1 minute read

SCHUBERT & BRAHMS

Torsdag 7. september 2023 kl. 19.30

Koncertsalen i Musikkens Hus

Advertisement

Dirigent Joshua Weilerstein

Solist Jeremy Denk, piano

Program

Caroline Shaw

Franz Schubert

Johannes Brahms

Entr’acte Symfoni nr. 8 – Den ufuldendte

Klaverkoncert nr. 2

Ufuldendt symfoni og et udvidet klaverværk

Den amerikanske komponist Caroline Shaw er et spændende bekendtskab, der musikalsk favner utroligt bredt og konstant bryder barrierer mellem genrer. Aftenens værk er inspireret af Haydns menuetter fra Strygekvartetterne, op. 71 – stilarter mødes på tværs af tid, men det er umiskendeligt klassisk musik.

Symfoni nr. 8 – Den ufuldendte er komponeret af en mand i dyb kunstnerisk krise. Franz Schubert levede i Wien på samme tid som Beethoven, som overskyggede alle. Schubert søgte sit eget symfoniske udtryk, og man mærker hans indre kamp – både i den dramatiske 1. sats og i den smukke, lyriske 2. sats.

Brahms klaverkoncert er udvidet til fire satser – og hvilke fire. Klaveret bliver inddraget som en naturlig del af orkesteret, så koncerten bliver den perfekte symbiose mellem Brahms alvorsfyldte symfoniske udtryk og en perlerække af virtuose passager, hvor pianisten virkelig har travlt. Et krævende værk, hvor den prisvindende pianist Jeremy Denks talent foldes fuldt ud.

This article is from: