AGENDA I FRIGEAR

Tanker fra maskinrummet

Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.

Spar mig for jeres

klimaskam

“Hvad er værst - en person der er åbenlys racist og ønsker alle ´perkerne´ deporteret i bedste Rasmus Paludan stil - eller en person der benægter klimaforandringerne og intet gør for at passe på miljøet og mindske CO2 udledningen?”.

Sådan startede en samtale omkring mig for nogle uger siden. Selv var jeg ikke i tvivl: “Selvfølgeligt er det at være racist klart værst! At hade et andet menneske pga. religion eller hudfarve er bare ikke acceptabel”. Racisme går jo ud over nogle få, hvorimod klimaet rammer også en selv - og had er derfor ikke på samme måde en naturlig del af klimafornægtelsen. I situationen var jeg dog ene om at have denne holdning, hvor der for de øvrige deltagere i samtalen blev givet udtryk for, at de anså klimafornægtelse som værende en langt mindre social acceptabel overbevisning at have.

Lad mig understrege... Jeg benægter på ingen måde selv klimaforandringerne, og jeg mener også selv, at det er én af største - hvis ikke dén største trussel som vi står overfor på den lange bane. Det er dog ikke det samme som, at klimaforandringerne er det eneste problem vi står overfor, hvor hungersnød, racisme, korruption og generelt humanitære forhold ligeledes er store problemer i forskellige egne af verden. Problemer som jeg alle føler, i høj grad bliver negligeret i forhold til dækningen af klimakampen. Klimaet sættes over alt, alt andet kommer i 2. række - hvilket min historie blot er en enkelt af mange eksempler på.

TEKST FREDERIK VRIST HANSEN

Hvorfor skal alt i dag handle om klima og miljø? Hele valgkampen i foråret 2019 var i bund og grund en fire ugers pikmåling, hvor 11 af de 13 opstillingsberettigede partier kæmpede om, hvem der var grønnest og hvem der kunne sige det højeste tal når debatten gik på reduktionen af drivhusgasser.

På mange skoler og på uddannelsesforløb er bæredygtighed ligeledes blevet fast inventar i både undervisning og projektforløb. I aviser og i fjernsynet står folk i kø for at prædike den samme sang om klimaet. Ikke bare politikere, fagfolk og eksperter indenfor området, men også kendte lige fra sportsstjerner til skuespillere der ser deres snit til få lidt positiv omtale på bekostning af klimaet. Man kan som kendis i dag være nok

så succesfuld, men samtidigt er man intet, hvis man ikke offentligt har råbt op om klima, eller på anden måde taget initiativ i klimakampen.

Overalt hvor vi færdes mødes vi af reklamer, kampagner og budskaber gennem medierne der fortæller os, at vi gør for lidt for at rede klimaet og at vi bør skamme os. Vi bliver konstant bedt om at forholde os til det, om vi vil eller ej. Det er endda gået så vidt, at man til en jobsamtale kan blive fravalgt til jobbet, hvis man ikke prioriterer grønt i privaten – hvilket man kunne læse i marts versionen af Agenda. Hvorfor skal alt handle om klima, og hvorfor skal fremtiden for en ellers dygtig ansøger, politiker eller filmstjerne afgøres på baggrund af hvor mange kødfrie dage de har, hvilken transportmiddel de har benyttet for at kommer på arbejde eller om de har købt genbrugspapir?

Selvfølgeligt skal vi da tage klimaet seriøst… Og selvfølgeligt skal vi da gøre en indsats for at oplyse og lovgive til fordel for klimaet. Vi er dog nået dertil, hvor jeg på trods af politisk uenighed vil erklære mig enig med Pia K., da hun udtalte at klimakampen har nået en hysterisk niveau. Det at være ”klimasynder” er blevet et sådan handicap, at det kan koste både job og social status. Klimasyndere bliver gjort værre end racister, kødspisere sidestilles med pædofile og i visse kredse er det næsten mere acceptabel at udtale, at man slår kæresten end at man har taget en to ugers ferie til Thailand på businessclass. Hvor går grænsen for klimahysteriet? Hvorfor skal en der lever et stille og fredeligt liv, uden at bryde gældende love og regler, straffes af folkededomstolen og sidestilles med kriminelle, bare fordi han eller hun prioriterer anderledes eller lever en ignorant tilværelse hvad angår på klimaet?

Behold jeres klimaskam for jer selv Selv er jeg gået hen og blevet godt gammeldags træt af klimadebatten. Ikke fordi at jeg syntes den er uinteressant eller ikke er vigtig – men fordi jeg syntes den er gået over gevind. Jeg er træt af at blive fodret med dårlig samvittighed til tonerne af den samme sang – jeg gider ikke bære rundt på jer andres klimaskam. For når det kommer til stykket, syntes jeg ikke, at jeg har noget at skamme mig over.

Jeg vil have lov til at ytre mine holdninger om levevaner og klima, uden at blive set ned på, latterliggjort eller blive gjort ansvarlig for nedbrændingen af Amazon-regnskoven eller global opvarmning.

Jeg vil have lov til, når SU-budgettet engang imellem kan bærer det, at flyve to uger til Thailand og købe en stor saftig chilensk bøf på en restaurant, uden at skulle forholde mig til klimaregnskabet og CO2 udledningen som flyrejsen og bøffen har udledt.

Jeg vil have lov til selv at bestemme hvordan jeg bruger min tid, penge og øvrige ressourcer, uden at skulle begrænse mig af en moralsk klimaskam – jeg vil have lov til at leve, ikke blot overleve.

Agenda Anbefaler

TEKST BERTIL ARPAC

Filmstriben special

The hateful eight Morsom krimiwestern, hvor en række mærkværdige personer, bl.a. en dusørjæger, der spilles af Samuel Jackson, støder på hinanden på en form for saloon under en vinterstorm. Der er en super fed anspændt stemning under hele filmen og den er spækket med mystik.

For at minde jer om hvor fantastisk et samfund vi lever i, får i nogle håndplukkede mesterværker fra Filmstriben, som er en fuldkommen gratis streaming tjeneste, styret af bibliotekerne.

El Angel Baseret på en ægte person, handler denne film om den argentinske seriemorder ’El Angel’, der på trods af hans uskyldige babyface og krøller, er en koldblodig dræber der bare vil have det sjovt. Fuldkommen vild film med flot fotografering og en smuk stil.

Underverden Dansk actionpræget krimi drama om en læge spillet af Dar Salim, som mister sin bror i en banderelateret sammenhæng. Han teamer så sammen med nogle af sine gutter der træner ham op, og så bliver han den vildeste selvtægtsmand. Det er en mega optur film, hvor skuespillerne bag både helten og skurken, fuldkommen brillierer.

Slumdog milionaire 8 Oscar statuetter var hvad denne film vandt i 2009! I denne rørende film følger man en indisk gadedreng, der tænker tilbage på sin barndom, mens han er igang med at vinde hvem vil være millionær. Det er virkelig en speciel oplevelse og ved ikke hvordan jeg ellers kan beskrive den.

Mid90s Det her er det største skud ud til dem der er født i 90'erne. Jonah Hill, som i nok kender fra Jump Street filmene eller den super fede film War Dogs, har formået at skabe en ren bombe af nostalgi, spækket med situationer man kan gen- kende fra de yngre år. Fra den lange varme sommer med ikke så meget at lave, til skaterkulturen, plakater på væg- gene og dig og din bror der spiller konsol på et tv, der stort set bare er en tyk kasse.

De urørlige Det her er nok en af mine yndlingsfilm og da jeg opdagede at bogen til den, stod og samlede støv i studierummet, besluttede jeg mig for at låne den på ubestemt tid (hehe). Det er en fransk film, der handler om en fyr fra ghettoen, som ender med at få jobbet som plejer hos en rigmand, på trods af at han ingen erfaring har. Men han bliver så valgt og de to får så det mest wholesome forhold, hvor deres to kul- turer fra rig og fattig fusionerer. Det kan godt være at plottet lyder plat, men den er virkelig så smukt produceret. SE DEN.

The square Her er en svensk film som fik meget opmærksomhed, da den i 2017 stak af med en guldpalme i Cannes filmfe- stival. På trods af at den er svensk, har vi danske Claes Bang I hovedrollen, som nogen nok kan genkende som Dracula i det nye Netflix flop. I filmen følger man hans liv i Stockholm kunstmuseum og udstillingen ’the square’ som handler om tillid. Det er en ret spændende film, der forsøger at komme ind på nogle dybe ting.

Loving Vincent På trods af at jeg normalt ingen interesse har for billedkunst, så efterlod den her film mig med en følelse af at jeg kendte den afdøde og særdeles mærkværdige maler Vincent Van Gogh. Selve fil- men er lidt af et eksperiment i sig selv, fordi de 100 malere fik opgaven at male 65.000 frames i samme stil som Van Goghs malerier. Det er helt vanvittigt og jeg synes selv de gør et vidunderligt arbejde.

CORONABJØRNEN

AAU er gået online, og selvom mange af både studerende og ansatte begynder at hige efter en normal hverdag og omgang med andre mennesker, har vi en lille usynlig flok som er taknemmelige for nedlukningen. Vi har interviewet en af vores egne undervisere, som hører til denne gruppe, men dog ønsker at være anonym. INTERVIEWER DIANNA KORSHØJ

Hej. Tusind tak for at du vil snakke med os i dag. Det er da så lidt. Vi skal snakke lidt om den her nedlukning, for som jeg forstår det, har du en lidt anderledes holdning til det, end de fleste. Ja, det er rigtigt. Jeg kan slet ikke forstå folk er så utilfredse og sure over nedlukningen - hvis det var over at vi allerede skal åbne, se så ville jeg kunne forstå det! Jeg synes altså, det er alt for tidligt. Så du er bange for at vi virussen spreder sig igen? Nej, det kunne være rigtigt fint. Hva? er du ikke bange for at vi så kommer op på den røde kurve? Jo jo, men altså. Som jeg ser det, så har vi to muligheder: enten fortsætter en komplet lockdown, eller så skal den kære Mette Frederiksen eller Søren Brostrøm blive så overmodige, at de åbner alt for meget. Det giver altså ikke nogen mening for mig, det du siger. Jamen kan du ikke se det? Du er også kvinde… Jah? Jo, og vi har så absurd høje skønhedsidealer vi altid skal nå. Lige nu har vi ingen, fordi de eneste der ser os er dem vi bor med, og hurra! Jeg bor alene! Hvad er det da for nogle skønhedsidealer, du synes vi skal leve op til? Er du gal?! Det er det hele! Normalt når jeg skal undervise bliver jeg nødt til at se “normal” ud, for at de studerende rent faktisk lytter til det jeg har at sige. Det vil sige, at jeg skal sørge for mit hår ser ordentligt ud, hvilket betyder faste frisørbesøg og mindst 20 minutter skal invisteres efter et bad, så i grunden også forventes. Hver evig eneste dag! Benene, armhulerne og intime områder skal barberes og øjenbrynene skal plukkes; det er MINDST en halv time hver evig eneste uge. Negle skal holdes, men ikke kun det; ligesom læberne, er det vigtigt at der kommer lidt farve på, så man virker lidt ekstra lidt livlig, men ikke så meget farve, at man ligner luderen på hjørnet. For slet ikke at tale om tøjet! Det kæmpe penge- og tidsspild der går til det! Ja okay, det kan jeg måske godt se, men man siger jo, at man får det godt med sig selv, hvis man gør lidt for sig sig selv også? JA! Jeg har det også vildt godt! Når jeg ser i spejlet nu, ser jeg en kvinde, som bare svømmer i kærlighed til sig selv! Hvad ser du da? Mig selv! Uden patriarkalsk filter. Jeg er fri! Hm, jeg ved godt du ikke vil aktivere dit kamera, men jeg har lidt svært ved at forestille mig hvordan du ser ud i din frihed. Vil du måske beskrive hvordan du ser ud?

Mine vide røde krøller er fri for deres glattede lænker og får lov til at have en intimitet med øjenbrynene, de aldrig har fået lov til før, og endda med et nært bekendtskab med det ene skæghår på hagen, som samfundet ellers ville forvise. Den salige eftermiddagsskygge står i flot kontrast til min umalede blege hus. Bevæger jeg mig en smule, kan jeg mærke den sagte brise fra mine fritflyvende bryster som til tider leger boksekamp med mine nyfundne mavedeller. Når brisen bliver til vindstød, har jeg det som stjerne i min egen L’oréal reklame, hvor hårene som efterhånden dækker mine ben, fortæller bjørnen jeg er blevet til: ”Because I’m worth it”

Isolation i vildmarken

Isolation i vildmarken

SJOVEREN NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Hej

Kan du forklare hvorfor de mundtlige eksamener bliver afviklet digitalt? Vi vil jo være under ti mennesker og kan tage forholdsregler, så jeg kan ikke se nogen grund til det.

Tror du måske underviserne vil udsættes for de corona-baciller, du render rundt med? Bare fordi du er så hellig, at du jo selvfølgelig kan fort sætte med at se din kæreste og familie, et par “uskyldige” gruppemøder og selvfølgelig skal du også forkæles lidt med en påskefrokost, fordi du har været så dygtig. Ta’ dig sammen, så vi alle kan få vores frihed igen, thi det kunne være herre nice.

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning.

Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

Mangler du noget at lave i sommerferien, så skriv til os og slå din kreativitet løs her på redaktionen. Billede // Lyd // Skrift // Humor

Redaktor@agenda.aa.dk