MENTALE
RUM ARKITEKTUR - PSYKIATRI - SAMFUND
aarhus arkitekterne a/s Mette Dan Weibel, arkitekt maa. / partner, aarhus arkitekterne a/s Afdelingsleder i afdelingen for sygehusbyggeri. Bygherrerådgivning og projektledelse.Sygehusplanlægning. Koordinering af brugerinddragelsesprocesser. Programmering, detailindretning, brugerbehandling og arkitektur.
aarhus arkitekterne a/s Signe Marie Svarrer, arkitekt maa. Signe har igennem forskellige sundhedsfaglige opgaver ved aarhus arkitekterne, samt sin afgangsopgave fra arkitektskolen 2009 opbygget en særlig interesse og viden indenfor det sundhedsfaglige felt.
Dansk Projektrådgivning Birgitte Wistoft, arkitekt maa. / proceskonsulent Birgitte er medindehaver af Dansk Projektrådgivning, som rådgiver i innovations- og udviklingsprojekter, herunder fundraising både nationalt og internationalt. Birgitte har tidligere arbejdet i private og offentlige rådgivningsvirksomheder, senest som leder af et videncenter for tilgængelighed og design for alle. Birgitte’s primære rådgivningsområde er idé- og konceptudvikling, projektudvikling, behovsanalyser og brugerdrevet innovation blandt andet i relation til byggeri og design.
Foto: Thomas Holm Frandsen
Hvad og hvordan skal der planlægges og bygges? Hvilke løsninger tjener patienten og samfundet bedst ud fra vor tids værdigrundlag og levevis? Hvilke behandlingsformer skal bygningerne danne rammen om? Hvilke arkitektoniske virkemidler understøtter behandlingen bedst muligt? Hvilke boformer og boligtyper fungerer bedst?
6
Tommy Falch, adm. dir. aarhus arkitekterne a/s
< Psykiatrisk sygehus i Middelfart, konkurrence forslag.
Forord
Forandring forudsætter indsigt. Det kræver stor viden at imødekomme de komplekse krav, der stilles til udformning og indretning af de fysiske rammer inden for det psykiatriske område. Udfordringerne er store for såvel politiske beslutningstagere og bygherrer, som for arkitekter og øvrige aktører.
Tommy Falch (f. 1950), adm. direktør for aarhus arkitekterne a/s. Cand. Arch. 1980. Etablerede aarhus arkitekterne i 1986, og grundlagde 10 år senere fundamentet for rådgivning inden for sundhed ved opkøb af Salling Mortensens Tegnestue i Aarhus, med speciale i sundhedsbyggeri, og Poul Clausens Tegnestue i København med speciale i byggeri til psykiatrien. Tegnestuen har vundet mange store og spændende sundhedsprojekter i Danmark og udlandet, senest de nye hospitaler i bl.a. Aabenraa, Aalborg og Rigshospitalet. Siddet i bestyrelsen for Praktiserende Arkitekters Råd 1999–2006, PAR-FRI Rådets Eksportudvalg (næstformand 2004-2008) og Realkredit Danmarks Lokalråd siden 1990.
Det nytter ikke at være ”erfaringsramt” og repetere eksisterende krav. Der er behov for nytænkning, nysgerrighed og refleksion. Derfor har vi hos aarhus arkitekterne taget initiativ til udarbejdelsen af denne bog, hvor vi dykker et lag dybere efter ny viden ud fra et klart ønske om at medvirke til at skabe den bedste arkitektur til fremtidens psykiatri. Den psykiatriske patientgruppe er et bredt felt med børneog ungdomspsykiatri, gerontopsykiatri, retspsykiatri og almen voksen psykiatri. Der findes i dag mange forskellige behandlingstilbud, som spænder bredt. Fra indlæggelse i sygehuspsykiatrien og ambulante konsultationer i distriktspsykiatrien til boliger, væresteder og andre dagtilbud i socialpsykiatrien. Hvad og hvordan skal der planlægges og bygges? Hvilke løsninger tjener patienten og samfundet bedst ud fra vor tids værdigrundlag og levevis? Hvilke behandlingsformer skal bygningerne danne rammen om? Hvilke arkitektoniske virkemidler understøtter behandlingen bedst muligt? Hvilke boformer og boligtyper fungerer bedst? Vi har stillet disse spørgsmål og mange flere til en række fremtrædende eksperter og andre med tilknytning til psykiatrien. Det er der kommet nogle meget interessante artikler ud af. Vi retter en STOR TAK til alle, som på denne måde har videregivet en værdifuld viden til læserne! Tak til Fonden Realdania og Det Kommunale Momsfond for deres økonomiske støtte til projektet! Vi håber, at bogen vil være til stor inspiration for alle aktører i fremtidige byggeprojekter indenfor psykiatrien.
7
Arkitektur
Foto: Nanna Kreutzmann
“Angst æder sjæle - uvidenhed ligeså. Vi vil tabuer og fordomme til livs. Psykisk sygdom og sårbarhed er ikke en livstidssygdom. Man kan godt komme sig - og mange flere kan få et arbejde. Vi vil forebygge og skabe nye rettigheder - og en ny stolthed hos plejepersonale og alle dem, der hjælper. Vi vil ændre holdningerne i samfundet. Stoppe udstødning, isolation og stigmatisering - alle skal med. Psykisk sårbare kan også få et godt liv.
8
Poul Nyrup Rasmussen, formand “Det sociale netværk”
Foto: Nanna Kreutzmann
“Fælles for de fleste psykiske sygdomme er at opleve en følelse af ensomhed. Det kan bl. a. skyldes at det er så svært at blive forstået, fordi det er så vanskeligt for omgivelserne at sætte sig ind i hvordan det er, når man ikke selv har prøvet det. Psykiske sygdomme opleves indefra – i et helt privat univers – men iagttages af andre udefra” Anne Lindhardt, formand for PsykiatriFonden
14
Indblik
Statue fra Risskov skulpturpark >
Når verden ikke længere er den verden vi kender Et indblik i psykiatrien set fra patienternes synsvinkel
Af Anne Lindhardt, formand for PsykiatriFonden
P
sykisk sygdom kan ramme en lang række af menneskers mentale funktioner. Det kan dreje sig om humøret og stemningen. Det kan også dreje sig om opfattelsesevnen, eller om måden at tænke på, eller hvad tankerne drejer sig om. Det kan handle om evnen til at huske og lære nyt og om evnen til at kunne koncentrere sig om en arbejdsopgave, eller om at være sammen med andre. Og det kan handle om, hvordan man opfatter andre mennesker, og det kan handle om følelserne.
Anne Lindhardt(f 1946) er speciallæge i psykiatri, formand for PsykiatriFonden og centerchef på Psykiatrisk Center København. PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation (NGO), der arbejder målrettet for at gøre det mere accepteret at have en psykisk sygdom i Danmark. PsykiatriFonden arbejder blandt andet for at formidle viden om psykiatri – og sætte billede på psykiatriens mange ansigter. Det sker gennem oplysning, viden og aftabuisering.
16
Psykiske sygdomme opleves forskelligt fra person til person og kan derfor give stor ensomhed. Andre mennesker vil måske kunne se det i måden, den syge opfører sig på. Men man kan ikke, som med et brækket ben, direkte se hvad der er galt, men må spørge og lytte til hvad det menneske, der har en psykisk sygdom oplever og kan fortælle, for så at bruge sin indlevelsesevne så godt som muligt. Når man bliver sindssyg, forvrænges ens opfattelse af virkeligheden på en måde, som ikke kan deles af andre mennesker. Normalt har mennesker en fælles virkelighedsforståelse, selv om den kan være bundet af forskellige kulturer. Men ved sindssygdom bliver opfattelsen af virkeligheden helt privat og kan derfor være meget svær for andre at leve sig ind i. Forholdet til andre Forholdet til andre mennesker kan være meget forskelligt for mennesker med psykiske sygdomme. Sommetider vil den syge hele tiden søge og appellere om hjælp. Andre vil være mistroiske og sky, uden tillid til at der er nogen, der vil eller kan hjælpe. Nogle gange vil den syge kunne reagere vredt og voldsomt og andre gange passivt og tilbagetrukket i sin egen verden.
Plandiagrammet viser forholdet mellem de lukkede kuber og mellemrummet mellem dem. De lukkede kuber er i to etager, hvor der i stueplan er rum til sociale aktiviteter, fordelt i større og mindre opholdsrum og spiserum. På 1. sal er der etableret værelser og små opholdsnicher af mere privat karakter med kig til stueetagen. 1. Bygningen ligger som en hvid monolit i landskabet. Mellemrummene mellem de kvadratiske kuber fremstår udefra som lysende skår i den hvide bygning. 2 + 3. Boksene er organiseret i mindre grupper. Mellem dem opstår større centrale fællesrum. 4. Mellem kuberne opstår lommer og nicher i forskellig størrelse, som giver mulighed for at trække sig tilbage fra fællesskabet og skabe et eget privat rum med udsigt ud over landskabet.
4.
1. Fotos: Daici Ano
20
2.
”Fælles for brugere i somatisk regi er, at alle kan sætte sig ind i at være patient. Stort set alle har på et eller andet tidspunkt i sit liv været i kontakt med ”det at være patient” og dette er imidlertid heller ikke noget som er tabubelagt. I psykiatrien er det temmelig anderledes.” Signe Marie Svarrer
Foto: Morten Thusen
23
Foto: Thomas Holm Frandsen
” Vi skal som arkitekter holde fast i at skabe nogle bygninger, der har arkitektonisk kvalitet. Der for er det vigtigt for os, at holde fokus på, hvad arkitekturen er og kan. Vi har en viden og en kunnen, der skaber kvalitet og værdi – arkitektonisk, funktionelt og samfundsmæssigt. At de fysiske rammer kan være med til at fordre helbredelse er ikke bare en døgnflue, men er noget, som altid har eksisteret. Og det vi kan, er at skabe de fysiske rammer som både arkitektonisk og funktionelt er sundhedsfremmende for patienterne” Mette Dan Weibel, partner aarhus arkitekterne a/s
36
< Vola academy i Horsens, aarhus arkitekterne, ankomst
Psykiatriske hospitaler i et historisk perspektiv SPOT: Dansk Psykiatri i et nutidigt perspektiv Regionale planer for psykiatriens fysiske rammer Den inkluderende bolig
II del
Traditioner og visioner i Psykiatrien Det psykiatriske område har som et særegent lægevidenskabeligt område en ganske kort historie, der har sin spæde begyndelse i starten af 1800-tallet. Psykiatriens fysiske rammer blev tidligt inddraget i tankegangen om de psykiatriske patienters behandling og bolig. De store asylbyggerier fra det 19. og tidlige 20.århundrede er karakteristiske, store bygningsværker placeret i smukke naturomgivelser, som eksempelvis Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus. Artiklen ”Psykiatrien i et historisk perspektiv” fortæller, som titlen mere end antyder, om det psykiatriske områdes historiske udvikling frem til i dag. Aktuelt er tråden igen taget op fra asylæraens store byggerier og 1940´ernes anbefalinger om sammenlægning af psykiatriske og somatiske hospitaler, gennem tidens store hospitalsrenoveringer og nye supersygehuse. I det efterfølgende arkitektur SPOT vises tre eksempler på nutidig dansk arkitektur i forskellig skala, inden for sundheds-/psykiatrisk byggeri, som på sin vis rækker tilbage til tidligere tanker om indretning og planlægning af psykiatriske hospitaler, og ud i fremtiden med nyeste tanker inden for blandt andet fælles akutmodtagelse, evidensbaseret design og helbredende arkitektur. Selvom de tre eksempler har taget nogle af de samme koncepter til sig, er de meget forskellige i udtryk. Det store GAPS i Slagelse, hvor psykiatri og somatik forenes på en stor sundhedscampus, den mindre Aabenraa almen- og børn og unge psykiatri og i en mindre målestok det nye psykiatriske afsnit for børn og unge på ”Fjorden”, Roskilde. Disse nye byggeprojekter er en del af udmøntningen af kvalitetsfondsprojekterne, og skal være med til at sikre tidssvarende hospitaler i de danske regioner i mange år frem. Dette er en udfordring, som regionernes formand Bent Hansen udreder i artiklen ”Regionale planer for psykiatriens fysiske rammer”. Regionerne har i forbindelse med nybyggeri og renovering af ældre hospitaler også øje for de fysiske rammers indvirkning på patienterne, og Bent Hansen påpeger, at der tages højde for tiltag, der rummes i begrebet helbredende arkitektur i nybyggerier og renoveringer. Herudover skal der også tages hensyn til de psykiatriske patienter og specifikke krav inden for psykiatrien om blandt andet patientsikkerhed og fleksibilitet i de fysiske rammer - og gennem fleksibilitet og sikring af kontinuitet i indlæggelsen, således at patienten ikke flyttes rundt mellem afdelinger. Med udgangspunkt i den psykiatriske patient skal de bedst mulige fysiske rammer for patienten realiseres. Kommunerne tager, som ansvarlige for socialpsykiatrien, også udfordringen op omkring de fysiske rammer. I artiklen ”Den inkluderende bolig” påpeger Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, at mennesker med psykiske sygdomme skal støttes i at se og udvikle deres potentiale og bevæge sig fra at være kroniske patienter til aktive medborgere i samfundet. I den sammenhæng indgår de fysiske rammer også som en betydende faktor. Der skal være en bred vifte af forskellige boligtilbud, hvor lokalsamfundet er let tilgængeligt, og som støtter inklusionen i det almindelige samfund. Beboerne skal samtidig have mulighed for at vælge det sociale fællesskab i dagligdagen med andre mennesker til eller fra.
37
Foto: Signe Svarrer
“Overlægens moralske indflydelse blev tillagt megen vægt. Denne rolle blev understreget rent arkitektonisk ved at overlægens bolig på flere af anstalterne, f.eks. Jydske Asyl og Oringe i Vordingborg, blev placeret midt i anlæggets akse, hvorfra han fra sin bogstavelig talt ophøjede position kunne overvåge anstaltens dagligliv, såvel konkret som symbolsk i kraft af arkitekturens repræsentation af hans tilstedeværelse og omnipotens.” Trime Brum Petersen
38
II del
Psykiatrisk center Sct, Hans, patientgravsted > Foto: Signe Svarrer
behandlingsformer, herunder feberkure mod syfilis og sågar vaccinering af patienterne med bakterier fra deres egen tarmflora, blev der ikke skabt effektive kure mod sindets sygdomme, hvilket skabte en vis portion pessimisme. Snart så nye typer somatiskkirurgiske indgreb såsom chokbehandling med insulin, lobotomien og behandling med elektrochok dagens lys, og psykiatrien nærmede sig en biologiskog somatisk betinget sygdomsforståelse. Tilnærmelse mellem det psykiatriske og somatiske område Sindssygehospitalerne og deres patientpopulationer havde spillet en væsentlig rolle for etableringen af psykiatrien som selvstændigt fagområde, men deres betydning blev efterhånden mindre. I 1947 argumenterede et lægefagligt udvalg for, at de gamle psykiatriske hospitaler ikke længere kunne danne ramme om den aktuelle videnskabelige psykiatri og brugen af somatisk ekspertise, som krævede adgang til moderne lægevidenskabelige faciliteter såsom laboratorieudstyr og operationsstuer. Overlægerne på de statslige hospitaler gjorde sig i en fælles erklæring til talsmænd for, at de psykiatriske sygehuse i fremtiden skulle placeres i tilknytning til de somatiske sygehuse. Fra 1950’erne blev integrationen mellem de psykiatriske og de somatiske sygehuse en realitet med oprettelsen af psykiatriske afdelinger på en række centralsygehuse. Her var det ikke længere de fysiske rammer omkring de psykisk syge, der var centrale, men derimod adgangen til sygehusenes funktioner og behandlinger. Det afgørende vendepunkt for den biologiske psykiatri kom i 1950’erne, hvor psykofarmaka til behandling af psykoser kom på markedet. Psykofarmaka revolutionerede især behandlingen af psykoserelaterede lidelser, og var et vægtigt argument for den mere biologisk orienterede del af psykiaterstanden. Behandlingen fik store
organisatoriske konsekvenser, idet en stor del af de psykisk syge hurtigt fik det så meget bedre, at de kunne udskrives til ambulant behandling. Det blev muligt også at behandle patienter med lettere sindslidelser. Dette gav et ændret indlæggelsesmønster med flere, men kortere indlæggelser. I løbet af 1970’erne blev den såkaldte distriktspsykiatri indført i Danmark. I distriktspsykiatrien behandles patienten ambulant af et tværfagligt team, og grundfilosofien er, at patienten bør fastholdes i sit lokalmiljø for derved at undgå institutionalisering og uselvstændiggørelse. I 1976 overgik de statslige psykiatriske hospitaler som en udløber af kommunalreformen til amterne. Herved blev det psykiatriske og det somatiske område sidestillet. Der blev lagt yderligere vægt på den ambulante behandling, hvorved et stort antal sengepladser blev nedlagt. Den ambulante behandling betød, at personer med lettere psykiatriske lidelser kunne behandles, men den efterfølgende nedskæring af sengepladser betød samtidig ringere behandlingsmuligheder for alvorligt sindslidende.
41
4 VÆRELSER 2 VÆRELSER
2 VÆRELSER
VAGTRUM
2 VÆRELSER GÅRDHAVE VAGTRUM
4 VÆRELSER
2 VÆRELSER GÅRDHAVE
HOVEDANKOMST
PERSONALE MODTAGELSE SLUSE
LUKKET ATRIUM PERSONALE
LUKKET ATRIUM
1.Diagram fleksibilitet - opdeling af værelsesafsnit 2.Diagram patient - ophold, multirum, værksteder mv. 3.Diagram personale - kontor, frokoststue, centralevagtrum mv. 4.Diagram åbne gårdhaver med udsyn og lukket atriumgårde
1.
52
2.
3.
4.
Fotos: Signe Svarrer
“Den moderne metropol, præget af effektivitet, pænhed og glitter, skal ikke have lov til at være fri for de, der har en anderledes adfærd og er forstyrrende i deres måde at være på”. Preben Brandt
69
Samfund
På vej fra indlæggelse til samfund De vanskelige overgange
Af Jan Møller Nielsen, sygeplejerske og projektleder Der bør tages en række nye hensyn i den fremtidige udvikling og indretning af psykiatriske afdelinger, herunder : • Den akutte psykiatriske afdelings opgaver. • Gode sociale færdigheder og netværks betydning for sygdommens prognose. • Relationernes betydning for skabelsen af behandlingsalliancer, tidlig indsats, psykoterapeutisk intervention og den samledere habiliteringsproces. • Personalets rolle og arbejdsmæssige begrænsninger. • De svære overgange for psykiatriske patienter.
Jan Møller Nielsen (f. 1957) er uddannet sygeplejerske og har arbejdet indenfor det psykiatriske område siden 1979 i forskellige organisationer og i forskellige stillinger, blandt andet 15 år som oversygeplejerske. Jan Møller Nielsen har arbejdet med udvikling og igangsætning af nye tiltag, med fokus på de lange behandlingsforløb, relationsskabelse og systemovergange. Er aktuelt ansat som projektleder for projektet ”Pavillonen”, som er et integreret dag- og døgnafsnit med fokus på de stabiliserende processer under Regionspsykiatrien i Randers.
86
M
ålet er at etablere de rette fysiske rammer, som kan sikre en gradvis udvikling af sociale relationer, netværk og stimulation for patienterne på landets psykiatriske afdelinger, og derigennem sikre en fortsat bedring og optimal overgang til andre psykiatriske tilbud. I denne udvikling vil personalets rolle, sociale tiltag og adgang til aktiviteter være centrale emner, som skal inddrages i indretningen af de fysiske rammer i den fremtidige psykiatri. Den akutte psykiatriske afdelings opgave Psykiatriske afdelinger er i disse tider præget af en stræben efter korte indlæggelser, hurtig udredning, diagnostik og behandling. Lange indlæggelser er ofte stigmatiserende for patienterne, og derfor giver det god mening at arbejde ud fra devisen ”hurtigt ind og hurtigt ud”. Der arbejdes med en akutbehandling af de psykiatriske patienter, og derefter hurtig udskrivning fra den psykiatriske afdeling.
Jan Møller Nielsen
87
Foto : Jan Nielsen
”Hvis flest mulige tilbud huses sammen, vil mulighederne for kontakt mellem medarbejdere og patient i de fleste faser af sygdommen være optimal og dermed vil risikoen for behandlingsbrud ved overgange minimeres. Det vil skabe en bedre og bredere forståelse for de forskellige tilbudsmuligheder og begrænsninger, og i sidste ende føre til en mere sammenhængende indsats. ”
< Situationsplan, Solgården
<
arkitektur SPOT /
Solgården, Thisted aarhus arkitekterne a/s
Egen bolig - Planudsnit af boligen. Boligen er beboernes private område. Bo-enhederne er indrettet, så de åbner sig mod landskabet. Fra de fleste rum vil man have udsigt over landskabet, og de er orienteret, så de er sikret et godt dagslys. Boligen er indrettet, så den kan fungere som to-rumsbolig og samtidig let konverteres til en et-rumsbolig. Det store centrale fællesrum holdes adskilt fra boenhederne, så de sociale aktiviteter ikke forstyrrer de mere private enheder. Boenhederne og fællesrummet er dog tæt forbundet, så beboerne let kan bruge centerets forskellige funktioner. Mellemrum – Gangarealer med mulighed for ophold (stueplan + terrasser) Fordelingsgangen langs boligerne, med nicher ved den enkelte bolig, forbinder ligeledes mindre opholdsrum og fælles terrasser. Gangzonen bliver derved et mere attraktivt mellemrum mellem boligerne og det store fællesrum. De mindre nicher giver mulighed for at man både kan deltage og følge med i de forskellige aktiviteter, som foregår rundt omkring i bygningen og i gårdrummet. Ved at koble mindre opholds nicher langs et centralt flow, skabes plads til mere uformelle mødesteder af mere privat karakter.
< Planudsnit, Egen bolig
Stueplan, boliger og fællesarealer ude som inde >
Landskabet Uderum og udsigt har stor betydning for oplevelsen af en bygning både i kraft af, at man kan gå udenfor og opholde sig der eller man har noget at kigge ud på. Den skalamæssige variation af uderummene er vigtig. Solgården har arbejdet med tre forskellige skala i uderum. Hver bolig har en lille privat terrasse, som er hver enkeltbeboers private uderum. Bygningen samler sig omkring et gårdrum, der skaber sammenhæng og fællesskab. Dette centrale og beskyttende gårdrum er Solgårdens hjerte. Både boligdelen og centerdelen knytter sig her til og giver en stor følelse af nærhed og overskuelighed. Fra gårdrummet er der visuel kontakt til blandt andet bo-enhedernes fællesarealer og vagtrum.
103
104
Foto: Signe Svarrer
Preben Mejer
Foto: Thomas Holm Frandsen
“Samspillet mellem smartphone og teknologi i bygningerne skaber motivation og tryghed og hjælp til selvhjælp - alt sammen gennem anvendelse af teknologi, der ligeså fint kan være installeret i hjemmet som på behandlingsstedet.”
115
144
Foto: Morten Thuesen
Projektteamet har bestået af i alt 13 medarbejdere fra de to virksomheder, organiseret i en styregruppe og forskellige arbejdsgrupper med ansvar for specifikke delopgaver. Følgende har medvirket i projektet: Aarhus arkitekterne a/s: Birte Vestergaard Bodil Mathilde Ranning Camilla Bandholm Mette Dan Weibel Mette Herold Thomsen Niels Bondrup Jensen Niels Jacobsen Signe Marie Svarrer Sofie Odgaard Bausø Sørensen Thomas Holm Frandsen Tommy Falch Dansk Projektrådgivning: Louise Vestergaard Skøtt Poulsen Birgitte Wistoft
Læs mere om bogen. samt muligheden for bestilling, via vores hjemmeside. Klik hér >>
152
Vi kan med arkitektur understøtte kontakten til det omgivende samfund, og derigennem befordre recovery. Vi kan skabe en hospitalsarkitektur, som giver plads til patienternes personlige rum. Vi kan indtænke rum til de pårørende, forme uderum med plads til udfoldelse, udvikle byen, så den giver plads til forskellighed, og ikke mindst kan vi med omtanke for det liv som leves, forme en arkitektur, der sætter nye rammer for psykiatrien. Hvis vi tør tænke nyt og anderledes og hvis vi har tillid til, at vi igennem arkitekturen kan skabe et bedre udgangspunkt for psykiatrien, kan vi skabe de mentale rum, som understøtter psykiatrien på hospitalet og i samfundet.
Det må være en betingelse - for at sikre mennesker med et psykosocialt handicap deltagelse i samfundet - at de, der beskæftiger sig med socialt arbejde, forstår det fysiske rums betydning og at de, der beskæftiger sig med udformningen af det fysiske rum, forstår disse menneskers værdier og ressourcer.” Preben Brandt, dr.med., speciallæge i psykiatri
ISBN 978-87-995350-0-2
“
Bogen tager fat på en række problemstillinger indenfor psykiatrien, som vi kan påvirke gennem planlægning og omtanke, når vi udvikler arkitekturen på det psykiatriske område.