DE LE VEND E, DE DØDE MINDE SMÆR OG D KE I M E SØ INDEL FARE UNDEN N
DE
DE LEVENDE, DE DØDE OG DE SØFARENDE MINDESMÆRKE I MINDELUNDEN
Forslaget er baseret på et samspil mellem det eksisterende og det nye så det kommer til, at fremstå som en komplet helhed med respekt for den højstemthed der allerede eksisterer på stedet. Strukturen baserer sig primært på det sanslige. Oplevelsen. Vandet og væggene indfanger og indrammer det omliggende landskab. Det drager det allerede eksisterende mindesmærke ind. Værket skaber subtilt en visuel helhed og inviterer betragteren til, bogstaveligt, at krydse broen til historien og ære minderne.
”DER ER TRE SLAGS MENNESKER: DE LEVENDE, DE DØDE OG DE SØFARENDE”. -Anacharsis, græsk filosof, ca. 600 f.v.t. Mindesmærkets formsprog refererer tilbage til skibsbyggertrationen, hvor elementerne tager udgangspunkt i genkendelige, maritime bestanddele : Spejlvæggene kan læses som dele af skibsbeklædningen, der har løsrevet sig fra spanterne. Spanterne; skibets “ribben” peger, som linjer under vandspejlet på gravpladsens ortogonale rækker. “Landgangsbroen” der krænger sig som langs et skrog. Den sfæriske form i vandspejlet refererer tilbage til minerne som blev mange skibes undergang. Den reflekteres i den buede spejlrække og indrammes sammen med store Gravfelt til højre fra det valgte konkurrenceområde. Det forvrængede perspektiv forlænger optisk rækkerne af gravsteder som ender i et fjernt forsvindingspunkt og understreger sammenhængen mellem de faldne modstandsmænd. Mellemrummene mellem spejlfladerne nedbryder arkitektonisk væggen, gør rumdelingen mere porøs og accentuerer fragmenteringen. Oplevelsen af mindesmærket vil forandres markant alt efter hvorfra det betragtes. Fordi spejlingsviklerne skifter og fordi dele af oplevelsen først opstår ved betrædelse af det. Mindesmærket søger at konstruere en abstrakt gengivelse af et fragmenteret skib. Det er opbygget således at iagttageren bevæger sig længere og længere fra “land”. Betragterens faste underlag bliver således gradvist smallere og smallere. Det blottede skibsskellet understøtter dels landgangsbroen og dels ses under vand. I spejlfladerne oplever iagttageren sig selv med gravpladserne som baggrund. -En del af historien. Der indgår ingen planter i mindesmærket, som kræver vedligehold, men vandspejlet skal lejlighedsvist renses på lige fod med andre vandskulpturer. I forslaget er brugt meget rå materialer, som ikke kræver meget vedligehold og patineres smukt. “Brædderne” på “landgangsbroen” er af insitustøbt beton med tydelige spor af træforskallingen. Dette sikrer mindemærket både holdbarhed, skridfasthed og en æstetisk aldring. “Minen” (metalkuglen) af sortoxyderet stål. Spejlene af hårdfør, pudset (reflektivt) metal. For at lægge en krans må man forcere “landgangsbroen”. Kransene lægges på minen eller på feltet med lavt vand hvor kransens blomster kan drage nytte af vandet. Landgangsbroens smalle forløb faciliterer en privat oplevelse med ro til kontemplation. Placeringen af lys bliver en integreret del af mindesmærket. Lys kan sættes ned i vandspejlet og bevæge sig med vandet og vinden. Effekten deraf fordobles i spejlvæggene.
1 : 100
Vandets spejlingsflade forstærkes af dets mørke underlag. Netop på grund af vandspejlingen kan du ikke nødvendigvis kan se inskriptionen under vandoverfladen, før du går ud på mindesmærket og står lige over teksten: “THERE ARE THREE TYPES OF PEOPLE: THE LIVING, THE DEAD AND MARINERS.”
Vi ønsker at foreslå et mindesmærke som skal fremstå med mere end blot den skulpturelle værdi. Mindesmærket skal ikke bare betragtes på afstand. Det skal opfattes som en invitation til indlevelse, deltagelse og personlig fordybelse.
5 1945