1 minute read
DVORÁK & NIELSEN
Torsdag 28. september 2023 kl. 19.30
Koncertsalen i Musikkens Hus
Advertisement
Dirigent Joshua Weilerstein
Solist Stephen Isserlis, cello
Program
Antonin Dvořák
Frederick Septimus Kelly
Carl Nielsen
Cellokoncert
Elegie for strygere Symfoni nr. 4 –Det uudslukkelige
De smukke melodiers koncert
Tjekkiske Hanuš Wihan var koncertmester for cellogruppen i det orkester, der uropførte Dvořáks 9. symfoni, og Dvořák blev så betaget af hans spil, at han skrev cellokoncerten til ham. Den spilles denne aften af den britiske stjerne Steven Isserlis, og man kan glæde sig til at høre, hvordan værket til fulde udnytter celloens evne til at udfolde smukke, varme melodier.
Efter pausen indledes med et lille værk for harpe og strygere, som den australske komponist Kelly skrev til sin ven, den britiske digter Rupert Brooke, som døde bare 27 år gammel. Kelly blev selv dræbt i 1. verdenskrig året efter.
Carl Nielsen skrev sin mægtige 4. symfoni i skyggen af 1. verdenskrig – og mens han selv befandt sig i en stor ægteskabelig krise. Det høres i musikken, der er fyldt med drama og til tider hjerteskærende bevægende. Symfonien kaldes også Det uudslukkelige, for kriserne til trods ville Nielsen skrive et værk, der symboliserede den elementære vilje til liv – en tro på livskraften i os alle. Værket er kendt for duellen mellem de to sæt pauker i sidste sats. Nogle hører også duellen mellem mand og kone.