10 minute read
Seniorernes sider Paulus skrev også et juleevangelium Kan man måle fortabelse eller fuldkommenhed? Forårstur til Holland
PAULUS SKREV OGSÅ ET Juleevangelium
Mange af Adventnyts læsere har kirkeåret med i deres livs rygsæk. Disse vil fi nde bogen ”Et år med ordet“ af Ebbe Paludan inspirerende. Bogen er fremragende til at sætte tanker i gang, der kan bruges som udgangspunkt, når man i hverdagen bliver mødt med spørgsmål om sin personlige livsholdning. Vi bringer her, i anledning af årstiden, en smagsprøve fra bogen.
”PAULUS VAR MED, da Stefanus blev stenet. For han havde hørt de kristnes budskab og ville bekæmpe det. Han havde ikke læst Lukas’ fortælling om Jesu fødsel, for den var ikke skrevet endnu. Men han havde hørt budskabet, at Marias søn var verdens frelser, og det fi k grunden til at skride under ham: Hvis Gud havde kærlighed til dem, der ikke havde fortjent den, så fi k han jo ikke noget for at være ivrig efter at overholde Mose lov.
Han var rasende og bekæmpede de kristne.
Det blev anderledes, og vi kan sige, at ordene fra Galaterbrevet 4,4-5 er hans eget juleevangelium:
‘Men da tidens fy lde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gj ort dig til arving.’
Vi har fået barnekår på grund af ham. Det har vi, fordi Jesus efterlever kærlighedsbuddet ved at elske os. Han elsker ikke bare alene med sig selv ud i den blå luft – eller alle mennesker på en gang uden at kende nogen af os. Nej, han elsker det enkelte menneske og gør det ved at tilgive os vores synd og dele det evige liv med os.
Han har løskøbt os fra den forbandelse, det er at skulle gøre sig fortjent til kærlighed.“
Walder Hartmann har læst bogen ”Et år med Ordet“ og valgt uddraget.
Seniorforeningen i en coronatid
DESVÆRRE BLEV 2020 præget af en virus, der ikke har sluppet Danmark endnu. Af samme årsag har vi mått et afl yse vores traditionelle juletræf, og må i stedet håbe på et lysere 2021.
Indtil videre må seniorerne altså nøjes med at drømme. Drømmen kan passende handle om:
• Blomstertur til Holland i foråret • Deltagelse i norsk arrangeret seniortræf i juli • En mulig tur til Rom i eftersommeren • Og et par seniortræf i efteråret 2021 Forhåbentlig nøjes vi ikke med at drømme, men gør det samtidig til et bedeemne, at Gud vil skabe udvej for, at planerne kan gennemføres.
Og så vil vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at dine fortsatt e gaver og fremtidige støtt e er med til at gøre seniorarbejdet muligt i årene, der kommer.
Vi ønsker alle seniorer en glædelig juletid og et velsignet nytår 2021.
Besty relsen
Der har gennem en længere periode kørt en teologisk debat i det norske Adventnyt. Læserne har argumenteret for og imod absolut hellighed hos den sidste generation før Jesu genkomst (Last Generation Theology – LGT). Dette er en frugtesløs og meget gammel debat, der mangler defi nitioner på alle niveauer.
Hvem er den sidste generation? Hvordan defi neres synd?
Hvornår er man absolut hellig eller syndfri?
Hvordan måles synd og syndfrihed?
Denne artikel er ikke en undskyldning for synd, men et forsøg på at pege på en fundamentalt forkert måde at tænke og argumentere på.
Kan man måle fortabelse eller fuldkommenhed?
TEKST Lehnart Falk Formand for Seniorforeningen I STEDET FOR at demonstrere, hvor LGT fejler, så lad mig med Paulus prøve at vise en bedre vej (1 Kor 12,31). I kærlighedskapitlet (1 Kor 13) gør Paulus det klart, at vi skal stræbe efter kærligheden, mens han i kapitlet beskriver Guds fuldkomne måde at elske os på. Men Paulus er sig frygtelig bevidst, at så længe vi lever, er vi som børn, der kun erkender sty kkevis.
”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg kun stykkevis, men da skal jeg erkende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud … størst af dem er kærligheden“ (vers 12-13).
Paulus taler også om at se i et spejl i 2 Kor 3,18. Her siger han, at hvis vi betragter Jesus, selv om det kun er i et spejl (sty kkevis), så forvandles vi, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. Dett e er den enkle pointe – opgiv al diskussion om, hvor langt du er eller skal nå. Se i stedet på Jesus.
Kærligheden er afgørende Jesus fortæller en lignelse i Joh 15,1-8, der kort beskriver, at adskilt fra ham vil vi aldrig kunne bære frugt. Lignelsen hører til i en sammenhæng, hvor de største lærdomme om Helligånden i Bibelen præsenteres. Både før (Joh 13,34) og umiddelbart efter (Joh 15,9-17) tales der om at elske sin næste, fordi kærlighed netop er det smukkeste ved Helligåndens arbejde i os.
I lignelsen bety der relationen til Jesus alt. Som Paulus bruger Johannes to udtryk om denne relation: ”I er i mig, og jeg er i jer“ (Joh 14,20). Studér både Johannes og Paulus for at forstå disse udtryk. Ved tro gemmer jeg mig i Jesus (retfærdiggørelse ved tro), hvorfor jeg slet ikke kommer for dommen. Her har du evangeliet – den gode nyhed er, at jeg er god nok i Jesus (Rom 5,19). Jesus står i mit sted ved dommen (Joh 3,18, 15,4). Det er Guds godhed illustreret i tilgivelsen og den tilregnede retfærdighed, der er den motiverende faktor. Derfor siger lignelsen 5 gange: ”bliv i mig!“ Bliv ved med at fokusere på Jesu godhed, og du vil længes efter at lære ham endnu bedre at kende, og Åndens frugter begynder nærmest af sig selv at spire i dig.
Johannes gør også meget ud af at pointere, at Åndens arbejde er at gøre Jesus stor og vidunderlig (Joh 14,26; 15,26; 16,14). Hvorfor er Helligåndens fokus på Jesus så vigtig? Fordi vi forvandles ved beskuelse. Det er en naturlov, at vi kommer til at ligne det, vi beskæftiger os med. Det er der ingen magi i. Det håbløse ved LGT er, at den fokuserer mere på, hvor langt jeg er kommet, og hvad jeg mangler, end på, hvad synd er.
Vi forstår langtfra alt omkring Helligåndens arbejde, fordi så længe vi bor på jorden, får vi kun en lille pant (forsmag) af ham (2 Kor 1,22; 5,5; Ef 1,14). LGT vil gerne have, at Helligåndens arbejde i os er magisk og forvandlende, hvorfor de fokuserer på og forventer magien. Jeg har aldrig oplevet magien, selv om jeg har grædt og bedt meget, men jeg oplever en voksende motivation og kan se, at mit liv har forandret sig, fordi jeg længes efter at ligne Jesus mere og mere.
Gud arbejder også med naturlove. Og det er en naturlov, at evangeliet indeholder en forvandlende kraft. Følgende tekster fortæller os, at Helligåndens kraft – Guds kraft i os – er et direkte resultat af forkyndelsen om Jesu godhed, kærlighed og retfærdighed i vores sted. Kraften ligger i erkendelsen af den gode nyhed – evangeliet (Rom 1,16; 1 Kor 1,18,24; 2 Pet 1,2-8). Det er himmelsk pædagogik, om du vil, at ”vi elsker, fordi han elskede os først“ (1 Joh 4,18).
Åndens frugt Tilbage til frugterne ved at se på Jesus. Paulus fortæller os, hvad Åndens frugt er. ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.“ Frugterne beskriver vores relation til andre mennesker. LGT’s fokus på egen hellighed, eller hvor langt jeg er, bærer ikke frugt. Men Jesu godhed og frelsens håb, som jeg griber i tro, gør.
Det er det samme, Nikodemus fortæller Johannes, da han afslørede indholdet fra det hemmelige natlige møde med Jesus (Joh 3,1-21). Nikodemus fortæller, hvordan han kom for at diskutere teologi med Jesus, men fi k at vide, at han hverken kunne se eller forstå noget om Guds rige, hvis han ikke blev født på ny.
Dernæst beskrives Helligåndens arbejde. Vi kan ikke se, hvordan pædagogikken virker, men vi kan se frugterne af den. Det er som vinden, der skaber bevægelse. Og så kommer spørgsmålet: ”Hvordan kan det ske?“ Hvad er det, der smelter stenhjertet og erstatt er det med et af kød? Svaret er enkelt, når Jesus fortæller en historie (Joh 3,14). ”Nikodemus, husker du dengang Israels børn gik i ørkenen? De blev bidt at slangerne!“ Nikodemus nikker tavst. ”Guds børn havde slangens gift i sig. De lå døende i ørkensandet, og de fi k kun én løsning. Se på mig på korset og lev, for ligesom slangen blev ophøjet, sådan skal jeg også ophøjes.“ Jesus fortalte den gode nyhed, der forvandler mennesker.
Hvis du ser til ham i tro, så har du evigt liv. Sådan er den absolutt e kærlighed, som Paulus beskriver i 1 Kor 13. Jesus fortsætt er: Jeg kom ikke til verden for at dømme verden, eller måle dens hellighed, jeg kom for at frelse verden (Joh 3,17).
Hvad er det, den nye fødsel gør ved os? Den gør os ikke hellige, men den gør, at vi får et nyt fokus.
Det, vi før elskede, er ikke længere så tiltrækkende, og det, vi før afskyede, opleves nu underligt dragende. Vi får nye drømme, nye ønsker og længsler, hvilket vil resultere i nye beslutninger for vores liv. Som svinedrengen gik i sig selv, rejser vi os og
går hjem til vores Far. Det er Helligåndens arbejde.
Er du i tvivl, om du er født på ny? Så spørg dig selv: Hvad drømmer jeg om, hvad længes jeg efter, hvad ønsker jeg for mig selv og mine kære? Hvad er mit hjertes længsel? Garantien fra Jesus lyder: Det du længes efter, det får du! ”For Gud elskede verden så højt, at han gav sin egen søn, for at enhver der tror (længes) ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16).
Jeg er mig pinligt bevidst, at min tro kun er fast tillid til det, der håbes på, en overbevisning om det, der ikke ses eller opleves (Hebr 11,1). For jeg ser, at min kærlighed til andre mangler meget. Hvor ville jeg gerne kunne elske, som kun Gud kan elske. Men jeg har en fast overbevisning om, at troen holder – det garanterer Jesus. Jeg oplever manglende fuldkommenhed, fordi jeg stadig er snavset og elendig. Men troen griber garantien, og løfterne motiverer mig til endnu større kærlighed til en så fantastisk Gud, og alt det han har skabt.
Jesus stiller os så et spørgsmål: Hvem elsker mest? Som om man kan måle fuldkommen kærlighed, hvad nogle uden tvivl vil forsøge, hvis man tænker LGT. Jesu svar er ikke længere forbavsende. Den elsker mest, der er sin faldne tilstand mest bevidst og stadig erfarer (tror på) tilgivelsen. Så længe mit fokus er på Jesu fuldkomne kærlighed til mig, vil jeg vokse, men når jeg fj erner fokus fra ham og ser på, hvor langt jeg selv er kommet, så drukner jeg. Spørg bare Peter!
Løft Jesus op, gør Jesus stor og vidunderlig, studer hans kærlighed til dig, fortæl om den til andre, og du vil opleve, at han drager og forvandler ikke alene dig, men også dem du deler det med (Joh 12,33). Når du gør det, så arbejder du sammen med Helligånden i udførelsen af hans opgave, og du vil opleve både åndens frugt i dit eget liv og åndens gaver, når du ophøjer Jesus for andre.
Hold dit fokus, for du bliver aldrig tilfreds med dig selv, da afstanden mellem den absolut fuldkomne kærlighed og det, du præsterer, er som afstanden mellem himmel og jord. Eller med Paulus’ ord som forskellen mellem barnlig snak og voksen tale eller at se ting i et spejl og se det fuldkomment.
Forårstur til blomstrende Holland
Busrejse til Markelo med Seniorforeningen Afrejse 11.4.2021 – hjemkomst 15.4.2021
Seniorforeningen har reserveret 14 dobbelt- og 2 enkeltværelser. Pris kr. 3.395 pr. pers. i dobbeltværelse.
Skulle turen blive afl yst pga. corona, får du pengene tilbage. Turen indbefatter:
4-stjernet bus · 4 overnatninger på Hotel Herikerberg 4 x morgen- og aftensmad samt morgenkomplet i Hedensted på udrejse 2 x frokost (Neumünster på ud– og Rødekro på hjemrejse) Dansk rejseleder og udfl ugter (ekskl. entréer, kanalrundfart og sejltur).
Se mere på: adventist.dk/kalender eller
nillesrejser.dk/holland/markelo-holland-i-blomst
Tilmelding hurtigst muligt, senest 15. januar 2021 til senior@adventist. dk eller tlf. 3062 7999 (Elsebeth Jalving)
Tilmelding skal omfatte:
Navn, adresse, tlf. og e-mail, opsamlingssted (se busstop på nillesrejser.dk/opsamling-ogpladsreservation). Skriv også, om du ønsker vegetarisk mad.
Når du er tilmeldt, får du tilsendt udførligt program og tidsfrister for betaling.