SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Børn og byen
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion
Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.
Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”. Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.
LITTERATUR OG BYEN
IDRÆT, KROP OG BYEN
BØRN OG BYEN
ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN
MEDIER, FILM OG BYEN
SCENEKUNST OG BYEN
MUSIK OG BYEN
BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN
UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN
BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN
MANGFOLDIGHED OG BYEN
DEMOKRATI OG BYEN
HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN
TEMAER:
Trevor Davies, projektleder 2017
BESKRIVELSE AF SWOT:
introduktion
Citater fra debatten ved bordene
SWOT kort
Opsummering
Referat af paneldebatten
Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 11: BØRN OG BYEN Introduktion
Århus Kommune har et klart ønske om at skabe optimale muligheder for børns trivsel, og børnekultur fylder meget i byens kulturliv. En talstærk række af byens kunst- og kulturinstitutioner deltog i workshoppen sammen med egentlige børnekulturinstitutioner og repræsentanter fra Børn- og Unge-forvaltningen, Århus Kommunes Biblioteker mm. Udover byens rammer og muligheder for at understøtte det skabende og legende barn gennem kultur, diskuterede vi desuden, hvordan byen fungerer fysisk for børn. Den gennemgående holdning blandt deltagerne var, at mens Århus har virkelig gode forudsætninger for at kunne udvikle en fremragende platform for børnekultur og på trods af, at der findes en række markante børnekulturcentre og institutioner, er der en række grundlæggende problemstillinger, som trænger til at blive tacklet. Byens størrelse giver mulighed for at realisere et mangfoldigt udbud af projekter til børn. Det være sig på teater- eller musikområdet, billedkunst mm. Imidlertid er byens geografiske udstrækning en hæmsko for tilgængeligheden. Den skaber en transportmæssig og mental afstand til mange aktiviteter. Der er ikke plads til den store variation i tilbud i lokalsamfundene. Der er ikke lige tilgængelighed til hverken faciliteter eller aktiviteter, og den geografiske og sociale skævhed er en blokering. For børn er geografisk nærhed altafgørende for deltagelse og aktivering. Der meldes generelt om manglende midler og savn af et politisk fokus og commitment. Resultatet er, at der er for høj brugerbetaling, og dette skaber grundlag for social ulighed. Der savnes viden og bevidsthed om værdien af kulturel og æstetisk dannelse for børn. Århus kendetegnes ved, at der findes gode faglige – formelle som uformelle - netværk for de voksne aktører på børneområdet. Børnekulturnetværket er både engageret og bevidst om dets rolle og ansvar. Her er mange engagerede og dygtige ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden. Børnekulturhuset og bibliotekerne er generelt en styrke, der støtter projekter både centralt og decentralt. Synlighed er et centralt emne, og det blev debatteret meget. Synlighed for professionelle imellem, men i særdeleshed for børneinstitutioner og borgere generelt. Hvor finder man en oversigt over arrangementer, undervisning, projekter mm.? Mange taler for, at en fælles børneportal på nettet ville løse mange kommunikationsproblemer. Der blev også peget på introduktion af den norske model med en ”Kulturel Rygsæk” til alle børn. Magistratsstrukturen opleves generelt som en hæmsko - især hvad opretholdelse af fødekæden angår - og her var der et opråb til Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice til at samordne indsatsområder. Der savnes plads til børns egen kultur. Børnene kunne bruge flere ”frie” (voksenfrie) oplevelses-muligheder. Og man kunne vælge at knytte børnekultur til alle kunstfaglige institutioner i byen.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Kirsten Dyhrberg Grønne Laura Ræsgaard Malene Bundgaard Niels Jensen Per Weile Bak Rui Monteiro Birgit Pedersen Gunnild Bak de Ridder Hanne Algot Jepsen Lene Juul Langballe, Lone Jensen Marianne Katborg
Lokalbibliotekerne i Århus Cyberhuset i Mejlgade Cyberhuset i Mejlgade Cirkus Tværs Århus Symfoniorkester Mediehus Århus ARoS Århus Musikskole Århus Billed- og Medieskole Den Jyske Opera, Socialistisk Folkeparti i Århus Videncenter for Rådgivning & Specialpædagogik, Århus Kommune Arkitekt Børn og Unge, Århus Kommune Medlem af Kunstrådet Århus Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder Gellerupscenen DramatikVærket Freelance Socialistisk Folkeparti i Århus Fourhands Film Lokalbibliotekerne i Århus Børnekulissen Teater Refleksion Filurens Teaterskole Videncenter for Integration, Århus Kommune
1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2
Birgitta Schøndorf Irena Kjærgaard Jens Krogsgaard Karen Marie Demuth Lisbet Lautrup Malene Hedetoft Pernille Stentoft Therese Isho Aage Rais-Nordentoft Britta Bitsch Erik Foged Mariann Ågaard Sune T. Sørensen Teis Trane
3 3 3 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4
Et egentligt børnekulturcenter blev også efterlyst med udgangspunkt i Brobjergskolen. Byens fysiske planlægning og indretning burde i højere grad indtænke børnenes behov. Der mangler både utraditionelle pladser og aktivitetssteder, ruter og mulighed for at skabe større mobilitet i byen. Forslag om gratis bustransport i forbindelse med kulturog undervisningsaktiviteter blev fremlagt. En egentlig ”børneguide” eller et ”kørekort” til Århus var en oplagt måde at synliggøre og informere om aktiviteter på. Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad er det, de gerne vil?! Århus burde være mere imødekommende overfor tilrejsende børnefamilier, der ønsker at opleve byen. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
I forbindelse med udvikling af ”kulturportal” bør behov for at etablere en samlet, fælles børnekultur-portal/website undersøges.
-
Idéen om en ”kulturel rygsæk” kunne udvikles.
-
Tanken om et centralt beliggende børnekulturhus burde fremmes og understøttes.
-
Århus 2017’s kortlægningsaktiviteter burde tage afsæt i børnenes egne holdninger og undersøgelser, og man foreslår en fælles indsats, som omfatter lokale ”kortlægninger” via bl.a. skolerne, hvor Magistratsafdelingen for Børn og Unge involveres.
BORD 1 Undertema: Formidling
BORD 2 Undertema: Organisatorisk
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold
BORD 4 Undertema: Rammebetingelser
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 11: BØRN OG BYEN Citater fra debatten ved bordene
STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Der er en stor kvalificeret formidlingslyst fra institutionernes side.” ”Børnekulturhus og bibliotek er en styrke.” ”Kulturskolerne er en styrke.”
”DE MANGE NETVÆRK ER EN STYRKE I FORHOLD F RH TILL MANGFOLDIGHEDSBEGREBET.” LD DIG D IIG GHE G HE ED D BE B E
BORD 2 - ORGANISATORISK ”Børnekulturelt netværk er godt udbygget.” ”De mange netværk er en styrke i forhold til mangfoldighedsbegrebet.” ”Vi er heldige at have mange kunstnere, der kan arbejde kvalitativt med børn i byen y
”ET GODT FORMIDLINGSNETVÆRK I BØRN & UNGE, HVOR MAN MED FIRE EK KLIK LIK IK KAN NÅ Å ALLE LL SKOLER OG DAGINSTITUTIONER D A TUT O I BYEN.” N
BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Et godt formidlingsnetværk i Børn & Unge, hvor man med 4 klik kan nå alle skoler og daginstitutioner i byen.” ”Vi har mange centrale og decentrale kulturtilbud for og af børn – en mangfoldighed af tilbud, som både skoler og forældre kan opsøge. Der er gode tværgående samarbejder, fx Børnekultur-Netværket.” (Britta Bitsch) SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Børn og unge kommer til kulturudbuddene i skoletiden, men ikke i fritiden.” ”Der mangler en overordnet portal, hvor informationer kan gøres synlige.” ”Der mangler en madskole for børn.” ”Der er stor konkurrence om børnenes opmærksomhed.”
BORD 2 - ORGANISATORISK ”DER ER STOR KONKURRENCE R NC C OM BØRNENES NENES N NE ENE NE OPMÆRKSOMHED.” NES PMÆ PM P Æ KSOMHED ED. ”Der er skodder mellem sektorerne, og vi (børneinstitutionerne) kommer derfor til at konkurrere om børnene i forhold til fx skolerne.” ”De eksisterende tilbud henvender sig til de resourcestærke.” ”Brugen af netværkerne er diffus – reel viden og viden om udvikling får sjældent plads. Det er sjældent at viden deles.” ”Svært at få opbygget et netværk mellem kunst og pædagogik.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Initiativpuljerne begrænser samarbejde, fordi kommunale institutioner ikke kan få tilskud.” (Erik Foged) ”Børnekulturhuset har for dårlige fysiske rammer.” ”Børn burde tænkes ind i forhold til Godsbanen.”
MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Det ville være godt med en decentralisering af indsatsområderne, så Gellerup fx bliver kendt for et ’Børn- og Unge Kulturhus’.” ”Byen skal have en børneguide online, med brug af ny teknologi og interaktive medier.”
”DET VILLE VÆRE GODT MED EN DECENTRALISERING AF INDSATSOMRÅDERNE, ERN RN NE E, SÅ SÅ GE G GELLERUP ELLLERUP FX E FX BL B BLIVER LIIVER ER KENDT K FOR F FO OR ET T ’’B ’BØRNBØ B ØR RN N-- OG N OG U UN UNGE NGE GE KU K KULTURHUS’.” ULTUR U RHU
BORD 2 - ORGANISATORISK ”Et stort børnekulturcenter med mange ”arme” ud i lokalområderne – lokale børnekulturcentre, så vi undgår turen ind til midtbyen.” ”En kulturskole – fælles organisation af tilbud indenfor kulturskoler, teaterskole, medieskole osv.” ”Den kulturelle rygsæk – den norske model, der rummer både det æstetiske og det konkrete – egen skabelse og tilegnelse.” ”Flere og mere af de kunstneriske fag i skolerne.”
BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”FLERE ERE E RE OG OG M MERE ER ERE A AF FD DE EK KUNSTNERISKE UNS UN ST S TN TNE NERIS SK S KE K E FA F FAG AG I S SKOL SKOLERNE.” KOLLE ERNE E R ”Mere fokus på de mange forskellige kulturer. Vi har 17% børn med anden etnisk baggrund end dansk. De skal inddrages. Og ikke kun som et integrationsprojekt. Vi skal have inklusion frem for integration.” (Teis Trane) ”De fysiske rammer skal opprioriteres – vi mangler ’børnepaladser’ ”
”DE FYSISKE RAMMER ME ER R SKAL SK SKA ALL O OP OPP OPPRIORITERES PR RIIO ORIT OR IT TE ER RE ES S – VI V M MANGLER ANG AN NG ’BØRNEPALADSER’ P AD PALA PA ” TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Det er en trussel mod kulturbevidstheden, at de digitale medier har så store økonomiske ressourcer, at de kan vinde i konkurrencen med andre kulturelle tilbud.” ”Der mangler teknologisk udvikling.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”DET ER EN TRUSSEL MOD KULTURBEVIDSTHEDEN, EVID VID IDS DST ST TH HE H ED E DE DEN D EN EN, N, AT DE DE DIGITALE DIG DI D GITA G GIT ALLE A E MEDIER MEDIER HAR HAR HA AR SÅ SÅ STOR STO STORE STORE RE E ØK Ø ØKONOMISKE KO ON ONO NO OM O ”Skoler øger fokus på de boglige fag og mindre på kreative fag.” RESSOURCER, AT DE KAN AN VI AN V VIN VINDE NDE I KON NDE KONKU KO KONKURRENCEN NKUR KUR RRE RENC NCEN M NCE MED ED AN ED A ANDRE ND DRE DRE R KULT KU K KULTURELLE ULT UL TUR URE REL RELLE ELLLLE E TIL T TILBUD.” L ”Det at skrive i hånden kræver tegnefærdigheder. Dette læres ikke i dag, da man alligevel skriver på PC.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”De kulturelle omlægninger bunder i politik frem for at basere sig på reelle høringer.” (Sune T. Sørensen) ”Det er for dyrt for skolerne, at deltage i de kulturelle tilbud.”
”DET AT SKRIVE I HÅNDEN KRÆVER TEGNEFÆRDIGHEDER. DETTE TE LÆRE LLÆRES LÆ RE ES IKKE KKE E I DAG DA DAG, DA MAN AN A AL ALLIGEVEL LLIGEV LLIIG GEV GEVEL EVEL SKRIVER VER PÅ PC.” VER
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 11: BØRN OG BYEN SWOT kort
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 11: BØRN OG BYEN Opsummering
STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Gode faglige netværk for de voksne aktører.” ”Mangfoldighed i formidling i forhold til Børnearrangementer.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Børnekulturhuset tager initiativ og samler ressourcer.” ”Netværk.” ”Mange dygtige og engagerede ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden.”
”BØRNEKULTURHUSET TAGER A INITIATIV OG OG SAMLER SA S A E RESSOURCER.” E SO O
BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Børnekulturhuset støtter projekter centralt og decentralt.” ”Børnene har mange specialiserede kulturelle muligheder i Århus.” ”Gode netværk for de, der arbejder for og med børn – både de formelle ogg uformelle.”
”GODE NETVÆRK FOR DE, DER ARBEJDER FOR OG MED BØRN – B BÅ BÅDE ÅDE D DE F FORMELLE ORM ME ELLE LLLE EO OG UFORMELLE MELLE M ME ELLLLLE E BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Børnekulturhuset.” ”Netværk omkring børn og kultur.” ”Byens størrelse giver mulighed for at realisere projekter, der giver en mangfoldighed af tilbud til børn.”
”BYENS STØRRELSE GIVER MULIGHED FOR AT REALISERE LIS SER E ER RE R EP PROJEKTER, OJ T D DER E GIVER EN MANGFOLDIGHED G OLLD DIG GHE AF T TILBUD U TIL BØRN.”
SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Byens geografiske udstrækning er en svaghed i forhold til børn og i udbredelsen af tilbud til børn. Der er både transportafstand og mental afstand, og mindre børn kan ikke færdes selv.” ”Ikke alle genrer er lige tilgængelige i alle lokalsamfund.” ”Manglende overordnet synlighed – Formidling fra et samlet sted ville være en forbedring.” ”Der ligger en fare i, at samarbejdet er bundet op på bestemte personer.” ”Manglende politisk fokus.” ”Formidlingen er for udifferentieret – målgruppen er: for alle mellem 0 og 18 og de voksne.”
”IKKE ALLE GENRER ER LIGE TILGÆNGELIGE G I ALLE LOKALSAMFUND.” LOKALSAM LOK OKA KALS ALS LSAMFUN ND
BORD 2 - ORGANISATORISK ”Manglende formaliseret samarbejde på tværs.” ”Manglende politisk fokus på børnekulturområdet.”
BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Manglende midler giver for høj brugerbetaling – social ulighed.” ”Manglende børnemobilitet (på egen hånd).” ”Kollektiv trafik, cykel-infrastruktur, trafikkulturen.” ”MANGLENDE MIDLER GIVER FOR HØJ BRUGERBETALING RUG RU GE ER RB RB BE ETA E TA A – SO SOC S SOCIAL OCIA OC CIA AL UL A U ULIGHED.” LIGHED.”” ”Manglende fokus på børnekultur – fysiske rammer, ligeglade medier, de professionelle synes ikk ikke, d der er prestige i i at arbejde b jd med børn.” BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”For få og for dårlige fysiske rammer.” ”Manglende politisk velvilje.” ”MANGLENDE FOKUS PÅ BØRNEKULTUR – FYSISKE RAMMER, LIGEGLADE LIG GEGLA EGL A EG ADE DE E ME MEDIER, EDIER E DIE D ER, R,, DE R DE PROFESSIO PR P PROFESSIONELLE RO ROFES OF FES SSIO ON NELLE ELLE SYNES S ”Manglende viden om værdien af kulturel og æstetisk dannelse.” t ti k d l ” IKKE, IK IKKE IKK I K KE, K E DE D DER E ER R E ER R P PRE PRESTIGE R RES E ST TIG TIGE GE I AT T A AR ARBE ARBEJDE RB E DE E M MED ED D B BØRN.” ”Er tilbuddene for voksenstyrede?” ”I Gellerup er det svært at trække folk til fra både Midtbyen og andre lokalområder.” ”Den offentlige infrastruktur er for dyr for daginstitutionerne og skolerne.”
”MANGLENDE VIDEN EN E N OM OM VÆRDIEN VÆ V ÆRD DIIE DIE EN N AF AF KULTUREL KU K ULT ULT LT TU URE REL EL OG OG ÆSTETISK ÆST ÆSTET ÆST TET ETISK SK K DANNELSE.” DA ANN NN NE E
MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”En fælles portal. Men den skal være multimedial. Mulighed for at hente oplysninger om aktiviteter på tværs af institutioner og ”DEN OFFENTLIGE INFRASTRUKTUR TR RU UKT KTUR K UR R ER R FOR FO OR R DY DYR YR Y RF FO FOR O OR RD DAGINSTITUTIONERNE AG A G GIINST T TU UT TIO TI OG S SKOLERNE.” KOLLE K ER E RN R N . på forskellige platforme.” ”Decentralisering.” ”Oprette forskellige zoner og arbejde på tværs af bydelene.” ”Skoletjeneste i forhold til kulturundervisningstilbud.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Etablering af en fælles skoletjeneste.” ”Fysisk børnekulturnetværk.” ”En ”Kulturel rygsæk” til alle børn.” ”Videndeling med integreret forskning.” ”Kortlægning af ’best practices’.” ”Et børnekulturcenter med undercentre, der giver stor synlighed og samarbejder om børnefestuge.”
”EN ”E EN ”KULTUREL ”KULTU TUREL RYGSÆK” RY YGS YG SÆ S Æ ÆK K” TIL TIL A ALLE LLE E BØ B BØRN.” Ø
BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Flere ”frie” (voksenfrie) oplevelsesmuligheder. Byens mellemrum. ”FLERE ”FRIE” (VOKSENFRIE) KS SE S ENFR ENFRIE RIE) IE E) OPLE OPL O OPLEVELESMULIGHEDER. LEV VE V ELLESM E ESM S ULIG GH GHE HE H ED DE ER R BYENS BYEN B YENS YENS NS N S MELLEMRUM.” MEL M ELLL LLEMRU ”Rum til kunstneriske aktiviteter/projekter. Fx en scene for ”danske” og andre etniske børn.” b ” ”Kortlægning af børnekulturens fødekæde 0-100 år.” ”Der skal være noget både for bredden og eliten.” ”Bedre mobilitet for børn; fx gratis busser for alle under 18 år. Eller bedre cykelinfrastruktur.” ”Et digitalt Århuskort – af og for børn. En guide.” ”Binde 25% af kulturbudgettet til aktiviteter for børn og unge.” ”KNYTTE BØRNEKULTUR TIL AL ALLE A LLLE LL E DE DE KU KUNSTFA KUNSTFAGLIGE UNST STF FA INSTITUTIONER.” TUTIO ER ” ”Knytte børnekultur til alle de kunstfaglige institutioner.”
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Opprioritering og kvalificering af de fysiske rammer.” ”Se alle medborgere som en ressource. Inklusion frem for integration.” ”Optimering af de fysiske rammer.” ”Decentralisering.”
”SE ALLE MEDBORGERE SOM EN RESSOURCE. INKLUSION FREM FOR INTEGRATION.” A IO ON ”
TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Økonomi! Både den statslige og den kommunale.” ”De sociale og digitale medier forhindrer børn i at komme ud at opleve.” ”Sprog og vores brug af sproget.”
”DER ER MANGLENDE E FOKUS FOK PÅ D DEN EN Æ E ÆS ÆSTETISKE ST TET ET T ED DA A BORD 2 - ORGANISATORISK ”Skattestoppet.” ”En-foldighed frem for mangfoldighed. At kultur kun er for de stærke.” ”Der er manglende fokus på den æstetiske dannelse.” ”Magistratsstrukturen – sektor og magistratsopdelingen.” ”Manglende plads til børns egen kultur.”
”MAGISTRATSSTRUKTUREN – SEKTOR R OG OG M MAGISTRATSOPDELINGEN.” A AT O N.
BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Formynderi, usynliggørelse, bureaukrati, manglende prestige i at arbejde med børn og kultur.” ”Manglende plads til børns egen kultur.” ”Kassetænkning og politiske prioriteringstrends.” ”Frygt for at mangfoldigheden vil tage over.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Læringsdogmet. Det rummer ikke den æstetiske dimension i den nuværende, praktiserede form.” ”Opretholdelse og fastholdelse af fødekæden vanskeliggøres af magistratsstrukturen.” ”Manglende økonomisk og politisk prioritering.” GENERELT ”Tilbuddene skal starte allerede i daginstitutionerne og skolerne. Her går 97 % af vores børn.” ”Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad det er, de gerne vil?!” ”Vi mangler en fleksibel platform, der kan bruges med de forskellige udgangspunkter, vi har!”
”MANGLENDE LLE END DE PLADS PLLA ADS TIL TIL BØRNS EGEN G
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 11: BØRN OG BYEN Referat af paneldebatten
Mariann Aagaard Jeg taler her ud fra en professionel vinkel, såvel som fra børnefamiliens vinkel. Der findes store dyreparker, som har stor tiltrækningskraft på børnefamilierne. Århus kunne tilsvarende være en kulturattraktion for børnefamilierne. Men der skal være noget mere at byde på. Et godt og aktuelt eksempel er Sculpture by the Sea. Her oplever man, som i dyreparkerne, at det er interessant for både forældre og børn. Vi ønsker ikke mere kommercialisering, men parkerne tager deres publikum og familiernes basale behov alvorligt. Vi må her i byen blive bedre til at tage imod folk. Meget af den udendørs sommerkultur, der var engang, er nu væk – gøglere, gademusikere osv. Byen bliver kedelig. For at kunne skabe en følelse af, at ”det er her, det sner”, må aktiviteterne samles i midtbyen. Man kunne lave nogle kort over Århus, fx ”Skulptur i Århus”, ”Århus i gamle dage” ”Århus på rulleskøjter”, ”Dyr i Århus” osv. Ruterne skulle indeholde uddybende oplysninger om værkerne/stederne og andre relevante oplysninger. Vi burde også have en til alle tider opdateret kalender specifikt til børnefamilier (med tilhørende kort) over alle aktiviteter som teater, musik, dans, film osv. osv. Der er allerede mange spændende ting i byen. De skal bare opdages af børnefamilierne. Sune Sørensen 200 børn passerer gennem Teaterskolen hvert halve år. Aldersgruppen er 5-16 år. Der er lange ventelister. Børnene får en tilknytning til det professionelle teater, da de, i modsætning til skolekomedier, bl.a. prøver at optræde på en rigtig scene med scenelys osv. Teaterskolen føler sig meget presset administrativt og politisk, da de befinder sig lige midt imellem kommunens kulturforvaltning og afdelingen for børn og unge. Her kunne vi savne et videnscenter eller en sparringsgruppe, der er placeret mellem disse to offentlige instanser. Og en opbakning om, at børnekultur kan og skal stå alene. Nøglebegrebet for skolen er, at forsøge på at strække sig ud i omgivelserne og væk fra en centrering omkring Musikhuset. Det er nemlig kun de ressourcestærke børn, der kommer her. Vi har også samarbejder med Teaterskolen i Gellerup og med Kræftens Bekæmpelse. Vi laver interaktivt teater via Forum Teater. Det er meget svært at nå de unge, når aktiviteterne er forankret i deres institution, og man ikke har midler til at tage ud af huset. Byens rum er p.t. ikke et møderum, det er nærmere et transitrum. Det kunne være fantastisk at omskabe parker som Musikhusparken og Mølleparken til aktive rum for børn og deres familier, og hvis man også disse steder kunne lade børnene selv skabe deres egne rum. Gunnild Bak de Ridder Århus Musikskole underviser elever fra 0 år og opefter, og World Music Center har 10 års jubilæum til næste år. Vi samarbejder med de andre kulturskoler i byen og arbejder decentralt med Kulturkaravanen, hvor lærere fra kulturskolerne tager ud i forstæderne og de omkringliggende småbyer. Det skaber mulighed for, at de lokale unge får valgmuligheder, og kan prøve sig frem mellem kunstarterne.
I PANELET: Mariann Aagaard, scenograf og dukkemager, Teater Refleksion Sune Sørensen, teaterskoleleder, Teaterskolen for Børn / Filuren Gunnild Bak de Ridder, projektudvikler, World Music Center / Århus Musikskole
Vi har også arbejdet sammen med fx Cirkus Tværs, hvilket førte til en turné i Europa. Man har gode erfaringer med denne slags projekter i samarbejde med Nordisk Skoleråd. Skolen vil gerne arbejde endnu mere med det decentrale aspekt. Det er vigtigt at lærerne kommer ud, og det giver dem en masse at samarbejde med de andre kunstskoler. Diskussion Teater Refleksion vil gerne i højere grad knytte børn og unge til sig i en pædagogisk sammenhæng og udvikling. Men vi savner muligheder for dette på vores nuværende beliggenhed. Kunne man forestille sig egentlige kulturklubber for børn, som er bredere funderede end fx ”bare” musik? Man dyrker noget, der ligner i nogle ungdomsklubber. Kulturskolenetværket har snakket om en tværgående klub, hvor man optrådte for hinanden og lavede tværgående opførelser. Børnene er en ressource, som vi voksne også kan lære meget af. Børnene giver også tilbage. I dag er det lidt ”oppefra og ned”. MARIANN AAGAARD: Hvad med en særlig børne-godsbane, i forlængelse af de voksnes aktiviteter? GUNNILD BAK DE RIDDER: Fagligheden vægtes stadig meget højt i skolens arbejde. Men der er også fokus på, at ikke alle elever skal være musikere. Man bevæger sig fra soloundervisning til hold. Det er tendensen. Musikskolen har indledt et samarbejde med øvelokaleforeningen MONO, hvor eleverne og deres bands bliver rådgivet af konservatoriestuderende. Teaterskolen har et samarbejde med Gellerupscenen om en lignende overgang. Her laver man fx en opsætning af Bugsy Malone. Nogle elever vil også gerne lave deres egne teatergrupper. Musikskolen er i dialog med Børnekulturhuset om at skabe uddannelser som Musikalsk Grundkursus for dans og teater. Der findes lignende tiltag andre steder i landet, men ikke i Århus endnu. Cirkus Tværs arbejder på at få Nordgårdshallen i Gellerup stillet til rådighed, og omdanne den til et kulturcenter for børn og unge. Man kunne skabe et par scener her, og måske kunne noget af Gøglerskolen rykke ind, i forbindelse med helhedsplanen for Gellerup. KAREN MARIE DEMUTH: Børn kan vise deres bydel frem for børn og voksne fra andre bydele. Mange syntes, at Gellerup var fantastisk. Vi vil gerne kunne forankre disse forsøg. Vi mangler, at få nogle af byens fantastiske arkitekter på banen i børnesammenhænge.
Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk