Ældrelandskabet i Danmark

Der kommer flere ældre, og heldigvis har mange det godt og klarer sig uden hjælp. Men antallet af ældre, der har brug for hjælp, vil uundgåeligt stige. Vi skal som samfund være klar til at sikre, at de, der har behov, får en værdig hjælp.

20%

Ca. 20 % af Danmarks befolkning er fyldt 65 år.

85%

Ca. 85 % af danskerne på 65 år og derover klarer sig uden hjælp fra kommunen.

129.000

Ca. 129.000 på 65 år og derover modtager hjemmehjælp og ca. 40.000 danskere på 65 år og derover bor i plejebolig eller på plejehjem.

20%

Ca. 20 % af de 65-89-årige har haft brug for hjælp primært, fordi kontakten til det offentlige var digital.

Islutningen af 2022 var vi ca. 5,9 mio. mennesker i Danmark. Heraf var godt 1,2 mio. fyldt 65 år, hvilket svarer til ca. 20 procent af befolkningen. Dette tal vil vokse til 1,6 mio. frem mod 2060 og udgøre ca. 25 procent af de 6,4 mio. danskere, der forventes at være til den tid.

Vi bliver flere ældre, og vi lever længere

Middellevetiden i Danmark er i løbet af de seneste 10 år vokset med 2,3 år for mænd og 1,8 år for kvinder. Tendensen til at leve længere ser ud til at fortsætte. Middellevetiden for en nyfødt er i dag 80 og 83 år for hhv. mænd og kvinder. Mange ældre har det heldigvis godt. Med en gennemsnitlig livstilfredshed på over 8 ud af 10 er livstilfredsheden generelt høj blandt de 65-89-årige, og ca. 85 procent af danskerne på 65 år og derover klarer sig selv uden hjælp fra kommunen. I dag er der omtrent 40.000 på 65 år og derover, der bor i plejebolig eller på plejehjem, og ca. 129.000 på 65 år og derover, der modtager hjemmehjælp.

Andelen af folkepensionister falder

Folkepensionisternes andel af befolkningen har været stigende frem til 2018, hvor 19 procent af befolkningen var folkepensionister. I dag har Danmark lidt under 1,1 mio. folkepensionister svarende til 17,7 procent af befolkningen. Frem til år 2030 er folkepensionsalderen 67 år. Herefter stiger den igen, så den i 2035 er 69 år. Hvis folkepensionsalderen fortsætter med at stige som aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006, forventes folkepensionsalderen i 2060 at være 73 år, og antallet af folkepensionister omkring 1 mio. Det er samme niveau som i 2009.

Ældrestyrken er på arbejdsmarkedet

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er i takt med den stigende folkepensionsalder steget med ca. 3 år fra 63 år til 66 år de seneste 10 år. Samtidig er antallet af danskere på 65 år og derover, som fortsat er aktive på arbejdsmarkedet, steget fra ca. 100.000 i 2011 til 160.000 i 2021. Frem til 2050 ventes arbejdsstyrken at stige med ca. 200.000 personer, og hele stigningen vil bestå af personer på 60 år eller derover.

Danmark har råd til flere ældre

Finansieringen af Danmarks velfærdsmodel er gennem de sidste 15 år blevet fremtidssikret i forhold til, at vi bliver flere ældre.

For det første vil danskerne som nævnt blive længere på arbejdsmarkedet. Ældre Sagens beregninger viser, at højere pensionsalder forbedrer de offentlige finanser med 31 mia. kr. årligt i 2030, 54 mia. kr. årligt i 2040 og 72 mia. kr. årligt i 2050 set i forhold til 2018. Denne overordnede tendens ændres ikke af, at der efter 2018 er indført en mulighed for at gå på seniorpension for dem, der er nedslidte, og tidlig pension for dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

For det andet sparer danskerne i højere grad selv op til pensionen gennem især arbejdsmarkedspensioner. Det forbedrer de offentlige finanser, fordi de dermed skal have mindre i folkepension mv.

Alt dette bidrager til, at der på de offentlige finanser er råd til værdig behandling, omsorg, pleje og hjælp til dem, der har behov for det – også selv om der bliver flere ældre.

Mangel på arbejdskraft truer på pleje- og sundhedsområdet

Selvom arbejdsstyrken stiger, er der lige nu akut mangel på arbejdskraft inden for især ældrepleje- og sundhedsområderne. Udfordringen bliver kun større i de kommende år, i takt med at vi bliver flere ældre. Kommunernes Landsforening skønner, at der vil være behov for 16.000 flere ansatte i ældreplejen i 2030 som følge af stigningen i antallet af danskere på 80 år og derover. Mangel på arbejdskraft truer muligheden for, at vi kan give en værdig behandling og pleje til svækkede ældre i fremtiden.

Højeste inflation i 40 år rammer mange pensionister hårdt

I 2022 er forbrugerpriserne steget i et tempo, som vi tidligere kun har set i forbindelse med krige og under oliekrisen i 70’erne. På årsbasis var inflationen 7,7 procent i 2022. Det er det højeste niveau siden 1982. Prisudviklingen har betydet store ekstraudgifter til bl.a. fødevarer og energi. Det har ramt mange pensionister særligt hårdt, fordi reguleringen af folkepensionen er forsinket i forhold til lønudviklingen, og fordi mange pensionister i forvejen har et stramt budget.

Ældre har svært ved at følge med i den teknologiske udvikling

Overordnet set kan flere danskere i nogen grad følge med den teknologiske udvikling i dag. Ældre Sagens Fremtidsstudie viser, at andelen er steget med 8 procentpoint siden 2015. Det er særligt de yngste, som i høj grad kan følge med i den teknologiske udvikling. Hvor knap 38 procent af de 50-54-årige svarer, at de i høj grad kan følge med i den teknologiske udvikling, svarer kun 7 procent af de 85-89-årige det samme. Omvendt svarer 26 procent af de 85-89-årige, at de slet ikke kan følge med i den teknologiske udvikling. Det samme gælder for 1 procent af de 50-54-årige.