2 minute read

MÅNEDENS HOROSKOP: JOMFRU (23. AUGUST – 22. SEPTEMBER

Månedens horoskop: Jomfru

(23. august – 22. september)

Advertisement

TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen

Et nyt semester på AAU er begyndt, september er sat i gang, efteråret er lige rundt om hjørnet og vi skal hermed også have fokus på et nyt stjernetegn i septemberudgaven af Agenda – nemlig jomfruen! Jomfruen er et jordtegn, som er notorisk perfektionist. Dig som er jomfru har en analytisk og detaljeorienteret tilgang til det meste i livet, men som jomfru kan du også have en tendens til at være meget forsigtig, men samtidig enormt loyal og arbejdsom. Dog kan jomfruen også være meget kritisk overfor andre, da den perfektionistiske tilgang hos jomfruen også smitter af på jomfruens forventninger til sine medmennesker.

Årshoroskop for: Jomfruen

2022 vil for jomfruen være et år med mange oppe og nedture, hvor den første halvdel af året vil bringe positive følelser og styrke din motivation, men den sidste halvdel af året har potentiale til at frembringe negative følelser af angst – dog står det i stjernerne, at du som jomfru vil opleve en fornyet følelse af selvtillid, når du er kommet ud på den anden side. Derudover er 2022 også et år, hvor Merkur går i retrograd over flere perioder, hvilket har en tendens til at påvirke jomfruen mere end de andre stjernetegn, da jomfruens herskende planet netop er Merkur. Når Merkur går i retrograd, medfølger det oftest problemer i ens romantiske forhold, derudover er der større chance for at misse aftaler eller være uheldig med elektronik under retrogradperioderne. De følelser af motivation der vil have opstået i første halvdel af 2022 skyldes, at Pluto i februar vil være i trine med Månens nordlige knude, hvilket betyder at Pluto er i en vinkel på 120 grander under jordens kredsløb om solen. Dette medfører følelser af harmoni og lethed, hvilket bidrager til en nyfunden motivation. Det betyder sågar, at februar er den perfekte måned til at skabe nye forbindelser, om end det er professionelt eller privat. Du føler dig motiveret og selvsikker, samtidig med at du passioneret omkring dine idéer og forhold, hvilket skaber de bedste rammer for at brillere i skolen eller socialt.

Endnu en astrologisk begivenhed der også påvirker første halvdel af året for jomfruen er, at Jupiter er i sextile med Uranus endnu engang i februar. Det betyder at Jupiter står i en vinkel på 60 grader, samtidig med, at en sextile har samme positive egenskaber som en trine, dog mindre intenst. Denne sextile mellem Jupiter og Uranus medfører først og fremmest positive ændringer samt nye energier, hvilket stemmer overens med Uranus’ rolle som planeten for pionerånd og oprørskhed. Derudover vil du som jomfru også have lykken med dig i denne periode, da Jupiter er planeten for generøsitet, optimisme og held.

En forklaring på de mere negative aspekter af jomfruens 2022 kan være - sammen med de mange retrogradperioder – at Uranus står i konjunkt med Månens nordlige knude i juli. Det betyder, at Uranus er ufatteligt tæt på den nordlige knude i denne periode, hvilket medfører at jomfruen vil tiltrække mennesker eller situationer, som kan gøre dig som jomfru angstprovokeret. Dette er dog med til at lære jomfruen at løsrive sig fra negative påvirkninger, som forhindrer dig i at gro og blive til den person det er meningen, du skal være – hvilket du kan takke den nordlige knude for, da den repræsenterer vores odyssé mod at blive vores autentiske selv.

JomfruEN

This article is from: