http://www.aarhus2017.dk/uploads/Kultursektorkortlaegning_web by Aarhus 2017

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KULTURKORTLÆGNING //BIND 1: KUNST OG KULTUR AARHUS //BIND 2: KUNST OG KULTUR REGION MIDTJYLLAND 1

www 2

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KULTURKortlægning

// Bind 1: Kunst og kultur Århus // bind 2: kunst og kultur region midtjyllAnd

Tekst: Tine Engel Mogensen / BIND 1: KUNST OG KULTUR ÅRHUS Mette Petersen / BIND 2: KUNST OG KULTUR REGION MIDTJYLLAND Analyse og databearbejdelse: Hanne Wellendorf Jastram Layout - tekst og billeder: Annette Damgaard Hansen Grafisk opsætning: Naja Engsted Jørgensen Grafisk Layout: Metopos By og Landskabsdesign Trine Kobborg LineSchulz Redaktion: Trevor Davies Kirsten Elkjær

Kontakt Aarhus 2017-sekretariatet på aarhus2017@mkb.aarhus.dk www.aarhus2017.dk

Kulturforvaltningen Århus Kommune Vestergade 55, 4. 8000 Århus C

INDHOLDSFORTEGNELSE

// KUNST OG KULTUR/tværgående bIND 1 // KUNST OG KULTUR / ÅRHUS

kulturkortlægninger / tværgående temaer

// kulturarv / Århus

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS

s.9 INTRODUKTION s.11 NSTITUTIONER FORDELT PÅ ART OG KOMMUNE s.12 KULTURINSTITUTIONER, KULTURSEKTORER OG DEN GEOGRAFISK FORDELING s.13 KULTURINSTITUTIONER SET SOM ORGANISATIONER s.13 KULTURINSTITUTIONER OG NETVÆRK s.13 KULTURINSTITUTIONER OG FORMIDLING s.14 INSTITUTIONENS UDVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER/ VIDEN s.14 INSTITUTIONENS UVIKLINGSPOTENTIALE s.15 BARRIERER/ PUBLIKUM RESSOURCER FREMTIDSPERSPEKTIVER s.16 DIAGRAMMER

s.24 s.24 s.27 s.29 s.30 s.30

s.64 SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) – ÅRHUS s.64 AKTØRER OG AKTIVITETER s.66 DANS OG PERFORMANCE s.70 VÆKSTLAGET, DE UAFHÆNGIGE SCENEKUNSTNERE OG PROJEKTER s.71 FOKUS: EKSEMPEL PÅ VÆKSTLAG s.72 DET INTERNATIONALE s.73 FØDEKÆDE OG UDDANNELSE s.74 PUBLIKUM OG FORMIDLING s.76 RAMMER OG RESSOURCER s.77 NETVÆRK OG SAMARBEJDE s.77 FREMTIDSPERSPEKTIVER s.78 ANBEFALINGER – ÅRHUS KOMMUNES KUNSTRÅD s.79 ANBEFALINGER: TEATERUDVALGET s.79 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.82 OVERSIGT OVER AKTØRER s.84 CASES

KULTURARV – ÅRHUS AKTØRER OG AKTIVITETER PUBLIKUM OG FORMIDLING FORDELING AF ANTAL BESØGENDE RAMMER OG RESSOURCER UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.32 OVERSIGT OVER AKTØRER s.33 CASES

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus s.41 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK – ÅRHUS s.41 AKTØRER OG AKTIVITETER s.43 DE SENESTE ÅRS UDVIKLING s.45 PUBLIKUM OG FORMIDLING s.48 RAMMER OG RESSOURCER s.50 FOKUS: TALENTFLUGT OG TALENTTILTRÆKNING s.51 FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK s.51 FREMTIDSPERSPEKTIVER – INSTITUTIONER s.53 FOKUS: INSTITUTIONERNES BRUG AF LOKALE KUNSTNERE s.53 FOKUS: FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR VÆKSTLAGET s.54 FOKUS: GODSBANEN s.55 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.56 OVERSIGT OVER AKTØRER CASES

// rytmisk musik / Århus s.90 s.90 s.95 s.95 s.96 s.99 s.99

RYTMISK MUSIK – ÅRHUS AKTØRER OG AKTIVITETER DE SENESTE ÅRS UDVIKLING PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FREMTIDSPERSPEKTIVER UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

bIND 1//KUNST OG KULTUR /ÅRHUS s.102 OVERSIGT OVER AKTØRER s.105 CASES

// klassisk og ny musik / Århus s.110 s.110 s.114 s.114 s.116 s.117 s.117

KLASSISK MUSIK OG NY MUSIK – ÅRHUS AKTØRER OG AKTIVITETER VÆKSTLAG OG UDDANNELSE PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FREMTIDSPERSPEKTIVER UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.118 OVERSIGT OVER AKTØRER s.120 CASES

// litteratur / Århus

// Kildeanvisninger / århus

s.146 LITTERATUR – ÅRHUS s.146 AKTØRER OG AKTIVITETER s.150 FOKUS: DE SKRIVENDE I ÅRHUS s.151 PUBLIKUM OG FORMIDLING s.152 RAMMER OG RESSOURCER s.155 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.157 NØGLETAL FOR BIBLIOTEKERNE s.158 OVERSIGT OVER AKTØRER s.16 CASES

s.175 REFERENCER s.177 HELSIDESFOTOS

// film og nye medier / århus

// festivaler og events / ÅRHUS s.124 FESTIVALER OG EVENTS – ÅRHUS s.124 AKTØRER OG AKTIVITETER s.129 PUBLIKUM OG FORMIDLING s.131 NETVÆRK s.131 RAMMER OG RESSOURCER s.132 FESTUGEN s.133 VÆKSTLAGET OG KOMMUNEN s.134 FREMTIDSPERSPEKTIVER s.134 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.137 OVERSIGT OVER AKTØRER s.140 CASES

s.162 FILM OG NYE MEDIER – ÅRHUS s.162 AKTØRER OG AKTIVITETER s.163’AKTØRER: FILMPRODUKTION s.164 RADIO OG TV s.164 NYE MEDIER s.165 PROJEKTER s.167 PUBLIKUM OG FORMIDLING s.167 RAMMER OG RESSOURCER s.170 ANBEFALINGER FRA EVALUERING AF FILMBY ÅRHUS, 2010 s.170 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.171 FAKTA s.172 OVERSIGT OVER AKTØRER

INDHOLDSFORTEGNELSE

bIND 2//KUNST OG KULTUR /REGION MIDTJYLLAND // KULTURARV /REGION MIDTJYLLAND s.180 s.180 s.183 s.187 s.187 s.89 s.190

KULTURARV - REGION MIDTJYLLAND AKTØRER OG AKTIVITETER PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK FREMTIDSPERSPEKTIVER UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.191 OVERSIGT OVER AKTØRER

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / region midtjylland s.195 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK - REGION MIDTJYLLAND s.195 AKTØRER OG AKTIVITETER s.199 PUBLIKUM OG FORMIDLING s.200 RAMMER OG RESSOURCER s.202 FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK s.203 FREMTIDSPERSPEKTIVER s.203 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.205 OVERSIGT OVER AKTØRER s.209 CASES

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / REGION MIDTJYLLAND s.213 SCENEKUNST REGION MIDTJYLLAND s.213 AKTØRER OG AKTIVITETER s.214 UDDANNELSER s.216 FESTIVALER

PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK FREMTIDSPERSPEKTIVER UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE s.222 FORSLAG s.225 OVERSIGT OVER AKTØRER s.217 s.219 s.219 s.220 s.221

// rytmisk musik / REGION MIDTJYLLAND s.228 s.228 s.232 s.234 s.234

RYTMISK MUSIK - REGION MIDTJYLLAND AKTØRER OG AKTIVITETER PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK s.235 FREMTIDSPERSPEKTIVER UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE s.236 FORSLAG

// klassisk og ny musik / REGION MIDTJYLLAND s.241 KLASSISK MUSIK OG NY MUSIK REGION MIDTJYLLAND s.241 AKTØRER OG AKTIVITETER s.245 PUBLIKUM OG FORMIDLING s.245 RAMMER OG RESSOURCER s.245 FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK s.246 FREMTIDSPERSPEKTIVER s.246 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.247 OVERSIGT OVER AKTØRER

// festivaler og events / RIGION MIDTJYLLAND s.249 s.249 s.250 s.251 s.253

FESTIVALER OG EVENTS - REGION MIDTJYLLAND AKTØRER OG AKTIVITETER PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK s.253 FREMTIDSPERSPEKTIVER s.253 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.254 OVERSIGT OVER AKTØRER

// litteratur / rEGION MIDTJYLLAND s.257 s.257 s.258 s.258 s.259 s.259 s.261 s.262 s.262 s.264

LITTERATUR - REGION MIDTJYLLAND BIBLIOTEKER PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK FREMTIDSPERSPEKTIVER ANDRE AKTØRER FORFATTERNE UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG OVERSIGT OVER AKTØRER

INDHOLDSFORTEGNELSE

bIND 2//KUNST OG KULTUR /REGION MIDTJYLLAND // film og nye medier / REGION MIDTJYLLAND s.266 s.266 s.266 s.267 s.268 s.268 s.270 s.270 s.271

FILM & NYE MEDIER - REGION MIDTJYLLAND BIOGRAFER PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK FREMTIDSPERSPEKTIVER ANDRE AKTØRER UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG OVERSIGT OVER AKTØRER

// KULTURHUSE/ REGION MIDTJYLLAND s.272 s.272 s.274 s.276 s.276

KULTURHUSE - REGION MIDTJYLLAND AKTØRER OG AKTIVITETER PUBLIKUM OG FORMIDLING RAMMER OG RESSOURCER FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK s.277 FREMTIDSPERSPEKTIVER s.277 UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG s.279 OVERSIGT OVER AKTØRER

// Kildeanvisninger / REGION MIDTJYLLAND s.283 REFERENCER s.285 HELSIDESFOTOS

kunst og kultur // introduktion

Kortlægningen af kultursektoren er gennemført for både Århus Kommune og resten af Region Midtjylland i 2009 - 2010. Analysen har omfattet følgende områder: rytmisk og klassisk musik, scenekunst, billedkunst, kulturarv, biblioteker og litteratur, film og medier samt festivaler. Der er primært tale om de kulturinstitutioner, hvor publikum møder kunsten, såsom offentlige kultursteder, festivaler, projekter mm. Undersøgelsen omfatter således både spillesteder, teatre, kulturhuse, biblioteker, kunstmuseer osv. Dertil har man i både den klassiske musik, scenekunst mv. kortlagt de permanente ensembler, der både skaber og formidler kunsten. Der er blevet registreret 587 kulturinstitutioner, som udgør den væsentligste infrastruktur for kulturoplevelser i regionen. Kortlægningen omfatter flere niveauer. Omkring 200 institutioner har bidraget til en detaljeret undersøgelse med fokus på bl.a. økonomi, organisation og netværk. Herudover har studerende fra Kultur og Æstetik på Aarhus Universitet afholdt en række møder med udvalgte aktører for at tilføre kortlægningen en mere kvalitativ dimension. Endelig er der en række eksisterende undersøgelser, såsom Kulturvaneundersøgelsen fra 2004 og Kulturarvsundersøgelsen fra 2010. Kortlægningen har også inddraget Århus Kunstråds virksomhedsevaluering fra 2008 samt specifikke rapporter for bestemte institutioner eller virksomheder. Kortlægningen er langt fra en komplet undersøgelse, som belyser hele feltet i alle detaljer. Undersøgelsen er i lige så høj grad en platform for videreudvikling. Allerede nu tegner der sig tilstrækkelige tendenser, som dels er nyttige i forhold til 2017 specifikt og dels i forhold til overblikket og indblikket i regionens kulturelle tilstand generel. Der skal følges op på analysen i de kommende år, og enkelte problemfelter skal både redefineres og uddybes. De omkring 60 studerende fra Aarhus Universitet har gennemført en række detaljerede interviews og fokusgruppemøder med udvalgte århusianske institutioner og aktører fra den kulturelle sektor. Tilsvarende interviews planlægges med en række regionale kulturledere og aktører. Endelig skal det tilføjes at der med afsæt i det foreløbige arbejde planlægges en mere deltaljeret og omfattende befolkningsanalyse med henblik på at kortlægge både kulturvaner, livsstil og holdninger. I det følgende præsenteres en opsummering af selve kortlægningen af kultursektoren. Selve kortlægningen er på omkring 286 sider og vil kunne læses og hentes på projektets website, www.aarhus2017.dk. Her findes desuden de supplerende kortlægninger udført af de studerende fra Aarhus Universitet.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger /tværgående temaer INTRODUKTION I Region Midtjylland findes ca. 600 kulturinstitutioner i kategorierne kulturhuse, biblioteker, spillesteder, koncerthuse, teatre, udstillingssteder og museer, festivaler, biografer mm. Det er på basis af disse institutioner, at et rigt og facetteret kulturliv skabes, opretholdes og skal udvikles. Kulturinstitutionerne er arbejdsplads for over 4.000 personer og desuden midlertidig arbejdsplads for tusindvis af kunstnere og frivillige fra regionen og resten af Danmark. Det samlede besøgstal til kulturinstitutionerne anslås til mellem 12 og 13 millioner pr. år. Det svarer til ca. 10 kulturbesøg årligt for hver af de 1,3 mio. mennesker, der bor i regionen. Foruden de deciderede kulturinstitutioner findes en mængde vækstlagsinitiativer, kortvarige initiativer og andre indsatser, der ikke kan betragtes som ”permanente” institutioner, samt aktiviteter der drives i en social, uddannelsesmæssig eller lokal kontekst. Endelig rummer regionen flere store oplevelses- og temaparker, som giver oplevelser for mange mennesker og tiltrækker turister til området. De er også væsentlige spillere på den regionale kulturelle platform, men er ikke omfattet af denne analyse. Denne analyse er baseret på besvarelserne af spørgeskemaer fra ca. 200 kulturinstitutioner, samt efterfølgende interviews og fokusgruppemøder gennemført af studerende fra Oplevelsesøkonomi samt Kultur og Æstetik på Aarhus Universitet i efteråret 2009 og foråret 2010.

besøgstal på kulturinstitutioner Andel for Århus Kommune

Regionen i alt

1.900.000

6.800.000

Udstillingssteder

300.000

500.000

Biografer, film og nye medier

1.200.000

2.500.000

Kulturarv

650.000

1.500.000

Musik og Festivaler

300.000

780.000

Scenekunst

300.000

500.000

4.650.000

12.580.000

Biblioteker, litterære foreninger

I alt

NB: Nogle tal er beregnet på baggrund af Kulturvaneundersøgelsen fra 2004.

skive

randers norddjurs

lemvig struer

viborg

holstebro

syddjurs favrskov silkeborg

herning ikastbrande ringkĂ¸bing-skjern

ĂĽrhus skanderborg

odder horsens samsĂ¸ hedensted

institutioner fordelt på art og kommune Kulturarv

Kunstmuseer, gallerier mv.

Teatre, teaterproducenter, mv.

Rytmisk musik og spillesteder

Klassisk musik og ensembler

Biografer & Nye Medier

Biblioteker og litterære institutioner

Festivaler

Kulturhuse

I alt

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Århus

192

I alt

147

577

NB: Tallene for kulturarv er kun for hovedmuseerne. Der kan være enkelte institutioner, der ikke er medtaget i kortlægningerne.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger / tværgående temaer KULTURINSTITUTIONER, KULTURSEKTORER OG DEN GEOGRAFISK FORDELING Naturligvis er der er større koncentration af kulturinstitutioner i de større byer – alene i Århus findes omkring 160 kulturinstitutioner eller ca. 30 % af regionens samlede udbud. Men det er samtidig opløftende, at kun få kommuner ikke har en grundlæggende kulturel infrastruktur. 7 markante kulturkommuner (Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Århus) danner et vigtig kulturnet i regionen med tilsammen 70 % af kulturinstitutionerne, og der er dermed ikke langt fra borgerne til kulturlivets institutioner. De resterende 30 % af institutionerne er fordelt blandt de øvrige 12 kommuner i regionen. Ser man på fordelingen efter kultursektor, findes der i alt 19 hovedbiblioteker med en række lokale filialer. På trods af nedgang i de senere år i visse kommuner udgør bibliotekerne stadig en hjørnesten i det lokale kulturliv. Det er oplagt, at dette netværk vil kunne spille en afgørende rolle i forhold til at nå og engagere mange borgere i 2017. Der findes 37 kultur- og naturhistoriske museer, som er rygraden i regionens institutionaliserede kulturarv. De fleste af museerne har op til flere underafdelinger, og der er således omkring 60 af disse kulturinstitutioner i Regionen. Der findes 128 kunstmuseer, kunsthaller og større gallerier, der tilsammen udgør regionens udstillingsfaciliteter for den afbildende kunst. Næsten alle regionens kommuner rummer udstillingssteder for kunst. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Herning, Holstebro og Horsens hver har over 10 udstillingssteder.

Denne infrastruktur er en af regionens styrker og rummer et enormt potentiale. I fællesskab vil institutionerne kunne løfte internationale tematiske udstillingsrækker med stor national og international tiltrækningskraft. Alene et udsnit af seks markante kunstmuseer i regionen – ARoS i Århus, det nyåbnede HEART i Herning, Kunstcentret Silkeborg Bad, Horsens Kunstmuseum, Skive Ny Kunstmuseum og det kommende kunstmuseum i Randers – tegner sig for over 15.000 m2 fremragende udstillingsareal af høj klasse, som ikke alene kan måle sig med udbuddet i hovedstadsregionen, men også udgør en kulturel infrastruktur af international klasse. I forhold til tiltrækningskraften over for borgere og turister er kulturarvsmuseerne vigtige for regionen. Gode eksempler er Moesgaard Museum og Den Gamle By i Århus, Fregatten Jylland i Ebeltoft samt Hjerl Hede ved Vinderup. Regionens kulturarvsmuseer er populære og tiltrækker over 1 million besøgende om året. Den rytmiske musik tegner sig for over 70 kulturinstitutioner. Der findes fire regionale spillesteder i regionen, VoxHall, Train og MusikCaféen i Århus samt Fermaten i Herning. Dertil kommer en række lokale spillesteder, en stribe af musikfestivaler, som Skanderborg Festival og Skive Festival, samt store musikevents i byer som Horsens og Herning. Samlet har regionen fremragende infrastruktur for koncertafholdelse og en væsentlig rytmisk musikproduktion, som på mange måder kan måle sig med hovedstadsområdet. Her har især Århus en markant position. På det klassiske musikområde indtager Århus en central plads med både Århus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Århus Sinfonietta.

Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus med 8 sale, som kan rumme over 4000 mennesker samtidigt. Sammen med bl.a. Musikteatret i Holstebro, Værket i Randers, MCH i Herning og Forum i Horsens har regionens kulturhuse tilsammen en betragtelig kapacitet. Således har regionen landets bedste infrastruktur for store arrangementer, messer mm. med plads til op mod 10.000 personer indendørs. Med Viborgs Børnekulturcenter Kulturprinsen i spidsen, Århus Børnekulturhus samt en stribe fremragende børneteatre og børnekulturfestivaler har regionen desuden et yderst veludviklet kulturudbud for børn, og her findes således en anden af regionens styrker. Der findes 27 biografer i regionen. Herudover findes den internationalt anerkendte Animation Workshop i Viborg og Filmby Århus, som begynder at markere sig som omdrejningspunkt for filmsektoren uden for København. Endelig er der den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Teaterbilledet er broget og mangfoldigt med en række markante institutioner. Århus rummer både regionens store teater, Aarhus Teater, en underskov af mindre scener samt flere professionelle uddannelser og festivaler. Dermed indtager Århus en markant, men bestemt ikke dominerende rolle i regionen. I den øvrige region kan fremhæves Odin Teatret i Holstebro, Randers Egnsteater samt en række andre egnsteatre og en stribe børneteatre. Senest har Performer’s House i Silkeborg givet et tiltrængt pust til nyudviklingen af området. I alt findes 67 teaterinstitutioner, herunder både producerende enheder, arrangørforeninger og teatersale. Knap halvdelen findes i Århus.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger / tværgående temaer KULTURINSTITUTIONER SET SOM ORGANISATIONER

KULTURINSTITUTIONER OG NETVÆRK

KULTURINSTITUTIONER OG FORMIDLING

Fra Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelsen fra foråret 2010 er der svar fra knap 200 kulturinstitutioner i Regionen.

Netværk – formelle og uformelle, faglige og tværgående – anses som afgørende for at agere i det kunstneriske og kulturelle landskab. Samtlige institutioner vurderer deres netværk som værende vigtige og endda afgørende. 90 % af samtlige institutioner vurderer deres lokale netværk som vigtige eller afgørende. 65 % af institutionerne vurderer deres regionale netværk som havende ”nogen” til ”afgørende” betydning, og 75 % vurderer deres nationale netværk som væsentlige.

I de seneste 10 år er der kommet meget fokus på kulturformidling. Kravene til institutionernes formidling er steget markant i takt med fremkomsten af nye medier, nye konkurrenter og et kulturpolitisk krav om udvidelse af publikum.

Ser man på institutionernes ejerforhold, er mangel på statsinstitutioner markant. I forhold til ønsket om at sikre Århus og den øvrige regions kulturelle udvikling – især i lyset af ambitionen om at være en ”europæisk” kulturhovedstad – vil det være naturligt at forfølge denne problemstilling nærmere. At kommunerne er aktive kulturbærere i regionen ses direkte af deres ejerskab af 39 væsentlige kulturinstitutioner. Der er typisk tale om kommunale biblioteker, men også enkelte kulturhuse og kulturhistoriske museer. De 48 selvejende institutioner dækker oftest professionelle og producerende kulturinstitutioner, såsom egnsteatre, spillesteder og kunstinstitutioner. De 77 kulturinstitutioner er organiseret som foreninger. Det er allermest markant i kommuner uden for de større byområder, hvor der ofte ikke er store kulturbudgetter. Her er det kunstnerne selv samt frivillige og ildsjæle, der holder kulturlivet i gang. Der er anslået 2,500 engagerede frivillige i denne sektor uden hvilke mange institutioner antagelig måtte lukke.

Netværk er især vigtige for de mange små biografer, teatre og udstillingssteder, der kan få væsentlig opbakning, viden mm. fra deres respektive landsorganisation. Med hensyn til internationale kontakter og netværk er tendensen todelt. For halvdelen af institutionerne er det slet ikke vigtigt eller relevant, mens det for 50 % synes at spille en rolle. 52 kulturinstitutioner, svarende til ca. 35 %, betegner det som afgørende eller væsentligt, og 15 % mener, at det har en vis betydning. Ser man på hvad institutionerne savner, peger svarene på en mangel på internationale kontakter og netværk, og her kan 2017 spille en overordentlig vigtig rolle. Netværk er nøglen til viden, til konkrete kontakter, til partnere og især til regionale og internationale projekter. Over 40 % af institutionerne savner et netværk. 27 % savner tværfaglige netværk, mens 7 % savner et fagligt netværk og 6% et internationalt netværk. (Se værdiberegninger i diagram 1)

Kortlægningen afdækker 12 forskellige formidlingsværktøjer, som anvendes i kultursektoren. Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste anfører, at samtlige 12 værktøjer skal i spil for at sikre kommunikationen med omverden. Om man har tid, penge og adgang til disse medier er dog ikke sikkert. Det er tydeligt at egne medier er afgørende. 95 % af institutionerne betegner deres websites som afgørende, mens over 50 % mener at både e-mails, sæsonbrochurer og mund-tilmund er afgørende. Lokale medier er vigtige, mens regionale medier og nationale medier anses som mindre vigtige. Der findes en tydelig frustration ift. de nationale medier, som har så godt som lukket for lokale redaktioner, og som konsekvens har kulturstof, der i meget høj grad koncentrerer sig om København. I fokusgruppediskussionerne udgjorde dette et væsentligt tema. Kulturinstitutionerne er efter eget udsagn i god kontakt til deres kernepublikum, men savner generelt mere omtale i offentligheden. Kultursektoren opleves således som usynlig, og efterspørgslen på formidlingsinitiativer er stor. Der er en klar tilbageholdenhed i forhold til anvendelsen af alternativ markedsføring og virale strategier, hvilket svarer meget godt til institutionernes vurdering af

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger / tværgående temaer deres manglende kompetencer på dette felt. Værdien af kommunernes websider vurderes lavt, og hele 80 % af institutionerne vurderer, at de har ingen eller mindre betydning. Tendensen er tydelig: man anvender i stedet faglige netværk og portaler, egne redskaber samt sociale medier. Det skal dog pointeres, at institutionerne i Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland tillægger deres fælles website og arrangementskalender overordentlig stor betydning og at dette kunne ses som model for andre grupper af aktører. (Se værdiberegninger i diagram 2)

INSTITUTIONENS UDVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER/ VIDEN

INSTITUTIONENS UVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER/ PUBLIKUM RESSOURCER

Kulturinstitutionerne drives oftest af en ledelse i samarbejde med en bestyrelse. I de mange foreninger er det indimellem foreningens bestyrelse, der faktisk driver institutionen. Bestyrelser er nøglen i den langsigtede udvikling og deres rolle er både at sikre, at institutionerne overlever og at der samtidig tages de rigtige strategiske beslutninger. Stærke kulturinstitutioner har sjældent svage og ineffektive bestyrelser. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og mange indgår i bestyrelsesarbejdet af ren interesse. Der er generel tilfredshed med institutionernes bestyrelser. Samtidig mener 60 % af institutionerne, at der kan ske forbedringer af bestyrelsens kompetence. 35 % mener, at en anden sammensætning kan forbedre bestyrelsen. 25 % mener at deres bestyrelser har behov for efteruddannelse, workshops og kurser, og ca. 10 % mener, at der gerne må ske en udvidelse af deres bestyrelse. Ser man nærmere på de kompetencer og den viden, som bør udvikles, peges der på flere felter: Der er tale om en vifte af kompetencer, der kunne udvikles: jura, økonomi og PR peges på som det, der er behov for blandt regionens bestyrelser.

Vi har forsøgt at identificere de barrierer, der forhindrer udvikling i kulturinstitutionerne i regionen, både programmæssigt og publikumsmæssigt, og der tegner sig et ret tydeligt billede. 50 % af institutionerne mener, at manglende økonomi og ressourcer er afgørende og 90 % af samtlige institutioner mener, at dette er en væsentlig forhindring for deres udvikling. Det er kun 10 % af institutionerne der vurderer at økonomi er ingen eller kun en lille hindring.

Vi har set på samme kompetencevurdering i forhold til institutionernes ansatte. Her tegnes et andet billede. Institutionerne ser kommunikation, PR og marketing som den største udfordring, hvor 75 % peger på behov for styrkelse. Samtidig markerer omkring 50 % af institutionerne et behov for forbedring på både service, teknisk kunnen, kunstnerisk indsigt og IT. (Se værdiberegninger i diagram 3 & 4)

Dette er måske ikke overraskende, men man skal se denne klare udmelding i lyset af, at offentlige kulturbudgetter stort set er stagneret i det sidste årti. Det gælder både stat og kommunen, og det er interessant, at mange kulturinstitutioner nævner manglen på det amtslige tilskud som en væsentlig faktor. Mange af de mindre kulturinstitutioner havde netop gavn af de ”frie puljer” som amterne kunne bidrag med. Til gengæld var regionens rammebudget på kun 7 mio. til kulturformål noget der blev nævnt ofte til møderne. Samtidig præges tiden af en generel økonomisk nedgang, som påvirker private bidrag og købekraft hos publikum, hvilket påvirker institutionernes økonomi meget direkte. Endelig er det et velkendt problem, at de færreste institutioner har likvide reserver, som kunne gøre det muligt at stå imod mindre underskud. Og hvis institutionerne ikke har en ”langsigtet kontrakt med kommune/stat”, er det i stigende grad svært at sikre likviditet for at overleve.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger / tværgående temaer Ca. 65 % af kulturinstitutionerne mener, at deres egen bemanding/medarbejderstyrke til en vis grad udgør en barriere i udviklingen af deres institution, heraf mener ca. 30 % at det er en væsentlige barriere. Det kan fx handle om, at de er afhængige af frivillig arbejdskraft eller at der simpelthen er for få hænder til at drive institutionen. Der er mange faktorer, der spiller ind. Ca. 65 % mener, at deres lokaler og lokalernes indretning er en forhindring for udvikling. Mange peger på, at de ofte skal fungere i eksisterende lokaler, som ikke er egnet til deres specifikke aktivitet. Dermed taber de både kvalitativ værdi og attraktionsværdi i forhold til publikum. Problemet er markant i landkommuner, hvor man typisk anvendes multilokaler. Ca. 50 % peger på publikum som en begrænsende faktor, og her drejer det sig bl.a. om publikumssammensætningen. Der refereres fx oftest til manglen på unge. Derimod kan vi konstatere, at hverken mangel på viden eller mangel på interesse, kontakter og netværk opfattes som hindringer for institutionernes udvikling. Gode rammebetingelser for kulturvirksomheder er afgørende, og her tegner sig et billede af en vis utilfredshed over både de fysiske rammer, budgetmæssige rammer og endda over egen personale. Der er altså grund til yderligere analyse af rammebetingelserne. (Se værdiberegninger i diagram 5)

FREMTIDSPERSPEKTIVER Kulturinstitutionerne er stærkt optagede af verden, af tiden og af mennesker og udviser en betydelig samfundsinteresse og et stærkt engagement. Dette kan både ses som en lyst til at spille en afgørende rolle og som et oplæg til at 2017 skal udfordre institutioner til at engagere sig ud over deres individuelle virkefelt. Vi har bedt kulturinstitutionerne om at vurdere vigtigheden af 12 temaer i forhold til de kommende 5 års strategisk udvikling. Ikke overraskende er institutionerne meget optaget af deres egen overlevelse. Derfor er strategier ift. publikumsudvikling, kultur-erhvervssamarbejde og børneunge aktiviteter vurderet højt. Hele 70 % af institutionerne vurderer disse som meget vigtige og afgørende.

Her findes der en klar forskel mellem de større museer, kunstmuseer, festivaler og kulturhuse, som er oplagte partnere i denne strategi. Tager man vurderingen ”vigtig” med i optællingen, er der dog henholdsvis 60 % og 70 % af kulturinstitutionerne, der peger på international/national turisme. I forhold til et kulturpolitisk perspektiv kan man betragte den meget store respons på disse samfundsmæssige emner og spørgsmål som yderst tilfredsstillende. I forhold til 2017 underbygger responsen den formodning, at tværgående temaer som forbinder kulturlivet til det øvrige samfund har umiddelbart opbakning blandt regionens nøgleaktører. (Se værdiberegninger i diagram 6)

Samtidig vurderes mangfoldighed, tværfagligt samarbejde, ny teknologi og kulturarv som vigtige eller afgørende temaer af 60% af institutionerne. Spredning i regionen samt set i forhold til typer af institutioner er vægtningen naturligvis ikke ligelig fordelt. Mest markant er det med emner som mangfoldighed, byrum og internationale samarbejder, som alle markerer sig med over 75 % af institutioner i Århus og næsten lige så mange i de øvrige kommuner. Det overrasker, at hele 25 % af kulturinstitutionerne fremhæver klima og bæredygtighed som meget vigtige/afgørende temaer. Inkluderer man vurderingen ”vigtig” er der endda tale om over 50 %. Turisme er dog ikke et emne, der optager de fleste institutioner. Det drejer sig om henholdsvis 15 % og 30 %, der mener, at den internationale og nationale turisme er meget vigtig eller afgørende.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger / tværgående temaer

Diagram 1 er opstillet i en værdiberegning - det vil sige, at hver søjle illustrerer besvarelser fra et antal institutioner x værdien af svaret i en scala fra 1 - 5.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger / tværgående temaer

Diagram 2 er opstillet i en værdiberegning - det vil sige, at hver søjle illustrerer besvarelser fra et antal institutioner x værdien af svaret i en scala fra 1 - 6.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger / tværgående temaer

Diagram 3 er opstillet i en værdiberegning - det vil sige, at hver søjle illustrerer besvarelser fra et antal institutioner x værdien af svaret i en scala fra 1 - 5.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger / tværgående temaer

Diagram 4 er opstillet i en værdiberegning - det vil sige, at hver søjle illustrerer besvarelser fra et antal institutioner x værdien af svaret i en scala fra 1 - 5.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger - tværgående temaer

Diagram 5 er opstillet i en værdiberegning - det vil sige, at hver søjle illustrerer besvarelser fra et antal institutioner x værdien af svaret i en scala fra 1 - 5.

Kunst og kultur

// kulturkortlægninger - tværgående temaer

Diagram 6 er opstillet i en værdiberegning - det vil sige, at hver søjle illustrerer besvarelser fra et antal institutioner x værdien af svaret i en scala fra 1 - 5.

BIND 1 // kulturkortlægning / Århus

kunst og kultur // kulturarv / Århus KULTURARV – ÅRHUS

AKTØRER OG AKTIVITETER

Århus er en by, der bærer fortiden tydeligt med sig. I Århus’ bymidte ligger fortiden fysisk lige for ens fødder med spor fra vikingetid og middelalderby, med Domkirken, Vor Frue Kirke og den historiske bykerne, og byen har en række væsentlige kulturarvsinstitutioner. Men den mangler at iscenesætte og formidle sin egen historie helt op til i dag.

Århus’ kulturarvsinstitutioner tæller bl.a. 8 kulturhistoriske museer, 2 naturhistoriske museer, minimum 6 festivaler, en række lokalhistoriske foreninger og 23 lokalarkiver.

I denne rapport tegnes et billede af kulturarvsområdet i Århus, som det ser ud foråret 2010. Rapporten er bl.a. baseret på Kulturarvsstyrelsens rapport National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009) og publikationen Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009). Derudover inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse ”Hukommelse, tradition, kulturarv og byen”, gennemført juni 2009 med 17 professionelle aktører, samt sekretariatets egen spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner i Århus. Sekretariatets spørgeskema er udsendt til 9 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med kulturarv. Det er bl.a. natur- og kulturhistoriske museer, men ikke kunstmuseer, der behandles under billedkunst: dvs. ARoS og Plakatmuseet (idet plakatkunst henregnes under billedkunst). Der er indkommet besvarelser fra 4 institutioner: Den Gamle By, Bymuseet, Naturhistorisk Museum og Steno Museet. Selvom svarprocenten er på 44 %, er disse fire institutioner forskellige af såvel størrelse som funktion, og det er begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af analysen.

På museumssiden har Århus stærke kort på hånden. Moesgård Museum og Den Gamle By har kapacitet til at formidle væsentlige aspekter af Danmarks og Århus’ fortid til den brede befolkning. Begge museer forstår at forny sig i takt med tiden og tager disse år markante initiativer. Moesgård Museum forventer i 2013 at kunne slå dørene op til en ny museumsbygning på 15.500 m2 tegnet af Henning Larsen Architects. Den vil give museet helt nye muligheder for at formidle aktuelle fortolkninger af verdens historier og er en markant markering ’på vej’ mod 2017. Med de nye udstillings- og publikumsfaciliteter ønsker Moesgård at udfordre gammelkendte udstillingskoncepter, at sætte mennesket og det levede liv i centrum, at give fortiden krop og sjæl gennem scenografiske og digitale virkemidler og at involvere publikum aktivt. Også formidlingsindsatsen over for børn og unge øges. Under Moesgård Museum hører også Vikingemuseet, der ligger under Nordea på Skt. Clemens Torv. Museet præsenterer mange af fundene fra Århus’ vikingetid – ofte på findestedet. Den Gamle By fik i 2009 for tredje gang de maksimale fem stjerner af ordningen for mærkning af danske seværdigheder og attraktioner, hvilket betyder, at den vurderes som ”en helstøbt attraktion på internationalt

niveau”. Dette understreges af, at Guide Michelin giver Den Gamle By de eftertragtede tre stjerner som en international seværdighed som den eneste uden for hovedstadsområdet. Den Gamle Bys nyeste udvidelse, Den Moderne By, trækker bevidstheden om købstædernes byudvikling ind i industrialiseringens tidsalder og videre frem. Den Moderne By har to fokusår: 1927 og 1974. Mens 1927-kvarteret ligger i en eksisterende del af Den Gamle By, kommer 1974-kvarteret til at ligge i den nye karré, som opføres i de kommende år, og som skal indeholde tidstypiske gademiljøer, butikker, boliger og værksteder. Det er et brugerinddragende projekt, idet museet bredt efterlyser tidstypiske effekter. Siden 2006 har det kulturhistoriske museum Dansk Plakatmuseum hørt under Den Gamle By, og i slutningen af 2009 slog museet dørene op for en ny udstillingsbygning i Den Gamle Bys moderne kvarter. Kvindemuseet er en enestående kulturinstitution, som belyser kvinders vilkår gennem tiderne – dels gennem museets permanente udstilling, dels gennem særudstillinger. Kvindemuseet formidler tillige børnenes kulturhistorie i den faste udstilling ”Pigernes og drengenes historier”, og det er bl.a. kendt for sine omfattende formidlingsinitiativer over for børn og unge, f.eks. internetbaseret undervisningsmateriale, kulturhistorisk skattejagt og rollespil. Et andet kulturhistorisk museum med fokus på nyere tid er det nystartede Gellerup Museum, der indrettes i en femværelses lejlighed i Gellerupparken. Museet ønsker gennem forskellige udstillinger, film m.v. at formidle både områdets fortid og dets fremtidsvisioner samt dets mange forskellige kulturer. Det skal desuden rumme udstillinger om byplanlægning, kontor og møde-

kunst og kultur // kulturarv / Århus

faciliteter, så museet kan fungere som informationscenter for de byplanlæggere, arkitekter, boligforeningsfolk og politikere, der hvert år besøger Gellerup.

på perioden 1600-1900. Herunder finder man også ”Den Virtuelle Landsudstilling”, hvor man kan gå rundt i en model af Landsudstillingen i Århus 1909.

Andre vigtige aktører i den århusianske museumsverden er Naturhistorisk Museum og Steno Museet, der begge er knyttet til Aarhus Universitet. Naturhistorisk Museum er landets næststørste af sin art, med bl.a. over 5.000 forskellige dyr fra hele verden. Dets formål er at fremme naturhistorisk forskning inden for botanik, geologi og zoologi og give offentligheden kendskab til videnskabens resultater på området.

En nøgleaktør inden for kulturarvsområdet er Bymuseet (indtil 2004: Aarhus Bymuseum) placeret i nytegnede rammer ved Århus Å. Museet skal fortælle historien om byens og dens oplands udvikling fra lille vikingetidsbebyggelse til moderne vidensby og arbejder i øjeblikket med etablering af en permanent udstilling. Bymuseet huser Århus Byhistoriske Fond, hvis formål er at formidle byens historie i bredeste forstand, bl.a. gennem en række publikationer om mange forskellige aspekter af byens historie. Bymuseet fusionerede i 2008 med Besættelsesmuseet, der dog er fortsat som selvstændigt museum; dets formål er at dokumentere og informere om besættelsestiden i og omkring Århus under 2. verdenskrig.

Steno Museet formidler naturvidenskabernes og lægevidenskabens historie. Der er udstilling, bl.a. med videnskabelige instrumenter, og interaktive elementer (’eksperimentarium’); desuden er der et planetarium og en urtehave med mere end 300 medicinhistoriske planter. Under Steno Museet hører også Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg og Væksthusene i Botanisk Have. Antikmuseet er universitetsmuseum, hvor der forskes i og formidles kunst og kultur fra oldtidens Grækenland og Italien. Museet rummer originalgenstande, afstøbninger af berømte skulpturer og relieffer, en af Nordens største samlinger af græske og romerske mønter samt ægyptiske og nærorientalske oldsager. Center for Byhistorie er placeret i Århus og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Den Gamle By om forskning, undervisning og formidling af de danske byers historie. Centret blev grundlagt i 2001 for at dække behovet for komparative historiske bystudier. Formidlingsdimensionen løftes af projektet Den Digitale Byport, en direkte adgang til databaser og præsentationer af de danske byers historie med en hovedvægt

De fysiske rammer er en udfordring for Bymuseet, da de ikke lægger op til traditionel museumsindretning. Samtidig kræver en permanent udstilling et budget, som det især i disse tider er vanskeligt at tilvejebringe. Der har gennem tiden ligget en klar udfordring for Bymuseet i at manifestere sig som museum ved siden af de to store, dominerende kulturarvsinstitutioner i Århus: Den Gamle By og Moesgård Museum – og ligeledes Kvindemuseet med dets centrale placering i det gamle rådhus og politistation. Udfordringen har derfor været, at finde en tilgang, som ikke blot er traditionel museumsformidling, samt faktisk at ’genskrive’ den samlende og relevante Århus-historie, der både kan accepteres af borgerne og samtidig udfordre byen.

I efteråret 2010 besluttede Århus Byråd, at Bymuseet skal flyttes til Den Gamle By i løbet af de kommende år for herved at give museet mulighed for at udvikle sig og øge besøgstallet. Ud over museerne rummer Århus en række lokalhistoriske foreninger og 23 lokalarkiver, men byen mangler et decideret byarkiv (som den eneste blandt de 10 største byer i Danmark). Selvom der, som det fremgår, er mange aktører på banen, når det gælder Århus’ historie, er den manglende samling en forhindring i det løbende arbejde med byens fortid – og nutid. To andre begreber kan supplere ”kulturarv”, nemlig ”hukommelse” og ”tradition”. Ikke alt kan opfanges i museer og via den kulturarv, der har en fysisk form. Den fælles hukommelse i et samfund opstår gennem en fælles leveform, gennemlevelse af konflikter og udfordringer, og gennem det at være fælles om centrale oplevelser og situationer. Hvis den hukommelse fortsat er ’aktiv’, skal den fortløbende underbygges og plejes. Fælles steder, kulturfestivaler, forsvundne arbejdspladser og sportsbegivenheder kan være med til at forme denne fælles hukommelse, ligesom de afspjler det ’fællesskab’, der findes i en by. Samtidig er det afgørende, at denne hukommelse giver plads til forskellighed i erkendelse af, at der findes mange historier, mange forskellige hukommelser, som tilsammen skaber den store fortælling – og skaber krav og forventninger til såvel subkulturer som lokalområder i byen. Ser man på Århus, mangler der både metoder til at omsætte den fælles hukommelse og en bevidsthed om de mangfoldige fortællinger.

kunst og kultur // kulturarv / Århus

Bl.a. savner man en større interesse for, at de store forandringsprocesser dokumenteres og kommenteres, f.eks. Århus Havn eller et kultursted som HUSET, der om noget har været et vigtigt sted for mange tusinde borgere; for at tilflyttere og indvandreres historier fortolkes etc. Der savnes desuden inddragelse af befolkningen i den levende fortælling, som hele tiden ajourføres i en by. Kulturarv skal også omfavne ”levende traditioner” og ”den fælles hukommelse”.

“Universitetet er en stor styrke for Århus, også hvad angår den æstetiske sammenhæng mellem bygningerne.” (Hanne Teglhus, Steno Museet) “Det er en styrke, at Domkirken muliggør og lukker nye aktiviteter ind.” (Mads Daugbjerg, Aarhus Universitet)

PUBLIKUM OG FORMIDLING ÅRHUS BYMUSEUM (Bymyseet)

kunst og kultur // kulturarv / Århus publikum og formidling Flere af Århus’ kulturarvsinstitutioner er særdeles velbesøgte. Den Gamle By er byens største turistmagnet med omkring 350.000 besøgende årligt; ifølge Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelse er 25 % af disse fra udlandet. Moesgård er den anden mest besøgte kulturarvsinstitution (fraset ARoS) og satte i 2009 publikumsrekord med 168.000 besøgende. Samlet besøges kulturarvsmuseer i byen af ca. 650.000 årligt (med 692.000 i rekordåret 2009). Det vurderes, at publikumsskaren vil kunne udvides yderligere via museernes kontinuerlige formidlingsindsats og -udvikling, og at en mere fokuseret markedsføring – evt. i et samarbejde mellem museerne – vil kunne øge publikums interesse for at besøge dem. Som det fremgår af figuren på næste side, havde Den Gamle By og Tivoli Friheden ca. lige mange besøgende i 2009, nemlig hhv. 361.941 og 361.267. Den Gamle By har tidligere haft et større forspring, f.eks. på næsten 100.000 i 2007 (hvor institutionerne havde hhv. 388.089 og 289.040 besøgende). Af de enkeltrapporter, der ligger bag Kulturarvsstyrelsens rapport National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009) blandt brugere fra 14 år og op, fremgår det, at museerne i Århus generelt vurderes meget positivt af deres brugere. Dette skal dog ses i relation til, at den samlede vurdering af de danske museer (kulturhistoriske og naturhistoriske museer samt kunstmuseer) ligger på et højt niveau, idet brugerne i gennemsnit har bedømt deres samlede museumsoplevelse til 8,2 på en skala fra 1 til 10.

Med hensyn til brugertilfredshed er Den Gamle By topscorer, idet brugernes samlede vurdering af museet ligger på 8,6 og dermed noget højere end landsgennemsnittet for alle museer. Kvindemuseet og Moesgård ligger med en gennemsnitlig brugertilfredshed på 8,3 også lidt højere end landsgennemsnittet. Et område, hvor Moesgård ligger højere end landsgennemsnittet (8,0 mod 7,5), er variation i formidlingen, og det er netop et område, museet har prioriteret højt. På Kvindemuseet er – måske ikke så overraskende – 90 % af de besøgende kvinder (mod 58 % i landsgennemsnit for alle museer), men 68 % af gæsterne er tillige over 50 år (mod 53 % for alle museer). Museet er da også allerede i gang med at iværksætte en række nye tiltag, der skal tiltrække et yngre publikum. Med 7,7 ligger Naturhistorisk Museum lidt under den gennemsnitlige vurdering af naturhistoriske museer generelt (7,9); dog scorer museet højt på ”egnethed for børn”: 8,3 mod 7,5 for landsgennemsnittet for museer. Bymuseet vurderes lavest blandt museerne i Århus med 7,2, et helt point under landsgennemsnittet for alle museer, formentlig pga. manglende basisudstilling og ’gammeldags’ formidling. Med hensyn til den kommende basisudstilling har museet da også indledt et samarbejde med brugergrupper, der traditionelt er svære at nå i museumssammenhæng (bl.a. unge og danskere med flerkulturel baggrund), i håb om at vende skuden. Den Gamle By indtager en særstatus i kraft af, at 81 % af de besøgende tilbringer mere end to timer på museet, hvilket kun gælder 43 % af de besøgende på alle museer. Kun 5 % tilbringer under en time på museet, hvor landsgennemsnittet er 16 %. De besøgende bliver også forholdsvis længe på Moesgård: kun 8 % bruger under

en time. Tilsvarende bruger langt færre besøgende end landsgennemsnittet mere end to timer på Bymuseet (16 %), og hele 23 % bruger under en time. Længden af besøget hænger således ikke overraskende sammen med den samlede vurdering af museet. Det er karakteristisk, at de fleste besøgende kender til de århusianske museer fra tidligere besøg (mellem 4855 % mod landsgennemsnittet på 41 %); en del har hørt om dem gennem venner, bekendte eller familie (23-36 %; landsgennemsnittet er 24 %), mens der er færre, der har hørt om dem via avis, internet, radio eller tv (mellem 21 og 24 %, jf. landsgennemsnittet på 23 %). Heri ligger der en udfordring. En undtagelse er dog Bymuseet, hvor kun 30 % kender museet fra tidligere besøg, mens hele 37 % har hørt om det via avis, internet, radio eller tv. Det kan hænge sammen med, at en meget stor del af museets besøgende bor i museets kommune (76 % mod landsgennemsnittets 23 %) og kan have fået kendskab til museet gennem lokale medier. De museer, der har besvaret Aarhus 2017’s spørgeskema, vurderer alle eget websted og mund til mund som de vigtigste elementer i deres formidling (5 ud af 5 mulige), efterfulgt af e-mails og nyhedsbreve, foldere, sæsonbrochure og lokale medier (gns. 4,5-4,25); mens virale strategier spiller en mindre rolle (gns. 3,7); her kunne der med fordel sættes ind, ikke mindst i lyset af de udfordringer, museerne står over for, med hensyn til at tiltrække de yngre målgrupper. Lavest vurderes – som inden for bl.a. billedkunst og scenekunst – kommunens website (gns. 2,25). At de besøgende ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse særligt kender til de århusianske museer fra tidligere besøg peger på, at sektoren kunne

kunst og kultur // kulturarv / Århus

bruge en bredere markedsføringsindsats for at nå nye målgrupper. På Aarhus 2017’s spørgsmål om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste 5 år, er topscorerne da også publikumsstrategier og børn og unge: Man erkender altså udfordringen. De teknologiske platforme, der bl.a. udvikles i Århus (på bl.a. CAVI), gør det i højere grad muligt at være nyskabende på museums- og arkivområdet, og de vil i de kommende år finde stigende anvendelse. Dog er ”Vidensbyen Århus” endnu ikke tilstrækkeligt markeret i museumsverdenen. Netop formidlingen af byen via internetportaler m.m. mangler en historisk dimension, der ikke kun fokuserer på enkelte, turismeappellerende aspekter. I Kulturarvsstyrelsens publikation Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009) understreges det, at museerne i deres fremtidige formidling af samlingerne bør fokusere på kontekstualisering, struktureret og tematisk vidensdeling, storytelling og emotionel påvirkning for at nå publikum. Heri spiller digitale formidlinsprojekter en stor rolle. Kulturarvsstyrelsens tipsbevilling-finansierede pulje Kulturnet Danmark støtter eksperimenterende og innovative digitale formidlingsprojekter med et indhold af væsentlig faglig kvalitet. Puljen, der var på 3,5 mio. i 2009, har bl.a. støttet Moesgård Museums projekt Kongehøjen, hvor fortidsminder og fund præsenteres gennem 3D-modeller. På Moesgårds udstilling om runer var der en lang række interaktive elementer, hvor brugeren f.eks. kunne udforske sprogets historie, høre lyden af runer og sende små rune-sms’er op på væggen. De interaktive dele var

imidlertid placeret for sig, mens de udstillede genstande helt traditionelt var udstillet i montrer med tilhørende tekster. Der ligger en stor udfordring i at skabe mere helhedstænkende sammenkoblinger mellem digitale medier/det digitale formidlingssprog og museumsgenstande, hvor interaktion med selve genstanden eller værket er udgangspunkt. Et andet tiltag inden for brugen af nye medier i kunstog kulturformidlingen står AudioMove for. Det er stedsspecifik kulturformidling via mobiltelefoner: et interaktivt, narrativt formidlingskoncept, hvor et bestemt tema eller emne bliver formidlet gennem en dramatiseret fortælling, lyddesign og en interaktiv teknologisk platform. Et eksempel på en AudioMove-produktion er vikingekrimien Hikuins blodhævn, som er blevet til i et samarbejde mellem Moesgård Museum, Visit Århus, Teater Katapult, Midtjysk Turisme og Alexandra Instituttet. Det foregår i Århus midtby og henvender sig til alle turister og borgere i Århus med egen mobiltelefon. Selve byrummet bliver scenografi og det sted, hvor kulturhistorien formidles, og det adskiller projekterne fra den gængse formidling på museerne, hvor stedet snarere er en genstand end det særegne.

“Der er en tendens til, at man fokuserer på vikingetiden, og nu også 1909. Men hvad med alt det, der ligger imellem?” (Niels Løgager Nielsen, Støtteforeningen for Århus Byarkiv) “Vi er nødt til at koncentrere os om det, der er vores historie, og som vi har nogle specielle forudsætninger for at kunne vise. […] Hvis ikke vi bevarer de danske sange, eller hvis vi kun bevarer Grauballemanden og intet andet – så er der nok heller ikke så mange andre, der gør det. Der kan også være noget provinsielt i at ville være international.” (Jørgen Carlsen, Testrup Højskole)

Fordeling af antal besøgende på århusianske museer m.v. (2009)

BESØGSTAL 2009 Antikmuseet 4.415 Aros - Aarhsu Kunstmuseum 201.272 Besættelsesmuseet 7.883 Den Gamle By 361.989 Moesgård Museum 139.728 Kvindemuseet 40.325 Naturhistorisk Museum 50.000 Steno Museet 31.947 Tivoli Friheden 361.267 Bymuseet 34.659 Museet Psykiatrisk Hospital (2008) 13.900 Danmarks Japanske Have 12.000

Kilde: http://statistik.aarhuskommune.dk/Struktur2010/Kultur_og_fritid/indexlevel1/KulturogfritidMuseer.html

kunst og kultur // kulturarv / Århus RAMMER OG RESSOURCER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Århus Kommune yder fast driftsstøtte til Den Gamle By, Moesgård Museum, Naturhistorisk Museum, Kvindemuseet og Bymuseet. Kommunens samlede støtte til kulturarvsinstitutioner (minus ARoS) ligger i 2010 på ca. 22,5 mio. kr. Mest støtte får Den Gamle By og Moesgård med hver ca. 7 mio. kr. Moesgård er en statsinstitution, og Den Gamle By drives som de fleste kulturarvsinstitutioner som en fond.

I det kommende årti vil Århus’ kulturarvs status styrkes betydeligt med Den Gamle Bys enorme satsning, som vil gøre institutionen til et internationalt centrum, hvor dansk byudvikling kan følges fra middelalderen til det 20. århundrede. Med denne markante satsning er der lagt op til en helt anden og helt naturlig kobling fra samlingen af bygninger til Århus som by, og der vil opstå en lang række potentielle samspilsmuligheder. I denne sammenhæng er projektet et direkte indspark til 2017 både som et selvstændigt projekt i storskala og som et tematisk oplæg.

Den Gamle By fik i 2007 en opsigtsvækkende donation: i alt 161 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal til etablering af den moderne bydel i Den Gamle By, særligt den såkaldte Havnegade-etape: et ældre havnekvarter med kajanlæg, gade, bygninger, butikker, boliger og småvirksomheder. Der er tale om den absolut største enkeltdonation i Den Gamle Bys historie. Der ligger en stor opgave i at finde en løsning på Kvindemuseets begrænsede permanente tilskudsramme (fra Kulturministeriet/Kulturarvsstyrelsen samt fra Århus Kommune). Museet lever primært i kraft af projektbevillinger. Ligeledes udgør Bymuseets/byarkivets begrænsede budgetter en betydelig blokering for, at de centrale opgaver fremover kan løses mere tilfredsstillende.

Den anden markante udvidelse sker med Henning Larsens smukt tænkte udstillingsbygning for Moesgård Museum, og også denne vil både skabe enorm interesse og give mulighed for en ny generation af tematiske udstillinger, som det bør sikres har en direkte relevans for 2017. Et initiativ, som kunne samle byen om en stærk byfortælling, være med til at give et nuanceret historisk syn på byen og bane vejen for et markant udspil op til 2017, er Historisk Kultur- og Videnfestival, et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Århus, Aarhus Universitet og et bredt udsnit af byens kulturinstitutioner. Festivalen er biennal og finder sted første gang i 2011 under titlen ”Farlige forbindelser – kulturmøder i 1700-tallet”. Med dette festivalinitiativ tages det første skridt i etableringen af en begivenhed, hvor man samarbejder om at markere Århus som en samlet kultur- og universitetsby med stærke historiske rødder. Festivalen vil i et større perspektiv kunne ses som en afprøvning af nye samarbejdsformer og netværk, der kan konkretisere og kvalificere processen hen mod Århus i år 2017.

Bymuseet kan ny- og sammentænkes med et de >> cideret byarkiv og burde gives mulighed for at fortolke og formidle byens samlede historier på ny. >> En elektronisk platform, f.eks. en art Wikipedia, til at arkivere fortællinger om byen, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud. >> En langt bredere tilgang til ”byens fortælling”: åbne formidlings- eller fortællingsprojekter, hvor byens borgere, skoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner indgår – for at engagere byen i dens egen historie. >> Også Center for Byhistorie må oplagt kunne spille en rolle i formidlingen af Århus’ historie på længere sigt.

“Der burde være en brugerdreven internetplatform til at formidle og skabe byens historie.” (Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet)

MOESGÅRD MUSEUM (HENNING LARSENS TEGNESTUE)

VÆKSTHUSENE (C.F. MØLLERS TEGNESTUE)

STENO MUSEET FOUCAULT-PENDUL

VIKINGETRÆF (Foto Kirsten Aarerup)

OBSERVATORIET - STENO MUSEET (Foto Hans-Henrik Hoeg))

FESTIVALER OG EVENTS Classic Race Aarhus (CRAA) www.craa.dk

KULTURHISTORIE Bymuseet www.bymuseet.dk

Den Gamle By www.dengamleby.dk

Moesgård Museum www.moesmus.dk Antikmuseet http://antikmuseet.au.dk Besættelsesmuseet www.besaettelsesmuseet. dk Gellerup Museum www.bbbo.dk Kvindemuseet http://kvindemuseet.dk

Århus Søfarts Museum www. aarhussoefartsmuseum.dk

Skal formidle Århus bys historie og kulturhistoriske udvikling fra vikingetiden frem til i dag; har særudstillinger, arrangementer m.v. Danmarks Købstadsmuseum – kulturhistorisk specialmuseum, der viser livet, som det var i de danske byer helt tilbage til 1500-tallet. Specialmuseum for arkæologi og etnografi med fast udstilling, særudstillinger, Vikingemuseum m.v.

Kunsthåndværk i Centrum www.kic-aarhus.dk Landsudstilling 2009: Dialog09 http://dialog09.inetdesigner.dk Moesgård Fortællefestival www.moesmus.dk

Universitetsmuseum, hvor der forskes i og formidles kunst og kultur fra Oldtidens Grækenland og Italien. Museet viser med originale genstande, fotos, dokumenter og tableauer begivenheder i Århus under den tyske besættelse 1940-45. Museet vil fortælle om Gellerupparkens første beboere, de mange forskellige kulturer i området og fremtidsvisionerne. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt, landsdækkende specialmuseum, hvis mål er at udforske, opbygge samlinger og sprede viden om kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie. Søfartsmuseum med bl.a. fotos, malerier, modeller, navigationsudstyr, bøger, blade, redningsmateriel, radiomateriel, udklip, søkort, flag, våbenskjolde, emblemer.

Moesgård Vikingesmedetræf www.moesmus.dk Pilefestival www.moesmus.dk

Vikingetræf www.moesmus.dk

Aarhus Middelaldermarked http://aamm.dk

Festival ved Moesgård med omkring 30 af de bedste fortællere fra Østjylland samt en håndfuld særligt inviterede fortællere, som lader sig inspirere af festivalens tema, der som regel er knyttet til museets aktuelle særudstilling. Ca. 300 besøgende i 2010. Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden og publikum stævne på pladsen ved vikingehusene på Moesgård Museum. Hvert år i den tredje hele weekend i august afholdes Pilefestival på Moesgård Museum, der sætter fokus på pilehåndværket som en levende tradition. Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er Nordens største og en af Århus’ mest populære folkebegivenheder med over 20.000 besøgende. Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etableret 2007) i Tangkrogen.

NATURHISTORISKE MUSEER Naturhistorisk Museum www. naturhistoriskmuseum.dk Steno Museet www.stenomuseet.dk

Danmarks næststørste naturhistoriske museum, hvis formål er at fremme og formidle naturhistorisk forskning. Universitetsmuseum, der formidler natur- og lægevidenskabens historie og de nyeste videnskabelige forskningsresultater; omfatter også Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg.

FORENINGER M.V. Dansk Center for Byhistorie www.byhistorie.dk Historisk Samfund for Århus Stift http://historisk-samfundaarhus.dk Støtteforeningen Århus Byarkiv www.aarhusbyarkiv.dk

Et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Den Gamle By om forskning, undervisning og formidling af de danske byers historie. Forening, der har til formål at fremme interessen for Østjyllands lokal¬historie og udbrede kendskabet til områdets historiske begivenheder og udvikling over et bredt felt. Forening etableret 2005 med det formål at oprette et byarkiv, hvis dækningsområde svarer til købstaden Århus, og støtte de eksisterende lokalarkiver i kommunen.

FORENINGER M.V. Historisk Kultur- og Videnfestival

Biennal festival (fra 2011 til 2017) med det formål at udbrede kendskabet til Århus, Danmark og verden i forskellige historiske perioder og formidle byens historie i nye og aktuelle rammer.

kunst og kultur // kulturarv / cases Moesgård Museum, Højbjerg Museet, der blev grundlagt i 1861 som Historisk-antikvarisk Selskab, er et lokalmuseum og specialmuseum for arkæologi og etnografi. Moesgård Museum har til huse i en herregård med tilhørende jordarealer, hvor der er en Oldtidssti med rekonstruerede huse og gravmonumenter. Da disse faciliteter ikke længere er tidssvarende for en international standard, og da museet har en del uudnyttet materiale, blev det påtrængende med en udvidelse af museet. Henning Larsens Tegnestue står bag en helt ny bygning på næsten 15.500 m2, der forventes åbnet i 2013. Den skal ligge nord for det nuværende museum og rumme alle Moesgårds udstillinger, den etnografiske samling, publikumsaktiviteter samt fællesområder for Aarhus Universitet (Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik) og museet. Udstillingsområdet tænkes opdelt i Danmarks oldtid og middelalder, Den Arabiske Golf og de etnografiske udstillinger, alt baseret på museets og instituttets forskning i arkæologi og etnografi med tilhørende gen-

MOESGAARD mUSEUM (Foto Rógvi N. Johansen)

standssamlinger. Hovedsporet i udstillingerne bygges op som en tidsmæssig fremadskriden med sidespor, hvor emnerne uddybes. Store markante fund af international betydning vises i scenografiske opbygninger, f.eks. museets kronjuvel Grauballemanden, der er verdens bedst bevarede moselig. Krigsbytte-ofringerne fra Ilerup Ådal, jægerstenalderen, dødekulten i den tidlige bondestenalder og jernalderen får alt sammen plads, og vikingetidens samt middelalderens historie fortælles ud fra udgravninger i Århus By samt i egnens kirker, gårde og borge. Museet vægter, at hver udstilling får sit individuelle præg, som understøtter indholdet. Det etnografiske udstillingsareal vil give mulighed for udstillinger af forskellig størrelse og varighed med plads til en præsentation af det etnografiske perspektiv (kulturforskelle og det fælles menneskelige). Derudover skal der være skiftende tematiske præsentationer. Særudstillinger, forankret i forskning på Moesgård Museum og Universitetet, skal bl.a. belyse den kulturelle baggrund for nutidige konfliktsituationer i verden.

MOESGÅRD (MODELFOTO HENNING LARSENS TEGNESTUE)

Det er også tanken, at der etableres et kulturhistorisk eksperimentarium, hvor der laves forsøg med rekonstruktioner og fortidens teknologi. I den nye udstillingsbygning får Moesgård Museum bedre faciliteter til sine mange forskellige arrangementer, fra foredrag og debat over film og koncerter til scenisk optræden med teater og dans m.m. Museet danner ramme om en bred vifte af indendørs- og udendørs aktiviteter. I sommerhalvåret er der 4 store årligt tilbagevendende begivenheder: Fortællefestivalen, Vikingetræffet ved Moesgård Strand, Pilefestivalen og Nordisk Vikingesmedetræf. Der tilbydes foredrag, omvisninger, naturture, koncerter, håndværksdemonstrationer, teaterforestillinger, fortællearrangementer, særlige børne- og familieaktiviteter, kurser og filmforevisninger, ligesom museet har netudstillinger. Museumsundervisningen er forankret i skoletjenesten, naturvejledningen og de etnografiske Unesco-samlinger. Disse 3 aktører flytter sammen i fælles fleksible og veludstyrede undervisningslokaler og værksteder.

MOESGÅRD MUSEUM (Foto Rógvi N. Johansen)

Der lægges op til, at publikum i det nye museum kan forme besøget efter individuelle ønsker, eget tempo og emnevalg. Moderne teknik gør, at viden og informationer kan formidles på mange niveauer og gennem forskellige medier. Antal gæster i 2009: 139.700, 2008: 126.800, 2007: 120.100.

Den Gamle By – Danmarks Købstadmuseum Den Gamle By er en selvejende institution og et kulturhistorisk specialmuseum, som opstod i forbindelse med Landsudstillingen i Århus 1909. Museet åbnede i 1914 i Botanisk Have som verdens første frilandsmuseum for borgerhuse. I Den Gamle By findes boliger, butikker, værksteder og virksomheder, der rækker tilbage til omkring 1600. Ambitionen er at skildre alle sider af livet i de gamle købstæder fra den borgerlige købstads opståen i den tidlige middelalder frem til 1900-årene. Museet rummer landets største samlinger uden for hovedstaden, der omfatter ca. 1 million genstande. Den Gamle By består p.t. af 75 historiske huse fra 20 købstæder i Danmark. Disse er genrejst, så de giver et indtryk af en gammel købstad med brolagte gader, stræder, gårde og haver. Størstedelen af husene er indrettet med originalt interiør. I 2002 begyndte Den Gamle By arbejdet med at opføre et bykvarter, Den Moderne By, der også skal huse Danmarks eneste plakatmuseum og Danmarks eneste Erindringshus for demente ældre. Den Moderne By skal

MOESGÅRD MUSEUM - GRAUBALLEMANDEN (Museet)

DENDEN GAMLE GAMLE BY (FOTO BY (Foto RÓGVI AaseN.Carstensen) JOHANSEN)

berette 1900-tallets historie frem til 1974 med troværdige gademiljøer, butikker, boliger og værksteder. Museet sætter særligt fokus på 1927 og 1974, som refererer til Den Gamle Bys øvrige nøgleår, 1768 og 1864. Det er målet med Den Moderne Bydel at samle og vise et dækkende udsnit af bygningstyper, som blev opført fra 1870 - 1940 især i provinsbyer, men også i stationsbyer og større landsbyer. Husene vil sammen med baghusene kunne rumme butikker, virksomheder og lejligheder, der danner et billede af, hvordan forskellige befolkningsgrupper boede – både i de helt almindelige og de mere specielle, ’tidsikoniske’ huse. Arkitekt Anton Rosens cirkulære pavillon fra Landsudstillingen i Århus 1909 bliver også genopført. Den Gamle By huser derudover særudstillinger, Levende museum og Helsingør Theater, som stadig anvendes til forestillinger og arrangementer samt et forskningsbibliotek. Museet støttes af Århus Kommune, Kulturministeriet samt et halvt hundrede virksomheder, fonde og enkeltpersoner. I 2007 opnåede museet en publikumsrekord med 388.089 besøgende. I 2008 var besøgstallet 333.100 og i 2009 362.000.

DEN GAMLE BY - PLAKATMUSEET(Foto Annette Damgaard)

kunst og kultur // kulturarv / cases Naturhistorisk Museum Naturhistorisk Museum blev oprettet 1921 og flyttede ind i de nuværende bygninger i 1941. Museet er en selvejende institution under Kulturministeriet. Formålet er at drive og støtte naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater samt at opretholde og videreudvikle de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger. Naturhistorisk museum samarbejder med andre museer, med Aarhus Universitet og med forskellige skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen. Det er landets næststørste af sin art, både hvad angår samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter, og rummer samlinger af national betydning, som benyttes af forskere. Museets virkeområde er naturhistoriske emner i hele verden med hovedvægt på danske og palæarktiske forhold inden for biologi. Museets videnskabelige samlinger omfatter ca. 19 millioner individer, hvoraf nogle eksemplarer er mere end 150 år gamle. De største samlinger findes inden for entomologi, hvirveldyr, mollusker,

NATURHISTORISK MUSEUM (Naturhistorisk museum)

mineraler og en bioakustisk elektronisk samling (især fuglestemmer). De permanente udstillinger omfatter følgende hovedemner: De danske landskabers naturhistorie, Danmarks dyreverden, Dyr fra Norden og hele verden samt Afrikanske dyr. På grund af renoveringsarbejde etableres en semipermanent udstilling i museets nuværende særudstillingslokale.

Naturhistorisk Museum er finansieret ved tilskud fra Kulturministeriet, Århus Kommune og Aarhus Universitet samt ved egne indtægter. Museet er fra 2004 tilsluttet den regionale kulturaftale mellem Kulturministeriet og Århus Kommune. Antal gæster i 2009: 50.000, 2008: 49.800, 2007: 48.000 og 2006: 49.000.

Naturhistorisk Museum har flere samarbejdsprojekter uden for Århus, bl.a. udstilling i besøgscentret på Bygholmdæmningen, ved Nr. Lyngvig Fyr og ved Ulvedybet i Nordjylland samt Molslaboratoriet (etableret 1941) i Mols Bjerge, som i forbindelse med Pilotprojekt Nationalpark har lagt ekstra ressourcer i biodiversitetsundersøgelser. I 2005 overtog Naturhistorisk Museum to af Aarhus Universitets bygninger. Her er det planen at indrette et nyt Videns- og Ressourcecenter – BioX. Med forskerne samlet på etagen oven over formidlingsenheden og samlingerne i kælderen vil der blive rig mulighed for at trække på alle faciliteter.

NATURHISTORISK MUSEUM (Naturhistorisk museum)

NATURHISTORISK MUSEUM (Foto Brian Lyngsøe Nilson - birder.dk

kunst og kultur // kulturarv / cases Kvindemuseet Kvindemuseet opstod i kølvandet på den nye kvindebevægelse og forskning i kvinders kulturhistorie. Kvindemuseumsforeningen blev stiftet 1983, og museet bød sit publikum velkommen første gang i 1984. Det blev i 1991 et statsanerkendt, landsdækkende specialmuseum. Målet er at udforske, opbygge samlinger og sprede viden om kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie. Museet arrangerer kunstog kulturhistoriske særudstillinger. Som specialmuseum har Kvindemuseet et alsidigt samarbejde med andre museer både nationalt og internationalt. Samlingen har traditionelt kvindeliv med husarbejde og moderliv som centrale emner samt eksempler på kvindelige enere. Den indeholder enkeltgenstande og helsamlinger fra by- og landkultur, der fortæller om kontinuitet og forandring, overleveringer og brud mellem generationer, klasser og etniske grupperinger.

Siden 1982 har museet samlet genstande, dokumenter, fotos og biografier. Man kan se alt fra radrensere til tæppebankere, til bind, brudekjoler, fiskeskindssko, håndarbejder, skudsmålsbøger, kæreste-, svende- og næringsbreve. Der er redskaber og produkter, som har hørt til i de fleste kvinders dagligdag, og der er sager, som stammer fra enerne, fra kunstnerne, fra de erhvervsdrivende, sportsstjernerne og opfinderne. Der indgår også et stort antal mundtlige erindringer, hvor gamle, ældre og yngre kvinder giver erfaringer, viden og oplevelser videre. Kvindemuseet formidler tillige børnenes kulturhistorie i den faste udstilling ”Pigernes og drengenes historier”. Antal gæster i 2009: 40.300, 2008: 40.800, 2007: 44.700 og 2006: 45.500.

Steno Museet Steno Museet åbnede 1994 i nyindrettede bygninger, opført i stil med C.F. Møllers karakteristiske universitetsarkitektur i Århus. Museet blev skabt ved en sammenlægning af Videnskabshistorisk og Medicinhistorisk Museum. Videnskabshistorisk Museum udsprang af en studiesamling af originale og rekonstruerede instrumenter, som fra ca. 1960 blev etableret til brug for undervisning. Medicinhistorisk Museum var en stor, privat samling af lægeinstrumenter, lægeinventar, apotekervæsen, tandlægekunst, folkemedicin og overtro. Samlingerne i Steno Museet beskriver natur- og lægevidenskabens udvikling og omfatter endvidere en medicinhistorisk urtehave. 2008 blev museet sluttet sammen med Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg og Væksthusene. Det således udvidede Steno Museum blev organisatorisk placeret som en selvstændig enhed under Det Naturvidenskabelige Fakultet. Ole Rømer Observatoriet blev opført i 1909 og har siden været stillet til rådighed for undervisning. Observatoriet

FACADE KVINDEMUSEET (Kvindemuseet)

KVINDEMUSEET (Kvindemuseet)

STENO MUSEET -SYDFRA (Steno Museet)

kunst og kultur // kulturarv / cases

anvendes primært til offentlige præsentationer af astronomi i form af gratis forevisninger. Bygningen, der er fredet, blev tegnet af arkitekt Anton Rosen og betragtes som et fint eksempel på den danske Art Nouveauperiode. I Væksthusene kan man opleve Middelhavets og tropernes klima samt gå på opdagelse mellem planter fra 5 af verdens kontinenter. Væksthusene står over for en omfattende renovering, ligesom der skal bygges et nyt stort tropehus, der forventes færdigt i 2012. Arkitektfirmaet C.F. Møller står bag projektet. Der arbejdes i øjeblikket på en fusion mellem Steno Museet og Naturhistorisk Museum i et nyt fælles stormuseum på den gamle Ceres-grund. Stedet er oplagt for museerne på grund af dets attraktive placering, og fordi det vil rykke Steno Museet tættere på Væksthusene i Botanisk Have. Den endelige beslutning om en fusion er dog ikke besluttet. Steno Museet blev i 2009 besøgt af 32.000 gæster, i 2008 af 28.600 og i 2007 af 26.000.

STENO MUSEET -FORMIDLING VED PENDULET)

Bymuseet (tidl. Forhistorisk Museum, dernæst Aarhus Bymuseum indtil 2004) Bymuseet er et statsanerkendt, lokalt kulturhistorisk museum med ansvar for udbredelse af kendskabet til kulturhistorien i Århus Kommune. Det skal fortælle historien om udviklingen af byen og dens opland. Kimen blev lagt tilbage i 1861, da Den historisk-antikvariske Samling i Aarhus åbnede sin første udstilling i en del af det daværende rådhus på Domkirkeplads. Samlingerne blev siden fordelt mellem Den Gamle by, Kunstmuseet i Vennelystparken og Moesgård Museum.

Bymuseets permanente samling er ”Århus 2005-1919”. Desuden udstilles en model af Århus by i målestoksforholdet 1:1000. Museet arrangerer desuden særudstillinger. Et eksempel er ”Landsudstillingen 100 år” fra 2009. Museet forventes at flytte til Den Gamle by i løbet af 2012. I efteråret 2010 besluttede Århus Byråd, at Bymuseet skal flyttes til Den Gamle By for herved at give museet mulighed for at udvikle sig og øge besøgstallet. Antal gæster 2009: 34.700, 2008: 33.400, 2007: 27.500 og 2006: 28.700.

I 1993 åbnede Århus Bymuseum i lokaler i den tidligere Hammelbanegård. I 1998 fik museet sin statsanerkendelse, og i 2005 åbnede det nye udstillingshus, som Exners Tegnestue stod bag. Bymuseet adskiller sig fra andre bymuseer ved, at det skal låne genstande fra andre museer til udstillinger, der fortæller om Århus by og opland i årene før ca. 1850, da indsamling af nye genstande til museet først blev indledt i 1990’erne.

BYMUSEET (Sten Porse GNU FreeDL)

BYMUSEET (LANDSUDSTILLINGEN 1909)

kunst og kultur // kulturarv / cases Besættelsesmuseet Museets formål er at dokumentere og informere om besættelsestiden i og omkring Århus under 2. verdenskrig. Alt illustreres med originale genstande, dokumenter, fotos samt plancher og tableauer. Museet drives af frivillige. Det fungerer som et selvstændigt museum, men blev fusioneret med Bymuseet Århus i 2008. Det er beliggende i samme bygningskompleks som Kvindemuseet.

Man kan se karikaturtegninger, forhørsudstyr, fange transporter, rationeringsmærker, tobak, erstatningsvarer, faldskærmssilke, sko af rødspætteskind, komfurer, gasgeneratorer osv. Udstillingerne viser også tysk læsestof og tyske genstande, f.eks. medaljer, uniformer, knive, håndgranater, originale oversigtskort over "Das Dritte Reich", ammunition og fodminer. Antal gæster i 2009: 7.800, i 2008: 7.700, i 2007: 5.800 og 2006: 5.000.

Bygningen (det gamle rådhus og senere politistation) er opført i 1857. Tyskerne overtog bygningen i 1944, hvor de udførte forhør og tortur i de samme kælderrum og fængselsceller, som nu udgør museets udstillingslokaler. En af cellerne er indrettet med det oprindelige interiør fra krigens tid og en anden med interiør fra en tilsvarende celle fra fængslet i Vester Allé.

BESÆTTELSESMUSEET (Foto Annette Damgaard

BESÆTTELSESMUSEET (Foto Annette Damgaard)

Gellerup Museum, Gellerup Det nyåbnede museum på Gudrunsvej 16, 6. th., vil give beboere og gæster adgang til Gellerup-områdets fortid og fremtid. Lejligheden på 5 værelser er indrettet med en stue, som den så ud, da de første arbejdere flyttede ind, og giver et historisk rids over Gellerupplanens udvikling. I køkkenet udstilles køkkenredskaber fra de kulturer, der igennem tiden har præget Gellerup. Der vises film om Gellerupparken, og der er udstillinger om byplanlægning, kontor og mødefaciliteter. Museet vil på den måde fortælle om de første beboere, de forskellige kulturer og stedets fremtidsvisioner. Lejligheden skal være base og informationscenter for de byplanlæggere, arkitekter, boligforeningsfolk og politikere, der hvert år kommer til området. Fra museet er der et imponerende vue over Gellerup og Århus.

GELLERUP MUSEUM (Gellerup museum) Museum)

kunst og kultur // kulturarv / cases

Historisk Kultur– og Videnfestival Folkeuniversitetet i Århus har i samarbejde med Aarhus Universitet og et bredt udsnit af byens kulturinstitutioner taget initiativ til at arrangere en Historisk Kultur– og Videnfestival. Festivalen finder sted første gang i 2011 under titlen ”Farlige forbindelser – kulturmøder i 1700-tallet”. Med dette festivalinitiativ tages det første skridt i etableringen af en begivenhed, hvor man samarbejder om at markere Århus som en samlet kultur- og universitetsby med stærke historiske rødder. Festivalen har i 2011 fokus på oplysningstiden og kulturmødet mellem Danmark og verden i 1700-tallet. Gennem denne optik vil festivalen formidle byens historie i nye og aktuelle rammer og gøre den relevant for et moderne publikum.

man at skabe nye og utraditionelle netværksdannelser, der kan danne platform for alternative formidlingsformer og hybride kulturelle oplevelser – og samtidig inspirere byens erhvervsliv, kultur- og uddannelsesinstitutioner til at knytte tætte bånd, også med henblik på Kulturby 2017-satsningen. Festivalen er tænkt som en tilbagevendende begivenhed, hvor en ny historisk periode hvert andet år fortælles og aktualiseres. Efter i 2011 at have handlet om 1700-tallet skal festivalen i 2013 handle om 1800-tallet, i 2015 om 1900-tallet og endelig i 2017 om 2000-tallet.

Festivalen satser på inddragende og levende formidling, på at bringe forskellige aktiviteter, lokaliteter og udtryksformer i samspil og skabe debat, og der lægges op til utraditionelle samarbejdsformer på tværs af de involverede kultur- og forskningsinstitutioner og med en række andre samarbejdspartnere. Herigennem håber

ÅRHUS DOMKIRKE (Foto Annette Damgaard)

VOR FRUE KIRKE - KRYPTEN (Foto Annette Damgaard))

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK – ÅRHUS Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende billedkunstnerisk miljø er til stede i Århus, med ungdomsuddannelser, der yder en stor indsats for at motivere unge talenter, to kunstakademier, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Der er en mangfoldighed af aktører, men også meget uforløst energi og potentiale. I denne rapport tegnes et billede af billedkunstmiljøet i Århus, som det ser ud sommeren 2010. Rapporten er bl.a. baseret på en rapport om billedkunstmiljøet i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), Aarhus Universitet, der særligt fokuserer på vækstlag og talentflugt og bl.a. bygger på 8 interviews gennemført med en række nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 3 fokusgruppeinterviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt vækstlagskunstnere. Desuden anvendes Kulturarvsstyrelsens to rapporter Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009) og National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009), delrapporten om ARoS, samt Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007). Endelig inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse (gennemført juni 2009) med 22 professionelle aktører samt sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til 21 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med billedkunst, kunsthåndværk og foto. Der er indkommet besvarelser fra 7 institutioner: ARoS, Århus Kunstbygning, Galleri Image, rum46, Charlotte Fogh Contemporary, Galerie MøllerWitt og ProKK. Da disse

syv institutioner er meget forskellige af såvel størrelse som funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner.

AKTØRER OG AKTIVITETER Det er grundlæggende Århus’ styrke, at byen både har formidlende/præsenterende institutioner (museer, gallerier), producerende institutioner (kunstnerorganisationer, værkstedsmiljøer) og uddannelsesinstitutioner. Og derfor kan byen med rette kalde sig en kunstby. Mange af byens kunstinstitutioner, uddannelser og selv dele af vækstlaget har været på banen siden 1980’erne. Imidlertid er det velfungerende, men relativt statiske miljø blevet klarere profileret i den senere tid. Med afsæt i Århus Kunstmuseum, som i mange år kæmpede med utilstrækkelige rammer, har ARoS siden sin åbning i 2004 været Århus’ store, internationalt orienterede ’kunstflagskib’, som har skabt markant øget synlighed og interesse for kvalitetskunst i byen. ARoS har afløst Musikhuset som byens vigtigste varemærke og markerer sig internationalt. ARoS afholder en populær Junior Biennale med det formål at skærpe børn og unges interesse for kunst samt finde nye talenter. Museet har i 2010 modtaget mere end 400 værker til konkurrencen. Århus Kunstbygning – Center for Nutidskunst har fokus på samtidskunsten og danner hvert år ramme om Kunstnernes Påskeudstilling, der viser de helt aktuelle tendenser. Kunstbygningen lancerer fra 2010 en ny strategi, hvor hvert års udstillingsprogram tilrettelægges ud fra et overordnet tema, der skal være aktuelt og udfordrende og rumme centrale emner i samtidskunsten. I 2010 er temaet ”Modifikationer”. Kunsthallen fik i 2003 nye rammer i form af en tilbygning, der blev finansieret af flytningen af Kunstnernes Hus fra Saltholmsgade til

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus netop Kunstbygningen. Kunstbygningen overgik ved årsskiftet 2005/2006 til en selvejende fond, Fonden Århus Kunstbygning, og i forbindelse med denne omstrukturering nedlagde man foreningen Kunstnernes Hus; dette gav anledning til stiftelsen af Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere (ProKK). Det har altid været et vigtigt element af Århus’ kunstverden, at kunstnere selv har kunnet skabe en levende formidling til offentligheden. Af vigtige kunstnerstyrede udstillingssteder i Århus med mere eller mindre fokus på vækstlag eller undergrund kan nævnes Spanien 19C, etableret i 1998, der fokuserer på ruminstallationer, og rum46, etableret i 1995, der beskæftiger sig med politisk og diskursiv kunst. Derforuden er der en række kvalitetsgallerier, bl.a. Galerie MøllerWitt, et kommercielt galleri og udstillingssted for anerkendte samtidskunstnere, og Charlotte Fogh Contemporary, der på én gang er kommercielt og progressivt med en national og international snarere end lokal profil. Det ikke-kommercielle Galleri Image er et nationalt og internationalt respekteret fotogalleri, der har været strategisk placeret ved Århus Kunstakademi i mange år. Fotokunsten har dog ikke haft mulighed for at markere sig i offentligheden på grund af de meget beskedne rammer. Der er her et stort udviklingspotentiale. Af særlige udstillingssteder i Århus inden for billedkunstområdet må nævnes Dansk Plakatmuseum, Danmarks eneste specialmuseum for plakatkunst, der er en del af Den Gamle By og p.t. rummer en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden, og Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital Risskov. Museet drives

af Region Midtjylland, og alle udstillede kunstværker er skabt af kunstnere med sindslidelser, hvoraf de fleste har været indlagt på hospitalet. Museet er opkaldt efter sin mest berømte kunstner, Louis Marcussen – bedre kendt som Ovartaci. Mens førnævnte Spanien 19C og rum46 er forholdsvis etablerede i vækstlaget, fokuserer flere nye tiltag mere på netværk og events end på traditionelle udstillinger. Der er bl.a. Splab, Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed, som er en del af Det Jyske Kunstakademi og vil skabe sammenhæng mellem akademiet og omverdenen gennem forskellige arrangementer (bl.a. udstilling, poesioplæsning, koncerter). Det andet tiltag er I DO ART, der startede hos Frontløberne og har sine rødder som kunstfestival tilbage i 2006. Netværkets mål er bl.a. at støtte den danske undergrundskunst og hjælpe kunstnere i vækstlaget med at komme ud til et publikum og få gang i deres karrierer. Over 120 kunstnere, flere udstillingssteder, kunstog kulturmagasiner, virksomheder og projektmagere er nu (foråret 2010) tilknyttet netværket. Feminine Moments er et Århus-baseret, internationalt netværk: et nonprofit kunstformidlingsprojekt i form af et ressource site og en art blog om lesbisk-feministiskqueer samtidskunst. Der er omkring 170 registrerede billedkunstnere i Århus Kommune, og væsentlige kunstfællesskaber har base i Århus: Ud over det kreative vækstlagsnetværk I DO ART gælder det bl.a. ProKK med 150 medlemmer og netværket C-SAM Center for samtidskunst med 33 aktive medlemmer og forbindelse til bl.a. Designskolen i Kolding. Tilsammen udgør de velfungerende platforme for byens og regionens kunstnere.

Derudover findes min. 15 ikke-kunstnerbaserede kunstforeninger af forskellig ’tyngde’, der arrangerer kunstudstillinger, besøg på udstillinger og museer for medlemmerne etc. Af andre interessante aktører på området kan nævnes tidsskriftet ARK, der blev etableret i 1994 og er et eksperimenterende, løsark-baseret kunsttidsskrift. ARK udgår fra Kunsthistorie på AU, men inddrager tillige studerende fra Det Jyske Kunstakademi. Tidsskriftet Passepartout udgår ligeledes fra Kunsthistorie og er et af Danmarks mest velrenommerede kunsttidsskrifter. Også miljøet omkring forlaget *[asterisk] er interessant i billedkunstsammenhæng med både tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer og kunst-publikationsmesser m.m. Århus har et veludviklet uddannelsesmiljø inden for billedkunstområdet. Byens to kunstakademier har altid været centrale i byens fødekæde inden for billedkunst, hvor Århus Kunstakademi repræsenterer et forberedende og Det Jyske Kunstakademi et professionelt niveau. Århus Kunstakademi tilbyder bl.a. en fireårig kunstuddannelse inden for maleri, skulptur, medie eller keramik og er en betalingsskole, hvor der går ca. 110 studerende på basis- og fagskolen, 1.100 kursister og ca. 200 børn om året. Det Jyske Kunstakademi tilbyder en statsanerkendt, SU-berettiget videregående kunstuddannelse; den har hvert år ca. 150 ansøgere, hvoraf 20 bliver udvalgt til en personlig samtale med optagelsesudvalget. Af de 20 ansøgere udvælges der 8-10 til at påbegynde den 5-årige uddannelse; der går i øjeblikket i alt ca. 40 studerende på akademiet. Ulighederne mellem Det Jyske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, der tilbyder statsanerkendte uddannelser på samme høje niveau, er slående: Hvor Det Jyske

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus Kunstakademi kun modtager 1 mio. kr. i statsstøtte årligt, har Det Kongelige Danske Kunstakademi, der optager 30 studerende om året og i alt har tilknyttet ca. 200 studerende, en årlig bevilling på op mod 40 mio. kr. Der er altså tale om et op mod 40 gange større statstilskud til 5 gange så mange studerende. Også Institut for Æstetiske Fag (afd. for Kunsthistorie og Æstetik & Kultur) bidrager til et stærkt og alsidigt kunstmiljø. Kunstbegrebet og kunstverdenen er som nævnt udvidet i disse år, og her er Institut for Informations- og Medievidenskab – herunder Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI), Center for Digital Urban Living og Center for Digital Æstetik-forskning – en vigtig aktør. Ser man på ungdomsuddannelser, er Århus Billed- og Medieskole, Byhøjskolen m.fl. vigtige med henblik på at tiltrække unge til kunstmiljøet. Disse institutioner spiller en væsentlig rolle med hensyn til forberedelse af unge med talent til landets kunstakademier, designuddannelser m.m., men leverer også unge med et veludviklet kunstsyn til hele vækstlaget generelt. Århus Billed- og Medieskole har ligefrem et decideret Talentudviklingshold, etableret i samarbejde med ARoS: et 2-årigt forløb for unge mellem 15 og 18 med særlig interesse for billedkunst. Der er optagelsesprøve. Skolens mål med talentudviklingsholdet er, at det på længere sigt opnår status som et treårigt BGK – Billedkunstnerisk Grunduddannelses Kursus. Derudover spiller HUSET fortsat, som åbent værkstedsog kulturhus, en afgørende rolle for vækstlagsniveauet og for sammenbindingen af vækstlag, semiprofessionelle og professionelle.

Sammen giver byens uddannelser og forskellige miljøer inden for billedkunst et bredt grundlag for samarbejdsrelationer og basis for synergi. Kunstens rolle i det offentlige rum er et iøjnefaldende emne i Århus. Med alverdens gavlmalerier har Århus en tradition for, at billedkunstnere arbejder i det offentlige rum. Samtidig har kommunen med skiftende held forsøgt at understøtte kunstværker på byens pladser og torve. Set i forhold til tidens markante tendenser til at udvikle installationer, lyd-/lysprojekter, konstruktioner, digitale og sociale medier, bevægelige og midlertidige indretninger i byrummet etc., har Århus dog meget at rette op på. Kun få aktører markerer sig – og her er det ikke institutioner, der viser vejen, men bl.a. Århus Festuge og kunstnergruppen Bureau Detours.

DE SENESTE ÅRS UDVIKLING I sin evaluering af Århus Kunstbygning i 2007 skriver Kunstrådet følgende om billedkunstområdet generelt: ”På samtidskunstområdet har Århus i de seneste 5-7 år været i en markant udvikling. Det skyldes bl.a., at Det Jyske Kunstakademi i midten af 90’erne skærpede sit fokus på den mere eksperimenterende kunst, så der blev åbnet for mere utraditionelle værkkategorier som lyd og digitalkunst. Hermed blev den igangværende værkdiskussion sat på dagsordenen, og akademiet har siden tegnet en selvstændig profil, som har tiltrukket elever fra hele landet. Samtidigt opstod flere non-profit udstillingssteder for samtidskunst. Først LXX så rum 46, Splab og Artbox, som alle har rødder i Det Jyske Kunstakademi. Spanien 19 c og nu også Überkunst har etableret sig og driver samtidskunstvirksomhed med uforfærdet ildhu og for ganske små midler. Galleri Image er Nordens ældste fotogalleri og viser ligeledes samtidskunst. Flere og flere unge lokale kunstnere får deres værker ud i verden gennem disse galleriers netværk. Desuden findes en række kommercielle gallerier: Galerie MøllerWitt, Charlotte Fogh Contemporary, Mogadishni, Galleri Udengaard, som alle viser og sælger samtidskunst af høj kvalitet, og som også viser lokale navne. Århus Kunstbygning er en del af alt dette og er nu i færd med at skabe nye muligheder for samtidskunstscenen i Århus.

”Vi har det hele her i Århus.” (Jette Gejl, udøvende kunstner og formand for Kunstrådet)

ARoS er med et stort spektakulært internationalt fokus med til at skærpe den publikumsmæssige interesse for billedkunsten generelt, ligesom institutionen også har

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus mulighed for aktivt at medvirke til synliggørelsen af lokale kræfter inden for samtidskunsten. Samtidskunstscenen i Århus er i de senere år endvidere blevet styrket af bl.a. C-SAM Center for Samtidskunst, hvis formål er at skabe en faglig og kollegial platform for byens samtidskunstnere, etablere ”artists in residens” [sic] i Århus og udvikle faglige samarbejder, som kan bidrage til kendskab og udviklingen af samtidskunsten i byen. Derudover findes en lang række eksempler på kulturelle projekter, som med forskellig afsender har involveret samtidskunst: bl.a. Kulturhus Århus: Kulturama og i samarbejde med Svalegangen Inbetween; CAVI: visning af ny digital kunst; Århus Festival for Samtidskunst: Minority Report; Digital Kunstfestival i samarbejde med bl.a. Århus Kunstbygning: På grænsen af funktion og forstyrrelse; rum 46: Gæstebud. Til sidst skal nævnes helt private udstillingsinitiativer i alternative rum og værksteder, Streetart [sic], interventionskunst og performance i det offentlige rum udført på eget initiativ af kunstnere, som arbejder inden for disse felter og endelig internetportalen www.aarhus. nu, som har gjort samtidskunstscenen i Århus synlig for hele verden. Tilsammen er alle disse aktører et bevis på, at samtidskunsten trives i Århus, og de udgør et kolossalt potentiale og et enormt nationalt og internationalt netværk, som giver adgang til uendeligt mange samarbejdsmuligheder og oplevelser i fremtiden. I denne frodige skov af institutioner og initiativer, som også breder sig ud i mange andre områder i byen, er År-

hus Kunstbygning en kvalificeret partner, som i høj grad er både selvstændigt normdannende og aktiv sparringspartner og medudvikler i forbindelse med forskellige faglige samarbejder på tværs af institutioner og praksisser.” (Kunstrådet, s. 176 ff.) Kunstrådets rapport fra 2007 er optimistisk på samtidskunstens vegne, men rapporten kommer i et 2010-perspektiv til at pege på, at det billedkunstneriske miljø i Århus er særdeles omskifteligt – og i værste fald: at udstillingsmulighederne for vækstlaget er blevet noget indskrænkede. Tre af de nonprofit udstillingssteder for samtidskunst, Kunstrådet nævner, er nemlig i 2010 ikke længere aktive i det århusianske kunstmiljø: LXX, Artbox og Überkunst. Også Machwerket, der satsede på unge upcoming kunstnere – og som ikke nævnes i Kunstrådets rapport, formentlig fordi det åbnede efter rapportens deadline – er lukket, da hovedkvinden bag det efter en periode i Berlin er flyttet til København. Det kommercielle galleri Mogadishni flyttede i 2009 til Valby, men er nu lukket, og også Galleri Udengaard er lukket.

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus PUBLIKUM OG FORMIDLING Åbningen af ARoS har formidlingsmæssigt været en stor gevinst for Århus. Med 342.000 besøgende i åbningsåret 2004, 373.000 besøgende i rekordåret 2006 (pga. store særudstillinger med Michael Kvium og ”Racing Cars – The Art Dimension”) og publikumstal, der, trods en nedadgående tendens med 232.000 i 2007 og 215.000 i 2008, stadig ligger over de 200.000 (201.000 i 2009), er der ikke blot tale om, at århusianere opsøger museet, men også, at der kommer besøgende fra både resten af regionen og Danmark – ligesom museet, som stort set det eneste kunststed i byen, besøges af udenlandske turister (ca. 14 % af de besøgende kommer fra udlandet). Udfordringen for en institution som ARoS – som afspejles i det nedadgående besøgstal – ligger i at omdanne de mange nysgerrige engangsbesøg til ændrede kulturvaner. Her er det afgørende, at man tænker i nye sammenhængende strategier i hele miljøet og ikke alene i institutionsprofilering.

ARoS - ÅRHUS KUNSTMUSEUM (ARoS)

Åbningen af ARoS synes ikke at have påvirket besøgstallene på byens øvrige kunststeder i nævneværdig grad. Den andenstørste kunstinstitution i Århus efter ARoS er Århus Kunstbygning, der i samme periode har svinget mellem 27.500 (i 2004) og blot 14.000 (i 2009, formentlig fordi kunsthallen grundet renovering lignede en byggeplads en del af året). Det er svært præcist at estimere, hvor mange besøgende mindre udstillingssteder, gallerier og kunstevents har årligt, men et konservativt skøn vil være, at sammenlagt ca. 300.000 for indeværende besøger kunstudstillinger på Århus’ i alt ca. 25 udstillingssteder om året. I dette regnestykke indgår ikke ”Sculpture By The Sea”-udstillingen sommeren 2009, der ikke blot i sin form, men også med sine mere end 661.000 besøgende sprængte alle rammer.

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus Mens ARoS ofte er i medierne og manifesterer sig godt i den danske bevidsthed, er det svært for mindre steder og lokal kunst at trænge igennem i samme grad, ligesom det kan være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der sker i byen. De trykte og elektroniske medier koncentrerer sig om bestemte steder og begivenheder. Hvad angår andre formidlingsstrategier er den oprindeligt Århus-baserede netportal kunsten.nu forbilledlig, ikke mindst ved at samle de forskellige grupper i miljøet (udøvende/ skrivende, kunstnere og akademikere). Den blev lanceret som en ”Århus-portal” i 2003, www.aarhus.nu, men lukkede i 2008, blot for at genopstå som kunsten.nu med større dækning (hele Danmark og udlandet). Netop den lokale relevans er derfor blevet mindre: Århus har mistet en særlig platform, som måske kunne ’gentænkes’ inden for de nye rammer. Kunsten formidles disse år på mange andre måder end i traditionelle gallerier og kunstmuseer. Århus har dog manglet både performance, aktioner, reklamekunst, events, indslag med nye medier og udendørs udstillinger i både det offentlige rum og i utraditionelle rammer. Århus Festuge har senest taget initiativ til, at kunst i byen tilføres en vis dynamik med forskellige installationer på bl.a. torve og i åen, mens den forståelse af og for tidens eksplosion af kunstog virkelighedssammensmeltning, som mange andre europæiske storbyer oplever, er fraværende i Århus. Sculpture By The Sea viste et enormt publikums- og mediepotentiale i brugen af byens rum som et levende galleri, og projektet er oplagt som et eksempel på byrumskunst – og som optakt til 2017. Man arbejder foreløbig på en gentagelse af succesen i 2011.

Foreningen Åbne Døre har siden 1997 arbejdet på at medvirke til kunstog kulturformidling i et direkte møde og dialog mellem kunstnere og publikum. Foreningen tæller omkring 80 medlemmer, der hvert år åbner dørene til deres værksteder i en weekend. Gennemsnitligt har hver enkelt kunstner besøg af ca. 100 mennesker. Foreningen arrangerer derudover en fælles præsentationsudstilling. Her er det vigtigt at påpege, at netop synliggørelse af miljøet, dvs. både kunstnere og kunstneriske arbejdsprocesser m.m., er vigtige, og at man ikke kan ’nøjes’ med at præsentere færdige værker. Blandt de mulige trusler mod billedkunstmiljøet i Århus, der bl.a. er nævnt under SWOT, er, at det er svært som by at manifestere sig i en stærkt internationaliseret kunstverden, og at der er tendens til provinsialisme og følelse af ’tilbageståenhed’ over for København (lillebrorkomplekset). I denne sammenhæng er ARoS som internationalt flagskib en vigtig spiller. Kulturarvsstyrelsens rapport National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009), delrapporten om ARoS, viser, at brugerne vurderer deres samlede museumsoplevelse på ARoS til 8 på en skala fra 1 til 10. Dermed ligger museet en anelse under landsgennemsnittet på 8,2 for både kunstmuseer som gruppe og alle museer. Museet scorer dog højere end gennemsnittet for kunstmuseer på parametre som egnethed for børn (7,4 mod 6,7) og muligheden for at deltage aktivt (7 mod 6). Desuden bliver de besøgende længe på ARoS: 70 % bruger over 2 timer på museet mod 43 % for landsgennemsnittet for såvel kunstmuseer som alle museer, og kun 6 % bruger under en time (mod hhv. 13 % og 16 %).

I forhold til publikums aldersfordeling har ARoS en ’ung’ profil: Museet har godt fat i det unge publikum (14-29-årige) i forhold til landsgennemsnittet for såvel kunstmuseer som alle museer (31 % mod 13 %), en større andel af 30-49-årige end landsgennemsnittet for kunstmuseer (40 % mod 27 %) og til gengæld en markant mindre andel af 50-64-årige og 65+ (hhv. 20 % og 8 % mod 36 % og 24 %). Meget betegnende har 42 % af de besøgende hørt om ARoS via avis, internet, radio eller tv mod landsgennemsnittet for kunstmuseer og alle museer på hhv. 28 % og 23 %. Mens ARoS skaber synlighed om kunst i Århus og er præget af professionel markedsføring, bliver der hurtigt stille i medierne, hvad den lokalt baserede kunst angår. Det fremføres i flere sammenhænge, at billedkunstnerne kunne vinde mere opmærksomhed ved at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag – f.eks. i forbindelse med det kommende produktionscenter på Godsbanegården. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser. Der ligger fortsat en stor opgave i at formidle kunsten og få den ud til hele det potentielle publikum. Ser vi på besvarelserne af Aarhus 2017’s spørgeskema og på spørgsmålet om, hvor vigtige en række formidlingsformer er for institutionens formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig), svarer alle 7 institutioner, at e-mails og nyhedsbreve er uundværlige for deres formidling. Også mund-til-mund vurderes som uundværlig for 6 ud af 7 institutioner, ligesom eget websted vurderes som uundværligt af 5 ud af 7. Kommunens website vurderes derimod til ingen betydning at have for 4 af de 7 institutioner (ARoS, Kunstbygningen, Galerie MøllerWitt, rum46). Hvis kommunen ønsker at spille en

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus rolle i formidlingen af Århus’ kunstinstitutioner, kan der tilsyneladende med fordel sættes ind her. Virale strategier har stor betydning for Århus Kunstbygning og Galleri Image, middel betydning for ARoS og Charlotte Fogh Contemporary og ringe betydning for Galerie MøllerWitt, rum46 og ProKK. Det synes her relevant at inddrage spørgsmålet om institutionernes fremtidsperspektiver i forhold til brugen af ny teknologi og nye medier. På spørgsmålet om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år (fra 1: uvæsentligt til 5: afgørende), vurderer både ARoS og rum46, at ny teknologi og nye medier er afgørende. Også Århus Kunstbygning, Galerie MøllerWitt og ProKK vurderer relevansen heraf som høj (4). Dette tyder på, at institutionerne i høj grad er bevidste om de muligheder, der ligger i ny teknologi og nye medier – også i forhold til formidling. Ny teknologi giver netop muligheder for anderledes og oplevelsesbaserede formidlingsstrategier. ARoS udviklede i 2007 formidlingsprojektet The Sound & Contemplation of Art i forbindelse med særudstillingen Mariko Mori – Oneness. I antologien Digital museums-formidling – i brugerperspektiv (2009) præsenterer tidligere overinspektør på ARoS Gitte Ørskou formidlingsprojektet, hvis formål var at føje lag til værkoplevelsen via håndgribelig, intuitiv og kropslig interaktion med vægt på dels den legende dimension, dels social interaktion publikum imellem. Det er meningen, at de nye interaktive formidlingsværktøjer på længere sigt skal danne afsæt for en samlet satsning på interaktiv formidling af den permanente samling på ARoS. Evalueringen af The Sound & Contemplation of Art har i høj grad været positiv: publikum oplevede de særlige formidlingstilgange

som interessante, de appellerede til alle aldersgrupper og medførte en høj grad af brugerdeltagelse. Overordnet set vurderede publikum, at det var en styrke med den tætte sammenknytning af kunst og formidling – men at det kunne være problematisk i forhold til f.eks. historisk kunst. Hvad angår nye medier i formidlingssammenhæng kan man konstatere, at der er en generel tendens blandt de yngre institutioner, foreninger og netværk til, at der i stadig højere grad benyttes sociale netværksmedier – Facebook, Twitter, blogs etc. – i forbindelse med formidling. Under informationsjagt på internettet bliver man stadig oftere henvist til sådanne sider frem for ’traditionelle’ hjemmesider. Dette gør sig ikke blot gældende inden for billedkunstområdet, men også i høj grad inden for festivaler, events og mere ’flygtige’ kunstformer. Dette indikerer samtidig, at der vil være mulighed for at nå store brugergrupper – både for de enkelte institutioner og for kulturhovedstadsprojektet – gennem brug af nyere formidlingsformer som de nævnte, podcast, sms m.m.

”Vi har lige fået lov at arbejde nede på Godsbanen i en måned. Her har vi 40 nye, måske kommende kunstnere, som laver en elevudstilling. Når man fortæller pressen det, er de uinteresserede.” (Lone Lindequist, forstander for Byhøjskolen) ”Et sted som Kunstbygningen: Hvis man ser på besøgstallet, så er det jo alt for lidt, når man tænker på be-liggenheden og alle de studerende. Der må være noget galt med hele formidlingen.” (Søren Elgaard, fotograf, studielektor og kunstner)

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus RAMMER OG RESSOURCER Der er en relativt skarp opdeling mellem de offentligt drevne kunstinstitutioner og de private – på trods af, at kunstnerne og deres værker/aktiviteter sagtens kan indgå i begge systemer. Ser vi på statens engagement, ligger dette primært i at yde støtte til ARoS som et af landets førende kunstmuseer. Med et statstilskud på 22 mio. kr. (2009) – som i øvrigt er mærkbart lavere end Louisianas og Arkens statstilskud på hhv. 32 og 31 mio. kr. – samt Århus Kommunes eget bidrag på 7 mio. modtager museet over 70 % af den samlede kunststøtte i Århus. Århus Kommune yder faste driftstilskud til en række af byens kulturinstitutioner. Inden for billedkunstområdet gælder det ARoS, Kunstbygningen og Galleri Image. Også foreningen Kunstnernes Påskeudstilling modtager fast driftsstøtte til den årlige udstilling og kulturformidling. Kommunen tilbyder derudover en række andre støttemuligheder, bl.a. udviklingspuljen. Der er bred enighed i miljøet om, at Kunstrådet, der er nedsat som et mellemled mellem det billedkunstneriske miljø og kommunen, fungerer godt, og her uddeles midler til projekter og særlige tiltag. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der ikke ydes fast driftsstøtte til veletablerede, kunstnerdrevne institutioner som Spanien 19C eller rum46. En række styrker nævnes jævnligt (i Aarhus 2017’s SWOT, interviews, fokusgrupper etc.), når det billedkunstneriske område i Århus diskuteres. Blandt de oftest forekommende er, at der er flere forskellige miljøer, både hvad angår niveau og bredde; et godt lokalt net-

værk; gode støttemuligheder; store institutioner (bl.a. ARoS) med et højt kunstnerisk niveau, der smitter af på resten af kunstmiljøet; føling med et internationalt højt niveau; gode uddannelsesmuligheder, ikke mindst i kraft af de to kunstakademier, Århus Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi; og sidst, men ikke mindst: at Århus er et godt sted at være. Når det kommer til byens svagheder, er billedet straks mere broget. Svagheder, forhindringer og trusler kommenteres dog især af aktører i vækstlaget. Åbningen af ARoS gav kunstmiljøet et vigtigt og tiltrængt løft, men det er tydeligt, at denne satsning har været medvirkende til, at det lokale kunstmiljø og det mere eksperimenterende miljø til en vis grad føler sig forbigået. Det fremhæves her, at der er et manglende kommunalt fokus på upcoming kunst, og at kommunen mangler føling med engagementet i miljøet – de nye tiltag. Følgelig kan det være svært at skaffe penge. Formanden for Kunstrådet, Jette Gejl, fremfører i den sammenhæng, at kommunen skal have modet til at give frie midler, så upcoming kunst har noget at lege med. En stor del af Kunstrådets budget går til institutioner, som er faste poster i budgettet, f.eks. Århus Kunstbygning (ÅK). Herom skriver Kunstrådet: ”ÅK har i sit nuværende budget 400.000 kr. årligt til udstillinger. Denne situation betyder, at ÅK i meget høj grad må deltage i kampen om de frie midler, som f.eks. fra Kulturudviklingspuljen, der først og fremmest burde tilgå kunstnerne og de små uafhængige udstillingssteder. Det virker paradoksalt, når store institutioner

med statslige og kommunale driftstilskud støvsuger de puljer, som er skabt for direkte at støtte kunstnerisk udviklingsvirksomhed. I den sammenhæng kan man kritisere Fonden Århus Kunstbygning og Århus Kommune for urealistisk budgettering i forhold til de tårnhøje ambitioner. I dag er det lederens daglige problem at skaffe tilstrækkelige midler, men uden en forholdsmæssig og ligeværdig egenfinansiering på udstillinger er det svært at være overbevisende i den skærpede konkurrence om fondsmidler. Kunstrådet anbefaler derfor, at driftstilskuddet forhøjes med fokus på netop dette problem” (s. 179).

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus FOKUS: TALENTFLUGT OG TALENTTILTRÆKNING En trussel mod det billedkunstneriske miljø i Århus, der ofte nævnes, er talentflugt. Det fremgår bl.a. af en række interviews med vækstlagskunstnere, at der er mange faktorer, der spiller ind med hensyn til spørgsmålet om talentflugt eller talenttiltrækning. Ud over et oplevet manglende mod fra kommunens og andre beslutningstageres side til at satse på upcoming kunstnere og lokalt talent peger flere på byens størrelse og mangel på billige, centrale værksteder som faktorer, der i en direkte grad påvirker overvejelser om at flytte fra Århus. I vækstlaget fremfører man desuden, at der mangler flere ikke-kommercielle, kunstnerstyrede gallerier/udstillingssteder, da disse har andre dagsordener end de kommercielle eller kuratorstyrede, og begge typer er vigtige for dynamikken i kunstmiljøet. Et udstillingssted uden interesse i salg kan vise kunst, der ikke skal forsøge at behage en evt. køber. Ikke-kommercielle udstillingssteder er på den måde med til at sikre et mangfoldigt og eksperimenterende udstillingsprogram. Man efterlyser desuden et bedre samarbejde de forskellige institutioner imellem.

Samtidig med en oplevet talentflugt er der dog også tale om en talenttiltrækning bl.a. i kraft af de gode støtte- og uddannelsesmuligheder, Århus tilbyder, og den kunstneriske diversitet, der fremhæves at eksistere såvel på professionelt niveau som i vækstlaget. Mange udøvende kunstnere bosat i Århus har internationale forbindelser, rejser ud, deltager i internationale netværk og er som sådan lige så meget verdensborgere som ’bare’ århusianere. En dobbeltrolle, som kan betyde, at kunstnere med en stærk ’verdensborgermentalitet’ lægger deres kræfter andre steder end i det lokale kunstmiljø og i sidste ende flytter fra Århus (altså talentflugt), men som også kan give nye input, tanker og ideer til det kunstneriske miljø og dermed både udfordre og styrke det – skabe dynamik og forhindre, at miljøet bliver statisk og indspist. Det forudsætter dog naturligvis, at kunstnerne vender tilbage til Århus med den fornyede inspiration og viden og ikke bosætter sig endegyldigt i udlandet. Dette kan opnås ved at gøre byen til et godt sted at være, ikke mindst mens de vordende kunstnere er under uddannelse, så de har lyst til at vende tilbage, ved at satse mere på talentpleje og ved at koble det lokale og det internationale miljø i

endnu højere grad, end tilfældet er nu. Denne kobling kan ske gennem glokalisme: enten at trække internationale projekter og events til Århus eller skabe initiativer, der mere direkte inkluderer de lokale kunstnere, såsom tværnationale samarbejder og udvekslingsaftaler. Ved både kulturpolitisk og i 2017-regi at indtænke glokalisme i det kulturelle miljø kan man udnytte dobbeltrollen og ’verdensborgermentaliteten’ hos de udøvende kunstnere og vende den til en fordel for Århus.

”Det handler om at sende talenterne af sted med en rød hotline til Århus, så de ved, at de altid kan komme tilbage til Århus og investere deres talent og erfaringer her igen. At skabe en platform, man kan vende tilbage til.” (Jette Gejl, formand for Kunstrådet) ”Vi har potentialet til at skabe ’glokalisme’. At kombinere det lokale med nationalt og internationalt udsyn.” (Marie Nipper, ARoS) ”Det, jeg læser ind i det [begrebet glokalisme], er det her med at prøve at udnytte de lokale potentialer, der er, men samtidig tænke det ind i en global kontekst. F.eks. at lade sig inspirere af internationale projekter, men adoptere dem og omforme dem, så de bliver lokalt forankret.” (Marie Nipper, ARoS) ”Århus er lille nok til, at vi kan tale sammen og få tingene til at lade sig gøre.” (Beate Cegielska, Galleri Image)

ÅRHUS KUNSTBYGNING (K.P.)

KUNSTNERNES PÅSKEUDSTILLING - CENSURERING

”Vi skal udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.” (Lars Møller Witt, Galerie MøllerWitt)

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK

FREMTIDSPERSPEKTIVER – INSTITUTIONER

Institutionerne vurderer generelt værdien af deres formelle og tværfaglige netværk højt. Lokale netværk har stor værdi (4-5 på en skala fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig) for 6 ud af 7 institutioner, nationale netværk for 4 ud af 7 og internationale for 6 ud af 7. Der er en tydelig tendens til, at institutionerne vurderer værdien af de regionale netværk lavest: 6 ud af 7 vurderer værdien til mellem 1 og 3. Undtagelsen er ProKK med 4, som netop er et (øst)regionalt foretagende. I forhold til Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 som regionalt projekt kan man således med fordel tænke i at fremme og facilitere regionale netværk.

I Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er institutionerne blevet spurgt: ”Hvilke strategiske aktiviteter kunne det være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år?” (på en skala fra 1: ingen relevans til 5: stor relevans). Der spørges til: ”Internationalt samarbejde”, ”Turisme (nationalt)”, ”Turisme (internationalt)”, ”Kultur-erhvervssamarbejde”, ”Byrum og udendørsarealer”, ”Tværfagligt samarbejde”, ”Mangfoldighed”, ”Børn- og unge-aktiviteter”, ”Lokale kunstnere”, ”Miljø, klima og bæredygtighed”, ”Ny teknologi og nye medier”, ”Publikumsstrategier” og ”Kulturarv”.

Hvad angår de udøvende kunstnere har professionelle kunstnere i Århus ofte internationale netværk, og det lokale kombineres løbende med inspiration og ideer udefra. Men der efterlyses et bredere samarbejde mellem de forskellige kunstinstitutioner, -uddannelser og -miljøer for at udvikle nye muligheder og nyt potentiale. I den forbindelse efterlyses et fysisk samlingssted og et formaliseret organ, der kan facilitere samarbejdet.

”Vi skal kombinere det lokale, som kan noget, som har udsyn, med noget kvalificeret udefra – så har vi chancen for at skabe noget banebrydende. Med mit kendskab til den lokale kunstverden tror jeg, at hvis man bad dem lave et relationskort over deres internationale netværk, så ville man blive imponeret. Deres netværk er voldsomt forgrenet. Hvis man gennem de netværk kunne invitere nogle partnere, så er der grundlag for noget unikt.” (Trine Rytter Andersen, kunstner, kurator, skribent)

mht. ”Kulturarv” ligger ARoS højt (4 – sammen med Charlotte Fogh Contemporary), mens de decideret samtidskunstorienterede institutioner ikke overraskende prioriterer kulturarv lavt. Der lader således til at være en fornuftig og logisk fordeling af opgaverne blandt institutionerne. Hvad angår ”Kultur-erhvervssamarbejde” skiller rum46 sig markant ud, idet den prioriterer det meget lavt (1), mens de øvrige institutioner prioriterer det højt (4-5). Dette stemmer i og for sig fint overens med udstillingsstedets særlige ikke-kommercielle og samfundskritiske profil.

Internationalt samarbejde prioriteres højt (4-5) af 6 ud af 7 institutioner. Med hensyn til den nationale og internationale turisme sker der ikke overraskende en polarisering: Den prioriteres højt (4-5) af ARoS, Århus Kunstbygning, Galleri Image og ProKK og lavt (1) af Charlotte Fogh Contemporary, Galerie MøllerWitt og rum46. Dette afspejler en vis realisme hos institutionerne. ARoS prioriterer “Miljø, klima, bæredygtighed” lavt (2 ud af 5 mulige). Da museet er en yderst vigtig aktør i det århusianske kulturliv, bør museet nok tages i ed, hvis man med hensyn til 2017 vælger at satse på et ‘grønt’ tema. ARoS er kun moderat interesseret i ”Byrum” (3) – som til gengæld har topprioritet for rum46 og Århus Kunstbygning (5) – samt ”Tværfagligt samarbejde” (3), der ellers har topprioritet hos 5 ud af 7 institutioner. Da begge områder er vigtige i en kulturhovedstadssatsning, kan det også her være en idé at tage museet i ed på forhånd. Mht. ”Børn- og unge-aktiviteter” ligger ARoS til gengæld helt i top sammen med Århus Kunstbygning. Også

BUREAU DETOURS

stubmølle-kirke ÅRHUS KUNSTAKADEMI

MOESGAARD [Henning Larsens Tegnestue]

SCULPTURE BY THE SEA (Foto richard Skovby) Fregatten Jylland

VÆKSTHUSENE møller] ÅRHUS KUNSTBYGNING (Foto Kim T.[C.f. Grønborg)

ProKK - RIDEHUSET

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus FOKUS: INSTITUTIONERNES BRUG AF LOKALE KUNSTNERE Et emne, som ofte dukker op i fokusgrupper og interviews, er ARoS’ forhold til de lokale kunstnere. Mange Århus-kunstnere mener, at ARoS skal tage mere ansvar over for lokalmiljøet for at stimulere vækstlaget. Det må her bemærkes, at også århusianske vækstlagskunstnere formentlig nyder godt af, at ARoS skaber en generel interesse for billedkunst blandt byens borgere. Når det er sagt, har ARoS dog et andet formål end at stimulere byens vækstlag, idet det blev bygget som Århus’ internationale flagskib. Et internationalt image kan ikke opnås gennem udstrakt brug af lokale kunstnere: Hvis museet opererer i vækstlaget, kan det ikke samtidig tiltrække de store, internationale stjerner. ARoS tager derfor først kunstnere ind, når de har konsolideret sig som en del af samtidskunsten. Bettina Bach Nielsen, marketingchef for ARoS, påpeger, at man heller ikke ser nye lokale kunstnere på Louisiana, Arken, MoMa eller Tate Modern – altså de museer, ARoS ønsker at sammenligne sig med.

ÅRHUS KUNSTAKADEMI ( Århus kunstakademi)

At ARoS ikke selv prioriterer lokale kunstnere, bekræftes af Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, hvor museet i forhold til fremtidsperspektiver prioriterer satsningen på lokale kunstnere lavt: 2 på en skala fra 1 til 5. Hvis ARoS skulle ønske større opbakning fra miljøet i Århus, kunne det evt. vælge at samarbejde med vækstlaget gennem mindre projekter, men museet kan ikke være forpligtet på at fremvise lokale upcoming kunstnere. Det er derfor vigtigt, at der er andre kanaler for de lokale kunstnere og byens vækstlagskunstnere. Brugen af lokale kunstnere bliver da også prioriteret højt af 4 ud af de 7 institutioner, der har besvaret spørgeskemaet, når der spørges til fremtidsperspektiver: ProKK og Århus Kunstbygning (5), Charlotte Fogh Contemporary og rum46 (4). I Kunstrådets evaluering af Århus Kunstbygning opfordres kunsthallen direkte til at ”skabe gode relationer til det lokale kunstnermiljø, således at dygtige lokale kunstnere også får den opmærksomhed, de fortjener. Kunstbygningen bør derfor være både opsøgende og særdeles lydhør overfor talent og potentiale i det lokale kunstnermiljø” (s. 178).

ProKK - UDSTILLINGEN DIALOG

FOKUS: FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR VÆKSTLAGET I en spørgeskemaundersøgelse blandt 53 vækstlagskunstnere, udført af studerende fra IÆF, spørges: ”Hvilke konkrete tiltag synes du er vigtige at prioritere for at forbedre forholdene for det billedkunstneriske miljø?” (på en skala fra 1: ikke vigtigt til 5: meget vigtigt). Kunstnerne svarede: 1. Et fælles samlingssted – f.eks. et hus for kunst og kunstperformance. 2. Værksteds-/atelierpladser. 3. Rådgivning i praktiske og økonomiske anliggender – f.eks. fondsansøgning, udstillings- og støttemuligheder. Mens det er blevet påpeget, at der faktisk er ledige værksteds- og atelierpladser at få i Århus – og at problemet måske snarere er, at kunstnerne ikke ønsker at rykke uden for Ringvejen – synes de to andre punkter såvel reelle som relevante, og de vil kunne blive – i hvert fald delvis – imødekommet gennem det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen.

ICONS FOR NOW (FOTO Århus kunstbygning

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk /århus Et af de fire kulturpolitiske mål, der opstilles i Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, er at fremme udviklingen i produktionsmiljøerne, hvor talenter sikres albuerum, og hvor der er fokus på det eksperimenterende, kreative og nytænkende. Vækstlagskunstnere påpeger det paradoksale i, at Århus Kommune ifølge denne målsætning ønsker at vise nyskabende og banebrydende kunst og samtidig håndhæver visse regler og love, der modvirker dette. Som konkret eksempel nævnes bl.a., at der i Århus i 2004 blev vedtaget en nul-tolerance-politik over for graffiti og street art, hvorefter der få år efter blev opsat en stor udstilling, Icons For Now, med netop street art for at demonstrere åbenhed og mangfoldighed. Dette blev i miljøet opfattet som utroværdigt. Udfordringen vil derfor være at skabe et rum med tolerance og plads til eksperimenter mellem struktur og anarki.

ICONS FOR NOW (FOTO ÅRHUS KUNSTBYGNING)

FOKUS: GODSBANEN Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen indtager med sit potentielt helt enestående miljø en central plads i billedkunstnernes tanker om fremtiden. Produktionscentret vil kunne opfylde flere af de efterlyste funktioner: Her kan der både udvikles mere inspirerende rammer for kunstproduktion, udvikles både kunstneriske og strategiske kompetencer, skabes internationale samarbejdsaftaler, styrkes netværk etc. Flere anfører dog, at stedet, for at kunne udfylde denne rolle, må kunne fungere som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig og yder en indsats for at udvikle potentialet, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne. Organisationsform, økonomi og profil vil være afgørende for, om kunstnere, der er vant til individuelle løsninger, vil kunne affinde sig med institutionalisering og fælles profil.

GODSBANEN (3XN TEGNESTUE)

Vækstlagsnetværket I DO ART har i perioden januar-maj 2010 fået mulighed for at slå sig ned på Godsbanen og bl.a. udleje værksteder til unge kunstnere og iværksættere i Århus. Det har skabt et innovativt og progressivt miljø med mange nye tiltag og kunstudstillinger fra forskellige grupper – netop noget af det, man håber at opnå med det færdige produktionscenter. Der er dog bekymringer i vækstlaget over, hvad der sker med dette miljø, når ombygningen af Godsbanen går i gang. Af andre mulige trusler eller ulemper forbundet med Godsbaneprojektet kan nævnes, at det ud fra et mangfoldighedsperspektiv kan være uhensigtsmæssigt at flytte fokus fra de små udstillingssteder i midtbyen og samle meget kultur på et sted. Andre ser en risiko i, at Godsbanen suger alle projektmidler til sig eller udvikler sig til et kommunalt pedelvælde.

3XN

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / Århus UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG >> Et bredere samarbejde mellem de forskellige kunstinstitutioner, -uddannelser og -miljøer med henblik på at udvikle nye muligheder og nyt potentiale og for at have større chance for at kommunikere budskaber ud til borgerne. I den forbindelse efterlyses et fysisk samlingssted og et formaliseret organ, der kan facilitere samarbejdet. Hvis flere grupper kunne blive tilknyttet det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen, vil det skabe mulighed for øget samarbejde. Det kræver dog også en indsats fra grupperne for at udvikle potentialet. >> Et centralt netværk eller sekretariat, som kan assistere ved fondsansøgning, pressemeddelelser, tværgående og internationale kontakter og med at strukturere og formidle projekter efterlyses af kunstnere. Opgaverne varetages i øjeblikket i nogen grad af Kulturhus Århus. >> Oprettelse af ”artists in residence”-programmer i Århus og øget mulighed for rejsestipendier til lokale kunstnere og besøg fra internationale kunstnere. >> Med Galleri Image som en væsentlig aktør er der basis for en opprioritering af fotokunst i Århus. Som det er nu, begrænser de utidssvarende rammer muligheden for at sikre store udstillinger, der kunne tiltrække et større publikum. >> Der er potentiale i i højere grad at indtænke de århusianske kunstneres ’verdensborger-mentalitet’ i såvel kulturpolitik som 2017-regi.

>> At byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter, og at der skabes større kompetence inden for netop dette felt. Jf. succesen med Sculpture by the Sea. >> At opbygge et samarbejde med andre større kunstmuseer i Region Midtjylland for at kunne skabe store, sammenhængende tematiske udstillingsserier, der kunne skabe stor national og international interesse.

”Man har sådan en romantisk tanke om slum som sådan et slags Østberlin. Det er en forudsigelig retorik, som falder tilbage [på kunstnerne]. Århus vil altid blive pænere fra midten og ud, det er naturligt. Bare tag ud i Gellerup, der er masser af slum. Godt at Godsbanen bliver skabt under ordnede forhold, som er tænkt som et produktionsværksted. Lad anarki være udenfor. Århus skal være en blanding af tunge institutioner og upcoming kunst. Hvis der er noget, kunstnere er gode til, så er det skyttegravskrig.” (Jette Gejl, formand for Kunstrådet) ”Jeg kunne også drømme om, at billedkunsten i 2017 er nået et sted hen, hvor den kommer ordentligt ud i byens forskellige rum, og der er blevet skabt nogle alternative stærkt visuelle miljøer, hvor folk kan få et sug i maven. Ikke bare, fordi man kan sidde og drikke fadøl, men fordi hele iscenesættelsen sætter nogle tanker i gang i skallen på én. Jeg ønsker mig indhold tilbage i kunsten, og fokus på dette indhold. Formidlingsdelen er også min evige kæphest. Vi har aldrig tid nok til at snakke om, hvad det handler om.” (Trine Rytter Andersen, kunstner, kurator, skribent)

”Noget af det vigtigste er på den ene side at fremme en kvalitet i forhold til kunst og selvstændighed – at afsøge nogle ekstreme udtryk og greb, der ikke er mainstream – men på den anden side ikke at køre sig selv ud på et sidespor og blive elitær og nicheagtig.” (Trevor Davies, projektleder Aarhus 2017) “Vi har jo en stærk kulturbalast i Århus. Vi har så mange produkter af høj kvalitet, så for mig at se, kan det kun være positivt, hvis man får [titlen], og der bliver skabt en ordentlig platform, og tingene kommer til at spille sammen i et univers, hvor man hele tiden kan se, hvad der sker på tværs. Og jeg tror også på […], at ARoS er en af hovedattraktionerne i denne by, så vi vil også være en af årsagerne til, at tingene fungerer. […] Det kan kun være at sætte Århus på landkortet i endnu højere grad, hvis kommunikationen er skarp nok, for det var Dialog09 ikke. Den fungerede ikke. [...] Der var ingen linje i det. Det gav ikke noget. Det var synd for landsudstillingen – den havde simpelthen ikke nok pondus, historien var simpelthen ikke god nok. Hvis vi kan det med det her, skabe et produkt […], så vil det være super fedt for ARoS, helt klart. Det skal vi da. Masser af aktiviteter rundt i byen. Århus kan jo sagtens levere varen på kryds og tværs. Vi har Den Gamle By, vi har os, vi har dans, vi har teater, jamen, vi har det hele. (Bettina Bach Nielsen, Marketingschef ARoS)

KUNSTHALLER OG UDSTILLINGSSTEDER Charlotte Fogh Contemporary www.charlottefogh.dk

KUNSTHALLER OG UDSTILLINGSSTEDER Århus Kunstbygning

MUSEER ARoS Aarhus Kunstmuseum www.aros.dk

Dansk Plakatmuseum www.plakatmuseum.dk

Museum Ovartaci http://ovartaci.dk

Århus’ internationalt orienterede kunstmuseum, der med sine 17.700 kvadratmeter fordelt over ni etager er ét af Nordeuropas største. Faste samlinger, tre årlige særudstillinger samt en række mindre udstillinger. Danmarks eneste specialmuseum for plakatkunst. Kulturhistorisk museum og fra 2006 en del af Den Gamle By. En permanent samling af klassiske plakater, skiftende udstillinger og butik med salg. Rummer pt. en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden. Museum for værker af kunstnere med sindslidelser, hvoraf de fleste har været indlagt på Psykiatrisk Hospital Risskov.

www.aarhuskunstbygning. dk

Velfungerende kunsthal, der viser et bredt udvalg af national og international nutidskunst.

Galleri Gallo http://gallo.dk Galleri Jarsbo http://jarsbo.dk

Galleri Image – Center for Fotografi www.galleriimage.dk rum46 www.rum46.dk

Udstillingsstedet Spanien 19C www.spanien19c.dk

Ikke-kommercielt galleri, der viser national og international foto- og videokunst af høj kvalitet.

Galerie MøllerWitt www.gmw.dk

Udstillingssted (etableret 1995) med fokus på tværdisciplinære og tværæstetiske projekter, der kombinerer kunst med sociale og politiske tematikker eller problemstillinger. Et ikke-kommercielt kunstnerstyret udstillingssted (etableret 1998) med fokus på samtidskunst.

Galleri Profilen www.galleri-profilen.dk

Galleri 77m3 www.77m3.dk

galleriV58 www.galleriv58.dk

Galleri med nyeste strømninger inden for nutidskunst – maleri, skulptur, installation, fotografi, street art og videokunst. Græsrodsgalleri primært for psykisk syge kunstnere. Galleri og kunsthandel med præsentation og udstillinger af dansk og international samtidskunst, moderne kunst, COBRA. Arrangerer bl.a. hvert år 8 separatudstillinger med de tilknyttede kunstnere. Udgiver, udstiller, udsmykker, vurderer og handler med moderne kunst fra dette og sidste århundrede. Galleri for samtidskunst med fokus på rum og sted. Har både stedspecifikke værker og kuraterede udstillinger. Kunstgalleri for dansk og udenlandsk samtidskunst.

KUNSTNERSAMMENSLUTNINGER ARK www.arkmappen.dk

KUNSTNERSAMMENSLUTNINGER ProKK www.prokk.dk

LYNfabrikken http://lynfabrikken.dk Bureau Detours www.detours.biz C-SAM – Center for samtidskunst www.c-sam.info I DO ART http://idoartblog. wordpress.com

Kunstnernes Påskeudstilling www.kp-spring.dk

Åbne Døre hwww.aabnedoere.dk

Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere arrangerer udstillinger og agerer praktisk/fagpolitisk i kulturlivet i og omkring Århus.

*[asterisk]

Et af landets førende fællesskaber for kreative virksomheder inden for design, arkitektur og kommunikation.

www.femininemoments.dk Global Artwork

Dansk kunstog arkitekturfællesskab, som fortrinsvis arbejder i det offentlige rum.

http://issuu.com/ nativesoul/docs/migrationimages-final

Et netværk bestående af billedkunstnere, kunstformidlere, kritikere og kuratorer. Nyt netværk for visuel kunst med fokus på kunstnere i vækstlaget; udsprang af Frontløberne og begyndte som en kunstfestival i 2006. Forening, der som tilskudsberettiget institution har til formål hvert år at arrangere en åbent censureret udstilling af nutidig billedkunst samt yde støtte som kulturformidler. Forening, der arbejder med kunstog kulturformidling gennem direkte møder og dialog mellem kunstnere og publikum, bl.a. i form af værkstedsbesøg.

www.forlagetasterisk.dk Feminine Moments

Højbjerg FotoGrafiske Værksted www.aarhuskommune.dk/ borger/kultur-idraet-ogfritid/Kultur/ Passepartout www.pptout.dk

Splab www.splab.dk

Eksperimenterende, løsark-baseret kunsttidsskrift, der udgår fra Kunsthistorie, AU, men tillige inddrager studerende fra Det Jyske Kunstakademi. Forlag med tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer, kunstpublikationsmesser m.m. Et internationalt, webbaseret formidlingsprojekt for lesbiskfeministisk-queer samtidskunst. Projektet har som formål at opkvalificere og synliggøre kvindelige kunstnere, kunsthånd¬værkere og designere med en flerkulturel identitet/ etnisk minoritetsbaggrund.

KUNSTFORENINGER (UDVALG) Hasle Kunstforening

Værksted (under Århus Kommune), der spænder over traditionelle grafiske dybtryksteknikker, analogt fotografi, ædeltryks¬teknikker og digital billedbehandling.

Jyllands-Postens Kunstforening

Kunstvidenskabeligt tidsskrift, som udgives to gange årligt af Afd. for Kunsthistorie, AU. Bidrag fra kunsthistorikere, museumsfolk, udøvende kunstnere og fra den nyeste æstetiske og humanvidenskabelige forskning. Desuden en særskriftserie.

Kunstforeningen Ingeniørhøjskolen i Århus

Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed. Del af Det Jyske Kunstakademi.

VIA Uddannelsescenters kunstforening

Kunstforeningen af 1847 Kunstforeningen Arkitektskolen Aarhus Kunstforeningen Havkær Kunstforeningen HK Østjylland Kunstforeningen på Århus Sygehus Kunstforeningen Vennelyst Kunstforeningen VUC Århus Sabro Kunstforening Skt. Lukas Sogns Kunstforening Åby Sogns Kunstforening Århus Rådhus Kunstforening

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / cases ARoS Aarhus Kunstmuseum Århus Kunstmuseum fra 1859 blev i 2004 til ARoS og flyttede ind i en ny stor kunstbygning tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen. ARoS er et internationalt billed- og oplevelseshus for børn og voksne og et af Nordeuropas største kunstmuseer. Dets vartegn er Boy af den australske kunstner Ron Mueck. Museet viser både nyindkøb af dansk og international kunst samt den øvrige samling på i alt næsten 9.000 værker. Heriblandt er landets fineste samling af danske modernister fra starten af 1900-tallet, verdens største Per Kirkeby-samling og værker af en række fremtrædende, internationale nutidskunstnere. Eksempler på nyere kunstnere er Tal R, Katrine Ærtebjerg, Eske Kath, Michael Kvium og Maurizio Nannucci.

I det store særudstillingsgalleri bydes årligt på tre store, internationalt orienterede udstillinger, mens der vises en række mindre særudstillinger i Vestgalleriet. Man har kunnet se Olafur Eliasson, Bill Viola m.fl. Desuden indeholder bygningen et Juniormuseum med værksted for børn og unge. Olafur Eliassons spektakulære kunstværk på museets tag, Your Rainbow Panorama, forventes indviet efteråret 2010. Antal gæster i 2009: 201.000, 2008: 215.000, 2007: 232.000 og 2006: 372.000.

Århus Kunstbygning var fra begyndelsen i 1917 et udstillingssted for moderne kunst. Den blev tegnet af arkitekten A. Høeg-Hansen i national klassicistisk stil og har senere fået to tilbygninger, som tegnestuen C.F. Møller har stået for. Fonden Århus Kunstbygning blev i 2005/2006 selvejende. Fra 2010 tilrettelægges hvert års udstillingsprogram ud fra et overordnet, aktuelt udfordrende tema, der skal rumme centrale emner i samtidskunsten. Eksempler på kunstnere, der senest har udstillet i Kunstbygningen, er Marianne Markvad, Mikael Hallstrøm Eriksen, Niels Pugholm, LR Baladi, Nadipha Mntambo og Lucia Nimcova. I tilknytning til udstillingerne afholdes forskellige aktiviteter som foredrag, seminarer, artist talks, koncerter, forfatterbesøg, performances og eksperimenterende lydkunst. Antal gæster i 2009: 14.000, 2008: 24.000, 2007: 17.000 og 2006: 22.600.

Tre gallerier rummer værker fra den permanente samling, dvs. kunst fra 1770 til i dag. Der er bl.a. en meget fin samling af guldaldermalerne. ”De 9 rum” er et særligt udstillingsafsnit reserveret og specialindrettet til international lys-, video- og installationskunst.

ARoS - ÅRHUS KUNSTMUSEUM

Fonden Århus Kunstbygning

ARoS - ÅRHUS KUNSTMUSEUM (ARoS)

ÅRHUS KUNSTBYGNING (Århus Kunstbygning)

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / cases ProKK

Charlotte Fogh Contemporary Kunstgalleri

rum46

ProKK blev skabt i 2005 i forbindelse med omstruktureringen af Århus Kunstbygning. Det er en forening bestående af et bredt udsnit af professionelle kunstnere og kunsthåndværkere. Foreningen, der har ca. 150 medlemmer, ønsker at støtte og udvikle udstillingsmuligheder og andre kunstneriske aktiviteter for medlemmerne. ProKK indledte 2006 et udstillingskoncept, der hver påske viser ikke tidligere udstillede værker af lokale, professionelle kunstnere. Alle medlemmer er sikret plads til minimum ét værk. Målet er at synliggøre de professionelle kunstneres arbejde, at indgå i dialog med publikum og skabe en udviklende dialog kunstnerne imellem med konstruktiv kritik og modspil. Det er planen, at de årlige udstillinger fremover skal være tematiske. ProKK har base i Århus Kunstbygning og er med til at præge dens udstillingsvirksomhed.

Privatejet kunstgalleri for dansk og international samtidskunst etableret i 2006. Her vises de nyeste strømninger inden for nutidskunst – maleri, skulptur, installation, fotografi, street art og videokunst. Galleriet har fokus på upcoming kunstnere inden for forskellige medier og udtryk. Disse er bl.a. Jacob Tækker, Zven Balslev, Anne Torpe, Birgitte Storm, Christina Malbek, Katja Bjørn, Hesselholdt & Mejlvang, HuskMitNavnn og Søren Behncke. Galleriet præsenterer varierede og dynamiske udstillinger, events og forretningsarrangementer.

Udstillingsstedet rum46 blev etableret i 1995 og drives på frivillig basis af 6 aktive kunstnere på et ikke-kommercielt grundlag. Tilsammen trækker medlemmerne på en række forskellige kompetencer og uddannelser fra danske og internationale Kunstakademier. rum46 er både udstillingssted, residency-program og kunstnerkollektiv for Nordiske og Baltiske kunstnere. rum46 ønsker at forholde sig kritisk til kommunikationen i det offentlige rum og til, hvordan idéer bliver overtaget, misbrugt og meninger taget ud af kontekst og fordrejet. Blandt de udstillende kunstnere har været Nis Rømer, Marie Markman og Jesper Dyrehauge, der stod bag de mobile bænke i Århus’ byrum, samt en række internationale kunstnere som f.eks. 16Beavergroup, Shirin Sabahi, Luke Fowler, Lan-Thao Lam og Lana Lin.

Antal gæster i 2009: 2.500, 2008: 1.800, 2007: 1.800 og 2006: 900.

Antal gæster 2009: 1.500, 2008: 1.000, 2007: 1.000 og 2006: 1.000.

Antal gæster i 2009: 1.000, 2008: 2.000, 2007: 3.000 og 2006: 2.500.

ProKK

CHARLOTTE FOGH CONTEMPORARY ART GALLERY

RUN46 - SOUNDSCAPE (Foto Barbara Katzin)

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / cases Galleri Image

Spanien 19C

Det Jyske Kunstakademi

Galleri Image er et ikke-kommercielt galleri etableret i 1977 med det formål at vise national og international foto- og videokunst. Det er Skandinaviens ældste galleri af sin art og både nationalt og internationalt respekteret. Galleriet viser 8 - 10 udstillinger om året. På udstillingerne har man kunnet se fotografier af bl.a. Mette Bersang, Hans Gindlesberger, Daniel Barroca, Lucia Ganieva, Timotheus Tomicek, Nata Pirskalava, Michelle Eistrup, Maja Ingerslev, Tomas Lagermand Lundme, Mariana Vassileva, Inès d'Orey, Adam Jeppesen, Kyungwoo Chun, Trine Søndergaard etc. Desuden arrangeres både seminarer og artist talks i forbindelse med udstillingerne.

Fra 1998 et nonprofit, kunstnerstyret udstillingssted. Spanien 19C er en platform for nye tiltag og et rum for mødet mellem subkulturen og det etablerede kunstmiljø. Her vises samtidskunst, og der arrangeres i gennemsnit 4-6 udstillinger af installationskunst om året, både med danske og internationale kunstnere. Udstillingsstedet Spanien 19C´s beliggenhed og indretning lægger op til afsøgende produktioner på stedet. Det er et rum for eksperimenterende og stedspecifik kunst, performance og avantgardistiske lydbilleder, der ikke nødvendigvis kan genskabes. Eksempler på kunstnere, som har været repræsenteret, er Boris Reihle, Signe Kleis & Niels Rønsholt, Lars Hempler & Anders Reventlov Larsen, Bernhard Frankel, Jesper Fabricius, Hans E Madsen m.fl. Spanien 19C bidrager også til et levende og engageret kunstmiljø ved at give kunstnere mulighed for at mødes til diskussion og udveksling af tanker og idéer på tværs af faggrænser og positioner.

Det Jyske Kunstakademi blev selvejende institution i 1964, men startede sit virke allerede 1959. Det er en statsanerkendt, moderne videregående kunstuddannelse. Uddannelsen er 5-årig, opdelt i en basisuddannelse på 3 år og en specialuddannelse på 2 år. Kunstakademiets aktiviteter er rettet mod at skabe et kunstnerisk udviklende og intellektuelt stimulerende studiefællesskab. Al undervisning tilbydes samtlige studerende, på tværs af medierne, i form af bl.a. tematisk anlagte workshopforløb, studiekredse i aktuelle emner, foredrag, tekniske kurser og forskellige former for vejledning med fokus på den kunstneriske proces. Hvert år har akademiet ca. 150 ansøgere, hvoraf 20 bliver udvalgt til en personlig samtale. Af de 20 udvælges der 8-10 til at påbegynde studiet.

Antal gæster i 2009: 3.000, 2008: ca. 2.500, 2007: ca. 2.000 og 2006: ca. 2.000.

GALLERI IMAGE (Galleri Image)

SPANIEN 19 C (Foto Kim T. Grønborg)

DET JYSKE KUNSTAKADEMI (Foto Annette Damgaard)

kunst og kultur

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / cases Århus Kunstakademi

Sculpture by the Sea

Århus Kunstakademi har fra 1963 tilbudt en bred og klassisk funderet undervisning i billedkunst og kunsthåndværk, både på den 4-årige uddannelse og på kortere kurser samt på et børneværksted. Århus Kunstakademi er blandt landets største kunstakademier. Akademiet underviser og uddanner nybegyndere og erfarne kunstudøvere i alle aldre. Der går ca. 110 studerende på basis- og fagskolen, 1.100 kursister og ca. 200 børn om året på Århus Kunstakademi, der ligger i en nedlagt Tobaksfabrik. Bygningskomplekset rummer bygninger fra det tidlige 1700-tal, 1800-tallet og 1900-tallet, der stilistisk indeholder bindingsværksbyggeri, klassicisme, typiske industribygninger fra omkring 1900 og en mindre tilbygning fra 1920’erne.

Sculpture by the Sea havde sin første udstilling i Århus i 2009 i form af et 3 km langt friluftsgalleri, der præsenterede værker af 60 kunstnere fra 10 forskellige lande. Udstillingsformen betyder, at havet og stranden bliver baggrund for kunsten, skulpturernes potentiale for at skabe rum udnyttes, og de opleves i samspil med omgivelserne og publikum, ligesom udstillingen påvirkes af de aktuelle lys og vejrforhold, der skaber stemningen. Sculpture by the Sea havde 661.000 besøgende i 2009. Man arbejder på en gentagelse af succesen i 2011.

ÅRHUS KUNSTAKADEMI ( Foto A. Damgaard)

SCULPTURE BY THE SEA (Foto VisitAarhus)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) – ÅRHUS Århus har siden 80’erne haft et renommé som en by med et veludviklet teatermiljø med en mangfoldighed af scenetyper, scenekunsttilbud og kunstneriske udtryk, dynamiske uddannelsesinstitutioner og et stort antal ambitiøse og internationalt orienterede skabende kunstnere og ledere. Scenen for dans og performance i Århus har flere vægtige og dedikerede institutioner, der sikrer miljøet bredde samt en vis stabilitet og kontinuitet. Miljøet er derudover mangfoldigt og fragmenteret med en række frie grupper og unge initiativer, der dog har et fælles samlingspunkt i Danseværket og de faciliterende rammer, det tilbyder. Byen har fortsat et renommé som hjemsted for innovativ scenekunst med et frodigt vækstlag, men der er også store udfordringer, bl.a. har området disse år visse problemer med kunstnerflugt, ligesom miljøet har været præget af tale om stilstand. Derfor er satsningen på Godsbanen som center for bl.a. scenekunst et afgørende initiativ. I denne rapport tegnes et billede af scenekunstmiljøet i Århus, som det ser ud foråret 2010. Rapporten er bl.a. baseret på rapporter om scenekunstmiljøet i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), der bygger på 8 interviews gennemført med en række nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 3 fokusgruppeinterviews samt forskellige mindre spørgeskemaundersøgelser blandt publikum og vækstlag. Derudover indgår rapporten Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus fra 2007 og Teaterudvalgets Scenekunst i Danmark – Veje til udvikling fra 2010,

og endelig inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse (gennemført juni 2009) med 22 professionelle aktører samt Sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Kulturinstitutionsanalysen baserer sig på et spørgeskema, som er udsendt til 21 kerneinstitutioner i Århus, der beskæftiger sig med scenekunst på enten producerende, præsenterende eller faciliterende vis. Der er indkommet besvarelser fra 11 institutioner: Dansens Hus, Det Kommende Teater, Gellerupscenen, Granhøj Dans, Opgang2, Secret Hotel, Svalegangen, Teater Katapult, Teatret Kimbri, Theatret Thalias Tjenere og Aarhus Teater.

AKTØRER OG AKTIVITETER Århus har relativt mange teatre og scener, både etablerede, professionelt drevne institutioner og en levende og aktiv undergrund. Der er i omegnen af 25 teatre og teatergrupper i byen og 130 professionelle/registrerede skuespillere. Der spilles til hverdag på minimum 4-5 scener i byen, og med over 1.500 forestillinger og et publikum på op mod 300.000 om året er scenekunsten i al sin forskellighed og mangfoldighed en vægtig faktor i det århusianske kulturliv. I sin rapport fra 2007 fastslår Århus Kommunes Kunstråd, at ”Århus har størrelsen, talenterne og ressourcerne til at markere sig i det landsdækkende teaterkulturelle landskab”. Inden for teaterområdet har Aarhus Teater og Svalegangen traditionelt markeret Århus regionalt og nationalt. Med nogle få udsving i publikumstallene, men som hovedregel på den gode side af de 100.000 (godt 111.000 i 2009) er Aarhus Teater med sine tre scener langt den mest besøgte teaterinstitution i byen, mens Svalegangen med kun én scene er den anden mest besøgte (42.000 publikummer i 2009). Aarhus Teater får som landsdelsscene et statsligt tilskud på næsten 70 mio. kr. (2010). Dette beløb udgør 61 % af det samlede statslige og kommunale tilskud til hele scenekunsten i Århus på ca. 114 mio. kr. og resulterer alt andet lige i, at teatret får en altdominerende rolle. I perioder har teatret lyst op med forestillinger af høj kvalitet, men der har på mange måder manglet et brud med dets forholdsvis traditionelle profil og et langt større samspil mellem teatret og byens miljø; et samspil, der vil kunne bidrage til en udvikling af scenekunsten til

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS gavn for hele byen. Dette er oplagte emner for teatret i de kommende år, når de nuværende økonomiske problemer er løst. Svalegangen har status af ”lille storbyteater”, hvilket betyder, at Århus Kommune får halvdelen af sit tilskud til teatret refunderet af staten. Teatret står stærkt efter et stabilt og udviklende årti med flere turnéforestillinger, et bredere netværk og større åbenhed over for byens og landets kunstnere. Og teatret belønnes af publikum: belægningsprocenten er 85 (til sammenligning ligger Aarhus Teaters belægningsprocent på 73). I Entré Scenen og Katapult har byen to energiske og fremsynede mindre scener med stort potentiale. Entré Scenen har siden sin start i 1991 udviklet sig fra at være en lokal eksperimenterende scene for amatører og semiprofessionelle til at være en professionel scene for moderne scenekunst. Teatret udfylder sin helt egen plads både i det kulturelle landskab i Århus og som del af teatermiljøet i hele Danmark i kraft af sit forskningsog udviklingsarbejde i nye metoder og udtryk i europæisk scenekunst: LABORATORIET giver det professionelle teatermiljø mulighed for at skubbe grænserne for scenekunst mod mere tidssvarende udtryk via dokumenterede forsøg. Samtidig med, at Entré Scenen har blikket vendt mod Europa, ikke mindst i kraft af den europæisk funderede festival for unge scenekunstnere, Junge Hunde, holder teatret også døren åben for de lokale kunstnere. Hermed bliver teatrets professionelle scene en væsentlig del af fødekæden, det ikke-etablerede og eksperimenterende vækstlag og netværket i teaterlivet i Århus. Teater Katapult rummer også både den ikke-professionelle del af vækstlaget – dem, der endnu ikke lever af at

være scenekunstnere, og som ikke har en scenekunstnerisk uddannelse – og de professionelle, der søger rammerne for en mere eksperimenterende scenekunst. Her får teatervækstlaget et sted at spille og videreudvikle sig, ligesom de professionelle får mulighed for at spille og synliggøre sig. Både Entré Scenen og Teater Katapult har fysiske rammer, som vurderes at være utidssvarende, idet de fastlåser både teaterformen og omfanget af sideløbende procesaktiviteter såsom workshops, udviklingsforløb og publikumsarrangementer. Derudover findes der en lang række ’faste’ teaterensembler og frie grupper, bl.a. Det Andet Teater og Von Baden. Quonga er et netværk, der skaber forbindelser mellem teatervækstlagskunstnere i Århus og mellem vækstlaget og det professionelle miljø. Foreningen består primært af studerende mellem 20 og 30 år, men når ud til en bredere gruppe i forbindelse med arrangementer som den årligt tilbagevendende QuongaFest. Byen står stærkt på børneteaterfronten med bl.a. Filuren, dukkeog animationsteatret Teater Refleksion og Gruppe 38, der har et decideret internationalt renommé. Også Aarhus Teater har løbende børneforestillinger på programmet. Både Gruppe 38 og Filuren har status af ”lille storbyteater”. Børneteatrene har meget forskellige profiler. Filuren, der har været kendt for at spille store episke, dramatiske forestillinger, er den store aktør på området med omkring 20.000 publikummer årligt og er meget synlig i kraft af sin placering i Musikhuset Aarhus. I sin rapport fra 2007 kritiserer Kunstrådet Filuren for ikke at udfylde teatrets optimale rammer tilfreds-

stillende og anbefaler en kunstnerisk revitalisering. Rådet lægger op til, at man med fordel kunne have et større samarbejde med de andre børneteatre i byen, og at der evt. kunne laves en lokal børneteaterfestival på Filurens scene. Filuren har siden evalueringen i 2007 arbejdet seriøst med kritikpunkterne. Der er skabt grobund for fornyelse med ansættelsen af Steen Mourier som ny kunstnerisk leder, der bl.a. har åbnet op for flere gæstespil og tværkunstneriske samarbejder såvel lokalt som nationalt og internationalt. Repertoiret er lagt om og er nu aldersmæssigt differentieret. Teatret har fra 2010 indgået et 3-årigt forpligtende samarbejde med det “salsløse” Teater O, der især producerer forestillinger for de større børn og teenagere. Gruppe 38 og Teater Refleksion har en anden tilgang til både teatrets udtryksform og til deres publikum end Filuren. For begge gælder, at teateroplevelsen skabes med få og enkle virkemidler og taler til alle aldre og til både krop, sjæl og hjerne. Der er en særlig fordybelse og ro i fortælleformen og plads til identifikation også på børns vilkår. Begge teatre formår at bibeholde publikum uanset alder, selv om teatrene netop ikke dyrker det (politiske) formål at skabe morgendagens teaterpublikum af nutidens børn. Gruppe 38 er i kraft af sin egenart og sin høje kunstneriske kvalitet en vigtig faktor i teaterudbuddet og er internationalt efterspurgt. Teatret bør dog ifølge Århus Kommunes Kunstråd finde en balance mellem det inspirerende turnéliv og større synlighed – også over for lokalpolitikere – i kraft af flere stationære forestillinger.

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS Teater Refleksion er dukketeater på internationalt niveau for både børn og voksne. Teatret turnerer verden rundt med sine animationsforestillinger og er i 2010 flyttet fra en dårlig og begrænsende beliggenhed i Brabrand til nye lokaler i Frederiksgade: Det bliver den første scene uden for København med en dukkeog animationsteaterprofil, og teatret bliver langt mere synligt. Aarhus Teater og Filuren har kunnet opbygge et stort formidlingsapparat og adgang til et stort publikum gennem deres samarbejde i Jysk Skolescene: en forening, der består af et netværk af teaterrepræsentanter på undervisningsinstitutioner i det tidligere Århus Amt og fungerer som et bindeled mellem teaterinteresserede elever/studerende og de to teatre. Fra sæson 2008/2009 blev dette samarbejde udvidet til også at omfatte Gruppe 38 og Teater Refleksion. I 2010 nedlagdes Jysk Skolescene, og samtidig blev et egentligt formidlingssamarbejde indledt mellem de fire involverede teatre. I sin rapport fra 2007 anfører Kunstrådet, at de mindre – men gode – børneteatre bør have større kommunal og statslig bevågenhed, og at der bør ske en omprioritering af støttemidler, så disse teatre kan få bedre udfoldelsesmuligheder og større værdsættelse. De påpeger desuden, at et bedre og mere vidtforgrenet samarbejde mellem alle teatrene i Århus er ønskeligt, eftersom Århus har en rigdom i det varierede tilbud af høj kvalitet til børn og unge og mange forskellige teaterformer. I interviews og fokusgruppeinterviews understreger repræsentanter for både Filuren og Gruppe 38, at netop teatrenes forskellighed er en stor styrke for børneteaterområdet i Århus, og at de to teatres væsenforskellighed samtidig gør et udvidet kunstnerisk samarbejde imellem dem mindre oplagt (jf. Gorski, 2009).

Inden for amatørteater spiller Gellerupscenen en meget vigtig rolle. Det er et ungdomsteater, hvor teaterinteresserede unge kan arbejde med teater i professionelle rammer. Som professionel teaterpædagogisk kulturinstitution rummer scenen Teaterskolen for Unge (Gellerupscenens Teaterskole), der hvert år sender en række unge videre inden for kunst, kultur, film, musik og teater. Som en platform for afprøvning af muligt talent bliver Gellerupscenen til et betydningsfuldt led i fødekæden for det århusianske teater- og kulturliv, lIgesom scenen skaber kulturel udveksling dels gennem sin placering, dels ved at arbejde med integration som element i alle produktioner og give plads på scenen til unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Teatret havde et publikum på godt 11.500 i sæson 2008/09. Også Opgang2, der kalder sig ”livsteater for og med unge”, har forestillinger med markant fokus på integration og mangfoldighed. Teatret er udviklet som et selvstændigt professionelt initiativ med stationære og landsturnerende forestillinger. På Opgang2’s ”Ungdomsspor” samarbejder unge med professionelle kunstnere om at skabe teater, musik og billedkunst. Teatret har nu endelig fået mulighed for at dyrke sit opsøgende arbejde: Projektet ”Andre horisonter”, et treårigt mobilt lokalteaterinitiativ, der henvender sig til unge og voksne i tre boligområder i Århus med stor etnisk og kulturel diversitet, har et samlet budget på godt 10 mio. kr., og det modtager støtte fra bl.a. Statens Kunstråd, Integrationsministeriet og Bikubenfonden, ligesom Århus Kommune muligvis vil bidrage. Men Opgang2 kunne i øvrigt spille en større rolle i det århusianske scenekunstmiljø.

DANS OG PERFORMANCE Den moderne dans er kommet meget sent til Danmark i forhold til andre europæiske lande, og det er først fra omkring 1990, at der er blevet skabt særlige rammer og scener for moderne dans, efterfulgt af en uddannelse – i København. I Århus er udviklingen fulgt efter, og nu, hvor man står med ca. 10 års erfaringer i at opdyrke et dansemiljø, er der igen behov for at se overordnet på dansens placering i det århusianske kulturliv. Dette behov aktualiseres i høj grad af den beslutning, som byrådet i juni 2010 har taget om, at der skal indbydes til forslag om, hvordan byens dansescene/-center, som p.t. drives af Archauz, skal videreføres. Det skal afgøres inden januar 2011, og her vil det være vigtigt at se på dansens samlede vilkår i byen, på samspillet mellem aktørerne og desuden på sammenhængen mellem dans og de øvrige kunstarter – især teater/musik/billedkunst/medier, da dansen i dag netop bygger på flittig anvendelse af scenografiske virkemidler og nye medier samt ny musik. Den ’rene’ moderne dans fra 80’erne til 90’erne, hvor dansen løsrev sig fra den mere klassiske dans, er nu afløst af et langt mere broget udtryk. Set i denne sammenhæng er mulige forbindelser med f.eks. det kommende Godsbanemiljø, Musikhuset og musikproduktionscentret (PROMUS) oplagte. Dansen er en vital, men ’skrøbelig’ og marginaliseret kunstart, som ofte bygges på individuelle indsatser. Samtidig viser erfaringerne, at det er vigtigt, at dansen ikke lukker sig om sig selv. Århus har fremragende kulturcentre som f.eks. Musikhuset, et yderst aktivt sportsdansermiljø med en meget aktiv kropskultur, Århus Festuge og et scenekunstmiljø, hvor kropsteater/ performance/nycirkus er beslægtede kunstformer, og

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUSS en ny plan for dans bør tænkes i denne sammenhæng. Samtidig udgør moderne dans et miljø, der lever i en international sammenhæng, og det er utænkeligt, at dans i Århus vil kunne overleve/trives uden væsentlig tilknytning til miljøet i København, men lige så vigtigt: uden tilknytning til det europæiske miljø, hvor der kan hentes megen inspiration og støtte. Det nordiske projekt Kedja er et godt eksempel herpå. Der er meget, der taler for, at der laves en overordnet udviklingsplan for dans i de kommende år, og at der skabes stærkere og mere rummelige platforme for at maksimere det potentiale, der findes. Ligeledes at der arbejdes intenst på publikumsudvikling (både med hensyn til en udvidelse af publikum og en opdyrkning af mainstream-publikummet). Som det ser ud netop nu, er dans og performance i Århus præget af meget forskellige typer henholdsvis producerende, præsenterende og faciliterende institutioner og aktører. Blandt de vigtige producerende aktører er danseteatrene Granhøj Dans og Mancopy samt Koreografisk Center Archauz. Granhøj Dans er et internationalt anerkendt dansekompagni med et stort internationalt netværk og mange samarbejdsprojekter. Det producerer typisk en ny forestilling pr. sæson og har derudover stor national og international turnévirksomhed; kompagniet havde 167 opførelser i ind- og udland i 2009. Granhøj Dans er blevet et markant ’brand’ gennem stilsikre, visuelle forestillinger og Palle Granhøjs ”obstruktionsteknik”, og det appellerer til et forholdsvis bredt publikum. Dansekompagniet har formået at overleve adskillelsen fra

dansescenen ved Brobjergskolen og har etableret sig i Klosterport. Koreografisk Center Archauz blev etableret i 2007 og er Skandinaviens første koreografiske center. Archauz’ mål er at skabe en regional forankring for den moderne dans, at formidle og præsentere europæisk dans og at opdyrke den moderne dans som bredt anerkendt kunstart i Århus, Region Midtjylland og Danmark. Centret står desuden for en kunstnerisk uddannelse for unge dansere, U-Kompagniet. Archauz’ ’huskompagni’ Mancopy Dansekompagni stræber efter at repræsentere essensen af innovativ scenekunst og at bidrage til udviklingen af moderne dans. Archauz lægger scene til ca. 100 forestillinger årligt (gæstespil og koproduktioner; 25 % er produceret af Mancopy). På grund af et voksende underskud har Århus Byråd besluttet, at der indkaldes ansøgninger om at drive centret videre fra sæson 2011/12. Dette valg bør ske inden for en egentlig plan for det samlede dansemiljø i Århus. Archauz står desuden bag Aarhus International Choreography Competition (AICC), en international, biennal koreografikonkurrence, hvis formål er at finde og udvikle nye professionelle talenter inden for international contemporary dans. AICC giver koreograferne mulighed for at skabe netværk på tværs af landene og på den måde skabe nye værker. Den første AICC blev afholdt i 2008 og var en stor succes. I 2010 er 8 blandt 138 ansøgere udvalgt til konkurrencen. Entré Scenen præsenterer ud over ny scenekunst også årligt produktioner af eksperimenterende danske danseforestillinger og især dans/performancegenren, som også har kendetegnet den moderne dans’ udvikling i de senere år. Musikhuset har over en årrække præsenteret

en række større dansegæstespil, både ’klassisk’ moderne dans samt enkelte sværvægtere inden for genren. Derudover danner Musikhuset også ramme for den mere publikumsvenlige internationale dans og ballet, og netop her synes der at være en oplagt mulighed for at skabe mere synergi for at sikre sig, at ”moderne dans” ikke forbliver en ’lukket’ og perifer kunstart. Modellen, som f.eks. Barbican Arts Centre og Sadlers Wells Theatre i London samt Het Muziektheater i Amsterdam m.fl. anvender med stor succes. Musikhuset kunne blive en vigtig brik i dansens fremtid i Århus via dets mulighed for at mobilisere et stort publikum. Med hensyn til gæstespil har Aarhus Teater sjældnere danseforestillinger på programmet, men da typisk større internationale produktioner. Et nyt og tiltrængt forum er den biennale festival ILT, Århus’ nye internationale festival for teater, dans og performance. Ellers arrangerer Kulturhus Århus også af og til dansefestivaler/gæstespil. Danseværket har projektkontor i Officersbygningen og er et samlende kraftcenter for dans for både børn, unge og voksne og for såvel ’nye’ danseinteresserede som professionelt udøvende dansere, koreografer og danseundervisere. Det arbejder for at udbrede, udvikle og forankre dans i Århus og Østjylland og har nær kontakt til det århusianske miljø for moderne dans og de mange frie grupper. Danseværket tilbyder støtte, udfordring og udvikling af miljøets professionelt uddannede talenter i overgangen fra projektbaseret vækstlag til det kontinuerligt professionelt producerende niveau – det understøtter med andre ord en hel og sammenhængende fødekæde for dansen i Århus. Danseværket fungerer som produktionsramme, mødested og netværks- og udviklingscenter, det arrangerer samarbejdsprojekter og

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS udveksling med såvel danske som udenlandske danseinstitutter og kompagnier og indsamler og formidler viden om dans til alle danseinteresserede samt jobs til dansemiljøets aktører. Et højt aktivitetsniveau på et yderst spinkelt økonomisk grundlag. I sin evaluering anfører Århus Kommunes Kunstråd: ”Danseværket og byens øvrige dansemiljø har været fødselshjælpere for både dansere, koreografer og danseteatre. Dansefolk fra hele landet, som har uddannet sig enten her, i København eller i udlandet, har valgt at slå sig ned i Århus, fordi miljøet er frugtbart. […] Det er forståeligt, at den fleksibilitet, der er nødvendig på et så hastigt voksende område som dansen, kræver klarsyn og målrettet dagligdag. Med de få ansatte, den voksende administration, brugen af spredte øverum samt den omfattende rådgivning og planlægning er Danseværkets ressourcer presset til det maksimale. […] Danseværkets største svaghed er en svigtende vilje til at prioritere bestemte indsatsområder; set positivt kan man sige, at de gerne vil det hele. Men mandskabsmæssige, pladsmæssige og økonomiske begrænsninger kræver større prioritering” (Kunstrådet, s. 23-24). Danseværket har i juni 2010 præsenteret sine planer om at fusionere med det nationale Dansens Hus i København (der allerede har to medarbejdere placeret på samme kontor som Danseværket hos Kulturhus Århus), en fusion, der har været i støbeskeen i halvandet år. Fusionen skal styrke den moderne, professionelle dans i byen, give dansepublikummet endnu flere oplevelser og sikre en udveksling mellem dansemiljøerne i hele landet. I danse- og performancemiljøet i Århus findes desuden en lang række mindre ensembler og frie grupper, bl.a.

dadadans, Club Fisk, Svalholm Dans, Project-GNU, Kassandra Production, Rus Kompagni og Secret Hotel. I sin rapport fra 2007 skriver Kunstrådet: ”Gennem nogle år har dansen været politisk indsatsområde. Det har medført en tydelig opblomstring i hele dansemiljøet. Danseværket har sin del heri og har været meget aktiv i at udbrede den moderne dans og opdyrke nye markeder for dansen, både hos publikum og de kommende dansere. Godt støttet af både kommune, amt og stat. Da Marie Brolin-Tani (MBT) stoppede sit virke i Århus og dermed sit danseskoleprojekt med tilhørende ungdomskompagni, tog bl.a. Danseværket over og videreførte dansetilbuddene for børn og unge. Efter en intensiv og gennemtænkt indsats og med gode lærerkræfter, bl.a. byens nye professionelle dansere og koreografer, lever dansen i Århus nu i bedste velgående. Aktiviteterne foregår mest på Brobjergskolen, GRAN – Teater for Dans, Entré Scenen, Gøglerskolen, men også på mange andre lokaliteter som f.eks. Musikhuset Aarhus og ARoS.” (Kunstrådet, s. 20-21)

SVALEGANGEN (Svalegangen)

AARHUS TEATER STORE SCENE (Aarhus teater)

GRANHØJ DANS (Granhøj Dans)

AARHUS TEATER (foto Annette Damgaard)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS VÆKSTLAGET, DE UAFHÆNGIGE SCENEKUNSTNERE OG PROJEKTER Scenekunstområdet er disse år præget af enkeltstående projekter, freelancekunstnere og mere kortvarige forløb. Internt i det frie miljø er der stor omskiftelighed og fleksibilitet; man grupperer sig hele tiden på ny, på tværs af allerede eksisterende grupper, og der skabes løbende nye samarbejder, ligesom flere grupper også arbejder med varierende kunstneriske udtryk fra projekt til projekt. Denne tendens mærkes også i Århus, hvor der er en del uafhængige scenekunstnere og scenekunstgrupper, både professionelle og fra det semiprofessionelle vækstlag. Århus Kommunes kulturpolitik formulerer eksplicit en strategi om at støtte vækstlaget og den kunstneriske fødekæde. Der eksisterer en række forskellige institutioner, som hver især opfylder en funktion i forhold til den del af scenekunstmiljøet, der ikke arbejder inden for institutionsteatrets rammer: Teater Katapult giver teatervækstlaget et sted at spille og videreudvikle sig, Entré Scenen er en åben professionel scene, og Svalegangen har inviteret scenekunstgrupper ind i huset i et forsøg på at bringe dem videre til at kunne klare sig selv. I Opgang2 får unge mulighed for at samarbejde med professionelle udøvere. Endelig er Kulturhus Århus samlingspunkt for både det professionelle scenekunstmiljø og vækstlagsmiljøet og har gennemført en række interessante projekter gennem årene. Kulturhuset giver uundværlige rammer for det frie miljø og er en afgørende faktor i byens scenekunstneriske fremdrift. I øjeblikket (forår 2010) stiller Kulturhus Århus projektkontorer til rådighed for bl.a. ACT!, Art on Stage, Beagle, dadadans, Dansens Hus, Danseværket, hvid støj sceneproduktion, Kassandra Production, Move’n Act,

Nojazz, SCENEAgenturet, Secret Hotel, Teater Astra, Teater freezeProductions, Teatret Kimbri, Theatret Thalias Tjenere og Von Baden. Kulturhus Århus kommer formentlig til at skulle gentænke rammerne for sit virke i forbindelse med etableringen af det kommende produktionscenter på Godsbanen.

– dårligt, da det implicerer, at de kunstnere, der befinder sig her, er i en venteposition i forhold til det etablerede. I modsætning hertil rummer begrebsparret institutionelt og ikke-institutionelt muligheden for også at se fordelene i at fastholde et ikke-institutionelt scenekunstmiljø som et supplement til det institutionelle.

Teater Katapult, Entré Scenen, Svalegangen, Opgang2 og Kulturhus Århus er således alle platforme for det professionelle uafhængige scenekunstmiljø og de ikke-etablerede scenekunstnere, som gennem disse steder har mulighed for at producere. Såvel Kulturhus Århus som Entré Scenen udfylder samtidig en væsentlig funktion over for den professionelle og mere erfarne del af vækstlaget, men ingen af stederne kan tilbyde stabile produktionsvilkår.

Ifølge Christine Fentz, kunstnerisk leder af Secret Hotel, er det karakteristisk, at der er opstået en større dynamik mellem det institutionelle og det ikke-institutionelle scenekunstfelt. En del scenekunstnere arbejder både inden for murene på institutionerne og laver i andre perioder egne projekter. Fentz beskriver derved miljøet og hele scenekunstlandskabet i dag mere horisontalt end vertikalt. Her er der plads til et større flow ind og ud af institutioner.

Der opstår et spænd mellem de nystartede scenekunstnere, som stadig er på vej til at etablere sig som professionelle kunstnere, og dem, der allerede har vist deres værd, og som ønsker mere stabile rammer for deres kunstneriske arbejde. Der er god vilje fra kommunen, men det kniber med dynamikken, og der stilles store krav til teatergrupperne, før de får mulighed for at opnå mere stabile produktionsvilkår. Århus har med andre ord stadig ikke fundet den model, der netop sikrer en sammenhængende fødekæde, og at talentmassen i vækstlagsmiljøet får mulighed for at videreudvikle sig som professionelle inden for de ikke-institutionelle produktionsmiljøer. Flere i miljøet anfører, at selve betegnelsen ”vækstlag” er problematisk. I forhold til den professionelle del af det ikke-etablerede scenekunstmiljø passer vækstlagstermen – og faktisk også begrebet ”ikke-etablerede”

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS FOKUS: EKSEMPEL PÅ VÆKSTLAG Teatervækstlagsnetværket Quonga blev etableret i 2006 ud fra et behov for netværk i et miljø, hvor gruppedannelserne disse år – i modsætning til f.eks. i 1970’erne og 1980’erne – er få og individet er i fokus. Quonga skaber først og fremmest forbindelser indbyrdes mellem teatervækstlagskunstnere i Århus og mellem det klassiske amatørteater og de aktører i det århusianske scenekunstmiljø, der forstår sig selv som det professionelle vækstlag. Quonga bliver på den måde et samlingspunkt for teatervækstlaget og er samtidig meget afhængig af de etablerede foreninger og kulturhuses velvilje. Allerede nu har DATS (landsforeningen for Dramatisk Virksomhed), Katapult, Rosenteatret og Frontløberne ydet stor hjælp, og i takt med at Quonga bliver større og mere alment kendt i scenekunstmiljøet, oplever arrangørerne, at flere mulige samarbejdspartnere kommer til. Det er pengene fra DATS, der har muliggjort Quongas hidtidige udvikling, og man vil også fremover være afhængig af støttekroner og lokalelån.

QUONGA (Quonga)

Foreningens arrangementer er drevet udelukkende af frivillige, der går sammen i grupper om et tiltag. Arrangementerne skaber en platform, der giver teatergrupper mulighed for at blive set og få spilleplads og virker som talentudviklingsbase. Navnet Quonga er efterhånden kendt og har en positiv klang, men den har hverken de samme midler som Den Fri Ungdomsuddannelse eller de samme muligheder for at finde mentorer. Quongas forbindelse til det professionelle scenekunstmiljø er ikke stærk nok til, at netværket kan bruges som et direkte springbræt.

af billetter i udbud til QuongaFest steget med 732 stk. (fra 685 til 1417) fra 2008 til 2009, men på trods heraf er festivalens belægningsprocent øget fra 65 i 2008 til 80 % i 2009, hvor festivalen havde 1121 publikummer. At festivalens popularitet og synlighed er øget mærkes i forhold til antallet af ansøgende grupper og frivillige samt i forhold til variationen inden for alder og beskæftigelse hos de ansøgende grupper og hos publikum.

Siden 2008 har Quonga årligt arrangeret en festival for vækstlagsteater under navnet QuongaFest. Festivalen er indtil videre foreningens største tilbagevendende aktivitet og derfor også af afgørende betydning for foreningens økonomi. Derudover arrangerer netværket workshops, happenings, fredagscaféer på Katapult og StorySlam. Foreningen vokser hurtigt i form af nye initiativer og allerede eksisterende arrangementer, der bliver markant større fra år til år. Således er antallet

QUONGA (Quonga)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS DET INTERNATIONALE Man har savnet en international profil på scenekunstområdet i mange år, og det er nu kommet med teaterfestivalen ILT i 2009, arrangeret af Svalegangen, Kulturhus Århus og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset m.fl. Det er planen, at ILT skal finde sted hvert andet år. Samarbejdet kan også bidrage til en mere overordnet refleksion over mulige tiltag i Århus.

”Hvis man skal stille en diagnose på ”hvordan det er de her år”… så er det sådan meget selvcentreret, når man ser det udefra. Man går meget op i form og æstetik. For mig er det svært at finde sådan en konstellation som Von Baden i dag, de er der ikke rigtigt […]. De [Von Baden] havde jo en publikumsappel og et rigtigt stort ungt publikum til deres forestillinger, og det har jeg svært ved at få øje på i den konstellation, der er nu, at der er nogen, der skiller sig ud og ligesom brænder igennem, som de gjorde på daværende tidspunkt.” (Niels Andersen, tidl. teaterchef ved Svalegangen) ”Århus er stadig en uddannelsesby, men i 70’erne og 80’erne var der en lang række studerende, hvor drama eller teater indgik i deres uddannelse, eller som søgte til de her miljøer, for her skete der noget. Dels var det altså muligt fagligt at understøtte, og dels var der ikke den her million af eksaminer, som der er i dag. Altså, eksamensmaskinen har skåret noget i stykker… Og det tredje meget væsentlige er, at a-kassereglerne er blevet nogle helt andre og mere restriktive i dag. Det fjerde, det er penge: at det er blevet rasende meget dyrere at lave noget. Og i dag er der ikke mange, der laver forfærdeligt meget uden løn.” (John Andreasen, lektor på Dramaturgi, AU)

”Århus er ikke specielt god til at sikre, at de bedste ta-lenter bliver i byen, når de rykker videre fra vækstlaget. Der er masser af plads og ressourcer til en, når man er ny og ikke koster så meget og bare skal bruge nogle øvelokaler og en minimal sjat at producere for – men når man er blevet dygtigere, vil mere, kan mere og bliver dyrere og mere krævende, så er det svært at komme videre. Mange af de dygtigste kunstnere og bedste projekter hutler sig igennem i en årrække, indtil de kører trætte og flytter til København.” ( Barbara Simonsen, Det Andet Teater og LABORATORIET) ”Det er også frustrerende om og om igen af kommune og institutioner at blive kaldt vækstlag og nyt talent, når man er ved at være gråhåret og har arbejdet fuldt professionelt i en årrække – blot fordi man ikke har en scene eller et driftsbudget, eller måske blot fordi disse instanser simpelthen ikke forstår det nye scenekunstlandkort, der er vokset frem de sidste 10-15 år.” (Barbara Simonsen, Det Andet Teater og LABORATORIET)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS FØDEKÆDE OG UDDANNELSE Byen har et højt vidensniveau og et godt vækstlag på teaterområdet i kraft af uddannelserne på bl.a. Aarhus Teater (med 32 elever på Skuespillerskolen og 6 på Dramatikeruddannelsen samt praktikelever fra teaterteknikeruddannelsen på Århus Tekniske Skole) og den toneangivende Afdeling for Dramaturgi på Aarhus Universitet, der har haft stor betydning for miljøet. For børn og unge findes bl.a. Filurens Teaterskole for Børn, som har eksisteret siden 2001 og i dag underviser omkring 350 børn i alderen 5-18. Teaterskolen har et bredt udbud af teatertræning, og for de mindste findes en Teaterlegestue, hvor de 5-7-årige kan lege sig ind i teaterverdenen. For de største børn og unge er nu etableret en særlig talentlinje. Dramatikværket er en naturlig videreudvikling af Filurens Teaterskole for børn. Dramatikværket udvikler stykker, der både i sprog, form og tematik udfordrer og fanger børn og unge – og kan spilles af dem. Teaterskolen for Børn blev af Kunstrådet i 2007-evalueringen vurderet som en velorganiseret og velfungerende institution, hvad angår det pædagogiske arbejde. For de lidt større børn og for unge (12-25 år) findes bl.a. den tidligere omtalte teaterskole ved Gellerupscenen. Gøglerproduktionsskolen henvender sig til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller som har afbrudt én. Gøglerskolen tilbyder et undervisningsforløb baseret på praktisk arbejde og produktion. Man kan højst være tilknyttet skolen ét år, og den er ikke formelt kompetencegivende.

Århus har desuden flere undervisningstilbud inden for dans, herunder Dansestudiet og Jysk Balletakademi. Archauz opdyrker vækstlaget i moderne dans ved at tilbyde en kunstnerisk uddannelse for unge dansere: U-Kompagniet giver unge dansere i alderen 13-21 år chancen for at træne dans som kunstart på et højt kunstnerisk niveau. De scenekunstneriske uddannelser i Århus er en væsentlig faktor for, hvordan vækstlaget i byen ser ud. John Andreasen, der er lektor på Dramaturgi, AU, peger på, at nedlæggelsen af Nordisk Teaterskole i 1999 var et stort tab for byen både i forhold til talentudvikling, men også fordi skolen tiltrak mange højt kvalificerede gæstelærere til byen. Denne funktion er ifølge Andreasen delvis overtaget af Entré Scenen, der stadig henter gæstelærere ind med henblik på kunstneriske udviklingsprocesser gennem tiltag som Junge Hunde og LABORATORIET. GITIS Scandinavia var også et eksempel på en alternativ teaterskole i Århus, som i 2009 måtte lukke efter manglende kommunal støtte og anerkendelse fra staten. Selvom GITIS Scandinavias æstetik var anderledes end det performanceorienterede, kan man stadig bruge lukningen af GITIS som eksempel på, at der ikke er rum for den diversitet, de lokale kunstnere efterspørger. Hvis der ingen steder er, hvor der bliver dyrket noget nyt, øger det risikoen for, at talenterne flygter til København. Som Statens Teaterudvalg anfører, kunne man ved at have en anden type uddannelse af scenekunstnere forestille sig, at der dukkede flere grænsesprængende, tværkunstneriske initiativer og flere ”auteurtyper” op i dansk teater.

”De generelle vilkår er forringet igennem de senere år. Reelt bliver der færre og færre midler til rådighed. I virkeligheden burde man fordoble de frie midler, hvis man ville have noget ud af det miljø. Også når man på den lange bane snakker Kulturby 2017 – at det skal være det producerende kulturliv, der skal være hovedhjørnestenen i kulturbysatsningen – så mener jeg, man burde se på, hvordan man forøger de frie midler.” (Niels Andersen, tidl. teaterchef ved Svalegangen) ”Det handler om at fokusere indsatsområderne. Hvis man styrker produktions-, salgsforhold og fundraising, så vil der virkelig ske noget. Hjælp til administration og projektledelse er gode eksempler på, hvordan man kan hjælpe kunstnerne til at få mere tid til det vigtige: kunsten.” (Christine Fentz, kunstnerisk leder, Secret Hotel) ”I 90’erne havde Århus et rigtigt spændende performance-miljø på vej frem, og så valgte man at skære en af dets hovedpulsårer over ved at lukke Nordisk Teaterskole. [...] Lige nu er der NUL alternative teaterskoler i Århus, nul steder at rekruttere performere med moderne og anderledes kompetencer i forhold til de almindelige skuespillerskoler.” (Barbara Simonsen, Det Andet Teater og LABORATORIET)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS PUBLIKUM OG FORMIDLING Der er potentielt et stort og nyt publikum, fordi Århus er en uddannelsesby, men der skal en øget indsats til. Der findes ikke fælles websites eller medier som inden for musik og billedkunst, og budgetterne for de mindre scener og projekter rækker ikke til kommerciel pr, hvis aktivitetsniveauet skal opretholdes. Miljøet har et problem med synlighed. Kommunalpolitikere, medarbejdere i kulturforvaltningen samt ikke mindst teatermedarbejderne må holde sig for øje, at deres institutioner ikke kun konkurrerer med hinanden og jagter publikum og opmærksomhed inden for Århus’ egen kulturelle og traditionelle jagtrevir. Kulturen og kunsten står i øjeblikket over for ganske nye, komplekse problemstillinger, hvor teatret mister kernekunder, og hvor oplevelsesproduktion ikke længere er noget, som kun er forbeholdt kunstog kulturinstitutionerne. Teatrene står over for en vanskelig opgave, hvis de skal fastholde deres publikum, og derfor kan en fælles markedsføringsstrategi mellem teatrene i Århus være en interessant idé. Konsulterer man Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, svarer 10 ud af 11 respondenter da også, at publikumsstrategier er én af de strategiske aktiviteter, det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år. Ud af de 11 respondenter har da også kun Granhøj Dans, Svalegangen og Aarhus Teater fastansatte til pr. Der kan altså være en stor gevinst at hente for mange af institutionerne ved at samarbejde. Med hensyn til institutionernes nuværende formidlingsstrategier tegner der sig et lidt broget billede, men dog med nogle tydelige tendenser. På spørgsmålet om, hvor vigtige en række formidlingsformer er for institutionens

formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig), er topscorerne mund til mund og eget website (gns. hhv. 4,7 og 4,6). Også e-mails og nyhedsbreve vurderes til at være vigtige (gns. 4,2; en undtagelse er her Teatret Kimbri, der vurderer dem til 1). Mindst betydning tildeles generelt hhv. sæsonbrochure (gns. 2,5) og, lavest scorende, kommunens website (gns. 2,4). Ligesom det var tilfældet med billedkunstinstitutionerne, kan kommunen altså med fordel sætte ind her, hvis den ønsker at spille en rolle i formidlingen af Århus’ scenekunstinstitutioner. Med hensyn til formidlingstiltag anfører Århus Kommunes Kunstråd, at ”Århus burde have et Dansens Hus. Et hus for danserne. Og et hus, hvor publikum kunne opleve dansen i dens vorden, i færdige forestillinger og ved gæstespilsarrangementer, og – ikke at forglemme – selv ville kunne deltage i de dansearrangementer, der kunne være på bestemte dage, f.eks. dage med byens koreografer, hvor publikum selv kunne komme ”på gulvet”, se film, høre foredrag, deltage i workshops osv. Det ville løfte byens anseelse som et sted, hvor man havde evnen til at lokalisere et frugtbart vækstområde og turde satse på en stærk og fortsat udvikling” (s. 27). Dette ønske kan måske opfyldes gennem føromtalte mulige fusion mellem Dansens Hus og Danseværket. I rapporten Scenekunst i Danmark – Veje til udvikling (2010) anfører Kulturministeriets Teaterudvalg en række områder, hvor udvalget mener, der bør sættes ind i forhold til formidling af dansk teater, og dette er naturligvis også af relevans for scenekunsten i Århus:

”I forhold til formidling af dansk teater bør der f.eks. af den nye udviklingspulje afsættes nødvendige midler til videreudvikling af f.eks. Scenekunstportalen, således at den kan udvikle sig til den fælles platform for publikum, som den var tiltænkt. Man kunne f.eks. forestille sig, at en del af udviklingspuljen skal gå til markedsføringsog formidlingsaktiviteter, som ikke blot kommer det enkelte teater eller den enkelte forestilling til gode, men som netop skal gå til udvikling af digitale formater for markedsføring af dansk teater på nettet. Dette er ligeledes nødvendigt for at understøtte strategien om at nå ud til målgrupperne børn, unge og nye danskere, der typisk er ’online’ og mobile. Derudover anbefaler Teaterudvalget, at dansk teater lancerer en årlig teaterrapport (i forlængelse af ITI’s årbog), der dels brander dansk teater, dels bliver en samlende begivenhed, og som ikke mindst bygger på et validt datagrundlag. Her er det oplagt at implementere en digitaliseringsstrategi for dansk teater, som både kan lette teatrene hvad angår de administrative byrder og formidling af de kunstneriske produkter” (Teaterudvalget, s. 45).

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS

”Man kunne lave en fælles kommunal kampagne. En fælles kampagne! Til at brande al scenekunsten i Århus. Der kunne sættes fokus på: hvad er teater i det hele taget og highlighte hvert enkelt teater, dets særlige egenart og teatrets bidrag til Århus’ kulturliv. Så ville man endelig bevæge sig væk fra en provinsiel konkurrencetænkning – hvor det forventes, at man er i opposition, til en form for ressourcetænkning. Det fordrer dog at få politikerne med på idéen. Der sidder jo allerede nu et levende, brændende og aktivt miljø – et helt landskab af mindre fraktioner, som allerede nu VIL noget helt inde fra deres inderste. De er sat i gang af en indre nødvendighed. [...] Her er et spændende fællesskab at søge. [...] JA! Den fedeste form for samarbejde kunne være et fælles kulturfremstød i Århus: Kulturby Århus – et tog, man skal hoppe på.” (Citat fra fokusgruppe med deltagere fra Filuren og Gruppe 38)

KASSANDRE PRODUCTION (Foto Annette Damgaard)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS RAMMER OG RESSOURCER Den samlede statslige og kommunale støtte til scenekunsten i Århus udgør i 2010 knap 114 mio. kr. Århus Kommune yder faste driftstilskud til en række af byens scenekunstinstitutioner: Svalegangen, Filuren, Gruppe 38, Entré Scenen, Teater Refleksion, Granhøj Dans, Teater Katapult, Archauz og Danseværket. Den andel af driftsstøtten, som scenekunsten modtager fra Århus Kommune, udgør i 2010 omkring 23,5 mio. kr. i alt. Derudover støttes scenekunsten via Århus Kommunes frie kulturmidler med ca. 3 mio. kr. Hertil kommer tilskud til Kulturhus Århus, der er en kommunal institution. Den statslige driftsstøtte, der supplerer det kommunale driftstilskud, udgør i alt 78,5 mio. kr., hvoraf Aarhus Teater altså modtager de 70 mio. Derudover støttes scenekunsten via statslige puljer med knap 8 mio.

markedsregler for arbejdsledige og kravet om en hurtig vej gennem uddannelsessystemet fjerner engagement og mulighed for den fordybelse, som er nødvendig for en kunstnerisk udfoldelse. Også Århus Kommunes Kunstråd understreger i sin rapport, at det er vigtigt, at der i den veludbyggede fødekæde på dansens område vedbliver at være både top og bund, dvs. kunstneriske fyrtårne og veludviklet pædagogisk arbejde, og at det er afgørende, at den politisk/økonomiske støtte bibeholdes og gerne udvides, så de senere års store indsats fra dansere, koreografer og scenografer og det interne netværk, men også fra politisk niveau ikke tabes på gulvet. Kunstrådet mener, at Århus har en enestående chance for at fastholde eller endda udbygge sin centrale position, så byen ikke bare er markant nationalt, men også internationalt.

Alligevel er der i miljøet stor bekymring over manglende ressourcer. Flere aktører har anført, bl.a. i SWOTworkshoppen afholdt af Sekretariatet for Aarhus 2017 i juni 2009, at byen har en god kulturpolitik, men at den er mere hensigtserklæring end handling, og at der er manglende risikovillighed, kun penge til business as usual, hvilket svækker den kunstneriske udvikling. Flere påpeger, at man kunne udnytte byens potentiale bedre med flere frie midler til nyskabende projekter, bedre formidling til publikum og flere øve-, produktions- og forestillingsrum.

Teaterfolk i Århus peger på, at det er svært at gå fra at være et talent i det uetablerede vækstlag til at etablere sig som professionel scenekunstner inden for de ikke-institutionelle produktionsmiljøer, og byen oplever da også en kunstnerflugt. Talentudvikling og -pleje efterlyses.

Der er tegn på, at fødekæden er delvis knækket, også som følge af statens stagnerende tilskud. Der savnes i miljøet en kulturpolitisk handlingsplan for området. Især er man bange for, at dansen risikerer fortsat at blive betragtet som en ’mikrokunstform’, når der prioriteres. Også de efterhånden meget skærpede arbejds-

I den sammenhæng er det klart, at de kulturpolitiske målsætninger opleves mest frugtbare, hvis de kan forbinde sig med teatrenes eget kunstneriske arbejde. Sker det ikke, opleves de som udefrakommende og som opgaver, der tager energi og ressourcer fra det kunstneriske arbejde – at man skal opfinde et engagement

Under debatten i førnævnte SWOT efterlyste flere af repræsentanterne for de mange teatre og scener i Århus større sammenhæng mellem byens kulturpolitiske visioner og den konkrete, oplevede virkelighed på teatrene.

for projekter, som man er forpligtet på uden at have et ejerskab til projektet og den vision, der ligger bag. Spørgsmålet om forholdet mellem udefrakommende målsætninger/krav og det, teatrene betegner som indre nødvendighed, er også relevant i forhold til Aarhus 2017-projektet. Det er afgørende, at det mangfoldige teaterliv deltager aktivt i at gøre Århus kvalificeret til titlen Europæisk Kulturhovedstad 2017. Det vil kræve af teatrene, at de i perioden frem mod 2017 i deres egne strategier og visioner forholder sig til den politiske vision og dermed får den inkorporeret i deres udviklingsplaner, ifald de skal være kvalificerede og engagerede aktører i projektet. Ligeledes er det af væsentlig betydning, at der er en generel politisk bevidsthed omkring forholdet mellem politiske visioner og teatrenes praksis. Det kan således være frugtbart at overveje, hvad kommunalpolitikere og scenekunstmiljøets aktører i fremtiden hver især skal bidrage med i visionsprocessen. Et mere vidtrækkende samarbejde og bedre kommunikation mellem samtlige instanser ville være ønskeligt.

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS NETVÆRK OG SAMARBEJDE Byens scenekunstinstitutioner indgår typisk i mange forskellige netværk, herunder uformelle lokale netværk, og har mange samarbejdspartnere lokalt, nationalt og internationalt. Der er samarbejdsvilje mellem de fleste scener og institutioner, og heri ligger et stort potentiale. De institutioner, der har deltaget i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, vurderer generelt værdien af de lokale og nationale faglige og tværfaglige netværk til at være højere end værdien af de regionale netværk. Dog vurderer Dansens Hus, Gellerupscenen, Granhøj Dans og Svalegangen alle tre typer af netværk som uundværlige. Ligesom på det billedkunstneriske felt må man imidlertid notere, at den regionale forankring/orientering typisk står svagere end den lokale og nationale. I sin evaluering anfører Kunstrådet, at det ville være gavnligt, hvis Granhøj Dans kunne bruge flere af byens mange andre talenter i fremtiden og i højere grad indgå i byens netværk, så andre også kunne få gavn af Palle Granhøjs nationale og internationale kontakter. Granhøj afviser dog selv denne kritik af en relativt svag lokal forankring og samarbejde. Teaterudvalget beklager i sin rapport, at det internationale samarbejde inden for voksenteatermiljøet ikke er så fremherskende, som det er i mange andre lande, og at Danmark ikke har en international teaterfestival, som kunne udgøre et omdrejningspunkt for dansk teaters udveksling og dialog med omverdenen. Heller ikke, hvad angår både internationale gæstespil og koproduktioner med udenlandske kompagnier, er dansk teater tilstrækkeligt med. Blandt de positive undta-

gelser nævner Teaterudvalget dog netop ILT i Århus og Århus Festuges Scenekunstprogram; der er med andre ord noget at bygge videre på.

FREMTIDSPERSPEKTIVER Hvad angår Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse og spørgsmålet om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år (på en skala fra 1: ingen relevans til 5: stor relevans), er publikumsstrategier, som tidligere nævnt, et af de områder, der bliver fremhævet af de scenekunstinstitutioner, der har besvaret spørgeskemaet (gennemsnit 4 på en skala fra 1: uvæsentligt til 5: afgørende). Internationalt samarbejde topper her (med gennemsnit 4,1), men også mangfoldighed (4), tværfagligt samarbejde (3,9) og børn og unge (3,9) er populære potentielle samarbejdsområder. Til gengæld ligger national og international turisme i bunden med gennemsnit på hhv. 2,4 og 2,1. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at der generelt mangler en overordnet satsning på markedsføring inden for området, og at de fleste institutioner satser på at tiltrække et lokalt og regionalt publikum frem for turister (hvor der f.eks. kan være barrierer i forhold til sprog, spilleperiode (f.eks. lav sommeraktivitet), at man som turist foretrækker dagsfrem for aftenarrangementer osv.). I forhold til 2017 og en evt. satsning på et ”grøn by”tema er det værd at bemærke, at den største institution på scenekunstområdet, Aarhus Teater, finder samarbejde omkring miljø, klima og bæredygtighed uvæsentligt. Teatret kunne således med fordel tages i ed. Scenekunsten har på mange måder i stigende grad overladt det samfundsmæssige engagement til andre kunstarter. Samtidig synes der ikke at være den æstetiske fornyelse og klarhed i scenekunsten, der gør, at den formår at gendanne et nyt kunstnerisk ståsted. Der er muligvis mangel på markante personligheder, som

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS formår at placere sig centralt i landskabet og dermed skabe en vision, der tiltrækker både spillere, publikum og medier. I dette vakuum kommer Godsbaneprojektet sandsynligvis til at være altafgørende for scenekunsten i Århus. Den opgave, der ligger i at kunne rumme alle individuelle forventninger og krav og samtidig forløse en ny måde at muliggøre samarbejde blandt de skabende kunstnere på, er en massiv udfordring. Det kan undre, at begrebet ”scenekunst” ofte ikke inkluderer dans, som efter en periode med ’frigørelse’ fra teaterområdet fortsat har brug for engagement på tværs. Imellem tekstbaseret teater og kropsbaseret dans findes performance, og her er det muligt, at Århus vil kunne markere sig – især når der lægges op til, at produktionscentret på Godsbanen også skal danne ramme om billedkunst. Både billedkunst og performancekunst baseres oftest på individuelle kunstnere med flydende udtryk. Her er der linjer tilbage til Odin Teatret, til den nye scenekunstuddannelse i Silkeborg, til europæiske partnere og til tidens strømninger m.m. Desuden bør også digitale medier indtænkes i konceptet for at sikre, at den nye teknologi indarbejdes i den kunstneriske udvikling. I det hele taget vil man med fordel kunne prioritere tværfaglige projekter i det videre arbejde på scenekunstområdet i Århus. Godsbanens succes afhænger af, hvilke kunstnere og kunstinstitutioner der tilslutter sig stedet, hvordan overgangen til en ny form for ’kunstcenter’ faciliteres, og hvordan stedet kan strukturere sig for at kombinere det at være yderst åben med at være yderst markant. Det er ganske afgørende, at Godsbanen ikke blot bliver en ’ramme’ om det fysiske og organisatoriske. Ikke

alene i Århus, men i Norden som sådan er der tale om et eksperiment af dimensioner, og det kan ikke andet end at indtage en central plads i hele kunstudviklingen i Århus op mod 2017.

ANBEFALINGER – ÅRHUS KOMMUNES KUNSTRÅD I sin evaluering af Danseværket fra 2007 kommer Kunstrådet med en række anbefalinger: ”For at bevare, opgradere og videreudvikle Danseværket er der behov for mere af alt. Flere ansatte, mere plads og lokaler samlet på ét sted. Med et ”Dansens Hus” f.eks. på Brobjergskolen ville et stort skridt blive taget i den rigtige retning. Det store og betydningsfulde arbejde, som først MBT Danseteatret og siden Granhøj Dans / GRAN – Teater for Dans har gjort, skal ikke gå til spilde. Lad de, der har erfaring, lyst, visioner, kampiver og udviklingspotentialer tage over og føre stafetten videre. Kombinationen af Danseværkets bredspektrede aktiviteter og en højt kvalificeret gæstespilsscene ville skabe en helhed og placere Århus som et center for moderne dans i bredere forstand. Danseværkets ønske om en rådgivende enhed, med administrativ bistand til de producerende dansekunstnere, kunne med fordel efterkommes. Kunstrådet har undret sig over, hvorfor så få dansere fra Danmark får ansættelse i forestillinger og dansekompagnier herhjemme. Er niveauet ikke højt nok, er der for få danseteatre, eller er pengene til produktion af danseforestillinger for små i Danmark, når danserne er uddannede? Mangler der opfølgning på den satsning, der har været på dansen fra politisk side, når danserne er færdiguddannede?” (Kunstrådet, s. 26-27) Dette er fortsat interessante spørgsmål i 2010.

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS ANBEFALINGER: TEATERUDVALGET Også Teaterudvalget har i sin rapport en række anbefalinger, hvoraf nogle direkte og andre indirekte vedrører Århus. Bl.a. anfører udvalget, at Entré Scenen i Århus med forbedrede faciliteter i endnu højere grad kunne realisere sin funktion som åben, koproducerende scene for gæstespil fra ind- og udland, og at Archauz på sigt bør opgraderes til en såkaldt ”dansemetropol”, dvs. en åben scene som produktions- og aktivitetscentre med ressourcer til udvikling, gæstespil og (ko)produktioner. Udvalget fremfører desuden, at det vil fremme udviklingen, at der etableres et produktionshus i Århus (evt. inden for rammerne af det nye Godsbaneprojekt) for at fremme vækstlaget, dvs. de helt unge, nye talenter. Et sådant produktionshus kan give nye grupper og enkeltpersoner husly, kunstnerisk sparring samt administrativ konsulentbistand til at arbejde med projekter, laboratorieaktiviteter m.v. Derudover anbefaler Teaterudvalget, at der arbejdes på at skabe et nyt turnerende moderne kompagni med base i Århus (frem for i København) for at sikre dansen en større gennemslagskraft, geografisk og publikumsmæssigt. Kunstudvalget foregriber den indvending, der går på, at skuespillerne befinder sig i København, fordi de der kan vælge imellem langt flere arbejdspladser også inden for film, radio og tv: Det er ifølge udvalget sandt nok, men også en selvforstærkende og selvopfyldende profeti, og spørgsmålet er, om det ikke ville være attraktivt at kunne vælge imellem flere baser. Placeringen i Århus vil klart appellere til samarbejde med landsdelsscenerne parallelt med formidling af københavnske forestillinger.

Teaterudvalget fremfører også, at et stort kulturhus som Musikhuset i Århus har potentiale til at blive en vigtig aktør i internationale koproduktioner, hvis det får mulighed for at søge udviklingspuljen til produktioner af dansk og/eller internationalt teater.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG >> Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen er helt overordnet set den væsentligste potentielle forbedring. Centret kan tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter og derigennem revitalisere miljøet, og set med 2017øjne kan denne platform spille en central rolle i at samle miljøet. Det er vigtigt, at nye/digitale medier inddrages i centret (CAVI m.fl.) – og afgørende, at Godsbanen tilføres midler, der sikrer en nyudvikling og samtidig netop igangsætter nye former for processer og produktioner, hvor det tværfaglige spiller en stor rolle. >> En pulje til at fremme internationale og interkulturelle aktiviteter, herunder udvikle samarbejder med internationale producere, festivaler, kunstnere m.m. Her kan ILT-festivalen indgå som et centralt element, men der er behov for, at festivalen løfter sig og ikke blot bliver en af de utallige mindre teaterfestivaler, der findes i Europa. Her kunne man opfordre til, at der laves en handlingsplan for de kommende år indtil 2017. Lige så vigtigt er det at opfordre til løbende udvekslinger, besøg, samproduktioner etc. >> Der opfordres til et større samarbejde mellem kunst-, undervisnings- og forretningsverdenen, hvor samarbejde mellem magistratsafdelingerne burde styrkes, og hvor scenekunst indtænkes i f.eks. helhedsplanen i Gellerup og indarbejdes i de kreative uddannelser for unge.

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / ÅRHUS

>> Videreudvikling af den nystartede ILT-festival for scenekunst i såvel omfang – for at skabe et langt større impact i forhold til både medier og publikum – som konceptmæssigt med workshops/seminarer/koproduktioner. Projektet egner sig til en etapevis udvikling med henblik på 2017. >> Formidling af scenekunst kunne også ses i et større perspektiv, hvor et formidlingssekretariat for alle kunstsektorer kunne arbejde for at udbrede viden om kunstarter og udbud, forsøge at nå et større publikum og finde nye metoder til at øge behovet for erkendelse og oplevelse gennem mødet med kunstneriske udtryk. >> Muligheden for en scenekunstportal og i det hele taget digitaliserede platforme for scenekunsten burde undersøges. Denne kunne evt. indgå i en samlet kulturportal i de førstkommende år, som 2017 kunne være med til at løfte. Herudover består opgaven klart i at udvide publikum både aldersmæssigt og socialt. >> Der mangler både muligheder og kompetencer for, at scenekunsten kan agere i det offentlige rum i højere grad, herunder indtage og skabe midlertidige installationer i byrummet, anvende utraditionelle rammer og lave opsøgende projekter i det hele taget.

>> Der efterlyses en ’dansestrategi’ for Århus for at holde fast i de landvindinger inden for danseområdet, der reelt er sket i byen, for at sikre en langt større synlighed og for at sikre større åbenhed over for et mere omfattende ’dansemiljø’ og et samarbejde med andre institutioner, herunder oplagt Musikhuset og Godsbanen. Meget taler for, at der laves en overordnet udviklingsplan for dans i de kommende år, og at der skabes stærkere og mere rummelige platforme for at maksimere det potentiale, der findes. Ligeledes at der arbejdes intenst på publikumsudvikling (både med hensyn til en udvidelse af publikum og en opdyrkning af mainstreampublikummet). >> Mulighed for, at Aarhus Teater øger samspillet med byens øvrige teater- og kulturmiljøer for at skabe større åbenhed generelt. >> Mulighed for, at der tænkes i konkrete samarbejdsmuligheder med de øvrige teatre i Region Midtjylland og i resten af landet. Det nystartede netværk for Region Midt kunne være en oplagt platform for dette samarbejde, og det netop planlagte udviklingsprojekt med base i Randers Egnsteater er et fremragende eksempel på et samlende, kompetenceudviklende initiativ. >> Der er planer om, at Århus skal være vært for den årlige nationale børneteaterfestival Festival – teater for børn og unge i 2017, og dette kunne eventuelt udvides til også at omfatte en større europæisk dimension.

GRUPPE 38 (Foto Annette Damgaard)

TEATER REFLEKSION (Foto Annette Damgaard))

ENTRÉ SCENEN (Entré Scenen)

TEATERENSEMBLER OG PROJEKTER ACT! www.a-ct.dk Art on Stage www.artonstage.dk

STATIONÆRE OG PRODUCERENDE TEATRE Aarhus Teater www.aarhusteater.dk

Svalegangen www.svalegangen.dk

Entré Scenen www.entrescenen.dk

Katapult www.katapult.dk

Gellerupscenen www.gellerupscenen.dk

Som landsdelsscene har Aarhus Teater den centrale position i regionens teaterliv. Det har et budget på ca. 90 mio., tre scener, teaterskole og dramatikeruddannelse. Repertoiret omfatter både populære ’teaterkoncerter’, nyfortolkninger af klassikere samt nutidig dramatik. Lille storbyteater. Kvalitetsteater med landsdækkende turnéforpligtelse. Har i snart 50 år været hjemsted for megen nydramatik i Århus og udvikler sig fortsat med både egne og koproduktioner samt gæstespil. Ca. 10 produktioner pr. sæson.

Beagle http://teatretbeagle.dk Det Andet Teater www.detandetteater.dk Det Kommende Teater www.kommendeteater.dk FreezeProductions www.freezeproductions.dk Hvid støj

Professionel kombineret åben og producerende scene for ny eksperimenterende scenekunst. Har i en årrække arbejdet både internationalt og banebrydende mellem forskellige genrer, bl.a. med de europæiske DNA- og Junge Hundefestivaler.

http://www.hvid-stoj.dk

Fortrinsvis vækstlagsscene for samtidsdramatik, men også med professionelle egenproduktioner samt eksperimenter som bl.a. AudioMove.

Nojazz

Professionelt ledet amatørteater med integrationsperspektiv.

www.opgang2.dk

www.rosenteatret.dk

En livlig intimscene og amatørteater i Århus’ midtby

Projektgruppe, der producerer ny kompositionsmusik, lyrik og scenekunstprojekter.

TEATERENSEMBLER OG PROJEKTER TEATER kollision

En projektgruppe, hvis formsprog bygger på fysisk teater, mime, kontaktimprovisation m.m.

www.teaterkollision.dk

Producerer forestillinger – ofte i internationalt samarbejde – der kombinerer fysisk teater, musik og tekstteater.

www.teaterselskabet.dk

Turnerende teater for ny dansk dramatik.

www.teaterviva.dk

Teaterselskabet PSV

Teater Viva

Teatret Kimbri

Kassandra Production www.kassandraproduction.dk

www.nojazz.dk Opgang2 Turnéteater

Secret Hotel Rosenteatret

En teatervirksomhed, der arbejder i spændingsfeltet mellem kultur og erhverv.

www.secrethotel.dk

Iscenesætter nyskabende dansk dramatik i krydsfeltet mellem teater og performance.

www.teatretkimbri.dk

Teaterprojekt, der producerer og udforsker scenekunsten med et visuelt formudtryk.

www.thalia1.dk

En innovativ tværkunstnerisk platform for professionel scenekunst i spændingsfeltet mellem dans, teater og performance. Produktionsselskab, der skaber forestillinger med inspiration fra teaterimprovisationsmiljøet. Et aktivt, selvstændigt professionelt teaterinitiativ med stationære og landsturnerende forestillinger med markant fokus på integration og mangfoldighed. Produktionsenhed for scenekunst, der arbejder med at udvide teaterbegrebet.

Thalias Tjenere

Eksperimenterende teatergruppe.

Teaterselskabet PSV (Pulchra Semper Veritas) opfører historiske komedier og tragedier. Forestillinger (for børn, unge og voksne) i grænselandet mellem teater og historiefortælling. Teater, der med rødder i Nordisk Teaterlaboratorium skaber forestillinger for børn og voksne Et internationalt turnerende masketeater (teaterkompagni) med base i Århus, men uden fast scene.

NETVÆRK m.m. LABORATORIET www.entrescenen.dk

Move’n Act www.movenact.dk Quonga http://quonga.dk SCENEAgenturet www.sceneagenturet.dk

Entré Scenens åbne forum for danske og nordiske scenekunstnere, der ønsker at gennem¬føre et eksperiment/en undersøgelse inden for scenekunst. Center for undervisning i og oplysning om scenekunst i Århus.

Et åbent netværk for det århusianske teatervækstlag med over 100 medlemmer. Løser en række kommunikations- og administrative opgaver for medlemmer¬ne. Produktionscenter.

DANS Club Fisk

BØRNETEATER Filuren http://filuren.dk Gruppe 38 www.gruppe38.dk Teater Astra www.teaterastra.dk

Lille storbyteater. Århus’ stationære producerende teater for børn, unge og deres voksne beliggende i Musikhuset Århus. Lille storbyteater. Et internationalt anerkendt børneteater med omfattende turnévirksomhed af høj kvalitet. Producerer forestillinger (ny dansk/finsk dramatik) præget af musik, poesi, humor og livslyst.

Teater MY

Turnerende børneteater af høj kvalitet.

Teater O

Højtkvalificeret turnerende børneog ungdomsteater, der bl.a. samarbejder med Filuren.

www.teatero.dk

www.clubfisk.dk

Producerer en bred vifte af kvalitativt spændende danseforestillinger.

Dadadans

Moderne dansekompagni.

www.dadadans.dk Dansens Hus www.dansenshus.dk

Danseværket www.dansevaerket.dk

Granhøj Dans www.granhoj.dk

Kinesats Teater Refleksion www.refleksion.dk Teater Spektaklo www.spektaklo.dk

Internationalt turnerende og stationært dukkeog animationsteater af høj kvalitet for børn og voksne. Teaterturnéforestillinger, der henvender sig til både børn og voksne.

www.facebook.com/group. php?gid=27317939848

Mancopy www.mancopy.dk

Dansens Hus i Kbh. har regionale dansekonsulenter i Århus, der tilbyder danseprojekter og rådgiver kommune og institutioner om moderne dans for børn og unge. Forening og netværk, som arbejder for at udbrede, udvikle og forankre dans i Århus og Østjylland. Internationalt anerkendt dansekompagni, som producerer turnerende forestillinger og har egen produktionsscene. Dansekompagni, der producerer egne stykker og arbejder for at udvide kendskabet til moderne dans gennem workshops, danseprojekter etc. Indtil april 2010 Archauz’ professionelle hus-dansekompagni (gennem 3 år).

FESTIVALER / EVENTS M.V. AICC www.archauz.dk

:DANISH+ www.danishplus.dk Dansens Dage www.dansensdage.dk

East Gate Europe www.entrescenen.dk

Teatret www.teatret.dk Tulipanteatret www.tulipanteatret.dk

Turnerende gruppeteater med rødder i teater for unge. Har koproduceret flere forestillinger med Svalegangen. Spiller musikteaterforestillinger for børn og unge.

DANS Archauz www.archauz.dk

Lille storbyteater. Skandinaviens første koreografiske center, som skal formidle, præsentere og skabe regional forankring for moderne europæisk dans.

Out of Joint Produktion www.outofjoint.dk

Danse- og teaterkompagni, der arbejder med stærke visuelle udtryk i et krydsfelt mellem dans, performance, design, video- og installationskunst og med omdrejningspunkt i kroppen.

ILT http://ilt11.dk

www.project-gnu.dk

Producerer moderne dans kombineret med andre kunstog udtryksformer.

Rus Kompagni

Moderne dansekompagni.

QuongaFest

Svalholm Dans

Danseteaterkompagni, der arbejder i spændingsfeltet mellem ballet og moderne dans. Har stort mellemøstligt samarbejde.

http://quonga.dk

Project-GNU

www.svalholm.dk

Aarhus International Choreography Competition (etableret 2008) er en biennal international koreografikonkurrence arrangeret af Archauz for unge koreografer. Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt bedste danske børneteaterforestillinger. Festival (etableret 2007), der samler alle danseformer for at fejre kunstformen ifm. den internationale Dansens Dag 29. april. Fra 2009 udvidet fra én til tre dage. Teaterfestival på Entré Scenen for nyt østeuropæisk performanceteater og dans. I 2010 7 forestillinger fra Slovakiet, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Danmark. Biennal festival for International Levende Teater lanceret i 2009 som byens eneste internationale teaterfestival. Arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i.s.m. bl.a. Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset. Årlig teaterfestival etableret i 2008 for vækstlaget i Århus og den uafhængige scenekunst – den største uden for København – suppleret af indslag med billedkunstnere, musikere og dansere fra det danske vækstlag.

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / CASES ÅRHUS TEATER Aarhus Teater åbnede for publikum i 1900 som det første teater i provinsen med en fast skuespillerstab. Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene. Bygningen, der er opført til teater, er et typisk eksempel på Jugendstil og havde oprindeligt kun 1 scene, Store Scene. Scenen har plads til 700 tilskuere. Fra 1955 fik teatret med Scala endnu en scene. Scala, der oprindeligt var bygget som biograf og koncertsal, har 270 pladser. Studio blev forsøgsscene i 1968, og Stiklingen kom til i 1982. Begge har plads til mellem 80 og 100 tilskuere. Teatret er en selvejende institution, støttet af Kulturministeriet.

styrke den danske dramatik. Fra denne sæson er der også en fast husinstruktør. Landsdelscenen har som særlige indsatsområder øverste ansvar for Skuespillerskolen v. Aarhus Teater og Dramatikeruddannelsen. Antal gæster i 2009: 211.000, 2008: 104.000, 2007: 94.000 og 2006: 107.000.

DNA (Development of New Art), der er et fælles projekt for Entré Scenen og kulturelle partnere i Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Ungarn og Slovenien, står for den tilbagevendende festival “East Gate Europe Festival”, som viser performance og samtidsdans fra Østeuropa og Danmark.

Teatret er forpligtet til at spille et alsidigt repertoire af klassisk og nyt med særlig hensyntagen til dansk dramatik. Siden 1973 har teatret, som noget unikt i dansk teater, haft skiftende husdramatikere tilknyttet for at

Entré Scenen er en åben scene for ny scenekunst fra ind- og udland. Scenen præsenterer lokale urpremierer, nationale og internationale gæstespil samt festivalerne ”Junge Hunde” og “East Gate Europe Festival”. ”Junge Hunde” er et 15 år gammelt netværk af 15 europæiske teatre. Formålet er at bakke op om unge kunstnere fra den alternative scenekunst, at udvikle talent og skabe en platform for den ny generation af nationale og internationale kunstnere. Festivalen er støttet af Kunstrådets sceneudvalg, Nordisk Kunstfond, Århus Kommune, Augustinus Fonden og Region Midtjylland.

Aarhus Teater producerer ca. 16 forestillinger om året. På Cabaretscenen, der også er Scalas foyer, arrangeres foredrag og lyrikoplæsninger, ligesom rummet ofte har dannet ramme om gæstespil, teatersport og børneaktiviteter. 2001 genåbnede teatercafeen, nu Cafe Hack.

AARHUS TEATER STORE SCENE (Foto Aarhus Teater)

ENTRÉ SCENEN

Projektet får EU-midler og støtter unge talenter inden for nyt teater, der befinder sig i grænseområdet mel-

AARHUS TEATER (Foto Jan Jul)

ENTRÉ SCENEN (entré scenen)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / CASES lem bevægelse, dans, mime, visuelt, nonverbalt, fysisk og eksperimentelt teater samt cross-over-genrer, som søger nye tilgange i deres arbejde og arbejder projektbaseret uden for det etablerede og repertoirebaserede teater. Målet er at støtte nytænkning, nye ideer og nye udøvende inden for scenekunsten. Som det eneste teater i Danmark har Entré Scenen fra 2005 til-knyttet et forskningsog udviklingslaboratorium inden for moderne scenekunst: LABORATORIET. Her indsamles viden og igangsættes eksperimenter med kunstnere fra Europa og Danmark, f.eks. udvikling af nye arbejdsmetoder, en vidensbank om prøveprocesser og møder mellem forskellige teatertraditioner.

TEATER REFLEKTION

GRANHØJ DANS

Teater Refleksion har en kunstneriske profil som dukkeog animationsteater af særlig høj kvalitet i sit indhold og i sit udtryk og er enestående i Danmark. Teatret startede 1990 og dets særkende er brugen af dukker og animationer på scenen.

Granhøj Dans er et internationalt anerkendt dansekompagni. Kompagniet har de seneste 20 år skabt ca. 20 værker baseret på Obstruction-teknikken, som kompagniets leder Palle Granhøj har udviklet ud fra ønsket om at præsentere mænd og kvinder, som de er: uforfalskede, levende og komplekse. Obstruction-teknikken forhindrer danserne i deres bevægelser for derved at skabe nye udtryk.

Teater Refleksion udforsker animationens muligheder ved at søge nye veje ved hver produktion. Fælles for forestillingerne er, at de koncentrerer sig om fordybelsen i det magiske. Derfor er nærværet en af de væsentligste ingredienser. Forestillingerne taler både til alle sanser og til intellektet. Teater Refleksion samarbejder med internationale kunstnere både i teatrets egne produktioner og ved at præsentere internationale gæstespil. Det turnerer over hele Europa, i Japan, Kina og USA. Der er forestillinger for alle aldersgrupper. Teatret tilbyder desuden kurser i dukkekonstruktion. Refleksion modtager driftsstøtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, Århus Kommune samt en række offentlige og private fonde.

Produktionerne skabes i samarbejde mellem kompagniets leder og koreograf og ensemblet. Kompagniet arbejder med sceneperformances, dansevideoer, workshops og foredrag. Granhøj Dans fik 2009 og 2001 en Reumert og har efterfølgende været nomineret flere gange. En af Granhøjs største succeser er Obstrucsong, der havde urpremiere 2005. Her benyttes dansernes stemmer, lyd, lys, bevægelse, humor og menneskelighed i et samlet scenisk udtryk. Forestillingen er set af mere end 10.000 i 14 europæiske lande. Granhøj Dans har gennem tiden præsenteret danseforestillinger mange forskellige steder – fra Statens

ENTRÉ SCENEN (entré scenen)

TEATER REFLEKTION (Teater Reflektion)

GRANHØJ DANS (Granhøj Dans)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / CASES Museum for Kunst til LitteraturHaus og på egen scene. Danserne har deltaget i flere festivaler og turnerer i Danmark og internationalt. Aktuelt er kompagniet inviteret til Biennale nationale de danse du Val de Marne i Paris 2011.

OPGANG2

SVALEGANGEN

OPGANG2 er både et turnerende teaterensemble og en kulturinstitution.OPGANG2 TURNÉTEATER har fra 2001 spillet debatforestillinger og vist debatfilm i hele landet med fokus på integration og mangfoldighed. Der vises både stationære og turnerende teaterforestillinger for unge, voksne og ældre. Ofte opføres forestillingerne uden for det traditionelle teaterrum og for et ikketeatervant publikum.

Svalegangen er et lille storbyteater og landets 4. største teater uden for hovedstaden. Svalegangen flyttede til Danmarks 1. varietébygning i 1982, hvor det har haft til huse siden, men startede allerede i 1963 i Vestergade. Repertoiremæssigt placerer teatret sig mellem Aarhus Teaters mere traditionelle repertoire og de eksperimenterende teatergrupper i byen. Svalegangen satser på ny dansk og nyere udenlandsk dramatik, især angloamerikansk. Svalegangen spiller hovedsageligt for voksne og viser årligt 6 egenproduktioner, 2 årlige samproduktioner og gæstespil. Teatret har en forpligtelse som nationalt turnéteater. Huset rummer desuden som noget særligt et dukketeater med 20 pladser. Svalegangen står bag flere festivaler (senest: ILT09-festivalen) og samarbejder med flere af byens øvrige institutioner som f.eks. Teatret Gruppe 38 og Kulturhus Århus. Svalegangen prioriterer samarbejde med andre teatre i landet – ofte i forbindelse med turnéforestillinger – som Jomfru Ane Teatret (Aalborg) og Teater V (Valby).

Fra 1995 har den selvejende institution OPGANG2s UNGDOMSSPOR haft som formål at skabe kulturproduktioner med unge på kontanthjælp. Professionelle kunstnere arbejder sammen med disse om at skabe teater, musik og billedkunst. Dette arbejde vises i OPGANG2’s lokaler. Deltagerne er unge mellem 18 og 30 år med et kreativt og kunstnerisk potentiale, der er i aktivering hos OPGANG2. Indholdet i produktionerne tager afsæt i de unges oplevelser, drømme, tanker og erfaringer. Antal opførelser i 2009: 90. Samlet antal gæster i 2009: 5.800, 2008: 5.500 og 2007: 5.200.

Antal gæster i 2009: ca. 42.000, 2008: 40.000 og 2007: 39.000.

GRANHØJ DANS (GranhøjDans)

OPGANG2 (Gelleruppublikum Foto Connie Utsen)

SVALEGANGEN (Svalegangen)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / CASES TEATER KAPAPULT

QUONGA

TEATRET GRUPPE 38

I 1995 blev foreningen Katapult stiftet, og den overtog i 2002 ”Byens åbne scene”. Katapult har organiseret sig i 3 fokusområder.

Teaternetværket Quonga, der blev etableret i 2006, er en forening, der skaber forbindelse mellem vækstlaget og det professionelle miljø med forskellige initiativer. Der arrangeres f.eks. den årligt tilbagevendende festival QuongaFest, Big Bang, Quonga På Banen, caféarrangementer og StorySlam. Alle aktiviteterne udføres af frivillige. Netværket præsenterer forestillinger, events, workshops, debatarrangementer og har erfaringsudveksling med Vildskudsfestivalen og Bühne Spiel i København samt samarbejder med Teater Katapult. Quonga står for et mangfoldigt vækstlagsteater med forskellige udtryk og tilgange, og det vil gerne ramme en bred målgruppe bl.a. med billige festivalbilletter og happenings på gaden.

Gruppe 38 er et lille storbyteater, der har eksisteret siden 1972. Det er en selvejende institution, der fungerer som en fond med en bestyrelse. Gruppe 38 har som formål at producere og udvikle professionelt teater primært for børn. Gruppe 38 blev dannet som børneteatergruppe i 1972. I 1983 blev teatret splittet i to: Teater 83 og Teatret Gruppe 38. Teatret har fra 2004 haft til huse i en gammel sæbefabrik. Foruden egne forestillinger præsenterer Gruppe 38 gæstespil.

Det 1. område er teaterdelen, der præsenterer samtidsdramatik for et ungt voksent publikum. Teatret satser på nærværende og underholdende forestillinger med aktuelt indhold, der vækker til eftertanke. Man kan opleve teatrets egne forestillinger, gæstespil og forestillinger fra vækstlaget. Det 2. område er kultur-/erhvervsdelen med AudioMove. AudioMove er et digitalt og interaktivt vidensog oplevelsesprodukt, som primært tilbydes erhvervslivet, uddannelsessektoren og turistbranchen. Det 3. område er udviklingsdelen. Teatret lægger hus til iscenesættelse og udvikling af ny, dansk dramatik og fungerer som bindeled mellem dramatikerne og den professionelle scene. I Café Sanatoriet afholdes kulturelle debataftner, storytelling, livemusik-arrangementer og fredagsbar med kulturquiz, livemusik og poesi.

Gruppe 38 producerer en ny egenproduktion om året. I teatrets arbejdsmetode ligger et bevidst fravalg af det sprog, den form eller den løsning, der synes mest nærliggende for at kunne undersøge og efterprøve muligheder. Dets produktionsform baserer sig på viljen og evnen til kunstnerisk udvikling og fornyelse. Det er også afgørende for teatret, at livet er på spil. En historie må være så grusom, så livsfarlig og uendeligt trist, som

Antal gæster i 2009: 5.000, 2008: 3.000 og 2007: 3.000.

TEATER KATAPULT (Katapult)

Det er teatrets ambition, at deres forestillinger viser det sofistikerede og komplekse i det enkle for derved at skabe uforudsigelige oplevelser med ganske få og enkle virkemidler.

QUONGA (Qounga)

GRUPPE 38 (Foto Annette Damgaard)

kunst og kultur

// SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) / CASES den gør krav på, for at give den stærkeste emotionelle oplevelse. Teatret samarbejder bl.a. med Teater Refleksion og Svalegangen og i den kommende sæson også med Aalborg Teater. Gruppe 38 har modtaget flere priser, bl.a. har det været nomineret til en Reumert 3 gange og fået den 2 gange i kategorien Årets Børneteaterforestilling. Teatret blev i 1999 udpeget som "kulturelt flagskib" i Århus Kommunes kulturpolitik. Gruppe 38 har gennem årene turneret og optrådt ved festivaler i bl.a. Norge, Kroatien, USA, Australien, Tyskland, Irland, Canada og Belgien. Antal gæster sæson 2008/09: 15.500.

SECRET HOTEL Secret Hotel blev stiftet i 1999 ud fra idéen om at skabe et forum for mangfoldige kunstneriske undersøgelser. Secret Hotel kan defineres som en produktionsenhed frem for et teater. Der arbejdes med tværgående scenekunst, stedsspecifikt og med publikumsdeltagelse. Secret Hotel arbejder på at udvide teaterbegrebet og være vært for møder mellem forskelligartede kunstneriske udtryk. Den kunstneriske linje er styret af den aktuelle interesse, hvorfor projekterne er mangfoldige og af afsøgende karakter. Ønsket er at inddrage tilskueren i det skabte univers, så alle sanser bliver aktive medspillere i oplevelsen. Secret Hotel har gennem årene også arrangeret gæstespil, kunstnerophold og workshops samt kurateret og produceret for danske og internationale kunstnere. Antal gæster i 2009: ca. 500.

GRUPPE 38 ( Gruppe 38)

SECRET HOTEL ( Secret hotel)

OFFICERSBYGNINGEN MED KULTURHUS ÅRHUS (Foto A. Damgaard)

RIDEHUSET (Foto A. Damgaard)

PAPPAGALLO (Foto A: Damgaard))

PAPPAGALLO - OPSÆTNING 8 Foto A. Damgaard)

kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus RYTMISK MUSIK – ÅRHUS Århus har en veletableret mangeårig status på landsplan som en stærk og markant by inden for rytmisk musik. Det rytmiske miljø er kreativt med stor erfaring, men samtidig med drivkraft og fornyelse. Der er mange spillesteder, arrangører og foreninger, og vækstlaget er fortsat frodigt og fremsynet. I denne rapport tegnes et billede af det rytmiske musikmiljø i Århus, som det ser ud foråret 2010. Ved ’rytmisk musik’ forstås pop, rock, jazz, hiphop, punk, heavy, elektronisk musik, folk, blues, soul, salsa, reggae samt diverse hybridgenrer. Genrer fusionerer og blandes til stadighed, og der findes næppe en præcis definition på, hvornår en given genre bør betragtes som en særegen del af musikfeltet. Rapporten er bl.a. baseret på en rapport om rytmisk musik i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), der særligt fokuserer på mangfoldighed, talent og profilering og bl.a. bygger på 4 interviews gennemført med nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 2 fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser blandt publikum på Musikcaféen og Fatter Eskil samt en online-spørgeskemaundersøgelse. Endvidere inddrages Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), Sekretariatet for Århus 2017’s SWOT-analyse ”Musik og byen” (juni 2009) med 31 professionelle aktører inden for rytmisk og klassisk musik samt sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Kulturinstitutionsanalysen er baseret på et spørgeskema udsendt til 18 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med rytmisk musik. Der

er indkommet besvarelser fra 7 institutioner: Train, Kulturgyngen, Musikcaféen, Musikforeningen MONO, Aarhus Jazzklub, Klüvers Big Band og Strange Ears. Da disse syv institutioner er forskellige af såvel kategori som størrelse og funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af visse dele af analysen.

AKTØRER OG AKTIVITETER Århus har mange aktører inden for rytmisk musik – fra traditionel jazz over mainstream rock, folk og world til eksperimenterende elektronisk musik. Alligevel er miljøet overskueligt og præget af mange uformelle netværk og tværgående kommunikation. Byen har ca. 700 professionelle musikere og sandsynligvis omkring 10.000 aktive musikere og 1.000 bands. Der sker uundgåeligt en vis talentflugt til København og udlandet, men det kan ikke betragtes som et væsentligt problem for byens musikmiljø. Snarere er det en naturlig del af mange musikeres karrieremæssige udvikling. I stedet for at dyrke sit ’lillebrorkompleks’ må Århus fokusere på, hvad det er, byen allerede kan, og se på, hvordan man kan fastholde, forbedre og udvikle disse elementer. Med de tre regionale spillesteder VoxHall, Train og Musikcaféen samt en række andre store og små scener for levende musik er der gode rammer for rytmiske koncerter. Det skønnes, at der årligt finder mindst 2.000 rytmiske koncerter sted i byen, og at de sammenlagt trækker omkring 300.000 gæster, naturligvis afhængigt af mængden af helt store (40.000-personers) koncerter. De regionale spillesteder har hver deres distinkte programmæssige profil, og det lykkes langt hen ad vejen spillestederne at supplere hinanden, dog med en vis konkurrence omkring præsentation af især populære danske kunstnere. Train (etableret 1998) er det spillested for rytmisk musik i Århus, der har det største publikum og det bredeste repertoire. Spillestedet præsenterer bands fra såvel den lokale og nationale som den internationale scene og fokuserer især på pop og rock, men afholder koncerter

Kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus inden for stort set alle rytmiske genrer og med såvel bred som smal publikumsappel. Train har de seneste år udvidet sin virksomhed med Kupé, der var tænkt som en lounge, men nu er gledet over til at være et mindre spillested, der også udlejes til forskellige arrangementer. Train ønsker at være provinsens mest intime scene for de større internationale navne inkl. deciderede topverdensnavne og har et stort flow af udenlandske bands, men spillestedet plejer også i nogen grad lokale talenter, før de er kendt af offentligheden. Spillestedet samarbejder med en række musikfestivaler og Århus Festuge, deltager i koproduktioner og yder konsulentbistand/rådgivning til lokale talenter. Train roses i Kunstrådets evalueringsrapport fra 2007 for samarbejdsvillighed og ’omstillingsparathed’, idet spillestedet trods forholdsvis lang levetid i et hurtigt miljø stadig har kræfter og mod til at forny og udvikle sig – og gennem sin koncertvirksomhed også inspirere lokale bands til deres videre udvikling. VoxHall har eksisteret siden 1999, hvor det blev ombygget fra det tidligere Husets Musikteater, der har præsenteret livemusik siden 1972. VoxHall satser primært på progressiv rockmusik med kant, dvs. banebrydende, original, trendsættende rockmusik fra såvel udland som indland, og har en international ambition, idet man gennem den relativt skarpe profil og et højt niveau inden for lydog scenelys ønsker at vinde respekt ikke blot over for publikum, men også over for agenter og kunstnere uden for landets grænser. VoxHall satser på at være et ’brand’, som publikum har så meget tillid til, at de også vil købe billetter til koncerter med kunstnere, de ikke har hørt om før. VoxHall, der for nylig er blevet udvidet og ombygget, har netop lanceret et nyt spillested, Atlas, som åbnede august 2010 med det

formål at skabe en vigtig ny platform for verdens-, folkog jazzmusik i Århus. Kunstrådet anerkender i sin evaluering VoxHalls kompromisløse booking- og programlægningspolitik, hvor spillestedet magter at være bølgebryder og bringe bands til byen, som ellers ikke ville være blevet præsenteret her – også som inspirationskilde for byens bands og musikere, der her får mulighed for at se forbilleder live. Kunstrådet mener dog, at spillestedet kunne arbejde for større bredde i repertoiret set fra et genremæssigt perspektiv. Århus’ tredje regionale spillested er Musikcaféen (etableret 1978), der også indtager en nøgleposition i byens rytmiske miljø. Profilen er især nye talenter fra den lokale, nationale og internationale musikscene samt mere etablerede navne fra diverse nichegenrer, med særligt fokus på den elektroniske livescene og på aktuelle, eksperimenterende navne inden for rock, pop, jazz, støj m.v. Der foregår her en kontinuerlig præsentation af smalle og såkaldt ’krævende’ stilarter, af musikgenrer og blandformer med aktuel relevans, og det er her, vækstlagstalenter har mulighed og vide grænser for at udfolde deres musik på en professionel scene. Som scene for de nyeste musikalske tendenser i Århus har Musikcaféen været startscene for mange af de navne, der siden blev store. Ikke blot hybride musikudtryk, men også krydsfelterne mellem musik og andre kunstarter som litteratur, poesi, multimedie og billedkunst har Musikcaféens interesse, og spillestedet er vært for og medarrangør af tværgående arrange-menter og festivaler. Kunstrådet skriver i sin evaluering, at Musikcaféen i sin egenskab af et egentligt udviklingslaboratorium

for musik er en simpel nødvendighed for det brede kludetæppe af idéer og tiltag, Århusscenen er, og som sådan fortjener al den opbakning, det overhovedet er muligt at give. Musikcaféen samarbejder bl.a. med foreningen Sun Ship og lægger rammer til REAL, et interkulturalisme-inspireret initiativ, som præsenterer en række koncerter med udgangspunkt i specifikke etniske musiktraditioner. Musikcaféen opnår derigennem øget musikalsk variation i programmet, de inddrager nye musikere i koncertvirksomheden, tiltrækker et nyt publikumssegment og tilbyder alle publikumsgrupper nye, ellers utilgængelige musikalske oplevelser. Af koncertarrangører og foreninger kan nævnes RMT, der står for mange af de større rockkoncerter i byen, ofte i samarbejde med Musikhuset; den aktive nonprofit græsrodsforening Rock Århus, hvis fokus er upcoming rock; og Studenterhus Århus med spillestedet Pakhuset (netop lukket – ultimo juni 2010. Aktiviteterne er efterfølgende flyttet til Stakladen). Derudover Musikforeningen Oppenheimer, der bl.a. arrangerer endagsupcomingfestivalen Oppenheimers Eftermiddag, Metale Royale (heavy), Aarhus Took It (rap, hiphop) og LJUD (avantgarde). En markant aktør – også på landsplan – er ROSA (Dansk Rock Samråd), der har base i Århus og siden 1995 har været hovedarrangør af SPOT, den største danske festival orienteret mod den nationale og internationale musikbranche. Hvad angår den kunstnerisk interessante elektroniske musik har Århus et internationalt potentiale med vigtige festivaler som SPOR og Elektronisk Jazz¬juice samt afdelingen for elektronisk musik, DIEM, på Det Jyske Musikkonservatorium.

kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus Byens jazzscene er centreret omkring få, men vægtige institutioner. Klüvers Big Band (etableret 1977) er Århus’ professionelle, 18 mand store bigband, kendetegnet af høj kunstnerisk standard med en bred og sammensat kunstnerisk profil. Bigbandet er af afgørende betydning for jazzmusikken og jazzmiljøet i Århus. Det er sammen med Musikkonservatoriet centrum for byens jazzfødekæde: fra folkeskole over gymnasium og konservatorium til orkestererfaring, turnéerfaring og kunstnerisk videreudvikling. Bigbandet spiller over 50 koncerter om året, heraf en del skole- og gymnasiekoncerter, da bandet qua sin status som statsligt basisensemble bl.a. er forpligtet på pædagogisk formidlingsarbejde. Ensemblet turnerer i Danmark og udlandet og entrerer med mange højtestimerede udenlandske solister, arrangører og dirigenter, ofte i samarbejde med konservatoriet, der så bruger de pågældende som gæsteundervisere/artists in residence. Ensemblet Blood Sweat Drum'n'Bass Big Band – oprindeligt med afsæt i Det Jyske Musikkonservatorium – fremstår i dag som et stærkt bud på original musik med sit kontemporære og nyskabende udtryk. Det meget store orkester (28 musikere) oplever en voksende efterspørgsel såvel i Danmark som udlandet. Aarhus Jazz Festival er en nøglebegivenhed for jazzscenen i Århus med stort udviklingspotentiale. Endelig er der flere jazzforeninger, bl.a. Jazzselskabet i Århus og Aarhus Jazz Klub. Koncertforeningen Sun Ship arrangerer smalle jazzkoncerter på bl.a. Musikcaféen. Hvad angår spillesteder, markerede Bent J. sig – sin beskedne publikumskapacitet til trods – i 35 år stærkt nationalt og internationalt. Både lokale talenter og danske og internationale stjerner kunne her opleves i intime

omgivelser, og stedet var centrum for ugentlige jamsessions. Efter at Bent J. lukkede i 2008 – dog med udsigt til at blive ’genåbnet’ i Den Gamle By i 2014 – har byen savnet et mindre spillested dedikeret til jazz. Heller ikke de tre regionale spillesteder har hidtil i særlig høj grad løftet opgaven med at dække og styrke jazzen i Århus. Med VoxHalls nye scene i Vester Allé, Atlas, får byen endelig igen en kontinuerlig scene for jazz, folkog verdensmusik. Musikuddannelserne står stærkt i Århus. Det Jyske Musikkonservatorium, der i 2010 er fusioneret med konservatoriet i Aalborg, er i dag det eneste sted i landet, hvor man integrerer klassisk og rytmisk musik. Konservatoriets Music Managementlinje uddanner i samarbejde med Aarhus Universitet de studerende inden for den organisatoriske og merkantile side af musikbranchen. Også Musikvidenskab på universitetet forsyner det rytmiske musikmiljø med talenter. Århus Musikskole optager elever mellem 14 og 25 på den 3-årige, intensive uddannelse Musikalsk Grundkursus, men udbyder i øvrigt undervisning for elever i alle aldre. World Music Center er en afdeling under Århus Musikskole, der bl.a. underviser i flerkulturel musik i folkeskoler og SFO’er; centeret er det første af sin art i Norden og vil fungere som et eksperimentarium i forhold til at skabe positive kulturmøder med musikken og dansen som kulturel isbryder. Byhøjskolen er ligeledes et vigtigt omdrejningspunkt for uddannelse af rytmiske musikere; dens ’musikfakultet’, Frontsession, udbyder intensiv undervisning inden for afro, latin, jazz og elektro. Et forholdsvis nyt tiltag (februar 2009) er de seks rapskoler i Århus, etableret af 8210 Rap Dance Center i samarbejde med FU-områderne og de boligsociale

kulturhuse i Århus V, Gellerup og Rosenhøj. Rapskolerne tilbyder ungdomsskoleundervisning i rap for unge mellem 12 og 25 år og sigter på at lære unge med anden etnisk baggrund at udtrykke sig gennem rapmusik sammen med kendte rappere fra hiphop-miljøet i Århus. En anden betydningsfuld aktør er Musikforeningen MONO, der driver et moderne øvelokalekompleks med over 100 bands/600 musikere. MONO har status af at være Danmarks første officielle kulturinstitution, hvis virke er centreret omkring øvelokaler for rytmisk musik. Vigtige aspekter af musikbranchen – pladeselskaber, management- og bookingbureauer – mangler i dag i forhold til tidligere i Århus. En udvikling, der må ses på baggrund af generelle trends og udviklingen i musikbranchen som sådan. Et af landets største bureauer har dog stadig domicil i Århus. Det drejer sig om Skandinavian Booking & Management – det tidligere Århus Musikkontor. Der er ligeledes flere små, uafhængige pladeselskaber, som f.eks. Loveland (jazz), Long Life Records (roots, rock og blues) og Geiger Records, der bl.a. samarbejder med Litteraturen på Scenen om festivalen Lyd+Litteratur og udgiver en pladeserie af samme navn. Generelt savnes en bedre kobling mellem musik og erhverv i byen. Med etableringen i indeværende år af PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus skulle byen dog have gode kort på hånden til at ændre markant ved dette fremover.

kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus ”Billedet ikke er det samme inden for alle genrer. Den teknologiske udvikling har gjort, at man ikke er afhængig af centre på samme måde som før. Altså at hele pladebranchen er i København […] Metalscenen har hovedpunkt i Jylland, forskellige steder i Jylland og det er fordi, at mange af orkestrene har kontrakt med udenlandske pladeselskaber, fordi der ikke er nogen danske, sådan for alvor, og så kan det jo være lige meget, hvor man bor henne. Teknologien gør det muligt at distribuere musik, så du ikke er afhængig at skulle flytte til København. Igen den elektroniske genre, hvor man i mindre omfang er afhængig af det der med branche, og at det nødvendigvis skal være dansk-baseret det hele.” (Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen) ”Århus er måske et rigtigt værdifuldt stop på vejen. Måske er det egentlig os, der får lov til at opleve noget, mens det faktisk er rigtigt nyt, og rigtig sådan friskt og sprødt. […] Det er måske noget med at holde fast i, hvad det er, aktørerne i musiklivet herovre vil, og hvad det er for ting, man vil stimulere, og der kan du jo stimulere nogle skridt på en karrierevej på forskellig vis, og måske er det det, vi er gode til herovre,[…] det er faktisk en talentudvikling.” (Conny Jørgensen, ROSA – Dansk Rock Samråd)

MUSIK I ÅRHUS (Foto P. Svendsen)

“Jeg ser musiklivet i Århus som enormt sprudlende og kreativt. Der sker utroligt mange ting […]. Man kan altid finde et arrangement inden for de fleste genrer, publikum er nysgerrige, og arrangørerne tænker skævt.” (Steffen Rasmussen, Strange Ears)

”Vi er ikke en metropol, vi er en stor by i provinsen, og det er det. Lev med det.” (Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen)

"Set herfra ville det være skønt, om folk vil komme rejsende til vores by, skabe liv og lægge penge i den. Store koncerter er imidlertid svære at få til Århus, da vi ikke har optimale forhold hertil. Vi kunne ønske os følgende for at forbedre den nuværende situation: 1. Multihal (indendørs) med en kapacitet på mellem 8.000 og 20.000. 2. Forbedring af indlæsningsforhold i Arenaen, som p.t. er så besværlige, at det øger produktionsomkostningerne på et arrangement betragteligt. 3. Forbedring af generelle produktionsforhold på Stadion (kapacitet 30-40.000). 4. Stor udendørs koncertplads med en kapacitet på 20-60.000 til afløsning af Vestereng. En indsats på et eller flere af disse områder vil forøge mulighederne for at få nogle af de store arrangementer til byen, som p.t. vælger andre jyske/fynske byer med bedre produktionsmuligheder." (Lene Bønnelycke, RMT)

MUSIK I ÅRHUS (Foto P. Svendsen)

”En af de ting, der er fabelagtige ved Århus, er, at den er så koncentreret. Så mange spillesteder. Århus har en rigtig god størrelse, og lokalitetsmæssigt er det en fordel.” (Peter Vuust, musiker og hjerneforsker v. Århus Universitet) ”Det er ligegyldigt, om de største kommer til Århus. Man kan køre efter dem, hvis man vil se dem. Det nødvendige skal være i byen, og det går sådan set godt nok. Men der er nogle genrer, der er udsultet, som f.eks. jazz.” (Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium)

PAKHUSET

OPPENHEIMER

KLÜVERS BIG BAND (Foto Richard Skovby)

TRAIN (Foto Morten Rygaard)w

kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus DE SENESTE ÅRS UDVIKLING I 2007 skriver Kunstrådet, at der hele tiden kommer nye spillesteder til, så mængden over fem år er blevet forøget med 50 %, og at der set over tid afholdes stadig flere, og flere gode koncerter i Århus. Denne optimisme deles af repræsentanter fra vækstlaget i 2010, bl.a. formanden for arrangørforeningen Metal Royale, Steffen Rasmussen – som selv stod bag et spændende initiativ, der desværre netop er lukket (juni 2010), nemlig Strange Ears: et Århusbaseret pladeselskab, bookingagentur og eventfirma. I en artikel i Basunen (2009) anfører Rasmussen, at der de sidste fem år har været en markant udvikling i vækstlagene i Århus, så byen p.t. nok har Danmarks stærkeste og mest definerede vækstlagskultur, og at antallet af arrangører og initiativer er boomet. Dette tilskriver han bl.a. kulturforvaltningens brede udbud af støttepuljer, tydelige kærlighed til kulturen og interesse for vækstlagene samt grundlæggende antibureaukratiske indstilling, der giver økonomi, lyst og overskud til at forsøge sig som aktør. Samtidig nævner han vigtigheden af, at HUSET blev reddet på målstregen, eftersom det gav de mange ildsjæle, aktører, musikere etc. mulighed for at producere ordentligt pr-materiale billigt. En lukning ville have kostet kulturlivet mange penge pga. manglende pr og markedsføring. De musikalske talenter og vækstlag spiller en stor rolle med hensyn til mængden, mangfoldigheden og kvaliteten af byens musikliv. Med blikket rettet mod Århus’ kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er det således af yderste vigtighed fortsat at sikre musiklivet gunstige betingelser for udvikling. De fysiske rammer synes faktisk at være til stede for de

århusianske talenter, og udfordringen i Århus er at sikre en maksimal udnyttelse af de eksisterende steder og institutioner samt at sørge for, at tilgangen til dem er synlig. Af helt nye institutioner, der kan gavne det rytmiske musikmiljø og hele det kunstneriske vækstlag, men som i sagens natur endnu ikke har haft mulighed for at bevise deres værd, er PROMUS og det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen. PROMUS har potentialet til at blive et sted, der kan samle, udfordre og skabe; men det kan også risikere at blive et sted for de få. Godsbanen er for længst blevet opdaget af den århusianske undergrund og er et sted, hvor byens kreative sjæle gerne vil udfolde sig. Med Musikcaféen som medindflytter her er der lagt op til yderligere muligheder for samproduktioner på tværs af kunstarterne.

PUBLIKUM OG FORMIDLING I kraft af byens musikuddannelser og kreative musikmiljø er der megen musikviden og et stort og kvalitetsbevidst publikum. At Århus er en stor uddannelsesby sikrer, at der altid kommer nyt publikum, men også nye, unge aktører til musikmiljøet. Hver aften året rundt er der levende musik i byen, og en fredag aften byder typisk på mindst 5-10 koncerter. De tre regionale spillesteder, som er forpligtede på et vist antal spilledage/koncerter i forhold til deres kontrakt med kommunen og staten, er vigtige drivkræfter i miljøet. Med en kapacitet på 750-850 stående koncertgæster og i alt 40-45.000 koncertgæster om året fordelt på ca. 105 koncerter er Train ’storebroderen’ (heri medregnes hverken de 25-35 koncerter med tilhørende publikum, der hvert år afholdes på Train af eksterne arrangører, eller gæster til Kupé- eller dj-koncerter). VoxHall har plads til 750 stående koncertgæster, og op mod 24.000 gæster finder vej til spillestedets årlige 95 koncerter. Musikcaféen er lillebroderen, der har plads til 200 stående gæster og afholder ca. 120 arrangementer om året; i alt var godt 12.000 til koncert på Musikcaféen i 2009. Train og VoxHall er attraktive steder for kunstnerne, men begrænsede af deres størrelse. I den anden ende af skalaen har Atletions NRGi Park plads til op til 40.000 koncertgæster, hvilket mest appellerer til de helt store, udenlandske navne. Af andre muligheder findes Scandinavian Congress Center, der kan rumme 4000 koncertgæster, men synes mere beregnet til konferencer end til koncerter, mens Musikhusets attraktive Rytmisk Sal har plads til 1000 stående koncertgæster, men synes utilgængelig for vækstlaget inden for den rytmiske musik.

Kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus Formidlingen og samarbejdet med pressen har relativt gode kår, bl.a. via de to Århus-forankrede magasiner Gaffa og Geiger, der også begge findes i en netversion. Gaffa er Danmarks største musikblad for rock, pop og af og til jazz; det er gratis og har et månedligt oplag på 65.000. Geiger dækker den lidt mere alternative scene og udkommer fire gange om året i 4.000 eksemplarer. Dog kan det være svært at danne sig et samlet overblik over arrangementerne inden for rytmisk musik i Århus. En online-spørgeskemaundersøgelse blandt 118 koncertgæster bekræfter, at den genremæssige mangfoldighed er til stede, men at det kan være svært at få øje på den. Synligheden af de mange forskellige musikalske udbud i byen er ikke overbevisende, og en samlet kalender efterlyses. I Aarhus 2017’s spørgeskema spørges, hvor vigtige en række formidlingsformer er for institutionens formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig). Alle 6 rytmisk musikinstitutioner svarer, at e-mails og nyhedsbreve samt eget websted er uundværlige for deres formidling, skarpt forfulgt af mund til mund-metoden, der er uundværlig for 5 ud af 6 institutioner. Mens lokale medier tillægges stor betydning (gns. 4), falder relevansen med den geografiske distance, idet regionale medier tillægges middel betydning (gns. 3,2) og nationale medier mindre endnu (2,8) – hvilket samtidig afspejler en vis realisme hos institutionerne. Mindst betydning vurderes – igen – kommunens hjemmeside til at have (gns. 2,3). I sin 2007-evaluering af Klüvers Big Band anfører Kunstrådet, at bigbandet har en relativt svag pr og synliggørelse, og at de så at sige ’burde’ være mere kendte, da de kvalitetsmæssigt er på højde med DR’s anderledes højprofilerede bigband. Med Klüvers pædagogiske og turnémæssige virksomhed in mente burde bandet

således også have mulighed for at slå igennem i de regionale medier, hvis betydning bandet på nuværende tidspunkt vurderer lavt (2). Train arbejder professionelt og målrettet med differentieret pr og marketing i forhold til målgrupper med henblik på at sikre en optimering af formidlingen af de enkelte koncerter over for en given målgruppe. Spillestedet vurderer således også, at virale strategier er uundværlige for dem. Train har i øvrigt udtrykt ønske om et større samarbejde med de andre regionale spillesteder, evt. i form af en fælles hjemmeside, markedsføring eller samtaler om fælles problemer og muligheder. VoxHall er medinitiativtager til formidlingsforsøget Musik Aarhus, som p.t. udgøres af en webbaseret kalender for koncerter på byens spillesteder samt et online-magasin, der også udkommer på tryk. I gruppen af yngre iværksættere er der en klar tendens til, at meget af markedsføringen og formidlingen foregår via virale strategier, særligt internettets sociale medier som Facebook og MySpace, der giver mulighed for hurtig videresending af f.eks. nyhedsbreve og invitationer. Også en aktør som Musikcaféen er meget aktiv på Facebook, og der er ingen tvivl om, at de virale strategier kommer til at spille en stadig større rolle i fremtidens formidling.

RAMMER OG RESSOURCER Byens kulturpolitik har været en aktiv medspiller og bakket op om især den levende musik gennem dialog med miljøerne og banebrydende støtteordninger til såvel spillesteder som musikforeninger, koncertarrangører, upcoming orkestre og motiverede enkeltpersoner. Det er særegent for Århus, at der findes et rytmisk udvalg med armslængdeprincip og gode tilskudsmuligheder. At byen har et så frodigt vækstlag kan bl.a. tilskrives den gennem årtier førte kulturpolitik i byen og dennes udmøntning i Kulturforvaltningens fleksible indsats på området. Ud over Driftsstøtte og Basistilskud, der gives til etablerede kulturprojekter, som forventes at kunne bidrage yderligere til kulturlivet i Århus, udgøres Århus Kommunes støttepuljer af Kulturudviklingspuljen (støtter tilbagevendende begivenheder eller foreninger, der arbejder med koncertrækker); Orkesterkontoen (støtte til indspilning, transport, pr m.v. til århusianske bands – 90-100 musikere og bands støttes årligt); Honorarstøtte (støtter århusianske spillesteder og musikforeninger, der har en kontinuerlig præsentation af rytmisk musik); Initiativpuljen (yder støtte til at afholde mindre, offentlige, kulturelle arrangementer i Århus); Kulturarrangementspuljen (skal fremme og tiltrække større kulturbegivenheder, som har økonomisk, turist- eller pr-mæssig værdi for kommunen). Mere specifikt kan der i Pulje for Elektronisk Musik søges om støtte til afholdelse af koncerter eller bandudgifter inden for elektronisk musik – et udtryk for, at denne genre udgør et satsningsområde i Århus Kommune. Train er privatejet, men støttes som regionalt spillested af såvel stat som kommune. Det kommunale tilskud

kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus er ca. 900.000 kr. i 2010, mens det statslige Kunstråds Musikudvalg støtter med et tilsvarende beløb. Indtjeningen fra Trains diskotek/natklub er desuden med til at finansiere koncerterne på Train. VoxHall modtager ligeledes driftsstøtte fra Århus Kommune – 1.350.000 kr. i 2010 – og 1.340.000 kr. fra Statens Kunstråd. Med sin særlige profil og kompromisløse repertoire er Musikcaféen stærkt afhængig af sin status som regionalt spillested og det deraf følgende driftstilskud. Musikcaféen modtager i 2010 godt 1 mio. i driftsstøtte fra Århus Kommune og 1.400.000 fra Statens Kunstråd. Det er karakteristisk for det rytmiske miljø, at der er et stort antal ildsjæle involveret, og at selv de meget veletablerede spillesteder er afhængige af et stort antal frivillige medarbejdere, f.eks. har både VoxHall og Musikcaféen op til 30 frivillige tilknyttet. Det nye Produktionscenter for Rytmisk Musik (PROMUS) vil blive en væsentlig organisatorisk faktor, der kan være med til at forbedre vilkårene for og fremme samarbejder blandt aktører, musikere og branchefolk. Visionen bag PROMUS er at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde inden for det århusianske musikmiljø under ét tag. Som samlingssted for kompetence, netværk og produktion bliver PROMUS det første af sin art herhjemme. PROMUS vil tilbyde projektarbejdspladser, tre multifunktionelle produktionsrum og information om iværksætteri, rådgivning/sparring og en mentorordning, hvor nye aktører kan hente erfaring fra de allerede etablerede aktører; med disse aktiviteter opfyldes et stort ønske i musikmiljøet. PROMUS vil endvidere jævnligt arrangere kurser og debataftener. Endelig vil man etablere

en internetportal, bl.a. med en oversigt over aktører og basisviden om musikbranchens arbejdsforhold. Århus Kommune støtter PROMUS med 860.000 kr. i 2010.

hovedstaden som base. Der findes en spændende underskov af små og uafhængige labels i byen, og det står til diskussion, hvilken betydning den nævnte udvikling egentlig har for byens musikmiljøer.

Generelt synes der at være tilfredshed med vilkårene og rammerne for den rytmiske musik i Århus. Kritiske røster høres dog også. Nogle mener, at der sker en skævvridning af den kommunale støtte, idet f.eks. klassisk musik fylder meget i budgettet i forhold til den rytmiske musik; i stedet burde der kanaliseres flere penge til promovering og formidling af genrer, der betragtes som smalle og utilgængelige, men som sætter byen på landkortet rent kunstnerisk.

Det er imidlertid et udtalt ønske fra det rytmiske musikmiljø, at der generelt etableres en bedre kontakt mellem musikken og erhvervslivet som sådan, og der er store forhåbninger til, at PROMUS vil tage handsken op her. En idé, der er blevet fremført, er, at man i højere grad kunne gøre brug af de studerende fra Music Management-uddannelsen på Konservatoriet, der f.eks. kunne coache og vejlede de konservatoriestuderende i deres karriereudvikling.

Trods generel ros til Kulturforvaltningen anføres det også, at bureaukratiet undertiden er for massivt, med mange regler at overholde mht. støj, alkohol, brandfare m.v., og at dette kan virke dræbende for det spontane niveau og dermed dynamikken og kreativiteten hos initiativtagere og arrangører. Med kontraktstyringen af bl.a. de regionale spillesteder pågår et løbende arbejde for at sikre kvalitet og mangfoldighed. Faldgruben i forhold til kontraktstyring, der bruges til at opsætte meget konkrete målsætninger, kan være overflødig administration og konstant evaluering, der bl.a. beskyldes for at tage tid fra det egentlige arbejde, samt et fokus på kvantitet frem for kvalitet. På baggrund af den teknologiske udvikling i musikverdenen har strukturen inden for branchen ændret sig markant i det seneste årti – især hvad medier og distribution af musik angår. Dette har også præget udviklingen i Århus, og byen står i dag uden tilstedeværelsen af større kommercielle pladeselskaber, da disse vælger

kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus

”Der er et skel mellem institutioner og selvstændige aktører. Og når man skal opkvalificere i Århus, gøres det ofte ved at styrke institutionerne. Mange af de væsentlige musikalske bidrag kommer også fra de selvstændige aktører, men det afspejles ikke i den måde, man kulturpolitisk satser på. […] Den rytmiske musik er en meget autodidakt kultur, som måske bedre kan håndteres af de små arrangører. Derfor burde man give dem bedre vilkår for at udføre deres arbejde.” (Bjarke Svendsen, Foreningen LJUD, i bestyrelsen for VoxHall) ”Når det kommer til vækstlagsmusikken, er Århus i vores øjne mulighedernes by. Modsat de andre store byer er kulturpolitikken forholdsvist visionær i forhold til vækstlagene. Hovedgrundlaget for vækstlagets store eksistens i Århus er, at […] Kulturforvaltningen er i besiddelse af både forståelse for, hvad der foregår i Århus, og ligeledes giver plads og rum til dem, som arbejder med vækstlagene.” (Steffen Rasmussen, Strange Ears) ”Det er nemt at lave et arrangement, hvor man propper en masse penge ind, men det er ikke det, det går ud på. Det, det går ud på, er at få nogle kunstnere til at føle sig tiltrukket af Århus og føle, at de har det godt i Århus, og at de har mulighederne for at udøve noget.” (Ejner Miranda-Dam, forpagter af Fatter Eskil)

MUSIK I ÅRHUS (Foto Martin Bjerreskov)

Kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus FREMTIDSPERSPEKTIVER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

I 2017’s spørgeskema spørges: ”Hvilke strategiske aktiviteter kunne det være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år?” (på en skala fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig). Blandt den rytmiske musiks institutioner vurderes hhv. brugen af lokale kunstnere (gns. 4,5), publikumsstrategier (4,3), ny teknologi og nye medier (4,2) og kulturerhvervssamarbejde (4) til at have størst relevans, mens national og international turisme vurderes lavest (hhv. 2,3 og 2,2). Heller ikke kulturarv tillægges stor strategisk betydning (gns. 2,7). Relevansen af tværfagligt samarbejde vurderes højt (4) af Train, middel (3) af Musikcaféen, Kulturgyngen og Klüvers Big Band og lavt (1) af Aarhus Jazzklub. Blandt de deltagende institutioner tegnes alt i alt et billede af et rytmisk musikmiljø, der er parat til at indgå i en række samarbejder om aktiviteter, der er særdeles relevante for miljøet selv, og som kan være af stor betydning for Kulturby 2017-projektet.

Det rytmiske musikmiljø i Århus lever i høj grad op til sit ry som dynamisk, vidtfavnende og nyskabende, men det er selvsagt vigtigt fortsat at holde gryden i kog. Der er generelt en åbenhed i miljøerne med hensyn til samarbejde om fælles aktiviteter, som kan være af stor betydning for Kulturby 2017-satsningen. Områder, hvor der udtrykkes interesse for, at der bliver sat yderligere ind, er bl.a.: >> En fælles strategi for lancering af lokale bands/ upcoming bands i et samarbejde mellem spillestederne og nichefestivalerne (som Oppenheimers m.fl.) fra hele regionen og interesseorganisationer som ROSA, Jazzdanmark og spillesteder.dk. >> En velfungerende, samlet internetportal/koncertkalender, der giver overblik over hele musikudbuddet i Århus. Én samlet oversigt vil ikke blot imødekomme en snæver skares behov, men give nye og flerkulturelle århusianere samt turister en mere direkte adgang til musiklivet. >> Fælles internetportal til opsamling og deling af ressourcer og viden. Etableres af PROMUS i 2010 (www. promus.dk). >> Kommunal informationsinstans, der henvender sig til alle nye aktører i det århusianske musikmiljø (nye musikere, iværksættere, koncertarrangører, foreninger etc.) med information om støtteordninger, puljer, ansøgningsfrister mv. Kunne oplagt løses i PROMUS-regi.

>> Et fælles erhvervsforum: En erhvervsklub, hvor aktører fra musikmiljøerne mødes med repræsentanter fra byens øvrige erhvervsliv. >> Bedre udnyttelse af byens musikalske uddannelser og større integration af de studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i det øvrige musikliv. Dette kan ske i form af: 1) bedre udnyttelse af konservatoriets koncertarrangementer i Rytmisk Sal (som nu er svære at få øje på); 2) blandede koncerter med konservatoriemusikere og solister og bands uden direkte tilknytning til Konservatoriet; 3) samarbejde mellem Music Management-uddannelsen og de andre dele af konservatoriet – der er her et stort, uudnyttet potentiale, og det kunne få en markant positiv effekt på de studerende, talenterne og på det musikalske vækstlag og musikmiljø i Århus. >> Spillestederne er overvejende centralt beliggende, og det kunne måske være en fordel at foranstalte en decentralisering for at fremme mangfoldigheden og demokratisere kulturen, dog kun såfremt infrastrukturen også styrkes. En mulig sidegevinst ved decentralisering er større interaktion mellem forskellige befolkningssegmenter og vekselvirkning mellem bydele: Der er tale om en synergieffekt med et integrationsperspektiv, også i og med at en del musikere af anden etnisk herkomst er bosiddende i Århus, men mangler føling med musiklivet.

kunst og kultur

// rytmisk musik / Århus >> Århus bør satse på at øge det musikalske udsyn. Dette gælder kontakten til herboende internationale musikere og ensembler, ligesom der bør satses på at videreudvikle forbindelserne og kontakten til musikalske scener og miljøer i 3. verdenslande. Ligeledes er der et udtrykt ønske fra mange sider om i højere grad at udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder i det hele taget. Gennem interkulturalisme-inspirerede initiativer som f.eks. REAL kan Århus skille sig ud og markere sig musikkulturelt. Et fokus på integration synes at have mange fordele, også i et rytmisk musikøjemed. >> De eksisterende spillesteder må satse endnu mere på kontinuerlig præsentation af nye bands f.eks. på ’offdays’ (søndag, mandag, tirsdag, onsdag ). >> En såkaldt halv-tarif ordning for lokalt baserede ensembler: Kommunen betaler halvdelen af bandtariffen, og resten betaler arrangøren/spillestedet. Dette vil givetvis skabe flere jobs med tarifmæssig betaling på de mindste spillesteder, som caféer og lignende. (En lignende ordning fungerede med stort udbytte for alle parter – musikere, publikum og arrangører – i 198090’erne.) >> Støtte til vækstlaget, hvor et minimum af ekstra støttekroner kan gøre en stor forskel. Et mangfoldigt kulturliv tager hensyn til hele fødekæden, hvorfor særligt de mindre iværksættere og smallere udbydere må støttes eksplicit, hvis mangfoldighed er et kernepunkt i ambitionen om at gøre Århus til kulturhovedstad. Iværksætterånden skal støttes, så århusianerne ikke bare finder det musikudbud, de søger efter, men får lige så gode muligheder for at opleve de impulsive, måske ’smallere’ initiativer.

100

”Det ville være rigtig oplagt, at Konservatoriet, som en udklækningsinstans for nye musikere, gik ind og var primus motor i forhold til det frie musikliv i Århus. At man blandede kortene der.” (Conny Jørgensen, souschef på ROSA) ”Det er et stort problem, at når man går på den skole [Det Jyske Musikkonservaorium], så kigger man indad og ikke så meget udad. Det vil sige, at de koncerter, man arrangerer, er for medstuderende. Der sidder rigtigt mange musikere i skumle lokaler rundt omkring i Århus, som de konservatoriestuderende kunne lære rigtigt meget af og omvendt.” (Jimmi Riise, direktør for RecArt Live og musiker)

”Jeg er jo primært musiker, og sådan er det også for alle andre på Konservatoriet, og det er jo seriøst et fuldtidsarbejde også at være sin egen manager. Jeg synes tit, at det kan være uoverskueligt, men det er præmissen i øjeblikket, at hvis man vil frem, så er det fint at lave god musik, men man skal også være dygtig rent markedsføringsmæssigt, og det sier også rigtigt mange fra. […] Man ville få så meget ud af at snakke med én, der vidste noget om, hvordan man kommer videre med et musikprodukt, så det ikke bare går i glemmebogen. Det er da sådan noget, jeg mangler.” (Esben N. Andersen, musiker og studerende på Det Jyske Musikkonservatorium)

”Jeg synes, det er vigtigt at udvikle noget infrastruktur, så man kan få gang i nogle flere bydele. Gør noget, så det ikke er så mærkeligt at komme ud over den ringvej. Man skal tænke i publikum, og hvad der gør det nemmere for publikum at nå oplevelserne.” (Conny Jørgensen, souschef på ROSA)

”Hvis man er på god fod med spillestederne, kan man jo som regel få lov at afholde events hos dem og ligeledes gøre brug af deres pr, men hvis man er ny, kan det godt være svært at finde et ordentligt sted til sine arrangementer.” (Steffen Rasmussen, Strange Ears)

MONO - STUDIET

MUSIK I AARHUS (Foto Martin Bjerregaard)

MONO - ØVERUMMET

TRAIN (Foto Morten Ryggard)

MUSIKCAFÈEN

101

PLADESELSKABER / MANAGEMENT Alive Music

Booking- og managementbureau.

www.alivemusic.dk Geiger Records www.geiger.dk

SPILLESTEDER Train www.train.dk

VoxHall www.voxhall.dk Musikcaféen www.musikcafeen.dk

Musikhuset Aarhus www. musikhusetaarhus.dk

Fatter Eskil www.fattereskil.dk Gyngen www.gyngen.dk

Atlas www.atlasaarhus.dk

102

Regionalt spillested med bands fra såvel den lokale og nationale som den internationale pop- og rockscene. Endvidere etableret på den danske klubscene inden for elektronisk musik.

Monkey Music www.monkeymusic.dk

Regionalt spillested, der satser på ny banebrydende og trendsættende rockmusik med kant fra såvel udland som indland. Regionalt spillested med fokus på nye og eksperimenterende talenter fra den lokale, nationale og internationale musikscene samt mere etablerede navne fra diverse nichegenrer. Rytmisk Sal i Musikhuset kan rumme 465 siddende eller 1.000 stående publikummer. Musikhuset præsenterer også større rytmiske navne i husets øvrige sale samt Foyer og Café. Spillested for rytmisk musik med livemusik 5 aftener om ugen og 400 koncerter om året (jazz, blues, pop, rock, elektro, reggae, jamsessions). Café, restaurant og scene, drevet af Foreningen Kulturgyngen, hvor der 3-4 gange om ugen er musik (jazz, rock, blues, verdensmusik, folkemusik) eller andre kulturelle arrangementer. Regionalt spillested for verdens-, folkog jazzmusik; drives sammen med VoxHall. Starter ultimo august 2010.

Rec Art www.recart.dk

Loveland Records

SPILLESTEDER Pakhuset (Stakladen) www. studenterhusaarhus.dk V58 www.vestergade58.dk

Spektrum www.spktrm.dk Fairbar www.fairbar.dk Café Lobby www.myspace.com

Studenterhus Århus’ café og livescene med koncerter, standup, dj’s og studiefester. (Lukket juni 2010. Aktiviteter videreføres i Stakladen.) Det genåbnede Vestergade 58 med plads til 200-300 mennesker vil igen præsentere en bred palet af rytmisk musik. Lægger også ramme til forskellige genrespecifikke klubber med elektronisk musik. Natklub med dj’s og live acts inden for elektronisk musik. (lukkede efteråret 2010) KFUM og KFUK’s non-profit café i Århus med koncerter, kunstudstillinger og debat. Caféen under Archauz huser undergrundsfester, natklubarrangementer og koncerter (fra lokale dj’s til singer-songwriters).

www.allaboutjazz.com

Pladeselskab etableret 2006 – udgiver bl.a. i samarbejde med Litteraturen på Scenen Lyd+Litteratur-serien, der præsenterer samarbejder mellem forfattere og musikere. Sælger og distribuerer CD’er; råder over professionelt studie.

Musikselskab med to afdelinger: RecArt Live, der beskæftiger sig med event- og managementvirksomhed, og RecArt Music, der indspiller og markedsfører musik. Jazz – kontemporær. Blues, roots, rock m.m.

LongLife Records www.dkjazz.dk SOPA (Sound Of Perpetual Astonishment) www.sopa.dk

Skandinavian Booking & Management

Vil fungere som legeplads for nye kunstnere, for mere etablerede kunstneres sideprojekter og for interessante nye samarbejder; kun et begrænset antal CD’er sættes til salg. Booking- og managementbureau.

www.skandinavian.dk Tubescream Booking & Management www.tubescream.dk

Freelance booking og management med det formål at fremme upcoming musik.

FORENINGER / KONCERTARRANGØRER DMF www.dmf-aarhus.dk/ EMMA (Elektronisk Musik Miljø i Aarhus)

Folkemusikkens Fællessekretariat www.folkemusik.dk

FORENINGER / KONCERTARRANGØRER Musikforeningen Kælepunk

Dansk Musiker Forbund har en afdeling i Århus.

www.myspace.com/ aarhuspunk

Netværksforening, der samler de små miljøer under én hat og er overordnet talerør for både musikere og klubarrangører.

Musikforeningen Oppenheimer

Formidling af dansk folkog rootsmusik. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

www.oppenheimer.dk

MusikAarhus www.musikaarhus.com

Gl. Egå Jazzklub www.gej.dk Jazzselskabet i Århus www.jazzselskabetaarhus. dk

LJUD www.ljud.dk LMS Levende Musik i Skolen www.lms.dk

Metal Royale http://metalroyale.dk

MONO www.mono.dk

Forening, der vil fremme jazz-, beat- og folkemusik gennem koncerter og arrangementer med professionelle musikere. Forening, hvis formål er at støtte og fremme interessen for jazz, og som årligt arrangerer 50-60 koncerter på Studenterhus Århus, V58, Musikhuset og i Århus Kunstbygning. Promoverer koncerter med både kendte og ukendte inden- og udenlandske kunstnere og driver et lille pladeselskab. Kompetencecenter for børns møde med professionel levende musik. Arrangerer skolekoncerter over hele landet m.m. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus. Arrangørforening, der vil fremme fokus på metalmusik og metalmusikkens udfoldelsesmuligheder og aktiviteter i Århus; står bl.a. bag festivalen Royal Metal Fest. Administrerer driften af øvelokalehuset MONORAMA (40 øvelokaler og ca. 600 musikere samt en mindre scene) og arbejder for at skabe koncerter og events omkring byens upcoming-miljø.

Pappagello http://pappagallo.dk Present Aarhus www.myspace.com/ presentaarhus RMT Productions www.rmt.dk

Rock Århus http://rockaarhus. wordpress.com ROSA www.rosa.org

Apolitisk punkrock-forening, der bl.a. arrangerer koncerter.

Arrangerer musikeventen Oppenheimers Eftermiddag og booker løbende musik til forskellige arrangementer og koncerter i Århus.

Tiltag under VoxHall: magasin, website, releasekoncerter og radioprogram, der promoverer kunstnere fra Århus og omegn og fortæller nyheder fra det århusianske musikmiljø. Har øvelokaler og lydstudie og leverer teknik og produktion til koncerter, teater og andre events i byen. Udbyder af original, ny rytmisk musik med fokus på urban-genrer: elektronisk musik, men også rock/metal, singer/-songwriter og reggae. Koncertarrangør af større rytmiske koncerter med internationale artister samt etablerede og upcoming danske grupper og solister i Scandinavian Center, Musikhuset, Arenaen, udendørs venues m.m. Non-profit forening, hvis formål er at styrke og fremme rockmusik og give spillerum for upcoming rock/undergrundsbands; planlægger og udfører koncerter. Musikpolitisk paraplyorganisation for en række musikforeninger og organisationer; støtter dansk rockmusik – og beslægtede genrer – via midler fra musikloven. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

FORENINGER / KONCERTARRANGØRER Sun Ship www.sunship.dk

Aarhus Bluesforening www.aarhusbluesforening. dk Århus Folkemusikhus http://www.aafmh.dk Aarhus Jazz Klub www.aarhusjazzklub.dk

Aarhus Took It http://aarhustookit.dk

Koncertforening, der arrangerer smalle jazzkoncerter på Musikcaféen og af og til Gyngen, Train, VoxHall, Café Lobby og Studenterhus Århus. Forening, der arrangerer koncerter og ønsker at lave et forum for blues i Århus.

Forening med det formål at uddybe kendskabet til dansk folkekultur og at videreføre og forny traditionen (275 medl.). Forening med næsten 500 medlemmer, der præsenterer traditionel jazz, sigøjnerjazz og swingmusik; arrangerer 28-30 koncerter om året. Arrangerer bl.a. årlig hiphopfestival.

103

FESTIVALER

FESTIVALER Danmarks Grimmeste Festival www.grimfest.dk

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag www.storfredag.dk Elektronisk Jazzjuice www.myspace.com/ elektroniskjazzjuice

Emergenza www.emergenza-festival. dk

Newbees Festival www.myspace.com

NorthSide Festival http://northsidedk. squarespace.com

Oppenheimers Eftermiddag www.oppenheimer.dk

104

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsenterer upcoming bands, undergrund og eksperimenterende musikere. 2800 publikummer i 2009 og 2010 med planer om en gradvis udvidelse i takt med de økonomiske og praktiske muligheder. Sports- og fredagsbarsevent for alle videregående uddannelser i Århus og under Aarhus Universitet. Festival (etableret 2004) for et hav af stilarter med hovedvægten på præsentation af elektronisk musik og nyere jazzgenrer: japansk improvisationsmusik, bløde folkemelodier, skæv og syret freejazz mv. Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musikfestival for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence med over 100 udvalgte bands. De indledende runder + semifinalen for Vestdanmark afvikles i Århus. Festivalen (etableret 2008) præsenteres i et samarbejde mellem Studenterhus Århus og Danske Bank og byder over tre dage på én scene på nogle af de bedste danske talenter. Nyetableret endags-musikfestival i Tangkrogen med større, veletablerede internationale og nationale navne. Man har til hensigt at samarbejde med de store tyske festivaler Southside og Hurricane. Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter for musikbranchen.

Pop Revo www.poprevo.dk

Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den legesyge indiescene.

RAMA www.rama10.dk

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservatorium og er en 12 timers musikmaraton med op mod 40 koncerter inden for alle tænkelige genrer med studerende og lærere fra konservatoriet.

RECession Festivalen www.recession.dk

Festival (etableret 2000) med fokus på nichemusik inden for genrer som rock, metal, elektronisk og hiphop. Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal, industrial, grindcore, klassisk heavy og rock’n’roll.

Royal Metal Fest http://metalroyale.dk

SPOT www.spotfestival.dk

Musikfestival (etableret 1995) arrangeret af ROSA med fokus på nye musikalske trends; regnes i dag for det væsentligste udstillingsvindue for moderne nordisk rockmusik. 152 koncerter, 4.500 publikummer og 1100 branchefolk i 2010. Festivalen blev etableret 1989 og byder på et varieret udbud af små og store jazzbands og orkestergrupper inden for alle jazzens genrer. Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, caféer, torve etc.

Aarhus Took It http://aarhustookit.dk

Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall; ud over koncerterne er der dokumentarfilm, workshops og paneldiskussioner.

Aarhus Vocal Festival http://aavf.dk

Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella og den 3. vokalfestival i Århus (de forrige var i 2006 og 2009).

andet PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus www.promus.dk

Byens nye samlingssted for kompetence, netværksog vækst¬lags¬-arbejde samt produktion. Tilbyder projektarbejdspladser, pro¬duk¬¬tions¬¬rum, rådgivning, mentorordning, kurser m.v.

Klüvers Big Band www.kluversbigband.dk

Århus’ professionelle bigband og statslige basisensemble med en bred og sammensat kunstnerisk profil; spiller flere end 50 koncerter om året og har et stort pædagogisk engagement.

Det Nye Sort www.detnyesort.org

Gratis, landsdækkende musikmagasin med fokus på den danske undergrund uafhængigt af genre.

Kunst og kultur

// rytmisk musik / cases Train Spillestedet Train blev etableret i 1998 og er det spillested for rytmisk musik i Århus, der har det største publikum og det bredeste repertoire. Spillestedet præsenterer bands fra både den lokale, den nationale og den internationale scene og fokuserer især på pop og rock, men afholder koncerter inden for stort set alle rytmiske genrer med såvel bred som smal publikumsappel.

Train er privatejet, men støttes som regionalt spillested af stat og kommune; desuden er indtjeningen fra Trains diskotek/natklub med til at finansiere koncerterne på stedet. Train har plads til 750-850 stående koncertgæster og afholder ca. 105 kon-certer om året. Publikum udgjorde 40.000 i 2009.

Det regionale spillested VoxHall har eksisteret siden 1999, hvor det blev ombygget fra det tidligere Husets Musikteater, der har præsenteret livemusik siden 1972. VoxHall afholder ca. 95 koncerter om året og satser primært på progressiv rockmusik med kant, dvs. banebrydende, original, trendsættende rockmusik fra såvel udland som indland. Det har en international ambition, idet man gennem den relativt skarpe profil og et højt niveau inden for lydog scenelys ønsker at vinde respekt ikke blot over for publikum, men også over for agenter og kunstnere uden for landets grænser.

Train har de seneste år udvidet sin virksomhed med Kupé, der var tænkt som en lounge, men nu er blevet et mindre spillested, der også udlejes til forskellige arrangementer. Train ønsker at være provinsens mest intime scene for de større internationale navne inkl. deciderede topverdensnavne og har et stort flow af udenlandske bands, men Train plejer også i nogen grad lokale talenter, før de er kendt i offentligheden.

VoxHall satser på at være et ’brand’, som publikum har så meget tillid til, at de også vil købe billetter til koncerter med kunstnere, de ikke har hørt om før. VoxHall, der for nylig er blevet udvidet og ombygget, så det nu har plads til 750 stående koncertgæster, har netop lanceret et nyt spillested, Atlas, som åbnede august 2010 med det formål at skabe en vigtig ny platform for verdens-, folkog jazzmusik i Århus. VoxHall havde op mod 24.000 koncertgæster i 2009.

Train samarbejder med en række musikfestivaler og Århus Festuge, deltager i koproduktioner og yder konsulentbistand/rådgivning til lokale talenter.

TRAIN (Foto Morten Ryggard)

VoxHall

TRAIN (Foto Morten Ryggard)

VoxHall

105

kunst og kultur

// rytmisk musik / cases Musikcaféen Musikcaféen, der er kategoriseret som regionalt spillested, er organiseret som en forening og selvejende institution. Musikcaféens lokaler har været brugt til spillestedsdrift siden 1978. Fra midten af 80’erne har scenen udviklet sig til en differentieret professionel scene, hvor den tidligere primært var amatørscene og undergrundsklub. Musikcaféen har spillet en central rolle for de nyeste musikalske tendenser i Århus og har været og er stadig startscene for mange nye talenter. Disse talenter kommer fra den lokale, nationale og internationale musikscene sammen med mere etablerede navne fra nichegenrer.

Musikcaféen får tilskud til musikpræsentation og drift fra Århus Kommune og Statens Kunstråd. Der afholdes koncerter/arrangementer 3 eller 4 aftener om ugen, i alt ca. 120 arrangementer om året. Musikcaféen har særlige tiltag, der skal tiltrække et nyt publikum og præsentere nye genrer. Der er REAL, som er koncerter med herboende professionelle musikere med flerkulturel baggrund, og der er 1317 – koncerter for unge fra 13 til 17 år. Musikcaféen drives af nogle få fastansatte og ca. 40 frivillige. Antal gæster i 2009: ca. 12.000, 2008: 8.000, 2007: 7.000 og 2006: 8.500.

Musikcaféen har særligt fokus på den elektroniske livescene og på eksperimenterende præsentationer inden for både rock, pop, jazz, støj m.m. Der er en særlig interesse for krydsfelterne mellem musik og andre kunstarter som litteratur, poesi, multimedie, billedkunst. Der er plads til 200 stående gæster.

MUSIKCAFEÈN (Fote Annette Damgaard)

106

PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus PROMUS er åbnet 2010 i nyrenoverede lokaler i Vester Allé 15. Produktionscenteret tilbyder projektarbejdspladser i et kontorfællesskab for musikkens aktører, hvor man kan leje sig ind for en kortere eller længere periode, ligesom der er tre multifunktionelle produktionsrum/laboratorier. Der tilbydes desuden information om iværksætteri, rådgivning/sparring og en mentorordning, hvor nye aktører kan hente erfaring fra de allerede etablerede aktører. PROMUS vil endvidere jævnligt arrangere kurser, paneldiskussioner og debataftener om aktuelle emner inden for musikbranchen. Endelig er man i gang med at etablere en internetportal, www.promus.dk, med bl.a. en oversigt over aktører, kalender og basisviden om musikbranchens arbejdsforhold. Det forventes, at PROMUS vil blive en væsentlig organisatorisk faktor, der kan være med til at forbedre vilkårene for og fremme samarbejder blandt aktører, musikere og branchefolk i Århus.

MUSIKCAFEÈN

PROMUS (Råbar)

Kunst og kultur

// rytmisk musik / cases Visionen bag PROMUS er at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde inden for det århusianske musikmiljø under ét tag. Som samlingssted for kompetence, netværk og produktion bliver PROMUS det første af sin art herhjemme. Centeret er støttet af Århus Kommune.

Musikforeningen MONO

Klüvers Bigband

MONO har status af at være Danmarks første officielle kulturinstitution, hvis virke er centreret omkring øvelokaler for rytmisk musik. Foreningen administrerer driften af øvelokalehuset MONORAMA. Det består af 40 øvelokaler primært for rytmisk musik i alle genrer, på alle niveauer fra amatører til de etablerede, professionelle orkestre. Hensigten er at styrke og forbedre mulighederne for den rytmiske musiks vækstlag. Ca. 600 musikere/100 bands øver døgnet rundt i huset, hvor der også findes et lydstudie og en scene, ”Ægget”. Foreningen er en nonprofit kulturinstitution, der drives af frivillige og 4 fastansatte.

Bigbandet blev dannet i 1977 og udnævnt til Danmarks 1. rytmiske basisensemble i 1988. Orkestret støttes af stat og kommune. Den musikalske profil er ny bigbandmusik, der bygger på traditionerne og tilføjer elementer fra moderne jazzmusik.

Foreningen er initiativtager til og samlingspunkt for koncerter og events i MONORAMA og samarbejder med forskellige aktører lokalt, regionalt og på landsplan. MONO modtager økonomisk støtte fra Århus Kommune og har status af kulturinstitution. Inzitu Arkitekter har stået bag projektet MONORAMA med AB Studiedesign som rådgivende akustiker.

Gennem årene har bandet samarbejdet med mange store solister, komponister og arrangører, bl.a. vokalisten Kurt Elling. Nogle af landets bedste jazzmusikere spiller i bigbandet, og flere af dem er solister på internationalt niveau. Bigbandets vigtigste formål er at udbrede kendskabet til bigband jazz, og det spiller over 50 koncerter om året. En del af disse er skole- og gymnasiekoncerter. Der samarbejdes med musiklærerne på undervisningsstederne, således at børn og unge får mulighed for at være kor på en bigband-koncert for forældre. Orkestret har udgivet plader med solister som sangerne Cæcilie Norby og Veronica Mortensen samt saxofonisten Jesper Thilo. Publikum i 2009: 20.000, 2008: 50.000, 2007: 17.000 og 2006: 17.000.

PROMUS (Promus)

MONO - ÆGGET

KLÜVERS BIG BAND (Foto Richard Skovby)

107

kunst og kultur

// rytmisk musik / cases Aarhus Jazzklub

Århus Musikskole

”Aarhus Jazzklub” er en forening, hvis formål er at støtte og bevare den traditionelle jazzmusik i Århus og omegn. Foreningens daglige ledelse og drift varetages af en bestyrelse. Klubben præsenterer klassisk jazz: traditionel jazz- og swingmusik. Danmarks bedste musikere, lokale og nye talenter står for den musikalske oplevelse. Aarhus Jazzklub har næsten 500 medlemmer, og 3-4 månedlige frokostarrangementer; den arrangerer i alt 28-30 koncerter om året. Jazzklubben har bl.a. præsenteret Hot 'n Spicy, Red Hot 4 plus 1, Fodvarmerne og Jazz Five, BG Swing Quartet, Zigøjner Project, Kim Menzer Jazz & Blues Band. Koncerterne foregår primært på bodegaen ”Hos Anders” i et lille lokale med en akustik, der er velegnet til jazz, med ca. 70 tilhørerpladser og en lille scene med plads til et band på 7 personer.

(Århus Musikskole dækker Rytmisk Musik såvel som Klassisk Musik)

Antal gæster i 2009: 2.000, 2008: 2.000, 2007: 1.700, 2006: 1.700.

AARHUS JAZZKLUB (Foto Jørn Kildall)

108

Århus Musikskole blev oprettet i 1932 af private musikpædagoger, der fra starten gav musikundervisning til ca. 50 personer om året. I 1977 blev Århus Musikskole en kommunal institution. Musikskolens elever modtager solo- og holdundervisning og er med i kor, ensembler, bigbands og orkestre. De mange undervisningstilbud henvender sig til alle aldre, og man kan få undervisning i et hav af instrumenter, sang, sammenspil, musik og bevægelse, værksteder samt orkestre. Formålet er at udvikle elevernes kreative evner, give dem musikalske færdigheder, medvirke til personlighedsudvikling gennem musik og fremme det lokale musikmiljø. Musikskolen arrangerer turnéer og samarbejder med andre kulturskoler og -institutioner. Desuden kan den unge elite (mellem 14 og 25 år) tage et Musikalsk Grundkursus (MGK) inden for 3 linjer: rytmisk, klassisk eller lydskaberlinjen.

ÅRHUS MUSIKSKOLE (Foto Annette Damgaard)

En anden del af Århus Musikskole er World Music Center, der er den første af sin art i Norden. Centeret arbejder tæt sammen med Århus Skoleforvaltning og Det Jyske Musikkonservatorium om at skabe positive kulturmøder, udvikle pædagogiske metoder til flerkulturel musik og koordinere udveksling af erfaringer og resultater nationalt og internationalt. Musikskolen samarbejder med udvalgte folkeskoler og SFO’er samt afholder workshops, kurser og koncerter i Danmark og udlandet. Antal elever: 3.000. Århus Musikskole afholdt i 2009 ca. 70 koncerter med et samlet publikum på 7.000.

ÅRHUS MUSIKSKOLE (Web)

109

kunst og kultur

// klassisk og ny musik / Århus KLASSISK MUSIK OG NY MUSIK – ÅRHUS

AKTØRER OG AKTIVITETER

Med aktive, hæderkronede musikinstitutioner samlet i Nordens mest markante musikhus, en række nye tiltag og grøde i vækstlaget inden for ny og elektronisk musik kan Århus fortsat præsentere en markant og interessant scene for klassisk og ny musik. Dog tyder meget på, at der skal arbejdes med fornyelse, med sammenhængen i musikkens fødekæde, tilkoblingen til det internationale kredsløb og synligheden.

Det klassiske musikmiljø i Århus har i en årrække bestået af en stribe veletablerede institutioner: Musikhuset Aarhus, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Det Jyske Musikkonservatorium. Siden udvidelsen af Musikhuset i 2007, så bygningen nu er på over 33.000 m2, er disse bærende institutioner samlet under samme tag og udgør dermed et stærkt centrum for klassisk musik – lokalt, regionalt og potentielt også både nationalt og internationalt. Her findes en daglig arbejdsplads for over 500 musikere, musikstuderende, musiklærere og andre professionelle, og med sin markante placering i byen fungerer Musikhuset fortsat som et varemærke for Århus.

I denne rapport tegnes et billede af miljøerne for klassisk og ny musik i Århus, som de ser ud sommeren 2010. Rapporten er bl.a. baseret på rapporten Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus fra 2007, Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse ”Musik og byen” (gennemført juni 2009) med 31 professionelle aktører inden for rytmisk og klassisk musik samt Sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Kulturinstitutionsanalysen er baseret på et spørgeskema udsendt til 6 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med klassisk og ny musik. Der er indkommet besvarelser fra samtlige institutioner: Musikhuset Aarhus, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, Århus Sinfonietta, Aarhus Sommeropera og Århus Musikskole. Selvom svarprocenten således er på 100, er disse seks institutioner så få og så forskellige af såvel størrelse som funktion, at det er begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af visse dele af analysen.

110

anlagte profileres og markedsføres mest og hyppigt, og de smallere udbud mindre og sjældnere. På den måde cementeres den generelle fornemmelse af Musikhusets programprofil som beskrevet ovenfor. Over en årrække har det formodentlig betydet en svækket opmærksomhed fra det kunstnerisk mere krævende publikum. […] Musikhusets ledelse bør være kritisk opmærksom på, at man ikke i vurderingen af økonomisk nødvendighed går på kompromis med den kunstneriske nødvendighed.” (Kunstrådet, s. 120-21).

Selvom Musikhuset Aarhus er et allround kulturhus, der afvikler og arrangerer kulturarrangementer inden for alle genrer og udlejer sale og lokaler til både kulturelle forestillinger og til en række erhvervsarrangementer, er det dog i kraft af sine faste lejere/partnere – Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium (foruden børneteatret Filuren og restauranten johan r.) – i høj grad blevet identificeret med det klassiske repertoire. I sin evaluering fra 2007 problematiserer Kunstrådet Musikhusets karakter af ”bredspektret underholdningshus” og ”moderne og stort forsamlingshus”:

Kunstrådet medgiver dog, at det kun er ”delvist retfærdigt”, at Musikhuset af mange opfattes som en del af underholdningsindustrien snarere end som en del af den kunstneriske scene, eftersom Musikhuset også formår at præsentere kunstnerisk forpligtende produktioner (f.eks. ensembler og solister), der ellers ikke ville kunne opleves i Århus. Musikhuset selv imødegår Kunstrådets kritik ved at påpege, at evalueringens fokus på Musikhusets egne arrangementer giver et skævt billede af virkeligheden, idet man løbende samarbejder om arrangementer med bl.a. Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester. Ligeledes skabes der en vis ’arbejdsdeling’ mellem institutionerne, som medfører, at Musikhuset prioriterer anderledes – måske mere populært – end hvis de nævnte institutioner ikke befandt sig i huset og dækkede de mere krævende arrangementer (jf. Kunstrådet, s. 128).

”Musikhuset forekommer at være et højt effektiviseret hus med en overflod af arrangementer, hvis sammensætning helt overordnet betragtet bærer mere præg af kvantitet end kvalitet. I forhold til kravet eller forventningen om alsidighed i programudbuddet opleves en tydelig overvægt af det bredt appellerende frem for det smalle og fokuserede. […] Det velkendte og stort

Aarhus Symfoniorkester fejrer sit 75 års jubilæum i år. Det er et af Danmarks 6 landsdelsorkestre og har 72 musikere. Orkestret er ”som sådan helt afgørende for byens klassisk-symfoniske musikliv” (Kunstrådet, s. 11) og sørger for, at Århus har et klassisk-symfonisk tilbud på linje og på niveau med København – og i skarp konkurrence med særligt Danmarks Radios Symfoniorkester.

Kunst og kultur

// klassisk og ny musik / Århus Repertoiret dækker såvel den klassiske symfoniske musik som ny og avanceret kompositionsmusik, kammermusik og mere populære genrer.

forening, der i 2010 tæller næsten 1.000 musikinteresserede medlemmer. Derudover samarbejder orkestret med diverse firmaer, der sponsorerer symfonikoncerter.

Orkestret har med den nye Symfoniske Sal i Musikhuset – landets bedste symfoniske sal – nu eget hjem for både prøver og koncerter og har i de seneste år udvidet både skolekoncert- og lokalcenterkoncertvirksomhed for de ældre borgere og andre udadvendte aktiviteter, der sammen med de faste symfoniske koncerter og funktionen som Den Jyske Operas orkester er kernen i dets virke. Hertil kommer mange koncerter med mindre ensembler samt turnévirksomhed; orkestret er sågar et fast indslag på Skanderborg Festivalen. Endelig har orkestret et omfattende pædagogisk og formidlende arbejde i tilknytning til konservatorier, musikskoler, gymnasier og skoler.

Den Jyske Opera, der både historisk og aktuelt har rod i Århus, er det nationale, turnerende operaensemble og modtager som sådant væsentlige tilskud fra Kulturministeriet. Dens budget er på ca. 48 mio. kr., hvoraf statens bidrag udgør ca. 35 mio. kr. og Århus Kommunes 1,5 mio. kr.; kommunen er udelukkende økonomisk involveret i operaens særforestillinger i Århus. Der er 65 ansatte, heraf 24 korsangere. Ud over operaens særforestillinger, der er tænkt som ’spydspidser’, som med baggrund i en større kunstnerisk, økonomisk og synlighedsmæssig satsning også skal tiltrække et nationalt og internationalt publikum, har Den Jyske Opera også almindelige og turnerende forestillinger, opera for børn og unge, formidlingsarbejde m.m. Operaen har altid haft et højt ambitionsniveau og har været både udadvendt og opfindsom i sin virksomhed med bl.a. udvidet samarbejde med erhvervslivet og formidling for børn og unge. I sin evaluering fra 2007 sammenfatter Kunstrådet, at Den Jyske Opera ser ud til at kunne udfolde sig ”ud fra klare kunstneriske nødvendigheder og valg, med en lokal forankring, en national dækning og en international orientering”:

Symfoniorkestrets budget er på ca. 50 mio. kr. og deles mellem staten og kommunen med ca. 20 mio. kr. hver, hvortil kommer egenindtægter og sponsorater. Aarhus Symfoniorkester er kendetegnet ved et stort engagement fra ledelsen (musikchef Palle Kjeldgaard samt chefdirigent Giancarlo Andretta) fra tapgruppen og fra musikerne, som engagerer sig i mange lokale ensembler og initiativer, underviser på konservatoriet m.v. På samme vis samarbejder orkestret med og fungerer som praktiksted for studerende fra konservatoriet og Århus Musikskole. Aarhus Symfoniorkester har siden 1982 samarbejdet med det lokale erhvervsliv gennem orkestrets fond. Fonden består af 129 såkaldte fadderskaber fordelt på en lang række virksomheder og privatpersoner. Fonden har siden 1982 støttet orkestret med 6,4 mio. kr. Ligeledes har orkestret et tæt samarbejde med orkestrets venne-

”Der er ingen tvivl om, at DJO aktuelt er inde i en stærk og kunstnerisk opadgående udviklingsfase. Den ny chef har allerede på under to år formået at ”vende skuden” og udnytte den kommende nationale status til DJO’s og Århus’ fordel. Samtidig hermed betyder indflytningen i Musikhuset også en kunstnerisk styrkelse såvel indad som udadtil. DJO’s genfundne kunstneriske overskud og dens kunstneriske kompetencer kan få en god effekt på det interne samarbejde f.eks. omkring fælles planer,

ideer og tiltag, herunder Musikhusets eget indkøbte operaprogram. Med et fast kor, en praktikordning for konservatoriets sangere samt god økonomi og internationale kontakter via operachefen ser det ud til, at DJO vil kunne indfri sine egne store kunstneriske ambitioner og nødvendigheder” (Kunstrådet, s. 33). Der hersker en klar arbejdsdeling og et godt samarbejde mellem Den Jyske Opera og Aarhus Sommeropera, der er Danmarks førende, professionelle kammeropera med et højt kunstnerisk niveau. Sommeroperaen spiller hver sommer én nyopsætning på det historiske Helsingør Theater i Den Gamle By, ofte helt nykomponerede operaer med librettoer baseret på samtidige forfattere; den har bl.a. i flere omgange haft et forbilledligt samarbejde med Svend Åge Madsen. Operatrilogien Tugt og Utugt i Mellemtiden, baseret på Madsens roman, var et ambitiøst projekt (med ekstrafinansiering fra bl.a. statens frie midler), der løb over otte år med en samlet opførelse af trilogien i 2004. En stor kunstnerisk og publikumsmæssig succes, der pga. manglende finansiering desværre aldrig kom på turné til København eller udlandet. Randers Kammerorkester fungerer som Sommeroperaens husorkester og spiller til alle forestillinger, men ellers er der tale om en ”ad hoc”-opera, hvor stort set alle medvirkende skiftes ud for hver forestilling/sæson. Dermed har operaen mulighed for at spotte de dygtigste lokale sangertalenter tidligt i deres karriereforløb og muliggøre deres første professionelle erfaring, altså fungere som ”rugekasse” – og i øvrigt ikke blot for sangere, men også for andet kunstnerisk, administrativt/formidlende og teknisk personale. Derved får Aarhus Sommeropera, som Kunstrådet også anfører i sin evaluering fra 2007, stor betydning for det lokale musikdramatiske miljø i Århus, men også på den nationale og inter-

111

kunst og kultur

// klassisk og ny musik / Århus nationale scene, hvor mange af talenterne siden slår deres folder. Århus Sinfonietta har siden sin oprettelse i 1990 markeret sig som et af landets førende ensembler for samtidsmusik. Ensemblet arrangerer koncerter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) og Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT), spiller koncerter over hele landet (ca. 10 om året), udgiver cd’er m.v. I 2005 blev det af Kunststyrelsen udnævnt til specialensemble for ny og klassisk musik, hvilket også har ført til en række kunstneriske samarbejdsprojekter – flere på tværs af traditionelle genreskel – landet rundt. Aarhus Symfoniorkester og Århus Sinfonietta har i 2010 indledt et samarbejde under navnet Late Night Contemporary. Sinfoniettaen lægger en koncert i umiddelbar forlængelse af en populær symfonikoncert, og koncertgængere til Aarhus Symfoniorkesters koncert kommer gratis ind til denne sene koncert med ny musik. Samarbejdet skal skabe mere opmærksomhed om den nye kompositionsmusik, så pressemeddelelser og markedsføring af Late Night Contemporary sker i forlængelse af Symfoniorkestrets ditto. Derudover har Århus en række andre ensembler inden for klassisk og ny musik, bl.a. Ensemble Zimmermann, der blev dannet i 2001 og siden har haft afgørende indflydelse på det danske tidlig-musik-miljø, og dets faste samarbejdspartner, Det Jyske Vokalensemble, der blev etableret i 2006 og specialiserer sig i barok vokalmusik. AUT er en forening, som arbejder for udbredelsen af kendskabet til den nye musik – specielt den lokale – primært gennem koncerter, hvor hovedvægten i repertoiret er lagt på ny musik af komponister fra landsdelen.

112

Foreningen arrangerer hvert år CRUSH – festival for ny musik. Senest har AUT oprettet en studiegruppe for ny musik med base på Det Jyske Musikkonservatorium med det formål at give unge musikere og komponister bedre muligheder for at stifte bekendtskab med den nye musik. En anden væsentlig aktør inden for området er landets førende institution for elektronisk musik, DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik), som har givet Århus en væsentlig rolle inden for genren. DIEM åbnede i 1987 og har fokus på produktion, uddannelse, forskning og formidling inden for elektronisk musik. DIEM er nu en del af Det Jyske Musikkonservatorium og tilbyder konservatorieuddannelser i elektronisk musik; instituttet fungerer desuden som koncertarrangør og har stået bag flere internationale festivaler. Af festivaler inden for den klassiske og nye musik skal ud over CRUSH nævnes SPOR, arvtageren efter den navnkundige NUMUS Festival. Den præsenterer nyskabende kunstnere inden for kompositionsmusik og lydkunst og placerer sig dermed et sted i feltet mellem den rytmiske og den nye musik. SPORs base i Århus bygger på en lang tradition, idet Århus gennem tiderne har fremstået som en fremsynet og visionær platform for den nyeste lydog tonekunst – ikke mindst i kraft af NUMUS (1978-2002), der blev etableret og realiseret af komponisten Karl Aage Rasmussen. Derudover er Aarhus Symfoniorkester involveret i flere forskellige festivaler og andre tiltag. I december i år indvies Danmarks bedste koncertsalsorgel – en gave fra A.P. Møllers almenfond – i Symfonisk Sal i Musikhuset med en festival: Aarhus Symfoniske Orgelfestival, der ud over Symfonisk Sal også kommer til at omfatte kon-

certer i Århus Domkirke, Vor Frue Kirke og Mariager Kirke og dermed stadfæster forbindelsen til kirkemiljøet. I 2010 er Aarhus Symfoniorkester for første gang vært for finalekoncerten i Den Danske Strygerkonkurrence for talentfulde, unge strygere under 30 år. De indledende runder foregår på Det Jyske Musikkonservatorium, og de fire dygtigste musikere skal på afslutningsaftenen spille som solister med Aarhus Symfoniorkester. Symfoniorkestret medvirker derudover i Bang & Olufsens PianoRAMA-Competition, en ny, international konkurrence for unge pianister (hhv. 11-15 og 16-21 år), der finder sted i Musikhuset Aarhus i foråret 2011 med finalekoncert i Symfonisk Sal.

THE OPERA SHOW (Pressefoto musikhuset)

DEN JYSKE OPERA (Pressefoto)

ÅRHUS SYMFONIORKESTER (Foto Nikolaj Lund)

113

kunst og kultur

// klassisk og ny musik / Århus VÆKSTLAG OG UDDANNELSE Der er et stort vækstlag i Århus i kraft af byens musikuddannelser: Det Jyske Musikkonservatorium og Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Det Jyske Musikkonservatorium, der hører under Kulturministeriet, er akademi og skole for 290 studerende og 70 lærere samt administrativt personale og står for uddannelse, forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde inden for både klassisk, rytmisk og elektronisk musik. Konservatoriet fusionerede pr. 1. januar 2010 med Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg, hvorved man håber at sikre større og mere bæredygtige faglige miljøer, stå stærkere i den internationale konkurrence og styrke forskningen og det kunstneriske og pædagogiske udviklingsarbejde. Konservatoriet afholder en lang række koncerter, men dets studerende er generelt ikke en særligt integreret eller synlig del af det øvrige århusianske musikliv. Her er et stort uudnyttet potentiale. Århus Musikskole er den kommunale musikskole i Århus Kommune. Den tager hånd om de alleryngste talenter og underviser hver uge mere end 3.000 elever i alle former for musik. Skolen melder helt udsolgt til mange af dens kurser. For de unge mellem 14 og 25 år tilbyder Århus Musikskole et Musikalsk GrundKursus, som har til formål at kvalificere til en videregående musikuddannelse; der optages kun omkring 14 elever på MGK hvert år. Musikskolen udgør et meget væsentligt led i byens talentudvikling, for det er vigtigt at fange, dyrke og udvikle talenterne tidligt – ikke mindst, hvis den klassiske musik i Århus skal bibeholde et lokalt islæt i et i stigende grad internationaliseret miljø, hvor dygtighed tæller mere end lokalpatriotisme.

114

En anden mulig ’rugekasse’ er Musikskolen Laura, en privat musikskole, der startede i 1989 som den første musikskole i landet med rytmikundervisning for helt små børn og deres forældre, men som nu tilbyder undervisning i de fleste instrumenter, både som soloundervisning og holdundervisning. Musikskolen Laura underviser hver uge ca. 1.250 elever.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Op mod 500.000 besøgte Musikhuset Aarhus med dets syv scener i 2009 – fra gratis koncerter i foyeren til de helt store opsætninger i Store Sal. Dermed er stedet Nordens og et af Europas største musikhuse overhovedet. I 2009 blev der i alt afholdt ca. 1.300 kulturarrangementer i Musikhuset – heri inkluderet Aarhus Symfoniorkesters, Den Jyske Operas, Filurens og Det Jyske Musikkonservatoriums aktiviteter – og dertil 91 erhvervsarrangementer. Der iværksættes markante initiativer som f.eks. skolekoncerter for at gøre det fremtidige publikum interesseret. Udfordringen er at styrke et nyt, fælles brand for Musikhusets institutioner, skabe synergi mellem dem og finde nye program- og aktivitetskoncepter, der kan sammentænke musikgenrer og udvide publikumsskaren. Her kan 2017 være med til at gøre en forskel. Aarhus Symfoniorkester havde 160 aktiviteter i 2009 – alle med deltagelse af internationale kunstnere – for i alt 80.000 tilhørere. Belægningsprocenten for de enkelte symfonikoncerter ligger på mellem 80 og 100.

”Det er mit indtryk, at det klassisk-symfoniske musikliv i Århus er velfungerende i forhold til byens størrelse. Den Jyske Opera har base i Århus, og vi har et godt musikliv i kirkerne. Vi er på den rigtige side af den kritiske masse. Og hvis der skal være en kulturhovedstad, så er Århus det rigtige sted. Men uden den politiske opbakning går det ikke.” (Palle Kjeldgaard, chef for Aarhus Symfoniorkester).

Den Jyske Opera havde i alt 126 arrangementer i sæson 2008/09, de fleste (120) med deltagelse af internationale kunstnere. Med et samlet publikum på godt 64.000 (68.000 inkl. deltagere i diverse workshops) havde operaen en belægningsprocent på nydelige 85 %. Både Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera anfører i forbindelse med Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, at de unge mellem 25 og 40 er en svær målgruppe at få i tale.

Kunst og kultur

// klassisk og ny musik / Århus Århus Sinfonietta gav i 2009 10 koncerter, alle ’ud af huset’; af de i alt ca. 2.600 tilhørere var de 15 % fra udlandet og resten fra regionen (inkl. Århus). Også Århus Musikskole er aktiv, hvad angår udadvendt formidling: skolen afholdt 70 koncerter i 2009, heraf 40 ud af huset, for i alt ca. 7.000 tilhørere. Aarhus Sommeropera har omkring 2.100-2.500 tilskuere årligt. Den er aktiv med hensyn til at opsøge et nyt publikum, og den har bl.a. haft held med indsatsen over for børn og unge: dens skole- og familieforestillinger er meget velbesøgte (med stor venteliste til skoleforestillinger), og f.eks. udgjorde andelen af unge til Madsenforestillingen Edens Gave hele 50 %. Sommeroperaen har desuden flere gange haft succes med at flytte ud af Helsingør Theater og ind i det offentlige rum, bl.a. med Soapera i 2007 på Banegården, Hovedbiblioteket, Bruuns Galleri og Bazar Vest. Kunstrådet sammenfatter i sin evaluering operaens succes således: ”Sommeroperaens særlige kombination af en historisk, museal teaterscene som intim og stemningsfuld ramme, en afslappet og tæt kontakt til publikum, hvormed man såvel bogstaveligt som mentalt kommer ud over rampen, samt et både klassisk og helt ny- og specialkomponeret repertoire i en altid original opsætning af høj kunstnerisk niveau på alle parametre (sangere, orkester, scenografi, instruktion) tiltrækker et bredt publikum med stadig flere unge og børn. Sommeroperaens forestillinger er synlige, kendte og giver pressedækning ikke kun i hele Danmark, men også i udenlandske musik- og operatidsskrifter” (Kunstrådet, s. 2-3). Ser vi på Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse og på spørgsmålet om, hvor vigtige en række formidlings-

former er for institutionens formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig), er eget websted topscorer hos institutionerne (gns. 4,7) efterfulgt af e-mails og nyhedsbreve og lokale medier (gns. 4,5).

Afslutningsvis må det bemærkes, at betydningen af kommunens website for institutionernes formidling på ny vurderes lavt af de fleste institutioner; her skiller Århus Musikskole sig dog ud med vurderingen 5.

At den klassiske musiks institutioner generelt har stor gennemslagskraft i de lokale medier – også større end andre kulturinstitutioner i Århus – skyldes formentlig deres særdeles konsoliderede status i byens kulturliv (jf. også, at fire af institutionerne har eksisteret over 25 år og ingen under 11 år). Regionale medier har stor betydning for Århus Musikskole (5), Musikhuset (4) og Aarhus Symfoniorkester (4), men ikke for de tre andre institutioner (2). Her springer Den Jyske Opera i øjnene som en institution, der burde være mere synlig i regionale medier. Det er til gengæld kun Den Jyske Opera og Symfoniorkestret, der vurderer vigtigheden af nationale medier højt (4), hvilket deres nationale position og synlighed da også berettiger. Mens de fire andre institutioner vurderer mund til mund-formidling som uundværlig, vurderes den af både Den Jyske Opera og Aarhus Sommeropera til kun at være af middel betydning. Dette kan måske forklares med, at operagenren i høj grad har et fast publikum, der ved, hvor de skal finde information om de relevante arrangementer. Der er en tydelig tendens til, at de institutioner, der vurderer vigtigheden af virale strategier højt (Musikskolen, Symfoniorkestret og Musikhuset med 4), også er særdeles interesserede i at indgå i fremtidige samarbejder om ny teknologi og nye medier (5), mens Århus Sinfonietta og Den Jyske Opera er mindre interesserede i begge dele (3). (Aarhus Sommeropera har ikke besvaret disse spørgsmål.)

115

kunstog kultur

// klassisk og ny musik / Århus RAMMER OG RESSOURCER Den klassiske musik i Århus har generelt fremragende fysiske rammer, som afspejler institutionernes dominerende plads i det kulturpolitiske hierarki i Århus Kommune. Ud over kommunens bidrag er der væsentlige statstilskud til de bærende institutioner – Den Jyske Opera, Musikkonservatoriet og Symfoniorkestret – dog ikke til Musikhuset selv, som er en kommunal institution. Tilbygningen fra 2007 blev finansieret gennem forventede lejeindtægter fra Musikhusets nye faste lejere, der i løbet af 2007 flyttede ind i huset på langvarige lejekontrakter. I 2008 solgte Musikhusets Billetsalg 421.000 billetter, svarende til en omsætning på 80 mio. kr. Blandt de lidt mindre aktører støttes både Århus Sinfonietta og Århus Musikforening af såvel Århus Kommune som af Statens Kunstråd. Sommeroperaen får 0,5 mio. kr. i støtte fra Århus Kommune (2010), men lever kunstnerisk af frie statslige midler, som fra år til år hentes hjem på projektansøgninger. Kunstrådet anfører i sin evaluering, at en lidt højere kommunal driftsstøtte kunne gøre underværker for operaen, idet den ville kunne bruges til flere opførelser og længere spilletid for et større publikum. Kunstrådet fremhæver det paradoksale i, at Sommeroperaen på den ene side kunstnerisk og kvalitativt er på et meget højt og internationalt niveau, men på den anden side ikke ’går efter’ et nationalt og internationalt gennembrud, at turnere eller samarbejde med andre lande om forestillinger – dels pga. stram økonomi, dels pga. frygt for tab af ’kerneidentiteten’, der i høj grad er

116

knyttet lokalt til de enestående rammer i Den Gamle By. Ifølge Kunstrådet ligger der heri et uudfoldet kunstnerisk potentiale. Aarhus Symfoniorkester har i en årrække stærkt beklaget, at dets udvikling begrænses af, at det kun tæller 72 musikere, hvor især strygergruppen er underbemandet. Én gang årligt tilbydes en symfonikoncert med fuldt bemandet symfoniorkester takket været samarbejde med Randers Kammerorkester. I begyndelsen af ’fødekæden’ er der generelt bekymring: Der gøres ikke nok for at vække musikinteressen hos børn og unge, og det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen i byens talentmasse. Et andet forhold er, at der savnes ’store satsninger’ i Århus, da det pga. byens færre midler opleves som svært at konkurrere med København og udlandet, og det er for dyrt at bringe f.eks. gæstende opera og mange store, internationale stjerner og solister til byen. Det er her oplagt at tænke i øget kontakt til og samspil med byens erhvervsliv m.v. Samtidig er der en evig udfordring i at turde satse på nyere værker og nulevende komponister både med hensyn til opera, musikdramatik og kompositionsmusik uden at miste publikums interesse – og i at fremme de mange spirende tiltag, som det nye musikmiljø frembringer.

”Vi satser også på store internationale stjerner, som skal være her indimellem, men vores egne skal også plejes, og midlerne er ikke til meget af den slags. Stjernerne koster meget, meget mere end de lokale. Gæstende opera er for dyrt at bringe til Århus. Den Jyske Opera har fået et markant kvalitetsløft de seneste tre år, efter der er kommet ny chef. Men Den Jyske kan ikke konkurrere med den Kongelige Opera eller udenlandske, fordi midlerne er markant færre.” (Palle Kjeldgaard, chef for Aarhus Symfoniorkester)

Kunst og kultur

// klassisk og ny musik / Århus FREMTIDSPERSPEKTIVER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Hvad angår Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse og spørgsmålet om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år (på en skala fra 1: ingen relevans til 5: stor relevans), er topscorerne ny teknologi og nye medier samt publikumsstrategier (begge med gns. 4,2); man er altså klar over, at der skal gøres noget for at nå et nyt (yngre) publikum. Børn og unge vurderes da også til at være et væsentligt potentielt samarbejdsområde (gns. 3,8). Samarbejder om kulturarv vurderes generelt højere end inden for de andre kunstarter (gns. 4), hvilket peger på den klassiske musiks forbundethed til traditionen. Institutionerne vurderer kulturerhvervssamarbejde til at have pænt stor relevans (gns. 3,8), ligeledes internationalt samarbejde (gns. 3,8; her skiller Århus Sinfonietta sig dog ud med vurderingen 1). Til gengæld regner man øjensynligt ikke med at ville kaste sig ud i omfattende samarbejder for at skaffe flere turister som gæster, idet samarbejder om national og international turisme kun vurderes til at have middel relevans, gns. hhv. 3 og 2,8.

>> Udvidelse af Aarhus Symfoniorkester til fuld symfonisk størrelse er et centralt mål med forøgede offentlige tilskud fra stat og kommune og evt. øgede private midler til særarrangementer. Øget samarbejde med andre ensembler, herunder Randers Kammerorkester, Prinsens Liv-regiment og Århus Sinfonietta. >> Mange aktører opfordrer til bedre udnyttelse af det internationale potentiale og styrkelse af internationale samarbejder i det hele taget, f.eks. ved at bruge internationale navne til masterclasses såvel som til koncertsolister, udveksling og turné med bl.a. Symfoniorkestret, Sommeroperaen, Konservatoriet m.m.

>> Der savnes en større international festival med afsæt i klassisk musik. Festugen har alene de ’traditionelle indslag’ med Århus’ egne orkestre/opera, men formår ikke at fremme et kvalitetsprogram inden for klassisk/ ny musik. >> De mere nicheprægede ny musikfestivaler og -projekter burde tænkes ind i en samlet ramme og platform for ny/eksperimenterende/crossover musik, som kunne udvikles i de kommende år og varetage arven fra NUMUS Festival.

>> Der efterlyses en mere tværgående, helstøbt og dristig musikprofil med Musikhuset som drivkraft, ligesom Musikhuset nationalt og internationalt kan indtage en mere central plads i musikverdenen. Udvekslingsaftaler med andre markante musikhuse kunne fremmes i forbindelse med 2017. >> Musikhusets rammer egner sig til samlede arrangementer som f.eks. SPOT, og højprofilerede tematiske musikarrangementer i kunne fremmes i højere grad. >> Talentudvikling gennem strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddannelsesinstitutioner, de udøvende lag etc. >> Et bredere musikbegreb og en større satsning på at inkludere andre musiktraditioner i Musikhuset

”Det er et paradoks, at omkring en sjettedel i Århus er indvandrere, men vi kender uendeligt lidt til alle de musikkulturer, de har. Det er spild, også af talent. De føler ikke, at symfoniorkestret eller musikkonservatoriet er noget for dem, hvis vi ikke formår at række ud.” (Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium).

117

institutioner Musikhuset Aarhus www.musikhusetaarhus. dk

Aarhus Symfoniorkester www.aarhussymfoni.dk

Den Jyske Opera www.jyske-opera.dk

Det Jyske Musikkonservatorium www.musikkons.dk

118

Et landskendt musik- og kulturhus (åbnet 1982, udbygget 2007) med 4 koncertsale (30-1.200 pladser) samt 3 mindre, fleksible sale, prøvelokaler m.m. Afvikler og arrangerer kulturarrangementer inden for alle genrer samt udlejer sale og lokaler til både kulturelle forestillinger og til en række større og mindre erhvervsarrangementer (ca. 500 arrangementer årligt). Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium og børneteatret Filuren har alle til huse i Musikhuset. Orkestret (grundlagt 1935) har 72 fastansatte musikere og tilbyder en bred vifte af koncertoplevelser, herunder familiekoncerter, med dirigenter og solister af international format og et repertoire, der spænder fra barok over klassik og romantik til helt nye værker. Symfoniorkestret medvirker derudover på cd-indspilninger og har et omfattende pædagogisk og formidlingsmæssigt virke. Danmarks nationale, turnerende operakompagni (grundlagt 1947); har 3 nyproduktioner årligt og ca. 100 opførelser pr. sæson i hele landet. Akademi og skole (grundlagt 1927) for 290 studerende og 70 lærere og administrativt personale. Skolens funktionsområde er uddannelse, forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde inden for klassisk, rytmisk og elektronisk musik.

institutioner DIEM www.musikkons.dk

Ensemble Zimmermann http:// ensemblezimmermann.dk Århus Musikskole www.aarhusmusikskole.dk

Århus Sinfonietta www.sinfonietta.dk Aarhus Sommeropera www.aarhussommeropera.dk Aarhus Unge Tonekunstnere www.aut.dk

Dansk Institut for Elektronisk Musik (etableret 1987) har fokus på produktion, uddannelse, forskning og formidling inden for elektronisk musik. Er en del af Det Jyske Musikkonservatorium og tilbyder konservatorieuddannelser i elektronisk musik. Er desuden koncertarrangør og har stået bag flere internationale festivaler. Ensemble Zimmermann blev dannet i 2001 og har siden haft afgørende indflydelse på det danske tidlig-musik-miljø. Den kommunale musikskole underviser hver uge mere end 3.000 elever i alle former for musik og tilbyder Musikalsk GrundKursus for unge mellem 14 og 25. Ensemble for samtidsmusik (etableret 1990). I 2005 udnævnt af Kunststyrelsen til specialensemble for ny og klassisk musik. Danmarks førende kammeropera, der spiller højkvalitets- og originale værker på Helsingør Theater i Den Gamle By med Randers Kammerorkester som husorkester. Forening (etableret 1966), som vil udbrede kendskabet til ny musik – specielt den lokale – primært gennem koncertaktiviteter.

Festivaler Bang & Olufsen PianoRAMACompetition http://pianorama.net. dynamicweb.dk CRUSH www.aut.dk Den Danske Strygerkonkurrence www. dendanskestrygerkonkurrence. dk International Guitar Festival Aarhus www.aarhusguitarfestival.dk Nordisk Kor- og Kulturfestival www.nkkf.dk

FORENINGER, NETVÆRK M.V. Århus Musikforening www. aarhusmusikforening.dk Aarhus Bach-Selskab www.aarhusbachselskab. dk

Arrangerer klassiske koncerter i Musikhuset Aarhus’ lille sal. Stiftet 1990 med det formål at bringe musik af Johann Sebastian Bach til opførelse i Århus. Der har i årenes løb været afholdt over 100 koncerter, som hovedregel i Vor Frue Kirke i Århus. BachSelskabets koncerter har givet udfoldelsesmuligheder for unge dirigenter, instrumental- og vokalsolister, for hvem deres optræden har været et skridt i karrieren.

SPOR http://www.spor-festival.dk

Aarhus Symfoniske Orgelfestival www. aarhussymfoniskeorgelfestival. dk

Ny international klaverkonkurrence i Musikhuset Aarhus for unge pianister. (Holdes en ugen midt i marts)

Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus Unge Tonekunstnere. Konkurrence for talentfulde, unge strygere under 30 år. Aarhus Symfoniorkester er i 2010 for første gang vært for finalekoncerten.

Festival for klassisk guitar (grundlagt 2001) på Helsingør Theater i Den Gamle By; har haft besøg af guitarister og guitarensembler fra hele kloden. Triennal nordisk festival med klassisk kormusik (Nordklang) etableret 1971. Afholdt i Århus 2010. Vigtig festival (etableret 2005) for nutidig lydog tonekunst. Vil vise, tematisere, aktualisere og formidle national og international lydog tonekunst af høj kvalitet for et dansk og internationalt publikum og derigennem fremme udveksling, inspiration og udvikling af den danske samtidsmusik. Orgelfestival, der indvier Danmarks bedste koncertsalsorgel i Symfonisk Sal i Musikhuset, men desuden omfatter koncerter i Århus Domkirke, Vor Frue Kirke og Mariager Kirke.

119

kunstog kultur

// klassisk og ny musik / CASES Musikhuset Aarhus Første spadestik til Musikhuset Aarhus blev taget 1979 efter 60 års debat og politisk tovtrækkeri om et koncerthus. Arkitekterne Kjær & Richter stod bag byggeriet af Musikhuset, der var finansieret af Århus Kommune og blev indviet 1982. I 2005 startede en omfattende udbygning af huset. Byggeriet blev finansieret ved lejeindtægter og denne gang med arkitektfirmaet C.F. Møller ved roret. Den nye tilbygning blev taget i brug i 2007.

rammer for erhvervsarrangementer med op til 1.800 deltagere. I 2009 blev der afholdt ca. 1.300 kulturarrangementer i Musikhuset, nogle i salene, andre i Foyeren – herunder også gratis arrangementer. Både den kunstneriske kvalitet og de erhvervsrelaterede faciliteter er på internationalt niveau. Op mod 500.000 besøgte Musikhuset i 2009.

Bygningerne er på over 33.000 m2 med 7 scener og 500 rum, hvor omkring 300 medarbejdere fra hele verden har deres daglige gang.

Aarhus Symfoniorkester turnerer og samarbejder med en lang række institutioner. Orkestret afholder skolekoncerter og lokalcenterkoncerter og spiller til Den Jyske Operas opførelser. Samarbejdet med operaen begyndte i 1947. Blandt operaopførelser har bl.a. været de kom-

Musikhuset Aarhus har forskellige kulturelle tilbud – fra klassisk ballet, opera, rapmusik, farcer og børneforestillinger til nyskabende teaterkunst. Mere end 60 arrangementer sættes i 2010 til salg, ligesom huset danner

120

Aarhus Symfoniorkester, der er landsdelsorkester, blev grundlagt under navnet Aarhus By-Orkester i 1935 som en udvidelse af orkestret ved Aarhus Theater. Det fik sit nuværende navn i 1983. I starten spillede orkestret både til teatrets forestillinger og koncerter forskellige steder som f.eks. Stadionhallen, Universitets aula, biografkoncertsalen i Scala og Kongreshuset. Fra Musikhusets indvielse i 1982 har Symfoniorkestret primært spillet der. I 2007 fik orkestret sin egen sal, Symfonisk Sal, med ca. 1.200 publikumspladser. Salen danner rammen om prøver og koncerter. Akustikken kan måle sig med de bedste koncertsale i verden og er udarbejdet af den unikke koncertsalsakustiker Russell Johnson. Symfonikoncerterne er kernen i orkestrets koncertarbejde, hvortil kommer gratis lørdagskoncerter, familiekoncerter og kammerkoncerter.

Faste lejere (og partnere) er Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, børneteatret Filuren og restauranten johan r. Musikhuset Aarhus modtager indirekte tilskud fra Århus Kommune i form af begrænset husleje.

MUSIKHUSET ÅRHUS

Aarhus Symfoniorkester

MUSIKHUSET ÅRHUS, STORE SAL

SYMFONISK SAL - MUSIKHUSET ÅRHUS

Kunst og kultur

// klassisk og ny musik / CASES plette opførelser af Richard Wagners Nibelungens Ring i 1987 og 1996, Richard Strauss’ Elektra, Salome og Die schweigsame Frau og Puccinis La Bohème i 2003. Én eller flere koncerter om året baseres på et samarbejde med amatørkor, børnekor, gymnasiekor og Det Jyske Musikkonservatorium, ligesom orkestret samarbejder med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Den Jyske Opera Den Jyske Opera har fra 1947 skabt og opført operaforestillinger på højeste internationale niveau med internationalt kendte sangere og musikere. Den Jyske Opera er Danmarks største turnerende operakompagni og støttet af Kulturministeriet, Århus Kommune, fonde og sponsorer.

raen/Det Kongelige Teater. Samme år, 2006, blev der indledt samarbejde med kultur- og uddannelsesinstitutioner bl.a. for at kunne talentudvikle. I 2010 producerer Den Jyske Opera 3 voksenforestillinger, 2 børneforestillinger, afholder koncerter og har forskellige aktiviteter for familier/børn og unge. Antal gæster sæson 2008/09: 64.160.

En anden væsentlig del af Aarhus Symfoniorkesters aktiviteter er cd-udgivelser, hvoraf flere har opnået stor international anerkendelse. Blandt disse er Bruckners 7. Symfoni (2007), Carl Nielsens Landsudstillingskantate samt andre lejlighedskantater (2009), Poul Ruders Concerto in Pieces, Monodrama for orkester og slagtøj samt Violinkoncert nr. 1. Aarhus Symfoniorkester støttes af Århus Kommune, Kulturministeriet, virksomheder, privatpersoner og foreningen Aarhus Symfoniorkesters Venner. Orkestret havde et publikum på 80.000 i 2009 til dets samlede aktiviteter.

I de første 35 år var scenen bl.a. Aarhus Teater, Helsingør Theater, Gellerupscenen samt århusianske sportshaller. I 1977 blev operaen et turnerende operakompagni, der sammen med de 5 landsdelsorkestre og Den Jyske Operas Kor (24 professionelle sangere) opførte 2 operaer om året. Med Musikhusets indvielse i 1982 begyndte operaen at opføre stort anlagte augustforestillinger, heriblandt den 1. danske produktion af Wagners Nibelungens Ring i 1987, der fik stor international bevågenhed. Fra 1990 har operaen produceret landsdækkende forestillinger for børn og unge. Niels Marthinsens Skriftestolen (Reumertpris for Årets Opera) var startskuddet til et årligt gæstespil på Ope-

AARHUS SYMFONIORKESTER (Pressefoto)

DEN JYSKE OPERA (Pressefoto)

121

kunst og kultur

// klassisk og ny musik / CASES Århus Sinfonietta Århus Sinfonietta har fra starten i 1990 markeret sig med en lang række koncerter i Danmark som et af landets førende ensembler for samtidsmusik. I 2005 blev Århus Sinfonietta udnævnt af Kunststyrelsen til specialensemble for ny og klassisk musik. Sinfoniettaen har fra 16 til 20 musikere, hvilket åbner mulighed for et varieret musikalsk udtryk. Repertoiret består af en række unikke værker, som hver på deres måde er placeret mellem orkester- og kammermusik.

med sinfoniettagenren. Den danske komponist Niels Marthinsen har i samarbejde med Århus Sinfonietta udgivet bogen Forgrund og baggrund, som fortæller uddybende om musikken og sinfoniettaen.

Århus Musikskole

Århus Sinfonietta er støttet af Kunstrådet, Århus Kommune og Kulturhus Århus. Den gav i 2009 10 koncerter for et samlet publikum på ca. 2.600.

Århus Sinfonietta prioriterer original musik fra alle tider og steder i kunstnerisk kompromisløse fortolkninger. Fra 2008 har Århus Sinfonietta indledt en række samarbejdsprojekter rundt om i Danmark. Senest har orkestret medvirket på dette års SPOR Festival med en akustisk lydinstallation af den engelske komponist Christopher Fox. Det foregik på ARoS Kunstmuseum med rummet som en vigtig komponent. Orkestret deltager i festivaler og afholder koncerter.

(Århus Musikskole dækker Klassisk Musik såvel som Rytmisk musik)

Musikskolen arrangerer turnéer og samarbejder med andre kulturskoler og -institutioner. Desuden kan den unge elite (mellem 14 og 25 år) tage et Musikalsk Grundkursus (MGK) inden for 3 linjer: rytmisk, klassisk eller lydskaberlinjen.

Ensemblet har udgivet 9 cd’er og medvirket på 7, der dokumenterer nulevende danske komponisters arbejde

AARHUS SINFONIETTA

122

AARHUS SINFONIETTA

ÅRHUS MUSIKSKOLE (Foto Annette Damgaard)

Kunst og kultur

// klassisk og ny musik / Århus En anden del af Århus Musikskole er World Music Center, der er den første af sin art i Norden. Centeret arbejder tæt sammen med Århus Skoleforvaltning og Det Jyske Musikkonservatorium om at skabe positive kulturmøder, udvikle pædagogiske metoder til flerkulturel musik og koordinere udveksling af erfaringer og resultater nationalt og internationalt. Musikskolen samarbejder med udvalgte folkeskoler og SFO’er samt afholder workshops, kurser og koncerter i Danmark og udlandet. Antal elever: 3.000. Århus Musikskole afholdt i 2009 ca. 70 koncerter for et samlet publikum på 7.000.

ÅRHUS MUSIKSKOLE (Web)

OPERALAB - DEN JYSKE OPERA (Foto Anders Bach)

123

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS FESTIVALER OG EVENTS – ÅRHUS Som mange andre storbyer har Århus et væld af festivaler og events, der spænder fra det bredt appellerende til det specialiserede og nicheprægede. Alene de tilbagevendende festivaler tæller omkring 50. Festivaler skaber ofte intense, sammensatte oplevelser, men er også arrangementer og projekter, der fremmer kulturel mangfoldighed, inddrager borgerne og skaber netværk og ofte også samarbejde på tværs af kunstarter. Dermed er de en vigtig ressource for udviklingen af byens kulturliv, og de giver ’puls’ til byen. Der er en fast kerne af tilbagevendende festivaler i Århus, men derudover er der tale om en flygtig, omskiftelig og ofte vækstlagsbaseret genre med stor udskiftning. Denne rapport tegner derfor et øjebliksbillede af de festivaler, der eksisterer eller bliver afholdt i 2010, eller som er biennale og har fundet sted i 2009 med planer om gentagelse i 2011. Rapporten er bl.a. baseret på rapporten Festivaler og events i Århus – Det flygtiges mangfoldighed fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), der bl.a. bygger på 12 interviews og 2 fokusgruppeinterviews gennemført med nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget. Endvidere inddrages evalueringen af Århus Festuge i Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007) samt Sekretariatet for Aarhus 2017’s egen kulturinstitutionsanalyse. Baggrunden for Sekretariatets analyse er et spørgeskema udsendt til 20 væsentlige festivaler og events i Århus. Der er indkommet besvarelser fra 5: Pop Revo, Vild med ORD, Århus Festuge, Aarhus Filmfestival og Aarhus

124

Took It. Da disse fem festivaler er meget forskellige af såvel størrelse som funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af analysen.

AKTØRER OG AKTIVITETER Århus har flere tværgående og en del kulturhistoriske festivaler og events samt en række festivaler inden for de enkelte kunstarter. Her er især rytmisk musik godt repræsenteret med op mod 20 festivaler og events af vidt forskellig beskaffenhed. Blandt de kulturhistoriske festivaler og events indtager Vikingetræffet på Moesgård en særstatus. Det er Nordens største vikingetræf, der tiltrækker vikinger fra hele Europa og efterhånden er blevet en af Århus’ største folkebegivenheder med over 20.000 besøgende. Moesgård lægger også rammer til flere andre kulturhistoriske festivaler og events. Århus Festuge har siden 1965 været et vigtigt kulturelt forankringspunkt for byen – der, hvor byen træder i karakter, og hvor omverdenen fokuserer på Århus. Hvert år præsenterer Festugen et omfattende og mangfoldigt program, og målet er fortsat at være en af Nordeuropas største kunstog kulturfestivaler. I kraft af Festugens ”åben dør”-programpolitik, som den har haft gennem alle årene, deltager mange af byens kulturinstitutioner, og det er også her, vækstlaget kan boltre sig. I alt afvikles omkring 600 arrangementer i løbet af Festugen, hvoraf Festugen selv står som arrangør af de 100. Skønsmæssigt deltager over 50.000 mennesker i Århus Festuge – ofte i flere arrangementer. Der vælges et nyt tema for Festugen hvert år; temaet for 2010 var “Naboer” og vil i 2011 blive ”Skønne fejl … og andre lykketræf”. I sin evaluering fra 2007 skriver Kunstrådet, at Festugens særpræg er ”den komprimerede og massive manifestation, som finder sted overalt i byens rum såvel

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS inden- som udendørs. Intentionen om at forene det kvalificerede lokale med det kvalificerede internationale i forening med samarbejdsintensiteten skaber nogle helt særlige vilkår og udfordringer. Når disse vilkår og disse udfordringer løses ideelt, vil Festugen opleves som en meningsfuld og udfordrende helhed med en skarp profil og et fælles fokus omkring et givent tema” (s. 164). Festugen er meget ‘synlig’ og har fortsat en central rolle i profileringen af Århus som kulturby. Derfor er det af yderste vigtighed, at den formår at fastholde kunstnerisk sammenhæng, visioner og et højt ambitionsniveau, så den ikke taber renommé og kunstnerisk højde. Imidlertid har Festugen ifølge Kunstrådet ikke formået at indfri forventningerne, idet den kunstneriske profil de seneste festuger har været kendetegnet ved volumen og bredde – konsum i form af kunstnerisk kaloriefattige oplevelser – frem for kunstnerisk sammenhæng og kvalitet. Ligeledes ligger der ifølge Kunstrådet en stor udfordring for Festugen i vægtningen af den rent kommercielle del i forhold til den kunstneriske del, idet Århus Festuge som en kunstnerisk kraft gerne skal overdøve de kommercielle aspekter af Festugens gadeliv. Som Kunstrådet formulerer det, har Århus Festuge i de seneste år investeret mange ressourcer i at ruste sig til at manøvrere som slagskib i oplevelsesøkonomien, og det ser p.t. ud til, at Festugens lokale gennemslagskraft først og fremmest skal ses på baggrund af, at de mange forskellige lokale aktørers interesser tilsyneladende tilgodeses på tilfredsstillende vis – mens Festugen nationalt og internationalt er ved at miste status med hensyn til kunstnerisk indhold og profil. Også formidlingen af Festugen har ifølge Kunstrådet savnet kant og dybde. Som rådet anfører, er dét at kunne formidle sit indhold på en indsigtsfuld og ved-

kommende måde en af samtidskulturens væsentligste udfordringer – og en udfordring, Festugen bør være sig bevidst, hvis ikke den skal risikere at miste troværdighed og position som seriøs kulturformidler og -udvikler. Ifølge Kunstrådet består det altafgørende udviklingspotentiale og den største udfordring for Festugen i, at den skærper den kunstneriske profil, så fremtidens festuger fremstår mere som sammenhængende og gennemarbejdede kunstneriske oplevelser: ”Uden faglighed, dybde og kvalitet omkring indholdet og formidlingen af dette vil Festugen fremstå kunstnerisk utydelig og dermed få svært ved at opfylde sin rolle som kulturelt flagskib” (s. 164-165). Endelig kommenterer Kunstrådet, at Festugen generelt savner bud på andre sanselige og kunstneriske udtryk i det offentlige rum: lyd, lys og lugte, store gennemarbejdede gadeudsmykninger, installatoriske bearbejdninger af specifikke byrum. Rådet spørger, hvor de store udendørs åbninger fra 80’erne blev af, og hvor afløserne for disse – med en lignende og markant gennemslagskraft – findes? Festugen har altid været en meget omdiskuteret størrelse, og det understreger dens vigtighed, men også at den placerer sig lige midt i en genkommende kulturpolitisk debat om finkultur versus folkelighed. Set i relation til de kommende år og 2017 er det vigtigt, at der tænkes strategisk. Samtidig med, at der snakkes meget om Festugen, er der forbavsende lidt viden – og det kan undre, at der ikke er indarbejdet mere formelle evalueringer, hvor deltagende institutioner kan komme med deres bidrag. Der savnes desuden grundige publikumsundersøgelser og især undersøgelser af både Festugerelaterede overnatninger og den turistmæssige og mediemæssige betydning. Jens Nielsen anvender

Festugen som en af to større cases i sin bog Events i den danske oplevelsesøkonomi (2008) og konstaterer, at en undersøgelse i 2005 pegede på, at Festugen kun har yderst begrænset betydning uden for Århus. En oplagt forhindring i Festugens strategiske udvikling er, at der udadtil kun planlægges et år ad gangen, og det forhindrer temaerne i at manifestere sig mere tydeligt og med større vægt. Med enkelte undtagelser er festivalerne kommet til i de sidste 20 år, og det er markant, at der, ligesom i 80’erne, nu igen i de sidste 10 år er kommet en bølge af initiativer, der afspejler en ny generation af kulturaktivister og iværksættere med et sociokulturelt snarere end fagligt udgangspunkt. Det er i høj grad via projekter og festivaler, at kultursektoren opsluger nye impulser, og det er her, unge initiativer kan få lov til at boltre sig. På den måde har festivaler en afgørende betydning for en bys vækstlag, men de er også vigtige i kraft af den konstante udfordring, de giver den etablerede kunstog kultursektor. Der er på én gang tale om talentudvikling, udvikling i selve iværksættermiljøet og udvikling af publikum, og derfor er festivalgenren et kernepunkt i en fremadrettet og åben kulturpolitik. Det er tale om fornyelse, som giver en tidsmæssig opdatering af kunstnerisk produktion, men samtidig om en udvidelse af kulturlivet. En tværgående begivenhed med mange af disse elementer – om end i en noget anden målestok – er éndagseventen Mejlgade for Mangfoldighed, lanceret i 2006 af Frontløberne. Gadefestivalen præsenterer musikere og dj’s, dans, billedkunst m.v. for op mod 7.000 deltagere og lægger op til, at alle, institutioner såvel som borgere, kan involvere sig. Ønsket er at fremme kulturel

125

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS mangfoldighed og skabe netværk mellem kulturelle aktører i Århus. Eventen har nu konsolideret sig som en vigtig spiller i Århus’ kulturliv, og dens succes blev brugt i valgkampen op mod byrådsvalget 2009. Mejlgade for Mangfoldighed rummer et stort tværfagligt samarbejde mellem uddannelser, erhvervsliv og kulturliv, bl.a. i kraft af, at mange tiltag – som hjemmeside, gadepynt etc. – bliver lavet som projekter på uddannelsesinstitutionerne. Under KulturNat Århus finder mange kulturelle aktiviteter sted på samme aften i byen. KulturNatten inkluderer et væld af små som store aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i Århus og give byen en markant kulturel profil. Fokus er på nytænkning og alternative oplevelser med udgangspunkt i forskellige tværfaglige møder, f.eks. mellem erhvervsliv og kultur, byhistorie og samtidskunst eller forskning og børnekultur. En af de senest tilkomne og perspektivrige festivaler i Århus er Smag på Kunsten, en biennal, nordisk madkunstfestival, som blev afholdt for første gang i 2007 på ARoS, og som forbinder kunstens verden med madkunst på en begavet måde. Ud over de tværgående festivaler har Århus også en række festivaler og events inden for de enkelte kunstarter, som dog også ofte har et tværfagligt aspekt. Nævnes kan bl.a. Aarhus Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, ILT, der er Århus’ nye inter-nationale festival for teater, dans og performance med mulighed for at blive en vigtig brik i byens internationale profil, og de litterære begivenheder Vild med ORD og Verbale Pupiller. Her er der oplagte udviklingsmuligheder i de kommende år – og udfordringer.

126

Tydeligst markerer den rytmiske musik sig dog med en lang række festivaler og events. Aarhus Jazz Festival er central for byens jazzliv og rummer et programmæssigt udviklingspotentiale, da den har god publikumsopbakning og en decentraliseret struktur. Ligesom en anden århusiansk nøglebegivenhed, Festugen, synes festivalen at have behov for at skærpe sin kunstneriske profil, så den ikke udvander sit brand og mister status. SPOT Festival har en særstatus i det rytmiske miljø. Den bliver arrangeret af ROSA (Dansk Rock Samråd) og er en vigtig branche- og netværksplatform, der har placeret Århus centralt i den rytmiske musiks udvikling – ligesom den nyder international bevågenhed. Under SPOT, der foregår på scener i og omkring Musikhuset Aarhus, transformeres byrummet i Århus kreativt, og en mængde spontane tværgående arrangementer løber af stablen. Også Oppenheimers Eftermiddag fremmer ny, dansk kvalitetsmusik ved at formidle den direkte kontakt mellem danske upcoming bands og musikbranchen, idet der til arrangementet inviteres bookere, pladeselskaber, managers, musikpresse m.fl. 6 bands udvælges hvert år blandt ca. 200 ansøgere. For publikum gøres eventen til en tværæstetisk oplevelse, da der præsenteres forskellige kulturelle indslag mellem de optrædende bands. Det Jyske Musikkonservatorium afholder hvert år endagseventen RAMA, hvor studerende og lærere fra konservatoriet optræder som komponister, sangskrivere, solister, bandmedlemmer og orkestermusikere inden for enhver tænkelig genre.

Derudover er der en række mere specialiserede musikfestivaler og -events: hiphop- og rapfestivalen Aarhus Took It; Danmarks Grimmeste Festival med upcoming bands og den eksperimenterende undergrund; og RECession Festival, der præsenterer industrial, electronica, metal og eksperimenterende musik. Metal er også kernen i Royal Metal Fest, mens SPOR, arvtageren efter den navnkundige NUMUS Festival (1978-2002), præsenterer nyskabende kunstnere inden for kompositionsmusik og lydkunst og dermed placerer sig et sted i feltet mellem den rytmiske og den nye musik. SPORs base i Århus bygger på en lang tradition, idet Århus gennem tiderne har fremstået som en fremsynet og visionær platform for den nyeste lydog tonekunst. Af andre unge aktører og tiltag kan nævnes kunstnernetværket I DO ART, foreningen Ska’ vi lege, præsentationseventen Pecha Kucha Night og klubkoncepter som MISK MASK, Who’s The Pussy Now, Klub Stuka og Club Dish. Alle er netværksorienterede, drevet af frivillige fra byens vækstlag og har samme agenda: at samle de unge kreative og innovative kræfter i byen, skabe rum for udveksling og udvikling blandt deltagerne og afholde events af forskellig karakter. Der er ingen deciderede uddannelser inden for festivaler og events, men den tværfaglige og oplevelsesorienterede tilgang, man ofte finder inden for festivalgenren, dyrkes i høj grad hos Kaospiloterne og Frontløberne. Også universitetsuddannelser som Oplevelsesøkonomi og Æstetik & Kultur tiltrækker, udklækker og opmuntrer unge med kulturel iværksætterånd. Kaster vi et samlet blik på aktører og aktiviteter inden for festivaler og events, er det karakteristisk, at der findes en dominerede festival, nemlig Århus Festuge,

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS og en yderst robust og velrenommeret rockplatform/festival, SPOT, som begge har særstatus og en god og robust økonomi. Samtidig er der en tæt underskov af mindre, ofte nicheprægede projekter og festivaler, som er vidt forskellige, men har det til fælles, at de generelt er underudviklede – både i forhold til det potentiale, de hver især rummer, i forhold til opmærksomheden i offentligheden og i forhold til deres organisering og økonomi. Langt de fleste drives af ildsjæle og netværk, og mens det på den ene side understreger, at Århus rummer mange energiske iværksættere, afspejler det på den anden side også, at byen ikke bakker tilstrækkeligt op om disse og dermed fastholder mange festivaler i et limbo. Det er dog ikke alene et Århus-fænomen. Samtidig er det tydeligt, at antallet af initiativer fortsat stiger, og det afspejler i høj grad den positive energi og den mangfoldighed, byen rummer. Her er én af de oplagte muligheder for at skabe en langt mere sammenhængende politik og indsats, idet relativt små investeringer vil kunne sikre store kvalitative og kvantitative resultater.

”Mejlgade er centralnerven i hele det her projekt, fordi det er den ældste gade i Århus. Hvis vi kan gå ind og rykke ved rygraden af Århus, så kan hele kroppen forhåbentlig følge med.” (Esben Weile Kjær og Rune Finseth, Mejlgade for Mangfoldighed) ”Det er ret svært at have én strategi og tænke langsigtet. Det kommer meget an på, hvilke folk der er der, og om de har travlt med deres eksamensperioder, og hvad de synes er sjovt. Det kan også være en af de store udfordringer […]. Vi kunne selvfølgelig godt bruge nogle flere erfaringer, men omvendt synes jeg også, det har været ret fedt, at folk bliver kastet ud i det og skal prøve at klare det selv. Der kommer nogle ret kreative løsninger ud af det tit.” (Thor Rigtrup Larsen, Ska’ vi lege) ”Der er jo en intimitet i Århus, som der ikke er i København […], og noget, der er unikt, tror jeg, er netop det der med, at folk faktisk samarbejder på kryds og tværs. Det er noget, jeg har snakket med spillestedsfolkene [i København] om: De er ret fascinerede over, hvor godt spillestederne i Århus snakker sammen.” (Alexander Christian Nitze, MISK MASK) ”Jeg kan rigtig godt lide at lave ting i Århus, for der føler jeg, at jeg kan gøre en forskel, og jeg føler, at det bliver værdsat. […] Der er en stolthed over at komme fra byen, og der er nogle fantastiske miljøer nede i Mejlgade f.eks. […] og det er i Århus, at jeg har følelserne med i det.” (Alexander Christian Nitze, MISK MASK)

127

128

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS PUBLIKUM OG FORMIDLING Med sin brede vifte af festivaler har Århus noget for enhver smag, og mange af byens festivaler, også de mere nicheprægede, er særdeles velbesøgte. Med hensyn til formidlingen vurderer samtlige festivaler og events, der har deltaget i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, at eget websted er uundværlig for deres formidling (gns. 5), skarpt forfulgt af e-mails og nyhedsbreve og mund til mund (gns. 4,8). Men også et ’gammeldags’ medie som plakater vurderes til fortsat at være betydningsfuldt, formentlig fordi det skaber en umiddelbar opmærksomhed om begivenheden i bybilledet. I den anden ende af skalaen må man endnu engang konstatere, at kommunens website vurderes særdeles lavt (gns. 1,2). Hvis kommunen ønsker at indgå aktivt i formidlingen af byens festivaler og events, kun-ne man måske begynde her. Når det kommer til lokale, regionale og nationale medier, er billedet det samme som inden for flere af de andre kunstarter, nemlig at institutionerne vurderer lokale medier til at have størst betydning, efterfulgt af de nationale, mens de regionale medier tillægges noget mindre betydning. I tråd hermed svarer selv en stor og ’tydelig’ aktør som Festugen i kulturinstitutionsanalysen, at det er svært at nå det regionale publikum. Her kan man altså igen notere en manglende udveksling på tværs af regionen. At Århus Festuge også angiver, at det er svært at nå det internationale publikum, er måske ikke så mærkeligt, selvom det understreger opgavens alvor. Som Kunstrådet anfører, bliver publikum mere og mere kræsent, fordi tilgængeligheden til store internationale kunstneriske

oplevelser overalt i verden øges i takt med den stigende internationalisering. Der skal således noget helt særligt til, før folk vil bevæge sig til Århus. Festugen vurderer derudover, at det er vanskeligt at nå de unge/studerende, hvilket Kunstrådet i sin evalueringsrapport fra 2007 mener skal imødegås ved, at denne gruppe udfordres med virkelig kunstnerisk kvalificerede tilbud, der vækker deres interesse for Festugen. En anden nærliggende forklaring på de unges og studerendes manglende engagement i Festugen kunne dog være, at det er for dyrt for denne gruppe at komme ind til de højtprofilerede arrangementer, og at der dermed sker en yderligere polarisering mellem folkefesten (populært sagt øldrikning ved åen) og den kunstnerisk kvalificerede festival.

og byens vækstlag frodigt, og at byen ikke blot er god til at formidle upcoming musik, men også er i stand til at opfostre og formidle talenter inden for mange andre områder og brancher.

Mange af de nye aktører inden for festivaler og eventsområdet – som I DO ART, Ska’ vi lege og Pecha Kucha – gør i høj grad brug af ny teknologi og nye medier, og internettets virale strategier er en vigtig ressource i deres formidlingsstrategi. Særligt er sociale netværk som Facebook med til at udbrede kendskabet til de events, der finder sted. For I DO ARTs vedkommende ses dette f.eks. i, at Facebookgruppen ”I DO ART studios” kun fire dage efter oprettelsen havde fået over 800 medlemmer. Hvad angår formidling af byens kunstneriske aktører kunne man med fordel udnytte det vindue, en festival som SPOT udgør, til at sætte fokus på talenter også inden for andre kunstarter: f.eks. SPOT on Art, SPOT on Architecture, SPOT on Skaters, SPOT on Design. I den forbindelse kunne der tilbydes rum, scener, udstillingssteder m.v. i byen til de kreative sjæle, der brænder for at formidle deres idéer og visioner ud til hele verden. En sådan satsning ville understrege – også over for tilrejsende fra nær og fjern – at Århus er mangefacetteret

”Vi prøvede at skabe det lidt mere hjemligt og give et tilhørsforhold til publikum, og det der med, at man har en Facebookprofil, hvor folk kan skrive til én […] være lidt i kontakt med sit publikum […] det lader til at fungere.” (Alexander Christian Nitze, MISK MASK)

129

ÅRHUS FESTUGE (Foto Anna Nathalie Aïssa)

ÅRHUS FESTUGE

130

STORE SKOV PÅ STORE TORV ( Aarhus Festuge : Foto Schønherr)

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS NETVÆRK

RAMMER OG RESSOURCER

Af Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse fremgår det, at institutionerne tillægger de lokale og de nationale netværk størst værdi, de internationale netværk middel værdi og de regionale netværk ringe værdi. Der kan med fordel sættes ind her, såfremt man ønsker at fremme det regionale samarbejde i forbindelse med Kulturbysatsningen.

Kun Århus Festuge og SPOT Festival får fast driftsstøtte fra Århus Kommune (hhv. 7,45 mio. og 516.000 kr. i 2010). Festugen modtager også årlig statsstøtte på 1.365.000 mio. kr. og har derudover en lang række private sponsorer, ligesom i øvrigt SPOT. Statens Kunstråds Musikudvalg yder bl.a. støtte til SPOT (1.850.000 kr. i 2010), Aarhus Jazz Festival (300.000 kr.), Aarhus Took It (250.000 kr.) og SPOR (225.000 kr.). En række af de øvrige festivaler støttes fra bl.a. Århus Kommunes Kulturarrangementspulje og Kulturudviklingspulje, andre blot af fonde, private sponsorer m.m. Mange festivaler drives dog udelukkende på basis af de mange frivillige, der engagerer sig. Det skønnes, at over 10.000 – fortrinsvis unge – er involverede i at drive byens mange festivaler og events.

Århus Festuge har et udstrakt lokalt, nationalt og internationalt netværk og indgår i dialogmøder samt kontinuerlige formelle og uformelle møder. Internationalt plejer Festugen sit faglige netværk via deltagelse i konferencer og i andre festivaler og showcases rundt om i verden. Kunstrådet understreger Festugens betydning for byen: ”Festugen er sensommerens centrale begivenhed i Århus. Festugen skal styrke samarbejdet på tværs af kulturlivet i Århus samt brede festivalen ud over hele byen. Derfor samarbejder byens kulturinstitutioner omkring produktion og afvikling af det kunstneriske indhold, ligesom der samarbejde med kommune, erhvervsliv, idrætsforeninger, skolevæsen og interesseorganisationer omkring events og branding. Festugen er en institution med forbindelser og samabejder lokalt, nationalt og internationalt. Den store bredde i kunstog kulturudbuddet gør som beskrevet netværket mangfoldigt og stort. Festugens store styrke som lokal aktør i det kulturelle landskab er dens udadvendthed. Med udgangspunkt i de mange samarbejder med andre aktører skabes også grundlaget for synergi og udvikling” (Kunstrådet, s. 166).

duktet GHOST Cider i Festugen 2010. Her præsenteredes store danske og udenlandske popnavne på og uden for natklubben SPEKTRUM i den gamle Storebæltsfærge på Honnørkajen, der for nylig er lukket.

Et tiltag som Blue Days (afholdt første og foreløbig eneste gang i 2009) viser, at kulturlivet sagtens kan drage nytte af en festival, selvom den har et kommercielt formål – i dette tilfælde at promovere Royal Unibrew som ”musikkens øl” i Århus. Med sit mere populærkulturelle fokus og henvendelse til et bredt segment bidrager festivalen til byens varierede udbud af festivaler og events, og det har ingen betydning for oplevelsen, at Blue Days er et branding-/promotiontiltag, eller at det ikke er de gængse incitamenter – at arrangøren f.eks. lever og ånder for rockmusik – der ligger til baggrund for skabelsen af festivalen. På et overordnet plan demonstrerer festivalen fordele ved større samarbejde med erhvervslivet. Den seneste branding-/promotionfestival GHOST Festival – Danmarks største ”klub-festival” – blev på samme måde præsenteret af det lokale firma bag pro-

131

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS FESTUGEN Århus Festuge er en uhyre central og markant lokal partner, eftersom mange kulturelle producenter hvert år investerer tid, penge og kræfter i den, ligesom Festugen er attraktiv for kulturlivet, fordi den bidrager med midler og markedsføring.

normalt dikterer. Hvordan får nydanskerne i Århus f.eks. et medejerskabsforhold til Århus Festuge?” (169). Her er flere af de andre festivaler på forkant, bl.a. Moesgårds mange arrangementer, Danmarks Grimmeste Festival i Brabrand og Aarhus Took It, der bl.a. har et samarbejde med rapskolen i Gellerup.

Økonomisk bakker Festugen op om lokale institutioner og kunstnere via et puljebeløb, som kan ansøges hos den; beløbet varierer meget fra år til år (fra ½ mio. til 2 mio. kr.). Festugen nyder stor lokal politisk bevågenhed og opbakning, hvilket bidrager til at fastholde institutionen i ”flagskibspositionen”. Som Kunstrådet anfører, kan det, at Festugen er placeret i Borgmesterens afdeling – og har fem politikere i bestyrelsen med borgmesteren som født bestyrelsesformand – være en stor hjælp, når der skal etableres samarbejder og skaffes tilladelser i forbindelse med afviklinger af festugeaktiviteter på offentlige steder rundt omkring i byen. At politikerne har stor direkte indflydelse, kan dog ifølge rådet også være en svaghed, som gør institutionen følsom for politisk pres – og som kan forhindre den kunstneriske ledelse i at træde i karakter og dreje institutionens loyalitet over mod det politiske niveau frem for mod Festugens egne mål og ambitioner. I sin evaluering anbefaler Kunstrådet desuden en decentralisering af Festugen, hvis den virkelig vil og skal være for alle: Festugen burde geografisk ”forgrene sig mere ud i byens forskellige forstæder og således lægge op til, at mennesker flytter sig rundt til begivenheder på tværs af de bevægelsesmønstre, som hverdagslivet

132

ÅRHUS FESTUGE

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS VÆKSTLAGET OG KOMMUNEN En del af aktørerne i vækstlaget er glade for deres samarbejde med Århus Kommune, men flere peger på visse problemer i samarbejdet. Trods de samme visioner og den samme interesse for byen opererer Århus Kommune og kulturaktørerne i vækstlaget på to forskellige niveauer: Kulturaktørerne er præget af en ’open source’tilgang, der bygger på vidensdeling og netværk, og de arbejder med nye tiltag fra time til time; kommunen har faste strukturer og lange processer. Sammenstødet mellem de væsensforskellige tilgange kan dræbe motivationen i det unge vækstlag. De frivillige kulturaktører synes eksempelvis alle at være bevidste om, at der er midler at søge, når de skal gennemføre deres events, men langt de fleste er også enige om, at midlerne er svært tilgængelige. Det pointeres, at der er brug for fladere strukturer, som de frivillige aktører kan overskue, og som ikke tager fokus fra de konkrete projekter og dræber motivationen. Dette gør sig ikke blot gældende i økonomiske forhold, men også hvad angår tilladelser i forbindelse med events, hvor flere aktører oplever omfattende restriktioner. Det må ses som en positiv udvikling, at aktørerne inddrager private sponsorer, idet der hermed skabes en større sammenhæng mellem kultur og erhvervsliv i det generelle bybillede. Hvis midlerne udelukkende skaffes herigennem, får det imidlertid den konsekvens, at kommunen ikke i nær så høj grad får indblik i de projekter, som gennemføres i byen. Dermed mister man væsentlige informationer og erfaringer, som bliver inden for den enkelte forening og ikke gavner det samlede kulturliv. Man må derfor fra byens officielle side turde tage flere chancer, satse på en folkelig kreativitet og have tillid til,

at disse frivillige kræfter handler i byens bedste interesse, og at deres løsere netværksstrategier formår at skabe sammenhæng på tværs af organisationstyper og størrelser. Løsningen på den økonomiske side af sagen kunne være noget i stil med kommunens ”elektroniske million”, som kunstnere og aktører fra primært den elektroniske scene kan søge: Pointen er, at pengene allerede er sat af, så der ikke kræves en lang ansøgningsproces. Et udvalg, der administrerer en sådan ’åben pulje’, kan fungere som et mellemled mellem kommunen og kulturaktørerne, der kan afkorte processen og give kulturaktørerne større mulighed for udvikling af tiltag til byens kulturliv – og dermed skabe mangfoldighed i byens kulturtilbud. Kulturelle arrangementer kræver ikke blot økonomiske midler, men også indsigt i, hvilke påbud og restriktioner der gør sig gældende, når f.eks. en festival afholdes: information og erfaring, der findes rundt om i kulturmiljøet. Mellem ildsjælene og de etablerede aktører, som allerede kender hinanden, findes et uofficielt netværk og samarbejde, men som ny kulturaktør kan det være svært at finde vej. For at værne om de allerede etablerede kulturaktører og samtidig tiltrække nye kunne kommunen samle et netværk af erfarne aktører og nøglepersoner, som kan dele ud af deres erfaringer til glæde for andre. På denne måde kan Århus Kommune være katalysator for erfaringsdannelsen, så Århus som by optimerer sine kulturelle ressourcer. Aktørerne foreslår en samlet informationsinstans, et sted, hvor ildsjælene kunne mødes og lade sig inspirere og samtidig få råd, støtte og vejledning, gerne kombineret med en ’træffetid’ for de myndigheder, der er relevante mht. diverse tilladelser i forbindelse med kulturarrangementer.

Festivaler i Århus er dybt afhængige af frivillig arbejdskraft; en festival som Danmarks Grimmeste Festival har f.eks. en stab på over 250 frivillige. Netop den store mængde frivillig arbejdskraft, der faktisk findes i byen, ikke mindst i kraft af de mange uddannelsesinstitutioner og den store opbakning fra de studerende, er en af de faktorer, der gør den århusianske kulturscene så frodig. For Århus betyder det, at det er muligt at realisere langt flere projekter, end det ’burde’ være. Ulempen ved den frivillige arbejdskraft kan være manglende erfaringsopbyggelse pga. stor udskiftning; dette kan dog i nogen grad imødegås af den foreslåede informationsinstans. Endelig ønsker vækstlaget et sted, som kan danne ramme for de frivillige kulturaktørers projekter og tiltag – hvor de arrangementer, der er for små og ikke pengestærke nok til de eksisterende kulturhuse i byen kan afvikles. En fleksibel ramme, hvor aktørerne kan afvikle og afprøve ideer. Dette kunne samtidig have den fordel, at de penge, som kommunen giver ud via kulturarrangementspuljen, puljen for elektronisk musik eller den elektroniske million, ville kunne bruges mere effektivt – til indhold frem for rammer – bl.a. fordi aktørerne ikke hver gang ville skulle leje lydanlæg, udstyr og lokaler.

133

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS

”Det er udfordringen at finde ud af, hvad det er for puljer, og hvordan man kan bruge dem.” (Henning Winther, Aarhus Took It) ”Vi er jo på en eller anden måde selvlærte i vores egen festival. Vi har jo bare gjort, hvad vi et eller andet sted synes, der skal gøres, og så har vi fundet ud af, at det der, det er helt langt væk, så det skal vi altså gøre bedre næste år. F.eks. med sådan noget som brandtilsynet og politiet, der har vi ikke spurgt os til råds. De første par år vidste vi jo ikke, hvilke tilladelser vi skulle have.” (Theis Smedegaard, Danmarks Grimmeste Festival)

134

FREMTIDSPERSPEKTIVER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

I Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er institutionerne blevet spurgt, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år. De festivaler, der har svaret, tillægger internationalt samarbejde størst relevans (gns. 4,6), hvilket giver god mening, da mange af Århus’ festivaler har en international profil, der formentlig vil kunne fremmes yderligere gennem forskellige samarbejder. Også kulturerhvervssamarbejde tillægges stor relevans (gns. 4,2), hvilket givetvis afspejler festivalernes virkelighed, hvor de i høj grad er afhængige af private sponsorer. Endelig vurderes samarbejder omkring publikumsstrategier som relevante (gns. 3,8). Til gengæld er det næppe overraskende, at festivalerne i meget ringe grad ønsker at indgå i samarbejder omkring kulturarv (gns. 1,2), mens det nok kan mane til eftertanke i et kulturhovedstadsperspektiv, at heller ikke miljø, klima og bæredygtighed vurderes at have den store relevans for festivalerne (gns. 2,2).

Ser man på festivaler som en samlet ’klynge’ af kulturvirksomheder, der har mange fælles interesser og berøringsflader, peger meget på, at der savnes en kulturpolitisk stillingtagen. Det er vigtigt, at festivalerne ses både som aktører inden for de enkelte fagområder (såsom rytmisk musik, teater m.m.), hvor de ofte har vigtige funktioner, og samtidig som yderst synlige projekter, hvor Århus har mulighed for at markere sig som en by med både profil, indhold og kant. Festivalerne er med til at understrege variationen i kulturudbuddet og er ikke, som det er tilfældet mange andre steder, mainstreamfestivalbegivenheder. En fremadrettet politik for festivalområdet vil kunne understøtte de enkelte organisationer gennem vidensudvikling og rådgivning. Samtidig kunne man evt. stille fælles faciliteter til rådighed, såsom kontorer, arbejdspladser og mødefaciliteter. Der er i miljøet en efterspørgsel efter en fælles ’projektplatform’ for at fremme en større professionalisering uden at kvæle den individuelle foretagsomhed, der udvises. Dette projektkontor vil ligeledes kunne fungere som base for bl.a. koordinering af ansøgninger om tilladelser, støtte m.m. En samlet ”festivaler og events-politik” burde have en tidshorisont på 4-5 år og kunne indgå som et kerneelement i 2017-programudviklingen med start i 2013.

Kunst og kultur

// festivaler og events / ÅRHUS >> SPOT-modellen kunne overvejes som et koncept for andre kreative sektorer.

“

>> Der er mulighed for, at flere eksisterende festivaler kunne påtage sig en ’national’ rolle, og her kunne kommunen og regionen spille en større rolle. Frem for at samle festivaler i én periode, hvor der i forvejen er tilstrækkelig kritisk masse, anbefales det, at man placerer festivaler strategisk over hele året i forhold til festivalernes naturlige kontekst m.m. >> Der er festivaler, der burde samarbejde i højere grad – f.eks. inden for film og medier og inden for litteratur, og her er det vigtigt, at man spiller åbent med arrangørerne om samarbejde, uden at det ender med unødvendig centralisering. Der har i denne forbindelse været tale om en fælles festivalplatform/-netværk, hvilket synes at være et oplagt initiativ, men samtidig behøver det ikke ende med en tidsmæssig/organisatorisk sammensmeltning. Et sådant netværk kunne etableres allerede i 2011 eller 2012, og her vil det være vigtigt, at erfarne spillere også deltager i udviklingen. >> Man vil evt. kunne støtte samarbejde med internationale partnere, f.eks. gennem en særlig pulje til internationale gæster samt rejsestipendier m.m. >> Der ønskes øget information om puljer, om mulighed for at anvende lokaler eller byens rum og en særlig pulje til by-events og festivaler, som evt. kunne tiltrække 50 % støtte fra erhvervslivet.

”Gå ind og boost de gode idéer. Værn om iværksætterne og påskøn dem tidligt nok.” (Michael Callesen, projektleder på SPOT) ”Der findes mange måder at skabe nye og spændende oplevelser i byrummene på, men det koster og kræver et stærkere fokus hos alle. Her er udfordringen at få det lokale erhvervsliv og Visit Århus m.fl. til at interessere sig for, at en seriøs gennemkunstnerisk Festuge kan være en reklamesøjle for hele byen. Har byen og Århus Festuge mod til at investere i en stærk kunstnerisk profil og til at invitere professionelle, dygtige og visionære kunstnere ind med deres tanker og ideer?” (Kunstrådet, 2007)

135

DANMARKS GRIMMESTE FESTIVAL

AARHUS JAZZFESTIVAL (Foto Hreinn Gudlaugsson)

KULTURNAT ÅRHUS (Foto AFA)

136

KULTURNAT ÅRHUS (Foto AFA)

tværgående Pecha Kucha Night www.pecha-kucha.org

tværgående Århus Festuge www.aarhusfestuge.dk

A Night in Paradise www.paradisbio.dk

Kapsejlads www.kapsejladsen.dk

KulturNat Århus www.kulturnataarhus.dk

Mejlgade for Mangfoldighed http:// mejlgadeformangfoldighed. dk Verdensbilleder www.aarhus-city.dk

En anset kunstog kulturfestival (siden 1965) for dans, teater, udstillinger, klassisk og rytmisk musik, opera, børnekultur, sport og underholdning. Samlet over 50.000 publikummer. (Festugen holdes sidste uge i august – første uge i september) Gratis kulturevent (etableret 2009). Biografen Øst for Paradis åbner dørene for en blandet kulturbegivenhed med musik, open air stumfilm, poesi og meget mere. Kapsejlads på Universitetssøerne og kulturbegivenhed for 12.000 publikummer (2009), primært studerende på AU. (Kapsejlads holdes sidst i april som afslutning på studieåret) KulturNat Århus (etableret 1997) inkluderer et væld af små som store aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i Århus og give byen en markant kulturel profil. Fokus er på nytænkning og alternative oplevelser med udgangspunkt i tværfaglige møder, f.eks. mellem erhvervsliv og kultur, byhistorie og samtidskunst eller forskning og børnekultur. En stor, kreativ gadefest (etableret 2005) med musik, kunst, teater m.v. med det formål at udvikle og agere platform for det kulturelle vækstlag i Århus. 7.000 deltagere i 2009. Initiativ fra Århus City Forening, der kombinerer midnatsåbent i butikkerne med musik, fest og underholdning.

Verdensomspændende koncept (i Århus siden 2009), hvor deltagerne - typisk iværksættere, designere, arkitekter, kunstnere eller musikere – på 20 x 20 sekunder præsenterer deres projekter, ideer, tanker og produkter ca. 4 gange om året.

KULTURHISTORIE Vikingetræf www.moesmus.dk/

Aarhus Middelaldermarked http://aamm.dk/

KULTURHISTORIE Classic Race Aarhus www.craa.dk

Kunsthåndværk i Centrum www.kic-aarhus.dk

Moesgård Vikingesmedetræf www.moesmus.dk/

Moesgård Fortællefestival www.moesmus.dk/

Pilefestival www.moesmus.dk/

Smag på Kunsten www.smagpaakunsten.dk

Nonprofit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken i Århus og til udvikling af grøn teknologi. CRAA køres rundt om Mindeparken i Århus. Mere end 12.000 tilskuere i 2010. Danmarks største censurerede marked for kunsthåndværk med deltagelse af danske og internationale kunstnere. Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden og publikum stævne på pladsen ved vikingehusene på Moesgård Museum. Festival med omkring 30 af de bedste fortællere fra Østjylland samt en række særligt inviterede fortællere, som lader sig inspirere af festivalens tema, der som regel er knyttet til museets aktuelle særudstilling. Ca. 300 besøgende i 2010. Hvert år i den tredje hele weekend i august afholdes Pilefestival på Moesgård Museum, der sætter fokus på pilehåndværket som en levende tradition. Nordisk madkunstfestival, hvor gastronomi, forskellige kunstarter, gode råvarer, passion og ildsjæle tilsammen skaber nye kreationer inden for hvert deres område. Afholdt første gang på ARoS i 2007. Festivalen afholdes som biennale.

Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er Nordens største og en af Århus’ største folkebegivenheder med over 20.000 publikummer. Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etableret 2007) på Tangkrogen.

rytmisk musik Danmarks Grimmeste Festival www.grimfest.dk Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag www.storfredag.dk Elektronisk Jazzjuice www.snyk.dk/nyheder/ elektronisk-jazzjuice Emergenza www.emergenza-festival. dk

Ghost Festival www.ghostfestival.dk

Melodica Festival – Aarhus www.melodicafestival.org

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsenterer upcoming bands, den dunkle undergrund og eksperimenterende musikere. 2.500 gæster i 2010. Sports- og fredagsbarsevent for alle videregående uddannelser i Århus og under Århus Universitet.

Jazzfestival (etableret 2004) for et hav af stilarter: japansk improvisitationsmusik, bløde folkemelodier, skæv og syret freejazz m.v. Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musik festival for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence med over 100 udvalgte bands. De indledende runder + semifinalen for Vestdanmark afvikles i Århus. Nyetableret festival med ’toppen af poppen’ på og uden for natklubben SPEKTRUM i den gamle Storebæltsfærge på Honnørkajen – præsenteret af produktet GHOST Cider. (SPEKTRUM lukkede i efteråret 2010) Todages festival, hvor et internationalt singer-songwriter community møder lokale musikere.

137

rytmisk musik rytmisk musik Newbees Festival www.myspace.com/ newbeesfestival

NorthSide Festival http://northsidedk. squarespace.com Oppenheimers Eftermiddag www.oppenheimer.dk Pop Revo www.poprevo.dk RAMA www.musikkons.dk

RECession Festivalen www.recession.dk Royal Metal Fest http://metalroyale.dk/ festival SPOT www.spotfestival.dk

Tubescream Festival www.tubescream.dk

138

Aarhus Jazz Festival Festivalen (etableret 2008) præsenteres i et samarbejde mellem Studenterhus Århus og Danske Bank og byder over tre dage på én scene på nogle af de bedste danske talenter. Nyetableret endags musikfestival i Tangkrogen med større, veletablerede navne.

Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter for musikbranchen. Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den legesyge indiescene. Årligt 2-300 gæster. Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservatorium og er en 12 timers musikmaraton med op mod 40 koncerter inden for alle tænkelige genrer med studerende og lærere fra konservatoriet. Festival (etableret 2000) med fokus på nichemusik inden for genrer som rock, metal, elektronisk og hiphop. Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal, industrial, grindcore, klassisk heavy og rock’n’roll. Musikfestival (etableret 1995) arrangeret af ROSA med fokus på nye musikalske trends; regnes i dag for det væsentligste udstillingsvindue for moderne nordisk rockmusik. 152 koncerter, 4.500 publikummer og 1.100 branchefolk i 2010. Festival med fokus på nye indierock-bands samt elektroniske upcoming artister, primært fra Århusområdet.

www.jazzfest.dk

Aarhus Took It http://aarhustookit.dk

Aarhus Vocal Festival http://aavf.dk/joomla/

Festivalen blev etableret 1989 og byder på et varieret udbud af små og store jazzbands og orkestergrupper inden for alle jazzens genrer. Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, caféer, torve etc. Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall; ud over koncerterne er der dokumentarfilm, workshops og paneldiskussioner. 1.300 gæster årligt. Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella og den 3. vokalfestival i Århus (de forrige var i 2006 og 2009).

klassisk / Ny Musik Bang & Olufsen PianoRAMACompetition http://pianorama.net. dynamicweb.dk CRUSH http://www.aut.dk

Ny international klaverkonkurrence i Musikhuset Aarhus for unge pianister.

Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus Unge Tonekunstnere.

klassisk / Ny Musik SPOR www.spor-festival.dk

Den Danske Strygerkonkurrence www. dendanskestrygerkonkurrence.dk

International Guitar Festival Aarhus www.aarhusguitarfestival.dk

Nordisk Kor- og Kultur¬festival www.nkkf.dk

Konkurrence for talentfulde, unge strygere under 30 år. Aarhus Symfoniorkester er i 2010 for første gang vært for finalekoncerten. Festival for klassisk guitar (grundlagt 2001) på Helsingør Theater i Den Gamle By; har haft besøg af guitarister og guitarensembler fra hele kloden. Siden 1971 er der hvert 3. år afholdt en nordisk festival med klassisk kormusik (Nordklang) på skift i de nordiske lande; i 2010 er det Århus’ tur. Med forventet deltagelse af 1.500 børn, unge og voksne bliver det den største danske korfestival af sin art til dato.

Festival (etableret 2005) for nutidig lydog tonekunst. Vil vise, tematisere, aktualisere og formidle national og international lydog tonekunst af høj kvalitet for et dansk og internationalt publikum og derigennem fremme udveksling, inspiration og udvikling af den danske samtidsmusik.

Aarhus Sommerfestival

Festival (etableret 1999) for kammermusik og romantisk musik bestående af seks koncerter fordelt på tre uger for musikere med større eller mindre tilknytning til Århus.

Aarhus Symfoniske Orgel¬festival

Orgelfestival, der december 2010 indvier Danmarks bedste koncertsalsorgel i Symfonisk Sal i Musikhuset. Omfatter koncerter i Århus Domkirke, Vor Frue Kirke og Mariager Kirke.

www. aarhussymfoniskeorgelfestival. dk

litteratur Lyd+Litteratur www.lydpluslitteratur.dk

scenekunst AICC www.aicc.dk

:DANISH+ www.danishplus.dk Dansens Dage www.dansensdage.dk

East Gate Europe www.entrescenen.dk

ILT www.ilt11.dk

QuongaFest http://quonga.dk

Aarhus International Choreography Competition (etableret 2008) er en international koreografikonkurrence arrangeret af Archauz med det formål at finde og udvikle nye professionelle talenter inden for international kontemporær dans. Festivalen afholdes som en biennale. Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt bedste danske børneteaterforestillinger. Festival (etableret 2007), der samler alle danseformer for at fejre kunstformen ifm. den internationale Dansens Dag 29. april. Fra 2009 udvidet fra én til tre dage. Teaterfestival på Entré Scenen for nyt østeuropæisk performanceteater og dans. 7 forestillinger fra Slovakiet, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Danmark. Festival for International Levende Teater (etableret 2009). ILT09 blev arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset og andre lokale samarbejdspartnere og bød ud over mange teaterforestillinger på forskellige workshop. Festivalen afholdes som en biennale. Teaterfestival (etableret 2008) for vækstlaget og den uafhængige scenekunst – den største uden for København – suppleret af indslag med billedkunstnere, musikere og dansere fra det danske vækstlag.

Verbale Pupiller www.verbalepupiller.dk

Vild med ORD – Århus Litteraturfestival www.vildmedord.dk

Lyd+Litteratur er en festival og udgivelsesrække for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst. Festivalen blev grundlagt i 2002 og arrangeres af Geiger og Litteraturen på Scenen. Kombineret poesifestival, publikationsmesse og udstilling; præsenterede i 2009 ca. 30 digtere, 30 kunstnere og 30 små forlag fra hele Norden. Bød på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert m.m. i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling. 1.500 gæster i 2009. Festivalen afholdes som biennale. Litteraturfestival (etableret 2009) for både børn og voksne koncentreret om Toldboden på havnen i Århus. Besøg af såvel udenlandske som danske forfattere; indlæg, oplæsninger, dialog og debat mellem forfattere indbyrdes og publikum, musik og litteratur, digterdyster etc. 700 gæster i 2010.

ØVRIGE FORENINGER, ARRANGØRER M.V. Flash Mob Århus http://www.facebook. com/group. php?gid=23037759800 Ska’ vi lege? www.skavilege.org Club Dish www.clubdish.dk

Film Aarhus Filmfestival www.aarhusfilmfestival.dk

Aarhus Gay and Lesbian Film Festival (AGLFF) www.cglff.dk/aarhus

Lommefilm www.lommefilm.dk

Filmfestival (etableret 1997), der hvert år viser de bedste internationale og danske kort- og dokumentarfilm. Op mod 4.000 publikummer. Filmfestival med homoseksuelt fokus i biografen Metropol. AGLFF er en selvstændig forening, der dog rent administrativt hører under CGLFF i København med fælles visuel profil, film etc. Løbende festivaler/konkurrencer for film optaget med mobiltelefon.

Facebook-gruppe, der skaber pludselige offentlige events.

Klub Stuka www.myspace.com/ klubstuka MISK MASK www.myspace.com/ miskmask8000 Who’s The Pussy Now http://www. facebook.com/group. php?gid=22572174064

Legestue (etableret 2007) for kreative studerende m.fl.

Klubkoncept med fokus på elektronisk musik.

Indie/Rock/Electro-klub i Café Pustervigs kælder.

Klubkoncept på Train med musik fra mange genrer. 1.500 gæster.

Klub-event i Århus – kombination af elektronisk musik, kunst og fest for 1.200-1.500 mennesker.

139

Kunst og kultur

// festivaler og events / CASES ILT

Århus Festuge

SPOT

ILT blev etableret i 2009 som en ny, international teaterfestival. Flere teatre i Århus er gået sammen om at udfylde behovet for at præsentere nyskabende europæisk teater, dans og performance fra den internationale scene. Programmet omfattede i 2009 10 forskellige produktioner, heraf 5 udenlandske gæstespil. Fokus var på Holland og Belgien, og hovednavnet var ”Ballet C de la B”. Målet er at generere ilt til scenekunsten og skabe gensidig inspiration og udvikling. ILT-festivalen er tænkt som en tilbagevendende, biennal begivenhed og tænkes ind som en del af optakten til 2017.

Århus Festuge blev etableret 1964 og afholdt første gang 1965. Den er en af Nordeuropas største kunstog kulturfestivaler med et broget og mangfoldigt program, der tæller stort set alle kunstarter fra dans, teater, udstillinger, klassisk og rytmisk musik over opera, børnekultur, sport og underholdning. Festugen er fortsat byens kulturelle samlingspunkt, hvor byen i 10 dage ”lever” festivalen. Den har en klar regional og national profil, der er forbundet med et tema, der vælges fra år til år. I 2010 var temaet ”Naboer” og i 2011 bliver det ”Skønne fejl … og andre lykketræf”. Programmet indeholder primært bidrag fra byens kulturinstitutioner, lokale arrangører samt internationale navne. Der planlægges nye tiltag i 2010, der især kan opleves i byrum og i det internationale samarbejde, men også inden for film, mad og punkmusik. Eksempler på senere års temaer er: Fremtiden er nær!, Åben by, I BEVÆGELSE, WOMANIA og Mit livs eventyr. I 2017-sammenhæng kunne Festugen indtage en vigtig rolle og være programmæssigt omdrejningspunkt. Budgettet er ca. 20 mio. kr. Over 50.000 mennesker deltager i Århus Festuge – ofte i flere arrangementer.

ROSA (Dansk Rock Samråd) har siden SPOT 1995 været hovedarrangør af festivalen, som bæres og støttes af et meget stort udsnit af det danske musikliv inden for rock, pop og beslægtede genrer.

ÅRHUS FESTUGE

SPOT FESTIVALEN (Foto Jesper Hedemann)

Arrangørerne er Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Koreografisk Center Archauz, Musikhuset Aarhus og andre lokale samarbejdspartnere.

ILT

140

Festivalen fokuserer primært på den nyere danske og nordiske musikproduktion og på at bygge bro mellem de kunstneriske ambitioner og musikkens erhvervsmæssige potentiale. Det er en branchebegivenhed, som samtidig er åben for publikum. Udnyttelsen af området ved Musikhuset/Ridehuset er med til at give den unikke festival sit særpræg. SPOT understøtter og udvikler musikkens folkelige og kulturelle egenskaber og bidrager til at styrke det internationale netværk gennem udveksling af koncerter og kulturelle og erhvervsmæssige erfaringer. Festivalen er en essentiel formidlingsplatform for den danske og nordiske musik og støtter nyere bands og kunstnere, der kvalitetsmæssigt kan begå sig på det internationale marked, såvel debutanter som mere etablerede kunstnere.

Kunst og kultur

// festivaler og events / CASES SPOT er med til at placere den rytmiske musik som en vigtig del af byens kulturliv. Festivalen modtager et særligt tilskud fra Branding Danmark for at kunne invitere internationale branchefolk. 2010 bød på 152 koncerter for 4.500 publikummer og 1.100 branchefolk.

Aarhus Jazz Festival

RAMA, Det Jyske Musikkonservatorium

I 1989 blev Aarhus Jazz Festival afviklet 1. gang. Siden er de 8 jazzdage vokset og har opnået internationalt ry.

Det Jyske Musikkonservatorium arrangerer årligt en musikmaraton i Musikhuset Aarhus. Festivalen, der har fået navnet RAMA, præsenterer i en række koncerter kommende musikere fra konservatoriet inden for alle genrer. I 10 timer viser landets største musikkonservatorium, hvad det kan præstere af talent, fantasi og spilleglæde.

I 2010 præsenterede festivalen små 150 navne: orkestre/solister med gengangere i forskellige konstellationer over 10 dage ved små 200 koncerter. Nogle af festivalens koncerter er gratis, og de varierer i intimitet og størrelse. Koncerterne er fordelt på ca. 20 spillesteder, bl.a. Musikhuset, Øst for Paradis, ARoS, forskellige caféer, Skt. Lukas Kirke og Ridehuset. Det er festivalens ambition at præsentere såvel girafferne som nye talenter og strømninger inden for kvalitetsjazzen – såvel det uforudsigelige som det velkendte. Der deltager både lokale, nationale og internationale navne. Tidligere har man f.eks. kunne høre navne som f.eks. Abdullah Ibrahim, Galliano, Hugo Rasmussen Allstarz, Marilyn Mazur, Geir Lysne Ensemble, Nnenna Freelon og La Mariposa Tango Project.

SPOT FESTIVALEN (Foto Jesper Hedemann)

AARHUS JAZZFESTIVAL

På RAMA-festivalerne optræder et stort udvalg af konservatoriets studerende og lærere som komponister, sangskrivere, solister, bandmedlemmer og orkestermusikere. Koncerterne er gratis og er et væsentligt link mellem Konservatoriet og det klassiske musikmiljø og publikum, der i alt tæller over 1.000.

RAMA (Foto Nikolaj Lund)

141

Kunst og kultur

// festivaler og events / CASES Aarhus Took It

SPOR

RECession

Aarhus Took It er 3-dages hiphop-festival, der afholdes hvert år den første weekend i oktober. Festivalen startede i 2000. Filosofien bag den er at skabe et forum for uddannelse og underholdning inden for hiphoppen med arrangementer som f.eks. OA, Kuku Agami, Clemens og Malk De Koijn samt paneldiskussioner og dokumentarfilm. Bag Aarhus Took It står “Foreningen Aarhus Took It”. Med denne nicheevent understreges, at musikmiljøet i Århus har kant og er bredspektret. Der har været det samme antal gæster hvert år siden 2005: 1.300.

SPOR er en nichefestival med høje kunstneriske ambitioner. Den har fokus på nutidig lydog tonekunst, der tematiserer, aktualiserer og formidler tonekunst på et nationalt og internationalt niveau for et dansk og internationalt publikum. SPOR så dagens lys i 2005. Ved at skifte kurator hvert år sikrer festivalen, at hver ny festival får sit eget unikke særpræg. SPOR er den eneste festival med det koncept i Europa inden for sit område. Bag festivalen står en bestyrelse. SPOR 2009 præsenterede f.eks. Georges Aperghis, Helmut Oehring, Signe Klejs, Per Nørgård og Neue Vocalsolisten.

Festivalen har eksisteret siden 1999 og præsenterer nichemusik primært inden for rock, metal, elektronisk musik og hiphop. Den tilbyder musik på kanten med fokus på bands med en særlig lyd og et særligt udtryk. Festivalen sigter efter et bredt sammensat publikum. RECession præsenterede i 2009 blandt mange andre navne Martin Hall, Front 242, Essence of mind, Leæther strip, Mommy hurt my head og Miss Fish & Giuseppe.

AARHUA TOOK IT

142

SPOR

RECession (web)

Kunst og kultur

// festivaler og events / CASES Danmarks Grimmeste Festival

Mejlgade for Mangfoldighed

Oppenheimers Eftermiddag

Festivalen, der startede 2005, har placeret sig som et stærkt bud på en alternativ festival. Den foregår på en nedlagt landejendom, Grimhøjgård, i Brabrand. Festivalen skubber mainstreammusikken i baggrunden for at præsenterer danske upcoming bands, musikkens undergrund og mere eksperimenterende musikere. Festivalen er noget mindre i omfang og en del billigere end andre sammenlignelige festivaler.

Mejlgade for Mangfoldighed er en gade- og kulturfest med musik, kunst og teater med det formål at udvikle og agere platform for det kulturelle vækstlag i Århus. Den vil skabe netværk og samarbejde mellem forskellige kulturelle aktører, institutioner og beboere.

I 2010 var det 9. år, Musikforeningen Oppenheimer præsenterede de nyeste, dygtigste danske bands inden for rytmisk musik. Alle kvalificerede ansøgere kommer i en bandpulje, hvorfra Oppenheimer løbende booker musik til forskellige arrangementer og koncerter i Århus. Gennemsnitligt ønsker 150-200 bands årligt at spille til Oppenheimers Eftermiddag, der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter.

Antal gæster i 2010: 2.500, 2009: 2.000 og 2008: 1.500.

DANMARKS GRIMMESRE FESTIVAL

Den første Mejlgade for Mangfoldighed blev afholdt 2005 for at markere budskabet om mangfoldighed og for at få Mejlgades positive sider frem i lyset. 2009 blev skelsættende, da Mejlgade for Mangfoldighed blev en gadefest for hele Århus. Idéen er at skabe en stemning af glæde og samhørighed – et sted, hvor alle er velkomne og ingen bliver udelukket. Over 7.000 personer deltog i 2009.

MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED (Foto Anne Dyhr)

Festivalen har budt på navne som Tiger Tunes, The Blue Van, EPO-555, Vincent Van Go Go, Dúné, BliGlad og Lis Er Stille. Der inviteres bookere, pladeselskaber, musikpresse, erhvervsliv og kulturpersoner for at skabe kontakt mellem musikkens vækstlag og musikbranchen. Publikum betaler en meget lav symbolsk entré, fordi det handler om at præsentere musikken for så mange som muligt.

OPPENHEIMER

143

Kunst og kultur

// festivaler og events / CASES Vild med ORD – Århus Litteraturfestival

Verbale Pupiller

Vild med ORD afholdt sin første festival 2009 som et helt nyt initiativ i Danmark med fortællinger, oplæsninger, musik, lyrik og meget andet. Målet er at skabe en bred folkelig litteraturfestival for både børn og voksne med forfattermødet i centrum. Både kendte og mindre kendte forfattere inviteres til dialog med publikum og hinanden. Vild med ORD ønsker at præsentere forfatteren på scenen som forfatter og menneske, så publikum kommer ’tæt på’. Festivalen samarbejder med andre litterære foreninger i Århus samt forlag. Vild med ORD foregår over flere dage på scener, biblioteker, i Ridehuset, hos boghandlere og på caféer.

Verbale Pupiller blev afholdt 1. gang 2007 og 2. gang 2009 i Århus Kunstbygning. Det er en international festival for ny poesi, oprindeligt funderet i et skandinavisk perspektiv, som festivalen efterhånden ønsker at gøre mere internationalt. Den indeholder en poesifestival, en publikationsmesse og en udstilling og byder på oplæsning, performance, udstilling, seminar, bogmesse, koncert m.m. Der udgives også en 360 siders katalogbog. I 2009 deltog omkring 30 digtere, 30 kunstnere og 30 små forlag fra hele Norden. Festivalen arrangeres af frivillige aktører i foreningen Litteraturen på Scenen med daglig leder Mathias Kokholm i spidsen. Den er et kvalitetsbevidst og yderst interessant initiativ for Århus. I 2009 var der omkring 1.500 besøgende til festivalens arrangementsrække.

Litteraturfestivalen er et tiltrængt initiativ, der har potentiale til at samle det litterære miljø i Århus. I 2010 blev det første nordiske mesterskab i poetryslam afholdt under festivalen. Antal gæster 2010: ca. 700 og i 2009: ca. 800.

VILD MED ORD (Foto: Stig Petersen)

144

VERBALE PUPILLER

145

Kunst og kultur // litteratur / Århus LITTERATUR – ÅRHUS Litteraturen er et område med stort udviklingspotentiale. Århus har et mangfoldigt litterært miljø med flere litteraturforeninger, progressive småforlag, velbesøgte oplæsningsrækker og ambitiøse litteraturfestivaler. De århusianske biblioteker er midt i en spændende udvikling med det kommende Multimediehus som et vigtigt omdrejningspunkt. Ud over bibliotekerne har litteraturen, i modsætning til de andre kunstarter, imidlertid ingen institutioner. Århus har f.eks. ingen forfatterskole eller et litteraturhus, der kan tiltrække midler og profilere litteraturen. Litteraturmiljøet er derfor helt afhængigt af frivillige ildsjæle. Det betyder, at miljøet er marginaliseret og fragmenteret uden én samlende, koordinerende instans eller en fælles platform for samarbejde. Gennem mange år har der været talt om, at Århus skal være ”litteraturens hovedstad”. Århus har et godt udgangspunkt for at lægge sig i spidsen som litteraturby, men for at den ambition skal blive en realitet, kræver det en målrettet politisk satsning. Hvis litteraturen skal rykke sig yderligere, er det nødvendigt med en professionalisering af området, en koordinerende instans og bedre formidling af de eksisterende tilbud. I denne rapport tegnes et billede af litteraturmiljøet i Århus, som det ser ud sommeren 2010. Rapporten er bl.a. baseret på en kortlægning af litteraturmiljøet i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF) på Aarhus Universitet, der særligt fokuserer på det kommende produktionscenter på Godsbanen, de skrivendes vilkår, frivillighed i litteraturmiljøet og den politiske udvikling på området. Kortlægningen bygger bl.a. på 26 inter-

146

views gennemført med litterære aktører, skrivende kunstnere og repræsentanter fra kulturforvaltningen samt to fokusgruppeinterviews med i alt 13 personer med tilknytning til litteraturmiljøet i Århus. Derudover inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse (gennemført juni 2009) med 15 litterære aktører. Endelig refereres i få, specifikke tilfælde til Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, hvor desværre kun Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteraturen på Scenen har deltaget; i alt har 10 litterære aktører fået tilsendt spørgeskemaet.

AKTØRER OG AKTIVITETER I modsætning til andre kunstarter har litteraturen som nævnt kun én offentlig formidlingsinstitution, nemlig bibliotekerne, og de spiller naturligvis en meget vigtig rolle i byens litteraturliv. Specielt med ansættelsen af en litteraturkonsulent er bibliotekerne i gang med at udvide samarbejdet med byens andre litterære og kulturelle aktører. Byens biblioteker står foran en spændende udvikling. I 2014 flytter Hovedbiblioteket, der er Århus’ største bibliotek, til Multimediehuset på havnen. Byrådet har 2010 vedtaget en ny politik for Borgerservice og Biblioteker gældende i perioden 2011-2014. Politkken er bygget op omkring 5 temaer indeholdende en række konkrete initiativer og indsatsområder for perioden. Det mest omsiggribende og nyskabende, bliver processen med at transforme byens folkebiblioteker til lokale medborgercentre, som skal rumme en bred vifte af borgerrettede aktiviteter og tilbud. Et vigtigt element heri er etablering af lokale partnerskaber og en udrulning af borgerservice til bibliotekerne. Transformeringen af bibliotekerne vil være medvirkende til at fastholde og videreudvikle bibliotekerne som væsentlige kultur-, lærings-, videns-, dannelses- og oplevelsesinstitutioner. Af andre interessante tiltag kan nævnes indsatsen i udsatte boligområder med blandt andet ”Bogstartsprojektet”, hvor formålet er at give børn og deres forældre gode oplevelser med litteratur. På projektet ICORN, som er et ophold til en forfulgt forfatter, varetager Borgerservice og Biblioteker koordinatorrollen på den litterære del af opgaven.

Kunst og kultur // litteratur / Århus

Bibliotekerne står over for en lang række udfordringer. Med Biblioteksloven fra 2000 indførtes det såkaldt udvidede biblioteksbegreb, hvilket betyder, at bøgerne er sidestillet med andre medier. Det har medført en indskrænkning i ressourcerne til bogindkøb, som igen har betydet, at tilvæksten af bøger er faldende, mens der har været en stigning i udgifterne til andre medier. Man bør også medtænke, at bibliotekerne ikke udelukkende er forpligtede på litteraturformidling, men ofte fungerer som kulturhuse med en række meget forskelligartede arrangementer; f.eks. angiver Århus Kommunes Biblioteker i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, at de i løbet af 2009 samlet har afholdt 293 udstillinger, 54 teater-/danseforestillinger, 347 musikarrangementer, 181 film-/videoarrangementer og endelig 182 oplæsninger/ foredrag – som jo vel at mærke ikke behøver at have skønlitterært tilsnit.

dannelsesinstitutioner et livskraftigt skrivende vækstlag. Mange studerende deltager desuden i det frivillige arbejde i byens litterære foreninger, og de er også i høj grad at finde som publikum til de litterære arrangementer. En del litteraturtidsskrifter udspringer fra Aarhus Universitet, og litteraturkritikken har en særlig position i Århus i kraft af tidsskrifterne Passage og Standart, hvis redaktører og skribenter arbejder på frivillig basis og for en god dels vedkommende er tilknyttet universitetet som studerende og undervisere.

Rent økonomisk rammer den generelle manglende prisfremskrivning på vareindkøb i Århus Kommune også bibliotekerne hårdt, da indkøb af udlånsmaterialer og borgeradgang til databaser etc. udgør en stor andel af det samlede budget for bibliotekerne, samtidig med at materialesamlingen udgør kerneaktiviteten for bibliotekerne. Fra 2008 er dette forstærket ved frafaldet af Centralbiblioteksfunktionen. En meget decentral struktur med en økonomi under pres er en stor udfordring, hvis der skal sikres et alsidigt og aktuelt bibliotekstilbud. Rent teknologisk har bibliotekerne den udfordring at skulle sikre, at de er på forkant og kan håndtere den teknologiske udvikling, f.eks. i forhold til e-bøger.

Aarhus Universitet står bag mange litteraturarrangementer, f.eks. foredrag med internationale forfattere, som også kunne have interesse uden for universitetet. Der er et stort potentiale i forhold til at udnytte de ressourcer, der allerede findes på universitetet, og ønsket herom går igen både hos de litterære aktører og i kulturforvaltningen. Litteraturmiljøet kunne have gavn af et mere formaliseret samarbejde med de relevante uddannelser på universitetet, f.eks. Nordisk Sprog og Litteratur og Litteraturhistorie. Hvis universitetets ressourcer skal blive til gavn for en bredere skare af byens litteraturinteresserede, kan det være en fordel at placere arrangementer uden for universitetets rammer. Men kortlægningen har vist, at universitetets ansatte hverken har tid til eller ser det som deres opgave at udvikle et samarbejde eksternt. Koordineringen kunne derfor være en oplagt opgave for et fremtidigt litteraturcenter i Århus. Også Folkeuniversitetet og aftenskolerne er flittige arrangører af debatter m.v., men også disse foregår ofte i lukkede kredse.

Ud over bibliotekerne tæller litteraturmiljøet i Århus en række meget forskellige litterære aktører. Mens der kun er 69 registrerede, skønlitterære ’voksenbogsforfattere’ i Århus, har byen ikke mindst i kraft af sine mange ud-

Århus har to centrale litteraturforeninger. Litteraturen på Scenen har været en meget central aktør i det århusianske litteraturmiljø siden midt i 80’erne. Foreningen, der er drevet af frivillige, er involveret i en lang

række litterære initiativer, blandt andet festivalerne Lyd+Litteratur og Verbale Pupiller. Desuden arrangerer Litteraturen på Scenen månedlige oplæsninger på LYNfabrikken med danske og andre nordiske forfattere. Besøgstallet ligger ret konstant på 60-70, hvilket er rigtig flot for den slags arrangementer, og ifølge arrangørerne skyldes det blandt andet kontinuiteten i arrangementerne. Foreningen har i 2009 afholdt 25 oplæsningsarrangementer med et samlet publikumstal på ca. 2000. Litteraturen på Scenen står for arrangementer af høj kvalitet og er en vigtig drivkraft i udviklingen af det århusianske litteraturmiljø. Derfor bliver foreningen også ofte brugt som sparring for Kulturforvaltningen, når nye litterære tiltag skal drøftes. Poetklub Århus er en anden vigtig aktør, men med et andet fokus end Litteraturen på Scenen. Poetklub Århus er en frivilligt drevet forening, der primært henvender sig til dem, der skriver selv. Foreningen arbejder for at styrke poesien i Århus og omegn, blandt andet ved at give de skrivende en platform og et publikum. Lokale poeter kan mødes i forskellige fora og læse højt, blandt andet ved Åben Scene, som afholdes på Café Gemmestedet, hvor man spontant kan læse op af sine digte. Poetklub Århus er ikke så aktiv i øjeblikket, som foreningen tidligere har været, og det skyldes blandt andet, at der mangler frivillige. Bestyrelsen efterlyser en højere grad af samarbejde mellem Poetklubben og andre litterære initiativer i Århus. Byen huser tre litteraturfestivaler. Verbale Pupiller er en international festival for ny poesi, en publikationsmesse for små, uafhængige forlag samt en kunstudstilling. Verbale Pupiller blev startet i 2007 og afholdes hvert andet år, senest i efteråret 2009 i Kunstbygningen i Århus. Festivalen arrangeres af frivillige aktører i forenin-

147

Kunst og kultur // litteratur / Århus

gen Litteraturen på Scenen med daglig leder Mathias Kokholm i spidsen. Verbale Pupiller blev af arrangørerne betegnet som en publikumssucces med omkring 1.500 besøgende til festivalens arrangementsrække. Foreningen Vild med ORD har i april 2010 afholdt sin anden litteraturfestival i Filmbyen i Århus. Målet er at lave en bred folkelig litteraturfestival med specielle tiltag, som f.eks. Børnenes Bogdag. Festivalen har desuden fra starten været bevidst om at medtænke det lokale vækstlag som en del af arrangementet, f.eks. med Nordisk Poetry Slam Cup. Ifølge Kunstrådet er Vild med ORD et stort arrangement, der er med til at sætte Århus på det litterære landkort, og derfor har festivalen fået økonomisk opbakning begge år. Kunstrådet var begejstret for festivalprogrammet 2010, der blandt andet bød på et udsolgt VIP-arrangement med Jørgen Leth. Alligevel formåede Vild med ORD ikke at tiltrække flere publikummer end sidste års 800 betalende gæster, faktisk var der færre besøgende i 2010 (ca. 700). Arrangørerne betegner dog stadig Vild med ORD som en klar succes, trods de lidt ringere besøgstal, og derfor fortsætter festivalen næste år. Arrangørerne peger selv på bedre markedsføring og evt. en mere central placering som opskriften på et større publikum næste år. Lyd+Litteratur er en festival for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst, og den foregår både i Århus og København. Festivalen blev grundlagt i 2002 og arrangeres af musiktidsskriftet Geiger og Litteraturen på Scenen. Festivalens forskellige indslag præsenteres på forskellige scener i byen, blandt andet på Musikcaféen og i Musikhuset. Desuden blev en del af programmet præsenteret på dette års

148

SPOT-festival. Det samlede besøgstal i 2010 var på 1000 besøgende, det samme som i 2009. Lyd+Litteratur er samtidig en udgivelsesrække, der dokumenterer festivalens arbejde og udgives af Geiger Records. Århus har en hel del mindre forlag, bl.a. Edition After Hand, Armé, *[asterisk] og Jorinde & Joringel. Flere af forlagene arbejder tværæstetisk, og de små og ofte kunstnerdrevne forlag i byen udgør et vigtigt led i forhold til udvikling og pleje af litterære talenter, efter at det er blevet sværere for den unge, eksperimenterende litteratur at debutere på de store forlag. Som aktørerne påpeger, er der mange muligheder for at læse op, mens det at blive udgivet – også i et tidsskrift – har langt dårligere vilkår. Derfor efterlyser aktørerne større økonomisk opbakning til de små forlag og altså bedre vilkår for at stimulere og udvikle det skrivende vækstlag. Byens store forlag, bl.a. Klim, Modtryk og Hovedland, er i øjeblikket ikke en aktiv del af byens litterære fødekæde. De er etablerede, private og rent kommercielle forlag, der udgiver et bredt udvalg af litteratur, og de understøtter ikke i nævneværdig grad det lokale vækstlag. Mange litterære aktører efterlyser større engagement fra de etablerede forlag. Der er et potentiale i at (gen)oprette et større samarbejde med byens forlag, f.eks. ved at samarbejde om at hente forfattere til byen til gavn for byens litteraturinteresserede. På den måde ville man knytte båndene i det lokale litteraturmiljø tættere sammen, og samtidig knytte de kommercielle og etablerede forlag til de mere vækstlagsprægede dele af miljøet. Her er igen en oplagt opgave for et fremtidigt litteraturcenter.

Læseforeningen er et helt nyt initiativ, der opererer i spændingsfeltet mellem socialarbejde og litteraturformidling. Læseforeningen er en frivillig forening organiseret på privat initiativ, og foreningens mål er at bringe litteraturen ud til alle mennesker, bl.a. ensomme, ældre og udsatte unge. Læseforeningen vil uddanne frivillige læsevejledere, som skal guide læsegrupperne. Den fælles læsning er ifølge initiativtager Mette Steenberg en måde at styrke den enkeltes evne til at indgå i et fællesskab.

”I dag udspiller litteraturen sig på langt flere scener og via andre distributionsformer end tidligere. Byen savner et produktions- og projektcenter til at binde disse aktiviteter sammen og skabe mulighed for gæstende forfattere. I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning.” (Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen) ”Litteraturen skal tages alvorligt. Der skal investeres både penge og energi i det. Brug nogle af de kræfter i byen, der faktisk ved noget om litteraturen. Det er muligt at gøre Århus til landets progressive og førende litteraturby.” (Mads Mygind, lyriker og medlem af Litteraturen på Scenen)

VERBALE PUPILLER

MULTIMEDIEHUSET (Modelfoto schmidt hammer lassen)

149

Kunst og kultur // litteratur / Århus FOKUS: DE SKRIVENDE I ÅRHUS Der findes mange skrivende i Århus, og den litterære fødekæde tæller både det uetablerede vækstlag af børn, unge og voksne, mellemlaget, som er på vej ind i en forfatterkarriere, og de etablerede forfattere. Interviews afslører forskellige behov hos de forskellige grupper. De uetablerede i det skrivende vækstlag ønsker ofte bedre muligheder for skrivekurser og sparring. Forfattertalenterne, som har udgivet lidt, men endnu ikke er etablerede forfattere, ønsker til gengæld mere opbakning til litterære initiativer som oplæsninger, festivaler, forlag og tidsskrifter. I dag søger mange forfattertalenter til København, fordi der findes langt flere tilbud og et interessant litteraturmiljø, f.eks. omkring Forfatterskolen. Det er altså væsentligt i den kulturpolitiske indsats at holde sig for øje, hvilken del af den litterære fødekæde man ønsker at støtte og med hvilket formål. Vil man udvikle og pleje det litterære vækstlag gennem skrivekurser og -workshops, eller vil man holde på de forfattertalenter, som byen rummer, ved at tilbyde et interessant og professionelt litteraturmiljø, f.eks. omkring Godsbanen?

Kortlægningen har vist, at mange skrivende mødes i arbejdet med litteraturen i de frivillige foreninger. Derfor står talentplejen ikke i et modsætningsforhold til den formidlende del af litteraturmiljøet. De to ting nærer hinanden, og et interessant og dynamisk litteraturmiljø med hyppige oplæsninger og interessante arrangementer er altså en væsentlig del af at pleje de skrivende talenter. Derfor er det vigtigt fortsat at støtte og udvikle den del af litteraturmiljøet, hvis man ønsker at fastholde og måske endda tiltrække litterære talenter til byen. Mange endnu ikke etablerede skrivende har i forbindelse med kortlægningen udtrykt ønske om professionel sparring, og her vil det være oplagt at bruge byens mere etablerede forfattere. De professionelle forfattere er en kæmpe ressource, og hvis man kunne formå at udnytte denne ressource i forhold til skrivekurser, inspirationsoplæg eller mentorordninger, som det også blev foreslået i Kulturforvaltningens litteraturkortlægning fra 2006, kunne det løfte litteraturmiljøet i Århus og tilføre en ny professionalisme. Meldinger fra litteraturmiljøet lyder, at mange af byeforfattere er eller har været engageret i byens litterære miljø, f.eks. som undervisere på skrivekurser, og at de gerne engagerer sig, men erfaringerne peger på, at et samarbejde kræver en mere koordineret

indsats for at kunne give en kontinuitet i disse udbud. Dette er mere, end det århusianske litteraturmiljø kan klare, da det som anført udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft. Der er altså en lang række punkter, hvor man med fordel kunne sætte ind for at udvikle de skrivendes vilkår i Århus

”Der skulle være langt flere muligheder for oplæsninger, og både forlag, byen og biblioteker skulle være meget mere opmærksom på undergrundens talenter.” (Nana Roemer Dorph-Petersen, forfatter og forlægger) ”Flere oplæsninger, både med lokale og folk udefra. Lokale udgivelser, tidsskrifter for unge talenter. Og gamle også. Et miljø omkring litteraturen. Det kunne Godsbanen bruges til.” (Louis Jensen, forfatter)

VILD MED ORD ( Foto: Stig Petersen)

150

VILD MED ORD (Foto: Stig Petersen)

”Det vil være rigtig dejligt, hvis der kom skriveworkshops og undervisning i at skrive gode digte (f.eks. en ”hjælpelærer”).” (Lise Dilling, digter og medlem af Poetklub Århus)

Kunst og kultur // litteratur / Århus PUBLIKUM OG FORMIDLING En af de centrale problemstillinger for det århusianske litteraturmiljø er, at der ikke er nogen litterære institutioner eller samlet koordinering. Derfor er litteraturområdet kendetegnet ved at være meget fragmenteret og usammenhængende samt ved at mangle synlighed i den brede befolkning. De litterære aktører i Århus vil gerne arbejde mere sammen om formidling af litteraturen, men de mangler en platform at gøre det fra. Der efterlyses blandt andet en litteraturportal på nettet med en arrangementskalender, der opdateres regelmæssigt. Det ville give stor synlighed til litteraturen i Århus og bedre mulighed for, at et bredere publikum vil finde vej til litteraturarrangementerne. I litteraturmiljøet er mange usikre på, om bibliotekernes side, littaros.dk, har potentialet til at sætte det fornødne fokus på litteraturen. Samtidig skal det siges, at littaros.dk er i udvikling, blandt andet på grund af en række studerendes frivillige indsats. Der savnes generelt en mere åben og samlet formidling, flere internationale litterære arrangementer og mainstream-litteraturformidling for at engagere et bredere publikum. Generelt er bibliotekerne i Århus langt fremme i formidlingen af litteraturen. Ud over internetsiden littaros.dk står Århus Kommunes Biblioteker bag Litteratursiden. dk samt magasinet Litteratursider. Århus er ‘first mover’ på mange elektroniske platforme i kraft af institutioner som Alexandra Instituttet og CAVI. Man har bl.a. udviklet det digitale formidlingsværktøj InfoGalleriet i et samarbejde mellem Litteratursiden.dk, Århus Kommunes Biblioteker, Det Kongelige Bibliotek og Alexandra Instituttet. InfoGalleriet er et brugervenligt, interaktivt administrations- og informationsinterface, en let opdaterbar, alternativ ’plakatsøjle’.

Desuden ansatte Århus Kommunes Biblioteker i sommeren 2009 Lise Kloster Gram i den nye stilling som litteraturkonsulent. Litteraturkonsulenten arbejder både inden for bibliotekernes rammer og eksternt med forskellige andre litterære og kulturelle aktører. Hun har igangsat en lang række aktiviteter, f.eks. etableringen af ”Litterater til låns”, som er en gruppe litteraturinteresserede borgere, primært studerende, der frivilligt arbejder på at udbrede litteraturen i Århus, bl.a. gennem littaros.dk. Litteraturkonsulentens aktiviteter forholder sig til tre centrale målsætninger. Den første er at motivere og udfordre de nuværende litteraturbrugere, f.eks. gennem udvikling af de i forvejen populære læsekredse og bibliotekernes litteraturarrangementer, så de tilføres et udfordrende aspekt. Det kan være at lade en populær forfatter invitere en mindre kendt forfatterkollega med til et oplæsningsarrangement, så publikum møder noget andet, end de forventer. Den anden målsætning er at motivere målgrupper, der i dag ikke møder litteraturen. Det handler blandt andet om at opsøge nye grupper de steder, hvor de opholder sig. F.eks. har man allerede afholdt et arrangement for politifolk på Politigården i Århus med den århusianske krimiforfatter Elsebeth Egholm og et andet på Teknisk Skole. Begge gange blev der meldt om stor interesse og god respons fra grupper, som sandsynligvis ikke selv havde opsøgt arrangementet, hvis det var blevet afholdt inden for bibliotekernes eksisterende rammer.

Den tredje målsætning er at synliggøre overset litteratur. Det betyder blandt andet, at bibliotekerne understøtter initiativer i det lokale litterære vækstlag, f.eks. i samarbejde med de tre litterære festivaler Lyd+Litteratur, Verbale Pupiller og Vild med ORD. Bibliotekerne står generelt over for nye udfordringer i forhold til at formidle litterære tendenser i vækst. Det drejer sig om small pressudgivelser, digital litteratur og andre former som litterær performance, litterære hybrider og sms-romaner. I februar 2010 afsluttede Århus Kommunes Biblioteker med bibliotekar Dorthe Larsen i spidsen projektet ”Formidling af nye litterære tendenser”. Projektet er en videreudvikling af ”Læseheste og hundehoveder” fra 2007-08, og det sætter fokus på de litterære tendenser, der i øjeblikket ikke formidles i særlig høj grad og slet ikke systematisk i bibliotekerne, dels fordi de mangler viden og kompetencer i forhold til at formidle dem, dels pga. manglende registrering og søgemuligheder. Konklusionen på projektet er, at der er brug for, at bibliotekerne nytænker litteraturformidlingen og udvikler relevante formidlingsstrategier, der kan rumme de nye litteraturformer. En forudsætning for dette er viden og netværk på området. Som en opfølgning søgte Styrelsen for Bibliotek og Medier om støtte til et nyt projekt, hvor forskningen på området ’nye litterære tendenser’ skulle sammenkobles med bibliotekspersonalets kompetencer og praksis. Denne kobling skulle resultere i nye formidlingsstrategier på bibliotekerne, f.eks. i form af et showroom for nye litterære tendenser eller en digital platform for ny digital litteratur. Ansøgningen blev ikke imødekommet, og det er derfor stadig et område med stort udviklingspotentiale.

151

Kunst og kultur // litteratur / Århus

RAMMER OG RESSOURCER Litteraturområdet adskiller sig fra andre kunstarter som f.eks. dans, scenekunst og musik ved, at der ikke ydes faste driftstilskud til nogen foreninger eller institutioner (ud over bibliotekerne). Al støtte gives via puljer og til konkrete projekter. I 2009 modtog litteraturområdet (minus biblioteker) i alt 480.000 kr. i kommunale tilskud.

”Der mangler et samlingspunkt for litteraturen i Århus – også så den almindelige borger ved, hvor man kan gå hen og opsøge f.eks. arrangementer.” (Søren Jessen, forfatter og medlem af Kunstrådet Århus) ”Der skal gøres mere for udviklingen af nye initiativer sammen. Vi bør have en fælles platform og en litteraturkoordinator ansat.” (Stig Petersen, Forlaget Siesta) ”Biblioteket er et godt sted at formidle vækstlagets litteratur. Det giver måske andre nybegyndere, unge med skriveflair og –lyst, inspiration til at komme i gang.” (Birthe Rahbæk-Birkebæk, projektleder på skrivekurser på bibliotekerne)

152

Med Kulturpolitikken 2008-2011 fik Århus for første gang en selvstændig politik for litteraturområdet, hvor ansættelsen af en litteraturkoordinator var det væsentligste punkt. I Kulturpolitikken hedder det, at meget af aktiviteten på litteraturområdet i forvejen er rettet mod præsentation og formidling af litteratur. Derfor er det afgørende for områdets udvikling, at fokus rettes mod den skabende proces, og en litteraturkoordinator skulle netop arbejde på at styrke talentudviklingen. Det kulturpolitiske udspil blev mødt med begejstring af det århusianske litteraturmiljø, men begejstringen er nu vendt til skuffelse, efter at det har vist sig, at ingen af initiativerne i det kulturpolitiske udspil er blevet til noget. Derfor mener man i litteraturmiljøet, at den megen snak om litteraturen de senere år ikke har medført de store ændringer, og at den ikke kan mærkes i praksis. Interviews gennemført i forbindelse med denne kortlægning peger på, at ønsket om en samlende formidlende instans i form af et litteratursekretariat eller en litteraturkoordinator stadig er helt centralt i det århusianske litteraturmiljø. De projekter og initiativer på litteraturområdet, som fik midler gennem Kulturudviklingspuljen i 2009-2010, handler alle om præsentation og formidling af litteratur.

Det vil altså sige, at der stadig er en stor opgave i at dyrke det skrivende vækstlag målrettet. Den måske største udfordring for det århusianske litteraturmiljø er, at det udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft. I Aarhus 2017’s SWOT-workshop blev ”frafald af ildsjæle” angivet som en af truslerne mod miljøets rammebetingelser. Det er altså frivillige enkeltpersoner i miljøet, som arbejder med en imponerende ildhu, der har fået skabt sig selv en særlig position og fået sat Århus på landkortet som stedet, hvor der er plads til litteratur. De frivillige aktører betyder, at der hersker en omsiggribende begejstring og idérigdom i miljøet. Men frivilligheden fordrer også, at der hele tiden må tilføres nye kræfter, for at lysten til at søsætte projekter kan vedligeholdes. Men hvis (når) frivillige ildsjæle brænder ud eller flytter fra byen, tabes kontinuerligt store dele praktisk erfaring og tiltrækningskraft. Der sker en såkaldt kulturel brain drain, og udfordringen for litteraturmiljøet i Århus er derfor at fastholde, udvikle og koordinere de menneskelige ressourcer. Litteraturen på Scenen angiver i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, at de igennem flere år har arbejdet på at ansætte en eller flere personer til administration og projektledelse – men forgæves. Litteraturen i Århus er hjemløs i den forstand, at der ikke findes et samlende sted for litterære aktører. Både interviews, SWOT og den tidligere kortlægning af litteraturområdet fra 2006 afslørede et ønske blandt mange forfattere – etablerede som vækstlag – og litterære aktører generelt om et fælles sted, som i højere grad kunne sætte fokus på litteraturen, og hvor man kunne samle kræfterne. De litterære aktører peger på, at et samlet sted for litteraturen i Århus vil være produktivt og netværksskabende for det litterære miljø og samtidig

Kunst og kultur // litteratur / Århus

give miljøet mere synlighed. Samtidig kan et fysisk centrum for litteraturen give overblik over de litterære aktører i Århus og mulighed for dialog og sparring mellem dem. Stedet vil kunne placeres i det kommende Multimediehus eller det kommende produktionscenter på Godsbanen.

”Det er meget få ansøgninger, der kommer fra litteraturområdet. Det er typisk de samme ansøgere, der går igen på litteraturområdet, det er LIPS, Poetklubben og nogle få andre. Og der er Kunstrådet jo meget opmærksomme på at blive ved at støtte op om de foreninger, selvfølgelig også fordi de synes, at de gør det godt. Men der er bare ikke ret mange ansøgninger fra litteraturområdet.” (Line Wagener, Kulturforvaltningen) ”Der må være velvilje og lydhørhed overfor de eksisterende aktører. Vækstlagsmiljøer er forholdsvis skrøbelige, særligt i en by af Århus’ størrelse. De er meget afhængige af dem, der er med, og disse kan på et tidspunkt løbe tør for kræfter, skal ha’ færdiggjort deres uddannelse eller flytte fra byen. Et fungerende miljø kan således hurtigt forsvinde.” (Henrik Giversen, Poetklub Århus)

”Der ligger en flot programerklæring, som blev udarbejdet af litteraturmiljøet og Århus Kommune, men det blev kun til en halv side i kulturhandlingsplanen. Og der er ikke sket noget endnu. Miljøet arbejder i underskud ressourcemæssigt.” (Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen) ”Generelt er det et problem, at vi ikke har et sted at være. Det kan vi mærke ved, at der nogle gange ikke er plads nok til, at alle kan være der, og at lydudstyret ikke er i orden. Det optimale ville være, at vi havde et fast sted, evt. også hvor Litteraturen På Scenen kunne holde til, så man kunne inspirere hinanden. Så ville man heller ikke kunne blive forvirret over, hvor et arrangement foregår.” (Lise Dilling, Poetklub Århus) ”Litteraturens største udfordring i Århus er at få samlet sig og få genereret flere midler, så der kan blive ansat en eller flere i miljøet. Ellers siver de erfaringer, bl.a. Litteraturen på Scenen har, ud af miljøet.” (Robert Christensen, Litteraturen på Scenen)

153

154

Kunst og kultur // litteratur / Århus

uDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG Litteraturområdet har allerede i 2006 udarbejdet en række forslag til Århus Kommune for at fremme litteraturen i Århus. Den aktuelle kortlægning af området har understreget, at langt de fleste af disse ønsker fortsat ikke er imødekommet, og at der i miljøet er en klar opfattelse af, at man, hvis der ikke gøres noget nu, forspilder chancen for at fastholde de mange spæde initiativer, de mange talenter og det store potentiale, der findes i byen. Derfor er det nærliggende at påpege, at der mangler en kulturpolitisk ramme, der rækker 3-5 år frem i tiden, med henblik på at tage hånd om de enkelte initiativer og skabe en løbende dialog mellem de relevante parter (biblioteker, skrivende og producerende litterære aktører, uddannelsessektoren, herunder især Aarhus Universitet, lokale forlag m.m.). Det anbefales ligeledes, at kommunen i den kommende kulturplan (2012-2016) overvejer at satse på en klar opgradering af litteratur som område inden for den samlede kulturpolitik. I denne sammenhæng er det afgørende, at der er et produktivt samspil mellem Århus Kommunes Bibliotekers udviklingsplan og de gode tiltag, som den nye litteraturkonsulent arbejder med. Det kommende produktionscenter på Godsbanen kan blive den platform, som kan igangsætte og facilitere den ønskede udvikling til gavn for skrivende århusianere og litterære arrangører, som vil passe ind i et sådant ”produktionscenter” med bl.a. mødefaciliteter, workshopfaciliteter, skriveværksteder, bibliotek, scene til levende litteraturformidlingsarrangementer, samarbejde med medier/kunst/teater m.m. En aktør som Littera-

turen på Scenen angiver netop, at de savner et netværk med andre kulturinstitutioner i Århus, hvor vidensdeling kan finde sted. Et samlet sted for litteraturen i Århus vil endvidere være produktivt og netværksskabende for det litterære miljø og give det mere synlighed. Samtidig kan et fysisk centrum for litteraturen give overblik over de litterære aktører i Århus og mulighed for dialog og sparring mellem dem.

professionalisere og synliggøre litteraturen i Århus, og den institution kunne oplagt tænkes ind som del af Godsbanen.

Men som de litterære aktører understreger igen og igen, er rammerne ikke nok. Kunstarten er i sig selv flygtig, og det er ikke realistisk at samle skribenter ét sted. Derimod vil en professionel enhed, som kan være omdrejningspunkt for miljøet, passe godt ind i konstruktionen. Inden for andre kunstarter er der allerede truffet beslutninger om bestemte kulturinstitutioner, som skal rykke til det nye produktionscenter, f.eks. inden for scenekunsten. På litteraturområdet er det stadig meget uvist, hvilke aktører der kommer til at være i centret. Kortlægningen har vist en stor interesse fra litteraturmiljøet i forhold til Godsbanen, men også en stor usikkerhed i forhold til projektet. Som det ser ud nu, er der nemlig ikke sat penge af til at etablere nye tiltag eller til ansættelser. I litteraturmiljøet tror man ikke meget på Godsbane-projektet, hvis der ikke tilføres midler.

Samtidig er det kun naturligt, at man i det kommende Multimediehus vil have rammer, der kan være ideelle for at engagere et langt større publikum end Godsbanen med festivaler, temaprojekter m.m., og her vil det være nødvendigt at aftale en klar ’arbejdsdeling’ mellem de to steder. Omvendt kunne man se Multimediehuset som ’anden fase’ af en udvikling.

Byens litterære aktører ser miljøets fragmenterede organisering som det største problem. Uden en samlende og formidlende instans er det meget sandsynligt, at produktionscenteret ingen effekt vil have på litteraturmiljøet, og man kan derfor frygte, at centrale litterære aktører vil holde sig væk, og at den ønskede effekt derfor helt vil udeblive. Der er enighed om, at en ”litterær institution” (herunder en litteraturkoordinator) kunne være med til at løfte,

Det afgørende er, at der afsættes ressourcer til, at denne platform/litteraturcenteret kan etableres og drives kontinuerligt, og at den kan agere på flere planer: talentudvikling, kontakt til forlag, formidling etc.

Litteraturmiljøets visioner for det kommende produktionscenter er derudover: >> Et (kommunalt støttet) forlag, hvor det skrivende vækstlag kunne få sparring og vejledning på skriveproces og distribution, og som prioriterer lokale forfattere og varetager arven fra Husets Forlag. >> Et litteraturtidsskrift og et udvidet website med arrangementskalender (littaros.dk) er oplagte udviklingsemner. >> En forfatterskolemodel – enten et forfattergrundkursus som i Esbjerg eller en specialiseret overbygning til Forfatterskolen i København, som kunne være med til at løfte, professionalisere og synliggøre litteraturen i Århus. Desuden skrivekurser, workshops og professionel sparring med byens professionelle forfattere.

155

Kunst og kultur // litteratur / Århus

>> Forfatterrefugium for danske og udenlandske forfattere og oversættere. Århus er allerede nu et aktivt medlem af ICORN-netværket, og der findes en oplagt udviklingsramme med fokus på eksilforfattere og oversættere, hvilket kunne give en positiv afsmittende effekt på byens litteraturliv fra forfattere og universitet til forlag og litteraturinteresserede. Øvrige udviklingsmuligheder og forslag: >> Byens tre litterære festivaler bør udvides, hvis de ikke blot skal overleve, og det vil være oplagt at se på, hvordan man kunne gøre det som en samlet strategi, der også skaber synergi. Den internationale dimension mangler i høj grad i litteraturformidlingen, og her kunne man satse på, at der i de kommende år inddrages en række hovedsprogområder – engelsk/fransk/ tysk/ spansk, arabisk/tyrkisk – i disse festivaler eller som særskilte projekter herunder. >> Der efterlyses et samlet ”debathus” eller ”dialoghus”, som man har i f.eks. Amsterdam, der kan skabe et levende forum for kulturelle og samfundsrelevante emner. >> Udvidet samarbejde mellem litteraturmiljøet og byens større forlag samt støtte til lokale småforlag. >> Øget udnyttelse af universitetets ressourcer og samarbejde med de relevante uddannelser omkring foredrag, debatter, residencies.

156

“Der er for lidt samarbejde, og miljøet har en tendens til at være lukket om sig selv.” (Christina Faaborg, Århus Litteraturfestival – Vild med ORD) ”Jeg er meget spændt på at se, hvilken betydning Godsbanen får for litteraturen. Det er måske lidt tydeligere, hvilken betydning det kan komme til at få for nogle af de andre kunstarter. De små litteraturforeninger er jo hængt meget op på få personer.” (Line Wagener, Kulturforvaltningen) ”Et litteraturcenter, der understøtter byens litterære aktører, leverer en samlet koordinering og selv skaber en række initiativer kan komme til at spille en afgørende rolle for udviklingen af byens litterære aktører og den overordnende profilering.” (Lise Kloster Gram, Litteraturkonsulent, Århus Kommunes Biblioteker) ”Godsbanen holder kun, hvis der sker noget nyt, og hvis der bliver ansat nogle folk til at være dér. Det er fint, at vi som litteraturmiljø bliver tænkt ind, men vi har ikke tid til at være der, sådan som det ser ud nu, fordi vi stort set laver det i vores fritid. Det er meget vigtigt, at der bliver tilført nogle midler til nogle ansættelser, og at området på en eller anden måde professionaliseres, og at der bliver skabt nogle rammer for den viden, der bliver opsamlet i miljøet.” (Robert Christensen, Litteraturen på Scenen) ”Hvis ikke der er nogen penge til det, så bliver det ikke et professionelt produktionscenter. Det bliver ikke kvalitetslitteratur, og det bliver ikke noget, der på nogen måde sætter Århus på landkortet.” (Carsten René Nielsen, forfatter)

”Godsbanen skal være et sted, der på én gang kan forbedre oplæsningslitteraturen og den trykte litteratur, begge dele med fokus på vækstlaget, og mulighed for en mere professionel åben scene, bedre muligheder for mindre forlag og tidsskrifter og på sigt også mulighed for undervisning.” (Johannes Bech Dalsgaard, Poetklub Århus) “En litteraturkoordinator kan betyde rigtig meget. En del af problemet i Århus er, at der ikke er samling på tingene. Vi kan ikke alle arbejde sammen, vi er forskellige, og det er også det, der er styrken, men vi kan etablere en kontakt de forskellige aktører imellem – forlag, universitet, bibliotek – og få kontinuerlige samarbejder op at køre.” (Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen) ”Hvis man vil et lokalt funderet kredsløb, må der satses på ”institutioner”, som kan varetage en professionalisering af vækstlaget. Et forlag/tidsskrift som formidler kvalificeret ny dansk litteratur. En uddannelsesinstitution, en forfatterskolemodel, hvor mit bud vil være et internationalt og tværdisciplinært snit.” (Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen) “Litteraturen i Århus vil generelt have gavn af en større grad af erfaringsudveksling og samarbejde i forbindelse med større arrangementer som f.eks. festivaler, så alle aktører inddrages og alle kræfter kan bruges, hvor der er behov for det”. (Johannes Bech Dalsgaard, Poetklub Århus)

Kunst og kultur // litteratur / Århus Nøgletal for bibliotekerne Antal offentlige biblioteker i Århus Kommune: 19 (+ Statsbiblioteket) Samlet antal besøg på Århus Kommunes Biblioteker (2009): 1,9 mio. Samlet antal udlån (2009): 5.368.000 Totalt antal bogudlån og udlån af andre medier pr. indbygger i Århus (2009): 18 Budget AAKB (2009) (netto): 121.047.000 kr.

MULTIMEDIEHUSET (schmidt hammer lassen)

GADEPOESI

157

WEB OG TIDSSKRIFTER Littaros.dk www.littaros.dk Forfatterstemmer.dk www.forfatterstemmer.dk

INSTITUTIONER OG FORENINGER Århus Kommunes Biblioteker

Består af 18 lokalbiblioteker og Hovedbiblioteket i Mølleparken.

Lyd+Litteratur-festival

www.aakb.dk Litteraturen på Scenen www.lips.dk

Poetklub Århus www.poetklub.dk

Foredragsforeningen Variant www.myspace.com/ variantlit Læseforeningen www.vildmedord.dk

158

Litteratursiden.dk

Festivaler

Formidler litteraturen på mange måder, bl.a. gennem månedlige oplæsninger på LYNfabrikken og arrangementer utraditionelle steder. Forening, der arbejder på at give lokale vækstlagsforfattere forskellige måder at komme ud med deres poesi på, f.eks. gennem oplæsninger på Åben Scene. Foredragsforening på Afd. for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet. Frivillig forening organiseret på privat initiativ; vil bringe litteraturen ud til alle mennesker, bl.a. ensomme, gamle og udsatte unge.

www.lydpluslitteratur.dk

Verbale Pupiller www.verbalepupiller.dk

Vild med ORD www.vildmedord.dk

www.litteratursiden.dk

Festival for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst + en udgivelsesrække, der dokumenterer festivalens arbejde. International festival for ny poesi, publikationsmesse for små, uafhængige forlag samt kunstudstilling. Forening, der arbejder på at skabe en bred folkelig litteraturfestival, der skal bringe de besøgende bag om bogen og tættere på forfatteren.

Litteratursider www.litteratursiden.dk

Passage http://ojs.statsbiblioteket. dk Standart www.standart.nu

Website med litterære arrangementer i Århus. Website med digtoplæsninger. Et stort arkiv af medieafsøgende digte, der gør brug af stemmen, billeder, video eller musikakkompagnement. Bibliotekernes website om skønlitteratur. Produceres og finansieres af Foreningen Litteratursiden, der er hjemmehørende i Århus, men laves i et samarbejde ml. ca. 85 danske biblioteker. Litteratursiden.dk’s gratismagasin på print om skønlitteratur, tendenser, strømninger og det kulturelle kredsløb omkring litteraturen. Udkom 1. gang nov. 2009. Støttes af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Tidsskrift for litteratur og kritik (etableret 1996). Ranket af danske forskere til det højeste videnskabelige niveau. Litterært magasin (etableret 1987), som i anmeldelser, artikler, interviews og faste klummer præsenterer aktuel dansk og udenlandsk litteratur.

FORLAG (UDVALG) Armé www.arme.dk *[asterisk] www.forlagetasterisk.dk EC Edition www.ec-edition.dk Edition After Hand http://afterhand.dk

Forlaget Hovedland http://hovedland.dk Husets Forlag www.husetsforlag.dk Jorinde & Joringel www.joringel.dk Klematis www.klematis.dk

Forlag med det formål at fremme den smalle kunst (litteratur, musik m.v.) Forlag med smalle udgivelser, tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer, kunstpublikationsmesser m.v. Udgiver faglitterære og skønlitterære bøger med fokus på forfatterskaber og temaer, der bryder med forventninger og trends. Forlag, der bl.a. udgiver tekster, billeder og objekter, som ikke kan produceres gennem traditionelle kanaler, og Edition After Hand Pamphlet, et tidsskrift, der udkommer 4-6 gange om året. Udgiver litterære provokationer, introduktion af verdenslitteratur, fagbøger og debatbøger, der går imod strømmen + unge forfattere. Udgiver kvalitetslitteratur fra hele verden samt forskelligartede kvalitetsbøger til det bredere publikum. Forlag for eksperimenterende tekster og digte, hvor litteraturen og ikke økonomien er i centrum. Udgiver havebøger, hobbybøger, kogebøger, illustrerede børnebøger samt billedfagbøger for børn og unge.

FORLAG (UDVALG) Klim http://klim.dk

Modtryk www.modtryk.dk Siesta www.siesta-forlaget.dk Turbine Forlaget Aps. www.turbineforlaget.dk

Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk

Forlag med bred udgivelsesprofil. Udgiver årligt ca. 60 nye titler, hvoraf halvdelen er fagbøger og den anden halvdel fiktion. Krimier, skønlitteratur og pædagogisk faglitteratur. Udgiver både fag- og skønlitteratur, herunder mange store kriminavne, samt undervisningsmateriale. Udgiver såvel nichepræget faglitteratur som bredere skønlitteratur.

Udgiver mange oversatte kvalitetsbøger for børn, undervisningsbøger, skoleavisen.com (i samarbejde med metroXpress), hobbybøger, debat- og fagbøger. Udgiver såvel videnskabelig litteratur som videnskabs¬formidlende udgivelser og debatbøger forankret i en stærk faglighed. Vægt på formidling og synliggørelse af forskningen ved Aarhus Universitet.

159

kulturrapport // litteratur / CASES

Vild med ORD – Århus Litteraturfestival

Verbale Pupiller

Vild med ORD afholdt sin første festival 2009 som et helt nyt initiativ i Danmark med fortællinger, oplæsninger, musik, lyrik og meget andet. Målet er at skabe en bred folkelig litteraturfestival for både børn og voksne med forfatteren i centrum. Både kendte og mindre kendte forfattere inviteres til dialog med publikum og hinanden. Vild med ORD ønsker at præsentere forfatteren på scenen som forfatter og menneske, så publikum kommer ’tæt på’. Festivalen samarbejder med andre litterære foreninger i Århus samt forlag. Vild med ORD foregår over flere dage på scener, biblioteker, i Ridehuset, hos boghandlere og på caféer. Litteraturfestivalen er et tiltrængt initiativ, der har potentiale til at samle det litterære miljø i Århus. I 2010 blev det første nordiske mesterskab i poetryslam afholdt.

Antal gæster 2010: ca. 700 og i 2009: ca. 800.

VILD MED ORD (Foto: Stig Petersen)

160

VERBALE PUPILLER

161

Kunst og kultur

// film og nye medier / århus FILM OG NYE MEDIER – ÅRHUS Århus har nu en førerposition uden for København, når det kommer til digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og byen har udviklet enestående vidensmiljøer inden for området, hvor forskere arbejder sammen med producere og kunstnere. Århus har også traditionelt stået stærkt på mediesiden, og byen har inden for de seneste år satset på at opbygge et filmmiljø, hvor de første væsentlige brikker er lagt. Det bør nævnes, at betegnelsen ’nye medier’ ikke peger på noget principielt nyskabende ved feltet, men mere på den midlertidige mangel på en institutionalisering af de kulturgoder, der beror på et teknologisk interface, men ikke kan defineres som film. Filmmediet har sine holdepunkter i en relativt sammenhængende teknologisk udvikling, der er konsolideret af uddannelses-, produktions- og forbrugsinstitutioner. Det, der benævnes ’nye medier’, inddrager blandt andet filmmediet på samme vis, som filmen inddrog dramaturgien, musikken og fotokunsten. De nye interfaces med den digitale teknologis muligheder er i udvikling, hvorfor fællesbetegnelsen også peger på muligheden for yderligere uddifferentiering. Selvom film ud fra dette teknologiske fokus italesættes som ’gammelt medie’, betyder det ikke, at filmproduktion nødvendigvis er mindre innovativ som kulturproduktion. I denne rapport tegnes et billede af miljøerne for film og nye medier i Århus, som de ser ud sommeren 2010. Rapporten er bl.a. baseret på en rapport om film og nye medier i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), Aarhus Universitet, der særligt fokuserer på innovationsaspektet og bl.a. bygger på 6 interviews gennem-

162

ført med en række nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 2 fokusgruppeinterviews og en publikumsundersøgelse blandt brugerne af biograferne Øst for Paradis og Metropol. Desuden anvendes Damvad A/S’s Evaluering af Filmby Århus fra januar 2010, foretaget for Århus Kommune. Endelig inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse ”Medier, film og byen” (gennemført juni 2009) med 17 professionelle aktører. Der refereres derudover i få, specifikke tilfælde til Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, hvori desværre kun Øst for Paradis og Basmati Film har deltaget; i alt har 16 aktører inden for film og nye medier fået tilsendt spørgeskemaet.

AKTØRER OG AKTIVITETER Film- og medieområdet i Århus er præget af stor diversitet og mange, meget forskelligartede aktører. I dette spændingsfelt findes Århus’ kernekompetencer: gode samarbejder mellem forskning og produktion, åbenhed over for nye medier og kobling af nye og gamle medier, der peger på et stort vækst- og udviklingspotentiale på området.

Kunst og kultur

// film og nye medier / århus AKTØRER: FILMPRODUKTION Filmby Århus blev etableret i 2003 som en erhvervspark på 12.000 m2, hvoraf de 2.000 m2 udgør to professionelle filmstudier og tilhørende produktionsfaciliteter, mens de resterende 10.000 m2 bruges til kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher. Filmbyen skaber med sin ideelle placering en god ramme for filmbranchen ved at huse mange forskellige kompetencer og gode faciliteter, og den beskæftiger sig med en række udviklingsorienterede opgaver på filmog medieområdet. Målet er at opnå synergi i klyngen af virksomheder og at skabe gode vilkår for udviklingen af fremtidens medievirksomheder. Erhvervsparken i Filmbyen huser i dag næsten 70 virksomheder, hvoraf langt størstedelen er beskæftiget inden for film og nye medier, bl.a. er der en række private produktionsfirmaer som f.eks. Radiator Film, Picturewise og M2 Film. Der er tillige flere reklamebureauer, konsulentvirksomheder, forlag m.v. Også Den Vestdanske Filmpulje bor i Filmbyen. Gennem puljen vil Århus Kommune støtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø via tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion, og puljen arbejder tæt sammen med Filmby Århus om at udvikle produktionsmiljøet og tiltrække eksterne filmog tv-produktioner.

Filmbyen er centrum for en række nyskabende projekter inden for film/medier: - Det europæiske projekt North Sea Screen Partners, et langsigtet EU-finansieret projekt i samarbejde med bl.a. England, Tyskland, Skotland, Norge, Sverige og Holland. Det har særligt fokus på at opdyrke nye markeder og trække interessante projekter til regionerne. - Projekt Cross Media. Region Midtjylland vil sammen med Region Nordjylland skabe flere kreative arbejdspladser baseret på øget samarbejde i kreative erhverv og en stærkere kobling til teknologi- og vidensvirksomheder. Filmby Århus skal i samarbejde med Alexandra Instituttet, Bretteville Hotspot i Aalborg og The Animation Workshop i Viborg være sekretariat for satsningen, og det giver Filmbyen en enestående mulighed for at få en central rolle i udviklingen af nye medier. Satsningen betyder investeringer på 28,5 mio. kr. over tre år (200912). - Herudover deltager man i både Cine-Regio og Docu Regio, to europæiske netværksprojekter, der fremmer vidensdeling og samarbejde.

Med afsæt i Filmbyens ideelle rammer er der nu lagt op til, at man gennem samarbejde, netværk og formidling kan realisere det store potentiale, der findes i Århus og regionen. Af andre filmrelaterede aktører og projekter i Århus kan nævnes en række produktionsfirmaer uden for Filmbyen, bl.a. Fourhands Film og Deluca Film, og Film-X Århus, et computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling. Projektet er tænkt som et kulturelt og pædagogisk fyrtårn på filmområdet til gavn for hele regionen. Århus har et fornuftigt talentgrundlag gennem Århus Filmværksted, der finder og udvikler primært lokale filmtalenter, og flere filmuddannelser, f.eks. Station Next, en filmskole for børn og unge, og Super8, en eksklusiv filmforening tilknyttet Filmværkstedet, hvor det kreative vækstmiljø kan mødes for at lave kortfilm. Flere i miljøet savner dog en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne fastholde unge, kreative talenter.

163

Kunst og kultur

// film og nye medier / århus RADIO OG TV På medie- og kommunikationssiden findes store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV 2 Østjylland, som er uhyre vigtige for byens samlede profil og dens rolle som et regionalt mediecentrum. Begge er med til at skabe en mere regional bevidsthed. Mens TV 2 Østjylland er en selvstændig virksomhed, der er økonomisk og organisatorisk uafhængig af TV 2 Danmark (som man dog har sendefællesskab med), er DR i Århus DR’s største afdeling i provinsen, hvor man både producerer tv, radio og web. Der lød et ramaskrig, da DR i 2007 besluttede at flytte B&U-afdelingen til Århus, eftersom mange af medarbejderne ikke havde mulighed for at flytte med; man mente, det ville gå ud over kvaliteten og ødelægge et unikt miljø og den nødvendige, løbende erfaringsoverlevering, når afdelingen således blev trukket op med rode. I sidste ende blev det kun ”non-fiction”, der flyttede til Århus, mens B&U’s fiktionsudsendelser (f.eks. Bamse og Kylling) flyttede sammen med DR’s dramaafdeling i København. Det vil vise sig, om Århus-afdelingen, når der for alvor er blevet etableret et B&U-miljø, også vil være i stand til at skaffe DR nogle af de priser, som stationens børnefjernsyn gennem årene har høstet så mange af. Mediehus Århus er en selvejende fond, der modtager driftstilskud fra Århus Kommune og driver et ikkekommercielt hus med både lokale radio- og tv-stationer. Fondens formål er at drive medievirksomhed til gavn for borgerne i Århus, at arbejde for at udbrede viden om lokale forhold af eksempelvis samfundsmæssig, kulturel eller almen relevans og at fremme oplysning og debat blandt borgerne; dens virke skal således være

164

til gavn for informationsfriheden og ytringsfriheden på et lokalt/kommunalt niveau. De medievirksomheder, der er samlet under samme tag i Mediehus Århus, er Mediehus Århus TV, IndvandrerTV (ITV), Børne og UngdomsTV (BUT), Radio Bazar, U-Radio og Mediehus Århus Radio.

NYE MEDIER Århus har stærke vidensmiljøer med Journalisthøjskolen (indtil 1998 den eneste deciderede journalistuddannelse i landet) og it-byen Katrinebjerg. It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it: Institut for Informations- og Medievidenskab (IMV), der har ca. 1.000 studerende, 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt ca. 10 ph.d.-studerende og en del eksterne specialister tilknyttet undervisningen. Under IMV findes bl.a. Center for Digital Urban Living, Center for Digital Æstetikforskning og CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion). CAVI er et forskningsog produktionscenter for interaktionsdesign, idéudvikling, oplevelsesorienteret anvendelse og teknologisk udvikling af visualisering og interaktionsdesign. CAVI fokuserer på medicin, kunst, kultur og oplevelser og arbejder på tværs af teknologier metodisk med understøttelse af innovationsprocesser og brugerinddragelse i designprocesser. Centrets forskningsprojekter henter i større eller mindre grad ressourcer fra samarbejde med erhvervsvirksomheder med interesse i produktinnovation på feltet. CAVI er primært en produktionsfacilitet for forskere fra særligt Aarhus Universitets afdelinger for informationsvidenskab, datalogi og dramaturgi, men har ca. 150 besøg om året og i alt omkring 2500 gæster. Derudover er der mange netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv; f.eks. Alexandra Instituttet, en almennyttig virksomhed, der arbejder med anvendelsesorienteret it-forskning og bl.a. gennemfører forskningsog udviklingsprojekter i tæt

Kunst og kultur

// film og nye medier / århus samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner inden for pervasive computing (computerkraftens indlejring i hverdagsprodukter). Instituttet yder desuden rådgivningsbistand til virksomheder og myndigheder med udgangspunkt i den nyeste it-forskning.

PROJEKTER Et banebrydende samarbejde er TEKNE, et tværfagligt og tværinstitutionelt netværk med faglig forankring i fire hovedaktører, der hver varetager et fagområde i netværket: DIEM (området ”Elektronisk musik og lyd”), Arkitektskolen Aarhus (”Byrumsdesign og interaktion”), Center for Digital Æstetik-forskning (”Digital æstetik”) og CAVI (”Visualisering og interaktion”). Netværkets formål er at etablere et forum, hvor man kan mødes, blive opdateret med ny teknologisk viden, finde samarbejdspartnere til kunstneriske og kommercielle projekter, få hjælp til at udvikle projekterne og få adgang til workshops, seminarer, udstillinger m.m. Her kan digitale kunstneres kreativitet bringes i spil i forhold til it-forskeres viden og virksomheders kommercielle behov. Netværket er p.t. på standby, da det står uden finansiering. Headstart – New Media Network er et omfattende netværk for alle, der interesserer sig for nye og sociale medier, med nyheder, blogs, debatforum etc. Headstart er etableret af Århus Kommune i samarbejde med Seismonaut, et strategisk innovations- og konceptudviklingshus.

“Kreativitet har en betydning i kommercielle produkter. Der skabes merviden/-værdi, fordi mit fokus er oplevelse og immersion frem for bundlinje” (Signe Klejs, Interaktivt Medie Designer fra Kolding Designskole, CAVI)

Et interessant tiltag inden for brugen af nye medier i kunstog kulturformidlingen står AudioMove for. Det er stedsspecifik kulturformidling via mobiltelefoner: et interaktivt, narrativt formidlingskoncept, hvor et bestemt tema eller emne bliver formidlet gennem en dramatiseret fortælling, lyddesign og en interaktiv teknologisk platform. AudioMove-projekter er samtidig forbilledlige ved at blive til i brede samarbejder med f.eks. Moesgård Museum, Visit Århus, Teater Katapult, Midtjysk Turisme og Alexandra Instituttet.

Firmaet Lommefilm, der beskæftiger sig med film optaget på mobiltelefon, er innovativt med et didaktisk fokus. Målgruppen er skolelever i alderen 12-17 og deres undervisere, og med en vision om at skabe tilgængelighed, involvere og aktivere Lommefilms brugere i forskellige problematikker udarbejder firmaets to partnere undervisningsmateriale og afvikler konkurrencer, workshops og festivaler. Forretningsmodellen i Lommefilm er den, at kunden eller partneren – f.eks. Kræftens Bekæmpelse – betaler for afholdelsen af workshops, som skolerne derfor kan tilbydes gratis. Det, der gør Lommefilm til et specielt idékoncept, er, at brugerne selv fungerer som skuespillere, instruktører og filmproducenter og dermed selv genererer hele indholdet. Mobiltelefonen som platform tilbyder nogle helt unikke fordele i forhold til formidling og produktion af kunst og kultur – først og fremmest pga. tilgængeligheden. Med kulturtilbud, der kan downloades til mobiltelefonen, er man uafhængig af tid og ofte også rum, og mediet drager endvidere fordel af at kunne skabe en differentieret formidling, der aktiverer brugeren på en ny måde og skaber personlige oplevelser. Således giver mobiltelefonen mange nye muligheder for at imødekomme befolkningsgrupper med forskellige forudsætninger og behov og derved øge antallet af kulturbrugere.

”Jeg synes jo godt, man kan lave landsdækkende projekter, selvom de har udgangspunkt i Århus, men det er pressen ikke altid enige i.” (Martin Spenner, Lommefilm)

165

166

Kunst og kultur

// film og nye medier / århus PUBLIKUM OG FORMIDLING Hver århusianer går i gennemsnit i biografen 3,7 gange om året, næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for Region Midtjylland, og biograferne kan tilbyde 16 biografsæder pr. 1000 indbyggere. Biograferne i Århus har sammenlagt over 1,2 mio. gæster om året. Byen har tre store biografer: CinemaxX med i alt 8 sale, 2000 sæder og to af Jyllands største lærreder. Biografen, som havde ca. 600.000 gæster i 2009, er del af en tyskejet kæde og ligger mht. programprofil især i konkurrence med den største af Nordisk Films biografer i Århus, Biocity, som har 9 sale og i alt 1400 sæder. Den noget mindre Metropol har i alt 5 sale og 548 sæder. Nordisk Film havde i 2009 sammenlagt 537.600 gæster i Århus. De tre biografer forsyner byen med et bredt og varieret filmrepertoire.

Øst for Paradis har en meget aktiv og engageret støttegruppe, Paradisets Engle, der blev etableret i 2006 med det erklærede formål at sikre biografens overlevelse og iværksætte en indsamling til modernisering af den – med stor succes. Det er i 2009 blevet besluttet, at Øst for Paradis forbliver i Paradisgade, og at dens charmerende, men beskedne faciliteter skal renoveres og ombygges – med flere sale, større café i stueetagen, bedre forhold for kørestole og barnevogne, et pænere gårdmiljø samt en ny facade ud mod Paradisgade. Århus har en velfungerende og energisk nichefilmfestival med kvalitetsprogram i Aarhus Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, der afholdes i november hvert år. Desuden er biografen Metropol vært for Aarhus Gay & Lesbian Film Festival. Den store søgning mod biograferne peger på, at der formentlig vil være publikumsgrundlag for flere filmfestivaler i byen, både nicheprægede og mere populære.

Men publikum i en storby som Århus kan ikke basere sine filmog medieoplevelser på de kommercielle biografer alene. Der skal en helt anden mangfoldighed i filmtilbuddet til, hvis de mange unge, udenlandske studerende og kreative, engagerede mennesker skal tilfredsstilles. En helt afgørende del af filmmiljøet i Århus er ”art cinema” Øst for Paradis, som har eksisteret siden 1978. Biografen, der har 4 sale med i alt 226 sæder, viser lidt over 10 film hver dag i gennemsnit og solgte ca. 80.000 billetter i 2009 (61.000 i 2008). Den er en kernekulturinstitution i byen og omdrejningspunkt for mange initiativer med ca. 20-40 månedlige særarrangementer ud over det almindelige program (bl.a. foredrag, musik, seminarer).

“Biocity – det kan godt være sådan lidt fis og ballade, Metropol er mere rolig og med en tilknytning til universitetet. Metropol viser de lidt mindre film. Metropol har ikke den rigtige kapacitet til de store film, fordi biografen er for lille.” (Jacob Elkjær, biograf- og marketingsdirektør for Nordisk Film i Århus)

RAMMER OG RESSOURCER Århus Kommune yder fast driftstilskud til Øst for Paradis (ca. ½ mio. kr.), Århus Filmværksted (ca. 1,5 mio. kr.), Mediehuset Århus (ca. 1,5 mio. kr.) og Århus Billed- og medieskole (1,2 mio. kr.). Filmværkstedet har et årligt budget på ca. 3 mio. og er finansieret 50 % af Århus Kommune og 50 % af Det Danske Filminstitut. Filmværkstedet skal flyttes fra sin nuværende placering til det nye produktionscenter ved Godsbanen. Filmbyen er et resultat af, at Århus Kommune har ønsket at støtte filmog mediebranchen i at skabe vækst og arbejdspladser, så branchen gennem filmog medieproduktion synliggør byen kulturelt. Filmby Århus er således en decentral kommunal enhed under Århus Kommune med 5 fuldtidsmedarbejdere. Den modtager ikke kommunalt driftstilskud, men betaler renter for udgifterne til byggeriet, og indtægter ved driften af erhvervsparken medfinansierer filmstudierne og administrationen. Overskuddet går til at udvikle filmog medieerhvervet, bl.a. gennem Den Vestdanske Filmpulje. Det betyder, at Århus Kommune hvert år direkte og indirekte kan støtte filmerhvervet med ca. 1 mio. kr. via overskuddet fra udlejning af Filmby Århus samt med ca. 3,4 mio. kr. i tilskud til Den Vestdanske Filmpulje. Århus Kommune støtter primært – via Den Vestdanske Filmpulje – produktionen af kunstnerisk interessante film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø. Visse aktører i filmmiljøet mener dog, at der er et uudnyttet potentiale i filmsatsningen, og at det hidtil er rammerne, der er blevet prioriteret, mens der fortsat er for få penge til produktion og formidling.

167

Kunst og kultur

// film og nye medier / århus

”Og det kan godt være, at det ikke er en overskudsforretning, folk herinde kæmper virkelig, og de har jo sat pant i deres huse for at det her skal køre, og det gør de pga. ildhu, og det passer ikke helt ind i vores kapitalistiske samfund... men det gør de virkelig.” (Line Bering Sørensen, Øst for Paradis)

168

ØST FOR PARADIS

CINEMAXX FOYER

CHAMPAGNE BRUNCH ØST FOR PARADIS

BIO CITY

ÅRHUS STUDENTERNES FILMKLUB

ØST FOR PARADIS FOYER SAL A & B

169

Kunst og kultur

// film og nye medier / århus ANBEFALINGER FRA EVALUERING AF FILMBY ÅRHUS, 2010 Filmby Århus har en betydning for selvopfattelsen af Århus som filmby, da studier og produktionslokaler bidrager til at skabe en identitet inden for film og nye medier. Filmbyen er således på vej til at blive en endnu mere central aktør lokalt, regionalt og internationalt. Det er dog fortsat en udfordring for Århus Filmby at skabe et kreativt og dynamisk miljø i og omkring Filmbyen. Der er derfor behov for øget fokus på netværksdannelse mellem virksomheder både internt og eksternt, ligesom der bør være en skarpere profil på de virksomheder, som fremover søger ind i Filmbyen, således at miljøet får større kritisk masse fagligt.

>> De nuværende fysiske rammer indbyder ikke til samarbejde og dialog mellem lejerne. Der bør skabes et bedre miljø og fysiske faciliteter, der understøtter netværksdannelse etc. >> Der er plads til flere relevante aktiviteter i studier og produktionslokaler, og man kunne her eksperimentere mere med aktiviteter inden for nye medier. >> Flere faglige og sociale arrangementer i Filmby Århus med henblik på at skabe uformelle netværk mellem virksomheder og bedre integration mellem det etablerede miljø inden for film og nye medier/Filmbyen og det kreative talentlag i Århus. >> Etablering af et væksthus for nye talenter inden for film og nye medier (som samarbejde mellem Filmby Århus og Århus Filmværksted). >> Udarbejdelse af en fælles strategi- og handlingsplan for, hvordan Filmby Århus de kommende år kan sikre udvikling af vækstpotentialet inden for film og nye medier.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG Der er i Århus store udviklingspotentialer i kraft af nyskabende produktionsmiljøer og innovative distributører af film og nye medier. Pga. faktorer som udbredelse og tilgængelighed har audiovisuelle medier en stærk eksponeringskraft, og såfremt området støttes og prioriteres økonomisk og politisk, kan det bidrage positivt til byens kulturelle mangfoldighed samt være med til at brande og markedsføre Århus lokalt, nationalt og internationalt. >> Filmbyen har været en stor og vigtig satsning, men må nu oplagt tænkes sammen med Multimediehuset, der åbner i 2015. >> Større integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen. >> En langsigtet filmog mediepolitik for Århus Kommune. >> En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film i form af en hjemmeside/et formelt netværk, der kan sammenbinde det meget opsplittede område, hvor aktørerne har markant forskellige vilkår. Desuden skabelse af netværk på tværs af faggrænser. >> En række residencies for filmskabere og producenter samt rejselegater. >> En stor og bred kvalitetsfilmfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum og en platform for andre filmfestivaler. Århus skal blive bedre til at formidle og skabe synlighed for filmfestivaler og lokalt producerede film.

170

Kunst og kultur

// film og nye medier / århus >> En måde at skabe opmærksomhed omkring Århus og ressourcerne inden for film og nye medier i byen på kunne være ved at distribuere lokale kortfilm produceret eller optaget i Århus, f.eks. på nettet med mulighed for download til mobiltelefonen.

FAKTA Antal biografer i Århus: 4 Antal biografsæder pr. 1000 indbyggere: 16 Antal årlige biografbesøg pr. indbygger: 3,7 Samlet antal årlige biografbesøg i Århus: 1,2 mio.

>> Mulighed for at downloade kulturarrangementer til mobiltelefonens kalender og sammen-sætte sin egen kulturkalender ud fra en fælles portal over kulturelle arrangementer på internettet.

“Vi placerer os i forhold til hovedstaden. Det er ikke optimalt at formidle Århus som storby, som verdens mindste storby. Så skal man have det hele, og så er det svært at hamle op med andre storbyer. Vi skal gøre op med vores selvopfattelse.” (Line Arlien-Søborg, Det Danske Filminstitut) “Målet for Filmby Århus er at opbygge kreative erhverv, der fostrer innovation og skabelse. Århus skal være et attraktivt sted og et vigtigt element inden for den audiovisuelle branche, der tilbyder et kreativt indhold og kommercielt potentiale, så mulighederne skabes for, at unge kan skabe karriere inden for branchen” (Søren Poulsen, leder af Filmby Århus)

171

PRODUKTIONSSELSKABER ABCFilm www.abcfilm.dk

Basmati Film www.basmatifilm.dk

FILM Filmby Århus www.filmbyaarhus.dk

Den Vestdanske Filmpulje www.filmpuljen.dk

Århus Filmværksted www.afv.dk

Blackbird 12.000 m2 med to professionelle filmstudier og produktionsfaciliteter samt kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher. Gennem puljen vil Århus Kommune støtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø via tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion. Åbent filmværksted; udviklingsmiljø for nye filmtalenter og for professionelle. Fokus ligger på fiktions- og dokumentarfilm samt kunstneriske eksperimenter.

BIOGRAFER Øst for Paradis www.paradisbio.dk BioCity og Metropol http://bifn. dk/?region=%C3%85rhus CinemaxX http://bifn. dk/?region=%C3%85rhus

”Art cinema”, der typisk viser smallere film/kunstfilm fra hele verden. Nordisk Films to biografer i Århus. BioCity viser de store mainstreamfilm, mens Metropol viser de lidt mindre mainstreamfilm og populære kunstfilm. Biograf, del af tyskejet kæde. Viser primært de store danske og udenlandske film.

www.blackbird.dk Click Film Aps http://clickfilm.dk Deluca Film www.delucafilm.dk

Filmkompagniet www.filmkompagniet.dk Fourhands Film

Arbejder med udvikling, finansiering, produktion, undervisning og rådgivning inden for kortfilm, dokumentarfilm og filmrelaterede projekter. I Filmbyen. Personlige film til internettet og tv.

Picturewise www.picturewise.dk

I Filmbyen. Specialiserede i at bygge bro mellem klassisk fortælling og det nyeste inden for digital film.

Har gennem de sidste 10 år produceret underholdningsprogrammer, reportage- og rejseprogrammer, satire, fiktion, reklamer, informationsfilm, hjemmesider m.v.

Plotpoint www.plotpoint.dk http://filmvaerket.dk

Fokus på postproduktion, animation, 3D, colorgrading og 3D-tracking. Producerer film til alle platforme.

PTV Film ApS www.ptvfilm.dk

Alle former for video-, tv- og filmproduktion.

Radiator Film www.radiator-film.com

I Filmbyen. Producerer dokumentar- og spillefilm lavet af både spritnye talenter og etablerede filmmagere.

Retrospect Film & TV Produktion www.retrospectfilm.dk

I Filmbyen. Spillefilm og kortfilmsprojekter på alle niveauer, dokumentarfilm med kunstnerisk perspektiv, lokal talentudvikling.

Staalfilm www.staalfilm.dk

I Filmbyen. Producerer film til tv, web og dvd.

SynVision Film og Webdesign http://synvision.dk

I Filmbyen. Et kreativt multimediebureau, som løser alle opgaver inden for web og film.

Wasabi Film www.wasabifilm.dk

I Filmbyen. Løser bl.a. opgaver for DR og TV 2, laver film til nettet og Corporate Imagefilm.

I Filmbyen. Har 10 års erfaring med idéudvikling og fundraising.

www.fourhandsfilm.dk Frontier Adaptor

Dokumentarfilm, reklamer m.v.

http://cargocollective.com JA Film www.jafilm.dk M2 Film www.m2film.dk NBTV www.nbtv.dk Paseo Film

PRODUKTIONSSELSKABER

I Filmbyen. Idé, tilrettelæggelse, foto og redigering af web-film for virksomheder; dokumentarprogrammer til tv.

Bl.a. kortfilm og dokumentarfilm af højt kunstnerisk niveau og talentudvikling.

www.paseofilm.dk

172

I Filmbyen. Har mere end 10 års erfaring med tv-produktion; producerer dokumentarfilm, reklamer, virksomhedsfilm, indslag til nettet m.v.

Fokus på animation, 3D-arbejde og grafisk design. Producerer reklame- og infofilm til musikvideoer. I Filmbyen. Reklamefilm, postproduktion m.v. Bl.a. firmafilm, webcast samt tvteambuilding.

I Filmbyen. Eksperimenterende film, spillefilm m.v.

NETVÆRK OG PROJEKTER Cine Regio www.cineregio.org Cross Media www.filmbyaarhus.dk

Docu Regio www.cine-regio.org

Film-X Århus www.filmbyaarhus.dk First Motion www.filmbyaarhus.dk

JyskFilm www.afv.dk

North Sea Screen Partners http://www.filmbyaarhus. dk

DASK Dansk Skuespiller Katalog www.dask-online.dk

En fælles organisation for 32 regionale filmfonde i Europa. Skal sikre international forankring af Cross Media-satsningen. Sekretariat placeret i Filmby Århus for en ny tværregional indsats for at forbedre de erhvervsmæssige rammer for cross media-virksomheder. Uddannelse og netværk for europæiske dokumentarfilmproducenter. Samarbejdet skal fremme koproduktion mellem de europæiske lande. Computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling. Initiativ, der sætter fokus på de muligheder og barrierer, virksomheder i den audiovisuelle sektor oplever som følge af de teknologiske landvindinger inden for cross media.

Aarhus Filmfestival

It-byen Katrinebjerg

www.aarhusfilmfestival.dk

International kort- og dokumentarfilmfestival.

Aarhus Gay & Lesbian Film Festival

Filmfestival med homoseksuelt fokus i biografen Metropol.

www.katrinebjerg.net

www.cglff.dk/aarhus A Night In Paradise www.paradisbio.dk

Lommefilm www.lommefilm.dk

Gratis kultur-event (etableret 2009). Øst for Paradis åbner dørene for en blandet kulturbegivenhed med musik, open air stumfilm, poesi m.m. Firma (etableret 2006), der beskæftiger sig med film optaget på mobiltelefon og afvikler konkurrencer, workshops og festivaler

RADIO OG TV

Kortfilmprojekt i regi af Århus Filmværksted og i samarbejde med filmproduktionsselskaberne Frontier og Radiator Film samt Huset og Entré Scenen med det formål at identificere og udvikle filmiske talenter i Jylland.

Projekt med det formål at styrke filmog mediebranchen i Nordsøregionen og udviklingen af regionens eksisterende klynger på film/tv/medieområdet inden for både erhverv og uddannelse samt trække investeringer til landene omkring Nordsøen.

Mediehus Århus

I Filmbyen. Casting/ formidling af skuespillere/ statister.

NYE MEDIER

FESTIVALER OG EVENTS

www.dr.dk/regioner/aarhus TV 2 Østjylland www.tv2oj.dk

www.mediehusaarhus.dk

DR’s største afdeling i provinsen. Produktion af tv, radio og web. Selvstændig virksomhed, der er økonomisk og organisatorisk uafhængig af, men har sendefællesskab med TV 2 Danmark. Kommunalt støttet, ikke-kommercielt hus med både lokale radio- og tv-stationer.

www.katapult.dk

www.imv.au.dk

Alexandra Instituttet www.alexandra.dk

CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion) www.cavi.dk Interactive Spaces www.interactivespaces.net Headstart – New media network http://headstartnetwork. ning.com

DIVERSE AudioMove

Institut for Informationsog Medievidenskab, AU

Et interaktivt formidlingskoncept, der er resultatet af et samarbejde mellem Teater Katapult og Alexandra Instituttet. Henvender sig til erhvervslivet, turisterhverv og uddannelsessektoren.

TEKNE www.teknenet.dk

It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it samt mange netværks¬organisationer og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. IMV har ca. 1.000 studerende, 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt ca. 10 ph.d.studerende og en del eksterne specialister tilknyttet undervisningen. Forskningsinstitut, der arbejder med at bygge bro mellem it-forskning, virksomheder og offentlige institutioner. Fokus er på Interactive Spaces, avanceret visualisering og interaktion. Forsknings- og produktionscenter for interaktionsdesign, idéudvikling, oplevelsesorienteret anvendelse og teknologisk udvikling af visualisering og interaktionsdesign. Tværfagligt forskningscenter med fokus på, hvordan it kan bidrage til at udvikle nye interaktive teknologier. Netværk for alle, der interesserer sig for nye og sociale medier. Etableret af Århus Kommune i samarbejde med Seismonaut. Tværfagligt og tværinstitutionelt netværk, der arbejder for at skabe vidensdeling, formidling, produktion og partnerskaber inden for digital kunst og oplevelse. Pt. på stand-by.

173

174

Kunst og kultur

// kildeanvisninger / referencer - århus REFERENCER Kulturarv Davies, Trevor m.fl. (red.): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus, 2009 Kulturarvsstyrelsen: Digital museumsformidling – i brugerperspektiv. Kbh., 2009 Kulturarvsstyrelsen: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer, 2009 REFERENCER BILLEDKUNST Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Kortlægningsrapport, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet (2009): Hellerup, Carina: ”Rio, Berlin, London… eller Århus” Ipsen, Henriette Wittendorff: ”I placeringen mellem århusianer og verdensborger” Sørensen, Signe Mejstrup: ”Det billedkunstneriske vækstlag i Århus” Kulturarvsstyrelsen (2009a): Digital museumsformidling – i brugerperspektiv. Kbh. Kulturarvsstyrelsen (2009b): National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (delrapporten om ARoS), Kbh.

Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kommunes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Århus Kommune (red.) (2008): Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, Kulturforvaltningen Århus Kommune. Århus: Scanprint. REFERENCER SCENEKUNST Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Gorski, Judith (2009): ”Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus”. I kortlægningsrapport. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kommunes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Roesen, Morten (2009): ”Den kunstneriske fødekæde”. I kortlægningsrapport. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Teaterudvalget (Monna Dithmer, Staffan Valdemar Holm og Lars Seeberg) (2010): Scenekunst i Danmark – Veje til udvikling. Kulturministeriet.

REFERENCER rytmisk musik Andersen, Martin A.; Andersen, Simon M.; Jensen, Anne; Kristensen, Ditte Marie A. (2009): Den rytmiske livemusik i Århus – mangfoldighed, talent og profilering. Kortlægningsrapport, Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kom-munes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Rasmussen, Steffen (2009): ”Vækstlagskultur i Århus”, i Basunen – Tidsskrift for professionel musik i Midtjylland nr. 4, 22. årgang. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. REFERENCER klassisk musik Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2017), udarbejdet af Århus Kommunes Kunstråd. i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus.

Århus Kommune (red.) (2008): Århus Kommunes Kultur¬politik 2008-2011, Kulturforvaltningen Århus Kommune. Århus: Scanprint.

175

Kunst og kultur

// kildeanvisninger / referencer - århus REFERENCER festivaler og events Arlander, Kathrine; Boesen, Peter; Hansen, Maja Krowicki; Olsen, Stefan Steen; Schiønning, Maria; Wallin, Mette (2009): Festivaler og events i Århus – Det flygtiges mangfoldighed. Kortlægningsrapport. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kom-munes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Nielsen, Jens: Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive brusen (2008). Kbh.: Imagine – Creative Industries Research, Copenhagen Business School. REFERENCER litteratur Christensen, Maria Louise; Himmelstrup, Anne S.; Kristensen, Line; Madsen, Sif H. (2009): Litteratur – Kortlægning af litteraturområdet i Århus. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Kulturforvaltningen, Århus Kommune (red.) (2006): Litteraturområdet i Århus Kommune. Kortlægning og anbefalinger til fremtidige satsningsområder. Århus.

176

Kulturforvaltningen, Århus Kommune (red.) (2008): Århus Kommunes Kultur¬politik 2008-2011. Århus: Scanprint. REFERENCER film og nye medier Damvad A/S (for Århus Kommune) (2010): Evaluering af Filmby Århus. Århus. Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Holm, Christian B.; Olesen, Kasper M.; Olesen, Nanna K.; Poulsen, Lene G. (2009): Film og nye medier. Innovation af film og nye medier i Århus. Kortlægningsrapport, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Kunst og kultur

// kildeanvisninger / fotos -århus HELSIDES FOTO

Side 22: Silkeborg Papirfabrik Side 40: ”Den Moderne by” under opførelse i Den Gamle by: Foto Anette Damgaard Side 49: Udstillingsstedet Spanien 19 C /Udstilling Michael Bredtved: Foto Kim T. Grønbotg Side 58: Himmelrummet på toppen af ARoS, Studio Olafur Eliasson: pressefoto Side 63: The goog old days /Århus kunstbygning: Foto Århus kunstbygning Side 67: Realia / Entréscenen: Foto Entréscenen Side 109: Musikhuset Århus: Pressefoto Side 129: Spotfestivallen: Pressefoto side 145: Spotfestivalen: Pressefoto Side 154: Bogtårnet / statsbiblioteket Aarhus Universitet: Foto N.N. Jepsen 2005 (Nico-dk) Side 161: Digitalinstallation ” I am feeling” – KulturNat Århus 2009: Modelfoto af Kristian Pödephant Side 166: Filmbyen: Pressefoto Side 174: CAVI – 3d film /Jette Gejl: Foto Annette Damgaard

177

178

BIND 2 // kulturkortlĂŚgning / region Midtjyl-

179

Kunst og kultur

// kulturarv / region midtjylland KULTURARV REGION MIDTJYLLAND I denne rapport tegnes et billede af kulturarvssektoren i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/vinter 2009/2010 med deltagelse af en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland, samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til 48 kulturarvsinstitutioner i regionen uden for Århus, herunder en del mindre museumsafdelinger. Der er indkommet besvarelser fra 18 institutioner, hvoraf nogle er fra flere afdelinger, der har svaret samlet, og andre separate besvarelser fra underafdelinger. Denne rapport har valgt at tage udgangspunkt i besvarelserne fra hovedmuseerne, hvor svarprocenten ligger på ca. 44 %, mens de øvrige besvarelser inddrages, hvor det er relevant. Da besvarelserne alene ikke vil kunne tegne et fuldgyldigt billede af kulturarvssektoren i regionen, vil disse primært fungere som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner.

180

AKTØRER OG AKTIVITETER Kulturarvsområdet har i mange år haft ry for at være et lidt ’støvet’ felt, hvor der udstillings- og formidlingsmæssigt ikke var nogen særlig udvikling. Dette billede er imidlertid ved at vende, ikke mindst i takt med institutionernes inddragelse af nye teknologier, der f.eks. giver mulighed for nye interaktive formidlingsformer. Kulturarven i Region Midtjylland er defineret ved et væld af forskellige institutionstyper, fra museer og samlinger over bygninger og bymiljøer til fortidsminder, frilands- og levende museer. Byer som bl.a. Århus, Randers og Viborg er desuden i sig selv repræsentanter for kulturarven, med historiske bykerner og reminiscenser fra oldtid, vikingetid og middelalder. Kulturarven i Region Midtjylland er repræsenteret ved 37 museer med samlet set næsten lige så mange underafdelinger, flere mindre specialmuseer, omkring 130 lokalhistoriske arkiver og -samlinger og en lille håndfuld kulturhistoriske festivaler og events. 8 ud af de 37 museer er beliggende i Århus, heriblandt Moesgård Museum, Kvindemuseet, Steno Museet og Naturhistorisk Museum. Der er tale om et relativt etableret område, hvor et flertal af institutionerne har eksisteret i mere end 25 år. Tematisk spænder institutionerne bredt, fra oldtid og vikingetid, over landbrugskultur og maritim historie, til industriens og kvindernes historie, og geografisk dækker de det meste af regionen. Derudover har regionen en stor andel af såvel fredede som ikke-fredede fortidsminder med store koncentrationer omkring Århus og på det sydlige Djursland samt omkring Ringkøbing Fjord.

Regionens egnsmuseer varetager formidlingen af de enkelte byer og områders historie og særlige kendetegn, heriblandt Silkeborg Museum med de unikke oldtidsfund Tollundmanden og Ellingpigen; Horsens Museum, der inkluderer det tidligere Statsfængsel og Struer Museum, der fortæller historien om Bang & Olufsen, for blot at nævne nogle få. En del af egnsmuseerne rummer tillige specialiserede afdelinger, som f.eks. Dansk Fiskerimuseum, der hører under Djurslands Museum; Strandingsmuseet St. George under Holstebro Museum, der formidler den jyske vestkysts historie og Blichermuseet og Tekstilforum under Herning Museum. Specialmuserne i Region Midtjylland tæller bl.a. Danmarks Fotomuseum i Herning, Fregatten Jylland i Ebeltoft, Danmarks Industrimuseum i Horsens og ikke mindst Dansk Landbrugsmuseum, der er det eneste statslige museum vest for Storebælt. Disse museer er med deres enestående samlinger med til at understrege regionens særegne status, når det gælder den nationale kulturarv. Fur Museum er både et natur- og kulturhistorisk museum, det eneste i regionen ud over Naturhistorisk Museum i Århus, og rummer en imponerende samling af fossiler. En vigtig del af museumsaktiviteterne består i guidede ture rundt i det særprægede landskab på Fur, der ikke mindst fortæller molerets historie. Regionen rummer desuden to økomuseer, der er placeret i henholdsvis øst og vest. Økomuseum Samsø og Ringkøbing-Skjern Museum består af hver ti besøgssteder, der til sammen tilbyder næsten alle former for museumspraksis fra traditionel udstilling og interiører

Kunst og kultur

// kulturarv / region midtjylland til levende og arbejdende frilandsmuseum. RingkøbingSkjern Museets 10 besøgssteder bundet sammen af et omfattende stisystem, og på Samsø udgør øen i sig selv en naturlig afgrænsning. Der er stor interesse for denne måde at drive museum på, og begge institutioner nyder godt af et stort antal besøgende hvert år: Omkring 20.000 besøgte Økomuseum Samsø i 2008, og for Ringkøbing-Skjern Museum lå besøgstallet samme år på omkring 110.000, heraf ca. 40.000 i Bork Vikingehavn alene. Museet hører til blandt de 20 mest besøgte museer i Danmark.

100.000, er et konkret eksempel på en levende formidling af kulturarven, der netop opererer tværfagligt med genrer som musik, sang, teater og gøgl. Festivalen lægger stor vægt på autenticitet og på at være historieformidlende og er i dag den største af sin art i Nordeuropa med også mange internationale deltagere. Festivalen kan med fordel tænkes ind i fremtidige overvejelser omkring rammerne for formidling af kulturarv.

Der er en stor diversitet i udbuddet af aktiviteter, der spænder over alt fra udstillinger, seminarer og foredrag til temaweekender og levende værksteder, og hos flere museer har aktiviteter ud af huset, som f.eks. byvandringer og ture rundt i det historiske landskab, tillige høj prioritering. Det høje og alsidige aktivitetsniveau vidner om et stort engagement, en åbenhed over for en mere udadvendt museumspraksis og et ønske om at komme nye generationer af museumsbrugere i møde. Tværfaglige arrangementer i form af f.eks. koncerter, filmfremvisning og teater er dog alt taget i betragtning ikke særlig udbredt, selvom en sådan arrangementspraksis ofte er med til at tiltrække flere besøgende, herunder ellers uvante museumsbrugere. En tværfaglig indsats er således med til at introducere institutionen på nye og utraditionelle måder og bidrager til en styrket formidling, hvilket gør det til et oplagt fokusområde. Når det gælder kulturarv, er heller ikke festivalgenren, som netop udgør en god ramme omkring tværfagligheden, særlig udbredt i regionen. Europæisk Middelalderfestival Horsens, der hvert år besøges af omkring

“Her er en manglende bevidsthed om vigtigheden af kulturarven. Og der sker en afvikling af den levende kulturarv, som f.eks. fiskerlejerne.” (Bo Boysen Larsen, naturvejleder, Holstebro Kommune)

181

GL. ESTRUP

182

SILKEBORG MUSEUM (TOLLUNDMANDEN)

FREGATTEN JYLLAND

STRUER MUSEUM

HJERL HEDE (STUBMØLLE / KIRKE)

Kunst og kultur

// kulturarv / region midtjylland PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse fra 2009 ligger knap ¼ af landets museer i Region Midtjylland, og disse tiltrækker knap 1,54 mio. besøgende årligt, svarende til en femtedel af alle museumsbrugere i Danmark. Det er især de kulturhistoriske museer i regionen, der har det midtjyske publikums interesse; denne museumskategori tiltrækker ca. 1,15 mio. besøgende, heraf 890.000 i regionen uden for Århus, svarende til næsten ¾ af alle museumsbrugere i regionen. Tabel 1 viser en markant underrepræsentation af de 14-29-årige på de kulturhistoriske museer i Region Midtjylland, hvilket dog er en generel tendens på de danske museer. Museerne i Århus har generelt en lidt større andel af de 14-29-årige, og institutioner som Herregårdsmuseet, Museum Salling og museerne i Herning, Silkeborg og Randers har også et relativt godt tag i denne målgruppe. Med en andel af 14-29-årige brugere på 29 %, mere end dobbelt så mange som gennemsnittet, er Horsens Museum derfor et interessant tilfælde. Årsagen til dette skal sandsynligvis findes i dels et stort og varieret aktivitetsudbud, der henvender sig til såvel børn som voksne, dels i museets aktiviteter på og omkring det tidligere Horsens Statsfængsel, der har nydt stor opmærksomhed i de senere år. På de midtjyske museer er der ligeledes en markant overrepræsentation af ældre museumsbrugere set i forhold til aldersfordelingen i befolkningen generelt. Denne skæve fordeling er i høj grad gældende for Glud Museum, hvor 75 % er over 50 år og 45 % over 65 år. Til sammenligning har Ringkøbing-Skjern Museum og Hjerl Hede en stor andel af de 30-49-årige på henholdsvis 56 % og 49 %.

De 50-64-årige udgør 34 % af de midtjyske museers brugere; samme gruppe udgør 24 % af hele den danske befolkning. De 14-29-årige udgør 23 % af den danske befolkning, mens kun 12 % er aktive museumsbrugere. Denne skævvridning er problematisk, fordi museumsvaner blandt unge ofte ses opretholdt senere i livet, hvorfor museerne i fremtiden simpelthen risikerer en væsentlig reduktion i besøgstallet. Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse har denne problematik da også stor bevågenhed blandt de midtjyske institutioner. Her angives især ungdomsuddannelserne og folkeskolens ældste klasser som værende en svær målgruppe at nå, og der er blandt museerne et udbredt ønske om en fælles målrettet indsats omkring nye publikums- og formidlingsstrategier, med henblik på at rette op på den skæve aldersfordeling. Et nyt tiltag på området er udviklingsprojektet Intrface, der er et tværfagligt samarbejde mellem ungdomsuddannelser og kunstog kulturhistoriske museer i regionen. Projektet består af såvel fysiske som virtuelle møder via projektets website, hvor begge parter har mulighed for at udveksle viden og materialer. Via et såkaldt partnerskab mellem museer og elever udformes et undervisningsforløb, der dernæst stilles til rådighed for de andre institutioner i projektet. Projektet, der er støttet af Kulturarvsstyrelsen og Region Midtjylland, er treårigt og løber frem til 2011, og idéen er, at det skal fungere som pilotprojekt med henblik på forankring og implementering også i andre regioner. Ifølge brugerundersøgelsen udgør skoler og uddannelsessteder da også et vigtigt forbindelsesled mellem

unge og museer, dog er unges museumsbesøg i størstedelen af tilfældene afledt af et tidligere besøg eller via kontakt med venner og familie. Mund til mund-metoden vurderes ligeledes af de midtjyske museer som én af de vigtigste faktorer i forhold til at tiltrække nye brugere. Selvom de unge i højere grad end andre brugere benytter internettet, er denne form for informationskilde generelt vurderet lavt, hvilket må siges at være ret overraskende. Årsagen til dette skal sandsynligvis findes hos museerne selv, idet de tillægger institutionens eget websted stor betydning, men ikke i samme grad synes at inddrage virale strategier som f.eks. de sociale medier. Derudover har mange af museernes websites karakter af brochurer uden egentlig udnyttelse af mediets potentiale. Som tidligere nævnt har meget få af kulturarvsinstitutionerne valgt at satse på en tværfaglig formidlingspraksis, f.eks. i form af festivaler eller film- teater- og musikarrangementer, hvilket måske netop kunne udgøre et satsningsområde i forhold til at nå nye målgrupper. De virale medier har allerede vist stor effektivitet med hensyn til at udbrede kendskabet til events, institutioner og websites samt en større udnyttelse af kommentarer og anmeldelser fra brugerne selv. Årsagen til at så få af regionens museer benytter de nye medier er med stor sandsynlighed manglende viden og kompetencer på området, og heri ligger således et væsentligt indsatsområde i form af efteruddannelse og sparring med andre aktører, hvis den brede appel ønskes opretholdt. Brugerne synes ligeledes at stille skærpede krav til formidlingen på selve museet, bl.a. i form af øget mulighed for interaktion med udstillingerne. Ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse 2009 vurderer de midtjyske

183

KUNST OG KULTUR

// kulturarv / region midtjylland museumsbrugere muligheden for aktiv deltagelse samt variation i museets formidling lavest ud af samtlige 10 kerneydelser, og her ligger Region Midtjylland et stykke under landsgennemsnittet (tabel 1). Disse områder fordrer således øget opmærksomhed og nye initiativer. Med hensyn til de øvrige kerneydelser ligger regionen på nogenlunde samme niveau som hele landet, og kun lidt lavere, når det gælder kerneydelserne set samlet. Et eksempel på brug af nye medier og teknologier i forbindelse med kulturarv er Historien Hallo, der er et samarbejde mellem Silkeborg Museum og de lokalhistoriske arkiver i kommunen. Ved hjælp af GPS bevæger publikum sig rundt i det kulturhistoriske landskab og får historien fortalt in situ via mobiltelefon. Generelt har den digitale formidling i løbet af de seneste år fået stigende opmærksomhed, bl.a. med MMEx (Meaning Making Experience) – netværk for digital kunst og oplevelser, hvis formål er at kombinere de nyeste teknologier med viden fra kultursektoren, bl.a. ved at styrke forbindelserne mellem regionens museer og det private erhvervsliv. Der synes at være et stigende behov for tiltag af denne art, der giver mulighed for vidensudveksling og øget samarbejde omkring især publikumsstrategier.

“Kulturarven er let at formidle, fordi den indeholder en masse spændende historier. Og der er i Randers en masse aktører, foreninger, medier og et turistliv, der formidler kulturarven. Den eksisterer.” (Lars Boelskifte, Randers Amts Historisk Samfund) “Det er en svaghed, at kulturarven ikke er formidlet tydeligere i byrummet. Man savner en tydeligere forbindelse mellem å og by.” (Tina Degn, udviklingskoordinator VisitRanders) “Nye medier giver nye muligheder for formidlingen af kulturarven. Der bør ske en demokratisering via det digitale.” (Bodil Møller Knudsen, leder af Byarkivet i Horsens) ”Der skal laves en tværmedial formidlingstjeneste, hvor trådene mellem kulturarvsinstitutioner og andre institutioner kan knyttes sammen.” (SWOT-deltager, Viborg)

184

Tabel 1: Aldersfordelingen på brugerne på 18 kulturhis toriske museer i Region Midtjylland. Museer i Århus er markeret med blåt. (Kilde: Kulturarvsstyrelsen 2009)

185

Tabel 2: Gennemsnit af brugernes vurdering af de kulturhistoriske museer pĂĽ en rĂŚkke kerneydelser pĂĽ en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest negativ og 10 er mest positivt (Kilde: Kulturarvsstyrelsen 2009)

186

KUNST OG KULTUR

// kulturarv / region midtjylland RAMMER OG RESSOURCER De kultur- og naturhistoriske museer i regionen har generelt set nogle gode fysiske rammer, der i mange tilfælde udgør en attraktion i sig selv, eksempelvis Fregatten Jylland, Elmuseet og ikke mindst de to frilandsmuseer Hjerl Hede og Glud Museum, der sammen med Den Gamle By i Århus udgør tre væsentlige aktører i regionen inden for levende museer.

Alternativer af denne karakter er langt fra en mulighed for alle, og de afhænger i alt for høj grad af institutionens størrelse, gennemslagskraft og geografiske placering. At den enkelte institution samtidig skal kunne finde ressourcer til selve ansøgningsprocessen er en yderligere begrænsning. Hvis sådanne samarbejder realiseres mellem mindre institutioner og lokale sponsorer, kan det imidlertid resultere i en øget lokal forankring samt større synlighed udadtil.

Af de fem søjler i museumsarbejdet: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, udgør især de tre første særligt ressourcekrævende områder, og det kan ofte være svært at finde plads i økonomien, når det gælder de mere fremadrettede aktiviteter. Denne problemstilling har dog i de seneste år fået stigende opmærksomhed, ikke mindst fra Kulturarvsstyrelsen, der med Formidlingsplanen 2007-2010 har bevilliget 41,2 millioner til udvikling på dette område. Sammen med omfattende brugerundersøgelser udgør det en god platform for nytænkning og videreudvikling. Man må imidlertid ikke glemme, at de aktuelle udfordringer på museumsområdet har skabt en tendens blandt institutionerne til stigende orientering mod publikumsstrategier og markedslogik. Da dette ofte betyder øgede udgifter til pr og aktivitetsudvidelser – udgifter, der ikke nødvendigvis kan dækkes af de ordinære driftsmidler – må mange søge ekstra ressourcer enten via særlige puljer eller i form af f.eks. sponsorater eller stigende entréindtægter. Ifølge Fondsundersøgelse vedrørende samspillet mellem private fonde og den offentlige kulturpolitik, foretaget af Kulturministeriet i 2004, skete der fra 2002-2003 en markant stigning i de private bidrag især i form af sponsorater og især på museumsområdet.

“Kulturarven er udsat for politiske svingninger og ligger langt nede på listen.” (Henrik Hoffmeyer, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Holstebro) “Det er en trussel, at kulturarven glemmes i strukturudviklingen og udviklingstoget, og at der ikke kvalitets-planlægges.” (Marianne Jørgensen, Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland) “Trusler er den politiske slingrekurs og nedprioriteringen af grundarbejdet med kulturarven.” (Ole Nielsen, museumsdirektør Holstebro Museum)

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Kulturarvsinstitutionerne i Region Midtjylland er engageret i et væld af forskellige netværk, der eksempelvis varetager faglige, formidlingsmæssige eller turismeorienterede interesser. Af disse nævnes især nationale sammenslutninger som f.eks. netværkene under Organisationen Danske Museer (ODS), lokale netværk under kommunen og af mere uformel karakter samt ikke mindst Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU), som er en sammenslutning af de statsanerkendte museer i Region Midtjylland og bl.a. har som formål at etablere udviklingsprojekter og museumsfaglige netværk. Det er således MMU, der sammen med bl.a. CAVI og The Animation Workshop står bag MMEx; et projekt, der forventes at øve en væsentlig indflydelse på museernes måde at tænke formidling på. Til gengæld er der iøjnefaldende mangler, når det gælder forbindelser til udlandet, der udelukkende synes repræsenteret ved enkelte institutioners medlemskab af Dansk ICOM. Mange af museerne i regionen har da også et ønske om flere netværk af netop international karakter. At forbindelser og et aktivt samarbejde på tværs af regionen ses som en styrke, bekræftes af indtil videre et par fusioner mellem forskellige museer. I 2008 opstod Museum Salling ud af en fusion mellem Fur Museum, Skive Museum, Sallingsund og Omegns Museum, Spøttrup Borgmuseum og Skive Kunstmuseum, en konstellation, der giver en bredtfavnende kunst-, kultur- og naturhistorisk profil; og i 2011 fusionerer Kulturhistorisk Museum Randers med Museet for Syddjurs og Djurslands Museum, hvormed et af landets største kulturhistoriske museer bliver en realitet. Selvom en

187

KUNST OG KULTUR

// kulturarv / region midtjylland sammenlægning i begyndelsen ofte vil give f.eks. administrations- og kommunikationsproblemer, er der imidlertid ingen tvivl om, at den øger mulighederne og udgør en vigtig ramme for vidensudveksling, fagligt, tværfagligt og formidlingsmæssigt.

“Kulturarven skal ud af boksen.” (Marianne Jørgensen, Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland)

188

SPØTTRUP BORGMUSEUM (Foto Sp)

KUNST OG KULTUR

// kulturarv / region midtjylland FREMTIDSPERSPEKTIVER I Kulturarv – en værdifuld ressource for kommunernes udvikling (2005) foretager Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Realdania bl.a. en undersøgelse af, hvilke positive betydninger kulturarven kan have for dens omgivelser. Resultatet viste, at kulturarven er identitetsgivende, at den er med til at skabe udvikling i lokalområdet, og at den formår at tiltrække såvel nye borgere som turister. Endvidere påpeger rapporten vigtigheden af, at man bruger kulturarven mere aktivt, og den nævner Papirfabrikken i Silkeborg som et godt eksempel på, hvordan kulturhistoriske bygninger kan bruges i både bolig- og erhvervsøjemed. Her er der indrettet lejligheder, kontorer og værksteder til kreative og kulturelle aktiviteter, hvormed kulturarven indgår som en naturlig del af den daglige gænge. I forlængelse af udfordringerne omkring specifikke målgrupper og nye formidlingstiltag synes der at være et udbredt ønske blandt museerne om at indgå samarbejde om forskellige temaer og faglige problemstillinger. Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse ønsker mange af regionens institutioner at sætte mere fokus på kultur- og erhvervssamarbejde i fremtiden, et regionalt samarbejde omkring turisme, børne- og ungdomsarrangementer samt formidlingsstrategier generelt. Endnu et bud på et fremtidigt indsatsområde kunne være en større inddragelse af og samarbejde omkring byrummet og andre historiske lokaliteter, der kan bidrage til at synliggøre kulturarven og sætte den i scene uden for de traditionelle institutionelle rammer. Flere

institutioner tilbyder allerede by- og landskabsvandringer, men en egentlig interaktion med omgivelserne er det kun de færreste, der kan tilbyde. For de kultur- og naturhistoriske museer er det vanskeligt at nå ud over kommunegrænserne, og kun de største aktører har fat i et internationalt publikum. Flere af regionens museer har da også ytret ønske om et fremtidigt samarbejde omkring national turisme, og mange efterspørger ligeledes samarbejde på tværs af regionen. Der er omend i lidt mindre grad også interesse for internationale samarbejder. Endelig er der også stor interesse for samarbejde omkring publikumsstrategier og nye teknologier – begge områder, der indeholder store potentialer og derfor bør ydes stor opmærksomhed de kommende år. I Museerne i den danske oplevelsesøkonomi (2008) fremhæver Dorte Skot-Hansen netop satsning på den digitale formidling som et væsentligt skridt for museerne; et skridt, der, foruden at tiltrække et nyt og yngre publikum, kan åbne op for nye samarbejder på tværs af genrer og faggrupper (s. 138)

“Vi skal skabe byliv og kombinere det gamle med det nye. Vi skal bruge kulturarven til at skabe bolig- og jobtilbud. F.eks. kan der skabes loftslejligheder m.v. i gamle bygninger.” (Lene Krogh, arkitekt, Kulturafdelingen, Horsens Kommune) “Kulturarven er ikke kun institutioner, men også 56.000 kulturarvsbærere. Men når man ser på de 99 kulturelle værdier, der er blevet udpeget i kommunen, hvor er hr. og fru Jensen så henne?” (Bo Boysen Larsen, naturvejleder, Holstebro Kommune) ”Museerne skal lære at navigere i et helt nyt vidensog oplevelsessamfund, så museernes basale opgaver omkring indsamling, bevaring, forskning og formidling integreres i gode oplevelser.” (Dorte Skot-Hansen, i Museerne i den danske oplevelsesøkonomi, 2008)

189

KUNST OG KULTUR

// kulturarv / region midtjylland UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG >> Samarbejde med erhvervslivet, hvilket som nævnt allerede er i støbeskeen hos MMEx – netværk for digital kunst og oplevelser, og tværfagligt samarbejde, f.eks. med institutioner beskæftiget inden for andre kunstarter, bør opprioriteres i de kommende år. Tværfagligt samarbejde er med til at øge synligheden og styrke den enkelte institutions profil. Dertil kommer tværfaglige arrangements- og aktivitetstyper, der gør det muligt ikke blot at pege på det særlige ved kulturarven, men også at formidle den på nye og utraditionelle måder. Her ville eksempelvis festivalgenren være i stand til at rumme tværfagligheden og større temati-ske satsninger. >> Museernes formidlingspraksis har i de seneste år fået stor opmærksomhed, og det bør da heller ikke udgøre et mindre satsningsområde i fremtiden. Dette kræver ikke blot flere økonomiske ressourcer, men også udvikling af medarbejderkompetencer og vidensdeling omkring de nye teknologier, der er et uomgængeligt værktøj i markedsførings- og formidlingsstrategier. De digitale muligheder er oplagte medspillere med hensyn til dels at skabe variation i formidling af kulturarven og dels at generere en mere interaktiv udstillingspraksis. >> De forandringer og udfordringer, som kulturarvsinstitutionerne står over for, er mange og forskelligartede, og i de fleste tilfælde også ressourcekrævende. Det er derfor oplagt, at der skabes en fælles regional platform, hvor kompetencer og viden kan samles, f.eks. i form af et formidlingsnetværk og/eller et mere organiseret samarbejde omkring turisme, såvel nationalt som internationalt. ELMUSEET, BJERRINGBRO (Elmuseet)

190

EGNSMUSEER Djurslands Museum/Dansk Fiskerimuseum www.djurslandsmuseum.dk

Norddjurs

På museet vises mønt- og andre oldtidsfund fra Djursland samt klædedragtens historie. Under museet hører ligeledes Dansk Fiskerimuseum. Omkring 15.000 besøgende i 2009.

Herning Museum www.herningmuseum.dk

Herning

Museet består af fem afdelinger, der på forskellig vis er beskæftiget med den midtjyske historie: fra kultur- og egnshistorie over tekstilindustrien til Blichermuseet på herregården Herningsholm.

Holstebro Museum www.holstebro-museum.dk

Holstebro

Egnsmuseum med udstilling af oldtidsfund fra området samt fortællinger om industriens betydning for byen. Under museet hører Strandingsmuseum St. George, der har fokus på den jyske vestkysts historie.

Horsens Museum www.horsensmuseum

Horsens

Museet, der blev etableret i 1915, har i dag en stor samling af oldsager bl.a. med fund fra vikingetiden og middelalderen udgravet i lokalområdet. Ca. 7.000 besøgende årligt.

Lemvig Museum www.lemvigmuseum.dk

Lemvig

Kulturhistorisk museum for Lemvig og omegn med fokus på livet i Limfjordsregionen og det lokale kunstnermiljø, som bl.a. tæller digteren Thøger Larsen og maleren Jens Søndergaard. Ca. 14.000 besøgende årligt.

Museet for Syddjurs / Ebeltoft Museum www.ebeltoftmuseum.dk

Syddjurs

Museet rummer Siamesisk Samling, Farvergården og Helgenæs Præstegård samt det gamle rådhus med den tidligere fangekælder. Omkring 15.000 besøgende årligt.

Odder Museum www.oddermuseum.dk

Odder

Kulturhistorisk museum med fokus på kulturlandskabet og fritidslivet i området langs kysten, bl.a. med et levende fjordmuseum i Hou. Ca. 12.000 besøgende årligt.

Randers Kulturhistoriske Museum www.khm.randers.dk

Randers

Museet blev grundlagt i 1872 og formidler kulturhistorie fortrinsvis fra Randersområdet gennem samlinger og særudstillinger, fra oldtid til nutid. Ca. 48.000 besøgende i 2008.

Sallingsund og Omegns Museum www.museumsalling.dk

Skive

Lokalhistorisk museum, indrettet i stationsbygningen fra 1884, med udstilling om Sallingbanen, fiskeri m.m. Fra og med 2008 en del af Museum Salling.

Silkeborg Museum www.silkeborgmuseum.dk

Silkeborg

Museets samlinger tæller unikke fund som f.eks. Tollundmanden og Ellingpigen og fortæller områdets historie fra oldtiden til i dag.

Skanderborg Museum www.skanderborgmuseum.dk

Skanderborg

Egnsmuseum for området i og omkring Skanderborg og Søhøjlandet samt underafdelingerne Frihedsmuseet, Øm Kloster Museum, Museet på Gl. Rye Mølle og Ferskvandsmuseet. Ca. 17.000 besøgende årligt.

Skive Museum www.museumsalling.dk

Skive

Kulturhistorisk museum for Skiveområdet med samlinger, der fortæller egnens historie fra oldtid til nutid. Omkring 15.600 besøgende i 2009. Fra og med 2008 en del af Museum Salling.

Spøttrup Borgmuseum www.spottrupborg.dk

Skive

Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Ca. 45.000 besøgende i 2008. Fra og med 2008 en del af Museum Salling. Afholder Bispens Marked Middelalderfestival.

Struer Museum www.struermuseum.dk

Struer

Udstillingerne formidler bl.a. jernbanens og fiskeriets historie samt historien om ’bysbarnet’ Bang & Olufsen. Ca. 20.000 besøgende årligt.

Viborg Stiftsmuseum www.viborgstiftsmuseum.dk

Viborg

Kulturhistorisk museum, der netop har foretaget en total fornyelse af den faste udstilling, der har genstande fra oldtid til nutid. Ca. 20.000 besøgende om året.

191

SPECIALMUSEER Blicheregnens Museum

Silkeborg

Beliggende i en del af den gamle præstegård i Thorning, hvor Steen Steensen Blicher i en årrække var præst, udstiller museet effekter med tilknytning til Blichers liv og forfatterskab samt en udstilling omkring livet på egnen i 1800-tallet.

Herning

Som det eneste sted i landet kan man på Danmarks Fotomuseum opleve fotografiapparatet og fotografiets over 160 år lange historie gennem en udstilling, der skiftevis vægter teknik og brugsværdi.

Horsens

Museet skildrer Danmarks udvikling fra ca. 1860 til i dag med en levende og sanselig formidling af bl.a. arbejdsgangen på værkstederne og hverdagen i arbejderboligen. Ca. 35.000 besøgende om året.

RingkøbingSkjern

Samlingen består af 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra perioden 1911–2000. Museet startede som fond i 1975.

Norddjurs

Statsligt museum, hvor kan man opleve landbrugets historie fra bondestenalder til industrialisering. Sammen med Herregårdsmuseet ca. 95.000 besøgende i 2008.

Viborg

Elmuseet formidler historien om menneskets udnyttelse af vand-, vind- og solenergi. Museet har Nordeuropas eneste højspændingslaboratorium for publikum. Ca. 41.000 besøgende i 2008.

Syddjurs

Verdens længste træskib, Fregatten Jylland udgør de fysiske rammer omkring den levende formidling af dansk søfartshistorie. Ca. 151.000 besøgende i 2008.

Norddjurs

Museet beskæftiger sig med herregårdskultur fra det 15. til midten af det 20. århundrede. Sammen med Dansk Landbrugsmuseum ca. 95.000 besøgende i 2008.

Silkeborg

Specialmuseum for papir og papirfremstilling, etableret i 2004, med levende værksteder også for publikum samt videnscenter i samarbejde med Silkeborg Museum.

www.blicheregnensmuseum.dk Danmarks Fotomuseum www.fotomuseum.dk Danmarks Industrimuseum www.industrimuseet.dk Danmarks Flymuseum http://flymuseum.dk Dansk Landbrugsmuseum www.gl-estrup.dk Elmuseet www.elmus.dk Fregatten Jylland www.fregatten-jylland.dk Gammel Estrup – Herregårdsmuseet www.gammelestrup.dk Papirmuseet www.papirmuseet.dk

192

ØKOMUSEER Ringkøbing-Skjern Museum www.riskmus.dk Økomuseum Samsø

RingkøbingSkjern

Museum med 13 afdelinger, der på forskellig vis formidler områdets historie gennem bygningskultur, seværdigheder og monumenter. Museet havde ca. 110.000 besøgende i 2008.

Samsø

Museet viser forbindelsen mellem landskab, natur og mennesker og består af forskellige seværdigheder og besøgssteder på øen. I 2008 havde museet omkring 20.000 besøgende.

www.ecomuseum-samso.dk

KULTUR- OG NATURHISTORISKE MUSEER Fur Museum www.furmuseum.dk

RingkøbingSkjern

Museum med 13 afdelinger, der på forskellig vis formidler områdets historie gennem bygningskultur, seværdigheder og monumenter. Museet havde ca. 110.000 besøgende i 2008.

Hedensted

Frilandsmuseum bestående af 14 historiske bygninger, der viser livet på landet og i landsbyen i Østjylland fra ca. 1660 til 1950’erne. Ca. 10.000 besøgende årligt.

Holstebro

Frilands- og levende museum, bestående af over 50 bygninger, der til sammen skildrer ældre dansk landsbyskik og -historie fra 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Ca. 77.000 besøgende i 2008.

Horsens

Festivalen, der foregår i Horsens midtby, er den største af sin art i Nordeuropa og har årligt omkring 100.000 besøgende.

Holstebro

FRILANDSMUSEER Glud Museum www.gludmuseum.dk

Hjerl Hedes Frilandsmuseum www.hjerlhede.dk

festivaler Europæisk Middelalderfestival www.middelalderfestival.dk

Hjerl Hedes Frilandsmuseum www.hjerlhede.dk

193

194

KUNST OG KULTUR // billedkunst, foto og kunsthåndværk / Region midtjylland BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK REGION MIDTJYLLAND I denne rapport tegnes et billede af billedkunstsektoren i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/ vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland deltog samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til 95 kunstinstitutioner i Regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 32 institutioner fordelt på 8 kunstmuseer (ud af 14), 1 kunsthal (ud af 2), 13 gallerier (ud af 42), 8 kunstforeninger (ud af 61) samt 2 øvrige udstillingssteder. Ses bort fra kunstmuseerne er svarprocenten relativt lav, og besvarelserne alene vil således ikke kunne tegne et fyldestgørende billede af området. De fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner. Der er ligeledes udsendt spørgeskema til 260 udøvende kunstnere indenfor billedkunst, kunsthåndværk og foto i regionen uden for Århus og her foreligger 65 besvrelser, hvilke anses for repræsentative med hensyn til geografi, alder, køn mm. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt fokusgruppemøder med deltagelse af henholdsvis repræsentanter fra regionens kunstinstitutioner og et udsnit af regionens udøvende kunstnere. Tendenser og citater fra disse møder indgår ligeledes i rapporten.

AKTØRER OG AKTIVITETER Billedkunsten i Region Midtjylland har en god infrastruktur med 15 markante kunstmuseer, 3 aktive kunsthaller, et væld af lokalt drevne kunstforeninger og gallerier samt en broget skare af yderst produktive billedkunstnere, ca. 450 i hele regionen, heraf omkring 260 uden for Århus. I den samlede kultursektor udgør de store kunstinstitutioner én af regionens klare styrker, med stor variation inden for genre, retning og periode. Foruden ARoS i Århus findes HEART i Herning, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum og Skive Ny Kunstmuseum, der alle er karakteriseret ved væsentlige moderne samlinger og skiftende udstillinger af høj kvalitet og originalitet samt national betydning. Dertil kommer mere specialiserede museer med markante profiler som Museum Jorn i Silkeborg, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning, Skovgaard Museet i Viborg, Glasmuseet Ebeltoft, Hygum Kunstmuseum og Museet for Religiøs Kunst, begge i Lemvig, GAIA Museum Outsider Art i Randers og Museet for Kleinkunst i Holstebro. Endelige er der regionens tre kunsthaller, Århus Kunstbygning, Kunstcentret Silkeborg Bad og Kunsthal Brænderigården i Viborg, der alle er uomgængelige aktører, når det gælder præsentation af dansk og international samtidskunst. Næsten hvert tredje af kunstmuseerne i regionen har eksisteret i mere end 20 år og ca. halvdelen i mere end 25 år. Blandt disse ældre museer er der imidlertid flere, der har foretaget omfattende fornyelser også med hensyn til de fysiske rammer. Foruden ARoS, der genåbnede i 2004, bør følgende nævnes:

Herning Kunstmuseum blev i 2009 til HEART Herning Museum of Contemporary Art og kunne ved samme lejlighed flytte ind i helt nye og spektakulære lokaler, tegnet af den amerikanske arkitekt Stephen Holl. Den nye bygning rummer et udstillingsareal på ca. 1500 m2, en koncertsal med plads til 150 publikummer og er desuden base for kunstbiennalen Socle du Monde og Ensemble MidtVest, hvilket bl.a. giver museet mulighed for at profilere sig mere tværfagligt. Også Silkeborg Kunstmuseum har foretaget fornyelser og kunne i marts 2010 flytte ind i nyrenoverede bygninger under navnet Museum Jorn. Museet har øget udstillingsarealet med et galleri i kælderen og skabt et nyt formidlingsrum, COBRA-forum, hvor publikum kan gå på opdagelse i museets enorme arkivmateriale, se film og søge litteratur om kunstnere og værker. Skive Ny Kunstmuseum kan nævnes som endnu et eksempel på, hvordan ældre og etablerede institutioner udviser store ambitioner i forhold til kunst og formidling. Under arbejdstitlen SNYK planlægger museet nye fysiske rammer, der kan understøtte den eksisterende samling og samtidig rumme samtidskunsten med et særligt fokus på den digitale kunst. Endelig er der Randers Kunstmuseum, der i 2009 kunne præsentere planerne for et prestigefyldt byggeri, der vil bidrage med mere tidssvarende rammer i forhold til såvel museets ambitioner som dets faste samling og de ca. 4-5 årlige særudstillinger. Museet ønsker desuden at udvide aktiviteterne til også at omfatte bl.a. musik- og teaterarrangementer. Trods disse udvidelser ønsker museet fortsat at have fri entré, der, siden det blev indført i 2005, har placeret museet på en andenplads i regionen, efter ARoS, med hensyn til besøgstal.

195

KUNST OG KULTUR // billedkunst, foto og kunsthåndværk / Region midtjylland Selvom der er etableret bare tre kunstmuseer i regionen i løbet af de sidste 20 år, synes der således ikke at være tegn på stilstand. Ovennævnte eksempler viser derimod med al ønskelig tydelighed, at viljen og evnen til at forny sig er markant til stede blandt kunstmuseerne; at der satses højt med klare ambitioner nationalt såvel som internationalt. De yngre kunstmuseer, der tæller 6 under 25 år, er især karakteriseret ved at være specialiserede i forhold til bestemte kunstnere eller bestemte temaer, og lidt overraskende er det, at 4 af dem er beliggende i de vestjyske kommuner med Hygum Kunstmuseum og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig Kommune samt Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet og Museet for Kleinkunst i Holstebro. Museet for Kleinkunst åbnede i 1987 på initiativ af grafikeren Paul M. Cederdorff og har, som navnet antyder, fokus på værker i størrelsen 8 x 5 cm. En stor del af museets faste samling består af donationer samt værker udlånt af kunstnerne, og selve udstillingerne finansieres mestendels gennem salg af f.eks. kort og plakater. Museet er et godt eksempel på, hvordan ildsjæleri og nytænkning i forhold til museumspraksis kan skabe opmærksomhed lokalt, nationalt og internationalt. Også Hygum Kunstmuseum er startet på privat initiativ, af billedkunstneren Lisbeth Hermansen, der driver det som kunstnerprojekt. Samlingen er således et resultat af indtil nu 75 samtidskunstneres ophold på museet og efterfølgende donation af de producerede værker. GAIA Museum Outsider Art, der både aldersmæssigt og geografisk set er en outsider i den regionale kunstsek-

196

tor, fungerer sideløbende med museumsdriften som integrationsprojekt og galleri, og i august 2010 starter GAIA Art Lab – en treårig kunstuddannelse for unge og voksne med særlige behov. Med en firdobling af publikumstallet fra 2004 til cirka 5000 besøgende i 2008, hvoraf 60 % er fra kommunen, 30 % fra den øvrige region og 10 % fra udlandet, har museet understreget sin plads i det kunstneriske felt i regionen. Årsagen til den forholdsvis høje procentdel af besøgende fra udlandet skal søges i museets satsning på samarbejde – eksempelvis i form af konferencer o.l. – med internationale aktører inden for outsiderkunst; forbindelser, der i 2009 blev formaliseret i European Association of Outsider Art, der har sekretariat på GAIA Museum. Der findes i alt tre kunsthaller i regionen: Århus Kunstbygning, Kunsthal Brænderigården i Viborg og Kunstcentret Silkeborg Bad. Disse institutioner spiller en altafgørende rolle i forhold til samtidskunsten og er at betragte som uvurderlige udviklingsplatforme for unge kunstnere både fra regionen og det øvrige Danmark samt til dels internationalt. Denne geografiske bredde er ligeledes afspejlet i et ofte meget udviklet netværk, der blot understreger kunsthallernes essentielle rolle på kunstfeltet. Kunsthallerne formår at skabe rammer for originale projekter og nyskabende udstillinger, og det er afgørende, at de også i fremtiden kan være med til at fastholde den eksperimenterende linje. Lidt mere overraskende er det, at der også blandt gallerier og foreninger er en overvægt af institutioner, der har eksisteret i mere end 11 år, og at en væsentlig del af kunstforeningerne har været på banen i mere end 25 år. Mange af disse er således oprettet i 1970- og 1980’erne,

hvor mange kunstnere flyttede fra storbyen og til bl.a. Mols og Vestjylland for at søge lys, plads og overkommelige priser. Disse kunstnerdrevne steder både var og er en uundværlig del af kunstmiljøet i regionen. De yngste aktører finder man blandt gallerierne med bl.a. Art Jamming og Galleri Gl. Præstegård, begge under 4 år, der er private gallerier og placeret i hhv. Skanderborg og Ringkøbing-Skjern kommuner. Den ellers markante overvægt af hvad man må karakterisere som veletablerede kunstinstitutioner kunne indikere, at det er vanskeligt for nye aktører at finde fodfæste; at vækstlag og nye initiativer i regionen ikke i tilstrækkelig grad møder rum og ressourcer til at etablere sig i varige konstellationer, der med den nødvendige støtte i opstartsfasen ville kunne blive selvkørende. En anden forklaring kan være, at udbuddet er større end efterspørgslen; at der simpelthen er for mange institutioner, der opererer og orienterer sig på samme måde inden for kunstfeltet. Nytænkning og mangfoldighed er altafgørende, hvis kunstlivet fortsat skal kunne overleve og fungere som dynamo for andre udviklingsprocesser i regionen. At nutidens vækstlag føler sig stærkt tiltrukket af byen og især storbyen er et faktum, der, hvis det ignoreres, kan have fatale følger for det lokale kunstliv. En manglende risikovillighed samt en ofte lidt entydig definition og forståelse af kunstinstitutioners virke samt af kunstfeltet generelt kan risikere at hæmme udviklingen i regionen i forhold til den nationale, men også internationale scene. Et muligt perspektiv på denne problematik kunne være en større imødekommenhed fra beslutningstagere i forhold til nytænkning, og mere eksperimenterende tiltag i regionen.

KUNST OG KULTUR // billedkunst, foto og kunsthåndværk / Region midtjylland Ud over udstilling anfører ca. 1/3 af kunstinstitutionerne i regionen arrangementer af typen foredrag, seminar o.l. (aktiviteter, der må betegnes som relativt traditionelle for kunstinstitutioner) som de væsentligste aktiviteter, mens musik, film og teater/dans synes at have en meget ringe prioritering. Når der samtidig blandt institutionerne kan spores en overordnet tilfredshed med aktivitetsniveauets omfang og sammensætning, kunne det tyde på en vis tilbageholdenhed i forhold til at søge nye veje og afprøve nye aktiviteter. Denne tilbageholdenhed kan tolkes som et tegn på manglende plads til nytænkning i de enkelte institutioner, formodentlig som et resultat af for få ressourcer. De manglende ressourcer vil ofte være af økonomisk og organisatorisk karakter, men der savnes måske også viden omkring mulighederne for at udvide aktivitetsområdet. Hos de få institutioner, der allerede har satset på tværfaglige aktiviteter, er der desuden en tydelig tendens til, at der inddrages, ikke bare én, men flere af de mere atypiske arrangementer. Det kunne med andre ord tyde på, at en første satsning på tværfaglige arrangementer ofte fører til et mere mangfoldigt udbud af arrangementer. Det er ikke overraskende hovedsageligt kunstmuseerne, der som større og mere centralt beliggende institutioner markerer sig som udbydere af tværfaglige arrangementer, mens gallerier og kunstforeninger ikke synes at bevæge sig langt fra de traditionelle arrangementer. Undtagelser er ET4U og Jydsk Aktiv Kunstforening, der begge tilbyder musik- og filmarrangementer i et relativt stort omfang. ET4U har siden starten i 1999 udviklet sig til et markant kunstcentrum med kunstprojekter og performance af

internationalt format, der flere gange har indtaget de lokale byrum. Bevidstheden om den særlige placering i et tyndtbefolket område er til stede samtidig med et internationalt netværk og etablerede samarbejder på tværs af grænser. ET4U har ligeledes stort fokus på lokalområdets udvikling og indgår jævnligt i tværfaglig dialog.

Det, at vi arbejder meget tværfagligt, er jo også en måde at formidle på, som gør det mere tilgængeligt, og som gør, at folk uanset målgruppe, finder det mere attraktivt. Vi har oplevet en meget stor besøgsfremgang.” (Iben Overgaard, museumsleder på Skovgaard Museet, Viborg) “Amatørdelen i billedkunst er meget større end tilfældet er inden for musik og teater. Det er svært at skelne mellem professionelle og amatører.” (Claus Ørsted, Cykelbørsen Randers)

197

GALLERI FJALTRING

198

MUSEUM JORN, SILKEBORG

“REDFALL” INGVAR CRONHAMMER, RANDERS

GALLERI FJALTRING

MUSEET FOR RELIGIØS KUNST, LEMVIG

KUNST OG KULTUR // billedkunst, foto og kunsthåndværk / Region midtjylland PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge Danmarks Statistik har museerne i Danmark i 2009 samlet set haft en fremgang i besøgstallet på en kvart million i forhold til 2008. Det høje besøgstal i 2009 på 10,7 millioner dækker imidlertid over en lille tilbagegang for kunstmuseerne, der samlet set mistede 4 % af sine besøgende. I 2008 havde kunstinstitutionerne i Region Midtjylland et samlet besøgstal på omkring 500.000, heraf halvdelen i regionen udenfor Århus, hvortil kommer et stort antal besøgende på gallerier og andre udstillingssteder samt i foreningsregi. Ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse fra 2009 er 18 % af alle museer i regionen kunstmuseer, og disse formår tilsvarende at trække 19 % af alle museumsbrugere bosat i Region Midtjylland. Mellem 65-75 % af de besøgende på de midtjyske kunstmuseer er andengangsbesøgende. Besøgene er i 90 % af tilfældene af nul til to timers varighed, hvilket er væsentligt kortere end det nationale gennemsnit, hvor hele 48 % af de besøgende bruger mere end to timer på museet. Langt størstedelen af det kunstinteresserede publikum har geografisk tilknytning til samme kommune som institutionen, mens de i mindre omfang trækkes til fra den øvrige region. Det er som forventet kun de 10 største kunstinstitutioner, der formår at tiltrække det regionale, men også nationale publikum, og langt de fleste institutioner vælger da også at fokusere på lokalområdet. Antallet af besøgende fra udlandet ligger mellem 0-10 %, hvilket er med til at understrege den lokale appel.

Ikke mindst for de store museer ligger der heri et stort uudnyttet potentiale. Besøgstallene og deres sammensætning i forhold til målgrupper afspejles ligeledes i institutionernes formidling, som synes forholdsvis traditionel og med kun 4-5 museer, der benytter de nationale medier. Af nyere regionale tiltag omkring formidling kan nævnes Intrface: et udviklingsprojekt mellem de gymnasiale uddannelser og en lang række af regionens museer, herunder kunstmuseerne i Randers, Skive, Horsens og Holstebro samt Skovgaard Museet, Museum Jorn og Heart, der har til formål at øge de unges interesse for og viden om kunst, kultur og museumspraksis generelt. I betragtning af, at netop de unge karakteriseres af såvel kunstmuseer som kunstforeninger som en målgruppe, der er vanskelig at nå, synes Intrface at være et kærkomment tiltag, der gerne ses styrket og mangfoldiggjort i de kommende år.

site og næsten udelukkende bruger profilen til at informere om kommende arrangementer. De virale strategier tillægges da også i spørgeskemaundersøgelsen overraskende lidt værdi, hvilket kunne tyde på, at institutionernes viden på området er særdeles mangelfuld. Mange især yngre museumsbrugere tilegner sig information om aktiviteter og udstillinger via internettet og brugeranmeldelser, og det bliver en stadig vigtigere strategisk platform i fremtiden.

Der synes i det hele taget at være et stigende behov for markante udvidelser i forhold til de eksisterende formidlingsstrategier. Samlet set er det stadig traditionelle metoder som foldere og flyers og brug af de lokale og i mindre omfang også i de regionale medier, der sammen med mund til mund-metoden tillægges relativ stor betydning, mens brugen af digitale virkemidler stadig synes begrænset til institutionernes egne websites og nyhedsmails. I forhold til ønsket om at nå de yngre målgrupper benyttes de virale strategier kun i meget ringe grad. Faktisk har halvdelen af regionens kunstmuseer en profil på det sociale medie Facebook, men tendensen er, at man frem for at kommunikere og interagere med museets brugere blot viderefører praksis fra museets eget web-

“Man bruger institutionerne på en anden måde, hvis der er fri entré. Det kan man se hos os, hvor det f.eks. også er unge mennesker, der bruger det. Så kan man lige stikke næsen ind, bare lige et kvarter, og gå en runde.” (Jette Falster, leder, Kulturspinderiet, Silkeborg)

199

KUNST OG KULTUR // billedkunst, foto og kunsthåndværk / Region midtjylland RAMMER OG RESSOURCER De mindre udstillingssteder og billedkunstnerne melder næsten samstemmigt om manglende synlighed og ressourcer. Især for kunstnerne synes situationen problematisk, idet mange unge kunstnere vælger at søge mod de store byer på grund af de manglende muligheder i landdistrikterne. At talentflugt er en realitet for en stor del af regionen, bakkes op af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, der viser, at en typisk kunstner fra Region Midtjylland er 46-59 år og bosiddende i Syddjurs Kommune. Den yngre generation af kunstnere mangler muligheder, udfordringer og relevante netværk, hvilket resulterer i en konstant strøm ikke bare mod regionshovedstaden Århus, men i allerhøjeste grad også mod København og udlandet. Den stigende tendens blandt især vækstlaget til at søge mod de større byer kan betyde, at grundlaget for kunstnerisk virke risikerer at forsvinde i resten af regionen. Kunstnere og kunstnerenklavers tilstedeværelse i de mindre byer skaber et dynamisk lokalmiljø, som kan være med til at forhindre den generelle affolkning af landdistrikterne. Det er derfor vigtigt, at fokus ikke blot tilfalder de større byer i regionen, men at man i højere grad forsøger at medtænkte de mindre steder og byer rundt omkring i regionen - i forbindelse med særlige arrangementer, men bestemt også generelt. I 2009 søsatte Kunstudvalget i Favrskov Kommune pilotprojektet ”Kunsten ud i landsbyerne”, hvis formål netop er ud fra en kunstnerisk tilgang at skabe øget opmærksomhed på de mindre samfund i kommunen samt øget internt engagement. To kunstnere blev engageret

200

af landsbyerne Lyngå og Skjoldelev, som til gengæld fik tilføjet to kunstværker til bybilledet. Tiltag som dette styrker såvel den kunstneriske aktivitet som interessen for kunst og bidrager til at gøre kunsten levende og nærværende.

”Ildsjælene udgør et svagt led, og de risikerer at brænde ud. Politikerne hviler for meget op ad den frivillige arbejdskraft, og den dag de frivillige ikke længere er der til at bakke op, risikerer tingene at falde. Politikerne glemmer det professionelle niveau på bekostning af mangfoldighed. Der er langt mellem kunstnerne og politikerne.” (Bente Jensen, Kunstpakhuset, Ikast) ”Der er en dårlig økonomi - kunst bliver ikke prioriteret højt i de små vestjyske kommuner, så der bliver en skævvridning mellem land og by i Danmark. Der er få kolleger og lang til storbyernes udstillingsliv. Pressedækningen er ikke-eksisterende!” (Karen Havskov Jensen, ET4U, Lemvig) ”Det er vigtigt, at der bliver givet støtte til den form for kunst [som ikke nødvendigvis kan sælges], og ikke kun til noget der er salgbart.” (Kunstner, fokusgruppedeltager) ”Der eksisterer et misforhold mellem den kommunale anerkendelse af f.eks. kunstnerfællesskaber og udstillingssteder og den kommunale villighed til at støtte disse steder.” (Kunstner, fokusgruppedeltager) “Der er dårlige vilkår for vækstlaget, særligt for unge og kunst. Der er en skævvridning mellem amatører og professionelle indenfor billedkunst. Uddannede kunstnere flytter fra byen, og de professionelle kunstnere flytter til København eller andre storbyer. Det synes jeg er ærgerligt. Der er mangel på etablerede, professionelle kunstnere og på kulturelle uddannelsessteder.” (Per Kjærsgaard Jensen, kunstner, Randers)

201

KUNST OG KULTUR // billedkunst, foto og kunsthåndværk / Region midtjylland FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK I 2017’s kulturinstitutionsanalyse er der en tydelig tendens blandt kunstinstitutionerne til at vægte de lokale netværk højest. Især blandt gallerierne prioriteres nationale og internationale netværk lavt i forhold til de regionale og lokale. Når institutionerne bliver bedt om at angive, hvilke netværk de opererer i, nævnes imidlertid næsten udelukkende de store nationale netværk, som f.eks. Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU), Dansk Galleri Sammenslutning (DGS), Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD) og Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger (SDK). Dette giver på den ene side en formodning om, at de lokale netværk, deres høje prioritering til trods, ofte er ret løse i strukturen med en stor personafhængighed og usikkerhed til følge. På den anden side giver det et fingerpeg om, at der rundt omkring i regionen er en væsentlig opbakning ikke bare fra andre institutioner, men ligeledes fra det omgivende (lokal)samfund. For de udøvende kunstnere er det ligeledes de nationale sammenslutninger som f.eks. Billedkunstnernes Forbund (Bkf), Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF) og Kunstnersamfundet, der præger netværksbilledet. I regionen findes ProKK, der fortrinsvist favner den østlige del, og Kunstens Venner Djursland samt en del mindre fora med forankring i gallerier og lignende. Et relativt nyt, men væsentligt tiltag er ”Midt i Kunsten”, der blev afholdt første gang i 2007. Projektet, der arrangeres af Region Midtjylland, indeholder en netværksdel og en workshopdel. Netværksdelen består af arrangementet Åbne Værksteder, der løber over en weekend, hvor regionens udøvende kunstnere inviterer publikum indenfor i deres værksteder. I 2008 deltog i

202

alt 181 professionelle kunstnere og kunsthåndværkere. Hvert værksted havde i gennemsnit i løbet af de to dage 61 besøgende, hvoraf hovedparten var fra lokalområdet, mens 1/3 af værkstederne havde besøgende fra andre regioner og 1/5 besøgende fra udlandet. Foruden at godt 2/3 af de deltagende kunstnere havde salg, og at 16 % indgik aftaler om udstillinger, melder kunstnerne ligeledes om styrkelse af eksisterende og etablering af nye netværk. Således fik 39 % etableret netværk i 2008, mod 18 % i 2007. Hvert år og på skiftende lokaliteter i regionen afholdes ligeledes en workshop i forbindelse med ”Midt i Kunsten” med deltagelse af både danske og internationale kunstnere, hvilket ud over en udstilling af de producerede værker også har resulteret i stærkere internationale netværk og ikke mindst i en tættere forbindelse til kommunen, lokale virksomheder, kulturinstitutioner og andre relevante kulturaktører. Det samlede resultat fra ”Midt i Kunsten” understreger med al ønskelig tydelighed, at sådanne projekter er med til at styrke det kunstneriske felt i regionen og øge forbindelserne mellem aktørerne i regionen i særdeleshed. Ideen med åbne værksteder er ikke ny i Region Midtjylland: I Silkeborg Kommune har publikum ved arrangementet ”Åbne Atelierdøre” siden 1994 haft lejlighed til at besøge kunstnerne i deres værksteder og stifte bekendtskab med kunsten og kunstprocessen; i Lemvig har et lignende arrangement eksisteret siden 2000 og i Viborg siden 2006. De deltagende kunstnere er som oftest en blanding af professionelle og amatører.

Vi skal hæve den faglige overligger gennem tværfaglighed. Man tog ikke skade af, hvis en kok kom ind i skolen og deltog i hjemkundskab, eller en kunstner i billedkunst, eller en sportsudøver i idræt.” (Pia Græsbøll Ottesen, billedhugger, Randers) ”Der mangler gode faglige netværk. Det er svært at være synlig som kunstner og vores kompetencer og sociale status bliver ikke udnyttet godt nok. Området har lav økonomisk prioritering. Kunstdemokratisering fører til billige lærreder og farver fra Bilka og mange små gallerier med amatørkunst. Der mangler gode (offentlige) udstillingssteder med høj faglig standard.” (Jean-Francois Thierion, keramiker, Ikast-Brande)

KUNST OG KULTUR // billedkunst, foto og kunsthåndværk / Region midtjylland FREMTIDSPERSPEKTIVER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Den største interesse for et fremtidigt internationalt samarbejde finder vi hos de institutioner, der i forvejen har haft en eller flere forbindelser med aktører fra udlandet, og for de samme institutioner gælder det, at faglige samarbejder vægtes højere end samarbejde omkring turisme. Denne tendens til tilbageholdenhed i forhold til samarbejde og netværk, der orienterer sig internationalt, kan anskues ud fra mindst tre forklaringsvinkler: økonomi/ressourcer, viden og eksisterende netværk. Et internationalt fokus er et oplagt fremtidigt satsningsområde, ikke mindst i forhold til 2017-projektet.

>> Nytænkning og mangfoldighed er altafgørende, hvis kunstlivet fortsat skal kunne overleve og fungere som dynamo for andre udviklingsprocesser i regionen. >> Kunstmiljøer risikerer at blive eksklusive storbyfænomener, ifald de fysiske rammer og ressourcer ikke ydes mere opmærksomhed lokalt og regionalt. Ønskes den kunstneriske fødekæde opretholdt, bør der være større fokus på talent og vækstlag rundt om i hele regionen. Det kunne blandt andet ske i form af oprettelse af flere BGK’er – Billedkunstneriske Grundkurser, der har fokus på unge mellem 15 og 25 år; øget kontakt mellem professionelle kunstnere og børn og unge, f.eks. via huskunstnerordninger på skoler m.v. samt etablering af mere uformelle produktionssteder.

Fra kunstnernes side er der ligeledes forskellige bud på, hvilke erfaringer tværfagligt samarbejde kan føre med sig. Ud over at bidrage med nye perspektiver og kompetencer er sådanne samarbejder også med til styrke den enkeltes faglighed og den kunstneriske identitet, der bliver mere synlig i et tværfagligt forum. Selvom der ofte kan opstå en vis skepsis, når forbindelser mellem kunstog erhvervsliv kommer på tale, er responsen fra fokusgruppemøderne og spørgeskemaundersøgelsen overvejende positiv. Ud over de økonomiske fordele nævnes især forskellen i måden at arbejde på – med erhvervslivets definerede mål og retningslinjer kontra den ofte meget frie kunstneriske proces – som en mulig kilde til læring og inspiration. Samarbejde på tværs af genrer og institutioner samt udvikling af nye formidlingsstrategier står højt på dagsordenen, og begreber som mangfoldighed, bæredygtighed og demokrati markerer sig som relevante og væsentlige kulturelle temaer.

>> Der mangler større begivenheder og festivaler, der er særligt orienteret omkring billedkunsten, bl.a. kunstprojekter i sammenspil med naturen har et stort potentiale i regionen. Projektet ”Midt i kunsten” med åbne værksteder har vist, at publikumsinteressen findes, og at begivenheder af denne type er med til både at styrke kunsten indadtil i form af øget netværksdannelse blandt kunstnerne og at profilere regionens kunstliv udadtil. Her kunne der ikke mindst være tale om større tematiske satsninger evt. i form af årligt tilbagevendende begivenheder med mulighed for international profilering. Her er således et oplagt område for nye initiativer, ikke mindst med relevans for 2017-projektet.

”Hvem har fået sølvmedalje i billedkunst? Vi skal højere op og bevise, at det betaler sig at lave andre ting end fodbold.” (SWOT-deltager, Kulturring Østjylland)

203

KUNST OG KULTUR // billedkunst, foto og kunsthåndværk / Region midtjylland >> De enkelte institutioner bør tænke mere tværfagligt, eksempelvis i form af sparring eller etableringen af partnerskaber med teatre, musikinstitutioner o.l. De nuværende aktiviteter og arrangementer hører stadig overordnet set til den traditionelle del af slagsen, og det udgør således et område med plads til vidensdeling og nytænkning, også med henblik på at kunne tiltrække flere og nye besøgende. >> En større orientering mod udlandet er ønskværdigt, dels i form af et regionalt netværk, der kan være med til at styrke og profilere regionens museer i udlandet; dels i form af samarbejde med institutioner i udlandet. Også et samarbejde omkring nye formidlingsstrategier er relevant for kunstsektoren i regionen, og her kunne en samlet kunstportal være et godt udgangspunkt. >> Kunstinstitutionernes store interesse for det omgivende samfund og deres engagement i lokale såvel som globale dagsordener, som f.eks. bæredygtighed og mangfoldighed, er et godt udgangspunkt for øget samarbejde mellem kunstog erhvervsliv.

BRÆNDERIGÅRDEN, VIBORG

204

KUNSTMUSEER Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Herning

Museet blev indviet i 1976. Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt er rigt repræsenteret med mere end 4000 værker, heriblandt malerier, akvareller, grafiske arbejder, skulpturer, keramik og mosaikker.

Randers

Museet blev etableret i 2002 og rummer en stor samling af outsider kunst og fra 2009 også hjemsted for sekretariatet for European Association for Outsider Art.

Syddjurs

Glasmuseet Ebeltoft blev etableret i 1986 af den danske glaskunstner Finn Lynggaard. Museet udstiller moderne international glaskunst og har opbygget en samling på 1500 værker af mere end 600 kunstnere fra 40 forskellige lande.

Herning

HEART er stiftet i 1977 og huser bl.a. en væsentlig samling af Piero Manzonis værker, hvoraf størstedelen er skabt under kunstnerens ophold i Herning, samt værker inden for konkret og konstruktiv kunst.

Holstebro

Museet blev etableret i 1981 og har en bredt anlagt moderne samling af dansk kunst fra primært det 20. århundrede, med bl.a. væsentlige værker af Henry Heerup, Albert Mertz o.a.

Horsens

Horsens Kunstmuseum, etableret i 1984, er kendt for at satse på den unge billedkunst med værker af bl.a. Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz og Michael Kvium. Desuden hovedmuseum for kunstneren Mogens Zieler.

Lemvig

Nyt eksperimenterende kunstmuseum, der etableredes i 2003, med værker fra omkring 75 af de mest toneangivende samtidskunstnere. Alle værker er blevet til in situ og efterfølgende doneret til museet.

Holstebro

Museet er en selvstændig afdeling af Holstebro Kunstmuseum. Foruden værker af Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller rummer museet en mindre samling af kunst med religiøse temaer. Etableret i 1987.

www.chpeamuseum.dk GAIA Museum Outsider Art www.gaiamuseum.dk Glasmuseet Ebeltoft www.glasmuseet.dk

HEART Herning Museum of Contemporary Art www.heartmus.dk Holstebro Kunstmuseum www.holstebrokunstmuseum.dk Horsens Kunstmuseum www.horsenskunstmuseum.dk Hygum Kunstmuseum www.hygumkunstmuseum.dk Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet www.holstebrokunstmuseum.dk

205

KUNSTMUSEER Museet for Religiøs Kunst

Lemvig

Siden etableringen i 1994 er museets samling vokset støt. Hovedvægten ligger på kunst fra det 20. århundrede med særlig fokus på det religiøse og eksistentielle udtryk.

Holstebro

Museet blev etableret i 1987 og har en fast samling på ca. 2000 værker, grafik, maleri og skulpturer i kleinformat, det vil sige 8 x 5 cm. Værkerne er donerede eller udlånt af kunstnerne.

Silkeborg

Museum Jorn huser Asger Jorns samlinger med over 5000 arbejder af 150 forskellige kunstnere fra hele verden – primært fra det 20. århundrede – skænket af Jorn i årene 1953-73. Museet blev etableret i 1965.

Randers

Museet blev etableret i 1969 og rummer bl.a. værker fra den danske guldalder, COBRA-kunstnerne samt bysbarnet Sven Dalsgaard. Herudover er der værker af Andy Warhol, Arthur Köpcke og Yoko Ono.

Viborg

Museets samling består hovedsageligt af guldalderkunst med Skovgaardfamilien, herunder især maleren P.C. Skovgaard, som omdrejningspunkt. Etableret i 1937.

Skive

Museets samling dækker kunst fra midten af 1800-tallet til i dag med en bredt anlagt moderne samling af dansk kunst fra det 20. århundrede. Museet ønsker ligeledes at specialisere sig inden for elektronisk kunst. Etableret i 1942.

Silkeborg

Internationalt kunstcenter med skiftende udstillinger med dansk og international samtidskunst samt en permanent samling af skulpturer i den omgivende park. Etableret i 1992.

Viborg

Udstillingssted for samtidskunst startet i 1994 med årligt 5-6 udstillinger med danske og internationale kunstnere. Kunsthallen huser desuden en kunstskole og Viborg Kunstforening.

www.mfrk.dk Museum for Kleinkunst www.kleinkunstmuseet.dk Museum Jorn, Silkeborg www.museumjorn.dk Randers Kunstmuseum www.randerskunstmuseum.dk Skovgaard Museet www.skovgaardmuseet.dk SNYK Skive Ny Kunstmuseum www.skivenykunstmuseum.dk

KUNSTHALLER Kunstcentret Silkeborg Bad www.silkeborgbad.dk Kunsthal Brænderigården http://viborg.dk/braenderigaarden

206

Gallerier Art Jamming www.artjamming.dk

Skanderborg

CVACV http://93.166.201.10/et4u/

Lemvig

Det Hemmelige Galleri www.dethemmeligegalleri.dk

Herning

Det Lille Galleri www.galleridetlille.dk

Holstebro

Four Boxes Gallery http://jeansnow. net/2009/09/24/four-boxesgallery/

Skive

Galerie Moderne www.galeriemoderne.dk

Gallerier Galleri K1

Skanderborg

Galleri Kammergalleriet www.kammergalleriet.dk

Lemvig

Silkeborg

Galleri Krinkelkrogen www.gallerikrinkelkrogen.dk

Herning

Galleri 63 www.galleri63.dk

Ringkøbing-Skjern

Horsens

Galleri Art E Factum www.galleriartefactum.dk

Ikast-Brande

Galleri Kælderen www.kunstnergruppenkælderen.dk

Atalier og Galleri Ulla Houe http://www.ullahoue.dk/

Herning

Galleri Mernild www.gallerimernild.dk

Galleri Babette www.galleribabette.dk

Syddjurs

Galleri Brænderigården www.gb-h.dk

Horsens

Galleri Clifford www.gallericlifford.dk

Horsens

Galleri Experiment www.galleriexperiment.dk

Silkeborg

Galleri Fjaltring www.gallerifjaltring.dk

Lemvig

Galleri Franz Pedersen www.galleri-franzpedersen.dk

Horsens

Galleri Gl. Præstegård http://glpraestegaard.dk

Ringkøbing-Skjern

Galleri Habsø http://habsoe.dk/

Silkeborg

Galleri Helgenæs

Syddjurs

Galleri Houvig

Ringkøbing-Skjern

Gallerier Galleri Ægidius www.galleri-aegidius.dk

Randers

Gallerie Vanggaard www.gallerivanggaard.dk

Herning

Galleriet Jørgen Østergaard www.jorgenostergaard.com

Ikast-Brande

Herning

Horsens Kunstgalleri www.horsens-kunstgalleri.dk

Horsens

Galleri Mikkel

Ringkøbing-Skjern

Hos Sidse www.sidsesmalerier.dk

Odder

Galleri Mårup Gruppen www.kunstogkultursamsoe.dk

Samsø

Kontraglas www.kontraglas.dk

Samsø

Galleri NB www.gallerinb.com

Viborg

Senko Studio www.senko.dk

Viborg

Galleri Poulsen www.gallerypoulsen.com

Herning

Galleri Progres www.galleriprogres.dk

Horsens

Galleri Salling www.gallerisalling.dk

Skive

Kulturspinderiet www.kulturspinderiet.dk

Silkeborg

Galleri Skomagerhuset www.galleri-skomagerhuset.dk

Ringkøbing-Skjern

Baunhøj Mølle www.baunhoej-moelle.dk

Norddjurs

Galleri Spor 1 www.remisenbrande.dk

Ikast-Brande

Tuskær Kunst- og Kulturcenter www.tuskaer.dk

Lemvig

Galleri Udengaard www.galleriudengaard.com

Syddjurs

Kunstpakhuset www.kunstpakhuset.dk

Ikast-Brande

Galleri Yádá www.gallery-yada.com

Ringkøbing-Skjern

Bovbjerg Fyr http://www.bovbjergfyr.dk/

Lemvig

www.galleri-mikkel.dk

ØVRIGE UDSTILLINGSSTEDER

207

KUNSTFORENINGER KUNSTFORENINGER

208

Kunstforeningen af 22. marts 1985

Holstebro

8660

Skanderborg

Kunstforeningen Enggård Centret

Struer

Afkørsel 58 - kunstforeningen

Hedensted

Kunstforeningen for Herning og Omegn

Herning

Aulum Kunstforening

Herning

Kunstforeningen for Ikast og omegn

Ikast-Brande

Bjerringbro Kunstforening

Viborg

Kunstforeningen for Ringkøbing og Omegn

Ringkøbing-Skjern

Brædstrup Kunstforening af 1998

Horsens

Kunstforeningen i Them

Silkeborg

Butikker

Syddjurs

Kunstforeningen Limfjorden

Lemvig

Censurfri-sammenslutningen

Randers

Kunstforeningen Norddjurs Kommune

Norddjurs

Dansk Motorsavsskulpturforening

Odder

Kunstforeningen Paletten - Bakkegaarden

Norddjurs

Engholm Centret

Herning

Kunstforeningen Sønderhaldudstillingen

Randers

ET4U

Lemvig

Kunstforeningen Tobaksfabrikken

Lemvig

Fjends kunstforening

Viborg

Kunstforeningen Trehøje

Herning

Gruppe 6950

Ringkøbing-Skjern

Kunstforeningen Valør

Viborg

Gruppe 8

Hedensted

Kunstforeningen Ved Fjorden

Ringkøbing-Skjern

Hammel Kunstforening

Favrskov

Kunstformidlingen.dk

Holstebro

Herning Kommunes Kunstforening

Herning

Kunstklubben i Spjald

Ringkøbing-Skjern

Herning Sygehus Kunstforening

Herning

Kunst-Kompagniet

Viborg

Hinnerup Kunstfond

Favrskov

Kunstnergruppen Kælderen

Horsens

Holstebro Kunstforening

Holstebro

Ringkøbing-Skjern

Horsens Kunstforening

Horsens

Kunstudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune

Horsens Kunstmuseums Venner

Horsens

Langå Kunstforening

Randers

Hvorslev Kunstforening

Favrskov

Molsmalerne

Syddjurs

IndeX

Lemvig

Nørhald Kunstforening

Randers

Jydsk Aktiv Kunstforening

Holstebro

Nørre Djurs Kunstforening

Norddjurs

Kjellerup Kunstforening

Silkeborg

Randers Kunstforening

Randers

Kulturelt Samvirke/Hammel Bibliotek

Favrskov

Ry Kunstforening

Skanderborg

Kulturhusgruppen i Rønde

Syddjurs

Rønde Kunstforening

Syddjurs

Kunst i Brande

Ikast-Brande

Kunstbygningen i Ebeltoft

Syddjurs

Kunstens Venner Djursland

Syddjurs

Kunstforeningen af 1998 for ansatte ved Hadsten Kommune

Favrskov

S.A. Jensens Vej

Syddjurs

Skjern-Egvad Kunstforening

Ringkøbing-Skjern

Skolernes Kunstforening

Ringkøbing-Skjern

Skolernes Kunstforening

Viborg

Struer Børnebilledskole på Gimsinghoved

Struer

KUNST OG KULTUR

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / CASES HEART - HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART

MUSEUM JORN

RANDERS KUNSTMUSEUM

Herning Kunstmuseum blev stiftet i 1977 af Aage Damgaard, hvis private samling udgør rygraden. Samlingen tager udgangspunkt i konceptkunst og eksperimenterende kunst fra 1930'erne og frem til i dag med værker af såvel danske som udenlandske kunstnere. HEART kan præsentere den største offentlige samling af værker af den italienske kunstner Piero Manzoni, den største samling af Ingvar Cronhammars skulpturer i Danmark samt landets største samling af Paul Gadegaards værker. I samlingen findes desuden værker af Per Kirkeby, Poul Gernes og Bjørn Nørgaard ligesom også yngre dansk og international samtidskunst er præsenteret. I september 2009 ændrede museet navn til HEART og fik helt nye rammer i arkitekten Stephen Holls spektakulære arkitektur. Besøgstallet lå i 2009 på ca. 21.000.

Silkeborg Kunstmuseum blev etableret i 1965 og skiftede i 2010 navn til Museum Jorn. De første værker blev købt i 1940 af Museumsforeningen for Silkeborg og Omegn, og fra 1950’erne satte lokale entusiaster og kunstnere præg på museet heriblandt også en målrettet indsamling fra især Asger Jorns side. Hans samlinger indeholder over 5000 arbejder af 150 forskellige kunstnere fra hele verden. Den permanente samling er på over 14.000 værker af mere end 450 danske og internationale kunstnere. I museets gård hænger internationale, keramiske værker samt Erik Nyholms keramiske blå sten. Indenfor præsenteres f.eks. Max Ernst, Picabia, Le Corbusier, Léger og Ejler Bille; kunstnere, som Jorn var inspireret af.

Randers Kunstmuseum er fra 1891 og ligger i Kulturhuset, der også rummer Kulturhistorisk Museum Randers og Randers Bibliotek, og som er tegnet af Flemming Lassen og opført i 1969. Museet kunne i 2009 præsenterer planerne for et nyt kunstmuseum tegnet af 3xN. Det kommende museum ved Gudenåen binder kunsten, byen og landskabet sammen i én skulpturel bygning.

HEART, HERNING

MUSEUM JORN, SILKEBORG

Museets faste samling omfatter over 4000 enkeltværker – malerier, skulpturer, tegninger og grafiske blade, heriblandt en stor samling af værker af bysbarnet Sven Dalsgaard. Samlingen rummer desuden dansk kunst fra slutningen af 1700-tallet til i dag og en del udenlandsk kunst fra anden halvdel af 1900-tallet. En af attraktionerne er Trondur Paturssons spejl- og glasmaleriinstallation Kosmisk Rum. Museet har årligt omkring 45.000 besøgende.

RANDERS NY KUNSTMUSEUM (3xN tegnestue)

209

KUNST OG KULTUR

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / CASES SNYK - SKIVE NY KUNSTMUSEUM Samlingen omfatter værker fra midten af 1800-tallet til i dag, retrospektive samlinger af malere med tilknytning til Skiveegnen og en bredt anlagt moderne samling af dansk kunst fra det 20. århundrede med det ekspressive landskabsmaleri og den nyrealistiske kunstretning som faglige tyngdepunkter. Museet har også fokus på digital kunst og kan bl.a. tilbyde online netkunst. Skive Ny Kunstmuseum er desuden partner i forskningscentret Digital Urban Living, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og en lang række aktører i Region Midtjylland med forskellige fagområder med fokus på bl.a. digital formidling og kommunikation. Fra og med 2008 blev museet en del af Museum Salling, som også tæller Fur Museum, Skive Museum, Sallingsund og Omegns Museum og Spøttrup Borgmuseum.

SNYK (Mie Olise)

210

HYGUM KUNSTMUSEUM Hygum Kunstmuseum er et nyt eksperimenterende kunstmuseum for samtidskunst fra 2003. Museet er opbygget i et gammelt missionshus fra 1880 og er situeret ret afsides, hvor landskabet yder sit bidrag til oplevelsen. Museet startede som et kunstprojekt for billedkunstneren Lisbeth Hermansen og har siden starten været i konstant udvikling med nye værker og installationer hvert år. Museet indeholder kunst fra omkring 75 af de mest toneangivende danske samtidskunstnere, der alle har haft arbejdsophold på stedet og efterfølgende doneret værket til museet.

HYGUM KUNSTMUSEUM

KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD Silkeborg Bad er en internationalt orienteret institution, stiftet i 1992, der prioriterer den besøgendes mulighed for at møde ny og udfordrende kunst og oplevelsen af helhed og forbindelse mellem natur, kunst og historie. Stedet fungerer som kunsthal med skiftende udstillinger i de indendørs arealer med ny dansk og international kunst samt en gradvis udbygning af en permanent samling af skulpturer i de omkringliggende parker. KunstCentret Silkeborg Bad har til huse i den tidligere kurbadeanstalt i Silkeborg. Besøgstallet lå i 2009 på ca. 16.000.

SILKEBORG BAD - SKULPTURPARKEN

KUNST OG KULTUR

// billedkunst, foto og kunsthåndværk / CASES KUNSTHAL BRÆNDERIGÅRDEN

ET4U

SOCLE DU MONDE

Kunsthal Brænderigården er et udstillingssted for samtidskunst, der blev etableret i 1994. Kunsthallen viser årligt 5-6 udstillinger med danske og internationale kunstnere. I forbindelse med udstillingerne har museet et højt aktivitetsniveau med arrangementer som f.eks. koncerter og foredrag. Samtidig er der et dynamisk og aktivt kunstmiljø på stedet, der rummer atelier og værkstedsfaciliteter til leje, en kunstskole samt også Viborg Kunstforening.

ET4U er en kunstnerdrevet forening, stiftet i 1999, der arbejder aktivt for og med samtidskunst i Vestjylland. Foreningen er bl.a. kendt for at tage det offentlige rum i brug på nye og spektakulære måder, hvorved de forsøger at inddrage det omgivende samfund og være debatskabende. ET4U præsenterer maleri, skulptur, grafik, video, installation, performance etc. og var i 2009 en del af ”Kulturfestivalen Mørket”. Der har været vist 63 særprægede udstillinger gennem godt 5 år, og foreningen har foruden et stærkt netværk i Danmark et internationalt samarbejde med kunstnere fra mange forskellige lande, der styrkes gennem workshops og projekter.

Kunstbiennalen Socle du Monde blev første gang afholdt i 2002. Biennalen sætter fokus på udvekslingen mellem kunst og erhvervsliv og er en international begivenhed, der har sin fysiske og mentale forankring i Herning. Socle du Monde udstiller hvert andet år resultatet af et projektsamarbejde mellem en virksomhed og en kunstner; et koncept, der er videreført fra lignende samarbejder i 1960’erne, hvor kunstnere som bl.a. Piero Manzoni og Poul Gadegaard lavede kunstneriske arbejder på og for virksomheder i området. På nutidens biennaler finder man bl.a. værker af John Kørner, Katya Sander, Kirsten Justesen, Lilibeth Cuenca, Nanna Debois Buhl og Peter Land. Biennalen er opkaldt efter værket Socle du Monde ”verdens sokkel” af Piero Manzoni.

ETU4, VEMB

SOCLE DU MONDE (Pressefoto)

BRÆNDERIGÅRDEN, VIBORG

211

212

KUNST OG KULTUR

// SCENEKUNST/ REGION MIDTJYLLAND SCENEKUNST REGION MIDTJYLLAND I denne rapport tegnes et billede af scenekunsten i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland deltog samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til 28 institutioner beskæftiget indenfor scenekunst i regionen uden for Århus. Der er indkommet i alt 17 besvarelser fordelt på 10 teatre og 7 teaterforeninger. Svarprocenten ligger således på ca. 70 % for teatre og ca. 60 % for foreninger, hvilket vurderes at være repræsentativt for området med hensyn til geografi og fordeling på institutionstyper i regionen. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt fokusgruppemøder med deltagelse af henholdsvis repræsentanter fra regionens scenekunstinstitutioner og et udsnit af regionens udøvende scenekunstnere Tendenser og citater fra disse møder indgår ligeledes i rapporten.

AKTØRER OG AKTIVITETER Med landsdelsscenen, Aarhus Teater, 20 producerende teatre i Århus og 16 i den øvrige del af Region Midtjylland er den del af scenekunsten velrepræsenteret i regionen. Der er tale om et forholdsvis etableret miljø, hvor godt halvdelen af de producerende teatre har været på banen i mere end 20 år. Samlet set er der en stor overvægt af producerende teatre i den østlige del af regionen med en nogenlunde ligelig geografisk fordeling i det område, mens det midtog vestjyske område er kendetegnet ved klynger i især Holstebro og til dels Herning. Befolkningen i den del af regionen har altså generelt lidt længere til de producerende teatre, hvilket dog i høj grad opvejes af nogle meget aktive teaterforeninger, der synes uundværlige i forhold til at fastholde interessen for scenekunst samt at styrke dens rolle i det lokale kulturliv. Både på produktionsniveauet og uddannelsesmæssigt må Århus siges at være krumtap på scenekunstfeltet i regionen, med et driftigt og eksperimenterende vækstlag og en række veletablerede institutioner. Til sammenligning er der i resten af regionen kun meget få ensembler med fastansatte skuespillere, og det samlede antal af professionelle scenekunstnere, i alt 60 registrerede, er ligeledes overraskende lille, hvilket betyder, at produktionerne ofte må baseres på tilrejsende og projektansatte. Syv af i alt 33 egnsteatre i Danmark er beliggende i Region Midtjylland, og de udgør vigtige knudepunkter i de større byer, hvor også en række mindre, men meget produktive teatre har til huse.

Midt- og Vestjylland er det område med flest egnsteatre i Danmark: Teatret Om i Ringkøbing, Team Teatret i Herning samt Odin Teatret og Operaen i Midten i Holstebro. Holstebro får desuden endnu et egnsteater i det kommende Black Box Theatre, som får til huse i det tidligere Dansens Teater, der oprindeligt var tiltænkt Peter Schaufuss Balletten. Regionens tre øvrige egnsteatre er: Randers Egnsteater, Carte Blanche i Viborg og Teaterkompagniet i Rønde i Syddjurs Kommune, hvoraf sidstnævnte er to ud af i alt seks teatre i regionen, der har valgt at profilere sig eksklusivt på børne- og ungdomsteater. Der er i alle tilfælde tale om væsentlige institutioner, der tilbyder nyskabende dramatik af høj kvalitet og det i et område, hvor landsdelsscenen i Århus ofte kan synes meget langt væk. I regionen uden for Århus er det især Holstebro, der markerer sig som en stærk profil inden for teater, og byen er som sådan et markant eksempel på, at det faktisk er muligt at ændre folks kulturvaner; ikke mindst med Peter Schaufuss Balletten, der om nogen har bevist, at det er muligt at tiltrække et stort publikum fra hele regionen til moderne danseforestillinger. Det stærke miljø bygger ikke mindst på Odin Teatrets virke, som i mange år har sat sig markante spor i byen. Med det nye egnsteater, Black Box Theatre, sættes der fokus den musikdramatiske genre. Odin Teatret, som nu i godt og vel fire årtier har været med til at profilere Holstebro som en by, der tør satse markant på scenekunst, har formået at slå sit navn fast, ikke bare i Danmark, men internationalt. Med 193 opførelser og 21 gæsteforestillinger i 2009 markerer Odin

213

KUNST OG KULTUR

// SCENEKUNST/ REGION MIDTJYLLAND Teatret sig som et stærkt og alsidigt egnsteater. Teatervirksomheden er blot én ud af en lang række aktiviteter, omfattende bl.a. uddannelses-, filmog forlagsvirksomhed, samlet under navnet Nordisk Teaterlaboratorium. Dertil kommer et stort antal arrangementer i form af bl.a. musikopførelser, foredrag, seminarer og workshops, der sammen med forestillingerne tiltrækker forskere og folk beskæftiget inden for scenekunst fra hele verden. Den internationale status cementeres af et rekordstort antal publikummer/besøgende fra udlandet, der udgør godt 80 % af et samlet antal på ca. 15.000 om året, hvilket hænger sammen med, at der afholdes mange workshops og seminarer med international deltagelse. Der er tale om et enestående videnscenter, som er til stor inspiration for scenekunstfeltet, nationalt som globalt. I den anden ende af regionen gør Teaterkompagniet i Rønde sig bemærket ved ikke blot at være situeret i en forholdsvis lille by i en lille kommune med kun 30 kilometer til teatrene i Århus, men også ved at være det næstyngste skud på stammen i rækken af egnsteatre. Oprindeligt er Teaterkompagniet et gammelt børneteater fra Århus-området, der blev oprettet tilbage i 1978, men som måtte lukke først i 1990’erne, indtil Hege Tokle, der tidligere havde arbejdet på teatret, genåbnede det i 1999. Siden har teatret for alvor formået at slå sit navn fast inden for børne- og ungdomsteater og fra 2009 med status som egnsteater. Derudover findes der i regionen 12 teaterforeninger, der især i de mindre kommuner udfylder en vigtig funktion ved at kunne præsentere turnerende kvalitetsteater for et bredt publikum. De kunne i sæsonen 2008/2009 præsentere i alt 256 forestillinger med i alt 54.658 solgte billetter.

214

Skive og Omegns Teaterkreds, der i 2008 kunne fejre 40 års jubilæum, er et godt eksempel på, præcis hvor stor en værdi en teaterforening kan have. Sæsonprogrammet byder på 16 forestillinger, hvoraf de syv er familieforestillinger. Med 49 spilledage om året og et usædvanligt højt publikumstal på knap 8.500 hører foreningen til blandt de mest aktive af sin art. Endelig har kulturhuse som bl.a. Musikhuset Aarhus, Musikteatret Holstebro og Viborg Teater også en væsentlig opgave i at formidle større turnerende produktioner som f.eks. opera og musicals.

UDDANNELSER Uden for Århus er mulighederne for at uddanne sig inden for scenekunst ikke mange. Odin Teatret har i de sidste mange år kunnet tilbyde kurser og workshops til teaterfolk i Danmark og i udlandet, og Randers Egnsteater har i de sidste par år afholdt kortere undervisningsforløb for teaterinteresserede unge, men det har generelt drejet sig om mindre forløb af relativt kort varighed. Det var derfor også et kærkomment tiltag, da Performers House i Silkeborg i 2007 kunne åbne dørene for en moderne udgave af den traditionelle folkehøjskole, hvor undervisningen er fokuseret på hovedlinjerne musik og teater og fra 2008 også nycirkus og dans. Hvert år afholdes Performers Festival, der byder på forestillinger med skolens elever samt teater fra Danmark og udlandet. Tværfaglige samarbejder med lokale og nationale aktører tillige med et markant internationalt islæt er en vigtig del af højskolens profil, og omtrent halvdelen af de 55 elever er fra udlandet. Gennem Kunstrådet og den såkaldte DIVA-ordning (hvor der gives støtte til, at udenlandske kunstnere får mulighed for at opholde sig i Danmark i kortere eller længere perioder) har højskolen såvel som dens omgivelser fået tilført nye kompetencer, viden og inspiration. Performers House har således været med til at udfylde et væsentligt tomrum på scenekunstområdet i regionen.

HORSENS NY TEATER

ODIN TEATRET, HOLSTEBRO

TEATRET OM, RINGKØBING

215

KUNST OG KULTUR

// SCENEKUNST/ REGION MIDTJYLLAND FESTIVALER Foruden Junge Hunde Festival, der beskæftiger sig med ny europæisk scenekunst og som er tilknyttet Entréscenen, og ILT, begge med base i Århus, er der ikke mange festivaler, der beskæftiger sig eksklusivt med teater for voksne. Dukketeaterfestivalen Festival of Wonder i Silkeborg har både børn og voksne som målgruppe, men ellers må der siges at være et markant fokus på det yngre publikum med væsentlige begivenheder som Horsens Børneteaterfestival samt biennalen Caravanen, der turnerer i hele landet, og Festival – teater for børn og unge, der hvert år foregår et nyt sted. Sidstnævnte har i øvrigt lagt vejen forbi Midtjylland flere gange, første gang i Herning i 1971; senest i Silkeborg i 2004 og Viborg i 2007. Horsens Børneteaterfestival er en årlig tilbagevendende begivenhed, der i 2010 kan fejre 25 års jubilæum. Horsens Børneteaterfestival er bl.a. et udstillingsvindue for teaterfolk og -opkøbere, og programmet, der er sammensat af festivalens faglige udvalg i samarbejde med Horsens Kommune, kan hvert år præsentere forestillinger fra over 30 teatre. Festivalen opererer med fri entré til alle forestillinger, og hvert år deles omkring 8.000 billetter ud til såvel det faglige som det almindeligt teaterinteresserede publikum. Festivalens faglige besøgende trækkes til fra det meste af Jylland, mens det resterende publikum primært er fra Horsens og omegn. Festival of Wonder – Silkeborg Dukketeaterfestival, der viser dukke-, objekt- og visuelt teater for børn og vosne, har eksisteret siden 1986, og indtil 1999 fandt festivalen sted hvert år, herefter hvert andet år. På festivalen deltager omkring 25 teatre, og i løbet af en lille uge

216

afvikles over 100 forestillinger med aktører fra Danmark og en lang række lande fra Europa og resten af verden. Festivalprogrammet byder desuden på workshops, animationsfilm og udstillinger. Ca. 20 % af festivalens publikum er fra udlandet, og med en markant stigning i det samlede publikumstal i løbet af de seneste års festivaler, fra 7.000 i 2005 til 11.000 i 2009, er Festival of Wonder én af landets førende på området.

KUNST OG KULTUR

// SCENEKUNST/ REGION MIDTJYLLAND PUBLIKUM OG FORMIDLING Det samlede antal teaterbesøg i regionen ligger årligt på omkring 500.000 inden for samtlige genrer, der fordeler sig med ca. 60 % i Århus og 40 % i den øvrige del af regionen. Teaterforeningerne tegner sig for en markant andel af disse med ca. 55.000 solgte billetter i 2008/2009 fordelt på 256 opførsler, heraf var knap halvdelen voksenteater. Ifølge kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 går 24 % af den voksne befolkning dog aldrig i teatret, og hele 41 % har ikke været i teatret inden for det sidste år. De sidste 35 % har været i teatret mindst én gang i løbet af et år, heraf 25 % inden for et halvt år og 6 % inden for den seneste uge. Regionen befinder sig således lidt under landsgennemsnittet, hvor 38 % har været i teateret inden for det seneste år, 28 % inden for det seneste halve år og 9 % inden for den seneste uge. I denne sammenhæng omfatter teater både skuespil, dans, musicals og børneteater. Til gengæld svarede 72 % af de adspurgte, at de benyttede teatertilbud i hjemkommunen af og til og 12 %, at de benyttede dem ofte; til sammenligning svarede 60 %, at de benyttede teatertilbud i regionen af og til; 9 % svarede, at de benyttede dem ofte. Her ligger Region Midtjylland et godt stykke over landsgennemsnittet, hvor benyttelsen af teatertilbud i hjemkommunen og regionen lå på henholdsvis 24 og 5 %. Ser man nærmere på fordelingen af publikum, kan man konstatere, at 34 % af de aktive teatergængere har oplevet ballet/dans inden for det sidste år, 56 % har oplevet skuespil, 15 % stand-up og 11 % opera.

For amatørteater er tilslutningen tilsvarende høj med hele 50 %, som har oplevet skolekomedie, 14 % lokalspil og 28 % amatørskuespil. Overordnet set er der i Region Midtjylland en meget stabil publikumsinteresse for teater og andre former for scenekunst. Der er mange, der tegner abonnement hos teatrene og teaterforeningerne, hvilket bidrager til et relativt højt antal besøg på ca. 2,5 i gennemsnit om året per teatergænger. De fleste teatre har et meget trofast publikum, som hovedsageligt trækkes til fra lokalområdet. Egnsteatrene tiltrækker et publikum i alle aldre, mens teaterforeningerne primært henvender sig til det voksne segment. Kun meget få af teatrene har fat i det internationale publikum. Trods en generel tilfredshed hvad angår publikumsantal og -sammensætning udtrykker flere af regionens teaterinstitutioner bekymring, når det gælder evnen til at tiltrække især unge mellem 16-25 år samt folk, der ikke normalt benytter sig af teater som kulturtilbud.

Efter en omfattende ombygning kunne Randers Egnsteater i 2005 indvie en ny teatersal med plads til 200 publikummer; knap en fordobling af den eksisterende kapacitet. Disse forbedringer af de fysiske rammer var en del af årsagen til en markant stigning i publikumstallet, der i 2008 lå på omkring 18.600, mod omkring 12.000 i 2004, og dermed placerer Randers Egnsteater sig som den teaterinstitution i regionen uden for Århus, der har det højeste antal publikummer. Formidlingen af scenekunst kan ofte synes vanskeligere end af kunstarter som f.eks. musik, film og andre visuelle medier, da disse allerede synes integreret i den enkeltes hverdag via deres markante tilstedeværelse i medierne, hvorimod scenekunst måske kræver en form for tilvænning. Det relativt store fokus på børne- og ungdomsteater i regionen samt udviklingen af nye dramatiske hybridgenrer er således uomgængelige indsatsområder.

Udfordringen i at skabe større synlighed for scenekunst blandt de unge er blevet taget op af bl.a. Randers Egnsteater, der – foruden dramapædagogiske tilbud på områdets skoler og institutioner – har oprettet et teaterhold, et gratis tilbud til specielt unge fra lokalområdet om at prøve kræfter med teater i professionelle rammer. Dette foregår gennem et tre måneders undervisningsforløb, der afsluttes med produktion og opsætning af en forestilling på teatret. Forløbet indgår som en del af den årlige drift og anses for at være et væsentligt tiltag i forhold til at styrke relationen til nærområdet og ikke mindst vækstlaget inden for scenekunst.

217

Figur 1: Hyppigheden af midtjydernes teaterbesĂ¸g (Kilde: KulturvaneundersĂ¸gelse 2004)

218

KUNST OG KULTUR

// SCENEKUNST/ REGION MIDTJYLLAND RAMMER OG RESSOURCER Kun Odin Teatret og Randers Egnsteater har en større stab af skuespillere, de øvrige teatre har primært fastansat leder, tekniker og administrativt personale, men ellers skiftende skuespillere til produktioner. Hvis man kigger på den offentlige støtte fordelt på teaterkategorier, går 19 % ifølge Teaterudvalgets rapport 2010 til egnsteatre og små storbyteatre og kun 9 % til de såkaldte projektteatre i form af årlige tildelinger fra scenekunstudvalget. 42 % går til Det Kgl. Teater og knap en tredjedel til landsdelsscener og turnéteater. Der er således en stor del af midlerne, der ender hos særdeles veletablerede institutioner i Hovedstadsregionen, hvor over halvdelen af landets små storbyteatre findes. Problemet skal imidlertid ikke søges i fordelingen af teatre, men i den praksis, der udøves omkring selve støtten, der for de største scener som oftest er flerårig og kvantitativ, mens de mindste beløb tildeles årligt efter overvejende kvalitative vurderinger. Denne form for støttepraksis betyder for de små projektteatre o.a. en stor uvished omkring fremtiden, mens der for de større institutioner kan ligge en sovepude i den næsten garanterede regelmæssige støtte. En stor del af de midtjyske teatre melder selv om manglende ressourcer, når det gælder realiseringen af nye initiativer. Der kan være tale om midler til forbedring af de fysiske rammer såvel som nye ansættelser og andre kompetencegivende foranstaltninger, men især projekter, der opererer uden for de fastsatte rammer og f.eks. i et mere tværkommunalt regi, er svære at få ført ud i livet. Dette gælder ligeledes for samarbejde mellem teatre fra forskellige støttekategorier. Midlerne synes

i alt for høj grad at være bundet til bygninger, drift og administration, hvilket er stærkt begrænsende i forhold til at kunne arbejde med nye idéer og innovation.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Som et resultat af mange års samarbejde indgik Nordisk Teaterlaboratorium og Aarhus Universitet i 2002 en aftale om etablering af Centre for Theatre Laboratory Studies (CTLS), der har base på Odin Teatret. Odin Teatret skal, i kraft af dets særlige metoder og erfaring med f.eks. byttehandler (udveksling af scenekunst i enhver afskygning mellem forskellige kulturer, skikke etc., hvis primære formål er nye erfaringer), være tovholder på projektet Vest møder Øst, der er en del af den regionale kulturaftale 2007-2010 indgået mellem Kulturministeriet og kommunerne Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern. Projektet har til formål at lade midtog vestjyske kulturinstitutioner og -projekter komme til orde i de østjyske kommuner med mulighed for, at disse gengælder visitterne i vest. Scenekunstnetværket i Region Midtjylland er et udviklings- og forskningssamarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Randers Kommune og en række af regionens egnsteatre, små storbyteatre samt Aarhus Teater med det formål at styrke og udvikle scenekunsten i regionen. Projektet består af dels et forskningsprojekt, der skal undersøge vilkår og muligheder for at producere scenekunst i provinsen med det midtjyske område som forskningsfelt, dels af et udviklingsprojekt: en praksisdel, der beskæftiger sig med udvikling af publikumskompetencer og af selve scenekunsten. Det giver mulighed for en spændende og dynamisk vekselvirkning mellem forskning og praksis og vil tage form som en række delprojekter, der bl.a. har fokus på nye kommunikationsformer i forhold til publikum, nye forestillings-

219

KUNST OG KULTUR

// SCENEKUNST/ REGION MIDTJYLLAND typer og spillesteder. Regionsrådet har bevilliget i alt 3,7 mio. til det treårige projekt, der gik i luften i februar 2010. Det er netop tiltag som Scenekunstnetværket, der efterspørges blandt regionens teaterinstitutioner, og især det regionale islæt bliver af flere nævnt som væsentligt. Netværksdannelse er generelt med til at styrke den enkelte institution samt skabe en højere grad af vidensdeling på det faglige, formidlingsmæssige og organisatoriske niveau; områder, der ifølge teatrene selv bør ofres særlig opmærksomhed i de kommende år. Disse områder angives således som væsentlige faktorer i forhold til den institutionelle udvikling og udviklingen af medarbejdernes kompetencer. Scenekunstnetværket vil uden tvivl få en markant betydning for det fremtidige samarbejde og udvikling inden for scenekunstområdet i regionen og er således en oplagt samarbejdspartner frem mod 2017.

FREMTIDSPERSPEKTIVER Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse viser, at der overordnet set er stor tilfredshed blandt teatrene i regionen, der tilmed har et positivt syn på fremtiden. Mange har et fokus på udvikling af nye publikumsstrategier, hvilket har en særlig prioritet hos teaterforeningerne, der ikke selv producerer. Særlig opmærksomhed får også børne- og ungeområdet, der ofte byder på udfordringer i forhold til pr og formidling. I de kommende år er det også vigtigt, at udvikling af publikumsstrategier indtager en central plads, og her vil det nye scenekunstnetværk i Randers utvivlsomt være en væsentlig medspiller. Regionen synes at være godt dækket ind, når det gælder børneteater, med en stor andel af producerende teatre inden for dette område og tre festivaler, der enten eksklusivt eller delvist henvender sig til denne målgruppe. Regionens teaterforeninger, derimod, hører til blandt de foreninger i Danmark, der oftest henvender sig til børn og unge gennem familieforestillinger frem for at satse specifikt på børne- og ungdomsteater. Da teaterforeninger er essentielle for formidlingen af teater uden for de større byer, er det ikke mindre vigtigt, at udbuddet hos dem er alsidigt, og en anbefaling kunne derfor være, at der blandt foreningerne i højere grad satses på teater for børn og unge. Et regionalt netværk, der samler og fokuserer institutionernes indsats, åbner ligeledes for muligheden af en mere international orientering, hvor f.eks. fællesproduktioner med andre teatre og gæstespil kan danne grundlag for faste udvekslinger med aktører i udlandet. Sådanne forbindelser kunne formidle teater til og fra Region Midtjylland, med mulighed for at præsentere

220

internationalt teater i regionen samt eventuelt iværksætte større ko- og samproduktioner inden for børneteater, voksenteater, dans og musikteater. De tidligere kulturhovedstæder, Tallinn, Riga, Utrecht og Marseille, udgør i den forbindelse blot en lille håndfuld af oplagte samarbejdspartnere. Samarbejde, nationalt og internationalt, ville ligeledes kunne honorere et relativt udbredt ønske blandt institutionerne om at arbejde mere tematisk, f.eks. omkring emner som mangfoldighed og byrum. Teaterforeningerne har allerede et godt og solidt netværk i Danske Teaterforeninger, og her går interessen mere i retning af at skabe kontakt til erhvervslivet, foruden det lidt mindre overraskende fokus på børn og unge samt generelle publikumsstrategier.

KUNST OG KULTUR

// SCENEKUNST/ REGION MIDTJYLLAND UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG >> Ses der bort fra Odin Teatret er den internationale orientering stort set fraværende i regionen, og der er ligeledes en overraskende lille prioritering af samarbejde på tværs af grænser. Her er således et oplagt sted at sætte ind, ikke mindst i forhold til kulturhovedstadsprojektet, eksempelvis med udvekslinger mellem tidligere kulturhovedstæder.

>> I forlængelse af Schaufuss Ballettens exit fra Holstebro er det blevet endnu mere påkrævet at få udformet en regional strategi for dans, hvis denne genre fortsat skal kunne overleve og udvikle sig i regionen. Et større regionalt danseteater kunne være en oplagt mulighed.

>> Regionen har generelt svært ved at tiltrække store internationale projekter og mere utraditionelle satsninger, der netop kunne være med til at tiltrække et bredere og større antal publikummer samt give inspiration og skabe udvikling inden for scenekunsten. >> Udviklingsperspektiverne i et regionalt samarbejde synes oplagte, og det bliver ikke mindst interessant at følge Scenekunstnetværkets arbejde fremover. Men også regionens mindre teatre har ytret interesse for samarbejde på tværs af kommunerne; et samarbejde, der f.eks. vil kunne give den enkelte institution øget kapacitet, når det gælder markedsføring og formidling. >> Der er alt for få festivaler og andre større begivenheder inden for voksenteater generelt, og eksperimenterende teater i særdeleshed, i forhold til det potentiale, der findes rundt omkring på teatrene og hos de enkelte trupper. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, hvor lidt gadeteater eller stedsspecifikt teater fylder i det samlede regionale scenekunstfelt. Der er også i disse henseender et stort behov for netværk, der kan indtage en organiserende rolle.

221

EGNSTEATRE Carte Blanche

Viborg

Etableret i 2000 og egnsteater siden 2004 med fokus på børneteater. Arbejder med en abstrakt fortælleform med fokus på forestillingens form og rytme.

Holstebro

Egnsteater stiftet i 1964 med stor succes i både ind- og udland samt et omfattende udbud af arrangementer relateret til scenekunsten. I 2008 lå publikumstallet på ca. 15.000.

Holstebro

Etableret i 1963 og egnsteater siden 2004 med fokus på videreudvikling af opera i en eksperimenterende form, men med afsæt i et klassisk indhold. I 2008 lå publikumstallet på ca. 4.000.

Randers

Egnsteater siden 2000. Årligt 2-4 egenproduktioner med afvikling af 150 forestillinger i alt. I 2008 lå publikumstallet på ca. 18.700.

Herning

Egnsteater, stiftet i 1968, med speciale i debatskabende samtidsteater. Kan fremvise ca. 18-20 forestillinger om året, hvoraf ca. 3 er egenproduktioner. I 2008 lå publikumstallet på ca. 8.200.

Syddjurs

Egnsteater med 4-5 produktioner om året og et af landets flittigste turnéteatre. Oprindeligt et gammelt børneteater fra Århus-området, der blev reetableret i 1999.

RingkøbingSkjern

Grundlagt i 1989 og egnsteater siden 2006. Teatret er særligt optaget af samspillet med billedkunsten og anderledes teaterrum.

http://www.cblanche.dk Odin Teatret www.odinteatret.dk Operaen i Midten www.operamidt.com Randers Egnsteater www.randersegnsteater.dk Team Teatret www.teamteatret.dk Teaterkompagniet www.teaterkompagniet.dk Teatret OM www.teatretom.dk

222

PRODUCERENDE TEATERGRUPPER Festes Kompas

Ikast-Brande

Turnerende teater startet i 2006 med Shakespeare på repertoiret og en målsætning om at bringe professionelt teater ud på de små scener.

Horsens

Startet i 2000 som teaterskole med projekter for børn og unge samt tilbud til skoler og institutioner. I 2008 lå publikumstallet på ca. 17.400.

Skanderborg

Dukketeater etableret i 1976 af chileneren Marcio Egana med et repertoire på ca. 6 forestillinger heriblandt én nyproduktion hvert år.

Favrskov

Børneteater, der har eksisteret siden 1983, med speciale i helt små børn mellem halvandet og fire år. I 2008 lå publikumstallet på ca. 7.500.

Skanderborg

Turnerende teater siden 1996 for børn og voksne.

Herning

Børne- og ungdomsteater stiftet i 1988 med den målsætning at skabe ny og debatskabende dramatik.

Odder

Turnerende børneteater i ind- og udland. Målgruppen er de mindste og fokus ligger på en billedorienteret fortælleform.

Randers

Turnerende børne- og ungdomsteater siden 1982. I 2008 var publikumstallet ca. 8.100.

Randers

Turnerende teater med fokus på unge. Teatret har fungeret siden 1979 og havde indtil 1999 status som egnsteater.

www.festeskompas.dk Komediehuset www.komediehuset.dk Pin Pon www.pinpon.dk Teater 83 www.teater83.dk Teater Morgana www.teatermorgana.dk Teatertruppen Replikken www.replikken.dk Teaterværkstedet Madam Bach www.madambach.dk Teatret Neo www.teatret-neo.dk Teatret Vestenvinden www.vestenvinden.dk

223

TEATERFORENINGER Herning Teater

Herning

www.herningteater.dk Horsensegnens Teaterforening

Horsens

www.hnt.dk Nordvestjydsk Teaterkreds

Holstebro

www.musikteatret.dk Odder Teater

Odder

www.odderteater.dk Randers Teaterforening

Randers

www.randersteaterforening.dk Ringkøbing Fjord Teaterforening

Ringkøbing-Skjern

http://fjordteater.blogspot.com Silkeborg Teaterkreds

FESTIVALER Festival of Wonder

Silkeborg

www.dukketeaterfestival.dk

Over fire dage afholdes et væld af forestillinger, workshops m.m. inden for dukketeater.

Skanderborg Teaterforsyning

Horsens

www.boerneteaterfestival.horsens. dk Horsens Gadeteaterfestival www.horsens.dk/Kultur/ Boernekultur/Gadeteaterfestival. aspx

224

Har siden 1985 præsenteret dansk børneteater for teaterbranchen og teaterinteresserede.

Skanderborg

www.kulturforsyning.dk Skive og omegns Teaterkreds

Horsens Børneteaterfestival

Silkeborg

www.silkeborg-teaterkreds.dk

Skive

www.skiveteaterkreds.dk Syddjurs Teaterforening

Syddjurs

www.syddjursteaterforening.dk

Horsens

Weekendfestival, hvor både danske og internationale kunstnere fylder gaderne.

Teaterkredsen Limfjorden

Lemvig

www.teaterkredsen-limfjorden.dk Viborg Teaterforening www.viborgteater.dk

Viborg

KUNST OG KULTUR // SCENEKUNST/ CASES

CARTE BLANCHE Carte Blanche er etableret i 2000 og har siden 2004 haft status af egnsteater. Teatret, der producerer forestillinger for børn, arbejder eksperimenterende og prioriterer især kroppen og det visuelle som scenisk udtryk frem for sproget. Handling og historiefortælling er erstattet med form og rytme, og formen er irrational og emotionel, associerende og springende. Teatret arbejder derudover med oplevelsesinstallationer. I 2000 fik Carte Blanche Horsens Kommunes Børneteaterpris for sin evne til at vise nye veje inden for dansk børneteater. Teatret samarbejder desuden med KulturPrinsen, som er et regionalt orienteret udviklingscenter for børnekultur.

CARTE BLANCHE (Foto Bo Amstrup)

ODIN TEATRET Teatret blev grundlagt i Oslo i 1964 af teaterinstruktøren Eugenio Barba. Han samlede en gruppe af skuespilleraspiranter, som ikke var blevet optaget på teaterskolen og etablerede Odin Teatret. Der eksisterede på dette tidspunkt ikke lignende grupper i Europa, og at være selvlært og uafhængig af hovedstrømmen indenfor teatrets verden har karakteriseret Odin Teatrets historie op til nu. I 1966 etablerede gruppen sig som Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro. Teatret har haft medarbejdere fra mange forskellige lande og har turneret i adskillige lande i hele verden. Aktiviteterne på teatret, udover produktion og opførelser af forestillinger, omfatter blandt andet kurser, videreuddannelse og seminarer, og det samlede besøgstal ligger årligt på omkring 15.000.

ODIN TEATRER, HOLSTEBRO

OPERAEN I MIDTEN Operaen i Midten, også kaldet Musikdramatisk Teater, startede oprindeligt i København i 1963 som en videreudvikling af Studenteroperaen. I 1977 flyttede teatret til Holstebro, hvor det fortsatte med at præsentere professionelle operaopsætninger og i 2004 fik egnsteaterstatus. Teatrets formål er at udbrede kendskabet til den musikdramatiske genre og videreudvikle kunstarten i en eksperimenterende form med afsæt i et klassisk indhold. Hvert år afholdes operaworkshops for klassiske sangere, studerende og gymnasieelever, og teatret satser generelt på en bred målgruppe. Der spilles ca. 6 forestillinger per sæson, og teatret er desuden turnerende. Det årlige publikumstal ligger på ca. 4-5.000.

OPERAEN I MIDTEN (Foto Martin Schubert)

225

KUNST OG KULTUR // SCENEKUNST/ CASES

RANDERS EGNSTEATER Randers Egnsteater er etableret i 2000 og præsenterer ca. 150 professionelle forestillinger for børn, voksne og familier fordelt på 2 - 4 egenproduktioner om året samt en række gæsteforestillinger. Teatret samarbejder med bl.a. Kulturhistorisk Museum Randers og Randers Kammerorkester, tilbyder dramapædagogiske forløb i skoler og på institutioner i nærområdet og er desuden tilknyttet elitekoret Randers Egnsteater Kor. Teatret har i de senere år skabt forbindelse til de lokale unge talenter ved at give dem mulighed for at arbejde med teater i professionelle rammer. Det årlige publikumstal ligger på ca. 18-20.000.

RANDERS EGNSTEATER

226

TEAM TEATRET Team Teatret blev etableret i 1968 og har status af egnsteater. Teatret stræber efter at lave tidssvarende og debatskabende teater med fokus på den gode historie. Hver sæson viser Team Teatret ca. 12 voksenforestillinger og 6 forestillinger for børn. Teatret var fra begyndelsen præget af politiske og lokalrelaterede forestillinger, men med tiden kom der også fokus på nyskrevet, især udenlandsk dramatik og musikforestillinger. I 1990’erne var repertoiret præget af store forestillinger, hvor amatører og professionelle arbejdede sammen tillige med en stærk profil inden for børneteater. Publikumstallet lå i 2009 på ca. 6.000.

TEAMTEATRET, HERNING

TEATERVÆRKSTEDET MADAM BACH Teaterværkstedet Madam Bach producerer teaterforestillinger for de mindste i en billedorienteret fortælleform. Teatret er opsøgende og forestillingerne turnerer i Danmark og i udlandet, og selve teaterarbejdet er tæt forbundet med undervisning og projekter på tværs af scenekunstneriske genrer. Teaterværkstedet går i dybden med forskellige temaer og omformer det i et kunstnerisk udtryk, og der lægges vægt på, at projekternes kunstneriske udtryksform også kan inspirere og understøtte det daglige pædagogiske arbejde.

MADAM BACH (web

227

KUNST OG KULTUR

// RYTMISK MUSIK / REGION MIDTJYLLAND RYTMISK MUSIK REGION MIDTJYLLAND Denne rapport tegner et billede af den rytmiske musikscene i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/ vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland deltog, samt resultater fra Sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til 7 spillesteder og 29 musikforeninger i regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 4 spillesteder og 13 musikforeninger. Svarprocenten ligger på henholdsvis ca. 57 % og ca. 45 %, hvilket vurderes som repræsentativt for området med hensyn til geografi og fordeling på institutionstyper i regionen. Der er ligeledes udsendt spørgeskema til ca. 400 musikere i regionen uden for Århus, og her foreligger 53 besvarelser, hvilket, den relativt lave svarprocent til trods, anses for repræsentativt med hensyn til geografi, alder, køn m.m. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen er der afholdt fokusgruppemøder med deltagelse af et udsnit af regionens musikere. Tendenser og citater fra disse møder indgår ligeledes i rapporten og fungerer som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner.

228

AKTØRER OG AKTIVITETER Med mere end 50 spillesteder og kulturhuse i de større byer, en god håndfuld festivaler og et væld af genreorienterede foreninger samt alt fra amatører og upcoming bands til superstjerner er Region Midtjylland solidt repræsenteret inden for den rytmiske musik. Hver større by i regionen har sit rytmiske spillested eller scene med kapacitet til at køre et kontinuerligt program med såvel professionelle bands som bands fra vækstlaget og for fleres vedkommende i et tæt samarbejde med foreningslivet, og med Århus som et stærkt musikalsk centrum besidder regionen store potentialer, der er værd at satse og bygge videre på. Der findes over 1.400 professionelle musikere i regionen, defineret som musikere, der er uddannede eller professionelt udøvende. Århus tegner sig for ca. 700 rytmiske og 200 klassiske musikere, og de øvrige 500 fordeler sig over resten af regionen. Der findes omkring 30 institutioner i Århus og mere end 50 i resten af regionen, der er aktive inden for rytmisk musik. De er organiseret som spillesteder, klubber, foreninger og arrangører og er genremæssigt bredtfavnende. Af disse har fire institutioner, Musikcaféen, VoxHall og Train i Århus samt Fermaten i Herning, status som regionale spillesteder. De øvrige spillesteder i regionen er Tante Olga og Café von Hatten i Randers, Kulisselageret i Horsens, Paletten i Viborg Kielgasten i Holstebro samt Jazz og Rock ved Ringkøbing Fjord. Derudover præsenteres hvert år et stort antal større og mindre koncerter i regionens kulturhuse, som ligeledes udfylder en væsentlig funktion inden for den rytmiske musik. Af disse scener er især

Rampelys i Silkeborg og Pavillonen i Grenå kendt for at prioritere den rytmiske musik højt. Dertil kommer et væld af musikforeninger, jazzklubber og andre genreorienterede foreninger, der ligger spredt ud over hele regionen. Der er således et godt grundlag for et rigt udbud af koncerter året rundt. I regionen findes også en lille håndfuld bigbands, der udover Klüvers Big Band i Århus bl.a. tæller Randers Big Band, Horsens Big Band og Skive Bigband. Regionens store kulturhuse danner året igennem ramme om mellemstore koncerter og de mere populære rocknavne. Desuden har Horsens og Herning markeret sig med en stribe store udendørs og indendørs koncerter, som har givet genlyd nationalt og trukket publikum til langvejs fra. Værket i Randers præsenterer ligeledes større internationale, men mere nicheprægede navne. Disse koncerter har stor betydning for den enkelte bys identitet og mulighed for at skabe et stærkt brand. Endelig er der omkring 36 festivaler, heraf 15 i Århus, der hvert år præsenterer næsten alle genrer inden for den rytmiske musik: Fra vækstlaget til de professionelle, fra det nicheprægede til hitlisternes top 10 og med en appel til såvel de yngste som de ældste målgrupper. Fermaten er ét ud af fire regionale spillesteder og det eneste, der ligger uden for Århus. Stedet, der startede i 1988, var og er til stadighed en væsentlig aktør inden for den rytmiske musik i såvel lokalområdet som i resten af regionen. Stedet drives som forening, og koncertaktiviteterne afvikles udelukkende ved hjælp af et stort korps af frivillige, hvoraf størstedelen er engageret inden for teknik og service. Der afholdes omkring 140 koncerter

KUNST OG KULTUR

// RYTMISK MUSIK / REGION MIDTJYLLAND årligt, hvoraf omkring 75 % er med nationale kunstnere, 15 % lokale og 10 % internationale kunstnere. Stedet havde i begyndelsen af 00’erne et årligt publikumstal på mellem 6.000 og 10.000, hvilket næsten fordobledes i 2008 til ca. 16.000 bl.a. som følge af en omfattende renovering af de fysiske rammer. På Tante Olga i Randers afholdes omkring 100 koncerter årligt, hvoraf omkring 60 % er med nationale kunstnere og 15 % lokale. Andelen af koncerter med internationale navne (25 %) fylder således en relativ stor del af stedets programprofil. Tante Olga har eksisteret i mere end 20 år og trækker årligt omkring 10.000 publikummer; størstedelen fra lokalområdet, men også op mod 30 % fra den øvrige region. Ud over koncertaktiviteterne fungerer stedet ligeledes som bar og diskotek. I Randers ligger også spillestedet Café von Hatten, der siden starten i 1981 har været drevet udelukkende af frivillige og i de sidste mange år har været en vigtig medspiller for det lokale vækstlag, ligesom det har været orienteret mod de nationale og internationale musikscener. Kulisselageret er et veletableret spillested i Horsens beliggende under scenen på Horsens Ny Teater. Stedet kan præsentere en genremæssigt bred vifte af koncerter med lokale, nationale og internationale musikere. Med omkring 100 koncerter om året og en publikumskapacitet på 150 formår Kulisselageret at trække ca. 8.000 musikinteresserede til om året. Stedet har desuden et tæt samarbejde med de lokale musikforeninger og Musikstedet, en organisation, der tilbyder rådgivning, øvelokaler m.m. for såvel amatører som professionelle musikere i Horsens.

Spillestedet og kulturhuset Paletten i Viborg, etableret i 1993, er ligeledes en vigtig aktør i regionen og havde fra 2004 til 2009 status som regionalt spillested. Blandt stedets mange kulturelle arrangementer har den rytmiske musik den største prioritering med kunstnere fra ind- og udland. Stedet er en selvejende institution med tre faste medarbejdere, ulønnet bestyrelse og et stort antal frivillige. Et andet kulturhus med høj prioritering af rytmisk livemusik er Rampelys i Silkeborg, der med 120 koncerter og ca. 10.000 publikummer om året er et uomgængeligt spillested i regionen. Hvad angår sammensætningen af programmet på spillestederne, tegner der sig et ret karakteristisk mønster, hvor 70 % af koncerterne er med nationale bands, mens de lokale og internationale kunstnere deles om de resterende 30 %. Den positive udlægning af disse tydelige tal er, at det er muligt at opleve et stort udvalg af professionelle danske bands og solister live fra scenen rundt omkring i hele regionen uden at skulle rejse langt. Den anden side af mønten er til gengæld, at de lokale bands har vanskeligt ved at komme ind på spillestederne og præsentere deres musik fra de lokale scener. Et skisma, der kan have alvorlige følger i forhold til at bevare de lokale musikalske fødekæder intakte, og som i sidste instans kan være til skade for den musikalske dynamik i regionen. Den musikalske fødekæde knækker, fordi talenterne, i det øjeblik de ikke møder lydhørhed, i dag har mange flere alternativer at vælge imellem. Grundet de nye digitale teknologier og de muligheder, de giver, for hurtig formidling og distribution af musik, søger unge

musikere og bands ikke bare mod Århus og København, men også ofte direkte mod udlandet. Vigtigheden af talentpleje i form af bl.a. gode koncertmuligheder og regionens rygte som udbyder af sådanne må ikke underdrives, hvis et stærkt musikmiljø fortsat skal være en realitet. Det er ofte musikforeningerne, der arrangerer koncerter i de mindre byer og mere afsidesliggende områder, og musikforeningerne, der holder liv i det lokale musikmiljø. De prioriterer lokalt og er vigtige medspillere i forhold til at fremme mangfoldigheden inden for den rytmiske musik. I 2007 søsatte ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) et nyt udviklingsprojekt, Plekter, der via bandudvekslinger skulle skabe større opmærksomhed omkring vækstlaget i Danmark. 50 bands og 24 spillesteder, heraf 10 i Midtjylland, deltager i projektet, der består af en række koncerter med mindst ét band med lokal forankring og ét eller flere fra en anden af landets regioner. Projektet, der bl.a. modtager støtte fra Kunstrådet, har indtil videre kunnet præsentere 89 koncerter og har bidraget til et styrket regionalt og nationalt netværk blandt spillesteder og bands. Tiltag som Plekter, der forsøger at imødekomme vækstlaget, må siges at være absolut uundværlige. For ikke-professionelle kan det ofte synes vanskeligt at få foden indenfor på spillestederne, der i de sidste par år har haft et stigende udbud af musik af høj kvalitet at vælge imellem med flere og højere krav om professionalisme til følge. Plekter udfylder således et vigtigt led i fødekæden.

229

KUNST OG KULTUR

// RYTMISK MUSIK / REGION MIDTJYLLAND Vigtige musikalske begivenheder er naturligvis også de store musikfestivaler, der hvert år til sammen trækker over 100.000 publikummer til Region Midtjylland. Af disse kan nævnes Danmarks Smukkeste Festival (Smukfest) i Skanderborg og Skive Festival, der med publikumskapaciteter på henholdsvis 30.000 og 25.000 er landets anden- og tredjestørste musikfestivaler efter Roskilde Festival. Riverboat Festival i Silkeborg har gennem mange år opbygget en unik status som Danmarks største festival for traditionel, swing og mainstream jazz. Af andre musikfestivaler kan nævnes Haze Over Haarum i Harboøre og Samsø Festival, begge med omkring 7.000-7.500 besøgende. Af uddannelsesmuligheder findes der Musikalsk GrundKursus (MGK) i Randers, Skive og Holstebro samt i Århus, hvor også Det Jyske Musikkonservatorium har til huse. Desuden etableredes i 2008 Musisk Videnscenter: et regionalt samarbejde mellem musikskoler og forskere fra konservatoriet og universitetet. Også mange af regionens højskoler er udbydere af kvalitetskurser inden for den rytmiske musik, og her er især Performers House i Silkeborg, der startede i 2007, et interessant tiltag. Ud over teater og dans tilbyder højskolen en musiklinje med professionel undervisning og gode rammer for produktion og udfoldelse samt gode forbindelse til det professionelle musikliv i Danmark.

”Det er vigtigt at få mangfoldighed til så mange så muligt i stedet for et eller andet stort forkromet projekt til en masse mio., som ser fint ud på et stykke papir og gør sig godt i fjernsynet. Så gør vi ingen forskel.” (musiker, fokusgruppedeltager)

230

RAMPELYSET, SILKEBORG

FERMATEN, HERNING (FOTO THEIS POULSEN)

VÆRKET, RANDERS (STORE SAL)

VÆRKET, AMFISCENEN

231

KUNST OG KULTUR

// RYTMISK MUSIK / REGION MIDTJYLLAND PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 havde omkring 44 % af midtjyderne været til koncert inden for det seneste år; inden for det sidste halve år var tallet 27 %, hvilket ligger lidt højere end det nationale gennemsnit. 63 % har regelmæssigt været til rytmisk koncert i egen by, 12 % ofte, mens koncerter i resten af landsdelen lidt overraskende trækker 61 % regelmæssigt og 6 % ofte. Der er altså en forholdsvis stor villighed til at rejse efter musikalske oplevelser, også når det gælder koncerter i det øvrige Danmark, der trækker 30 % regelmæssigt og 2 % ofte. Midtjyderne ligger i disse henseender et stykke over den gennemsnitlige danske koncertgænger. Spillestederne i regionen har ikke overraskende en markant lokal forankring, når det gælder publikum. Mellem 80-90 % trækkes fra samme kommune som spillestedet, mens publikum fra det øvrige Danmark og udlandet er stort set fraværende. Dette skyldes uden tvivl en relativt stor ensartethed i spillestedernes profiler med mange overlap af nationale kunstnere, hvorfor også publikummer fra den øvrige region er sjældne. En større diversitet i koncertkalenderne og en mere unik profil betyder dog ikke nødvendigvis flere gæster fra andre kommuner, med mindre der er tale om store veletablerede nationale eller internationale navne. Balancen skal derfor snarere findes mellem enkelte store satsninger og en decideret profilering gennem genrer og lokale bands, og heri ligger et oplagt satsningsområde med hensyn til koordinering og samarbejde på et regionalt plan.

232

I den forbindelse bør også den førnævnte åbenhed hos regionens borgere over for rejseaktivitet i forbindelse med koncerter tages med i betragtning. Den lokale orientering gør sig ligeledes gældende i formidlingshenseende, hvor brugen af lokale medier hos især musikforeningerne er af stor betydning. Der er desuden en markant forskel mellem musikforeningerne og spillestederne, idet sidstnævnte i højere grad har taget de nye medier og de formidlingsmuligheder, de giver, til sig, f.eks. ved at have profiler på Facebook. Her er især Kielgasten i Holstebro, Paletten i Viborg og Fermaten i Herning aktive i forhold til pr, sidstnævnte med tydelige links på eget website til sociale medier som MySpace, YouTube og Facebook. Blandt musikforeningerne går tendensen i retning af mere traditionelle formidlingsformer som f.eks. sæsonbrochurer, plakater og flyers. Begge typer af aktører vurderer imidlertid mund-til-mund-metoden som mest afgørende i forhold til at trække publikum til.

Tabel 1: Koncertaktivitet i Region Midtjylland fordelt på hyppighed (Kilde: Kulturvaneundersøgelse 2004)

Tabel 2: Koncertaktivitet i Region Midtjylland fordelt på geografi (Kilde: Kulturvaneundersøgelse 2004)

233

KUNST OG KULTUR

// RYTMISK MUSIK / REGION MIDTJYLLAND RAMMER OG RESSOURCER

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK

Overordnet set har den rytmiske musikscene gode betingelser i regionen, med store etablerede institutioner og mindre lokale steder, hvor også vækstlaget kan slå sine folder. Der kan imidlertid også spores en tendens til favorisering af store, ofte udenlandske navne, der måske nok sikrer økonomisk succes, men som også kan være med til at fjerne fokus fra det lokale musikmiljø og vækstlaget, også i forhold til at kunne tiltrække opmærksomhed fra sponsorer o.l. Desuden er der generelt mangel på øvelokaler og lignende udfoldelsessteder, hvor fremtidige musikere skal udklækkes.

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er de fleste spillesteder i regionen engagerede i musikfaglige netværk med spillesteder i andre dele af landet og i nationale sammenslutninger som Dansk Musiker Forbund og Spillesteder.dk. Enkelte nævner også samarbejde med andre kulturinstitutioner i kommunen, og det er da også de lokale netværk, der tillægges størst værdi blandt spillestederne. Tværfaglige og regionale netværk samt samarbejde med erhvervslivet efterspørges af flere. Musikforeningerne har ikke overraskende den største lokale forankring med forbindelse til og samarbejde med spillesteder, festivaler, andre foreninger og institutioner, fortrinsvist beskæftiget inden for musikområdet. Også hos musikforeningerne efterspørges flere tværfaglige samarbejder.

Antallet af øvelokaler svarer imidlertid slet ikke til den store efterspørgsel, der har været i de sidste mange år, og det er et område, der bør opprioriteres i de kommende år. De fire regionale spillesteder i regionen, Fermaten i Herning og Musikcaféen, VoxHall og Train i Århus, modtog samlet set i 2009 5,8 mio. kroner fra Statens Kunstråd. Omkring halvdelen af de øvrige spillesteder, foreninger, arrangører m.m. modtog i 2009 honorarstøtte, i alt 2,6 mio. kroner ud af i alt 14 mio. på landsplan.

”Der mangler et værested, hvor de unge kan komme og spille deres musik og bare være.” (Bent Nielsen, Kongensgaard Efterskole) ”Man bør støtte bredt. Man bør støtte både folkemusik og den klassiske og børnemusik og jazz. Sådan at man laver en bred støtte; sådan at det ikke kun er dem, som spiller baglæns, der kan få støtte.” (Musiker, fokusgruppedeltager)

234

KUNST OG KULTUR

// RYTMISK MUSIK / REGION MIDTJYLLAND FREMTIDSPERSPEKTIVER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Et afgørende indsatsområde i fremtiden er at få mere fokus på de lokale musikmiljøer rundt omkring i regionen; dels for at styrke det lokale kulturliv som helhed, dels for at undgå en absolut centralisering i Århus. Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse har såvel spillestederne som musikforeninger i regionen allerede opmærksomheden rettet mod denne problemstilling, og der er generelt stor interesse for et øget samarbejde med lokale musikere og aktører fra f.eks. erhvervsliv og øvrige kulturinstitutioner.

>> Et større regionalt samarbejde vil først og fremmest kunne afføde nye og utraditionelle konstellationer på musikområdet, men også tværfagligt samarbejde med andre kunstarter, hvilket vil kunne udmønte sig i flere og mere nyskabende arrangementer og projekter i fremtiden.

Samtidig er der især hos spillestederne stor interesse for samarbejde omkring publikumsstrategier generelt og formidling på børne- og unge-området i særdeleshed samt en større vidensudveksling, når det gælder ny teknologi og nye medier. Der er ligeledes en bred opbakning til i højere grad at benytte sig af nye og mere utraditionelle rammer ved koncerter, som f.eks. byrummet, andre kulturinstitutioner eller lokaliteter i området.

>> Bedre regional markedsføring nationalt set ville være en mulighed, og samtidig kunne man overveje større markedsføring i Norge og Sverige, f.eks. i samarbejde med turisterhvervene eller i form af større arrangementer og udvekslinger mellem regioner i Norden. >> En række mindre etablerede festivaler og initiativer ville give mulighed for at udvide og fremme den musikalske mangfoldighed i regionen. >> Større fokus på vækstlaget med hensyn til rammer og ressourcer, men også i form af opbakning fra spillestederne til de lokale bands. >> Oprettelse af et regionalt kontor, hvor musikere kan søge vejledning og konsulentbistand, og hvor der også kunne være basis for netværksdannelse.

235

SPILLESTEDER Cafe von Hatten

Randers

Spillested drevet udelukkende af frivillige med koncerter inden for rock, reggae, jazz m.m.

Herning

Regionalt spillested og forening, hvor koncertvirksomheden med omkring 150 koncerter om året drives af frivillige samt 3 ansatte. Fermaten har eksisteret siden 1988 og har efter en omfattende ombygning i 2008 plads til godt 700 publikummer.

RingkøbingSkjern

Forening af frivillige og scene for rock, jazz og blues med ca. 12 koncerter om året og plads til 350 siddende publikummer.

Holstebro

Scene, der præsenterer danske navne inden for rock, pop, jazz mm.

Horsens

Spillested med omkring 100 koncerter om året med såvel etablerede som upcoming navne inden for en lang række genrer. Stedet har plads til 150 publikummer.

Viborg

Kulturhus og spillested med rock, jazz, folk, roots m.m. Drives af tre ansatte samt et stort korps af frivillige.

Randers

Spillested med omkring 100 koncerter om året med såvel etablerede som upcoming navne inden for rock, blues, jazz, folk mm.

www.vonhatten.dk Fermaten www.fermaten.dk

Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord www.jazzogrock.dk Kielgasten http://kielgasten.dk Kulisselageret www.kulisselageret.dk Paletten www.paletten.dk Tante Olga www.tanteolga.dk

236

ØVRIGE SCENER Brundby Hotel

Samsø

Rockhotel og mødested for den rytmiske musik.

Struer

Scene for forskellige genrer som jazz, blues, rock og pop.

Horsens

Scene for store danske og internationale navne med koncertstadion med en publikumskapacitet på 30.000.

Horsens

Mindre scene for større danske navne inden for jazz, rock og pop.

Silkeborg

Kulturhus og scene for primært større danske og etablerede navne.

Herning

Scene for mellemstore og store koncerter; har i de seneste år markeret sig med en række større internationale satsninger.

Holstebro

Kulturhus og scene for primært større danske navne.

Norddjurs

Scene for en lang række musikalske genrer inden for den rytmiske musik.

Silkeborg

Kulturhus og spillested for den rytmiske musik, især inden for genrerne jazz og blues.

RingkøbingSkjern

Kulturhus og scene for primært større danske navne.

Randers

Kulturhus, der i de seneste år har markeret sig med en række koncerter med større internationale navne.

www.brundby-hotel.dk Folkets Hus www.folketshus.struer.dk Forum Horsens http://forumhorsens.dk Horsens Ny Teater http://www.hnt.dk Jysk Musik- & Teaterhus www.silkeborg-musikhus.dk MCH www.mch.dk Musikteatret Holstebro www.musikteatret.dk Kulturhuset Pavillonen http://admin.pavillonen. kulturbillet.dk Rampelys www.rampelys.dk Skjern Kulturcenter www.skjernkulturcenter.dk Værket www.vaerket.dk

237

FESTIVALER

238

Bluesfestival Horsens www.blueskartellet.dk

Horsens

3-dages bluesfestival med såvel danske som internationale navne samt lokale bands.

Brædstrup Rock www.braedstrup-rock.dk

Horsens

Dagsfestival med danske navne inden for pop og rock.

Musik på Endelave www.oen-endelave.dk

Horsens

Dags festival med mindre og lokale bands inden for en række genrer.

Swinging Europe www.swinging-europe.com

Ikast-Brande

Jazzkonstellation, startet i 1998, hvert år med ny dirigent og nye musikere, der tager på turné ned gennem Europa.

Haze Over Haarum www.haze.dk

Lemvig

3-dages musikfestival, startet i 1980, med populære danske navne samt enkelte lokale bands.

Hysten Festival www.hysten.dk

Odder

Dagsfestival med danske navne inden for pop, rock og stand up.

Tunø Festival www.tunofestival.dk

Odder

Afholdt første gang i 1987 og i dag scene for navne inden for jazz, folk og rock/pop.

Bork Havn Musikfestival www.borkhavnmusikfestival.dk

RingkøbingSkjern

4-dages festival med danske og internationale navne inden for pop og rock. Første gang afholdt i 1979.

Rock i Ringkøbing www.rockiring.dk/

RingkøbingSkjern

Dagsfestival med danske navne inden for pop og rock.

Samsø Festival www.samfest.dk

Samsø

Afholdt første gang i 1989 og i dag en vigtig begivenhed, der hvert år trækker ca. 7000 besøgende til.

Hede Rytmer www.hederytmer.dk

Silkeborg

3-dages musikfestival med danske kunstnere og et publikumstal på omkring 11.000.

Midtjysk Folkemusikfestival www.midtjyskfolkemusikfestival. dk

Silkeborg

Festival over fem dage med koncerter rundt omkring i hele byen, startet i 2006.

Riverboat Jazz Festival www.riverboat.dk

Silkeborg

Første gang afholdt i 1966 og i dag én af Nordeuropas største, med et årligt publikumstal på omkring 50.000 fordelt over fem dage.

Danmarks Smukkeste Festival www.smukfest.dk

Skanderborg

Danmarks næststørste rockfestival efter Roskilde, hvert år med omkring 150 koncerter, 30.000 publikummer og 10.000 frivillige.

Mosstock Festival www.mosstock.dk

Skanderborg

Danmarks største og ældste amatørfestival, startet i 1971.

Sølund Musik Festival www.solundfestivalen.dk

Skanderborg

Nordeuropas største festival for udviklingshæmmede med omkring 16.000 besøgende hvert år.

KULTen Festival www.skivetheater.dk

Skive

Festival for upcoming bands i Skive-området.

Skive Festival www.skivefestival.dk

Skive

Startede i 1993 som endagsarrangement og er i dag Danmarks tredjestørste rockfestival.

FESTIVALER EbeltoftLIVE

Syddjurs

2-dages festival med etablerede danske navne.

Syddjurs

Lørdagskoncerter i løbet af sommeren med danske jazz-navne.

Syddjurs

Med internationale og danske bluesbands og solister, første gang afholdt i 1988.

www.ebeltoftlive.mono.net Jazz på Torvet i Ebeltoft www.jazzpaatorvet.dk Djurs Bluesland www.djursbluesland.dk

MUSIKFORENINGER, KONCERT-ARRANGØRER M.M.

MUSIKFORENINGER, KONCERT-ARRANGØRER M.M. Kulturkompagniet

Herning

Rytmisk Musik Herning

Herning

Vind Musikforsyning

Herning

JAZZ-78 Club Four / Four

Holstebro

Jazzklub 93 Holstebro

Holstebro

Kulturperlen

Holstebro

Musikstøttekredsen, Ulfborg-Vemb

Holstebro

Nordvestjysk Musikkreds

Holstebro

Rock i Holstebro

Holstebro

Vestjyllands Smukkeste 60

Holstebro

Blueskartellet Horsens

Horsens

Crazy Horse Country Club

Horsens

JAZZHORS

Horsens

Musikforeningen Eigils

Horsens

New Creole Club

Horsens

Rock Ministeriet

Horsens

Ikast Musikliv

Ikast-Brande

www.branderocker.dk

Ikast-Brande

Musikforeningen for Lemvig og Omegn

Lemvig

Djurslands Jazzklub

Norddjurs

Mellerup Musik- og Teaterforening

Randers

Spjald-Grønbjerg Musikforening

Ringkøbing-Skjern

Heavy Metal Foreningen Metalcore

Ringkøbing-Skjern

Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Spiring Musikforening

Ringkøbing-Skjern

Samsø Musikforening

Samsø

B’Sharp

Silkeborg

Musikforeningen Polyfon

Silkeborg

Musikforeningen Swingsfinks

Silkeborg

Riverboat og Frokostjazzen

Silkeborg

Rytmisk Musik Silkeborg

Silkeborg

Silkeborg Jazzklub

Silkeborg

Skanderborg Musikklub

Skanderborg

KULTen

Skive

Skive Jazzklub

Skive

Musikmejeriet Struer

Struer

Venø Musikforening

Struer

Ebeltoft Jazzklub

Syddjurs

Musik i Rønde

Syddjurs

Brimer

Viborg

MusikViften i Bjerringbro

Viborg

Viborg Musikforening

Viborg

Blues 21:21

Herning

239

240

KUNST OG KULTUR

// KLASSISK OG NY MUSIK/ REGION MIDTJYLLAND KLASSISK MUSIK OG NY MUSIK REGION MIDTJYLLAND I denne rapport tegnes et billede af scenerne for klassisk musik og ny musik i Region Midtjylland, som de ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretaria-tet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland deltog samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til omkring 20 aktører i regionen uden for Århus, fordelt på ensembler/ orkestre, foreninger og arrangementer. Der er indkommet besvarelser fra 7, der fordeler sig på 4 musikforeninger og 3 orkestre/ensembler, dvs. en samlet svarprocent på ca. 35 %. Besvarelserne alene vil således ikke kunne tegne et fyldestgørende billede af området, men vil fungere som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner.

AKTØRER OG AKTIVITETER Indenfor klassisk og ny musik i Region Midtjylland findes i alt 17 orkestre og ensembler, hvoraf 9 er at finde i Århus med Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera som de væsentligste. Dertil kommer en række klassiske arrangementer og festivaler, heraf mange med fokus på børn og unge talenter. I regionen uden for Århus findes i alt 8 orkestre eller ensembler, der på forskellig vis er beskæftiget inden for den klassiske musik. Fire af disse, Ensemble MidtVest i Herning, Det Jyske Ensemble i Viborg, Randers Kammerorkester og Prinsens Musikkorps i Skive er professionelle og har mellem 7-16 ansatte. Der er generelt en god opbakning og både orkestre og ensembler har et regionalt publikum. Regionens orkestre og ensembler optræder ikke bare inden for egen kommune men i de fleste tilfælde også i den øvrige region og for fås vedkommende også i det øvrige Danmark og internationalt. Aktivitetsniveauet ligger generelt højt, for nogles vedkommende med op mod 150 koncerter årligt. Randers Kammerorkester blev grundlagt i 1945 og er i dag Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester. Orkestret, der består af 14 fastansatte musikere, spiller omkring 120 koncerter om året, er fast husorkester på Aarhus Sommeropera og har tidligere eksperimenteret med andre musikalske genrer samt deltaget i tværfaglige samarbejder med andre kulturinstitutioner. Ensemble MidtVest i Herning er et relativt ungt ensemble, etableret i 2002, med 10 fastansatte musikere

samt en del mere løst tilknyttede musikere i forbindelse med de enkelte koncerter. Repertoiret består hovedsageligt af klassiske værker, der dog ofte tænkes ind i utraditionelle rammer, og ensemblet arbejder ofte eksperimenterende, når det gælder genrer og udtryksform. Ensemblet afholder omkring 73 koncerter om året samt flere arrangementer med forfattere, kunstnere og skuespillere, og denne tværfaglige profil blev yderligere understreget, da ensemblet i 2009 flyttede ind på kunstmuseet HEART. Ca. 7.500 publikummer oplevede i 2009 Ensemble MidtVest. Det Jyske Ensemble holder til i Viborg, men afholder koncerter i både Danmark og udlandet, op mod 80 i løbet af en sæson, samt tre årlige koncerter med Skive Symfoniorkester, hvori ensemblet med sine 8 musikere udgør den professionelle kerne. Udover koncertaktiviteterne forestår ensemblets musikere undervisning og foredrag med ud-gangspunkt i den klassiske musik. Prinsens Musikkorps har som navnet antyder rødder i militæret og dets historie går langt tilbage i tiden. Musikkorpset består af 16 ansatte musikere fordelt på forskellige typer messingblæsere og slagtøj. Der gennemføres omkring 140 koncerter om året, hvoraf ca. halvdelen afholdes i forbindelse med arrangementer i Forsvaret og Kongehuset. De øvrige koncerter afholdes med skiftende solister fra såvel den klassiske som den rytmiske musikscene og i samarbejde med en lang række kulturinstitutioner i regionen og i det øvrige Danmark. Med ca. 40.000 publikummer om året er Prinsens Musikkorps en vigtig aktør i regionen. Derudover findes 4 amatørorkestre/-ensembler, der alle er kendetegnet ved et stort engagement og et højt aktivitets- og kvalitetsniveau.

241

KUNST OG KULTUR

// KLASSISK OG NY MUSIK/ REGION MIDTJYLLAND Den Jyske Sinfonietta i Silkeborg er et klassisk ensemble bestående af knap 30 professionelle musikere og solister og der afholdes mellem 20 og 30 koncerter årligt, primært i Midtjylland. Ensemblet drives som forening og finansieres gennem fonde og salg af koncerter. Symfoniorkestret Orkester MidtVest i Holstebro blev etableret i 1994 og består dels af professionelle musikere, dels af tidligere og nuværende elever fra Holstebro Musikskole og MGK. Der afholdes mellem 4-6 koncerter årligt i områdets kulturhuse. Endelig er der Silkeborg Kammerorkester og Skive Symfoniorkester, der begge har væsentlige lokale og regionale samarbejder. Musikforeningerne i regionen er vigtige aktører inden for det klassiske musikfelt, og de er med til at udbrede kendskabet og øge opbakningen til denne genre. Samtidig nyder de generelt stor opbakning med årlige publikumstal på mellem 1000 og 2000 til deres koncerter, der afholdes i regionens kulturhuse og kirker samt af og til også i mere utraditionelle rammer. Foreningen Horsens Musikselskab afholder hver sæson ca. 4 kammerkoncerter på Horsens Ny Teater og arrangerer desuden ture til koncerter med Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset Aarhus, ca. 3 ture per sæson. Viborg Musikforening, der blev stiftet i 1901, har omkring 230 medlemmer og afholder ca. 8 koncerter per sæson med danske og udenlandske kunstnere primært inden for kammermusik. Størstedelen af koncerterne afholdes i Viborg Musiksal.

242

Kammermusikforeningen Brage blev stiftet i 1852 og er Danmarks ældste eksisterende musikforening. Foreningen præsenterer dygtige og kendte kunstnere fra ind- og udland og har desuden et godt samarbejde med Randers Kammerorkester. De fleste af foreningens koncerter afholdes i Værkets Koncertsal i Randers, men også Randers Kunstmuseum har dannet ramme om foreningens arrangementer. Musikforeningen for Lemvig og Omegn arrangerer mellem 6 og 8 koncerter per sæson, herunder også enkelte jazzkoncerter, der hovedsageligt afholdes på Lemvig Gymnasium, i enkelte tilfælde også på Museet for Religiøs Kunst. Med et årligt publikumstal på 1200 nyder foreningen stor opbakning, fortrinsvis lokalt, hvortil kommer en markant tilslutning til foreningens ture til koncerter andre steder i landet. Af større arrangementer findes festivalerne Holmboe i Horsens og Klassiske Dage i Holstebro, der begge har international orientering samt et fokus på børn og unge talenter; Unge Sangere i Ikast, der siden 1996 har tiltrukket unge fra hele landet til 4 dage med koncerter, undervisning og konkurrence inden for de klassiske genrer og ikke mindst det mere internationalt orienterede Hvide Sande Master Class: en uge med koncerter og undervisning, der primært henvender sig til kommende eller nuværende studerende på musikakademier eller -konservatorier. Klassiske Dage, der blev afholdt første gang i 2005, tiltrækker interesserede fra hele regionen og havde i 2009 et publikumstal på 2400. Festivalen har stor fokus på børn og unge i form af et bredt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og interaktive projekter for de yngste.

Hvide Sande Master Class startede i 2005 og er nu oppe på over 30 kursusdeltagere fra hele verden, der i en uge modtager professionel undervisning og giver koncerter i lokalområdet. Kurset har til formål at udvikle og inspirere unge talenter inden for kammermusikken samt ikke mindst at give plads og rammer til den klassiske musik i yderområderne. Også de mange kirkekoncerter, der afholdes året rundt i såvel de større som mindre byer i regionen, er af stor betydning for især den klassiske musik. Kirkerummet som ramme og dets ofte særegne akustik lægger en ekstra dimension til disse arrangementer, hvor der præsenteres alt fra kammerensembler og strygerkvartetter til større kor og kantorier fra Danmark og udlandet.

HVIDE SANDE MASTER CLASS (HSMC-Fotos)

KLASSISKE DAGE, HOLSTEBRO (Maja Tini -klassiske dage Facebook))

RANDERS KAMMERORKESTER

243

Tabel 1: Koncertaktivitet i Region Midtjylland fordelt pĂĽ hyppighed. (Kilde: KulturvaneundersĂ¸gelse 2004)

244

KUNST OG KULTUR

// KLASSISK OG NY MUSIK/ REGION MIDTJYLLAND PUBLIKUM OG FORMIDLING

RAMMER OG RESSOURCER

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK

Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 havde kun omkring 10 % af midtjyderne været til klassisk koncert inden for det seneste år; inden for det sidste halve år var tallet 8 %, hvilket ligger en del lavere end det nationale gennemsnit.

Regionen har et omfattende netværk af kulturhuse, og rammerne for klassisk musik sy-nes generelt at være i orden. Der findes tilmed væsentlige traditioner inden for kor- og kirkemusik, og kirkerummet anvendes fortsat til koncerter inden for meget forskellige genrer og traditioner.

Regionens ensembler og orkestre har et bredt netværk, der ofte også når ud over landets grænser. Der er imidlertid som oftest tale om forbindelser og samarbejdspartnere inden for den klassiske musik, og ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er der da også flere, der efterlyser et bredere samarbejde omkring formidling og publikumsstrategier samt netværk, der kunne danne ramme for en mere tværfaglig vidensdeling.

Undersøgelsen viser endvidere, at 6,7 % af midtjyderne har været til én koncert, mens kun 2,4 % har været til flere end to koncerter. Ser man nærmere på disse tal, er det tydeligt, at interessen i Århus Kommune er markant større end i resten af regionen. Det klassiske musikpublikum er på mindre end 75.000 i regionen, men til gengæld er interessen ifølge arrangører og aktører konstant. I forhold til den rytmiske musik, hvor tallene var henholdsvis 44 % (inden for det seneste år) og 27 % (inden for det seneste halve år) er det dog tydeligt, at denne genre har en større formidlingsopgave foran sig. Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er publikumssammensætningen ikke særlig varieret, idet både orkestre/ensembler, festivaler og foreninger med meget få undtagelser kun har fat i det voksne publikum, og flere indsnævrer desuden ved at tilføje højtuddannede. Det er følgelig – og måske ikke så overraskende – den lidt bredere appel samt de unges opmærksomhed, der synes vanskelige at opnå for de klassiske musikarrangementer i regionen.

Repertoiret i kulturhusene består primært af regionens egne ensembler samt også gæstende sangere og ensembler, og her synes der at være en naturlig grænse for udvidelser. Internationale navne er ikke blot vanskelige at tiltrække, de ligger også ofte uden for den økonomiske rækkevidde. Dertil kommer, at de kommunale budgetter som oftest ikke alene formår at opretholde orkestrene; der skal både egne indtægter og statslige tilskud til, for at det kan fungere. Fremtiden synes derfor ofte usikker, ikke mindst for Det Jyske ensemble, der fra 2011 ikke længere har status som basisensemble, hvilket betyder at tilskuddet fra Statens Kunstråd frafalder. De knappe ressourcer virker endvidere stærkt begrænsende på de enkelte aktørers kapaciteter f.eks. i forhold til nye formidlingstiltag og samarbejde med andre institutioner og aktører; initiativer, der er ikke desto mindre er vigtige, hvis feltet fortsat skal være i udvikling.

Et eksempel på lokalt samarbejde finder man i Horsens med netværket Klassisk Horsens, der er et samarbejde mellem forskellige aktører i kommunen, heriblandt Horsens Bibliotek, områdets kirker, Horsens Musikskole og Horsens Ny Teater. Netværket har som formål at udbrede kendskabet til den klassiske musik i Horsens og at formidle information om kommende koncerter og cd’er samt generelt om den klassiske musikscene i Horsens. Et andet eksempel er Viborg Musikforening, der har indgået samarbejde med fem andre musikforeninger i området, heriblandt Skive Kammermusikforening, og dette samarbejde betyder som regel gratis adgang til koncerter arrangeret af foreningerne. Et sådan netværk er med til at skabe synergieffekt i forhold til pr og formidling; at øge den geografiske rækkevidde og kan desuden medføre en bedre udnyttelse af de ofte knappe ressourcer for de mindre institutioner og foreninger.

245

KUNST OG KULTUR

// KLASSISK OG NY MUSIK/ REGION MIDTJYLLAND FREMTIDSPERSPEKTIVER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

For klassisk musik generelt er det en konstant udfordring at søge fornyelse og sikre, at kunstformen både formidles og præsenteres i interessante rammer, og at dette sker med en samtidig forståelse for de oplevelses-, uddannelses- og mediemæssige krav, der stilles.

>> I forhold til at kunne tiltrække et større publikum og udbrede kendskabet til den klassiske musik er det vigtigt, at aktørerne på området forsøger sig med alternative strategier og metoder, ikke mindst på formidlingsområdet.

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er der en bred interesse hos såvel ensembler/orkestre som musikforeninger for tværfagligt samarbejde og samarbejde med erhvervslivet, hvilket netop kunne bidrage med nye idéer og metoder, når det f.eks. drejer sig om formidlingsstrategier og nye teknologier. En indsats på børne- og unge området og omkring publikumsstrategier tillige med samarbejde omkring kulturarv har alle en absolut topprioritering hos både institutioner og foreninger.

>> Der er oplagte muligheder i de tendenser inden for genreoverskridelse og crossover-musik, der allerede synes at have bidt sig fast i især det rytmiske musikmiljø og naturligvis hos den eksperimenterende ny musik, men som i højere grad kunne komme til udtryk i f.eks. en tværfaglig koncertpraksis, når det gælder den klassiske musik.

Til gengæld er der meget varierende interesse, når det gælder internationalt samarbejde, der har høj prioritering hos et enkelt ensemble, nogen interesse blandt de øvrige og stort set ingen interesse blandt foreningerne. Når det drejer sig om samarbejder omkring turisme, både i dansk og international henseende, er interessen markant lav hos samtlige aktører.

246

>> En større orientering mod udlandet og afsøgning af internationale relationer og samarbejder synes at være områder, der er værd at opprioritere i de kommende år.

PROFESSIONELLE ORKESTRE OG ENSEMBLER Viborg

Ensemble bestående af blæserkvintet, strygetrio og klaver; afholder mellem 50 og 80 koncerter hver sæson i Danmark og i udlandet.

Herning

Etableret i 2002; består af 10 musikere fordelt på klaver, strygekvartet og blæserkvintet.

Skive

Ensemble og et af forsvarets i alt tre musikkorps med et repertoire bestående af alt fra klassisk til pop.

Randers

Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester og fast husorkester på Århus Sommeropera.

Silkeborg

Klassisk ensemble bestående af ca. 26 professionelle musikere og sangere.

Holstebro

Amatørsymfoniorkester, oprettet i 1994, bestående af professionelle, amatører og musikskoleelever.

Silkeborg

Amatørorkester, oprettet i 1957, bestående af knap 20 musikere.

Det Jyske Ensemble www.detjyskeensemble.dk Ensemble MidtVest www.ensemblemidtvest.dk Prinsens Musikkorps www.prinsensmusikkorps.dk Randers Kammerorkester www.randers-kammerorkester.dk

FESTIVALER Den Jyske Sinfonietta www.denjyskesinfonietta.dk Orkester MidtVest www.orkestermidtvest.dk Silkeborg Kammerorkester

Dacapo – Midtjysk Musikforening

Herning

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

Struer

Horsens Musikselskab

Horsens

Kammermusikforeningen Brage

Randers

Koncertsamvirket i Holstebro

Holstebro

Musikforeningen Polyfon

Silkeborg

Musikforeningen for Lemvig og Omegn

Lemvig

Klassisk musikfestival med koncerter og arrangementer i byens kulturinstitutioner.

Musikforeningen Spilop

Favrskov

Nordvestjysk Musikkreds

Holstebro

RingkøbingSkjern

Årlig workshop siden 2006 for unge talenter og musikstuderende fra hele verden.

Odder Musikforening

Odder

Samsø Musikforening

Samsø

Holstebro

Klassisk musikfestival med både international orientering og lokal fokus.

Skive Kammermusikforening

Skive

http://silkeborgkammerorkester. wordpress.com Skive Symfoniorkester

Skive

www.detjyskeensemble.dk

Orkester bestående af Det Jyske Ensemble og amatører fra området. Ca. 3 koncerter om året.

FESTIVALER OG ARRANGEMENTER Holmboe i Horsens

Horsens

www.holmboeihorsens.dk Hvide Sande Master Class www.hvidesande-masterclass.dk Klassiske Dage

Skjern-Egvad

www.klassiskedage.dk Skive Opera Akademi

Skive

Årlig workshop for unge talenter inden for klassisk sang med deltagelse af internationale undervisere og professionelle sangere.

Ikast-Brande

Workshop for unge sangtalenter med kor, koncerter, konkurrencer og teater.

www.operaacademyofskive.com Unge Sangere www.ungesangere.dk

MUSIKFORENINGER

Musikforening

RingkøbingSkjern

Viborg Musikforening

Viborg

Østjysk Kulturforsyning

Skanderborg

247

248

Kunst og kultur

// FESTIVALER OG EVENTS/ REGION MIDTJYLLAND FESTIVALER OG EVENTS REGION MIDTJYLLAND I denne rapport tegnes et billede af festivalområdet i Region Midtjylland, som det ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/ vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland deltog samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til 26 festivaler i regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 14 festivaler, der er vidt forskellige med hensyn til kapacitet og genre, hvilket gør det muligt at tegne et bredt billede af festivalsektoren i Region Midtjylland.

AKTØRER OG AKTIVITETER Region Midtjylland er stærkt repræsenteret, når det gælder festivaler, med over 50 i og omkring Århus og 28 i den øvrige region, hvortil kommer et væld af større events og arrangementer. Regionen danner ramme om Danmarks anden- og tredjestørste festival inden for rock og pop, henholdsvis Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) og Skive Festival, samt Danmarks Grimmeste Festival og Nordeuropas største koncertturné, Grøn Koncert, der har base i Århus og således med til at promovere Region Midtjylland som en stærk festivalprofil. De fleste festivaler er ikke overraskende orienteret omkring musikken, som foruden et traditionelt rock/ pop repertoire på festivalerne som f.eks. Skanderborg, Skive og Samsø, er bredt repræsenteret med alt fra Royal Metal Fest i Århus til Klassiske Dage i Holstebro. Desuden er der Sølund Musik Festival, som er en lukket festival for udviklingshæmmede og den største af sin art i Europa. Inden for andre genrer findes Europæisk Middelalderfestival og festivaler for både børne- og gadeteater i Horsens; Festival of Wonder i Silkeborg, der hvert andet år præsenterer dukketeater af høj kvalitet og ikke mindst de tematiske festuger i Århus og Holstebro. Også Kulturfestivalen Mørket, der blev afholdt i 2009 i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Struer og Ringkøbing-Skjern, er et godt eksem-pel på, hvordan man ved et bredt samarbejde kan skabe noget spektakulært og toneangivende. Hos mange af de mellemstore musikfestivaler er der dog en tendens til, at kun de p.t. mest populære bands

eftertragtes, hvilket skaber temmelig store overlap i programmerne og derfor også markant konkurrence om publikum. Denne ensartethed kan imidlertid have såvel positive som negative sider: Den kan på den ene side udnyttes ved i højere grad at lade mindre lokale bands komme til orde; på den anden side risikerer man, at festivalerne udkonkurrerer hinanden, fordi de ikke har nogen særegen profil, og dermed også at festivalområdet stagnerer. Horsens har siden 2000 været vært for utallige koncerter med store internationale navne og har om nogen vist, hvor stor værdi lokal opbakning fra borgere, erhvervsliv og andre sponsorer kan have for en by og et område. Via de store events har Horsens formået at markere sig som dynamisk kulturby; et image, der også bidrager til vækst i erhvervslivet og i befolkningen. I de sidste par år har også Randers og Herning meldt sig på banen med større events og koncerter med internationale navne, hvilket er med til at skabe balance i et kulturlandskab, hvor tingene ofte er koncentreret omkring Århus. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der ikke findes større filmfestivaler, litteraturfestivaler eller kunstfestivaler samt mere markante teaterfestivaler og klassiske festivaler i regionen. Det kunne tyde på, at det næppe er kulturinstitutionerne, der står bag festivalerne, og at hensigten ofte har været at skabe liv i byen. Dette bakkes op af det faktum, at næsten samtlige festivaler finder sted i sommermånederne, og at de fortrinsvis består af gratis arrangementer. Dette er naturligvis med til at sikre et stort publikum og netop gøre festivalerne nærværende i byernes gader, parker og torve, mens det i mindre grad bidrager til udvikling og nytænkning inden for de respektive genrer.

249

Kunst og kultur

// festivaler og events / REGION MIDTJYLLAND PUBLIKUM OG FORMIDLING Publikumstallene, der varierer fra ca. 450 til op mod 50.000 besøgende, fortæller om stor variation med hensyn til kapacitet og tiltrækningskraft. Samtlige festivaler nyder godt af en enorm lokal opbakning fra såvel publikum som sponsorer, og mange festivaler har også valgt at inddrage lokale aktører og talenter i programmet. Riverboat Jazz Festival i Silkeborg har eksisteret siden 1966 og er den største festival i regionen med omkring 50.000 besøgende fordelt på fem dage. 40 % er fra kommunen, 30 % fra regionen, 20 % fra det øvrige Danmark og 10 % fra udlandet. Det er ikke mindst den lokale opbakning i form af sponsorater fra organisationer og erhverv, der har været med til at sikre festivalen dens succes og fastholde fri entré til en stor del af de 70-80 koncerter. Danmarks Smukkeste Festival (Sumkfestival), der startede i 1980, har årligt omkring 30.000 besøgende og er af fuldstændig uvurderlig værdi for Skanderborg, både i forhold til økonomi og erhverv og i forhold til områdets identitet. Mange af områdets musikere nyder godt af økonomisk støtte fra Skanderborg Festivalklub, der på den måde er med til at styrke det lokale musikmiljø. Festivalen har en bred publikumssammensætning med en lille overvægt i 2008 af unge under 29 år på 42%, mens det i 2009 var nede på 25 % men ellers en relativ ligelig fordeling af de øvrige aldersgrupper.

”Vi skulle lave den årligt tilbagevendende festival: UDKANTSFESTIVALEN.” (Anne-Marie Helfer, forfatter og fortæller, Ringkøbing-Skjern)

250

Skive Festival, indtil 2009 Skive Beach Party, har siden starten i 1993 haft en enorm vækst i publikumstallet: fra 14.500 i 2004 til 26.500 besøgende i 2009, hvilket først og fremmest skyldes ændringen af festivalens

profil, der nu prioriterer større og nye internationale satsninger. Festivalen har primært fat i det yngre publikum med en gennemsnitsalder på ca. 25 år. 60 % trækkes fra regionen, 25 % fra kommunen og 10 og 5 % fra henholdsvis det øvrige Danmark og udlandet. Regionens to klassiske festivaler, Holmboe i Horsens og Klassiske Dage i Holstebro, tiltrækker interesserede fra hele regionen med publikumstal på henholdsvis 800 og 2400 i 2009. Begge festivaler har imidlertid svært ved at tiltrække det yngre segment og folk, der ikke har forhåndskendskab til den klassiske musik. Klassiske Dage, der startede i 2005, har stor fokus på børn og unge samt et bredt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, og har i de sidste par år også prioriteret interaktive projekter for de yngste. Holmboe i Horsens har ligeledes tænkt børn og unge ind i programmet, men også her er det generelt svært at nå denne målgruppe. Festivalerne profilerer sig i høj grad via eget website, og denne form for formidling anses for den vigtigste hos samtlige festivaler, der har svaret i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse. Ifølge en publikumsundersøgelse foretaget for Danmarks Smukkeste festival havde hele 95 % af publikum besøgt festivalens website inden festivalen, hvilket er et godt eksempel på, hvor stor betydning webformidling kan have. Virale strategier prioriteres højt af så vidt forskellige aktører som Riverboat Jazz Festival, Sølund Musikfestival og Skive Festival, og kigger man på deres respektive profiler på f.eks. Facebook, er der her en meget flittig kommunikation med publikum i form af information om den forrige og aktuelle festival, kommentarer, forslag til forbedringer, anmeldelser af koncerter og arrangementer samt billeder fra såvel arrangør som publikum. På den

Kunst og kultur

// festivaler og events / REGION MIDTJYLLAND måde formår festivalerne at være til stede også uden for sæsonen, hvor næste års navne og aktiviteter løbende kan annonceres. På Skive Festivals hjemmeside er det endog medier som Facebook og Twitter samt SMS-service, der giver brugeren information om festivalen. I forhold til at samtlige festivaler i spørgeskemaundersøgelsen har vurderet mund til mund-metoden som uundværlig i formidlingen, er det lidt overraskende, at så relativt få vælger at udnytte de virale strategier, som jo blandt andet er en meget effektiv digital udgave af mund til mund-metoden, samtidig med at det i høj grad er et forum for unge. Dette kan have mange årsager, der dog i mange tilfælde relaterer sig til utilstrækkelig viden og manglende kompetencer, når det gælder de nye digitale muligheder.

RAMMER OG RESSOURCER De fleste festivaler holdes i live dels på grund af publikumsinteressen, billetindtægter og indirekte indtægter ved salg af merchandise og andet på festivalpladsen; dels i kraft af den lokale opbakning fra både forretningsdrivende og frivillige. Et særligt kendetegn for festivalsektoren er netop en stor afhængighed af frivillige, der varetager alt fra pr og formidling til servicering af publikum m.m. i forbindelse med afviklingen af festivalerne. Det er en uvurderlig ressource, men også en lidt umedgørlig én af slagsen, idet sammensætningen af kompetencer ofte vil være tilfældig og præget af stor udskiftning. Eksempelvis er der på Skanderborg Festival (Danmarks smukkeste festival) og Samsø Festival hvert år tilknyttet henholdsvis 10.000 og 1.700 frivillige, hvilket i begge tilfælde svarer til en tredjedel af publikumskapaciteterne.

251

TUNØFESTIVAL (FOTO JØRN KILDALL)

EUROPÆISK MIDDELALDERFESTIVAL(FOTO HARTMANN-SCHMIDT)

252

SMUKFEST (SKANDERBORG FESTIVALEN)

Kunst og kultur

// festivaler og events / REGION MIDTJYLLAND FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK

FREMTIDSPERSPEKTIVER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Mange af regionens festivaler synes primært at være engagerede i netværk, der dækker en fagspecifik del af festivalområdet, hvilket kan være en fordel, fordi den enkelte festival på den måde får varetaget lige præcis sine interesser, men også en ulempe, fordi man ikke nyder godt af erfaringer fra andre festivaltyper.

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er der et stort udviklingspotentiale på festivalområdet i regionen. De store etablerede festivaler med relativt stabile publikumstal er en stor kapacitet, når det gælder viden og erfaring, mens de mindre og nystartede festivaler ofte vil kunne bidrage med innovative idéer og kreativitet. Ønskes et bredt og alsidigt festivalprogram i regionen, er et samarbejde mellem aktørerne i regionen at anbefale.

>> Et afgørende indsatsområde i forhold til at styrke den eksisterende publikumsopbakning og sikre festivalernes overlevelse i fremtiden er en mere målrettet markedsføring samt ikke mindst at imødekomme et udbredt behov for kompetenceudvikling blandt de mange ildsjæle i de enkelte organisationer. Dette kunne blandt andet afhjælpes ved oprettelsen af et regionalt funderet netværk, der kunne danne ramme for erfaringsudvekslinger og vidensdeling samt yde konsulentbistand til især nye initiativer.

De otte største af regionens festivaler er med i det nationale netværk Festival Danmark, der både undersøger og formidler viden omkring festivalgenren samt dens særlige vilkår og behov. Dette samarbejde kunne være en relevant inspirationskilde i forhold til mulighederne for at skabe en større bevidsthed i regionen omkring festivalerne. Et spændende tiltag på festivalområdet var Kulturfestival Mørket 2009, der blev til i et samarbejde mellem mere end 50 kulturinstitutioner i kommunerne Herning, Holstebro, Lemvig, Struer, Ikast-Brande og RingkøbingSkjern, samlet i foreningen Kultursamarbejdet i Midtog Vestjylland. Festivalen varede knap en måned med hundredvis af kulturelle arrangementer inden for kunst, musik, teater etc. i såvel de store som mindre byer i kommunerne. Udover at styrke forbindelsen mellem kulturaktører i området, samarbejdede festivalen også med det lokale erhvervsliv samt turist- og uddannelsesområdet og inddrog således mange forskellige dele af det midtog vestjyske samfund med stor opbakning og engagement til følge.

De festivaler, der har deltaget i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, giver især et øget samarbejde med erhvervslivet en høj prioritering i fremtiden. At dette udgør et vigtigt satsningsområde, bekræftes af succeser fra bl.a. Skanderborg og Horsens, hvor det har haft en enorm betydning for områdets image og tiltrækningskraft og for festivalens/eventens kapacitet. Samtidig er der også stor interesse for samarbejde omkring publikumsstrategier og formidling i det hele taget, samt samarbejder omkring mangfoldighed og byrumsaktiviteter, hvilket atter lægger op til en mere tværfaglig orientering.

>> Et regionalt netværk ville ligeledes kunne spille en væsentlig rolle i forhold til at profilere regionen i udlandet og skabe forbindelse til internationale netværk. >> Især indenfor de rytmiske musikfestivaler bør der i fremtiden være en større udnyttelse af de mange gode initiativer, der allerede findes, samt en øget opbakning omkring de innovative kræfter. Her kunne der med fordel skabes mere plads til programudvikling i regionen og til nytænkning inden for de enkelte festivalprofiler. >> Regionens mange naturskønne områder og særprægede historiske bygninger er oplagte rammer, som bør medtænkes i udviklingen af nye initiativer på festivalområdet. >> Festivalområdet i Region Midtjylland er generelt præget af festivaler inden for samme genre, og heri ligger et oplagt satsningsområde. Der er et markant fravær af festivaler inden for f.eks. film, litteratur og teater/ dans uden for Århus, og der bør tages initiativer for at styrke og skabe miljøer inden for disse kunstarter rundt omkring i regionen.

253

MUSIKFESTIVALER

254

Bluesfestival Horsens www.blueskartellet.dk

Horsens

3-dages bluesfestival med såvel danske som internationale navne samt lokale bands.

Bork Havn Musikfestival www.borkhavnmusikfestival.dk

Ringkøbing-Skjern

4-dages festival med danske og internationale navne inden for pop og rock. Første gang afholdt i 1979.

Brædstrup Rock www.braedstrup-rock.dk

Horsens

Dagsfestival med danske navne inden for pop og rock.

Danmarks Smukkeste Festival www.smukfest.dk

Skanderborg

Danmarks næststørste rockfestival efter Roskilde, hvert år med omkring 150 koncerter, 30.000 publikummer og 10.000 frivillige.

Djurs Bluesland www.djursbluesland.dk

Syddjurs

Præsenterer internationale og danske bluesbands og solister; første gang afholdt i 1988.

EbeltoftLIVE www.ebeltoftlive.mono.net

Syddjurs

2-dages festival med etablerede danske navne.

Haze Over Haarum www.haze.dk

Lemvig

3-dages musikfestival, startet i 1980, med populære danske navne samt enkelte lokale bands.

Hede Rytmer www.hederytmer.dk

Silkeborg

3-dages musikfestival med danske kunstnere og et publikumstal på omkring 11.000.

Holmboe i Horsens www.holmboeihorsens.dk

Horsens

Klassisk musikfestival, startet i 2000, med koncerter og arrangementer på byens kulturinstitutioner.

Hysten Festival www.hysten.dk

Odder

Dagsfestival med danske navne inden for pop, rock og stand up.

Jazz på Torvet i Ebeltoft www.jazzpaatorvet.dk

Syddjurs

Lørdagskoncerter i løbet af sommeren med danske jazznavne.

Klassiske Dage www.klassiskedage.dk

Holstebro

Klassiske musikfestival, startet i 2005. International orientering men også fokus på lokale talenter og institutioner.

KULTen Festival www.skivetheater.dk

Skive

Festival for upcoming bands i Skive-området.

Midtjysk Folkemusikfestival www.midtjyskfolkemusikfestival.dk

Silkeborg

Festival over fem dage med koncerter rundt omkring i hele byen. Etableret i 2006.

Mosstock Festival www.mosstock.dk

Skanderborg

Danmarks største og ældste amatørfestival, startet i 1971.

Musik på Endelave www.oen-endelave.dk

Horsens

Dagsfestival med mindre og lokale bands inden for en række genrer.

MUSIKFESTIVALER Riverboat Jazz Festival www.riverboat.dk

Silkeborg

Første gang afholdt i 1966 og i dag én af Nordeuropas største; med et årligt publikumstal på omkring 50.000 fordelt over fem dage.

Rock i Ringkøbing www.rockiring.dk

Ringkøbing-Skjern

Dagsfestival med danske navne inden for pop og rock.

Samsø Festival www.samfest.dk

Samsø

Afholdt første gang i 1989 og i dag en vigtig begivenhed, der hvert år trækker ca. 7000 besøgende til.

Skive Festival www.skivefestival.dk

Skive

Startede i 1993 som endagsarrangement og er i dag Danmarks tredjestørste rockfestival.

Swinging Europe www.dankultur.dk

Ikast-Brande

Jazzkonstellation, startet i 1998, hvert år med ny dirigent og nye musikere, der tager på turné ned gennem Europa.

SølundMusik Festival www.solundfestivalen.dk

Skanderborg

Nordeuropas største festival for udviklingshæmmede med omkring 16.000 besøgende hvert år.

Tunø Festival www.tunofestival.dk

Odder

Afholdt første gang i 1987; lægger i dag scene til navne inden for jazz, folk og rock/pop.

Europæisk Middelalderfestival www.middelalderfestival.dk

Horsens

I løbet af en weekend indtager middelalderen Horsens midtby med musik, teater, gøgl m.m.

Festival of Wonder www.dukketeaterfestival.dk

Silkeborg

Over fire dage afholdes et væld af forestillinger, workshops m.m. inden for dukketeater.

Horsens Børneteaterfestival www.boerneteaterfestival.horsens. dk

Horsens

Har siden 1985 præsenteret dansk børneteater for teaterbranchen og interesserede.

Horsens Gadeteaterfestival www.horsens.dk

Horsens

Weekendfestival, hvor både danske og internationale kunstnere fylder gaderne med teater.

Kulturfestival Mørket 2009 www.moerket.dk

Herning, Holstebro Ikast-Brande, Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer

4-ugers kulturfestival i det midt og vestjyske med musik, kunst, teater m.m. i såvel de store som de små byer.

Sandskulptur Festival www.sandskulptur.dk

Ringkøbing

I 10 dage samles 27 skulptører fra hele verden for at skabe kunst på stranden i Søndervig.

ANDRE FESTIVALER

255

256

KUNST OG KULTUR

// litteratur / REGION MIDTJYLLAND LITTERATUR REGION MIDTJYLLAND I denne rapport tegnes et billede af litteraturen i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland deltog, samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til biblioteker og andre institutioner, der beskæftiger sig med litteratur i regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 15 ud af i alt 18 hovedbiblioteker, en svarprocent på 79%. Idet et flertal af hovedbibliotekerne også har valgt at svare for deres filialer, vurderes besvarelserne at være repræsentativt for området. Der er ligeledes indkommet besvarelse fra Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard, der behandles særskilt i rapporten. Der er endvidere udsendt spørgeskema til 51 forfattere i regionen uden for Århus, hvoraf 17 har svaret. Den relativt lave svarprocent, ca. 33%, bevirker, at besvarelserne primært fungerer som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner.

BIBLIOTEKER Litteraturen i Region Midtjylland bæres primært frem af de godt 100 biblioteker, der, trods voldsomme ændringer i både medievalg og medievaner blandt især de unge, stadig har funktion af litteraturformidlere og viden- og læringscentre. De mange lokalbiblioteker er desuden vigtige omdrejningspunkter for kulturlivet uden for de større byer. Der findes 19 hovedbiblioteker samt 82 lokalfilialer fordelt over hele Region Midtjylland. Litteraturen i regionen uden for Århus er dybt afhængig af bibliotekernes arbejde og formidling på området, og selvom det samlede udlån af fysiske materialer, herunder bøger, siden 2000 er faldet med 22%, indtager bøgerne stadig en førsteplads, når der spørges til grunden til et biblioteksbesøg. Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 angiver 87% af de midtjyske biblioteksbrugere det at låne bøger som den primære årsag til at gå på biblioteket; et tal, der for nyligt blev bekræftet i en undersøgelse fra 2009 foretaget af Gallup for bl.a. Danmarks Biblioteksforening.

meget forskellig art. Der er generelt en tendens til, at de biblioteker, der afholder flest aktiviteter, også har størst alsidighed i arrangementsudbuddet. Det høje aktivitetsniveau må ses som en naturlig følge af den konkurrencesituation, bibliotekerne befinder sig i. Gratis download af musik i forbindelse med mobilabonnement, populærlitteratur på tilbud i supermarkeder, digitale søgemaskiner, gratis databaser og leksika m.v. har været med til at lægge pres på bibliotekernes traditionelle ydelser, og andre tiltag har været nødvendige for at tiltrække især de yngre brugere.

Imidlertid er kravene til bibliotekerne blevet skærpet. Det klassiske litteraturhus er blevet erstattet af levende og hybride kulturhuse, der tilbyder alt fra traditionelle biblioteksarrangementer som foredrag, film og forfatteroplæsninger til teater og koncerter samt ydelser i forbindelse med Borgerservice. En stor del af bibliotekerne har et ret højt aktivitetsniveau, som f.eks. Randers Bibliotek, der i 2009 havde omkring 250 arrangementer med alt fra oplæsning til musik og teater samt 134 workshops med i alt 1300 deltagere samt Horsens Kommunes Biblioteker og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne, begge med omkring 140 arrangementer af

257

KUNST OG KULTUR

// litteratur / REGION MIDTJYLLAND PUBLIKUM OG FORMIDLING På trods af en markant reduktion i antallet af betjeningssteder som følge af nedskæringer og ikke mindst Kommunalreformen i 2007 oplever bibliotekerne generelt en stigning i det samlede udlån, hvilket tilskrives de digitale services som f.eks. udlån via Netmedier og fornyelser af hjemlån. Det er dog stadig en udfordring at nå dels unge mellem 14-25 år, dels immobile eller brugere, der har langt til biblioteket, hvilket gør digital formidling til et vigtigt satsningsområde. Her er der plads til visionær tænkning for at finde den digitale alders afløser for bogbussen. På trods af det mangfoldige aktivitetsudbud er det dog stadig i høj grad de såkaldte fastformsmaterialer, der trækker brugere til biblioteket. Således udgjorde bøger ca. 68% af det samlede udlån i 2009, et niveau der faktisk har været stabilt i en årrække. Et udvidet udbud af bøger angives endvidere i den årlige rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010, som et væsentligt incitament for at bruge biblioteket mere i fremtiden. Antal besøg per indbygger ligger nationalt på ca. 7 om året, mens Region Midtjylland varierer fra 3,5 i Horsens til 7,6 i Silkeborg. For Århus er tallet ca. 6,3. Antallet af aktive lånere svinger fra ca. 22-24 % i Horsens og Viborg til ca. 32 % i Silkeborg og Randers. Litteraturformidlingen har fået et stort løft med et stigende antal læseklubber og -kredse, der har givet øget aktivitet på bibliotekerne, øget opmærksomhed omkring litteraturen samt en tidligere helt uhørt mulighed for inddragelse af og kommunikation mellem brugerne ikke mindst på de mange netbaserede læsefora.

258

Bibliotekernes formidlingspraksis har ligeledes undergået store forandringer. Hvor det tidligere var flyers, brochurer og plakater, er det i dag i høj grad bibliotekets eget websted, der bruges som formidlingsværktøj. Ifølge Danmarks Biblioteksindex er Århus, Silkeborg, Herning og Holstebro de biblioteker i regionen, der har det største antal besøgende på eget websted målt i forhold til antal indbyggere. Over halvdelen af bibliotekerne har oprettet en profil på Facebook, men mange har svært ved at nå til en egentlig dialog med brugerne.

RAMMER OG RESSOURCER Bibliotekerne fylder meget i de kommunale kulturbudgetter, men trods de høje udgifter prioriterer mange kommuner fortsat bibliotekerne som et kerneområde. Bibliotekerne i Region Midtjylland havde i 2009 et samlet budget på omkring 572 mio. ud af et samlet kulturbudget for hele regionen på næsten 2,7 mia. I betragtning af bibliotekernes rolle som kultur- og vidensinstitution og som vigtigt læringssted, når det gælder demokrati og digital udvikling, må denne prioritering siges at være både rigtig og vigtig. Dertil kommer, at langt størstedelen af disse midler er bundet til faste udgifter som f.eks. løn og alm. drift. Det vil i de kommende år være en udfordring for bibliotekerne at finde overskud og ressourcer til nye tiltag og initiativer samt at finde veje at udnytte de eksisterende midler langt mere opfindsomt for at sikre fortsat udvikling og bevare antallet af filialer.

KUNST OG KULTUR

// litteratur / REGION MIDTJYLLAND FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK

FREMTIDSPERSPEKTIVER

De fleste af bibliotekerne er primært engagerede i biblioteksfaglige netværk, som f.eks. Danmarks Biblioteksforening, og enkelte også det regionale Biblioteksnetværk Midtjylland. I forhold til bibliotekernes status som kulturhuse ville en større tværfaglig orientering være et oplagt udviklingsområde i fremtiden.

Trods de ændrede vilkår og konkurrence fra andre medier har litteraturen på bibliotekerne det overvejende godt. Det stabiliserede bogudlån samt tilstrømningen til litterære arrangementer og læseklubber vidner om stor interesse for litteraturen. Nødvendigheden af nytænkning og udvikling på formidlingsområdet bør dog ikke undervurderes, og her vil blandt andet de nye medier komme til at spille en endnu vigtigere rolle. Både formidling og de nye medier synes også blandt bibliotekerne at have en stadig stigende prioritering. Blandt bibliotekerne er der ligeledes et udbredt ønske om også at arbejde med andre genrer og indgå i tværfagligt samarbejde med andre institutioner – og her markerer børn, mangfoldighed, nye medier, demokrati og bæredygtighed sig som vigtige temaer. Bibliotekerne medvirker desuden i det regionale netværk, Børnekultur i Midtjylland (BIM), der er et samarbejde mellem forskellige kulturinstitutioner og Region Midt med det formål at vidensdele, inspirere og udvikle på børneområdet. Netværket er en af regionens helt afgørende styrker på området og et oplagt satsningsområde frem mod 2017.

BOGBUSSEN RANDERS BIBLIOTEK (Web)

259

KRIMIMESSEN, HORSENS HORSENS STATSFÆNGSEL

KRIMIMESSEN, HORSENS (WILLY WEGWNER)

260

KRIMIMESSEN, HORSENS (WILLY WEGWNER)

KUNST OG KULTUR

// litteratur / REGION MIDTJYLLAND ANDRE AKTØRER Udover litteraturfestivalerne, poetklubberne og andre aktører med base i Århus er der ikke mange andre litterære aktører i regionen. Enkelte højskoler er udbydere af litteratur- og skrivekurser og arrangementer med forfattere, men derudover er Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard og Krimimessen i Horsens de eneste aktører p.t., der har et særligt fokus på litteraturen. Et væsentligt litterært videnscentrum og en hovedaktør i regionen er Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard ved Viborg, der er en selvejende institution. Kommunen yder et årligt driftstilskud til centeret på 346.000 kr. og kulturministeriet yder støtte gennem Kunststyrelsens DIVA-ordning. Centeret har siden 1998 fungeret som arbejdsrefugium for såvel danske som internationale forfattere og udgør et vigtigt regionalt centrum for litterære aktiviteter. Bog- og litteraturfestivalen St. Bogdag på Hald, blev afholdt første gang i 2003 som den første af sin art i Danmark og har hvert år omkring. 3000 besøgende. Det er en vigtig litterær begivenhed i regionen. bl.a. med deltagelse af en lang række forfattere og kulturpersonligheder fra hele landet. Af andre større arrangementer kan nævnes Det litterære folkekøkken og Viborg Bogby, sidstnævnte i samarbejde med Viborg Stiftsmuseum og Viborg Bibliotekerne. Samtidig har Hald været initiativtager på projekter af mere tværgående karakter som f.eks. et samarbejde i 2005 med Thise Mejeri, hvor resultatet var 5 kortere historier med tilhørende illustrationer udformet til mælkekartoner med det formål at fremme læselysten

ved morgenbordet. Projektet indgik som en del af Kulturministeriets læselystkampagne. Sammen med Det Kongelige Bibliotek udgiver Hald Bogens Verden – tidskrift for kultur og litteratur, der udkommer 4 gange om året. Omkring 120 forfattere lægger hvert år vejen forbi Hald enten pga. et arbejdsophold eller som foredragsholder eller lignende ved de 3-4 arrangementer, der hvert år afholdes. Ca. 90 % af disse hentes udenfor regionen, mens publikum primært trækkes fra kommunen (50%) og resten af regionen (30%). Hald modtager desuden støtte til et særligt sommerrefugium, første gang afholdt i 2009, hvor danske og internationale forfattere bor og arbejder side om side. Foruden inspiration og litterære udvekslinger har disse møder givet et internationalt netværk og været med til at rykke ved forestillingen om, at de sproglige grænser følger de geografiske. Både den nationale og internationale orientering er en vigtig del af Halds profil, men institutionen angiver samtidig inddragelse af flere lokale forfattere og kunstnere som et fremtidigt satsningsområde.

”Det vigtigste for kunstnerne er, at der skal være noget at komme til. Der skal simpelthen være en sammenhæng for de udenlandske kunstnere, de kan indgå i. Det er ikke nok med tre dages litteraturfestival, hvor man mødes og taler med forskellige forfattere. Det kræver, at man synliggør det litterære miljø, de kan indgå i og giver dem en konkret ramme at arbejde i.” (Peter Q. Rannes, leder af Hald Hovedgaard, om at tiltrække forfattere og andre kunstnere fra udlandet. Citeret fra kunst.dk)

261

KUNST OG KULTUR

// litteratur / REGION MIDTJYLLAND Krimimessen i Horsens bestod i de første par år af en krimidag, men i 2003 afholdtes den første krimiweekend; et koncept, der siden har trukket et stigende antal forfattere og krimiinteresserede til. For den netop overståede messe i 2010 var publikumstallet oppe på omkring 4.300. Til sammenligning lå besøgstallet for 2009 på ca. 3500, hvor også omtrent 45 danske og internationale forfattere deltog. Publikum, der består af læsere, kritikere, redaktører og bibliotekarer o.a., trækkes naturligvis fra lokalområdet men også fra store dele af Jylland og resten af landet.

FORFATTERNE

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Dansk Forfatterforening har i øjeblikket 136 medlemmer, der er bosiddende i Region Midtjylland, hvoraf 67 har bopæl udenfor Århus, dog fortrinsvist i den østlige del af regionen. Ifølge Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelse er over halvdelen fuldtidsforfattere og selvstændige, mens de øvrige er beskæftiget inden for andre kunstarter med såvel deltids- som fuldtidsansættelse. Flere arbejder endvidere som freelance eller konsulenter for f.eks. erhvervslivet.

>> Bibliotekernes lokale forandring bør understreges yderligere ved tættere forbindelser til kulturinstitutioner, virksomheder o.a. Nye samarbejder og netværk på tværs af genrer vil kunne fremme de ansattes kompetencer og bibliotekets samlede viden og kapacitet. Her kunne især et regionalt netværk udgøre dels en stærk referenceramme for det enkelte bibliotek, dels en styrket enhed udadtil.

Messen, der meget passende holder til i det tidligere Horsens Statsfængsel, danner ramme om bl.a. oplæsninger, diskussioner og prisuddelinger inden for krimigenren og har tidligere også haft arrangementer for vækstlaget i form af skriveværksteder med tilhørende bogprojekt. Messen, der arrangeres af Horsens Bibliotek i samarbejde med forlag og boghandlere i byen, er blevet en vigtig aktør på litteraturområdet i regionen.

Forfatterne deltager som oftest i arrangementer uden for regionen og med et nationalt publikum, mens aktiviteter i hjemkommunen og regionen er relativt sjældne. Dette vidner på den ene side om stor villighed til at opsøge og rejse efter jobs og arrangementer, men er på den anden side med til at understrege regionens manglende rammer, når det gælder litterære arrangementer og aktviteter. Et stort flertal af de forfattere, der har deltaget i Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelse, savner da også flere muligheder for litteraturen i regionen, herunder især aktiviteter, der henvender sig til et bredere publikum, samt flere aktiviteter med international islæt.

Antologien ”Midtjyske fortællinger” blev udgivet i 2008 som en del af Region Midts projekt Kend din Region, der bl.a. handler om at styrke områdets identitet og skabe forståelse for dets særkender. 19 skønlitterære forfattere med tilknytning til Region Midtjylland bidrog med hver sin fortælling fra et område, der har haft en særlig betydning for den enkelte forfatter. Resultatet er et broget portræt af regionen og en profilering af de deltagende forfattere. I sommeren 2010 starter desuden forfatterskolen FGK i Holstebro, som er et 3-årigt forløb for unge med fokus på talentudvikling og kvalificering i forhold til videre uddannelse inden for litteratur og tekstproduktion.

262

Generelt efterspørger forfatterne en større satsning på markedsføring og formidling af kulturen i hele Region Midtjylland, og flere er positive over for en fælles regional indsats, f.eks. i form af en litterær webportal. Dertil kommer et ønske om mulighed for at styrke egne kompetencer inden for økonomi og pr, eksempelvis via faglige og tværfaglige netværk.

>> Der mangler tydeligvis midler til mere utraditionelle litterære arrangementer og projekter i regionen især uden for Århus, og her spiller ikke blot de statslige fonde en afgørende rolle, men i høj grad også private initiativer og frivillig arbejdskraft. >> Udviklingen af litteraturen i Region Midtjylland kræver nytænkning, nye rammer og flere ressourcer sammen med et øget fokus på nye formidlingsstrategier. Her er det oplagt, at bibliotekerne med deres lokale orientering og rolle som kulturformidlere tages i ed. Men litteraturen må imidlertid også tænkes videre end bøger og bygninger og ud i mere utraditionelle rammer og indgå i nye konstellationer og sammenhænge. >> Et større fokus på forfattere, oversættere og den litterære produktion generelt er ligeledes en nødvendighed for at sikre det litterære miljø og en fortsat udvikling af litteraturen i regionen. Dette kan bl.a. ske i form af nye støtteordninger, der tilgodeser både de professionelle forfattere og fremmer vækstlagets muligheder for at udvikle talentet.

KUNST OG KULTUR

// litteratur / REGION MIDTJYLLAND >> Oplagte projekter frem mod 2017 kunne f.eks. være etablering af samlingspunkter i regionen og litterære ruter i landskabet samt øget investering i den levende formidling af litteraturen. Også det internationale netværk bør styrkes, eksempelvis i form af festivaler og lignende arrangementer.

VIBORGBIBLIOTEK (BOGLABYRINT AF EGNSTEATRETCARTE BLANCHE - fOTO - DOWNLOAD Picasa - Vivorg bibliotekernes Galleri)

263

HOVEDBIBLIOTEKER Faverskov Hedensted herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvug Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

264

Der findes i alt 19 hovedbiblioteker med tilsammen 82 biblioteksfilialer i Region Midtjylland. Hver kommunes biblioteker har i gennemsnit 244.000 fysiske besøg og 116.000 virtuelle besøg om året, og hele regionen har omkring 360.000 aktive lånere.

ANDRE AKTØRER Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard Viborg www.haldhovedgaard.dk Krimimessen Horsens http://horsensbibliotek. dk

Arbejdsrefugium for såvel danske som internationale forfattere og et vigtigt regionalt centrum for litterære aktiviteter.

Årlig begivenhed, der danner ramme om bl.a. oplæsninger, diskussioner og prisuddelinger inden for krimigenren.

265

Kunst og kultur

// film og nye medier / REGION MIDTJYLLAND FILM & NYE MEDIER REGION MIDTJYLLAND I denne rapport tegnes et billede af filmog mediesektoren i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/ vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland deltog, samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til biografer i regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 8 ud af i alt 27 biografer, svarende til 30%, og 3 ud af i alt 18 filmklubber, svarende til 16%. Der er ligeledes indkommet besvarelse fra Mark Film i Viborg, der behandles særskilt i rapporten.

BIOGRAFER

PUBLIKUM OG FORMIDLING

Når det drejer sig om offentlige filmaktiviteter er det indlysende at biograferne dominerer filmsektoren i Region Midtjylland, med 4 biografer i Århus og 27 i resten af region. Samtlige større byer har én eller flere biografer og Apollon i Struer er sågar den største i Nordvestjylland. Af de 27 biografer i regionen drives 15 som foreninger og udelukkende af frivillige, hvilket vidner om stor lokal opbakning. De øvrige 12 er privatejede biografer, hvoraf enkelte drives som en del af en kommerciel biografkæde.

Hvert år sælges der i gennemsnit 2 biografbilletter for hver af regionens indbyggere, svarende til 2,2 mio. billetter. Der udbydes ca. 6 millioner billetter. Biograferne kan til gengæld tilbyde 10,7 siddepladser per 1000 indbyggere, svarende til 13.700 biografpladser ud af 58.400 på landsplan.

De fleste kommercielle biografer har mellem 3 og 6 sale og en kapacitet per sal på mellem ca. 50 og 350 pladser. De to største biografer i regionen uden for Århus er BioCity Herning og Biocity Randers, der begge har en samlet kapacitet på omkring 900 pladser. CinemaxX Århus og BioCity Århus har henholdsvis 8 og 9 sale og en samlet kapacitet på henholdsvis 1400 og 2000 pladser. Derudover findes 18 filmklubber i regionen uden for Århus, hvoraf 11 er børne- og ungdomsfilmklubber, og disse udfylder en meget vigtig funktion i de mere tyndt befolkede områder, hvor kommerciel drift af biografer ofte er vanskeligt.

Biografernes varierende kapaciteter, fra ca. 100 til 2000 pladser, afspejles i de meget forskellige publikumstal, der varierer i forhold til biografernes geografiske placering og tiltrækningsevne De fleste biografer har udelukkende et lokalt publikum, men enkelte biografer i de større mere centrale byer formår at tiltrække et regionalt publikum. Her er BioCity i Herning det mest oplagte eksempel. I de meget varierende besøgstal (her for 2009) tegner der sig et klart hierarki: I de mindre byer er der Fotorama Hammel (16.000) og Ry Biograf (18.000), efterfulgt af Bio Huset Galten (25.000); dernæst, biografer i de større byer og byer med større opland bl.a. Ikast Bio (32.000) og Park Bio Skanderborg (33.734); endeligt er der byer med over 50.000 indbyggere: BioCity Randers (123.000) og BioCity Herning (252.000). Biografernes belægningsprocent (antal fyldte sæder i biograferne) ligger mellem 25-35. Tallene hos filmklubberne ligger naturligvis langt højere, på 80-85%, da filmene normalt kun vises én gang. Filmklubbernes medlemstal i 2009 lå mellem 90 hos Filmklub Holstebro og 330 hos Samsø Filmklub.

266

Kunst og kultur

// film og nye medier / REGION MIDTJYLLAND Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 havde 63 % af de adspurgte i Midtjylland været i biografen inden for det seneste år, 50% inden for det seneste halve år og 16% inden for den seneste måned. Af den del, der havde været i biografen inden for det seneste år, havde 61% været der 1-2 gange, 27% 3-5 gange og 11% mere end 5 gange. Der synes ligeledes at være en bred aldersmæssig fordeling blandt biografgængerne, og biograferne har generelt en god publikumsopbakning i regionen. Biograferne er som mange andre aktører på kulturområdet underlagt en stigende konkurrence i forhold til mængden af kulturudbud samt skærpede krav til kvaliteten og karakteren af egne aktiviteter. I en undersøgelse af danskernes biografvaner, foretaget i 2006 af Gallup for Det Danske Filminstitut, fremgår det, at de fire vigtigste årsager til at vælge biografen frem for dvd’en, i prioriteret rækkefølge, er: Muligheden for at se filmen på et stort lærred; muligheden for at se filmen med gode lydforhold; det sociale samvær med familie/ venner; muligheden for at få en oplevelse ud af det og endelig muligheden for at se de nyeste film.

mindre biografers mere intime stemninger samt et mangfoldigt udbud med alt fra de store teknologiske satsninger og internationale mainstreamproduktioner til de smalle film og nicheproduktioner. I betragtning af det relativt store antal frivillige og den drivkraft, man aner bag mange af de små institutioner, synes feltet at rumme et endnu uudnyttet potentiale, og man kunne således efterlyse en større diversitet i forhold til aktiviteter og tilbud, f.eks. i form af udendørsarrangementer, dokumentar- og temafestivaler og lignende. En biograftur kan være mere end blot en filmoplevelse og arbejde på tværs af genrer; eksempelvis ved at gøre brug af levende musik eller utraditionelle omgivelser. Det er der imidlertid kun få af regionens biografer, der kan tilbyde.

RAMMER OG RESSOURCER Bevæger man sig uden for Århus, fungerer filmmiljøet i Region Midtjylland næsten udelukkende i kraft af biografer og filmklubber, og mange små foreninger og privatejede biografer er dybt afhængige af frivillig arbejdskraft. Frivillige er en uundværlig ressource ikke mindst i forhold til at skabe lokal interesse og opbakning, men kan også være problematisk, når det gælder kontinuitet og stabilitet og viden omkring den enkelte institution. Film har ikke tradition for at være en del af den kommunale kulturstøtteordning bortset fra de såkaldte ’art cinemas’ (hvor Øst fra Paradis i Århus formelt set er den eneste i regionen), særlige filmfestivaler og i begrænset omfang også filmklubber og -foreninger. Med hensyn til filmkunstens udvikling vil det være oplagt at se på modeller, der fremmer større kvalitet og mangfoldighed samt f.eks. flere tematiske samarbejder med de øvrige kulturinstitutioner i regionen. Desuden ville en større satsning på børne- og ungdomsfilm kunne knytte sig til eksisterende initiativer i Århus.

En vigtig grund til en biograftur er altså at få en oplevelse, og den oplevelse er trods udviklingen inden for teknologi til private stadig eksklusiv for biograferne. At filmen stadig udgør den vigtigste årsag til et biografbesøg bekræftes dog i samme undersøgelse, hvor 89% af de adspurgte biografgængere tillægger ”at der er en film, jeg gerne vil se” som værende af størst betydning. Dette understreger vigtigheden af, at regionen også fremover har kapacitet til at kunne præsentere filmoplevelser af meget forskellig karakter: fra totaloplevelser med de nyeste teknologier i de store biografer til de

267

Kunst og kultur

// film og nye medier / REGION MIDTJYLLAND FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK

FREMTIDSPERSPEKTIVER

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse deltager regionens biografer og filmklubber i netværk med kommune, aftenskole, højskole, menighedsråd, foreningsbiografer i kommunen, kulturelt samråd, biblioteker, teatre, kunstmuseer og -foreninger. På nationalt plan deltager enkelte af biograferne i netværk med andre foreningsbiografer, Nordisk Film Biografer A/S, Danske Børnefilmklubber, Sammenslutningen af Danske Filmklubber og diverse brancheorganisationer.

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er det for biograferne vigtigt at sikre, at biograferne også i fremtiden er et væsentligt sted for store og særegne filmoplevelser, Enkelte af de største biografer udtrykker et ønske om at blive digitaliseret, da dette ville kunne give en bedre filmoplevelser og forbedre økonomien og dermed også muligheden for at klare sig i konkurrencen i forhold til det øgede udbud af kulturelle aktiviteter.

Både biografer og filmklubber tillægger deres lokale og nationale netværk stor betydning, mens det regionale netværk og det internationale netværk vurderes meget lavt. Flere påpeger vigtigheden af den lokale kontakt og et godt samarbejde med kommunen samt netværksdannelse og erfaringsudveksling med andre lokale aktører. Der er således en stor lokal forankring i kraft af netværk og publikum, hvilket er med til at sikre de mindre biografer og filmklubbernes eksistensgrundlag.

268

Flere understreger dog, at digitalisering i høj grad er et spørgsmål om teknisk indsigt, om at vælge den rigtige løsning, og derfor udover økonomiske ressourcer også nødvendiggør rådgivningsmuligheder o.l. Der er derfor ikke overraskende en markant interesse for et bredt samarbejde, når det gælder de nye teknologier og medier. Blandt biografer og filmklubber er der også interesse for et samarbejde med erhvervslivet, samarbejde omkring publikumsstrategier generelt og især en indsats på børne- og ungeområdet. En bredere tværfaglig satsning, der eksempelvis kunne involvere andre kulturinstitutioner i lokalområdet, har især filmklubbernes opmærksomhed.

MATTEPAINT MARTIN H-G (THE ANIMATION WORKSHOP, VIBORG)

THE ANIMATION WORKSHOP, VIBORG

EUROPEAN FILM COLLEGE, EBELTOFT

269

Kunst og kultur

// film og nye medier / REGION MIDTJYLLAND ANDRE AKTØRER Ser vi på produktionssiden af film og nye medier, findes der kun enkelte mindre selskaber i regionen, og de er fortrinsvis placeret i Århus centreret omkring Filmbyen, mens Viborg i de seneste år har udviklet et yderst interessant miljø med afsæt i animation og nye medier. Herudover findes Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, der er et væsentligt center for udvikling af talenter inden for film og ikke mindst et væksthus for europæisk samarbejde. Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft havde i 1993 sit første hold elever og har siden undervist mere end 1400 unge danske og internationale filmentusiaster. Kurserne er af forberedende karakter, og skolens mål er således at give eleverne en teoretisk og praktisk viden om filmproduktion, der kan fungere som et solidt fundament i forhold til videregående filmuddannelser rundt om i verden. Ifølge hjemmesiden er der i øjeblikket 120 af skolens tidligere elever, der arbejder i den danske eller i internationale filmindustrier. Skolen benytter sig endvidere af en lang række gæstelærere fra Danmark og udlandet og har et tæt samarbejde med andre filmog kulturinstitutioner. The Animation Workshop i Viborg er Danmarks og én af Europas førende institutioner inden for karakteranimation, interaktiv digital underholdning, pædagogisk anvendelse af animation etc. Skolen, der startede i 1988, tiltrækker professionelle udøvere, undervisere og studerende fra hele verden og er et væsentligt videnscentrum. Skolen har med jævne mellemrum udvidet med nye uddannelser og linjer, f.eks. The Drawing Academy i 1997 og bacheloruddannelser i karakteranimation og computergrafik anerkendt af undervisningsministeriet

270

i 2003, og tilbyder desuden kurser og efteruddannelser. Siden 2008 har skolen afholdt filmfestival for børn og deltager selv i filmfestivaler rundt om i verden. Skolen har løst opgaver for bl.a. Danmarks Radio og MTV og samarbejder med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, blandt andet i regi af The Animation Hub, som er et innovationsnetværk specielt orienteret omkring animation som formidlingsværktøj. The Animation Workshop er desuden med i Projekt Cross Media; et projekt, der inkluderer bl.a. Filmby Århus og Bretteville Hotspot i Aalborg, og hvis formål er at fremme vilkårene for og samarbejdet mellem kreative erhverv og teknologi- og vidensvirksomheder i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Mark Film ApS i Viborg, der er startet af tre tidligere elever fra The Animation Workshop, er et nyt produktionsselskab, der har specialiseret sig i kommunikation og formidling via animation. Virksomheden startede i 2008 og knap et år efter modtog den Viborg-egnens Erhvervsråds Iværksætterpris. Projekterne er alt fra reklame- og undervisningsfilm til private virksomheder til formidlingsløsninger til museer, bl.a. Viborg Stiftsmuseum og Kulturhistorisk Museum Randers, og netop på formidlingsområdet ikke mindst i forhold til kultursektoren, vil virksomheden have en væsentlig rolle at spille.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG >> Af udfordringer bør nævnes digitaliseringen, som af mange opfattes som den næste milepæl inden for branchen. Den er imidlertid så omkostningstung, at den kun vil være tilgængelig for et eksklusivt mindretal af biografer, formodentligt koncentreret omkring de største byer i Danmark. Også af den grund ligger der især for de små institutioner på området et stort potentiale i en udvidelse og intensivering af lokale såvel som regionale samarbejder, hvori nye og større aktiviteter kan tage afsæt. >> Nogle oplagte holdepunkter for et mere levende filmog medieområde i Region Midtjylland er at involvere Den Europæiske Filmhøjskole og The Animation Workshop for at skabe større interesse for film, og for at arbejde tematisk og formidle med animation som udgangspunkt. Et samarbejde med Filmbyen i Århus samt byens øvrige medier, miljøer, festivaler m.m. er ligeledes oplagt. >> Som nævnt ovenfor vil et løft i filmudbuddet i regionen være ønskeligt såvel kvalitetsmæssigt og aktivitetsmæssigt. Festivaler og større tematiske arrangementer kunne med fordel udvikles i samarbejde med biograferne i regionen, og dette ville samtidig give mulighed for en fælles markedsføring på tværs af regionen. I den forbindelse ville det også være oplagt at knytte sig til festivaler som f.eks. CPH:DOX i København eller Århus Filmfestival. >> Særlige visninger af film, som relaterer til specifikke midtjyske steder, lokaliteter og historier, rummer ligeledes et oplagt potentiale.

PRIVATEJEDE BIOGRAFER

FORENINGSDREVNE BIOGRAFER Fotorama Hammel Hadsten Bio Horsens Skolebio Ikast Bio Biohuset, Lemvig Ørsted Biograf

Favrskov Favrskov Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs

Biffen Odder

Odder

Ringkøbing Biograf

Ringkøbing-Skjern

Biografen Samsø

Samsø

Bio Huset Galten

Skanderborg

Park Bio

Skanderborg

Ry Biograf

Skanderborg

Kom-Bi

Syddjurs

Bjerringbro Biograf

Viborg

Karup Bio

Viborg

BioCity Herning

Herning

Scala Holstebro

Holstebro

Megascope

Horsens

Klovborg Kino

Ikast-Brande

Kino Grenaa

Norddjurs

Malling Bio

Odder

BioCity Randers

Randers

Bio Silkeborg

Silkeborg

Cinema3

Skive

Apollon Struer

Struer

Store Bjørn

Syddjurs

Biograf Center Fotorama

Viborg

FILMKLUBBER FOR BØRN OG UNGE Herning Skolebio

Herning

Børnefilmklubben Buster Holstebro

Holstebro

Horsens Skolebio

Horsens

Ikast Børnefilmklub – Popcorner

Ikast-Brande

Lemvig Børne- og Ungdomsfilmklub

Lemvig

Grenaa Børnebio

Norddjurs

Børne- & ungdomsfilmklubben Oskar

Randers

Kjellerupegnens filmklub

Silkeborg

Skive Børnefilmklub

Skive

Børnebiffen

Syddjurs

Viborg Børne- og Ungdomsfilmklub

Viborg

Danske børne- og ungdomsfilmklubber

FILMKLUBBER

www.dabuf.dk

Herning Filmklub

Herning

Holstebro Filmklub

Holstebro

Grenå Filmklub

Norddjurs

Samsø Filmklub

Samsø

Ebeltoft Filmklub

Syddjurs

Filmklubben i Viborg

Viborg

Filmklubben Nord for Paradis

Viborg

ANDRE AKTØRER Den Europæiske Filmhøjskole www.europeanfilmcollege.com

Syddjurs

The Animation Workshop www.animwork.dk/en/

Viborg

Mark Film ApS www.markfilm.dk

Viborg

271

272

Kunst og kultur

// KULTURHUSE/ REGION MIDTJYLLAND KULTURHUSE REGION MIDTJYLLAND I denne rapport tegnes et billede af Region Midtjyllands kulturhuse, som det ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunstog kulturlivet i Region Midtjylland deltog, samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til 37 kulturhuse i regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 11 kulturhuse, hvilket giver en svarprocenten på ca. 30 %. Besvarelserne dækker over institutioner fra forskellige dele af regionen og af vidt forskellige størrelser og typer, hvilket gør det muligt at tegne et bredt billede af kulturhusene i Region Midtjylland.

AKTØRER OG AKTIVITETER Der findes knap 40 kulturhuse i Region Midtjylland med meget varierende kapaciteter, faciliteter og arrangementsudbud: Fra de store huse i f.eks. Århus, Horsens og Herning med plads til over 4.000 siddende publikummer over mindre scener for musik, teater og foredrag til lokale kultur- og aktivitetscentre, der er vigtige omdrejningspunkter for kulturlivet i de mindre byer. De 10 største kulturhuse i Region Midtjylland er Forum Horsens, Horsens Ny teater, Jysk Musik- & Teaterhus i Silkeborg, Kulturcenter Limfjord i Skive, MCH Herning, Musikteatret Holstebro, Skive Theater, Tinghallen i Viborg, Værket i Randers og Musikhuset Aarhus. De præsenterer årligt mellem 100 og 200 arrangementer hver og har mellem 100.000 og 250.000 besøgende om året, Musikhuset Aarhus har dog ca. 700.000 besøgende om året. Kulturhuse blev for alvor vigtige aktører i kultursektoren op igennem 1980’erne, hvor mange blev bygget. Faktisk bliver Musikhuset Aarhus fra 1982 ofte nævnt som det første af denne nye type af kulturhuse, som afløste de mere ’aktivitetsbaserede’ kulturhuse som f.eks. Huset i Vestre Allé i Århus. Den tredje bølge af kulturhuse kendetegnes ved, at man ofte har sammenbygget biblioteket med en sal til offentlige kulturaktiviteter og evt. en biograf, som det f.eks. er tilfældet i Kulturhuset Skanderborg. Endelig findes der kulturhuse, der samtidig fungerer som kongres- og messecentre, som f.eks. MCH Herning. Horsens har i løbet af de sidste 10 år profileret sig stærkt på kulturområdet, og det er især satsninger på store internationale musiknavne, der har bidraget

til denne positive udvikling. Samarbejdet med sponsorklubben Horsens & Friends, hvis medlemmer tæller aktører fra det lokale erhvervs- og kulturliv, har her spillet en helt afgørende rolle i form med hensyn til ressourcer, men også i form af opmærksomhed omkring sponsorater. De fysiske rammer er dels Horsens Ny Teater med plads til mindre teater- og koncertarrangementer samt Forum Horsens, der på stadion har plads til 30.000 og inden døre 4.500 koncertgæster. MCH Herning, der ligeledes har markeret sig i de seneste år med store koncerter og arrangementer, består af 3 huse: Herning Kongrescenter med faciliteter til teater, koncerter, møder og mindre messer; Messecenter Herning, der har plads til store messer og udstillinger samt Arena, der kan rumme de store koncerter samt kultur- og sportsbegivenheder. I efteråret 2010 får MCH desuden en ny multiarena med en indendørs publikumskapacitet på 12-15.000 og moderne faciliteter til en lang række af de største kultur- og sportsbegivenheder. Værket i Randers har derimod valgt at satse på en række koncerter med internationale men langt mere nicheprægede musiknavne og har derved forsøgt at søge i en lidt anden retning end Herning og Horsens. Kulturhusene i Favrskov Kommune, Idræts- og Kulturhus Sløjfen, Kulturhuset InSide og Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, er alle tænkt som kulturcentre, hvor det lokale bibliotek fungerer side om side med andre typer af kulturelle aktiviteter. Derudover er husene ret forskellige: Sløjfen, der blev etableret i 2001, er med sine 2500 m2 det største og rummer faciliteter til bl.a. idrætsarrangementer, koncerter, konferencer samt øvelokale; Inside består af ca. 20 lokaler med plads til alt fra 10-500 personer, der udlejes til forskellige aktiviteter,

273

Kunst og kultur

// KULTURHUSE/ REGION MIDTJYLLAND hvortil kommer café, værksteder og Lokalhistorisk Arkiv; og Hinnerup Bibliotek og Kulturhus med knap 350 m2, der lånes ud til lokale foreninger og kulturelle formål.

mellemstore byer er de med deres lokale forankring med til at styrke det lokale vækstlag ved at give det en platform for udfoldelse.

En anden væsentlig men mindre aktør er Kulturprinsen i Viborg, der har aktiviteter for børn og unge som fokusområde. Kulturprinsen har ligesom de store huse et bredt samarbejde med virksomheder og kulturinstitutioner i kommunen, men også i regionen og i det øvrige Danmark. Kulturprinsen var i 2007 bl.a. tovholder på projektet ”Fra hav til hav”, der havde til formål at styrke det regionale samarbejde mellem kultur- og børne-institutioner, og ”Den levende fortællings rum”: et projekt med udgangspunkt i børns overlevering og formidling af historier.

Mens de store og mellemstore kultur- og koncerthuse ofte udfylder en funktion som flagskibe for de enkelte byer, udgør de mindre kulturhuse et centralt omdrejningspunkt for det lokale kulturliv. Især i de små og

274

Regionens kulturhuse er ligeledes bredtfavnende, når det drejer sig om, hvilke dele af befolkningen, der satses på, og hos de fleste er målet netop at ramme et bredt udsnit af befolkningen, såvel aldersmæssigt som geografisk. Dog er der hos nogle et særligt fokusområde, som f.eks. Kulturprinsen i Viborg, der henvender sig til børn og unge, mens andre i udvalget af arrangementer fortrinsvis rækker ud mod et lidt ældre segment. Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er det for flere af især de mindre kulturhuse i regionen, næsten uanset geografisk placering, vanskeligt at tiltrække unge under 30 år. Dette skyldes i mange tilfælde en programprofil, der ikke i tilstrækkelig grad medtænker de unge, men årsagen må ligeledes søges i det stigende kulturudbud, som kræver en mere aktiv profilering fra kulturhusenes side. Med en voksende konkurrence fra medier, festivaler m.m. bliver kravet fra publikum ’enestående kvalitetsoplevelser’ og ikke blot ’hverdagsoplevelser’.

Der er stor diversitet i udvalget af arrangementer og aktiviteter, der favner stort set alle genrer indenfor kunst og kultur. Langt størstedelen af kulturhusenes arrangementer er dog musikrelaterede, og det er følgelig det område, der tiltrækker det største antal besøgende. For de store institutioner er det endvidere muligt at præsentere store internationale satsninger, ofte i regi af det landsdækkende netværk Danske Koncert- & Kulturhuse. Samlet set findes der en enorm kapacitet i regionen. Udbygningen af sektoren afspejler samtidig, at kommunerne har haft blik for, at kulturhusene er vigtige flagskibe, når det handler om profilering, men også i forhold til den enkelte bys selvbevidsthed.

PUBLIKUM OG FORMIDLING

De største kulturhuse er generelt gode til at markedsføre sig selv og deres arrangementer, og de har endvidere et stærkt formidlingsnetværk i sammenslutningen Danske Koncert- & Kulturhuse.

”Musik- og Teaterhuset skal lukkes op og indbyde mere til brug. For ganske få hundredetusinde mere vil flere kunne bruge det. Der skal mere aktivitet ind i huset, og det skal være mere bredtfavnende.” (Jørgen Thyde, AOF, Silkeborg)

”Musikteatret Holstebro er så usynligt, at det er helt forfærdeligt. Tidligere var det et af Danmarks store kulturhuse. Miljøet er gået fløjten.” (Paul M. Cederdorff, kunstner, Holstebro)

KULTURCENTER TUSKÆR, FJALTRING

PAPRIFABRIKKEN, SILKEBORG

TINGHALLEN, VIBORG

MCH - MESSECENTER HERNING

275

Kunst og kultur

// KULTURHUSE/ REGION MIDTJYLLAND RAMMER OG RESSOURCER

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK

Regionens store kulturhuse har generelt gode fysiske rammer med professionelle faciliteter til musik, teater, konferencer m.m., og i kraft af f.eks. netværk, samarbejdspartnere og sponsorer er de ofte i stand til at præsentere store navne og forestillinger også fra udlandet. En del af de mindre kulturhuse deler desuden fysiske rammer med det lokale bibliotek, hvilket skaber en synergieffekt både med hensyn til synlighed og antal besøgende.

I Region Midtjylland er de ni største kulturhuse med i det nationale netværk Danske Koncert- & Kulturhuse og udgør dermed knap 1/3 af denne sammenslutning. Dette netværk muliggør bl.a. en satsning på en lang række arrangementer med internationalt islæt.

Den lokale opbakning er afgørende for såvel store som små kulturhuse, og netværk som f.eks. Horsens & Friends og, i Randers, Værkets kultur- og erhvervsklub Net:vaerket bidrager til flere ressourcer og øget opmærksomhed, og denne model kunne med fordel overføres til også de mindre huse i regionen. De mere aktivitetsbaserede kulturhuse og brugerdrevne værksteder, der er vigtige mødesteder for især regionens unge, men også væksthuse for kunstnerisk talent, bør ydes langt mere opmærksomhed end det er tilfældet. De bidrager i både kunstnerisk, social og udviklingsmæssig henseender til et dynamisk og vækstbetonet kulturliv ikke mindst i de mindre byer.

“Vi mangler et ungdomskulturhus, hvor de unge kan samles.” (Andreas Boesen, byrådsmedlem, Horsens) “Lav det gamle bowlingcenter om til et ungdomskulturhus og skab dér en indgang for de unge og for aktørerne. Huset skal ledes af voksne projektledere.” (Henrik Bille Krebs, Ungemiljøet, Randers) ”Man kunne bruge de gamle rådhuse til vækstlagene.” (Susanne Mecklenborg, Åbne Atelierdøre, Viborg) ”Vi mangler et tværfagligt ungdomshus. Man ved ikke hvad, der rører sig blandt de unge.” (Thorkild Andreasen, Carte Blanche, Viborg) “Der mangler et ‘networkinghus’ med café, scene, mødelokaler, værksteder m.v.” (SWOT-deltager, Horsens)

276

Et andet netværk er Kulturhus Netværk Danmark, der koncentrerer sig om kulturhuse med kapacitet på 3001.300 pladser med primært koncert- og teaterarrangementer. Dette netværk har tre medlemmer i regionen. For de mindre steder er det ikke overraskende de lokale netværk, der spiller en væsentlig rolle, bl.a. i form af tværfagligt samarbejde med andre foreninger og f.eks. børne- og ungdomsinstitutioner. De ofte minimale ressourcer, og den deraf følgende store afhængighed af lokal opbakning og frivillige ildsjæle, giver de mindste kulturhuse et stort forgrenet netværk af forbindelser til kommunen, kulturinstitutioner og erhverv i nærområdet. Disse netværk er dog ofte af ret løs og uformel karakter, hvilket betyder, at der kan gå værdifuld viden tabt som følge af manglende evalueringer på samarbejder og projekter.

Kunst og kultur

// KULTURHUSE/ REGION MIDTJYLLAND FREMTIDSPERSPEKTIVER

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er der blandt de midtjyske kulturhuse interesse for et bredt udvalg af satsninger i den nærmeste fremtid. Hos de fleste af regionens kulturhuse, næsten uanset størrelse og type, er der en stor interesse for et større fokus på børn og unge og på et tættere samarbejde, når det gælder publikumsstrategier.

>> Et mere formelt netværk blandt de mindre kultur- og aktivitetshuse ville kunne styrke den enkelte institution med hensyn til kapacitet og arrangementsudbud samt bane vejen for udvekslinger på tværs af regionen. >> Et sådant netværk kunne ligeledes danne afsæt for en udvikling af kulturhusbegrebet som sådan, da man kunne forestille sig, at husene ville kunne indtage en mere aktiv rolle i kulturlivet: frem for ’blot’ at fungere som rammer kunne de være igangsættere med henblik på at inddrage/aktivere flere i kulturen, men også med hensyn til at samproducere forestillinger, koncerter, projekter. Det forudsætter dog en holdningsændring og en oprustning af husenes faglige kapacitet.

Et større fokus på tværfagligt samarbejde, herunder især kultur- og erhvervssamarbejde, har stor opbakning, og også temaer som mangfoldighed og bæredygtighed synes at have relevans for bredt udsnit af regionens kulturhuse. De lokale kunstnere har ikke overraskende størst prioritet hos de små og mellemstore huse, mens de største institutioner generelt orienterer sig mod det øvrige Danmark og enkelte også mod udlandet. Når det gælder samarbejde omkring turisme, er interessen generelt ret begrænset.

>> De store kulturhuse kunne også styrke både deres internationale forbindelser og deres aktive medvirken, så de i højere grad kommer til at fungere som producenter. Det er markant, hvor ’passiv’ en profil kulturhusene har, og man kunne ønske sig et større fokus på det skabende aspekt, især i forhold til regionale kunstnere.

“Vi skal bruge kulturhusene, f.eks. Musikteateret såvel som Sønderlandscentret bedre. Der skal være en brugerdreven adgang til disse steder og til byens rum.” (SWOT-deltager, Holstebro)

>> Det internationale er ligeledes et område, hvor de store kulturhuse kunne mar-kere sig i højere grad og dermed skabe basis for bl.a. udvekslinger på nordisk og europæisk plan, gæstespil og produktion.

“Ved at stille et ‘aktivitetshus’ til rådighed for ‘subkulturen’ i byen ville også denne del af kultur- og fritidslivet udvikles, ligesom et ‘multikulturhus’ også ville være en fordel for alle kommunens borgere.” (SWOT-deltager, Horsens)

277

VÆRKET, RANDERS

FORUM HORSENS

NØRRE VOSBORG, VEMB

278

REMISSEN, BRANDE

KONCERT- OG KULTURHUSE Forum Horsens

Horsens

Scene for kultur- og mediebegivenheder og udendørs koncertstadion med en publikumskapacitet på 30.000.

Horsens

Beliggende i byens gamle teater; omkring 200 arrangementer om året inden for teater, musik og underholdning.

Silkeborg

Etableret i 2004 i den tidligere papirfabriks bygninger med multifunktionelle faciliteter til koncerter, teater, kongresser m.m.

Skive

Huser bl.a. 3-sals THX biograf, koncertsal og faciliteter til teater, møder, kongresser etc.

Norddjurs

Scene for en lang række musikalske genrer, underholdning og teater samt mindre udstillinger.

Herning

Kongres- og messecenter samt arena; med faciliteter til store messer, koncerter og sportsarrangementer tillige med teater, dans og foredrag.

Holstebro

Afholder mere end 100 arrangementer om året inden for en lang række genrer som f.eks. musik, teater, dans, opera, udstillinger og konferencer.

Skive

Kulturelt omdrejningspunkt i mere end 100 år og scene for koncerter, teater og de musikdramatiske genrer samt foredrag og underholdning.

Viborg

Scene for musik, underholdning og messer med en kapacitet på 1500 siddepladser.

Viborg

Scene for koncerter, underholdning og foredrag med en kapacitet på omkring 270 siddepladser.

Randers

Afholder årligt omkring 400 arrangementer inden for forskellige genrer, bl.a. musik, musikdramatik, teater og film samt underholdning og konferencer.

www.forumhorsens.dk

Horsens Ny teater http://hnt.dk

Jysk Musik & Teaterhus www.silkeborg-musikhus.dk

Kulturcenter Limfjord www.skive-hallerne.dk Kulturhuset Pavillonen http://admin.pavillonen.kulturbillet. dk MCH Herning www.mch.dk Musikteatret Holstebro www.musikteatret.dk Skive Theater www.skivetheater.dk Tinghallen www.tinghallen.dk Viborg Musiksal www.viborgteater.dk Værket www.vaerket.dk

279

KULTUR- OG AKTIVITETSHUSE Bakkehuset

Ikast-Brande

Kulturhus med koncerter inden for både rytmisk og klassisk musik.

Samsø

Rockhotel og mødested for den rytmiske musik.

Horsens

Musik- og aktivitetshus for unge.

Herning

Arrangements- og aktivitetshus med tilbud inden for teater, musik, udstillinger m.m.

Skive

Kulturhus på vandet til rådighed for lokale foreninger og kulturelle arrangementer.

Syddjurs

Etableret i 2007 af frivillige; afholder omkring 60 arrangementer om året inden for musik, teater, foredrag etc.

Horsens

Rådgivnings- og netværkssted med øvelokaler og andre faciliteter for vækstlaget inden for den rytmiske musik.

Holstebro

Herregård, restaurant og kulturhus med aktiviteter inden for musik, teater, foredrag etc.

Odder

Aktivitetshus med udstillinger, musik og foredrag.

Viborg

Kulturhus og spillested med aktiviteter og arrangementer primært inden for rytmisk musik.

Silkeborg

Kulturhus og spillested for den rytmiske musik, især inden for genrerne jazz og blues.

RingkøbingSkjern

Kultur og aktivitetscenter med koncert-, underholdning og idrætsarrangementer.

Skive

Kulturelt samlingssted for unge med øvelokaler, koncerter og andre aktiviteter.

www.bakkehus.dk Brundby Hotel www.brundby-hotel.dk Det Gule Pakhus www.detgulepakhus.dk Kulturellen www.kulturellen.dk Kulturhusbåden Svanen www.skive.dk Kulturministeriet Ebeltoft Kulturhus www.ebeltoftkulturhus.dk

Musikstedet www.musikstedet.dk Nr. Vosborg www.nrvosborg.dk Pakhuset i Odder www.pakhuset-odder.dk Paletten www.paletten.dk Rampelys www.rampelys.dk Skjern Kulturcenter www.skjernkulturcenter.dk Ungdomshuset i Skive www.skive.dk

280

KULTURCENTRE Folkets Hus

Stuer

Etableret i 2005 som kultur- og konferencecenter samt scene for teater og koncerter.

Syddjurs

Kultur- og konferencecenter med aktiviteter inden for idræt, friluftsliv og teater.

Silkeborg

Rummer multihal, mødelokaler og bibliotek og danner rammen om idræts-, udstillings- og teateraktiviteter.

Favrskov

Huser bibliotek, mødefaciliteter og musikrum samt multihal med en kapacitet på knap 500 siddepladser.

Favrskov

Arrangements- og aktivitetssted med udstillinger, koncerter, foredrag m.m.

Favrskov

Bibliotek og aktivitetssted, der arrangerer koncerter, udstillinger, foredrag etc.

Lemvig

Rummer udstillinger, foredrag, seminarer, koncerter, kost- og helse, en permanent samling af tekstiler og et lille bibliotek

Skanderborg

Kulturcentrum med biograf, bibliotek og teater- og koncert sal med en kapacitet på knap 500 siddepladser.

Viborg

Udviklingscenter for børnekultur, der samarbejder med kulturinstitutioner i kommunen og i resten af regionen.

Silkeborg

Kulturhus, der ud over faciliteter til musik, teater og film rummer bibliotek og den lokale skole.

Ikast-Brande

Kultur- og konferencecentret, etableret i 2006; danner ramme om festivaler, udstillinger, teater og koncerter.

Lemvig

Teater og Kulturcenter med scene, koncerter og workshops, kunstudstillinger og grønlandssamling.

www.folketshus.struer.dk Fuglsøcentret www.fuglsoecentret.dk Gjern Kultur- og Idrætscenter www.gkic.dk Hadsten Idræts- og Kulturhus Sløjfen www.favrskovbibliotekerne.dk Hinnerup Bibliotek & Kulturhus www.favrskovbibliotekerne.dk InSide www.favrskovbibliotekerne.dk Kulturcenter Tuskær www.tuskaer.dk Kulturhuset Skanderborg http://kulturhuset-skanderborg.dk Kulturprinsen www.kulturprinsen.dk Mosaikken www.silkeborgbibliotekerne.dk Remisen Brande www.remisenbrande.dk Tuukkaq Teatret

281

282

Kunst og kultur

// kildeanvisninger / referencer - region midtjylland REFERENCER KULTURARV Davies, Trevor m.fl. (red.) (2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus Kulturarvsstyrelsen (2009): National brugerundersøgelse på de statslige og statsaner-kendte museer. Kulturarvsstyrelsen (2009): Digital museumsformidling – i brugersperspektiv. Skot-Hansen, Dorte (2008): Museerne i den danske oplevelsesøkonomi – når oplysning bliver til en oplevelse, Imagine. Kulturarvsstyrelsen og Realdania (2005): Kulturarv – en værdifuld ressource for kom-munernes udvikling. Kulturministeriet (2006): Udredning om museernes formidling. Kulturministeriet (2005): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964 Kulturministeriet (2004): Fondsundersøgelse vedrørende samspillet mellem private fonde og den offentlige kulturpolitik REFERENCER BILLEDKUNST Davies, Trevor m.fl. (red.)(2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus

Kulturarvsstyrelsen (2009): National brugerundersøgelse på de statslige og statsaner-kendte museer.

– med udviklingslinjer tilbage til 1964. (Kulturvaneundersøgelse 2004)

Region Midtjylland (2008): Evaluering Midt i kunsten 2008 (Lokaliseret 20.7.2010 på: http://www.regionmidtjylland.dk/politik/regionsr%C3%A5dets+m%C3%B8der/ visdagsorden?file=21-01-2009/%C3%A5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_6_Bilag_1.PDF)

REFERENCER KLASSISK MUSIK

Kulturministeriet (2005): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964.

Davies, Trevor m.fl. (red.) (2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus Kulturministeriet (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. (Kulturvaneundersøgelse 2004) REFERENCER FESTIVALER OG EVENTS

REFERENCER SCENEKUNST Davies, Trevor m.fl. (red.) (2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus

Kulturministeriet (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. (Kulturvaneundersøgelse 2004)

Teaterudvalget (2010): Scenekunst i Danmark: Veje til Udvikling.

Davies, Trevor m.fl. (red.) (2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument, Århus.

Kulturministeriet (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. (Kulturvaneundersøgelse 2004)

Infocollect – Institut for dataindsamling og -analyse: Danmarks Smukkeste Publikumsundersøgelse ’09 (Lokaliseret 25.7.2010 på http://www.smukfest.dk/dokumenter/pdf/Publikumsundersogelse_web2009.pdf)

REFERENCER RYTMISK MUSIK

REFERENCER LITTERATUR

Davies, Trevor m.fl. (red.) (2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus

Styrelsen for Bibliotek og Medier: (2010): Folkebibliotekerne i vidensamfundet. (Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet)

Kulturministeriet (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004

283

Kunst og kultur

// kildeanvisninger / referencer + Fotos REGION MIDTJYLLAND TNS Gallup (2009): Biblioteksundersøgelse 2009

HELSIDES FOTO

Kulturministeriet (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. (Kulturvaneundersøgelse 2004)

Side 178: Ridehuset: Foto Annette Damgaard Side 194: Ejer Baunehøj Side 201: ET4U/ contemporary arts in West Jutland: Foto ET4U Side 212: Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum: Foto: Arkitekterna C.F. Møller Side 227: Carte Blanche /Vandspejling: Pressefoto Side 240: Værket: Foto Værket Side 248: Den jyske Symfoniette: Pressefoto Side 256: Europæisk Middelalderfestival: Foto HartmannSchmidt Side 265: Hald Ege: Pressefoto Side 272: The Animation Workshop: FOTO: The Animation Workshop Side 282: Horsens Ny Teater: Pressefoto

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2009): Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2008 REFERENCER FILM OG NYE MEDIER Davies, Trevor m.fl. (red.)(2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus TNS Gallup (2006): Befolkningens biografvaner og holdningen til dansk film Kulturministeriet (2005): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964 REFERENCER KULTURHUSE

Davies, Trevor m.fl. (red.)(2010): Region Midt: SWOTWORKSHOPS – Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus

284

285

286

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD