Australien & Papua Ny Guinea

Page 1

AdventureDk

Australien & Papua Ny Guinea


Gør din verden større - rejs, lær og oplev! Adventuredk har speciale i grupperejser for unge mellem 18-30 år. Vores mål er at give dig mulighed for at rejse, lære og opleve sammen med andre unge i trygge rammer. Som rejsende med Adventuredk kommer du helt tæt på. Du møder fremmede kulturer og folkeslag bl.a. via homestays hos stammefolk og frivilligt arbejde. Nogle lande byder på meget adventure, andre mere kultur eller frivilligt arbejde. Rejserne varierer mellem 4 uger og 4 måneder. Læs mere om vores rejser på www.adventuredk.dk Mange hilsner Adventuredk crew Julie, Lasse, Elisabeth, Michael & Vibeke

For din garanti er Adventuredk medlem af rejsegarantifonden nr. 1875.


kort om rejsen... Oplevelserne begynder med sightseeing i Sydney og fortsætter nordpå langs ”Guldkysten”. På surfadventureturen fra Sydney til Byron Bay lærer I at fange bølgen. I oplever smukke øer og aboriginals. Ved verdens største koralrev tager I dykkercertifikat blandt skildpadder og hajer. I det uberørte Papua Ny Guinea venter helt specielle oplevelser med særprægede stammefolk og sjældne dyrearter. Adventure Kultur Kan kombineres Varighed Gruppestørrelse

6 uger 20

5 ugers rundrejse i Australien 9 dages opdagelsesrejse i Papua Ny Guinea PADI dykkercertifikat ved verdens største koralrev 5 dages surf-adventure med undervisning Sightseeing til bl.a. Operahuset i Sydney Besøge det østligste punkt i Byron Bay Rafting, mountainbiking og trekking Jeeptur til Fraser Island Caféer og shopping i bl.a. Sydney & Cairns Papua Ny Guineas mange stammefolk Regnskov, vandfald, grotter og uberørt natur Krystalblåt hav og kridhvide sandstrande Delfiner og farvestrålende fisk Gæstfri og udadvendt folkefærd Aussie BBQ´s på stranden Kænguruer og krokodiller

3



Rundrejse Uge 1 & 2: ANKOMST, SIGHTSEEING, SYDNEY OG SURFADVENTURE Fælles afrejse fra Kastrup, og ankomst til Sydney næste aften. Jeres guide tager godt imod jer, og I nyder jeres første middag ”Down Under”. Første dag i Sydney skal I besøge det berømte Operahus, og når I står og kigger på det, kan man godt være stolt af at være dansker. Turen rundt går videre op i Sydney Tower med en helt fantastisk udsigt ud over hele byen. I skal også besøge den storslåede botaniske have, hvor I kan opleve ibiser, kakaduer og fly-

vende hunde! I har to fridage til at udforske byen på egen hånd. I kan f.eks. bruge en dag på den berømte strand “bondi beach”. Nu skal I for alvor i gang. De næste dage bruges på den 5 dages surfadventure-tur, hvor I skal lære at ”fange bølgen”. Det er en helt særlig følelse første gang, man står på brættet, og i løbet af dagene forbedrer I jer hurtigt. Surf-turen tager jer 770 km fra Sydney til Byron Bay.

5



Rundrejse Uge 3: GULDKYSTEN, NOOSA, SURFING OG FRASER ISLAND Surfturen ender med et par dage i Byron Bay, hvor I blandt andet skal på gåtur op til byens højdepunkt. Fyrtårnet er det østligste punkt i Australien. Der er en fantastisk udsigt over bugten, og ofte er man heldig at spotte delfiner, skildpadder og hajer i havet. Bussen kører jer til Guldkysten, som er Australiens svar på Hawaii. Her skinner solen 300 dage om året, og stedet har fantastiske badestrande, store shoppingcentre, og I kan købe mad fra hele verden. Her skal I opleve det sprudlende Surfers Paradise, som lever op til sit navn. I kan surfe, nyde strandlivet og

opleve bylivet med skyskrabere. Om aftenen kan I gå på café eller danse natten lang på de mange diskoteker. I Noosa kan I leje surfboards eller prøve kræfter med kajakker og body boards. Dagen efter udforskes Fraser Island i jeep. Øen er verdens største sandø. Midt på øen findes der regnskove og dybblå ferskvandssøer, hvor man kan få sig en dukkert. Her er det bedst at holde sig til søerne, da havet omkring øen har stærke understrømme og en fast bestand af hajer! Hvis I er heldige, ser I dingoer, som lever vildt på øen.

7



Rundrejse Uge 4: CAIRNS, DYKKERCERTIFIKAT og kuranda Næste stop er Cairns, hvor I skal på rundtur i byen. I skal også besøge Kuranda, hvor I kan opleve den flotte og tropiske regnskov med ”skyrail”, verdens største svævebane. Ved Rainforest Station skal I møde det autentiske Australien i form af aboriginals. I prøver at kaste med boomerang og spille på didgeridoo, som er verdens ældste musikinstrument. I kan også opleve de bløde koalaer, store krokodiller og frække kænguruer.

Først har I 2 dage i Cairns med teori og øvelser i swimming pool, og herefter skal I bo på dykkerbåden på det ”ydre rev”. I det krystalklare vand er der masser af farvestrålende fisk og smukke koraller. I har et par fridage i Cairns, hvor I har mulighed for at opleve byens restauranter, barer, cafeer, de ivrige japanere og festglade backpackere. I kan også leje en quadbike, skydive, bungy jumpe eller danse zumba i den lokale park. Inden afrejsen til Papua Ny Guinea, kan I bruge en af dagene på at shoppe til turen.

Jeres PADI dykkercertifikat venter på jer ved Great Barrier Reef, verdens største koralrev.

9



Rundrejse Uge 5: PAPUA NY GUINEA, stammefolk, dyreliv og bjerglandsbyer Fra Cairns flyver I til Papua Ny Guinea, som ligger på den østlige del af øen Ny Guinea. Landet har mere end tusind forskellige etniske grupper, og er et af de få steder i verden, hvor der stadig findes nye dyr og plantearter. I nogle landsbysamfund bruges muslingeskaller stadig som møntfod. Landet er enhver fotografs drøm. Smukke øde landskaber, små landsbyer, farverige stammefolk og et helt specielt dyreliv. Befolkningen på Papua Ny Guinea ser ikke mange turister, så folk er meget nysgerrige og imødekommende. Ofte vil I føle jer som turistattraktionen. Papuanerene modtager jer med kram og smil. I Sogeri skal I på trekking, og I bydes velkommen med en “local style” BBQ om aftenen. Næste dag flyver I fra Port Moresby til Goroka i højlandet. De næste par dage skal I trekke på bjergstierne, besøge lokale markeder og møde stammefolk undervejs. I skal besøge de specielle “mudmen” i Asaro landsbyen og afprøve jeres evner med bue og pil. Folk bor i små

simple hytter, og I kommer til at opleve deres traditioner og levevis. I skal vandre i bushen i højlandet, bade i vandfald og opleve nogle af skovens specielle dyr. I en af landsbyerne, oplever I hvordan “mumu” tilberedes. “Mumu” er papuanernes lokale specialitet bestående af kylling, søde kartofler, bananer og et hav af krydderier. I drager videre mod kysten til byen Madang, hvor I overnatter i en nærliggende landsby. I skal overvære en traditionel optræden “sing sing” med sang og dans. Mange af disse ”sing sings” tager måneder at forberede. Med klædedragter og imponerende hovedbeklædninger prøver stammefolkene at efterligne bjergånder, fugle og træer. I spiller fodbold med de lokale og skal bamboo rafte på floden. Om aftenen samles I med de lokale om bålet, hvor snakken ofte handler om forskellen på livet i Danmark og på Papua Ny Guinea.

11



Rundrejse Uge 6: papua ny guinea, CAIRNS, CAPE TRIBULATION OG riverrafting De sidste to nætter overnatter I på et luksusresort i Madang. Her kan I dykke eller dase ved poolen og stranden. Efter de mange indtryk på Papua Ny Guinea, flyver I tilbage til Cairns i Australien. I har en fridag i Cairns, før I skal ud på mere adventure. I skal river rafte ned ad Tully River, gå i regnskoven og svømme i krystalklart vand. I skal også mountainbike på banen fra verdensmesterskabet i 1996 og besøge Trinity beach. På vej til Cape Tribulation besøger I

Daintree National Park, den ældste regnskov i verden. Undervejs gør I også et stop ved Rex Lookout, og nyder udsigten over kysten. I får lidt fritid på stranden ved Cape Tribulation, før I vender tilbage til Cairns. Jeres sidste dag kan I vælge at bungy jumpe, skydive eller bare slappe i lagunen. Inden I siger farvel til Cairns er der traditionel Aussie BBQ goodbye party for hele gruppen.

13


Adventuredk - Bredgade 34 - 7400 Herning - Tlf. 97 21 68 00 info@adventuredk.dk - www.adventuredk.dk Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl, prisstigninger og ĂŚndringer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.