NEMT OG GODT - HJEMMEBAG
AAU’S ÅRSFEST: UNIVERSITETSFESTEN
THERESA SCAVENIUS AKTUEL MED KLIMASTATEN: ”JA, DET ER JO EN MEGET PESSIMISTISK BOG I VIRKELIGHEDEN”
I denne udgave af Agenda har vi været så heldige at få ikke blot ét, men hele to interviews med politikere! Du kan altså både læse om Theresa Scavenius’ bog Klimastaten, og hvordan hun mener, at vi kan løse klimakrisen. Samtidig kan du også få et indblik i Regionsrådspolitiker Peder Key Kristiansens hverdag, hvor han blandt andet fortæller om Socialdemokratiet og de værdier han tillægger partiet. Du kan også læse en debatartikel om hvordan stressede politikere kan være et symbol på noget større, samt hvorfor det ikke er godt for vores folkestyre.
Vi har altså valgt at gå fuld politik i denne udgave, så derfor kan du også læse om politik i film og tv-serier. Dog har vi også andet underholdning og information at byde på, som blandt andet indebærer en opskrift på nemt hjemmebag og programmet for både Universitetsfesten samt IT-DAY.
God læselyst!
APRIL 2023
19. årgang nr. 3
REDAKTØR // SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN
SOFIE.ROSENKRANTZ@AGENDA.AAU.DK
LAYOUT // ZIN SADIK
LAYOUT@AGENDA.AAU.DK
KORREKTUR // EMMA TJØRNELUND PEDERSEN
TRANSKRIBERING // STEFFI THIRAVIYARAJAH
TEKST // KATRINE SKYUM
NADIA NORSK
SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN
FORSIDEFOTO //
ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN
SALG@S-ET.AAU.DK
TRYK // VESTER KOPI
OPLAG // 1000
Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/
KATRINE SKYUM
Universitetsfesten er årets største fest, som for første gang blev afholdt i 2015. Her mødes studerende, ansatte og samarbejdspartnere fra hele landet og fejrer AAU. Der vil være middag, livemusik, dans og gode priser i baren.
Aalborg Universitet i København, Esbjerg og selvfølgelig Aalborg mødes alle sammen i Aalborg Kongres og Kultur Center fredag d. 21. april til et brag af en fest!
Prisen for at deltage i arrangementet er 200 kr., hvor der er inkluderet entré, middag, to drinksbilletter, et glas vin til maden og garderobe. Udover dette er drikkevarer for egen regning.
Festlighederne starter for alvor kl. 18.30, men baren er åben fra kl. 17, så man er velkommen til at komme og få en drink.
Det bliver årets fest, så husk at sætte kryds i kalenderen!
1)
2)
I efteråret 2022 blev AAU gjort opmærksom på potentielle uregelmæssigheder i timeregistreringerne på Institut for Kemi og Biovidenskab. En omfattende stikprøveanalyse af timeregistreringer på forskningsprojekter på instituttet, gennemført af Deloitte, viser nu, at dette har været tilfældet. I enkelte tilfælde var der nemlig konteret lønudgifter for ansatte, hvor dette ikke skulle være sket. Det skal noteres, at der ikke er tale om personlig berigelse, men i stedet om omfordelinger inden for instituttet. Efterfølgende har man skærpet instituttets procedure for tidsregistrering, bogføring og indkøb.
Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved AAU, er Danmarks mest citerede forsker i 2022. Det har Akademikerbladet, i samarbejde med Infomedia, fundet frem til. Infomedia har udarbejdet en opgørelse over de 50 mest citerede forskere i Danmark i 2022, og denne opgørelse kan så læses på Akademikerbladet. Her kan man se, at de danske medier citerede Brian Vad Mathiesen 2183 gange i løbet af 2022. Derudover kan det også ses, at fem andre forskere fra AAU optræder på listen.
For at være på forkant med en potentielt øget militær aktivitet i fremtiden, og dermed også et øget behov for lægehjælp, har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU indledt et samarbejde med Forsvarets Trænregiment. Meningen med samarbejdet er, at flere læger skal få de rette kompetencer til at håndtere en krigs- eller katastrofesituation. Derudover ønsker man også med samarbejdet, at give medicinstuderende muligheden for frivilligt at tilvælge et praktikophold, så de kan opleve, hvad det vil sige at være læge i Forsvaret.
IT-DAY afholder Danmarks største IT-karrieremesser, som er dedikeret til at bygge broen mellem virksomheder og IT-studerende, IT-dimittender samt øvrige personer, der er interesseret i at arbejde i IT-branchen. Messerne afholdes hvert år i marts og april i Aalborg, Odense og København. På messerne kan du møde 40-60 IT-virksomheder, finde studiejobs, projektsamarbejder, graduate stillinger, praktikpladser og fuldtidsjobs, samt opleve virksomhedernes medbragte teknologier. Herudover kan du se keynote-præsentationer fra eksempelvis “The European Space Agency” omkring hvordan du kan arbejde i rumindustrien, eller “Accenture” om fremtiden for metaverset. Slutteligt kan deltagere vinde præmier for over 67.000 DKK på tværs af messerne.
IT-DAY blev først introduceret i 2021, og har siden da tiltrukket en stadig større tilskuerskare år efter år. Sidste år gæstede IT-DAY mere end 1.350 it-studerende og over 80 virksomheder. Arrangementet har en mission om at fremme den digitale transformation i Danmark ved at bringe nogle af største og bedste IT-virksomheder sammen med nogle af de dygtigste IT-studerende og IT-dimittender.
En af de største fordele ved IT-DAY er, at det giver en fantastisk mulighed for at netværke med ligesindede personer og opbygge relationer med andre inden for IT-branchen. Deltagerne har hertil også mulighed for at møde og lære af nogle af de mest innovative og kreative virksomheder, som er førende inden for u viklingen af teknologi og digitale løsninger.
Alt i alt er IT-DAY en spændende og inspirerende begivenhed for alle, der er interesseret i at lære mere om IT-branchen. Det er en fantastisk mulighed for at netværke, lære og få inspiration til at udvikle nye og innovative digitale løsninger, som kan gøre en forskel i vores verden.
IT-DAY Aalborg bliver i år afholdt den 20. april, og i Aalborg deltager Novo Nordisk, Arla, Sky, Netcompany, Rigspolitiet, Grundfos, IT-Minds, Forsvaret, Maps People og mange flere - se hvilke her:
Kl. 10
Kl. 10:30-11:10
Kl. 13-13:30:
Kl. 14:30-15:
åbner dørene
vil der være hyper presentations fra 30 deltagende virksomheder
Capgemini keynote “Dive into the metaverse”
Norlys Energy Trading Keynote “Aalborg, Europe’s Silicon Valley within energy trading”
Flere og flere politikere bukker under for stress på grund af en enorm arbejdsbyrde. Dette gælder også garvede politikere såsom Jakob Ellemann-Jensen, Jacob Mark og Alex Vanopslagh. Er dette et resultat et af dårlig indrettet system, der hverken gavner dem selv eller samfundet som helhed?
A4-medier lavede i 2019 en spørgeundersøgelse, ifølge hvilken næsten 40 % af de adspurgte folketingsmedlemmer svarede, at de havde været hårdt ramt af stress. Stressen bunder i lange arbejdsdage med blandet andet mange mails, møder, debatter, forhandlinger, foreningsmøder, medieoptræden samt aktivitet på sociale medier for at nå ud til befolkning og vælgere. Det er især ordførende politikere, der er hårdt ramt af presset, med at skulle sætte sig ind i alle aspekter af deres områder. Adskillige har endda ofte flere ordførerskaber. Værst er det for de politiske ordførere, der udadtil skal stå på mål for det meste politik fra deres respektive partier. Dette kan være hårdt, for de står ofte som skydeskiver for kritik fra alle
sider. Dette måtte Jacob Mark sande, da han i november 2021 valgte at sygemelde sig som følge af, at han mistede meget af synet på begge sine øjne. Det var så slemt, at havde han ikke sygemeldt sig, kunne synet være blevet permanent skadet. Senest har Danmarks forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen sygemeldt sig efter et turbulent folketingsvalg, hvor han bragte venstre ind i SMV-regeringen under hård kritik fra højrefløjen og vælgerne, der mente, at han førte dem bag lyset ved at gøre Mette Frederiksen til statsminister.
Også Alex Vanopslagh, der fik et rekordstort valg med fjerde flest personlige stemmer i 2022, valgte i 2021 at tage beslutningen om at sygemelde sig. Hans begrundelse var angstanfald og langvarig stress. Dette skabte kritik fra flere sider. Dels fordi Alex Vanopslagh i en kronik i Jyllands-Pos ten havde udsagn som: ”Hvis du er arbejdsløs, er du i øvrigt nok bare en forkælet type, der nægter at tage andet end sit drømmejob”. Og dels fordi folketingspolitikere har meget bedre betingelser ved en sygemelding end andre, da de ikke skal fremvise egentlig dokumentation for rigtigheden af begrundelsen. Ej heller er der nogen tidsmæssi
TEKST Katrine Skyumge begrænsninger for orlovens længde.
Virkeligheden uden for borgen
Mange sygemeldte, der er tilknyttet et jobcenter, erfarer, at de ofte bliver mere syge ved at være i systemet. De råber naturligvis op om, at der ingen forståelse er for deres situation. En rapport udarbejdet af psykiatrifonden viser, at specialisterklæringer fra blandt andet psykologer ikke bliver taget i betragtning for op mod halvdelen af de sygdomsramte. Dette ender ud i, at almindelige borgere ikke får tid til at blive raske, og at de blandt andet skal møde op til ugentlig kontrol.
Vi kan kun håbe på, at det store antal prominente politikeres åbenhed omkring deres stress vil resultere i dialog om, at vi skal ændre systemet på en effektiv måde, så stress bliver taget alvorligt, og at den enkelte, der bliver ramt af det, får de rigtige vilkår til at blive rask igen. Stress er ikke bare et problem for politikere, men er et stort samfundsproblem og et symptom på noget større, der kan ramme os alle. Ifølge stressforeningen koster alene sygefraværet på grund af stress samfundet hele 27 mia. kr. Hertil kommer der så 14 mia. kr. om
året i konkrete udgifter på grund af stress.
Konsekvenserne ved det hårde miljø på Christiansborg
Det er ikke kun politikerne, der bliver negativt ramt af det hårde miljø på borgen. Det gør vi alle, for når love skal hastes igennem, rammer det kvaliteten af det politiske arbejde og dermed resultaterne. Reformerne, der skal opbygge det danske samfund, skal være gennemtænkte og ikke være baseret på hurtige analyser og beslutninger. Det resulterer i mangel på nuancer, der kan koste det danske samfund dyrt økonomisk. Det kan også mindske tilliden til, at politik kan rykke samfundet i den rigtige retning. Dette huskede Bertel Haarder (V) også politikerne på i sin sidste tale i forbindelse med åbningen af folketinget den 4. oktober 2022 med ordene ”husk at få tid til at tænke”. Det er således essentielt, at politikerne formår at skabe en arbejdsplads, hvor der er kultur for og tid til at sætte sig ind i tingene, og at de sørger for at indrette et system, hvor det ikke handler om at tage så mange arbejdsopgaver på sig som muligt. Løsningen kan være svær at finde, men den skal findes, for alternativet er langt værre.
Hvad er en klimastat?
Theresa Scavenius blev ved Folketingsvalget i 2022 valgt ind for partiet Alternativet i Nordjyllands Storkreds med 1.081 personlige stemmer. Men hun har også studeret tysk, statskundskab og arbejdet som forsker på AAU København, hvor det især er klima og politik som Scavenius har beskæftiget sig med. Kort efter valget blev hun underlagt en shitstorm, fordi det viste sig, at hun havde benyttet taxa og fly som transportmiddel. Scavenius svarede på kritikken i et tweet, hvor hun skrev: ”Selvom jeg aldrig havde fløjet, så havde medierne fundet noget andet at udskamme. Taxature, plastikstrips til valgplakater, kød, bil, bolig, børn, osv. Det er derfor, jeg insisterer på at hæve niveauet, og at politikere skal være almindelige mennesker”. Denne udtalelse falder godt i spænd med bogen Klimastaten, som Scavenius var aktuel med i slut 2022, da den netop handler om at hæve niveauet – fra individ til klimastat.
Her på Agenda var vi så heldige, at Theresa Scavenius havde lyst til at stille op til et interview om hendes bog Klimastaten. Derfor hoppede vores skribent Sofie og jeg på et DSB-tog mod København, så vi kunne mødes med Scavenius på hendes kontor på den – tilfældigvis - grønne gang på Christiansborg. Her blev vi budt velkommen med smil, hyggelig stemning og selvfølgelig kaffe med havremælk. Der var godt humør, på trods af samtaleemnet, som jo selvfølgelig drejer sig om Klimastaten, som i sagens natur er en meget opgivende bog, hvor Scavenius beskriver de mange fejl der er blevet begået i forbindelse med klimakrisen – samtidig med, at hun kommer med hendes egne forslag, til hvordan vi kan komme helskindet igennem selvsamme krise. Til at begynde med, ville vi gerne vide, hvordan Theresa Scavenius vil beskrive en klimastat.
”Jamen helt grundlæggende så handler det jo om, hvad er staten?
Vi har haft konkurrencestaten og velfærdsstaten, men hvis vi vil løse klimakrisen og i øvrigt andre problematikker såsom biodiversitetskrisen, så bliver vi nødt til at få en ny statslogik,
TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen TRANSSKRIBERING Steffi Thiraviyarajahhvor vi tænker klimaet ind i statsstrukturen.
Vi har markedet, staten og civilsamfundet, og det fungerer demokratisk rigtig godt og de supplerer hinanden, men med udgangspunkt i eksempelvis en konkurrencestat kommer markedet til at fylde rigtig meget, hvor klimaet bliver skubbet lidt til side og ændringer sker rigtig langsomt, derfor skal vi opbygge en klimastat, hvor klimaet er det centrale.”
Bæredygtighed som en trend?
Da vi på Agenda læste Klimastaten kom vi især til at studse over, at Scavenius skrev, at mange almindelige borgere lever bæredygtigt på baggrund af falske forhåbninger. Det synes vi var meget interessant, da vi selv forsøger at købe de famøse genanvendelige sugerør og bruge muleposer fremfor plastposerne nede i Netto. Scavenius mener dog, at alle disse små tiltag i private hjem ligegyldiggøres, hvis ikke klimaproblematikken bliver bragt op på et højere institutionelt plan. Derfor bad vi Scavenius om at uddybe, hvor hun grinte lidt og sagde:
”Ja, det er jo en meget pessimistisk bog i virkeligheden. Men vi bliver nødt til at få klimapolitikken op på et højere niveau, for Danmark kan
ikke flytte særlig meget. Klimapolitik startede jo også med at være global klimapolitik, som blev lavet helt oppe i FN-systemet, da man godt var klar over, at det her ikke var noget vi kunne løfte nede på hverken individ – eller virksomhedsniveau, faktisk ikke engang nationalstatsniveau.
Men FN har jo faktisk fejlet i at lave global klimapolitik, fordi førhen snakkede vi om de her legally binding global agreements, men det opgav man så til fordel for Paris-aftalens selvbestemmende målsætninger, men det har faktisk også fejlet, for de fleste lande leverer ikke det de skulle.
Men pointen er jo bare, at vi som individer ikke kan gøre særlig meget for at stoppe klimakrisen. Vi bliver nødt til at få øjnene op for hvor store forandringer der skal til, og at anerkende at vi faktisk har nogle institutioner som har mulighed for at gøre det der skal til, såsom EU.”
Netop institutionalisme er en central pointe i Scavenius’ bog, som også udpensler hvordan de statslige institutioner ikke længere kan varetage klimakrisen, fordi klimamålsætningerne bliver sat til side i konkurrencestaten. I stedet er bæredygtighed blevet en trend, som flytter ansvaret fra staten til individet – hvilket Theresa Scavenius mener, er en helt forkert udvikling.
”Det er jo i virkeligheden meget fint at borgerne bliver mere opmærksomme på klimakrisen, for det skaber også motivation og engagement, men det er bare oftest middel –og overklassen som rent faktisk har mulighed for at leve klimavenligt.
Hvis man har pengene, kan man sagtens gå ind og købe en ekstra bæredygtig sweater, men der er bare en ret stor del af befolkningen der ikke har mulighederne og ressourcerne til det.
Hvis man har pengene, kan man sagtens gå ind og købe en ekstra bæredygtig sweater, men der er bare en ret stor del af befolkningen der ikke har mulighederne og ressourcerne til det.
Man skal være meget ressourcestærk for at have overskuddet til at gå op i klimaet, og der er altså stigende ulighed og stress. Trenden omkring bæredygtighed kan nemt være med til at skabe flere kløfter, fordi nogen har større mulighed for at efterleve det end andre, men os politikere har jo muligheden for at tage det op på et institutionelt plan, hvor man kan se en forskel.
Lige nu sidder jeg og arbejder med europæisk klimapolitik, og noget af det jeg kigger på lige nu, hedder REPowerEU, hvor vi faktisk i Danmark kan søge 7.5 milliarder kroner fra EU til klimapolitik. Det motiverer mig rigtig meget, for det kan gøre en forskel, og det viser jo også at teorien var rigtig. Altså, jeg kan gøre så meget mere for klimaet nu, fordi jeg sidder på Christiansborg, end hvis jeg tog små klimatiltag som privatperson.”
Klimahandling i praksis
Mange af os går nærmest rundt med en form for klimaangst i hverdagen, og det er nemt at føle, at vi alligevel ikke kan gøre noget ved klimakrisen i praksis – hovedsageligt fordi Danmark er så lille et land. Vi kan sagtens forsøge at leve klimavenligt, presse vores politikere og
tage reelt ansvar som nationalstat, men hvis resten af planeten ikke efterlever samme klimamål, så kan det hele stadig se meget stort ud. Derfor spurgte vi også Theresa Scavenius ind til om vi i Danmark faktisk kan gøre en forskel for klimaet, på trods af vores lille størrelse.
”Det er jo grundlæggende rigtigt, at Danmark
mange af de andre lande synes faktisk vi er lidt de seje børn i klassen. Det burde vi udnytte lidt mere. Men bare i de tre måneder jeg har siddet på Christiansborg, har jeg allerede set mange gode tiltag og progressive kræfter i EU.”
En anden bekymring, som jeg især har haft efter jeg så filmen Before the Flood, bygger på, at mange lande prioriterer økonomisk vækst fremfor klimaet. I filmen ser man interviews med forskellige politikere m.v., som har oplevet nylig økonomisk vækst, i lande som har været meget præget af fattigdom. Derfor kan det være svært at forestille sig, at lande som oplever stigende velstand, vil vælge at prioriterer klimaet over netop den velstand. Derfor spurgte vi også Scavenius, om hun synes disse lande skal stoppe deres økonomiske vækst, for i stedet at sætte fokus på klimaet.
er et lille land, men vi har alligevel meget indflydelse, især i EU. Selvom vi er et lille land, har vi stadig 1 ud af 27 stemmer i Europarådet og temmelig mange i Parlamentet, så vi har faktisk næsten lige så stor indflydelse som nogle af de store lande i EU. Vi har jo i Danmark faktisk også været frontrunners på mange ting, eksempelvis vores vindmølle-eventyr, så
”Jeg mener vi skal væk fra den måde vi forstår vækst på, for den måde vi måler et lands velstand på, er gennem BNP, og det er jo ligesom at sende en masse varer frem og tilbage mellem hinanden. Vi skal have en ny pengeforståelse, hvor det isolerede vækstbegreb ikke bliver så relevant.
Vi prioriterer virksomheder der tjener mange
Vi prioriterer virksomheder der tjener mange penge over alt andet og kalder det vækst, men når man sidder og regner på det medtager man ikke de menneskelige – og ressourcemæssige konsekvenser.
penge over alt andet og kalder det vækst, men når man sidder og regner på det medtager man ikke de menneskelige – og ressourcemæssige konsekvenser.
Det vi kalder vækst, er bare en lille del af et meget større regnestykke, så vi skal ligesom droppe det begreb.”
Institutionelt globalt system?
Det er efterhånden blevet fastslået, at en af de helt centrale begreber i Theresa Scavenius’ bog og teori generelt, er institutionalisme. Scavenius har forklaret, hvordan vi har helt unikke muligheder igennem institutioner som EU, som gør det muligt at lave klimahandling på et meget større plan end blot på individniveau. Alt politik har dog sine fordele og ulemper, men Scavenius formåede dog alligevel at eksemplificere hvordan EU er det bedste alternativ vi har, hvis vi gerne vil redde planeten. Dog mener hun også, at man kan tage konkrete tiltag i EU, for at fremskynde klimahandling og dermed tænke klimaet ind i politikken.
”Vi skal styrke de institutioner vi lavede efter 2. verdenskrig, i stedet for at være nationalistiske, som vi ofte har en tendens til at være.
Men helt konkret handler det også om, at hvis vi skal fastholde modellen med COPmøderne, så er første step at forbyde lobbyisters adgang til møderne.
Lige nu har jeg meget fokus på fossil free politics, som handler om at alle politiske rum der træffer klimarelaterede beslutninger ikke må modtage donationer eller gaver. De der lobbyister, de skal ikke være der.
Vi skal ligesom have genopbygget institutionen lidt. Det var ikke sådan det så ud for blot 20 år siden. Der er sket en helt vild proces i EU, hvor der førhen sad fysikere og biologer der beskæftigede sig med klimaspørgsmål, men nu kommer der så mange lobbyister fra de her industrier som egentlig burde udfases. Det er også noget der interesser mig meget forskningsmæssigt, men vi skal ligesom tilbage til det vi kom fra.”
Dette ledte os frem til et nyt spørgsmål. Hvis vi fjerner lobbyisterne fra regnestykket, så vil der helt klart være mindre udefrakommende faktorer, som potentielt kan påvirke klimapolitikken negativt. Dog vil hvert land stadig have sine egne nationale politiske dagsordner, som man i en institution som EU også må tage i
mente. Det havde Theresa Scavenius også en løsning på.
”Der er jo selvfølgelig berettigede grunde til, at man passer på sine nationalstater, men jeg tror også bare man må anerkende at det ikke bidrager til så meget, at man i den her åbne, globaliserede verden forsøger at holde så godt fast i nationalstaten.
det må ikke skade atmosfæren, det må ikke forurene, altså hvis man lavede nogle strammere klimamæssige reguleringer, så ville det betyde rigtig meget. Men det er der bare ikke politisk vilje til lige nu.
efter byen, men i det store hele er det nok ikke så slemt, hvis virksomheder ikke bliver reguleret og stater ikke lever op til deres klimaløfter.
Jeg ser det jo lidt som om, at nationalstaten er ved at uddø, fordi vi har jo rent penge -, kultur - og energimæssigt, for ikke at glemme digitalt, faktisk sprængt nationalstatens rammer.
Så det med at sidde og klamre sig til noget, som er ved at uddø, det er lidt ligesom at kæmpe imod udviklingen. Vi vil jo gerne have den her udvikling, vi vil gerne have goder fra andre lande, som i forvejen omgiver os overalt her i Danmark, uden vi overhovedet lægger mærke til det længere. Men når vi lever på den måde, i en globaliseret verden, så må vi også have nogle reguleringer herefter.
Jeg drømmer eksempelvis om, at man i WTO, altså Verdenshandelsorganisationen, at man ikke må handle med noget der skader vores natur. Så der må ikke bruges for meget vand,
Man har jo lavet noget tilsvarende, man har jo forbudt slaveri og børnearbejde, og de ting der bliver sejlet til Europa, må ikke være lavet af børn eller slaver. Man kunne tilsvarende sige, at det der skal sælges i Europa, skal være produceret under bedre klimamæssige vilkår.”
Hvad med fremtiden?
Klimastaten var en forfriskende bog at læse. I en tid, hvor klimahandling er blevet glorificeret, og man nemt kan føle et stort ansvar som privatperson, satte Klimastaten i høj grad tingene i perspektiv. Klimastaten er en bog fyldt med alternative forslag, som man måske med første øjekast vil tænke er umulige at gennemføre, men med eftertanke virker de som reelle muligheder for at redde planeten – måske er de endda, den sidste udvej? En af de vigtigste pointer var netop det med, at ansvaret skal flyttes fra individerne til et højere niveau, fordi politikerne og institutionerne har mange flere muligheder for at gøre en forskel. Så ja, det kan godt være, at du en gang imellem tager en taxa
Vi kan dog ikke komme udenom, at Klimastaten, som Theresa Scavenius selv siger, er en meget pessimistisk bog. Scavenius nævner flere gange, at der ikke er politisk opbakning til hendes tiltag, og at det måske allerede er for sent. Vi synes derfor det var relevant at spørge, om hun stadig er lige så opgivende omkring at løse klimakrisen, som da hun skrev bogen. ”Jeg synes faktisk, at min teori er blevet bekræftet. Jeg synes der er grund til pessimisme, men allerede efter de 2-3 måneder jeg har siddet på Christiansborg, har jeg set at der faktisk er politiske muligheder i vores system, og jeg kan faktisk også selv påvirke det som politiker. Så jeg er blevet lidt optimistisk i forhold til, at vi faktisk kan ændre nogle ting, men der er også nogle ting vi skulle have gjort, så der kommer helt sikkert også til at være behov for noget damage control.”
TEKST Nadia Norsk
Spørgsmål vedrørende Socialdemokratiet
Du er valgt ind i regionsrådet for Socialdemokratiet. Hvad kan Socialdemokratiet, som de andre partier ikke kan?
Peder: ”Jeg er Socialdemokrat fordi det er det parti der stemmer bedst overens med mine egne værdier, og fordi det er det parti der sådan tager ansvar. Det er det parti der altid har været vant til at tage ansvar, både på kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Der er et blik for helheden, og ikke kun for enkelte sager.”
Hvilke værdier tillægger du Socialdemokratiet, og hvilke er vigtigst for dig?
P: ”Solidaritet, ret og pligt, de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, og hånd om dem der har brug for hjælp.”
Er de alle lige vigtige for dig?
P: ”Ja, det synes jeg. Og så er valget af parti jo også til dels afhængigt af at man har fundet et fællesskab med nogle personer, som man har det godt sammen med.”
Spørgsmål vedrørende Regionsrådet
Kan du beskrive hvordan en almindelig arbejdsdag i regionsrådet ser ud for dig?
P: ”Nu er det jo kun regionsrådsformanden der er fuldtidspolitiker, og har sin daglige gang i Regionshuset. Så for os andre er det måske mere relevant at beskrive en typisk måned.”
Hvordan ser en typisk måned så ud for dig?
P: ”Den starter typisk med møder i de udvalg man er medlem af, hvor vi politisk behandler forskellige sager, som så typisk sidst på måneden bliver fremlagt for det samlede regionsråd.”
Hvilke eller hvilket udvalg sidder du i?
P: ”Jeg sidder kun i et udvalg, hvilket er udvalget for regional udvikling og innovation, hvor jeg er formand.”
Hvad laver man så i det udvalg?
P: ”Vi har fem hovedområder; Kollektiv trafik, altså busser, tog og flextrafik. Fordeling af elever til ungdomsuddannelserne. Så er det kulturområdet. Så er det internationalt samarbejde. Og så er det sundhedsinnovation. Vores udvalgsmøder ligger typisk først på måneden og så er der regionsrådsmøde sidst på måneden, og derimellem er der selvfølgelig noget gennemlæsning af materialer og forberedelse til møderne.”
Sker der ellers noget indimellem møderne?
P: ”Ja, det er også der vi typisk har interne drøftelser i de politiske partier og har møder med eksterne organisationer, som f.eks. rektorerne på ungdomsuddannelserne eller møder i Danske Regioner.”
Spørgsmål vedrørende mærkesager
Hvad er den vigtigste mærkesag for dig?
P: ”Den vigtigste mærkesag for mig er sådan set at vi har en region der er i balance. Hvor man kan bo og leve og arbejde i alle egne af regionen.”
Hvordan kommer det til udtryk?
P: ”Jamen det gør det blandt andet ved at man har adgang til læge og sundhedsvæsen i hele regionen. Og at man kan komme rundt også selvom man ikke selv har bil.”
Hvad mener du med det?
P: ”Vi skal sørge for der også er busforbindelser ud til de mere tyndt befolkede områder. Og at de unge kan tage en ungdomsuddannelse i rimelig afstand fra hvor de bor.”
Hvad med de videregående uddannelser? Hvad er din holdning til dem?
P: ”Der hvor det er muligt, og der hvor det giver mening, skal man prøve at flytte nogle af dem ud fra de store byer, for det giver så utrolig meget til et lokalområde at man også har nogle videregående uddannelser.”
Hvad kan du gøre i regionsrådet for at din mærkesag får mere opmærksomhed og bliver varetaget?
P: ”I de udvalg hvor jeg selv sidder med, der kan jeg jo rejse sagerne og argumenterer for de ting jeg tror på. Og i de andre udvalg kan jeg snakke med de politiske kollegaer jeg har, og rejse sager sammen med dem.”
Hvad kunne det for eksempel være?
P: ”Jamen det kunne for eksempel være omkring akutberedskabet, og hvordan vi sikrer et godt akutberedskab i hele regionen. Det behandles i et udvalg hvor jeg ikke sidder, men hvor jeg så kan snakke med de socialdemokrater som så sidder i det udvalg.”
Spørgsmål vedrørende uddannelse Nu er vi jo et universitetsblad, så hvad er din holdning til at forkorte kandidatuddannelserne?
P: ”Det kommer an på hvad det er man vil opnå. Er det for at få jer hurtigere gennem studiet, eller er det for at spare penge? Uanset hvad begrundelsen er, så er jeg ikke sikker på det er klogt. Jeg tror det er vigtigt at man har den nødvendige tid til at fordybe sig i det stof man skal være specialist i. Man skal tænke sig om. Der er jo en grund til at der er sat den tid af til uddannelserne som der nu engang er.”
Hvad er din holdning til at dagpengesatsen for nyuddannede nedsættes?
P: ”Man kan jo vende den om og stille sig spørgsmålet: hvad er begrundelsen for at man lige pludselig skal stige i indtægt fordi man bliver færdig? For dagpengesatsen er jo højere end SU’en, som studerende har været vant til at få. Og her er jeg nødt til at vende tilbage til nogle af de socialdemokratiske principper om ret og pligt. Du har som udgangspunkt pligt til at forsøge dig selv, og det
inkluderer også at tage et job der måske ikke er drømmejobbet, men som så måske kan være springbræt til det næste job.”
Spørgsmål vedrørende klima
I denne udgave af Agenda har vi også interviewet Theresa Scavenius, som netop er blevet valgt ind i Folketinget for Alternativet. Hendes vigtigste mærkesag er klima, hvor vigtig en mærkesag er det for dig?
P: ”Jamen klimaet er ekstremt vigtigt. Man kan sige det på den måde, at hvis ikke vi får styr på klimaet, så er det på lang sigt ret ligegyldigt at få styr på de andre ting.”
Scavenius sætter i hendes interview meget fokus på at omlægge velfærdsstaten til en klimastat, hvor klima skal være over alt andet – hvad er din holdning til dette? Har du et alternativ?
P: ”Det er vigtigt at se på helheden, og sikre en balanceret omlægning. Det har taget os 150 år at udvikle det samfund vi har i dag, det ændrer man ikke med et snuptag. Jeg synes der må være to trin her; hvor første trin er at stoppe forureningen så vi ikke gør tingene værre, og derefter sætte fokus på at udbedre skaderne på klima, miljø og biodiversitet.”
Spørgsmål vedrørende det personlige Hvordan kan det være du har valgt at gå ind i politik?
P: ”Jeg har været politisk interesseret i mange år, men nu passede det også ind i forhold til privatliv og arbejde at engagere sig mere politisk.”
Hvad kan du bidrage med i regionsrådet, som andre politikere ikke kan?
P: ”Jeg tror det er utrolig vigtigt at vi har forskellig baggrund og livserfaringer, og at det er i samspillet og dialogen at vi finder de gode løsninger. Så det er ikke fordi jeg som enkelt person kan bidrage med noget særligt i forhold til de andre – jeg tror på at det er i fællesskab vi kan finde de gode løsninger.”
Da denne måneds udgave af Agenda i stor grad har fokus på politik, kan jeg denne gang anbefale fem tv-serier/film, der på en eller anden måde har fokus på og/eller inddrager politik.
TEKST Nadia Norsk
Borgen, en politisk dramaserie af Adam Price fra 2010, omhandler partileder Birgitte Nyborg, der har truffet nogle valg, der gør hendes position usikker lige op til folketingsvalget. Alligevel vælges hun til at være den første kvindelige danske statsminister. Med sin nye rolle i Folketinget går det op for Birgitte, hvor meget hun nu pludselig skal navigere mellem. Ikke nok med at hun skal finde ud af, hvordan man bedst muligt sikrer en positiv fremgang i Danmark, så skal hun også navigere i sit privatliv.
En dansk politisk thriller der, på samme måde som Borgen, har fokus på politik på landsplan. Folketingsvalget nærmer sig, og Midterpartiet står endelig til at vinde. Lige indtil partiformanden, kort før valget, kører galt og ender i koma. Dette igangsætter en intern magtkamp om posten som potentiel statsminister mellem to af Midterpartiets kandidater. Kandidaterne spiller efter egne regler, og særligt en af dem spiller beskidt. Derudover smider partiets spindoktor om sig med falske historier – hvilket skal vise sig at få tragiske konsekvenser.
Black Mirror: The National Anthem (2011)
The National Anthem er en episode fra første sæson af den populære britiske antologiserie Black Mirror. Da Prinsesse Susannah bliver bortført, og det kommer frem, at løsesummen ikke er penge men i stedet, at den britiske premierminister Michael Callow skal have samleje med en gris for åben skærm, står Callow over for valget mellem at redde prinsessens liv eller at sikre sin familie og sit politiske omdømme.
Kastanjemanden er måske ikke en serie, de fleste forbinder med portrætteringer af politik, da den i overvejende grad fokuserer på opklaringen af flere mord begået af den såkaldte ’Kastanjemand’. Men hvis man ser ud over det åbenlyse, nemlig at det er en krimiserie, vil man opdage, at den i høj grad også omhandler politik, at krimiaspektet og det politiske faktisk går hånd i hånd, og at alt til en vis grad fører tilbage til socialministeren Rosa Hartung.
Election (1999), der har Reese Witherspoon og Matthew Broderick i hovedrollerne, er en film, der på en og samme tid er en komedie og en satire om politik på gymnasiet. Den unge Tracy Flick, en overambitiøs elev, stiller op som elevrådsformand, men det skal vise sig, at det ikke er så ligetil. En af skolens undervisere bryder sig nemlig ikke synderligt meget om Tracy, og gør sig af den grund umage for at sikre, at en af Tracys modstandere får posten.
Nu er jeg personligt ikke særlig vild med at bage af den simple årsag, at jeg simpelthen ikke har nok tålmodighed. Selvfølgelig er der også det med, at man får klistrede fingre, at mel er mærkeligt at røre ved, og at der tit og ofte er ualmindelig meget opvask efterfølgende. Men overordnet så har jeg bundærligt bare ikke tålmodighed nok til det. Det kan godt irritere mig lidt, at jeg har det sådan, fordi (som det nok er tilfældet med de fleste) så siger jeg sjældent nej tak til hjemmebag. På baggrund af det, og med udgangspunkt i, at der nok er andre, der har det ligesådan, så har jeg her fundet frem til nogle forholdsvis nemme opskrifter på godt hjemmebag. Der er jo trods alt aldrig nogen, der har sagt, at det absolut skal være svært og tidskrævende at bage – jeg tror bare altid, at det er det indtryk, jeg selv har fået. Men fordi jeg nu sommetider godt kan lide en hjemmebagt bolle til morgenmad eller noget lækkert til eftermiddagskaffen, har jeg måttet finde frem til nogle gode opskrifter, der hverken er alt for tidskrævende eller alt for besværlige.
Så her får I tre opskrifter på hjemmebag:
Jeg gør normalt brug af den opskrift fra Valdemarsro, som jeg har linket til via QR-koden.
Det gode ved denne opskrift er, at man for det første hverken skal bruge særlig mange ingredienser eller særlig meget udstyr. For det andet er bollerne bare super nemme at lave – og hvis man ser bort fra, at dejen skal stå på køl natten over, så er de også hurtige at lave. Dejen er nemlig hurtig at bikse sammen, og de skal kun have omkring 15 minutter i ovnen. Derudover kan bollerne fryses, så hvis man laver en stor portion, kan man sikre, at man har nem morgenmad og/eller frokost til mange dage.
Tip: Jeg gør et par ting anderledes, end hvad opskriften siger, idet jeg altid tilføjer omkring 0,5 dl havregryn ekstra, samt at jeg også pynter bollerne med græskarkerner for at give dem lidt bid.
Til 12 boller skal du bruge (se også opskriften på Valdemarsro.dk):
• 5 dl stuetempereret vand
• 10 g gær
• 5 dl grahamsmel
• 1 dl finvalset havregryn
• 3 dl hvedemel (evt. 1 dl mere)
• 1 tsk salt
Mine rettelser kræver
• 0,5 dl havregryn ekstra
• En stor håndfuld græskarkerner
Da dejen skal hæve natten over, laves den om aftenen.
• Først skal man røre de 5 dl vand sammen med de 10 g gær. Dette gøres i en stor skål.
• Når man kan se, at gæren er rørt ud, tilsætter man grahamsmelet samt havregrynene (jeg tilsætter 0,5 dl mere, end der står i opskriften). Dette røres godt rundt, hvorefter de 3 dl hvedemel og 1 tsk salt tilsættes.
• Når man har rørt blandingen godt sammen, skal man vurdere, om dejen har brug for 1 dl hvedemel mere. Resultatet skal være en dej, der er til at røre i, men som ikke er for flydende.
• Når man er tilfreds med dejen, dækker man skålen til med et låg, og sætter den i køleskabet natten over.
• Når man så står op og skal i gang med at forme bollerne, skal man som det første tænde ovnen på 250 grader varmluft.
• Dejen tages op med en spiseske (jeg har erfaret, at det til tider kan hjælpe, at skeen er lidt våd), sættes på en bageplade med bagepapir og formes som boller med skeen, hvorefter de pensles med lidt vand. Det er også her, at jeg pynter bollerne med nogle græskarkerner.
• Lige inden man sætter bollerne i ovnen, skal temperaturen på ovnen skrues ned på 220 grader varmluft. Bollerne sættes på midterste rille, og så skal de bage i omkring 15 minutter. Det skal noteres, at alle ovne er forskellige, så det er en god ide at holde øje med dem den første gang. Jeg har f.eks. erfaret, at bollerne skal have tættere på 20 minutter end på 15 minutter i min ovn.
Her snyder jeg måske lidt. Jeg køber nemlig ”færdiglavet” pølsehornsdej i Rema 1000 (af mærket Humlum). Men jeg vil tillade mig lige at slå et slag for dette, fordi det er ualmindeligt nemt, og så smager det altså helt udmærket også. Udover pølsehornsdejen bruger jeg brunchpølser (men her kan man jo vælge at bruge en anden slags, f.eks. kyllingepølser, hvis man hellere vil det) og Beauvais ketchup.
Til 8 pølsehorn skal du bruge:
• 1 Humlum fersk færdigdej til pølsehorn
• 8 brunchpølser – hvis man køber pølser af almindelig længde kan man nøjes med at bruge 4 og så skære dem i halve.
• Evt. ketchup
Det er utrolig simpelt at lave pølsehorn, hvis man køber færdigdej, da du for det første kun skal bruge 2-3 ingredienser, men også fordi du ikke kommer til at stå med en masse opvask efterfølgende.
• Det første man skal gøre, er at tage den ferske færdigdej ud af køleskabet og rulle den ud på en bageplade. Med dejen følger også bagepapir.
• Når man har rullet dejen ud, skærer man langs perforeringen, sådan at dejen deles i 8 dele.
• Herefter kan man, hvis man kan lide ketchup, smøre en smule på det trekantede stykke dej, hvorefter man lægger en pølse i den bredeste ende af stykket og ruller dejen om den.
• Når man har gjort sådan med alle dejstykkerne, dækkes pølsehornene med et viskestykke, hvorefter de skal hvile i 20-30 minutter.
• Efter pølsehornene har hvilet, skal de bages i ca. 10-15 minutter ved 190 grader. Her er det også en god ide at holde øje med dem, da alle ovne er forskellige, hvorved bagetiden kan variere. Derudover skal man sikre, at bagepapiret ikke kommer i kontakt med ovnens varmelegemer. Pølsehornene skal være gyldne, når de tages ud af ovnen.
Når jeg laver scones til eftermiddagskaffen, tager jeg som oftest udgangspunkt i opskriften nedenfor – som er endnu et hit fra Valdemarsro.dk.Dog tillader jeg mig selv at være lidt large med vejledningen. For eksempel; i stedet for at forme en stor scone der skæres i mindre stykker, former jeg dem som almindelige scones. Derudover laver jeg altid nogle med blåbær og nogle med chokolade, så der er lidt forskelligt at vælge mellem. Her kan man gøre brug af en helt almindelig plade chokolade fra Rema 1000. I opskriften på Valdemarsro. dk står der, at blåbærrene skal blandes i dejen, hvilket jeg ikke gør. I stedet ”pynter” jeg bare de formede scones med blåbær og chokolade ved at presse det lidt ned i dejen. Her kan man jo vælge at følge den originale opskrift, eller man kan gøre som mig – det er lidt en smagssag, hvad man er til. Og den sidste ting jeg gør anderledes er, at jeg ikke pensler med æg, men derimod med kærnemælk. Grunden til, at jeg gør dette, er både, at æg er dyre, og at jeg, efter at have brugt 1 dl til opskriften, har alt det her overskydende kærnemælk, som er noget, jeg normalt ikke bruger i madlavning.
Til 8 scones skal du bruge: (se også opskriften på Valdemarsro.dk):
• 180 g hvedemel
• 30 g sukker
• 1 nip salt
• 2 tsk bagepulver
• 70 g smør
• 50 g blåbær, friske eller frosne
• 1 dl kærnemælk
• 0,25 dl piskefløde
Til pensling
• 1 æg, sammenpisket
Mine rettelser kræver
• Noget chokolade
• Lidt ekstra kærnemælk til pensling i stedet for 1 æg
• Man starter med at røre alle de tørre ingredienser (hvedemel, sukker, salt, bagepulver) sammen i en skål, hvorefter 70 g smør smuldres i den tørre blanding.
• Herefter skal man samle dejen hurtigt med 1 dl kærnemælk og 0,25 dl piskefløde (og blåbær, hvis man følger den originale opskrift). Det er vigtigt, at man ikke rører i dejen, men at man bare samler den hurtigt.
• Når dejen er samlet, skal den ud på en bageplade med bagepapir.
• Hvis man følger den originale opskrift, skal man her trykke dejen ud i en cirkel, hvorefter man skærer et lagkagediagram, så dejen deles i 8 lige store stykker. Herefter skal man pensle stykkerne med sammenpisket æg. De placeres herefter i en ovn, der er forvarmet til 175 grader varmluft. Her skal de have cirka 14-15 minutter.
• Hvis man i stedet følger mine rettelser, vil man her forme dejen til 8 scones. Når de er placeret på bagepladen, tilsætter man blåbær og chokolade som pynt. Til slut skal de pensles med kærnemælk. Når det er gjort, er de klar til at komme ind i en ovn, der ligeså er forvarmet til 175 grader. Jeg giver dem også omkring 14-15 minutter, men det er altid godt at holde øje med dem, så de ikke får for meget.
Alder: Jeg er 22 år.
Studie og semester: Jeg går på 6. semester på Politik og Administration
Hjemstavn: Jeg kommer oprindeligt fra Skagen, men har boet både i Skagen og Sindal igennem min opvækst.
Job på Agenda: Jeg er ansat som ansvarshavende chefredaktør.
Personlighed: Jeg tror jeg er ret kaotisk anlagt. Jeg har altid gang i mange ting på en gang, og jeg har ærlig talt ikke styr på halvdelen, men det plejer at gå alligevel – min hverdag er i hvert fald aldrig kedelig.
Hobbyer/interesser
Jeg går meget op i musik og film, men selvfølgelig også at skrive. Jeg kan bruge mange timer på at skrive alle mulige absurde artikler, som nok - heldigvis -, aldrig kommer med i bladet. Derudover går jeg selvfølgelig også op i politik i form af mit studie, og jeg har efterhånden været medlem af en del ungdomspartier (ups).
Fun fact
Jeg spiser Gigi Hadid-pasta flere gange om ugen, måske er det lidt mere et pinligt fact?
Beskrivelse af Sofie, skrevet af en veninde Sofie er født og opvokset i selveste Skagen, hvor hendes nordjyske opvækst skinner tydeligt igennem - særligt i hendes dialekt som rammer stærkest når hun er begejstret eller irriteret. Sofie er en hårdfør pige. Der er ikke så meget pis med hende, du ved når hun er sur, hun lader dig vide det. Du ved når hun er glad, du ved når hun er trist. Disse egenskaber gør det nemt at være omkring Sofie, for du behøver ikke gætte hvordan hun har det.
Sofie er flyttet til Aalborg for at læse en bachelor i Politik og Administration, som hun færdiggør til sommer. Politiske diskussioner, særligt indenfor liberal politik og feminisme, kan få hendes holdninger til at komme tydeligt frem og hun er ikke bange for at forsøge at udvide andres horisonter og berige dem med nye viden. Netop disse egenskaber er noget Sofie vil kunne benytte i sin, forhåbentligt, kommende kandidat - hvor hun har søgt ind på uddannelsen Analytisk Journalistik.
Der findes få mennesker som Sofie, hendes kreativitet, vilje, godhed og stædighed kommer til at bringe hende langt i livet. Allerede nu er hun chefredaktør for Agenda, og kæmper for at opnå hendes barndomsdrøm om at blive journalist. Når man er sammen med Sofie er man garanteret et grin. Hun er en af de sjoveste mennesker, hun har de sjoveste historier og er ikke bleg for at dele de nyeste trends hun har fundet på TikTok.
Hvad hedder Theresa Scavenius’ bog?
Klimastaten, Velfærdsstaten eller Konkurrencestaten
