SWOT ANALYSE - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Byrum, fysisk identitet, arkitektur og byen
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion
Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops. Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.
Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.
LITTERATUR OG BYEN
IDRÆT, KROP OG BYEN
BØRN OG BYEN
ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN
MEDIER, FILM OG BYEN
SCENEKUNST OG BYEN
MUSIK OG BYEN
BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN
UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN
BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN
MANGFOLDIGHED OG BYEN
DEMOKRATI OG BYEN
HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN
TEMAER:
Trevor Davies, projektleder 2017
BESKRIVELSE AF SWOT:
introduktion
Citater fra debatten ved bordene
SWOT kort
Opsummering
Referat af paneldebatten
Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Introduktion
Omkring temaet byens fysiske identitet blev deltagere fra et bredt felt tiltrukket, og ser man på samtlige SWOT-workshops, var byrum nok et af de meste centrale emner, og det indgik som diskussion i stort set alle temadage. Der var såvel folk, der engagerer sig professionelt med byrum og den mere æstetiske dagsorden, som kulturinstitutioner, der ønskede at udvide deres aktiviteter til byrummet, samt personer og aktiviteter, der i forvejen aktivt bruger byrummet. Byrummet er - mener mange - fremtidens kulturhus, og derved er diskurs omkring byrummet for alvor gået fra at være et spørgsmål om at tage afsæt i funktionelle kriterier og opgaver, til at være et krydsfelt, hvor mangfoldighed, kreativitet, social interaktion, såvel som krav om æstetik og funktion udstilles. Det er ganske enkelt der, hvor byerne i højere og højere grad markerer sig, og hvor alle lag i samfundet skal kunne finde ”deres eget sted”. Krav om fast og formel repræsentation bliver dermed overhalet af krav om dynamik, sanselighed, interaktion og leg. Og dermed er netop byrummet centralt i Århus 2017-tankesættet, fordi her er noget, som er fælles, og som skal udvikles over de kommende år. Ser man på enkelte greb som eksempelvis genåbningen af Århus Å, midlertidige udstillingsrum langs strandkanten, hvor hele byen transformeres og får tiltrængt PULS og nye oplevelsesmuligheder, så ser man netop, hvordan sammenhængen mellem havn, skov og vand træder i karakter gennem kunsten. Der var enighed om, at en kvalitet i Århus er den relativt intense bystruktur, der findes i bymidten, samt den uformelle tone og praksis i byen. Byen kendetegnes ved klart definerede kvarterer, som er med til at give byen et præg af mangfoldighed. Også vekselvirkningen mellem den gamle bykerne, havnearealerne og de grønne lunger i byen medvirker til at skabe en dynamisk sammenhæng. Samtidig var der kritiske røster om den manglende håndtering af kvalitet i det offentlige rum og manglende æstetik og brugsmæssige guidelines. Byen mangler både robuste byrum, som kan håndtere store samlede arrangementer, og byrum, der giver ro og plads. Enkelte store pladser dominerer i byen, men mangler helt at være brugs- og brugerorienterede, eksempelvis Europa Plads, Banegårdspladsen, Bispetorv. Der lød også kritik omkring æstetik generelt. Bl.a. Strøget og indfaldsvejene til byen stod for skud. Den kommende arkitekturplan ses her som et væsentligt og nødvendigt strategisk udspil. Der mangler rum og plads til uformelle aktiviteter og spontane aktiviteter. For mange bygninger er afskåret fra byen, og den gennemgående æstetik er 70´er-præget, forvirret og kedelig.
Deltagere
Tilknytning
Anders Toft Annette Damgaard Bente Lykke Sørensen Birgitta Schöndorf Christian Dietrichsen Dorrit Bøilerehauge Grith Bech-Nielsen
Toft Arkitektur KulturNat Århus De Bynære Havnearealer Arkitekt Innovationskonsulent Videncenter for DESIGN & BUSINESS Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Århus Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Århus Under Århus Institut for Design, Arkitektskolen Århus Exners Tegnestue Visit Aarhus Events Kristine Jensens Tegnestue Kulturforvaltningen, Århus Komune Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Institur for Æstetiske fag, AU KRADS ARCHITECTURE Teknik og Miljø, Århus Kommune Institut for Informations- og Medievidenskab, AU Kommuneplankontoret, ÅK Kollision/CAVI Sleth Modernism Strategy Lab, Aarhus School of Business Akademisk Arkitektforening Østjylland
Hans Felthusen Jonatan Marcussen Jørgen Rasmussen Keld K. Ghozati Kirsten Elkjær Kristine Jensen Lars Danielsen Lisbeth Errboe Svendsen Lone Koefoed Hansen Mads Frederiksen Michael Troelsen Morten Breinbjerg Niels-Peter Mohr Rune Nielsen Søren Leth Tina Broberg Trine Lybech Madsen
Angående ønsket om at være ”storby” var havnens mulighed for at tilføje et afgørende element til byen absolut centralt. Samtidig blev det nævnt, at byen præges af bydele som er ”afskåret” fra bymidten, og her var det ikke overraskende, at Gellerup var et centralt emne. Byens dynamik har meget at gøre med det høje antal studerende i byen og de mange kreative erhverv, der er koncentreret i den indre by. Spørgsmålet omkring kreative zoner blev debatteret en del, samt at sikre mulighed for fortsat at kunne finde bygninger med billig husleje. Skrækvisionen for Århus Havn var en havn renset for alt, der ikke passer ind i den postmoderne arkitekturverden. Referencer til visse havneløb i København (Kalvebod Brygge kontra den anden side – Islands Brygge) blev fremhævet her. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
Forslag om at fremme varieret brug af byrummet kunne indgå i en samlet byrumsstrategi. Udskrivning af idékonkurrencer om udvalgte centrale og decentrale byrum.
-
Forenkling af brugstilladelser til byrummet og opfordring til kulturinstitutioner om at medtænke byrum i deres aktiviteter. Projekter som ”Sculpture by the Sea” og ”Mejlgade for mangfoldighed”, der udfolder sig i byens rum og skaber sociale rum og nye anvendelsesmuligheder på kortere og længere sigt, giver også helt anderledes bud på skulptur og kunst i byrummet, som ellers ofte skaber modstand.
-
En opfordring til at se anderledes på kunst og nye medier i byrummet. Et tema som ”den digitale by” kunne udvikles til at være et kendetegn for Århus. Her går eksempelvis Århus Festuge i front med utraditionelle byrumsprojekter, som skaber nye møder og samtalerum i byen.
BORD 1 Undertema: Formelle byrum
BORD 2 OG 5 Undertema: Uformelle byrum - mellemrum
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Byrummets kultur og praksisformer
BORD 4 Undertema: Byrummets fortællinger og sammenhænge
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Citater fra debatten ved bordene
STYRKER BORD 1 FORMELLE BYRUM ”Åen er et godt eksempel på sammenbinding mellem steder og mennesker Å og havn.” BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Vandet er fælles areal for århusianerne – det skal være tilgængeligt for alle. Det er en af grundværdierne i byen.” ”Mejlgademiljøet med sine mangeartede aktiviter.” ”Afslappethed og uformel tone mellem borgere, politikere og embedsmænd.” BORD 3 BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Over 40.000 studerendes fingeraftryk på byen.” ”Byens sammenhæng med naturen.”
”OVER 40.000 STUDERENDES T ER ERE REND DES FINGERAFTRYK DE G A RY PÅ BYE YE
BORD 4 BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Folks mulighed for at skabe egne arrangementer og projekter.” SVAGHEDER BORD 1 FORMELLE BYRUM ”Europaplads og andre udefinerede og kønsløse pladser som Vesterbro Torv. ”Scandinavian Center, som ikke er forbundet med omverdenen, repræsenterer forskellige svagheder, der er typisk yp for større ø bygyg ”DER ER FOR STORT FOKUS PÅ DE D DET ET T LO LLOKALE, O E,, FOR E R DE LOKALE” KALE E gerier i indre by. Nobelparken er et andet eksempel. ” BORD 2 UFORMELLE BYRUM ”Mangel på rum til midlertidige projekter. ” ”Friseret, ensartet brug af steder dræber stemningen.” ”Mangel på æstetik fx på Strøget” ”Der fokuseres i alt for høj grad på udviklingen af byens centrum – indenfor Ringgaden.” ggg
”ER IVÆRKSÆTTERRÅDGIVNINGEN GOD NOK? ER AMBITIONSNIVEAUET A FOR LAVT, OG OG ER ER DER DE D ER FOR F LIDT FO DT T RÅDGIVNING NING NIN NG P PÅ Å TV TVÆ TVÆRS?” VÆRS? VÆR
MULIGHEDER ”Åbne mulighed for mere uformel brugg – midlertidigt/spontant g/p – af byrum, y ,p parker ogg nicher,, der allerede bruges. g Som fx Bispep ”HVEM SKAL STYRE FREMTIDENS BESLUTNINGER? MAN KUNNE FORESTILLE SIG EN PLATFORM ATFO FOR ORM RM M BASERET BA RE ET PÅ, ET PÅ P Å,, HVAD HV HV VAD VA AD VI ER ER torv. Hvor liv kan leves. ” ”Nedbryde kendte genrer fx i Multimediehuset.” GODE TIL OG DERMED SKABE RA RAMMERNE AMMER RN NE FOR EN N LE LLEVENDE EV VEN VEN NDE B BY....” Y. ..”” ”Natur som karaktertræk ved byen. ” ”Åbne for alternative ruter og fortolkninger af byens strukturer. Så fx Strøget ikke er eneste rute gennem byen.” ”Brug havnens mellemarm som en p prøvezone for kulturel divergens. ” g
”AT MYNDIGHEDER ELLER INSTITUTIONER (FX AROS) I HØJERE GRAD GIVER PLADS TIL LOKALT LT T TAL TALEN T TALENT. ALE ENT.. F FOK FOKUS OK KU US PÅ US Å LO LLOK LOKAL OK KAL ALL TA T TALENTMASSE.” ALLENT ENTM M ”Brug de studerende mere i uformelle netværk omkring institutioner. ” ”Det er også bæredygtighed at sørge for, at nogle af de værdier, vi har, består. ” ”City Billboard – fælles portal for alle – et fælles sted at diskutere byen. ” ”Måske skal vi til at lære, ikke blot at komme fra A-B på mindst muligt energi- og opmærksomhedskrævende måde – måske skal vi opleve noget på vejen. Afstand kan være positivt – bevægelse ud i bydelene kunne give en anden byopfattelse. ”
”VI ER NØDT TIL AT IDENTIFICERE BYENS NS S SÆRKENDER. SÆR ÆRKE RK R KEN ND DE D ER R.. TRUSLEN TR TRU USL US SLLE EN N ER R ELLERS, ELLLE ELL LE ER RS R S, AT AT VI VI FORFØLGER FO ORF OR RFØ ØLLGE TILSYNELADENDE ELLA AD DEND DEND DE MU M MULIGHEDER ULIG UL IGHE EDE ED ER RU UDEN D DEN EN R RE REFLEKSION EF FLE EK KSI SIO S IO ON OG ON OG ANA AN ANALYSE.” ALL A
TRUSLER ” Slet og ret at være en provinsby, der prøver at være en storby. ” ”At fokusere for meget på folk, der foretrækker andre byer. At glemme Århus’ særkende. ” ”Mangel på rum til midlertidige projekter. ” ”Natur bliver til parker. Vi må ikke miste den autentiske natur omkring byen.”
”PLACERING AF MILJØER ILJ IL LLJØE J ER RIK KL KLY KLYNGER L NG NGER ER KA K KAN N RE R RESULTERE SU S ULTE ERE II, A AT TM MAN AN AN LUKKER SIG G OM MS SELV.”
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN SWOT kort
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Opsummering
STYRKER BORD 1 - FORMELLE BYRUM ”Mejlgade og miljø om Mejlgade er et landskendt ungdomsmiljø med særegen ”kant”.” ”Ungdomsmiljøet (mange studerende) er godt, alsidigt og et positivt træk ved byen.” ”Å og havn er et fysisk særkende for byen.” ”MEJLGADE OG MILJØ OM MEJLGADE ER ET LANDSKENDT DT UNGDOMSMILJØ DT UNG OMSM LLJJØ MED ME ED D SÆREGEN SÆ ÆR GE BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Afslappethed, uformel tone – måden, vi taler sammen på, på tværs af generationer, social baggrund osv. Der er et lune og en humor i omgangsform og tone.” ”Mange undergrunds- og midlertidige projekter i byrummet over kortere perioder (events, festivaler mv.), der bruger de små mellemrum.” ”Vand og grønne mellemrum – Vi har en fordel i at ligge placeret ved vand og med skove omkring, og vi har også mange grønne områder - parker, legepladser osv.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Det maritime fritidsmiljø omkring Lystbådehavnen osv. De fordelagtige kystforhold er optimale for professionel sejlads og fritidssejlads.” ”Byen er i tæt sammenhæng med naturen, der er ret kort vej at køre, før man er på landet/ i skoven osv.” ”Over 40.000 studerende sætter deres præg på byens rum og byens stemning.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Åen er et mødested og en fælles reference – det er positivt at have et sådant sted.” ”Emergens - elite-undergrund: Folk kan mødes og arrangere projekter på tværs af klassiske genreskel og grader af etablering, og stadig tage hinanden seriøst.” ”Folks egne muligheder for at lave projekter er gode, der er åbenhed i forhold til tilladelser osv.” SVAGHEDER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”ENSIDIG BRUG AF STEDER. EN ÅBEN PLADS, DER FX KUN BRUGES TIL AT VENTE PÅ PÅ BUSSER, BU US SSER ER S R LIDT L DT ”Ensidig brug af steder. En åben plads, der fx kun bruges til at vente på busser, er lidt spild aff mulighed ffor liv i byrummet.” SPILD AF A MULIGHED FOR R LLIV IV V I BY B BYRU BYRUMMET.” YRUM M ”Misbrug, ligegyldighed i forhold til ansvar: Legepladser fulde af tags og glasskår, affald smidt ud over parkarealer osv. Mange mennesker er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med, hvordan byrummene ’holdes’.” ”Europaplads og andre udefinerede pladser. Det er en skam, at når pladser endelig defineres, sker det ofte på en så pæn måde, at ingen alligevel bruger dem. Andre igen får blot lov at stå hen uden plan for stedet.” ”Nobelparken er et massivt, rødt kompleks, der ikke indbyder så meget til ophold og liv, som man havde ønsket – eller som havde været positivt.”
BORD 2 - UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Mangel på rum til spontanitet og midlertidige projekter. Det er efterhånden svært at finde plads til arrangementer i det offentlige rum.” ”Udvikling, bare ikke der, hvor jeg bor!”, er en klassisk holdning, der betyder, at det altid vil møde modstand, når man vil bygge/ restaurere.” ”Kønsløse og udefinerede rum – Europaplads – Vesterbro Torv.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ” Pænhed generelt – pæne pladser og ensidig forståelse af, hvad der er pænt.” ”Der findes en mental afstand ml. centrum og havnen. Der er en industriel stemning og ikke meget liv.” ”Døde pladser og skulpturer – Det er gabende kedeligt med en pæn plads og en pæn skulptur – det er ikke sådan, man får folk til ”CE CE EN E NTRU RU UMS MSFO MS OK KU USERING SERIN SE ERIN NG – TILL FE FE EST TIIVA A at bruge pladserne.” ”Archauz (Den gamle Brobjerg Skole) – et kedeligt byggeri.” ”Mangel på æstetik på Strøget.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Scandinavian Center – Fuldstændig afskåret fra resten af området.Fungerer ikke som tænkt (mulighed for gennemgang til bagsiden af Godsbanen). Det er et grimt monument og lever sit eget liv på en ellers temmelig central plads.” ”Øde rum til hverdag – Der sker ikke så meget i byens rum på hverdage. ” ”Centrumsfokusering – til festivaler.” ”At byrummet ikke bliver brugt nok..” MULIGHEDER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”At blive storby!” ”Skabe midlertidige byrum.” ”Multifunktionelle rum ikke centralt beliggende. Det vil være godt at inkludere mere af byens ydre områder, så folk begynder at bevæge sig på tværs og bruge andre bydele end deres egen.” ”Mangfoldighed, æstetik og kvalitet.”
”AT BLIV BLIVE VE V E ST STORBY!” TORBY!” TO T ORBY Y!
BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Nye ruter i stedet for aksen Nord-Syd via Strøget – f.eks. parallel rute og mere aktivitet i gaderne på tværs af Strøget.” ”Åbne for mere uformelt brug af byrum.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Styrke naturen. Natur som karaktertræk ved byen – det kunne man gøre mere tydeligt g ved f.eks. flere træer ogg græsplæner g p inde i midtbyen.” ”JERNBANEN VÆK FRA HAVNEN NEN EN – DE EN D DER ER S ER SKER KER ER E EN NH HELT ELT F EL FY FYSISK, YSIS SISK K, MEN MEN ME EN OGSÅ OGSÅ Å MENTA MENTAL ”Bruge de studerende mere i uformelle netværk omkring institutioner.” OVERSKÆRING KÆRING ÆR Æ RIIIN R NG N NG NÅR ÅR JJERNBANEN ER RNBAN ANEN N LØ LØBE LØBER ØBE ØB BER VE V VED ED KYS KYSTVEJEN.” STVEJEN.” ”Jernbanen væk fra havnen – Der sker en helt fysisk, men også mental overskæring når jernbanen løber ved Kystvejen.” j ” ”Føle sig velkommen på havnen. Der skal være et bredt udvalg af muligheder, ikke kun en pæn samlet kasse.”
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Lavere husleje til vækst af skæve og tværfaglige idéer i udvalgte områder, fx Multimediehuset.” ”Nedbryde kendte genrer i fx Multimediehuset. Eksperimentere noget mere med forestillingstyper og koncerter. ”Områder, som man beslutter, skal være smeltedigel for kultur, med lav husleje og hands-off-politik fra kommunen ”Ø for kreativ udvikling”. ”Bibeholdelse af ”undergrunden”. ”City billboard – fælles portal for alle, et fælles sted til at diskutere byen.” ”Nicheproduktion af kulturevents – utrolig mange små virksomheder/selvstændige / g enmandsfirmaer i byen.” y
”LAVERE HUSLEJE TIL VÆKST AF SKÆVE OG TVÆRFAGLIGE IDÉER I UDVALGTE GT TE EO OMRÅDER, M ÅD MR MRÅ ÅD FX MULTIMEDIEHUSET.” MUL M ULT LT TIM IM M D U
TRUSLER BORD 1- FORMELLE BYRUM ”At være slet og ret en provinsby, der prøver at være storby.” ”Lavpraktisk (sic) prioritering – for tingenes skyld, ikke for menneskenes (eks. Grill forbudt, træbjælkerne tager skade).” ”Oplevelsesdesign.” BORD 2 UFORMELLE BYRUM - MELLEMRUM ”Bureaukrati og normalisering.” ”Manglende selvdisciplin.” ”Spontaniteten forsvinder ved erfaring med hærværk.” BORD 3 – BYRUMMETS KULTUR OG PRAKSISFORMER ”Natur bliver til parker.” ”Planæstetik frem for liv.” BORD 4 - BYRUMMETS FORTÆLLINGER OG SAMMENHÆNGE ”Vanetænkning i forhold til brug af byrum.” ”Århus satser ikke nok på kreative idéer og udvikling.” ”Styring og pænhed.” ”En studieby uden mangfoldighed.”
””PLANÆSTETIK ”P PLLANÆ P LLA AN NÆ Æ FREM R
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 4: BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Referat af paneldebatten
Niels-Peter Mohr Det er kommuneplanen, der bestemmer, hvad der skal ske hvor, og som udgør budgettet og paraplyen for, hvordan man vil arbejde med byen og dens udvikling. Hovedfokus er på branding af byen som vidensby. Her er 300.000 indbyggere, 180.000 arbejdspladser og et areal på 470 km2. Der er et meget lavt aldersgennemsnit i Århus. Hovedtemaer er byudvikling og det åbne land. Bæredygtighed forstås her som en både klimamæssig og social pejlesnor og et vigtigt fokus i kommuneplanen. Havnens nye arealer involverer 5 nye projekter, der allerede er vedtaget. Havnen er et meget stort område udad, faktisk overraskende stort. Størrelsen svarer til afstanden fra Domkirken ud til Hasle Torv. Kør selv ud og kig! Kvalitetshåndbog for de Bynære Havnearealer er en publikation, der grundigt beskriver alle omdannelserne. Målet er en demokratisk, blandet og multifunktionel ny bydel. Her er to ”bastioner”, som nok er et dårligt ord, for de skal være dynamiske områder for udfoldelse. Bilerne skal ud af midtbyen, og en stor omlægning vil gøre denne plads til et nyt omdrejningspunkt. Et mål er også at få byen ud at ligge ved vandet igen. Der er forskellige måder, at forholde sig til vandet på. Vi skal give folk mulighed for at være ved vandet, både i gummistøvler og stiletter. Det skal være et stykke rå plads, der er modtagelig overfor påvirkninger via menneskers forskellige brug af området. I 2015 er letbanen, Multimediehuset og andre ting færdige. Så i 2017 står det hele superklar til brug. Et spørgsmål er så, hvad der skal ske med mellem-armen. Den er uegnet til både ophold og andre former for erhverv end havneerhverv. Så det er den nødt til fortsat at blive brugt til. Der er giftigt, og det kan ikke inddrages, så længe vi har brug for olie. Det flade tag på Multimediehuset er måske spild. Det kan blive verdens største mågekoloni. Kristine Jensen Århus minder mig om Barcelona. Ikke at være hovedstad kan tilføre en by nogle interessante, skæve kvaliteter. Beliggenheden nær vand er tiltrækkende for alle mennesker. Demokratibehovet i Barcelona blev udmøntet som byrumspolitik. Den store begivenhed blev olympiaden, og man inddragede borgerne demokratisk i udformningen af deres egen by. Unge arkitektstuderende blev sat til at designe små oaser, eller ”byrumshuller” i byen. Det udviklede sig til en hel arkitektonisk generation i Barcelona. I første omgang handlede det om et ønske om, at få noget mere demokrati ind i byen, og i første omgang blev problemområder sat på dagsordenen via konkurrencer om byrum. Byen blev brugt som værksted, og dette blev senere en del af turismestrategien for Barcelona. Hardwaredelen kan siges at være kommuneplanen og det tilgængelige inventar, mens softwaredelen består af kreativitet og flux. Åens succes bunder i den naturlighed, hvormed byplanen restaurerer det oprindelige i byen. Det har sin topografiske og geografiske årsag. Studerende er et softwaregods af en meget værdifuld karakter: Vi har hele tiden nyt vækstlag! Der er både eliter og subkulturer i byen, og de kan fungere sammen i mange sammenhænge.
I PANELET: Niels-Peter Mohr, afdelingsarkitekt, Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Kristine Jensen, arkitekt, Kristine Jensen Tegnestue Rune Nielsen, arkitekt, Kollision, assisterende professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet og projektleder ved Digital Urban Living (CAVI) Annette Damgaard, KulturNat Århus
Hvad angår hardware mangler der er en byrumspolitik. Banegårdspladsen organiseres omkring taxakørsel! Det skal være synligt, at det er fedt og bør være fedt at tage toget! Det er ikke et bæredygtigt signal, at centrere en plads omkring bilkørsel. Der er en meget fin arkitektur i Universitetsparken mellem bygning og park. Parken komplementerer bygningerne. Parken er naturlig og virker ikke som om den er ”kørt ind” på pladsen. Når vi taler byrumspolitik, og at bruge byen som værksted, skal integration også tænkes med. Integration er lige nu ikke en del af Midtbyen overhovedet. Bazaren burde ligge under Clemens Bro! Et andet stort ønske handler om, at sporten trækkes ind på pladser osv., frem for at foregå tilbagetrukket i sportshaller osv. Rune Nielsen Digital Urban Living handler om borgerkommunikation, digital kunst og kulturarvsformidling. Fokus er på sted, bruger og dialog. Vi arbejder med at skabe nye måder at bruge kendte, måske ubrugte, steder til interaktionsdesign. Vi har brugt multifunktionsskærme, der er åbne for varieret brug. Vægten er på midlertidighed osv. Bjarke Ingels Group er i gang med et projekt til Shanghai Expo 2010, hvor de skal lave lyssætning til Expo-pavillionen. I forbindelse med Århus Kommunes vision om at være CO2-neutral i 2030 har vi medvirket i borgerformidlingsaktivitet i Ridehuset, og vi har arbejdet med ”klimabekendelser”, fx bekendelser af ”klimasynder”, der projekteres op i busskure. Vi forsøger at arbejde i et spændingsfelt mellem det underholdende og det seriøse. At skabe aktiverende oplevelser på mediefacader er vores kerneområde. Aktivering af byrummet kræver nye måder at tænke, hvad byrum i det hele taget er. Det nytter fx ikke, at et byrum kun fungerer ved 25 graders varme. Vi skal i højere grad søge at kuratere byrummet, herunder busstop og andre mikrosteder. Annette Damgaard KulturNatten i år handler om ruter i byen, udfra overskriften ”Spor i natten”. Det er med udgangspunkt i det meget store problem med, at få folk ordentligt rundt i byen. KulturNatten består af en række organisationer, der melder sig til, og derfor vil de også gerne, at gæsterne ikke kun samler sig på Store Torv. Natteravnene går tur med ”infostop” fra Store Torv og ud i zonerne. Det handler om, at finde ukendte stier og små veje og blive opmærksom på nye smutveje, på byggerier, der ikke findes endnu, men også på de ting, der findes nu, men som man aldrig lægger mærke til. Et projekt går ud på rundvisning i byen via fotos, og i samarbejde med bl.a. Stiften laves et interaktivt kort, som brugere selv kan fylde på med mærkelige steder og andre opdagelser. Idéen med opdagelse af nye steder hænger sammen med kulturruter, den kulturelle kortlægning, og i det hele taget Århus Kommunes formuleringer om, at den demokratiske vej til viden kan gå via brugernes egne optegnelser. Projekterne lægger op til en mangeartet brug af byen. Hvordan nye byrum tages i brug, afhænger også af den indledende øvelse med at lægge brugen ud til borgerne. Diskussion RUNE NIELSEN: I det faktiske rum, hvordan gør man gæsterne opmærksomme på stederne, uden at risikere at komme til at udvande de hemmelige steder.
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
ANNETTE DAMGAARD: Man er nødt til at gå ud og kigge på stedet selv – oplysningen på sitet er ikke nok. NIELS-PETER MOHR: Hvorfor skal de absolut ud i krogene? TREVOR DAVIES: I en undersøgelse fra København fandt man frem til, at der er en grænse på 250 meters radius. Ellers bliver afstanden for stor, og folk forsvinder. Zonen kan gøres interessant via de sjove, alternative ruter, som også giver en stolthed omkring lokalområdet. Det er ikke så vigtigt at vise, hvor stor flokken af gæster er, men at hver enkelt får oplevelser. Man vil selv være stifinder. Der skal være pejlemærker og koder, der kan hjælpe med at afkode. Det handler om, at lade folk selv være med til at kortlægge. Der er taget højde for den mentalitet, ved at bede folk om at finde nye ruter. Man kan også arbejde med at offentliggøre private steder i nogle dage ad gangen – lade folk se ind i private rum. KRISTINE JENSEN: Der er sådan noget som ”community gardens” – små lommer, parker og kolonihaver. Det kan bruges på forskellige måder og forskellige niveauer. TREVOR DAVIES: Man kan gå op på hustage på Nørrebro, eller op på øverste sal, og give folk et vue over, hvor de befinder sig. UKENDT DELTAGER: Det dér med ”turist i egen by” bruger jeg ikke. Jeg tager af sted efter noget bestemt. NIELS-PETER MOHR: Byfornyelse har gjort, at baggårde bliver aflåst og mere private. Man kunne evt. servere byzonerne stykvis i KulturNatten. KRISTINE JENSEN: Det kan måske også bruges som et integrationsprojekt. RUNE NIELSEN: Man kan lave sådan noget, hvor en bestemt person skal bestemme turen. Et slags byrumsspil. LOTTE KOFOED HANSEN: At ”misguide”, hedder det. JONATAN MARCUSSEN: I den forbindelse kan man lære meget af rollespil. Det behøver ikke bare at være noget med papsværd i en skov. KIRSTEN ELKJÆR: Festugens “Den røde rute”. Man kunne råbe noget bestemt hver gang, man ser et eller andet. TREVOR DAVIES: Kunne metoderne i kortlægningerne fx bruges direkte i arkitekturplanlægningen? NIELS-PETER MOHR: Planlægningen skal bygge på borgernes ytringer også, så det at tænke kultur og æstetik samtidig med arkitekturplanlægningen er en naturlighed. Der skal være en naturlig sammenhæng. TREVOR DAVIES: Hvis vi foreslår en konkurrence om byrummet – kan man gøre det? NIELS-PETER MOHR: Man bør give støtte til, at unge arkitekter bidrager til egen by. En højere grad af tværfaglighed er et ønske og en vision. KRISTINE JENSEN: Jeg har stået bag park- og aktivitetsområdet Prags Boulevard i København. Her er stole, græsbeplantning osv., og 7 aktivitetsområder, hvor man kan gøre forskellige ting. Det var en lang proces, hvor folk tog ejerskab.
Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk