En rejse på tillid - Danmark rundt på Kan man i Danmark rejse og opleve på tillid alene - uden en mønt på lommen, og kun udstyret med charme, smil og et sæt skiftetøj?
til hinanden. En ofte beskrevet dansk værdi det at kunne stole på og udvise tillid til fremmede, er altså i fare for at gå tabt.
Er tilliden død?
Personligt mener jeg, at vi på nuværende tidspunkt er langt fra de skrækscenarie som statsministerens tale efterfølgende var medvirkende til at fremavle i pressen. Selv har jeg mere end svært ved at se hvordan tilliden helt ned på gadeplan kan forsvinde, hvor jeg i min hverdag dagligt bliver mødt med tillid af både venner, bekendte og fremmede. En tillid som jeg få år tilbage for alvor blev bekræftet i, at levede i bedste velgående, hvor jeg sammen med min højskole tog ud på en rejse på tillid.
Under folketingets åbningstale i sensommeren 2019, valgte Statsminister Mette Frederiksen at tale om tillid i det danske samfund. En tillid som så ofte før havde været genstand for debat i forbindelse med, at danskerne gradvist har mistet tilliden til både stat og samfund, samt hvor videoovervågning i det private og offentlige rum er blevet mere og mere almindeligt, og hvor selv visse jordbærboder i vejkanten nu er videoovervåget. I talen satte statsministeren lighedstegn ved tillid og fællesskab, hvor hun ligeledes gav udtryk for hvordan hun frygtede, at den manglende tillid på sigt ville kunne påvirke vores måde at indgå i fællesskaber på. Med andre ord ville manglende tillid til det offentlige, forårsaget af skandaler i skattevæsenet, grådighed i finanssektoren, politiets ageren i forbindelse med forbrydelser og bandekriminalitet og meget mere, være medvirkende til, at vi mister tilliden
22
September 2020
// agenda
Men står det nu også så slemt til, eller lever tilliden stadig i det danske samfund?
Danmarksspillet i 1:1-format
Det hele startede for mig i foråret 2017, hvor jeg gik på højskole. En morgen til vanlig morgensang fik vi besked på, at vi nu skulle ud og opleve Danmark og danskerne. I grupper af tre trak vi herefter tre små sedler med navne på en danske byer som vi skulle besøge. I hver by var der tilknyttet en opgave vi skulle løse. Det lyder
i sig selv simpelt nok, der var dog et lille mén. Udfordringen skulle nemlig løses på mindre end 36 timer, og uden at bruge så meget som en krone. Med andre ord skulle vi spille Danmarksspillet i 1:1-format i det åbne danske landskab. Vi skulle derfor være kreative og ydmyge, da denne udfordring kun lod sig gøre, hvis vi formåede at opnå tillid hos tilfældige forbipasserende, som var vores eneste kilde til transport fra A til B, såvel som vores ressourcer til både mad, overnatning og hvad ellers der var påkrævet for at løse udfordringen.
Tillid og brudte grænser
Formålene med “legen” var mange. Dels skulle oplevelsen være med til at vise os, hvor meget forskelligt de danske egne har at byde på, når man skulle bevæge sig fra knudepunkter som Fredericia, Ishøj og Aarhus mod byer som Fjerritslev, Gedser Odde og Thyborøn. Ligeledes skulle
