Skoleblad by Actiforce

VESTERLANDS SKOLEBLAD

Særudgave november, 2023

FORANDRING

Forord af Martinez Woedd 1.G, formand for Skolernes Klimamarch 2023 Denne udgave af skolebladet er en særudgave i forbindelse med skolernes klimauge i november 2023. Denne særudgivelse kommer udelukkende til at omhandle klimamæssige forandringer igennem tiden med fokus på luftforurening, og hvad der sker, hvis vi ikke gør noget. Og hvad vi som elever i folkeskolen og på gymnasierne, kan gøre for at minimere de klimaforandringer, som verden og herunder Danmark står overfor. Denne særudgave kan også bruges som undervisningsmateriale

Velkommen til og god læselyst!

Hvilke forureninger bidrager til klimaforandringer, og hvordan ser den historiske udvikling ud? Klimaet og jordens temperatur bliver i stigende grad påvirket af avl af husdyr herunder får, grise og køer, men påvirkes også af skovfældning og afbrænding af fossile brændstoffer. Til de drivhusgasser der naturligt findes i atmosfæren tilføjes altså store mængder drivhusgasser, der øger drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning.

I Jordens historie har klimaet hele tiden været i forandring. Siden 1800-tallet er temperaturen steget, men først fra omkring 1950 er stigningen blevet markant grundet vores omfattende udledning af drivhusgasser. Mennesker havde ikke påvirket jordens økosystemer ret meget indtil industrialiseringen, og derfor var mennesket heller ikke en direkte årsag til at klimaet ændrede sig Da industrialiseringen kom i midten af 1800-tallet steg CO2 mængderne i atmosfæren, idet vi begyndte at brænde store mængder fossilebrændstoffer af, for at kunne lave energi til fabrikkerne.

Vidste du, at… den CO2 der siden år1750 er blevet udledt, er halvdelen af drivhusgasudledningen udledt de seneste 40 år?

Rammer luftforureningen kun klimaet, eller har det også en negativ sundhedsmæssig effekt? Luftforurening påvirker vores natur. Vores jordbund, vandområder, planter og dyr mærker den forurenede luft, og det har en negativ indvirkning på dem. Nogle af de steder der bliver påvirket mest af luftforurening, er skove, søer og enge. Det er forskelligt, hvor meget det enkle sted påvirkes af luftforurening pga. typerne af planterne i området, vejret og jordbunden. De primære udfordringer i relation til luftforurening i Danmark og landets natur og miljø, relaterer sig primært til atmosfærisk nedfald af forskellige kvælstofforbindelser, herunder ammoniak, ammonium, nitrat og andre reaktive kvælstofforbindelser. Ammoniak er en vigtig næringskilde for planternes vækst, idet den indeholder kvælstof som planten både udnytter og optager. Forskellige planter har også forskellige krav til kvælstofniveauet. De trives enten bedst under høje eller lave kvælstofbetingelser.

Ikke blot klimaet og miljøet har luftforureningen konsekvenser for, også vores sundhed bliver negativt påvirket på flere forskellige måder af luftforureningen. Der er tale om korttids- og/eller langtidseffekter. Korttidseffekterne kan mærkes lige umiddelbart efter, at man er blevet udsat for luftforurening. På kort sigt er det oftest mennesker med vejrtræknings- og/eller blodkredsløbsproblemer samt astmapatienter, der oplever forstærket symptomer. Langtidseffekterne kan som ordet siger først konstateres lang tid efter. Nogle af symptomerne man kan få af langtidseffekterne, kan være hjerte- og lungesygdomme og hos børn dårligere lunger.

Ydermere kan det være diabetes og en ændring af kroppens celler, som i værste tilfælde kan udvikle sig til kæft. I Danmark skønnes det at cirka 6.000 danskere dør af luftforurening hvert år. I Europa drejer det sig om flere hundredetusinde, der dør for tidligt, fordi de indånder forurenet luft.

Vidste du, at… i Danmark står Landbruget for 95% af den primære kilde til udledning af ammoniak forurening?

Vidste du, at…. i Danmark består luftforureningen af en række stoffer fra ind og udland? Partiklerne ozon og nitrogendioxid NO2 er dem, som påvirker os mest sundhedsmæssigt. På kortsigt kan de irritere vores øjne og luftveje, men på lang sigt kan de føre til kræft og hjertekarsygdomme.

Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser har luftforurening for befolkningen? Luften omkring os indeholder forskellige stoffer og små partikler. Nogle af dem kommer naturligt fra naturen, mens andre skyldes ting, som mennesker har skabt. Siden fabrikker og maskiner begyndte at bruge fossilebrændstoffer omkring 1750, er der kommet mere af en skadelig gas kaldet CO2 i atmosfæren. Det er en af de gasser, der får jorden til at blive varmere. Metangas er en anden, der næsten er blevet dobbelt så meget af. Men de er ikke kun disse gasser, der er problemet. Små partikler i luften, kaldet aerosoler, spiller også en rolle i forandringerne. I Danmark har vi heldigvis ikke så meget luftforurening som i andre lande. Det skyldes vores ofte blæsende vejr, som hjælper med at skubbe forureningen væk. Men det betyder ikke, at det ikke stadig er et globalt problem. Der er naturlige partikler i luften, som kommer fra ting som jordskælv, havsalt, vulkaner og skovbrande. De er ret store og normalt ikke farlige for vores helbred. Men disse naturlige partikler kan også påvirke klimaet. Når der er store vulkanudbrud, kan støv fra vulkanen dække himlen og forhindre solens stråler i at nå jorden. Det gør, at temperaturen falder på verdensplan. Menneskeskabte aerosoler kommer bl.a. fra ting som biler, brændeovne, røgen fra kraftværker og flytrafik. Disse partikler forurener vores luft og kan være skadelige for vores helbred. De kan føre til problemer som luftvejssygdomme, hjerte-kar-sygdomme, allergier og endda kræft.

Farligheden af disse partikler afhænger af deres størrelse. De ultrafine partikler, der er mindre end 0,1 mikrometer i diameter, som f.eks. sodpartikler fra biler og brændeovne, kan trænge dybt ind i vores lunger og forårsage skade. De fine partikler, som er mindre end 2,5 mikrometer, kan blive 6

hængende i luften i uger og rejse over store afstande. De stammer især fra udstødning fra biler, kraftværker og industrien. Disse partikler regerer i atmosfæren med andre stoffer som ammoniumsulfat og ammoniumnitrat og transporteres rundt. Det kan påvirke vores helbred og klimaet. Trafikken har traditionelt været en stor kilde til disse partikler, men udslippet fra biler er faldet de seneste 20 år på grund af bedre teknologier. Vi ser det især i de seneste år, hvor bl.a. elbil har gjort deres indtog på vejene. Til gengæld er partikler fra vej- og dækslid steget. Kraftværker udleder også mange partikler, især dem uden ordentlig røgrensningsteknologi, som man desværre ser på nogle af de store kinesiske kraftværker. Flydamp bidrager også til partikelforurening og danner flere skyer i højere luftlag. Det kan ses som striber på himlen på klare dage, selvom det ikke er den største klimaforureningsårsag. Aerosoler i atmosfæren har en kortvarig virkning, og svæver normalt i omkring en uge, før de enten falder til jorden eller vaskes væk. Deres virkning er ofte lokal. Partikler i stratosfæren spredes hurtigere og kan påvirke større områder. Partikelforurening har negative konsekvenser for vores sundhed, især i form af luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. I Danmark menes partikelforurening at forårsage 780 tidlige dødsfald.

Vidste du, at…. luften er mere forurenet i dit hjem end udenfor?

Vidste du, at…. luftforurening er skyld i 5,5 millioner dødsfald hvert år? Det er den fjerdestørste dødsårsag på verdensplan.

Hvad har vi gjort, og hvad kan vi gøre i fremtiden for at minimere luftforureningens klima- og sundhedsmæssige katastrofer? Menneskeskabte klimaforandringer er en konsekvens af vores overforbrug af ressourcer og den massive udledning af CO2 i atmosfæren. Hvis alle verdens borgere levede som en gennemsnitlig dansker, ville det kræve mindst tre jordkloder for at opfylde vores behov. For at mindske vores klimapåvirkning kan vi overveje følgende:



Brug cyklen eller offentlig transport: Biler udleder store mængder CO2, og biobrændsel er ikke altid en bæredygtig løsning.



Begræns flyrejserne: Flyvninger udleder store mængder CO2.



Reducer kødforbruget: Kødproduktion er en af de mest ressourcekrævende industriprocesser.



Minsk forbruget af mælkeprodukter: Mælkeprodukter kræver store mængder foder til køerne, hvilket fører til udledning af metan og CO2.



Køb lokal, økologisk mad i sæson: Lokalt produceret mad, der ikke kræver drivhusdyrkning, har generelt lavere CO2-aftryk end importerede varer. Økologiske produkter er mere bæredygtige på lang sigt, selvom de ikke altid har en umiddelbar klimamæssig fordel.



Spar på el og varme: Produktionen af elektricitet og varme genererer store mængder CO2.



Genbrug og sortér affald: Genbrug mindsker behovet for ny produktion og reducerer klimapåvirkningen.



Vælg FSC-certificeret træ: FSC-mærket garanterer bæredygtig skovdrift. Undgå at købe eksotisk træ fra truede skove som iroko, mahogni, abachi og teak.



Sig nej tak til reklamer: Reklameproduktion kræver energi og papir, der ofte ikke er bæredygtigt.



Reparér dine ting: I stedet for at smide defekte genstande væk, bør du overveje at reparere dem.

Vidste du, at…. i 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov? Formålet med loven er, at Danmark skal mindske udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Vidste du, at…. Danmark senest i 2050 skal opnå at være et klimaneutralt samfund? Med klimaloven bliver reduktionsmålene således juridisk bindende.

Hvad gør man politisk for at minimere eller bekæmpe klimaudfordringerne? Igennem tiden har der været flere politiske tiltag for at stabilisere klimaet. Den første klimakonvention var en international aftale, der fokusererede på udfordringer relateret til klimaforandringer. Den blev vedtaget under FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro, Brasilien i 1992, også kendt som Rio-konferencen. En stor del af verdens lande har underskrevet denne konvention. Målet med konventionen var og er at stabilisere niveauerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der kan forhindre farlige klimaforandringer forårsaget af menneskelig aktivitet.

Der er efterfølgende blevet holdt møder rundt omkring i verden fx i Berlin i 1995 (og i København i 2009), men det vigtigste møde fandt sted i Kyoto i Japan i 1997. Kyotoprotokollen, der handlede om, at industrialiserede lande skulle skære ned på deres udslip af drivhusgasser inden 2010. Protokollen blev godkendt og begyndte at gælde i 2005, men USA besluttede ikke at deltage i den. Diskussionerne under klimakonventionen fortsætter med det formål at arbejde hen imod målet om at stabilisere klimaet.

Men aftalerne fra slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne var ikke nok. I 2015, blev en ambitiøs FN-klimaaftale vedtaget, med deltagelse af 196 lande, hvor de sammen fastsatte et mål: At forhindre en global temperaturstigning på mere end 2 grader celsius. Som en del af denne aftale forpligtede landene sig til at dele deres nationale klimahandlingsplaner og angive, hvor meget de ville reducere deres udledning af drivhusgasser. Det var dog op til hvert enkelt land selv at beslutte, om de ønskede at handle på planerne. USA er nu en del af de aftaler. På vegne af Danmark og de øvrige EU-lande har EU meddelt, at de sammen har til hensigt at reducere deres samlede udledning af drivhusgasser med 55% inden 2030. EU har gjort dette mål til en central del af sin klimapolitik. Lidt sjovt at EU blev oprindeligt etableret som en fælles organisation for kul og stål, men i dag er bekæmpelsen af CO2-forurening en hovedprioritet for unionen. Paris-aftalen handler om at holde den globale opvarmning på et sikkert niveau, og det støtter alle landene fra EU. Målet er at holde EU klimaneutralt senest i 2050. Paris-aftalen er fast besluttet på at gennemføre aftalen for, at EU kan bevæge sig hen imod 2050, som værende klimaneutral både økonomisk men også som samfund, som de første i verden. EU tager den neutrale måde for at bekæmpe klimaændringerne. De vedtager politikker og sætter standarder, der gør EU til en global standardsætter for andre klimaambitioner overalt i verden.

Logoet for COP21, det møde hvor Paris-aftalen blev vedtaget, på et banner uden for det franske udenrigsministerium i Paris den 2. november 2015. Pariskonferencen COP21 blev holdt fra 30. november til 11. december 2015 i Paris.

Hovedpunkterne for klimaaftalen er: Langsigtet mål: Regeringerne forpligtede sig til at holde den globale gennemsnitstemperatur stigende "et godt stykke under" 2 °C over det førindustrielle niveau og arbejde for at begrænse stigningen til 1,5 °C. Bidrag: Før og under Paris-konferencen fremlagde landene deres omfattende nationale klimahandlingsplaner, kaldet "NDC'er" (nationalt bestemte bidrag), med det formål at reducere deres egne emissioner. Ambition: Aftalen inkluderede mekanismer, der krævede, at regeringer regelmæssigt opdaterede deres handlingsplaner og fastsatte mere ambitiøse mål hvert femte år. Gennemsigtighed: Parterne enedes om at rapportere deres fremskridt i forhold til målene og offentliggøre denne information for at sikre åbenhed og ansvarlighed. Solidaritet: EU-medlemsstater og andre udviklede lande forpligtede sig til at yde klimafinansiering for at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at reducere emissioner og tilpasse sig konsekvenserne af klimaændringerne. Der finders mange former for politik og herunder klimapolitik, som har det formål at begrænse problematiske ændringer, som er ført til den globale opvarmning, som vi kender i dag. Vi skal hele tiden ændre vores levestil, både som samfund men også som privatperson på grund af klimaet. Klimapolitik har nogle målsætninger, økonomiske instrumenter som er fx afgifter, tilskud og kvoter. Global opvarmning er en global udfordring, fordi den skyldes den samlede mængde drivhusgasser i atmosfæren og påvirker verden som helhed, uanset hvor i verden disse drivhusgasser udledes.

Vidste du, at…. Danmarks mål er, at være uafhængig af kul, olie og gas i 2050?

Hvad er klimamål?

Klimamål er definerede mål eller målsætninger, der er etableret af regeringer, internationale organisationer og andre interessenter for at nedbringe de menneskeskabte påvirkninger på klimaet og bekæmpe klimaændringer. Disse målsætninger er typisk udformet med det formål at begrænse udledningen af drivhusgasser såsom kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O), da disse gasser er ansvarlige for den globale opvarmning.

Vidste du, at…. lattergas dannes naturligt i regnskove, oceaner og fra jordbakterier? Hovedkilden til det menneskeskabte udslip af drivhusgassen er landbruget, da jordbakterier omdanner kvælstof fra både kunstgødning og naturlig gødning til lattergas.

Hvornår blev de vedtaget, og hvornår skal de være opnået? Som tidligere beskrevet blev Paris-aftalen vedtaget den 12. december 2015 under COP21 (Den 21. Konference for De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer) i Paris, Frankrig. De fleste lande, der er parter i aftalen, forpligtede sig til at arbejde hen imod at begrænse den globale opvarmning og fastsætte nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner. Aftalen trådte i kraft den 4. november 2016. Nettonul-emission: Mange lande og virksomheder har annonceret mål om at opnå nettonulemission inden forskellige tidspunkter. Disse tidsrammer varierer betydeligt, nogle sigter mod 2050, mens andre har tidligere eller senere mål. De nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner fastsættes af individuelle lande og kan variere. Nogle lande har mål for 2030, 2040 eller 2050, afhængigt af deres egne politiske beslutninger.

Vedvarende energikilder, såsom vindkraft, solenergi, vandkraft, havenergi, geotermisk energi, biomasse og biobrændstoffer, udgør bæredygtige alternativer til fossile brændstoffer. Disse kilder spiller en afgørende rolle i at reducere udledningen af drivhusgasser, idet de fordeler energiforsyningen og mindsker afhængigheden af usikre og volatile markeder for fossile brændstoffer, især olie og gas. I EU har lovgivningen om fremme af vedvarende energi gennemgået betydelige ændringer i de seneste 15 år. I 2018 satte EU's ledere et mål om, at vedvarende energi skal udgøre 32% af EU's samlede energiforbrug senest i 2030. Som en del af EU's overordnede ambition om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, er beslutningstagerne i EU blevet enige om at øge målet for vedvarende energi for 2030 til 42,5% med en yderligere ambition om at nå 45%. Den opdaterede

politiske ramme for vedvarende energi for 2030 og perioden derefter er i øjeblikket under diskussion og udvikling. Dette øgede fokus på vedvarende energi i EU er afgørende for at bekæmpe klimaændringer og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Det vil også fremme bæredygtig økonomisk udvikling og innovation på energiområdet.

Vidste du, at… de største CO2-udledere i Danmark, udover transport og energiforsyning er glas- og betonindustri, råstofudvinding, landbrug og industri ifølge Danmarks Statistik?

Skema over de enkelte landes klimamål for procent af vedvarende energi: Medlemsland Tidligere 2030-mål sammenlignet med 2005 Nyt 2030-sammenlignet med 2005 Luxembourg Sverige Danmark Finland Tyskland Frankrig Holland Østrig Belgien Italien Irland Spanien Cypern Malta Portugal Grækenland Slovenien Tjekkiet Estland Slovakiet Litauen Polen Kroatien Ungarn Letland Rumænien Bulgarien

-40% -40% -39% -39% -38% -37% -36% -36% -35% -33% -30% -26% -24% -19% -17% -16% -15% -14% -13% -12% -9% -7% -7% -7% -6% -2% 0%

-50% -50% -50% -50% -50% -47,5% -48% -48% -47% -43,7% -42% -37,7% -32% -19% -28,7% -22,7% -27% -26% -24% -22,7% -21% -17,7% -16,7% -18,7% -17% -12,7% -10%

Hvad kan man forvente af fremtiden, hvis vi ikke handler på de klimamål som sættes? Klimaforandringer truer både menneskers sundhed og sundheden for dyr og planter. Selvom de fleste sundhedsproblemer er kendte, vil de blive værre med klimaforandringer. Her er de vigtigste sundhedsmæssige problemer som kan opstå på grund af: 

Mere varme om sommeren kan føre til flere dødsfald og sygdomme på grund af varmebølger.



Mindre kulde om vinteren kan mindske risikoen for visse vinterrelaterede sundhedsproblemer.



Ekstreme vejrforhold som oversvømmelser, brande og storme kan forårsage ulykker og sundhedsproblemer.



Sygdomme kan ændre sig på grund af klimaforandringer, herunder sygdomme, der spredes af insekter, gnavere, vand eller fødevarer.



Pollensæsonen og udbredelsen af visse allergener kan ændre sig.



Der kan opstå nye dyresygdomme, der også kan påvirke mennesker, og skadedyr og sygdomme kan true skov- og afgrødesystemer.



Ændringer i luftkvalitet og ozon kan udgøre sundhedsrisici.

Infrastruktur og bygninger: Bygninger og infrastruktur som broer, veje og dæmninger kan være sårbare over for klimaforandringer, fordi de ikke altid er bygget til at modstå ekstreme vejrforhold. De kan blive beskadiget eller ødelagt på grund af ting som oversvømmelser, kraftig vind eller ekstrem varme.

Hvis vi ikke tager klimaændringer alvorligt, kan det betyde, at vores huse, broer og veje ikke længere fungerer ordentligt, og det kan koste os mange penge at reparere dem. Det kan også true vores sikkerhed, da nogle områder kan blive mere udsatte for farlige vejrforhold som oversvømmelser. Turisme: Klimaforandringer kan påvirke turisme på en måde, der har økonomiske konsekvenser for visse områder. Tænk på det som følger: Sydeuropa: De steder i Sydeuropa, der normalt er populære for sommerturister, kan blive meget varme om sommeren på grund af klimaændringer. Dette kan gøre det mindre tiltrækkende for folk at besøge i de varme måneder. Men omvendt kan det blive mere tiltalende om vinteren, når det er mildere og mere behageligt. Centraleuropa: Centraleuropa forventes at blive mere populært året rundt på grund af det mildere klima. Dette kan tiltrække flere turister, der ønsker at undgå ekstreme temperaturer andre steder. Vintersportssteder: Hvis snemængden reduceres, kan det påvirke vintersportssteder negativt. Dette kan betyde, at færre mennesker vælger at tage på skiferie, hvilket kan have økonomiske konsekvenser for disse områder. Landbrug: Positive virkninger: I de nordlige dele af Europa kan vi se nogle gode ting. De længere vækstsæsoner og færre kolde perioder kan føre til bedre høstudbytte og flere steder, hvor afgrøder kan dyrkes. Negative virkninger: Der er dog også dårlige nyheder. Flere skadedyr og sygdomme kan angribe afgrøder, næringsstoffer kan skylles ud af jorden, og der kan være mindre organisk materiale i jorden. Alt dette kan skade landbrugene.

Skovbrug: Udfordringer: Skove står over for en række udfordringer på grund af klimaforandringerne. Der kan komme tørke, storme og brande, som kan skade skovenes sundhed. Sydeuropa: I Sydeuropa, hvor økosystemerne allerede er under pres, kan klimaændringer føre til flere og katastrofale skovbrande, hvilket kan være meget skadeligt for både natur og mennesker. Biodiversitet: Træarter i skovene ændrer sig, og nogle planter og dyr kan blive truet. I nordlige skove kan den begrænsede mangfoldighed af træarter øge risikoen for skadedyr og sygdomme.

Vidste du, at…. 30% af klodens samlede udledning af drivhusgasser kommer fra produktionen af mad? Størstedelen kommer fra kødproduktionen. Kød er en meget klimabelastende fødevare, da dyrene fodres med afgrøder som bliver importeret fra udlandet og kræver meget plads at dyrke og så udleder dyrene drivhusgassen metan.

Klimaordliste Aerosoler (små partikler): Aerosoler refererer til små partikler eller dråber i luften, der kan bestå af faste stoffer eller væsker. De spiller en rolle i atmosfærisk aerosolforurening, og kan have indflydelse på klimaet og sundheden. Ammoniumnitrat: Ammoniumnitrat er en kemisk forbindelse, der ofte bruges som gødning i landbrug og som eksplosiv i miner og sprængstoffer. Ammoniumsulfat: Ammoniumsulfat er en anden kemisk forbindelse, der bruges som gødning i landbruget og som et vandopløseligt salt. Ammoniak: Ammoniak er en kemisk forbindelse bestående af nitrogen og hydrogen, der anvendes i industrien som et vigtigt kemikalie og gødning. Det kan også frigives som en luftforurenende gas. Atmosfærisk nedfald: Atmosfærisk nedfald refererer til partikler eller stoffer, der falder ned fra atmosfæren til jorden, som følge af nedbør eller deposition. CO2: CO2 står for kuldioxid og er en vigtig drivhusgas i atmosfæren. Det udledes primært fra forbrænding af fossile brændstoffer og er en væsentlig faktor i den menneskeskabte klimaforandring. Drivhuseffekt: Drivhuseffekten er en naturlig proces, hvor atmosfæren fanger varme fra solens stråler, hvilket opvarmer jorden. Menneskeskabte drivhusgasser som CO2 forstærker denne effekt og fører til global opvarmning. Drivhusgas: Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten ved at fange varme fra solens stråler. Dette omfatter gasser som CO2, metan og vanddamp. Emissioner: Emissioner refererer til udslip af forurenende stoffer eller gasser i miljøet, såsom luftforurening fra biler eller udledning af drivhusgasser fra industrielle processer. 20

Fossilebrændstoffer: Fossile brændstoffer er kulstofbaserede brændstoffer, såsom kul, olie og naturgas, der udvindes fra undergrunden og forbrændes for at generere energi. De er en betydelig kilde til drivhusgasemissioner. Klimaneutral: At være klimaneutral betyder, at man har opnået balance mellem de mængder drivhusgasser, der udledes, og de, der fjernes fra atmosfæren, typisk ved at reducere emissioner og/eller investere i klimakompensation. Volatile markeder: Volatile markeder er finansmarkeder, hvor priserne på aktiver ændrer sig hurtigt og uforudsigeligt. Dette kan skabe usikkerhed og risiko for investorer. Innovation: Innovation refererer til processen med at udvikle og implementere nye ideer, produkter, tjenester eller teknologier, der kan forbedre samfundet eller forretningsverdenen. Klimaaktivist: En klimaaktivist er en person, der engagerer sig i aktiviteter og handlinger for at fremme klimaændringsbevidsthed og tage skridt til at bekæmpe klimaforandringer, herunder at deltage i protester og kampagner. Kvælstoffer: Kvælstoffer er en gruppe af kemiske forbindelser, der indeholder nitrogen, og de spiller en vigtig rolle i økosystemer som næringsstoffer for planter. Nitrogenforurening kan imidlertid have negative miljømæssige virkninger. Metangas: Metangas er en drivhusgas, som er bedre til at holde på temperaturen end CO2. Den har en levetid på 10-12 år. Dvs. Den gør kun halvt så meget skade i et årti i atmosfæren Nitrat: Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger. Det er et vigtigt næringssalt for planter. Nitrat er salte af salpetersyren. Ozonlag: En beskyttende region i atmosfæren, der indeholder høj koncentration af ozonmolekyler og beskytter jorden mod skadelig UV-stråling.

Ozonmolekyler: Kemiske forbindelser bestående af tre oxygenatomer (O3), som dannes naturligt i atmosfæren og beskytter os mod skadelig UV-stråling. Partikler: Små faste eller flydende fragmenter i atmosfæren, der kan påvirke luftkvaliteten, sundhed og klima afhængigt af deres egenskaber. Stratosfæren: Stratosfæren er en del af atmosfæren, som overlejrer troposfæren. Stratosfæren ligger i 15-50 km højde fra Jorden, og troposfæren ligger i 6-17 km højde. Stratosfæren har en stigende temperatur ved en stigende højde, og den indeholder ozonlaget. Økosystem: Et økosystem beskriver et komplet miljø i naturen med såvel alle ikke levende som levende organismer og elementer

Tak fordi du læste med 

Vi ses til skolernes årlige klimamarch 2023

Tak for input og sparring til: Daniel Bundgaard Cherie Solberg