PROJEKTBESKRIVELSE:
KORTLÆGNING AF ÅRHUS - SOM GRUNDLAG FOR FORBEREDELSE TIL ÅRHUS SOM EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017 1. BAGGRUND. HVAD ER KULTUREL KORTLÆGNING? I det følgende redegøres for, hvad kulturel kortlægning er. 1.1 Kulturel kortlægning Cultural mapping (og ikke culture mapping!) er den internationale term. Det oversættes bedst som kulturel kortlægning eller kulturkortlægning. Begrebet kulturel kortlægning er det mest rammende udtryk, da der er tale om en kortlægning ud fra en kulturel forståelse og ikke blot en kortlægning af den kulturelle sektor. Kulturel kortlægning er en metode til at afdække et områdes, en bys eller et samfunds kulturelle ressourcer. Den kulturelle kortlægning fokuserer på de materielle ressourcer (bygninger, organisationer, begivenheder, personer mv.) såvel som immaterielle ressourcer (holdninger, erindringer, værdier, kulturarv, netværk mv.). På samme måde som kartografen (landmåleren) forsøger at indfange mange forskellige detaljer ved virkeligheden og kortlægge dem på en struktureret og systematisk måde, er hensigten med den kulturelle kortlægning at give et nærbillede af et områdes kulturelle ressourcer. Ud fra dette nærbillede igangsættes kulturplanlægningen - arbejdet med at udvikle kulturpolitiske strategier, der er tilpasset områdets kendetegn. 1.2 Kulturplanlægning, kulturelle ressourcer og kulturbegrebet Kulturel kortlægning skal forstås i tilknytning til begrebet cultural planning (kulturplanlægning) samt ideen om kulturelle ressourcer. Kulturkortlægning er første skridt i en kulturplanlægningsproces, hvor kulturpolitiske strategier udvikles. Den grundlæggende idé er, at de kulturelle ressourcer er nødvendige at kende og anerkende, og at der forud for den politiske beslutningsproces bør foreligge en detaljeret kortlægning af et givent områdes kulturelle ressourcer, inden der træffes beslutninger om kulturplaner og –strategier. Hvor kulturpolitik traditionelt er sektorafgrænset, indebærer kulturplanlægning og kulturkortlægning en mere helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang til et områdes ressourcer. Afgrænsningen inden for kulturkortlægning er i reglen territoriel. Fokus er på udviklingen af kulturliv, økonomi og det sociale liv mv. inden for et afgrænset geografisk område. Det centrale i kulturplanlægningsbegrebet og inden for kulturkortlægningstraditionen er således også et bredt kulturbegreb. Kultur defineres som en ”livsform” (”a way of life”) dvs. som en integration af kunst (både finkultur og kunsthåndværk) med andre aspekter af den lokale kultur, herunder dagligdagens mønstre
og rutiner. Det brede kulturbegreb indfanger således også uddannelse, gastronomi, medier, turisme, videnskab, oplevelsesøkonomi mv. 1.3 Kulturkortlægningens styrker og svagheder Indenfor cultural mapping tilgangen rettes fokus på stort set alt af relevans og med tilknytning til kulturen. Der er altså tale om en holistisk tilgang – som derfor kan være vanskelig at gennemføre, fordi den hurtigt bliver meget omfattende. Metoden fordrer – såfremt man vil lave denne totale analyse – et meget omfattende dataindsamlings- og analysearbejde, der formentlig ligger langt ud over, hvad der vil kunne gennemføres i de fleste byer eller samfund. Det skyldes bl.a., at en stor del af kortlægningen vil bestå i at formulere, beskrive og dokumentere relationer, netværk, holdninger og værdier mv. (de immaterielle ressourcer). Når dette er sagt, skal det understreges, at en kulturel kortlægning – hvis resultater skal indgå som central viden i en kulturplanlægningsproces - naturligvis er forbundet med en række fordele og positive udfordringer: •
En kortlægning vil være med til at sætte fokus på samspillet mellem blandt andet kultur, uddannelse, erhverv, turisme og det sociale liv, og ikke blot betragte kultur som et afgrænset område. Dette kan støtte nytænkning i både kommunale og regionale organisationer og endvidere støtte samspil mellem den offentlige og den private sektor.
•
Processen vil være en mulighed for at få synliggjort og dokumenteret samarbejdsrelationer, traditioner, kulturelle værdier mv. der ellers er usynlige, og dermed øges sandsynligheden for, at der også efterfølgende vil blive sat fokus på at bevare disse dele af det kulturelle liv. I en tid hvor alle og alt arbejder med netværk, projekter, åbne vidensplatforme mm. er det vigtigt, at man også har et analyseredskab, der faktisk tager afsæt i disse kompetencer og metoder.
•
Kortlægningsprocessen i sig selv kan være med til at øge deltagelsen i de kulturelle processer, idet kortlægningen fordrer, at en række aktører, der ellers ikke normalt inddrages, nu skal deltage i formuleringen og beskrivelsen af hvilke kulturelle ressourcer, den pågældende by besidder. Denne inddragelse kan samtidig give en større grad af medansvar for den kulturelle udvikling i en by eller et område.
•
Metoden er yderst ”medievenlig”. De processer, der igangsættes kan være med til at skabe opmærksomhed på kulturområdet og de emner, der er sat på dagsorden. Herved kan der skabes en offentlig debat og interesse i forskellige temaer.
•
Ved at bruge en ny, helhedsorienterede metode er man med til at signalere, at man er i færd med en fornyelsesproces og en søgning efter alternative og nye måder at beskrive byer og vores kultur.
2. KULTUREL KORTLÆGNING I ÅRHUS 2.1 Kobling mellem kortlægningen og kulturhovedstadssatsningen En kulturel kortlægning er yderst relevant både i forhold til byens kulturstrategi i almindelighed og i forhold til Kulturhovedstadssatsningen mere specifikt. Den kulturelle kortlægning skal ses som en integreret del af den forberedelsesproces, der skal gennemføres i årene 2008-2012 frem til, at Århus skal indsende den officielle ansøgning om at blive Kulturhovedstad i 2017. Kulturforvaltningens samlede Handlingsplan for forberedelsesfasen (2008-2012) i 2017-projektet indeholder bl.a. forslag til • • • •
hvilke strategiske beslutninger, der skal træffes i årene 2008-2012 hvilke samarbejdsrelationer, netværk og alliancer (lokale, nationale og internationale), der med fordel kan opbygges omkring 2017-projektet de overordnede principper for forberedelsesprocessen 2008-2012, samt hvilke faser årene 2008-2012 bør opdeles i og hvilke aktiviteter, der skal gennemføres i de forskellige faser.
Handlingsplanen opdeler årene 2008-2012 i fem hovedfaser. Den kulturelle kortlægning er den første af disse fem faser og bliver dermed også startskuddet for det videre arbejde i forberedelsesfasen. Resultaterne fra kortlægningen, såvel som de aktiviteter, der gennemføres under kortlægningsarbejdet, skal ses som en integreret del af satsningen på at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Hvorfor gøre kortlægningen til en del af 2017-projektet: 2017-satsningen baseres på et bredere kultursyn og en mere integreret tilgang end det kulturbegreb, der normalt arbejdes med i Kulturpolitik-regi. De fordele, der er skitseret ovenfor, er samtidig meget ønskværdige i forbindelse med Kulturhovedstadssatsningen: -
der sættes fokus på samspillet mellem kultur og andre sektorer; et samspil der bør styrkes i de kommende år, hvis gevinsterne ved 2017-projektet skal optimeres. kultur bredes ud til ikke at være et afgrænset område. processen synliggør samarbejdsrelationer, netværk mv. som er relevante at få tydeliggjort både i forhold til ansøgningen og det videre udviklingsarbejde frem mod 2017. kortlægningen kan skabe medieomtale og derigennem styrke befolkningens engagement og deltagelse i 2017-projektet. den ”nytænkende proces” er første ”bevis” på, at Århus kan fremvise og gennemføre unikke ideer og processer, som det vil blive forventet, hvis byen skal have titlen som Kulturhovedstad.
Man kan sige, at netop kulturel kortlægning og kulturel planlægning er udtryk for det greb, som ”Europæisk Kulturhovedstad” forudsætter.
2.2 Implikationen af koblingen mellem kortlægning og kulturhovedstadssatsning Når kortlægningen skal kobles til kulturhovedstadsprojektet, er det væsentligt at sammentænke projekterne i forhold til investeringer, temaer, målgrupper, deltagere mv. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes med et udvidet kulturbegreb. Århus som Europæisk Kulturhovedstad indbefatter i sagens natur et mere ”rummeligt” kulturbegreb end ”kultursektoren”, som i snæver forstand defineres som et ressortområde under Magistraten for Kultur og Borgerservice. Under kortlægningen skal der således sættes fokus på byen som en fysisk størrelse (dvs. bydele, pladser, torve mv.), samt på spørgsmål om byens kvaliteter, historie og byens miljø. Projektet skal omfatte flere sektorer (herunder de kreative erhverv, uddannelse, forskning, medier mv.), og endelig skal 2017 agere i et socialt rum, hvor grupper som børn og unge, det flerkulturelle mv. også er væsentlige.
2.3 En decentral kortlægningsmodel Med så bredt et fokusområde som beskrevet ovenfor er det ikke muligt at anvende én metode eller analyse i forhold til hele området. Der lægges således op til en decentral kortlægningsmodel, hvor der gennemføres en række selvstændige undersøgelser/kortlægninger af udvalgte områder/temaer, der tilsammen giver et mangedimensionelt billede af byen. Resultaterne kan således også anvendes i forhold til en række selvstændige satsninger, og af mange forskellige interessenter. Samtidig er det forventningen, at denne tilgang vil kunne engagere mange forskellige interessenter. I afsnit 5 beskrives de delanalyser/kortlægninger, der foreslås gennemført. 2.4 Udgangspunktet for kortlægningen Grundlaget for den kulturelle kortlægning skal være det samme som er udgangspunktet for de kommende års satsninger i lyset af kulturhovedstadssatsningen. Dvs. •
at der arbejdes indenfor rammen af Århus kommunens borgerinddragelsesmodel, og at der inviteres til deltagelse i processen
•
at der arbejdes med utraditionelle kreative processer i udformning og realisering
•
at viden, der indsamles, kan anvendes af mange/alle interesserede / interessenter
•
at formidlingsdelen både skal være med til at præsentere Århus som en by der tænker og agerer som en kreativ storby og markere ambitioner overfor Kulturhovedstand 2017
3. KULTUREL KORTLÆGNING – FORSLAG TIL KONKRETE DELANALYSER 3.1 Overordnet beskrivelse af delanalyserne Projektet forventes at omfatte 9 individuelle kortlægninger, hvor der anvendes forskellige metoder og fokuseres på forskellige tematiske aspekter, som synes væsentlig at afdække og undersøge. Det er dog forudsat, at det samlede billede skal kunne give en kortlægning af byen set ”udefra”, set ”indefra” og af byen set fra en række tematiske vinkler, herunder både ”børns vinkel” og ”mangfoldigheds vinkel”. Tilmed vil kortlægning se på Århus som en fysisk, rumlig størrelse og en by, hvor symboler, historier og hukommelse spiller en langt større rolle. Det samlede billede skal give et bilede af det organiserede kulturliv som en sektor, men vil samtidig give et langt større og mere nuanceret billede af byens kulturliv i en bredere antropologisk forstand herunder overblik over den kreative kultur-erhvervssektor. Endelig vil kortlægning give mulighed for, at nøglepersoner og institutioner kan være med til at aftegne byen. Ved også at inddrage privatpersoner fra vidt forskellige miljøer bliver billederne både rigere og individuelle, og derigennem vil der kunne synliggøres såvel brugbare og som mindre brugbare klicheer og symboler. En kortlægning vil afdække styrker, men vil også belyse svagheder - og netop det samlede billede af styrker og svagheder vil være basis for at kunne måle/sammenligne Århus med andre byer nationalt og internationalt. Og være et godt udgangspunkt for valget af satsningsområder og temaer, når 2017-strategien skal fastlægges. De ni kortlægninger omfatter: -
Tre overordnede, tværgående kortlægninger, der giver helhedsindtryk af Århus.
-
Seks udvalgte temaer og sektoranalyser, hvor det er oplagt at koncentrere sig, fordi disse temaer er bærende både i forhold til kommunens politikker i forhold til Århus 2017. Disse tematiske kortlægninger synes at være nøgle til byens kommende identitet og virke om Kulturhovedstad.
-
Evt. Microkortlægninger - En række ”nedslag” i specifikke og afgrænsede områder. Her kortlægges specifikke bydele for at undersøge netop byens lokale karakter set igennem den lokalbefolkning. Dernæst kunne det være relevante se på specifikke grupper såsom hiphop-miljø eller et fagområde som litteratur eller nye medier. Disse ”nedslag” skal ske i en række ”mikro-miljøer” for at se på specielle og specifikke lokalmiljøer (forstået både fysisk, mentalt og kulturelt). Til disse kortlægninger er der forelået en mindre budgetramme, men der er ikke taget endelig stilling til indholdet af disse.
Det er ikke usandsynligt, at der via de første tværgående kortlægninger vil opstå naturlige ønsker om at videreudvikle bestemte elementer. Såfremt man i efteråret 2009 kan identificere disse nedslag med henblik på undersøgelse i 2010 vil der kunne forelægges byrådet oplæg hertil i september 2009. Figur 1: Oversigt over de kortlægninger, der foreslås igangsat Tværgående og overordnede kortlægninger (Fase 1) 1. Århus strategiske styrker i forhold til andre byer 2. Århus set udefra (image/brand/tiltrækning) 3. Århus oplevet indefra (byens identitet/puls/livsnerve) Tematiske kortlægninger og sektorkortlægninger (Fase 2 ) 4. Århus som en mangfoldig by 5. Århus som en børne-/ungdomsby 6. Århus som fysisk sted (karakter, rum steder) 7. Århus som kreativ by (kreative erhverv, iværksætter mm.) 8. Århus kulturelle ressourcer (kulturel infrastruktur mm) 9. Århus som social by ( værdier, deltagelse, fællesskab) Microanalyser: Bydelsanalyser og subkulturanalyser eller fagområdeanalyser (Fase 3) F.eks. Århus bydel A
F.eks. Århus bydel B
F.eks. Århus subkultur A
F.eks. Århus subkultur B
F.eks. Århus fagområde A
Til hver kortlægning udarbejdes en kravspecifikation med henblik på, at kortlægningen håndteres af en række eksterne projektleder/konsulenter. Samtlige projekter håndteres i partnerskab mellem Kulturforvaltningen og den pågældende institution. Kravspecifikationer skal præcisere formål, omfang, metode og formidlingskrav samt tilhørende budget. Kravspecifikationerne udarbejdes inden projektets påbegyndelse d.1.marts 2009 indenfor de endelige budgetrammer. Hensigten med at lade kortlægningerne blive håndteret af eksterne projektledere/konsulenter er at sikre den nødvendige faglige kompetence for de specifikke kortlægninger, at sikre et større engagement i projektet og at signalere åbenhed og samarbejdsvilje fra ’Århus 2017’´s side som den første led i en længerevarende proces. Det er forventningen, at de enkelte kortlægninger skal sikres et budget på mellem 0,250 mio. kr. og 0,500 mio. kr. (i alt 3,350 mio.kr.) Se afsnit 8 for uddybning af økonomien. Der findes en række oplagte samarbejdspartnere, som man kunne samarbejde med om de enkelte kortlægninger. Disse har erfaringer i kulturanalyse/formidling.
Mulige partnere kunne inkludere: Århus Universitet (kulturanalyse), Copenhagen Business School (kultur/ erhverv, kulturplanlægning), Aarhus Business School (kultur/erhverv), Kulturhus Århus (kunstneriske processer / formidling), Arkitektskolen Aarhus, Børnekulturcenter (børnekultur/projekter) Nyx (kreative erhverv/ analyse), Kaospiloter, tegnestuen Metopos (proces / planlægning), Byplan Laboratoriet / Forening Yngre Byplanlæggere (planlægningsmetoder), Strong Bright Hearts (borgerinddragelse) , Århus Stiftstidende. I forhold til Århus kommune, inddrages følgende nøgleaktører : Stadsarkitekten, Byplan afdeling. Kulturforvaltningen, Borgmesterkontoret, (Erhvervskontoret, Integrationskontoret, Internationale kontoret) . De indgår alle i projektets fælgegruppe.
3.2 Beskrivelse af de enkelte delanalyser I tabel på efterfølgende side gives et overblik over de 9 kortlægninger samt de metoder, der kan anvendes. Bogstaverne i tabellen angiver de enkelte metoders relevans i forhold til den aktuelle kortlægning • A = høj relevans – metoden er højt prioriteret; • B = medium relevans, metoden er supplerende; • C = metoden er ikke væsentlig. Figur 2: De 9 kortlægninger og relevante metoder Traditionel metode Å-------------------------------------------Æ utraditionel metode HVOR ER ÅRHUS?
Data / analyse / Statistikker (Eksisterende og nye)
Tværgående og overordnede kortlægninger - fase 1 1 Århus strategiske styrker i forhold til andre A byer En komparativ kortlægning som forholder byen til andre byer 2 Århus set udefra A Tematisk kortlægning af byen set ned omverdenens øjne – attraktionsværdi 3 Århus oplevet indefra C Byens identitet - En tematisk kortlægning for at finde frem til kernen i Århus’ identitet Tematiske kortlægninger og sektorkortlægninger – fase 2 4 Århus med fokus på børne og unge C Målgruppekortlægning med/ for/ af børn og unge 5 Århus med fokus på mangfoldighed C Målgruppekortlægning
Professionelle medvirkende / workshop/ semimar.
BrugerInterviews og fokusgrupper
Offentlige workshops, møder, aktiviteter
Kunstprojekter og processer
A SWOT
A SWOT
C
C
A
A
C
B
B
B
A
A
B
A
A
B
B
A
A
B
6
Århus som fysisk sted Tematisk kortlægning af byens fysiske rammer (Rum/ sted/ by/ oplevelsested.)
C
B
A
A
A
7
Århus som kreativ by Sektoranalyse af de kreative industrier
A
A
A
C
C
8
Århus kulturelle ressourcer Sektorkortlægning med aktiviteter, centre, Faciliteter
A
A
A
B
C
9
Århus som social by Tematisk kortlægning for at afdække byens deltagelse i civilsamfund, holdninger samt værdigrundlag.
C
B
A
A
C
4. DE TVÆRGÅENDE OG OVERORDNEDE KORTLÆGNINGER 4.1. Århus strategiske styrker og svagheder i forhold til andre byer Hvis Århus skal placere sig i det internationale kulturlandskab er det vigtige at vurdere Århus bys egenskaber og styrker i forhold til både andre større danske byer (som Ålborg, Odense, Esbjerg), Trekantsområdet, og København og i forhold til tilsvarende byer (herunder Stavangar, Bergen, Göteborg, Malmö). Der er tale om en kortlægning af byens styrke på den kulturelle front – dvs. kunst og kultursektoren, hvor aktivitetsniveau skal måles, samt byens kapacitet for at afholde og rumme kongresser, koncerter, events. Endvidere skal byernes profileringsevner sammenlignes samt byens kreative potentiale, byens mangfoldighed og åbenhed (ref. R. Florida Creative Index model). Hertil kommer andre indikatorer på livskvalitet og trivsel for både besøgende og borgere. Samarbejdspartnere: 6-8 byer i Danmark / Skandinavien Visit Århus, Århus Erhverv, Århus kommunes erhvervskontor. Metode og deltagere: Eksisterende statistiker i de valgte byer samt supplerede interviews/ indsamling af materiale. Møder med repræsentanter fra de deltagende byer. Det vil være oplagt at anvende en SWOT analyse. Præsentation og formidling: Rapport, webside, evt. seminar med deltagere fra alle byer. 4.2. Århus set udefra Kortlægning af byens ”image” set udefra gennem turister, virksomheders og tilflytteres øjne. Opgaven er at kortlægge Århus set udefra - fra forskellige vinkler. Herunder som besøgsmål for turister (indland/udlandet), som en kongres- og eventby samt Århus om en by, der gerne vil tiltrække både investeringer og personer, der ønsker at etablere sig i byen med egen virksomhed eller flytter til Århus for at arbejde/studere. Kortlægning er yderst relevant i forhold til hele spørgsmålet om byens ”image, omdømme og profil” og vil samtidig være relevant i forhold til byens marketingstrategier og kommunikationsstrategier. I denne kortlægning er det en vurdering af de positive og negative elementer, der tilsammen afgør byens ” attraktionsværdi” eller ”tiltrækningsevne”. Det vil være naturligt, at der sammenlignes med andre byer i Danmark såsom Odense, Ålborg, København og dernæst ser på Malmö og Göteborg for at perspektivere tingene i en regional sammenhæng. Kortlægning kan være med til at afklare, hvilke forventninger, der stilles til byer, som skal virke attraktive overfor disse målgrupper og hertil skal de afdække de præcise forventninger til Århus samt de oplevelser/ erfaringer, man har gjort sig ifm. ophold/ besøg/ tilflytning.
Mulige interessenter og partnere: Visit Aarhus, Erhverv Århus, Århus Business School, Region Midtjylland, Danmarks Turistråd, evt. samarbejde med Odense, Ålborg mfl. Metode og deltagere: Fokus indebærer, at der bør gennemføres en række specifikke mikro-undersøgelser ifm. målgrupperne - frem for brede undersøgelser. Kortlægning vil omfatte 5-6 miniundersøgelser i forhold til grupper som: turister, udenlandske studerende, virksomheder, investorer. Metoden vi primært være spørgeskemaer og interviews suppleret med fokusgrupper mm. Hertil vil det være oplagt med en medieanalyse af omtale i nationale/internationale medier for at afdække byens renommé og hvordan byen ses gennem medierne. Såfremt det er muligt, vil det være interessant at følge en række ”case studies” i forhold til deres forventninger til Århus inden de ankommer samt deres reaktion på Århus by efterfølgende. Præsentation og formidling: Rapport og website med overordnede konklusioner og analyser samt evt. publikationer med case studies. Seminaret med deltagelse af case studies, evt. repræsentanter fra andre med inddragelse af ”eksperter” omkring byens marketing og kommunikation. 4.3. Århus oplevet indefra Byens identitet som et samlet fænomen Denne kortlægning lægger op til at finde frem til byens kerneværdier som er mere subjektive både i forhold til det individuelle synspunkt og i forhold til, hvordan disse værdier og særkender kommer til udtryk og kan måles. Kortlægning tager afsæt i forskellige synspunkter på Århus’ identitet(-er). Dermed er det lagt op til en undersøgelse, hvor forskellige befolkningsgruppers holdninger, synspunkter og observationer indsamles. Mulige interessenter og samarbejdspartnere: Teknik og Miljø v/ Byplan afd. Århus kommune, , Århus Arkitektskole, Kulturhus Århus. Århus Stiftstidende, Bymuseet, Red Associates (RA har netop gennemførte en antropologisk baseret undersøgelse af Helsingør kommunes’ identitet/ kvaliteter som forudsætning for en ”visionsplan”), Netværk af Yngre Byplanlæggere / Byplan Lab. Metoder og deltagere: Spørgeskemaer, fokusgrupper samt individuelle samtaler. Herudover workshops, vandringer og subjektive undersøgelser og aktiviteter. Herudover er det oplagt, at man undersøger byens identitet via billeder, lyde, stemninger, hukommelse, samt tekster, stemmer og toner mm. Her er der mulighed for at aktive og kreative grupper kan arbejde selvstændigt i forhold til projektet.
Biblioteker og skoler kunne ligeledes inddrages som kontaktpunkt for indsamling af bidrag. Skolerne kunne evt. udforme undervisning i forhold til temaet. Det vil også være muligt at inddrage medier (Århus Stiftstidende, JP, lokalradio mm.) da delprojektet lægger op til en høj grad af borgerinddragelse og engagement. Medierne kan evt. bearbejde indsendt materiale eller udgive en særavis med resultater og reportager undervejs, konkurrencer mm. Der vil være tale om et meget åbent format, hvor der lægges op til bred deltagelse fra både borgere og organiserede grupper via åbne processer og aktiviteter. Herning Kommune har netop afsluttede en kortlægning lavet af ”Selskab for Yngre Planlæggere” som har brugt det, man kalder ” Rhizone workshop metoder” som er i høj grad basers på ”associationskort” tegnet med udgangspunkt i den enkeltes oplevelser, venskaber, egne netværker. Denne kortlægning bygger på termen ”psykogeografi ”, som er en kortlægningsmetode baseret på subjektet (mindmaps) - som er udviklet indenfor de sidste 20 år og er populær i mange kredse. Metoden er meget brugt i forhold til konkrete eller lokale situationer og har væsentlige elementer af leg og deltagerinddragelse i sig. Output/ formidling: Rapport, webside samt udstilling med offentlige aktiviteter i form af workshops mm.
TEMATISKE KORTLÆGNINGER OG SEKTORKORTLÆGNINGER 4.4. Århus som børneby – Tematisk kortlægning (note: modellen kan også omfatte en separat ungdomskortlægning) Opgaven er at kortlægge Århus som en by for børn - en by med børn - og en by af børn. Her vil tilgangen igen være at supplere en kortlægning af faciliteter, aktiviteter, services som er veldokumenterede i forvejen med en række kortlægningsøvelser, der tager afsæt i børnenes egne opdagelser, beskrivelser og analyser. Mulige interessenter og samarbejdspartnere: Børnekulturhuset, Børn og Unge Århus kommune, Gruppe 38 / børneteater, Århus kommunes Biblioteker, Århus kommune v/ Byplan afd. Miljø og Teknik, Århus Skolevæsen, mv. Metoder og deltagere: Eksisterende data om byens eksisterende faciliteter, aktiviteter med børn for at indsamle materiale (herunder foto, kunst, lyde, video, samtaler mm). Kortlægning vil involvere både institutionsledere, projektledere samt børnene selv. Her findes netop mange muligheder for at strukturere indsamling og bearbejdning af materiale og oplysninger via f.eks. skolerne, klubber hvor den pædagogiske og undervisningsdimension kan vægtes efter behov.
Samtidig er der oplagte steder at forankre disse kreative indsamlingsprocesser udenfor institutioner, bl.a. Børnekulturhuset, som netop har arbejdet med dette tema ifm. projektet ”bydetektiv”. Det vil være oplagt at satse på en proces, hvor man kan arbejde indenfor de eksisterende skoleår med skoler /klubber mm. og det vil sige at bruge foråret 2009 til indsamling og offentlige aktiviteter i sommer 2009. Formidling og præsentation: Der lægges op til levende og åbne præsentationsformer med udgangspunkt i en samlede præsentationssted med udstilling(er) med supplerende ture, skattejagt, værksteder mm. Desuden kan der inddrages arkitekter, fotografer, forfattere, sangskrivere og malere (billedpædagoger) for at hjælpe med at gennemarbejde materialet sammen med børnene. Der lægges op til inddragelse af både traditionelle medier som Århus Stiftstidende; Danmarks Radio og nye medier i denne formidlingsdel. Afsluttende aktiviteter kunne evt. tilrettelægges ifm. kommunens sommerferietilbud. 4.5. Århus som mangfoldighedsby – Tematisk kortlægning Mangfoldighed kan defineres snævert eller bredt. Den mere enkle definition er etnisk oprindelse dvs. mangfoldighed som et spørgsmål om befolkningers etnisk og kulturelle og religiøse baggrund. Her svarer de etniske minoriteter til ca. 10% af Århus beboere. Mangfoldighed kan også omfatte seksualitet, livsstilmæssige forskelligheder, fysiske og psykiske forskelligheder mv. Det foreslås, at kortlægningen adresserer den etniske/kulturelle dimension i første omgang. Opgaven er todelt: At kortlægge byen set ud fra ’tilflytteres’ perspektiver - herunder indvandrere og flygtninge, dvs. mennesker med anden etnisk baggrund, samt at kortlægge byen ud fra kendetegn på mangfoldighed (gadebillede, mennesker, symboler, sprog, spisesteder, forretninger, medier, deltagelse mm). Mulige interessenter og samarbejdspartnere : Århus Kommune Etnisk Råd, Gellerup samt andre relevante bydele, indvandrerforeninger, Århus kommunes socialforvaltning, Integrationsministeriet, Region Midtjylland. Metoder og deltagere: Det vil være naturligt at arbejde med at supplere statistikker og faktuelle oplysninger som foreligger med en langt mere personlig og subjektive metode, hvor man tager afsæt i mennesker med vidt forskellige baggrund, for at sikre aktiv deltagelse i kortlægningsprocessen. Præsentationsform og formidling: Rapport og webside. Udstilling med fysiske kort, billeder/lyde, byture, besøgsarrangement og visitationsprogram i privat regi, mangfoldige gadefester eller arrangementer, kunst / sprog / symboler (!!) i det offentlige rum. På længere sigt et ’mangfoldighedskort’ over byen ”Århus i Verden og Verden i Århus”
4.6. Århus som et fysisk oplevelsessted Kortlægning vil afsøge byen som et fysisk sted, herunder byens kvaliteter og mangler, byens offentlige rum og karakter mm. Denne kortlægning tager afsæt i byen, som dér hvor vi færdes, hvor vi køber ind, arbejder og bor, og hvor vi cykler, vandrer, går ture. Kortlægningen vil afsøge både selve bykernen, omkringliggende områder samt parker, skove og strande. Det er både byens funktionalitet, byens geografi og miljø men også byen som et kulturelt oplevelsessted, der undersøges. Aspekter af byen kan være byens lys, byens farver, byens stemninger. Fokus vil både være på byen, som vi i fællesskab oplever og deltager i, men også borgernes individuelle opfattelser dvs. som sin ”egen by”. Der lægges derfor til at finde frem til en række fællesholdninger omkring de værdier, kvaliteter og mangler, som Århus har som ”by”. Denne viden er væsentlig, både i forhold ti byens præsentation og byens fremtidige udvikling. Med hensyn til de mere individuelle og subjektive aspekter er kortlægning vigtig i forhold til at synliggøre forskellige gruppers (f.eks. beboere i bestemte bydele, forskellige aldersgrupper) opfattelse af byen og brug af byen for at give en langt mere nuanceret viden omkring de sociale og kulturelle kredsløb i Århus. I forbindelse med større udbygninger og investeringer, større byomlægninger mm. ændres forudsætningerne for de eksisterende ruter og samlingssteder - og danner rum for nye mødesteder, nye aktivitetssteder og nye steder hvor ”fællesskab” og ”individualitet” afprøves. Potentielle samarbejdspartnere og interessenter: Århus kommune Teknik og Miljø, Visit Århus, Århus Arkitektskole, Strong Bright Hearts m.fl. Metoder og deltagere: Kortlægning vil inddrage professionelle (arkitekter, designere, historikere mm.) i forhold til workshops. Interviews samt opsøgende aktiviteter herunder praktisk kortlægning (foto/ lyd/ associationskort/ skrift.) Kortlægning vil også i høj grad inddrage borgere via workshops og aktiviteter, herunder med foto/ fortællinger mm. Præsentation/ formidling: Rapport og website samt udstilling med kort i forskellige formater (lydkort/ billedkort/ symbolkort mm.), som både formidler helhedsbillede og individuelle ruter/ steder mm. Hertil mulighed for at lave ”byture” med både fagfolk, kendte og ukendte borgere. Desuden oplagte præsentationsmuligheder i cd-rom udgivelser mm. 4.7. Århus som kreativ by – tematisk kortlægning En kortlægning af byens kreative ressourcer og byens kreative miljø. Kortlægningen skal beskrive størrelsen af sektoren samt karakteren af de kreative erhverv i Århus.
Begrebet ”kreative erhverv” dækker en stor og voksende del af den samlede økonomi, og de fleste større byer er meget bevidste om vigtighed af at sikre sig en andel i denne vækst. Rambøll Managements rapport fra 2005 påviser en stigning i perioden 1997 – 2002 på 31% i Danmark i sektorens omsætning, hvilket ligger langt over den gennemsnitlige vækst på 3%. I Sverige tæller kreative erhverv for 9% af BNP og vækstrater på op til 10%. Normalt omfatter området: Design, kunst, kunsthåndværk, arkitektur, film og video, radio og tv, musik, computerspil, kulturinstitutioner og museer, events og reklame. På trods af sektorens vigtighed, foreligger der generelt meget sparsom materiale og data. Det er relevant, fordi der er tale om en række aktiviteter som oftest falder udenfor det ”kommunale kulturområde” i forhold til støtteordninger og dertil ligger i gråzonen mellem kultur/ forskning / medier. Det er netop denne dynamik og disse potentielle ’vækstzoner’, som kan være nøglen til kulturens udvikling fremover og som man fra det offentlige i stigende grad skal forholde sig til - i forhold til at kunne understøtte og påvirke denne udvikling. Samarbejdspartnere og interessenter : Erhverv Århus, Århus kommune erhvervskontor, Region Midtjylland, ABS-Handelshøjskolen, CBS, Århus Universitet, NyX samt kreative virksomheder. Deltagere og metoder: Spørgeskemaer, interviews, fokusgrupper og lukkede workshops, hvor man i høj grad vil inddrage virksomhedsledere, unge iværksættere. Output / formidling: Rapport, webside og evt. oprettelse af netværk efterfølgende, ”åben hus arrangementer” (f.eks. som model ”Designer Saturday” fra New York) hvor der produceres kort over Århus med designere, kreative studios mm. 4.8. Århus kulturelle ressourcer – en sektorkortlægning Formålet med denne kortlægning er at skabe et overblik over den kulturelle produktion, aktivitet og formidling samt deltagelse i disse aktiviteter. Der sigtes først og fremmest på en sektoranalyse med afsæt i de enkelte kunst- og kultursektorer herunder teater, dans, musik, billedkunst, nye medier, film, litteratur samt evt. idræt, biblioteksområdet mm. Men kan også evt. udvide det til at omfatte idræt/sport/fritid generelt. Området er et kerneområde for Kultur og Borgerservice - og som sådan vil denne kortlægning være central i den kommende kulturplan for årene 2012-2015. Afgrænsning af de enkelte områder behøver dog ikke kun omfatte de kommunalt støttede aktiviteter, men burde inkludere statslige kulturinstitutioner, såvel som kommercielle aktiviteter. Denne kortlægning er den meste ”traditionelle” af de foreslåede kortlægninger i forhold til metoder og område, men er samtidig den mest oplagte set ud fra både en ”Århus 2017” synsvinkel og fra en kommunal vinkel.
Der sigtes mod at skabe et overblik over aktiviteter (dvs. antal institutioner, festivaler, løbende aktiviteter). Man vil se på det enkelte områdes opbygning, kredsløb, organisering, fødekæde, ressourcer og sammenhæng med øvrige områder /dvs. man vil ligeledes se på brugere/publikum. Der er tale om en meget omfattende opgave, men da kortlægningen vil kunne anvendes i mange forskellige sammenhænge er det vurderingen, at det vil være vigtigt at gennemføre denne kortlægning. Man kan evt. opdele kortlægningen i faser dvs. at man i første omgang laver en mere generel kortlægning og dernæst (i en senere fase f.eks. 2010/2011) følger op med mere detaljerede kortlægninger indenfor de enkelte områder. Kortlægningsmodellen vil kunne anvendes med 3-5 års intervaller, for dermed at kunne analysere udvikling over en årrække med fokus bl.a. på en ”præ 2017 og en post 2017 status”. Derfor vil en kortlægning f.eks. i 2009/2010 – 2013/14 og en 2017/18 give en solid basis for efterfølgende evalueringer. Samarbejdspartnere og interessenter: Århus kommune (Kultur og Borgerservice, herunder Kulturforvaltningen, Sport og Fritid, Biblioteker), Region Midtjylland, Kulturinstitutioner, Århus Kunstråd. Metoder og deltagere: Eksisterende materiale og dokumentation fra kultursektoren og de individuelle institutioner, involvering af ledere og personale af relevante institutioner og aktiviteter i fokusgrupper, interviews mm. Brugerundersøgelser (spørgerskemaer, fokusgrupper) samt bredere undersøgelse i befolkning (opinionsundersøgelse, fritids-/kulturvane-undersøgelser, fokusgrupper). Formidling og præsentation: Rapport og website, udstilling med Debatarrangmenter
4.9. Århus – den sociale og demokratiske by Udgangspunktet for denne kortlægning er byen på det sociale plan, det demokratiske plan og som vidensby. Byen som civilsamfund skal formå at forny og supplere de traditionelle mekanismer i de demokratiske rum. Nye samtalerum, borgerinddragelsesprocesser mv. må opstå. Dels i forhold til byens planer og beslutninger, miljødebat og andet, dels med henblik på at kunne rekruttere frivillige, at stimulere de uformelle netværk, foreningsaktiviteter mv. Alt sammen afgørende for at fremme og vedligeholde byens sociale kompetencer og byens demokratiske liv. Evnen til at sikre dynamisk samspil og engagement i en by er grundlæggende for dens evne til at oversætte tanker og kreativitet til handlinger og for at skabe en by, hvor tryghed og mobilitet trives, og hvor udfordringer og evne til at spille sammen med andre mennesker udnyttes maksimalt. Samtidig er disse forhold afgørende elementer i et velfungerende demokratisk bysamfund. Sociale kompetencer er ikke kun afgørende for individer og virksomheder, men også for bydele og byer. Græsrodsbevægelser, vækstlag og innovationsmiljøer bygger især på de sociale rum, der etableres. Fokus i kortlægningen vil være på civilsamfundets inkluderende værdier, som kan udvikle og udvide den civile sammensætning. Her er Århus’ slogan ”en god by for alle” et godt eksempel.
At kommunikere og deltage i byens aktiviteter er afgørende for et velfungerende civilsamfund, men kan også udstille konflikter og meningsforskelle. Byens evne til at håndtere samfundsskel vil være i fokus – at udvikle et fællesskab i forskellighed og at sikre forskellighed i fællesskabet. Hvilke værdier skal byen samles om at fremme - og hvordan disse kommer til udtryk i byen. Et andet element er byens mentale rum og modtagelighed overfor nye tiltag og innovation samt evne til at inddrage og bruge nye medier, nye impulser udefra mm. Her tænkes både på lokale medier og de platforme, der stilles til rådighed fra byens side for at skabe det engagement, den debat og den deltagelse, der er afgørende. Kortlægningen vil dels analysere de igangværende kommunikations- og deltagelsesniveauer i forskellige miljøer og i forhold til forskellige befolkningsgrupper og interessegrupper, dels undersøge cases vedrørende nye initiativer og hvordan de omsættes til virkelighed. Kortlægningen vil involvere en stor del af foreningslivet og vil kortlægge uformelle netværk og clusters mm. Samtidig vil den afprøve og afsøge nye muligheder for at øge borgeres engagement i netværk/foreningsliv mv.. Samarbejdspartnere: Århus kommune (bl.a. Magistratsafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse, Sport & Fritid), Århus Universitet, Socialforskningsinstituttet m.fl. Metoder: Eksisterende data over deltagelse i frivilligt arbejde og foreningsliv, analyser af udvalgte foreninger, organisationer og interesseorganisationer, debatmøder, opinionsundersøgelser samt fokusgrupper.
5. PROJEKTETS TIDSPLAN OG PROCES 5.1. Tidsplan Det foreslås, at kortlægningen gennemføres efter den proces og tidsplan, der fremgår nedenfor. Tabel 1: Forslag til tidsplan Dato August 08
Aktivitet Programudkast til inspirationsseminar foreligger
Oktober 08
Oplæg til kulturel kortlægning drøftes og vedtages i Kulturudvalget
Medio Januar 09
Oplæg drøftes i byrådet
Februar 09
Inspirationsseminar afholdes
Februar 09
Første møde i referencegruppe for kortlægningen
Februar 09
Ansættelse af sekretariatsbistand
Februar 09
Forhandlinger og aftaler vedr. de enkelte kortlægninger
Marts-juni 2009
Kortlægning fase 1: Gennemførelse af de 3 overordnede og tværgående kortlægninger Kortlægning fase 2: Gennemførelse af de 5 tema /sektor kortlægninger Præsentationsprogram m. udstillinger, workshops, publikationer samt kunstnerkortlægninger Kortlægning fase 3: Gennemførelse af mikrokortlægninger og opfølgningskortlægninger
August – november 2009 Januar-marts 2010 April – juni 2010
5.2. Bemærkninger Til Proces Og Tidsplan Inspirationsseminar Der arrangeres et inspirationsseminar med deltagelse af en bred kreds af institutionschefer, embedsmænd, interesserede både fra Århus Kommune samt fra relevante institutioner og organisationer. Hertil inviteres relevante fagpersoner fra bl.a. universiteter, forskningsmiljø og repræsentanter fra samtlige samarbejdspartnere man kunne tænke sig at involvere i selve kortlægningsprojektet. Hensigten ned seminaret er at give indsigt i de metoder, der anvendes ved kulturkortlægning; at bidrage til en forståelse af kortlægning som metode og kortlægning som en alternativ analyseform i forhold til kultursektoren selv - og kultursektoren i forhold til byen set som et sammenhængende kulturelt fænomen.
Herudover skal seminaret signalere starten på selve kortlægningsprocessen og motivere til aktiv deltagelse fra en kreds af centrale partnere. Til seminaret inviteres både internationale og danske eksperter, der har gennemført ”kulturel kortlægning”, til at fortælle om deres metoder og erfaringer. Delkortlægningerne Afvikling af de enkelte kortlægninger - se beskrivelsen ovenfor.
5.2. Formidling samt afsluttende offentlige arrangementer Den løbende, såvel som den afsluttende formidling af kortlægningernes resultater er af afgørende betydning for projektet. -
For det første fordi projektet skal anvendes til at informere og kvalificere en omfattende offentlig debat omkring Århus som Kulturhovedstad. Projektet skal ses som starten på den offentlige interesse for og input til denne proces, der løber fra medio 2009 til 2011, hvor der skal foreligge en samlet strategi for projektet.
-
For det andet er hele processen i sig selv en offentlig aktivitet, der skal gøre opmærksom på Århus som kandidat og som en yderst aktiv og progressiv kulturby.
-
For det tredje, er dét at involvere byens institutioner, organisationer og borgere i denne øvelse i at reflektere på egen by en markant kulturpolitisk handling i sig selv. Øvelsen vil helt sikkert være med til at skabe nye tiltag som med eller uden Kulturhovedstadsprojektet vil være væsentlige at vurdere.
Derfor er det afgørende, at der tilrettelægges et samlet offentligt program omkring kortlægning – både som en proces og som et projekt, der kulminerer. Uden denne borgerinddragelse, og det tilhørende engagement og offentlighed er der næppe behov eller grundlag for at søsætte et så ambitiøst projekt. Den foreløbige skitse til formidling og afslutning omfatter flere elementer: a) Rapporter mv. Hver af de 9 kortlægninger udgives som rapport. Samme grundlæggende form grafisk, sprogligt og begrebsmæssigt vil være oplagt, da de indholdsmæssigt har fællesskab i 2017-projektet. Denne serie udgivelser forventes at skulle publiceres. Der laves en række kortfattede kort over de enkelte temaer og der overvejes en serie nye ”bykort” som kan supplere dette. Der laves en række postkort ”fra Århus” som kan være med til at formidle nye sider af byen til både danskere(århusianere) og besøgende. Der laves specialavis og andre tiltag.
b) Website Websitet for Århus 2017 lanceres i foråret 2009. Det er netop kortlægningerne, der skal give den nødvendige interesse udefra og det nødvendige materiale/billeder/tekster for at gøre sitet interessant. c) Udstillinger Hver af kortlægningerne skal præsenteres både særskilt og samlet, og der opereres med en samlet udstilling og en række separate: om muligt skal udstillingerne holde åbent indenfor sammen periode på mellem 10 -14 dage. •
en ”basisudstilling” (f.eks. i Ridehuset) hvor de brede tværgående temaer præsenteres. Hele udstillingen opbygges i form af et ”kort” og der er stande, værksteder og arrangementer.
•
Tre-fire udstillinger /installationer som skal fungere som samlingssteder for kortlægninger og som i sig selv skal være aktivitetssteder , herunder med fokus på ”børn”, ”mangfoldighed”, ”det kreative Århus” mm.
•
en udstilling med dertil knyttede indslag i byen med afsæt i de kunstneriske tiltag og indslag (Århus Kunstbygning f.eks.).
•
en ”historisk” udstilling med bl.a. gamle bykort, fotos mm. (f.eks. Bymuseet).
•
hertil kommer mulighed for, at andre institutioner bidrager med indlæg (f.eks. kvindemuseet mm).
d) Århushistorier, Århusture, Århusmiddage/frokoster osv. • arrangementer hvor kendte og ukendte Århusianere fortæller om byen. •
en række ture igennem byen, der bygger på individuelle, hemmelige eller særlige ture, der afdækker byen og ukendte dele af byen eller private steder, med guide.
e) Kunstnere kortlægger Århus En række lokale og nationale kunstnere inviteres til et formidlingstiltag, der undersøger, fremlægger og diskuterer byen ud fra et personligt og kunstfagligt udgangspunkt. Målet er at finde frem til nye, provokerende og uventede sider af den by, vi ellers kender så godt. Kunstnerne kunne omfatte f.eks. forfattere, fotografer, lyrikere, billedkunstnere, arkitekter, grafikere, lyd/lys kunstnere. Der kan arbejdes både med forskellige ”notationer” i form af tegn / ord / billeder / materialer og egentlige ”værker” til præsentation. Samlet set vil der være tale om en række selvstændige ”afsøgninger” af byen som kunstnere enten selv tilrettelægger og gennemfører, eller som udføres i kunstnergrupper eller i visse tilfælde i samarbejde med borgere.
Kunstværkerne vil kunne ses som en form for ”nutidsarkæologi” og projektet kunne evt. laves ”stedspecifikt”, hvor kunstnere præsenterer deres værker i byrummet eller på et centralt udstillingssted, hvor de enkelte kortlægninger præsenteres samlet. Denne del af formidlingsaktiviteterne vil være yderst synlig – både i fysisk forstand, men også via medierne.
6. PROJEKTETS ORGANISERING Projektet er forankret i Kulturforvaltningen, hvor Kulturhovedstadssekretæren er projektansvarlig. Det anbefales dog at ansætte sekretariatsbistand til at stå for den løbende igangsættelse og koordinering af projektet og at sekretariatsbistanden eventuelt placeres i en kulturinstitution (f.eks. Kulturhus Århus). 7.1 Referencegruppe Der nedsættes en referencegruppe på 20-30 personer, som skal være med til at forankre kortlægningen og at sikre, at kortlægningen forholder sig bedst muligt til de forskellige miljøer, den skal afsøge. Gruppen omfatter både personer fra de relevante kommunale forvaltninger, nøglepersoner og ledere fra institutioner i kultursektoren, erhvervsvirksomheder, turistsektoren samt personer med baggrund i forskellige miljøer herunder børnekultur, etniske grupperinger, udvalgte boligområder. Referencegruppens opgave er at være rådgivende i forhold til den overordnede proces samt at bidrage med konkret viden i forhold til de respektive ressortområder. Det forventes, at gruppen mødes 3 gange i løbet af kortlægningen: et én-dags startseminar, et midtvejsstatusmøde samt et afsluttende seminar. Kulturhovedstadssekretariatet fungerer som sekretariat for gruppen. 7.2 Følgegruppe Der nedsættes en mindre følgegruppe som skal være med til at følge hele forløbet og være med til at sikre, at projektet opnår de ønskede resultater, og at projektets resultater formidles optimalt samt at de enkelte delprojekter gennemføres. Gruppen bør bestå at ca. 12 personer, herunder to eksterne eksperter/konsulenter med erfaringer i kulturanalyser, Her vil det være nærliggende at satse på én person med en bred social tilgang og en person med en mere økonomisk tilgang (f.eks. Stadsarkitekten, leder af Byplan afd. Miljø og Teknik i Århus kommune, prof. Hans Kiib Ålborg Universitet, prof. Jørgen Langsted, Århus Universitet. Trine Bille Hansen, CBS og Dorte Skot Hansen, DBS). De øvrige medlemmer rekrutteres fra referencegruppen. Gruppen mødes i alt 6-9 gange gennem forløbet samt deltager i individuelle møder efter behov. Omkostninger til gruppen ca. kr.100.000 til dækning af mødeudgifter samt mødediæter til de personer, der ikke er kommunalt ansat. 7.3. Sekretariatsbistand / projektstyring Med op til 9 individuelle kortlægninger, afrapportering, processtyring samt en omfattende formidlingsopgave undervejs og som afslutning på projektet vil det være nødvendigt med en mindre ”task force” til at udvikle, styre og opsamle. Projektudvikling skal afsluttes i februar 2009, de 12 efterfølgende måneder er afsat til gennemførelse af selve kortlægningen for at projektresultater og offentlige aktiviteter følgende kan gennemføres i vinter/foråret 2010.
Det anbefales, at projektet afvikles inden april 2010 for dermed at kunne fungere som afsæt til den næste fase af planlægningen af Kulturhovedstad 2017. Sekretariatsopgaven består af: •
at igangsætte og følge de 9 individuelle kortlægningsprocesser.
•
løbende at holde sig ajour med de 9 processer - dvs. møder med de relevante institutioner/konsulenter og afrapporteringer til forvaltningen/ følgegruppe, samt projektleder (TD). Der forventes et møde om måneden for hver kortlægning over en periode på 6 mdr. i alt mellem 36-48 møder.
•
forberedelse og rapportering og at forberede den afsluttende dokumentation af kortlægningen i form af delrapporter, en samlet rapport, samt udstilling og evt. cd rom el.lign.
•
at forberede en afsluttende konference, hvor resultater og erfaringer formidles, og hvor der lægges op til debatter og diskussioner i en bredere kreds, og som evt. vil bestå af flere åbne møder / workshops.
•
at være med til at formidle processen overfor medier, kulturlivet og kommunen gennem websites, pressemateriale mm.
•
at publicere en serie kortlægninger i en utraditionelle, men nyttige formater (kort over byen).
•
at tilrettelægge og gennemføre offentlige aktiviteter, såsom udstillinger, events, byture, konkurrencer.
Det vurderes, at antallet af arbejdsdage til den løbende styringsfunktion vil udgøre ca. 6 måneder fordelt mellem 1. januar – 31. december 2010. Formidlingskoordinering vil svare til 6 måneder fordelt over perioden 1. april 2009 – 1. april 2010.
Trevor Davies