AdventureDk Cambodja & Thailand
Gør din verden større - rejs, lær og oplev! Adventuredk har speciale i grupperejser for unge mellem 18-30 år. Vores mål er at give dig mulighed for at rejse, lære og opleve sammen med andre unge i trygge rammer. Som rejsende med Adventuredk kommer du helt tæt på. Du møder fremmede kulturer og folkeslag bl.a. via homestays hos stammefolk og frivilligt arbejde. Nogle lande byder på meget adventure, andre mere kultur eller frivilligt arbejde. Rejserne varierer mellem 4 uger og 4 måneder. Læs mere om vores rejser på www.adventuredk.dk Mange hilsner Adventuredk crew Julie, Lasse, Elisabeth, Michael & Vibeke
For din garanti er Adventuredk medlem af rejsegarantifonden nr. 1875.
Kort Om rejsen... Rejsen tager jer fra Thailand til Cambodja med templer, jungle, vandfald, historiske byer og Cambodjas hvide sandstrande. Hos stammefolk skal I på elefanttrekking i junglen, i Sihanoukville nyder I strandlivet, og i Siem Reap oplever I et af verdens smukkeste templer fra varmluftsballon. Den sidste del af rejsen består af frivilligt arbejde, hvor I kommer helt tæt på livet og hverdagen i Cambodja. Adventure Kultur Frivilligt arbejde Lektioner Kan kombineres Varighed Gruppestørrelse
2 måneder
3 ugers rundrejse i Cambodja 3 ugers frivilligt arbejde på børnehjem i Cambodja 1 uge med oplevelser i Thailand 1 friuge ved stranden i Cambodja Oplev Bangkok, River Kwai og Erawan-vandfaldet 30 lektioner i Cambodjas sprog og madlavning Solnedgang over Angkor Wat fra luftballon Oplev de storslåede Angkor Wat-templer Elefanttrek til vandfald og jungle Besøg på kunstværksteder og plantager Flydende landsbyer på Mekong-floden Elefanter, aber, fugle og floddelfiner Mød Cambodjas fantastiske folk Smilende og nysgerrige børn Eksotiske markeder Homestay i landsby
16
3
Rundrejse Uge 1: AFREJSE, BANGKOK, VANDFALD OG ANKOMST cambodja Fælles afrejse fra Kastrup til Bangkok, hvor I ankommer om eftermiddagen. Næste morgen skal I ud og opleve den hektiske by. Dagen starter med en sejltur på Chao Praya floden, hvor I springer af ved Grand Palace. Her oplever I det enorme farvestrålende bygningskompleks med forgyldte stupaer og prangende bygninger. Med flodbåden sejler I videre til China Town, hvor I kan shoppe eller bare nyde de mange indtryk. Eftermiddag og aften er til fri afbenyttelse. Jeres hotel ligger i centrum af Bangkok tæt på store shoppingcentre, restauranter og andre seværdigheder. Næste dag besøges den berømte bro ved River Kwai ca. 2 timer fra Bangkok i provinsen, Kanchanaburi. Efter sightseeing, musemsbesøg samt en tur i toget slutter turen ved det smukke Erawan vandfald. Her kan I tage en dejlig, kølende dukkert eller et “brusebad” under vandfaldet!
ja. Undervejs ser I det smukke landskab med rismarker, gummitræer, kokospalmer og små landsbyer. I ankommer til Cambodja og kører videre sydpå 129 km til byen Battambang, hvor mange gamle bygninger fra den franske kolonitid står endnu. Byen ligger ved flodbredden og har en rigtig god stemning med et virvar af cykler, motorcykler og markeder. De næste par dage skal I lære lidt af cambodjanernes sprog, Khmer. De nye gloser kan I blandt andet bruge på markedet, hvor I finder ingredienserne, I skal bruge, når I skal lære at lave cambodjansk mad. I skal også på opdagelse i området og besøge landsbyerne. Her arbejder bønderne på traditionel vis med oksekærre og håndkraft. I skal se frugt- og grøntsagsplantager og lære at lave rispapir til forårsruller. I besøger en cirkusskole for cambodjanske børn, og I skal på tur med et meget specielt bambustog.
I forlader Bangkok og starter turen til Cambod-
5
Rundrejse Uge 2: SEJLTUR, FLYDENDE LANDSBY, ANGKOR WAT TEMPLERNE OG PHNOM PENH Fra Battambang sejler I mod Siem Reap på Tonle Sap floden. Undervejs oplever I Cambodjas største flydende landsby. De næste par dage skal I besøge Angkor Wat templerne, cambodjanernes stolthed og den absolutte største og mest spændende attraktion. Angkor området har nærmest status som pilgrimssted for cambodjanerne, og de orangeklædte munke lyser op overalt i landskabet. I løbet af de næste dage kommer I til at opleve bl.a. Angkor Wat (hovedtemplet), Ta Phrom templet (jungle templet), Bayon (de 220 smilende ansigter) og Kbal Spien (jungle og smukke vandfald). Et af højdepunkterne er udsigten fra varmluftsballon over Angkor Wat. Et syn man sjældent glemmer! Hele Angkors tempelkompleks emmer af eventyr med store sommerfugle, elefanter, aber og kæmpe træer. Samtidig bader børn i vandgraven, og de traditionelle cykeltaxier er overalt. Man fornemmer straks, at området har været jungle - efter regnskyl damper stedet og øger den mystiske atmosfære. Man kan sagtens forestille sig en fransk ekspedition i 1850 komme snigende gennem junglen og ”opdage” området! Men siger man til cambodjanerne, at det var en franskmand, som opdagede tem-
plerne, siger de: ”We have known they were here the whole time”!! Templerne er meget forskellige. Nogle er meget velholdte, og andre har junglen fået lov at overtage. F.eks. Ta Phrom templet, hvor de tropiske træer er vokset sammen med ruinerne - her er scener fra Tomb Raider filmen indspillet. Næste stop er Phnom Penh, også kaldt “Orientens Paris” på grund af den smukke arkitektur, der er en blanding af khmer og fransk kolonistil. I besøger det russiske marked, der især er kendt for kunsthåndværk og antikviteter. I Tuol Sleng museet får I indsigt i Cambodjas Pol Pot tid – en barsk tid, men stedet skal opleves for at forstå landets historie. På vej til stranden overnatter I i landsbyen Chambok. Dagen tilbringes sammen med landsbyens indbyggere, og I overnatter i et traditionelt khmerhus. I har et par overnatninger i Kampot, hvor I er på opdagelse i området. I besøger b.la. en peberplantage, hvor noget af verdens fineste peber kommer fra. Fra Kampot kører I videre ud til kysten til byen Sihanoukville.
7
Rundrejse Uge 3: EN UGES AFSLAPNING VED CAMBODJAS PALMEFYLDTE strande Sihanoukville er en lille badeby med dejlige strande, små hoteller, restauranter og barer. Stedet er som Thailand 20-25 år tilbage i tiden! Sol, krystalklart hav, 30-35 grader, palmer, hvidt sand, solbadning, snorkling, beach parties og udsigt til øde øer. Omkring Sihanoukville by er der i alt fire forskellige strande, så der er rig mulighed for at opleve og udforske noget nyt. Her findes skyggefulde palmelunde og kilometerlange, kridhvide sandstrande. Et godt
bud på en interessant dag kunne være at leje en mountainbike og på egen hånd tage på udforskning i nogle af de små landsbyer i nærheden. Der er også mulighed for at tage dykkercertifikat. Den sidste dag ved stranden tager I på kajaktur til en lille ø. Efter en uges afslapning og sol rejser I tilbage til hovedstaden og forsætter rejsen til den nordøstlige del af Cambodja.
9
Rundrejse Uge 4: MEKONG FLODEN, stammefolk, FERSKVANDSDELFINER OG jungle I starter rejsen nordpå med et kort stop i byen Skoun kendt for stegte edderkopper! Man mener, at det var pga. sult under Pol Pot tiden, at befolkningen begyndte at spise disse edderkopper! I Kratie skal I ud og sejle på Mekong floden og se de sjældne ferskvandsdelfiner, der lever i området. Efter en lang køretur på røde ujævne jordveje gennem områder med jungle, rismarker og savanneagtige områder, når I til Mondulkiri provinsen også kaldet ”Cambodjas vilde øst”. I vil opleve, at folk i området bliver overraskede, når de ser ”turister”, de hilser på jer og råber ”hello”. I det smukke landskab starter I dagen
med at komme tæt på elefanterne. I prøver at styre en elefant, fodre den og bade med den. I skal på et elefanttrek til et vandfald, hvor I nyder frokosten og en svømmetur i bruset. Næste dag skal I besøge det største vandfald i Cambodja og Pnong stammefolket. Pnong folket er jægere. De taler deres eget sprog og lever 100 % af skoven og naturen. De bruger elefanten som transportmiddel og tror på ”the spirit of the forest”. I skal opleve nogle af folkets skikke og traditioner. Sidst på ugen rejser I tilbage til hovedstaden.
11
Uge 5-7: 3 UGERS FRIVILLIGT ARBEJDE De næste 3 uger arbejder gruppen frivilligt på New Hope for Cambodian Children, som er beliggende 33 km fra Phnom Penh. Her bor ca. 200 forældreløse børn i “landsbyen”, og alle børnene er HIV smittede. De får dog deres medicin, mad og omsorg, så de er “sunde” og glade børn. Arbejdsopgaverne er primært undervisning i f.eks. engelsk, dans, musik eller andre kreative fag. Der er en koordinator på stedet, som er en stor hjælp til fordelingen af arbejdsopgaver. Udover undervisningen er den omsorg og opmærksomhed de frivillige giver
børnene, en meget vigtig del af opholdet. Som frivillig på stedet kommer I til at bo i jeres egen sovesal med toilet og bad. Landsbyen lever udelukkende af donationer og sponsorer, så der bliver prioriteret og sparet. F.eks. er der kun strøm i landsbyen et par timer om dagen. Så man står op med solen og går tidligt i seng! I spiser sammen med børnene og følger med i deres dagligdag. Hver fredag bliver I hentet og tilbringer weekenden i Phnom Penh.
13
Rundrehde Uge 8: KOH KONG, BANGKOK OG HJEMREJSE. I har en fridag i Phnom Penh til shopping og afskedsfest. I kører til øen Koh Kong, hvor I har et par dage med sol, strand og afslapning på det lille Resort Oasis. Med bus krydser I grænsen til Thailand og ankommer til Bangkok om eftermiddagen.
I Bangkok har I to overnatninger og tid til at udforske byen og få det sidste købt ind inden hjemrejsen.
13
Adventuredk - Bredgade 34 - 7400 Herning - Tlf. 97 21 68 00 info@adventuredk.dk - www.adventuredk.dk Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl, prisstigninger og ĂŚndringer.