2 minute read
LOKALAFTALER
UGE 2 STOD I
LOKALAFTALENS TEGN René Henrik Larsen fra SjællandBornholm spørger nysgerrigt ind til, hvad Greenpipe laver.
Advertisement
I hele uge 2 kørte Blik- og Rørarbejderforbundet kampagne med fokus på lokalaftaler. Fagbladet Blik- & Rør tog med på besøg.
TEKST & FOTO
Rasmus Stegmann B åde Blik- og Rørarbejderforbundets forbundshus og de fire kredse har deltaget i kampagnen i uge to for at sætte fokus på betydningen af lokalaftaler.
På tværs af kredsene har der været forskellige initiativer som eksempelvis medlemsmøder og besøg hos medlemmerne. Budskabet har været at tale med medlemmer og virksomheder om lokalaftale, grøn omstilling og efteruddannelse. Faglig medarbejder hos Kreds Sjælland-Bornholm, René Henrik Larsen var, eksempelvis i starten af ugen på Bornholm og besøge medlemmer. Om onsdagen var han dog tilbage på Sjælland, hvor han startede dagen ud med at besøge Pers VVS. Herefter fik Fagbladet Blik & Rør mulighed for at være med på et besøg hos virksomheden Greenpipe, der beskæftiger sig med at renovere faldstammer i stedet for at udskifte dem. Noget som direktør Christof Strelander påpeger, er godt for klimaet.
- Vi har beregnet, at man sparer 100 kg CO2 pr. lejlighed, når man bruger vores metode frem for at udskifte dem.
EN RIGTIG GIVENDE UGE
René Henrik Larsen har rigeligt at se til i ugens løb. Men det giver også pote, at han tager ud og møder medlemmerne.
- Det er gået rigtigt godt. Jeg har talt med virksomheder, der ikke havde en tillidsrepræsentant, og som nu vil prøve at forvalte én. Jeg har også mødt virksomheder, som egentlig havde gode lokalaftaler, men som bare ikke havde skrevet dem ned.
En anden ting som René er stødt på, er, at han flere steder har fundet ud af, at der faktisk var flere ansatte i virksomhederne, end de i kredsen var klar over.
- Det er positivt, fordi det betyder jo, at virksomhederne vækster, forklarer René.
ET EKSTRA MØDE PÅ BORNHOLM
Fokus i ugen har været på at komme ud til folk og oplyse om lokalaftaler, efteruddannelse og grøn omstilling. Før ugen havde kredsen allerede planlagt to medlemsmøder, men efter Renés tur til Bornholm, er der blevet planlagt et ekstra møde på solskinsøen.
- Jeg kunne mærke interessen og nødvendigheden for et ekstra møde, som vi ikke havde tænkt over, inden ugen gik i gang.
JEG HAR TALT MED VIRKSOMHEDER, DER IKKE HAVDE
FOKUS PÅ DE MINDRE VIRKSOMHEDER
Besøget hos Greenpipe var et interessebesøg for at se, hvad virksomheden egentlig laver. Udover de besøg har kredsen været mest fokuseret på at besøge mindre virksomheder - frem for de store.
- Vi skal huske servicefolkene. Det er vigtigt at få andre virksomheder end de store og deres medlemmer med, siger René.
Hvis du selv gerne vil have en lokalaftale, eller er i tvivl om du har en, så tag fat i din tillidsrepræsentant.
LOKALAFTALE
HVAD ER EN LOKALAFTALE?
En lokalaftale er en aftale, du har ret til at lave lokalt i din virksomhed. Overenskomsten er blot et minimum, så det er derfor gennem lokalaftalen, at du kan sikre dig ekstra gunstige arbejdsvilkår.
SCAN QR-KODEN for at se en folder med gode råd til din lokalaftale
Direktør Christof Strelander (t.v.) og tillidsrepræsentant Jan Gade (t.h.)