http://www.aakb.dk/files/att/projektansoegning_unge_uden_ungdomsuddannelse

Page 1

Projektansøgning til projekt ”Unge Uden Ungdomsuddannelse” Generelle oplysninger Ansøger: Århus Kommunes Borgerservice og Biblioteker, Lokalbibliotekerne L. Feilbergs Vej 7 8230 Åbyhøj

Kontaktpersoner: Britta Bitsch, Chef for Lokalbibliotekerne, tlf.89409501 Mail: bbi@aarhus.dk Adresse: som ovenfor Margit Johansen, Integrationskonsulent, tlf.89409506 Mail: marjo@aarhus.dk Adresse: som ovenfor

CVR-nummer:55133018

Økonomisk/juridisk ansvarlig Chef for Lokalbibliotekerne i Århus Kommune Britta Bitsch, kontaktoplysninger se ovenfor Projekttitel Projekt ”Unge Uden Ungdomsuddannelse” Samarbejdspartnere Århus Kommunes UU-Vejledning, Århus Kommunes Børn- og Unge magistrat ved antropolog Peter Lilleheden, Videnscenter for Pædagogisk udvikling, Unge og Klubområdet Samarbejdspartnere der skal etableres kontakt til i projektets første fase: 10 klassecentrene, Globus 1 i Gellerup(sports- og fritidscenter), Ungdomsuddannelser i Århus, EGU’en i Århus, VIA-University College (de regionale professionsskoler), Unge Byrådet, Nydansk Ungdomsråd, Ungdomsklublederne i Århus V, Århus S og Århus N, Opgang 2 (teater for unge i aktivering), Århus Filmby som har et projekt ift. samme målgruppe, Vejledningscenteret i Gellerup som har etniske minoritetsunge og deres

1


forældre som målgruppe, Det Boligsociale fællessekretariat og boligsociale medarbejder i områderne, hvor projektbibliotekerne er. Projektudgifter egen finansiering Medarbejdere Projektmedarbejder Projektledelse/sparring m.m. Projektgruppemøder m.m Sekretær- og økonomimedarb. støtte

SMB bidrag 500.000

85.000 25.000 15.000

Totaludgift ift. medarbejder

625.000 heraf søges om 500.000

Projektudgifter Mødeudgifter Administrationsudgifter herunder revision Materialer PR ift. målgruppen

5.000 8.500 10.000 10.000

Totaludgifter ift. projektet

10.000

43.500 heraf søges om 10.000

Evaluering og formidling Sparring ift. evalueringforløb Evalueringsrapport og idekatolog tryktudgave Elektronisk idekatalog Temadag Totaludgifter ift. evaluering+formidling

20.000

8.000

10.000 5.000 40.000

83.000 heraf søges om 55.000

DET SAMLEDE ANSØGTE BELØB ER 565.000 KR. AF ET SAMLET BUDGET PÅ 751.500

Resumé af projektet Projekt ”Unge Uden Ungdomuddannelse” vil via et bredt samarbejde afdække og udvikle modeller og koncepter for, hvordan bibliotekerne kan spille en rolle ift. gruppen af unge uden en ungdomsuddannelse. Modellerne og koncepterne skal være biblioteksservices, der har afsæt i 1)læringsaktiviteter og 2) aktiviteter, der giver sociale og kulturelle kompetencer. Det sidste for gennem en empowerment tilgang at styrke de generelle medborgerskabs- og dannelseskompetencer for derigennem at understøtte mestringen af et uddannelsesforløb både fagligt, socialt og personligt. Lokalbibliotekerne i Århus Kommune vil igennem projektperioden opbygge en viden inden for ungeområdet generelt og en specifik viden omkring de unge uden en ungdoms uddannelser. Viden som skal omsættes i såvel nye former for tiltag som i en videreudvikling af mere kendte tiltag. Der vil være opmærksomhed på, hvad der er bibliotekets kompetencer og indsatsfelt i forhold til målgruppen og hvor det er viden om andre tiltag, vi

2


skal kende til for at henvise til dem eller måske samarbejde med og invitere indenfor, som det ligger i medborgercenter modellen. Da analyse og afdækningsfasen minimum tager 1/3 af projektperioden sandsynligvis mere, vil modeller og koncepterne ikke være gennemprøvet, revideret og gennemprøvet igen, derfor ville en længere projektperiode være ønskelig, hvis det er muligt.

Projektbeskrivelse og projektplan Baggrund. Næsten alle unge starter en uddannelse, dog er det kun ca. 80 %, der færdiggør den. Det er regeringens mål, at mindst 95 % af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I en situation på arbejdsmarkedet, hvor de ufaglærte jobs forsvinder, er det afgørende at alle får en mulighed for at gennemfører en ungdomsuddannelse eller kortere faglige kursusforløb. Hvilken rolle har bibliotekerne så i denne målsætning? Svaret er entydigt; at bibliotekerne har en rolle qua vores grundlæggende serviceindsatser, der spænder over videns – og informationsformidling, lærings- og dannelsesaktiviteter til medborgerskabsaktiviteter og initiativer, der giver kompetente borgere. Derfor har biblioteket også en rolle i den samlede indsats for at tilbyde noget relevant til de unge, der ikke gennemfører en uddannelse. Den primære måde bibliotekerne kan hjælpe er igennem en opbygning af relevant kompetencer - faglige såvel som sociale- og dannelsesmæssige. Det er en gevinst for biblioteket at få sat fokus på dets rolle ift. gruppen af unge uden uddannelse, både inden for egne rækker, men lige så vigtigt over for eksterne samarbejdspartnere, så vi også tænkes ind i deres projekter og initiativer. Derfor er det afgørende at få etableret et bredt samarbejde med andre aktører, så vi så kvalificeret som muligt kan sætte ind med relevante tiltag over for de unge sat ind i bibliotekskonteksten. Målgruppen De 20 % af unge, som ikke gennemfører en uddannelse er en broget skare, nogle af dem har en psykisk diagnose(depression, ADHD o.lign.), andre har ikke de nødvendige faglige kompetencer på grund af mangelfuld skolegang eller de har mangelfulde sproglige kundskaber. Gruppen er endnu mere broget end disse eksempler og derfor vil en indsats i forhold til de unge uden uddannelse ikke kunne nå dem alle, det kræver en social indsats. Desuden rummer målgrupper både drenge og piger men især drenge og en del af dem er drenge med en etniske minoritetsbaggrund. For at afgrænse projektet men samtidig sigte mod den største del-gruppe, så vil vi i projekt ”Unge Uden Ungdomsuddannelse” have primært fokus på de unge mænd uanset etnicitet. Det betyder, at vi vil tilrettelægge aktiviteter ift. de unge mænd, men de unge kvinder vil ikke være udelukket fra aktiviteterne.

Vi forventer også at der med den målgruppe kan være en spin-off ift. den gruppe store drenge/unge mænd, som i perioder skaber uro og ballade på nogle biblioteker.

3


Formålet Formålet med projektet er at give de unge en positiv oplevelse omkring læring og dannelse. De fleste af de unge i målgruppen har dårlige oplevelser fra folkeskolen, derfor vil én del af bibliotekernes opgave være, at give de unge mod på læringsaktiviteter, så de genvinder selvtillid ift. sådanne aktiviteter. Det er nemlig en forudsætning for at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller anden kompetencegivende aktivitet. Med en empowerment tilgang kan vi være med til på nogle felter at få dem til at genopdage egne ressourcer, så de på sigt kan tilegne sig de fornødne kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Det vil også være aktiviteter, der styrker deres sociale- og kulturelle kompetencer, så de kan fungere i det zappe-system, som uddannelsessystemet er med til- og fravalg af fag, skiftende klasser fra fag til fag osv. Bibliotekstilbud der kan indgå i de unge identitetsdannelse kan være med til at give dem troen på at de kan. Tilbuddene kan give de unge viden og erfaring om at der er redskaber, som kan gøre det mere overskueligt at give sig i kast med en uddannelse. Sidst men ikke mindst vil de vide at biblioteket bl.a. er et af de steder, hvor de kan hente hjælp ift. faglige. Metode Lokalbibliotekerne i Århus har stor erfaring med at implementere empowermentstrategier i sine projekter og projekt ”Unge Uden Udannelse” vil som nævnt benytte denne metode tilgang. Med empowerment 1 forstår Århus Kommunes Biblioteker en metode, som styrker de unge til at tage ansvar og genvinde initiativ og kontrol over eget liv, de skal have redskaber til en kvalificeret selvbestemmelse. Det er derfor et grundlæggende og helt afgørende afsæt for projektet, at de unge får et medansvar og en aktiv rolle i projektet ift. det nærmere projektindhold, rammer for afvikling osv. Det bliver vigtigt at det er læringstilbud og ikke indlæringsaktiviteter. Derfor vil vi også bruge brugerdreven innovation til at afdække de unges behov og ønsker om konkrete tilbud, bibliotekerne kan tilbyde. Evaluering Evalueringen vil være en integreret del af forløbet og tilrettelagt så det matcher målgruppen og bliver en del af læringen, såvel for os som for de unge. Ved projektets afslutning vil der blive udarbejdet en samlende evalueringsrapport, der også vil rumme ’gode refleksioner’ og ’idekatalog’ til kollegaerne på resten af landets biblioteker. Succeskriterier, primære: • 50 unge deltagere i projekterne i implementeringsfasen i foråret • Et samarbejde med de unge, som udmønter sig i konkrete projekter, • Der bliver etableret pilotprojekter i 3 forskellige byområder i Århus. Formidlingen af resultaterne vil blandt andet ske via artikler til relevante tidsskrifter.

1

”en proces hvor enkelte individer, grupper, organisationer og lokalsamfund skaffer sig magt over egen situation og engagerer sig i og anvender demokratiske beslutningsprocesser i lokalsamfundet i et forsøg på at påvirke egne livsbetingelser”, Rappaport 1987:121

4


Organisation Projektejer er Britta Bitsch, leder for Lokalbibliotekerne i Århus Kommune. Derudover vil projektet være organiseret således, at der vil være en projektgruppe, bestående af integrationskonsulent Margit Johansen samt afdelingslederne for de involverede biblioteker - der vil blive involveret 3-4 biblioteker, som ligger i tilknytning til udsatte boligområder i forskellige dele af Århus. Desuden vil der være en ressourcegruppe, bestående af eksterne eksperter (både i og uden for kommunen), som projektmedarbejder og projektgruppe kan inddrage. Den daglige gennemførelse af projektet skal varetages af en projektmedarbejder, som ansættes til dette projekt. Vedkommende vil være tovholder i projektet med sparring, supervision m.m. fra integrationskonsulenten. Forløb Projekt ”Unge Uden Uddannelse” er delt op i to faser. Den første fase er en vidensindsamlingsfase, som gennemføres hen over efteråret 2010. Den anden fase vil være udviklingsfasen, hvor bibliotekerne vil afprøve konkrete tiltag, som skal sikre de unges læringsog dannelsesproces. I vidensindsamlingsfasen vil vi bl.a. afklare: • • • •

Hvor stor en gruppe arbejder vi med? Hvem arbejder ellers med denne gruppe? Hvilken arbejdsform er den bedste at arbejde med i forhold til de unge? Bruge metoder til brugerdreven innovation for at inddrage de unge i udviklingen

I denne fase vil vi indsamle relevant viden på området, rådføre os hos eksperter i unge og ungdomsuddannelser for derved at få indkredset hvilken rolle bibliotekerne har som videns- og dannelsesinstitution i forhold til netop denne målgruppe. Vi vil gennem brugerinddragelsesprocesser afklare, hvilke initiativer der kvalificeret kan sættes i gang, hvilke rammer der skal til og hvordan pilotprojekterne kan implementeres. Vores samarbejdspartnere vil for eksempel være EGU’en, UU-vejledningen eller FU, som alle har erfaringer med målgruppen, både på det teoretiske plan, men også på det praktiske plan. Vi forventer at afsættet for vores udviklingstiltag vil være 2x2, ment på den måde, at der vil være en hoveddel som har afsæt i 1)kvalificeret handlingskompetence og en del 2)som har afsæt i kvalificeret selvbestemmelse. Det betyder at vi ud fra den viden vi indhenter i afdækningsfasen, vil skulle iværksætte tiltag omkring de to hovedtemaer. Virkeligheden vil måske pege på noget andet men lige nu forestiller vi os at det kunne se sådan ud: 1) kvalificeret handlingskompetencer • IT-kompetencer: o Bibliotekets rolle vil her være at tilbyde grundlæggende IT-kompetencer i skriveprogrammer, billedbehandlingsprogrammer o.l. o Database kendskab og informationssøgning o IT som genvejen til faglig viden

5


Generelle videnskompetencer: o Bl.a. igennem tilbud om hjælpemuligheder for læsesvage o Ligeledes om hjælpemuligheder for unge med skrivevanskligheder o Hjælp til unge, som har svært ved dansk (personer med Dysleksi)

2) Kvalificeret selvbestemmelseskompetencer • Kulturelle kompetencer: o Ved brug af empowermentstrategier kunne bibliotekerne måske tilbyde oprettelsen af læsekredse som en måde at lave social inklusion 2 . o Limboland: et integrationsprojekt i samarbejde med Zentropa, og som har for øje at inkludere de svært stillede unge i det danske samfund. Projektet bliver afholdt igennem efteråret på biblioteker landet over, og de erfaringer bibliotekerne får fra projekt Limboland vil kunne bruges som grundlag til projekt ”Unge Uden Uddannelse” og måske kan der bygges videre på det. •

Netværkskompetencer: o Hjælp til udarbejdelsen af strategier til skabelsen af sociale netværk med andre unge. Dette kunne bl.a. hjælpe unge, der ikke har de fornødne sociale kompetencer til at klare sig i et dansk skolesystem, som nødvendiggør stærke kompetencer inden for opbyggelsen af sociale netværk.

De konkrete tiltag vil blive iværksat og afholdt igennem foråret og forsommeren 2011.

Med denne projektbeskrivelse ansøges der om 565.000 til projektet Unge uden en Ungdomsuddannelse

Ansøger

Britta Bitsch Chef for Lokalbibliotekerne Århus Kommunes Borgerservice og Biblioteker

2

Inspireret af et læsekredsprojekt fra England skal vi i lokalbibliotekerne i gang med at etablere Læsekredse som social inklusion ift. målgruppen af etniske kvinder med svage boglige traditioner, det kunne være spændende at afprøve det redskab ift. gruppen af unge mænd også

6


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.