INDLEVELSE GRATIS MAGASIN 2017
TEMA:
LUTHERS SALMER I NY FORTOLKNING – Iben Krogsdal
LÆS OGSÅ: KULTURFESTIVALEN I LANGENÆSKIRKEN ”PROJEKT BØRNEKUNST” I SKT. JOHANNES KIRKE
MIDTBYENS & SAMSØ KIRKER – MERE END DU TROR
REFORMATIONSJUBILÆUM & KULTURBY 2017
2
Indholdsfortegnelse
INDLEVELSE
INDHOLD 03
10
”Vidunderoldingen” får velfortjent comeback i Vor Frue Kirke
Hvad betyder Luther og reformationen for vores liv som kristne i dag?
04
12
Børnene placerer kirken midt i kunsten
Landsbykirker er et aktiv – og Samsø har hele 7 af dem.
Luther på Wartburg
Projekt Børnekunst
Reformation af kirkens indre
18 Langenæs Kulturfestival 2017
20
Befri Gudstjenesten! Med domprovst Poul Henning Bartholin i spidsen
06 Bliv klog på Luther
Trænger du til at få støvet din folkeskolelærdom af og genopfriske, hvad det egentlig var, Luther og reformationen drejede sig om?
07
Luthers salmer i ny fortolkning Iben Krogsdals nydigtninger af Luthers salmer indvarslede allerede reformations-jubilæet i efteråret 2016
14 Almindelige præster klipper da også sognebørnenes hække
22
Rethink Reformation Store tanker og offentlig debat fører til fremtidens teser
24 16
Luther lærte os at gå tibage til kilderne - det har vi stadig brug for
BLIV FRIVILLIG Vil du gøre en forskel? - Bliv en del af Aarhuskirkernes netværk
Interview med: Asger Christen Højlund
08
17
Der er så meget, man kan lære af de andre trosretninger
I tæt samarbejde med: Dorte Tilma
Ny CD med domprovstiets 8 organister
Dette magasin er udgivet af: Aarhus Domprovsti Kystvejen 47 8000 Aarhus C www.provsti.dk/aarhusdomprovsti
Luther på Wartburg
AARHUS DOMPROVSTI
3
”VIDUNDEROLDINGEN” FÅR VELFORTJENT COMEBACK I VOR FRUE KIRKE af Poul S. Jacobsen, organist ved Vor Frue Kirke
I 2015 opførte Vor Frue Kirke i Aarhus I.P.E. Hartmanns fine kor og orkesterkantate ”Lovsang” og fik mange roser for den opførelse. Nu går kirken endnu længere i relanceringen af den ”glemte” komponist, skaffer et større orkester (om sponsorerne vil) og opfører ”Luther på Wartburg”. VORES STØRSTE NATIONALROMANTIKER I.P.E. Hartmann skrev kantaten ”Luther på Wartburg” og de tre motetter for kor ”Til Lutherfesten” i anledning af 400-året for Luthers fødsel i 1883 (Luther festen), men de passer ligeså godt i år ved 500-året for reformationen. Desværre opføres ingen af de store orkesterværker af vores største nationalromantiker, I.P.E. Hartmann, længere. Og ingen kan sige hvorfor. Musikken er vidunderlig. Så vidt jeg har kunnet researche, er det første gang siden Hartmanns tid, at ”Luther på Wartburg” genopføres. Det grænser til at være ”for galt”, for kommer du og lytter til de romantiske danske guldaldertoner, så er der ingen grund at finde til, at denne musik er gået i glemmebogen.
SMUKKE SALMER FRA EN ÆGTE NESTOR Vi kender nok stadig Hartmanns salmer ”Blomstre som en rosengård” eller ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud” og som børn sang vi ”Stork, stork, langeben”, men ellers er det spartansk med vedligeholdelsen af Hartmanns eftermæle i Danmark. I sin samtid var Hartmann en ægte ”nestor”. Han virkede som organist ved Vor Frue Kirke i København (Domkirken) indtil han var 90 år og endte som følger heraf med at bære øgenavnet ”vidunderoldingen”.
FAKTA I.P.E. Hartmann koncerten finder sted i Vor Frue Kirke d. 7. juni 2017 kl. 20.00 Repertoire: bl.a. I.P.E. Hartmanns kantate ”Luther på Wartburg” og de tre motetter for kor: ”Til Lutherfesten” Dir. Poul S. Jacobsen
Medvirkende: Medlemmer af Aarhus Symfoniorkester Baritonsolist: Vor Frue Kantori
4
Projekt Børnekunst
INDLEVELSE
BØRNENE PLACERER KIRKEN MIDT I KUNSTEN Med Projekt Børnekunst mødes Skt. Johannes Kirke, de lokale skoler og kunstneren Thomas Kruse i en kreativ nytænkning af rummet omkring kirken og Johannesgården i den indre by. SKULPTURER OG MEGET ANDET VED KIRKEN Da Jan Morell, Leif Jensen og Birte Macintyre fra menighedsrådet ved Skt. Johannes Kirke drøftede mulighederne i forbindelse med Kulturbyåret og reformationsjubilæet, faldt snakken bl.a. på ”Sculpture by the sea” - og straks kom tanken: Hvorfor ikke også ”Skulpturer ved kirken”. Herefter varede det ikke længe, før der var etableret et samarbejde med sognets to skoler - N. Kochs Skole og Skovvangsskolen - samt kunstneren Thomas Kruse, der gennem mange år har udført udsmykningsprojekter med de århusianske skolebørn. Når børnene har tegnet eller formet hvert deres forslag til udsmykningerne, udstilles alle bidragene. I fællesskab udvælger deltagerne de konkrete elementer, der skal arbejdes videre med, og herefter går de i gang med at kombinere disse til større, sammenhængende kunstværker. Samarbejdet løber over foråret 2017 og kulminerer i en offentlig fernisering i midten af maj 2017.
ARBEJDENDE VÆRKSTEDER I FORÅRET Planlægningen af den kunstneriske udsmykning på udendørsarealerne omkring Skt. Johannes Kirke og Johannesgården går i gang d. 1. marts, hvor Thomas Kruse mødes med en 3. klasse fra hver af sognets skoler for at kigge på arealerne og drøfte temaer. ”Det bliver simpelthen super spændende”, fortæller Thomas Kruse. ”Selv om de to skoler ligger i samme sogn, plejer de jo ikke at arbejde sammen, men her får to tredjeklasser mulighed for at møde hinanden omkring nogle arbejdende værksteder. Vi opbygger 3-4 værksteder ude og inde, bl.a. et telt, hvor der kan arbejdes med maling, mosaik, skulptur og evt. keramik, og så får børnene frit spil til at forme deres egne visioner og idéer”.
AARHUS DOMPROVSTI
Projekt Børnekunst
5
”I forbindelse med kulturbyog reformationsåret vil vi gerne bevare og udbygge samarbejdet mellem skole og kirke, og det var oplagt at inddrage børnene i noget, hvor de kunne lære lidt mere om folkekirken”, fortæller Birte Macintyre. ”Desværre nåede vi ikke at søge om støttetil projektet fra Kulturby-fonden, men nu er finansieringen kommet på plads ved hjælp af andre fondsmidler.”
Kunstner, Thomas Kruse
LEGEN ER KUNSTENS OLDEMOR Et projekt som dette, der involverer skolebørn, skal aftales og planlægges i god tid, så der kan skaffes plads i skemaerne. Der skal også købes materialer, opbygges værksteder og indtænkes logistik med adgang til vand, toilet, stillads, afdækning og evt. overdækning. Underviserne har også på forhånd reflekteret over mulighederne for at etablere udsmykninger, fx gavlmaleri med relieffer, en skulptur med mosaik og keramiske kakler, en portal eller en fritstående skulptur i blandede materialer. Men for Thomas Kruse er det vigtigste, at børnene oplever glæden ved den skabende proces:
”Som jeg plejer at sige, så er legen kunstens oldemor. Børnenes legende tilgang til verden og måden at lære på minder meget om den kunstneriske proces. Jeg tror, at vi får skabt et fantastisk inspirerende læringsrum, hvor vi kan brainstorme og udfolde fantasien, og sammen skabe en ny fortælling i forme og billeder - noget narrativt og komplekst, der bevæger sig ud over det enkelte barns bidrag og samles i en større enhed. Børn er helt vildt gode til denne kunstneriske måde at tænke og arbejde på, og når de får lov til at præge deres omgivelser, fx skolen eller kirken, får de også et helt andet ejerforhold til disse institutioner”.
6
Artikel om foredragsrækken
INDLEVELSE
BLIV KLOG PÅ LUTHER Trænger du til at få støvet din folkeskolelærdom af og genopfriske, hvad det egentlig var, Luther og reformationen drejede sig om? Så serverer kirkerne i Aarhus midtby det hele på et sølvfad med foredragsrækken ”Bliv klog på Luther”, der byder på et foredrag hver måned fra januar til august. ALLE FOREDRAG HOLDES I: Sankt Lukas Kirke Skt. Lukas Kirkeplads 1 8000 Aarhus C tlf: 86 12 42 78 Ingen tilmelding og fri entré I pausen bliver der serveret et glas vin og småkager
De efterfølgende foredrag følger op med at se nærmere på tankerne og handlingerne bag Luthers reformation - og den danske version som især Hans Tausen blev eksponent for. Foredragsrækken ser naturligvis også på, hvilken betydning Luthers provokerende tænkning har for os i dag - og runder af med et blik, og øre, på den musiske dimension i reformationen. Det var fx ikke uden grund at J.S. Bach nærede en stor beundring for og flittigt brugte Luthers salmer.
GRATIS OG ÅBEN FOR ALLE Med foredragsrækken ”Bliv klog på Luther” er kirkerne i Aarhus midtby gået sammen om at tilbyde en spændende indføring i reformationens betydning for det danske samfund, den danske identitet og vores bevidsthed. Foredragsrækken er gratis, og du behøver ikke engang at tilmelde dig på forhånd, når du vil deltage i et arrangement. Samtlige foredrag afholdes i Skt. Lukas Kirken den sidste torsdag i måneden, hvor du får lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle af vores førende eksperter på området.
I. TORSDAG 26. JANUAR 19.30 Baggrunden: Fra enmandshær til folkebevægelser 1523-1529
BÅDE BREDDE OG DYBDE ”Bliv klog på Luther” starter med at trække de store linjer op med en gennemgang af den samfundsmæssige, politiske og kirkelige udvikling i Tyskland på Luthers tid. Første halvdel af 1500-tallet var en utrolig spændende og betydningsfuld periode - såvel i Tyskland som i resten af Europa - hvor det ikke kun var på det religiøse område, der skete store forskydninger. Perioden fra 1523-1529 kaldes bl.a. også for de store folkebevægelsers tid.
V. TORSDAG 18. MAJ 19.30 Luther og reformationstidens: Salmer og salmemelodier
II. TIRSDAG 21. FEBRUAR 19.30 Martin Luther: Munk, oprører, reformator III. TORSDAG 30. MARTS 19.30 Luther: En provokation til nutiden IV. TORSDAG 27. APRIL 19.30 Jesus & mig: Med Luther som guide
VI. TORSDAG 28. SEPTEMBER 19.30 Hans Tausen: Danmarks reformator - Danmarks Luther? VII. TORSDAG 28. OKTOBER 19.30 Jesus & mig: Hvor Lutherske er vi egentlig?
AARHUS DOMPROVSTI
Luthersalmer nydigtet af Krogsdal
7
LUTHERS SALMER I NY FORTOLKNING Iben Krogsdals nydigtninger af Luthers salmer indvarslede allerede reformationsjubilæet i efteråret 2016. Alle salmerne har fået ny musik, bl.a. af Per Skriver, der er organist i Skt. Markus Kirke. 21 NYDIGTNINGER OG 21 KOMPONISTER Iben Krogsdals ”Vor Gud, du mærker vores sorg” indeholder ikke alene nydigtninger af samtlige Luthers salmer i Den Danske Salmebog, men også 21 nye melodier af 21 komponister - bl.a. har Per Skriver leveret ny musik til håbsbekendelses-salmen ”Vi håber at du findes, Gud”. Luthers tekster og Krogsdals nydigtninger ledsages hver især af en kommentar, og det hele kommenteres samlet i et efterskrift af professor Niels Henrik Gregersen. I HARMONI MED SALMETRADITIONEN Da Iben Krogsdal for et par år siden begyndte at gendigte salmer af bl.a. Kingo og Grundtvig, var hun lidt beklemt ved at fortælle om det til andre: ”Jeg havde næsten fornemmelsen af at begå helligbrøde, men fandt dog hurtigt ud af, at salmebogens forfattere gennem århundreder havde skrevet videre på andres salmer og tekster. Salmer er på en meget konkret måde føljetoner af tekst, og da jeg fandt ud af det, afløstes min snert af frygt af en brændende lyst til at kaste mig ud i kampen med de gamle salmer.” Og at der faktisk ofte er tale om en decideret kamp, kan illustreres med Ibens ”moddigtning” af den luthersalme, som har affødt bogens titel, ”Vor Gud han er så fast en borg”, som blev til ”Vor Gud, du mærker vores sorg”.
Hvor Gud i Luthers salme først og fremmest er den gammeltestamentelige ”hærskarers herre”, der kæmper mod vores onde fjender, afløser Iben Krogsdal i sin version de ydre fjender med vores indre kamp: LUTHERS FØRSTE VERS LYDER: Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige.
I IBEN KROGSDALS NYE SALME ER DETTE FØRSTE VERS BLEVET TIL: Vor Gud, du mærker vores sorg og kender vores fare du ryster vores faste borg og det vi selv kan svare når vi har valgt en vej hvor verden lukker sig og dødens sorte gen går gennem marv og ben så er du allernærmest. LYT OG LÆS MERE PÅ IBEN KROGSDALS HJEMMESIDE Har du lyst til at høre melodierne og læse mere om gendigtningerne, kan du besøge Iben Krogsdals hjemmeside: www.krogsdal.dk. Her du også kan lytte til et indslag fra Kulturlørdag på P1 og læse en længere artikel af Iben Krogsdal om arbejdet med Luthers salmer.
Iben Krogsdals ”Vor Gud, du mærker vores sorg” kan bl.a. købes via syngnyt.dk’s webshop.
8
Kulturby 2017
Dorte og Kirsten har en en snak om de forskellige trosretninger
DER ER SÅ MEGET, MAN KAN LÆRE AF DE ANDRE TROSRETNINGER Stilhedens Døgn fyldt med meditation og fordybelse. Musik & Tro pakket med velklingende indslag fra alverdens kulturer. Og Rethink Virtue, hvor religionerne mødes i en dialog om nytænkning af etik og værdier. Takket være et fælles initiativ fra de lokale trossamfund i Aarhus vil Kulturby 2017 byde på et stort udbud af grænseoverskridende arrangementer med troen i centrum. BRUG FOR SAMMEN AT UDFORSKE HVAD TROEN KAN Forberedelserne til Rethink Faith projektet har været i fuld gang siden Skt. Lukas Kirke lancerede idéen i 2014 og sendte en åben invitation ud til alle trossamfund i Aarhus og omegn.
Siden har flere af disse deltaget i udviklingen af projektet og planlægningen af de konkrete arrangementer. Blandt hovedkræfterne finder vi Dorte Haun Nielsen fra Brahma Kumaris og Lærke Hansen fra Skt. Lukas Kirke.
”For os var det det mest naturlige i verden at bakke op om invitationen til samarbejde. Vi har meget tilfælles med de andre trossamfund i interessen for det åndelige og i at gøre tro til noget mindre negativt i folks bevidsthed”, fortæller Dorte Haun Nielsen. ”For mig har det også været personligt berigende at deltage i brobygningen, i at møde de andre i gode diskussioner og åbne sig op - og skabe noget sammen”.
”Ja, med den kæmpe mangfoldighed, der er i de religiøse miljøer, er det pudsigt, at vores veje så sjældent krydses”, mener Lærke Hansen. ”Vi har brug for at udforske, hvad troen kan. En stor del er fælles og universel, men der er også meget, vi kan lære af de andre trosretninger. Og vi har behov for at stå sammen og skabe en positiv fortælling - skabe modvægt til ateisterne og den stigende kritik af religionernes rolle i samfundet”. ETISK DIALOG MED BRED APPEL Et af de projekter, der gennem samarbejdet er vokset frem til at få en central placering under Rethink Faith-paraplyen, er Rethink Virtue. Her vil man kanalisere den igangværende diskussion mellem de deltagende trossamfund ind i en offentlig paneldebat, der tager udgangspunkt i menneskets tab af sit etiske instinkt samt den stigende mistro til religionerne. ”Rethink Virtue drejer sig meget om, hvordan vi finder frem til det bedste i os selv, ind til kernen - og her meget gerne ud over det formelt religiøse”, siger Dorte Haun Nielsen. ”Dialogen og det åbne sind er målet, og derfor har det også stor betydning, at paneldebatten efterfølges af en række parallelle workshops, hvor publikum involveres.”
”Emnet er utroligt vigtigt, og jeg tror, vi kan nå langt ud over vores egne rammer med Rethink Virtue. Med repræsentanter spændende lige fra kristendom, islam og buddhisme til Brahma Kumaris har vi også opnået en stor bredde i panelet, så jeg ser meget frem til dette arrangement”, siger Lærke Hansen.
Rethink Faith skaber bro mellem religionerne
9
STORE PERSPEKTIVER I AT SKABE ET FÆLLESSKAB I kredsen bag Rethink Faith er der gennem de mange møder skabt en tro på, at fællesskabet kan udvikle sig - også på den anden side af Kulturby 2017. ”Det er blevet mere naturligt at lave noget sammen, og processen har allerede vist sig at være endnu vigtigere end selve produktet”, siger Lærke Hansen. ”Jeg så gerne, at dialogen fortsatte efter kulturfestivalen, og vi måske skabte en tradition med en samlet begivenhed hvert år.” Dorte Haun Nielsen er helt enig i den positive vurdering af processen og resultaterne: ”Målet med Rethink Faith er helt klart allerede blevet opfyldt indadtil - vi har nået hinanden og givet meget. Der har været en dejlig humor og selvironi i grupperne, og det er et sikkert tegn på, at deltagerne vil dialogen. Det har været berigende at kunne besøge hinanden, se hvordan andre praktiserer deres tro og få lejlighed til at spørge om de store ting, der optagen én.”
FAKTA
AARHUS DOMPROVSTI
RETHINK FAITH
Samarbejdsprojekt mellem trossamfundene i Aarhus med henblik på at udvikle og gennemføre en række arrangementer under Kulturby 2017. Gennem tværkirkeligt og interreligiøst samarbejde er målet at sætte fokus på tro i al dens mangfoldighed og markere, at tro er en betydningsfuld del af menneskelivet og dermed også en vigtig del af det mangfoldige og kulturelle liv i Aarhus og regionen. Foruden det nævnte Rethink Virtue arrangement, arbejdes der bl.a. på følgende events: MUSIK OG TRO FESTIVAL - 6.-7. OKT. 2017 - en 24 timers festival med musik, sang og dans fra en lang række forskellige religioner og kulturer: klezmermusik, dansk salmetradition, hip hop med muslimske referencer, klassisk messemusik, santeria religionens batá-trommespil etc. STILHEDENS DØGN - 28. OKT. 2017 I en verden, der lægger vægt på udadvendthed og ofte svømmer over af lyde og indtryk får deltagerne her mulighed for at lukke ned for deres fysiske sanser og drage målrettet indad for at opleve den ro og kraft, ro og styrke, der ligger der. En række fælles rum anvendes til at understøtte processen: kirkerummet, naturen, meditationslokalet osv. Og der inviteres desuden til pilgrimsvandring, workshop om stilhed samt guidet meditation og lystænding.
10
Reformationsforedrag og katekismusprædiken
INDLEVELSE
HVAD BETYDER LUTHER OG REFORMATIONEN FOR VORES LIV SOM KRISTNE I DAG? Flemming Baatz Kristensen fra Sct. Pauls Kirke fortsætter på andet år med bibelundervisning på en anden måde – og supplerer her i Reformationsåret også med særlige katekismus-prædikener.
I 2017 SKAL VI FEJRE 500 ÅRET FOR REFORMATIONEN! Med udgangspunkt i den begivenhed tog Flemming Baatz Kristensen allerede i 2016 fat på at leve sig ind i, hvad det var, Luther opdagede, og hvad reformationen gik ud på. Hvad er det helt grundlæggende, vores evangelisk-lutherske kirke står for. Med dette fokus har han givet bibelundervisningen i Sct. Pauls sogn en lidt anden karakter end i de foregående år:
”I dag kender vi katolikker, ortodokse og reformerte kristne bedre end tidligere. Alle steder er der sket en udvikling. Vi er ikke de samme som for 500 år siden. Hvad kan den evangelisk-lutherske lære, tro og spiritualitet byde ind med over for de andre?”
AARHUS DOMPROVSTI
Og omvendt: hvad har 500 års historie efter reformationen lært os om vores svagheder? Kan vi reparere på dem? Kan vi lære af de andre, kan de supplere os, så det ikke kun er os, der kan give de andre noget, men kan de også hjælpe og inspirere os til at leve som autentiske kristne i dag? DET ER VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL, SOM VI VIL BESKÆFTIGE OS MED I BIBELUNDERVISNINGEN HER I 2017. KATEKISMUS PRÆDIKENER SOM ANDENTJENESTER OG ”FYRAFTENSGUDSTJENESTE SPECIAL” I dette kirkeår har Flemming Baatz Kristensen fået grønt lys fra biskoppen til at holde katekismus-prædikener ved nogle særlige gudstjenester. Han kalder disse gudstjenester ”Det Vigtigste” og målet er her at tage katekismens led op et for et og opdatere dem til i dag. Det sker ved andentjenester nogle søndage om eftermiddagen og ved ”Fyraftensgudstjeneste Special” nogle onsdage. Tanken er en halv times prædiken og nadver alt sammen holdt inden for en lille time. Mod slutningen af året skal Baatz Kristensen aflevere en redegørelse for erfaringerne til biskoppen. Sognepræsten håber på, at han kan få mulighed for at få hele katekismen gennemgået de kommende cirka tre år.
FAKTA PROGRAM FOR SEKS AFTENER OM LUTHER, REFORMATIONEN OG OS I DAG I 2017: • • • • • •
Mandag den 23. januar i Sct. Pauls Sognehus Mandag den 20. marts i Sct. Pauls Sognehus Tirsdag den 6. juni i Eben Ezer (Brammergade 4) Mandag den 21. august i Sct. Pauls Sognehus Mandag den 9. oktober i Sct. Pauls Sognehus Tirsdag den 28. november i Eben Ezer (Brammersgade 4)
Aftenerne begynder kl. 19.30. og slutter ca. 21.30.
Reformationsforedrag og katekismusprædiken
DATOER FOR ”DET VIGTIGSTE” GUDSTJENESTER DISSE SØNDAGE KL. 16: 22. januar 19. februar 26. marts FØLGENDE ONSDAGE AFHOLDES FYRAFTENSGUDSTJENESTE SPECIAL KL. 16.45: 8. februar 8. marts 10. maj 14. juni
sctpauls.dk
KONTAKT Flemming Baatz Kristensen 218635807 / 86143580 fbk@km.dk
”På denne særlige måde kan Bibelen måske åbnes for os på ny”, forklarer han. ”Det var i hvert fald Luthers mening med reformationen, at Ordet skulle lyde og skinne. Og det vil altid være et særkende for den kirke, der er præget af ham. Det er jo også derfor vi kalder den for Ordets kirke”.
11
REFORMATION AF KIRKENS INDRE Landsbykirker er et aktiv – og Samsø har hele 7 af dem. I stedet for at fokusere på faldende beboertal og stram økonomi, har man valgt at se på det positive i at have så mange smukke rum med udfoldelsesmuligheder. LILLE SOGN MED STORE UDGIFTER Samsø bestod oprindeligt af 5 sogne, men to af disse blev allerede lagt sammen for en del år siden, og 1. maj 2014 gik man fra fire til et sogn. I 2008 blev antallet af præster reduceret fra 4 til 3, og de betjener i fællesskab 7 kirker: Nordby, Onsbjerg, Besser, Tranebjerg, Kolby, Langør og Ørby. Det er en stor udfordring for så lille et sogn, og de 2935 medlemmer af folkekirken – ud af Samsøs i alt 3711 beboere – har indtil i år været vant til at betale landets højeste kirkeskatteprocent. Derfor har det været vigtigt for menighedsrådet at tænke nye tanker og finde alternative løsninger med henblik på brugen og driften af kirkerne. Da et medlem læste at Kirkefondet havde startet projektet ”Landsbykirken som et aktiv”, søgte man da også straks om at blive en del af dette: ”Faktisk var projektet allerede sat i gang, men vi fik lov til at komme med ’på efterbevilling’, da indholdet lå så tæt op af vores tanker og problemstillinger. At det så gav os et mere fortættet forløb, hvor tingene rykkede hurtigt, oplevede vi kun som en fordel”, fortæller sognepræst Ea Hvitnov. STOR FOLKELIG OPBAKNING Efter nogle indledende møder med Kirkefondet valgte menighedsrådet at inddrage hele befolkningen på Samsø i udviklingsprocessen. Allerede i 2014 havde man formuleret en vision om at ”kirken skal være en ressourcestærk aktør i lokalsamfundet”, og der var en stor vilje til at prøve nyt i tæt samarbejde med øens borgere, foreninger mv. På et velbesøgt møde, hvor der også deltog mange uden for de sædvanlige kirkekredse, kom der masser af spændende idéer på bordet: ”Der blev virkelig tænkt ud af boksen”, siger Ea Hvitnov.
”Alle var med på at lege med tanken om hvad et kirkerum kan bruges til, og resultatet blev en række fyldte plancher med idéer, som Kirkefondet tog med hjem. Sammen med deres arkitekt har vi efterfølgende fået udvalgt og konkretiseret nogle meget spændende forslag til alternative aktiviteter i to af vores kirker.” PILGRIMSKIRKE OG FLEKSIBEL KULTURKIRKE Den nødvendig prioritering af ideer og kirker resulterede i, at menighedsrådet bad arkitekt Anna Mette Exner om at arbejde videre med Tranebjerg Kirke med et fleksibelt kirkerum, som også kan bruges til forskellige kulturarrangementer, og Onsbjerg Kirke som en form for pilgrimskirke. ”Hos Samsø-boerne har der naturligvis været en bekymring om, at de kirker, der ikke kom med i planerne, skulle uddø. I stedet har vi vendt tankegangen til, at vi med hele 7 kirker har flere muligheder. Det drejer sig ikke om at tage kirker ud af kirkebrug, men at gøre dem endnu bedre til at facilitere den kirke, vi gerne vil have fremover.
Landsbykirker er et aktiv
AARHUS DOMPROVSTI
Og her i 2017, hvor vi fejrer reformationsjubilæet, er det oplagt at se hele projektet som en videreførelse af nogle af reformationens grundtanker: At nytænke kirkens rum så den ikke i så høj grad opfattes som ”præsteskabets” kirke eller som et rum, man skal være særlig hellig for at have ejerskab i. Projektet vil reformere dvs. genskabe kirkerummene for, at en større del af sognets beboere kan opleve, at kirken er deres og at de både kan og må tage Fakta de smukke rum i besiddelse ved at bruge dem mange PROVSTI: Århusi Domprovsti SOGN: Samsø Sogn forskellige sammenhænge.
13
TRANEBJERG KIRKE SOM FLEKSIBELT KULTURKIRKERUM
Med fleksibilitet tænkes her både på rent kirkelige arrangementer – fx anderledes gudstjenester for og med børn og unge – og på mere brede events som teater, koncerter, Fakta undervisning, møder og cafe for flygtninge. Kirken må PROVSTI: Århus Domprovsti gerne indrettes, så man fornemmer at der er flere små SOGN: Samsø Sogn BELIGGENHED: Tingvej 2, 8305 Samsø ”rum” i det store rum, som kan bruges til en bred variatiOPFØRELSE: 1100-tallet on af ”ikke-kirkelige” arrangementer mv. STILARTER: GotiskPå borgermødet INDVENDIGT AREAL: 337 m2 var der bl.a. stærke ønsker om også at indrette en kirke, BELIGGENHED: Kolby Hovedgade 8, 8305 Samsø OPFØRELSE: Slutningen af 1200-tallet som en slags kunstnerisk kreativ workshop-kirke, hvor folk STILARTER: Senromansk, gotisk ONSBJERG KIRKE SOM PILGRIMSKIRKE kan samles om at lære noget eller gøre noget sammen – INDVENDIGT AREAL: 227 m2 Ønsket om en pilgrimskirke understøttes af, at der på øen skrive salmer, lave drama, synge, danse etc. allerede er tanker om at lave en pilgrimsrute, hvor man Lokalområdet vandrer Samsø rundt. Planen er at dele af kirken indrettes, Tranebjerg kirke er placeret centralt på Samsø og ligger derfor godt i forhold til at tiltrække kulturinteresserede så det lægger op til stilhed, andagt og eftertanke. besøgende fra hele øen. Kirken er stor og ligger på en / Tranebjerg kirke Skitser bakketop, der får den til at fremstå betydningsfuld og “KULTURPERFORMANCEKIRKE” vedkommende. Af hensyn til pilgrimsvandrere og andre, etableres des-
s. 59
Landsbykirken som et aktiv · idékatalog Beskrivelse af Tranebjerg kirke
s. 51
Landsbykirken som et aktiv · idékatalog Beskrivelse af Onsbjerg kirke
Lokalområdet
liggerman diskret ogkan gemmer spise sig bag landsbyen i uden borde, Kirken hvor medbragt mad og evt. et nær kontakt med naturen. Beliggenheden og de smukke gør den skal egnet for der pilgrimme. Kirken kanskabes mulighed for lille tekøkken.omgivelser Måske også ”markedsføres” som en form for pilgrimskirke, idet den være et oplagt stop på en anlagt vandrerrute, hvor overnatning ivilpilgrimskirken. turister og vandrere lægger vejen forbi.
Skitser / Onsbjerg kirke “PILGRIMSKIRKE”
s. 63 s. 55
Landsbykirken som et aktiv · idékatalog “Kulturperformancekirke”
Landsbykirken som et aktiv · idékatalog “Pilgrimskirke”
Funktionsbehov - Bænke omkring langborde - Opbevaringsmøbler til bøger, cd’er, musikanlæg mv. - Sovepladser på kirkebænke - Tekøkken og toilet i graverbygning - Et ophold kan variere fra det helt simple uden betjening, til det mere luksuriøse
Opmærksomhedspunkter - Borde, bænke, reoler må indordne sig kirkens nuværende indretning uden at ødelægge rytmen og helheden - Der vil ikke være badefaciliteter og muligheder for madlavning - Opbevaringsmøblerne må gerne skabe en skærmet niche, men skal udformes, så de ikke ødelægger kirkerummets helhed - Nogle bænke udtages og materialerne genbruges til nyt inventar
Opmærksomhedspunkter - Placeringen af kirkebænkene midt i kirken gør den mindre egnet til traditionelle bryllupper. Ved begravelser må nogle af bænkene evt. flyttes - Gulvet er hårdt som scenegulv, særligt til dans - De antikvariske ”herskabsgavle” bør genbruges Kirkens dag. at fjerne nuværende bænke, der rumligt og visuelt fylder meget i - Det indretning er et stort iindgreb kirkerummet. Nye bænke skal passe ind og være med til at løfte rummets æstetik
Funktionsbehov - Nye bænke, hvor ryggen kan vendes - Gulvplads - Scenelys og lydanlæg
Bar
Fritstående stole og pulte
Biblio.
Kirke
Audio.
Eksempel 1: Kirken er her vist i en dagssituation, hvor man forestiller sig, at pilgrimsvandrere frit
Kirke Biblio.
kan indtage rummet med individuelle gøremål og
Bar
Intimscene Intimscene
Audio.
Kirkens indretning i dag.
Backstage Backstage
Storscene Storscene
Publikum Publikum
Fritstående stole og pulte
Foyer Foyer
stilhed.
Eksempel 1: Kirken er her vist i et forslag, hvor bænkene er vendt mod to modsatrettede arrangementer: intimscene foran orglet, og stor scene foran koret. Stor scene kan beskues fra flere retninger og egner sig f.eks. til teater og dans. Møde Møde
Køkken
Biblio.
Langborde
Fælles meditation
vist i en aftensituation med opstilling til fælles medi-
Sovepladser
tation. Fire bænke tænkes Audio.
Audio.
Køkken
Eksempel 2: Kirken er her
Scene
omgjort til sovepladser.
Fælles meditation Sovepladser
Biblio.
Langborde
Café
Scene Publikum
Café
Publikum
Eksempel 2: Kirken er her vist med opstilling til stor orgelkoncert med pauseområde og cafe. Sideskibet er permanent møbleret med langbord
Foyer Foyer
og løse stole til møder mv. i hverdagen.
PROVSTI: Århus Domprovsti SOGN: Samsø Sogn BELIGGENHED: Kolby Hovedgade 8, 8305 Samsø OPFØRELSE: Slutningen af 1200-tallet STILARTER: Senromansk, gotisk INDVENDIGT AREAL: 227 m2
PROVSTI: Århus Domprovsti SOGN: Samsø Sogn BELIGGENHED: Tingvej 2, 8305 Samsø OPFØRELSE: 1100-tallet STILARTER: Gotisk INDVENDIGT AREAL: 337 m2
14
Almindelige præster klipper da også sognebørnenes hække
Peter Worm Madsen, Christianskirken Frederikshaldsgade 15, 8200 Mobil: 41727108
INDLEVELSE
ALMINDELIGE PRÆSTER KLIPPER DA OGSÅ SOGNEBØRNENES HÆKKE ”Der var sgu godt, at I kunne komme og hjælpe!” udbryder Fru Hansen efter at hun har åbnet, og kirkens frivillige træder ind i hendes lejlighed for at hjælpe hende med haven på denne helt almindelige lørdag” Én gang om måneden samler Christianskirken frivillige fra kirken, der bevæger sig ud i sognet og hjælper de beboere, der har bedt kirken om hjælp. Én af dem er Fru Hansen, der af mange årsager ikke kan overskue havearbejdet længere. Henriette, én af de unge frivillige, fortæller smilende, mens hun klipper hækken, at det altid er sjovt at komme ud og besøge sognets beboere, hvor der selvfølgelig altid skal arbejdes, men hvor der også altid findes tid til en god snak. I KIRKEN I BAGHAVEN ER SAMTALEN ER DET VIGTIGSTE Og det er snakken, der er vigtigst, fortæller diakonimedarbejder Peter Worm Madsen, der er uddannet cand theol, men finder stor glæde og mening ved at stå for koordineringen af det frivillige arbejde. ”I mit perspektiv er disse udsendte, praktiske frivillige, en bid af kirken, som vi har sendt ud i sognet. Jeg mener, at de almindelige folkekirkemedlemmer også skal på husbesøg, hjælpe de udsatte, have fortrolige samtaler og være repræsentanter for kirken, som den er udsendt fra. De er kirke i de private hjem, når de tørrer støv af eller ordner have, og særligt er de præst og sjælesørgersker, når de tager den vigtige samtale midt i arbejdet”. Når kirken derfor tænker på Luther-året her i 2017 og Aarhus-frivilligåret i 2018, så mener Peter Worm Madsen, at Luthers tale om det almindelige præstedømme allerede er en realitet, da disse mange praktiske frivillige er i funktion som præster ude hos borgerne i Christianskirkens sogn.
Fru Hansen viser glæde for arbejdet i haven og griner lidt over snakken om, at kirken skulle være i hendes baghave netop nu. ”Jeg er jo bare glad for, at jeg kan få lidt hjælp. Og det er nogle gode mennesker, der kommer, så det er en stor fornøjelse for mig.
SKOVLENS OG KIRKENS BUDSKAB GÅR HÅND I HÅND Peter Worm Madsen har siden 2013 arbejdet med at opprioritere diakonien i kirkens sogn og samtidig inspirere andre folkekirker i Aarhus til at udvide diakonien. Han fortæller, at Luthers tale om det almene præstedømme netop er det billede, han forsøger at få formidlet til Christianskirkens egen menighed. Målet er at få skabt en følelse af, at diakonien er en vigtig side af folkekirkens og troens identitet. Samtidig skal diakonien opleves som jordnær, idet diakoni i sit inderste væsen handler om en samtale mellem to mennesker, hvor værdi og forståelse for forskellighed er kirkens mål. Peter slutter med et smil, da billedet med præsten, der tager værktøjet i hånden, i bund og grund er hans egen historie. ”Jeg er vokset op på en gård med skovlen i hånden og har taget teologi-uddannelsen efterfølgende. Men i diakonien mødes de to, og jeg mærker, hvor godt det er derude i sognet, når skovlen og kirkens budskab kan gå hånd i hånd. Dét er nemlig noget, Fru Hansen kan forstå og opleve.” Foruden de frivillige hjælpere har Christianskirken også Menighedsplejen, der tager sig af de ældre og udsatte familier og årligt står for en sommerlejr for sognets børn og meget andet. Diakonimedarbejderen er desuden blevet bedt om at støtte områder som fællesskab til ensomme studerende, madordninger til udsatte familier, praktisk arbejde i sognet, læringscafé på det lokale Børnehjem, besøg på det lokale værtshus og meget andet.
INTERVIEW MED: ASGER CHRISTEN HØJLUND, PROFESSOR, TEOL.DR.
LUTHER LÆRTE OS AT GÅ TILBAGE TIL KILDERNE - DET HAR VI STADIG BRUG FOR I anledning af reformationsjubilæet har Christianskirken bedt en af vores førende Luther-eksperter, Asger Christen Højlund, professor dr. teol., om at trække linjerne op: Hvad var egentlig Luthers ærinde og hvad betyder det for os i dag? Hvad er kernen i det, Luther ville sige til os – hvad var hans ærinde Det mener jeg kan sammenfattes i de to udtryk: troen alene og skriften alene. Det drejer sig om en opdagelse af hvad bibelen egentlig siger, og hvem Gud egentlig er. Det, Luther sammenfatter med ordet evangeliet. Og ud fra forståelsen af det kan vi forholde os til alt det andet, kirkens stilling i samfundet osv. Hvordan er dette budskab så relevant for os i dag? Det er jo det gode spørgsmål, som jeg tror, alle stiller sig. Luther har vist os en vej, vi kan gå, og det drejer sig først og fremmest om at se Gud i hans anderledeshed – og opdage, at hans ord er levende. Ved at beskæftige os med Luther kan vi få øjnene op for det essentielle, Guds bræn-
dende kærlighed. Det er en indsigt, som også er givende og relevant i vores forhold til det samfundsmæssige. Når vi forstår, at det ikke er os selv, der skal bære det hele, at alt ikke afhænger af vores tiltag og opfindsomhed, så bliver livet lettere at leve – mere befriet og afslappet Er vi så lutherske nok i dag eller er der brug for endnu en reformation? Der er i høj grad brug for en ny reformation – det er der altid. Vi har altid brug for at vende tilbage til kilderne og genfinde det, som Luther så. Det, der er saft og kraft i. Både Danmark og resten af verden står over for store udfordringer, og for at komme videre har vi brug for fornyet livskraft i kirken. Der kan aldrig gøres nok for at skærpe læren og gøre Gud levende.
Interview med Asger Højlund
AARHUS DOMPROVSTI
Hvad synes du, er det vigtigste, vi kan bruge reformationsjubilæet til? At vende tilbage til Luther – og få øjnene op for hvad han sagde og mente. Det var måske ikke alt sammen rigtigt, men det var vigtigt og udfordrende. Der er behov for at læse lidt mere, studere skrifterne lidt nøjere. Ikke mindst præster med ansvar for undervisning og forkyndelse har behov for hele tiden at bliver skærpet. Og ud over det basale skal der i et jubilæumsår selvfølgelig også være plads til kulturelle aktiviteter, som kan bidrage til at gøre ordet og skriften levende på en ny og uventet måde. Det bidrager alt sammen til en større forståelse af sammenhængene.
17
Hvilke andre tanker har reformationsjubilæet sat i gang hos dig? Jeg har tænkt på, at reformationsjubilæet faktisk er ret specielt i form af, at mange kirker nu er rykket tættere sammen. Luther ville jo reformere – og ikke bryde med – den katolske kirke. Og den tankegang er modnet med årene, så de kristne trosretninger er blevet mere åbne og lydhøre over for hinanden. Det kan vi bruge til at gøre begivenheden til en form for udstrakt hånd - en markering af, at vi lever af samme evangelium. Det gavner ingen at sætte de andre i bås, vi har alle brug for en reformation. - Asger Christen Højlund er professor ved Menighedsfakultetet
NY CD MED DOMPROVSTIETS 8 ORGANISTER I anledning af Luther-året er Domprovstiets organister gået sammen om at udgive en bred vifte af Luther-relateret musik for blandet kor, ligestemmigt kor og orgel. LYDEN AF DE 8 AARHUSIANSKE KIRKER Det unikke ved den nye CD er, at den både rummer en række smukke og spændende gendigtninger af Luthers salmer, nye melodier komponeret af provstiets organister samt optagelser fra de 8 domprovsti kirker. Nu kan du med andre ord sidde godt tilbagelænet i sofaen derhjemme og opleve provstiets mange dygtige musikere og sangere folde sig ud med de flotte klanglige nuancer, som kirkernes forskellige rum giver. CDén lanceres ved den første kirkestafet kort før sommerferien, og ligger efterfølgende i alle kirker. STORT ARBEJDE BAG HVER ENKELT INDSPILNING En af de medvirkende organister er Dorte Tilma fra Langenæskirken, som har sat et par Lisbeth Smedegaard Andersen gendigtninger af Luthersalmer i musik. Bl.a. `Vor Gud han er så fast en borg’, som i gendigtningen hedder `Umærkeligt! en efterklang´. Dorte Tilma har givet salmen en ny melodi, mens hun til `Behold os Herre ved dit ord´, som i gendigtningen hedder `Min Gud her er så mørkt på jord´ har bevaret den alm. brugte melodi, og udsat for blandet kor. Begge salmer synges af Langenæskirkens kor, som ledes af Dorte Tilma.
Det tredje bidrag til CD´en fra Langenæskirken er `Hvis ikke Gud var med os her´, som synges af Aarhus Juniorog Ungdomskantori under ledelse af Hanne Korsgaard Sundbøll, som også har skrevet melodi og sats til salmen. Dorte Tilma
TÆT SAMARBEJDE MELLEM ORGANISTERNE For Dorte Tilma har det været spændende at få tættere føling med, hvad orgelkollegaerne arbejder med. ”Efter Poul Henning Bartholin tog initiativ til jævnlige møder på provstikontoret, er der kommet et tættere samarbejde både mellem os organister indbyrdes og mellem os og præsterne. Vi har en løbende dialog, der medfører nye gode initiativer- bl.a. den kommende CD-udgivelse”
18
Langenæs Kulturfestival 2017
INDLEVELSE
LOKALE KRÆFTER LØFTER KULTUREN PÅ LANGENÆS Med initiativet til den nye Langenæs Kulturfestival lægger Langenæskirken op til et udvidet samarbejde med de øvrige aktører i ”den lille landsby i byen”.
IDÉ UDSPRUNGET AF AARHUS SOM EUROPÆISK KULTURBY Aarhus europæisk kulturby – og hvad så? I Langenæskirken syntes man, at der skulle ske noget nyt, og her i reformationsåret var der bred enighed om at gentænke fællesskabet på Langenæs med kirken som aktiv medspiller. Et af de mange gode forslag var en kulturfestival: ”Vi havde nogle rigtig gode diskussioner om, hvad kirken kunne byde ind med, og Langenæskirken er jo meget aktiv på kulturområdet i forvejen”, fortæller festivalkoordinator Mette Østgaard Henriksen. ”Vores vision er at samle de lokale kræfter og se, hvad det kan føre til. Derfor er det vigtigt at understrege, at det er lokalsamfundets kulturfestival, og alle er velkomne til at deltage i planlægningsarbejdet. Der er helt åbent for nye aktører og nye forslag til aktiviteter.”
”Nu har vi sendt invitationer ud til alle, vi kan komme i tanke om, fra butikker og erhvervsliv til fodboldklubben. Målet er at opnå så stor spredning i arrangørgruppen og i aktiviteterne som muligt. Indtil videre har vi snakket om koncerter og om et stort loppemarked lørdag d. 16. september med boder hele vejen op af Langenæs Alle. Og kulturfestivalen afsluttes med festgudstjeneste i Langenæskirken søndag den 17. september.”
BREDT FELT AF AKTØRER Indtil videre består initiativgruppen bag festivalen af repræsentanter fra bl.a. Langenæs Dagtilbud, Dagtilbuddet Langenæsen, Læssøegades Skole, Boligkontoret Aarhus og Langenæskirken. Men det forventer Mette Østgaard Henriksen hurtigt bliver udbygget: :
Når planlægningen falder endeligt på plads engang før sommerferien, er det tanken at husstandsomdele et trykt program med alle aktiviteterne. Desuden oprettes der her i starten af året en Facebook-side, hvor interesserede kan følge med i den aktuelle udvikling af festivalen.
Langenæs Kulturfestival 2017
FAKTA
AARHUS DOMPROVSTI
FORELØBIG RAMME FOR FESTIVALEN: Torsdag den 14. september: Børn og kultur - Dagtilbuddene Fredag den 15. september: Børn og kultur - Skolerne Lørdag den 16. september: Kulturdag og marked Søndag 17. september: Festgudstjeneste
KONTAKT: Er du interesseret i at medvirke eller har du spørgsmål og ideer til festivalen, kan du kontakte festivalkoordinator: Mette Østgaard Henriksen
MOH@KM.DK
Fra venstre: festivalkoordinator Mette Østergaard Henriksen, Kordegn Jenny Thaysen Kjær og hendes mand Niels Kjær
2720 3391
Mette Østgaard Henriksen
19
20
Befri Gudstjenesten
INDLEVELSE
BEFRI GUDSTJENESTEN!
Med domprovst Poul Henning Bartholin i spidsen er teatret Svalegangen og en række kreative kræfter gået sammen om at udfordre den traditionelle gudstjeneste og få danskerne til at reflektere over, hvordan Guds ord skal formidles i dag. Syv komplet udsolgte teaterforestillinger i Aarhus Domkirke viser, at opråbet har skabt genklang SKÆV IDÉ FØRTE TIL UTRADITIONELT SAMARBEJDE For at gøre en lang forhistorie kort, så startede det hele med, at Kjeld Holm, biskop over Aarhus Stift indtil 2015, nedsatte et jubilæumsudvalg og bad deltagerne om forslag til større begivenheder i kulturby- og reformationsåret 2017. En af de mest spændende idéer kom fra Poul Henning Bartholin, der ønskede at tage handsken op fra Luthers udfordring af kirketraditionerne: ”Luther pegede jo på, at en kirke, der holder for meget på sin egen form, med tiden fjerner sig fra folket. Og vi må desværre indrømme, at flere og flere mennesker i dag heller ikke føler sig som ét med gudstjenesten. Så det er nok på tide at vi stiller os selv nogle grundlæggende spørgsmål igen: Hvad er der på spil? Og her er mit svar, at det menneskelige fællesskab netop bygger på det, vi har til fælles. VILKÅRENE FOR TILVÆRELSEN. Gudstjeneste skal tolke betydningen af vores liv her i 2017. De ord, der blev sagt og nedskrevet for 2000 år siden, skal gives betydning i vores nutidige liv. Og den problemstilling bruger vi nu dramaturgien til at levendegøre i Befri Gudstjenesten”.
MANGE KREATIVE KRÆFTER SAT I SPIL Da Poul Henning Bartholin præsenterede Svalegangens direktør, Per Smedegaard, for idéen, vakte den straks begejstring. Efter en kort sparringsrunde hvor mulighederne blev skitseret, fik man 10-12 eksperter til at kortlægge og beskrive historien og ritualerne bag gudstjenesten. Herefter blev dramaturger og andre kreative involveret i udformningen af selve forestillingen, der er blevet et kalejdoskopisk mashup af dansende kirketjenere, popsange og salmer, Michelin-nadver, nyskrevne bønner af danske forfattere og nye prædikener af aktuelle meningsdannere. Danmarks største domkirke er scenen, og herfra vil præst Christina Laursen (som skuespiller) binde den multifacetterede oplevelse sammen og servere en gudstjeneste, som du med garanti aldrig har oplevet den før. ET LEVENDE BILLEDE PÅ TIDEN Såvel i selve forestillingen som i en række events knyttet hertil har kunstnerduoen Steen & Hejlesen bidraget med en række visuelle elementer. En af de centrale begivenheder vil fx videomappe domkirkens tårn og skabe en interaktiv installation, som inviterer publikum til at diskutere moderne identitet og komme med deres bud på teser anno 2017.
Befri Gudstjenesten
AARHUS DOMPROVSTI
”Vi lever i en meget billedrig tid og det er vigtigt, at kirken igen lærer at bruge tidens udtryksmidler” siger Poul Henning Bartholin
På en måde er der med teaterforestillingen og de tilknyttede events tale om en slags rehabilitering af middelalderens stærke visuelle formidling, der dengang var båret af fx kalkmalerier, ikoner, krucifikser, altertavler, store optog osv. PROCES SOM KAN FØRE TIL NYE TILTAG For Poul Henning Bartholin har der ikke været noget ønske om at bruge teaterprojektet til at skabe konkrete forandringer af gudstjenesten, men derimod om at få folk til at reflektere over deres liv og åndelige behov: ”Mit håb er, at folk med Befri Gudstjenesten vil få en oplevelse, som de kan konfrontere med deres egen erfaring – og dermed begynde at tænke over, hvad en gudstjeneste er for dem i dag. Måske vil nogen også få lyst til at arbejde videre med tanken og hen mod en fornyelse af ritualerne. Det må være den bedste måde, vi kan hædre og videreføre Luthers tanker på.”
FAKTA IDE OG KONCEPT Per Smedegaard, Poul Henning Bartholin og Nanna Graugård Jessen SCENOGRAFI Torden og Lynild TEKST Kaspar Colling, Lars Husum, Andreas Garfield, Julie Maj Jakobsen, Mads Mygind og Christina Laursen NADVER Restaurant Gastromé MUSIK Den Danske Salmeduo, Per Vers, Kloster og Mirian Due PRÆST Christina Laursen
CITAT Det dit hjerte hænger ved, det du stoler på, det er egentlig din gud LUTHER PRÆDIKEN Aktuelle samfundsdebattører (offentliggøres i februar 2017) SANGERE Christian Svane, Jonas Fjelsted Jensen, Martin Gin Bille, Aske Fenger Lange, Mette Skjøttgaard, Xenia Roberts, Kristine Hulmose Kjølner, Sofie Heidemann Augustesen, Rune Herholt og Aarhus Gospel Singers DANS Don Gnu LYDDESIGN Jacob Schjødt Worm LYSDESIGN Steffen Ilfeldt
21
22
Rethink Reformation
INDLEVELSE
STORE TANKER OG OFFENT -LIG DEBAT FØRER TIL FREMTIDENS TESER I 1517 rystede Luther kirkens grundvold ved at hænge 95 teser op på kirkeporten i Wittenberg. Men hvilke teser kan skabe fornyelse og fremdrift i dag? Det søger et storstilet samarbejde mellem kirken og universiteterne nu at give et bud på. DE FORLØSENDE ORD OG TANKER Luther levede i en konstant frygt for, om han var god nok. Jernhård disciplin med kontinuerlige bods- og fromhedsøvelser hjalp ham ikke, og den evige kamp for at redde sjælen førte til en eksistentiel krise. Redningen lå i at studere Guds ord – og reformationen startede med hans ihærdige indsats som skriftfortolker, lærer, prædikant og skribent. Den strategi valgte Aarhus Domkirke også at forfølge, da de for tre år siden startede med at forberede reformationsjubilæet: ”Vi ønskede at gøre det Lutherske i dag – at gentænke reformationen 2017 og bruge tese-formatet som omdrejningspunkt for festlighederne”, fortæller Henrik Grøndal Lund, sognepræst ved Aarhus Domkirke. ” Vi har opdaget, at det går an at være ambitiøs på kirkens sag. Og at være ambitiøs på kirkens sag er hverken et spørgsmål om magt, økonomi, medlemstal eller bygninger. Ambitiøs er kirken, når den folkeligt gør det lutherske”. Og den ambition viste det sig hurtigt, at mange andre tankestærke kræfter var med på. KIRKEN OG UNIVERSITETET BAG FOLKELIG TESEUDVIKLING Inden for kort tid fik Aarhus Domkirke tilslutning til ”Rethink Reformation” fra en række stærke samarbejdspartnere: Aarhus Universitetet, Folkeuniversitetet og Aarhus Kommune. Siden er Rethink Reformation 2017 via en Folkeuniversitetsansøgning til A.P. Møller Fonden vokset, så samarbejdet omkring reformationsfejringen nu også breder sig geografisk. Flere af styregruppens ideer til gentænkningen af reformationen i 2017 får landsdækkende udbredelse via Folkeuniversitet, som på forskellig vis vil slippe troens viden løs i Danmark.
” I 2017 gør vi som Luther”, fortæller Henrik Grøndal Lund. ”Under paraplyen ”Rethink Reformation” har vi udviklet en lang række events og aktiviteter, som alle tager udgangspunkt i hvilke 95 nye teser vi skal opstille for vores eksistens, samfund, land og Europa”
GENTÆNKNINGSVÆRKSTED PÅ BISPETORV OG I AARHUS DOMKIRKE I dagene omkring selve jubilæumsdagen den 31. oktober 2017 omdannes Aarhus centrale torv, Bispetorv, sammen med Aarhus Domkirke, Aarhus Katedralskole og Aarhus Teater til et stort offentligt tese-udviklingsværksted. Her får alle borgere mulighed for at deltage og bidrage med teser til Danmark og verden af i dag. På Domkirkens tårn og mure vil de nye forslag til teser blive slået op på store elektroniske skærme. De nye teser kommer i skøn blanding fra skoler, gymnasier, arbejdspladser, kirkesogne, institutioner, folk på gaden o. lign. Undervejs stemmes der via mobiltelefonen om hvilke teser, folk synes bedst om. Nogle af Europas førende mestertænkere mødes i Aarhus for at deltage i gentænkningen af reformationen. Workshops, samtaler, teater, kunst, musik, sang og koncerter fylder Bispetorv, Domkirken, Katedralskolen og Teatret. I historiske talkshows blandet med Luther Live møder man fremtrædende kulturpersonligheder, tankevækkende tænkere og meningsdannere, men også universitetets undervisere og forskere, sognepræster, nok også menighedsrådsmedlemmer, folk af alle slags.
AARHUS DOMPROVSTI
SAMTALESALONER I månederne frem til den 31. oktober får skoler, arbejdspladser, foreninger og forskellige medier mulighed for at blive en aktiv del af gentænkningen. Styregruppen og Folkeuniversitetet vil arrangere samtalesaloner rundt i hele regionen og landet. Via vidensformidling gennem magasiner, liveshows og workshops indsamles teser, der formulerer borgernes gentænkning af vores samfund, vores liv og håb for fremtiden, herunder forholdet til Gud, kirke, tro og religion.
Rethink Reformation
23
UNDERVISNINGSMATERIALE TIL GYMNASIESKOLERNE En nedsat arbejdsgruppe med rod på Aarhus Katedralskole udarbejder et undervisningsmateriale om reformationen til gymnasieskolerne i Danmark. Materialet sigter på at gøre reformationens anliggende vedkommende ikke blot i 2017, men tillige for de kommende årgange. DEBATBOG Ordet slippes også løs med forslag til nye 95 teser i en debatbog, der forventes udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Bogen vil indeholde spændende tese-bidrag fra forskere, forfattere, kunstnere, teologer, politikere m.fl. VIDENSBRUNCH Den brede, folkelige vidensformidling om reformationen varetages også af Folkeuniversitetet og Aarhus Domkirke med en række spændende foredrags- og møderækker, bl.a. Vidensbrunch og ”Luther – Hvem, Hvad, Hvor”. INTERNATIONAL KONFERENCE PÅ AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitet vil i dagene efter jubilæumsfejringen være vært for en international konference om reformationens betydning. Konferencen undersøger den gentænkning af religion, individ og samfund, som reformationen medfører, og ser nærmere på, hvordan det lutherske er en del af det liv, vi lever i dag. De europæiske mestertænkere, som deltager i konferencen, vil folk kunne opleve i Bispetorvsarrangementet. Mestertænkerne vil bidrage til udviklingen af nye teser for fremtidens Europa og efterlade en eller flere teser i Aarhus.
Vil du gøre en forskel? Bliv en del af Aarhuskirkernes netværk.
BLIV FRIVILLIG Arbejdet i Midtbyens Kirker præges i høj grad af frivillige. De frivillige er med til at give liv til og berige arbejdet i kirkerne. Der er gode muligheder for præge det frivillige arbejde og for at passe det ind i hverdagen. Nye ideer til frivillig-projekter er altid velkomne. Kontakt din lokale kirke for at høre nærmere.
Som frivillig kan du fx arbejde med: • Besøgstjenester
• Dåbstræf og børneaktiviteter
• Netværksarbejde
• Koncerter, musik og sang
• Socialt udsatte
• Sogneindsamling
• Konfirmand- og ungeaktiviteter
• Flygtninge og indvandrere
• Plakatophæng og brochureomdeling
• Assistance til kirketjenerne
• Madlavning, kagebagning og kaffebrygning
• Assistent ved arrangementer
CHRISTIANSKIRKEN christianskirken.dk
SKT. MARKUS KIRKE markuskirken.dk
LANGENÆSKIRKEN langenaeskirken.dk
VOR FRUE KIRKE aarhusvorfrue.dk
SCT. PAULS KIRKE sctpauls.dk
AARHUS DOMKIRKE aarhusdomkirke.dk
SKT. JOHANNES KIRKE sktjohannes.dk
SAMSØ KIRKERNE samsopastorat.dk
SKT. LUKAS KIRKE sktlukaskirke.dk www.facebook.com/AarhusDomprovsti
Scan QR-koden og download kirkekalender-app. med kalenderog vejviserfunktion.
MIDTBYENS & SAMSØ KIRKER – MERE END DU TROR
www.sky-media.dk
• Hjemmesider og sociale medier
• Kirkebilschauffør