Sportsfan - nr. 73 - september 2012

sportsfan Danmarks ultimative sportsmagasin

SEPTEMBER 2012

Prøv kræfter med banecykling Lær at cykle som Lasse Norman Hansen

Afklædte kvindelige atleter

Champions League Kan Chelsea

skabte debat efter OL

gentage triumfen?

Premier League Slaget står mellem Manchester og London

Michael Laudrup

Robert Enke Havde kæmpe succes, men fik et alt for kort liv

...skal have succes i Swansea

00073

September 2012 · BK 06.09.12 > 04.10.12 · Pris 49,95

00073

9 771604 975001

>

9 771604 975001

>

+ Liverpool • Chelsea • Tottenham •

Manchester City • Arsenal • Manchester United • Døden og bolden • The Beetle • Shopping og masser af konkurrencer

indhold UPFRONT

Premier League 26 I sidste sæson blev det engelske mesterskab afgjort i de døende sekunder af kampen mellem Manchester City og Queens Park Rangers. Bliver denne sæson stadig et topopgør mellem de to Manchester-klubber? Vil London blande sig? Har

06 KORT OM SPORT 08 SEXEDE BEACHVOLLY KVINDER 16 INSPIRATION TIL VELPLEJET HÅR 24 MÅNEDENS BIL PEUGEOT 508 RXH

CYKLING 12 Prøv kræfter med OL–cykling. Da Lasse Norman Hansen i august vandt guld ved OL i London, fik cykelverdenen sig en gedigen overraskelse.

Det viste sig, at Lasse var den bedste i verden til at kombinere færdigheder i så forskellige

Tottenham, Arsenal og Liverpool noget at skyde med?

Og handler Swanseas eksistens i Premier League om mere end overlevelse? SPORTSFAN tager pulsen på verdens sejeste division med hjælp fra anmelderrost fodboldforfatter.

36

discipliner som tidskørsel, forfølgelsesløb, pointløb og udskilningsløb. Men oplevelsen er ikke bare forbeholdt verdenseliten, for i Ballerup

Administrerende direktør / ansvarshavende Jørgen Brinks jb@sportsfan.nu Tlf. 31 78 60 02 Livsstil, mode & produktansvarlig Lotte Lund ll@sportsfan.nu Tlf. 31 77 60 02 Art director Martin Andersen, 18k.dk ma@sportsfan.nu Tlf. 27 22 33 00 Motorsport Redaktør: Peter Nygaard Lotte Lund Fodbold Redaktion: Svend Bertil Frandsen, Karsten Krogh.

Cykling og Tennis Redaktion: Svend Bertil Frandsen, Karsten krogh.

kan ”almindelige” motionister prøve kræfter med udfordrende baneløb.

18

Skribenter Andreas Kraul, Tom Carstensen, Jonas Nyrup, Patrick Wong, Peter Christiansen, Michael Søvsø, Jens Lund og Asker Hedegaard Boye Korrektur Susanne Andersen

Intet lys, ikke engang i køleskabet 36 Robert Enke afslørede kun sine indre dæmoner i sin dagbog og over for sine nærmeste, heriblandt sin kone. Med hendes hjælp fortæller bogens forfatter

Illustration Martin Andersen Tryk Trykcentret Distribution Bladkompagniet

nu historien om en fantastisk sportsmand, der var så tynget af sin depression, at det endte med at koste ham livet.

Udgiver SPORTSFAN Aps Hovedvejen 155 4320 Lejre info@sportsfan.nu Tlf. (+45) 70226002 Fax (+45) 46497040 Annoncer Tlf. 31 78 60 02 Abonnement Få 3 numre af Sportsfan for 2 numres pris. Kun 120 kr.

Skriv til abo@sportsfan.nu.

Abonnement skal opsiges skriftligt til abo@sportsfan.nu

Champions League 18 Optakt til Champions League. Dansk ekspert ser frem til masser af spænding. Kan Chelsea gentage den umulige triumf? Er Barcelona blevet træt af pokaler? Er Juventus back in bizz? Og er supersympatiske FC Nordsjælland kyniske nok, når det virkelig gælder?

4 sportsfan

www.sportsfanplus.dk

BAGUDE 56 SHOPPING 62 PLEJE: MÆRK KRAFTEN FRA NATUREN 64 INSPIRATION TIL EFTERÅRSKOLLEKTIONEN 82 THE BEETLE – BILVERDENS STØRSTE IKON?

Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og lign., som indsendes uopfordret. De i magasinet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra SPORTSFAN Aps.

unleash deadly Five lethal zones, each engineered to deliver perfection. Combined, they give you an endless arsenal to create, remix and take every touch to its deadliest.

DRIVE

EKSKLUSIVT I

Find out more about the new predator lethal zones at INTERSPORT.dk

SWEET SPOT

DRIBBLE

PASS

FIRST TOUCH

Š 2012 adidas AG. adidas, the 3-Bars logo and the 3-Stripes mark are registered trademarks of the adidas Group.

predator lethal zones

UPfront Kort om sport Vind cremer fra Clinique til dig selv og din kæreste Tærer stress på din hud?

Tag det roligt. Clinique har det bedste forsvar.

Stress ælder huden og får den til at se træt og glansløs ud. Med lad dig ikke stresse af det! Her er hjælp at hente til beskyttelse og reparation af hudens tidlige tegn på alder til både mænd og kvinder.

Linjer og rynker er ofte det, vi forbinder med alderstegn, men der er også andre aldersfaktorer, som spiller ind på mænds hud, såsom; større porer, misfarvninger, mindre fasthed i huden samt tab af fugt. Clinique har skræddersyet Age Defense Hydrator SPF 15, så den målrettet går efter de faktorer, som får mandens hud til at ældes før tid.

Hvordan virker Age Defense Hydrator SPF 15? Den hjælper med at stimulere hudens naturlige kollagen-produktion, minimere synligheden af linjer og rynker og genoprette hudens fasthed og elasticitet. Den beskytter mod UVA/UVB ved hjælp af et bredspektret solfilter med SPF 15. Den erstatter tabt fugt og hjælper med at styrke hudens barrierefunktioner. Pris: 395 kr.

Superdefense SPF 25 Age Defense Moisturizer er Cliniques mest avancerede daglige fugtbeskyttelse mod alderstegn. Den hjælper huden med at modvirke de negative, synlige konsekvenser af følelsesmæssig stress ved at styrke hudens immunforsvar. Superdefense indeholder Rød Microalge Ekstract, som er et patenteret ”stress-neutraliserende” havekstrakt, og er designet til at: • modvirke skadelige, synlige påvirkninger af huden, både fra eksterne faktorer som sol og forurening og interne faktorer såsom psykologisk og følelsesmæssig stress • styrke hudens barrierefunktioner med en særlig komponent, der forebygger skader • hjælpe med at øge hudens immunitet mod synlige alderstegn • hjælpe med at vedligeholde den naturlige kollagen og elastin.

Pris: 385 kr.

For at deltage i konkurrencen, skal du besøge vores hjemmeside www.sportsfanplus.dk og svare på spørgsmålet.

6 sportsfan

51366_TED_Plakat.indd 1

TED

01/06/12 14.40

Hvor sandsynligt er det, at ens bamse bliver levende og følger en hele livet? Hmm, ikke særlig sandsynligt vel, men i filmen TED holder det! TED er første film af skaberen af Tv-serien FAMILY GUY. Seth Macfarlane spiller TED, og Mark Wallenberg er manden, der i mangel af venner som barn ønsker, at hans bamse bliver levende. Meget sødt, når man er 8 år, men når man er midt i 30’erne og har en kæreste, og ens bamse opfører sig som en forkælet barnestjerne, så er det blevet pinligt. Når bamse ryger pot, inviterer ludere hjem og drikker lidt for mange øl, så kan det godt være et problem for kæresten at holde ud.

Se denne utroligt sjove komedie med dine venner og få et MEGA godt grin.

Premiere: 6. september 2012 Instruktør: Seth MacFarlane Medvirkende: Mark Wallenberg, Milla Kunis og Seth Macfarlane

Vi ses på sportsfanplus.dk

8 sportsfan

Fotograferne mangler fokus - eller gør de?

Beachvolley har været en olympisk disciplin siden 1996. Blandingen af toptrænede, smukke atleter, show og strandlivet har hurtigt gjort beachvolley til en populær sport på OL-programmet...

10 sportsfan

F

ra begyndelsen af 1950'erne har beachvolleyballkonkurrencer været en del af andre begivenheder, som koncerter eller fester, der blev afholdt på stranden.

Ved OL fokuseres der på spillet, men meget afklædte kvindelige atleter, kombineret med hårdtpumpet dansemusik og shows i pausen, har igen sat gang i en debat efter legene i London.

Diskussionen går på, om beachvolleyball overhovedet hører til blandt de mere klassiske idrætsgrene, der er at finde på OL-programmet. Sporten er blevet en publikumsmagnet, og den stigende popularitet betyder, at diskussionen er ved at forstumme.

Fotograferne fokuserer på kroppen De olympiske fotografer kan fange en gymnast i luften, en svømmer midt i et svømmetag og en håndboldspiller, der drøner et skud mod mål. Men når det kommer til kvindernes beachvolley, har fotograferne mere fokus på bestemte dele af spillernes kroppe, end deres atletiske kunnen.

Når man ser fotografierne igennem fra de olympiske kampe, støder man på ret mange billeder af kvindernes smukke kropsdele; numser og bryster, og billeder af kvinder, der omfavner hinanden efter at have vundet en kamp.

Denne såkaldte “behind-the-lens”-dobbeltmoral betyder ikke, at sportsfotograferne ikke tager billeder, som viser de kvindelige beachvolley-spilleres atletiske kunnen, for det gør de.

Det betyder heller ikke, at andre olympiske deltagere ikke bliver lige så umotiveret overbegloet, for det gør de. Men faktum er, at der ikke findes andre sportsgrene, hvor atleter får en helt så ”liderlig” behandling af kameraet.

Billeder af danske Mikkel Hansen viser oftere hans ansigt eller hele hans krop i et sportsaction-billede. Det samme kan siges om andre hotte mandlige atleter ved dette års OL, hvorimod de kvindelige beachvolley-spillere er de eneste, hvor det er andre kropsdele, der fylder hele billedet ud.

I år var det første gang til et OL, at bikini ikke var et krav som beklædning, men både Team USA og andre lande havde dog valgt alligevel at krybe i dette for kvindekroppen meget flatterende outfit. Spørgsmålet er så, om dette valg giver billedet ”nyhedsværdi” eller ”savleværdi”.

Døm selv! n

Prøv kræfter med OL-cykling Da Lasse Norman Hansen i august vandt guld ved OL i London, fik cykelverdenen sig en gedigen overraskelse. Det viste sig, at Lasse var den bedste i verden til at kombinere færdigheder i så forskellige discipliner som tidskørsel, forfølgelsesløb, pointløb og udskilningsløb. Men oplevelsen er ikke bare forbeholdt verdenseliten, for i Ballerup kan ”almindelige” motionister prøve kræfter med udfordrende baneløb. Af Thomas Christiansen 12 sportsfan

Flot ser det ud, når feltet kommer med 50 - 60 kilometer i timen

I

nden vi kommer ind på selve banen, beder min instruktør, den tidligere europamester Jimmi Madsen, os om at følge med hen til den nærmeste kurve på den ovale cykelbane. Jeg stikker forsigtigt hovedet ud over gelænderet og kigger ned på det skræmmende stejle sving. Adrenalinen begynder med det samme at pumpe rundt i kroppen, og jeg gyser lidt ved tanken om, at det er her, jeg om kort tid skal race af sted på banecykel. Fra min position ser kurven nærmest lodret ud, men Jimmi forsikrer mig om, at i svinget har banen en maksimal hældning på 45 grader. Jeg

vil helst ikke fremstå som en kylling, så jeg mander mig op, spænder hjelmen og gør mig klar til dagens udfordring.

Gelé i knæene På netop denne bane er der gennem tiden udkæmpet mange fejder blandt professionelle baneryttere, men nu kan private på udvalgte datoer også gå i udbrud på Ballerup Superarenas 250 meter lange træbane, hvor de stejle kurver tårner sig hele syv meter op i vejret. Inden for de seneste år har man åbnet dørene til Danmarks eneste indendørs sportsfan 13

cykelbane, og derfor har alle med en interesse for cykelsporten nu mulighed for at hoppe på de fjerlette banecykler. ”Det kræver bare en lille smule mod,” forklarer Jimmi Madsen, som nok er mest kendt for at have udgjort halvdelen af Par nr. 7, der i 90’erne tog masser af sejre i både danske og udenlandske 6-dagesløb. Jimmi har også EM-, VM- og OL-medaljer i bagagen, og efter at have lagt sin cykelkarriere bag sig, fungerer han nu som instruktør på cykelbanen.

Jimmi er klar over, at kurvernes 45 graders hældning tager pusten fra de fleste gæster, så han beroliger mig med, at så længe jeg bare træder i pedalerne, skal cyklen nok klare resten.

Begyndercykel Som jeg står her iført cykelsko og hjelm, rykker det så småt i mig for at komme af sted, men inden jeg får lov at køre, er det nødvendigt med en introduktion til udstyret. Jimmi finder en banecykel frem og forklarer grundigt, hvad det er, jeg skal køre på. Den ligner til forveksling en professionel cykel, men der er enkelte ting, som er anderledes.

For eksempel har denne cykel friløb og indbygget fodbremse. Den er fremstillet af aluminium, hvilket gør den tungere end den professionelle cykel af carbon, men når det kommer til banecykling, spiller vægten ikke nogen væsentlig rolle. Faktisk gør en høj vægt samt stellets stivhed, at man kommer til at ligge mere stabilt i svingene. Efter introduktionen gives der grønt lys, så jeg hopper op og sætter af sted. Selv om gearingen på min cykel er noget lavere end på en konkurrencecykel, virker de første par omdrejninger meget tunge. Dog kommer der stille og roligt mere fart på, mens jeg kører på det såkaldte fortov.

Fart over feltet Cykelbanen er inddelt i spor, og det nederste spor, som er helt plant, kalder man fortovet. Her køres de første omgange, indtil man overvinder frygten og kommer op på den rigtige del af banen. Langsiderne kommer jeg forholdsvis hurtigt op på, men i de stejle sving tager det lidt længere tid at overvinde frygten for at skride på det friktionsløse underlag. Efterhånden får jeg bygget en nogenlunde fart op, så jeg beslutter mig for at søge op i kurverne, men det viser sig at være mere krævende, end jeg lige regnede med. Det er vigtigt, at jeg hele tiden holder en god fart rundt i svinget for at undgå, at cyklen søger nedad, og inden længe kan jeg mærke sveden pible frem på min pande.

Hele vejen rundt på banen er der tre streger. Den nederste streg, som er sort, kaldes ideallinjen, og følger man denne, opnår man den hurtigst mulige omgangstid. Hernæst kommer den røde linje, og kører man over denne, må ryttere bagfra overhale nedenom. Til sidst kommer den blå streg, og denne følger rytterne som regel under træning.

denne disciplin er at få alle på holdet med, idet tiden for den tredje rytter i mål er gældende.

Til sidst kastes vi ud i et udskilningsløb, som klart er den mest taktiske af de tre discipliner. Denne gang er det hele holdet, der konkurrerer mod hinanden, og reglerne er meget simple; for hver anden omgang udgår den bagerste mand. Løbet sættes i gang, og jeg finder ud af, at det er vigtigt hele tiden at orientere sig bagud for at bliver klar over, hvilken position, jeg ligger i. Efter 26 runder er mine ben godt møre, og mælkesyren har for længst meldt sig, så jeg får sværere og sværere ved at følge med feltet. Mens jeg hiver febrilsk efter vejret, hører jeg Jimmi råbe mit navn, og jeg ved, at løbet er kørt for mig, så jeg triller langsomt ned ad banen og smider mig på gulvet for at få pusten igen.

Godt brugt Banecykling ser måske meget ensformigt ud, men sandheden er, at det er en ret alsidig sport, hvor også de taktiske faktorer spiller en stor rolle. Vi er flere nybegyndere på banen, så Jimmi inviterer os til at udfordre hinanden i et par traditionelle discipliner. Den første disciplin er en omgang på tid. Vi sendes af sted én ad gangen, og inden stopuret sættes i gang, har vi mulighed for at trille et par runder.

På sidste opvarmningsrunde er det vigtigt at komme højt op i svinget for at kunne accelerere til maksimal fart over startstregen. Nu gælder det om at holde sig nede på ideallinjen, og jeg forsøger ihærdigt, men centrifugalkraften presser mig hele tiden op i kurverne. Alligevel slutter jeg på omgangstiden 19.64 sekund.

Den næste disciplin er holdforfølgelsesløb. Man er i alt fire på et hold, og der skal sammenlagt køres seks runder. Det mest udfordrende i

Op mod banerekorden Rekorden for en enkelt omgang på den 250 meter lange ovale bane er særdeles hurtig. Fantomtiden lyder på 13.01 sekund, og den er sat af Alex Rasmussen fra Par nr. 7. Nu har jeg på egen krop mærket, hvad det vil sige at suse rundt med pulsen oppe i nærheden af max., og jeg kan se, at der er langt op til de hurtigste.

Alligevel har det for en dedikeret cykelmotionist som mig været en uforglemmelig oplevelse at skifte landevejen ud med trægulvet i Ballerup Super Arena. Instruktionen har været både underholdende og informativ, og de indlagte discipliner har givet mig masser af udfordring og sved på panden. Jeg tager uden tvivl hjem med et indgående kendskab til den fascinerende sport, så næste gang jeg tænder for fjernsynet for at se 6-dagesløb, ved jeg lidt mere om, hvilke tanker, der går igennem banerytternes hoveder. n

14 sportsfan

En omgang på tid afgøres ofte med meget små marginaler

Deltagerne samles på inderbanen, og her udleveres cykler og gives informationer

Banen er lavet af træ - og særdeles hurtig at køre på

Fakta I kurverne hælder banen 45 grader, og det kræver overvindelse, første gang man bevæger sig op

Adresse: Ballerup Idrætsby 4, 2750 Ballerup Telefon: 7023 7060 Web: www.ballerupsuperarena.dk Kontakt: info@bsar.dk Pris for private: 750 kr. pr. person for to timer. Prisen inkluderer instruktør, banecykel, sko, hjelm og cykeltøj.

sportsfan 15

Fotograf Tom Lindboe

Glans er ikke kun for piger!

Dette efterår byder på masser af glans i håret, og der er både tale om naturlig glans i lækkert, velplejet hår, og om den mere udprægede glans som gelé, glansspray, serum og andre stylingsprodukter giver.

D

en naturlige glans er ikke noget, man kan snyde sig til, den kræver god pleje af håret, dvs. en god shampoo, der vasker håret rent, og en god conditioner, der giver håret den fugt, det har behov for. Så en god base er et absolut must.

Og glans er ikke kun for kvinder. Hvor det for mændene længe har handlet om mat hår, der endelig ikke måtte se for stylet ud, er trenden nu skiftet, og dette efterår må du faktisk gerne se ud, som om du har brugt tid på dit hår, inden du gik ud ad døren.

For mændene betyder det masser af gelé, og der findes flere forskellige måder at bruge denne på.

Du kan lave et stramt, tilbagefriseret wet-look, som det sås på efterårsmodellerne hos Jean Phillip.

16 sportsfan

Du kan lave et look med sideskilning og 50’er-inspireret som Don Draper i den populære tv-serie Mad Men. Eller du kan lave et mere tilfældigt look, som fyrene på SANDs efterårsshow havde.

Alle tre looks er moderne dette efterår, og er du rigtig ferm foran spejlet, kan du skifte mellem de forskellige frisurer alt efter dit humør.

Hvis du som fyr har lidt længere hår, men måske ikke er klar på at gå hundrede procent wetlook, kan det også være en mulighed at kramme geléen ind i enten det håndklædetørre hår efter badet, hvor der er noget af håret, der efterfølgende vil tørre, og resten vil stadig se vådt ud pga. geléen, eller du kan kramme geléen ind i det tørre hår for at samle spidserne og give dit sædvanlige look lidt kant.

Lige meget hvilken løsning, du vælger, så er kontrasten mellem det våde og det tørre en effekt, der gør hårlooket mere interessant.

Efterårets hårtrends, præsenteret af Sebastian Professional Nu introduceres Sebastian Professionals Shine Kick: Strålende glans i alle dens dimensioner Med lanceringen af tre ​​ nye pleje- og stylingprodukter i Shine kategorien, vil Sebastian Professional give dig mulighed for at udforske glans i alle dens dimensioner. ET KOMPLET GLANSSPEKTRUM FRA START TIL SLUT. Udfordringen i at opnå glansfuldt hår er, at den daglige slitage af hårets yderste lag, som er transparent og giver håret dets naturlig glans, kan medføre, at hårstrået bliver ru og ridset, hvorved hårets naturlige glans reduceres. Den nye Trilliance Shampoo og Conditioner renser hårets overflade for uønskede produktrester og andet skidt og glatter hårstrået ud, så det ideelle fundament for glans skabes. Når håret er forberedt med Trilliance Shampoo og Conditioner, er det parat til den videre styling med ny Shine Crafter Wax, der kan bruges i både fugtigt, tørt, langt og kort hår.

sionals nye ikoniske Shine Collection begejstre både forbrugere og stylister med multi-dimensional glans, der giver den mest frygtløse hårmode. Kerins nyeste designs og en liste over de trendsættere, ikoner og rebeller, der sværger til frygtløs mode kan ses på Kerins hjemmeside, www.a-morir.com.

Du kan denne måned vinde:

Til hende: • NY! Trilliance Shampoo og NY! Trilliance Conditioner, den perfekte base for et glansfuldt look. Håret renses, fugtes og forberedes til den efterfølgende styling.

• NY! Shine Crafter voks med bjergkrystal-ekstrakt, kan bruges på både fugtigt og tørt, kort eller langt hår, for en blød definering, der skinner med glans.

• Mousse Forte, volumengivende mousse med stærkt hold, der forstærker krøller og bølger og giver langvarig fylde.

• Taming Elixir, let, blødgørende cremeserum, der mindsker krus og efterlader håret smidigt og lækkert.

SEBASTIANS GLANSFULDE SAMARBEJDE Til at repræsentere den multidimensionale glans i produkterne, har Sebastian Professional fundet a-morir solbrilledesigneren, Kerin Rose, der tror på glitter og glans, og gerne skaber et show.

Hvordan det hele begyndte Kerin Roses karriere begyndte lidt ved et tilfælde - hun pyntede for sjov et par briller, og syv måneder senere blev hendes passion for unik stil hendes fuldtidsjob. Omhyggelige kreationer, prydet med Swarovskikrystaller, pigge, kæder, blonder, nitter eller perler afspejler Kerins forkærlighed for det teatralske, det luksuriøse, og vigtigst af alt, glans.

Ligesom Kerins a-morir kollektion, der tilfører elegant glans til tidens sejeste performere som Lady Gaga og Rihanna, vil Sebastian Profes-

Til ham: • Hydre Shampoo og Conditoner, genopbyggende og fugtgivende rens og pleje, der modvirker krus og giver håret elasticitet.

• Liquid Steel, gelé med ultimativt hold og uovertruffen metalliskskinnende glans.

• Moulding Mud, fiber-fusioneret muddervoks, der former og forvandler ethvert hår og giver det perfekte anden-dags-look.

• Potion 9, bærbar pleje og stylinglotion i ét, der genopbygger hårets naturlige tilstand og giver kontrol ved stylingen.

For at deltage i konkurrencen, skal du besøge vores hjemmeside www.sportsfanplus.dk og svare på spørgsmålet.

Stjernetræf i Champions League - og der bliver gået til stålet.

18 sportsfan

Champions League Så er der gang i klodens største fodboldcirkus: Champions League. Dansk ekspert ser frem til masser af spænding. Kan Chelsea gentage den umulige triumf? Er Barcelona blevet træt af pokaler? Er Juventus back in bizz? Og er supersympatiske FC Nordsjælland kyniske nok, når det virkelig gælder? Bo Kampmann Walther

Kynisme og omstilling L

ad os bare sige det igen, selv om alle ved det: Som danske mestre fik FC Nordsjælland en gylden billet til den mest lukrative fodboldturnering i verden. 18. og 19. september går det løs i gruppespillet, og FCN hopper direkte ind dér. Side om side med de største, de dyreste, de bedste og de allermest eksponerede fodboldspillere.

Når UEFA kommer på besøg, skal alting klappe. Det er en mediemaskine af en anden verden, og det vrimler med regler og krav – lige fra antallet af bolddrenge over procedure for indtagelse af alkohol under kampen til visning af reklamer på rælingen rundt om banen. De har travlt deroppe i Nordsjælland; faktisk så meget, at flere danske aviser i løbet af sommeren flirtede med tanken om, at det slet ikke var det sportslige, der var klubbens største problem. Nej, det var stadion, størrelse og organisation og den slags.

Smart fodbold Men hov, der skal altså også sparkes bold!

De skal nok nå det. I mellemtiden har nordsjællænderne rustet sig til en ny sæson, ikke mindst ved købet af den tidligere Lyngby-spiller, Anders Christiansen. UEFA kalder ham en ”smart spiller”, og ifølge fodboldskribent Jakob Genz rammer den betegnelse lige ned i hjertekulen af FCN’s selvforståelse. Det er sådan, de helst vil se sig selv:

Er Barca topmotiverede? Eller er der pokaler nok på hylden?

”Det er, som om de siger: Vi er FC Nordsjælland, og vi samler på intelligente spillere”, fortæller Jakob Genz og fortsætter: ”Ude i Europa er de blevet kaldt Danmarks Barcelona. Det er jo et fabelagtigt og meget forpligtende prædikat. Og Anders Christiansen er endnu en godbid i dén madskål: Han er rent faktisk en klog og meget dynamisk spiller. Lige til pam-pam-pam a la Barca og en moderne possession-fodbold med falsk 9’er og hele pibetøjet”, udtaler Jakob Genz.

Problemet er bare, at selv om Anders Christiansen på den vis inkarnerer cheftræner Kasper Hjulmands filosofi, så behøver man ikke at være kynisk med vilje for at se skriften på væggen. Nemlig den virkelighed, der møder FCN allerede i gruppespillet: ”Når Nordsjælland skal udfylde deres Barca-stil, er der altså helt sikkert nogle, der vil være bedre til det end dem. Og som dét ikke var nok, så er der jo også dem, der bare knuser FCN på fysikken. FCKklubberne, kan du kalde dem”.

Alligevel deler Jakob Genz til fulde den sympati, som er strømmet indover den selv i dansk målestok klejne klub: ”Respekt! Jeg har kæmpe sympati for deres projekt. Tag nu bare Anders Christiansen. Han kom fra Lyngby. Lyngby! Det er altså en klub, der lige er rykket ned i den næstbedste division. Hvad har Christiansen stået i? Et par millioner? Prøv lige at sammenligne det med dem, vi skal op imod. Det er jo knap nok en ugeløn for Cristiano Ronaldo”, spekulerer 20 sportsfan

Jakob Genz, som desuden forudser, at FCN får det mere end svært mod en stribe af modstandere, som i højere grad har ressourcerne til at være effektive og destruktive. Æstetisk fodbold er det nok ikke, men det virker. I dét game kan Nordsjælland hurtigt blive en smuk taber. ”De unge FCN-spillere får sig et kulturchok, når de lander i gruppespillet. Så er det lige pludselig virkelighed. Og bagefter stjernestunden og de mange blitzende kameraer skal de øjeblikkeligt omstille sig til noget, der ligner pløjemark og tåfræsere hjemme i Danmark. Så skal de spille mod Silkeborg og AGF og så videre. Hold da kæft, det bliver svært! På en eller anden måde ville FCK nok have været bedre rustet til lige netop dét”, siger Jakob Genz.

Kunsten (ikke) at holde på bolden Ifølge Jakob Genz kan kampen om pokalen med de store ører næsten sættes på formel. Det er nemlig en dyst mellem boldbesiddelse og omstillingsspil. Eller som det hedder i international lingo: possession over for turnover. ”Det lyder helt kedeligt med sådan en opskrift, men bare kig tilbage på finaleopgørene de sidste mange år i Champions League. Mindst ét hold har luret på modstanderen, fundet fejlene, lukreret på dem, spillet på kontra osv. Det har ikke bare handlet om smuk fodbold. Nej, det har været et spørgsmål om at spille adaptivt, altså om kunsten at tilpasse sig. Hvis man skulle parkere bussen for at honorere dét, so

United skuffede fælt sidste år. Kan Rooney & Co. vende skuden?

be it. Så var det dét, man gjorde. José Mourinho er en sand mester i dén metier, og sidste år viste Roberto Di Matteo, hvordan kagen skal skæres. Smukt? Nej, ikke i traditionel forstand. Effektivt? Absolut!”, forklarer Jakob Genz.

Både Champions League og Europa Cup blev vundet af kontraspillende, velorganiserede, adaptive hold. Nemlig Chelsea og Atlético Madrid. I de nationale ligaer peger pilen i samme retning: Real Madrid og Borussia Dortmund var langt fra lige så dominerende i boldbesiddelse som deres ærkefjender, Barcelona og Bayern München. Til gengæld var de bedre i omstillingsfasen.

Chelsea og Bayern trak sig triumferende ud af bragene på Camp Nou og Bernabéu og tørnede sammen i finalen på det stadion, som Jupp Heynckes drenge havde drømt om siden august sidste år: Allianz Arena i München.

Oven i hatten red Chelsea på en bølge af goodwill og trodsigt fællesskab med den midlertidige træner, Roberto Di Matteo, i front, mens Bayern gang på gang – og selv i en ellers uskøn og kluntet sæson – viste, at flot, offensiv fodbold sagtens kan forenes med formidabel fysik og stærk organisation.

På den baggrund spår Jakob Genz de sidste fire anno Champions League 2012/13: Real Madrid, Manchester United, Juventus og Chelsea.

Men hvorfor ikke FC Barcelona?

Mourinhos uppercut Tilbage i maj 2011 smadrede Los Blaugrana et Manchester United-hold, som i kampens hede blev reduceret til marionetter for en tiqui-taca, der havde La Masias ældgamle kendemærke, men som var kommet ud i stuerne med det spanske landsholds VM-triumf i 2010.

Det var også det år, altså 2010, hvor Inter med José Mourinho ved roret havde holdt stand med ti mand mod Josep ”Pep” Guardiolas spinkle elegance, og det var lige præcis dét sammenstød, dén myte, dén portugiser, der spøgte på Camp Nou to år senere, i 2012, mod et undertippet Chelsea. Det var en dobbelt uppercut fra hadefjenden nr.

1, ’Mou’: Ikke alene havde hans Real-mandskab vundet en ægte thriller på Camp Nou tre dage tidligere og dermed beseglet den spanske liga. Mens Leo Messi, Andrés Iniesta og Xavi Hernández forgæves flyttede den kugle, de normalt ejer og kærtegner, foran Peter Cescs mål, lignede det en tro kopi af Mous banemord, copyright Inter. Barca i overtal, med massiv boldbesiddelse. Alligevel vandt englænderne på bedste Inter-facon, og for at det ikke skulle være løgn, var det en tidligere madrilener – ganske vist fra det andet hold, Atlético Madrid – nemlig Fernando Torres, der afgjorde det hele på en tilfældig friløber til slutresultatet 2-2.

Den catalonske undergangsstemning var allerede tyk efter nederlaget til Real Madrid. Nu var ligaen tabt. De hvidblusede skulle bare vinde yderligere seks point i de resterende fire kampe, så var de matema sportsfan 21

”Karakteristisk for de fire, jeg tror på – Real, United, Juve og Chelsea – er et ret højt bundniveau.”

tisk sikret. Og det gjorde de som bekendt.

Xavi, hvis meritter i historien rækker helt tilbage til Louis van Gaals tid, var overbevist om, at Barca ville kæmpe sig tilbage på alle fronter, og Gerard Piqué, som i dén grad var savnet i luftrummet foran Victor Valdés’ målmasker, kom så tæt på at beskylde verdenspressen for at være forkælet og forvænt, som det nu kan lade sig gøre i en sport, hvor følelserne er lavet af gummi, og kommunikationen er lavet af beton. ”Vi er langt inde i en periode i klubben, som er så smuk og så fantastisk, at vi ikke synes at sætte pris på alt det, vi allerede har”, udtalte Piqué.

Skæbnen På det tidspunkt manglede Barca returen mod Chelsea, men på sin vanlige, sentimentale facon havde Pep allerede set skæbnen i øjnene.

Læst bare en lille smule mellem linjerne var det ikke kun hans egen hjerteklub, der var i fare for at blive moslet ned af nyrige oliekonger fra London og entreprenante hotelejere fra centralmagten inde i Madrid.

Nej, det var selve fodboldens væsen, som var truet. ”Det er hårdt for os. På en uge skal vi op imod to af de bedste defensive mandskaber i verden. Men vi er parat”, sagde Guardiola i pausen mellem Clásico og returkampen i Champions League.

Ordene gik lige i nosserne på Barca-fans. Der var en underspillet kritik, måske en arrogance i den tilsyneladende neutrale konstatering.

Barca har defineret en æra, og nu er den æra ved at rinde ud. Det er slut med risikable tremandsforsvar, højt genpres og pasningsspil i sirlige trekanter på midten. Xavi går snart på pension, og Messi brændte et straffespark.

Efter Real-matchen sagde Guardiola: ”Man efterlyser den samme genialitet fra os igen og igen, også selv om vi alle sammen burde vide, at den er svær at mønstre, efter vi i fire år har vundet stort set alt. Det er hårdt, at kurven nu knækker. Jeg havde håbet, at det ikke ville ske mod Real Madrid”. ”Det er hele den historie, den lange, seje tvekamp med Real Madrid, som jo er ekstremt dagsordensættende for fodbolden, og så det forhold, at flere og flere klubber har lært at forsvare sig mod Barcas setup, der bliver udslagsgivende. Jeg tror, de er gået lidt metaltræt. De hungrer ikke efter pokaler. Ikke på samme måde som Juventus, som er en af de ’nye gamle’. De har for alvor noget at bevise. Nej, jeg tror sgu’, Barca glider allerede inden semifinalerne”, vover Jakob Genz.

Lad os nu se.

En tredje slags hold Possession versus turnover, altså. Men er der ikke en tredje slags hold?

Handler det bare om, hvem der er bedst til at holde på bolden, trætte modstanderen og være fiks til at spotte åbningerne, når de viser sig?

Eller er det udelukkende et spørgsmål om at bruge fysikken, spille på kontraen, slå til, når chancen byder sig – og i øvrigt have gazeller på fløjene og Pepe-typer nede bagved? ”Jo, der er en tredje slags hold. Det er ikke bare Barca møder Real Madrid evig og altid – selvom det i de senere år har set sådan ud. Klubber som Manchester City, Chelsea og United har med en vis 22 sportsfan

succes evnet at omstille sig – ikke bare i selve matchen, men over tid. En sæson for eksempel. 4-3-3 er så blevet til 4-5-1, eller man har vekslet mellem en mere risikabel 4-2-1-3 med fokus på øverste midtbane og angreb og en mere muskelpræget 4-3-2-1 med beton og murværk på den defensive midt. Fleksibiliteten siger også noget om midlerne og pengene i de her foretagender: Det er kun mastodonter som netop Chelsea og City, der kan mønstre sådan en bredde. Ikke FC Nordsjælland. De har én filosofi, og den må de holde fast i”, siger Jakob Genz.

Derfor er der ikke klare favoritter i årets Champions League. Ikke ligesom tidligere. De omstillingsparate hold stormer frem. Og så er der sværvægterne og de nyrige: Paris Saint-Germain og Manchester City.

Mon de har noget at byde på? De har i hvert fald skejserne. ”Karakteristisk for de fire, jeg tror på – Real, United, Juve og Chelsea – er et ret højt bundniveau. Selv på en dårlig dag skal de nok skrabe sig igennem til næste kamp. Og her skiller FCN sig af gode grunde ud: Hvad der kan være en effektiv dag på kontoret for nogle, bliver et spørgsmål om at spille over evne for Nordsjælland. Og hvorfor Juventus? Fordi der lige nu er så mange positive vibes omkring dem. De peaker på det helt rette tidspunkt.

Italien vandt hjerterne ved EM – og de var jo nærmest identiske med Juve. Det er nu, forventningerne skal indfries, og Antonio Conte er om nogen formationens mester, en taktiker af Guds nåde”, hævder Jakob Genz.

Kongen er død For de modfaldne hjerter i Catalonien efter deroute til Chelsea i foråret 2012 var der ingen tvivl: Kongen er død, hans onde bror lever videre.

Madre mia!

Men den ondskab er også en myte, og dem, der gentager den igen og igen, “fatter ingenting”, som Mourinho udtrykte det på UEFA’s pressemøde en lille måned før finalen på Allianz Arena, da han reflekterede over sit holds straffesparknederlag til Bayern München og Chelseas heroiske indsats mod Barcelona: “Jeg synes, Chelseas drenge var helte mod Barcelona, sande helte.

Der er mange, der har patent på at vide alt om fodbold, og de vil helt sikkert kritisere Chelsea, på samme måde som de kritiserede Inter for to år siden. Men de ved ingenting. Absolut ingenting”, udtalte Mourinho og fortsatte: “De samme kritikere ved intet om karakter og personlighed. De ved ingenting om, hvad der skal til for med ti mand at stå imod fysisk, følelsesmæssigt og teknisk. De ved ingenting om organisation. Absolut ingenting. Det er derfor, mine helte fra Chelsea er i mine tanker, og det er derfor, Chelsea har fortjent at stå i finalen. Og jeg håber, de vinder”.

Det gjorde de så, med Didier Drogba som aftenens største triumfator, og med hans exit til kinesiske Shanghai Shenhua kan spændingen i Champions League for så vidt koges ned til et eneste, dirrende spørgsmål: Kan Eden Hazard løfte arven fra Drogba? Men i år har et lillebitte, dejligt, bugtet, tiqui-taca-spillende, intelligent hold fra Nothern Sealand også en chance i det suveræne selskab. Go FCN! Go! n

Juves King of Cool: Andrea Pirlo.

Elegantieren over dem alle.

sportsfan 23

Månedens bil

Peugeot 508 RXH – Fransk elegance fornægter sig ikke

Det hele startede med en peberkværn! Men kan man opfinde noget så uundværligt, kan man også lave teknisk højt udviklede biler. Seneste nyhed fra Peugeot er en hybrid i den populære 508-serie. Den er lækker, den er grøn og den ligger fantastisk på vejen. Af Lotte Lund

D

er kan ikke være tvivl om, at hybride biler er fremtiden for pendlere. Man løber aldrig tør for strøm, fordi bilen selv lader op, og befinder man sig i byområde udsætter man ikke byens beboere for sundhedsskadelige gasser.

Nøgleordene for 508 RHX er: Nul emission ved ren elkørsel, brændstofforbrug 24,4 km/l, CO2-udledning på 107 g/km, fire køremåder, 200 hk, og sidst, men ikke mindst, firehjulstræk. Den sidste feature kan vise sig meget brugbar i betragtning af, at vintrene i Danmark ikke altid er milde. De 200 hk er i kombination med firehjulstrækket med til at gøre bilen til en rigtig livsstilsbil - en superbil til den aktive familie.

Her er masser af plads til tre på bagsædet, og bagagerummet er, på trods af, at batteriet optager en del plads, på hele 423 liter.

Motoren i 508 RXH er en 2,0 liter HDi FAP dieselmotor. Den yder 24 sportsfan

163 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 300 Nm ved 1.750 omdr./min. Elmotoren, som ligger bagerst i bilen, yder de resterende 37 hk op til de 200 hk. Denne har et moment på 100 NM eller kan give et boost på 200 Nm, når det er nødvendigt. Samspillet mellem dieselmotoren og elmotoren er automatisk styret af en computer, der sikrer så minimalt et brændstofforbrug som muligt. Eftersom elmotoren er en integreret del i bagakselmodulet, giver det ikke kun tekniske og energibesparende fordele, men også muligheden for firehjulstræk og en optimeret vægtfordeling i bilen.

Bilen har fire køremåder, der styres ved hjælp af en drejeknap, placeret til højre for gearstangen. ”AUTO” programmet vælger selv den mest optimale køremåde efter de gældende forhold. ”SPORT” giver hurtigere gearskift og højere omdrejninger. Her kører du knap så miljøbevist, så

får du et pludseligt behov for fart, kan 508 RXH også tilbyde det – den har jo trods alt 200 hk. Drejer du knappen over på ”ZEV”, som står for Zero Emission Vehicle, kan du køre 100 % el-kørsel ved op til 70 km/t i fire km. Det giver dig mulighed for at køre i nabolaget helt uden at dele ud af bilens udstødningsgasser til lille Ole og Mette, der er på vej i skole. For manges vedkommende er fire km nok til at komme ud af beboelsesområdet og ud til landevejen eller motorvejen. Sidste funktion på knappen er ”4WD”. Her opnås 4x4 helt op til 120 km/t på mudder, sne og sand. Forhjulene drives af dieselmotoren, mens baghjulene drives af elmotoren.

Designet på 508 RXH er utrolig vellykket. Udenpå har den sine helt egne farver – den brune farve, Brun Calern er unik for 508 RXH, men den findes også i to grå farver, sort, hvid og perlemors hvid. Fronten har et utrolig frækt og lidt farligt udseende med spoiler og indfarvet køregrill og meget karakteristiske LED lys, formet som tre lodrette løveklør i hver side. – Ja, lidt løve er der over den – og det virker. Lige meget hvor jeg kom hen, blev der lagt mærke til bilen – både på grund af de lodrette LED lys, men også den specielle brune farve vakte en del opsigt.

Med den 40 mm bredere sporvidde og den 50 mm hævede undervogn har RXH’eren fået et offroad-look, som er godt hjulpet på vej af de særligt fremstillede 18” fælge, der er 10 mm større diameter end dem, der sidder på 508 SW. Men Offroad-looket er ikke kun et ”look”. Undervognen er forstærket med et solidt beskyttelsesskjold i vognbunden, så skulle du befinde dig på en mere bevægelig flade end asfalt, har du intet at frygte. Disse lidt mere rå detaljer, som RXH har fået tilført, har dog ikke gjort bilen mindre elegant og harmonisk end sin bror, 508 SW. Bilen kan lige så godt befinde sig i et ambassadekvarter som på et mudret hjulspor ude på Lars Tyndskids marker.

Det indvendige design er der heller ikke meget at udsætte på. Idet 508 RXH kun kommer i én udstyrsvariant – en såkaldt ”du-får-alt-detlækre-udstyr-med”-variant, kan du god forberede dig på en behagelig overraskelse. Tonede sideruder, dellæder, panoramaglastag, elektriske justerbare forsæder, head-up display i farver og nyeste generation af radio- og navigationssystem er blot nogle af de lækre ting, som udstyrslisten indeholder. Fuld læderkabine med el-sæder, memory

og massage kan til vælges for 35.000 kr.

Alt i alt får du en fantastisk bil i 508 RXH. Du får en god brændstoføkonomi, et opsigtsvækkende ydre og et eksklusivt indre - OG en god samvittighed. Alt dette er jo helt i top, og vi skal jo tænke på miljøet. Spørger du mig, så er hybridbilen tæt på det optimale, men spørger du politikerne, så skal der hentes penge hjem til statskassen!

705.000 kr. skal du slippe for denne køremaskine, hvilket blandt andet skyldes de høje afgifter. Så allerede her er en meget stor procentdel af potentielle miljøbevidste købere sorteret fra; nemlig børnefamilierne.

Det er virkelig synd, ikke kun for 508 RXH, som er utrolig lækker og velkørende, men for hele det hybride bilmarked. n

Motor: 2.0 HDi FAP dieselmotor / 37 hk elmotor Effekt: 2163 hk / 300 Nm v. 1.750 o/min & 37 hk 100-200 Nm Gearkasse: 6-trins automatisk Acceleration: 0-100 km/t: 8,8 sek Tophastighed: 213 km Brændstofforbrug: 24,4 km/l v. blandet kørsel CO2-emission: 107 g/km Garanti: 2 års nybilsgaranti uden kilometerbegrænsning, 3 års lakgaranti, 12 års rustbeskyttelsesgaranti Euro NCAP Crash Test: 5 stjerner Energiklasse: A Vejl. pris u. ekstraudstyr: 705.000 kr.

Design: ✱ ✱ ✱ ✱ ✱ ✱ sportsfan 25 Køreegenskaber: ✱ ✱ ✱ ✱ ✱ ✱ Brændstoføkonomi: ✱ ✱ ✱ ✱ ✱ ✱

Reddet på målstregen: Agueros scoring og Citys triumf i sæsonen 2011/12

26 sportsfan

Premier League

MANCHESTER ELLER LONDON?

I sidste sæson blev det engelske mesterskab afgjort i de døende sekunder af kampen mellem Manchester City og Queens Park Rangers. United blev runner-up – lige ved og næsten.

Chelsea løb med Champions League-trofæet og en uofficiel pris for årets sejeste comeback.

Bliver denne sæson stadig et topopgør mellem de to Manchester-klubber? Vil London blande sig? Har Tottenham, Arsenal og Liverpool noget at skyde med? Og handler Swanseas eksistens i Premier League om mere end overlevelse? SPORTSFAN tager pulsen på verdens sejeste division med hjælp fra anmelderrost fodboldforfatter.

Aguero-myten ”Det er en myte, men jeg kan godt forstå den”, udbryder Søren Frank, forfatter til Giganternes skuldre: En fortælling om Manchester United, om stillbilledet af Sergio Aguero, der i overtiden sikrer sin nyrige klub, Manchester City, pokalen i Barclays Premier League. Det er lige før sommeren 2012, og City vinder 3-2 over de hårde drenge fra White City, London, bedre kendt som Queens Park Rangers. Joey Barton får direkte rødt og cementerer sin status som blankøjet hooligan – jo, der er drama på dén dag, og ovre i naboklubben, Manchester United, ryster de på hovederne af et forspring, der stille og roligt åd sig selv op i vejen mod mesterskabet. ”Prøv engang at skrue tiden tilbage til før den famøse kamp mellem City og QPR. Var der nogen, der tvivlede på, at City nok skulle vinde løjerne? Nej vel. Det lå ligesom i kortene. Ja, det var naturligvis nerve-

pirrende ud over alle grænser, at Rangers slog tilbage og nægtede at lægge sig fladt på maven, og på den baggrund var Agueros scoring forløsende, så det sjasker. Men faktisk var det langt mere foruroligende, at det lykkedes for Manchester United og Alex Ferguson at smide et ellers bundsolidt 8-point forspring overbord. Det plejer ikke at være deres varemærke. Og både City og United klarede sig ringe i Champions League sidste år. Det giver alt sammen stof til eftertanke. Agueros mål? Det er flødeskum til avisflosklerne og farvestrålende billeder på nettet”, fortæller Søren Frank.

De 3 store ”Bare kig på de forreste seks mand i Citys idealopstilling: Samir Nasri, Yaya Touré, Gareth Barry, David Silva, Carlos Tévez, Sergio Aguero.

Det er jo klassespillere, og de koster alle sammen boksen”, siger Søren

Så skete det endelig! Robin Van Persie til United.

Men kan han finde ind i et parløb med Rooney?

Frank, som mener, at der de seneste sæsoner er sket en yderligere cementering af, hvem der har magten i Englands bedste række. Både sportsligt og økonomisk. ”Og de to, altså den lille runde og pengene, hænger jo ubrydeligt sammen. Om man så kan lide det eller ej”, bemærker Søren Frank.

Der tegner sig et billede af The Big Three i Premier League. Før talte man altid om The Big Four, United, Liverpool, Chelsea og Arsenal. Målt på, hvem der kan tillade sig at købe ind i 300 millioner-klassen, som Søren Frank siger, er det Chelsea og så de to Manchester-klubber, man bør holde øje med. Alle de andre med deres stolte traditioner og tårnhøje idealer er selvfølgelig interessante nok og spiller ofte seværdig fodbold – men de har bare ikke de samme ressourcer som De Tre Store. ”Den forskydning har endnu ikke sat sig igennem i de forskellige fanbaser. Liverpool, som i flere år nu har lignet et has been-hold med urealistiske ambitioner, har for eksempel stadig et enormt tag i folk og fans. Det er også et eller andet med kulturen og alt det, Liverpool repræsenterer. I modsætning til City, som har det dér prædikat med ny og hurtig rigdom og en nærmest kunstig måde at være på. Men det ændrer ikke ved, at der i dag er de to ligaer indeni ligaen, så at sige – de 28 sportsfan

tre store og så alle de andre”, vurderer Søren Frank.

Har Søren Frank et bud på Barclays-pokalen i år og de famøse første fire? ”Det bliver én af de to Manchester-klubber også i år. Jeg mener ikke, der er meget, der har ændret sig over sommeren. Chelsea må man regne som en seriøs kandidat, der sagtens kan drille City og United. Til gengæld bliver der rift om fjerdepladsen. Her vil Tottenham og Arsenal, de to arvefjender, kæmpe hidsigt til sidste sekund. Liverpool? Sympatisk projekt, helt sikkert, men de mangler en plan, og de kan ikke købe de spillere, de burde have. Jeg tror ikke på mirakler fra Merseyside i år”, siger Søren Frank.

Swanselona Der sker ting og sager i den walisiske kystby, Swansea. Romerne var her engang, så kom vikingerne. Og nu er det Michael Laudrups tur til at dirigere Swanseas tropper efter succestræneren Brendan Rodgers exit til Liverpool. Han er så meget en legende, at hans fortid og meritter synes at overstråle nutiden. ”Bare kig på hans CV”, som flere af Swansea Citys spillere har udtalt til en presse, der både i England og

Bliver det spansk forår for Laudrup i Wales?

Eller en turistsæson i Premier League? herhjemme savler over den Barcelona-stil, som Laudrup er købt til at føre videre i sit walisiske eventyr.

Og der er noget om det. Swansea er for længst blevet en darling i Premier League, og med kælenavnet ”Swanselona” er kravet om en tiqui-taca a la FC Barcelona, som Laudrup har limet til rygraden, blevet endnu mere selvfølgeligt. ”Vi kan ikke spille på andre måder”, har forsvarsspilleren Neil Taylor udtalt.

Men at være ”Swanselona” – og ikke bare ét blandt flere kick and rush-mandskaber – forpligter. Det er en kæmpe udfordring, som også handler om fansenes gunst, bemærker Neil Taylor: ”I det her land er der mange mennesker, som ikke er synderligt imponeret af, hvem vi er, og hvad vi kan, og som ikke rigtig forstår os.

Vi er virkelig heldige i Swansea, at vores fans er så taknemmelige. Til gengæld kan du rejse mange steder hen i England, hvor supporterne på ingen måde kan se det smukke i at spille bolden helt fra backkæden.

Lad mig bare gentage det: Vi er heldige, at vores fans påskønner lige præcis dén filosofi. Uden deres sympati ville vi ikke have klaret os halvt så godt. Og du har simpelthen brug for en vis portion tålmodighed i din

måde at spille på; jeg mener, hvis du er nede med 0-1 i det 89. minut, så skal der tro og tillid til at stole på, at man sagtens kan udligne eller måske vinde matchen ved at spille bolden – og ikke bare sparke den ad helvede til og håbe på det bedste”, siger Neil Taylor.

Laudrups chance Hvis Michael Laudrup kan føre sine drenge helt derop, hvor vi snakker Europa League-deltagelse næste år, vil det jo være fantastisk, siger Søren Frank. Men det er en skrøbelig konstruktion: ”Nye spillere som Chico, Jonathan de Guzman og ikke mindst kometen fra spanske Rayo Vallecano, Michu, bliver rigtig underholdende at følge, og der er ingen tvivl om, at Laudrup har en super base at bygge videre på. Og godt nok er succeskriteriet, at The Swans skal blive i Premier League, men der har omvendt også været så meget positiv kultur omkring dem, at de hurtigt kan komme til at skuffe – og at de andre klubber allerede har ’læst’ dem og derfor vil køre dem over med fysik og defensiv fodbold. Men jeg håber, de klarer den, og jeg tror på de små, positive overraskelser fra Swansea”, slutter Søren Frank. sportsfan 29

Læs HER om verdens mest spændende liga i vores guide til de seks store Premier-klubber. Og tjek SPORTSFANS bud på, hvem du skal holde øje med, styrker og svagheder, og de forventede idealopstillinger. Af Bo Kampmann Walther

MANCHESTER UNITED

Old Trafford bliver kaldt ”Drømmenes Teater”, og ifølge Søren Frank er United netop unik, fordi den bygger bro mellem en stolt fortid og den satsning på fremtiden, der skal til for at skabe succes. Helst i dag, selvfølgelig. Fergie har en uhyggelig bred trup: Bag en Rio Ferdinand står Chris Smalling parat, og hvis det glipper med David De Gea, har den skotske træner en joker i 28-årige Anders Lindegaard. ”I de sidste sæsoner er Ferguson blevet beskyldt for at satse mere på muskler end det kreative islæt, som jo var så berømmet med Schmeichel- og Beckham-generationen. Men det virker, som om Fergie er cool nok med det. Han har givet Antonio Valencia den prestigefyldte ”nr. 7”-trøje, og en midterakse med Tom Cleverley og Michael Carrick er en solid platform for mere offensive kræfter som Nani, Valencia og den nye, spændende profil, Shinji Kagawa”, siger Søren Frank. ”Læg også mærke til, hvor alsidig Wayne Rooney faktisk er. Han kan bruges som en traditionel venstre wing. Han agerer ofte i en mere kreativ, fri position i rummet bag angrebet – en trequartista, som italienerne siger. Og så er han jo også indimellem den ensomme striker, der bare venter på at slå til”, fortsætter Søren Frank.

Spændende bliver det i hvert fald at følge The Red Devils, som indtil nu har vundet tre Europa Cup-pokaler og hele 19 ligatitler.

30 sportsfan

1

Base: Old Trafford Ejer: Glazer-familien Træner: Sir Alex Ferguson Styrker: Alex Ferguson har igen og igen bevist, at han kan konvertere fløjspillere til mere centrale poster. United har en fænomenal spillerbredde, og med tilgangen af Shinji Kagawa har sidste års runner-up fået en mand, der kan være det savnede bindeled mellem midtbanen og Wayne Rooney.

Svagheder: Søren Frank ser det ikke som Uniteds største udfordring, men mange har alligevel kommenteret på en United-midtbane uden den samme kreativitet og elegance som tidligere. En sammenligning med nyere versioner af AC Milan ligger lige for: Er det mere beton og muskler end dybe, overrumplende afleveringer?

Favorit-formation: United vil veksle mellem forskellige systemer, som både kan være 4-4-2-agtige og 4-3-3-inspirerede. Et godt bud er dog en moderne, omskiftelig 4-2-3-1 med Tom Cleverley og Kagawa som spilfordelere og folk som Nani og Antonio Valencia som gennembrudsspillere.

Hold øje med: Shinji Kagawa. Formidabel sæson i Borussia Dortmund, hvor han med 13 scoringer og otte assists hjalp klubben til sit andet Bundesliga-mesterskab i træk. Dynamisk, intelligent og meget løbestærk.

SPORTSFANS’s bud på placering: Nr. 1, men højst 2-3 point over City. Der bliver kamp til sidste sveddråbe.

2

MANCHESTER CITY

Base: City of Manchester Stadium Ejer: Sheik Mansour bin Zayed Al Nahyan Træner: Roberto Mancini Styrker: City har en offensiv midtbane, både på banen og bænken, som er lige dele prangende, kreativ og effektiv. United har med rette haft grund til misundelse, men måske vender billedet i år.

Svagheder: City eksperimenterede med tremandsforsvar i sidste sæson, og netop defensiven kan blive deres akilleshæl i 2012/13. City har stadig ikke bevist til fulde, at de også over længere perioder kan balancere det kreative og det bundsolide. City mangler desuden at brage igennem lydmuren ude i de store europæiske turneringer. Det bliver en gigantisk udfordring for klubben at holde tre satsninger i kog samtidig: Ungdomsarbejdet, fastholdelse af national dominans og kontinuiteten i Champions League.

Favorit-formation: 4-4-1-1, med Tévez (eller en, der ligner) i smørhullet lige bag Aguero/Mario Balotelli.

Hold øje med: David Silva havde 17 assists i sidste sæson, hvilket var væsentligt højere end nogen anden spiller i Premier League. Klarede sig også godt i Spaniens EM-triumf. Kan Silva stå distancen også i år som gylden affyringsrampe for Sergio Aguero?

SPORTSFANS’s bud på placering: Nr. 2, lige i haserne på rivalerne fra United.

sportsfan 31

3

CHELSEA

Base: Stamford Bridge Ejer: Roman Abramovich Træner: Roberto Di Matteo Styrker: Med tilgangen af den 20-årige brasilianer, Oscar (tidligere Inter), har Di Matteo fået en mand med mange muligheder: Oscar kan spille på midten, men også i rummet lige bag angriberen – den såkaldte trequartista. Den dynamik kan forplante sig til hele Chelsea-holdet, der ellers har set noget aldrende ud.

Svagheder: Chelsea har trængt til et generationsskifte i flere år. Nu, hvor det ser ud til at blive effektueret, er spørgsmålet, om der også kan komme en master plan ud af det. Chelsea har haft for vane at falde 32 sportsfan

langt tilbage i banen og overlade kontraer til Drogba. Men hvad nu?

Favorit-formation: Under José Mourinho fremelskede Londonklubben sin helt egen 4-1-4-1-formation, som de med skiftende variationer har holdt fast i lige siden. Eksperimenterne med en mere angrebsorienteret (og risikabel) 4-4-2 har ikke slået igennem.

Hold øje med: Fernando Torres. År efter år på listen over folk, der burde være helt i front, men alligevel er floppet. Med Didier Drogbas afgang er det store spørgsmål: Er det i år, Torres indfrier de tårnhøje forventninger, eller bliver det i stedet det nye håb, Edin Hazard, der løber med al æren og successen?

SPORTSFANS’s bud på placering: Nr. 3, men med et pænt spring ned til nr. 4, hvor der for alvor bliver kamp om pladsen. Men hvis Chelsea kan klare sig igennem sæsonen uden person- og trænerballade, ligger de lunt til at overtage tronen fra Manchester. Nok engang.

TOTTENHAM Base: White Hart Lane Ejer: ENIC International Ltd Træner: André Villas-Boas Styrker: Den nye træner går for at være et taktisk, nærmest spekulativt geni. I princippet er det ikke særlig engelsk, og attituden kan give problemer. Men hvis Tottenham slipper for sladder og dårlige vibrationer i omklædningsrummet (og pressen), ligner træner og mandskab et eminent match. Og så har de Gareth Bale, en af verdens bedste og mest lovende fodboldspillere.

Svagheder: Sidste år lignede Tottenham en sikker kandidat til at vende tilbage til den Champions League-turnering, som har været livsvigtig for klubbens økonomi på det seneste. Men Harry Redknapp mistede fokus i sin bejlen til jobbet som Englands landstræner, og den fine form kuldsejlede. De manglede en decideret striker. Tottenham kan spille flot og ekstremt seværdig fodbold, men deres bundniveau er lavere end Uniteds og Citys.

Favorit-formation: Med Gareth Bale som joker på sidelinjen og Sandro og Scott Parker vil André Villas-Boas sikkert forsøge sig med sin elskede 4-3-3, som glippede i Chelsea. Hans spilfilosofi med dynamiske wingbacks og højt presspil burde passe rigtig godt med Tottenhams potentiale.

Hold øje med: Gareth Bale, noget nær komplet spiller. Med udgangspunkt i venstre back kan han spille centralt, på fløjen og sågar i angrebet. Tottenhams måske største udfordring bliver at holde på ham – eller i det mindste sikre sig en skyhøj pris for ham.

SPORTSFANS’s bud på placering: Nr. 4, et mulehår foran ærkefjenden Arsenal, som bliver Spurs’ værste konkurrent til den lukrative Champions League-billet.

4

Rafael van der Vaart menes ved redaktionens deadline, at være på vej til sin gamle klub Hamburger SV

sportsfan 33

5

ARSENAL Base: Emirates Stadium Ejer: Arsenal Holdings plc.

Træner: Arsene Wenger Styrker: Med tilgangen af Montpelliers Olivier Giroud og den tyske landsholdsspiller, Lukas Podolski, får Wenger noget mere dynamit i offensiven. Podolski er måske lidt for meget en statisk spiller i forhold til Arsenals flair for hurtig og dynamisk boldomgang, men han er garant for masser af mål. Spanske Santi Carzola skal der også holdes øje med.

Svagheder: Jungletrommerne har larmet alt for længe i klubben fra det nordlige London: Var han, eller var han ikke, på vej væk, Robin van Persie? I det hele taget har Wengers mandskab nok mistet mere, end de har fået igen – Nasri til City, Fàbregas til Barcelona, og en Andrei Arshavin, som på trods af et nærmest overjordisk talent aldrig slog igennem for alvor.

Favorit-formation: Wenger vil sandsynligvis fastholde sin indarbejdede 4-3-3-formel med Alex Song som stabiliserende akse og Theo Walcott og Podolski som henholdsvis højre og venstre wing.

Hold øje med: Alex Oxlade-Chamberlain. Han har været i rivende udvikling de senere år, og han ligner en spiller, som vokser under Wengers vinger. Hans kraftfulde ryk og enorme løbepensum gør ham lige nu til en light-udgave af Tottenhams Gareth Bale.

SPORTSFANS’s bud på placering: Nr. 5, lige bag Tottenham.

34 sportsfan

LIVERPOOL

Liverpool FC vader i titler: 18 nationale mesterskaber, syv FA-pokaler og otte League Cup’s, hvilket er britisk rekord. Og så er de stadig engelske konger i Europa med fem styks Europa Cup-sølvtøj og henholdsvis tre gange UEFA-Cup og UEFA Super Cup. Men hvad sker der lige for Merseyside-drengene?

Sagt kynisk, så står og falder det hele med Steven Gerrard, som igennem mange år har været den suverænt mest stabile spiller. Liverpool har en trist mani med at købe dyrt og ikke få nok ud af investeringerne.

Talentarbejdet er slet ikke så godt som i Arsenal og Manchester United, bemærker Søren Frank og fremhæver spillere som Jermaine Defoe, Gareth Bale og Clint Dempsey, der blev hvervet som standardvare, men hurtigt blev endnu bedre end de dyre stjerner. Alligevel, hold øje med unge spillere, som med den rette omsorg kan blive morgendagens ikoner: Martin Kelly, Jon Flanagan, Nathan Eccleston, Rahim Sterling, Daniel Pacheco og Jay Spearing.

6

Base: Anfield Ejer: Fenway Sports Group Træner: Brendan Rodgers Styrker: Steven Gerrard har gang på gang vist, at han er en inspirator og indpisker af Guds nåde, og hans tilstedeværelse betyder alt for Liverpool. Den nye træner, Brendan Rodgers, kan være det friske pust, The Reds sukker efter, og hvis Rodgers kan føre noget af spilfilosofien fra Swansea City videre i Merseyside, tegner det lovende.

Svagheder: I modsætning til de to Manchester-klubber har Liverpool i flere år savnet både bredde og dybde i truppen. Formen har været svingende, troen har manglet, og en del af den negative blæst omkring Andy Carroll har ret beset også handlet om, at han ikke har fået nok bolde at arbejde med inde i feltet. Det siger en del om klubbens fald fra stjernerne, at den måske bedste spiller sidste år var Luiz Suarez, der svingede vildt op og ned og tilbragte masser af tid uden for banen på grund af tåbelig karantæne.

Favorit-formation: 4-3-3. Det forventes, at Gerrard vil falde længere tilbage i banen i takt med alderen. Populært kaldet ”Pirlo-effekten”.

Hold øje med: Luiz Suarez. Enormt potentiale, der endnu mangler at blive forløst. Der skal arbejdes med psyken, og det ved Rodgers.

SPORTSFANS’s bud på placering: Der er stadig et stykke vej til tidligere tiders Big Four, så Liverpool må nøjes med en hårdt tilkæmpet sjetteplads. sportsfan 35

36 sportsfan

Prolog

Poesiens vigende kraft Robert Enke

var målmand på det tyske fodboldlandshold, da han kastede sig ud foran et tog i november 2009. Han blev 32 år. Et halvt år forinden havde han og hans kone adopteret en pige på to måneder. I september 2006 var deres to år gamle datter død af en hjertefejl.

Selvmordet var en konsekvens af en hemmeligholdt seks år lang depression, en sygdom, der er endnu mere tabubelagt i sportens elitemiljø end i resten af samfundet.

Af Ronald Reng uddrag fra bogen et alt for kort - Foto: Gunnar Knechtel “Jeg kunne godt tænke mig et digt,” siger Teresa, og i et sekund, der varer en evighed, bliver huset stille.

Robert ser spørgende på sin kone for at tjekke, om hun virkelig mener det. Er det meningen, at han skal forære hende et digt i fødselsdagsgave? ”Det kunne da være rart,” tilføjer Teresa henkastet og tænker ikke mere over det.

Men han kan ikke få ideen ud af hovedet.

Det er nogle år siden, han sidst har læst et digt. For ikke at tale om hvornår han sidst har skrevet et. Han prøver at huske. Et digt, tænker han, skal rime. Et godt digt, synes han, sender samme hilsen som et smil, med fin humor mellem linjerne. Med det i baghovedet begynder Robert at skrive.

Nogle eftermiddage lyver han for Teresa. Så siger han, at han lige går ind på arbejdsværelset for at ordne noget fra skattevæsenet eller for at få noget andet papirarbejde fra hånden. Så sætter han sig ved skrivebordet med kuglepen og blok. Hans blik falder på haven. Et stort vindue udgør arbejdsværelsets ene væg. Han føler sig godt tilpas, når forårets solstråler rammer ham. Men nu, om vinteren, er det mindre behageligt bag skrivebordet. Radiatoren i værelset er ikke til at stole på. Deres hus i Empede i det flade Niedersachsen er en ombygget gård. Hans arbejdsværelse var engang stalden.

Ordene, han får ned på papiret, er krumme og grove – han plejer aldrig at bruge sine værdifulde målmandsfingre til at skrive. Men i hovedet på ham begynder ordene hurtigere og hurtigere at danne rim, og han er glad – ikke den overstrømmende begejstring, som når han vifter et vanskeligt skud over mål – men mild og så intenst glad, at han bare må blive ved med at skrive. I arbejdsværelset, på hotellet aftenen før en Bundesliga-kamp, på tilfældige papirlapper, bag på regninger.

Af og til, når han ikke lige har papir ved hånden, taster han sine indfald ind på mobilen. Da det bliver den store dag, den 18. februar 2009, har han skrevet 104 linjer.

De ligger stadig i sengen, da han ønsker Teresa tillykke med fødselsdagen. Da hun går på badeværelset, sniger han sig ned i hallen og lukker hundene ud. De har ni hunde og to katte. Teresa reddede dem fra livet på gaden under deres år i Sydeuropa. Før sin sidste fødselsdag havde hun ønsket sig en gris som kæledyr. Det var vist for sjov, blev han enig med sig selv om.

Han tænder stearinlys i dagligstuen. ”Lad os vente med at åbne gaverne til i eftermiddag, når vi har bedre tid,” siger Teresa, da hun kommer ind.

Han ryster på hovedet - det tager kun et øjeblik. Han beder hende om at sætte sig ved bordet, der stammer fra det gamle stuehus. Han smiler forventningsfuldt, mens han blidt presser hende ned i stolen.

Så sætter han sig på sin plads over for hende.

Han lægger digtet foran sig. Men han kan det udenad.

Til din fødselsdag hvad mon du får?

En diamant og ikke kun blår?

Måske et ur fra juvelerens bakke?

Billigt bliver det ikke, stolt nakke.

Og hvad med en gris som kæledyr?

Med det vil Robbi have sit hyr!

Katte så eller heste eller måske en hund? Åh nej, stop det. Mit hoved vejer 1000 pund.

Så til hendes fødselsdag, hvad mon det bliver? Åh nej, hun ønsker et digt ud af min iver!

Det er ikke for stort, for meget eller for dyrt Stadig alene tanken om det koster styrt.

Teresa er lamslået. Vers for vers kortlægger han hele hendes liv.

Flytningen til Empede, hendes kærlighed til dyr, selv deres datter Laras død. Hun blev født med en alvorlig hjertefejl og døde som toårig efter en operation.

Så kom Lara med sit uperfekte hjerte – Det var noget, som i den grad gav os smerte.

Men hun var stærk, og selv i sin kval Levede hun og fyldte vor tankes sal.

Da han er færdig, sidder Teresa med tårer i øjnene. Hun siger én sætning. ”Læs det for mig igen, vil du ikke nok?”

Han begynder igen, ved begyndelsen, alle 26 vers, alle 104 linjer.

Som afslutning siger han: Vi kan kun undres over, hvad der kommer efter dette På livets lange rejse – blev vi mætte.

Vil bedstefar blive, eller vil han ikke?

Skal vi flytte? Jeg kan ikke engang nikke!

Jeg vil ikke lade tingene fylde for meget – Dagene flyver, mens vi får leget Kun én ting er sikkert, og så meget er sandt; Dette eneste ene er: Du giver mig liv og kant.

Robert Enke er 31 år og målmand på det tyske fodboldlandshold.

Han er stærk, en omgængelig fyr og lige nu lykkelig. Det bliver den sidste fødselsdag, Teresa kommer til at fejre sammen med ham.

Tirsdag den 10. november 2009 råber han ”Hallo Ela!” fra køkkenet, sportsfan 37

da deres hushjælp kommer. Det er ved ni-tiden. Han giver sin anden datter, Leila på 10 måneder, et kys på panden og siger farvel til Teresa.

På den magnetiske opslagstavle i køkkenet har han med filtpen noteret alle de ting, der skal ordnes. Blandt andet, at han skal huske at skaffe fire billetter til Bayern München-kampen. Så er han væk.

Dagen byder på to individuelle træninger: Her til formiddag er det med den fysiske træner, i eftermiddag er det med Hannover 96’s målmandstræner. Han er tilbage ved halv syv-tiden, som han plejer.

Det er, hvad han siger til Teresa.

Men der er ikke træning denne tirsdag.

Jeg fanger ham på mobilen, mens han kører. Det er ved halv tolvtiden. Jeg skal bede om to ting: En engelsk journalistkollega vil gerne interviewe ham, og det tyske olympiske sportsbibliotek ønsker ham som gæstetaler på deres årlige konference til januar. ”Hej, man skulle tro, jeg var din sekretær, sådan som jeg tager mig af forespørgsler til dig,” prøver jeg spøgefuldt. Men han er kort for hovedet i telefonen. Naturligvis, tænker jeg, han sidder jo i bilen mellem to omgange træning. Han er nok på vej til frokost på Espada eller Heimweh, som han plejer. ”Jeg ringer til dig i aften, Ronnie, okay?” siger han. Jeg husker ikke, hvordan han slutter samtalen.

Den aften får jeg kun opringninger fra andre mennesker.

R

obert Enkes selvmord denne kølige efterårsaften skabte både en fælles følelse hos dem, der var tæt på ham og mennesker, der aldrig havde hørt hans navn før. Som var du rå indeni. Som var dit indre blevet flået op.

I dagene efter tangerede sympatien i flere omgange det rene hysteri: The Times i London afsatte halvdelen af forsiden til Robert Enke. I Kina blev han en del af nyhederne på det statslige tv. Nyhedsbureauerne berettede om et rekordstort antal deltagere i hans begravelse. ”Flere end til nogen anden begravelse i Tyskland siden kansler Konrad Adenauers.”

At nyheden om Roberts død antog de dimensioner, kan kun forklares med, at alt nu til dags - selv døden - gøres til en begivenhed.

Men bag overskrifterne var der tale om ægte sorg, en grundlæggende lammelse. Roberts død mindede mange af os om, hvor lidt vi ved om den sygdom, der hedder depression. Resten af os, og vi var chokerende mange, blev mindet om, hvor svært det er at tale om depression. Præcis som Robert forestiller vi os, at vi burde kunne holde vores egen eller familiens sygdom hemmelig.

Kendsgerningerne rammer jævnligt aviserne. Dagligt dør flere mennesker af depressionsrelaterede sygdomme end i trafikken. Men den slags statistikker efterlader os kun med en vag forestilling om, at nogle mennesker ikke evner at holde tristheden ud. Og selv om overskrifterne var større, da stjerner som Marilyn Monroe eller Ernest Hemingway tog sig selv af dage, lå det uudtalt, at de tragedier havde deres egen logik; det er jo den slags, kunstnere gør. For er melankolien, den mørke side, ikke bare en uundgåelig del af kunsten?

Men Robert Enke var Tysklands førstevalg som målmand. Det ultimative bolværk, roligt og cool i selv de mest tilspidsede situationer, i stand til at kontrollere stress og ængstelse i de mest ekstreme øjeblikke. Hver weekend udlever professionelle sportsmænd som ham drømmen om, at alt er opnåeligt. Mere end de fleste andre gav Robert offentligheden troen på, at alle forhindringer kunne overvindes.

Som 29-årig havde han kæmpet sig på landsholdet efter en tid som arbejdsløs oven på en første depression fire år tidligere og en periode i den næstbedste spanske fodboldrække. Efter datteren Laras død i 38 sportsfan

2006 lykkedes det ham og Teresa at leve parallelt med deres smerte. Og på et tidspunkt da det, i alt fald udadtil, så ud til, at han havde genfundet lykken – en familie med en datter og udsigten til at stå på mål for sit land ved VM i Sydafrika – vendte depressionen i begyndelsen af 2009 tilbage. Denne gang voldsommere end nogensinde før.

Hvilken kraft besidder denne sygdom ikke, hvis den kan få en mand som Robert Enke til at træffe den fejlagtige konklusion, at døden er den eneste løsning? Hvilket mørke må ikke have indhyllet dette følsomme menneske, hvis han ikke længere var i stand til at forstå, hvilken smerte han med sin død påførte sine nærmeste og den lokofører, under hvis tog han kastede sig ud den aften i november?

Hvordan lever mennesker med depression eller med viden om, at den er i stand til at omfavne dem hvert øjeblik? Hvordan lever de med angsten for angsten?

Robert ville gerne selv levere svarene.

Det var ham, der ville skrive denne bog. Ikke mig.

Vi havde kendt hinanden siden 2002. Jeg havde af og til skrevet om ham til aviserne. Pludselig boede vi begge i Barcelona. Vi mødtes oftere og oftere. Jeg fornemmede, at vi syntes om de samme ting i livet: høflighed, fred, målmandshandsker.

På et tidspunkt sagde han: ”Jeg læste en af dine bøger. Jeg synes, den er fantastisk!”

Jeg gav et kækt svar for at skubbe samtalen i en anden retning. ”En dag skriver vi sammen én om dig.” Min generthed blev kun større, da det gik op for mig, at han så min kvikke bemærkning som et seriøst forslag.

Siden mindede han mig jævnligt om vores projekt. ”Jeg har taget nogle notater, så jeg ikke glemmer noget.”

I dag ved jeg, hvorfor biografien lå ham så meget på sinde. Når hans karriere var slut, ville han omsider kunne berette åbent om sin sygdom.

I vores præstationsorienterede samfund kan en målmand – forsvarets sidste bastion – ikke lide af depression. Så Robert mobiliserede en ufattelig styrke for at holde sin depression hemmelig. Han låste sig selv inde i sin sygdom.

Så nu bliver jeg nødt til at fortælle hans historie uden ham selv.

J

eg har svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde igen kommer til at lave så åbenhjertige interviews, som jeg gjorde på rejsen gennem Roberts liv. Hans venner begyndte pludselig at tale om deres egne mørke tanker. Hans målmandsrivaler, der jo i henhold til normen i professionel sport burde bære usårlighedens maske, begyndte pludselig at lufte deres egen tvivl og ængstelse.

Når en, vi holder af, dør, får de fleste af os trang til at være ærlige, at gøre noget godt, at ændre ting til det bedre. Men et dødsfald i fuld offentlighed eksponerer mere end noget andet vores hjælpeløshed som mennesker.

Vi kunne ikke engang finde ud af at sørge ordentligt over ham. Ondskabsfulde debatter om, hvorvidt højtideligheden i Hannover var en ærbødig begravelse eller en begivenhed, føg over Tyskland. Det gik Roberts mor på, at kisten stod på stadion. ”Jeg tænkte, for Guds skyld, han er jo ikke Lenin,” sagde Gisela Enke, da vi sad i hendes køkken i Jena.

På et af de mange fotos over spisebordet havde en sporty og elegant Robert i en fløjlsagtig, blå sweater med V-hals under en grå jakke sin arm fast rundt om livet på hende. Denne handlekraftige og hjertelige kvinde gav os alle en lektion i ydmyghed. Hun forstod, at det er latterligt at diskutere, hvorvidt en begravelse har været en succes. Hun har fundet fred i visheden om, at alle involverede i begravelsen kun

ville det bedste. At selv når vi gør vort yderste for at gøre det godt, så gør vi umanerligt mange ting forkert.

Mange mennesker misforstod Roberts død. De troede, han slog sig selv ihjel, fordi han ikke længere kunne holde sit liv ud. Der var endda tale om kopiselvmord, begået af mennesker, der havde overgivet sig til den vanvittige forestilling, at de ville blive som ham. At de ved at slå sig selv ihjel på samme måde som ham kom tæt på ham. Hvilken tragisk misforståelse. De fleste deprimerede, der prøver at slå sig selv ihjel, vil ikke dø. De vil kun have mørket, der besætter deres tanker, fjernet en gang for alle. Robert var helt sikkert ikke anderledes. ”Hvis du bare kunne være inde i mit hoved en halv time, så ville du vide, hvorfor jeg bliver vanvittig,” sagde han på et tidspunkt til Teresa.

Men det var ligegyldigt hvor mange forklaringer, jeg fandt. Spørgsmålene, de gentagne spørgsmål, der drejede sig om det samme, ville ikke stoppes af noget svar. Var der sket et eller andet i hans barndom, der havde gjort ham modtagelig for depression? Hvad skete der i hovedet på ham den tirsdag i november, da han først på må og få kørte rundt i sin bil i otte timer, før han trådte ud på jernbaneskinnerne.

Den slags spørgsmål vender nådesløst tilbage selv efter Teresas 34-års fødselsdag, der samtidig er hendes første uden ham.

Vi sidder i køkkenet i Empede. Leila leger den leg, som alle etårige elsker mere end noget andet: Ryd køkkenskufferne. Den foregående dag havde været udholdelig. (Det er Teresas nye måleenheder – udholdelig eller uudholdelig). Mange naboer kom forbi med deres børn. De havde hjemmelavede kager, blomster og gode intentioner med, selv om Teresa ikke havde sagt noget. Et dusin venner samledes i køkkenet. ”Jeg læser fødselsdagskortene senere,” sagde Teresa. Stilheden

sænkede sig et øjeblik. Så hult et ord lyder, hvis omstændighederne er til det: fødselsdagskort.

Nu, næste morgen, er tomheden i huset atter håndgribelig, og Teresa kan ikke lade være med at tænke på sin 33-års fødselsdag, som på en måde altid vil være hendes sidste. Da Robert forærede hende digtet.

Teresa troede stadig på poesiens kraft i sensommeren 2009. ”Skriv et nyt digt til mig,” sagde hun til ham i telefonen i begyndelsen af september, da han på en træningslejr med landsholdet lå på et hotelværelse i Köln og frygten for den nye dag – frygten for at nogen ville forvente noget af ham – bandt ham til sengen. Om aftenen trak han en stol ud på hotellets balkon. Med en glødende domkirke i Köln i baggrunden skrev han et nyt digt på sin mobil.

Siddende på denne balkon.

Er mit hoved en ballon.

Tungt som bly og sten.

Det giver mig men.

Han følte ikke længere glæden, som smukke ord kan bringe frem, eller tilfredsheden ved at skrive sine tanker ned. Hans digt betød simpelthen ikke noget for ham.

I den dagbog, han førte gennem sine depressive perioder, bliver passagerne kortere og kortere, jo voldsommere sygdommen bliver.

På den sidste side står blot en enkelt sætning med store bogstaver.

Det var formentlig tænkt som en påmindelse til ham selv. Men i dag virker hans sætning både som en opfordring og en udfordring til os alle: ”Glem ikke disse dage.” n sportsfan 39

Intet lys, ikke engang i køleskabet

N

år tankerne om natten overvældede ham, gik han ud på badeværelset. Han satte sig på toilettet og ventede forgæves på, at trætheden skulle indfinde sig. Til sidst sneg han sig tilbage gennem det mørke hus, mens han krydsede fingre for, at hundene tav. Teresa åndede let i soveværelset. Han lagde sig ved siden af hende og lukkede øjnene. Han prøvede at tvinge søvnen frem.

Hvorfor skrev jeg under med Fenerbahce, når jeg nu inderst inde vidste, at det var forkert? Og hvad nu hvis jeg havde kunnet holde Istanbul ud bare nogle få uger mere? Som de alle sagde? Jeg kommer aldrig ud af det her hul igen …

Når han vågnede en time eller to senere, havde han det, som om han ikke havde sovet overhovedet.

Hvor langt rækker det i grunden? Jeg stak halen mellem benene i Istanbul, og nu bliver jeg straffet. Men hvad er det for en slags straf?

Hvor i alverden ender det?

Han vågnede ti minutter i otte fra sin ikke-søvn. Han kyssede Teresa god morgen og sagde, at han ville gå den lange tur med hundene. Selv mens han talte, hvilede der parallelt en tung stilhed mellem dem. Han fornemmede den over sine ord. Der var så mange ting, han havde lyst til at sige til hende. Han var nødt til at fortælle hende, hvordan han havde det. Fire gange den nat havde han forsøgt at flygte fra sine tanker ved at fortrække til badeværelset. Han skrev omhyggeligt alt ned i sin dagbog. På den måde skånede han ikke sig selv. Det er den værste nat, jeg har haft, skrev han. Men når han begyndte at tale, lød ordene falske og sætningerne hule.

Tavst tog han tøj på og sagde atter, at han ville gå ud med hundene.

Det var bare for at slå hul på tavsheden. Men han ville også sige noget andet. Tankerne rasede rundt i hovedet på ham, men han var ikke i stand til at få hold på en eneste af dem. Det var, som om han blokerede.

Han kunne stadig forme sætninger i sit hoved – ’Terri, jeg ved, at jeg er umulig. Jeg vil ikke miste dig.’ Men ordene sad fast i halsen på ham.

De kunne ikke finde ud. Han havde stadig helt styr på, hvordan han gerne ville opføre sig, men han måtte lammet se på, at han alligevel gjorde alt forkert.

Hvordan i alverden skulle Teresa kunne blive ved med at elske den mand, han var blevet?

Han flygtede udenfor. Lige bag huset lå naturområdet Collserola.

Der var stort set tale om skov hele vejen til Barcelona.

Det milde septembervejr fik ham til at føle sig skyldig. På så smukke dage burde du være lykkelig. På dage som denne, en mandag i en normal arbejdsuge midt i fodboldsæsonen, burde du ikke have tid til at spadsere gennem Collserola.

Han vidste, at han var syg. Dr. Geldschläger havde forklaret det for ham. Det havde intet at gøre med, at han var ved at miste taget i sig selv. Det handlede heller ikke om, at han skulle tage sig sammen. Lige nu kunne hans hjerne bare ikke håndtere stress. Hans nervesystem opfattede kun negative påvirkninger – angst, vrede, håbløshed. Havde lægerne åbnet skallen på ham, ville de – blandt andet – have opdaget, 40 sportsfan

at hans præfrontale cortex, også kaldet pandelapperne, hvor de menneskelige følelser populært sagt opstår, var underaktiv. Det var derfor, han følte sig så handicappet. Så der var en medicinsk forklaring på den opførsel, han ikke forstod.

Han led af depression.

Depressive mister evnen til at se realistisk på tingene. De ser alt sort, negativt og pessimistisk.

Men hvilken gavn gjorde alle forklaringerne på hans tilstand? Hvad kunne han bruge det til, at sygdommen reducerede intelligente og livsduelige mennesker over alt i verden til desperate vrag? Det, han manglede, var en forklaring på, hvordan han nogensinde skulle finde vej ud af mørket.

Jeg holder det ikke ud ret meget længere. Snart bliver jeg bare i sengen om morgenen.

Senere, ved siden af ham ved morgenbordet, men alligevel isoleret fra ham, tænkte Teresa det samme. Hendes udgangspunkt var det stik modsatte. Men tanken identisk: Jeg holder det ikke ud ret meget længere.

A

ngsten og melankolien, der plagede Robert fra tid til anden over årene, var tegn på, at han var disponeret for depression. Men mange mennesker var jo bange for at skuffe sig selv og andre. Immel, Valdés og andre målmænd brugte endda frygten som et middel til at skærpe deres koncentration. De snød deres krop til at reagere, som man kun formår, når man er i stor fare. At han var trist og desperat efter nedslående oplevelser som Novelda havde ikke noget med depression at gøre. Det var bare menneskeligt.

Intet havde forberedt ham og Teresa på, hvad depression i virkeligheden handler om.

Han var oppe før otte hver morgen. Det var nødvendigt for ham at få struktur på dagen. Hans tanker måtte ikke få chancen for at køre i ring, havde Dr. Geldschläger understreget. Men nu begyndte tankerne atter at køre i cirkel.

Hvorfor havde han ikke taget konsultationerne med Dr. Geldschläger mere seriøst efter Novelda? Kunne han have stoppet depressionen dengang? Han ville tumle sygdommen på samme måde som andre mennesker kæmper mod kræft. Men en kræftpatient har i det mindste stadig sin sunde fornuft og i bedste fald mod og vilje. Det eneste, han havde i hovedet, var en lammende tunghed.

Stort set alle indlæg i dagbogen begyndte med den samme tanke: Jeg har på fornemmelsen, at det bliver værre og værre dag for dag.

Det vigtigste var ikke at foretage sig noget specielt. Det afgørende var bare at gøre et eller andet. Hver morgen kastede han sig over hundene for at indlede dagen på samme måde. Teresa ville spørge, om han tog med til staldene? Han sad på terrassen med hovedet på skrå – det hoved på sned gjorde hende sindssyg – og han tænkte. Han tænkte frem. Og han tænkte tilbage. Der var så mange grunde til, at han skulle tage med til staldene. Og der var mindst lige så mange årsager til, at han ikke skulle tage med. Hvordan i alverden skulle han nogensinde kunne træffe en beslutning? ”Det ved jeg ikke,” svarede han. ”Kom nu med,” sagde hun de første dage. Men ugen gik, hans hoved forblev på skrå, og Teresas styrke svandt. Det gjorde ingen forskel, om hun pirkede til ham eller ej. Måske var det bedre bare at lade ham være alene med sig selv et stykke tid. Alene ville det måske lykkes ham at træffe bare et minimum af beslutninger?

Dr. Geldschläger bad også Teresa om at komme til en konsultation.

Tilværelsen for en pårørende til en depressiv er mindst lige så vanskelig

”Efter at have læst bogen følte jeg ikke kun, at jeg forstod depression lidt bedre, men var også fast besluttet på aldrig igen at tro på myten om sportens supermænd, immunitet over for pres.”

Sarah Crompton, The Telegraph

sportsfan 41

som for patienten selv, forklarede han. Du har dine velmenende, optimistiske og rationelle synspunkter, men depressive ved altid præcis, hvorfor alt, hvad du foreslår dem, kun kan gå galt. Hold ud, sagde Dr. Geldschläger.

Manden ved siden af dig er ikke din Robbi, det er en syg mand, sagde Teresa til sig selv. Det er sygdommen, der er skyld i den underlige opførsel. Du må hjælpe ham. Men tålmod er en begrænset ressource, når ens mand er reduceret til et svagt, galsindet nervevrag. ”Hundene gør mig vanvittig!” ”Da du kom tilbage fra Istanbul, sagde du ellers, at du havde savnet hundene og mig noget så forfærdeligt!” ”Men de spæner jo rundt i lejligheden som sindssyge hele tiden!”

Han trængte til antidepressiv medicin. Han kunne ikke længere nøjes med samtaler og afspænding af musklerne. En bekendt, en læge, der var tilknyttet Bundesligaen, men ikke ekspert i depressioner, udskrev nogle tabletter til ham. Ubevidst havde han stadig på fornemmelsen, at han måtte holde sygdommen hemmelig. Han var usikker på, om han nogensinde havde lyst til at blive professionel fodboldspiller igen.

Kun ét var sikkert. Han havde allerede begået så mange fejl i sit liv, at tingene aldrig kunne ændre sig til det bedre. Han ville aldrig kunne leve videre, som ordet ’liv’ fortjente det.

Efter en del tovtrækkeri gav FC Barcelona ham atter lov til at træne med sammen med de to øvrige outsidere, Roberto Bonano og Dani García. Han måtte dog skrive under på, at han ikke ville kræve løn. Han måtte tillige acceptere kun at bruge træningsanlægget, når førsteholdet var væk, og ingen kunne se ham. Pointen mellem linjerne i kontrakten var tydelig. Han ville aldrig igen blive en del af klubben.

En dag fik han byttet om på træningstiderne. Pludselig stod Víctor Valdés foran ham i gangene under stadion på vej ud til træning med Barca-truppen. Víctor nikkede let. Han så ikke, om Robert kvitterede for hans hilsen. De kiggede nemlig begge ned i jorden. ”Jeg turde ikke sige noget til ham,” siger Víctor. ”Jeg troede, det ville gøre ham ondt bare at sige ’Hvordan har du det?’”

Robert gik i panik. Han kunne ikke træne, mens førsteholdet var til stede. Han flygtede ind til fysioterapeuterne for at få behandling.

Hans fod var øm, sagde han. Derefter kørte han hjem. Skulle han tage tunnelen med vejafgiften, eller skulle han køre ad landevejen? Han vurderede stadig for og imod, og hvordan han skulle træffe beslutningen, da han pludselig holdt foran betalingsanlægget, og der ikke var anden udvej end tunnelen.

Derhjemme ville han ikke ud af bilen.

Jeg tør ikke komme hjem, for så skal jeg være sammen med Terri, og det kan jeg ikke tage mig sammen til.

Han tog sin antidepressive medicin. Om aftenen føltes hans mund tør, uanset hvor meget vand han så drak.

Der var i det mindste gang i bivirkningerne, sagde han til sig selv. Han anede ikke, hvor det ironiske pludselig kom fra. Det var hans gamle, 42 sportsfan

stille form for humor.

Den aften tvang Teresa ham til at gå med ud at spise nær klostret i Sant Cugat. Børn flokkedes på pladsen foran den gamle bygning. Ældre sad veltilpasse på bænkene, mens de tyggede solsikkekerner.

Solen spredte guld med sine sidste stråler. Deres venner, Susanne og Axel, stødte til, og det brød tavsheden. Selv Robert formåede atter at konversere. Om smagen af is med abrikos, om Dickens, ja selv om FC Barcelona. Men han var ikke så afslappet, som han gav udtryk for. Inden i ham skærmede et lag termoglas for den ydre verden, så samtalerne, aftensolen og de legende børn kun nåede ham i dæmpet form.

Han og Teresa var i seng ved 21-tiden.

S

pørgsmålet var: hvorfor? Hvorfor led han af depression? Det var indlysende, at den kyniske eksklusion fra Barca havde skubbet på sygdommen. Det skabte følelsen af at være et nul, blandet med fortvivlelsen over ikke at have andre muligheder end Istanbul, hvor tilhængerne ikke ville vide af ham, og hvor han selv ikke ønskede at komme hen. Var han måske arveligt modtagelig for depression? Var han også blevet syg, hvis han havde været lærer, sportsjournalist eller forretningsmand? Eller var det kun de ekstreme oplevelser i elitesport, der påvirkede ham?

H

ans far stiller stadig sig selv det spørgsmål. Motoren i hans VW brummer, mens han kører op ad bjerget mod Cospeda. Landevejen går gennem tyk skov, indtil en lysning afslører udsigten over Jena, der fornemmes som en prik langt nede i dalen. Familien Enkes sommerhus ligger til venstre på en mark. De plejede tit at komme her, når arbejdsugen var overstået, eller der var noget at fejre. Dirk vil gerne køre rundt til de steder, der minder ham om Robert. Sportsskolen, Breite Strasse, hvor bedstemor Käthe boede, den tredje bedstemor.

Han slukker motoren ved sommerhuset. Bilen ryster kortvarigt, før den bliver stille. ”Robert mente altid, at var han ikke den bedste, ja så måtte han være den dårligste. Det er en grundlæggende vildfarelse. Sådan tænker en, der har lært, at man kun er elsket for det, man gør, og ikke for den, man er.”

Bilens vinduer dugger. Mens forruden bliver mælkehvid, fornemmes de fjerne enge stadig som en grønlig baggrund. Stilheden er total. ”Det er den ligning, der må have eksisteret i Roberts hoved: Er jeg ikke god, så er jeg ikke elsket.”

Da han som ung målmand en overgang virkelig ikke var god, vidste han ikke, hvad han skulle gøre. Selvbebrejdelserne spandt ud af kontrol.

Hans hjerne ændrede sig. Et grundlæggende sortsyn tog over. Var det dér, frøene til depressionen blev sået?

Roberts far nikker. Men i tankerne er han allerede et andet sted.

Videre. Måske han endda taler med en helt anden. ”Robert, du må da have vidst, at vi elskede dig, fordi du var dig, og

ikke fordi du var en god målmand?”

Scener trænger sig på. Faren, der forlader familien. Faren, der prøver at komme til alle sønnens kampe for ikke at miste forbindelsen. Sønnen, der nervøst siger: Far, du ville da stadig holde af mig, selv om jeg holdt op med at spille fodbold, ville du ikke? ”Jeg vil hellere end gerne være selvkritisk. Hvad gjorde vi forkert?

Naturligvis støttede vi ham i hans sport, men vi drev ham altså ikke ud i det, som nogle overambitiøse forældre gør. Jeg mener bare, at jeg efter hver kamp interesseret spurgte: Hvad synes du, Robert, gik det okay i mål i dag?” Dirk ville helst have overværet alle sønnens kampe.

Selv da han blev professionel. ”Jeg bad så tit om billetter. Jeg har hørt, at det blev et problem for Robert.”

Uden at stille spørgsmålet, hungrer Roberts far efter et trøstende svar. Vil du ikke nok sige, at det ikke var forkert af mig? Jeg siger noget andet til ham: Når en, der lider af depression, slår sig selv ihjel, er det ikke andres skyld.

Roberts far vil videre nu. Han bøjer sig forover. Som om det at dreje tændingsnøglen kræver al hans koncentration.

E

n eftermiddag i Barcelona kom Robert hjem efter træning med de andre udstødte, da han så en af kattene stirre på sig fra balkonen. Han kiggede tilbage og så kun sin egen fejl. Han havde glemt at lukke et vindue om morgenen. Ikke engang det kan du finde ud af, bebrejdede han sig selv. ”Er katten sluppet ud, så luk den bare ind igen,” sagde Teresa, mens hun prøvede at undertrykke sin utålmodighed.

Han blev ved med at stirre på balkonen.

Han følte, at han blev testet. Kun den nederste tredjedel af køleskabet virkede lige nu. Fjernsynet i soveværelset strejkede. Opvaskemaskinen skulle hentes om fire dage. Uanset hvor han kiggede hen, ventede der udfordringer. Ting, der trængte til at blive gjort. Dagligdagsopgaver, der var for meget for ham. Dagen lang grublede han over køleskabe, fjernsyn og opvaskemaskiner, der skulle repareres. Han evnede ikke at tage sig sammen til at ringe efter en tekniker.

Han behandlede sit liv på samme måde som køleskabet. Fra morgen til aften spekulerede han på, hvordan han skulle ordne det, men han fandt ingen svar, eftersom han øjeblikkeligt fokuserede på alle de negative aspekter. Skulle han tilbringe et par måneder på en klinik i Tyskland? Han ville miste Teresa, hvis han lod hende alene tilbage.

Skulle han blive i Barcelona og fortsat sætte sin lid til Dr. Geldschläger og pillerne? Så ville han miste Teresa, fordi han gik hende på nerverne.

Skulle han lægge sig i selen for at finde en ny klub i vinterens transfervindue? Så ville han bare skuffe på ny. Skulle han opgive fodbolden?

Hvad skulle han så tage sig til?

Jeg bliver altid træt efter frokost. Det eneste, jeg har lyst til, er at gå i seng, men at ligge ned gør kun tingene værre.

Om morgenen var han blottet for lyst til at foretage sig noget i løbet af dagen. Om aftenen hadede han sig selv for ikke at have udrettet noget som helst. Det var den eneste form for logik, hans hjerne tillod.

Ingen venter på dig. Der er ingen, der interesserer sig for, hvad du laver. Sådan tænkte han en morgen på vej til træning. Og så vendte han simpelthen om.

Ved middagstid kom Teresa tilbage fra sit arbejde på dyreherberget.

Gardinerne var trukket for. Han havde trukket sig tilbage fra verden og var gået i seng. ”Kan du så komme op!” sagde Teresa. ”Robbi, stå op!”

Hun havde fået at vide, at depressive mere end noget andet havde lyst til at blive liggende. Men at det var det værste, de kunne gøre. Hun vidste, at det var det rigtige at tvinge ham ud af sengen. Alligevel var det ubærligt for hende at råbe efter ham og behandle ham på den måde.

Han satte sig i dagligstuen og kiggede på gamle fotos af Lissabon. Af lykke. Han fandt et, hvor Teresa, han selv, Jörg og Jörgs nye kæreste skålede i perlende vin. De fejrede hans farvel til Benfica. Nu var han fri, havde de troet på det tidspunkt. Uden transfer kunne han omkostningsfrit skifte til en ny klub – videre, højere. Han betragtede sit ansigt på billedet. Hvordan kunne han nogensinde have troet, at det ville være en god ide at forlade Lissabon?

Når jeg ser det billede, har jeg lyst til at slå mig selv.

D

en 14. oktober 2003, nøjagtig to måneder efter han havde forladt Istanbul, skrev han blot fire en halv linje i dagbogen. Han begyndte med Om at blive sindssyg og sluttede med Tænker ofte på …

Han kunne ikke få sig selv til at skrive ordet. Selvmord.

Dagen efter besluttede han sammen med Teresa og Jörg, at nok var nok. Han ville flytte ind hos Jörg i Köln og gå i behandling der.

For depressive er tanker om selvmord i nogen grad en lettelse.

Ideen om, at der findes en udvej, hjælper dem på den korte bane.

Faren opstår, når tanken i sig selv ikke længere er støtte nok. Deres irrationelle syn på verden, begrænset af deres negative perspektiv, tvinger dem til at søge den vej ud af mørket.

Robert pakkede sine tasker. Hvad skulle han tage med? Der var så meget, han helt sikkert ville få brug for i Köln. Hvor skulle han begynde?

Hvordan pakkede man i det hele taget en taske? Der er altid fornemmelsen af, at der er så utrolig meget, der skal gøres. Men når jeg vil gøre noget helt konkret, så aner jeg ikke, hvad jeg skal.

Han fløj til Köln og flyttede ind hos Tanja og Jörg på Krefelder Strasse 29. De havde indrettet gæsteværelset til ham. Er det blevet til børneværelset i stedet for, tænkte han. Var det ikke den rolle, han var vokset ind i? Rollen som et hjælpeløst barn? Han satte ikke længere vækkeuret, men ventede på, at Jörg skulle banke på. Den første morgen gik Jörg ind og ventede. Robert bevægede sig ikke. ”Robbi?” Han rørte ham let på skulderen og trak så gardinerne fra. Hans ven lå med vidtåbne øjne og stirrede op i loftet.

Fra den følgende dag sendte Jörg ham hver morgen ud for at købe sportsfan 43

morgenbrød og aviser. Han supplerede med daglige opgaver. Jörg var påpasselig med at støtte ham uden at fjerne beslutningerne fra ham. Ellers ville Robert bare overbevise sig selv om, at han intet fik udrettet. Over morgenmaden hørte Robert Jörg tale, som var han langt væk. Åh, se her, FC Köln smider Funkel på porten. Han ville gerne have svaret, men hvad ragede det ham? Jörg fortsatte med at tale, som var det en normal konversation, men han småsludrede med en, der stort set intet sagde.

Bliv ved, sagde Jörg til sig selv, selv om der ikke er tegn i sol og måne på, at tingene ændrer sig. Lagde Robert i det hele taget selv mærke til, når han tabte hovedet ned på brystet under morgenmaden?

De besøgte psykiateren, som Deutsche Sporthochschule havde anbefalet. En kvinde så travl, at hun måtte have hjulpet talrige i sin tid. Problemet var ikke hende, problemet var Robert. Han kunne ikke forestille sig at skulle forklare hende, hvad det ville sige at være angst, når en kantspiller slog et indlæg. Det var altid de forbandede indlæg.

I Novelda var alle tre scoringer kommet efter indlæg.

Bliv ved, sagde Jörg til sig selv.

Dr. Sun-Hee Lee, overlæge på universitetshospitalet i Köln, blev beskrevet som et psykiatriens fyrtårn. Robert sad over for hende på hospitalet og havde det så mærkeligt, at han ikke anede, hvad han skulle sige. ”Vi skal nok finde en eller anden til dig,” forsikrede Jörg, da de forlod hospitalet. ”Det er helt sikkert.”

Robert sagde ikke noget. Han var ligeglad med, om de fandt en psykiater, han kunne arbejde sammen med. Han var ligeglad med alt.

Han ønskede bare at holde op med at mindes alle de fejl, han havde begået det seneste år. Hvordan kunne så meget være gået galt for ham – Barcelona, Istanbul … Hvorfor var han ikke blevet i Lissabon?

Han fortsatte hemmeligt med at tage de antidepressiver, han havde fået udskrevet. Han mærkede ikke længere bivirkningerne.

Han fortsatte med at træne. Ikke fordi han arbejdede mod et mål, men mere for at have noget at tage sig til. Jörg sørgede for, at han gratis kunne bruge fitness-faciliteterne i Neptunbadet. Lys i syvarmede lysestager brændte ved indgangen til spabadet. De store sale i det 100 år gamle, tidligere offentlige bad havde fået en omgang frisk, hvid maling.

Mens han sad på bænken og løftede vægte, tænkte han, at han allerede havde mistet muskelmasse. Han blev nødt til at lave en plan og huske rutinerne, som han tidligere havde fulgt med Paco i styrkerummet hos Barca. Men han manglede rygrad. Det endte med, at han kun lavede nogle få, tilfældige øvelser. Han kunne kun tænke på en ting: De andre træner lige nu, og jeg sløser tiden væk her. Bortset fra ham selv var der kun husmødre og en enkelt tv-kendis i badet.

44 sportsfan

Han trængte til noget at spise. Jörg var på kontoret, mens Tanja passede sit arbejde på sygehuset. Han tog tilbage til Krefelder Strasse, hvor huse bygget gennem to århundreder lå side om side. En spillehal side om side med en fin fransk restaurant. Jernbanebroer skar gennem området og understregede den rå charme. På hjørnet af Maybachstrasse fik han øje på et lille pizzeria. Stedet var nu ikke særlig bundet op på det italienske køkken. Ejeren var araber, måske fra Marokko, og Robert var stedets eneste kunde. Osten på pizzaen var sej og fed.

Bagefter anede han ikke, hvordan pizzaen havde smagt. ”Spiste du der? Jeg ville ikke have turdet gå ind,” sagde Jörg.

De følgende dage vendte han flere gange tilbage til pizzeriaet. Han havde ondt af ejeren. Hvis ikke han kom, ville der ikke være en eneste kunde.

Tingene artede sig bedre om aftenen. Morgenens lammende angst, når en hel dag lå foran ham, en dag, hvor så meget skulle udrettes, men hvor han nåede så lidt, afløstes om aftenen af lettelse, når dagen gik på hæld, og ingen længere forventede noget af ham. Om aftenen så han og Jörg film. For eksempel Brudens far. De tog til fodbold i Leverkusen. Ja, de tog endda til en fest, som Jörgs venner Verena og Walter holdt. Han kendte ikke en sjæl, men blev alligevel hængende til klokken tre om morgenen uden at have det specielt dårligt. Tankerne vendte ikke tilbage før næste morgen: Jeg har fornemmelsen af, at jeg aldrig for alvor har lært at leve. Hvorfor har jeg for eksempel aldrig haft lyst til at feste? Hvorfor vil jeg hellere blive hjemme? Hvorfor har jeg aldrig interesseret mig for noget som helst?

Bliv ved, sagde Jörg til sig selv. Oktober er snart forbi. Han havde fået anbefalet Dr. Markser fra Rheinischen Klinikum. Hans praksis lå tæt på, lige på den anden side af Ebertplatz. Jörg ventede udenfor, mens Robert gik ind. Der gik en halv time. Der gik 45 minutter. ”Og?” spurgte Jörg, da døren omsider gik op. ”Vi klarer det.”

F

or en mand som Dr. Valentin Markser, der praktiserer psykiatri og psykoterapi, er det ren bonus, at han selv efter 35 år i Tyskland stadig taler med kroatisk accent. Betoningen mildner hårdheden i det tyske. Ord, der lyder stive og teoretiske, når de udtales af andre psykoterapeuter, klinger melodiske fra Valentin Marksers mund.

En svaghed for det finere køkken har efterladt sine spor på ham, men lægen tilhører den misundelsesværdige kategori af mennesker, hvor lidt ekstra på sidebenene passer perfekt med bjørnekroppen. Dr. Markser ser på dig, og du ved, at han lytter til dig med al den opmærksomhed, et menneske kan mobilisere.

Han spillede professionel håndbold for VfL Gummersbach, før han

blev psykiater. Det var i halvfjerdserne. Tysk mester og vinder af Europa Cuppen. Han var målmand.

Robert konsulterede Dr. Markser hver dag. Hans dage fandt en rytme. Ting kom fra hånden. Om morgenen tog han ikke længere til vægttræning i Neptunbadet, men til et genoptræningscenter. Han arbejdede med en specialtræner blandt skadede professionelle basketballspillere og ishockeyspillere. Han blev atter en del af noget.

Han fortalte de andre sportsfolk, at han havde en ankelskade. Efter et stykke tid begyndte hans fod virkelig at gøre ondt.

Hvad han aldrig havde lært – og det var noget, han skulle have lært nu, sagde hans psykiater – var at håndtere at lave fejl. Den bedste målmand - måske også det lykkeligste menneske - accepterede sine fejl. Robert skulle lære, at en enkelt fejl ikke var hele kampen. At en enkelt kamp ikke var hele sæsonen. At en sæson ikke var hele karrieren.

Og at en karriere ikke er det samme som et liv.

Om eftermiddagen fik han af og til lov at træne med som gæst under 1. FC Kölns målmandstræning. Fodbold var noget, han kunne finde ud af, selv når han var deprimeret. Det var allerede blevet bevist i Barcelona. Hans krop, der var blevet trænet i årevis, tog de beslutninger, hans lammede hjerne ikke var i stand til. Han kastede sig, og han reagerede lynsnart på afslutningerne, selv om langsomme bevægelser er en af sygdommens tydeligste symptomer. Han klarede skuddene.

Han følte imidlertid ikke noget. Kun tomhed.

Det var godt i dag, sagde Peter Greiber, målmandstræneren i 1. FC Köln. Så blev han bange. Betød det, at han snart ville være i stand til at vende tilbage til professionel fodbold? At der snart ville blive forventet noget af ham?

Også samtalerne med Teresa over telefonen var pinefulde. Han var nødt til at fortælle hende, at han havde det bedre, så hun vidste, at det havde nyttet noget for ham at tage til Köln. Men hvordan kunne han formulere det, uden at hun opfattede det som en fornærmelse? Jeg har det bedre langt væk fra dig. Og hvordan kunne han sige, at han havde det bedre, når han nu stadig havde det dårligt?

Hun havde besøgt ham i en uge, og hun ville komme igen i slutningen af november. Dr. Markser forklarede ham, at han skulle diskutere med Teresa, når noget gik ham på. Som for eksempel hundene, der for rundt i huset. Sagde til ham, at jeg foretrækker at undgå konflikter.

Han tvivler på, om jeg overhovedet tager mig selv, mine egne tanker og følelser alvorligt. ”Har du hørt det?” Det var fredag den 23. november om middagen, og hun var netop kommet til Köln for anden gang. Jörg råbte til hende fra kontoret og ventede ikke på at høre, hvor Robert var.

Sebastian Deisler var blevet indlagt med depression.

Det største tyske talent siden Günther Netzer, havde sportsreporterne på Bökelberg råbt fem år tidligere, da Deisler debuterede for Borussia i Bundesligaen. Eftersom Robert kun havde været tæt på Marco Villa i Borussia, havde han blot haft overfladisk kontakt med Deisler.

Næste morgen kunne de læse detaljerede artikler om depression i de aviser, som Robert bragte hjem sammen med morgenbrødet.

Depression var ikke udtryk for en svag karakter. Det var en sygdom.

Tilmed en vilkårlig sygdom, der rammer folk uden hensyntagen til status, succes eller styrke, og uden at tage hensyn til, om de pågældende måske har de kvaliteter og egenskaber, vi mener, er nødvendige for at leve et lykkeligt liv. En af de mest karakterfaste politikere i moderne tid, den engelske premierminister Winston Churchill, led lige så meget under sin depression, som når en ukendt sekretær rammes.

Sebastian Deisler havde været nærmest elektrisk for Bayern München i de seneste uger. Depression kan – som kræft – have varierende årsag og form. Lægen, der behandlede Deisler, kaldte hans for en ”typisk depression”, fordi Deisler var ”disponeret” – noget, der blev mærkbart, når presset for at præstere blev ekstremt. Folks gigantiske forventninger til, at han skulle være ”Basti Fantasti,” den nye Netzer, var smeltet sammen med hans endnu større forventninger til sig selv.

I løbet af fem sæsoner som professionel havde Deisler haft 15 skader og var blevet opereret fem gange.

Robert var usikker på, hvad han skulle mene om historien. Det var rart at læse, at han ikke var den eneste fodboldspiller, der led af depression. At han ikke var en særling. På den anden side følte han et gran af misundelse. Nu talte alle pludselig om Deisler, og sympatien strømmede imod ham fra alle sider.

Magasinet Kicker antydede noget om mig over for Jörg, men indtil nu har mit navn ikke været fremme i pressen. Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt.

H

an fortsatte med at give interviews, selv om der ikke længere var så mange forespørgsler. Sportsjournalistikken har en kort hukommelse. Han var allerede den glemte mand. I øvrigt havde han ikke lyst til at snakke. Hvad skulle han sige? Han var skadet i foden, og han havde bare ikke følt sig godt tilpas i Istanbul. Men Jörg insisterede på, at han stillede op til to-tre interviews. Som for at forberede sig på at vende tilbage til fodbolden. Også selv om det måske aldrig ville ske.

Når han sad over for Dr. Markser, var han sikker på, at han ville være målmand igen. Angsten, han havde følt, var ikke en grundlæggende, vedvarende angst, men bare et symptom på hans sygdom. Hvis han fik sin angst for at fejle kureret, ville frygten forsvinde sammen med sygdommen. Problemerne begyndte, tænkte han, når han forlod Dr. Marksers praksis.

Bliver ved med at tænke tilbage på ting, der skete for mere end to år siden. Hvornår falder det igen i hak for mig, så jeg kan få røven i gang igen? Jeg er ikke sikker på, at det nogensinde sker.

I ugevis havde alle prøvet at få ham til Manchester. Nu var det City, der var interesseret. ”Lav nu bare en liste over plusser og minusser. Argumenterne for og imod at flytte til England,” sagde Teresa. ”Vi kunne jo alle sammen tage over og se på forholdene,” foreslog Jörg. Bare betragte Citys tilbud som en mulighed. Ja, måske endda bare som en øvelse. ”Det er ikke alt eller intet, sådan som du betragtede Istanbul og kampen i Novelda,” sagde Dr. Markser.

”Okay, så lad os tage af sted,” sagde Robert og spekulerede på, hvad beslutningen mon ville bringe.

Jörgs forretningsforbindelse i England viste ham byen, stadion og træningsanlægget.

Sidste søndag skulle jeg beslutte, om jeg ville sige ja til forhandlinger eller ikke. Jeg sagde ja. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg er meget i tvivl.

Jörg havde set forbedringen komme hen over adskillige dage. Der ville aldrig komme et ’klik’ – et quickfix, drømmen hos en fodboldspiller, der var vant til, at tingene ændrede sig fra sekund til sekund. Men siden slutningen af oktober var der på ny opstået håb. Det var sket, efter han var begyndt at træne og konsultere Markser regelmæssigt.

Nu svarede Robert af og til, når han blev tiltalt hen over morgenmaden.

Om aftenen gik han frivilligt med ud for at få en øl. Ansigtsmasken i sten var så småt begyndt at revne.

Han havde taget antidepressiver i tre måneder nu.

I weekenden løb han sammen med Jörg. Ned til Rhinen. Løb var godt mod depression. Musklerne slappede af, og stresshormonerne forsvandt. Robert hadede at løbe. Han var målmand. Men han løb. Det var tegn på hans forfald, tænkte han galgenhumoristisk.

De passerede den gamle skøjtebane, hvor et par tyrkiske børn løb og spillede fodbold. Drengene ventede, til han havde passeret dem. ”Hey Enke, dårlig målmand. Dårlig målmand!”

Robert løb bare videre.

Det tog Jörg et par skridt, før det gik op for ham, hvad han netop havde overværet. Så vendte han om. ”Hvad sagde I? Nu skal jeg sige jer, hvad for en slags klub Fenerbahce er. Den værste! Klubben får aldrig en målmand som Robert igen!” ”Jörg,” sagde Robert roligt, fem skridt foran ham. ”Lad dem være, det er bare børn.”

De løb videre i stilhed, men Jörg skummede af raseri. Først senere gik det op for Jörg, at de var tilbage i deres gamle roller. Ikke sygeplejer og patient, men rådgiver og klient. Rollerne var imidlertid byttet om.

Som så ofte blev beskytteren belært af den svage.

D

et blev jul, mens det sarte håb voksede. Adventslysene var tændt i gaderne, hvor folk med varm vin i hænderne og ånden som damp ud af munden flokkedes om boder, pyntet med grangrene. Robert følte en forventning om, at han også burde være fyldt af julehumør. Hvorfor kunne han ikke længere være sådan?

Jörg havde lavet en pakkekalender til Tanja, så hun fik små gaver hver dag. Andre folks lykke mindede Teresa om, hvor ene og fortabt, hun var. Hun kunne også godt have tænkt sig en pakkekalender, sagde hun. Han hørte tristheden i hendes stemme. Andre mennesker fik pakkekalendere, og hun havde ikke engang sin mand hos sig i Barcelona.

Pludselig fik Robert en idé. Han ville sende hende en sms-kalender.

Hver dag sendte han hende fire selvkomponerede linjer på telefonen.

Dit hjerte er noget, du ikke kan definere.

Det er nemmere at finde et bjerg at ondulere.

Men at bestige et bjerg er kæmpe og sej.

Især hvis dværgen for foden er lille dig.

Han kunne godt lide billedet. Han var dværgen. Han lagde ikke mærke til, at han blev bedre for hvert rim.

Dværgen siger til sig selv: Det kan jeg ikke, jeg er bare en dum idiot.

46 sportsfan

Han tænker: til det er jeg alt for lille, du skal være større, ellers går det ilde.

D

et var en fejl at vente på, at der skete noget. Det sagde Dr. Markser. Fald ikke hen i passivitet! skrev Robert og understregede sætningen med et udråbstegn, hvorefter han kørte til Gierath. Han ville overraske Hubert Rosskamp med et besøg.

Hans gamle ven kæmpede for at ”undgå manden med leen.” I Huberts sangglade Rhinland lød selv så alvorlig en talemåde opmuntrende. Han prøvede med møje og besvær at komme sig efter en kræftoperation.

Hubert havde en grå joggingdragt på, der ikke just gjorde hans askegrå ansigt en tjeneste. ”I himlens navn, Robert,” udbrød han. ”Jeg har ikke så meget som en bid jordbærtærte i huset!”

De gik langs den gamle sti, hvor de havde luftet hundene i Mönchengladbach-dagene. Alamo, den gamle jagthund, som Teresa havde fundet på gaden, var med. Jorden var hård under fødderne. Han skulle nok få fat i noget jordbærtærte, forsikrede Hubert. Robert spurgte til operationen. Hvordan var det med smerterne? Gik det fremad? Han skjulte, at han også selv var syg. Han var trods alt kommet for at støtte. ”Giver du mig et pakkegaverim hver dag?” spurgte Teresa, før hun vendte tilbage til Köln den 20. december. Hun og Robert havde planlagt at flyve hjem til Barcelona for at holde jul.

Han tænkte ikke, at han var rask. Han tænkte bare ikke ret meget over sygdommen. Michael Jackson sang om Billie Jean i radioen, og han gik moonwalk med Teresa i Jörgs dagligstue. De var inviteret til kalkun hos nogle af Jörgs venner. Han kendte ingen, men han var ligeglad. Det var bare en fordel, for så ville han jo møde nye mennesker.

Han stak nogle gratis postkort fra en bar i lommen. På bagsiden af et sort-hvidt foto af en cocktailbar blev det lovede fire linjers pakkegaverim pludselig til en større otte linjers sag: I dag er lørdag, åh så bedst, vi er alle på vej til fest.

Vi skal spise kalkun og drikke vin, stemningen bliver sikkert fin.

Tanja, Terri, Jörg og Rob, en af dem ligner et flop.

Vi får os et grin, det bli’r virkelig sjovt, ham her bliver ved, til det bli’r flovt.

Tre dage senere landede de i Barcelona. Ringvejen fra lufthavnen gik forbi forstædernes lave etagebyggeri – indbegrebet af alt hæsligt – men han fik snart øje på det grønne Collserola. Da de drejede ind på Calle de Las Tres Plazas, og han genså huset, vidste han, at han var kommet hjem.

M

arco Villa ringede i julen. Han havde været hos en sportspsykolog.

Han vidste ikke, hvordan hun skulle kunne hjælpe ham – med åndedrætsøvelser og stirren ind i væggen – men det var nu lige meget.

Han havde en nyhed. Han gav telefonen til Christina. Hun var gravid.

Det kunne være dejligt at få sit eget barn, tænkte Teresa, men helt sikkert ikke lige med det første. De skulle først komme sig over det, de netop havde været igennem.

Fire børn ventede utålmodigt på Jesusbarnets komme, da Teresa og Robert dukkede op hos Axel og Susanne i Sant Cugat. Inderkredsen af den tyske flok var inviteret til julefest. De var blevet enige om,

at gaverne til de voksne skulle være sjove i stedet for dyre. Det var tilfældigt, hvem der fik hvad. Teresa fik et par turkise boxershorts i herrestørrelse med Nuser foran. Hun tog den på uden på sine jeans.

Robert sad på sofaen lidt væk fra de øvrige. Han koncentrerede sig voldsomt om nogle papirer, han havde i hænderne. Så rejste han sig. ”Jeg har skrevet et digt som en julegave til Teresa, og jeg vil gerne læse det for hende og for jer. Jeg ved, hvad I har været igennem i de seneste måneder på grund af mig. Det vil jeg gerne takke jer for.”

Så fortalte han dem om dværgen.

Men lad os nu vende os mod gode ting, så højt den juleklokke giver et ring!

Dværgen ser i den grad frem til fest – for ham en test – men det er bedst.

Teresa er gravid. De har vidst det i ni dage. Det må være sket under de glade juledage i Köln. Nyheden chokerede Teresa. Efter Roberts depression havde hun set frem til lidt fred og ro. Men han var glad. Og nu er hun også glad.

Bliver det en pige, har de allerede et navn: Lara.

Han leder efter en pen under skrivebordslampen. Et stykke papir.

Der er noget, han skal afslutte.

16.01.04, 2.00 om natten. Lige nu er jeg lykkelig + tilfreds. Vi havde en virkelig skøn nytårsaften i Café Delgado. Jeg lo og dansede – utroligt!

Han ser sig om efter noget til sine depri-dokumenter. Det er det, han kalder dem: depri-dokumenterne. Han finder et rødt chartek og lægger noterne ned i det sammen med dværge-digtet. Så lukker han det.

En hund til hans dværge-hustru måske?

Hendes lille smil er så fint at se.

Eller i stedet en hygge-kat – så får hun sig endnu en skat.

Hvad nu hvis det slet ikke bliver et dyr?

Vil man så med hun-dværgen få sit hyr?

Og hvad nu hvis hun pludselig vil sværge mod sin elskede lille han-dværge?

Der var stille, da han var færdig. Til sidst huskede en af gæsterne, at forfatteren faktisk var til stede og begyndte at klappe. De andre fulgte efter. Deres applaus blev højere, mens lyden drev fugten fra deres øjne.

K

lokken er to om natten. Teresa er for længst gået i seng. Udenfor ligger golfbanen i Sant Cugat som en sort væg. Robert sidder ved skrivebordet og gennemlæser sine noter. Siderne ligger foran ham.

Kragetæerne med de spidse bogstaver, der i toppen hælder fra venstre mod højre, efterlader ingen tvivl. Det er hans håndskrift.

Han kan ikke tro, at det er ham selv, der gennem de seneste fem måneder har ført den dagbog.

Det er januar 2004, et nyt år, og han har netop gennemgået sine notesbøger for første gang. ER den der gamle drøm mon virkelig? At man tager den gamle kalender, slår en streg, og så begynder alt forfra?

Det kunne næsten se sådan ud.

De fleste med anlæg for det rammes kun af depression én gang.

Som regel tager det mellem tre og seks måneder. Han ville ikke selv gå så vidt som til at sige, at han tilhørte den gruppe. At han nu havde lagt alt bag sig. Det, han oplever, er, at månederne allerede synes at ligge utroligt langt tilbage i tiden. Han ser sit andet, ukendte jeg som i en tåge, i kontur. Som et menneske, der ikke har noget med ham at gøre, men som af en eller anden uforklarlig grund har taget hans hud på sig.

Han er fyldt med lyst til at udrette noget. Han vil spille fodbold igen, selv om han endnu ikke ved hvor.

Det blev ikke til noget med Manchester City, og han er usikker på, om han nogensinde genfinder niveauet fra Lissabon. Men det gør ikke så meget. Han har en konkret forestilling om, hvordan han skal blive lykkelig. Han vil stå i et mål et eller andet sted, og han vil redde et skud, og så vil han mærke, hvordan det gør andre mennesker – tilhængerne, hans holdkammerater – glade. Han vil gå tur med Teresa og hundene.

På skovstierne vil hun slippe hundene løs. De løber rundt. Han vil lægge sin arm rundt om Teresa, og han vil vide, at hun smiler, selv om han ikke kan se det.

Et alt for kort liv – tragedien Robert Enke Af Ronald Reng Oversat af Hans Krabbe 400 sider.

299,95 kr.

Udkommer 7. maj 2012 Forlaget Turbulenz

Forfatteren Ronald Reng (født 1970) er en tysk sportsjournalist og forfatter. Han har tidligere udgivet ”Keeper of Dreams”, der i 2004 som første udenlandske bog vandt titlen som årets sportsbog i England. Syv ud af de seneste ti år har han vundet prisen for årets bedste reportage sportsreportage i Tyskland

sportsfan 47

Sport & Lir 2

1

Sport & Lir

I denne måned er der masser af spændende ting på siderne, og de kan alle vindes. Sportsfan har udvalgt nogle helt specielle ting, som vi mener, er lige noget for dig. Udvælg din favorit og send en mail til os og kryds fingre for, at det er dig, vi udvælger.

4

3

1) Lav sunde drinks til løbekammeraterne. Stærkt og delikat design fra OBH Nordica.

Blenderen, First Kitchen, er en stærk hjælper i køkkenet til enhver lejlighed. Den kraftige 500 watts motor gør hurtigt, nemt og effektivt arbejdet for dig. Den blender, hakker og mikser fx smoothies og supper, og den kan knuse isterninger og bolsjer til drinks. To hastigheder og momentfunktion, med en 1,5 l glaskande - og så er den let at skille ad og rense. Fire styks til en værdi af 650 kr. www.obhnordica.dk 2+3+4) Marlboro Classics har altid stået for afslappet tøj i god kvalitet. Det er maskulint, råt og moderne, men samtidig meget brugbart og kan bæres til mange lejligheder. Du kan her vinde et sæt tøj i str. L fra Marlboro, bestående af et par jeans i tyk bomuld, en ternet skjorte med fløjlskrave og en langærmet T-shirt.

Samlet værdi 3.100 kr. www.marlboroclassics.dk

48 sportsfan

Sport & Lir

6

5

8

7

5) Fra Skagen Designs kommer dette ur i stål med kronograf og dato. Remmen er udført i lækkert krokodille-præget sort læder, og sekundviseren har en koboltblå spids, så den let kan ses, når en ny rekord skal slås.

3 styks til en værdi af hver 1.498 kr. www.skagen-ure.dk 6) Dremel 3000 er et handy stykke hobbyværktøj, som er lige så godt til at skære i metal og træ som til at pudse kanterne fine i det hjemmelavede fuglehus. Derudover kan kæresten også låne det en gang imellem, da det også egner sig fortrinligt til at gravere i glas og porcelæn. Medfølgende er 15 forskellige tilbehørsdele, så slip bare kreativiteten løs. Dremel 3000 har en 130 Watts motor og et omdrejningstal på op til 33.000 i minuttet. To styks til en værdi af 450 kr. www.dremel.com 7) Præcisionstrimmeren ProGlide Styler fra Gillette gør det nemt at mestre sin stil.

Kombinationen af teknologi fra Braun og Gillette giver en jævn trimning og en tæt og præcis barbering – med Styleren kan mænd give skægget den rigtige stil, uanset om det er tredages skægstubbe, et veltrimmet fuldskæg eller et trendy overskæg.

Gør din daglige rutine til en leg. Der er 6 Proglider Stylere fra Gillette til en værdi af hver 199 kr. www.gillette.dk 8) Efteråret trænger sig på, og det bliver koldere. Fra Jack & Jones kan du vinde en let body warmer med fyld, bestående af 90 % dun og 10 % fjer. Body warmeren er overfladebehandlet, så den er vandafvisende, og sidelommerne har usynlige lynlåse.

Der er 3 på højkant til en værdi af 999 kr. pr. stk. www.jackjones.dk 9) Sportstaske eller weekendtaske i sort læder – kan det bliver mere maskulint?

Fra Adax kommer denne lækre taske i bøffellæder, som har en værdi af 1.799 kr.

Der er 3 styks, så held og lykke! www.adax.dk Send en mail til kon@sportsfan.nu og fortæl hvilken ting DU kunne tænke dig.

Husk at skrive SPORT & LIR i emnelinjen. Du kan deltage én gang og vi skal have din mail inden den 17. september 2012.

9

sportsfan 49

Livorno-spilleren Piermario Morosoni blev bare 25 책r.

50 sportsfan

Der har været mange tragiske dødsfald i sporten, senest i april 2012, da Piermario Morosini døde af et hjertestop midt under en kamp mellem Livorno og Pescara i den italienske Serie B. Er dødsfald og fodbold intimt vævet sammen, og er dødsraten for opadgående? Måske er det bare medierne, der udbasunerer fodboldens nerve, også når den er tragisk og ond.

Døden er under alle omstændigheder en god historie. Af Bo Kampmann Walther

DØDEN

OG SPORTEN

A

lkohol og smøger var, som den brasilianske fodboldlegende Socrates sagde, livslange partnere. Søndag den 4. december 2011, på Albert Einstein Israeli Hospital i Sao Paolo, ville lunger og hjerte ikke mere for den 57-årige Socrates Brasileiro Sampaio de Souza Vieira de Oliveira, og med ham døde et stykke af Brasilien.

Sådan har sporten sine ofringer. Det er hårdt at leve et liv i rampelyset, og især brasilianske stjerner har længe måttet slås med myten om triumfer på arenaen og privatliv, der fordamper i dope, damer og drinks.

Spørg bare Ronaldo, altså den ”rigtige”, ham med nr. 9 på ryggen, dengang han spillede for Real Madrid. Godt nok dejsede hverken han eller Socrates om på selve grønsværen, men der var jo bataljen omkring VM tilbage i 1998: Var Ronaldo på stoffer? Kunne han simpelthen ikke modstå det kolossale pres fra medier, fans og sponsorer? Var det en hed nat med lagengymnastik, der gjorde Ronaldo træt og svimmel forud for den famøse finalekamp mod Frankrig?

Lige meget hvad, så er moralen klar nok: Man kan blive syg af at dyrke sport på de høje nagler. Nogle gange dør man af det. Og der er gode historier i det. Rigtig gode.

Døden fra Serie B og La Liga 14. april 2012 var en mørk mærkedag for Livorno-tilhængerne. Der var spillet 31 minutter af matchen mod Pescara. Pludselig faldt Piermario Morosini til jorden. Han forsøgte forgæves at rejse sig op. Den 25-årige midtbanespiller, der som teenager havde mistet sin mor og kort tid efter sin far, var stadig ved bevidsthed, da han i al hast blev båret fra banen.

En politibil uden for stadion sørgede for fri bane til ambulancen, for det

skulle gå hurtigt. Men det spillede ingen rolle. Morosini døde kort tid efter strabadserne på græsset. Spillerne, både dem fra Livorno og dem fra Pescara, forlod banen i gråd. De italienske fodboldmyndigheder suspenderede alle rundens kampe, og Livornos ledelse besluttede at frede trøjenummer ”25”. Det havde været Morosinis.

Sådan er fodbold så ond og alligevel smuk. Måneden før fik Fabrice Ndala Muamba hjertestop, mens han sled og slæbte for sit hold, Bolton Wanderers, mod Tottenham Hotspur i Englands bedste række, Premier League. 23-årige Muamba, som har congolesiske aner, modtog akut behandling af sin egen læge og en kardiolog, som mirakuløst befandt sig på tilskuerrækkerne. Muambas hjerte var tavst i 78 minutter, men så fik lægerne på Chest Hospital i London endelig gang i det igen. Muamba var én af de heldige.

Senere fortalte Fabrice Muamba til den engelske avis The Sun: ”Det føltes næsten som en drøm. Der var slet ikke nogen i nærheden af mig, da jeg mærkede, at nu faldt jeg til jorden. Eller, altså, jeg faldt bare. Sådan bare ud i luften. Det sidste, jeg kan huske, jeg hørte, var skrig og råb fra vores forsvarsspiller Dedryck Boyata, fordi han ville have mig med tilbage og hjælpe i forsvaret. Han havde tydeligvis ingen idé om, hvad der var sket med mig, og det havde jeg jo heller ikke”, erindrer Fabrice Muamba og fortsætter: ”Jeg faldt og faldt igennem luften, og pludselig mærkede jeg et voldsomt slag, og jeg hørte en høj lyd, da mit hoved ramte jorden. Og det var så dét. Derefter var der ingenting. Et sort rum. Ingenting. Jeg var der ikke. Jeg var død”, slutter Fabrice Muamba.

De sidste fem år har mindst 20 professionelle fodboldboldspillere måttet lade livet i sportens benhårde tjeneste, deriblandt spanske Anto sportsfan 51

nio Puerta fra Sevilla, som døde 28. august 2007, blot 22 år gammel.

Er det den dødelige risiko ved topfodbold, der stikker sit grimme ansigt frem, eller er det, fordi medierne har mere fokus på det end nogensinde før? ”Det er et faktum, at der i de senere år er registeret flere dødsfald i forbindelse med sport end nogensinde tidligere. Men igen, der er aldrig blevet dyrket så meget topsport i så mange idrætsgrene med så høj intensitet som nu. Medierne rapporterer om alt. Så er det en italiensk volleyballspiller, så er det en skandinavisk svømmer, så en italiensk Serie B-spiller og så videre. Desuden hænger der en mørk sky over al topsport, som hedder doping, både den ulovlige og den lovlige. Gigtpiller, for eksempel. Ingen kender det fulde omfang af 52 sportsfan

forbrug og bivirkninger”, fortæller journalist og fodboldekspert Asker Hedegaard Boye.

Den gode historie Ifølge Asker Hedegaard Boye er sportsdøden en god historie. Kynisk, ja, men ikke mindre rigtigt af den grund. De bedste og mest feterede idrætsfolk er på toppen af tilværelsen. Kroppen signalerer det tydeligt: Den er stor og stærk, et kraftcentrum, men den er også en værdifuld vare. Penge er der i mange tilfælde også masser af. Det kører bare derudad. Men så bliver de pludselig revet brutalt ud af idyllen på den grusomste af alle måder og midt i det, de elsker allermest. ”En drabeligt god historie, ja. Men fortællingen om sportsdøden er

Den 1.maj 1994 blev Senna dræbt da han kørte galt under San Marinos Grand Prix på Imola-banen. Han nåede at vinde tre verdensmesterskaber i 1988, 90 og 91

også farlig for medier, sportsmyndigheder og andre med interesse i al den hype, der bliver hvirvlet op. Den kolliderer med en anden grundfortælling. Nemlig Pierre de Coubertins”, udtaler Asker Hedegaard Boye.

I starten af det forrige århundrede fik den franske adelsmand Pierre de Coubertin en god idé. Han ville genoplive antikkens Olympiske Lege – men på moderne præmisser. Og fra ham får vi fortællingen om sport som opbyggelig. Arven fra Coubertin er billedet af en sport, hvor det ikke bare handler om at være størst, stærkest og hurtigst, men om at udvise karakterstyrke og sundhed. Sport skal være noget, vi kan spejle os i. Og sportens udøvere skal være rollemodeller. De bliver løftet op på piedestaler. Hvad Coubertin ikke helt kunne spå, var, at sporten også ville udvikle sig til et massemediefænomen. Sport er

også blevet idoldyrkelse, blikfang på teenageværelserne, ja, nærmest en slags erstatning for religion. ”I 2012 er fodbold og sport generelt fed tv-underholdning i prime time. Men det er de færreste, der vil have blod i aftenkaffen”, funderer Asker Hedegaard Boye.

Cykling og Formel 1 Det handler om sportens nerve, mener Asker Hedegaard Boye, og et af de steder, hvor døden har fulgt sportsudøverne som en stædig skygge og nærmest defineret sporten, er professionel cykling. Hånden på hjertet: Var Tour de France overhovedet værd at se, hvis løbet ikke var farligt? Ja, hvis det ikke ultimativt havde dødsofre? sportsfan 53

Weylandt døde efter et styrt 20 kilometer før mål på 3. etape af Giro d'Italia 2011

DØDEN 9. maj 2011. Den belgiske cykelrytter Wouter Weylandt omkommer under Giro d’Italia. Det er løbets tredje etape. Weylandt er på vej ned ad Passo del Bocco tæt på landsbyen Isola di Borgonovo. Der er kun 17 kilometer til mål. Weylandt kigger sig over skulderen for at holde øje med sine forfølgere, vejen svinger en anelse til venstre, speedometeret viser 80 km i timen, og et kort sekunds uopmærksomhed får Weylandts cykel i karambolage med barrieren, hvorefter den 26-årige rytter slynges tværs over vejen i rasende fart. ”Jeg har aldrig set noget lignende. Sådan en pludselig, voldsom død”, sagde en rystet Dr. Tredici, som kørte i bil lige bagved Weylandt.

Morbidt nok har cykelsporten sin egen kanon, altså en slags hitliste over mest mindeværdige og uafrystelige dødsfald. Storbritanniens Tom Simpson topper listen. Han døde 13. juli 1967. ”Simpson var stor, måske endda den største engelske landevejsrytter dengang i 1960’erne. Han vandt VM, Paris-Nice og flere etaper i Vuelta a España. Men i Tour de France-sammenhæng havde heldet ikke tilsmilet ham, og heller ikke 1967-løbet formede sig helt 54 sportsfan

efter planen. Det startede fint, men så blev Simpson syg og raslede ned gennem klassementet forud for den store etape fra Marseille til Carpentras. Den sydfranske varme var ulidelig, og allerede tidligt på etapen havde Simpson tømt de tilladte fire vanddunke. Briten forsøgte sig i stedet med brandy. På vej op ad Mont Ventoux begyndte cyklen at slingre under Simpson, der til sidst kollapsede og måtte hjælpes ned på jorden. De prøvede at genoplive ham. Igen og igen. Men der var ikke noget at gøre. Den efterfølgende obduktion fandt spor af både amfetamin og alkohol. Konspirationsteorierne har kværnet løs lige siden”, udtaler Asker Hedegaard Boye.

Motorsporten vil også være med i det dødelige selskab. Vi, der elsker fart og spænding, husker tydeligt Ayrton Sennas skæbnedag 1. maj 1994. San Marino Grand Prix’et begyndte med et massesammenstød, men den tredobbelte verdensmester var i hopla og satte sig tungt på løbet. Seks omgange senere mistede Senna grebet og tordnede ind i ydervæggen. Kort tid efter erklærede lægerne på hospitalet i Bologna Senna død.

på banen Døden og toppen af sporten Døden er ikke til at komme udenom. For listen kunne fortsætte længe endnu. Men kan man ligefrem sige, at døden er en uundgåelig del af sportens nerve? ”Døden spiller altid med i topsport. Nogle gange er det i form af ’den lille død’. Så taler vi om nederlaget, den tabte finale, den ydmygende tunnel, som man sikkert burde have forudset, selvmålet. Men der er selvfølgelig også den store, korporlige død. Det er den, der er på spil her. Dén død kan jo ikke undgå at blive symbolsk. Den må nødvendigvis være noget andet og noget mere end bare historien om en krop, der lukker og slukker. For sportshelten efterligner jo livet i fast-forward: Han er ung og viril, han er stærk og i zenit, men han ældes også, det er jo uundgåeligt, og pludselig er det hele ovre”, siger Asker Hedegaard Boye.

Men skal sportsstjerner så i virkeligheden helst dø, for at vi tilskuere og fans rigtig kan spejle os i dem? ”Ultimativt ja. Men det kan ikke lade sig gøre. Og det ville jo være

helt vildt og alt for meget, hvis sportsudøverne skulle tage alt på sig, inklusive døden. Så den dér efterligning af livets vilkår skal selvfølgelig være symbolsk. Sat på spidsen: Sportsstjernerne må gerne dø lidt, men ikke for meget, ikke for alvor. Men der er en hårfin balance mellem det, der er fedt og spektakulært, og det, der uomtvisteligt er en tragedie.

For når døden bliver reel – hvad den gjorde for Piermario Morosini 14. april i år – skræmmes vi naturligt nok”, siger Asker Hedegaard Boye.

Så fodbolddøden er åbenbart kommet for at blive. ”Ja, tilsyneladende. Det ser sådan ud. Med titusindvis af topspillere på banen hver eneste uge i fem verdensdele, som alle sammen yder det maksimale, så vil der, lige meget hvor kynisk det end lyder, statistisk set falde nogle stykker fra om året. Desværre. Det er sportens og fodboldens ubarmhjertige evolutionslære. Det nye er, at vi gennem medierne nærmest er med helt inde på operationsstuen, når det sidste hjerteslag ophører”. ”Og så selvfølgelig, at du og jeg kan have en snak om død og fodbold i et glittet sportsblad”, slutter Asker Hedegaard Boye. n sportsfan 55

Shopping

Hv i d e f rist e ls e r

Siden med alt det gode i hvidt. Her er masser til dig, men også lidt til kæresten.

Hvid er kombinationen af alle farver i det synlige lysspekter. Hvid opstår ved, at et belyst materiale reflekterer næsten alt lys.

Modsat sort, der fremkommer, når et materiale absorberer alt lys.

LOVE NAIL TREE T-shirt 350 kr. MARLBORO CLASSICS Langærmet T-shirt 500 kr. ARNE JACOBSEN BY TIMEPIECES ROSENDAHL Banker vægur i Ø480 mm 6.245 kr. PEAK PERFORMANCE Trøje med hætte 1.000 kr. TRIWA ur 1.195 kr. SECRID kortholder 499 kr. STOUBY Stol fra 8.998 kr. EASTPACK Rygsæk 399 kr.

LEVIS Skjorte med sorte knapper 799 kr. LACOSTE Track jacket 1.800 kr. THE BODY SHOP Bath Gloves 40 kr. TRETORN Lærredssko 599 kr. ( ROSENHAHL Grand Cru Soft termokande 299 kr. Islandske BIOEFFECT har siden lanceringen i 2009 opnået kultstatus i hele verden. Verdens kvinder elsker produkterne for deres renhed og mærkbare effektivitet. Serien har en bevist anti-age effekt: reaktiverer hudcellernes evne til at forny sig samtidig med, at hudens naturlige kollagen- og elastinproduktion stimuleres. Resultat er en sund og glat hud. I serien findes tre produkter. BIOEFFECT Body Intensive 75 ml 750 kr. Daytime ansigtscreme 50 ml 450 kr. og Serum 15 ml 749 kr. Læs meget mere på www.bioeffect.com

56 sportsfan

Shopping

Hylde 1: NUSKIN AgeLOC Transformation. Hudplejesæt til et mere ungdommeligt udseende. AgeLOC Future Serum, Radiant Day SPF 22, Transforming Night & Gentle Cleanser og Toner. Sæt 3.067 kr. DERMALOGICA Hydrating Masque. Fugt til den tørstige hud. 75 ml 355 kr. BIOTHERM HOMME D-Sensitive Cleanser 125 ml 195 kr. & Shaving Foam 200 ml 150 kr. SISLEY Pore Minimizer. Til bekæmpelse af store porer i huden. 30 ml 1.160 kr.

NUXE Anti-aging Eye Cream. Opfriskende og fugtende øjenpleje. 15 ml 175 kr.

Hylde 2: CLINIQUE Even Better Skin Tone correcting lotion SPF 20 30 ml 275 kr. & Even Better Spot correcting Hand Cream 50 ml 385 kr. EMBRYOLISSE Lait-Crème Concentré. Et uundværligt all-round product til krop og ansigt. 75 ml 199 kr. & Lait Crème Scintillant til highligts i ansigt og på krop. 30 ml 199 kr.

JOHN MASTERS Organics Bare Body Lotion uden parfume. 236 ml 239 kr. SKYN ICELAND Oxygen Infusion Night Crème 50 ml 565 kr. & Angelica Line Smoother 50 ml 460 kr. Til stresset hud, der trænger til fugt og pleje.

Hylde 3: INNOVATIVE SKINCARE® har lanceret nyt brand: iS, som fokuserer på avancerede formler og ingredienser af farmaceutisk karakter for at kunne tilbyde det bedste fra både videnskabens og naturens verden. Hvor iS Clinical serie tilbydes eksklusivt til dermatologer, plastikkirurger og professionelle hudplejere, vil den nye iS serie være tilgængelig i den traditionelle beauty-detailhandel. iS-serien består af 8 forskellige produkter med højeffektive formler, der kan sammensættes til en personlig 4-trins daglig behandling: Cleanse, Treat, Hydrate og Protect. Her er vist Instant Smoothing Gel 15 ml 850 kr. & Age Treatment complex 30 ml 850 kr. & Extreme Protect spf 30 100 ml 590 kr. & Reparative Moisturizer 680 kr. Læs meget mere på www.innovativeskincare.dk BIOTHERM Lait Coporel 400 ml 189 kr. DIESEL Only The Brave 50 ml 410 kr. JEWELNILE med krokodilleolie, der er helende og bakteriedræbende. God til tør hud. All Day Skin Care 50 ml 349 kr. & For Your Eyes Only 15 ml 298 kr. & Lip Lux Balm 15 ml 189 kr.

sportsfan 57

Shopping

HYLDE 1 SEBASTIAN Trilliance Shampoo 250 ml 230 kr. & Conditioner 250 ml 250 kr. & Shine Crafter 50 ml 250 kr. h책rprodukter, der giver glans.

BRUNO BANANI Dangerous Man 50 ml 219 kr. VICTOR & ROLF Spicebomb Edt 50 ml 445 kr. & Deospray 215 kr. VAN GILS Classic 50 ml 275 kr.

HYLDE 2 VICHY HOMME Barberskum 200 ml 99 & Hydra Mag C+ 50 ml 159 kr. ORIGINS Clear Improvement Kulmaske. Dybderensende ansigtsmaske 100 ml 220 kr.

DAVID BECKHAM The Essence EdT 50 ml 290 kr. & Deo spray 150 ml 149 kr.

PHILIP B ph Restorative Detangling Mist 125 ml 250 kr. & Drop Dead Straightening Baume 175 ml 220 kr.

HYLDE 3 BOSS HUGO BOSS Nuit Pour Femme 75 ml 710 kr. VAN GILS Frosted Light 50 ml 335 kr. & Deo spray 150 ml 180 kr.

THE BODY SHOP Activiste shower Gel 200 ml 95 kr.

GIORGIO ARMANI Code EdT 125 ml 615 kr. & Deo Spray 150 ml 240 kr.

BOBBI BROWN Hydrating Eye Cream 20 ml 325 kr.

58 sportsfan

Shopping

SORTE FRISTELSER

Siden med alt det gode i sort. Her er masser til dig, men også lidt til kæresten.

Sort er den farve, som hjernen registrerer, når den betragtede genstand ikke sender lys ind i øjet. Sort er altså "fravær af lys", og det er meget vanskeligt at fremstille pigmenter, som har den egenskab at opsuge alt lys. Hvid, der reflekterer alt lys, er sorts modsætning.

DAVID ANDERSEN Jakke med ruskindsapplikationer 3.500 kr. PEAK PERFORMANCE Rocco Frakke med hvid krave 3.200 kr. LACOSTE Dunjakke 2.200 kr.

ECCO Læderstøvle med snøre 2.000 kr. STOUBY Lædersofa fra 34.555 kr. MONTANA Konference/skrivebordsstol i læder fra 8.150 kr. REPLAY Jeans 2.199 kr.

PEAK PERFORMANCE Trigger Zip Sportsundertøj 800 kr. KAJ BOJESEN BY ROSENDAHL Sangfugl 499 kr. NOON COPENHAGEN Ur analog, 42 mm og vandtæt til 5 ATM 795 kr. THOMAS SABO Læderarmbånd med sølvdetaljer 2.120 kr. CERTINA DS Action Diver. Kronograf og vandtæt til 200 m. masser af detaljer 13.200 kr.

BOBBLE Kande med filter i smalt design, så den passer i køleskabsdøren 249 kr.

sportsfan 59

Shopping

GRÅ FRISTELSER

Siden med alt det gode i gråt. Her er masser til dig, men også lidt til kæresten.

Grå er en farve, som opnås ved blanding af hvid og sort. Forskellige blandingsforhold giver forskellige grå nuancer. I Danmark kendes især skummetmælkskartoner på den grå farve. Grå symboliserer det kedelige, hverdagsagtige. MEN IKKE HER! I modens verden repræsenterer grå også eksklusivitet.

MARLBORO CLASSICS Trøje med rullekrave og mønster 1.000 kr. THE NORTH FACE Bedford down parka 2.999 kr. AMERICAN VINTAGE Tynd strik med læder på skuldrene 500 kr. CARL HANSEN & SØN Stol i kernelæder og stål 11.067 kr. THOMAS SABO smykke med vedhæng 2.854 kr. OMEGA Seamaster Aqua Terra ”Captain’s Watch” Lanceret I anledning af Ryder Cop. 32.000 kr. REPLAY Sweatpants ca. 600 kr. PEPLAY Jeans ca. 1.200 kr. MINIMUM Tweed Slips 200 kr. PEAK PERFORMANCE Trøje 900 kr. AMWAY LuXury. ARTISTRY™ Creme LuXury -serien er udviklet til kvinder, der både forventer avanceret videnskab og ultimativ luksus. Denne serie består af to produkter: Creme LuXury, en fugtighedscreme til ansigtet, og Creme LuXury Eye til øjenområdet. Creme LuXury-serien giver dig ungdommens glød tilbage ved at hjælpe huden til at ”opføre” sig 15 år yngre. Den bekæmper de synlige tegn på hudens ældning, fornyr elasticitet, forbedrer spændstigheden og giver en dramatisk reduktion i synligheden af fine linjer. Ansigtscreme 2.278 kr. øjencremen 960 kr. MONTANA Bord i lakeret MDF og stål 10.024 kr. SEJR Håndlavet stenmåtte. Findes i mange størrelser 45 x 75 cm 998 kr. sejrdesign.com BERING WATCH DESIGN Ur 1.999 kr. CLÉMENT TERRENG Beton lampe med håndblæst glas 3.199 kr.

60 sportsfan

Shopping

HYLDE 1 BOBBI BROWN Lip Balm SPF 15 165 kr. GIORGIO ARMANI Gio Essenza 75 ml 665 kr. MARIA NILA Kolorit Volume Powder. 105 kr.

Hold og fylde i pulverform. & Kolorit Ocean Spray til blødt fald 95 kr. LAB SERIE FOR MEN Max LS Light Moisture Lotion. Giver fugt i 24 timer med anti-age effekt, mat hud & aftershave i en. 100 ml 445 kr. NEW YORK STREETS Hair Culture Collection Hårspray 155 kr.

HYLDE 2 BIOTHERM HOMME Force EdT 55 ml 325 kr. & Shower gel 200 ml 195 kr. & Deospray 150 ml 175 kr. KANEBO SENSAI Cellular Performance Hydrachange Cream.

Fugter og udglatter 40 ml 1.095 kr. MARC JACOBS Bang Edt 50 ml 495 kr. ELEMENTAL HERBOLOGY Perfect Clarity. Rens til ansigtet 399 kr.

HYLDE 3 MEDEX Body Sculpting concept. Produkterne kan bruges sammen eller hver for sig. Ultrasonic Slimming gel 250 ml 275 kr. Slankende behandling, baseret på tre naturlige planteudtræk. & Firming Body Cream 250 ml 399 kr. Målrettet cellulite og strækmærker. & Extending Volume Cream 250 ml 525 kr. Ekstra fylde på bryst, balder, kinder og hænder. MATAS MEN Face & Body Cleansing Spray. 150 ml 59 kr. Effektiv rens med aloe vera og provitamin B5 CLINIQUE Skin Supplies for Men. Dark Spot Corrector 30 ml 445 kr. Til alle hudtyper. & Anti-Fatique Cooling Eye Gel 15 ml 245 kr. Frisker øjenområdet op.

EMBRYOLISSE Baume Riche. 75 ml 299 kr. ”Cold creme” fyldt med aktive ingredienser til hudens problemområder.

sportsfan 61

MÁDARA

Mærk kraften fra naturen MÁDARA er et moderne hudplejemærke med helt igennem naturlige og økologiske ECOCERT-certificerede produkter. Mærket kommer fra Letland, men ingredienserne omfatter planter og urter fra hele Norden, og i hele virksomhedens ideologi lægges der vægt på en naturlig og økologisk livsstil. Produkter og ingredienser testes på frivillige personer, og ingen forsøg med dyr bliver foretaget.

MÁDARA har nu eksisteret i 6 år og har været i Danmark i 4 år. Det er historien om 4 unge kvinder, der hver især søgte efter en sundere og mere grøn livsstil. Lotte reagerede med allergi på kosmetikprodukter og gik derfor i dybden med, hvad hendes cremer og kosmetik egentlig indeholdt, hvilket chokerede hende så meget, at hun gik i gang med at lave sine egne cremer og skrive en blog omkring det. Igennem bloggen fik hun kontakt til marketingeksperten Zane.

Lotte og Zane fik ideen til at lancere deres eget naturlige og økologiske hudplejemærke og fik hurtigt den dygtige designer Liene med på holdet.

Derefter fulgte Lottes søster, Paula, der med sans for salg hjalp med at få produkterne ud i butikkerne.

I dag styrer de 4 kvinder den stadig voksende virksomhed, der er blevet en stor succes i Europa på grund af de økologiske ingredienser, den lækre emballage og en bæredygtig ideologi, der er den røde tråd i virksomheden.

MÁDARA er for dig, der sætter pris på rene og økologiske produkter, der virker. Madara er til både mænd og kvinder og består af råmaterialer fra planter, der vokser i hele Norden.

Til dig har vi udvalgt 3 produkter til ansigtet og 1 til kroppen: Deep Moisture Fluid er en økologisk dagcreme uden parabener og andre syntetiske stoffer, fyldt med naturlige plantevitaminer, mineraler, bioflavonoider og andre biologisk aktive stoffer, der giver fugt og pleje til ansigtet. 50 ml 210 kr.

Regenerating Night Cream er en økologisk og parabenefri creme, der giver pleje og næring til alle hudtyper om natten. 50 ml 230 kr.

Eye repair cream er en dybdevirkende og fugtgivende øjencreme uden parabener og andre syntetiske stoffer. 15 ml 205 kr.

Moisturizing Lotion er en økologisk bodylotion til normal og tør hud.

Huden får tilført dybtvirkende fugtighed fra økologisk tang, vejbred, morgenfrue og kamille, som plejer og blødgør. 150 ml 138 kr.

Du kan være en af otte læsere, der vinder en hel stribe produkter til dig selv og din kæreste. Vi har delt det op, så der er 4 produkter til herrer og 4 til tøserne, men I kan bruge dem alle begge to.

Til kæresten har vi udvalgt 3 produkter til kroppen og 1 til ansigtet: Nourishing cream er økologisk kropspleje til tør og meget tør hud. Den parabenefri bodylotion forebygger tørhed ved hjælp af tang, vejbred, morgenfrue, kamille og havtorn, som gør huden blød og nærer den i dybden. 150 ml 138 kr.

Flower dust er en lækker økologisk, fugtighedsgivende lotion, der får huden til at skinne. Den er perfekt til at give huden et flot gyldent skær og få den til at se indbydende ud. 150 ml 199 kr.

Anti-cellulite cream er en effektiv creme til bekæmpelse af appelsinhud.

Den er del af et 3-trins program, som det anbefales at bruge 3 gange om året for at reducere cellulite og strækmærker, men cremen kan dog pga. dens dokumenterede virkning bruges alene. 150 ml 215 kr.

Deep moisture cream er en dagcreme til tør og meget tør hud. Kun naturens egne ingredienser er brugt til at give næring og dybdevirkende fugt til din hud. 50 ml 210 kr.

For at deltage i konkurrencen, skal du besøge vores hjemmeside www.sportsfanplus.dk og svare på spørgsmålet.

62 sportsfan

Elizabeth Arden

8

læsere kan vinde

Elizabeth Arden introducerer ny spa-inspireret serie under navnet Visible Difference

M

ed over 100 års hudplejeekspertise i ryggen introducerer Elizabeth Arden Visible Difference, en spa-inspireret, essentiel og målrettet hudplejeserie, der hjælper med at skabe balance i huden, så den kan vise sig fra sin smukkeste og mest strålende side.

Elizabeth Arden relancerede sidste år deres signaturduft, Red Door, og i år lancerer de blandt andet en helt ny hudplejeserie under det velkendte navn Visible Difference.

Målgruppen for Visible Difference er 25+, og denne specialudviklede hudplejeserie bygger på fire trin, der er skræddersyede, så de passer specifikt til den enkelte hudtype.

Serien har produkter til alle hudtyper: normal, fedtet og tør hud, og indeholder alle de produkter, der er nødvendige for at holde sin hud flot og sund. Serien er ikke kun til kvinder, som mange måske tror, og kan derfor sagtens bruges af mænd – eller deles. Til alle tre hudtyper findes rens, toner og cremer samt en række specielle produkter, som kan bruges

af alle hudtyper, så som øjencremer, serum, primer og masker. På denne side har vi valgt at fokusere på mænd og kvinder med tør hud.

Visible Difference Gentle Hydrating hedder serien til tør hud og indeholder fire dedikerede produkter. En cleanser, en toner, en dagcreme og en natcreme. Derudover er Optimizing Skin Serum også optimal til den tørre hud. Serien er designet til dem, der ønsker at give huden masser af plejende fugt og bevare effekten på langt sigt.

Du kan her vinde fire produkter, som egner sig til tør hud: • Optimizing Skin Serum. Fornyer hudens klarhed og struktur. Den indeholder det skånsomme og patenterede A-vitaminmolekyle retinyllinoleat, der er med til at udjævne hudfarven, udviske fine linjer og give huden et generelt smukkere udseende. Primer også huden, så effekten af de efterfølgende hudplejeprodukter bliver optimal. 50 ml 445 kr.

• Gentle Hydrating Cream Spf 15. En effektiv fugtighedscreme med Spf, der modvirker solskader. Støtter hudens naturlige cellefornyelse, så huden får et sundere udseende.

50 ml 385 kr.

• Gentle Hydrating Night Cream. Let og super fugtgivende creme, der hjælper med at reparere huden og genoprette dagens skader, så huden får et fastere og mere spændstigt udseende. Fyldt med effektive, fugtgivende ingredienser, der genopfylder hudens væske- og næringsdepoter, mens du sover. 50 ml 395 kr.

• Peel & Regveal Revitalizing Mask. En spa-inspireret maske, der vækker og blødgør huden. Den eksfolierer, udglatter og fornyer hudens struktur. Skal bruges max 2 gange om ugen og påføres med en gummispartel.

Skal sidde i 20-25 minutter, før den let løftes af. 50 ml 295 kr.

Gå ind på www.sportsfanplus.dk og svare på spørgsmålet.

Efterårskollektionen 2012 fra Cottonfield hedder The Genuine Craftsman

D

et er en kollektion, hvor ide og inspiration tager udgangspunkt i æstetikken i den verden, der omgiver en autentisk håndværker, med et kig på, hvordan han kunne være klædt, og hvad han ville lægge vægt på i sit arbejde.

Vi har indgået et samarbejde med en snedker, Bjarke fra ”Woodenmind”. Nogle af billederne er skudt i hans værksted, og Bjarke er brugt som model. - Vi taler om autentisk inspiration OG moderne fortolkning.

Nøgleord for efterårskollektionen 2012: Ægte kvalitet, Interessante teksturer, det upolerede look, materialemiks, holdbarhed - genbrugslook, øje for detaljer, kontrasten mellem gammelt og nyt, naturligt, simpelt og med respekt for det praktiske.

64 sportsfan ·

Om brandet Cottonfield Cottonfield har sin oprindelse i Nordsjælland, ude på landet og tæt på havet. Inspireret af udfordringen ved at forene modetøj med det skandinaviske vejr lancerede Klaus Helmersen, grundlæggeren af Carli Gry, sin første kollektion i 1986. Cottonfield blev hurtigt en anerkendt og vigtig aktør på markedet for farverigt, behageligt og uformelt herretøj.

Der er nu gået mere end 25 år, og Cottonfield er blevet indbegrebet af den skandinaviske livsstil. Kombinationen af et enkelt design med moderne detaljer, et behageligt snit samt en afslappet og positiv livsindstilling har givet brandet et højt mærkekendskab.

1

2

3

Jakke 1.799 kr.

Shirt 499 kr.

Knit 799 kr.

Jeans 699 kr.

Tee 299 kr.

Hat 249 kr.

Scarf 399 kr.

Knit 799 kr.

Pants 799 kr.

Shirt 599 kr.

Scarf 299 kr.

Shirt 599 kr.

Jeans 699 kr.

Er du en Cottonfield-mand?

Cottonfield-manden er en selvsikker og velafbalanceret mand. Han er bevidst om mode, hvilket er afspejlet i den måde, hvorpå han klæder sig: maskulin, uformel og selvsikker. Han er en udadvendt og engageret person, der godt kan lide at deltage i sociale og kulturelle begivenheder.

Han holder af udendørsliv og har en aktiv livsstil. Han nyder at være omgivet af venner, han er munter og afslappet. Han har ambitioner, men aldrig på bekostning af andre. Han er en sympatisk fyr, og folk føler sig tiltrukket af hans humor og energi.

Hvis du kan hakke disse egenskaber af, så er du berettiget til at deltage i konkurrencen om tøjet på en af ginerne på denne side. Tøjet på hver gine kan vindes i følgende størrelser: A = Sæt i str. 32/34 & L B = Sæt i str. 34/34 & XL For at deltage, skal du gå ind på vores hjemmeside og svare på spørgsmålet: www.sportsfanplus.dk sportsfan 65

Månedens bil

The Beetle - Bilverdenens største ikon?

Volkswagens ”The Beetle”, eller Boblen, som den hurtigt blev kendt som, så dagens lys første gang i 1939. Men under 2. Verdenskrig blev produktionen hurtigt omlagt, så boblen fik status af militærbil. Og således blev kun de første 650 biler ud af 65.000 eksemplarer solgt til private. Af Lotte Lund

S

iden da er Beetlens popularitet er steget med raketfart og Beetlen har nemlig en ret fantastisk rekord: det er den bilmodel i verden, der er produceret flest enheder af. Over 21.500.000 biler er det blevet til siden 1938, og med den nye model ser det ikke ud til, at salget vil stagnere foreløbig.

Det var selveste Ferdinand Porsche, der efter ordre fra ”youknow-who” designede verdens mest producerede bil. Filosofien var, som den også var for Mini’en i 1959, at den skulle være stor nok til, at en familie kunne sidde behageligt, og at bilen skulle være overkommelig i pris.

2012-udgaven af Beetle er uden tvivl en fantastisk køremaskine. – Det var næsten kærlighed ved første blik for mig, og allerede efter få minutter bag rattet kunne jeg tilføje bilen til min private top 10.

Designet holder – både indvendigt og udvendigt. Det er blevet mere sporty, idet tagbuen er fladet ud i forhold til den foregående model, ”New Beetle”, der kom i 1997. I kraft af de nye sporty linjer har bilen fået et langt mere maskulint udseende, og vælger du Beetle Sport, som har hækspoiler, får du en mini-Porsche holdende i indkørslen.

Modellen, jeg kørte, var netop Beetle Sport 2,0 TSI med 200 HK og automatgear og en 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse, DSG. Og hvad er så det for en fætter? – Det er så her, det bliver lidt nørdet! DSG-gearkassen består af to uafhængige delgearkasser.

Via en dobbeltkobling forbindes de to gearkasser, afhængigt af det pågældende gear, på skift med motorens kraftoverføring via to hovedgearaksler. Oversat: tryk speederen i bund, og du flyver.

Og så er der lyden; som oftest er det en støjfri kabine, jeg foretrækker, men Beetle Sport har en motorlyd, der bare skal nydes. Den knurrer og den brøler lige præcist som den skal, når du træder på speederen – en sand fornøjelse at lægge øre 66 sportsfan

til. Med DSG gearkassen har du desuden mulighed for to køreprogrammer – det normale program og sportsprogrammet. I sportsprogrammet kører DSG-gearkassen længere ud i gearene og gearer tidligere ned, hvis der er nødvendigt. Oversat: Sørg for at have en benzinstation inden for rækkevide! Men holy cow, hvor den kan køre.

Det indvendige design er meget vellykket. Det øverste handskerum – ja, der er to – åbnes nærmest som et køleskab, ligesom det er tilfældet i tidligere modeller. Instrumentpanelet er holdt i samme farve som bilen, og der er sportssæder foran. Men pladsen på bagsæderne er begrænset – har du teenagedrenge med lange ben siddende på bagsædet, kommer der helt sikkert buler bag på forsæderne, men de tilgiver dig uden tvivl den ringe benplads i det øjeblik, du træder på speederen! n

Motor: 4-cylindret benzinmotor m. direkte indsprøjtning og turbolader Effekt: 200 hk / 147 kW ved 5.100 o/min Gearkasse: 6-trins automatisk dobbeltkoblingsgearkasse DSG Acceleration: 0-100 km/t: 7,5 sek.

Tophastighed: 223 km/t Brændstofforbrug: 13 km/l v. blandet kørsel CO2-emission: 179 g/km Garanti: 2 års nybilsgaranti uden kilometerbegrænsning, 3 års lakgaranti, 12 års rustbeskyttelsesgaranti Euro NCAP Crash Test: 5 stjerner Energiklasse: D Vejl. pris u. ekstraudstyr: 391.998 kr.

Design: ✱ ✱ ✱ ✱ ✱ ✱ Køreegenskaber: ✱ ✱ ✱ ✱ ✱ ✱

Kr. 1.895,-

Chronograph // 43mm. // Brushed 316L Stainless Steel // Sapphire Glass // 10ATM / 100m. / 330ft. www.nooncopenhagen.com

Kom i INTERSPORT. Vi har masser af sport p책 hylderne.

www.intersport.dk