Gesten Jagtforening - Foreningblad 2013 by Allan Hansen

30. Ă&#x2026;rgang 2014

Gesten Jagtforenings medlemsblad 1

Mogens Radio SĂ¸ndergade 4 - Skodborg Tlf. 74 84 83 27

Formanden har ordet: Foreningsjagt på Lolland, foreningsjagt på lokale jagtmarker, bukkejagt i Sverige, jagt i Afrika, hunde træning, ny jægerjagt, skyde arrangement på skydecenter i Brande, foredrag, kurser, osv, osv… Der er mange tilbud til vores medlemmer i det nye år, og jeg ser virkelig frem til alle de spændende arrangementer, der er på tapetet. Vi vil igen i år supplere vores gamle og kendte arrangementer med nye tiltag. Dette gør vi for at vi kan give jer så meget valuta som muligt for jeres kontingent, og for at gøre Gesten Jagtforening attraktiv for nye medlemmer. Lidt over kr. 9.000 var sidste års overskud, som vi supplerede vores solide opsparing med, men jeg ville hellere, at det var en rund femmer i overskud, for så havde vi budgetteret korrekt. Jeg kunne godt tænke mig, at vores overskud blev brugt på nogle arrangementer, hvor initiativet kom fra vores medlemmer, så dette er en opfordring til at lade kreativiteten flyde. Sidder du inde med en god ide, kan du rette henvendelse til bestyrelsen, og vi vil se på projektet sammen. Vi vil igen i år lede med lys og lygte efter et egnet jagt revir, som vi kan leje ind i vores for

Bestyrelsen Formand: Michael Pedersen 20 91 79 68 mp.epoke@gmail.com Kasserer: Peter Aalykke Jensen 29 93 98 90 anpe@profibermail.dk Næstform: Finn Christiansen 75 36 22 83 Sekretær: Harry Hansen 75 36 25 78 hah@vejen-net.dk

ening. Vi vil vægte højt, at det er noget jagt, vi alle kan få noget positivt ud af. Vi håber at kunne finde noget som er i en prisklasse, der gør, det er muligt at en dagsjagt kommer til at koste i mellem kr. 3-500, og hvor der er plads til 12-15 jægere pr. jagt. Vi har en stor udfordring i at finde noget, der kan passe til vores budget da jagt i Danmark desværre er blevet meget dyr pr. hektar. Hvis der skulle være nogen, som kender nogen, der kunne være interesseret i at sælge en såt eller to, må I meget gerne kontakte os for en evt. aftale. Det kunne være en måde at få samlet et jagt revir til foreningen på. Vi har sidste år oplevet en god fremgang i besøgstallet på riffelbanen i Langbjerg, hvilket jo er dejligt, når vores dygtige instruktører stiller deres fritid til rådighed, men der er plads til flere. Vi vil i år investere, i nogle nye hjælpematerialer til banen, som forhåbentlig vil gøre jeres besøg til en endnu bedre oplevelse. Jeg ser frem til at se jer alle til vores arrangementer i det nye år, og håber at I får en positiv oplevelse ud af at læse dette års jagtblad, som jo også har fået et par ekstra sider. Knæk og bræk. Michael Pedersen

Christian Jensen 40 36 97 76 cj@scagro.dk

Vildtkonsulent: Svend Hansen 72 54 36 22 svh@nst.dk

1.Suppleant: Robert Sørensen 75367040 robert@post.opasia.dk

Reg. Sweisshundefører: Brørup: Villy Sørensen 40 18 26 78

2.Suppleant: Vivi H. Jensen 22 38 45 68 v-coaching@hotmail.com

Bække: Kurt Lynggaard Nielsen 40 58 81 72 Vamdrup: Freddy Jensen 21 64 74 10

En nørdet hobby Af Hans Jørgen Jensen Undertegnede har nu i 6 år beskæftiget mig med skæftning af haglbøsser og rifler, og når jeg, i diverse jægerkredse er blevet spurgt, om min far også har beskæftiget sig med skæftning af våben, må jeg sige nej. Til gengæld dukker billeder af min mors flittige hænder op. Hendes hænder var aldrig i ro, når hun fik sig sat. Der blev strikket, syet og hæklet. Til gengæld har min far givet en spændende jægerfortid, der udspringer på Skjern kanten. Jeg har et hav af billeder på nethinden af familiens altoverskyggende interesse: Jagt og lystfiskeri. Især var min bedstefar et stort ikon for mig, da jeg var barn og ung. Bukkejæger, andejæger og laksefisker. Det fuglevildt han leverede til min stakkels bedstemor, begravede hende i timers plukning og var et ikke uvæsentligt kosttilskud til den børnerige

- Skæftning af våben

familie. Var der overskud, blev det sommetider hængt på krogen hos Korsholms spirende forretning og byttet med noget jagtrelateret. Skolegangen fyldte ikke meget i min fars hverdag, og ofte var han sammen med en jævnaldrende bror væk i flere dage, hvor han sammen med bedstefar opholdt sig ved Ringkøbing Fjord. Svend Lerke Møller viste mig vej gennem jagtprøven i slutningen af 1969 og min far sørgede for den nødvendige haglbøsse og medfølgende jægeropdragelse. I begyndelsen blev det mest til andejagt på vestkysten. I dag er det bukkejagt og den sociale drivjagt, der fylder mest. Sverige har givet nogle gyldne øjeblikke og de sidste år er det også blevet til ture til Sydengland efter bukke. Uddannelsesvalget faldt på folkeskolelærer, fordi jeg med liniefagene biologi og sløjd kunne kombinere mine store interesser for

disse områder. Arbejdet som sløjdlærer i skolen om dagen blev suppleret med aftenarbejde i ungdomsskolen. Her blev det knivbygning og sølvsmykker, der blev sat fokus på. I mange år lavede jeg knive sammen med store drenge og unge mænd, og det blev også til en del knive på hjemmefronten. Det blev dog tiltagende svært for mig at blive ved med at sætte mig op til knivmageri.Jeg havde i mange år haft en drøm om at skæfte en haglbøsse, men jeg var hver gang blevet stoppet af de meget beskedne kærve, der er i skruer og bolte på et ældre våben. Min far satte skæfteriet i gang i 2007 ved at forære mig en ældre Sauer & Sohn, der havde et dårligt repareret skæfte! Jeg fik købt et stykke valnøddetræ på en internetside, og så var jeg i gang. Der var ikke meget hjælp at hente nogen steder. Mest

inspirerende var billeder på nettet fra et medlem af et større kendt jagtforum. Her fandt jeg meget tiltrækkende billeder - af et riffelprojekt. Det var så ikke, rent teknisk, nogen større hjælp til arbej-

samme stykke. Det er vigtigt, at begge stykker stammer fra samme blank, hvis man gerne vil have et perfekt match af farver og åretegninger. Når udgangspunktet er et næsten færdigudskåret bagskæfte, er der ikke meget spillerum i forhold til f.eks ”droppet”. Det afgøres af forholdet imellem vinklen på forkant baskule og ryggen af bagskæftet. Rent teknisk finder jeg det noget mere vanskeligt at skæfte haglbøsser end rifler. Der skal arbejdes med væsentlig mindre tolerancer på skæftning af haglbøsser. Jeg er naturligvis konstant på kig efter egnede emner til skæfteprojekter. Jeg forsøger at få en fornuftig sammenhæng mellem kvaliteten af træet og værdien af våbnet. Udbuddet af våben er så stort i dag, at det er svært at få en fornuftig forretning i at restaurere våben med henblik på salg. Når jeg kigger efter våben er jeg nødt til også at se efter metaldelenes stand og evt. slør. En del af de våben, jeg har skæftet, har fået overfladebehandlingen Tru-oil. Det er en hærdende olie, der stryges på af mange gange med mellemslibninger. Alle porer i træet lukkes, og skæftet

det med min nyerhvervede haglbøsse. Længe gik jeg rundt om den uden at kunne komme i gang. Afgørende blev det, at det faktisk lykkedes mig at adskille bøssen, efter fremstilling af diverse specialskruetrækkere. Adskillelsen gav adgang til at studere det indre bygningsværk i skæftet. Ret hurtigt blev jeg klar over, at der skulle en lille fræser til for at få hul på det hårde valnøddetræ. En lille og billig Jem&Fix fræser blev indkøbt. Til gengæld købte jeg nogle kvalitets jern til fræseren. Denne lille maskine er, sammen med min skydelære og mine små japanske Samurai jern, vel nok de vigtigste operatører under arbejdet

med skæftefremstillingen. Januar 2008 var jeg færdig med min første skæftning, og det hele var faktisk lykkedes. Det tog meget lang tid, fordi jeg hele tiden måtte regne den rigtige arbejdsgang ud, og fordi jeg var klar over, at selv den mindste fejl kunne eliminere hele projektet. I skrivende stund arbejder jeg på en skæftning af en haglbøsse til min søn, og det er våben nr. 11 med en ligelig fordeling af hagl og rifler. Nogle af operationerne er selvfølgelig blevet delvis rutine, men der er nerver med hver eneste gang, hvilket sammen med nye forventninger til åretegninger og færdigt resultat gør arbejdet til en fornøjelse. Haglbøssen til min søn var en særlig udfordring. Han er links skytte, og det valnøddestykke, skæftet skulle tages fra, var meget lille. Det lykkedes at tage til både bagskæfte og forskæfte fra det 6

fremstår, hvis det ønskes, højblankt. Alternativt kan den højblanke overflade, ved hjælp af pudsecreme, dæmpes til silkemat. Inden jeg begyndte at skæfte havde jeg indkøbt et set til netskæring. Jeg havde faktisk besluttet, at jeg ikke ville beskæftige mig med skæftning, hvis jeg ikke kunne opnå et flot resultat med netskæringsjernene. Heldigvis var det muligt at lære det på forholdsvis kort tid. Der er en del film på Youtube, der viser teknik og værktøj. Sommeren 2014 går jeg på pension, og jeg har forberedt det ved bl.a. at have indkøbt en del meget fint valnøddetræ fra en savmølle i Southern Utah i USA. Første projekt på pension bliver at skæfte min bukkeriffel: En Ruger No.1 i 6,5X55. Mig bekendt den eneste Ruger No. 1 i DK i den kaliber. Den er, i skrivende stund, klædt i ensfarvet mineralløst valnød. Den har leveret upåklageligt men skal alligevel i festtøj i form af valnødde - træ i høj grade. Det ligger og venter.

Rågeregulering 2013 Af Peter Aalykke Gesten Jagtforening deltager som aktivt medlem af JKF Vejen i rågereguleringen på kommunale arealer. De forskellige jagtforeninger får tildelt et muligt deltagerantal ud fra medlemstallet. Ole Johnsen fra Askov-Malt jagtforening har på JKF’s vegne indtil nu stået for fordelingen af datoer, hvor man selvfølgelig forsøger at dele sol og vind lige, og få det hele til at gå op.

Ole Johnsen udtaler: ”Det har været et vanskeligt år, pga at rågerne kom meget sent i gang med at få unger. Således blev der meget sent i reguleringsperioden fortsat fundet æggeskaller under rederne. Det giver så mulighed for at der er endnu flere rågeunger at regulere i 2014, omend vi ikke har så stor indflydelse på vejrlig og

Indtil nu har Gesten Jagtforening haft 4 pladser og vi har så typisk reguleret sammen med en anden forening med 3 pladser, så der i alt kan være 7 mand af sted. I Gesten har jeg så internt fordelt de jægere, der ønsker at deltage, så alle kan få mulighed for at prøve. Sæsonen 2013 var langt fra den nemmeste, vi har haft, og det afspejles også i udbyttet på 512 rågerunger, som ligger noget under de 8-900, vi har været oppe på i andre år.

naturforhold. Flere jagtforeninger mistede lidt pusten i forhold til reguleringsindsatsen, hvilket dog også er meget forståeligt, for det var sørme svært at se ungerne i træerne. De forsvandt ligesom i bladene... Jeg har modtaget lidt løbende kritik for vores regulering af nogle deltagere, da de syntes der skete for lidt. Overordnet er det nu gået ganske fint og jeg skal med det samme beklage, at jeg ikke har mere styr på det danske vejr :-)” Som Ole siger, kan man håbe på et rigtig godt resultat i 2014, og jeg kan kun opfordre de medlemmer, der har lyst at prøve reguleringen om at kontakte mig først i det nye år. 7

Hvad og hvem er JKF ?

Hvert år i januar holder JKF årsmøde, hvor årets gang gennemgås. Ofte er der på årsmødet et interessant foredrag om et aktuelt emne eller lignende. Der kan også ske drøftelser af jagttider eller andet, hvor kredsen har bedt om JKF’s tilbagemelding. Som regel er vores repræsentant i hovedbestyrelsen til stede og beretter om nyt fra DJ.

Af Peter Aalykke

Som medlem af Gesten Jagtforening er du også automatisk medlem af Danmarks Jægerforbund På årsmødet er alle medlemmer af jagtforeninger (DJ). under DJ i Vejen kommune velkomne. Efter den seneste strukturændring i DJ, forsvandt begrebet regioner, DJ er nu organiseret i 8 kredse og et JKF i hver kommune. JKF er en forkortelse for Jægernes Kommunale Fællesråd. I Gesten Jagtforening er vi en del af kreds 4 Sydjylland og medlem af JKF Vejen. I Vejen er der 15 jagtforeninger, hvoraf langt de fleste har valgt at være aktive i JKF. Hvad laver JKF og hvad kan du bruge det til ? JKF er din nærmeste forbindelse til Danmarks Jægerforbund og består af repræsentanter for hver de foreninger, der er aktive. Din repræsentant fra Gesten Jagtforening er pt. Peter Aalykke Jensen. JKF har en repræsentant siddende i Grønt råd i Vejen kommune, hvor man bl.a. drøfter naturgenopretningsprojekter og mange andre jagtrelevante forhold. Vejen kommune har bedt JKF Vejen om at administrere rågeregulering på kommunale arealer, samt øvrig nødvendig regulering af skadevoldende vildt i Vejen k o m m u n e . Rågereguleringen finder sted hvert år fra 1. maj til 15. juni (Se anden artikel om emnet). JKF står for kommunemesterskaber i riffelfeltskydning, lerdueskydning samt hundearbejde. Sidstnævnte ligger desværre stille pt. grundet manglende interesse. Herudover arrangerer vi bl.a. et årligt træf for de jagthornsgrupper, der blæser i Vejen kommune.

-Flishugning med TP400 -Flis til afdækning og stoker sælges -Træ købes til flis, evt. på roden

Gesten Kærvej 40, Ravnholt, 6600 Vejen

40 17 93 98 – 25 76 93 98 www.JensgaardSkovservice.dk

Den store drøm. Af Vivi Højer Jensen Sommeren 2013 blev helt speciel. Eksamen!! Nu igen!! Allerede. Pludselig skulle vi til eksamen i shotplacement. For første og eneste gang under hele opholdet bredte nervøsiteten sig og mine hænder rystede som espeløv. Den ene eksamen efter den anden afløstes af intens undervisning inde som ude. I foråret spurgte jeg Christian om han ville med til Sydafrika og uddanne sig til PH (professional hunter) sammen med mig. Det var en livsdrøm, som jeg havde besluttet at føre ud i livet. Måske ville jeg komme til at bruge den, måske ikke, men det var vigtigt for mig at tage uddannelsen. Afrika har for mig altid været en passion og adskillige ture derned havde givet mig ekstra blod på tanden. Gennem Mark Ivy fra Ivy Safaris fik vi kontakt til David Sutherland og hans ”Hunting Academy”. Da alt det formelle var ordnet og betalt gik jeg i gang med at bestille relevante bøger hjem fra Sydafrika. Alt fra slanger, pattedyr og fugle til træer bugnede nu i postkassen, mens pengepungen blev lænset, men det skulle vise sig at være en god investering. Vi fløj ned til Mark og Lisa Ivy, som ejer Ivy Safaris. Mark er den bedste PH er jeg har mødt i mit jægerliv, og hos dem var vi i praktik i en uges tid, hvor vi fik travlt med at smugtræne inden vores ophold hos David. Da ugen var omme blev vi efter en længere køretur indlogeret i dejlige omgivelser hos David Sutherland Hunting Academy, hvor bushpig og blesbuk gik lige udenfor lodgen. Herligt. Holdet, der var tilmeldt, bestod denne gang kun af fire, plus fem personer, som skulle reeksameneres. Fra tidlig morgen til sen aften havde vi undervisning og eksamen blandet mellem hinanden. Det krævede fokus, fokus og atter fokus. Alle eksamenerne bliver bedømt efter 100 % skala og man skal opnå mindst 70% for at bestå. Samtlige eksamener til PH uddannelsen skal bestås.

Hvor stor er Kuduen? På 100 m. afstand er tolerancen 2 tommer. Du har 8 sekunder er en grim ting, men ingen af vi andre kunne komme i nærheden af hans evne til at bedømme inden for et par tommer som var kravet. Men, men, men .. I Sydafrika har de mange træarter, som vi ikke kender til her i Danmark. En del af pensummet var, at vi skulle kende en del træer, så vi bevæbnede os med bøger, og gik ud i felten for at kunne lære at skelne dem fra hinanden. Vi måtte også ud for at øve os på at identificere mange forskellige spor/fod. Hvilket dyr, hvornår har den gået der, hvilket af sporene indikerer, at det lige netop var den sårede gnu, der havde gået der etc. Så blev det tid til en dag på skydebanen. Vi havde medbragt egen riffel (det kostede f.. mere en end jetjager , at få den med British Airways) Her skul-

Således skulle vi allerede til den første eksamen skinne et hoved, så perfekt at skindet kunne sendes til konservator. Det tog os betydelig længere tid end det gør for de lokale skinnere. De laver det fix og færdig i løbet af ” no time”. Vi har fået endnu større respekt for skinnernes arbejde. Nu var det tid til at hovederne skulle vurderes.. Yes… denne blev bestået endda med 95 %. Hver eneste dag trænede vi trofæbedømmelse. På hundrede meters afstand skulle vi i tommer bedømme 10 trofæer. Kudu: 49”. Næ den var 55” . Vi havde smugtrænet lidt hjemmefra og målt skuffer og skabslåger etc. for at vende os til tommer, men for pokker det var svært. Alle svedte tran undtagen en sydafrikaner på holdet. Han var vant til at bedømme hornlængde, og være ude i felten og se de forskellige vildt arter. Misundelse 10

le vi skyde til en vildtskive på 100 meter, hvilket vi så ofte har gjort og det gav da også bonus med 100 % - sådan. Det gav lidt selvtillid. Sydafrikaneren Tom bøvlede en del med sin riffel, men han bestod prøven efter flere omgange. Pyha vi åndede alle lettede op. Nåh, videre til næste disciplin, som var speed shooting. Tre hurtige skud først på 30, så 20 til sidst 10 meter. Alt sammen inden for 15 sekunder, hvor målet var tre små plader på 5x5 cm.. Jeg var den første og da jeg havde skudt blev jeg spurgt, om jeg betragtede det som eksamen eller prøveskud uden at jeg kendte til resultatet. Øh, mavefornemmelsen sagde, det var gået ok. Jeg valgte at sige eksamen. 100% igen. Pyha. Næste skytte var Patrick fra Colorado. (For resten er hans veninde datter af Hornady´s) Der opstod et godt venskab med ham og Tom. Super flinke fyre. Da det blev Toms tur svigtede hans riffel ham igen. Trods mange forsøg bestod han ikke prøven. Jeg havde ellers tilbudt ham at bruge min riffel, men han takkede desværre nej, da han var bange for at hans ”muscle memory” ville spille ind. Det betød, at han skal til reeksamen på et senere tidspunkt.

Speed shooting. Hurtigskydning på 3 forskellige afstande, skiven er 5x5 cm. alle skal træffe. Her skyder Tom forbi og dumper.

sønnen er fra England, men da vi kom til lovstoffet. Yak… . Jagtloven er en blanding af det engelske, hollandske og sydafrikanske og det voldte vanskeligheder, fordi stoffet er vendt på hovedet i forhold til vores lovgivning. Da vi begge er jagttegnsundervisere hjalp det lidt Alt undervisningen foregik naturligvis på engelsk, på vores forståelse, og vi kender i forvejen den så ørene var stive. Vi er vant til engelsk i hverda- danske jagtlov. Det endte med, at jeg genskrev gen, da svigerdatteren er fra Australien og sviger lovstoffet ud fra min egen terminologi for at få

Åbningstider: alle ugens dage fra 07:00-20:00 Tlf. 75 55 70 59 Stadion Allé 4 6621Gesten 11

styr på det. Pyha bestod også denne eksamen den anden sidste dag. Nå videre det gik med undervisning i slangebid. Her blev vi undervist af en meget kompetent ung mand ved navn Chris. Han har arbejdet med slanger det meste af sit liv og han kunne fortælle om mange spændende ting og episoder. Han er desuden PH i Dangerous Game, hvilket har medført, at vi til næste år skal på krokodillejagt sammen med ham. Can´t wait. Livet er herligt. Nå for pokker endnu en eksamen. Denne bestod i at tage et billede af en klient med sit nedlagte trofæ. I dette tilfælde var det Patrick med sin nedlagte impala. Her bagefter kan jeg godt se at mine tidligere billeder ligner mere det man populært kalder ”farmor billeder”. Det kan virkelig godt betale sig at give sig god tid til at stille det hele rigtigt op. Hver eneste dag fik vi lækker mad og deltog i familiens hygge og hverdagssnak rundt om bordet, hvor vi for en stund kunne glemme eksamen og undervisning. David smurte ostemad med honning til sig selv og delte den med mig, da han gerne ville indvi mig i en af hans livretter. Det endte med en honningkrukke i kufferten på vej hjem og endnu en madkulturs oplevelse rigere. En af de svære opgaver var at huske Rowland Ward, SCI , som er to måletyper af trofæer, og CITES på en masse dyr. CITES er konvention om eksport og import. Ikke nok med det, vi skulle også vide hvor mange patter de forskellige antilopper har, og på hvilken årstid de er i brunst og kælver, om de lever i flok etc. Vi blev også eksamineret i opmåling efter Rowland Ward og SCI og bagefter skulle vi mundtligt forklare dette. Det hjalp lidt på det, at vi var omgivet af pragtfulde trofæer, som bestemt ikke var af de små. Ud på de

stund er jeg i fuld gang med træningen. Daglig træning med buen og styrketræning af især overkroppen er nødvendig for at kunne trække nok pund og efterfølgende bestå den praktiske prøve. Til en af de sidste eksamener skulle vi op til den famøse hornbedømmelse. Intensiv træning havde dog gjort sin virkning som dagene gik. Nu lå vi nærmere de 70 %. Her slog jeg Tom i point. 85 % da det gjaldt. Så min intense træning og fokus bar frugt. Patrick måtte ud i andet og sidste forsøg før han gik igennem. Vi var lige så nervøse, som han var. Heldigvis lykkedes det ham. Den sidste eksamen var ”generel exsam”, som var delt i to. Vi skulle ud i felten og guide David på en fiktiv jagt, samtidig med at vi fik opgaver i identifikation af spor og træer, og bagefter skulle vi bestå den teoretiske del. Vi trak vejret dybt og ventede og ventede på resultatet BUT - YES WE DID IT. Hvilken lettelse og glæde. Dumpeprocenten er

Glad Amerikansk klient og en lige så glad nyuddannet PH. meget høj, selv ved reeksamen. Vi var de eneste to der bestod samtlige eksamener. Om eftermid-

Det synlige resultat efter et halvt års arbejde.

Bøflen skal måles, resultatet skal være med 4 mm nøjagtighed for at bestå. små aftentimer sad Christian og jeg og terpede tommer, træer and you name it. Det er rigtig dejligt vi deler disse oplevelser sammen. Hver dag blev krydret med David og Chris´ humor og utrolig spændende indlæg, hvilket for en kort stund fik ballestik, trofæ præparering, jagtfaciliteter, førstehjælp, ørelængde, kikkertsigter, marketing, administration, indskydning af rifler til at blegne for en kort stund. David er fascineret af buejagt, som er en del af PH pensumet, hvilket smittede meget. Inden sommerferien havde jeg faktisk meldt mig til et buekursus, så jeg glædede mig endnu mere til at komme hjem for at træne videre. I skrivende

dagen kørte vi tilbage til Mark Ivy for at fejre det. Champagne, mindre kunne ikke gøre det. Hos Mark fik jeg chancen for at guide en ung amerikaner til en flot 21 ” Impala (kravet var 21”) og Christian fik mulighed for at guide en ung dansker til sit første stykke vildt - en Blue Wilderbeest. Ved ikke hvem der var mest stolt dem eller os. Flere har efterfølgende spurgt om vi arrangerer en guidet tur. Andet sted i bladet kan de interesserede læse nærmere om en sådan tur til Sydafrika hos Mark Ivy. Vivi Højer Jensen PH 

FAKTA: PH eksamen skal bestås i flg. discipliner med 70 % rigtige i hver. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14.

Caping (klargøring af hovedskind til konservator) Skinning af en antilope Trofæopmåling af trofæer både til Rowland Ward og SCI. Indskydning af en klientriffel med max 3 skud Skydning på 100 m til vildtskive Speedshooting, skydning til 3 mål på hhv. 30 -20 – 10 m alle med træf Trofæbedømmelse af 10 forskellige trofæer på 100 meter med 2 tommers tolerance Fotografering af trofæ og jæger Shotplacment, skudplacering på 20 forskellige dyr i forskellige positurer og forskellige afstande med forskellige kalibre. Redegørelse af metoder til trofæopmåling Praktisk jagtføring og sporing Identifikation af træer og buske samt enkelte af disses egenskaber Slanger, slangebid og førstehjælp Jagtlovgivning samt dyre og fuglekending

Hvert år går ca. 280 personer op til PH eksamen i Sydafrika, kun ca. 30 % består. I Danmark findes så vidt vides omkring 15 der har taget uddannelsen, heraf kun 3 kvinder. PH kurser må kun udbydes af godkendte undervisere. David Sutherland’s Hunting Academy er godkendt og David Sutherland har baggrund i den Sydafrikanske parkforvaltning. David fungerede som alm. PH i en årrække hvorefter han kom til Krüger National Park som game ranger. Jobbet bestod først og fremmest i af regulerer de farlige dyr der af og til kom ud på den forkerte side af nationalparkens hegn. En særdeles erfaren herre med mere en 100 elefanter på samvittigheden, over 500 bøfler, et utal af løver og ja en del af jobbet i Krüger er jo bekæmpelse af krybskytteri. Med den store erfaring er det en mand der ved hvad han taler om, når der diskuteres kalibre og ballistik og ikke mindst kugler. Vidste du: at 80 % af alle ”farlige” dyr i Krüger incl. elefanter og bøfler skydes med 375 HH som anses for den mest effektive kaliber.

Sutherland Hunting Academy. Undervisning fra kl. 08:00 til kl. 21:30 Sydafrikanske arbejdstidsregler er anderledes and de danske.

Godsjagt på Lolland Af Jari Iversen Jeg har efterhånden været på en del jagter. De fleste i udlandet og næsten altid med riffel. For mit vedkommende er jagt i Danmark med stående hund og haglbøsse ikke det jeg slider støvlerne op på. Men da jeg modtog mailen fra jagtforeningen med beskeden om nogle få ledige pladser til godsjagt på Lolland, blev jeg alligevel interesseret. Jeg har ofte været med på haretramp og den slags, det giver tunge støvler og røde kinder, men ikke nødvendigvis noget på tasken. Når man så hører godsjagt, så kunne man godt tænke voliere, opfodret, udsat og sport fremfor jagt. Men har taler vi altså om et gods ved navn Øllingsøe Gods. Jagten skulle foregå på ca. 700 hektar og der ville hovedsagelig være agerhøns, ænder og harer. Det kræver dog mere end et gods for at kunne jage agerhøns. Jagt med stående hund og agerhøns er vel næsten ved at være et overstået kapitel i Danmark. Selvfølgelig findes det, men det hører til sjældenhederne at hunden får stand midt

på marken for en flok agerhøns. Anderledes så det ud på arealerne på Øllingsøe Gods, her er der roemarker så langt øjet rækker. Naturen nede på Lolland virker afslappet og giver indtryk af fred og ro. Jeg vil sent glemme denne fantastiske jagttur til Lolland. Vi mødtes hos formanden om fredagen, dagen inden selve jagten. Vi var 16 jægere der kørte i samlet flok over Fyn i retningen af Svendborg. Vi tog færgen fra Langeland til Lolland, det er en sejltur på 45 minutter. Efter ankomsten til Lolland var det blot en ½ time i bil. Godset ligger meget idyllisk og har da også sin egen bygning der er indrettet med jagtstue, sovepladser, toiletter og køkken med spiseafdeling. Ved ankomsten blev alt grejet lagt ind på de enkelte soverum. Herefter blev der serveret en rygende varm og stærk gullasch til de sultne jægere. Aftenen forsatte med

jagthistorier og ganefugtning. Lørdag morgen efter morgenkaffen, var der parole i gården. Den blev afholdt af den unge gut der forvalter jagten på godset. Her blev der forklaret hvorledes jagten ville blive afholdt og hvorledes man skulle forholde sig hvis hundene fik stand. I store træk minder det om haretramp, men den store forskel er spændingen som udløses når der råbes ”hunden har stand”. De jægere der står nærmest hunden skynder sig op bag denne og er klar til at afgive skud. Ikke alle hunde kunne få agerhønsene til at stivne og ikke alle jægere kunne ramme, men denne form for jagt går lige i blodet. Jeg havde selv hund med og det er altid fantastisk når hunden får en fugl på vingerne som nedlægges efter få vingeslag for så at blive apporteret direkte til jægerens hånd. På nogle af markerne og oppe bag godset lå der også fine søer med ænder. Det er mindst ligeså spændende at blive afsat rundt om en frodig sø

hvor hundene løber ind for at lette ænderne. I den ene remisse blev der også nedlagt en fasankok. Jo man går mange skridt på en godsjagt hvor agerhøns findes i store mængder og jo man får røde kinder, men det gav også noget på tasken. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har været på en jagt hvor samtlige jægere har afgivet skud og nedlagt noget vildt, men det var tilfældet på Lolland. Samtlige 16 jægere fik noget på tasken. Der blev skudt til fugle i samtlige klap og samlet set blev det til næsten 40 stykker vildt. Der blev holdt en kortere drikkepause midt på dagen og efter jagten blev der indtaget en omgang velsmagende biksemad med spejlæg. Den samme ro og fred man fornemmede i den Lollandske natur, var at genfinde i hyggen omkring bordet ved samtlige måltider. Efter biksemaden gik turen hjemad, jeg kommer til at huske denne dag for det hyggelige sammenvær og udbyttet. Selvfølgelig gav det en træt hund og ømme ben, men skulle der dumpe en mail ind til næste år med godsjagt på Lolland, ja så er jeg klar igen. Jeg vil godt benytte lejligheden til at takke alle jægere der deltog for en super hyggelig jagtdag.

Jagten p책 Roan antilope i Sydafrika

Af Christian Jensen Er der en læge ombord, lød det over højtaleren? Vi var fløjet fra London et par timer tidligere og sad nu og halvsov. Jeg tænkte egentlig ikke mere over det, ingen af os er læger og det var ikke os, der var syge. En rum tid senere skulle vi dog få en brat opvågning. Vi havde været heldige og vundet en rejse til Sydafrika på Diana Jagtrejsers auktionsside. Vi havde fået hammerslag på afskydningen af 2 stk. Roan antiloper. Roan er normalt lidt uden for rækkevidde for vores pengepung, men nu var det en realitet med den gode pris fra auktionen. Vi havde forinden kigget lidt på destinationen, Gers safaris prisliste, som indeholdt nogle arter vi ikke havde jaget før og vel at mærke til en nogenlunde pris. Det lykkedes at få en aftale på plads med jagt i påskedagene, hvor der alligevel var lidt fridage til rådighed. Vi var midt over Sahara da meldingen kom. Et af besætningsmedlemmerne var blevet syg og skulle på operationsbordet, hvorfor kaptajnen havde drejet flyet og var på vej tilbage til Barcelona. I Barcelona sad vi i flyet i over 2 timer før kaptajnen igen meldte sig. Af sikkerhedsgrunde kunne besætningen ikke gennemføre turen til Johannesburg, og der var ingen plads på hoteller i Barcelona pga. påsken så vi ville nu flyve tilbage til London!! Føj for p….. I London var det nødvendigt at alle passagerer gik ind i lufthavnen igen og bookede om, med 3 timers ventetid, 3 stk. security check og 2 stk. paskontrol til følge, for at vi igen senere på dagen kunne sætte os på det samme fly i det samme sæde. Vi kom frem til Johannesburg om aftenen efter 28 timer i det samme flysæde og aftensmåltidet bestående af English Breakfast. Nu

nåede vi blot ikke flyet til Kimberly som planlagt og vi blev derfor indkvarteret på hotel og skulle med et morgenfly. Vore kommende værter underrettede jeg da vi var i London, men da var de allerede begyndt på turen til lufthavnen. Vi nåde lige at sove lidt inden morgenflyet til Kimberly, hvor vore værter stod parate og tog imod, nu begyndte det at lysne. Snakken gik og Madelena Gers beklagede, men hun var jo aldeles uden skyld. Vi havde et par timers kørsel og alt gik godt, indtil vi blev stoppet af en vejspærring. En lokal landsby var blevet lovet en ny skolebus, men åbenbart så var pengene til indkøbet blevet lidt væk undervejs og nu stod en hel hær af aggressive mødre og spærrede vejen, indtil bussen kom frem. Vores tålmodighed var ved at være lidt slidt, og det kunne Madelen vist godt mærke. Nu kom fordelen frem, dels ved at køre i en firhjulstrækker og dels ved at have en særdeles beslutsom dame bag rattet, vi kørte lidt hen af vejen i den forkerte side og derefter ind over en lille grøft, ud over en hullet byggeplads, ind igennem en lokal farmers forskellige huse og ud mellem et par andre småhuse hvor folk gloede vantro på den hvide bil der kom frem, for derefter at køre ind på en vej uden om vejspærringen og så tilbage på sporet igen. Vi fik efterfølgende at vide at bussen kom frem, men nu var det så en brugt en af slagsen. Vedkommende der havde fået pengene til den nye bus skulle jo også lige have et nyt badeværelse, man må jo prioritere. Vel-

timer og selv gnuerne syntes vi lugtede grimt. Vi fik klaret prøveskudene med de lånte rifler af god kvalitet og nåede lige lidt på jagt om aftenen, dog uden resultat, vi havde desværre allerede mistet en hel jagtdag. Roan havde første prioritet, det var jo trods alt dem der var hovedmålet med turen, og allerede om formiddagen var der kontakt til en udmærket Roantyr. Roan’s biotop er primært knyttet til åbent savanne landskab helst med knæhøjt græs og her hos Gers er det åbne landskab krydret med sporadiske klynger af vilde Oliven træer, der modsat næsten alle andre buske og træer i Sydafrika ikke har torne. De vilde Oliven udgjorde sammen med niveauforskydninger og klippestykker et lidt usædvanligt og vanskeligt terræn for Roanjagt, vi tabte da også kontakten. Tilbage var nu kun at nyde duften af den vilde oliven, der bortset fra størrelsen på frugterne, ligner vore ”egne” oliven i det sydlige Europa og duften og smagen bragte gode og dejlige minder frem om ferier sydpå. Aftenpürchen startede også godt, idet vi med en lille smule held stødte en Roantyr, denne gang lidt større end den vi tidligere havde kontakt med. Efter at tyren faldt lidt til ro, blev vi ved med at forfølge den. Jeg tror ikke at den havde opfattelsen af at vi var i nærheden. Den gik ganske rolig og essede videre, men flyttede sig roligt, dog i et noget højere tempo end vi næsten kunne følge med til, når vi samtidig skulle bevæge os så lydløst som muligt. Jeg var flere gange oppe på skydestokken og pegede på Roantyren, men enten stod den forkert eller også var det så kort tid, at jeg ikke var sikker på mit skud. Jeg var næsten ved at tro at vi kunne blive nødt til at vente til dagen efter, men så åbnede landskabet kommen til Afrika. sig op og de mandshøje olivenDet var en dejlig fornemmelse at buske/træer blev gradvist færre nå frem, falde til ro og få et bad, og færre og vi havde nu været undervejs i 52 17

mindre og mindre i højden. Jeg kunne godt regne ud at hvis vi skulle have denne tyr så skulle det være inden vi kom for langt ud i det åbne terræn. Den sorte PH, som var en yderst sympatisk og dygtig fyr, og jeg, gestikulerede sammen og vores fingre blev ”enige” om at vi skulle kravle de ca. 50 meter ud til en lille klynge buske og prøve derfra. Mange grimme små klippestykker efter kunne vi rejse os op bag buskene og lige dér, ved den næste samling oliven, stod tyren med hele bredsiden til, og for at gøre det endnu mere tydelig så strakte den sig helt ud efter nogle blade, hvilket kun gjorde skuddet endnu nemmere og for Afrikas næststørste antilope endte det hele her, med et skud der punkterede begge lunger. Glemt var den lange flyvetur, glemt var skindet der manglede på mine knæer efter kravleturen på den bare klippegrund og glemt var de ca. 2½ time jagten havde varet.

meste af dagen på at søge efter Roan og var til sidst kommet over en Black Springbuck som også stod på ønskesedlen. Et usædvanlig flot eksemplar med en klar sort farve, hvilket ikke altid er tilfældet, idet de lyse brune farver tit skinner lidt igennem. Denne dag var absolut bedre end i går, især når den afsluttes med en Gin og Tonic i en dyb lænestol på terrassen hvorfra man kan begynde at ane duften af Eland steaks på grillen og høre lyden af proppen der ryger af en rigtig god Sydafrikansk rødvin. Det er ikk så ringe endda.

er jeg ikke helt endnu. Efter at Vivi og jeg tog PH uddannelsen er vi blot blevet endnu mere tændte på det sportslige. Vi gik hurtigt i starten, flokken var på vej væk fra os. Pludselig stoppede vi op og PH’eren fik et meget alvorligt ansigtsudtryk, han kunne lugte bøfler. Vi var meget tæt på dem, nu kunne jeg også ane den karakteristiske lugt, gad nok vide hvor tæt de var på? Man tager ikke chancer med bøfler, de er jo ikke just kendte for deres sprudlende hu-

Fra Landroveren havde vi fået øje på en lille gruppe Blesbukke hvor der var et par gode hvide bukke imellem, hvilke var målet for denne morgen. Der var langt derud, men vi kravlede af bilen og begav os på vej. Skud fra bil eller i nærheden mør, så vi måtte tilbage og planaf den, er i de fleste tilfælde, ef- lægge en ny rute ad en stor omter min opfattelse kun for gamle vej. Nu var flokken med Bles Vivi havde uden held brugt det tykke usportslige mænd og der

buck nok over alle bjerge, men lige som vi var begyndt på omvejen kom flokken pludselig til syne i en lavning. De havde helt skiftet retning og i stedet for at forsvinde kom de nu imod os, midt ude i del lille lavning stoppede de op, ikke den klogeste beslutning, men den sidste for en rigtig stor Blesbuck med et meget fint hvidt skind. Efter den sædvanlige tur frem til det forendte dyr og de første nåå og ihh og hvor der den flot, (det var den altså), blev der kaldt til landroveren om at komme frem til os. Blesbucken havde taget den sidste spurt fra bunden af den græsklædte lavning direkte op på en lille forhøjning hvorfra vi kunne se milevidt henover de spredte acacia buske og småtræer. Vi kunne se landroveren starte op i det fjerne og bevæge sig langsomt hen mod forhøjningen hvor vi stod og da den kørte igennem noget af det buskads vi var gået udenom, løb der 4 unge bøffeltyre ud på den modsatte side af landroveren, det var nok ingen dårlig ide at gå udenom. Vi kørte hjem med Blesbucken og det passede med at vi kunne holde tidlig frokost når vi nåede hjem. Efter en times kørsel tilbage og dyret læsset af, kunne skinneren begynde på sit håndværk. Kort efter fik vi en ordentlig tordenbyge. Den kom bare pludselig og nærmest ud af in-

oser ud af køkkenet. Så var der kontakt, Vivi havde skud Roan og vi sprang ud i Landroveren for at køre ud og se begivenheden. Det var ikke helt så langt fra lodgen og vi nåede relativt hurtigt derud. Tyren havde gået og hygget sig med at udfordre floktyren, hvilket den ikke rigtigt havde haft held med, og havde derefter gået og surmulet et stykke fra de dejlige Roan køer. Den opdagede aldrig hvad der skete, hjertet blev skudt i stykker og så er der ikke meget andet at gøre end at lægge sig ned. Bare på den korte distance havde de ikke fået en eneste dråbe regn. Med en Roan tyr hver, som jo var turens primære mål, gav det jo lidt ro i sindet og vi kunne kigge os om

genting. Julius Gers der havde været et ærinde hos en nabofarm var kommet hjem og forsøgte flere gange at kalde op til Vivi og det andet team for at få dem til at komme hjem i uvejret, men der blev ikke svaret. Ventetid er rigtig træls og bliver bestemt ikke nemmere af at man har fået for lidt morgenmad og duften af stegt bacon nærmest 19

efter de andre arter der var på reviret. Common Reedbuck var på min seddel. Min PH så lidt anstrengt ud da vi talte om lige netop denne art. Den er normalt ikke så svær sagde han, men her

på reviret er der ikke mange til afskydning og lige i øjeblikket skjuler de sig (Common Reedbuck lever parvis) i nogle tætte

tykninger, men hvis du insisterer så kan vi da godt prøve. Vi kørte i bilen i lang til for bare at finde et spor, men som i andre sammenhænge jo mere man arbejder for sagen jo mere heldig bliver man. Vi havde set spor og havde nu gået i timevis for at se om vi kunne udrede dem. På et tidspunkt bliver sporene friske og vi finder friske droppings. Ind imellem ser vi små glimt at en grå pels og som trold af en æske står den pludselig der midt i en lang åben stribe i den ellers tætte tætte bush. Det døde den af. Min glæde var stor efter de mange kilometer på gåben, men det var for intet at regne i forhold til hvilken krigsdans og glæde der overstrømmede PHeren. Havde det været en regndans så havde vi nok fået en tordenbyge mere, men han var simpelthen bare så glad for at det var lykkedes. Den umiddelbare glæde smittede. Normalt er vore guider naturligvis også glade for at man nedlægger et dyr og at det lykkes at gøre en klient tilfreds, men denne glæde var så reel og ægte at det var svært at få armene ned, der var dømt glad aften. Jeg havde fået de fleste af de arter jeg kom for bl.a. kobberspringbuck. Vi havde ønsket en hver, men vi kunne kun finde én afskudsbar. I stedet besluttedevi at Vivi kunne jage en Bontebuck som vi havde set et par gode eksemplarer af tidligere på ugen. Vivi og Julius havde prøvet et par gange dagen før, men da jeg var ved at være færdig og Julius Gers meget gerne skulle på noget familie besøg så slog vi pjalterne sammen og Vivi fik ”min” PH og jeg skulle blot være med for at filme. Jeg skulle filme jagten hvilket egentligt var meget nemt indtil vi så resultatet. Det vi så var det mest kun himmel og trætoppe og næsten ingen Bontebok og absolut ingen jagtscener. Det gav lidt mere respekt for de enorme summer vi giver ud på jagtfilm. Han vidste hvad han havde med at gøre vores PH og han kendte sit revir, men vi stødte dyrene

akkurat lige som Vivi var kommet op på skydestokken og væk var de. Det samme var sket adskillige gange dagen før, så det var lidt frustrerende. Bontebokken hører på samme måde som sin bror Blesbucken til det åbne land og det kan være svært at komme på skudhold hvis man er selv og endnu sværere når der er en PHer med, samt en fotograf der absolut skal have en hel filmrulle af himlen og trætoppene henover både jægere og bytte. Vi søgte efter den lille flok BonteBuck i lang tid, men

eksempler på at jagten og dermed den kommercielle værdi har været kraftigt medvirkende til og i nogle tilfælde været helt essentielt for en arts overlevelse. Hvis en mand som Julius Gers ikke kunne finansiere avlsprogrammer ved hjælp af salg af dyr til kollegaer eller til jagtturister ville avlen ikke eksistere og disse specielle arter være udryddede. De store penge donationer fra udlandet fra velmenende folk går typisk til Elefanter o.l. hvor bestanden ikke er truet, men derimod truer miljøet mange steder i Afrika med en årlig tilvækst på over 30.000 individer. Sportsjagt er i højsædet hos Gers, der i Danmark er repræsenteret ved Diana Jagtrejser, og tingene og indkvarteringen er i orden hvilket sammen med udsøgte middage og dejlige Sydafrikanske vine gør opholdet unikt.

PHeren mente at kende sit revir og vi søgte på steder hvor han mente det var sandsynligt at de var søgt hen og langt om længe var der igen kontakt. Flokken bevægede sig rundt om nogle buske af nogle bushpil og på det åbne stykke mellem nogle af buskene stillede Bontebucken som Vivi havde en aftale med, sig fint op med siden til og med en hilsen fra 308w lagde den sig ned efter 1½ dags jagt, hvilken tilfredsstillelse. Den sidste dag gik Vivi efter en hun Springbuck for skindets skyld, men endte med at nedlægge en kæmpe buk der efter den foreløbige opmåling måler over 15,5 tommer. Sikken afslutning. Familien Gers har sjælen med i det de laver. En stor del af farmen drives med henblik på fremavl af de lidt sjældnere og specielle arter som Roan, Sable, Bontebuck, Golden Gnu, Black Impala, Black Wilderbeest og andre. Især arter som Bontebuck og Black Wilderbeest er skole21

Efter en dejlig uge hvor vi mødte stor gæstfrihed og fik dét på tasken vi kom for, havde vi næste glemt den ubehagelige udrejse og turen hjem gik som planlagt.

For øvrigt fik vi at vide at den syge stewardesse var blevet opereret for blindtarmsbetændelse og havde det godt. Det er nu egentlig meget betryggende at vide, at hvis man skulle blive syg på flyet, gør de en stor indsats (med store omkostninger til følge) for at flyve en hen til et land med et sygehusvæsen der virker. Med en blindtarmsbetændelse ville det være rigtig spændende at blive sat af i Algeriet eller måske i Congo???

Stor succes ved Kommunemesterskabet i feltskydning 2013 Af Peter Aalykke Den 7. september 2013 afholdt Gesten Jagtforening på JKF’s vegne (hvad er JKF – se artikel andetsteds i bladet) det årlige kommunemesterskab i feltskydning på Langebjerg Skydebane. Da der kun er 2 riffelskydebaner i Vejen kommune, har vi arrangementet hvert andet år. Alle medlemmer af en jagtfor-

ening under DJ i Vejen kan deltage. Arrangementet i år var en stor succes. Udover at Gesten vandt mesterskabet for første gang i 13 år, blev der også sat ny deltagerrekord med 43 deltagere fra 9 foreninger. Gesten vandt mesterskabet med 342 point ud af 400 mulige, Askov-Malt blev nr. 2 med 310 point og Vejen og Andst delte 3.

pladsen, begge med 226 point. De 4 dygtige skytter fra Gesten var Bjarne Feddersen, Jari Iversen, Jan Espensen og H.O. Pedersen. I den individuelle konkurrence vandt Bjarne Feddersen med 89 point foran Jari Iversen med 86 point. Jan Espensen og Ole Johnsen delte tredjepladsen med 85 point.

Skydningen

dag. Gesten Jagtforening har egentlig Kort fortalt går feltskydningskon- en rigtig god tradition for at vinkurrencen ud på at skyde 10 de skydningen, desværre er det skud på hjort, vildsvin og råbuk. (alt for) mange år siden, at traHjort og vildsvin beskydes på ditionen har været holdt i hævd. 200 m i henholdsvis liggende og Hvis man ser på pokalen, har der siddende skydestilling. de sidste 12 år stået Askov-Malt Der skydes 2 skud på hver skive. Herefter skydes 6 skud på bukkeskiven på 100 m ’s afstand, 2 skud liggende, 2 skud siddende og til sidst 2 skud fritstående. Ved alle skydninger bortset fra de 2 fritstående må anvendes 1benet skydestok. De 4 bedste skytter fra hver forening tæller.

og også et par gange efter sommerferien mulighed for at træne, også på 200 m, hvis man ikke lige mener, det er her, spidskompetencen ligger. Så vel mødt på skydebanen til hyggelige, larmende stunder, når foråret atter melder sig.

Hvad kan man vinde ? Der skydes om en vandrepokal for hold, hvor vinderforeningen får indgraveret årstal, navn og antal point. Herudover får de 3 hold a 4 skytter på 1., 2. og 3. pladsen medaljer om halsen. Herudover kåres de 3 bedste individuelle skytter Typisk er der også lodtrækning om fine præmier på deltagerbeviset, så alle har chancen for at få noget med hjem. Historie Skydningen har været afholdt i rigtig mange år, tidligere i JFUregi i den gamle Vejen kommune, hvor der jo ikke var så mange foreninger om buddet som i

på pokalen. År 2000 er det sidste år, hvor Gesten har vundet før i år. Før den tid skiftedes Gesten og Askov-Malt stort set til at vinde pokalen, dog afbrudt af en sejrsstime fra Bække Jagtforenings side i 3 år. Vi er selvfølgelig glade for, at det igen kunne lykkes, og vi vil gerne bede om jeres hjælp til at forsøge at gentage kunststykket næste år. Der er jo hele foråret

Resultater fra årets hundetræning:

Fortsætterklasse 1. Claus Fontenay med Sam 2. John Nielsen med Chaser 3. Birger Hansen med Donna

Begynderklasse 1. Linda Olsen med Balder 2. Edward Petersen med Messi 3. Jørn Sandersen med Tex 23

En ”ny”-jægers første bytte Af Jan Birkelund Selv om hverken jagttegn, riffeltegn eller dåbsattest er helt nyt, så er man vel nyjæger til man har nedlagt vildt eller i det mindste afgivet skud i forsøget herpå. I de 5 år der er gået siden jagt- og riffeltegn kom i hus, er det kun blevet til et par forsøg på at nedlægge et rådyr hos en kammerat, da lysten til hagljagt ikke rigtig er til stede. Det er så ikke på egne vegne, at jeg skriver dette, men min kone Pia. En aften hvor jeg sad og gennemgik dagens mails, var der et tilbud på en bukkejagt i Polen og jeg spurgte om det var noget vi skulle prøve. Der kom et hurtigt ”det kan vi godt” og så var der ingen vej tilbage. Aftalen blev handlet på plads og så var der ekstra behov for at besøge vores lokale skydebane i Langebjerg, ikke mindst fordi at vi skulle deles om en guide og en riffel på turen. På skydebanen blev der testet skydestillinger og ammunition og det blev klart at der skulle investeres i en trebenet skydestok, for min gamle tobenede og Pia blev aldrig gode venner. Efter råd fra instruktørerne, blev der også valgt projektil og der blev testet med forskellige ladninger. Den sidste tur på skydebanen var med ”det der skulle med” og det fungerede godt for os begge og vi var klar til afgang. Turen ned til Piast, ca. 100 km fra Frankfurt A.O., gik fint og vi var fremme midt på eftermiddagen og blev indkvarteret i en lækker lejlighed i en helt ny bjælkehytte. Stilen var Jagt og ikke mindst i den tilhørende restaurant, hvor der var opsatser, gevirer og udstoppede dyr over alt. Naturligvis var det hele nedlagt af stedets ejer. Vi mødtes med vores dansktalende tolk og vores polske guide, der ud over polsk også kunne ganske få ord på tysk. køretøjet var naturligvis en godt brugt 4x4

fra Korea med skæve hjul og meget ratslør. Man skulle tro, at det var en betingelse for at blive guide i Polen. Vi aftalte at mødes kl. 19 og begynde med at se terrænet an, selv om det virker umuligt på 14.000 ha. Da vi kom af sted, måtte vi give vores guide ret i at der ikke var bukke ude så tidligt, når der var så varmt om dagen. De få vi så var spidsbukke, der stadig forsøgte at følge med moren. Det var aftalt at Pia skulle skyde først, men de bukke der blev tilbudt var for små og blev afvist. På vej tilbage kom vi forbi en eng, hvor der gik en seksender og vi holdt og kiggede lidt på den. Pia ville ikke skyde, da det var for mørkt efter hendes smag, men jeg tænkte at vi skulle have gang i butikken, så jeg valgte selv at forsøge. Det var her at jeg blev glad for at have brugt lidt ekstra på optikken, for det var faktisk ved at være temmelig mørk, inden jeg var på plads. Bukken faldt i skuddet, men den var ikke særlig stor da den først kom hen i bilens lys og jeg tror at guiden forstod at det ikke var den størrelse, der havde vores interesse. Næste morgen startede vi ud før det blev lyst, da vi have aftalt at vi også var interesseret i et vildsvin, hvis det var muligt. Dem så vi nu ikke noget til, men efter en god time var der en buk et stykke fra den vej vi kom kørende på. Guiden fortsatte lidt længere, så bilen var skjult bag en hvedemark og så gik vi tilbage. Det var en pæn buk men der var også et godt stykke ud til den. Vi talte om mulighederne og Pia satte skydestokken op og lavede 25

en sigteøvelse. Aftalen var naturligvis, at hun bestemte om hun ville skyde eller vi skulle forsøge at komme tættere på, med risiko for at støde bukken. Efter at have afprøvet skydestillingen blev sikringen skubbet frem og så var der helt stille. Bang og dyret var væk. Det gik ned i skuddet. ”Lad igen så du er klar hvis den rejser sig” og der blev kvitteret med en hurtig repetition. Og så rejste den sig! ”Skyd igen inden den når ind i hvedemarken” og hun tog sigte og skød. Endnu engang måtte buk-

ken ned og der blev straks repeteret. ”Så venter vi lige 5 minutter inden vi går derhen”, men det var for sent. Af sted gik det ned over engen. Da vi var gået over 100 m ud kommer spørgsmålet fra hende ”hvor er den”? men der er et stykke endnu inden vi er fremme. vi skal ud på 180 m inden den ligger der og den nye bukkejæger kunne tage sit første bytte i øjesyn. Og er der noget mere naturlig end at debutere med en medaljebuk på 398 gram og 109,7 point? Det blev fulgt op af den traditionelle maling i ansigtet med blod fra dyret, så der også er jagtlykke fremover.

Det viste sig at virke om aftenen den næste dag. Her blev der spottet en buk og en rå, der gik ind i et smalt krat ude på en græsmark. Guiden køre tæt på krattet og Pia stiller op med skydestokken, så hun dækkede den ene langside. Efter lidt ventetid

Den gik i et område med halvhøje græstuer, der dækkede det meste af kroppen, men med erfaring fra skydebanen på bukkeskiven og en kaliber 30.06 skulle et par græsstrå lige foran dyret ikke forhindre et sikkert skud. Så da bukken stoppede op og kiggede i vores retning lige som på skiven, blev der taget sigte lidt bag der, hvor det ene forben måtte være og ca. 20 cm under ryggen og kuglen blev sluppet. Dyret gik ned i samme øjeblik kuglen ramte den. Da vi nåde ud til den, kunne vi til vores overraskelse konstatere, at den ikke havde stået helt som forventet. Den havde faktisk stået og kigget uden aktivitet, gik jeg ned langs bagud, da den så i vores retning, bagsiden, for at se om jeg kunne hvilket resulterede i at den havtrykke bukken ud på den anden de fået en ekstra ”stjerne” lidt side. Pludselig kom der larm fra under den som dyret var forsykrattet og Pia var helt klar med net med fra naturens side. Ikke riflen. Stor var hendes overralige det som skelse, da der kom en kronhind var forventet, ud kun 50 m væk og selv om men lærerigt spændingen var intens, blev der og heldigvis selvfølgeligt ikke skudt. Bukken uden at det og råen var åbenbart fortsat gav en angennem krattet og over i et skydning. skovområde et par hundrede Vi blev enige meter væk. Vi satte os igen i bi- om, at den len og fortsatte længere ud i om- sidste morgen rådet bag diget, som endte skulle vi tidblindt og vi måtte samme vej ligt ud, for Pia tilbage. Her så vi bukken og råen ville gerne fra før, som nu gik på græsmar- slutte med en ken på vej tilbage mod krattet. buk ”lige efter bogen” og jeg Vi kom ud af bilen og fandt et ville gerne forsøge at skyde et godt sted at stille skydestokken vildsvin. Efter lidt diskussion op med ca. 130 m til bukken. med guiden og formanden for

jagtforeningen, fik vi lov til at komme af sted, selv om de mente at vi havde brugt vores kvote. Vi havde forudbetalt for 5 bukke og havde skudt 6, men i vores aftale stod der at vi måtte skyde op til 10, hvilket dog ikke var kommet med i deres kopi. Vores dansktalende tolk tog en snak med formanden og så fik vi lov at komme af sted og kunne skyde en buk af mellemstørrelse. Det var nok vores fastpris aftale, som de var lidt trætte af. Vi kørte ud kl. 4 og efter en halv time stødte vi på en rotte svin, og jeg fik held af at nedlægge to Überlaufer. Så manglede vi en buk til Pia, og den fandt vi kl. 5.30. Det var lige efter bogen, ca. 80 m, stillestående med hele siden til og den blev fældet med en ren 10’er. En rigtig god afslutning på en debutantjagt, med levering af alle 3 bukke, som hun havde afgivet skud til.

PROFESSIONEL JÆGER I ET JAGT-PARADIS Af Freddy Wulf Og de mange døde Forestil dig at blive betalt for at jage kronhjort, venner: 86. Mest gemse, den himaylaiske Tahr, vildsvin, vilde tyrer da helikopterne og vilde geder. Og forestil dig det til og med i et blev sat ind. Først land, der i dag måske er verdens sidste, frie og for at skyde vildtet, mest fantastiske jagt-paradis: New Zealand. Jagsom blev eksporteten er totalt fri på de store pattedyr, fordi de alle ret til Europa. Seer introducerede. Ingen fredninger, ingen restriknere fange krontioner, ingen tilladelser nødvendige. vildtet levende. Hvor storvildt-jagt er en form for naturbeskyttelVed at springe ned se. Hvor den bakkes op af selv de mest rabiate, på ryggen af det uvidende ”tree-huggers”. fra en ”low flying chopper”. For at blive solgte til de nye hjorte-farme. Efter et år som ”kød-jæger”, hvor jeg lærte at jage for at overleve, skød kronvildt og bar det ud og Men lige meget hvor barskt livet er derinde, hvor solgte det, blev jeg tilbudt et job af det new zeamange jægere der sporløst er forsvundet, og at landske skovvæsen: Gå ind i de dybe skove, skyd være alene i op til seks måneder, så er det for en så meget du kan. Mod betaling. Det var enhver jæger verdens absolut bedste job! jægers ultimate drøm. At jage hver dag. Blive inde i ”the bush”, leve blandt vildtet. Om sommeren sove i skindene, fra de sidst nedlagte hjorte. Lytte og lugte sig frem i de tætte skove – næsten selv blive et rovdyr, som mine hunde: De havde deres rovtænder, når de kastede sig ind i en kamp med et vildsvin. Jeg havde min kniv. Det var, som de siger, i Spanien: Mano a mano. Kontrakterne med skovvæsenet var på seks måneder. I nogle dale var der hytter, i andre byggede du dem selv på dine uafbrudte vandringer: Af lidt plastik og skind. Eller sov under et klippefremspring eller i et stort hult træ. Derinde, i de dybe skove og høje bjerge, der aldrig har set en økse eller motorsav, er den største fjende dig selv! Du begynder at krydse floder, du aldrig før kunne have drømt om. Kravle op af næsten lodrette sider uden nogen form for udstyr. Floder og bække er transport-vejen, når du har travlt. Du krydser dem uafbrugt for at gøre distancen kortere. Nogle gange rives du med af strømmen og kæmper for ikke at trækkes med ud over vandfaldene. Og nogle gange fanges du i mørket uden skind og plastik, og tilbringer natten våd og rystende af kulde under et træ. 27

Nyjægerjagt Af Aske Vigen Pedersen

tidligt på den, så derfor var der ikke kommet så mange af de andre nyjægere, men de kom efterhånden som klokken blev 8. Da alle var kommet fik vi et rundstykke og selvfølgelig også ”en gewesen”. Formand for Gesten jagtforening Michael Pedersen, præsenterede sig selv og holdte et lille parole. Parolen blev holdt med henblik på os nyjægere som endnu ikke har så meget erfaring. På parolen fik vi fortalt hvordan jagtdagen skulle forløbe, hvor vi skulle på jagt og hvilke former for jagt vi skulle på. Da det var en nyjægejagt, var det også vigtigt at gennemgå sikkerheden og de uskrevne regler ekstra grundigt. Da parolen var færdigt og spørgsmålene stillet, var vi klar til at gå på jagt.

Den 24 november stod dagen på nyjægerjagt afholdt af Gesten jagtforening. Dette var en dag jeg havde set frem til længe. Det fremgik af invitationen, at der var mulighed for at tage en ven med på jagtdagen, hvilket jeg med glæde benyttede mig af.

Vi kørte til et andehul lige uden for Vejen by hvor vi skulle starte jagten. Her blev vi placeret rundt om andehullet hvorefter hundeførerne med deres hunde skulle få ænderne op fra søen. Jeg blev placeret ved kanten af marken der omringede hullet. Der gik ikke ret lang tid før ænderne lettede fra den lille sø. Halvdelen af en flok ænder på cirka 16 havde retning mod mig. Da de ikke ændrede retning og fløj over mig, havde jeg den ideelle chance. Dette var første gang jeg havde en skudchance på en jagt. Da ænderne kom meget hurDa det endelig blev torsdag den 24, kørte min ven tigt hen mod mig og da det var svært at holde roJacob og jeg mod Vivi og Christians imponerende en, skød jeg forbi. jagtstue på Asserholtvej, hvor vi blev mødt af flere medlemmer fra Gesten jagtforening. Vi var ret

En af de andre nyjægere skød en and fra en flok, nyjægere, blandt andet fordi vi var sammen med som ikke havde retning mod mig. Efter andehullet erfarne jægere og fordi den gik i et roligt tempo kørte vi til en såt ved planteskolen. Det var en så man kunne få det hele med. Det handler om at bygge jagterfaring op når man stadig er nyjæger, og jeg kan personligt sige at jagten gav mig en god oplevelse og noget til erfaringskontoen. Dagen endte med en flot vildtparade hvor der lå en sneppe, to fasaner, en hare og en and, et rigtigt flot udbytte. Selv skød jeg intet, men det er bestemt heller ikke det vigtigste. Jeg synes jagten var en rigtig fed og lærerig oplevelse som foregik i en hyggelig stemning med rare mennesker og i en flot natur. Tak for en spændende dag med gode oplevelser. spændende såt. Vi blev igen placeret på poster. Jeg kom ikke selv på skudchance denne gang, men der var to jægere der fik skudt hver en fasan. Efter denne såt tog vi tilbage hvor vi startede dagen, i jagtstuen, hvor vi tog den sikre såt. Da vi havde spist vores madpakker og fået varmen fortsatte vi med et par såter mere. Jagtagen var utrolig spændende og vi fik set en del vildt. Dagen har været meget lærerig for os

FAKTA Nyjægerjagten er et tiltag fra Gesten jagtforening, hvor de jægere der tidligere på året har erhvervet jagttegn bliver inviteret på jagt for at lære de skrevne og især de uskrevne regler og traditioner på jagt. Revirerne er velvilligt stillet til rådighed af nogle af egnens lodsejere.

Foreningsjagter 2014 Foreningsjagt

lørdag den 18. Januar: 08:00

Sidste år mønstrede vi ca. 30 jægere til vor foreningsjagt. Vi havde lavet en aftale med nogle af omegnens lodsejere og fået lov til at holde en jagt på deres respektive revirer og alt jagtbart vildt måtte nedlægges. Der skal køres rundt mellem de enkelte revirer. Vi mødes før jagten til rundstykker og kaffe på Asserholtvej 9 kl. 08:00. Efter jagten spiser vi gule ærter med tilbehør, alt sammen til en lille erkendtlighed på kr. 100,–

”DEN SIKRE”

Rågeregulering Som en del af jagtforeningernes fællesudvalg har vi lov til at hjælpe med til at regulere råger i Vejen kommune. Vi får i Gesten Jagtforening tildelt forskellige datoer for, hvornår vi må foretage reguleringen. Dette bliver i vores forening styret med hård hånd af Peter Aalykke tlf. 29 93 98 90, hvor man også skal tilmelde sig reguleringen inden 1. marts 2013

Jagt og familietur til Sverige Vi har i år lavet et samarbejde med Askov Malt jagtforening om at udbyde bukkejagt i Sverige fra d. 14-21. august. Vi har lejet et revir nord for Kalmar på ca. 700 ha. som er fordelt ud på flere tusind hektar. Vi skal bo på den smukke ø Oknaø i den svenske skærgård hvor man kan vælge hytter af forskellige størrelser. Jagten kommer til at foregå som anstandsjagt fra vel placerede tårne, i skove, enge, og på marker. Der er fri afskydning. Bukke og vildsvin koster 500 sek. som afregnes direkte til jagtudlejer inden afrejse. Vi har de sidste år skudt meget store bukke, hvoraf flere i medalje klassen. Man skal dog ikke forvente at alle skyder buk idet antallet af bukke i Sverige er faldet meget de sidste år, men til gengæld er kvaliteten i top. Vi har dog fornemmelsen af, at antallet af råvildt, er på vej op igen, i det område vi er i. I 2013 var vi 8 mand på turen, og resultatet blev 5 gode bukke. Der er plads til maks. 15 jægere på turen og pladserne vil blive afsat efter først til mølle. Enkelte af turens jægere har også tidligere taget familien med. Det tyder på at der vil blive rift om pladserne i år, så hvis du vil med, så skynd dig at kontakte Michael, han vil være turleder og han kan også svare på eventuelle spørgsmål. Michael Pedersen 20 91 79 68 mp.epoke@gmail.com 30

Jagt på småvildt på Øllingsøe Gods på Lolland Fredag/Lørdag den. 10 -11. oktober Efter sidste års bragende succes har vi igen lejet 12 pladser på fasan og andet småvildt på Øllingsøe Gods til en favorabel pris. Vi kører til Lolland fredag aften, hvor vi bliver indkvarteret og hygger os sammen til aftenspisningen. Lørdag går vi på jagt det meste af dagen, hvor alt småvildt er frit. Sidste år blev der leveret ca. 40 stk. vildt. Man kan medbringe sin egen hund. Koordinering og tilmelding til Michael efter først til mølle princip. Pris alt inkl. (mad, indkvartering, og fri afskydning) dog ikke transport til Lolland, Medlemmer: kr. 1.500,Ikke medlemmer kr. 1.700,Se artiklen andetsteds i bladet.

Jagt i Polen Vi har kontakt direkte til et Polsk revir hvor jagten bliver udlejet, som et af få revirer i Polen, direkte til den tilrejsende jæger. Mariuz Franzak der er den unge jagtchef på reviret styrer udlejningen. For sæsonen 2014 er bukkejagten i skrivende stund, allerede udsolgt, men der er mulighed for at komme på reguleringsjagt i efteråret på råer og lam. Kan man rejse på tidspunkter med månelys arrangerer han også gerne måneskinsjagt på vildsvin. Er der flere hjorte (både dåhjort og kronhjort) tilbage på kvoten sælges disse også, men her har et stort tysk firma forkøbsret, så det er kun lejlighedsvis disse udbydes. Sidste år (2013) var der 1 dåhjort og 1 kronhjort til afskydning vel at mærke til særdeles attraktive priser. Kontakt Erik Andreassen på tlf 20 27 13 87 eller Christian på 40 36 97 76

P-TEK v/ Brian Petersen, Ø. Gesten Mosevej 6, 6621 Gesten Mobil: 20 27 37 47 Mail: brianpetersen@profibermail.dk *Lovpligtig sikkerhedseftersyn af landbrugs- og entreprenørmaskiner. *Smede- og montage arbejde. *Mobil skydetårn fremstilles – demo model kan lånes 31

Gruppetur til Sydafrika Tag med Gesten Jagtforening på en guidet tur til Sydafrika. Vi er blevet opfordret til igen at arrangere en gruppetur til Ivy Safari på samme måde som i 2012. Turen er også ideél for ledsagere, der ikke går på jagt. Turen løber af stablen i uge 28/29 2014. Vi flyver til Johannesburg, hvorfra vi bliver afhentet i bus og kører ud i bushen til lodgen. Vi planlægger derefter 5 jagtdage på farmen, og for ledsagere der ikke er jægere, kan der arrangeres køreture ud i bushen eller evt. et besøg i storbyen Polokwane,der ligger 45 min. kørsel fra lodgen. Afhængig af ønsker kan der arrangeres andre ting for ledsagere. Der kan jages 1:1 eller 2:1 efter eget ønske og vær opmærksom på, at der også er dansk PH på farmen. Efter de 5 dage med masser af oplevelser på farmen, kører vi ind i Krüger National Park, hvor vi bruger 2 hele dage inden vi sætter kursen mod lufthavnen igen. I Krügerparken kan vi (i bilen) komme helt tæt på de forskellige dyr hvor elefanter og andre store dyr krydser vejene. På lodgen, der ligger i bushen midt i det 3500 ha store revir, er der masser af muligheder for oplevelser. Der er et væld af forskellige afrikanske dyre og fuglearter, der kan betragtes enten fra bilen eller fra de mange klippeformationer der ligger spredt på farmen, eller der kan siddes i skjul ved et vandhul, hvor dyrene kan betragtes på nært hold, når de i skumringen kommer ned for at drikke. I området er der konstateret over 350 forskellige ofte farvestrålende fuglearter, Der er ingen farlige rovdyr i området, ligesom det er malariafrit, så det er helt sikkert også at færdes til fods i bushen både med kikkert og kamera. Oplev den helt specielle afrikanske stemning på farmen, hvor Lisa Ivy sætter en ære i at tilberede gourmet middage af de på farmen forekommende arter af antiloper og fuglevildt. Vi får derfor lejlighed til at smage f. eks. Kudusteak, marineret Elandbacon, Impalaryg, Zebrafilet, Gnu og ikke mindst Giraf. Er du interesseret så holder vi en informationsaften, hvor vi fortæller om turen, farmen og hvad der kan forventes og sidst men ikke mindst prisen. Det er langt billigere end du tror. Tilmed dig til infoaftenen (som jo selvfølgelig er helt uforpligtende) Nogle af deltagerne fra sidste tur vil være til stede denne aften, så der bliver rig lejlighed for at stille spørgsmål både for jægere og evt. ledsagere. Kontakt: Vivi v-coaching@hotmail.com 22 38 45 68 eller Christian cj@scagro.dk 40 36 97 76

Info aften den 07. marts. Kl. 19:30 Klik evt. ind på Ivy Safaris hjemmeside: www.ivysafaris.com Følg med på vores hjemmeside: www.gestenjagt.dk

Mød en eventyrer !

Freddy Wulff kommer til Gesten! I sin nye bog ”Professionel jæger” fortæller han om, hvordan han med livet som indsats har jaget kæmpestore kronhjorte og monstersvin i New Zealands vilde bjergskove, om jagten på tonstunge bøfler i det tropiske Australien, om jagt på Grønland og meget mere… Kom og hør ham fortælle om sine spændende og hårrejsende oplevelser …

Torsdag den 20. februar 2014 kl. 19.30 i Jagtstuen Asserholtvej 9, 6622 Bække Freddy Wulff sælger og signerer sin bog i pausen (300 kr./stk.)

Alle

(også ikke-jægere)

er velkomne til en spændende aften! 33

Hundetræning

vandarbejde m.v. Kursets deltagere er selv med til at bestemme indholdet.

Vi har stadig et rigtig godt tilbud om Efterårshund: hundetræning i Gesten Jagtforening. Start 25. august kl: 18:30

Start: 07. april. Vi mødes ved Asserholtvej 9 kl. 18:30

I efteråret vil vi afholde vores sædvanlige ”afpudsningstræning” for jagthunde. Det er et krav, at hunden kan apportere Kresten Junker har lovet igen at stå for for at deltage i kurset, som forløber over hundetræningen, og vi ser frem til at 4 aftener. møde såvel velkendte som nye deltage- Mød op ved Asserholtvej 9 re, som vil lære nyt og/eller udbygge deres viden om de gode resultater, som kan komme ud af fokusering på konstant konsekvens og et udbygget samarbejde mellem hund og fører. Den 08. april starter vi og Kresten op igen, som sædvanlig med et begynderog et fortsætterhold. På begynderholdet kan både jagthunde og ikkejagthunde deltage. Indholdet af kurset er almindelig lydighedstræning suppleret med lidt apportering m.v. På fortsætterholdet trænes apportering, slæb, frit søg,

Åbent hus/

butik Tirsdag den 04. marts Igen i år har vi valgt at tage turen til Østjysk våbenhandel. Østjysk holder åbent hus for vore medlemmer. Sidste år var vi ca. 30 personer til en hyggelig aften. Mød op på Constancievej i Hedensted kl. 19:00. Vi har sørget for kaffen og lidt hjemmebag.

Kommunefeltskydning: 06 September 2014

Riffelskydning 2014:

fra 09:00-13:00 (seneste indskrivning kl. 12:00) På skydebanen i Skibelund. Kom ud og skyd på forskellige afstande. På 200 m skydes: 2 liggende skud til hjort 2 knælende eller siddende til vildsvin På 100 m skydes: 2 liggende til buk 2 siddende til buk 2 fritstående til buk. Alle medlemmer af jagtforeninger i Vejen Kommune kan deltage.

Vores riffelbane er heldigvis godt besøgt. Sæsonens riffelskydninger i Langebjerg er som følger: FØR SOMMERFERIEN

Lørdag den 29. marts 12:00 – 15:00 Onsdag den 2. april (17:00-21:00) Onsdag den 16. april (17:00-21:00) Lørdag den 26. april (13:00-16:00) Onsdag den 07. maj (17:00-21:00) Onsdag den 14. maj (17:00-21:00) EFTER SOMMERFERIEN

Onsdag den 20. august (17:00-21:00) Onsdag den 27. august (17:00-21:00) Lørdag den 20. september (09:00-12:00)

Efterlysning!

På alle skydninger efter sommerferien gør vi ekstra meget ud af at træne på 200 meter. Kom gerne tidligt i åbningstiden, der er tendens til at blive lidt kø sidst på dagen.

Til jagtegnsundervisningen, der nu er blevet meget mere krævende for kursisterne, mangler jeg udstoppede dyr og fugle. Enten præparater som jeg kan låne eller købe billigt til formålet. Vivi H. Jensen 22 38 45 68 v-coaching@hotmail.com

Ka’ De lide østers? Østerstur til vadehavet med efterfølgende middag

Lørdag den 22. februar Under kyndig vejledning af Carsten Damgård. Vadehavet muslinger og østers er en stor oplevelse. Både når vi vandrer ud til de store muslingebanker og når de senere skal tilberedes og spises. Naturen er enestående, og vi er afhængig af tidevandet. På bankerne er der østers overalt og turen kræver kun at du har et par alm. gummistøvler på. Fuglene, vinden, vandet og det enestående landskab skaber en fantastisk stemning. Medbring en rygsæk, spand eller lignende, til at bære østers hjem i, da østers skærer hul i alm. bæreposer. Handsker er også en god idé, da østers er meget skarpe i kanten. Vi starter turen på Rømø, hvor vi mødes Kl: 12:00 ved det første lyskryds lige efter dæmningen. Efter turen tager vi hjem til Jagtstuen, hvor vi har forberedt et par grill o.l. så vi med hjælp fra Carsten ,kan afprøve nogle gode opskrifter, på de for-

skellige lækkerier vi har samlet. Medbring selv øl og passende vin til lejligheden. Vi sørger for resten. På grund af forberedelserne, vil vi gerne have en tilmelding af deltagere og antal, tag ungerne med. Ved tilmelding bedes du oplyse et telefonnummer hvor vi kan få fat på dig, såfremt vi må aflyse pga. vejret. Tilmelding til Christian på tlf. 40369776 eller cj@scagro.dk

Dansk kontakt: Erik Andreassen tlf 20271387 eller Christian og Vivi Jensen Tlf. 40 36 97 76 — 22 38 45 68 cj@scagro.dk v-coaching@hotmail.com

www.ivysafaris.com 36

Veterinær kursus Torsdag 13. Marts kl 19:00 På kurset kan man kvalificere sig til at håndtere ”større mængder af vildtkød til vildthåndteringsvirksomheder”, som det hedder i EU-forordningen. For de jægere, der skal på jagt i Tyskland, er det på flere og flere revirer et krav om dokumenteret veterinærkursus. Kurset opfylder lovkravene i EU forordning 853/2004, og dermed også medlemslandenes myndigheder. Kurset bliver hermed også anerkendt af forskellige revirindehavere i hele EU. Kursets indhold giver et bredt kendskab til fore-

kommende vildtsygdomme og hvilke forholdsregler der skal iagttages i forbindelse med vildhåndtering. På grund af kursusbeviset skal vi have en tilmelding inden kurset. Tilmelding til Christian cj@scagro.dk Pris: kr. 250,-

Skydeinstruktion i verdensklasse Fredag den 28. marts.

Han har vundet Danmarksmesterskabet og titlen som årets sportingskytte i 2008, 2009 og 2010. Vi har lavet et særligt arrangement til jer, der vir- Rasmus har nu firmaet Bjergegård Shooting Service, hvor han lærer jægere og skytter at blive kelig ønsker at blive bedre skydende med haglbedre skydende. Læs selv mere om Rasmus på bøssen. www.Skydeinstruktion.dk På dagen kan vi være maks. 12 deltagere. Tilmelding er først til mølle, hvor medlemmer har fortrinsret, øvrige kan komme på venteliste. Sidste tilmelding er fredag den 28. februar. Vi får instruktion i hold på op til 4 personer i 2½ time pr. hold. Der er mulighed for at skyde på en anden bane på egen hånd, når man ikke instrueres. Prisniveauet vil ligge omkring 500 kr/pers. for instruktionen, afhængig af deltagerantal. Hertil kommer forbrug af patroner og duer. En runde duer/patroner med 25 stk. koster 100 kr. Vi tager til Brande Skydecenter og får instruktion Til instruktionen skal beregnes et forbrug på 125150 duer/person. Hertil kommer så evt. duer/ af Rasmus Bjergegård, en af Danmarks bedste patroner, der forbruges ved skydning på egen professionelle skydeinstruktører. hånd. Rasmus har arbejdet professionelt med skydeinstruktion i DJ i årene 2003-2009 og har repræsen- Tilmelding til Peter Aalykke Jensen på 29939890 teret Danmark på landsholdet i Compak Sporting. eller mail anpe@profibermail.dk

Bukkekaffe

16. maj fra kl. 08:00 Vi mødes Asserholtvej nr. 9 hvor foreningen er vært ved morgenkaffen. I de sidste mange år har der næsten hvert år været bukke på paraden. Mød op og hør historien om jagten. Hvis du ikke lige ved, hvordan en buk ser ud, så kom ud og kig med.

Kommunehagl

19. juni kl. 18:30—20:30 På skydebanen i Bække Alle medlemmer af jagtforeninger i Vejen Kommune kan deltage.

Generalforsamling 21. oktober kl. 19:30

Asserholtvej 9. Mød op på årets generalforsamling og hør om foreningens gang. Vi holder samtidig trofæaften, hvor alle bedes medbringe deres nedlagte trofæer, så vi kan få historien. Vi kårer også årets kragejæger. 2013 var årets kragejæger: Hans Jørn Holm

Fra sidste års generalforsamling. 38

De glade bukkejægere med årets første buk

Aktivitets-kalender 2014 Januar

Juni

18. Foreningsjagt Jagt på de fleste jagtbare vildtarter. Afsluttes med gule ærter.

14. Riffeltræning (09:00-12:00) Kun for deltagere til Sverigesturen 19. Kommunehagl (18:30-20:30) Banen i Bække

Februar.

20. Foredrag med Freddy Wulf 22. Østerstur Familietur til østersbankerne i vadehavet med efterfølgende tilberedning af ”byttet”.

Marts

04. Åben butik Østjysk våbenhandel. Hedensted Fra kl. 19:00 07. Info aften om turen til Sydafrika 13. Veterinærkursus. Tag på kursus i vildtsygdomme og hygiejne. 28. Skydeinstruktion i verdensklasse 29. Riffeltræning (12:00 – 15:00)

April 02. 07. 16. 26.

Riffeltræning (17:00-21:00) Hundetræning starter Riffeltræning (17:00-21:00) Riffeltræning (13:00-16:00)

Maj 1.

Rågeregulering Rågereguleringen, husk tilmelding 07. Riffeltræning (17:00-21:00) 14. Riffeltræning (17:00-21:00) 16. Bukkekaffe

Juli

07-17 Foreningstur til Sydafrika Gruppetur til Ivy Safaris i Sydafrika.

August

20. Riffeltræning (17:00-21:00) 14-21 Jagt i Sverige Bukkejagt i Sverige, husk tilmelding. 25. Efterårshund starter (18:30) 27. Riffeltræning (17:00-21:00)

September 06. Kommunefeltskydning (09:0013:00) i Skibelund. 20. Riffeltræning (09:00 12:00)

Oktober

21. Generalforsamling Generalforsamling Trofæaften Årets kragejæger kåres Ultimo: Hundyrsjagt i Polen Afskydningsjagt på råer og lam i Polen. Husk tidlig tilmelding.

November 22. Nyjægerjagt for Jagttegnskursister Vi inviterer de nye jagttegnsløse re på jagt.

FORENINGSJAGTER

RIFFELSKYDNING

HUNDETRÆNING

ØVRIGE AKTIVITETER