1 minute read

SIR ANDREW DAVIS & VAUGHAN WILLIAMS

Torsdag 2. maj 2024 kl. 19.30

Koncertsalen i Musikkens Hus

Advertisement

Dirigent Sir Andrew Davis

Solist Paul Watkins, cello

Program

Carl Nielsen

Dmitri Sjostakovitj

Ralph Vaughan Williams

Saga-drøm, op. 39 Cellokoncert nr. 1, op. 107

Symfoni nr. 5

“Jeg er selv så glad for værket”, sagde Carl Nielsen om sin sjældent spillede Saga-drøm, hvor han blandt andet lader de fire træblæsere flyde som fire tankestrømme, der går hver sin vej for til sidst at mødes.

I sæsonafslutningens andet værk handler det om celloen og et af de allersværeste værker, der nogensinde er skrevet for instrumentet. Sjostakovitj skrev det til sin gode ven, Mstislav Rostropovitj, der lærte værket udenad på bare fire dage. Det er ingen ringere end Paul Watkins fra Emerson String Quartet, der er solist i cellokoncerten denne aften.

På podiet er der gensyn med den britiske dirigent Sir Andrew Davis, som i koncertens anden del tager os gennem ligeledes britiske Vaughan Williams smukke femte symfoni. Komponistens to forrige symfonier var præget af de rædsler, han oplevede i ambulancetjenesten under 1. verdenskrig, men med den femte symfoni ånder flere lettet op. Efter en temmelig avantgarde-agtig fjerde symfoni er den femte anderledes meditativ og rolig og fyldt med smuk velklang. Man kan læne sig tilbage, lukke øjnene og høre de store vidder og den smukke natur, musikken beskriver.

This article is from: