Menneske eller borger by Akademisk Forlag

LEO KOMISCHKE-KONNERUP

Menneske eller borger Skolens pÃ¦dagogiske grundproblem AKADEMISK FORLAG

Menneske eller borger.indd 2

8/25/16 6:00 PM

Leo Komischke-Konnerup

MENNESKE ELLER BORGER SKOLENS PÃ&#x2020;DAGOGISKE GRUNDPROBLEM

Akademisk Forlag

Menneske eller borger.indd 3

8/25/16 6:00 PM

Til mine børn Johan, Katrine og Jakob

Menneske eller borger. Skolens pædagogiske grundproblem Leo Komischke-Konnerup © 2016 Akademisk Forlag og forfatteren, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-5064-3 www.akademisk.dk

Menneske eller borger.indd 4

8/25/16 6:00 PM

INDHOLD

Forord

1. Indledning: Politisk dannelse i moderne pædagogisk praksis 15

Pædagogik: En almen menneskelig praksis 16 Eksemplariske pædagogiske teorier 17 Fra sammenhæng til sammenbrud 19 Pædagogikkens usikkerhed og den almene dannelse Rousseau, Humboldt og Benner 22

2. Jean-Jacques Rousseau: Opdragelse til menneske eller borger? 27

Mellem pædagogik og politik 27 Modsigelse eller modsætning 29 ”Manden med paradokserne” 30 Mennesket i samfundstilstanden: To måder at være borger på 31 Mennesket i naturtilstanden: Frihed er uafhængighed 33 Borgeren i bystaten: Frihed er pligt 35 Det ufrie samfund og det uautentiske menneske 38 Magt eller ret som grundlag for samfundet? 40 Den fornuftige kontrakt og det politiske fællesskab 41 Den politiske borger: Lovgiver og undersåt 44 Mennesket som moralsk og politisk subjekt 45 Opdragelse til frihed 47 At handle og tænke pædagogisk på moderne betingelser 49 Den negative opdragelse 54

Menneske eller borger.indd 5

8/25/16 6:00 PM

MENNESKE ELLER BORGER

Mennesket før borgeren eller borgeren før mennesket? 58 Grænser for staten? 61 Privat opdragelse eller professionaliseret pædagogisk praksis? 63 Hvem skal opdrage opdragerne? 65 Mennesket og borgeren: Spørgsmål og perspektiver 67 Studieaktivitet 70 3. Wilhelm von Humboldt: Mellem dannelsesfilosofi og politik 73

Humboldt og arven fra Rousseau 73 Humboldt og nyhumanismen: Dannelse som æstetisk opdragelse? 75 Humboldt og nyhumanismen: Dannelsesfilosofi og kritik 76 Det verdensfjerne menneske eller samfundsborgeren? 79 Frihed og kultur: Polis som kulturelt dannelsesideal 81 Menneskets dannelsesnatur: Stræben efter forståelse, mening og frihed 86 Mennesket og verden: En uafsluttelig og refleksiv proces 88 To former for fremmedgørelse 90 Nation og stat 92 Menneske eller borger? 97 Nationen som løsning og problem: Spørgsmål og perspektiver 100 Studieaktivitet 104 4. Dietrich Benner: Pædagogik som almen menneskelig praksis 107

Tilpasning eller dannelse? 107 Spørgsmålet om menneskets bestemmelse

110

Menneske eller borger.indd 6

8/25/16 6:00 PM

INDHOLD

Praksis: Mellem menneskelig nødvendighed og menneskelig mulighed 112 Seks handlingsområder for menneskelig sameksistens 114 En ikke-hierarkisk ordning af den menneskelige praksis 117 Pædagogik som et selvstændigt perspektiv 120 Fire principper for en moderne pædagogisk praksis 123 Pædagogikkens to konstitutive principper 125 Menneskets evne til selvbestemmelse 128 Pædagogikkens to regulative principper 129 Afstemningsproblemet 131 Menneskets evne til medbestemmelse 134 Menneske og borger i en ikke-affirmativ dannelsesteori 135 Tilpasning eller dannelse: Spørgsmål og perspektiver 140 Studieaktivitet 143 5. Skolen – for mennesket og borgeren

147

Grænser for politik og pædagogik 149 Nationen som dannelsesfællesskab 151 Dannende deltagelse i menneskelig praksis 154 Menneske og borger – en udfordring for en fælles og human skole 157 Litteratur

163

Appendiks: Det pædagogiske grundproblem i læreruddannelsen 169 af Nicki Leding Olsen

Menneske eller borger.indd 7

8/25/16 6:00 PM

Menneske eller borger.indd 8

8/25/16 6:00 PM

FORORD

Denne bog præsenterer tre studier af spørgsmålet om mennesket og borgeren for kommende og nuværende lærere i folkeskolen og på de frie skoler. Bogen undersøger og belyser et alment problem i pædagogisk praksis, som især træder frem i de grundlæggende professionsteoretiske overvejelser, der knytter sig til skolens pædagogiske praksis: Hvem er skolen og dens pædagogisk professionelle egentlig repræsentanter for? Hvem er det, læreren i sin pædagogiske praksis skal sigte mod – det frie og selvbestemmende menneske eller den borger, som er loyal og ansvarlig over for staten, samfundet, fællesskabet? Det er et problem, som enhver lærer står i, når hun underviser i skolen – uanset om hun er bevidst om det eller ej. Derfor er spørgsmålet om mennesket og borgeren også altid en del af en pædagogisk professionsuddannelse og ikke mindst læreruddannelsen – uanset om den aktuelle uddannelseslovgivning eksplicit anerkender problemet som betydningsfuldt for udvikling af en ordentlig pædagogisk professionalisme, eller om den forsøger at se bort fra det med henvisning til forestillinger, der reducerer lærerne til kommunalt ansatte eksperter i undervisning. Ud fra et alment pædagogisk perspektiv vil pædagogisk professionelle i skolen altid stå midt i den dannelsesproblematik, der knytter sig til spørgsmålet om mennesket og borgeren. En problematik, der ikke lader sig forkorte alene til et spørgsmål om den målrationelle og lineære ekspertise, teknik og synlighed, som det politiske niveau i disse år efterspørger i forsø9

Menneske eller borger.indd 9

8/25/16 6:00 PM

MENNESKE ELLER BORGER

gene på at effektivisere skole- og uddannelsessystemet. For spørgsmålet om mennesket og borgeren er ikke et problem eller en fejl, der skal løses eller opløses gennem anvendelse af den ene eller den anden fikse metode eller teknologi. Spørgsmålet må tværtimod holdes åbent og produktivt som et bidrag til en politisk dannelse. En politisk dannelse, som enhver pædagogisk professionel er forpligtet på i en skole, der anerkender at være en vigtig del af et moderne og humant samfund. Et samfund, der hviler på frihed og folkestyre. Hvis man med denne bog forventer sig en form for pædagogisk manual, vil man blive svært skuffet. Bogens studier giver ingen anvisninger på, hvordan man konkret skal handle i den ene eller den anden situation i skolen. Pædagogisk praksis lader sig ikke fornuftigt ’manualisere’ – hvis den altså tages alvorligt som pædagogisk praksis. Dertil er pædagogisk praksis for kompleks, kontingent og – ja, netop både pædagogisk og praktisk. Bogens studier skal i stedet ses som en opfordring til kommende og nuværende lærere om at tænke og handle selvstændigt, men også i fællesskab. Den er en opfordring til at tænke og handle som pædagogisk professionelle, der ikke vil lade sig nøje med de smarte læringskoncepter, der for tiden florerer rundt om på landets skoler. Koncepter, der måske nok er handlingsanvisende, men som ved nærmere eftersyn ofte viser sig ikke at være pædagogiske, fordi de ikke for alvor (an)erkender betydningen af de pædagogiske erfaringer og problemer, den takt og det skøn, som altid hører til i en pædagogisk praksis for mennesker, i en menneskeskole, i et menneskeliv. De tre studier om mennesket og borgeren udgør et alment pædagogisk bidrag til især læreruddannelsen, men i høj grad også til den efter- og videreuddannelse for pædagogisk professionelle, der finder sted på professionshøjskoler og universiteter. 10

Menneske eller borger.indd 10

8/25/16 6:00 PM

FORORD

Bogen er forsynet med et selvstændigt didaktisk appendiks, som indeholder mere specifikke og studierettede refleksioner i forhold til læreruddannelsen, ligesom bogens tre studier hver især er forsynet med forslag til selvstændige studieaktiviteter. Nicki Leding Olesen, som er lektor ved læreruddannelsen på professionshøjskolen UC Syd, har udarbejdet bogens didaktiske appendiks på baggrund af sin selvstændige læsning og fortolkning af bogens tre studier og med baggrund i sin omfattende undervisningserfaring fra læreruddannelsen og folkeskolen. Hensigten med dette appendiks er at tilbyde hjælp til de lærerstuderende, som i forbindelse med deres studium af især lærerprofessionens grundfaglighed samt modulet Almen dannelse (Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab) vil gøre sig bekendt med spørgsmålet om mennesket og borgeren og dermed med den politiske dannelsesproblematik, der står helt centralt i enhver moderne pædagogisk profession . Bogen er en let bearbejdet udgave af mit kandidatspeciale fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (2007). Titlen på specialet var Et bidrag til en politisk dannelse – tre studier i spørgsmålet om mennesket og borgeren. Der er kun foretaget meget få ændringer i teksten, og specialet står derfor næsten i sin oprindelige form. Der vil altid kunne tales for og imod at udgive et kandidatspeciale næsten uforandret. Oprindeligt var det da heller ikke meningen, at specialet skulle udgives. Men specialets teoretiske studier har efterfølgende vist sig at være særdeles bæredygtige og meningsfulde som udgangspunkter for at beskrive, fortolke og diskutere centrale problemstillinger i professionel pædagogisk praksis sammen med de mange lærere og pædagoger, jeg har mødt i forbindelse med deres efter- og videreuddannelsesforløb. Derfor har de tre studier fulgt og inspireret mig – både i min undervisning, i mine foredrag og i min 11

Menneske eller borger.indd 11

8/25/16 6:00 PM

MENNESKE ELLER BORGER

forfattervirksomhed. I flere af mine efterfølgende artikler og bidrag til bøger vil man derfor ikke kunne undgå at genfinde både teorier, refleksioner og tekst, som oprindeligt blev udviklet og formuleret i specialet. I en tid, hvor der ud fra mit synspunkt sker en omfattende af-professionalisering af skole- og uddannelsessystemets professionelle, og hvor skole- og uddannelsessystemet næsten udelukkende ses som instrument for økonomisk-politiske forestillinger, viser denne bogs studier sig at være sørgeligt aktuelle. Derfor er bogen ikke blot en studiebog for fremtidige og nuværende pædagogisk professionelle. Den er også en pædagogisk protest mod et samfund, der aktuelt lader til at være i færd med at forlade sit oprindelige projekt: gennem undervisning og (ud)dannelse at udvikle et stadig mere humant og demokratisk samfund. Tak til dr.pæd. Alexander von Oettingen for hans gode vejledning i forbindelse med de oprindelige studier samt mange interessante og inspirerende samtaler siden. Tak til lektor Nicki Leding Olesen for hans didaktiske bidrag til bogen og gode samtaler. En særlig tak til min gode kollega gennem mange år lektor Iben Valentin Jensen, som har presset på for at få bogen udgivet og hjulpet med nødvendige tilretninger, uvurderlige råd, utrættelige opmuntringer og forslag til studieaktiviteter. Endelig skal Lene Kamuk fra Akademisk Forlag have stor tak for opmuntrende interesse, tålmodighed og støtte samt gode samtaler i forbindelse med udgivelsen af bogen. Leo Komischke-Konnerup Broager, juli 2016

Menneske eller borger.indd 12

8/25/16 6:00 PM

1 Menneske eller borger.indd 13

8/25/16 6:00 PM

Menneske eller borger.indd 14

8/25/16 6:00 PM

INDLEDNING: POLITISK DANNELSE I MODERNE PÆDAGOGISK PRAKSIS

Diskussionen om den politiske dannelse har siden 1970’erne og 1980’erne været næsten glemt i en bredere dansk pædagogisk kontekst. Spørgsmålet om den politiske dannelse er imidlertid ikke forsvundet, men træder igen tydeligt frem i diskussionen om skolens undervisning, dens opgave og formål i en tid, der præges af store politiske, kulturelle og økonomiske forandringer. Her fremføres det på den ene side, at pædagogisk praksis i et moderne, dynamisk og udifferentieret samfund primært må koncentrere sig om det enkelte barn og udviklingen af dets individualitet, for eksempel dets særlige intelligenser, særlige talenter, særlige interesser og behov. På den anden side fremføres det, at netop fordi samfundet er moderne, dynamisk og udifferentieret, må pædagogisk praksis bidrage til, at samfundet ikke falder fra hinanden, at bestemte politiske styreformer, bestemte kulturopfattelser, bestemte religiøse orienteringer enten skal bekræftes eller afkræftes gennem skolens undervisning og opdragelse. Dette problem står centralt i den politiske dannelse. Her rejses spørgsmålet om, hvordan forholdet mellem mennesket i dets individualitet og mennesket i dets samfundsmæssighed kan forstås på moderne betingelser. Skal mennesket først og fremmest forstås som menneske i dets individuelle frihed og 15

Menneske eller borger.indd 15

8/25/16 6:00 PM

MENNESKE ELLER BORGER

værdighed med retten til at danne sig sine egne opfattelser og leve i overensstemmelse hermed? Eller skal mennesket først og fremmest forstås i sin forpligtelse over for et politisk, kulturelt, religiøst eller nationalt fællesskab og derfor primært forstås som borger i et bestemt samfund eller en bestemt stat? Det er belysningen og forståelsen af dette spørgsmål om mennesket og borgeren som et problem i politisk dannelse, der er denne bogs anliggende.

Pædagogik: En almen menneskelig praksis Spørgsmålet om den politiske dannelse udgør et mangesidigt og omfattende problem, og der kunne derfor udvælges andre interessante problemer til belysning af begrebet om den politiske dannelse. Når jeg netop har valgt spørgsmålet om mennesket og borgeren her, skyldes det, at det rummer en interessant, men også vanskelig forbindelse til den legitimitetsproblematik, som knytter sig til enhver moderne pædagogisk praksis. Når man handler pædagogisk i en moderne og dynamisk verden, stilles man altid over for det paradoksale problem, at barnet skal lære ”på forskud, og det vil sige over for en kommende og endnu ukendt fremtid” (Oettingen, 2007). Om det, barnet lærer i skolen eller hjemmet, vil være til fordel for det, når det bliver voksent, kan vi ikke vide noget om. Pædagogisk handlen sker altid inden for en horisont af ikke-viden. I spørgsmålet om mennesket og borgeren stilles pædagogikken derfor over for sig selv og sin egen berettigelse. Man kan nemlig spørge, med hvilken ret vi handler pædagogisk på det fremtidige menneskes eller den fremtidige borgers vegne, når vi ikke kan vide noget om den verden, barnet som voksen skal leve og handle i. Spørgsmålet om mennesket og borgeren tematiserer således en interessant og væsentlig sammenhæng mellem almen og 16

Menneske eller borger.indd 16

8/25/16 6:00 PM

INDLEDNING: POLITISK DANNELSE I MODERNE PÆDAGOGISK PRAKSIS

politisk dannelse. Hvis denne sammenhæng ikke er erkendt eller anerkendt, kan man ikke tale om en pædagogisk proces, der har politisk dannelse som sit formål, men snarere om en politisk opdragelse, der har veltilpassede undersåtter som sit mål. Selvom politisk dannelse ikke er et eksklusivt pædagogisk problem, vil jeg her belyse og diskutere spørgsmålet om mennesket og borgeren ud fra en almen pædagogisk forståelse. Andre begreber og teorier, for eksempel samfundsfaglige eller psykologiske, yder naturligvis også betydningsfulde bidrag til en forståelse af skolens pædagogiske praksis og dens politiske dannelse, men her i denne bog vil de altså ikke være primære. Når jeg vil belyse spørgsmålet om mennesket og borgeren gennem pædagogiske teorier, så skyldes det den antagelse, at der findes ”en selvstændig pædagogisk erkendelse og handlen” (Oettingen, 2006: 11). Pædagogik er således ikke blot et handlingsområde, der kan betragtes videnskabeligt, men udgør samtidig et selvstændigt og særegent perspektiv på mennesket og dets verden. I et sådant perspektiv forstås pædagogisk praksis som del af menneskets praktiske og fælles eksistens. At handle og tænke pædagogisk hører med til dette at være menneske, til menneskelivet, og i den forstand står alle mennesker i et pædagogisk ansvar. Nemlig ansvaret for at indføre den opvoksende generation til handlende og tænkende deltagelse i et fælles og praktisk liv. Det er min antagelse, at et sådant alment pædagogisk perspektiv kan give et særligt bidrag til forestillingen om en politisk dannelse.

Eksemplariske pædagogiske teorier De pædagogiske teorier, der præsenteres her i bogen, er valgt ud fra to kriterier. For det første skal de formulere et væsentligt – men ikke nødvendigvis uproblematisk – alment pædagogisk bi17

Menneske eller borger.indd 17

8/25/16 6:00 PM

MENNESKE ELLER BORGER

drag til spørgsmålet om mennesket og borgeren. For det andet skal de gøre det muligt at forfølge spørgsmålet om mennesket og borgeren i forskellige historiske sammenhænge. Dette sidste kriterium skyldes ikke en egentlig historisk eller idehistorisk interesse i spørgsmålet om mennesket og borgeren. Det skyldes snarere, at det kræver en vis distance at afgøre begreber og problemers mulige bidrag til aktuelle diskussioner. Uden distance er det vanskeligt at forholde sig kritisk til aktuelle diskussioner af begreber og problemer. Når spørgsmålet om mennesket og borgeren i to af bogens tre studier undersøges ud fra pædagogisk teori fra henholdsvis det 18. og det 19. århundrede, er formålet ikke at blive klogere på historien, men at blive klogere på spørgsmålet om den politiske dannelse i en nutidig kontekst. Hensigten er således ikke at beskrive og vurdere pædagogikkens udvikling gennem forskellige historiske perioder, men at identificere, tydeliggøre og forstå forskellige pædagogiske bidrag til spørgsmålet om mennesket og borgeren. I et historisk perspektiv kan de forskellige pædagogiske bidrag til spørgsmålet om mennesket og borgeren forstås som ”svar på udfordringer, som en konkret tid stiller” (Oettingen, 2006: 16), men det afgørende er, om disse forskellige svar kan hjælpe os med at genopdage og aktualisere ”glemte sammenhænge og centrale pædagogiske principper og udfordringer” (ibid.: 17). Hvis man omvendt helt afskærer sig fra at anlægge et historisk perspektiv og ikke vil anerkende, at de spørgsmål og svar, ”vi i dagens aktuelle situation kan stille og give, i en eller anden form allerede tidligere i historien er stillet og givet” (Wind, 1976: 102), risikerer man enten at bedrage sig selv og andre eller at overse betydningsfuld viden. Vil man derfor bidrage til en aktuel diskussion om politisk dannelse som et alment pædagogisk problem i nutiden, må man undersøge, på hvilken måde man 18

Menneske eller borger.indd 18

8/25/16 6:00 PM

INDLEDNING: POLITISK DANNELSE I MODERNE PÆDAGOGISK PRAKSIS

tidligere har forsøgt at forstå spørgsmålet om mennesket og borgeren. Derved vindes den distance til nutiden, der gør det muligt at levere et kritisk pædagogisk bidrag til den aktuelle diskussion om mennesket og borgeren som et problem for den politiske dannelse.

Fra sammenhæng til sammenbrud Spørgsmålet om mennesket og borgeren er ikke nyt, hvilket den pædagogiske idéhistorie vidner om. Allerede i Platons Staten og Aristoteles’ Politikken behandles spørgsmålet i en førmoderne sammenhæng. Men eftersom spørgsmålet om, hvordan det enkelte menneske kan indføres i fællesskabet eller samfundet, udgør en nødvendighed for det menneskelige liv (Dewey, 2005: 25-27), må spørgsmålet om mennesket og borgeren formodes at være lige så gammelt som mennesket selv. Det er naturligvis på ingen måde hverken muligt eller fornuftigt at ville indkalde hele menneskehedens pædagogiske historie for at belyse spørgsmålet om mennesket og borgeren her. Jeg har derfor blot udvalgt tre betydningsfulde forsøg på at udvikle en almen pædagogisk tænkning. Disse tre forsøg har yderligere det fællestræk, at de formuleres i historiske perioder, hvor samfundet er på vej til at forandre sig radikalt. Når netop disse perioder, som er præget af samfundsmæssige transformationer og brud, er valgt her, skyldes det en antagelse om, at spørgsmålet om forholdet mellem pædagogik og politik, det vil sige spørgsmålet om politisk dannelse, i disse perioder skærpes, bliver presserende og derfor tydeligt.1 1 Som eksempel herpå kan man nævne, at Platons erkendelsesteoretiske, statsteoretiske og pædagogiske tanker opstår som en reaktion på det athenske samfunds overgang fra et feudalt ordnet samfund til en demokratisk styret stat. Se eksempelvis Platons Staten (Platon, 2003).

Menneske eller borger.indd 19

8/25/16 6:00 PM

MENNESKE ELLER BORGER

De tre udvalgte historiske nedslag i den pædagogiske tænknings idéhistorie kan ses i lyset af en bevægelse fra en simpel til en refleksiv modernisering (Beck, 1997) og dermed i lyset af en stadig mere omfattende og radikal modernisering af traditionen, hvor menneskene i stigende grad ”frisættes fra livsformer og selvfølgeligheder” (ibid.: 22). Det er her ikke hensigten at bidrage til diskussionen om, hvorvidt samfundet endnu er moderne, men at gøre opmærksom på, at spørgsmålet om mennesket og borgeren her i bogen orienteres af en fundamental skelnen mellem en før-moderne og en moderne kontekst. Denne skelnen er betydningsfuld, fordi den giver et grundlag, ud fra hvilket det er muligt at diskutere og vurdere forholdet mellem pædagogik og politik og forholdet mellem mennesket og borgeren. Begreberne moderne og før-moderne vil derfor løbende blive anvendt i bogen. Den betydning, hvormed disse begreber anvendes, skal kort omtales her. Den tyske filosof Axel Honneth skelner mellem før-moderne og moderne samfund under betegnelserne traditionelle og moderne samfund. De traditionelle samfund er præget af en hierarkisk ordning af værdiforestillinger, som kommer til udtryk både i en standsmæssig organisering af samfundet og inden for de enkelte stænder. Denne hierarkiske ordning udgør et ”vurderingsmæssigt referencesystem” (Honneth, 2003: 149), som kan orientere såvel den enkeltes som standens handlinger. Hvad der er rigtigt og forkert adfærd, lader sig i kraft af dette referencesystem bestemme objektivt, fordi det henter sin sociale gyldighed fra ”religiøse eller metafysiske overleveringers uafbrudte overbevisningskraft” (ibid.). Med overgangen til moderne samfund mister referencesystemet sit ”transcendente evidensgrundlag” (ibid.). Dermed mister også den hierarkisk ordnede samfundsorden sin gyldighed og evne til at orientere den 20

Menneske eller borger.indd 20

8/25/16 6:00 PM

INDLEDNING: POLITISK DANNELSE I MODERNE PÆDAGOGISK PRAKSIS

måde, hvorpå menneskene lever og handler. Som følge af dette værdimæssige sammenbrud bliver den socialt definerede værdihorisont pluraliseret og samfundets etiske målforestillinger åbne for forskellige værdier. Ifølge Honneth er det moderne samfund således karakteriseret ved en ikke-hierarkisk samfundsorden, værdimæssig og etisk fortolkningsåbenhed og individualisering (ibid. 151). Også den engelske sociolog Anthony Giddens beskriver det moderne som en post-traditionel orden, men fremhæver især tvivlen som et væsentligt træk ved moderniteten (Giddens, 1996: 11). Hvor traditionen i det før-moderne eller traditionelle samfund både organiserede og begrundede det sociale liv, og hvor det enkelte menneske gennem sit umiddelbart levede liv besvarede ”spørgsmålet om væren” (ibid.: 63), så er det moderne samfund karakteriseret ved, at denne grundlæggende sikkerhed ikke længere umiddelbart findes. Det moderne menneske skaber selv samfundet ”og skabes samtidig selv af det” (Giddens, 1995: 21). Derfor er moderniteten – ifølge Giddens – i stedet karakteriseret ved en åben eller hypotetisk fremtid som følge af en vidensmæssig refleksivitet (Giddens, 1994: 75-76). Det, der derfor først og fremmes kendetegner moderniteten, er ”antagelsen om den altomfattende refleksivitet – som naturligvis omfatter refleksion over selve refleksionens natur” (ibid.: 40). Viden i det moderne samfund skaber derfor ikke mere sikkerhed, men er altid åben for revision og skaber dermed i realiteten større usikkerhed.

Pædagogikkens usikkerhed og den almene dannelse Sammenfattende kan man sige, at mennesket i en før-moderne kontekst handler og lever i en forudbestemt og lukket horisont. 21

Menneske eller borger.indd 21

8/25/16 6:00 PM

MENNESKE ELLER BORGER

Svaret på spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske og borger, er derfor allerede givet på forhånd. Hvordan mennesket bør handle og leve i en før-moderne kontekst, udspringer af det umiddelbart levede liv. Der er derfor sammenfald mellem at leve og at lære. Ganske anderledes forholder det sig med det menneske, der lever og handler på moderne betingelser. Fordi det moderne menneskes horisont er ubestemt og åben, gives der ikke noget sikkert svar på, hvordan mennesket bør leve, hverken som menneske eller som borger. I en åben og ubestemt horisont må mennesket i stedet prøve sig frem i en vekselvirkning mellem praktisk handling og refleksion. Hvor det før-moderne menneske handler og lever i en horisont af sikker viden, lever og handler det moderne menneske i en horisont af ikke-viden. Denne moderne usikkerhed får konsekvenser for opfattelsen af pædagogisk praksis. For det første udskilles pædagogik som et selvstændigt praksisområde med sine egne handlings- og refleksionsformer. For det andet kan pædagogisk praksis ikke længere forstås som en indføring i forudbestemte samfundsmæssige funktioner eller livsformer. Pædagogisk praksis må tænke og handle ud fra forestillinger om en almen dannelse af menneskets evner og muligheder.

Rousseau, Humboldt og Benner De tre pædagogiske teoretikere, jeg har udvalgt som teori- og litteraturgrundlag her i bogen, er Jean-Jacques Rousseau (1712-1778), Wilhelm von Humboldt (1767-1835) og Dietrich Benner (f. 1941). I perioden op til den franske revolution og på tærsklen til et moderne borgerligt samfund træder Rousseau frem som pædagogisk og politisk tænker. Selvom Rousseau endnu ikke lever i et moderne borgerligt samfund, men tværtimod i et feudalt 22

Menneske eller borger.indd 22

8/25/16 6:00 PM

INDLEDNING: POLITISK DANNELSE I MODERNE PÆDAGOGISK PRAKSIS

standsopdelt samfund, formulerer han i 1762 to banebrydende bidrag til henholdsvis en moderne pædagogik og en moderne teori om staten. Eftersom det ikke for alvor lykkedes Rousseau at forbinde en moderne opdragelse af mennesket i dets individualitet med en forestilling om den moderne politiske borger, kan man ikke beskrive Rousseaus teori om opdragelsen som en almen pædagogisk teori i egentlig forstand. Når Rousseaus Emile og Samfundspagten alligevel her medtages som bidrag til en almen pædagogisk teori, skyldes det ikke blot, at begge disse værker samlet set leverer den måske mest betydningsfulde udfordring til udviklingen af efterfølgende moderne og almene pædagogiske teoridannelser. Det skyldes især, at Rousseau som (måske) den første formulerer forholdet mellem mennesket og borgeren som et modsætningsfyldt forhold i en moderne kontekst. I perioden umiddelbart efter den franske revolution og i lyset af de voldsomme begivenheder under og efter revolutionen, som ryster det gamle europæiske statssystem, forsøger Humboldt at sætte grænser for statens virksomhed ved at fremhæve nationen som et kulturelt dannelsesfællesskab. Med begrebet om nationen udvikler Humboldt et nyt forhold mellem mennesket og borgeren. Benners bidrag til en almen pædagogisk teoridannelse kan på mange måder ses i forlængelse af både Rousseaus og Humboldts pædagogiske tænkning. Benners almene pædagogiske teori formuleres under indtryk af et stærkt uddifferentieret moderne samfund. I erkendelse af at samfundet ikke længere er teleologisk og lukket, men moderne og åbent, udvikler Benner et begreb om en fælles uddifferentieret menneskelig praksis, der formidler mellem begrebet om mennesket og begrebet om borgeren uden dog at ophæve differencen mellem dem. 23

Menneske eller borger.indd 23

8/25/16 6:00 PM

JEAN-JACQUES ROUSSEAU

WILHELM VON HUMBOLDT

DIETRICH BENNER

Skal barnet dannes til et frit og selvstændigt menneske eller til ansvarlig og forpligtet samfundsborger? Det spørgsmål er uomgængeligt i enhver moderne pædagogisk praksis. Leo Komischke-Konnerup giver en indføring i de e grundproblem gennem en eksemplarisk præsentation af tre centrale tænkere: • Jean-Jacques Rousseau • Wilhelm von Humboldt • Dietrich Benner Han trækker tråde mellem dem og viser, hvordan den politiske dannelse kan rumme begge aspekter, men at det ikke sker gennem de tiltag, som i disse år e erspørges fra politisk side. Bogens didaktiske appendiks stø er med studie- og praksisrelaterede spørgsmål den studerende i læsningen og diskussionen af de tre tænkere og det pædagogiske grundproblem. Bogen er henvendt til læreruddannelsens fagområde ’Almen dannelse’, men er i øvrigt oplagt på alle pædagogiske studier med fokus på dannelse, uddannelse og demokrati.