Adventuredk - Borneo, Java & Bali

Page 1

AdventureDk Borneo, Java & Bali


Gør din verden større - rejs, lær og oplev! Adventuredk har speciale i grupperejser for unge mellem 18-30 år. Vores mål er at give dig mulighed for at rejse, lære og opleve sammen med andre unge i trygge rammer. Som rejsende med Adventuredk kommer du helt tæt på. Du møder fremmede kulturer og folkeslag bl.a. via homestays hos stammefolk og frivilligt arbejde. Nogle lande byder på meget adventure, andre mere kultur eller frivilligt arbejde. Rejserne varierer mellem 4 uger og 4 måneder. Læs mere om vores rejser på www.adventuredk.dk Mange hilsner Adventuredk crew Julie, Lasse, Elisabeth, Michael & Vibeke

For din garanti er Adventuredk medlem af rejsegarantifonden nr. 1875.


Kort Om rejsen... På Borneo starter udfordringerne, når I skal vandre i fodsporene på de tidligere hovedjægere, og bjerget Mount Kinabalu skal bestiges. Herefter afslapning og dykkercertifikat på en skøn ø. På østkysten skal I besøge Sepilok og på regnskovssafari. I skal sejle gennem tæt regnskov og opleve bl.a. orangutanger og næseaber. Næste stop er vulkanøen, Java, Indonesiens hjerte, hvor højdepunkterne er solopgangen over verdens største buddhistiske monument og de storslåede Bromo vulkaner. Fra Java fortsætter rejsen til eksotiske Bali. Her venter delfiner, surfing, beach parties og bountystrande på Lomboks Gili øer. Adventure Kultur Kan kombineres Varighed Gruppestørrelse

5 ugers rundrejse på Borneo 2 ugers roadtrip på Java 1 uges rundrejse på Bali Fridage på Bali og Gili øerne Dykkercertifikat i det Sydkinesiske hav Bo hos stammefolk i ”longhouses” Trekking, rafting, vandfald og grotter Bestig bjerget Mt. Kinabalu 4.095 meter Regnskovens liv, lyde og farver Orangutanger, næseaber og Makak-aber Farvestrålende fisk, delfiner og havskildpadder Eksotiske fugle, krokodiller & firben Besøg Sepilok orangutang-rehabiliteringscenter Rygende vulkaner og frodige plantager Smukke templer, paladser og moskeer Surfing, beach parties og bountystrande

2 måneder 20

3



Rundrejse Uge 1: KOTA KINABALU, GAYA ISLAND, DYKKERCERTIFIKAT OG STRAND. Oplevelserne starter i Kota Kinabalu, Sabahs hovedstad. Byen ligger ud til South China Sea og er en moderne storby. Byen har cirka en halv million indbyggere, men har en meget afslappet atmosfære. Den første uge har I en enkelt overnatning i Kota Kinabalu, så I lige kan komme jer ovenpå rejsen. Men allerede næste morgen sejler I til Pulau Gaya, en skøn ø kun ca. 8 km fra fastlandet. Øen er omringet af det smukkeste hav og koraller. Det er her i det Sydkinesiske hav, at I skal tage jeres Padi eller Advanced dykkercertifkat. På øen kan I også trekke i regnskov og mangrove. I skal bo ca. 50 meter fra dykkerstedets private strand i et stort telt med hængekøjer.

I har nu 5 hele dage til at slappe af, solbade, nyde stranden og ikke mindst udforske havet. I spiser sammen med ”the crew” på øen og hygger ved bålet om aftenen. Efter dagene på øen har I en fridag til at udforske Kota Kinabalu. I kan besøge havnefronten og markederne. Her er der et virvar af mennesker, eksotiske fisk, frugtboder og små gaderestauranter. I kan spise friskfangede hummere eller fisk blandt de lokale. Byens unge mødes på havnen, hører musik og danser breakdance. Nyd en gåtur her og se solen gå ned over fiskerbådene.

5



Rundrejse Uge 2: RAFTING, bbq LANDSBY OG TREKKING I starter ugen med whitewater rafting på Padas floden i den nordvestlige del af Sabah. Fra Kota Kinabalu er det en flot køretur på ca. 1 ½ time. Iført hjelm og redningsvest kommer I til at arbejde som et team for at bekæmpe den brusende flod!! Turen slutter med BBQ frokost på flodbredden. Aftenen er til fri afbenyttelse i Kota Kinabalu. I Sabahs højland skal I ud at vandre i junglen på ”the salt trails” (salt stierne) i Crocker Range bjergkæden. Det er en stor udfordring at trekke i junglen. I vandrer ca. 5-7 timer om dagen, og det er varmt og fugtigt. I Crocker Range deler Sabahs østkyst fra vestkysten, og bjergkæden har en gennemsnitlig højde på 1.800 m. Salt stierne har deres navn fra tiden

uden veje. Her drog landsbyboerne ned til kystbyerne med deres håndværk og byttede sig til salt, tændstikker og petroleum. I vandrer gennem små landsbyer, tæt jungle og floder. I møder de lokale undervejs. Overnatning er i camps og hos de lokale, som er efterkommere af de frygtede hovedjægere. I skal bo i deres ”longhouses” og høre historier fra den svunde hovedjægertid. Undervejs fortæller jeres guide om de unikke insektædende planter, lægeplanter, orkideer og om overlevelse i junglen. Efter 5 dages hård vandring har I 2 dage fri i Kota Kinabalu, måske et oplagt tidspunkt at besøge et af de mange massagesteder for en god fodmassage.

7



Rundrejse Uge 3 & 4: BJERGBESTIGNING, SEPILOK REHABILITERINGSCENTER OG SANDAKAN Efter jeres tur på ”salt stierne” kører I nu til foden af Mount Kinabalu, Sydøstasiens trediehøjeste bjerg på 4.095 meters højde. Her har I en dag til at sunde jer, og forberede jer på bestigningen. I skal til Low´s Peak, som er det højeste punkt. Det er en hård tur, som kræver middel fysik, men ingen bjergbestigningsfærdigheder. Fra Timphoon som ligger i 1.800 meters højde, begynder en enestående vandretur med jeres guide op ad bjerget. Efter 5-6 timer når I jeres gæstehus i ca. 3.000 meters højde. I får lidt at spise, og så er det til køjs i gæstehusets sovesal. I bliver vækket af jeres guide allerede kl. 03, for at begynde opstigningen af det sidste stykke til toppen. Ca. 3-4 timer senere vil I stå på Mount Kinabalus majestætiske top, hvorfra I kan opleve en enestående solopgang over

Kinabaluparken. Når den unikke oplevelse er foreviget med kameraet, vandrer I tilbage til parkens hovedkvarter. Efter en god frokost forsætter I jeres rejse til østkysten af Sabah. Først stop er Sepilok Rehabilitation Centre, hvor en flok orangutanger venter jer. Mødet med disse aber også kaldet ”man of the forest” er helt fantastisk. Efter ca. 10 minutters gang gennem junglen kommer I til et lille plateau, hvor et par rangers venter med mad til orangutangerne. I løbet af få minutter pusler det i træerne, og de store dyr begynder så småt at nærme sig. Efterfølgende vises en film om Sepiloks arbejde med de fantastiske dyr. Resten af dagen kan I nyde swimmingpoolen på jeres lodge eller tage en tur til byen Sandakan.

9



Rundrejse Uge 5: GOMANTONG GROTTERNE, REGNSKOVSSAFARI OG DYRELIV Dagen efter fortsætter I til Gomantong grotterne som er kendt for spiselige fugleredder og flagermuse. I skal vandre ca. 20 minutter gennem regnskoven til grottens indgang. Her vil jeres guide fortælle om grottens dyreliv og om ”swiftlets” , de små fugle som bygger redder i grotten. Disse fugleredder er en af verdens dyreste delikatesser. Fra grotterne kører I til floden, hvor en båd venter på jer. De næste par timer sejler I på Kinabatangan floden. Undervejs holder jeres dygtige guide øje med trætoppene, og I kom-

mer til at se næseaber, orangutanger, krokodiller og et fantastisk fugleliv. De næste par dage skal I se smukke solnedgange og masser af dyreliv. I skal tidligt op, så I kan opleve regnskoven “vågne”. I Sandakan har I en fridag, og mulighed for at besøge Sepilok igen. Eller I kan tage en tur til turtle island. På øen kan I opleve de store havskildpadder lægge deres æg. Fra Sandakan rejser I tværs over staten tilbage til Kota Kinabalu. Jeres guider holder en afskedsfest for jer, inden rejsen går videre til Java.

11



Rundrejse Uge 6: VELKOMMEN TIL JAVA, KAFFE PLANTAGER, BOROBUDUR TEMPLET OG VULKANER I bliver afhentet i lufthavnen i Jakarta, hvor har I en enkelt overnatning. Næste morgen springer I på toget til Yogyakarta, allerede her får I en fornemmelse af kulturen. Sidst på dagen ankommer I til den dejlige by Yogyakarta. Byen har en atmosfære af gamle indonesiske traditioner og kunst. I Yogyakarta uddannes mange indenfor traditionel dans, batik, maling, smykkedesign og træudskæring. Så byen huser mange studerende og kunstnere. Overalt oplever I rickshaws, små boder, scootere og masser af glade mennesker. I skal besøge Royal Palace, en sølvsmed og et batik værksted. Herefter kører I ud af byen

til Borobudur, verdens største buddhistiske monument. Midt imellem rismarker og palmetræer ligger det storslåede tempel. På toppen står en kæmpemæssig stupa omgivet af 72 mindre stupaer, hvorfra en buddhastatue kigger ud gennem stengitteret. Templet blev bygget fra år 780 til 850, og har gennem årene overlevet bombeangreb og vulkanudbrud. De næste par dage skal I opleve paladser, vandfald, en svovlsø, en by dækket af vulkanaske, pottemageri, kaffeplantager og de ældste hindutempler på Java.

13



rundrejse Uge 7: SOLO CITY, DE FANTASTISKE BROMO VULKANER OG BALI I fortsætter rejsen sydpå, I overnatter i Solo og herfter videre til Bromo vulkanerne. Næste morgen bliver I vækket kl. 04.00. I skal op og se solnedgangen over de smukke vulkankratere. I kører det meste af vejen, men skal så op af de 245 trapper for at nå platformen. Her skal I se solen stige op, en næste uvirkelig oplevelse. I kan leje en hest og galopere rundt i “sandørkenen”, som omkranser vulkanen. Bromo blev til for årtusinder siden, i krateret fra en anden vulkan og Bromo ligger sammen med to andre vulkantoppe. Bromo er stadig aktiv, og søjler af røg og aske stiger af og til op fra krateret. Efter Bromo rejser I til Ijen bjergene, her skal I opleve svovlminer og plantager.

ter turen til byen Lovina på Bali´s nordlige kyst. Lovina er kendt sine sorte lavastrande og for ”delfin-spotting ture”, så I skal prøve begge dele. I bliver vækket kl. 04.30 og skal sejle med den traditionelle jukung båd – ud og lede efter delfinerne. Næste stop er byen Ubud. En fantastisk by kendt for markeder, kunstværksteder, healere og meget mere. Her får I en dag på egen hånd. I kan shoppe eller cykle en tur blandt Ubuds mange landsbyer, templer og rismarker. Overalt møder I de glade og smilende Balinesere. På vej til Kuta stranden gør I stop ved en plantage og ved Tanah Lot templet, som har en hel speciel beliggenhed.

Dagen efter sejler I til eksotiske Bali og forsæt-

15



rundrejse Uge 8: FRIDAGE på KUTA BEACH OG GILI ØERNE På den berømte Kuta beach mødes surfere og soldyrkere fra hele verden. Langs promenaden er der en stribe af hoteller, restauranter, barer og cafeer. Her skal I prøve kræfter med surfing på Rip Curl School. I har et par fridage, hvor I bor på et dejligt hotel med swimmingpool kun 5 minutters gåtur fra stranden. I kan bruge dagene på mere surfing, afslapning ved poolen eller til strand og fest. Fra Bali sejler I til de fantastiske Gili øer, hvor I har 2 overnatninger.

Her nyder I bountystrande og en sejltur til en øde ø. Efter de mange oplevelser går turen hjemover til Danmark, eller måske benytter I chancen og rejser en tur videre. Der er mange muligheder i området. I kan rejse videre til Australien eller blive et par dage ekstra på Bali.

17


Adventuredk - Bredgade 34 - 7400 Herning - Tlf. 97 21 68 00 info@adventuredk.dk - www.adventuredk.dk Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl, prisstigninger og ĂŚndringer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.