inPUT 04/2014

Page 1

November 2014

KLUBMESTERSKABERNE 2014

SE HVEM DER ENDTE ØVERSTE PÅ PODIET

FÅ LØBENDE

NYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOKS

Læs mere på side 14

LIVET SOM CADDIE

LIVE FRA MADE IN DENMARK

VINTERGOLF hvordan er det nu om vinteren i Aadalen

KLUBMESTERSKABERNE 2014


Indhold 06

LIVET SOM CADDIE

22 HERREKLUBBEN

03 Velkommen til inPUT 04 Nyt fra formanden 06 Live in Himmerland - livet som caddie 10 Nyt fra keeperne 12 Klubmesterskaberne 2014 18 Turneringsudvalget 22 Nyt fra Herreklubben 24 Nyt fra Dameklubben 26 Nyt fra Seniorklubben 27 Vintergolf i Aadalen 2

KLUBMESTERSKABERNE 2014

DAMEKLUBBEN

BOSS SYNOPTIK CUP


12

Så skete det – igen! Vupti så er det efterår. Efter klubmesterskaber og diverse afslutningsmatcher falder der mere ro over Aadalen. Både fuglene og Musta planlægger deres tur sydpå. Vi andre finder bærebaggen frem og passer ekstra godt på banen, mens den samler kræfter til en ny sæson. NEDSLAGSMÆRKER OG EN PÅ OPLEVEREN!

NEDSLAGSMÆRKER er SÅ vigtige at få rettet op. Måske synes du, at greens alligevel allerede ser noget ”hullede” ud, så det ikke betyder noget …. Men HEY !! det er jo naturens gang!!! Nedslagsmærker – nogle så store som æggebæger – kommer altså kun fra golferne. Så kom nu – ret dog op!! I dette nummer kan du læse om Daniel og Sigurd, som fik én på opleveren, da de blevet hyret som Caddier for et par pro’er til Made in Denmark. Hilsner fra klubberne-i-klubben, der takker af for i år, og så kan du få genopfrisket, hvordan man skal forholde sig til vintergolf i Aadalen. inPUT redaktionen takker for sæsonen 2014. Vi er på banen igen, når foråret titter frem.

24

inPUT redaktionen

20

3


Nyt fra

Formanden Kristian Bech Andersen

’Projektet lykkedes’ kunne være overskriften for hvad vi har nået, efter at generalforsamlingen tilbage i foråret 2012 bemyndigede bestyrelsen til at gennemføre 5-punktsplanen. Planen betød bl.a.: 1. Der er anlagt en velbesøgt 9 hullers Pay & Play bane, inden for anlægsbudgettet 2. Der er indført flere fleksible medlemskaber 3. Der er lavet mange besparelser, dog ikke på banen, der fremstår bedre end nogen sinde. Målet var at vi kunne få en sund økonomi på to velplejede baner, som vi selv ejer.

b. 2015 og de efterfølgende år ser endnu bedre ud. Med de tal vi arbejder med, er der således ingen tegn på, at vi i en overskuelig fremtid skal hæve kontingentet på et fuldtidsmedlemskab c. Selv om likviditeten er forbedret, skal vi nok også i 2015 låne en smule d. Vi har stadig en egenkapital, der skal forbedres Så vi er rigtig godt på vej, projektet kan lykkes. Og med forsat stram styring, stor indsats fra personale og frivillige er jeg ikke i tvivl om, at vi inden for de næste år kan slippe for at låne penge i banken og få en fornuftig egenkapital.

Status her i efterår 2014 er:

Med dette en tak for i år og en rigtig god vintersæson til jer alle.

a. Vi for første gang i 8 år, siden vi købte banen, får et ordinært overskud

Kristian/formand

4


Gi’ en hjælpende hånd til kassebeholdningen Som bekendt er klubkassen udfordret sidst på året. Kontingentbetalingerne kommer i januar, men i ugerne optil skal der jo fortsat betales regninger. Du kan give en hjælpende hånd, så klubben ikke skal trække alt for hårdt på sine kreditter – med forhøjede omkostninger til følge. Fremryk derfor din indbetaling til november måned og klubben kvitterer med en gratis greenfee billet. Indbetal dit kontingent til konto 7633 102 81 83 i Handelsbanken – husk navn og medlemsnummer, så du kan få din greenfee. En anden mulighed er at kontakte Peter på psa@aadalgolf.dk og få ham til at sende en faktura.

Bestyrelsens møde med udvalgene Der er tradition for, at bestyrelsen her om efteråret afholder et møde med alle klubbens udvalg. Her drøftes status for sæsonen, og planer for det nye år - Vi har ikke droppet mødet i år, men besluttet os for at skyde det hen til foråret, hvor vi gerne vil drøfte sæsonen 2014 med udvalgene, og også gerne kikke fremad. Mødet forventes afholdt umiddelbart efter generalforsamlingen.

Danbolig-sløjfen – fortsat en succes Det er en fornøjelse at se, at der er livlig aktivitet på banen. Medio august blev der arrangeret åbent hus og lanceret et tilbud, hvor man for 500 kr. kan spille så meget som man har lyst til resten af året. Det har betydet 36 medlemskaber af den type, og alligevel er der fortsat fine greenfee indtægter primært i weekender. Ideen er, at de der melder sig ind her, ja de forhåbentligt ender som elever på vores begynderuddannelse i 2015. Vi har oprettet en fordelsklub for Pay & Play spillere. Formålet er, at vi derigennem vil fremsende info og tilbud via SMS. Introduktionstilbuddet er en golfburger med en øl/vand. Så kender du nogen, der kunne tænke sig at være medlem af vores fordelsklub, som indtil videre alene henvender sig til Pay & Play spillere, så bliver man medlem ved at sende beskeden aagc<mellemrum>pp til 1272.


Live in Himmerland I uge 33 var Danmark vært for en af de største sportsbegivenheder på dansk grund, nemlig Made in Denmark, som blev spillet på Himmerland Golf & Spa Resort. Mange havde ventet spændt på at turneringen skulle skydes i gang, men hvad mange sikkert ikke ved, så var to af Aadalens elitespillere med inden for rebene til Made in Denmark. Min gode ven Sigurd Mahler og jeg (Daniel Skov Andersen) havde fået den fantastiske fornøjelse at gå caddie for to af spillerne, som var med i turneringen. Ugen inden turneringen skulle i gang, blev vi spurgt af Aarhus Aadals elite holdleder Torben Drejer, om vi kunne tænke os at gå caddie i Himmerland, da de manglede nogle ekstra caddies. - Torben er selv medlem af Himmerland og skulle være ansvarlig for driving rangen under turneringen.

Både Sigurd og jeg takkede ja, og weekenden inden den store uge fik vi at vide, hvem vi skulle gå caddie for. Sigurd skulle gå caddie for engelske Jamie Elson og jeg for sydafrikanske Oliver Bekker. Vi fik straks travlt med at planlægge vores tur, og heldigvis havde jeg nogle bekendte, der boede i et af de fine feriehuse på Resortet, som vi kunne overnatte hos. Om tirsdagen kørte vi op for at mødes med spillerne og gå en prøverunde. Vi skulle først lige mødes med Gitte Nielsen (ansvarlig for de frivillige caddies) og få udleveret armbånd, der gav os gratis adgang til alle dagene samt et badge, som gav adgang til Caddie Loungen. Da vi havde fået det, skulle vi videre ud og finde vores spillere. Vi henvendte os ovre ved European Office for at høre, hvor vi kunne mødes med vores spillere. Efter længere tids søgen frem og tilbage fandt vi vores spillere. Begge to var rigtig flinke personer, som vi hurtigt faldt i god snak med. Vi tog op på driving range og hilste på Torben og lod spillerne varme op. Efter at have varmet op på driving rangen, chipping og putting green gik vi ud på banen. Desværre blev det kun til 9 huller for mit vedkommende og Sigurd nåde slet ikke ud på banen, inden tordenvejret sneg sig ind over anlægget. Alle spillere og caddies blev hentet ude på banen af Mercedes biler og kørt tilbage til klubhuset. Spillet blev udsat med over halvanden time og vores spillere ønskede ikke at spille videre, men trænede i stedet resten af dagen.

6


- livet som caddie Sigurd og jeg kørte hjem og tog dagen efter op for at se pro am med den populære fire-bold bestående af Thomas Bjørn, Tom Kristensen, Lars Larsen og Kronprins Frederik. Der var helt utroligt mange mennesker ude og se firebolden. Vi fik også set mange af de andre spiller og hilste på den danske superstjerne Thorbjørn Olesen. Da vi havde fået det hele med fra den dag, tog vi over til dem, vi havde fået lov at overnatte hos hele ugen. Næste dag skulle Made in Denmark for alvor skydes i gang. Allerede fra morgenstunden var der godt med tilskuere, også selvom det kun var torsdag. Vi spiste nede i Caddie Loungen og mødtes med vores spillere på vores aftalte tidspunkt. Heldigvis skulle vi ud lige efter hinanden, hvilket gjorde det nemmere at planlægge, hvornår vi skulle de forskellige ting.

Oplevelsen af at gå caddie til en Europa turnering var fantastisk. Jeg gik bl.a. i en bold med tidligere Ryder Cup spiller Phillip Price fra Wales og Sigurd gik i bold med spanske Ignacio Garrido. Hurtigt fandt jeg ud af, at jobbet som caddie er et krævende og hårdt arbejde. Mest af alt fordi den golfbag, som jeg skulle bære, var en kæmpe tour-bag, der var ganske tung at skulle bære rundt med på en meget lang og kuperet bane, som Himmerland jo er. At det så regnede og blæste gjorde det ikke mindre udfordrende, men det betød så også, at man fik lov til at vise sit værd som caddie. Der var god kommunikation og højt humør mellem spillere og caddies i min bold, men spillet var langt fra prangende i de svære vejrforhold. Og særligt ikke for min spiller

7


Oliver Bekker. Hurtigt på runden kom han mange over par, og den kurve skulle kun gå en vej. Med en runde i +13 på første runde, vidste jeg godt, at jeg ikke skulle gå caddie i weekenden. Lidt bedre gik det for Sigurds spiller Jamie Elson, som kom rundt i +5. Efter runden tog min spiller direkte over og trænede på putting greenen, hvilket jeg havde fuld forståelse for, eftersom han havde haft flere tre putts under runden. Sigurd og jeg tog ind i Caddie Loungen og spiste, så vi kunne få fornyet energi til at tage ud på banen og følge de danske spillere derefter. Næste dag mødtes vi igen med vores spiller og var klar på en ny runde. Jeg husker, at vi skulle starte ud på det korte par-3 hul på hul 10 i anden runde. Vinden var lige imod os, og bag ved greenen sad flere hundrede tilskuere allerede klar til at se golf. Jeg bad til, at min spiller ville ramme green og undgå de mange bunkers. Han undgik bunkerne, og jeg slap for at skulle rive foran alle de mange mennesker. I stedet fik jeg den lette tjans af at holde flaget og sætte det i igen. En meget let opgave på forhånd, men jeg siger jer, at aldrig har jeg været så nervøs for at sætte et flag i og undgå at ødelægge hulkanten. Vinden blæste op, lige da jeg skulle sætte det i, og jeg var meget forsigtig med at sætte flaget i.

Den største oplevelse på runden var uden sammenligning og skulle gå op til green på hul 16 foran de mange tusinde tilskuer. Min spiller havde slået et drømmeslag op til en to meter, og jeg kunne bare stå og nyde at være ”i centrum” foran alle de mange mennesker. Dette hul blev meget positivt omtalt blandt alle tour-spillerne, og bakken bagved blev opkaldt ’Det magiske hul 16 Himmerland Hill’. Aldrig før har jeg haft så meget lyst til at spille et golf hul, som jeg fik, da jeg stod nede på teestedet og så op på de mange mennesker. Efter runden havde både Sigurds og min spiller misset cuttet. Det betød, at vi nu kunne fokusere udelukkende på at komme rundt og se alle de spillere, der klarede cuttet.

Om lørdagen satte vi os over på Himmerland Hill ved hul 16 og så det meste golf der den dag. Stemningen var helt fantastisk og blev ikke dårligere af, når de danske spillere kom frem til hullet. Om søndagen havde vi fået selskab af vores gode ven Anders Bukh, som også spiller med i eliten i Aadalen, og hans far var også med. Vi tog rundt og så forskellige spillere og fulgte de sidste bolde med de førende i. Vi fik bl.a. Thomas Bjørns birdie med på hul 7, hvor han chippede bolden i til en sikker birdie som jeg havde kaldt på forhånd. Der var rigtig mange tilskuere ude og støtte de danske spiller, og selvom sejren ikke gik til en dansk spiller, var alle glade og tiljublede skotske Marc Warren, som fortjent vandt turneringen. Vi havde en hel fantastisk oplevelse med turneringen og alt omkring os. Her vil jeg gerne have lov til at takke dem, der gjorde det muligt for Sigurd og jeg, at vi kunne være med som caddies. En stor tak til Torben Drejer fra Aadalen, som tilbød os muligheden for at gå caddie og en kæmpe tak til Christian, Frederik, Henrik og Annemette for at få lov til at overnatte hos dem i deres skønne feriehus på Resortet. Til sidst vil jeg også godt takke min gode ven Sigurd for en rigtig hyggelig tur. Næste år satser vi så på at deltage i turneringen som spillere.


wn OurOwn WEB & REKLAMEBUREAU

OUR-OWN.DK

-

60 82 70 70

-

I N F O @ O U R - O W N . D9K


Kære medlemmer, Det værst tænkelige vejr er sat ind, nemlig efteråret med masser af regn og fugtig luft. Det giver gode betingelser for svampesygdomme. Men alt er jo ikke helt skidt, der er faktisk en stor positiv fremgang at spore på vores greens. Den positive fremgang ses tydelig i den yderste del af greenen, hvor der er langt mere græs end de forrige år. Sæsonen er langt fra slut for spillere og keepere. Vi vil gøre alt for at holde banen i en god standard hele vinteren. Der vil blive opsat vinterflag, men greens vil være åbne hele vinteren, dog med undtagelse ved meget dårlig vejr - der henvises til hjemmesiden for aktuel status. Keeperne har en del vinterprojekter. Der bliver gravet søer op, det kommer til at ske på hul 7/12søen og søen på hul 8. Det er de to søer, der sikrer vores vand til greens. Danbosløjfen På vores flotte 9 hullers bane kommer der også til at ske nogle ting. Der skal plantes nogle træer i semiroughen - der er indhentet tilladelse til det og beplantningsplanen er godkendt i samarbejde med kommunen. Der arbejdes på at få lavet fairway vanding på hul 6 og 7 - da jorden er ren sten og meget næringsfattig, det er et must at gøre det, for at holde de huller grønne og spilbare. Tak for i år Da det er årets sidste input, vil jeg gerne sige tak til alle medlemmer for en god sæson, tak til vores gæster på banen, og ikke mindst en stor tak til de mange udvalg i klubben, samt en stor tak til bestyrelsen. Jeg håber vi alle ses i 2015 til et super golfår. God Jul og Godt Nytår Keeperne

STORT TILLYKKE til Mads Richter Nielsen, som her i efteråret har bestået sin svendeprøve. Godt gået Mads – og tak for dine kollegers tålmodighed, når du har været på skolebænken!

10


Nyt fra keeperne 11


KLUBMESTERSKABERNE 2014 Klubmesterskaberne – hele tre af slagsen blev afviklet i de sidste to weekender i september måned. Første afdeling var de aldersbestemte klubmesterskaber i slagspil over 36 huller, hvor herrerne spillede fra hvid og damerne fra blå. Weekenden efter stod den på hulspilsmesterskab for damer og herrer.

12


KLUBMESTERSKABERNE I HULSPIL EFTER TO TRAVLE DAGE MED SLAGSPIL I WEEKENDEN DEN 20. OG 21. SEPTEMBER 2014, STILLEDE DE 8 BEDSTE HERRER OG 8 BEDSTE DAMER OP WEEKENDEN EFTER TIL DYST OM DE SAMLEDE KLUBMESTERSKABER I HULSPIL. LØRDAGEN BØD PÅ KVART- OG SEMIFINALER INDEN DE BEDSTE HAVDE KVALIFICERET SIG TIL FINALEN. DER BLEV SPILLET RIGTIG MANGE GODE RUNDER GOLF, INDEN VI NÅEDE SÅ LANGT. DET HELE KUNNE AFSLUTTES OM SØNDAGEN MED 2 RIGTIG SPÆNDENDE FINALERUNDER OVER 36 HULLER, DAMERNE MÅTTE DOG UD I OMSPIL OVER 3 HULLER INDEN KAMPEN VAR AFGJORT. DAMER VINDER: BIRGIT JØRGENSEN - RUNNER UP: DORTE WILHARDT HERRER VINDER: ULRIK DEDING - RUNNER UP: DANIEL SKOV ANDERSEN

KLUBMESTERSKABERNE I SLAGSPIL

ORDER OF MERIT 2014

DET VAR EN TÅGET… MEGET TÅGET LØRDAG FORMIDDAG KLUBMESTERSKABERNE FOR 2014 SKULLE SÆTTES I GANG. TÅGEN VAR SÅ TÆT, AT DET VAR SVÆRT AT SE KLUBHUSET FRA DRIVINGRANGE. FAKTISK GIK DER HELT OP TIL TRE TIMER FØR SPILLERNE KUNNE SENDES UD PÅ FORSVARLIG VIS. MED RISIKO FOR IKKE AT FÅ ALLE BOLDE SPILLET FÆRDIG INDEN MØRKETS FREMBRUD, BLEV DET NØDVENDIGT AT SENDE ÉN AF RÆKKERNE UD MED START PÅ HUL 10. DERVED SPILLEDE ALLE PÅ SAMME VILKÅR – OG ALLE NÅEDE IND FØR MØRKET. SØNDAGENS RUNDE KUNNE DERIMOD AFVIKLES EFTER PLANEN. VINDERNE BLEV:

TURNERINGEN AFVIKLES MELLEM DE TO FINALERUNDER I HULSPIL. DELTAGERANTALLET ER DERFOR BEGRÆNSET TIL MAX 36 SPILLERE – NEMLIG DE 18 HØJST PLACEREDE SPILLERE PÅ ORDER OF MERIT FOR HENHOLDSVIS DAMER OG HERRER. DER SPILLES MED 7/8 SPILLEHANDICAP, SÅLEDES AT SPILLERE MED ET LAVT HANDICAP OGSÅ HAR EN FAIR CHANCE FOR AT BLANDE SIG I KAMPEN OM MESTERSKABET.

JUNIOR PIGER VINDER: AMANDA SCHØDT FOGTDAHL JUNIOR DRENGE VINDER: EMIL BASSE ANDERSEN - RUNNER UP: NIKOLAJ THOMSEN HERRER-RÆKKE VINDER: DANIEL SKOV ANDERSEN - RUNNER UP: KASPER SØBY OG ULRIK DEDING MID-AGE DAMER VINDER: DORTE WILHARDT - RUNNER UP: CAMILLA MUNK HANSEN MID-AGE HERRER VINDER: JOHN MØLLER - RUNNER UP: CLAUS BRIXUS SENIOR DAMER VINDER: BIRGIT JØRGENSEN - RUNNER UP: HANNE LANGGAARD SENIOR HERRER VINDER: LEIF ILVAD - RUNNER UP: THORKILD TORP

DAMER VINDER: DORTE KOEFOED JØRGENSEN - RUNNER UP: ANNETTE MØLLER HERRER VINDER: BENNY HELBOE ROSENBECH - RUNNER UP: KIM ANDERSEN

ET STORT TILLYKKE TIL ALLE VINDERNE OG EN STOR TAK TIL DE MEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I DE FORSKELLIGE MESTERSKABER I DE TO WEEKENDER. OGSÅ ET STORT TILLYKKE TIL HANNE LANGGAARD SOM LAVEDE ”HOLE IN ONE” PÅ HUL 11 OM LØRDAGEN. STOR TAK TIL GREENKEEPERNE SOM HAVDE SAT EN PERFEKT BANE OP. OGSÅ EN STOR TAK TIL ANGO OG AKSEL SOM VELVILLIGT STILLEDE OP SOM ’STARTER’ I SLAGSPILSWEEKENDEN. TURNERINGSUDVALGET

SE BILLEDER FRA DE TO WEEKENDER PÅ DE NÆSTE SIDER

13


14


15


NYT! Nu kan du tilmelde dig nyheder fra Aarhus Aadal Golf Club – klik dig ind under nyheder og tilmeld dig.

FLASH Aarhus Aadal Golf Club...

D

u kan være med til at udbrede kendskabet til vores golfklub, og de muligheder, vi som klub tilbyder. Der er fabrikeret nøgleringe og labels, som gerne må være med til at vise, at vi er golfspillere i Aarhus Aadal. Det kan så være indledningen til, at du kan få en snak med kommende golfspillere, og anbefale klubben. Se udvalget hos Musta.

16


Få korrekt besked!

Kære klubmedlemmer.

Vi får en del mails retur, når vi sender mails til Jer via Golfbox. Derfor opfordres alle medlemmer til at tjekke om deres oplysninger er korrekte. Gå derfor ind på Golfbox og tjek dine oplysninger under ”Min Forside” og ”Ret profil”.

Er der ændringer, som du ikke selv kan rette, så kontakt kontoret på 8694 2677 eller send en mail til psa@aadalgolf.dk med ændringerne. Kontoret

Baneservice har brug dig!

M

ed Pay and Play banen, har det givet øget pres på baneservice. Derfor kunne vi godt bruge et par stykker mere i baneservice. Kunne det være noget for dig, er du velkommen til at kontakte undertegnede for at høre mere om, hvad tjansen indebærer.

Baneudvalget søger nye medlemmer! Har du lyst til at sætte dit præg på, hvordan vores anlæg skal udvikle sig, så er der nu ledige pladser i baneudvalget. Kontakt Finn Bisgaard pr mail: vibymurer@hotmail.com, hvis du er interesseret.

Ango Winther, aw@aadalgolf.dk

17


T U R N E R I N G S U D V A L G E T TA K K E R F O

E

fter en veloverstået afslutningsturnering er det tiden at lukke ned for i år og begynde planlægningen for 2015. Hermed en stor tak til alle I, som har deltaget i turneringerne i år. Det er dejligt med den store opbakning, og vi kan godt love allerede nu, at vi også vil arrangere turneringer til næste år. Lidt statistik viser, at de ordinære turneringer har haft et gennemsnitligt tilmeldingstal på 109 ialt 656 deltagere, mens klubmesterskabernes første runder kunne mønstre 84 spillere. I alt har 264 af

18

klubbens spillere deltaget i de turneringer, som tæller til Order of Merit, fordelt på 58 damer og 206 herrer. Hertil kommer de spillere, som har deltaget i de øvrige turneringer. Det synes vi er rigtig flot.

Tillykke til alle de dygtige og heldige spillere, som har fået del i præmierne i løbet af året, og en stor tak til alle sponsorerne for jeres positive medvirken. Det gælder Handelsbanken,


MR. LØNSKOV EFTERÅRSTURNERINGEN 2014 Den 7. september var det blevet tid for afvikling af den første af efterårets turneringer ”Efterårsturneringen”, sponsoreret af Mr. Lønskov, Viby Centeret. Som vanligt var der fint fremmøde med 110 deltagere efter lidt frameldinger og efter-tilmeldinger. Desværre var de kvindelige spillere noget underrepræsenteret, men der var da til to rækker med hver 11 spillere. Vejret var efterårsagtigt, men det blev heldigvis kun til en enkelt byge lige inden starten gik kl. 9.00 med et kraftigt trut i hornet.

OR 2014 Ango.dk, Golfexperten, Bravo Tours, Glad for Vin v/Brdr. Schmidt, Globen Flakket, Mr. Lønskov og De lokale Håndværkere og Handelsstand. Her skal også lyde en tak til Musta for god forplejning, når det var på programmet - både tidligt om morgenen og sent på dagen til grill til Sct. Hans og det ind i mellem. Endelig også en stor tak til greenkeeperstaben, som har arbejdet hele året for at få banen til at stå flot og indbydende både til daglig, op til turneringerne og på selve dagen - det har været en fornøjelse.

Banen stod godt og indbød til godt spil, og der skulle da også i de fleste af rækkerne en flot score til for at komme i præmierne. Specielt i Herre B-rækken skulle der nærmest målfoto til! Til slut tak til alle deltagerne, Musta for den fine frokost, keeperne for den fine bane og ikke mindst tak til Mr. Lønskov, repræsenteret af Claus Thuesen, som overrakte de flotte præmier. Vi glæder os allerede til turneringen næste år. Turneringsleder Claus C.

På gensyn i 2015!

19


BOSS SYNOPTIK CUP 2014 Landdelsfinalerne i BOSS Synoptik Cup blev afviklet lørdag d. 14. september. Aadalen stillede klar i Ikast Golf Klub sammen med 19 andre hold. Gunstarten lød kl. 9 hvor tågen stadig lå tungt på den jyske hede. Som dagen skred frem lettede tågen og blev afløst af en smuk sensommerdag. Turneringen blev afsluttet med en flot frokost og præmieoverrækkelse. Hver af de 19 klubber stillede med 5 spillere, én i hver Hcp-gruppe. Turneringen afholdes som en holdturnering, hvor alle 5 spilleres stablefordpoint tæller til det samlede resultat. 1. pladsen blev vundet af Rold Skov Golfklub med 166 point, 2. pladsen af Aarhus Golf Club med 159 point og Aadalens udsendte hold snuppede 3. pladsen med 155 point. Desværre er det kun de to bedste hold fra hver landsdelsfinale, der går videre til landsfinalerne. Hilsen fra de fem udsendte

20


SÆSONAFSLUTNING MED VELBESØGT TURNERING Lørdag den 11. oktober mødte 121 veloplagte spillere op til flot efterårsvejr og en dejlig bane som ramme for Afslutningsturneringen - sponsoreret af De lokale Håndværkere og Handelsstand. Sædvanen tro havde Finn Bisgaard mobiliseret en lang række sponsorer, som med fine præmier sikrede, at ingen gik tomhændede hjem - nogen skulle vist bruge mere end to hænder! Der blev jævnt hen gået nogle pæne runder, men de helt store scores var der nu ikke så mange af. Kun i herre B- og C-rækken sneg vinderscoren sig op omkring 40 points, mens der var lidt mere spredning i de øvrige rækker. Traditionen tro var der udover præmier til vinderne i de forskellige rækker også en masse præmier til nærmest flaget på alle par 3 hullerne og længste drive, både til damer og herrer. Klappepræmier blev det også til. Med Finns store indsats var det igen i år lykkedes at skaffe tredjepræmier til alle, som ikke blev nr. 1 eller 2. Så alle går fra turneringen med minimum en tredjepræmie og en lille følelse af sejr. Turneringsudvalget vil gerne her sige tak til Finn og sponsorerne for Afslutningsturneringen - De lokale Håndværkere og Handelsstand. Også en tak til Musta for en dejlig buffet. Vi møder gerne igen næste år. Turneringsudvalget

Hilsen fra Finn Bisgaard: Tak til alle vores sponsorer, som igen i år var medvirkende til at gøre afslutningsmatchen til en stor succes med masser af præmier, håber jeg må komme til Jer igen næste år. Tak for i år!

21


Nu sidder jeg her på e og ser tilbage på en fa medlemmer.

Det var så den sæson!

Vi har igen i år haft tra kunne man deltage i b og Invitationsturnerin oktober havde vi vens of Fame.

Vi sluttede 2014 med sponsorer.

Det resultatmæssige Venskabsturnering m har igen været en god som møder talstærkt fantastisk start i år, me For øvrigt har venskab rækkefølgen af spilles og finalen bliver hos o

Venskabsmatchen mo blev vundet! Stort tilly medlemmer.

Hall of Fame-matchen efterårsdag. Dame- og sponsorer og bestyrel man mødtes til spisnin vinder blev Jørgen Gr

Årets sportslige højde Herreklubben deltog mesterskaber for Klub der spillede Lübker. To kvalificerede sig til fin Sandelig om ikke Aada engang stort tillykke t brødrene Flemming o Der har igen i år være april. Antallet af deltag 80.

22


en kold og blæsende efterårsdag antastisk sæson for Herreklubbens

avlt. Fra medio maj til primo juni både venskabsmatch, VOLA-tur ng. I august og frem til starten af skabsmatcher, Bamsematch og Hall

d 103 medlemmer - heraf 8

er klart forbedret i 2014 mellem Mollerup, Aarhus og Aadalen d oplevelse for vore medlemmer, op hver gang. Aadalen fik en en blev alligevel kun runner-up. bsklubberne besluttet at ændre på steder. Næste år startes i Mollerup os.

od Randers samt årets Bamsematch ykke til ALLE Herreklubbens

n blev afviklet på en skøn g Herreklubbens vindere, lser startede med golfspillet inden ng og præmieoverrækkelse. HOFregersen.

af Hans Andersen, Herreklubbens formand Kampen om titlen som Årets Golfer i hhv. A-, B- og C-rækken har været spændende. Vi oplevede endda, at en spiller på sidste spilledag kom fra 6. pladsen og vandt B-rækken! Årets golfere blev: Ove Andersen (A) Benny Wulff (B) Ole Hougaard (C). Herreklubbens formål er bl.a. at udbygge det sociale samvær i Aarhus Aadal Golf Club. Det har været glædeligt at konstatere, at der stort set til alle onsdagsturneringer har været godt fremmøde. Ligeledes har der været pænt med tilmeldinger til den månedlige fællesspisning med præmieuddeling og i fbm. venskabsturneringer, Bamsematch og Hall of Fame har der været god stemning både før - under - og efter golfspillet. Vore venskabsklubber Mollerup og Århus har udtrykt stor tilfredshed med afviklingen af denne 3-kant turnering. Den vil helt sikkert fortsætte. Herrerne fra Randers er positive for fortsat samarbejde og vi bliver inviteret til Fladbro i 2015. Herreklubbens ordinære generalforsamling er netop afholdt. Dean Mikkelsen blev valgt som ny suppleant og på de øvrige poster var der genvalg. Generalforsamlingen gav mange gode ideer, som bestyrelsen seriøst arbejder videre på. Tak for en god sæson og på gensyn.

epunkt kom lidt uventet før sommerferien i Østjyske bber-i-klubben. Vi var 20 mand, o mand fra hhv. A- og B-rækken nalen, som blev spillet i september. alens Herreklubhold vandt! Endnu til Kim Nielsen, Ole Klausen og og Ove Andersen. et stor aktivitet lige fra starten af gere har varieret mellem 24 til ca.

23


DAMEKLUBBEN GÅR I VINTERHI AF NINA SKIVESEN

76 damer har i år udgjort medlemsskaren i Dameklubben, der alle har gjort 2014 til endnu en fornøjelig og hæsblæsende sæson. Tirsdag efter tirsdag har vi åbnet bildøren (i højt solskin) til en lydkulisse af snak og latter ledsaget af masser af smil. Tirsdag d. 7. oktober sluttede Dameklubben sæsonen af med match og generalforsamling. Ligesom vejret har sat scenen gennem hele sæsonen med sol og varme, satte vejret også scenen denne dag. Efterårsregn og køligt vejr satte punktummet sammen med vores afslutningsmatch, der blev afviklet som en tre-kølle turnering over ni huller. Efter en god vridetur mødtes vi til mad og præmieoverrækkelse for sæsonens sidste tirsdagsturneringer, fejring af Årets golfere og de bedste Eclectic-runder, inden generalforsamlingen blev ringet i gang. Tillykke til alle de dygtige spillere der igennem året har vundet tirsdagturneringerne, til Årets golfer og kandidaterne til titlen samt til årets bedste Eclectic-runder. Resultaterne kan ses under Dameklubben/tirsdagsturneringer på klubbens hjemmeside. Generalforsamlingen forløb hurtigt med fremlæggelse af bestyrelsens beretning, gennemgang af regnskab, debatpunkter og valg til bestyrelsen. Referat samt bestyrelsens beretning kan læses under Dameklubben/om bestyrelsen på klubbens hjemmeside. Siden sidste inPUT har vi bl.a. fået afgjort årets Bamsematch, Herre- og Dameklubbens årlige dyst - resultatet af dén dyst kan vi hurtigt og let komme videre fra…. Så interessant er det jo heller ikke! Men bamsen har blå sløjfe på i 2015. 13. september var Dameklubben af sted på tur igen. Denne gang blot en enkelt dag med golf og frokost i Grenå. De sidste mange år har vi deltaget i Ladies Section finale netop den weekend, men desværre blev Ladies Section nedlagt i foråret, og så stod vi pludselig der med en weekend, der råbte på golftur med damerne. Hvert år i slutningen af sæsonen spiller vi ’Hall of Fame’. Til turneringen er alle vindere af tirsdagsturneringerne indbudt til slagspilsturnering, hvor vinderen af sæsonens vindere kåres - 37 spillere havde kvalificeret sig. Turneringen blev afviklet på en smuk efterårsdag d. 4. oktober. Hall of Fame 2014 blev vundet af Tove Meinicke med en runde på netto 70 slag. Tillykke med titlen, Tove. Vores tirsdagsmatcher har været godt besat gennem hele sæsonen med et gennemsnit på 43 spillere (af 76 medlemmer).

24

Udflugter, spiseaftener og venskabsmatcher og har ligeledes haft stor tilslutning og opbakning bredt fordelt på vores medlemmer. Det giver et dejligt socialt samvær på tværs af hele Dameklubben. Vi har haft rigtig mange gode oplevelser i år på og uden for banen. Alle venskabsturneringer blev vundet. Vi genvandt desværre ikke Østjyske Mesterskaber for Dameklubber og så glippede det desværre med at generobre bamsen. Men det betyder blot, at vi allerede har én opgave planlagt for næste år, nemlig at samle alle pokalerne. Missionen for næste år er (som altid) fortsat at lægge grundlaget for en social og alsidig dameklub, hvor vi mødes og spiller i godt selskab. På gensyn til både gamle og nye kendinge i 2015, hvor vi

igen er klar på nye oplevelser og hyggelige tirsdagsrunder. Og spred gerne kendskabet til Dameklubben, så vi kan byde endnu flere medlemmer velkommen. Vi fejrer afslutningen af Dameklubbens vinterhi med åbningsmatch og informationsaften tirsdag d. 24. marts. Rigtig god vinter til alle.


25


NYT FRA SENIORKLUBBEN

Her i skrivende stund (regnen siler ned) lakker det mod enden af en fantastisk golfsæson, godt vejr, gode resultater og mange tilmeldinger til torsdagsmatcherne. Den sidste torsdagsmatch var den 23. oktober. I gennemsnit har ca. halvdelen af seniorklubbens 125 medlemmer deltaget i torsdagsmatcherne og med lidt flere til månedsafslutningerne. Deltagerantallet til vore 4 venskabsmatcher har ligget på ca. 40 pr. gang. Så alt i alt en rigtig god sæson for Seniorklubben. Turneringskalenderen for 2015 er allerede klar og mangler kun godkendelse af hovedklubben. Ligeledes er vore venskabsmatcher for 2015 stort set på plads. Da vores tur til Søhøjlandet i juni var en stor succes, har vi planlagt to ”udflugter” i 2015 én før og én efter sommerferien, hvor vi håber rigtig mange vil deltage. I sommerens løb deltog 28 medlemmer i hulspilsturneringen, og den er netop afsluttet med en finalematch mellem Tage Kristiansen og Kaj Clausen. Vinderen blev Kaj Clausen – Herfra et stort tillykke. Den 30. oktober afsluttede vi sæsonen med Seniorklubbens årlige generalforsamling. Som noget nyt forsøger vi p.t. at undersøge om der er interesse for at spille whist i løbet af vinteren. Såfremt der er nok tilslutning - 12-16 spillere – vil vi forsøge at spille mandag eftermiddag. Jeg vil hermed sige tak til alle seniorer for en god sæson og håber, vi må få en ”mild” vinter, således der kan spilles en masse vintergolf. Leif Pedersen Formand for Seniorklubben

26


Vintergolf i Aadalen RIG MULIGHED FOR AT SPILLE GOLF HELE VINTEREN

Vinteren nærmer sig med hastige skridt – om det bliver en grøn eller en hvid af slagsen, kan vi kun gisne om. Men ét er sikkert pr. 1. november skifter vi til vinterbaneregler. Vinterbaneregler er lempelser på grund af vejret, og de fugtige forhold det medfører, samt den manglende vækst i græsset. Det betyder desuden, at der ikke reguleres handicap på grund af de ekstraordinære lempelser. Igen i år spiller vi fra ordinær tee til ordinær green hele vinteren… • I tilfælde af tør rimfrost, drikkes en kop kaffe mere om morgenen, eller der slås en ekstra spand bolde på driving range. Til dem, der ikke ved det, er det bygningen til venstre for indkørslen. Med andre ord – slå aldrig ud i tør rimfrost – det ødelægger græsset. • Ved tee stilles vogn/bærebag i passende afstand, find den mindst stejle vej op på tee og undlad prøvesving. • Læg op! - På øvrige klippede arealer, har man ret (pligt) til at genplacere bolden efter rengøring uden straf på et område med tæt græsbestand, nærmest ved nedslaget og ikke tættere på flaget • På områder, hvor der kan trædes vand op,

har man også ret til at genplacere bolden efter ovenstående regler. • Læg opslåede tørv på plads – de gror sikkert ikke fast, men beskytter rødderne mod udtørring og frostbrænding. • Skulle man være så uheldig at lande i en bunker, går man igen ind og ud på det fladeste sted, slår sin bold videre og river pænt efter sig, inden man går ud. I tilfælde af hård frost er riverne taget ind, da de ellers meget let ødelægges. • På og omkring green, er det meget vigtigt, at bag/vogn trækkes uden om greens og greenbunkere (aldrig imellem) samt placeres i passende afstand for at mindske slid på de greennære områder. • Ret egne nedslagsmærker op (også gerne andres) inden, der puttes. • Sørg for at trække flagstangen lige op, uden at kop og ring følger med op – sæt flagstangen korrekt i og gå videre til næste hul. • Sidst men ikke mindst, ingen behøver at komme til skade, så gå ikke ud i tåget vejr med en sigtbarhed på under 200 m og beskyt vores medarbejdere – de har også travlt om vinteren.

27


inPUT udgives af Aarhus Aadal Golf Club, Brydehøjvej 35, 8462 Harlev Tlf. 86 94 26 77 e-mail: aagc@aadalgolf.dk www.aadalgolf.dk Koordinering: Dorte Wilhardt dortewilhardt@yahoo.com Skribenter: Helle Kaare Nina Skivesen Fotograf: Henrik Bjerregrav bjerregrav.dk Grafisk opsætning: Christian Borre Leth our-own.dk Annoncesalg: Henvendelse vedr. køb af annonceplads rettes til aagc@aadalgolf.dk eller tlf. 86 94 26 77

Aarhus Aadal Golf Club · Brydehøjvej 35 · 8462 Harlev · Tlf: +45 86 94 26 77 aagc@aadalgolf.dk · www.aadalgolf.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.