Nordre Oversvømmelses Fortællinger - fra Fortidsminder til Vandets Veje_afgangsprojekt by Agnija Rubene

NORDRE OVERSVØMMELSES FORTÆLLINGER fra fortidsminder til vandets veje

Afgangsprojekt af Agnija Rubene Vejleder Birthe Urup Nygaard Studio Urban Design | Landscape

Indhold Forord

Introduktion

Intention

Københavns Nyere Befæstning

Stedet og historien Tunneldalen Konge og bebyggelsen Fæstningsanlæggets kontrollerede oversvømmelser Fæstningskanalen, også kaldt tilledningsanlægget Nordre Oversvømmelse Søndre Oversvømmelse, Kagsåbassinet og Vestvoldens grave Slut af Oversvømmelsen

Nutids oversvømmelser Skybrud: nutids- og fremtidsfjende Genetablering af Fæstningskanalen i Lyngby Klimatilpasning af Gentofte Rende Genetablering af Hvidørebækken

Nordre Oversvømmelses Fortællinger Strategi, bevidsthed og overordnet mål Historiefortælling og formidling nærmere på kort

Litteraturliste og de øvrige informationskilder

Fodnote Projektforløb og metoder Ordet ”oversvømmelse”

København har altid været en befæstet by – den har haft fem forskellige befæstninger siden byen opstod i 1100-tallet. De to sidste befæstninger - Den gamle Bastionære Fæstning fra 1600-tallet og Københavns Nyeste Befæstning fra 1800-tallet - er de mest velbevarede og omkranser byen som skæve, men næsten koncentriske ringe om byen. De har præget byens udvikling og præger stadig dens geografi, fordi de begge har en høj bevaringsgrad, hvilket er ekstraordinært sjældent i en storby. I mit projekt er der tale om Nordre Oversvømmelse, som udgør en væsentlig del af den nyeste og mindst kendte af befæstningerne.

(1) Sjællands og amagers omtrentlige kystlinje på absalons tid omkring det sund, der blev til Københavns Havn. Med et kryds er der markeret Københavns første befæstning fra første halvdel af 1100-årene.

(2) KÃ¸benhavn, 2016

(3) Kunstnerens forestilling af BefĂŚstningen under et angreb, af Franz Sedivy. 1887

Introduktion

Intention

Nordre Oversvømmelse, opdelt i 5 Bassiner ved Dæmningerne I-V, er et ganske særligt sted, som alligevel ikke står helt klart i vores hukommelser, fordi anlæggets arkitektoniske form ligger som en skygge af sig selv, overgroet og afsondret. Geometrien er uklar og fortidsminder er tilsløret. Desuden rummer landskabet et stort klimasikringspotentiale, der står umiddelbart uudnyttet. Med dette projekt er den overordnede ambition om igen at skabe sammenhæng mellem by og fæstningsanlæg, gøre Nordre Oversvømmelse mere synlig, tydelig, tilgængelig og tilstedeværende i det moderne byliv, derfor hilses Nordre Oversvømmelse velkommen.

I dette projekt ønskes at formidle og udnytte Nordre Oversvømmelses historie og kulturlag på en positiv ny og brugbar måde, således at fæstningsanlægget og by fortælles og opleves som en helhed - en fremtidig klima bypark som binder by og skov sammen på tværs og som fortæller om landskabets processer og fæstningsanlæggets fortidsminder. Men for at Nordre Oversvømmelse skal kunne opleves som et sammenhængende monument er oplevelsen af overskuelighed væsentlig. I dag er det svært at se og opleve fæstningsanlæggets store slående geometri med dæmningerne som kan genkendes fra de imponerende historiske kort over Nordre Oversvømmeles fortid, i dag mangler der helhed og stedet fortæller kun skuffende fragmentarisk i virkeligheden. Projektet forsøger bevidst mod at forene rekonstruktion med historiefortælling, som vel at mærke taler til nutiden, effektivt og enkelt, som et hele. Men det må baseres på en helhedsorienteret tilgang til det samlede værk. Ved at se Nordre Oversvømmelse som et hele, en samlet geometrisk udtryk med klare dæmninger, tydelige tunneldal, overskuelige stisystemer og entydige entre situationer mellem by og park, bliver nordre oversvømmelse et generøst rum for fortællinger, promenade og integration, rekreation og møder.

Man skal kunne se storheden i Nordre Oversvømmelse, når man ankommer til området, bedst lige når man passerer på tværs over en dæmning videre til den anden bydel. Eller når man møder tunneldalen i længde retningen, man skal kunne følge tunneldalens korpus i byens rum, overkant, skråning, skråningsfod og dalbund. Man skal kunne bevæge sig nede i tunneldalen på en sammenhængende dalbund, andre steder skal man være hævet op på kanten som giver overblik, sammenhæng og sigtelinjer.

Den Blå - Den Grønne - Kulturarvet (på Københavns kort fra 1900 og 2016)

Københavns Nyere Befæstning Den Gamle Bastionære Fæstning fra 1600-tallet havde vist sig forældet efter Englandskrigene og Københavns bombardement i 1807. Derfor skulle den gamle fæstning afløses, og i 1853 forelagde Ingeniørkorpset en befæstningsplan for København. I 1856-57 var Københavns gamle volde revet ned. På grundt af politiske stridigheder blev befæstningsbyggeriet sat i gang i flere tidsperioder. Krigen i 1864 indvarslede en teknologisk revolution, hvor fjendens våben skød både længere og mere præcist. Det var meningen, at hovedstaden skulle forsvares på en strækning mellem 10 og 20 kilometer væk fra byen, så den kunne sikres mod bombardement. Københavns befæstning rummede også symbolværdi – den skulle vise, at Danmark havde viljen og evnen til at forsvare sin beståen som selvstændig og neutral nation. Københavns Nyere Sø- og Landbefæstning (KBF) blev opført i perioderne 1858-1868, 1886-1894 og 1910-1918 som en enorm befæstningsring omkring

hovedstaden. Københavns Nyere Befæstning er et af Danmarkshistoriens største anlægsarbejder, hvor ca. 2.000 arbejdere var fast beskæftiget med at bygge den. KBF har også den anden navn – Betonfæstning, fordi selve befæstningsanlæggene blev bygget af beton, hvilket dengang udgjorde befæstningen ét af de største betonbyggerier i verden. Mod søsiden skulle hovedstaden beskyttes af Søbefæstningen, der bestod af fire kystforter, seks kystbatterier, seks søforter og et søbatteri. Landbefæstningen blev opført i to sammenhængende afsnit – den næsten 15 kilometer lange Vestvold (fra Avedøre i syd til Utterslev Mose i nord) med 10 batterier, og Nordfronten, der var forberedt til omfattende oversvømmelse samt tilhørende fort- og batterilinje (fra Gladsaxe til Dyrehaven ved Øresund). Nordfronten medregnede seks landforter og ni landbatterier.

Tunneldalen pĂĽ Per Smed kort.

Stedet og historien

(8.1) Landskabsdannelse

Tunneldalen Landskabet er den tunneldal, der strækker sig fra Furesø gennem Bagsværd og Lyngby Sø ud til Øresund. Det kuperede terræn med de stejle skråninger blev skabt af is og smeltevand for over 10.000 år siden. Landskabets karakter er præget af fascinerede højdeforskelle, som en oplevelsesmæssig kontrast til det karakteristisk flade København. (8.2) Ung tunneldal.

(9) Jagtkort fra 1690

(10.1) Skov for kongen

(10.2) Grønt naturområdet i Storkøbenhavn

Konge og bebyggelsen De historiske fund fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen i området er få og spredte. Et eksempel er at der blev gjort en del rige bopladsfund fra jægerstenalderen på Bloksbjerget, som engang var en ø i ”Klampenborg Fjord”. Tunneldalens grønne område og Øresunds kyst blev nemlig til katalysatorer for bosættelses organisation nord for København. Et eksempel af beboelsesområder fra middelalderen var Ibstrup (senere Jægersborg, Gentofte) med tilhørende gård, som var aktivt anvendt som kongens jagtgård med efterfølgende skabelse af de første slotte og kongeveje i de områder. Der ses masse vand på et gammelt jagtkort fra 1690. Storkøbenhavn blev efterhånden bebygget, og nu er der beboelsesområder langs hele istidens tunneldal. Gentofte Kommune, der omkranser naturområdet fra syd, har 75.350 indbyggere, og Lyngby Kommune, der har sin sydlige grænse liggende i naturområdet, har 55.097 indbyggere (af Danmarks Statistik, pr. 2016).

Fæstningsanlæggets kontrollerede oversvømmelser Nordfrontens Oversvømmelses anlæg blev anlagt i 1886-88. Forsvarslogikken bag Nordfronten var at udnytte de naturlige lavninger af terræn nord for København som bassiner for planlagte og kontrollerede oversvømmelser. I tilfælde af krig skulle fjenden være forhindret og ledt af oversvømmelserne mod forter, hvor den danske hær var klar til kamp. Vandet fra Furesøen, der er Danmarks dybeste sø, skulle ledes gennem Fæstningskanalen i de 2 oversvømmelsesområder: - Nordre Oversvømmelse fra Ermelunden til Øresund; - Søndre Oversvømmelse fra Ermelunden til Utterslev Mose, hvorfra det kunne løbe videre mod vest i Kagsåbassinet og Vestvolden. Hvis alle dele af Oversvømmelses militæranlæg etableres, skulle vandstanden i Furesøen sænkes 1,25 m.

(11) Kort. Furesøen - Lyngby Sø

“Befæstningsanlæg er det mest markante af krigens spor og efterladenskaber. De er bygget med det formål at forøge egne styrkers forsvarsevne og give mulighed for at kunne kaste eller skyde mod fjenden. Udformningen af befæstningsanlæg varierer afhængig af faktorer som formål, økonomiske ressourcer, geografisk placering og det naturlige terræn.” – af brigadegeneral Michael H.Clemmensen, Forsvarsakademiet og museumsdirektør Ole L.Frantzen, Statens Forsvarshistoriske Museum.

(12.1) Kort. Fæstningskanalen; Nordre og Søndre Oversvømmelser (12.2) Diagram. Vandet falder mod Øresund (12.3) Foto. Anlægsarbejdet.

(13) Kortudsnit med FĂŚstningskanalen

Fæstningskanalen, også kaldt tilledningsanlægget: - Den eksisterende møllekanal fra Furesøen til Frederiksdal blev uddybet. - Frederiksdals Mølle blev nedlagt for at give plads til anlæggelsen af Frederiksdal Stemmeværk. - Det gamle slyngede Mølleås løb fra Frederiksdal til - Lyngby Sø blev kanaliseret – rettet ud og uddybet. - Desuden blev forbindelsen mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø uddybet. - Fra Lyngby Sø blev fæstningskanalen gravet videre indtil Lyngby Hovedgade. - Kanalen løb videre under hovedgaden og syd om kirken, hvor der blev anlagt et Lyngby Stemmeværk. - Herfra fortsatte fæstningskanalen nord om byen til Torsdals Mose. - Fra Torsdals Mose blev der gravet en slugt gennem vandskellet, Ermelundsbakken. - Slugten sluttede med det nybyggede Ermelunds

Stemmeværk (med Ermelundsbroen til Ermelundsvej, der går op til Fortunen i Dyrehaven). Fæstningskanalen stod vandfyldt frem til dette stemmeværk i fredstid. I tilfælde af krig: - sluserne ved et stemmeværk under Nordbanen kunne lukkes for afstrømningen til Mølleåen fra Lyngby Sø; - sluserne i Frederiksdals Stemmeværk, Lyngby Stemmeværk og Ermelunds Stemmeværk kunne åbnes; - enorme vandmængder – op til ca. 11 millioner m3 - fra Furesøen, Bagsværd Sø og Lyngby Sø - gennem Fæstningskanalen - kunne føres til oversvømmelsesområderne. Herfra skulle en række dæmninger, der blev placeret i naturlige lavninger i terrænet, spille sine roller i den militære strategi.

(15) Kortudsnit med Nordre OversvĂ¸mmelse

Nordre Oversvømmelse Nordre Oversvømmelse begyndte fra Ermelunden og strakte sig i retning vest-øst helt til Øresund ved Klampenborg.Oversvømmelsesområdet lå i en dal, der er en gammel stenalderhavets fjordarm eller kortere sagt tunneldalen. Pga. det store terrænfald ud til Øresund blev dalen inddelt i 5 hovedbassiner (I-V) adskilt af dæmningerne I-V samt 2 mindre bassiner ved dæmningerne VII-VIII. Under hver hoveddæmning var der små lukbare underløb til Enghave Rende (senere kaldt Hvidørebækken), der løb i dalbunden imellem Ermelunden og Klampenborg. Desuden blev hver dæmning forsynet med regulerbare overfald eller omløb, som gav mulighed for at styre de 3,5 millioner m3 vand, som det krævede at fylde Nordre Oversvømmelse.

(17) Kortudsnit med SĂ¸ndre OversvĂ¸mmelse

Søndre Oversvømmelse, Kagsåbassinet og Vestvoldens grave

Slut af Oversvømmelsen

Søndre Oversvømmelse begyndte fra Ermelunden og løb syd mod Utterslev Mose. Ved Nordre Oversvømmelses vestlige ende blev der anlagt en forgrening til Søndre Oversvømmelse, som begyndte ved Jægersborgdæmningen, der lå lige sydøst for Jægersborg Kasserne og var en del af Jægersborg Alle. Forgreningen blev delvis adskilt fra Nordre Oversvømmelse ved Dæmning VI, der ligger under laveste del af Soløsevej. Fra Jægersborgdæmningen løb vandet videre mod Kagsåbassinet og Vestvolden, hvor det udfylder voldens grave.

Oversvømmelses militæranlæg blev nedlagt i 1920. Selve oversvømmelserne blev aldrig etableret – end ikke afprøvet. Der stod kun vand i tilledningsanlægget fra Furesøen til Ermelundsbroen indtil 1928, da Fæstningskanalen blev nedlagt. Der var kun et bæksystem tilbage, der løb i tunneldalens bund og primært bestå af militærstrategisk vigtige Enghave Rende. Snart ved kommunes aktiv bebyggelse forsvandt de synlige vandløb fra tunneldalen.

Nutids oversvømmelser

Skybrud: nutids- og fremtidsfjende

Genetablering af Fæstningskanalen i Lyngby

Danmark får fremover et varmere og vådere vejr med stigende vandstand og kraftigere skybrud i byer som følge af globale klimaændringer. Dette kan have fatale og ødelæggende konsekvenser for infrastruktur, bl.a. oversvømmede kældre samt skadedyrsproblemer. Nutidens klimaforandringer kræver ændret tilgang til byers planlægning samt forøget samarbejde på tværs af faggrænser for at kunne beskytte husstande mod skader men også opleve, at vand bliver et gode for byer – både visuelt, socialt og sundhedsmæssigt. Vand bliver en ny dimension i byen, som skal prioriteres som en lige del af byen og føres igennem boligområder for at udnytte våde elementer til at knytte byen bedre sammen, skabe bedre rekreative elementer i rummet og social sammenhæng. Der findes flere klimasikrings projekter i Oversvømmelses militæranlæggets tidligere areal.

Der er meget at lære fra klimasikrings projektet. Lyngby Taarbæk Kommune planlægger at løse afledningsbehovene for regnvand og beskytte Lyngby mod klimaforandringer gennem reetablering af Fæstningskanalen. Meningen er, at Fæstningskanalen ikke kun rummer kulturhistorisk fortælling men også kan videreudvikles til et bedre bymiljø med mange rekreative muligheder. Den grønne kile gennem byen suppleret med det blå element – vandet – vil blive endnu mere attraktiv. Projektet består af en åbning af Fæstningskanalen samt en klimatilpasning af afløbssystemet gennem lokal afledning af regnvand i området omkring Fæstningskanalen, som jf. terrænet analyse, var i sin tid placeret i en lavning i landskabet, og vil derfor genskabe naturlige vandkredsløb i området.

Klimatilpasning af Gentofte Rende

Genetablering af Hvidørebækken

Projektet kan ses som genetablering af en del af Søndre Oversvømmelse.Området er særligt sårbart over for oversvømmelser ved kraftige regnhændelser og er derfor udvalgt til klimasikring. Klimasikring medfører udvidelse af Gentofterenden som fører vand i område fra Gentofte sø til Søborghusrenden, videre mod Øresund. Den blå- grønne korridor er ca. halvanden km lang og funger som en vigtig rekreativ forbindelse for de omgivende villakvarterer fra 1930’erne. Efter udvidelse kunne Gentofterenden rumme yderligere ca. 1.600 liter vand pr. løbende meter. Når det ikke regner, vil overløbsvand fra Gentofte sø løbe i en lille, strømrende i bunden. Ved store nedbørsmængder vil vandet kunne brede sig og fylde hele renden op i stedet for at løbe over stier og ind i haver og kældre, som tilfældet er i dag. Gentofterenden udvides også i de rør, som løber under veje og broer, så vandet kan strømme uhindret hele vejen gennem renden.

Hvidørebækken (eller Enghave Rende) er en del af Nordre Oversvømmelse. Bækken har været et åbent vandløb indtil starten af 1900-tallet, og har afvandet den nordlige del af Gentofte Kommune og den sydøstlige del af Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor spildevand blev ført i en fælles kloakledning. Vandløbet og den våde eng blev i sin tid etableret som et oversvømmelsesområde, som en del af KBF. I 2011-2012 blev en delstrækning af Hvidørebækken genåbnet med mulighed for oversvømmelse af skoven og marker. Sådan området vest for Klampenborgvej bliver brugt til at opsamle og aflede regnvand, der løber videre til fælles kloakledningen lige efter Klampenborgvejen. Sådan blev der skabt ” forsinkelse af overfladevandet” og risikoen for oversvømmede kældre ved skybrud er blevet mindre, fordi det vand kommer forsinket i kloakken.

(21.1) Vestvolden i 1920

(21.2) Vestvolden i 1990

Københavns Nyere Befæstning og Nordre Oversvømmelse i dag Efter Københavns Nyere Befæstnings nedlæggelsen voksede byen med markant hastighed, og Vestvoldens visuelle udtryk skiftede drastisk imellem 1920’erne og 1990’erne, fra de vidtstrakte landbrugsmarker, til byrummet, der var kommet tæt på volden fra begge sider. Det er lang tid siden, at folk startede med at bruge Vestvolden som en rekreativ bypark. På samme måde lå resten af befæstningen oprindeligt som spredte øer i det opdyrkede landskab eller i udkanten af omegnens byer og skove. Byen er efterhånden vokset langt ud over fæstningens grænser og de fleste af anlæggene er blevet skjult under parcelhuse eller under jord og tæt vegetation.

meværk, følger de eksisterende samt opgraderede veje og stier og afslutter ved Galopbanen. Ved fortidsminder, der er belyste af projektet (dvs. ved Dæmning I, Dæmning II, Ordrup Krat og Galopbanen), findes informationsskilter, der fortæller om KBF. Der er lavet en oversvømmelsesapp og en folder med formål at guide mennesker gennem oplevelsesstien. Planlægnings- og rummæssigt er der stadig fysiske eller psykologiske barrier ved at skabe forståelse omkring Oversvømmelsesanlægget i sin helhed. Nogle fortidsminder, hovedsageligt dæmninger, ligger skjult under omfattende vegetation og hegn – og de forbindes ikke længere med deres historiske hensigt.

I 2010 tog et partnerskab bestående af Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen initiativ til at revitalisere Københavns Nyere Befæstning. Partnerskabet har afsat 175 millioner kroner til projektet med det hovedmål at synliggøre og formidle KBF som en samlet attraktion. I Nordre Oversvømmelses område, i et samarbejde mellem partnerskabet bag Københavns Befæstning, Gentofte Kommune og Nordvand, blev der blotlagt og synliggjort nogle af de gamle betonbygværker og lavet en oplevelsesrute med skattejagt og mobiloplevelser. Oplevelsesruten starter ved Ermelundens stem-

Partnerskabets projekt er et rigtig godt initiativ, hvor hovedformål er, at Københavns Nyere Befæstning skal stå synlig i sin helhed og de rekreative og kulturhistoriske oplevelser skal skabes omkring den. Når man kigger på partnerskabets projekt nu, ser man, at nogle af initiativerne omkring Københavns Befæstning fungerer godt og skaber nyt liv i befæstningsanlæggene, mens andre er mindre hensigtsmæssige. Stort set, er det 7 forter og Vestvolden, som projektet belyser. Det sidstnævnte fik den største opmærksomhed og den rekreative udnyttelse af beboere er i en høj grad. Nordfronten, især det store Nordre Oversvømmelses militæranlæg, mangler sin fortælling.

Nordre Oversvømmelses Fortællinger Strategi, bevidsthed og overordnet mål Dette projekt rummer en analyse med en flerstrenget skala, som i alle dele er funderet i en læsning af landskabet og bebyggelsesstrukturen, og en læsning af fortidsminder. Hovedmålet med mit projekt er formidling af et stykke dansk militærhistorie, hvor klimasikring spiller en stor rolle i fortids- og fremtidsfortællinger omkring vandet. Naturområdet består af tunneldalens naturlige istidsskabte lavninger med både blide og relativt stejle skråninger. Derudover krydses tunneldalen flere steder af de menneskeskabte interventioner – dæmninger, der er fortidsminder fra byens militærhistorie. Projektets koncept er, at vand er historiefortæller, og fortidsminder er hovedaktører. I tunneldalens bund (gen-) etableres et vandløb med en formidlingssti. Man følger stien langs vandet for at opleve landskabet på den samme måde som vandet gjorde det for tusinder af år siden. Således kommer man til at opleve det naturskabte landskab - ved at gå på bunden af tunneldalen og ved at se dens skråninger på begge sider af sig selv. Hver gang vand og menneske mødes ved en af de menneskeskabte dæmninger, gøres der et ophold hvor kulturarv og fortiden anerkendes. Mens dæmningen giver vandet mulighed for at løbe langsomt videre igennem den, bliver man inviteret til at bestige den.

I forhold til klimasikring, etableres der 3-profils-klimasikringsbassiner i naturområdet: - 1. profil, til den daglige tilstand, er en 2 m bred bæk, hvor vandet fra nærliggende søer og kildevæld ledes ind gennem eksisterende små bække i oplandet og således skaber den daglige vandstand. Teknisk set graves bækken nogle steder ned på ny, og nogle steder fordybes den eksisterende bæk simpelthen. Bækken fører vand videre i øst-vest-vendt retning mod Øresund. - 2. profil, til et moderat til kraftigt skybrud, etableres på højere kote som et regnbed med LAR beplantning, der kan tåle vand. Dette vand kaldes også ”24-timers vand”, for skybrudsvand står i bassinet i maksimum 24 timer, så at bakterier ikke når at opstå i vandet. Bækken sammen med den rekreative sti og LAR beplantning skaber sammen et sammenhængende lærred, der leder én gennem en spændende fortælling om forsvarets kulturarv. - 3. profil, til en ekstrem situation med enorme regnvandsmasser. Det er tunneldalens volumen, der bliver til regnvandsbassin. I fremtiden, når skybrud bliver til et endnu større problem for byen, klares det ved iværksættelse af oversvømmelsen, som fylder den 3. profil af klimasikringsbassinet. I denne tilfælde går man på en grussti på toppen af skråningen og oplever tunneldalen fra et helt nyt perspektiv.

Dæmninger - entre situationer

Samtidigt ved at være menneskeskabte værker, der er fortidsminder der adskiller bassiner for nutids- og fremtidsoversvømmelser samt fortæller om fortidsdrømmer om at oversvømme hele området, danner dæmninger akser, der forbinder nord og syd, skov og byen. Derfor bliver dæmninger synliggjort som porte, der inviterer mennesker til den bynære skovpark, der rummer en spændende rekreative- og kulturhistoriske oplevelser.

Ankomst og Formidlingscentre

Den GrĂ¸nne

Landskab og Beplantning Bassiner/ Tunneldalen

Dæmninger

For at klargøre landskabsfortællingen, etableres der flere steder nye lysninger og rydninger og de eksisterende lysninger og rydninger udbredes i det hele Nordre Oversvømmelses længde, således at tunneldalens bund og skråninger bliver synlige for besøgere. Rumdefinerende skovbrynet på toppen af tunneldalen fuldfører oplevelsen. Sådan oplever man tunneldalens formmæssige kvaliteter i deres storhed.

Når den uønskede beplantning fjernes fra dæmningernes skåninger, plantes der et nyt græs. Her græsset skal slås ofte. Der plantes en Allé af popler på Dæmning I, Dæmning II og Dæmning III. Dæmning IV får en masse nye træer som en del af Bassin IV’s skov omkransning. Der laves lysningen i midten, der indikerer, hvor underløbet under dæmningen er.

Formidlings- og klimasikringssti

Batterier

Samlet lærred af formidlings- og klimasikringsstien fra LAR beplantning vandtålende planter.

Der laves en lysåbning, hvor Ordrupkrats Vestre Batteri ligger. Underbeplantningen og græsset bliver ofte slået her. Der plantes omvendt en skov omkring Ordrupkrats Østre Batteri. Der plantes hybentjørn, der adskiller vandforløbet fra formidlingstier hen til Betonbriske og Mitrailleuse batteri i Bassin III.

HistoriefortĂŚlling og formidling

Bynær skovpark Hverdagens Parkliv

Belysning

Området bliver til en bynær skovpark for mennesker, med både de rolige og de aktive rekreative oplevelser, men dyreliv respekteres ift. nærliggende skovarealet.

Formidlingsstien bliver trygt belyst, så at fodgængere og cyklister kan bevæge sig gennem parken hele døgn. Nogle aktivitetssteder får en blød natbelysning, mens andre bliver mørke om nat, så at der er ro i natskov. Dæmninger får belysning, som er integreret i dæmningernes kroner (gulvbelysning) og således belyses trækronerne på dem.

Belægning

Inventar

Dæmningernes kroner får en ny belægning af brosten. Formidlingsstisystem på tunneldalens skråninger laves af grus i hele sin længde.

Inventaret er hovedsageligt skabt som en integreret del af formidlingsstien. - Klatrelejeredskaber ved en gruppe af dramatiske nøgne træstammer i Bassin I - Løbehjulsgrav i Omløbs rum ved Dæmning I - Opholdssteder ved hver dæmning og ved Ordrup Mose i Bassin II - Amfiteatrets trapper-agtige bænke i Ordrupkrats Vestre Batteri i Bassin III

Den Blå

”The water somehow indicates that the rest of the landscape would also at some point have been under water or might again be soon under water” – af Olafur Eliasson om vandstrøm

Historiefortælling og formidling nærmere på kort

Gemt i skov og byrum ligger der gamle betonværker som befæstningsfortidsminder og de er en væsentlig bestanddel af det kulturhistoriske landskab. Disse bliver hovedaktører i en ny fortælling hvor fortid og fremtid sammenflettes. I de følgende sider zoomer jeg ind i mit projekt, hvor fortællingen er hovedsageligt fordelt i Nordre Oversvømmelses bassiner. Dog først kommer der en lille fortælling om den østlige del af Fæstninskanalen.

Fæstningskanalen - strækningen igennem Ermelundsbakken Udtræk fra militærhistorie: Ermelundsbakken – Som regel fulgte Fæstningskanalen naturlige lavninger, men det var nødvendigt at grave sig igennem Ermelundsbakken. Ved Fæstningskanalens nedlæggelse i 1928 blev strækningen fra Lyngby Hovedgade til Ermelundsbroen fyldt op og Ermelundsbakken blev genskabt. Ermelunds stemmeværk - I krigstid kunne stemmeværkets sluser åbnes, således at vandet fossede ud i Bassinet II øst for Ermelundsvej. Nutidssituation: Der er en dejlig plads til en pause med et kig på vandspejl, ænder og fiskehejrer. Lige efter Thordals Mose kommer man i skovarealet og tager en sti, der løber på det sted hvor Fæstningskanalen var. Stien løber mange meter over det oprindelige niveau af kanalen, fordi Ermelundsbakkens område tidligere har været brugt som fyldplads. Når man går under Ermelundsbroen i retning vest-øst, kan man lægge mærke til hvor lavt Fæstningskanalen lå i forhold til skovrum til venstre og byrum til højre.

Projektforslag: Der placeres et nyt skulpturalt element som en port til skovarealet, der fortæller om Fæstningskanalen. Stemmeværket er der ikke mere, men den kan fortolkes som om vandet vest for broen løb i et smalt reservoir og bagefter, da det blev ført under broen, har udvidet vandløbet ved at fosse i Bassin I. Det vil jeg gerne minde om her med designløsningen. Ermelundsbroen, lige som de andre dæmninger, forbinder byrum med skoven, syd med nord, og bliver til en port i retning syd-nord. Samtidig var Ermelunds Stemmeværk et meget vigtigt stemmeværk, hvor der kunne startes opfyldning af oversvømmelser med vandet. Ermelundsbroen er derfor begyndelsen for Nordre Oversvømmelse og skal belyses også som en entre i retning vest-øst. Siden stemmeværket blev fjernet, er broen det eneste sted, hvor man går ”igennem” og kigger nedefra. Derfor bliver broens ”interiør” - ledig platform for skiftende tematiske kunstinstallationer, bl.a. med audio-video installationer af gennemløbende vand! Det er især broens højde, der kan belyses med belysning for at fortælle historien bedre. Belysningsformen kan skiftes afhængig af om det er hverdagssituation eller en særlig begivenhed.

port ind i skovparken

Ermelundsbroen

formidlingscenter GarderhĂ¸jfort

Projektforslag og formidling - ved Ermelundsbroen

DÆMNING II

Betonbriske Vestre Ordrup Krat Batteri

Stemmeværk

Omløb

DÆMNING I

Projektforslag og formidling - Bassin I og Bassin II

På kronen af Dæmning I

BASSIN I

BASSIN II

Udtræk fra militærhistorie: Bassin I lå lige efter stemmeværket i Ermelunden og der var behov for en højeste vandstand på 18,5 m (højdemåling er angivet over Øresund), hvis Kagsmosen skulle oversvømmes.

Udtræk fra militærhistorie: Dæmning II skulle regulere vandstanden i Bassin II. Ordrup Krat Vestre Batteri var anlagt ved syd enden af Dæmning II, indskåret i den bagudvendende del af en bakke, således at det er fuldstændig dækkede og skjulte mod indsigt fra fronten. Batteriet er et dobbeltkaponier, som kunne flankere til begge sider. Batteriet skulle forhindre passage af oversvømmelsen, som her var relativt smal. Betonbriske - Da batteriet kun kunne skyde på langs af oversvømmelsen, blev der i dens jorddækkende nordside indbygget korte skyttegrave med betonstøbte underlag til 2 transportable pansetårne med maskinkanoner til direkte beskydning af Dæmning.

Nutidssituation: Dæmning I er bevaret med underløb og omløb. Til omløb tilhørende Stemmeværk er gravet fri ar jorden og restaureret med nyt brodæk og det gamle, originale rækværk. Lige efter projekt var færdiggjort, kunne man komme ned til bunden af spærredæmning for at se det gigantiske bygværk nedefra. Desværre er det sådan ikke mere.

Nutidssituation: Dæmning II – nu ligger under Klampenborgvejs S-svinget – er næsten intakt, dele af anlæggets underløb er bevaret, overløbet er tildækket og styrtesengen (der var anlagt for at styrke BassinIII mod jordudvaskningen) er bevaret. Ordrup Krat Vester Batteri er gravet fri af jorden og restaureret.

Ermelunden (Bassin II) set fra DĂŚmning II

Østre Ordrup Krat batteri ved Galopbanen

BASSIN III

BASSIN IV

Udtræk fra militærhistorie: Østre Ordrupkrat Batteri var anlagt ved syd enden af Dæmning III, indskåret i den bagudvendende del af en bakke, således at det er fuldstændig dækkede og skjulte mod indsigt fra fronten. Batteriet er et dobbeltkaponier, som kunne flankere til begge sider. Batteriet, lige som Vestre Batteri, skulle forhindre passage af oversvømmelsen, som her var relativt smal. Mitrailleuse batteri – lige vest for Dæmning III blev der anlagte 2 betomstøbte maskingeværkstillinger. De dannede forstærkningen af de skyttegrave, der forbandt Ordrup Krat batterier. På den samme måde som i betonbriske ved Dæmning II, kunne soldater bag mitrailleuse batteri skyde på tværs af oversvømmelsen.

Udtræk fra militærhistorie: Bassin IV er en gammel Ordrup Mose, der blev til Galopbanen. Nutidssituation: Bassinets rum karakteriseres af en stor vidstrakthed, der omkranses af skov. Dæmning IV – Ligger lige øst for Galopbanen og fungerer som dens østlige grænse og er stærkt eroderet. Hegn og buske mellem Galopbane og Bakkens parkering giver ikke mulighed for at opleve dæmningen.

Nutidssituation: Dæmning III – blev fjernet i 1910 for at give plads til Galopbanen. Omløbet er bevaret – det er delvist synligt på Galopbanens område bag Østre Ordrupkrat Batteri. Bakken, hvor Batteriet og Omløbet var indskåret i, forsvandt ved anlæggelsen af Galopbanen. Batteriet kom til at ligge i skov på bagsiden af Galopbanes Kongetribune. Der var ligeledes byggede stalde mellem omløbets betonkonstruktioner. Senere blev skovtræer fjernet foran Batteriet og så nu kan området være karakteriseret af et ord - ”bagsiden”.

Skråning ved Bassin IV

Projektforslag: Galopbanen er et andet lag af historie der ligger i Bassin IV og skal respekteres. Selve galopbanen dominerer i bassinet og dens klart defineret geometriske form sætter bestemte rammer for designløsningen. Træer skal omkranse Galopbanen fra alle sider for at forstærke bassinets billede. Der skalv være en skov på Dæmning IV. Dæmningen forbinder byrummet i syd med skov samt forlystelsesparken Bakken i nord. Dæmningen bliver til en skov allé mellem disse to - der fjernes parkeringspladser på den og opholdssteder bliver skabte. Samtidigt markeres underløbs tilstedeværelsen – ved lysning i midten af dæmnings skovet. Der også plantes masse træer og ændres parkeringsplads koncept på Bakkens parkering - “Fra skov til byrum”.

DÆMNING IV

Galopbane

DÆMNING III

Østre Ordrup Krat Batteri

Mitrauilleuse batteri

Projektforslag og formidling - Bassin III og Bassin IV

Mitrauilleuse batteri - vĂŚrket, der kigger ned pĂĽ tunneldalen

Christiansholms linje - Hvidørevej

BASSIN V

BASSIN VI OG BASSIN VII

Udtræk fra militærhistorie: Bassin V var et stort bassin, der omfattede hele 2 vandløbsretninger – en gik fra Dæmning IV øst mod Dæmning V og anden fra Dæmning IV sydøst mod Christiansholms linje. Dæmning V var anlagt som en del af Klampenborg station. Nutidssituation: Bassin V blev fuldstændig bebygget. Den eneste del af Dæmning V, der kan anerkendes, er et landskabselement ved perronen, der ligner en almindelig jordvold, og som ligger mellem parkeringen vest for perronerne og villahaver. Ca. 5 m dybt ligger det stadig 2 underjordiske tunneller, der er faktisk underløb under stationen, hvorigennem vandet var ført mod bassiner VI og VII.

Udtræk fra militærhistorie: Bassinerne VI og VII var små bassiner der lå mellem Klampenborg St. og Dæmninger VII og VIII henholdsvis. Dæmninger VII og VIII blev lagte i Strandvejens vestre side.

Projektforslag: Jeg besluttede at føre mit projekt i den sydlige del af bassinet, hvor vandet var ført mod Christiansholms linje, for der er flere muligheder for at skabe vandforløb og fortælling helt indtil Øresund samt større rum for design af den blågrønne sti. Vandet fra Dæmning IV løber videre, gennem Christiansholms Mose. Derefter vender det og føres i en lige linje på Hvidørevej, der engang var Christiansholms linjes vådgrav. Der finder man mulighed for at besøge det østlige formidlingscenter - Christiansholms Batteri. Til sidst mødes formidlingsstien med Øresund.

Øresund

Nutidssituation: Bassin VI indeholder parkering bag Bellavista, Arne Jacobsens berømte bygning. Dæmning VII er nu helt gemt under Strandvejen. Dæmning VIII ligger intakt tildækket i villaens gård. Om projektforslag: Dæmning VII kan blive belyst sammen med Dæmning V ved Klampenborg Station, men det bør være et andet projekt.

formidlingscenter Christiansholms Batteri

Ã&#x2DC;RESUND

Litteraturliste og de øvrige informationskilder Asmussen, J. (2013) Vestvolden og Nordfronten - Danmarks største fæstningsanlæg 1. Udgave. Lindhardt og Ringhof Forlag. Sider 4-5, 128-146, 209-212

Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen. Om Oversvømmelsen. Available at: http://www.befaestningen.dk/besog/oversvommelsen

Berthelsen, O. (1995) Fra det nordlige Sokkelund: noget om geologi, teglværker, grusgravning og tørveskæring i Søllerød, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe kommuner. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljø- og Energiministeriet. Sider 6-7, 17-18, 29, 32, 61-66. (Baggrundslitteratur)

Forlaget DIN BOG. Nordfronten. Available at: http://www.din-bog.dk/Nordfronten/

Bom, M. (2010) I Krigens Fodspor – forsvarsbyggerier i Danmark. 1. Udgave. Kulturarvsstyrelsen. Sider 5 og 49-53

Fortunfortet Venner v. Nielsen, N. M. (2014) Fortunfortet - Fra forfald til lokalt kulturcenter. (Baggrundslitteratur) Available at: http://www.fortunfortet.dk/

Christensen, P. T. (1995) ’Københavns Befæstning som landskabselement’ Bygning, by og land, nr. 27. Sider 12-15

Reetablering af fæstningskanalen – som en del af klimatilpasningen i Lyngby. Available at: https://ltf.dk/wp-content/uploads/Business-Case-lilleversion.pdf

Christensen, P. T. (ed) (1996) Guide til Københavns Befæstning. 900 års befæstningshistorie. Skov- og Naturstyrelsen. Sider 8, 31, 141-150, 156, 160, 164-165, 172, 178-179, 211-218

Andersen, U. (2013) Fæstningskanal fra 1800-tallet skal beskytte Lyngby mod vandmængderne. Available at: https://ing.dk/artikel/faestningskanal-fra-1800-tallet-skal-beskytte-lyngby-mod-vandmaengderne-136418

Ingenieurkorpset. (1889) Kort Beskrivelse af de nye Befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn. Trykt i Krigsministeriet ved Chr. Rasmussen. Sider 3-8

Klimatilpasning Gentofterenden. Available at: http://schonherr.dk/projekter/klimatilpasning-gentofterenden/

Jespersen, M. (ed) og Christensen, J.O. (ed) (2012) Københavns Befæstning. Til Fædrelandets Forsvar. 1. Udgave. Forfatterne og Gads Forlag. Sider 21 og 36, 110-143 og 149, 166-170 Kulturministeriet i samarbejde med Gentofte Kommune (2004) Gentofte. Atlas over bygninger og bymiljøer. Kulturarvsstyrelsen. Sider 4-11. Nørrevang, A. og Meyer, J.T. (1975) Danmarks natur. Bind 1. Landskabernes opståen. 2. Udgave. Politikens Forlag. Sider 278-302, 329-330 Nørrevang, A., Meyer, J.T. og Kehler, S. (1975) Danmarks natur. Skovene. 2. Udgave. Politikens Forlag. Sider 1-64. (Baggrundslitteratur)

Tillæg 2 til Kommuneplan 2013, klimatilpasning for Gentofte Kommune. Available at: http://www.gentofte.dk/da/Borger/By-og-miljø/Byplanlægning/ Nyt-om-lokalplaner-og-Kommuneplan/Vedtagne-kommuneplantillæg-2013/ Kommuneplantillæg-02-2013-Klimatilpasning Spildevandsplan 2011-2014 for Gentofte Kommune. Available at: http://www.gentofte.dk/da/Borger/Bolig/Have-og-nabo/Regnvand-i-haven-Frikommuneforsøg/~/media/Nyt%20Gentofte%20dk/PDF/Borger/ By%20og%20Miljø/Natur%20og%20Miljø/Spildevand/Spildevandsplan%20 2011%202014.ashx Tilladelse til regulering af Gentofterenden. Available at: http://www.gentofte.dk/da/Om-kommunen/Nyheder/2015/Oktober/Tilladelse-til-regulering-af-Gentofterenden Render og grøfter. Available at: http://www.laridanmark.dk/_/media/38054_ Render%20og%20gr%F8fter.pdf

Teisen, F. (2007) Københavns Befæstning. Rester i Gentofte Kommune. Gentofte Kommune. Available at: http://www.din-bog.dk/Gentofte/images/2007_Frederik_Teisen_Kbh_Befaest.pdf

Gentofterenden, Klimatilpasning. VVM-screening af projektet. Available at: http://www.gentofte.dk/-/media/Nyt-Gentofte-dk/PDF/Borger/By-og-Miljø/ Natur-og-Miljø/Klima-og-agenda-21/Vand-og-klimatilpasning/VVM-screening-Gentofterenden.ashx

Fra Københavns nordegn slotte og landsteder. Available at: http://www.kbhamt.dk/pdf_pub/Fra%20Koebenshavns%20nordegn.pdf

Gentofte og Lyngby -Taarbæk Kommune Regulativ for Hvidørebækken. Available at: http://www.gentofte.dk/da/Borger/By-og-milj%C3%B8/Milj%C3%B8/ Naturbeskyttelse/Regulativ-for-Hvid%C3%B8reb%C3%A6kken

Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen. Om Befæstningen. Available at: http://www.befaestningen.dk/om-befastningen/projektet#l1 Realdania. Københavns Befæstning. Available at: https://realdania.dk/ samlet-projektliste/k%C3%B8benhavns-bef%C3%A6stning

Fæstningens Venner af Allin, P. O. og Carlsen, B. Available at: https://www.facebook.com/groups/faestningens.venner/

Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 2 Redegørelse til regulativ for Hvidørebækken. Available at: http://www.gentofte.dk/da/Borger/By-og-milj%C3%B8/Milj%C3%B8/ Naturbeskyttelse/Regulativ-for-Hvid%C3%B8reb%C3%A6kken

CV Infokilder til anvendte billeder: (1) Illustreret på billedet af Haslev & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S. (2) Satellitbillede over København, Krak.dk (COWI/Geodatastyrelsen) (3) Kortudsnit fra Forsvarets Arkiver, afdeling i Rigsarkivet (8.1) Nørrevang, A. og Meyer, J.T. (1975) Danmarks natur. Bind 1. Landskabernes opståen. 2. Udgave. Politikens Forlag. Sider 279 og 301 (8.2) Hrafntinnusker – Álftavatn, af Reen Eversdijk (9) Jagtkort 1690, ukendt, fra bogen af Asmussen, J. (2013) Vestvolden og Nordfronten - Danmarks største fæstningsanlæg 1. Udgave. Lindhardt og Ringhof Forlag. Side 139 (10.1) Kort over ‘Københavns nordlige Omegn’, 1819. Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek (10.2) Kort over Gentofte Kommune 2000, Gentofte. Atlas over bygninger og bymiljøer 2004, Kulturarvsstyrelsen. Side 11. (11) Forsvarets Arkiver, afdeling i Rigsarkivet (12.1) Forsvarets Arkiver, afdeling i Rigsarkivet (12.2) minifolderen Københavns Befæstning i Lyngby-Taarbæk udgivet af Fæstningskanalens Venner (12.3) Garderhøjfortet, 1888. Det Kongelige Bibliotek. (13) Forsvarets Arkiver, afdeling i Rigsarkivet (15) Forsvarets Arkiver, afdeling i Rigsarkivet (16) Forsvarets Arkiver, afdeling i Rigsarkivet (17) Forsvarets Arkiver, afdeling i Rigsarkivet (21.1) Hærens Flyvetropper

Efterår 2008 - Forår 2010 og Forår 2011 - Efterår 2012: Bachelor student at Riga Technical University Faculty of Architecture and Urban Planning Bachelor projekt: Bridges in Urban Space Efterår 2010, Danmark: Udvekslingsstuderende på Arkitektskolen Aarhus Studio Morphogenetic Interferences Tema: Morphogenesis of Ant Swarm Intelligence 2013-2014, Letland: Arbejdet hos arkitektfirmaer i Riga Efterår 2014, Danmark: Kandidatstuderende på Arkitektskolen Aarhus Studio Regenerative Architecture Tema: Filmbyen Aarhus Forår 2015, Danmark: Kandidatstuderende på Arkitektskolen Aarhus Studio Urban Design I Landscape Tema: Aarhus Airport Efterår 2015, Danmark: Praktik hos Schønherr Forår 2016, Danmark: Studentermedhjælper hos Schønherr Efterår 2016, Danmark: Kandidatstuderende på Arkitektskolen Aarhus Studio Urban Design I Landscape Afgangsprojekt: Nordre Oversvømmelses Fortællinger fra Fortidsminder til Vandets Veje

(21.2) af Jan Kofod Winther

Fodnote Projektforløb og metoder Vandreture samt fotoregistrering var det primære redskab for at lokalisere de fortidsminder, der gemmer sig i skoven og byrummet. Samtidig har læsning af fagrelevant litteratur ledt mig i Rigsarkivet med konsekvente studier af Forsvarets fortrolige arkivalier. De fortløbende vandreture, kortlægning, værdisætning og terrænsnit samt et vigtigt arbejde med skyggekort fra Dansk Højdemodel hjalp mig til at lokalisere de sidste fortidsminder, skabte forståelse af hvordan vandet fungerede i militæranlægget samt hvad vandløbets nuværende situation, og endelig skabte det hele grundlaget for projektet.

Ordet ”oversvømmelse” Ordet ”oversvømmelse” forekommer hyppigt i teksten og kan deles i 3 kategorier: - Ord Oversvømmelse, Oversvømmelsesområde, Oversvømmelses (militær-)anlæg, og Nordre/Søndre Oversvømmelse er f.eks. de historiske navne/terminologien, som bruges til at beskrive fortidsbegivenheder eller de militære anlæg. - Ordet oversvømmelse bruges også i den del af teksten, hvor der tales om klimasikringsprojekter og om nutids- og fremtidsoversvømmelser, der skabes af skybrud. - Ordet oversvømmelse findes også på siderne, der indeholder beskrivelsen af klimasikringsstrategi for mit projekt, i kontekst af klimasikringsbassinerne.

Nordre Oversvømmelses Fortællinger fra Fortidsminder til Vandets Veje Arkitektskolen Aarhus Studio Urban Design | Landscape Efterår 2016 Afgangstuderende: Agnija Rubene Vejleder: Birthe Urup Nygaard Arkitekt MAA Teaching Assistant Professor, cand.arch. Konsulent i klimasikring : Rikke Hedegaard Jeppesen Arkitekt MAA Projektleder, SWECO Tak for hjælp med Danmarks højdemodel til: Asger Sigurd Skovbo Petersen Geodata-specialist, Septima P/S Tak for hjælp med militærhistorien til: Jens Ole Christensen Seniorforsker og forfatter Tak for hjælp med Forsvarets arkivarierne på Rigsarkivet til: Jørgen Mikkelsen Arkivar, seniorforsker, ph.d. Tak for hjælp med litteratursøgning til: Betinna Odgaard cand.scient.bibl. Bibliotekar på arkitektskolen