88
|
300 GODE RÅD TIL PÅRØRENDE OM PLEJEHJEM Egenomsorg for pårørende
Gode råd til dem, der skal passe på dig Rådene i dette afsnit er for en gangs skyld ikke til dig, som yder omsorg til din kære, men alle dem omkring dig, som gerne vil støtte dig i din indsats. Tag en masse fotokopier og del rådene ud til familie og venner – ikke fordi du beder dem om at tage sig af dig, men fordi vi synes, at de skal. Hvis du er pårørende til en svækket forælder, så er din ægtefælle i en særlig position. På den ene side vil han eller hun sikkert gerne støtte dig praktisk og mentalt, men på den anden side er din ægtefælles eget liv påvirket af dit engagement i omsorgen. Du er måske mindre til stede derhjemme eller er måske mentalt fraværende og i tungt humør, og så kan din ægtefælle godt komme til at føle sig overset. Din ægtefælle er altså ikke kun den nærmeste støtte for dig, men også et menneske, som selv kan have brug for støtte fra kredsen omkring jer. 1. Spørg ikke kun til den, der er flyttet på plejehjem
Intet er nemmere, og få ting er mere velkomne, end simpelthen at huske at spørge, hvordan den pårørende har det. Pårørende er vant til, at alles fokus er rettet mod den, man er pårørende til, og derfor kan den pårørende nemt komme til at føle sig som en servicefunktion, hvis egen trivsel er usynlig og uinteressant. Derfor: spørg tit og ofte, spørg nysgerrigt – og spørg eventuelt også, om det er okay, at du spørger. 2. Lyt
Når du har spurgt til den pårørendes trivsel og hvordan vedkommende klarer situationen, så lyt åbent, interesseret og uden at dømme. Man kan have en tendens til at straks at ville trøste eller komme med velmenende råd, til på en eller anden måde at finde løsninger på den pårørendes udfordringer. Men ikke alt her i livet har en løsning. Pårørende fortæller, at det, de savner, er en mulighed for at dele deres tanker og oplevelser og mærke, at de bliver hørt og forstået. Så bare lyt, stil opfølgende spørgsmål, og vis din empati. 3. Hold dine egne følelser i kort snor
Den pårørende trænger til at læsse af, ikke til at få læsset på. Hvis du bliver følelsesmæssigt berørt af samtalen, har du naturligvis lov til at vise det, men pas på at det ikke ender med, at den pårørende skal til at trøste dig. Den trøst må du finde et andet sted bagefter. Hold dig også fra at fortælle lange historier om dengang du selv var syg eller var pårørende, for lige nu er det ikke dig, der har