SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktioner
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Publikationen
Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.
Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”. Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.
LITTERATUR OG BYEN
IDRÆT, KROP OG BYEN
BØRN OG BYEN
ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN
MEDIER, FILM OG BYEN
SCENEKUNST OG BYEN
MUSIK OG BYEN
BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN
UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN
BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN
MANGFOLDIGHED OG BYEN
DEMOKRATI OG BYEN
HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN
TEMAER:
Trevor Davies, projektleder 2017
BESKRIVELSE AF SWOT:
introduktion
Citater fra debatten ved bordene
SWOT kort
Opsummering
Referat af paneldebatten
Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Introduktion
Tilgangen til emnet var at undersøge dels de forskellige lag, der findes i en bys måde at forvalte og formidle sin fortid på, og dels hvordan der netop er forskel på en bys kulturarv (der oftest varetages af kulturinstitutioner, museer mm.), byens traditioner (som udtryk for folkeliv, ritualer og særlige kendetegn indenfor fx arkitektur/byggekunst, kunsthåndværk mm.) og endelig byens hukommelse (som bl.a. er personlige erfaringer og fortællinger, der overgives mundtligt). Byens fysiske struktur er i sig selv en levende ”kulturformidling”. Ser man på spørgsmålet om en bys identitet, er fortiden naturligvis ét essentielt element, og dette aspekt er tilmed centralt i byens image. Men afspejler dette image et fælles image? Og føler alle, at de har en aktie i denne ”hukommelse”, der danner grundlaget for byen? Forstår Århus at trække på sine mange, gode og levende traditioner? At bygge videre på disse, og udvikle dem? Der er ingen tvivl om, at Århus på den lange historiske bane er rigtig godt med. Der bliver taget kvalificeret hånd om vores fælles fortid af Moesgård Museum, Den Gamle By og Bymuseet. Senest med markeringen af 100-året for Landsudstillingen 1909 kastes der fornyet lys på betydningen af aktiviteter og idéer, som er knap så fjerne i tid. Flere kommenterede et manglende byarkiv, der skulle danne kerne i den historisk formidling, og det berørte alle 13 lokalområder i Århus Kommune. Århus har en lang historie at trække på, som højskoleforstander Jørgen Carlsen siger i aftenens debat. Men netop det, at ikke alle århusianere nødvendigvis har det samme forhold til vores historie, forpligter til at brede perspektivet ud, og åbner samtidig forhåbentlig op for øget dialog. Eller gør det? Der blev spurgt til, om vi forstår at lytte til de mangfoldige stemmer, som giver deres meninger til kende i Århus? Og hvis ikke, hvad skal der så til for, at vi bliver bedre til at lytte efter? Den levende tradition, som omgiver os i vores dagligdag og ved højtider er karakteriseret ved en rigdom af musik, teater og billedkunst, der udmøntes i en lang række festivaler og masser af kulturelle tilbud og kunstneriske produktionsmiljøer. Er disse mange initiativer i stadig udvikling, eller måske præget af begyndende ’metaltræthed’? Kunst og kultur står jo netop centralt i den underbevidste ”fælles hukommelse” og i de traditioner, som præger byens kalender. Når byen omformes, hvordan bliver historien så samlet op? Hvilken betydning får de kommende store initiativer som Multimediehuset på havnen og produktionscentrene på Godsbanen og i Vester Allé 15? Hvor er havnens historie? Godsbanens historie? Eller for den sags skyld Husets historie, som i sig selv repræsenterer 30 års unik kulturhistorie, og dermed en hel generation i byen.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Martin Reiter Edelberg Niels Løgager Nielsen
Antropologi Støtteforeningen for Århus Byarkiv Århus Stiftstidende Statsbiblioteket Kulturproducent
1
Peter Nørskov Tonny Skovgård Jensen Lars Søgaard Mads Daugbjerg Mads Rosendahl Thomsen Marie Kruse Larsen Martin Lai Andersen Anne Lise Kühlmann Connie Jantzen Hanne Teglhus Jeanette Varberg Leif Dehnits Svend Erik Christiansen ‘ Lone Mørk Louise Jensen
Aarhus Universitet AU inst. For Æstetiske fag Folkeuniversitetet i Århus Århus 2017 AU inst. For Æstetiske fag Bymuseet Steno Museet Moesgard Museum Historisk Samfund for Århus Stift De 22 lokalhistoriske arkiver Socialistisk Folkeparti i Århus NyX
1 1 1 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3
Forstår vi at udnytte de store vidensressourcer i uddannelsesbyen Århus optimalt? Er der kreativt ”hul igennem” mellem ”bjerget” og byen? Lider byen alligevel under det klassiske ”lillebrorkompleks” som landets andenstørste by i forhold til hovedstaden? Den måde, vi omtaler os selv på, bygger på byens samlede bevidsthed. Der var enighed blandt SWOT-deltagerne om, at hvis man interesserer sig for byens fortid, ligger den lige for næsen af en i bymidten. Og man kan stadig søge byens tidløshed, hvis man vandrer langs skov og strand syd for byen. Aarhus Universitet er måske et af det 20. århundredes vigtigste tiltag for byen. Århus kan med rette kalde sig en vidensby, og energien fra bjerget genererer til stadighed ny hukommelse til byen. Århus har opbygget stærke traditioner for musikfestivaler, og man evner at lytte til undergrunden og de nye trends. På museumssiden har byen to fantastisk stærke kort: Mosegaard Museum og Den Gamle By, som hver især evner at formidle væsentlige aspekter af Danmarks fortid til den brede befolkning. Begge institutioner tager markante initiativer i disse år, og med Den Moderne By i Den Gamle By trækker man byens bevidsthed ind i industrialiseringens og modernismens tid. Samtidig vil Moesgårds ny udstillingsrum rumme helt nye muligheder for at formidle nye fortolkninger af verdens historier.
BORD 1 Undertema: Hukommelse
BORD 2 Undertema: Tradition
Der savnes imidlertid et museum, der magter at være en integreret del af byens nutidige netværk, og som samtidig fortæller byens historie. Og der savnes ligeledes et byarkiv med fokus på lokal kultur, og her gives bolden op til Bymuseets fremtidsplaner. De teknologiske platforme for virkelig at være nyskabende på museums- og arkivområdet udvikles i Århus, og dette burde udnyttes i højere grad. Her er vidensbyen Århus for svagt markeret via museumsverdenen. Netop formidling af byen via internetportaler mm. mangler en historisk dimension, der ikke udelukkende fokuserer på enkelte aspekter, primært af interesse for turister. Flere af byens store festivaler har efterhånden så mange år på bagen, at det er på høje tid med nytænkning og videreudvikling – 60’ernes og 80’ernes univers er allerede langt væk. Der er fare for, at bybilledet i Århus bliver ’for pænt’. Det gamle Århus må ikke glemmes eller pakkes ind som et museum. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
-
-
Der blev opfordret til, at Bymuseet, der pt. ligger underdrejet i forbindelse med forberedelserne til en permanent udstilling, må styrkes, nytænkes og fx sammenlægges med et egentligt byarkiv. Er dette ikke muligt, kunne man overdrage opgaven til Den Gamle By. Diversitet er en styrke, men der skal arbejdes og ’netværkes’, for at det ikke løber ud i sandet og i stedet skaber opsplitning i bysamfundet. Og netop diversitetens historier er vigtige at indsamle og synliggøre i et storbysamfund - pt. er historierne marginaliserede. Der skæves til Göteborg, som netop har skabt et Verdenskulturhus med bragende succes hos borgerne. Man savner en strategisk løbende fortælling om byen op mod Århus 2017, som kunne være med til at give et nuanceret historisk syn på byen. Golden Days i København blev nævnt som en mulig model, men man muligvis kunne satse på andre temaer. Her kan det netop lancerede ”17. århundrede- projekt”, der tager udgangspunkt i Århus som vidensby, danne et muligt udgangspunkt.
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kulturarv
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 2: DEMOKRATI OG BYEN Introduktion
”Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se være med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik på at udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned”, sagde domprovst Poul Henning Bartholin i aftenens debat. Konceptet om et demokratisk bysamfund er naturligvis en stor dagsorden. Emnet ”demokrati” er brugt og misbrugt i tidens samfundsdebat om det danske samfund, som traditionelt har en styrke i dets åbenhed, dets satsninger og fælles løsninger. For slet ikke at tale om dets selvaktiverende samfundsstruktur med andelsbevægelse, friskoler og i det hele taget en decentral og fri tankegang. Men hvordan kan en by udvikle en demokratisk praksis og engagere folk på kryds og tværs af bysamfundets klassiske opdelinger? Hvor funktionelt er demokratiet i Århus? Forstår vi – borgere og politikere - at få det optimale ud af demokratiet? Eller er vi mere eller mindre låst fast i vanetænkning og bureaukrati? Hvordan sikrer vi en kultur, som netop er udtryk for vores demokratiske principper, og hvordan går det med ”demokratisering af kultur” og ”demokratisk kultur” i den postmoderne storby? Der er mange eksempler på, at Århus er karakteriseret ved åbenhed og udvikling. Byens nye mantra ”Viden, puls og rødder” er ikke bare floskler, der tages frem ved særlige lejligheder. Det udtrykker et ønske om en søgende og bevægelig identitet, der på den ene side udvikler sig og hele tiden konfronterer nye grænser, og samtidig er bevidst om rødder – uanset hvilken slags rødder. Det at engagere sig i samfundet, er dog på mange måder for nedadgående, hvis man ser på den formelle deltagelse i samfundsstyrende organer, som lokalråd, skole- og institutionsbestyrelser mm. Der efterlyses nye modeller og motivation. Samtidig er der enormt bred interesse og engagement i tidens brændende spørgsmål, som klima, miljø og markante enkeltsager. Lukningen af Huset motiverede fx tusinder til at manifestere deres utilfredshed med sagens forløb. Her er et klassisk eksempel på konflikt mellem borgerinddragelse / brugerdreven innovation og det formelle politiske system. SWOT-deltagere mente, at byens borgere har rig mulighed for at engagere sig i, hvad de brænder for. Hvad enten der er tale om professionelle aktiviteter eller ”blot” fritidssysler. Borgerinddragelse fungerer også med god effekt, og modellen anvendes flittigt. Der blev peget på visionsprocessen omkring havnens fremtid, og ser man på kravene til Århus 2017-processen, er der lagt op til en løbende dialog om byens fremtid, der i sig selv er friholdt fra snævre interesser og sektoriel tænkning. Muligvis kan Århus 2017 anvendes som Danmarks største brugerdrevne innovationsproces, og som sådan være med til at afsøge nye alliancer og tanker. I et sandt og moderne demokrati vil der altid foregå en dialog på kryds og tværs af samfundet. Kritiske røster peger her på, at der er bureaukrati og mangel på demokratisk forpligtelse, åbenhed og dialog i en række sammenhænge – svage punkter/områder, der kræver øget opmærksomhed. Det være sig indenfor byplanlægning, børn- og ungeområdet eller det institutionelle kulturliv. Man lukker sig om sig selv. Og det bliver byen ikke stærkere af, snarere mere provinsiel.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Anne-Katrine Haansbæk Irena Kjærgaard Julius Nørbo Lone Hedelund Therese Isho Esben Trige Jens Forchammer Lone Anete Mørk Poul Henning Bartholin Martin Lai Andersen Sten Tiedemann Peter Bjerregaard
Århus 2017 Børn og Unge NYX Gellerup og Hasle Bibl. Socialistisk Folkeparti i Århus Tousgårdens Venner Århus Kommunes Fællesråd Socialistisk Folkeparti i Århus Århus Stift Århus 2017 Folkeuniversitetet i Århus AU, Institut f. Antropologi og Etnografi
1 1 1 1 1 2 2 2 2 3 3 3
Det er vigtigt ikke at glemme engagementet i byens liv. Her kommer imidlertid også en række bud på, hvordan byen kan undgå den vanetænkning, som uvægerligt også følger med en større by i udvikling. Byens mange vidensinstitutioner skal fortsat arbejde på at blive bedre til at komme ud i byen. Dele deres viden og lade sig inspirere af vækstlag og innovative miljøer. De mange foreninger i byen er et væsentligt potentiale. Her er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan. Der er plads i byen til nysgerrighed indenfor de forskellige kunstarter. Men der savnes også åbenhed for nye ideer og tiltag. ”Borgerdreven innovation” er en af de vigtigste byggesten i moderne demokrati, men hvordan kan dette princip anvendes i hele kulturverdenen? Her mangler der både modeller, incitament og engagement fra flere kulturinstitutioner. I det hele taget kunne man godt spørge kulturinstitutionerne om deres syn på demokratisk forpligtelse i relation til deres virke. Hvis vi savner nye demokratiske spillerum, må vi selv opfinde dem. Byen savner samlende byrum, hvor borgerne kan mødes. Hvor har vi vores markedsplads, spørges der. Byens rum og forvaltningen heraf er vigtigt, hvis byen skal fungere og opfattes som åben og aktiv. Samtidig med, at livsholdninger og livsstil skal være synlige i byen og skabe interaktion.
BORD 1 Undertema: Århus’ formelle og uformelle demokrati
BORD 2 Undertema: Århus’ demokratiske rum, steder og lokalsamfund
Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Der bør satses på at etablere nogle flere samarbejder mellem forskere, kunstnere og erhvervslivet for at skabe nye udviklingsfelter
-
Byen bør i højere grad træde i karakter i forhold til den globaliserede virkelighed. Vi er på rette kurs med World Music Center og Bazar Vest som levende eksempler på, hvordan demokratiske principper kan være med til at skabe nye muligheder for borgerne. Kan principperne overføres til andre steder?
-
Man skal være med til at sikre, at de etablerede kulturelle institutioner åbner mere op for dialog med borgerne/ publikum/kunstnere i byen.
-
Fokus på den demokratiske byplanlægning – gældende praksis skal fornys.
-
Kan man forestille sig, at Århus kunne stille sig i spidsen for udviklingen af en ny moral og etisk kodeks for byen byggende på gensidig respekt, frihedsbegreber og medmenneskelig forståelse?
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Århus, demokrati og kulturliv
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Introduktion
Mangfoldighed er et af tidens altdominerende mantraer, og begrebet blev anvendt i samtlige SWOT-analyser. I sin bredeste definition omfatter mangfoldighed ikke alene det etniske, men også det kulturelle, sociale, erhvervsmæssige og værdimæssige grundlag for samfundet. Dette kommer til udtryk i forskellige former for sprog, livs- og samfundsformer, værdigrundlag og sociale karakteristika. I denne SWOT er det kulturel mangfoldighed, der er rammen, dvs. den mangfoldighed som omfatter befolkningsgruppers kulturelle baggrund, etniske oprindelse, religion og værdigrundlag. Snævert handler det bl.a. om den mangfoldighed, der efterhånden er i det danske samfund, og som afspejles i kulturlivet. Både set fra brugernes synspunkt og set fra kulturproducenternes synspunkt. En kerneproblemstilling er, om kulturinstitutionerne er tilstrækkeligt åbne. Samtidig handler det om, hvorvidt byen giver tilstrækkelig mulighed for, at denne mangfoldighed kan udtrykke sig som en del af byens kulturliv. På et andet niveau handler det om, hvordan byen som sådan fungerer i forhold til mangfoldighed. Her er byens rum, byens bydele og byens medier væsentlige platforme, hvor mangfoldighed naturligvis skal sikres, for at byen kan fungere som en åben, dynamisk og positiv interaktion for udveksling af engagement og holdninger. Århus har ambitioner om, at byen skal brande sig som en mangfoldig by – både etnisk, kulturelt og socialt. Det er afgørende for dens placering internationalt - både i forhold til at tiltrække arbejdskraft, tiltrække unge studerende og tiltrække erhvervsturister og begivenhedsturister. ”Århus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal være til glæde for både byens borgere og for tilrejsende”, udtalte Rui Monteiro under debatten. Spørgsmålet er, om byen formår dette. Ikke alene at være mangfoldig; men at håndtere mangfoldighed og omsætte mangfoldigheden positivt og produktivt. ”Gellerup har udviklet sig til en by i byen. Gellerup er “noget andet”. Århus burde have Gellerup som venskabsby”, sagde Jørgen Skov, leder af Bazar Vest, som er en af byens største kulturelle succeser i de senere år, og som viser, at der kan tænkes radikalt, bæredygtigt og kulturelt. Det blev understreget, at ”[v]i skal ende med et mere åbent og inkluderende Århus som resultat af 2017”, som Sonja Mikkelsen udtrykte det. ”Nye kulturelle infrastrukturer og netværk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netværk, undergrunden har sit, og etniske grupper har deres. Det skulle være forbudt at leve i egne netværk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle
Deltagere
Tilknytning
Bord
Frans van der Woude Helga Rosenfeldt-Olsen Lea
Global Artwork Quonga Institut for Antropologi og Etnografi, AU Århus Stiftstidende/ Dagbladet Djursland Toprak Kvindeinformationscafeen Sappho Mediehus Århus Huset Ældresagen Århus 2017 Kvindehuset i Århus Tousgårdens Venner LærDansk Århus AU Integrationskonsulent Institut for Antropologi og Etnografi, AU Ingeniør, Irland Sport Århus Events Forstadskonsulenterne Arkitekt Global Artwork/ Huset Musikcafeen CAVI Global City/Citizens
1/2 1/2
Ole Jessen Osman Öz Pernille Rui Monteiro Ruth Morell Tove Jørvang Vibeke K. Hansen Ann Katrin Dybdahl Esben Trige Kirstine Alexandersen Louise Staal-Thomsen Margit Johansen Martin Reiter Edelberg Richard Signe Davidsen Sonja Mikkelsen Birgitta Schöndorf Bodil Nielsen Conny Jørgensen Morten Lervig Anne Weber Carlsen
1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 5 5 5 5
netværk. Hvorfor skabe små nye samfund over det hele, hele tiden?” var et opråb for åbenhed i yderst konsekvens. Der blev sagt meget rammende, at ”[b]orgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed”, men man kan også se dette udsagn som et tegn på tidens lukkethed. En af de vel nok største udfordringer for byen i vor tid må være at rumme mangfoldighed. Mangfoldighed, som denne kommer til udtryk igennem globalisering. Ikke mindst, hvad angår etnicitet og befolkningssammensætning. Vi er alle inkluderet i en fælles hovedstrøm, vi er borgere i den samme by, men der er stadig for langt til Bazar Vest – dette paradoks var nok essensen i dagens overvejelser. Der var enighed om, at set fra et kunstnerisk synspunkt har Århus en mangfoldighed, som svarer til langt større byer. Den kunstneriske mangfoldighed blomstrer i undergrunden og på de små og store scener. Denne åbne holdning er et centralt værdigrundlag. På den formelle front anerkendte man Århus Kommunes progressive integrationspolitik som et nødvendigt politisk værktøj for et bysamfund, der skal favne alle. Men deltagelse i kulturlivet eller i civilsamfundet i det hele taget afspejler ikke denne mangfoldighed i samfundet – der skal en større indsats til.
BORD 1 Undertema: Livsstil
BORD 2 OG 5 Undertema: Kultur
En del deltagere citerede Global Citys visionære målsætning som basis for at tænke større, og som en kobling mellem det globale og det lokale i forhold til viden, uddannelse, kreativitet mm. Som en oplagt vision og som noget, der var på manges ønskeliste over muligheder. Der blev spurgt til, hvor alle århusianerne egentlig mødes – på tværs af etnicitet? Mindeparken og Moesgaard Strand? Århus Festuge? Her har vi hver vores adfærdsmønstre. Men ét er vi da fælles om: at nyde de rekreative områder, som i praksis er vores ”fælleseje”. Igen blev Bazar Vest fremhævet som et eksempel på, at kulturel mangfoldighed kan lykkes. Kunne man forestille sig en tilsvarende bazar i den indre by? Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
S
W
O
T
Der savnes åbenhed fra de større kulturelle institutioners side overfor ’verdenskulturen’. Der lyder en opfordring til i højere grad at medtænke mangfoldighed i programplanlægningen.
-
Tanken om et ”verdenskulturhus ” burde holdes i live og gennemtænkes, således at energien fra Global City og netværket kan fortsætte.
-
Det er vigtigt, at Århus 2017 kortlægger de kreative kræfter og de kunstnere, der bor og arbejder i Århus, og afspejler den mangfoldighed, som i højere grad skal inddrages i det offentligt støttede kulturliv.
BORD 3 Undertema: Anvendelse og målgrupper byen i øjenhøjde
BORD 4 Undertema: Etnicitet
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Introduktion
Omkring temaet byens fysiske identitet blev deltagere fra et bredt felt tiltrukket, og ser man på samtlige SWOT-workshops, var byrum nok et af de meste centrale emner, og det indgik som diskussion i stort set alle temadage. Der var såvel folk, der engagerer sig professionelt med byrum og den mere æstetiske dagsorden, som kulturinstitutioner, der ønskede at udvide deres aktiviteter til byrummet, samt personer og aktiviteter, der i forvejen aktivt bruger byrummet. Byrummet er - mener mange - fremtidens kulturhus, og derved er diskurs omkring byrummet for alvor gået fra at være et spørgsmål om at tage afsæt i funktionelle kriterier og opgaver, til at være et krydsfelt, hvor mangfoldighed, kreativitet, social interaktion, såvel som krav om æstetik og funktion udstilles. Det er ganske enkelt der, hvor byerne i højere og højere grad markerer sig, og hvor alle lag i samfundet skal kunne finde ”deres eget sted”. Krav om fast og formel repræsentation bliver dermed overhalet af krav om dynamik, sanselighed, interaktion og leg. Og dermed er netop byrummet centralt i Århus 2017-tankesættet, fordi her er noget, som er fælles, og som skal udvikles over de kommende år. Ser man på enkelte greb som eksempelvis genåbningen af Århus Å, midlertidige udstillingsrum langs strandkanten, hvor hele byen transformeres og får tiltrængt PULS og nye oplevelsesmuligheder, så ser man netop, hvordan sammenhængen mellem havn, skov og vand træder i karakter gennem kunsten. Der var enighed om, at en kvalitet i Århus er den relativt intense bystruktur, der findes i bymidten, samt den uformelle tone og praksis i byen. Byen kendetegnes ved klart definerede kvarterer, som er med til at give byen et præg af mangfoldighed. Også vekselvirkningen mellem den gamle bykerne, havnearealerne og de grønne lunger i byen medvirker til at skabe en dynamisk sammenhæng. Samtidig var der kritiske røster om den manglende håndtering af kvalitet i det offentlige rum og manglende æstetik og brugsmæssige guidelines. Byen mangler både robuste byrum, som kan håndtere store samlede arrangementer, og byrum, der giver ro og plads. Enkelte store pladser dominerer i byen, men mangler helt at være brugs- og brugerorienterede, eksempelvis Europa Plads, Banegårdspladsen, Bispetorv. Der lød også kritik omkring æstetik generelt. Bl.a. Strøget og indfaldsvejene til byen stod for skud. Den kommende arkitekturplan ses her som et væsentligt og nødvendigt strategisk udspil. Der mangler rum og plads til uformelle aktiviteter og spontane aktiviteter. For mange bygninger er afskåret fra byen, og den gennemgående æstetik er 70´er-præget, forvirret og kedelig.
Deltagere
Tilknytning
Anders Toft Annette Damgaard Bente Lykke Sørensen Birgitta Schöndorf Christian Dietrichsen Dorrit Bøilerehauge Grith Bech-Nielsen
Toft Arkitektur KulturNat Århus De Bynære Havnearealer Arkitekt Innovationskonsulent Videncenter for DESIGN & BUSINESS Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Århus Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Århus Under Århus Institut for Design, Arkitektskolen Århus Exners Tegnestue Visit Aarhus Events Kristine Jensens Tegnestue Kulturforvaltningen, Århus Komune Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Institur for Æstetiske fag, AU KRADS ARCHITECTURE Teknik og Miljø, Århus Kommune Institut for Informations- og Medievidenskab, AU Kommuneplankontoret, ÅK Kollision/CAVI Sleth Modernism Strategy Lab, Aarhus School of Business Akademisk Arkitektforening Østjylland
Hans Felthusen Jonatan Marcussen Jørgen Rasmussen Keld K. Ghozati Kirsten Elkjær Kristine Jensen Lars Danielsen Lisbeth Errboe Svendsen Lone Koefoed Hansen Mads Frederiksen Michael Troelsen Morten Breinbjerg Niels-Peter Mohr Rune Nielsen Søren Leth Tina Broberg Trine Lybech Madsen
Angående ønsket om at være ”storby” var havnens mulighed for at tilføje et afgørende element til byen absolut centralt. Samtidig blev det nævnt, at byen præges af bydele som er ”afskåret” fra bymidten, og her var det ikke overraskende, at Gellerup var et centralt emne. Byens dynamik har meget at gøre med det høje antal studerende i byen og de mange kreative erhverv, der er koncentreret i den indre by. Spørgsmålet omkring kreative zoner blev debatteret en del, samt at sikre mulighed for fortsat at kunne finde bygninger med billig husleje. Skrækvisionen for Århus Havn var en havn renset for alt, der ikke passer ind i den postmoderne arkitekturverden. Referencer til visse havneløb i København (Kalvebod Brygge kontra den anden side – Islands Brygge) blev fremhævet her. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Forslag om at fremme varieret brug af byrummet kunne indgå i en samlet byrumsstrategi. Udskrivning af idékonkurrencer om udvalgte centrale og decentrale byrum.
-
Forenkling af brugstilladelser til byrummet og opfordring til kulturinstitutioner om at medtænke byrum i deres aktiviteter. Projekter som ”Sculpture by the Sea” og ”Mejlgade for mangfoldighed”, der udfolder sig i byens rum og skaber sociale rum og nye anvendelsesmuligheder på kortere og længere sigt, giver også helt anderledes bud på skulptur og kunst i byrummet, som ellers ofte skaber modstand.
-
En opfordring til at se anderledes på kunst og nye medier i byrummet. Et tema som ”den digitale by” kunne udvikles til at være et kendetegn for Århus. Her går eksempelvis Århus Festuge i front med utraditionelle byrumsprojekter, som skaber nye møder og samtalerum i byen.
BORD 1 Undertema: Formelle byrum
BORD 2 OG 5 Undertema: Uformelle byrum - mellemrum
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Byrummets kultur og praksisformer
BORD 4 Undertema: Byrummets fortællinger og sammenhænge
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 5: UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Introduktion
Med mere end 30.000 studerende sætter ungdommen sit markante præg på undervisningsbyen Århus. Med Aarhus Universitet, Arkitektskolen Århus, Danmarks Journalisthøjskole m.fl. har byen et landsdækkende renommé, et pulserende byliv og et konstant flow af viden, som skal styrke byen fremover. Ved siden af det deciderede studiemiljø, men også integreret i dette, finder man vækstlagsmiljøerne, hvor kreative ungdomsuddannelser, Frontløberne og Kaospiloterne har været med til at give Århus ’storby-kant’. Ungdoms- og vækstlagsmiljøer er næsten pr. definition flygtige miljøer, som det blev udtrykt under aftenens debat. Det kræver omstillingsparathed at forholde sig til disse miljøer, som jo ofte ser sig selv i et modsætningsforhold til ”det etablerede”. Det er idérige og ofte skabende miljøer sammensat af unge, der vil selv og kan selv. Og det i en blanding, der i Århus kan spænde endda meget vidt: fra studiemiljøerne og uddannelsesverdenen til Street-kulturen, autonome …. og alle tænkelige hybrider/ sammensætninger derimellem. Ungdoms-, uddannelses- og vækstlagsmiljøerne udgør de første led i de mange fødekæder, der danner grundlag for udviklingen indenfor de fleste kunstformer – teater, musik, billedkunst, litteratur mm. Af de mere tidssvarende initiativgrupper på området træder især Frontløberne tydeligt frem som veteraner på feltet – nu med 20 år på bagen. Dette, at byen kan huse de mange vækstlag, er medvirkende til, at borgerne til stadighed kan nyde godt af en sprudlende scene med kunstnere og ildsjæle på vej op - og på vej til at finde deres egne udtryk. Her ser vi faktisk et af de vigtigste grundlag for den Kulturhovedstad, vi bor i, og som man ofte kan henfalde til at tage for givet. Århus fremstår på kunst- og kulturområdet som en ung og dynamisk by, der hele tiden er i udvikling. Med festivalerne, musikmiljøerne, spillestederne, de unge teatergrupper og den lydhøre kulturpolitik. Dette image har en selvforstærkende effekt, som i sig selv tiltrækker flere unge, der gerne vil bosætte sig og studere i Århus. Kritiske røster fra ungdomsmiljøerne efterlyser mere holdspil, åbenhed og fleksibilitet fra bystyret/ kommunen: Det forekommer stadig uigennemskueligt og unødigt komplekst at trænge igennem med ansøgninger om støtte til aktiviteter. Det efterlyses, at Århus 2017 kan være med til at åbne for en mere tværgående tænkning og sikre det kreative engagement og medspil fra ungdommen i byen. Der savnes også huse med helt åbne rammer til nye aktiviteter – tomme bygninger, som vil kunne anvendes til projekter, væresteder og kreative væksthuler i byen. Man savner Berlins åbenhed og råhed!
Deltagere
Tilknytning
Bord
Christian Dietrichsen Grethe Krarup
FLirkus Kulturforvaltning, Århus Kommune MINDSPOT FLirkus VIA, University College Quonga Fotografisk Skole MINDSPOT Byhøjskolen Under Århus VIA, University College Mediehus Århus Strange Ears Strong Bright Hearts Skate Music Park Quonga MINDSPOT Strategy Lab, Aarhus School of Business
1
Kirstine Jacobsen Merle Maria Frisch Søren K. Lauridsen Astris Moth Camilla Julie Poulsen Lone Lindequist Jonatan Marcussen Martin Hansen Rui Monteiro Steffen Rasmussen Carl Damm Hanne Staahlnacke Helga Rosenfeldt-Olsen Thien Do Tina Broberg
1 1 1 1 2 2 2 2 3 3 3 3 4 4 4 4
Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Kreative vækstzoner med lav husleje og mulighed for en høj grad af selvorganisering foreslås. Her ser man på Amsterdam-modellen, hvor kommunen, bygningsejere (af ofte tomme bygninger) og ungdoms- og kunstnerforeninger indgår fællesaftaler. Her ser man på udviklingen i Mejlgade som et inspirerende forbillede.
-
Vækstlagsentreprenører, som gives vide rammer til at agere i miljøerne. Her kunne man udpege et antal unge ”entreprenører” fra kommunens side / Århus 2017.
-
Skabelse af et netværk/ sekretariat, hvis formål det er, at få de bureaukratiske veje til projektstøtte gjort mere gennemskuelige.
BORD 1 Undertema: Ungdomskultur
BORD 2 Undertema: Unge kunstnere
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Unge iværksættere/det kreative væktslag
BORD 4 Undertema: Århus som ungt “brand”
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Introduktion
I denne workshop samles et vidtfavnende område, der omfatter alt fra maleri, skulptur, multimedie, performance og installation. Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende kunstnerisk miljø er til stede i Århus. Miljøet har et stort potentiale, der rækker ud over byens grænser. Der findes en række ungdomsuddannelser, som yder en stor indsats for at motivere unge talenter, og der findes to officielle kunstuddannelser, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Det er svært som by at manifestere sig i en stærkt internationaliseret kunstverden. Der var mange deltagere, der fremhævede, at byen stadig har tendens til provinsialisme og ”tilbageståenhed” overfor København – et klassisk problem for et lands andenstørste by. Mange kunstnere bosat i Århus deltager i internationale netværk og er som sådan ligeså meget verdensborgere, som ”bare” århusianere. Det lokale kombineres løbende med inspiration, input og ideer udefra. Nutidig kunst kender ingen grænser og er på én og samme gang både lokal og international. Kunsten skal imidlertid også nå sit publikum og spille en rolle i samfundet – være aktivt deltagende i at forklare og definere samfundet. Her kan det være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der egentlig sker rundt omkring i de kunstneriske miljøer i byen. På ”flagskibene”, som ARoS kan man følge med. For pressen deltager gerne på dette niveau, og ARoS manifesterer sig godt i den danske bevidsthed. Men der bliver hurtigt meget stille i medierne, hvad den lokalt baserede kunst angår. Billedkunstnerne kunne sikkert vinde mere opmærksomhed ved simpelthen at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser. Den Århus-baserede webportal Kunsten.nu er dog godt i gang med at ændre den gammelkendte medievirkelighed, og man efterlyser mere opbakning hertil. Portalen er et eksemplarisk eksempel på og forbillede for en ”kunstportal”. De mange store og små kunstinstitutioner fra græsrod til top er en styrke. Som videns- og kunstby er der et bredt grundlag for mange samarbejdsrelationer til kunstnere og universitet. I Århus er der gode muligheder for synergi og støtte til projekter. Kunstmiljøet savner imidlertid en fælles organisering og fokusering på fælles behov, ønsker og krav. Blandt andet nævnte man ”et centralt kommunikationsnetværk”- og at et egentligt billedkunstsekretariat ville være et stort fremskridt.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Anja Christensen Beate Cegielska Birgitta Schöndorf Bodil Nielsen Jesper Rasmussen Joaquin Zaragosa Karina Rask Nordtorp Kim Grønborg Ole Bak Jakobsen Signe Meisner Christensen Bodil Sohn Faranak Sohi Jonas Palm Julius Nørby Lars Møller Witt Louise Haugaard Jørgensen Marie Nipper Palle Vinther Peder Stougaard Sverre Tveito Holmen Trine Rytter Andersen Barbara Katzin
ProKK Galleri Image Arkitekt Global Artwork/ Huset Det Jyske Kunstakademi Billedkunstner Billedkunstner Spanien 19C KUNSTEN.NU Institut for Æstetiske Fag, AU Billedkunstner Billedkunstner Billedkunstner NyX Galleri MøllerWitt Byhøjskolen ARoS Århus Kunstakademi Billedkunstner/Plakatmuseet Billedkunstner Kunstner/kurator
1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4
Godsbaneprojektet indtager en central plads i kunstnernes tanker om fremtiden. Her er der mulighed for at skabe et enestående miljø for kunstnere, men omkostningerne ved institutionalisering og fælles profil er dog problematisk for de kunstnere, der er vant til individuelle løsninger. Her vil organisationsform, økonomi og profil være afgørende elementer. Kunsten i Århus er i hård konkurrence med den dominerende oplevelsesøkonomi og eventkulturen, hvilket ikke gør det lettere at trænge igennem med den nye, eksperimenterende kunst. Der var flere, der så en mulighed for, at byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter. Ligesom de nye digitale medier også skaber lovende kommunikationsmuligheder. Der efterlyses initiativer og projekter af mere blivende karakter. Idéer, som ikke bare ”popper op” og er væk igen i morgen. Hvem styrer egentlig på området, spørges der? Er kuratorernes æra ved at rinde ud? Og hvem eller hvad står i så fald klar til at overtage? Der var i hvert fald idéer nok til at øve sig på. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Der efterspørges et fælles billedkunstsekretariat, som kan assistere med at skaffe midler, strukturere og formidle projekterne. Den enkelte kunstner kan have svært ved på egen hånd at navigere i de komplekse systemer.
-
Der kunne oprettes ”Artists in Residence” programmer i Århus og skabes mulighed for rejsestipendier for lokale kunstnere.
-
Det er afgørende, at Godsbaneprojektet fungerer som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne.
BORD 1 Undertema: Formidling
BORD 2 Undertema: Organisatorisk
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold
BORD 4 Undertema: Rammebetingelser
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 7: MUSIK OG BYEN Introduktion
Århus har en veletableret og velfortjent status som en stærk og markant musikby. Især indenfor den populære rytmiske musik har byen medvirket til at sætte dagsordenen på landsplan. En mangeårig status, der rækker helt tilbage til 70’erne og 80’erne. Generation har afløst generation, og her er derfor naturligvis en masse erfaringer og ballast at trække på, og at bygge videre på. Byens kulturpolitik har været en aktiv faktor og medspiller i at bakke op om især den levende musik med banebrydende støtteordninger og dialog med miljøerne. Den rytmiske musik står stadig højt på dagsordenen med især det kommende rytmiske produktionscenter som endnu et flagskib, der snart sættes i søen. Fra klassisk hold kunne man – oveni glæden/euforien over den nye koncertsal - godt ønske sig en konklusion på, og politisk vilje til, den længe ventede udvidelse af orkestret til fuld symfonisk størrelse. Hvordan går det så aktuelt i dag? Hvor ligger styrkerne, der kan bygges videre på? På hvilke områder står scenen i stampe? Hvor kan vi udvikle os hen indenfor de kommende år? De musikalske vækstlag i byen lever og har det rigtig godt. Der menes at være flere orkestre i Århus pt. end nogensinde før. Alligevel forekommer miljøet overskueligt, og der er gode netværk. Formidlingen og samarbejdet med pressen har også gode kår, ikke mindst grundet de to Århus-forankrede musikmagasiner, Gaffa og Geiger. Med tre regionale spillesteder samt en lang række andre store og små scener for levende musik, kombineret med særlige tilskudsordninger er der solide rammebetingelser for den rytmiske musik i byen. Dog har jazzmusikken, såvel som verdensmusikken, længe savnet et spillested dedikeret til disse vigtige genrer. Et sådant spillested etableres i forbindelse med det kommende Produktionscenter for Rytmisk Musik i Vester Allé 15. Røster fra vækstlaget og up and coming-scenen slår desuden til lyd for, at der mangler en eller flere fuldstændig åbne scener med de nødvendigste faciliteter, hvor nye bands kan ”gå lige ind” og spille. I stedet for, som nu, at skulle gennem programlæggere og booking-folks filtre og nåleøjer. Århus bør satse på at øge det musikalske udsyn. Både hvad angår kontakten til herboende internationale musikere og ensembler, og der bør også satses på at videreudvikle forbindelserne og kontakten til musikalske scener og miljøer i 3.verdenslande.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Benny Morthorst Bjarke Svendsen Christian Vuust Jørn Okbo Louise Jensen Tina Broberg
World Music Denmark Voxhall og LJUD Det Jyske Musikkonservatorium Århus Jazzklub NYX Strategy Lab, Aarhus School og Business Offday Eventbureau Det Jyske Musikkonservatorium Danmarks Radio DJM Musikforeningen MONO Strange Ears ROSA Musikhuset Århus Rock Århus RMT Musikhuset Århus LJUD Musiker Klüvers Big Band DMF Kulturforvaltningen, Århus Kommune Musikcafeen Strange Ears/Metal Royale DAO og EBBA Århus Musikskole/ PianoRAMA-comp. Den Jyske Opera Århus Sinfonietta Århus Symfoniorkester Det Jyske Musikkonservatorium SF
1 1 1 1 1
Anne Sofie van Nord Astrid Elbek Carsten Ortmann Jesper Mardahl Lene Ethelberg Jensen Thomas Lassen Conny Jørgensen Ilse Bagge Vestergaard Jacob Edut Lene Kryel Marianne Bedsted Thomas B Jørgensen Benjamin Trærup Jens Klüver Lars Kiehn Ole Jørgensen Robert Ulrich Steffen Rasmussen Carsten Hering Nielsen Dominik Falenski Jens Krogsgaard Kasper Hemmer Pihl Palle Kjeldgaard Thomas Winther Kim Mikkelsen
1 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 5
Den klassiske musik har også generelt gode rammer, med god kommunikation ensemblerne imellem. Men i begyndelsen af ’fødekæden’ er der problemer, da der for alvor mangler plads på musikskolerne. Organisatorisk og forretningsmæssigt savnes der indenfor den rytmiske musik en professionel tilgang, især på udgivelsessiden. Ingen større pladeselskaber findes mere i byen. Der savnes generelt en bedre kobling mellem musik og erhverv. Der blev udtrykt bekymring for, at der ikke gøres nok for at vække musikinteressen hos børn og unge. Det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen af talentmassen, og for meget talent går til spilde. Miljøerne ser en spændende mulighed i at udvikle et fælles sted for vidensopsamling og -deling: en netværksportal. Her kunne udnyttelse af ressourcer og viden optimeres. Der er et udtrykt ønske fra mange sider om i højere grad at udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder i det hele taget. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Der er store forhåbninger til de muligheder, de to kommende produktionscentre åbner op for. Her tænkes især på åbningen af et spillested for jazz og verdensmusik i Produktionscentret for Rytmisk Musik. En scene, som byen har savnet længe.
-
Opbygning af en fælles webportal til deling af ressourcer og viden.
-
Der efterlyses en eller flere scener/spillesteder med det nødvendigste udstyr og mulighed for bardrift - til brug for præsentation af up and coming bands.
BORD 1 Undertema: Formidling
BORD 2 Undertema: Organisatorisk BORD 5 Undertema: Klassisk ny musik
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold
BORD 4 Undertema: Rammebetingelser
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 8: SCENEKUNST OG BYEN Introduktion
Scenekunst omfatter teater, dramatik, dans, performance, børne- og ungdomsteater, cirkus og i stigende grad tværfaglige aktiviteter, der finder sted, hvor der er et ”performativt” element. Vi valgte at inkludere musikdramatik i musiktemaet. Til stede var en bred skare af aktører fra hele miljøet omfattende både de uafhængige kunstnere/grupper, byens faste teatre herunder Århus Teater, Svalegangen, Den Jyske Opera, Entré Scenen, Katapult, Filuren og byens to danseteatre Archauz og Granhøj Dans. Herudover omfatter miljøet Kulturhus Århus, Danseværket, Quonga og de toneangivende uddannelsesinstitutioner i byen v/ Århus Teater og Institut for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet. Århus har fortsat et renommé som hjemsted for innovativ scenekunst. Megen debat i de senere år har talt om nedgang i antal producerende teatre/artister, og det dominerende diskussionsemne er pt., hvorvidt Godsbanen kan fungere som primus motor i en revitalisering af scenen som sådan. Samtidig er tiden løbet fra ensembler; scenekunsten er nu præget af enkeltstående projekter, freelance- kunstnere og mere kortvarige forløb. Herunder følger bl.a. manglende synlighed som et kerneemne. Århus har et veludviklet miljø for scenekunst med stærke uddannelser, progressive institutioner, en række af engagerede og ambitiøse skabende kunstnere/ kunstneriske ledere, og der samarbejdes godt på kryds og tværs. Samtidig er der dog bekymring mht. manglende ressourcer, og der savnes en kulturpolitisk handlingsplan for området. Især risikerer måske dansen at forblive betragtet som en ’mikrokunstform’, når der prioriteres. Resultatet er, at mange aktører føler, at det er ”business as usual”, og at man hverken udnytter det potentiale, man har, eller får løst en række presserende problemer. Herunder frie midler til at virkeliggøre nyskabende projekter, en bedre formidling af sektoren til publikum og både øve-, produktions- og forestillingsrum. Under debatten var der et klart opråb til politikerne om at se på de reelle produktionsvilkår, man arbejder under, og samtidig erkende, at i de sidste syv-otte år er der hverken fra stat eller kommune taget markante tiltag. Derfor var det ikke overraskende, at Godsbaneprojektet blev nævnt som den væsentligste potentielle forbedring, idet det skal kunne tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter. Samtidig var der en udpræget bekymring for, at Godsbanen ikke kunne tiltrække og udvikle det kreative potentiale, og at det ville blive et ”udlejnings-bofællesskab”. Et andet væsentligt fremtidsperspektiv var det internationale, som mange mente skulle integreres i form af workshops, udviklinger, co-produktioner mm. Der er ligeledes behov for en strategi på området.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Christina Meiling John Andreasen Judith Gorski Martin Robert Nielsen Tonny Borup Mortensen Gitte Skytte Helga Rosenfeldt - Olsen Lena Øvig
Filuren Institut for Dramaturgi, AU
1 1 1 1 1 2 2 2
Mads Thygesen Malco Oliveros Tina Broberg Helga Herrild Jens Bjerregaard Jesper de Neergaard Jette Sunesen Torben Dahl Christine Fentz Astrid Moth Jens Krogsgaard Niels Andersen Pia Buchardt Rui Monteiro Signe Davidsen
Kulturhus Århus Den Jyske Opera Opgang 2 Quonga, Teater Kollision Kulturforvaltningen, Århus Kommune Institut for Æstetiske Fag, AU Granhøj Dans Strategy Lab, ASB Randers Kommune Archauz Entré Scenen Kulturhus Århus Teater Katapult Danseværket og Uafhængige Scenekunstnere Quonga Den Jyske Opera Svalegangen Kulturhus Århus Mediehus Århus Sport Århus Events
2 2 2 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4
Betegnelsen ”kreativ virksomhed” som en betegnelse også for teatre blev lanceret med henvisning til behov for at tænke innovativt på nye måder og ikke lade sig ’indsnævre’ i forhold til teaterverdenen. De mest markante trusler, man ser for sig, er, at den oplagte synergi og samspillet synes at udeblive i Århus, hvorved man mister et afgørende element af byens potentiale, som der ellers er tradition for at holde i hævd. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Godsbaneprojektet tænkes fortsat som en dynamisk platform. Man bør allerede nu udvikle strategier, organisationsformer og profil/ brand for stedet. Derudover bør man se på individuelle behov, således at man er i stand til at sikre en helhedsplan frem for en ”indretningsplan” alene. Desuden bør der skabes mulighed for at sikre plads til vidensinstitutioner og andre former for kreativt tænkende virksomheder.
-
Se på muligheden for at fokusere på en dansestrategi for Århus som et vigtigt delelement.
-
Se konkret på muligheder for at skabe en pulje til at fremme internationale/ interkulturelle aktiviteter, der kan være med til at udvikle samarbejde med internationale producere, festivaler, kunstnere, residencies mm. Dette kunne evt. indgå som et element i Århus 2017’s samlede strategi.
-
BORD 1 Undertema: Formidling
BORD 2 Undertema: Organisatorisk
At man i forbindelse med kortlægningen af scenekunstområdet ser på formidlingsaspektet. Herunder om der er behov for, og fordele ved, at der skabes en ”kulturportal” eller evt. en ”scenekunstportal”. (a la www.kunsten.nu)
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold
BORD 4 Undertema: Rammebetingelser
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 9: MEDIER, FILM OG BYEN Introduktion
Vi valgte at definere temaet bredt, og derfor deltog repræsentanter fra de producerende og formidlende film- og mediemiljøer, såvel som lokalradio og -tv samt Danmarks Journalisthøjskole. Der var dog ikke repræsentanter fra dagbladsverdenen eller DR/ TV2 til stede. Medie- og til en vis grad filmområdet er koncentreret i København; men på trods af dette faktum kan man godt definere medier/ film som en af byens stærke sider. Dette blev bekræftet bredt. På mediesiden står byen markant stærkt, mens der på filmsiden stadig er et stykke vej at gå. Der findes dog allerede væsentlige brikker for at nå dertil: Filmby Århus, som efterhånden er ved at skabe en platform for filmbranchen, og Århus Filmværksted, som fortsat er med til at udvikle og udbrede filmmediet. Der findes en række velfungerende nichefilmfestivaler, en art cinema, et antal private produktionsfirmaer og Den vestdanske filmpulje, som er afgørende for investorer i filmproduktion. På medie- og kommunikationssiden finder vi store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV2 Østjylland, samt uddannelserne på Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole og endelig forskning i digitale medier og kommunikation, hvor Alexandra Instituttet spiller en afgørende rolle. Generelt ser man et stort vækst- og udviklingspotentiale i de mange forskellige institutioner og i koncentrationen af medier - med stærke vidensmiljøer i Århus og tilmed et godt samarbejde mellem forskning og produktion. Århus har udviklet en førerposition i forhold til de digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og der er udviklet et enestående miljø omkring CAVI/ Katrinebjerg. På filmsiden var der mange, der mente, at Århus forsøger at gabe over alt for meget – og der blev opfordret til en prioritering. Der er en fornemmelse af, at man spænder ben for sig selv, og at for mange dagsordener blokerer for udvikling. I stedet for at opfatte sig selv som en storby, der kan det hele, må byen definere sine specifikke kendetegn. Under alle omstændigheder savnes der et bud på en samlet filmpolitik. I forhold til den kommunale kulturpolitik er det en udfordring, og her skal der afgjort tænkes regionalt. Der er uudnyttet potentiale i filmsatsningen. Rammerne for miljøet er blevet prioriteret, men der er for få penge til produktion, og nogle deltagere pegede på, at støtten er markedsorienteret frem for kunst- og udviklingsorienteret. Om dette behøver at være et ”enten-eller”, er naturligvis et centralt spørgsmål. Flere syntes, at der savnes en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne være medvirkende til at fastholde unge kreative talenter i byen. Der mangler også et mere formelt netværk, der kan sammenbinde et i grunden meget opsplittet område med
Deltagere
Tilknytning
Bord
Erik Bjerre Henrik W Jørgensen Karen Rais-Nordentoft Lars Lyngsdal
Film-X, Filmby Århus Danmarks Journalisthøjskole Århus Filmfestival Kulturforvaltningen, Århus Kommune DK4 Billedkunstner Institut for Informationsvidenskab, AU Institut for Æstetiske Fag, AU ASB, Strategy Lab Mediehus Århus Center for Digital Urban Living og CAVI, AU DMF Det Danske Filminstitut Konsulent Poetklub Århus Filmby Århus/ Den Vestdanske Filmpulje Fourhands Film
1 1 1 1
Steffen Moestrup Bodil Sohn Christian Ulrik Andersen Peter Ole Pedersen Tina Broberg Rui Monteiro Kim Halskov Lars Kiehn Line Arlien-Søborg Line Gerstrand Knive Michael Persson Steen Risom Aage Rais-Nordentoft
1 3 3 3 3 3 2/4 2/4 2/4 2/4 2/4 2/4 4
markant forskellige vilkår for bl.a. DR/ TV2 i forhold til uafhængige producenter mv. Flere påpegede, at byen skal blive bedre til at formidle og skabe øget synlighed for lokalt producerede film. Der mangler en stor og bred kvalitetsfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum. De nichefilmfestivaler, der findes, kan knap nok fastholde deres eksistens. Man savner derudover muligheder for de øvrige nichefestivaler, samt at agere sammen. Filmby Århus har været en meget stor satsning for byen og har været midtpunkt for en løbende debat og kritik igennem årene. Muligvis er tiden inde til at sikre en bearbejdning af det oprindelige koncept, hvor man evt. kunne gentænke og redefinere dens opgave. Multimediehuset åbner i 2015, og en sammentænkning er påkrævet. Der bør foretages nogle konkrete valg. Sat på spidsen bliver der spurgt, om byen ønsker et fuldtalligt symfoniorkester eller en satsning på produktion af spillefilm, som det blev konkluderet i opsamlingen. Flere idéer fremkom med henblik på at understøtte det kreative produktionsmiljø – et miljø, som har brug for større synlighed lokalt. Man kunne vise lokalt producerede film offentligt i byrummet fx ved anvendelse af ny teknologi, så byens borgere fik en bedre fornemmelse for, at der bliver lavet film i Århus.
BORD 1 Undertema: Formidling
BORD 2 Undertema: Organisatorisk
Der blev også udtrykt ønske om i højere grad at deltage i netværk på tværs af faggrænser gennem de nye medier, som fx www. kunsten.nu.dk Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune savnes.
-
En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film (website/formelt netværk).
-
En række residencies for filmskabere og producenter, og rejselegater kunne oprettes med det samme.
-
En ny større festival baseret på ’klynge-tankegang’ som omdrejningspunkt for opbakning omkring de gode lokalfilmfestivaler kunne overvejes.
-
En fortsat opbakning til undervisning og formidling til børn og unge på alle niveauer.
-
Der bør holdes fast i at have en markant art cinema i eget regi i og udviklet i forhold til Øst for Paradis.
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold
BORD 4 Undertema: Rammebetingelser
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Introduktion
SWOT-workshoppen tog udgangspunkt i de klassiske, kreative erhverv, som sammen med kultursektoren udgør et væsentligt afsæt for byens kulturelle udvikling. Her findes en række fag, der understøttes af kreative uddannelser med kunstnerisk islæt, men som først og fremmest skal realiseres indenfor en markedsøkonomi. Der tales meget om, at disse kreative erhverv er afhængige af at være synlige og af at agere og arbejde både i forhold til klynger og i forhold til tværgående klynger og netværk.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Alle fag er stærkt internationalt orienterede, og dermed er internationale traditioner og forbindelser meget afgørende.
Anders Geert-Jensen Christian Lausten Sørensen
1
De kreative fag er gået fra at være af perifer interesse til at være langt mere centralt placeret i kommunernes udviklingsplaner. I Århus, som andre steder, er det både det erhvervsmæssige potentiale og det kreative potentiale, der er drivkraften bag ønsket om at skabe bedre rammebetingelser for de kreative fag.
Connie Jantzen Lars Davidsen
Designit Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling Bymuseet Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lynfabrikken NyX Institut for Æstetiske fag, AU Billedkunstner NyX Videncenter for Design og Business Federation of Danish Textile and Clothing CAVI/TEKNE IT firma programør Socialistisk Folkeparti i Århus Unity Studios institut for Æstetiske Fag, AU Salling BYI Århus Kommune Århus Kommune, Teknik og Miljø Kiloo Under Århus Institut for Design, Arkitektskolen Aarhus Schmidt Hammer Lassen k/s Strategy Lab , ASB Kollision Erhverv, By og Viden. Århus Kommune NyX NyX
Med 2000 arkitekter og formentlig mellem 1000 og 2000 professionelle i de øvrige fag udgør området et afgørende potentiale for Århus. SWOT-deltagerne kom fra alle hjørner af området - fra enmandsvirksomheder til de store arkitekt- og designvirksomheder, som er kernen i miljøet, fra netværk og landsorganisationer samt fra uddannelsesinstitutionerne, eksempelvis Arkitektskolen Århus. Refleksionerne over byens styrker gik på, at der er stærke klynger indenfor arkitektur og design med henvisninger til undersøgelsen af Arkitekturklyngen i Århus, der fremhæver Arkitektskolens nøgleplacering. Med Tekos udviklingsplaner i Århus er potentialet for design og mode forøget væsentligt. Et tilsvarende miljø er skabt omkring Katrinebjerg, hvor forskning, undervisning og kunstnere tager afsæt i nye medier som udtryks- og kommunikationsform. Der var bred enighed om, at byens ansigt, appel og tiltrækningskraft var essentiel for de kreative erhverv. Man mente, at der var en mulig konflikt eller uoverensstemmelse mellem ønsket om at være en ”kreativ by” og byens markedsføring som et venligt og familievenligt besøgsmål. Spørgsmålet om manglende karakter og ”cutting edge” blev fremhævet. En dominerende problemstilling er ”tab” af kreativitet, når unge forlader byen efter endt uddannelse. Der efterlystes bedre iværksætterordninger og vejledning. Der var stor interesse for at søge flere tværgående samarbejdsforløb i byen, hvor byens tæthed med hensyn til størrelse og
Lasse Schuleit Maria Funch Mogensen Astrid B. Steffensen Birthe Havmøller Charlotte Dorrit Bøilerehauge Jesper Green Frost Morten C. Lervig Lone Mørk Allan Kirkeby Anders Troelsen Jens Severin Knud Jantzen Peter Bertelsen Jacob Møller Jonatan Marcussen Jørgen Rasmussen Kasper Frandsen Tina Broberg Tobias Løssing Christina L. Sørensen Julius Nørby Louise Jensen
1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4
uformelle netsværkskarakter kunne udnyttes. Og der lød en opfordring til både virksomheder og offentlige partnere om, at der skal mere konkret handling til for at skabe fremdrift. Endelig var der klare opfordringer til, at byen er nødt til at prioritere, og her savner man en mere håndfast holdning, således at man ikke forsøger at holde alt og alle i gang samtidig. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Se på mulighederne for at skabe flere kreative centre som ”Lynfabrikken”. Anvende denne tankegang i en mere strategisk plan med henblik på at skabe kreative mødesteder (fx Gellerup, De Bynære Havnearealer).
-
En opfordring til både Borgmesterens Afdeling og Kulturforvaltningen om at gå sammen omkring en specifik udviklingsplan for de kreative erhverv med afsæt i den forestående Kortlægning af Århus 2009.
-
Bruge erfaringer fra ”Creative Amsterdam” og ”Creative Berlin” for at skabe konkrete platforme, som internationalt kan være med til at åbne døre for det kreative Århus.
-
Tankerne omkring AND (Arkitektur, Ny teknologi og Design) kan blive helt centrale i forhold til at skabe bedre rammer for arkitektur og design, men kan også være med til at styrke Århus’ renommé som en kreativ by.
-
At man fastholder de nævnte fag som udgangspunkt for en detaljeret kortlægning ift. 2017.
Bord 1 Undertema: Synlighed
Bord 2 Undertema: Inspiration
S
W
O
T
Bord 3 Undertema: Kvalitet
Bord 4 Undertema: Talent
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 11: BØRN OG BYEN Introduktion
Århus Kommune har et klart ønske om at skabe optimale muligheder for børns trivsel, og børnekultur fylder meget i byens kulturliv. En talstærk række af byens kunst- og kulturinstitutioner deltog i workshoppen sammen med egentlige børnekulturinstitutioner og repræsentanter fra Børn- og Unge-forvaltningen, Århus Kommunes Biblioteker mm. Udover byens rammer og muligheder for at understøtte det skabende og legende barn gennem kultur, diskuterede vi desuden, hvordan byen fungerer fysisk for børn. Den gennemgående holdning blandt deltagerne var, at mens Århus har virkelig gode forudsætninger for at kunne udvikle en fremragende platform for børnekultur og på trods af, at der findes en række markante børnekulturcentre og institutioner, er der en række grundlæggende problemstillinger, som trænger til at blive tacklet. Byens størrelse giver mulighed for at realisere et mangfoldigt udbud af projekter til børn. Det være sig på teater- eller musikområdet, billedkunst mm. Imidlertid er byens geografiske udstrækning en hæmsko for tilgængeligheden. Den skaber en transportmæssig og mental afstand til mange aktiviteter. Der er ikke plads til den store variation i tilbud i lokalsamfundene. Der er ikke lige tilgængelighed til hverken faciliteter eller aktiviteter, og den geografiske og sociale skævhed er en blokering. For børn er geografisk nærhed altafgørende for deltagelse og aktivering. Der meldes generelt om manglende midler og savn af et politisk fokus og commitment. Resultatet er, at der er for høj brugerbetaling, og dette skaber grundlag for social ulighed. Der savnes viden og bevidsthed om værdien af kulturel og æstetisk dannelse for børn. Århus kendetegnes ved, at der findes gode faglige – formelle som uformelle - netværk for de voksne aktører på børneområdet. Børnekulturnetværket er både engageret og bevidst om dets rolle og ansvar. Her er mange engagerede og dygtige ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden. Børnekulturhuset og bibliotekerne er generelt en styrke, der støtter projekter både centralt og decentralt. Synlighed er et centralt emne, og det blev debatteret meget. Synlighed for professionelle imellem, men i særdeleshed for børneinstitutioner og borgere generelt. Hvor finder man en oversigt over arrangementer, undervisning, projekter mm.? Mange taler for, at en fælles børneportal på nettet ville løse mange kommunikationsproblemer. Der blev også peget på introduktion af den norske model med en ”Kulturel Rygsæk” til alle børn. Magistratsstrukturen opleves generelt som en hæmsko - især hvad opretholdelse af fødekæden angår - og her var der et opråb til Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice til at samordne indsatsområder. Der savnes plads til børns egen kultur. Børnene kunne bruge flere ”frie” (voksenfrie) oplevelses-muligheder. Og man kunne vælge at knytte børnekultur til alle kunstfaglige institutioner i byen.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Kirsten Dyhrberg Grønne Laura Ræsgaard Malene Bundgaard Niels Jensen Per Weile Bak Rui Monteiro Birgit Pedersen Gunnild Bak de Ridder Hanne Algot Jepsen Lene Juul Langballe, Lone Jensen Marianne Katborg
Lokalbibliotekerne i Århus Cyberhuset i Mejlgade Cyberhuset i Mejlgade Cirkus Tværs Århus Symfoniorkester Mediehus Århus ARoS Århus Musikskole Århus Billed- og Medieskole Den Jyske Opera, Socialistisk Folkeparti i Århus Videncenter for Rådgivning & Specialpædagogik, Århus Kommune Arkitekt Børn og Unge, Århus Kommune Medlem af Kunstrådet Århus Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Gellerupscenen DramatikVærket Freelance Socialistisk Folkeparti i Århus Fourhands Film Lokalbibliotekerne i Århus Børnekulissen Teater Refleksion Filurens Teaterskole Videncenter for Integration, Århus Kommune
1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2
Birgitta Schøndorf Irena Kjærgaard Jens Krogsgaard Karen Marie Demuth Lisbet Lautrup Malene Hedetoft Pernille Stentoft Therese Isho Aage Rais-Nordentoft Britta Bitsch Erik Foged Mariann Ågaard Sune T. Sørensen Teis Trane
3 3 3 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4
Et egentligt børnekulturcenter blev også efterlyst med udgangspunkt i Brobjergskolen. Byens fysiske planlægning og indretning burde i højere grad indtænke børnenes behov. Der mangler både utraditionelle pladser og aktivitetssteder, ruter og mulighed for at skabe større mobilitet i byen. Forslag om gratis bustransport i forbindelse med kulturog undervisningsaktiviteter blev fremlagt. En egentlig ”børneguide” eller et ”kørekort” til Århus var en oplagt måde at synliggøre og informere om aktiviteter på. Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad er det, de gerne vil?! Århus burde være mere imødekommende overfor tilrejsende børnefamilier, der ønsker at opleve byen. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
I forbindelse med udvikling af ”kulturportal” bør behov for at etablere en samlet, fælles børnekultur-portal/website undersøges.
-
Idéen om en ”kulturel rygsæk” kunne udvikles.
-
Tanken om et centralt beliggende børnekulturhus burde fremmes og understøttes.
-
Århus 2017’s kortlægningsaktiviteter burde tage afsæt i børnenes egne holdninger og undersøgelser, og man foreslår en fælles indsats, som omfatter lokale ”kortlægninger” via bl.a. skolerne, hvor Magistratsafdelingen for Børn og Unge involveres.
BORD 1 Undertema: Formidling
BORD 2 Undertema: Organisatorisk
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold
BORD 4 Undertema: Rammebetingelser
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Introduktion
Idræts- og sportssektoren er i en forandringsproces. På den ene side oplever man stigende professionalisering omkring eliteidræt og forøget fokus på idræt som oplevelser/events. Men selv om samspillet med medierne inviterer til en markant stigende interesse for idræt, er det måske en passiv interesse – som tilskuer? I den anden ende af skalaen ser man i stigende grad idræt som en integreret del af ungdomskulturen, hvor street-basket, skatere, klatrere og hiphoppere sammen med musikken danner en street-kulturbevægelse. Byen i sig selv er på vej til at blive en idrætsbane, og derfor er planerne om en idrætsrambla og andre bevægelsesruter i byen centrale. Imellem disse to poler finder der en stigende grad af uorganiseret idrætsudøvelse sted. Ofte med individet i centrum, på bekostning af de traditionelle foreningsbaserede aktiviteter. Samtidig er sundhed blevet et centralt begreb i dagens Danmark, hvor kropskulturens wellness-bølge placerer kroppen på (selv) oplevelsesdagsordenen. DGI har som konsekvens af disse tendenser også gennemtænkt sine aktiviteter, herunder de nye kropskultur-centre, hvor der er vidtfavnende aktiviteter for alle aldre og samfundslag. På trods af, at idræt næsten ikke har figureret i tidligere Kulturhovedstadsprogrammer, er der derfor al mulig grund til at se de oplagte tværgående relationer mellem byrum, ungdomskultur, naturoplevelser og sundhed som afsæt for en innovativ programtænkning. Århus har historisk tradition for et omfattende og organiseret idrætsliv. Med såvel bredde som elite, hvor alle aldersgrupper tager del. Deltagelse og selvorganisering er langt større end i København og mange andre byer i Danmark. Århus har i forhold til sin størrelse mange foreninger indenfor området og pga. den omgivende natur helt unikke forhold for idræts- og sportsudøvelse. Netop natur og vand giver gode muligheder for selvorganiseret idrætsøvelse. I det hele taget er det vigtigt, at man satser på en mere fysisk aktiv befolkning. Statistikken viser i disse år et fald i idrætsudøvelse, især når folk kommer i 40’erne, hvor man har så meget andet at se til i tilværelsen. Mens dyrkningsintensiteten stiger, når man igen har tid efter årene på arbejdsmarkedet. De seneste undersøgelser peger på, at folk i højere grad end tidligere fortsætter med at dyrke en eller anden form for idræt til langt efter pensionsalderen.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Finn Lyck Peter Kjærgård Rasmus Korsaa Steffen Wich Verner Møller Claus Rasmussen
Sport Århus Events Atletion Sportzlife ESAA Institut for Idræt, AU Sundhed & Omsorg, Århus Kommune Idrætshøjskolen i Århus Idræts Daghøjskolen IDA Idrætscentrene, Århus Kommune Hasle Bakker Århus Kommunes Idrætscenter Århus Kommunes Idrætscenter Sport og Fritid, Århus Kommune DGI Sportzlife Center for Idræt og Arkitektur, KU Coastzone DGI, Østjylland Sport og Fritid, Århus Kommune Idrættens Analyseinstitut
1 1 1 1 1
Henrik Løvschall Lars Lerche Palle Konnerup Helge Meier Jacob Lauesen Johanne Munch Niels Rask Søren Møller Christine Stitz Karen Thorkenholdt
Århus står stærkt som idrætsby. Her er et solidt fundament at bygge videre på og udvikle. Men idrætsverdenen har bestemt også arvegods at gøre op med, som kræver både nytænkning og nye organisationsformer.
Lotte Bülow Madsen, Lotte Jensen Sanne Lindberg
Netop fordi der er tale om vidt forskellige former for idræt og sport, savnes der synergi mellem de mange aktiviteter og projekter.
Henrik Brandt
2 2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4
Svage befolkningsgrupper svigtes, og der er for få åbne faciliteter for de uorganiserede udøvere og nye idrætsformer. Her er de unges ønske om en skaterpark et centralt punkt, hvor ungdomspolitik og idrætspolitik kunne mødes. Talentmassen er stor – også blandt unge fra universitetet og de andre uddannelsesinstitutioner. Men man må også lære at inkludere den multietniske del af befolkningen og street-kulturen. Der var enighed om, at der må gøres en større indsats for bred formidling og motivering i det hele taget. Vi lever i en eventkultur, og ’tivoliseringen’ af idrætten er faretruende. Mange vælger at se på sport som underholdning i stedet for selv at deltage aktivt. Planerne omkring en multihal har været diskuteret meget, og indtil videre er planerne sat på stand by. I den forbindelse er det nærliggende at tænke regionalt, hvor Herning og andre byer allerede er nået vidt. Spørgsmålet er, om ikke regional konkurrence burde afløses af regionalt samarbejde. Her er der allerede gode erfaringer at hente fra internationale stævner i regionen. Der er brug for en øget vidensdeling omkring det organisatoriske. Større gennemskuelighed i forhold til kommunen. Fokus på det multikulturelle og den uorganiserede idræt i det hele taget. Foreningslivet kan ikke løfte alle de aktuelle udfordringer alene, og der er brug for nye samarbejdsformer mellem det offentlige og foreningerne for at udvikle nye driftsformer og netværk.
BORD 1 Undertema: Elite/professionel sport/oplevelsesøkonomi
BORD 2 Undertema: Sundhedsorienteret idræt/fitness-sektoren/ institutioner
Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Århus bør sikre støtte til samarbejde på tværs af kultur, idræt og viden for at skaffe store internationale konkurrencer, messer og events til byen.
-
Der bør initieres en tværgående indsats, hvor byens torve og ruter indgår i en større samlet plan for, hvordan byrum kan anvendes til idræt og bevægelse. Her er ”Bevæg Århus” et oplagt startpunkt.
-
Der bør udvikles flere måder at støtte den uorganiserede idræt på, for at sikre at den ikke alene baseres på kommercielle vilkår.
-
Der bør udvikles en integreret ungdomskulturpolitik, hvor idræt, kultur, byrum og rammer forholdes til hinanden indbyrdes.
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Foreningsidræt
BORD 4 Undertema: Selvoganiseret idræt/livsstilsidræt
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Introduktion
Forfatterens og dermed litteraturens rolle og synlighed i samfundet er under forandring i forhold til den traditionelle form. Samtidig er hele formidlings- og læringsområdet under konstant revurdering med hensyn til bl.a. brug af nye medier sammenkoblet med en ny opfattelse af vidensoverførsel i samfundet generelt og et langt mere individuelt udgangspunkt i definitionen af borgere, brugere eller kunder. Bibliotekernes funktion i samfundet er under radikal forandring. Netop planerne omkring Multimediehuset i Århus som fremtidens storbybibliotek åbner for enestående udviklingsper-spektiver, hvor individuel læring, oplevelse og social interaktion kommer på dagsordenen. Litteratur nævnes som en af de tre kunstarter, der skal danne basis for Godsbaneprojektet. Multimediehuset ved havnen åbner i 2015. Dermed er der udsigt til nye væsentlige platforme, hvor litteraturen kan styrkes. Samtidig er ansættelsen af en litteraturkonsulent også et vigtigt fremskridt, som bør prioriteres. SWOT-workshoppen forsøgte både at se på den skabende og formidlende litteratur, bibliotekets nye rolle og den debatskabende og demokratiske funktion, som litteratur fortsat har. Litteraturmiljøet har organisationer med en høj kvalitet, som fx Litteraturen På Scenen og Poetklub Århus. Byen er overskuelig, og man kender hinanden. Mange forfattere er i dialog med deres læsere/ publikum gennem oplæsninger og debat i fora som ovennævnte organisationer – og der afholdes arrangementer bl.a. på nogle af byens spillesteder, på bibliotekerne, på Lynfabrikken og ved litteraturfestivaler. Men der er et ønske blandt mange forfattere – etablerede, som up and coming – og fortsat et behov for et fælles samlende hus, et ”litteraturhus” med forfatterværksteder og forfatterskole. Modeller findes der mange af, bl.a. i Tyskland og England. Et sted, som i højere grad kunne sætte fokus på litteraturen, og hvor man kunne samle kræfterne og deles om sine erfaringer med kolleger og læsere. Huset vil kunne placeres på Godsbanen eller i det kommende Multimediehus. Håndtering af Godsbanen i forhold til litteraturområdet er svært, da der er tale om et skrøbeligt miljø baseret på individuelle kunstnere, der ofte arbejder isoleret. Derfor er tanken om et hus eller en platform i et hus nærliggende som en ramme for viden, profilering og sociale aktiviteter. På trods af, at der er kulturpolitisk opbakning fra Århus Kommune, savnes der en klar holdning fra kommunen. Efter gennemførelse af en større undersøgelse af litteraturen i byen for nogle år siden, savnes der en opfølgning og en klar stillingtagen. Der er en klar fornemmelse blandt forfattere af at blive ”marginaliseret”.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Lene Rikke Bresson Lise Kloster Gram Stig Pedersen Birgitte Kjær Christina Faaborg
Forfatter Århus Kommunes Biblioteker Forlaget Siesta Århus 2017 Århus Litteraturfestival Vild med ORD Litteraturen på Scenen Medlem af Kunstrådet Århus Tranbjerg Bibliotek Afdelingen for Æstetik og Kultur, AU Poetklub Århus Litteratur på Scenen Poetklub Århus Århus Kommunes Biblioteker Århus 2017 Statsbiblioteket Århus
1 1 1 2
Robert Christensen Søren Jessen Dorthe Larsen Jørn Erslev Andersen, Lise Dilling Mathias Kokholm Michael Persson Britta Bitsch Martin Lai Andersen Rolf Hapel
2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4
Der findes i Århus et ungt vækstlag samt i det hele taget mange, der arbejder med ord og kommunikation, og således kunne begrebet ”litteratur” udvides. Litteratur er udgangspunkt for teater, musik, film/medier samt reklame- og kommunikationsindustri, og forbindelse til disse områder er vigtigt. Der sker meget omkring de nye IT-baserede medier og elektroniske platforme i kraft af institutioner som Alexandra Instituttet og CAVI. Flere deltagere var optaget af en mulig netportal for litteratur. Der efterlyses internationalt vingefang. Dette kunne være i form af et sted, der kan opfylde forskellige internationale funktioner, som fx Husets Forlag tidligere tog sig af. Vild med Ord var et godt initiativ, men samtidig viste det, hvor svært det er at tiltrække mange mennesker til kvalitetsarrangementer. I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning. Der netværkes udenfor byen med fx Berlin og Norge. Litteraturen lever på tværs af territorier.
BORD 1 Undertema: Formidling
BORD 2 Undertema: Organisatorisk
Den internationale gennemstrømning af forfattere bl.a. via universitetet bliver slet ikke markeret nok i medierne. Og det er en skam! Der er behov for mere holdspil og mindre klatspil fra pressen. Forbindelsen mellem universitetet og litteraturmiljøet i byen bør styrkes. Det er ikke tilfredsstillende i det lange løb at satse på, at det er frivillige ildsjæle, der påtager sig de store opgaver. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
En konkret opfølgning på den eksisterende rapport om litteratursektoren, og der opfordres til en litteraturpolitik.
-
Det er afgørende for det litterære miljø, at der laves en platform for forfattere mm., og at denne platform inddrages i processen omkring Godsbanen: Det kunne evt. være starten på et litteraturhus, hvor samarbejdet i miljøet koordineres.
-
Mulighed for ”Artists in Residence”-programmer samt rejsestipendier for forfattere.
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold
BORD 4 Undertema: Rammebetingelser
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk