11. Vision om en by hvor ungdom giver byens profil kant og er en kulturel drivkraft for byen

Page 1

11. Vision om en by hvor ungdom giver byens profil kant og er en kulturel drivkraft for byen

Emner: Ungdomskultur, vækstlag, subkultur, kreative ungdomsuddannelser, Greb: En satsning på at inddrage ungdom i en række særlige tiltag og initiativer, der bygger på egne erfaringer samt erfaringer fra ind- og udland samt at styrke byens kreative/aktive rammer for unge. Perspektiver: Ungdom og vækstlag, ungdomsuddannelser, kreativitet, subkulturer, selvstændighed, kreativ kuvøse, Relevante aktører: Uddannelsesinstitutioner, Frontløberne, Kaospiloterne, efterskoler, fritidsklubber, streetmiljø, kreative ungdomsuddannelser, tekniske skoler mm., unge musikere/kunstnere m.fl. EU-relevans: Ungdom nævnes specifikt med hensyn til kulturprogram og initiativer som skal sikre et bredt engagement fra borgere, ingen specifikke krav til aktiviteter Århus-relevans: Ungdommen er en af byens nøgler til fremtiden, Århus har en stærk ungdomskultur og har renomme som en fremragende studenterby, byen har interesse i at tiltrække og fastholde unge. Fremhæves som en klar styrke i kulturkortlægning – men vækstlaget er under stort pres og der er en stigende tendens til at mange flytter fra byen Regional relevans: Fokus på vækstlag og talentudvikling, swotanalyser peger på ungdom og rammer for dennes udfoldelse og engagement som vigtigt indsatsområde, talentflugt tematiseres af flere kommuner Specifik indsats 2013-16: ungdommens kulturproduktion og rammer for unges udfoldelse og engagement

Uddybning EU stiller ingen særlige krav om ungdom, men samtidig er hele formålet med Kulturhovedstadsprojektet at bidrage til at skabe en bedre fremtid for Europa og at sikre at den europæiske kultur har en fremtid. Dermed skal ungdom ses som en nøgle målgruppe i forhold til 2017.

1


Århus er en by, hvor unge fylder meget. Hvis Århus vil bruge dette projekt til at se fremad, er det givet, at denne gruppe bliver afgørende for byens udvikling. Børn født i 2000 bliver 17 år i 2017. De er i gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse, og nogle er allerede ude på arbejdsmarkedet. Nogle vil være blandt de mange projektmagere, der skal lancere deres tanker og visioner i 2017. En storby som Århus lever først og fremmest af det, man plejer at kalde ”vækstlaget” – det kulturelle vækstlag, videns vækstlag, det skabende vækstlag. Universitetet sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner skaber forudsætninger for Århus som en levende, skabende by, ung by. Århus har kulturpolitisk traditionelt satset på vækstlaget, og det har skabt en særlig profil for byen og en særlig viden om hvordan man opbygger kreative miljøer. Men det er ved at smuldre, peger adskillige af SWOT-analyserne på – bl.a. musik, scenekunst, billedkunst - og denne konstatering bekræftes af kultursektorkortlægningen. Det samme kan siges ift. de kreative fag. Fra Århus’ perspektiv er der derfor to gode grunde til at fokusere på unge. De regionale SWOT-analyser viser meget tydeligt, at mange andre kommuner uden for Århus oplever både ”talentflugt” og manglende platforme ift. at give vækstlaget plads og udfoldelsesmuligheder – hvilket i sidste ende beriger det samfund, de unge er en del af. Der er tegn på, at regionen mister talenter og dermed mulighed for at skabe et mere positivt fremtidsbillede. Blandt de unge møder vi en meget broget og bevægelig kultur, som trives både med og mod byen. Der testes grænser, udformes nye stilarter, og de unge er koblet til alverdens subkulturer med egen musik, mode og sprog. Her er mangfoldigheden størst og det er en mangfoldighed, der går længere end den ”multikulturelle”. Den unge og alternative kultur er en hybridkultur, som låner og anvender alle medier og udtryk i en blandingsform, hvor krop, nye medier, netværk og musik udgør helheder, hvor social-erhvervs-kunst-miljø-politik mixes. Der er foretaget mange interviews og møder med netop denne gruppe, og konklusionen er, at vilkårene for de uortodokse, alternative eller skæve projekter er forringet i de senere år. Ønsker om målrettethed og målbart output dominerer. Mange unge og mange institutionsfolk ytrer, at rammerne for bl.a. de kreative ungdomsuddannelser er for snævre. Århus har både Kaospiloterne og Frontløberne, Århus Medieskole, Kunstakademiet, Studenterhuset, universitetsmiljø og mange flere platforme samt adskillige projekter og festivaler. 2017 er en oplagt platform for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte selvstændige initiativer og samtidig skabe mulighed for at disse miljøer kan præge helheden i større grad – både i tænkning og i handling og kulturelt.

2


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.