SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Medier, film og byen
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion
Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.
Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”. Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.
LITTERATUR OG BYEN
IDRÆT, KROP OG BYEN
BØRN OG BYEN
ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN
MEDIER, FILM OG BYEN
SCENEKUNST OG BYEN
MUSIK OG BYEN
BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN
UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN
BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN
MANGFOLDIGHED OG BYEN
DEMOKRATI OG BYEN
HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN
TEMAER:
Trevor Davies, projektleder 2017
BESKRIVELSE AF SWOT:
introduktion
Citater fra debatten ved bordene
SWOT kort
Opsummering
Referat af paneldebatten
Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Introduktion
Vi valgte at definere temaet bredt, og derfor deltog repræsentanter fra de producerende og formidlende film- og mediemiljøer, såvel som lokalradio og -tv samt Danmarks Journalisthøjskole. Der var dog ikke repræsentanter fra dagbladsverdenen eller DR/ TV2 til stede. Medie- og til en vis grad filmområdet er koncentreret i København; men på trods af dette faktum kan man godt definere medier/ film som en af byens stærke sider. Dette blev bekræftet bredt. På mediesiden står byen markant stærkt, mens der på filmsiden stadig er et stykke vej at gå. Der findes dog allerede væsentlige brikker for at nå dertil: Filmby Århus, som efterhånden er ved at skabe en platform for filmbranchen, og Århus Filmværksted, som fortsat er med til at udvikle og udbrede filmmediet. Der findes en række velfungerende nichefilmfestivaler, en art cinema, et antal private produktionsfirmaer og Den vestdanske filmpulje, som er afgørende for investorer i filmproduktion. På medie- og kommunikationssiden finder vi store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV2 Østjylland, samt uddannelserne på Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole og endelig forskning i digitale medier og kommunikation, hvor Alexandra Instituttet spiller en afgørende rolle. Generelt ser man et stort vækst- og udviklingspotentiale i de mange forskellige institutioner og i koncentrationen af medier - med stærke vidensmiljøer i Århus og tilmed et godt samarbejde mellem forskning og produktion. Århus har udviklet en førerposition i forhold til de digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og der er udviklet et enestående miljø omkring CAVI/ Katrinebjerg. På filmsiden var der mange, der mente, at Århus forsøger at gabe over alt for meget – og der blev opfordret til en prioritering. Der er en fornemmelse af, at man spænder ben for sig selv, og at for mange dagsordener blokerer for udvikling. I stedet for at opfatte sig selv som en storby, der kan det hele, må byen definere sine specifikke kendetegn. Under alle omstændigheder savnes der et bud på en samlet filmpolitik. I forhold til den kommunale kulturpolitik er det en udfordring, og her skal der afgjort tænkes regionalt. Der er uudnyttet potentiale i filmsatsningen. Rammerne for miljøet er blevet prioriteret, men der er for få penge til produktion, og nogle deltagere pegede på, at støtten er markedsorienteret frem for kunst- og udviklingsorienteret. Om dette behøver at være et ”enten-eller”, er naturligvis et centralt spørgsmål. Flere syntes, at der savnes en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne være medvirkende til at fastholde unge kreative talenter i byen. Der mangler også et mere formelt netværk, der kan sammenbinde et i grunden meget opsplittet område med
Deltagere
Tilknytning
Bord
Erik Bjerre Henrik W Jørgensen Karen Rais-Nordentoft Lars Lyngsdal
Film-X, Filmby Århus Danmarks Journalisthøjskole Århus Filmfestival Kulturforvaltningen, Århus Kommune DK4 Billedkunstner Institut for Informationsvidenskab, AU Institut for Æstetiske Fag, AU ASB, Strategy Lab Mediehus Århus Center for Digital Urban Living og CAVI, AU DMF Det Danske Filminstitut Konsulent Poetklub Århus Filmby Århus/ Den Vestdanske Filmpulje Fourhands Film
1 1 1 1
Steffen Moestrup Bodil Sohn Christian Ulrik Andersen Peter Ole Pedersen Tina Broberg Rui Monteiro Kim Halskov Lars Kiehn Line Arlien-Søborg Line Gerstrand Knive Michael Persson Steen Risom Aage Rais-Nordentoft
1 3 3 3 3 3 2/4 2/4 2/4 2/4 2/4 2/4 4
markant forskellige vilkår for bl.a. DR/ TV2 i forhold til uafhængige producenter mv. Flere påpegede, at byen skal blive bedre til at formidle og skabe øget synlighed for lokalt producerede film. Der mangler en stor og bred kvalitetsfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum. De nichefilmfestivaler, der findes, kan knap nok fastholde deres eksistens. Man savner derudover muligheder for de øvrige nichefestivaler, samt at agere sammen. Filmby Århus har været en meget stor satsning for byen og har været midtpunkt for en løbende debat og kritik igennem årene. Muligvis er tiden inde til at sikre en bearbejdning af det oprindelige koncept, hvor man evt. kunne gentænke og redefinere dens opgave. Multimediehuset åbner i 2015, og en sammentænkning er påkrævet. Der bør foretages nogle konkrete valg. Sat på spidsen bliver der spurgt, om byen ønsker et fuldtalligt symfoniorkester eller en satsning på produktion af spillefilm, som det blev konkluderet i opsamlingen. Flere idéer fremkom med henblik på at understøtte det kreative produktionsmiljø – et miljø, som har brug for større synlighed lokalt. Man kunne vise lokalt producerede film offentligt i byrummet fx ved anvendelse af ny teknologi, så byens borgere fik en bedre fornemmelse for, at der bliver lavet film i Århus.
BORD 1 Undertema: Formidling
BORD 2 Undertema: Organisatorisk
Der blev også udtrykt ønske om i højere grad at deltage i netværk på tværs af faggrænser gennem de nye medier, som fx www. kunsten.nu.dk Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune savnes.
-
En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film (website/formelt netværk).
-
En række residencies for filmskabere og producenter, og rejselegater kunne oprettes med det samme.
-
En ny større festival baseret på ’klynge-tankegang’ som omdrejningspunkt for opbakning omkring de gode lokalfilmfestivaler kunne overvejes.
-
En fortsat opbakning til undervisning og formidling til børn og unge på alle niveauer.
-
Der bør holdes fast i at have en markant art cinema i eget regi i og udviklet i forhold til Øst for Paradis.
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold
BORD 4 Undertema: Rammebetingelser
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Citater fra debatten ved bordene
STYRKER BORD 2 – ORGANISATORISK ”Vi har en stærk bastion indenfor landets grænser indenfor IT. (Lars Kiehn) ”Katrinebjerg er et unikt koncept.” BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”De mange uddannelser giver et godt talentgrundlag. Hvilket også gør sig gældende udenfor det formelle uddannelsessystem i form af fx Super 8, Station Next og Filmværkstedet.” ”Der er sammenhæng mellem forskning og produktion, og Århus danner ramme om, at forskere arbejder sammen med producere og kunstnere.” ”Øst for Paradis er en styrke for byen, da biografen viser film, der ikke når de større biografer. Desuden lægger Øst for Paradis rammer til kulturelle projekter, der integrerer film med andre kunstarter.” ”Filmbyen leverer gode faciliteter.” SVAGHEDER BORD 2 – ORGANISATORISK OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Århus satser altid på det sikre, på det etablerede. Talentflugten kommer af, at man ikke støtter undergrunden. Der er for få talenter og for mange formidlere.” (Lars Kiehn, bord 2) ”Filmbyen er ikke synlig. Det virker som en fejlagtig strategi.” ”Vi placerer os i forhold til hovedstaden. Det er ikke optimalt at formidle Århus som storby, som verdens mindste storby. Så skal man have det hele, og så er det svært at hamle op op (Line Arlienp med andre storbyer. y Vi skal gøre g p med vores selvopfattelse.” p Søborg) ”ÅRHUS SATSER ALTID PÅ DET SIKRE, PÅ DET ETABLEREDE. TALENTFLUGTEN KOMMER ER A AF, AF F, AT A MAN MA M A IKKE K STØTTER STØ
UNDERGRUNDEN. DER ER FOR FÅ Å TALENTER L OG FOR FO OR O RM MANGE NG FORMIDLERE.” ORM M DLLER RE
BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Der mangler en gennemtænkt, samlende og begejstrende vision og strategi for film og medier – og samarbejde mellem kunstarter - i byen. ” ” Der er en ”kulturkamp” mellem mainstream og kunst, nærmere bestemt en kamp mellem et markedsorienteret og et kunstnerisk ”felt”, sidstnævnte forekommer at være taberen.” ”Der mangler store satsninger på filmområdet. Pengene ryger til hovedstaden.” ”der er ikke nok fokus på store film festivaler i byen efter NAT filmfestivalen flyttede fra byen – pengene ryger til hovedstaden.”
MULIGHEDER BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er sammenhæng mellem forskning og produktion, og Århus danner rammre om, at forskere arbejder sammen med producere og kunstnere.” ”Der er en åbenhed i byen i forhold til at abejde med nye medier. Som fx Aros (EnterAction), Kunstbygningen og samarbejder med CAVI.” ”DER ER EN ÅBENHED I BYEN I FORHOLD TIL AT ABEJDE MED NYE MEDIER. SOM FX AROS ROS RO S (EN ((ENTERACTION), (E NTE NT TER TER RA R AC ACTIO CTIION CTI ON) O ON N)), KU K KUN KUNSTBYGNINGEN UN UNST TBYGN T BYG ING NG TRUSLER BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Byen er opdelt i fraktioner – de forskellige kunstarter arbejder ikke nok sammen.” ”Manglende mod til at prioritere fra politisk side.” ”Der er talentflugt fra byen. Grundet manglende karrieremuligheder, prestige og profilering.”
OG SA OG SAMARBEJDER AM AMAR MARB MA A B BEJ EJDE EJD ER R ME MED CAVI.”
”DER ER TALENTFLUGT FRA BYEN. GRUNDET MANGLENDE KARRIERE-MULIGHEDER, KARR K ARRI RIER RE E-M -M MU ULIIG GHEDE ER R,, PRE P PRES PRESTIGE ESTIIIG E GE OG OG PR PROFILERING.” RO R OFIL O FILER
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN SWOT kort
Der er etableret gode institutioner Kæmpe ungdomspotentiale til at fodre fødekæden samt møde filmen Der er ildsjæle/kvalifikationer
Problem at de etablerede institutioner ikek formår at etablere netværk - også på tværs af offentlige kopetencer vs. private - problem med fordeling af offentlige ?? Svært at få ‘hold på publikum?? Bastant forestilling om kvalifi
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Opsummering
STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”Stor styrke, at der er etableret forskellige institutioner, der er godt forankret i byen og med indbyrdes konkurrence.” ”De mange institutioner gør, at byen har et stort vækstpotentiale.” ”Teknologisk har byen et stærkt set-up qua koncentrationen af medier.” ”Det overkommelige antal aktører gør det lettere at udbrede nye initiativer.”
Y
VÆ VÆ ÆK KS STP ST TP P TE T T
BORD 2 – ORGANISATORISK OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Den Vestdanske Filmpulje og Filmbyen er en stor styrke for byen. De kunne dog udnyttes bedre.” ”Vi har gode vidensmiljøer, fx Journalisthøjskolen, Katrinebjerg, Center for Digital Urban Living m.fl.” ”IT-byens fokus på nye medier er en styrke. Ligledes Katrinebjerg som samarbejdsmodel.” BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Vi har dristighed og kunstnerisk gejst. Der er stor lyst til at eksperimentere.” ”Vores mange uddannelser giver et godt talentgrundlag. Det gælder også initiativerne uden for det formelle uddannelsessystem – fx Super8.” ”DEN VESTDANSKE FILMPULJE OG FILMBYEN ER R EN EN STOR STO T R STYRKE STY T RK KE FOR FOR FO OR BYEN. E DE EK KU KUN UN ”Der er en åbenhed for samarbejde i byen – måske særligt internationale samarbejder.” DOG UDNYTTE D T ”Vi har et godt samarbejde mellem forskning og produktion.” SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”De etablerede institutioner har vanskeligt ved at etablere blivende og frugtbare netværk.” ”Det offentlige formår ikke rigtigt at tale med de private aktører.” ”Forkert prioritering i uddelingen af støttekroner - tendens til at sætte for mange ting i søen med et alt for stramt kvalitetsbegreb.” ”Film og medier er på mange måder forældede begreber. Fx i forhold til, hvordan de unge forbruger medier.” ”Århus’ selvforståelse som ”storby” er forfejlet. Vi skal i stedet finde vores specifikke kendetegn.” g ”At ville det hele er et benspænd for sig selv. Vi skal vælge!” ”FILM OG MEDIER ER PÅ MANGE MÅDER FORÆLDEDE BEGREBER. BE B EG E GR REB EB BE FX FX I FORHOLD ORH RH HOL OLD O OL LLD D ”Mange aktører har en for spinkel økonomi.” TIL,, HVORDAN DE UNGE E FORBRUGER F FO FOR RB BR GE MEDIER.” B DIE D IER ER. ER.” ”Der mangler store statslige institutioner – vi har kun TV2-Østjylland og DR.” BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Miljøerne er for dårlige til at danne netværk og udnytte hinandens ressourcer.” ”Vi mangler kritisk masse.” ”Der er uudnyttet potentiale i filmsatsningen; for få penge til produktion, der mangler undervisning og netværk.” ”Manglende integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen. Branchen er for lukket om sig selv.” ”Manglende udnyttelse af viden, kultur og erhverv.” ”Man er alt for fokuseret på indtjening, når man søsætter initiativer.”
BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Støtten er markedsorienteret, frem for kunst- og udviklingsorienteret.” ”Der er mange urealiserede, lokale, samarbejder.” ”Fraktioner mellem de forskellige institutioner og mellem de forskellige kunstarter. Fx mangler der samarbejde mellem Kunsthistorie og Kunstakademiet.” ”STØTTEN ER MARKEDSORIENTERET, FREM FOR KU KUN KUNSTUNS STT- OG OG U UD UDVIKLINGSORIENTERET.” NG N GS G SOR OR RIENTERET.” NTE TERE ET ” ”Ikke nok samarbejder. Talentflugt! Vi mangler ”legekammerater” i byen. Vi skal prioritere.” MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi skal blive bedre til at formidle vores viden og danne netværk og bedre til at integrere branchen og borgerne.” ”Vi kunne lave en Århus-film, hvor processen er vigtigere end produktet. Så folk deltager – så mange som muligt.” ”Få afgrænset og prioriteret kulturområdet. Lave radikale satsninger. Fx en gratis biograf.” ”Der skal vælges. Hvad med fx at vælge, om man vil have et professionelt symfoniorkester eller om man vil lave film i Århus??”
”DER SKAL VÆLGES. HVAD MED FX AT VÆLGE, OM MAN VIL HAVE HAVE HA V ET T PROFESSIONELT PR RO OF FE F ESSIO ES SS N NE ELT LT SYMFONIORKESTER SY SYM YMFO MFO FON ONI NIO ORKE KESTER STER ER R ELLER OM MAN OM MAN AN VIL VILL LAVE L AV AVE VE FILM FIILLM I ÅRHUS??” F FIL ÅR Å RH R US??
BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Den tværregionale crossmedia-satsning er en stor mulighed.” ”Gentænke og redefinere Filmby Århus. Hvad skal der fokus på?” ”Helhedstænkning omkring filmmiljøet.” ”Filmuddannelse/medieuddannelse i Århus – Håndværk og entrepreneurship.” ”Øget synlighed; fx vise de lokalt producerede film i byrummet, tænke mere pressestrategisk,” lave et virtuelt netværk, hvor vi kan udveksle information. ”Fælles strategi om, hvordan man kommer fra talent til arbejdsplads.” ”Erhvervsudvikling.”
BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”FÆLLES STRATEGI ATEG AT TEGI GI O OM, M,, H HVO HV HVORDAN VO OR O RDA RD R DA DA AN N MA M MAN AN K AN KO KOMMER OM MM M M R FR F FRA RA T RA TA TALENT ALE LEN NT T TIL T AR A ARBEJDSPLADS.” RBEJDSP RB PL ”Deltagelse i netværk gennem nye medier, som fx kunsten.nu. Også på tværs af faggrænser.” ”Prioritering af kunst frem for kultur.” ”Tænke Århus som kunstby. Fx lave en artist-in-residence ordning med bopælspligt.” ”Real-life netværk, hvor de driftige mødes og projekter opstår.” TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Tendens til at holde sin viden for sig selv frem for at tænke i synergi.” ”Samarbejde bliver tit lidt tungt at trække.” ”Vanskeligt at afgrænse og prioritere.” ”Manglende kommunikation mellem miljøet og det politiske niveau.”
”MANGLENDE KOMMUNIKATION MUNIKATIO M UNIK U KA KATION ON N MELLEM M ME ELLE ELL LEM LE EM MILJØET ØET ET OG ET O DET DET T POLITISKE P PO O KE N NIVEAU.”
BORD 2 – ORGANISATORISK, OG 4 - RAMMEBETINGELSER ”Producentdød. Uden producenter, ingen film.” ”For mange interesser i Cross Media-projektet til at det har reel mulighed for succes.” ”Manglende fokus.” ”Man tilretter sine projekter til det aktuelle politiske fokus i puljerne.” BORD 3 KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er ingen pressedækning på kulturen i Århus.” ”Politisk tryghed.” ”Manglende mod til at prioritere.”
”PRODUCENTDØD. ”PR ””P PRO ODU DUC UCE CENT EN NTDØ N TDØD. Ø U ØD UDEN DEN PR PRO PRODUCENTER, RO R ODUC DU UCEN EN NT N NTE TER TE T ER, R, IN IINGEN NG N FILM FILM.””
”DER ER INGEN NGEN GEN EN P PRESSEDÆKNING RES ESSED DÆKN ÆK ING G PÅ PÅ K KULTUREN LT TUREN I Å ÅRHUS.” HUS ”
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Referat fra paneldebatten
Lars Lyngsdal Vi har arbejdet på at lave en Filmby, og en række forskellige parter har været interesserede i at få den. Det handler meget om økonomi, men vi fik overbevist Byrådet. Der var et meget stort indtægtskrav, og betingelsen er en markedsleje. Vi ville gerne have græsrødderne med. Filminstituttet og DR sprang fra, og derfor kunne den aldrig blive som vi ville have den. Man er tvunget til at få lejere med, som ikke har med film at gøre, på grund af det økonomiske. Det måtte ikke være en decideret græsrodsinstitution – det skulle forblive i Slagtehallen. Der har været den kritik, at man ikke skal investere i mursten. Men det er noget bavl, for alternativet er ingenting. Ser vi 10 år frem, er mit håb, at vi får mulighed for at lave to bygninger, og pengene herfra skal gå til filmerhvervet. I praksis vil det blive sådan at man adskiller græsrødder og professionelle. Vi skal gerne generere et par millioner mere til kassen. Den største mulighed, vi har, er at udnytte udlejningsmuligheden. Det er ikke lige meget hvem, vi udlejer til, men indtægten er meget vigtig. Karen Rals-Nordentoft Vi arbejder i Aarhus Filmfestival med det færdige filmværk, men ikke spillefilm, og vi er også gået væk fra at vise kortfilm. Vi viser politiske film, der har kunstnerisk kant. Vi viser dem ude i byen, og vi samarbejder også med andre institutioner, fx Palle Granhøj (Granhøj Dans, red.) Vores publikumsgruppe er på 3.000-3.500. Der findes andre initiativer, fx. Gay & Lesbian Filmfestival, Oregon, som er for børn og unge, Salaam.dk, Lommefilm, Øst For Paradis’ filmuger og branchearrangementet Nordisk Panorama, som kommer næste gang i 2011. Mange tænker: Hvorfor er der ikke en ”rigtig” spillefilmsfestival? For festivaler er jo med til at bidrage til det eksisterende biograffilmmiljø. Jeg møder mange, der ikke har hørt om Aarhus Filmfestival, og det er vi blevet kritiseret meget for, men det siger også noget om det felt, vi arbejder indenfor. Vi har en meget lille målgruppe. Vores publikumskapacitet kan ikke være større, når vi skal leje sale. Vi har ikke råd til større sale. Vi kan godt mangle det store fællesskabssus, som ved rockkoncerter. Vi er lukket inde i de små biografsale. Det kræver en meget stor gennemslagskraft rent PR-mæssigt. Vi er ikke på kommunens budget og er meget afhængige af frivillige. Med en kulturbegivenhed af den størrelse skulle det være nemmere at samarbejde med andre, så man lettere fik gennemslagskraft og nåede ud. Der er ligesom ikke tradition for det i byen. Man kunne ønske sig et større og stærkere ejerskab for det, der sker i byen. Når de mange festivaler ikke går sammen, har det nok noget at gøre med, at de er startet på så forskellige baggrunde og initiativer. Men man kunne godt samarbejde noget mere omkring koordineringen og fx etablere et sekretariat for området. Kim Halskov Mit fokus er på udviklingstendenserne inden for medierne, og jeg vil her gribe fat i hvordan tingene begynder at sprede sig ude i byen. Mobiltelefonen er i denne sammenhæng interessant, og i forhold til dem lyder Lommefilmsfestivalen rigtig spændende.
I PANELET: Lars Lyngsdal, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Karen Rais-Nordentoft, leder, Aarhus Filmfestival Kim Halskov, professor, ph.d., Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Rui Monteiro, indvandrerpolitiker, og TVtilrettelægger, Mediehus Århus
Der er perspektiver i at koble gamle medier som film sammen med det brugergenererede, og det kan også få relevans i forhold til integration og Borgerservice. Her er nogle eksempler på nye og gamle medier, der kobles sammen. Fælles for dem er, at vi er interesserede i, at tingene skal virke naturlige de steder i byen, hvor de optræder: • • • • • •
Talkaoke: En event i Mølleparken, Gellerup og Skive. Et forsøg på at bringe talkshowet ud i byen. Projektioner på Musikhusets facade, hvor folk selv medskaber figurerne. Blinkenlights: Små animationer på huse i Berlin. Mediefacade på Ridehuset, hvor folk selv kan formulere sig omkring klimadebatten. CO2nfession: ”Klimabekendelser” på standere rundt om i byen. Runesten på Randers Kunstmuseum, hvor en animation, der formidler hvad, der står på stenen, projiceres på stenen.
Der kan være både faglige og kunstneriske aspekter i den samme ting. New Media er det, vi på dansk ville kalde digital kunst. Det er vigtigt, at vi har en engagerende appel. Der er en helt ny bølge omkring medier, der bevæger sig i nye retninger. Rui Monteiro Vi startede Mediehus Århus for 12 år siden, fordi der var manglende muligheder for at indvandrere kunne komme til orde. Vi ville give folk med andre etniske baggrunde mulighed for at komme med deres historie. Vi bliver negligerede gang på gang. Indvandrerne er dem, der altid har været foran, men vi kan ikke følge med, for vi er ikke kommercielle. Vi er meget åbne overfor emner. Vi har stiftet en organisation og medvirket til at brande Århus på det internationale område. Folk kommer til os fra andre lande for at høre om vores erfaringer. På denne måde er indvandrer-TV et stort brand for Århus. Vi har altid prøvet at skabe forbindelser til de kommercielle medier og de andre græsrodsmedier. Vi spiller en vigtig rolle i forhold til demokrati og borgerinddragelse. Her ligger der et stort potentiale. Vi er 21 forskellige etniske minoriteter, der har bevist, at vi kan arbejde sammen. Det er vigtigt, at vi ikke isolerer folk. Der mangler ikke visioner, men der mangler midler og ressourcer fra kommunen til, at vi kan udvikle os. Diskussion TREVOR DAVIES: Er TV- og radiokommunikation måske forældet? RUI MONTEIRO: Vi vil gerne følge med tiden, men vi mangler midlerne til det. LARS LYNGSDAL: De er jo tvunget til at lave en TV- eller radioudsendelse, fordi det er på den måde, de får støtte fra staten. TREVOR DAVIES: Århus er langt fremme i forhold til andre byer, hvad angår at have en fælles vision. I stedet for at investere i smalle ting, hvorfor så ikke investere i store mainstreamfilm? LARS LYNGSDAL: På grund af den brandingværdi, der ligger i det. UKENDT DELTAGER: Vi løber ind i problemer med, at vi bygger så dyrt, at vi ikke har råd til at finansiere produktionen af film
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
osv. Det gælder også for andre områder. Filmbyen mangler et ben at gå på. Danmark var Europas førende filmby for 100 år siden. Den historie bør komme frem. TREVOR DAVIES: Tankegangen med, at bare vi bygger noget, så skal der nok ske noget, er en mere og mere fremherskende tendens fra politisk side. Der er forskellige agendaer... LARS LYNGSDAL: Hvis man tror, at politikere tager stringente beslutninger, tager man fejl. Vi følger folkestemningen. KAREN RAIS-NORDENTOFT: Vi støder på en forventning om, at der skal komme et produkt ud af Filmbyen. Dels på grund af kommunikationen, men også på grund af mediets konstitution. KIM HALSKOV: Vi slås med et skisma mellem fokus og mangfoldighed. UKENDT DELTAGER: Man kan ikke blande film og medier. Det er ligesom at blande æbler og pærer. Man er nødt til at definere mediebegrebet. Dybest set er film kunstproduktion, mens radio og TV er formidlingsproduktion. Det koster noget, hvis man vil løfte tingene kvalitetsmæssigt. TREVOR DAVIES: Jeg håber, at vi i løbet af efteråret kan begynde at blande tingene endnu mere. UKENDT DELTAGER: De kommercielle er ofte fraværende, men de er dem, der sætter dagsordenen. Men det ikke-kommercielle kan noget andet. UKENDT DELTAGER: Der kommer ikke noget nyt oppefra og ned. Der er en talentflugt fra Århus, fordi man ikke har støttet vækstlaget nok. RUI MONTEIRO: Jeg mener, at Århus mangler en politik, som rent faktisk implementeres og ikke kun står på papir.
Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk