2 minute read

Social værdiskabelse i bæredygtig renovering af almenboliger

Sammendrag af ph.d.-afhandlingen ”architectural strategies for promoting well-being in sustainable renovation of social housing”

Stina Rask Jensen

Advertisement

Baggrund

Byggeriet står for omkring 40 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. Samtidigt ved vi at op til 85 procent af eksisterende bygninger stadig vil være i brug i 2050. Vi kommer altså ikke udenom at tale renovering, når vi skal begrænse byggeriets klimabelastning drastisk de kommende år.

Særligt indenfor almensektoren er der et stort potentiale for at mindske bygningernes udledning. Almensektoren udgør 1/5 af den samlede danske boligmassse. 60% af disse boliger blev bygget før 70’ernes indførelse af energikrav og har derfor et stort potentiale for energibesparelser. De kommende års renoveringer indenfor almensektoren er således en kærkommen anledning til at mindske byggeriets samlede aftryk på miljøet.

Men der er begrænset viden om hvordan de såkaldt ”grønne” renoveringer spiller ind på beboernes hverdag; særligt på bløde, mindre målbare aspekter af beboernes hverdag. Hvordan kan vi renovere boligerne på en måde der begrænser bygningernes klimaaftryk og samtidigt skabe oplevet værdi for beboerne?

Desværre har vi set mange eksempler på renoveringer, hvor ”grønne” tiltag opleves negativt af beboerne. Eksempler er mekaniske ventilationsanlæg der optager rum efter rum i små lejligheder. Eller langstrakte renoveringsprocesser der skaber uvished og utryghed for fremtiden. Miljømæssig og social værdiskabelse går hånd i hånd. Det er vi nødt til at forstå og arbejde strategisk med, for at sikre langtidsholdbare bæredygtige renoveringsløsninger.

Ph.d.-projektektet undersøger hvordan vi som arkitekter kan bidrage til at fremme social værdiskabelse i bæredygtig renovering. Forskningsresultaterne kan opsummeres i følgende punkter:

Udvikling af tilgang for at arbejde strategisk med dokumentation og formidling af arkitekturens sociale værdiskabelse.

Konkrete eksempler på dokumenteret social og miljømæssig værdiskabelse i renovering af almenboliger.

Diskussion af hvordan indsigter kan bringes i spil i de tidligere faser i nye designprocesser.

TILGANG - ARKITEKTUR HANDLER OM FORM

Når vi renoverer (almen)boliger indgår vi i samarbejder med en lang række aktører og arbejder med komplekse problemstillinger.

Når vi ønsker at fremme social værdiskabelse i bæredygtig renovering har vi brug for at tale et nyt sprog ind i disse sammenhænge.

Vi skal væk fra at tale om arkitektur som form og i stedet tale om hvad arkitekturen gør for miljø og mennesker - om effekten af det byggede miljø.

Figur 1 er tænkt til at understøtte denne samtale. Modellen er forankret i evaluerings-teori og arkitekturteori og kan bruges til at tydeliggøre sammenhænge mellem arkitektoniske virkemidler (inderst) og effekten af disse virkemidler (yderst); i dette tilfælde en oplevet forbedret bokvalitet.

Når vi taler om virkemidler, taler vi om de virkemidler som arkitekten har til rådighed i sin ”værktøjskasse”; de fysiske ændringer som udføres i bygningens lag, f.eks. bygningens facade.

Som arkitekter er vi vant til at arbejde mere eller mindre tydeligt med forandringsteorier. Eller sagt på en anden måde; den forventede eller tilsigtede effekt af de virkemidler vi bruger (inderste ring). Dog er det stadig relativt sjældent at der følges op på om den tilsigtede bokvalitet er indfriet. Modellen ligger således op til at man systematisk indsamler viden om hvorvidt der under de specifikke kontekstuelle betingelser, er skabt den tilsigtede effekt. Den mørkegrå pil signalerer at viden om dokumenterede effekter kan bruges til at informere nye projekter.

SOCIAL EFFEKT

OPLEVET BOKVALITET dokumenterede ændringer i beboernes oplevelseroghandlinger

TILSIGTET BOKVALITET intentioner om øget bokvalitetud fratilgængeligt vidensgrundlag

VIRKEMIDDEL

ØKONOMISK EFFEKT MILJØMÆSSIG EFFEKT

This article is from: