VUC undersøgelse by Anders Lund Hansen

En undersøgelse af forskellige it-driftsformers indflydelse på VUC læreres muligheder i planlægning og gennemførelse af deres undervisning

En undersøgelse af forskellige it-driftsformers indflydelse på VUC læreres muligheder i planlægning og gennemførelse af deres undervisning A study of various digital modes of operations influencing the opportunities for adult education teachers in planning and implementing their lessons

IT Universistetet i København August 2010 Anders Lund Hansen - alh@itu.dk Vejleder: Claus Seeberg Friis - friis@itu.dk

I T U 1

Indholdsfortegnelse Side

4 5

7 7 7 8 9

I T U 2

Resumé / Abstract Om sprogbruget

Indledning Præsentation af miljø Voksenuddannelsescentre - VUC Problemstilling Firgur 1 : VUCerne findes spredt ud over hele landet [VUC 1]

Problemformulering

Metode

Empiri

15 15 15 16 16 17 18 18 19 21 21 21

Lovgrundlag for VUCerne Lovgrundlag for læreres arbejde Lovgrundlag om uddannelse / edb-brugeruddannelse for personer der arbejder som lærere i AVU fagene Lovgrundlag om uddannelse / edb-brugeruddannelse for personer der arbejder som lærere i HF fagene Lovgrundlag om it-indhold i AVU fagene Lovgrundlag om it-indhold i HF fagene: Lovgrundlag for it-medarbejdere Lovgrundlag om it drift Pilot undersøgelse Spørge skemaer Tre sæt spørgeskemaer Håndtering af spørgeskemaer

Side

22 22 22

22 23

25 25 26 27 28 29 29

31 31 31

33 33 33

Indsamling af spørgeskema resultater Behandling af spørgeskemaer Firgur 2 : Skema med opgørelse over svarene på de udsendte spørgeskemaer

Generel vurdering af besvarelserne Eksisterende litteratur

Analyse Disharmoni omkring lærernes bruger uddannelse Intranettet „Fronter“ Driftsplatform Driftstabilitet SWOT analyse Figur 3 : SWOT analyse omkring indholdet m.m. i dette skrift

Konklusion Problemformuleringens første hoved spørgsmål Problemformuleringens andet hovedspørgsmål

Perspektivering Undersøgerens (min) habilitet Anbefalinger

Litteratur liste

41 116

Bilagsfortegnelse Vedlagte CD

I T U 3

I T U 4

Resumé

Abstract

Nærværende opgave er udført som den afsluttende opgave ved et diplomstudium på IT Universistet i København. Opgaven er udarbejdet i løbet af forårssemestret 2010. Opgavens indhold er udsprunget af iagttagelsen af en række forhold jeg har observeret i forbindelse med mit arbejde som it medarbejder på VUC Storstrøm, og igennem problemformuleringen „En undersøgelse af forskellige itdriftsformers indflydelse på VUC læreres muligheder i planlægning og gennemførelse af deres undervisning“ søger at afklare disse forhold. I emperiafsnittet gennemgås lovgrundlaget for VUCerne, kravene til lærernes fag uddannelse og edb-bruger uddannelse, kravene til uddannelsernes anvendelse af it og manglen på lovgrundlag for hvorledes der skal driftes og uddannes for at imødekomme dette lovgrundlag. Der gennemføres endvidere en pilotundersøgelse for at udarbejde en række spørgeskemaer, med henblik på en masseundersøgelse og gennemføre denne undersøgelse blandt forstandere, lærerene og it personalet. I analyseafsnittet ses der på resultaterne af undersøgelsen, og gåes i dybden med uddannelsesforhold, driftsplatform, driftsstabilitet og brug af intranettet „Fronter“. Konklusionen opsummerer at lærerne ikke er i stand til at se forskel på hvorvidt der anvendes en fuldt lokalt gennemført installationsmetode, eller hvorvidt der anvendes en Terminalserver løsning. Tillige konkluderes at edb-bruger uddannelsen af lærerne er temmelig sammensat, hvoraf dele er autodidakte og dele er tilvejebragt ved forskellige kortere kurser. I det afsluttende perspektiveringsafsnit behandles spørgsmålet om min habilitet i denne undersøgelse, samt gives nogle anbefalinger.

This assignment has been undertaken as the final assignment in completing the study for the Diploma of Information Technology, at the IT University of Copenhagen. The assignment has been made during the spring semester of 2010. The contents of the assignment originates in the observation of a series of conditions, done within my job as a computer technician at the VUC Storstrøm and in formulating the statement „A study of various digital modes of operations influencing the opportunities for adult education teachers in planning and implementing their lessons“, seeks to clarify theese matters. In the empirical part, the legal foundation for the VUC’s, the demands for the teachers professional requirements, the requiremensts for the tea-chers IT user skills, the requirements dealing with the integration of IT into the various educations and the absence of legal foundation dealing with how to operate and educate, is beeing investigated. A pilot project is undertaken to establish a series of questionnaires, executing a larger scale examination amongst the principals, the teachers and the IT staff. In the analytical part the results of the examination is beeing inspected, and special topics on education circumstances, modes of operation, stability of operations and use of the intranet „Fronter“, are beeing scrutinized. The conclusion summarises that the teatchers are not able to determine whether a fully local installation is beeing used, or whether a Terminalserver installation is beeing used. Secondly is concluded that the teachers IT skills are in a rather complex state, parts beeing autodidactic and parts beeing provided by means of various shorter courses. In the final part on putting this assingment into perspective, is the subject of my capacity discussed, and some recommendations is given.

Om sprogbruget Sprogbruget i denne opgave er i et vist omfang tonet af engelske termer. Det kommer dels af edb-et-eller-andet området i stort omfang er udsprunget af det anglo-amerikanske sprogområde, og dels af den almindelige tendens til at engelsk vinder frem, flettet ind i det danske sprog. Jeg beklager at jeg har måttet anvende sproget på denne måde, men jeg synes det ligger uden for denne opgaves omfang at jeg skulle forsøge mig med hjemme fuskede oversættelser.

I T U 5

I T U 6

Indledning Præsentation af miljø

citat

Hvad er et VUC ? og hvad laver man på et VUC ? Undervisningministeriet beskriver det selv [UVM 1] således på deres egen hjemmeside:

Voksenuddannelsescentre - VUC Voksenuddannelsescentre udbyder forskellige former for uddannelse rettet mod voksne kursister, for eksempel forberedende voksenundervisning (FVU), almen vok-

I T U 7

senuddannelse (AVU), ordblindeundervisning og hf – både som enkeltfag, fagpakker og toårigt hf.

for at sammenlægge sig med eller blive spaltet til nye institutioner.

fællestræk for alle kursister at de er kortuddannede.

citat slut

Voksenuddannelsescentre - populært kaldet VUC’er - er selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.

I denne undersøgelse vil jeg begrænse mig til at interessere sig for områderne AVU og HF, idet disse områder er langt de største.

Konsekvenserne af dette er at VUCerne har egentlige undervisningsnetværk på hver enkelt afdeling. Med de nye unge mennesker er der dog en udvikling i gang hen mod at kursisterne selv har bærbare maskiner (laptops eller netbooks).

De udbyder en bred vifte af uddannelser rettet mod voksne, blandt andet forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenundervisning (AVU) og hfenkeltfag.

I T U 8

Voksenuddannelse kan foregå på et VUC men også hos andre udbydere såsom oplysningsforbund eller hos andre godkendte udbydere. Dette sker så efter en driftsoverenskomst mellem VUC’et , og den enkelte udbyder. Herved sikres et bredt udbud af de grundlæggende almene uddannelser. Voksenuddannelsescentre er reguleret i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Institutionerne har mulighed for og pligt til at samarbejde omkring en række områder samt mulighed

VUCernes nuværende organisation er et resultat af de tidligere amters organisatoriske arbejde. Der foregik i de sidste år af amternes levetid en omorganisering af VUCerne, hvilket først og fremmest betød sammenlægninger af flere selvstændige VUCer til regionale VUCer.

Problemstilling På VUCerne anvendes it som en integreret del af undervisningen i fagene. Det betyder at VUCerne skal have en eller anden form for drift af noget sådant udstyr. Samtidig er VUCernes kursistgrundlag en noget blandet population. Den rækker lige fra ganske unge mennesker i atten tyve års alderen til bedsteforældre generationen. Det er dog et

Den problemstilling dette rejser omfatter en række spørgsmål omkring lærernes edb-bruger uddannelse, kan de anvende it så det tilfører fagene værdi ? eller kan efteruddannelse bidrage til at give et bedre udbytte ? Der er så også et spørgsmål omkring itpersonalets kompetence niveau. Anvendes der egentligt it-fag uddannet personale, på et tilstrækkeligt velkvalificeret niveau, eller er der historiske årsager til noget andet ? For eksempel kunne det tænkes at en engageret og initiativrig lærer har startet noget op sådan af egen drift, men har det medført at der er etableret en velstruktureret og effek-

tiv drift, eller fungerer det sådan lidt på bedste beskub ? Næste skridt i denne problematik ligger derfor i driftsformen. Er driftsformen den rigtige ? Er den tilstrækkeligt kvalificeret udført ? Hvilke metoder skal man drifte efter ? Skal alt være lokalt installeret på den enkelte pc ? Skal man anvende en terminalserver løsning ? Kan web-services løse opgaven ? Hvad koster det ? Er det tilstrækkeligt økonomi effektivt ? Kunne der blive flere ressourcer til udvikling ? Ud af denne problemstilling formuleres derfor den problemformulering der beskrives i næste afsnit.

Firgur 1 : VUCerne findes spredt ud over hele landet [VUC 1]

I T U 9

I T U 10

Problemformulering I de forskellige uddannelser der udbydes på VUCerne i Danmark skal anvendelse af it indgå som en integreret del af undervisningen. Det betyder at VUCerne skal stille it ressourcer til rådighed for såvel kursisterne som lærerne. Det medfører at der skal gøres en række valg for at gøre denne undervisning operationel. Konsekevenserne af disse valg søges belyst igennem en række spørgsmål, nemlig Hvilken indflydelse har valget af itdriftsform på de muligheder som en lærer får til rådighed i sin undervisning? Aktuelt tænkes her på hvorledes en driftsform hvor alt er installeret på den enkelte pc imødekommer disse muligheder, sammenlignet med en driftsform hvor så meget som muligt driftes via en terminalserver farm. I denne opgave indskrænker jeg til kun at undersøge omkring en model baseret på en Windows platform.

Dette rejser også spørgsmålet om hvorvidt der er formelle krav til it-personalets it-fagmæssige uddannelse, eller om dette er overladt til det enkelte VUC at vurdere. Hvordan er lærerenes personlige behov for uddannelse for at kunne operere i dette miljø, imødekommet ? Her tænkes på hvorvidt der findes formelle krav om it-bruger mæssig uddannelse, eller om det er overladt til det enkelte VUC at vurdere behovet derfor, eller om det helt er op til den enkelte lærer.

I T U 11

I T U 12

Metode Undersøgelsens metode består af en afdækning af det lovgrundlag hvorpå VUCernes virke hviler. I undersøgelsen agter jeg at afklare den konkrete lovgivning der ligger til grund for hvorfor der eksisterer VUCer i Danmark. Her tænker jeg på selve lovgrundlaget for institutionerne, lovgrundlaget for de lærere der arbejder og udfører undervisning på VUCerne, lovgrundlaget for de uddannelser der udbydes på VUCerne, samt de lovkrav der måtte være for it personale og it løsninger. Jeg agter i undersøgelsen også at afklare om der foreligger eksisterende litteratur omhandlende den problemstilling som problemformuleringen angiver. I undersøgelsen er der indskrænket til AVU-lærerne og HF-lærerne, idet denne del af undervisningsbilledet omfatter langt den største del at VUCernes arbejdsområde. Jeg søger at gennemføre en indledende pilotundersøgelse [And] udført ved

hjælp af semistrukturerede interviews med henblik på at danne baggrund for udarbejdelsen af et egentligt spørgeskema. Det derved etablerede spørgeskema vil jeg derefter distribuere på landsbasis til en passende udvalgt population [And]. Distributionen søges gennemført på en digitaliseret form, således at der skabes er materiale der kan analyseres og videre bearbejdes, med henblik på at finde mønstre, udarbejde statistik og tegne grafiske fremstillinger. Jeg formoder at en indsamling baseret på digitaliserede spørgeskemaer, der fremsendes som et link i en e-mail, ikke vil være til gene for informanterne i en så høj grad, at de alene af den grund vil undlade at deltage. Referaterne af de indledende interviews skal anonymiseres [Kva], således at den endelige læser, ikke vil være i stand til at identificere enkeltpersoner. Spørgeskemaerne udformes således at selve dataindsamlingen er anonymiseret. I spørgeskemaerne tilbydes dog en

mulighed for at informanterne kan få et eksemplar af denne opgaves skriftlige materiale, og i den anledning forsvinder anonymiteten selvfølgelig. I det endelige materiale vil denne sammenkobling selvfølgelig ikke være at finde, således at det ville kunne muliggøre identifikation af enkeltpersoner.

I T U 13

I T U 14

Empiri Lovgrundlag for VUCerne Lovgrundlaget for VUCerne er Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovbekendtgørelse nr 937 af 22/09/2008 [Retsinfo 1] Lovens kapitel 1 beskriver lovens anvendelsesområde i § 1, stk. 1:

§ 1. Loven omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser er ikke omfattet af loven

Markeringen med fed skrift er min, og er den del der omfatter VUCernes arbejdsområde. I lovens kapitel 5 om tilskud til institutionerne bestemmes i §§ 29 - 41 at VUCernes drift finansieres gennem forskellige former for taxameter beregnet tilskud, i en kombination af tilskud beregnet udfra antal kursistårsværk og et bygningstaxameter. Der er ligeledes fastsat at der skal ydes en egenbetaling fra kursisternes side. Taksterne for denne egenbetaling er fastsat ved separat bestemmelse der reguleres årligt. Taksterne afhænger af hvile fag kursisten har valgt. Samme kapitels øvrige §§ bestemmer endvidere at der kan ydes tilskud til forskellige andre aktiviteter, samt at der kan ydes lån under særlige vilkår. Det fremgår endvidere af dette kapitel at dette udmøntes gennem bevillinger på finanslovene for de enkelte år. [FL 1]

Lovgrundlag for læreres arbejde Lovgrundlag om uddannelse / edb-brugeruddannelse for personer der arbejder som lærere i AVU fagene Lovgrundlaget er: „Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven)“ LOV nr 311 af 30/04/ 2008 [Retsinfo 2] I lovens kapitel 12 om „Kvalifikationskrav til lærerne“ hedder det i § 26, stk. 1:

§ 26. For at kunne varetage undervisning i henhold til denne lov skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen med det pågældende fag som linjefag eller have tilsvarende kvalifikationer. Der findes ikke i loven krav om edbbrugeruddannelse.

I T U 15

Lovgrundlag om uddannelse / edb-brugeruddannelse for personer der arbejder som lærere i HF fagene

dele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for uddannelsen.

I AVU-bekendtgørelsen, bilag 28 om Matematik - niveau D, skrives i pkt.

Lovgrundlager er: „Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)“ LBK nr 445 af 08/05/2007 [Retsinfo 3]

Der findes ikke i loven krav om edbbrugeruddannelse.

Undervisningen tilrettelægges, så it integreres som et naturligt og nødvendigt hjælpemiddel i kursistens arbejde med udvikling af de matematiske kompetencer. It anvendes, hvor problemstillingen med fordel kan løses ved brug af et itværktøj.

I lovens kapitel 6 om „Kursets lærere“ hedder det i §§ 27 og 28, stk. 1:

§ 27. Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i et eller flere fag inden for hf’s eller gymnasiets fagrække.

I T U 16

§ 28. Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet bestået kandidateksamen inklusive speciale i et eller flere fag i hf’s eller gymnasiets fagrække, jf. dog § 30, stk. 3. Ved sideordnede fag i en tofagskombinationsuddannelse skal begge fag være inden for hf’s eller gymnasiets fagrække. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen i sine enkelt-

Lovgrundlag om it-indhold i AVU fagene: Lovgrundlager er: „Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen)“ BEK nr 292 af 01/04/2009 Oversigt over AVU fagene findes på Undervisningsministeriets hjemmeside [UVM 2]

I AVU-bekendtgørelsen, bilag 24 [Retsinfo 4] om Matematik - basis niveau, skrives i pkt.

3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så brugen af it integreres i undervisningen i det omfang, det vurderes at kunne øge talforståelsen, begrebsforståelsen og regnefærdighederne. (min fremhævelse med fed skrift)

[Retsinfo 5]

3.3 It

min fremhævelse med fed skrift I AVU-bekendtgørelsen, bilag 7 [Retsinfo 6] om Dansk - niveau D, skrives i pkt.

3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer. (min fremhævelse med fed skrift)

Ovenstående er et skønsomt udpluk blandt fagene der omfattes af AVU-bekendtgørelsen. Ved interviews med en studievejleder har jeg fået oplyst at det er den samme samme systematik for alle fagene. Den specifikke formulering varierer en lille smule mellem de enkelte fag, men grundtanken er den at it og anvendelse af it værktøjer en en integreret del af faget og ikke en særskilt kompetence. Faget „Grundlæggende it - niveau G“ udgør selvfølgelig en selvstændig problematik, idet det jo er it der er selve fagområdet. AVU-bekendtgørelsens bilag 43 findes vedlagt. Under Folketingets forarbejder og endelige vedtagelse af lovgivningen [Folketing 1] er det eneste indlæg omkring it, et indlæg fra folketingsmedlem, ordfører Malou Aamund fra Ny Alliance, der under forhandlingerne i forbindelse med 1. behandlingen, fremfører at det var ønskeligt med en bedre dækning

end kun niveau G, idet partiet også ønsker at videreføre E niveauet.

Lovgrundlag om it-indhold i HF fagene: Lovgrundlaget er „Bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen)“ BEK nr 745 af 01/07/2008 [Retsinfo 7]

Oversigt over HF fagene findes på Undervisningsministeriets hjemmeside [UVM 3]

I HF-bekendtgørelsen, bilag 15 [Retsinfo 8], om Matematik - niveau C, skrives i pkt.

3.3 It Undervisningen tilrettelægges, så lommeit indgår som væsentlige hjælregnere/it pemidler i kursisternes arbejde med begrebstilegnelse og problemløsning. I tilrettelæggelsen indgår træning i at anvende lommeregnere og it til at udføre beregninger, til håndtering af statistisk datamateriale og til at skaffe sig overblik

over grafer. Endvidere udnyttes it i den eksperimentelle tilgang til emner og problemløsning. (min fremhævelse med fed skrift) I HF-bekendtgørelsen, bilag 9, om Dansk - niveau A, skrives i pkt.

3.3 It Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med: – skriveundervisningen og i arbejdet med præsentationsstøttede mundtlige oplæg – informationssøgning – brug af interaktive programmer i arbejdet med sproglære – etablering af virtuelle konferencer i forbindelse med projektarbejde og vejledning i skriveundervisningen. (min fremhævelse med fed skrift)

I T U 17

Ovenstående er et udpluk blandt fagene der omfattes af HF-bekendtgørelsen. Ved interview med en studievejleder har jeg fået oplyst at det er den samme samme systematik for alle fagene. Den specifikke formulering varierer en lille smule mellem de enkelte fag, men grundtanken er den at it og anvendelse af it værktøjer en en integreret del af faget og ikke en særskilt kompetence. HF uddannelsen tilbyder ikke it som et selvstændigt fag, det udbydes kun på hhx. Dette betyder altså at: Der findes ikke lovkrav til lærerenes edb-bruger uddannelse, kun til deres faglige uddannelse.

I T U 18

Lovgrundlag for it-medarbejdere Efter samtale med en mellemleder: Der er intet lovgrundlag og der stilles ikke på andre måder formelle krav. I de enkelte bekendtgørelser for fagene stilles krav der generelt kan beskrives som „it skal integreres på en fornuftig måde“. Det betyder det enkelte VUC selv skal tage initiativer til at forvalte sagen på en fornuftig måde. På de fleste VUCer er der en eller anden historisk tilbagekobling til den tid da amterne drev VUCerne, og derfor er der til en vis grad spor af den holdning, eller mangel på holdning, de daværende amter havde.

Lovgrundlag om it drift Efter førnævnte samtale med en mellemleder: Der er intet lovgrundlag og der stilles ikke på andre måder formelle krav. Dette betyder altså at det er helt op til det enkelte VUC at vælge hvorledes det vil gøre opfyldelsen af lovkravet om at it skal integreres i fagene, opererbart.

Pilot undersøgelse Der er foretaget en pilot undersøgelse med det formål at opbygge et grundlag for udarbejdelse af spørgeskemaer. Pilot undersøgelsen er udført som semi strukturerede interviews [ And ] blandt mine umiddelbart nære kolleger fra mit eget VUC, VUC Storstrøm. Dette valg er truffet dels af hensyn til at kunne få en nærgående dialog med kolleger jeg i forvejen taler godt sammen med, og dels af hensyn til undersøgelsens omkostningsniveau.

Interview med: navn / arbejdsplads Tjener det formål at organisere personkredsen for mig selv. I den endelige rapport vil disse oplysninger blive anonymiseret. [ Kva ] Arbejde: Tjener til fastlæggelse af arbejdsområde. Jeg vil gerne sikre en nogenlunde spredning, således at såvel AVU-lærere som HF-lærere er repræsenteret. Enkelte arbejder tillige som studievejledere.

Dette er et studenter projekt og der er derfor ikke midler eller tid til at foretage rejser og lignende med henblik på at foretage interviews på andre VUCer.

Alder:

Det semi strukturerede interview er sat i værk med VUC lærerne som målgruppe, idet det er min opfattelse at det er her jeg vil have den største usikkerhed, og dermed det største behov for at revidere mit spørgegrundlag.

Faglig uddannelsmæssig baggrund:

Interviewet er opbygget over følgende skabelon:

Tjener til fastløggelse af den interviewedes alder. Tjener til fastlæggelse af den interviewedes uddannelsesmæssige baggrund. Her tænkes på den faglige uddannelse, hvilken uddannelses institution eller lignende pågældende er dimmiteret fra, samt fagkombinationen.

EDB-bruger uddannelse: Tjener til fastlæggelse af den interviewedes edb-uddannelsesmæssige baggrund. Dette emne tages op separat, for at skelne mellem den faglige uddannelses baggrund, og de uddannelses mæssige forhold omkring pågældendes edb-bruger uddannelse. Fuld lokal installation kontra terminalserver installation: Tjener til belysning af hvorvidt den interviewede har konkret viden om den installationsform der er anvendt på deres eget VUC. Skal også belyse hvorvidt den interviewede er i stand til at se forskel på om der anvendes en lokalt installeret applikation, eller hvorvidt der anvendes en applikation der afvikles på et Terminalserver / Citrix miljø, eller andet lignende miljø. Det ønskes også belyst hvorvidt dette platformsvalg har nogen som helst

I T U 19

praktisk indflydelse på den arbejdssituation læreren oplever i sin hverdag. De væsentlige ting: Det ønskes oplyst hvilke ting der har absolut væsentlig indflydelse på hverdagen. Emnet tages op helt åbent for at minimere spørgerens indflydelse på den interviewede. Den åbne holdning anses for at være væsentlig for at få de emner frem der er væsentlige i hverdagen, og for at forsøge at sikre at jeg ikke ud fra min tekniske verdens opfattelse leder eller misleder den interviewede. Har du altid en „Plan B“ ?

I T U 20

Det ønskes belyst hvorvidt læreren altid har en „Plan B“ med sig i hovedet når pågældende går ind til en times konfrontations undervisning. Ovenstående skabelon er det endelige resultat efter at jeg i et par interviews havde oplevet situationer der absolut

kom bag på mig. I et interview oplevede jeg i afsnittet omkring fuld lokal installation kontra terminalserver installation, simpelt hen at den interviewede sagde: „Jeg forstår ikke spørgsmålet“. I et par andre interviews oplevede jeg situationer hvor den pædagogiske indfaldsvinkel til lærerens arbejde klart dominerede i forhold til den tekniske indfaldsvinkel jeg selv har. I det personlige interview er det selvfølgelig let at dreje samtalen, således at disse emner også kan medtages,og et par gange har jeg måttet tilbage til tidligere interviewede personer for at få suppleret med disse nye emner. Disse justeringer til mit oprindelige udgangspunkt er derfor indarbejdet i spørgeskemaerne, således at disse kan blive så gode som muligt. Referater af de foretagne interviews findes bilagt i anonymiseret form.

Spørge skemaer Tre sæt spørgeskemaer Der er udarbejdet tre sæt spørgeskemaer, - et til forstanderne med henblik på at finde ud af nogle holdningmæssige synspunkter, nogle uddannelsesmæssige synspunkter, samt en åben mulighed for at give sin egen mening til kende og med et tilbud om at kunne få et eksemplar af opgaven. - et til lærerne med henblik på at finde ud af hvorledes arbejdssituationen er, uddannelsesmæssig baggrund, både faglig og edb-brugermæssig, viden om drifts-form(er), om den enkeltes oplevelse af arbejdssituationen og den indflydelse it anvendelse har. Tillige gives mulig for helt åbent at give sin egen mening til kende og med et tilbud om at kunne få et eksemplar af opgaven. - et til it-personalet med henblik på at finde ud af hvorledes den uddan-

nelsesmæssige baggrund er, hvilken platform der anvendes, hvilken driftsform der anvendes samt en åben mulighed for at give sin egen mening til kende og med et tilbud om at kunne få et eksemplar af opgaven. Alle tre spørgeskemaer findes bilagt denne opgave i en ikke udfyldt form.

Håndtering af spørgeskemaer Spørgeskemaerne er udarbejdet ved hjælp af Google Docs [ GogD]. Der findes her en mulighed for at opbygge formularer, der returnerer resultaterne i form af et regneark. En input validering kan ikke finde sted. Det ville have været mere hensigtsmæssigt med en egentlig SQL database, men et regneark er til at leve med. Når et Google-spørgeskema er færdigudbygget konstruerer Google en URL (https tilgængelig) der kan bruges til at tilgå skemaet. Til distributionen har jeg anvendt email, idet dette er den eneste økonomisk overkommelige metode jeg kan

anvende. Omkostninger til en papirdistribution ville være helt uhåndterlige. Distribution via e-mail har tillige den fordel at ved at pege på Google-URLen kan jeg få deltagerne til direkte at indtaste resultaterne selv, hvorved der også spares en masse tid på datafangsten. Til brug for distribution af de mange emails har jeg anvendt de enkelte VUCers hjemmesider. De er af noget forskellig natur, og nogle få stykker har slet ikke lister over sine læreres e-mail adresser, så disse VUCer indgår derfor ikke i undersøgelsen. Dette kan naturligvis beklages, men for de VUCer der har oplyst e-mail adresser for deres personale, har jeg anvendt disse.

I T U 21

Indsamling af spørgeskema resultater Dataindsamlinen har pågået i en periode fra medio maj 2010 til primo juni 2010. De tre regneark fra Google Docs er derpå downloaded til videre behandling. Indholdet af svarene er ved hjælp af en SQL database systematiseret og præsenteres separat.

Behandling af spørgeskemaer Vedstående skema opgør den mængde spørgeskemaer der er udsendt.

I T U 22

Jeg har fået enkelte e-mails retur med forskellige begrundelser for ikke at deltage. En skriver „Jeg har desværre ikke tid til at deltage i spørgeskemaundersøgelser“, en anden skriver „Jeg har set dine spørgsmål igennem og kan efter nærmere eftertanke desværre ikke deltage i din undersøgelse.“ og en tredie skriver „Da jeg er stoppet som VUC lærer, men ikke fjernet fra adresselister mm. vil jeg ikke deltage i din undersøgelse“

Firgur 2 : Skema med opgørelse over svarene på de udsendte spørgeskemaer

Sidstnævnte kommentar er måske på en måde symptomatisk for vedligeholdelses standarden af de e-mail adresselister der har været tilgængelige. Ihverttilfælde har jeg få en del mails retur, hvor det ikke har været muligt at levere til den adresse der er oplyst på hjemmesiden. Jeg har også et enkelt sted oplevet „Test Testesen“ som VUC lærer på en hjemmeside fra et af VUCerne ( og der undlod jeg at prøve at sende en e-mail ). I forvejen havde jeg udvalgt at sende emails til ca. 25% af de lærere hvis email adresser findes oplyst. Det tab der er konstateret af årsager som ovennævnte er ca. 5%.

Generel vurdering af besvarelserne Svarprocenten på 35 fra forstanderne vurderer jeg til at ligge så højt at de indkomne svar er så tilstrækkelige at validiteten af at foretage analyser på denne baggrund er i orden. Da der jo kun er en forstander på hvert VUC er der altså en god spredning i de indkomne svar. For it-personalet, med en svarprocent på 29, må et lignende forhold gøre sig gældende. Her er det tillige tilfældet at der generelt er et svar pr. VUC fra de respondenter der har svaret. Der er dog 2 svar fra respondenter på et enkelt VUC, og som sådan er der en god

spredning på VUCerne. Se figur 37 i bilag 14. Lærerne er med en svarprocent på 18 måske ikke så godt repræsenteret som man kunne ønske sig, og det er således på grænsen at trække egentlige konklusioner på dette grundlag. Til den gode side tæller dog at der blandt respondenterne er en næsten ligelig fordeling af HF-lærere og AVU-lærere. Se figur 24 i bilag 13. Det forplumrer også vurderingen af svarene fra lærerne, at der er en voldsom skævhed i den geografiske fordeling af respondenterne, idet tre VUCer, VUC Sønderjylland, VUC Århus og VUC Fyn er voldsomt overrepræsenteret blandt respondenterne. Disse tre VUCer er godt nok store VUCer og som følge heraf med meget personale, men modsætningsvis er KVUC, der også er et stort VUC, repræsenteret på samme niveau som VUC Thy - Mors og som sådan er KVUC egentlig underrepræsenteret. Se figur 25 i bilag 13.

Blandt det Teknisk- Administrative personale (TAPerne) på VUCerne er det lidt en stående vittighed at lærere aldrig er til at få fat i og at hvis det lykkes så får man altid mindst to divergerende meninger om et emne fra èn og samme lærer. Det er nok en fordom, men den er vist ikke helt opstået ud af det rene ingenting. Blandt de kolleger jeg har talt med undervejs i udarbejdelsen af denne undersøgelse, anses en svarprocent på 18 for „ret godt gået“ - det er normalt med en svarprocent der ligger omkring 10 i andre sammenhænge, der bygger på svar fra lærere. Hvis man vil lave en bedre undersøgelse omkring de forhold der vedrører lærernes del af denne undersøgelse, bør man nok dels være temmelig aggressiv i sin tilgang til at få besvarelser nok, og dels vælge efterårssemestret i stedet for. Denne undersøgelse er gennemført i forårssemestret fra medio maj til primo juni, og i den-

ne periode er VUCerne domineret af eksamensafvikling. Dette betyder at lærerenes opmærksomhed er meget fokuseret omkring eksamens afholdelsen og omkring censur.

Eksisterende litteratur Undervejs i udarbejdelsen af dette projekt har ITUs bibliotek, med Det Kongelige Biblioteks assistance, været mig behjælpelige med litteratursøgning, men det er ikke lykkedes dem at finde noget eksisterende litteratur.

I T U 23

I T U 24

Analyse Disharmoni omkring lærernes bruger uddannelse I spørgeskemaet til forstanderne har jeg spurgt hvordan lærerenes behov for edb-bruger uddannelse er imødekommet, og i spørgeskemaet til lærerne har jeg spurgt hvilken edb-bruger uddannelse de har. Begge spørgeskemaer tilbyder en række svarmuligheder, samt en mulighed for at afgive et frit svar. Der kan afgives flere svar fra den samme respondent, så der er ikke mulighed for at drage en sum = 100% kontrol eller konklusion. Grundlæggende er der tale om en hovedgruppering der har til formål at finde ud af hvorvidt der er tale om at edbbruger uddannelsen er foregået indenfor ansættelsesforholdet, er foregået udenfor ansættelsesforholdet, er autodidakt.

Den opfattelse de to sæt svar giver udtryk for, afviger noget fra hinanden, idet forstandernes opfattelse giver udtryk for at, „De har fået tilbudt uddannelse gennem mit VUC“ scorer 88%, „De har tidligere i deres karriere fået en edb-bruger uddannelse“ scorer 50%, medens kun 12% peger på at de er autodidakte. Lærernes bevarelse af de tilsvarende spørgsmål giver imidlertid udtryk for at „Jeg er autodidakt“ scorer 44%, medens „Produkt specifikke kurser, afholdt internt“ scorer 36%, og „Efteruddannelse på VUCs initiativ“ scorer 34%. Man kan godt diskutere om spørgsmålene er så specifikt formulerede at det er muligt at foretage direkte sammenligning - det er de næppe - men det er næppe forkert at drage den konklusion at der ihverttilfælde er en disharmoni i den opfattelse de to respondent grupper giver udtryk for. I den sektion af spørgeskemaet til lærerne hvor jeg spørger om „Det virkelig vigtige“ er der også en del af

respondenterne blandt lærerne der giver udtryk for at edb-bruger efteruddannelse bør vægtes højt. I den sektion af spørgeskemaet hvor respondenterne blandt lærerne kan skrive helt frit uden spørgsmål fra mig er der også flere der giver udtryk for at de synes sig for dårligt uddannede som edb brugere. En enkelt skriver direkte at pågældende er brudt sammen flere gange over ikke at mestre helt elementære færdigheder. Samme respondent skriver direkte at pågældende ikke har svaret i den del del af spørgeskemaet der omhandler uddannelse - „for jeg synes ikke jeg har fået nogen“. En lidt anden indfaldsvinkel omkring dette enme kan ses ud fra emnet support. I undersøgelsen har jeg fuldt bevidst skelnet mellem den pædagogiske support og den tekniske suport. Denne skelnen bygger på den grundopfattelse at den pædagogiske support handler om hvordan lærererne kan tilegne sig viden om hvordan de kan anvende de forskellige programmer der indgår i porteføljen, medens den tekniske sup-

I T U 25

port handler om at udstyret rent faktisk skal køre og være opdateret og i orden. Denne skelnen mellem teknisk og pædagogisk support har tilsyneladende ikke givet anledning til tvivl blandt de adspurgte lærere, det er vist normalt at skelne mellem disse to funktioner. I det sprog der anvendes på VUCerne findes ihverttilfælde begreber som datavejleder, pædagogisk it-konsulent og pædagogisk datavejleder. I spørgeskemaet har jeg spurgt til hvordan lærerne synes dette fungerer, og givet en mulighed for at besvare ved at angive en værdi på en lineær skala med 1 som laveste værdi og 9 som højeste værdi.

I T U 26

Det er i mine øjne påfaldende at besvarelsen herpå fordeler sig således at den pædagogiske support får den højeste score i medianen, medens den tekniske support får den højeste score i den øvre kvartil. I min hverdag (altså uden for denne undersøgelses afgrænsning) har jeg og mine kolleger, talrige gange oplevet at

skulle bistå med besvarelse af alle mulige anvendelses relaterede spørgsmål, tiltrods for at vi altså er tekniske medarbejdere. I mangel af bedre sprog kalder vi dette fænomen for nursing. Denne observation og denne undersøgelses besvarelser giver mig ihverttilfælde anledning til at have den opfattelse at det måske er nogle billige point teknikerne her scorer. Jeg sidder med den oplevelse at teknikerne i virkeligheden løser nogle problemer, sådan kollega og kollega imellem, som i virkeligheden burde løses af en pædagogisk it-konsulent. Det ville være mere relevant og sansynligvis også mere udbytterigt at den anvendelsesmæssige support udføres af en lærer kollega, en pædagogisk it-konsulent/datavejelder eller hvad det nu burde kaldes. Det ville sansynligvis også give den side gevinst at teknikerne så ville få bedre tid og muligheder til at udføre deres tekniske arbejde.

Intranettet „Fronter“ I sektionen om „Det virkelig vigtige“ og i den sektion af spørgeskemaet hvor respondenterne blandt lærerne kan skrive helt frit uden spørgsmål fra mig får Fronter en hel del kommentarer. Der er et fællestræk omkring at nogle er glade for at det giver mulighed for en ret tæt elevkontakt, en mulighed for intern kommunikation, både indenfor deres faggruppe og på skolen generelt. Der er imidlertid også en del kommentarer omkring at brugervenligheden i Fronter er for ringe. Det „er svært at finde de relevante dokumenter“ , „Der er vigtigt for mig at systemerne er enkle at anvende - der er Fronter ikke !“, der efterlyses og så en søgefunktion i Fronter, „jeg kan godt se ideen med Fronter, men jeg synes det fungerer elendigt“. Der er også enkelte der fremfører at „forandringer i betjening af programmer er ihjelslående“, og her tænkes vist bl.a. på Fronter, der opgraderes flere

gange om året, og konkret har jeg oplevet forespørgsler på hvor funktioner nu er flyttet hen, og nogle gange undervejs er der funktioner fra tidligere versioner der er glemt ved opgraderingerne.

Driftsplatform Ud fra de svar lærerne har afgivet har det tilsyneladende ingen betydning om der anvendes en platform hvor alt er 100% lokalt installeret eller hvorvidt dele af program porteføljen afvikles via en Terminalser / Citrix platform. Dette rejser en overvejelse om hvilken driftsform der er den økonomisk mest effektive. Grundlæggende er der tre scenarier, nemlig en fuldstændig gennemført manuel installation af alt på hver enkelt pc, en løsning hvor der opbygges og distribueres installations pakker ved hjælp af et eller andet management

system, hvorefter disse pakker installeres via scripts på hver enkelt pc, en løsning hvor så meget som overhovedet muligt installeres og afvikles via en Terminalserver / Citrix løsning. Den fuldstændig gennemførte manuelle installation af alt på hver pc kræver mange mandetimer og vil derfor næppe kunne gøre sig gældende, alene ud fra at skulle bære lønomkostningen. Når vi kigger på den økonomiske side af sagen, ja så hviler en Citrix løsning altså oven på en Terminalserver løsning, og afføder derfor en ekstra økonomisk byrde. Tidligere har Citrix været ene om at kunne levere distribuerede applikationer, men med den nye Terminalserver 2008 fra Microsoft er denne facilitet nu også indbygget i dette produkt. Ved valget af en sådan løsning har man også muligheden for at vælge en tynd klient i stedet for en pc, som brugerens maskine, men pc’ere har i de sidste 10 år været udsat for så markante prisfald, at de tynde klienter ikke har vundet no-

gen videre markedsandel, til trods for at de fremfører at være zeroadministrations maskiner, eftersom der ikke kan installeres programmer på dem. Tilbage står så valget mellem en installations pakke løsning og en Terminalserver løsning, og heri er der efter min opfattelse stof nok til en specialiseret opgave i sig selv. Der er dog et par forhold man bør være opmærksom på. Opsætningen af en Terminalserver løsning er en temmelig højt specialiseret sag, og det kræver derfor specielle kompetencer af det tekniske personale der skal udføre det. Miljøet er effektivt til hurtigt at kunne opsætte en applikation til en masse brugere, men der er - om jeg så må sige en indbygget risiko for, lige så hurtigt og effektivt at kunne lave en fantastisk masse fejl. Det er menneskeligt at fejle, men den totale fiasko kræver computere.

I T U 27

Hvis man kigger efter en installations pakke løsning skal man være opmærksom på at de programmer der er relevante i undervisnings sammenhænge på VUCerne er af MEGET forskellig karakter rakter. Der er programmer der er lavet af professionelle programmører i virksomheder der lever af af programmere, og disse er for de flestes vedkommende i orden, men der er også en hel del, som regel mindre, programmer der er lavet af lærere der er ildsjæle. Disse programmer har i mange sammenhænge vist sig at være endog meget vanskelige at få til at køre i et moderne netværk.

I T U 28

Personligt har jeg også oplevet programmer skrevet til DOS eller til Windows 3.1. Disse programmer har alle uden undtagelse været meget vanskelige at få til at køre på selv en 32bits Windows XP platform, og enkelte har måttet opgives, til trods for at de lærere der har ønsket disse programmer synes de er verdens bedste til lige netop deres specielle formål.

Som markedet ser ud nu midt i et skiftetid fra en 32-bits til en 64-bits platform kan jeg kun tro at denne probelmatik bliver endnu mere udtalt. Endelig er der en gruppe pcere hvortil der er knyttet speciel hardware. I øjeblikket breder interaktive tavler, som SmartBorads, sig på VUCerne, og på et enkelt VUC har man faktisk nedtaget de gamle tavler, og for at disse Smarboards skal virke efter hensigten skal der simpelthen installeres drivere på hver enkelt pc der har tilknyttet sådan en tavle. Et andet specialområde er i ordblinde undervisningen, hvor der anvendes pen-scannere, som brugerne stikker i det første det beste USB stik på den maskine de nu tilfældigvis sidder foran. Som situationen er i dag er der kun tale om en lille bitte smule anvendelse af Linux og MacOs baserede maskiner, og jeg opfatter det som så lidt at det er helt irrelevant at interessere sig for dette emne.

Driftstabilitet I sektionen „Det virkelig vigtige“ i spørgeskemaet til lærerne har 45 % af respondenterne givet udtryk for at det er meget vigtigt at udstyret virker som det skal, og altid virker, og ikke er så gammelt at det kører så langsomt at det er et problem for afviklingen af undervisningen. Respondenterne anvender udtryk som „kan være 100% sikker på at de faciliteter jeg skal anvende er fungerende“, „Det virker hver gang !“, „At lortet virker“, „Hyppige driftsforstyrrelser“, „Vi har SmartBoard, så det er VIRKELIG vigtigt at det fungerer“ og „At det fungerer hver gang, og hvis det ikke gør at jeg så kan få hurtig hjælp uden grin eller nedladenhed“. I forlængelse heraf udtales der også synspunkter om udstyret i stil med „Tilstrækkeligt antal pcer“, „Ikke tager for lang tid at starte op“, „Kraftig pc og netforbindelse“, „Let og ubegrænset adgang til it udstyr“, „Fart/Hastighed“,

„Moderne it udstyr“ og „Hurtige forbindelser“. I spørgeskemaet til lærerne har jeg også spurgt ind til driftsstabilitet og her ligger 46% af svarene i det øvre kvartil på sådan en 1 til 9 skala som tidligere omtalt, men i samme åndedrag besvarer 56% af respondenterne blandt lærerne at de altid har en Plan B af tekniske årsager. Disse to svar ser jeg umiddelbart som værende i modstrid med hinanden, men måske handler det som store forskelle fra det ene VUC til det andet.

Figur 3 : SWOT analyse omkring indholdet m.m. i dette skrift

SWOT analyse I hosstående figur har jeg forsøgt at opsummere de forhold jeg har omhandlet i det foregående, samt forsøgt at „kigge lidt om hjørner“.

I T U 29

I T U 30

Konklusion Problemformuleringens første hoved spørgsmål Problemformuleringens første hoved spørgsmål: „Hvilken indflydelse har valget af it-driftsform på de muligheder en lærer får til rådighed i sin undervisning ?“ kan derfor besvares således: I spørgeskemaet til lærerne har jeg stillet spørgsmålet „Hvilken driftsform bruges på jeres VUC ?“ og af de afgivne svar anfører 39% at næsten alt afvikles via en Terminalserver / Citrix platform, 16% har svaret at alt er installeret på den enkelte pc’er og 30% har svaret ved ikke. Dette mønster i besvarelserne har overrasket mig, idet det er i modstrid med min hidtidige opfattelse. Ved at kigge dybere ind i talmaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen viser det sig imidlertid at VUC Sønderjylland og VUC Århus dominerer besvarelserne med tilsammen 29% af de afgivne besvarelser fra lærerne. Samtidig forholder det sig således at netop disse to VUCer anvender

Terminalserver / Citrix platformen i meget høj grad, nemlig henholdsvis 80% og 70% ( i følge det oplyste ), og set i dette lys falder min tidligere forståelse, der gik på en langt højere repræsentation af 100% lokal installation , på plads. Denne dominans i talmaterialet betyder til gængæld også at når disse to VUCer kan gennemføre en platform med en så høj forekomst af Terminalserver / Citrix uden at dette kan ses af brugerne, eller er til gene for brugerne, ja så betyder det altså at det er uden betydning for brugerne, om der anvendes en platform med en lokal installation eller man anvender en platform med en Terminalserver / Citrix løsning. Platformsvalget er næsten helt domineret af et valg af Windows som operativsystem. Der er kun en lille bitte smule repræsentation af Linux og MacOS. Det betyder derfor at valget af Windows, er det absolut afgørende valg, og at det i virkelighedens verden er uden betydning om det kører lokalt afviklet på den

enkelte pc’er eller om det kører som en Terminalserver / Citrix løsning.

Problemformuleringens andet hovedspørgsmål Problemformuleringens andet hovedspørgsmål: „Hvorledes er lærerenes personlige behov for uddannelse for at kunne operere i dette miljø, imødekommet ?“ kan derfor besvares således: Lovgivningen tilskriver at lærere skal have en faglig uddannelse, enten som lærer uddannet fra et seminarium for såvidt angår AVU undervisningen, eller en kandidatgrad for såvidt angår HF undervisningen, men der er ingen krav om en edb-brugeruddannelse for nogle af de to kategorier. De to bekendtgørelser for henholdsvis AVU undervisningen og HF undervisningen skriver at it skal integreres i undervisningen. Der er lidt varierende formulering i bekendtgørelsernes enkelte bilag for de enkelte fag, men en samfattende beskrivelse kan god udtrykkes

I T U 31

som at it skal integreres i undervisningen.

ment af efteruddannelse der er gennemført indenfor betalt arbejdstid.

Ud fra de to sæt spørgeskemaer til forstanderne og til lærerne har jeg forsøgt at afklare forholdene omkring imødekommelsen af behovet for en edb-bruger uddannelse for lærerene.

Konklusionen omkrig dette andet hovedspørgsmål må derfor være, at der er tale om en situation bestående af en blanding af selvlærte edb-kundskaber og forskellige kurser.

I besvarelserne af spørgeskemaet til forstanderne, giver disse udtryk for at have tilbudt lærerne uddannelse gennem deres VUC eller at de tidligere har opnået disse færdigheder. Der skeles også til disse færdigheder når der skal ansættes nyt personale, og det indgår som et positivt element i en ansættelsessituation.

I T U 32

Kun et par svar anfører at lærerne er autodidakte. Lærernes svar på de tilsvarende spørgsmål viser derimod et mønster der ikke helt er samfaldende hermed. Der er tilkendegivet at de er overvejende autodidakte, men med et ret stort supple-

Perspektivering Undersøgerens (min) habilitet Affødt af udsendelsen af de mange emails til lærerne kom der et interessant svar tilbage. citat: Normalt er en spørgeskemaundersøgelse som den anførte en fremragende idé til at drage forskningsmæssige konklusioner om IT i skolesystemet. I dette tilfælde udføres arbejdet dog ikke af en uvildig forsker. Men en medarbejder på et enkelt af de anførte VUC. Et VUC som ikke har langt skjul på sine ambitioner om at være ledende på området. Det er en stærkt betænkelig dobbeltrolle du dermed kommer til at indtage. Dine oplysninger kan jo soleklart anvendes til at styrke VUC Storstrøm på bekostning af andre VUC på IT området. citat slut

Jeg er naturligvis nødt til at tage til genmæle overfor dette postulat, og selvfølgelig nødt til at afvise det. Det er, og har hele tiden været min hensigt, at gennemføre denne undersøgelse med det formål at gennemføre og afslutte mit diplomstudium på IT Universitet. Når det er sagt, skal det selvfølgelig samtidig siges, at jeg har valgt dette emne, fordi jeg i mit daglige arbejde kan se at der er en problematik. Jeg finder det irrelevant at jeg skulle have opfundet et eller andet emne der ligger udenfor min dagligdag. Når jeg kan se denne probelmatik er det jo netop fordi jeg oplever den i min dagligdag Skulle jeg vælget et andet emne skulle jeg i givet fald gribe det ud af den blå luft, eller bede ITU om at udpege et for mig.

Anbefalinger Efter gennemarbejdningen af det indkomne materiale synes jeg et par anbefalinger kunne være på sin plads.

Jeg tror det kunne være interessant at lave en specialiseret undersøgelse omkring den økonomiske effektivitet i valget omkring drifts platform. Anvendelsen af en eller anden installations pakke distributions løsning holdt op mod en Terminalserver løsning. Måske er det i virkeligheden mest hensigtsmæssigt at lave en kombination - hvem ved ? Det er min opfattelse at mange lærere føler sig usikre omkring deres edb anvendelse og en anden anbefaling måtte derfor være at en egentlig edb-burger uddannelse af lærerne ret hurtigt ville give en gevinst i medarbejdertilfredshed, og at udpegelsen af en ildsjæl blandt kollegerne til at arbejde som pædagogisk it konsulent ville være en god måde at udmønte dette på. Det vil nok også have den effekt at det tekniske personale ville blive sparet for en hel del nursing, så de kunne anvende deres timer bedre indenfor deres speciale.

I T U 33

Blandt lærerne er der nogle der opfatter anvendelsen af it som en af de største stress-faktorer i hverdagen, samtidig med at enkelte efterlyser formuleringen af en it-politik der bør munde ud i at man ikke forventer at personalet er online altid. En tredje anbefaling kunne være at sørge for at it personalet bliver opgraderet. Blandt de 12 der har svaret på spøreskemaet er det kun de 3 der har en egentlig edb faglig uddannelse. I et vist omfang er dette tal dog ikke representativt, idet nogle VUCer har outsourcet deres drift, og dermed ved jeg gennem denne undersøgelse reelt ikke noget om kompetenceniveauet for disse mennesker.

I T U 34

Litteratur liste And Andersen, Ib - Den Skinbarlige Virkelighed - 4. udgave, 2. oplag 2009 - Forlaget Samfundslitteratur

CST Civilstyrelsens ( Styrelse under Justitsministeriet ) hjemmeside(r) - www.retsinformation.dk/

FL 1 Finanslov 2010 - Økonomistyrelsen (Finansministeriets hjemmeside(r)) - http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ doctopic?book=BEVPUBL.FL10T&topic=20&searchtype=3&line=0#firsthit ( senest verificeret 18/4.2010 )

Folketing 1 L 56 Forslag til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20072/lovforslag/l56/tidsplan.htm (senest verificeret 30/4.2010)

GogD Google Docs www.google.dk -> mere -> Dokumenter Man skal have registreret sig med en GMail account hos Google for at få adgang til at anvende Google Docs

GodOpg Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen, Den gode opgave, 3. udgave, 2. oplag, Forlaget Samfundslitteratur

I T U 35

Kva Kvale, Steinar - Interview, En introduktion til det kvalitative forskningsinterview - 1. udgave, 14. oplag 2007 - Hans Reitzels Forlag

Retsinfo 1 Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovbekendtgørelse nr 937 af 22/09/2008 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120859 ( senest verificeret 30/4.2010)

Retsinfo 2 Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) LOV nr 311 af 30/04/2008 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=116906 (Senest verificeret 30/4.2010)

I T U 36

Retsinfo 3 Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) LBK nr 445 af 08/05/2007 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25311 (senest verificeret 30/4.2010)

Retsinfo 4 Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) BEK nr 292 af 01/04/2009, bilag 24 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123914#B24 (senest verificeret 30/4.2010)

Retsinfo 5 Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) BEK nr 292 af 01/04/2009, bilag 28 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123914#B28 (senest verificeret 30/4.2010)

Retsinfo 6 Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) BEK nr 292 af 01/04/2009, bilag 7 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123914#B7 (senest verificeret 30/4.2010)

Retsinfo 7 Bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen)“ BEK nr 745 af 01/07/2008 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120585 (senest verificeret 30/4.2010)

I T U 37

Retsinfo 8 Bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen)“ BEK nr 745 af 01/07/2008 - bilag 15 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120585#Bil15 (senest verificeret 30/4.2010)

Retsinfo 9 Bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf (hf-bekendtgørelsen)“ BEK nr 745 af 01/07/2008 - bilag 9 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120585#Bil9 (senest verificeret 30/4.2010)

Retsinfo 10 Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) BEK nr 292 af 01/04/2009, bilag 43 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123914#B43 (senest verificeret 30/4.2010)

I T U 38

UVM 1 Undervisningsministeriets hjemmeside(r) http://www.uvm.dk/For%20institutioner/Struktur%20og%20udbud/Institutioner/ Institutioner%20for%20uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/VUC.aspx (senest verificeret 27/4.2010)

UVM 2 Oversigt over AVU fagene http://www.uvm.dk/Uddannelse/Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/Almen%20voksenuddannelse/ Fagenes%20sider.aspx (senest verificeret 30/4.2010)

UVM 3 Oversigt over HF fagene http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Fagenes%20sider.aspx

VUC 1 Kort over VUCerne i Danmark - http://www.vuc.dk (senest verificeret 27/4.2010)

I T U 39

I T U 40

Bilagsfortegnelse Side

43 46 47 48 49 50 51 52 53 53

58 58

68 68

76 76 77 78 79

81 81 82 83 84

Bilag 1 - Avu-bekendtgørelsen, august 2009, Bilag 43 Bilag 2 - Interview med AVU lærer Bilag 3 - Interview med AVU lærer Bilag 4 - Interview med AVU lærer Bilag 5 - Interview med AVU lærer Bilag 6 - Interview med HF lærer Bilag 7 - Samtale med mellemleder Bilag 8 - Samtale med mellemleder Bilag 9 - Spørgeskema til forstandere Figur 4 : Spørgeskema til forstandere side 1/5

Bilag 10 - Spørgeskema til lærere

Figur 9 : Spørgeskema til lærere side 1/7

Bilag 11 - Spørgeskema til IT Personalet Figur 16 : Spørgeskema til IT Personale side 1/5 (kun en lillesmule mast)

Bilag 12 - Resultat-grafer fra spørgeskemaet til forstanderne Figur 21 : Spørgeskemabesvarelse fra forstandere : Hvorfor har du it på dit VUC ? Figur 22 : Spørgeskemabesvarelse fra forstandere : Hvordan står det til med din egen edb-bruger uddannelse ? Figur 23 : Spørgeskemabesvarelse fra forstandere : Hvordan er dine læreres behov for edb-brugeruddannelse imødekommet ? Figur 24 : Spørgeskemabesvarelse fra forstandere : Hvordan sikrer du dig at dit it-personale har de nødvendige kompetencer til at ......... udføre deres job på en sådan måde at det er et aktiv for dit VUC ?

Bilag 13 - Resultat-grafer fra spørgeskemaet til lærerne Figur Figur Figur Figur

25 26 27 28

: : : :

Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvad arbejder du som ? Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor arbejder du ? Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvilken edb-bruger uddannelse har du ? Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvilken driftsform bruges på jeres VUC ?

Det virkelig vigtige !

92 93 94

Figur 29 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Har du altid en „Plan B“ når du anvender it i din undervisning ? Figur 30 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor godt føler du dig vidensmæssigt påklædt ? Figur 31 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor godt synes du jeres edb-netværk er opbygget til den opgave du synes det skal løse ?

I T U 41

Side 95 96 97 98

99 102 102 103 104 105 106 107 108

Figur Figur Figur Figur Figur Figur Figur

36 37 38 39 40 41 42

: Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor gammel er du ? : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor godt synes du selv din it-uddannelse lever op til det behov du har ? : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : På hvilket VUC arbejder du ? : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af jeres platform kører Windows ? : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af jeres platform kører MacOS ? : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af jeres platform kører Linux ? : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af jeres platform kører andre operativsystemer ?

Andre kommentarer om operativ systemer

109

Figur 43 : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af programmer er lokalt installeret på hver ......................... enkelt maskine ? Figur 44: Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af programmer afvikles via en Terminalserver ....................... eller Citrix installation ? Figur 45 : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Kan jeres brugere se om en applikation er lokalt installeret eller afvikles som ............ en distribueret applikation på Terminalserver eller Citrix server ? Figur 46 : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Anvender i login til en fuld desktop på en Terminalserver / Citrix løsning? Figur 47 : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af programmer afvikles via en App-V løsning ? Figur 48 : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Kan jeres brugere se om en applikation er lokalt installeret eller kører via App-V ?

111

Lærere personlige kommentarer Bilag 14 - Resultat-grafer fra spørgeskemaet til it personalet

108 110

I T U

Figur 32 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor drifts stabilt synes du jeres netværk er ? Figur 33 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor godt synes du jeres VUC er til at supportere dig, når du har behov for ..................... pædagogisk support ? Figur 34: Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor godt synes du jeres VUC er til at supportere dig, når du har behov for teknisk .......... support ? Figur 35 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvilket indtryk har du af jeres it personales it-kompetence niveau ?

112 113 114

115

IT personales personlige kommentarer

Bilag Bilag 1

1.2 Formål

Avu-bekendtgørelsen, august 2009, Bilag 43 [ Retsinfo 10 ]

Formålet med undervisningen er, at kursisten oplever computeren som et nyttigt og anvendeligt medie, arbejds- og kommunikationsredskab. Kursisten skal tilegne sig færdigheder og rutine i at anvende it som personligt redskab til videre uddannelse og til løsning af opgaver i arbejds- og privatliv.

Grundlæggende it, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Videnssamfundet bygger på informationsteknologi. Såvel fra uddannelses-, arbejds- som privatsfæren stilles der krav om aktiv anvendelse af it. De nødvendige it-kvalifikationer er en forudsætning for at kunne deltage aktivt i et demokratisk samfund i stadig udvikling, hvorfor det er af afgørende betydning, at borgerne behersker grundlæggende it. En voksende del af kommunikationen foregår med anvendelse af it, ligesom de største og mest anvendte informationskilder foreligger elektronisk. I faget grundlæggende it arbejdes der inden for forskellige områder med løsning af en række konkrete problemstillinger, der viser fordele ved benyttelse af it.

e) anvende it til løsning af konkrete opgaver i forbindelse med uddannelse, privat- eller arbejdsliv f) præsentere it-baserede løsninger af konkrete opgaver. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: a) Arbejde med internettet

2. Faglige mål og fagligt indhold

b) Elektronisk kommunikation

2.1 Faglige mål

c) Filhåndtering

Målet er, at kursisten på hensigtsmæssig måde kan:

d) Løsning af konkrete opgaver med udgangspunkt i kursistens ønsker

a) anvende et browserprogram til at finde informationer på baggrund af adresse, link og kvalificeret søgning

e) Præsentation af opgaveløsning.

b) vurdere troværdigheden af og viderebehandle fundne informationer

Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet. Som supplerende stof kan bl.a. indgå håndtering af tekst, arbejde med publikationer, billedbehandling, arbejde med lyd, bear-

c) anvende internettet til elektronisk kommunikation d) organisere og strukturere data

2.3 Supplerende stof

I T U 43

bejdning af talmateriale, arbejde med interne og eksterne kartoteker og håndtering af styresystem. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper

I T U 44

Faget retter sig mod kursisten, som har nogen erfaring i brug af computer, og som ønsker at arbejde med it til løsning af konkrete opgaver. Der arbejdes med forskellige programmer, så kursisten opnår en vis rutine i brug af disse. Kursisten skal ligeledes blive bevidst om, at forskellige programmer har forskellige anvendelsesområder, men samtidig en vis ensartethed i brugerflade. Faget skal bibringe kursisten forståelsen af, at nye programmer, nye programversioner og nye anvendelsesområder er medvirkende til, at it til stadighed udvikles. I arbejdet med løsningen af kursistens konkrete opgaver sættes fokus på kursistens personlige ønsker og behov. Arbejdet med disse individuelle opgaver vil kræve forskellige programmer. Derfor

kan et bestemt program ikke være det centrale i undervisningen. Derimod er de konkrete individuelle opgaver igangsættende og bestemmende for arbejdet og for valg af programmer. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Kursistens selvstændige arbejde med computeren vil fylde en stor del af uddannelsestiden. Dette arbejde kan i forbindelse med det fælles kernestof igangsættes af et læreroplæg, der demonstrerer relevante problemstillinger og sætter det konkrete arbejde ind i en større sammenhæng. Det tilstræbes, at kursisten får en eksperimenterende arbejdsform, hvor afprøvning af programmernes muligheder bliver fremherskende. 3.3 It Konkret anvendelse af it vil være fremtrædende i undervisningen for at kunne vise, hvordan computeren og evt. andre

digitale medier kan være nyttige og anvendelige arbejdsredskaber. 3.4 Samspil med andre fag De opnåede grundlæggende it-færdigheder vil kunne bruges i alle andre fag i forbindelse med integrering af it. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Læreren og kursisten evaluerer løbende undervisningens form og indhold samt læreprocessen og de faglige fremskridt i forhold til de faglige mål, der er præciseret for kursisten. Evalueringen kan være skriftlig, mundtlig eller elektronisk. 4.2 Prøve Der afholdes en kombineret mundtlig og praktisk prøve. Forlægget til prøven er eksaminandens synopsis, der er udarbejdet på baggrund af et problemområde, som er fundet egnet af læreren. I synopsen indgår en kort beskrivelse af valgte it-værktøjer. Censor

er gjort bekendt med synopsen forud for prøven.

a) præsentation og vurdering af det valgte problem

Prøven består af en samtale mellem eksaminanden og eksaminator. Eksaminanden giver en redegørelse for problemområdet samt en beskrivelse og vurdering af valgte it-løsninger. Under samtalen demonstrerer eksaminanden anvendelse af de valgte it-værktøjer. Eksaminationstiden er 25 minutter.

b) løsningen af det valgte problem c) håndtering af de valgte it-værktøjer. Der gives én karakter.

Selvstuderende Selvstuderende fremstiller synopsen på grundlag af et problemområde, der er fundet egnet af institutionen som eksaminationsgrundlag. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. Der lægges vægt på eksaminandens:

I T U 45

Bilag 2 Interview med AVU lærer Arbejde: AVU lærer Alder: 57 Faglig uddannelsmæssig baggrund: Vordingborg Statsseminarium 1978 med liniefag i matematik og træ- & metalsløjd. EDB-bruger uddannelse:

I T U 46

supervision til kolleger. Har arbejdet med det der dengang hed Kroghs skoleprogrammer. Tidsforbruget hertil var ca. 0,3 årsværk. I VUC regi har han deltaget i nogle få kurser i informatik, layout og tekstbehandling. Har fået tiden hertil som betalt af arbejdsgiveren. Har for nylig deltaget i kurser i Fronter og Smartboard/Notebook. Arbejdsgiver tilbudte interne kurser, gennemført af VUCs egen pædagogiske it-konsulent.

Arbejdet 18 år på (navngivet) folkeskole, og der startet med Piccoliner, vistnok i 1986 - 87.

Har ikke fået tilbudt eller deltaget i PC-kørerkort eller Pædagogisk PC-kørekort.

I starten undervist af (navngivet) kommunes skole-edb ansvarlige i CCPM, tekstbehandling, regneark og Comal80.

Opfatter sig lev som stort set autodidakt.

Senere arbejdet som skolens edb-ansvarlige med pasning af edb-lokalet ( 1 lokale til hele skolen ). Har undervist både elever og kolleger, og givet

Fuld lokal installation kontra terminalserver installation: Ved ikke noget som emnet, kan ikke se forskel (publicerede applikationer)

De væsentlige ting: 1) Det fungerer ! 2) Ens opsætning - helt ned i detaillen. ( Det er et problem for nogle kursister om start af et program eks. Word sker ved et link direkte på „all users desktop“ eller om det skal tilgås via „Start -> Alle programmer -> Microsoft Office -> Microsoft Office Word 200x „) 3) Bedre muligheder for at være lokal administrator. Har du altid en „Plan B“ ? Tekniksk: Hvis belægning er 100% så er han efterhånden blevet tyndslidt p.g.a. den forhøjede risiko. Prøver så om han kan finde et andet lokale, eller sidde 2 og 2 ved nogle af maskinerne. Pædagogisk: Hver anden gang ændres planen p.g.a. situationen i klassen, hvilket som regel betyder at der nås mindre af stoffet.

Bilag 3

ningen „, „ Inspiration til informatik undervisningen „.

Interview med AVU lærer

Fået tilbudt kurser i Fronter og Smartboard/Notebook (VUCs egne interne pædagogiske it-konsulent ), men har ikke deltaget.

Arbejde: AVU lærer Alder: 55 år Faglig uddannelsmæssig baggrund: Vordingborg Statsseminarium 1992, med liniefag i historie og religion/filosofi EDB-bruger uddannelse: Autodidakt - har taget nogle kurser på eget initiativ. Egenuddannelse i Excell og Access p.g.a. behov for at skulle undervise, = en maskine og en tyk bog med hjem i sommerferien. Plus det undervisningsmateriale der skulle bruges efter ferien. I arbejdsregi nogle inspirations kurser. Kurser som „Grafisk højskole layout „, „ IT i matematik undervis-

Har du altid en „Plan B“ ? Som nyuddannet lærer havde han altid en Plan B klar i tilfælde af teknisk bøvl, men har det ikke længere. Han har opbygget så meget materiale at han kan skifte uden varsel.

Da han i sin tid gik på HF ver der noget Comal80 Fuld lokal installation kontra terminalserver installation: Arbejder kun på lokal installation ved derfor ikke noget om terminalserer løsninger. De væsentlige ting: 1) Det virker 2) Nye programmer skal installeres efter behov. 3) Kursisters privilegier skal være begrænsede (domain users), men lærere skal kunne demonstrere hvordan man installerer programmer. Kamera skal kunne tilsluttes.

I T U 47

Bilag 4 Interview med AVU lærer Arbejde: AVU lærer AVU studievejleder Alder: 59 år Faglig uddannelsmæssig baggrund: Blågårds Seminarium 1975, med liniefag i matematik, geografi og fysik/ kemi EDB-bruger uddannelse:

I T U 48

Interne kurser i Fronter og Smartboard/Notebook afholdt af VUC’s interne it-konsuslent. Derudover et kursus i PowerPoint husker ikke baggrunden. Opfatter sig selv som autodidakt.

Fuld lokal installation kontra terminalserver installation: Forstår ikke spørgsmålet, hvorefter jeg forklarer det. (Hun arbejder som studievejleder og dermed ved jeg at hun arbejder i et „både og“ miljø ) Resonnerer derefter at hun ikke kan se forskel - det er ligemeget. De væsentlige ting: 1) Det virker 2) Internet adgang - adgang til Danmarks Statestiks databanker, naturfaglige hjemmesider og nyheder. Har du altid en „Plan B“ ? Teknikske årsager: Ja Pædagogiske årsager: Ja

uld lokal installation kontra terminalFuld server installation:

Bilag 5

Deltaget i pc-kørekort - men ikke gået til prøve

Interview med AVU lærer

Har deltaget på eget initiativ i ovenstående.

Er ikke i stand til at se forskel ! ( publicerede applikationer )

Har i VUC regi fået tilbudt produktuddannelser i Fronter og Smarboard/ Notebook af den interne pædagogiske it-konsulent.

(Jeg ved at han igennem arbejdet som studievejleder anvender begge platforme)

Arbejde: AVU-lærer og AVU studievejleder Alder: 53 år Faglig uddannelsmæssig baggrund: Seminarie uddannet fra Frederiksberg Seminarium 1981 med liniefag i biologi og matematik. Tillige samtidsorientering fra Haslev Seminarium 1991. EDB-bruger uddannelse: Læst dele af EDB-assistent uddannelsen på Næstved Hanselsskole sidst i 1980’erne. Noget med et eller andet programmering - jeg foreslog Pascal og Assembler - og det svarede han genkendende og positivt på. Havde også et eller andet - måske Comal80 på Frederiksberg Seminarium - læste egentlig mest for at for en fornemmelse af hvad edb er for noget.

I VUC regi har han ikke fået andre tilbud - heller ikke Pædagogisk it-kørekort. Har et uafklaret behov om brug af boks-plot i Excell. Efter sin egen opfattelse er han i virkeligheden autodidakt i Windows men det har været et konkret og afgrænset emne efterhånden som et behov er opstået. Har den opfattelse at der ligger et implicit behov for at blive bedre og bedre.

Har i stedet en forventning om at alle maskiner er temmelig ens. Supporten - er først begyndt at bruge den efter at være begyndt som studievejleder. Undrer sig over hvorfor lærerne ikke bruger den. De væsentlige ting: Efter hans opfattelse er de væsentlige ting: 1) Uensartet fysisk opstilling i de forskellige lokaler er et irritations element. 2) Smartboard - noget med placering - svært at se - meget lys i lokalet - lang afstand. 3) Jobvejslokalet er et godt lokale at arbejde i - der er både og - borde

I T U 49

med maskiner og borde uden maskiner.

Bilag 6

4) Lokalerne 42 og 43 er et godt makkerpar. Lok. 42 med maskiner og lok. 43 uden maskiner.

Interview med HF lærer

5) Lok. 41 er alt for mokket. (23+1 maskiner) Har du altid en „Plan B“ ? Har altid en Plan B, når han træder ind til en undervisnings-time, meeeen det er af pædagogiske årsager - hvordan fungerer klassen lige den dag - det er ikke af it-tekniske årsager - det virker altid.

Arbejde: HF lærer HF studievejelder Alder: 37 Faglig uddannelsmæssig baggrund: Cand.mag i dansk og historie fra København Universieter, 1998 EDB-bruger uddannelse: Autodidakt

I T U 50

Produktkurser i Fronter / Ludusweb / Smartboard-Notepad minus PC kørekort Ludus er inkarbejdet ved hjælp af sidemandsoplæring GP-Untis er rent „gør det selv“ og programmet er MEGET uoverskueligt

Fuld lokal installation kontra terminalserver installation: Kan egentlig ikke se forskel (det krævede en forklaring fra min side før hun forstod spørgsmålet) De væsentlige ting: 1) Ludus (Det studieadministrative system) 2) E-mail 3) Support 4) Det skal virke ! 5) Instruktion mangler (PAMer Ludus / Ludusweb / Fronter / GPUntis) 6) „Hovsa ændringer“ er meget ittiterende (specielt oplevet med Fronter omkring tutor kursister der forsvandt) Har du altid en „Plan B“ ? Beror på erfaring - kan være p.g.a. pæd. årsager - sjældent af tekniske årsager.

Bilag 7 Samtale med mellemleder Arbejde: Mellemleder Alder:

Lovkrav til it-drift: Ham bekendt findes der ingen. VUCerne er selvforvaltene, så det er op til VUCerne selv at tage initiativer til imødekommelse af de forskellige behov.

54 år Faglig uddannelsmæssig baggrund: Vordingborg Statsseminarium Efteruddannelses kurser i ledelse Lovkrav til it-personale: Ham bekendt findes der ingen - kun lovkrav til AVU lærere og HF lærere. VUCerne er selvforvaltene, så det er op til VUCerne selv at tage initiativer til imødekommelse af de forskellige behov.

I T U 51

Bilag 8 Samtale med mellemleder Arbejde: Mellemleder Alder: 55 år Faglig uddannelsmæssig baggrund: Haslev Seminarium Edb-bruger uddannelse: Ham bekendt findes der ingen krav til lærerne, hverken AVU eller HF.

I T U 52

For AVU lærere er der et forhold mellem undervisningstid / forberedelsestid på 1,7 : 1 For HF lærere er der et forhold mellem undervisningstid / forberedelsestid på 1 : 1 Herudover udløser arbejdsgiver initierede kurser tid udover den almindelige forberedelsestid.

Almen Windows brug forudsættes og hvis man mangler kompetencer så må man selv erhverve sig dem, det er bl.a. hertil forberedelsestid skal medgå. Almen Windows brug forudsættes og indgår i ansættelses forløbet ved ansættelse af nye lærere.

Bilag 9 SpĂ¸rgeskema til forstandere

Figur 4 : SpĂ¸rgeskema til forstandere side 1/5

I T U 53

SpĂ¸rgeskema til forstandere

I T U 54

Figur 5 : SpĂ¸rgeskema til forstandere side 2/5

SpĂ¸rgeskema til forstandere

Fitur 6 : SpĂ¸rgeskema til forstandere side 3/5

I T U 55

SpĂ¸rgeskema til forstandere

I T U 56

Figur 7 : SpĂ¸rgeskema til forstandere side 4/5

SpĂ¸rgeskema til forstandere

Figur 8 : SpĂ¸rgeskema til forstandere side 5/5

I T U 57

Bilag 10 Spørgeskema til lærere

I T U 58

Figur 9 : Spørgeskema til lærere side 1/7

Spørgeskema til lærere

Figur 10 : Spørgeskema til lærere side 2/7, første halvdel

I T U 59

I T U 60

Figur 10 - fortsat : SpĂ¸rgeskema til lĂŚrere side 2/7, anden halvdel

Spørgeskema til lærere

Figur 11 : Spørgeskema til lærere side 3/7 (kun en lille smule mast)

I T U 61

Spørgeskema til lærere

I T U 62

Figur 12 : Spørgeskema til lærere side 4/7

Spørgeskema til lærere

Figur 13 : Spørgeskema til lærere side 5/7

I T U 63

Spørgeskema til lærere

I T U 64

Figur 14 : Spørgeskema til lærere side 6/7, øverste trediedel

Figur 14 - fortsat : SpĂ¸rgeskema til lĂŚrere side 6/7, mellemste trediedel

I T U 65

I T U 66

Figur 14 - fortsat : SpĂ¸rgeskema til lĂŚrere side 6/7, nederste trediedel

Spørgeskema til lærere

Figur 15 : Spørgeskema til lærere side 7/7

(kun en lillesmule mast)

I T U 67

Bilag 11 SpĂ¸rgeskema til IT Personalet

I T U 68

Figur 16 : SpĂ¸rgeskema til IT Personale side 1/5 (kun en lillesmule mast)

Spørgeskema til IT Personalet

Figur 17 : Spørgeskema til IT Personale side 2/5, øverste del

I T U 69

I T U 70

Figur 17 - fortsat : SpĂ¸rgeskema til IT Personale side 2/5, nederste del

Spørgeskema til IT Personalet

Figur 18 : Spørgeskema til IT Personale side 3/5, øverste del

I T U 71

Figur 18 - fortsat : SpĂ¸rgeskema til IT Personale side 3/5, nederste del

I T U 72

Spørgeskema til IT Personalet

Figur 19 : Spørgeskema til IT Personale side 4/5, øverste del

I T U 73

I T U 74

Figur 19 - fortsat : SpĂ¸rgeskema til IT Personale side 4/5, nederste del

SpĂ¸rgeskema til IT Personalet

Figur 20 : SpĂ¸rgeskema til IT Personale side 5/5

I T U 75

Bilag 12 - Resultat-grafer fra spørgeskemaet til forstanderne

I T U 76

Figur 21 : Spørgeskemabesvarelse fra forstandere : Hvorfor har du it på dit VUC ?

Figur 22 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra forstandere : Hvordan stĂĽr det til med din egen edb-bruger uddannelse ?

I T U 77

I T U 78

Figur 23 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra forstandere : Hvordan er dine lĂŚreres behov for edb-brugeruddannelse imĂ¸dekommet ?

Figur 24 : Spørgeskemabesvarelse fra forstandere : Hvordan sikrer du dig at dit it-personale har de nødvendige kompetencer til at udføre deres job på en sådan måde at det er et aktiv for dit VUC ?

I T U 79

Til den sidste side i forstandernes spørgeskema er der kun indkommet én kommentar: Blandt ældre lærere har der været en del modvilje mod at indføre Smart Board. Det modsatte gør sig gældende for de nyansatte lærere, der typisk kommer fra folkeskolen. Jeg har derfor valgt at indføre Smart Board i alle klasselokaler på én gang opfulgt af hyppige kurser. Man kan derfor ikke slippe udenom videreuddannelse. Jeg tror, at alle bliver begejstret for den nye teknik efter et års tid.

I T U 80

Bilag 13 - Resultat-grafer fra spørgeskemaet til lærerne

Figur 25 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvad arbejder du som ?

I T U 81

I T U 82

Figur 26 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra lĂŚrerne : Hvor arbejder du ?

Figur 27 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra lĂŚrerne : Hvilken edb-bruger uddannelse har du ?

I T U 83

I T U 84

Figur 28 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvilken driftsform bruges på jeres VUC ?

Det virkelig vigtige ! Afrapportering af denne del af spørgeskemaet til lærerne kan ikke på samme måde kvantificeres, som de øvrige. Jeg har derfor tilført en række stikord efter mit valg, og nedenstående er en liste over de indkomne svar, grupperet efter mine stikord. Stikord : Administration Administrativt arbejde Vigtigt redskab i vejledningen Information fra administrationen Administration Mit studievejlederarbejde kan ikke udføres uden brug af edb Administration (indskrivning) Stikord : Brugervenligt At det er let for kursisterne at anvende At jeg kan finde de ting, jeg skal finde Brugervenlighed

I IT undervisningen fungerer alt OK, dog svært for mange begyndere at kunne skelne mellem vores XP, og Vista eller Windows 7 på hjemmecomputere At det er brugervenligt for kursisterne At det er let at bruge, også for de, som er ‘computerfremmede’. At det er let at gå til Fronter fungerer for det meste godt, men det kan være svært at finde de relevante dokumenter, pga af manglende eller ikke fungerende søgefunktion at programmerne er brugervenlige At det er nemt at håndtere selv for folk der ikke er vant til at arbejde med IT Det er vigtigt for mig, at systemerne er enkle at anvende - det er Fronter ikke! Det er vigtigt for mig, at alt fungerer i et og samme system - f.eks. Citrix

At det kan gøre hvad jeg beder det om.... Ens brugerflader, som bruger, på alle computere Kursisterne kan bruge det Stikord : Efteruddannelse At jeg kan få efteruddannselse At jeg ikke er efteruddannet i at vise tv via computeren i klassen, når vi skal undervise i medier i dansk. Hvorfor kan man f.eks. ikke vise tv2 på denne måde? Jeg ved ikke hvorfor det ikke virker, jeg ved ikke, hvem jeg skal spørge At jeg ikke bliver afkrævet flere itmæssige opgaver ad gangen (dvs. ikke flere nye systemer)end jeg kan nå at lære/overskue. Lærerne skal hurtigt have kurser, der viser teknikkens muligheder At lærerne får løbende efteruddannelse i/vedligeholdelse af programmernes funktioner.

I T U 85

At vi får mulighed for løbende inspirations kurser

At medarbejderne kan kommunikere elektronisk

At der er ressourcer til efteruddanne lærere i brugen af ny software og hardware, f.eks. SmartBoards.

Fælles information i faggruppen

At jeg har tilstrækkelige kompetencer At jeg som underviser er kvalificeret til at bruge undervisningsprogrammerne

At jeg kan registrere aflevering af opgaver (i fronter og i ludusweb)

Kurser/videreuddannelse

Brugervenligt intranet

At den enkelte lærer kan skræddersy sit behov for efteruddannelse inden for edb

Nem intern kommunikation

At vi få mulighed for efteruddannelse i de skiftende versioner

I T U

At man kan finde rundt i databaserne og uden de store problemer finde frem til de informationer/materialer man har brug for

Stikord : E-mail Adgang til e-mail Mail Stikord : Fronter Kommunikation med kursisterne Hurtig kommunikation til holdet vedr. lektier og evt. ændringer i læseplaner

Kommer i kontakt med alle relevante Intranet til intern kommunikation Intern kommunikation på skolen blandt personalet At jeg kan kommunikere med kursister og kollegaer på en hurtig og effektiv måde Komminikation Stikord : Internet

Tæt elevkontakt

At den trådløse internetforbindelse virker

Kommunikation

Absolut sidste nyt findes på nettet

Netværkssamarbejde

Vigtig til informationssøgning i undervisningsøjemed

At jeg kan lægge materialer i Fronter, så at alle mine elever har det tilgængeligt

Adgang til global vidensverden Der er adgang til nettet

Lectio er et brugbart system.

Adgang til internet

Kommunikation med lærere og kursister

Always on - internet

Brug af Lectio Kommunikation med kursister

Søgning efter information vedr. det pågældende emne som behandles i undervisningen

Informationssøgning Informationssøgning og opgaveskrivning At jeg i undervisningen kan inddrage internet-sider takket være Smartboard Kursister løser opgaver via internet Internetadgang Stikord : lektiebog Angivelse af lektier og pensum Stikord : lokaler At der er ledige lokaler Store EDB lokaler Stikord : opdatering Opdaterede pc’er At alle programmer er fuldt opdaterede At det er opdateret.

Stikord : politik At det jeg SKAL er klart defineret og ikke ikke indføres bag om ryggen: klare krav. At vi ikke igen igen skifter platform Stikord : programmer At programmer kan synkroniseres Licensprogr. Skal virke (ordblindeprog.) Personligt - vi får privat adgang til de programmer, som vi bruger på skolen At programmer er installeret rigtig Programmerne er opdaterede At der er adgang til alle relevante programmer, som skal anvendes i undervisningen På Akademiet virker FirstClass-systemet meget godt. At alle relevante programmer er tilgængelige på alle maskiner og at alle maskiner kan åbne alle filformater

Tilgængelighed til nye programmer Andre programmer, fx notebook Der er de programmer, jeg gerne vil bruge Visning af dvd film og forskellige klip fra internettet Undervisningsprogrammer skal virke - ellers er det dårlig service overfor kursister At det er let at foreslå og implementere nye programmer At vi får programmer stillet til rådighed til egen pc hjemme At vi har undervisningsmaterialer til den nye software vi installerer Stikord : Skal virke At det virker Maskinerne virker At det er hurtigt og at det virker! Brugerne kan komme på systemet At det fungerer hver gang

I T U 87

Naturligvis, at jeg kan være 100% sikker på at de faciliteter jeg skal bruge er fungerende. Sådan er det ikke altid. At det virker hver dag og hele tiden! At det jeg skal bruge,fungerer hver dag At det virker og ikke går for langsomt At det virker. (og det gør det for det meste). At det fungerer uden tekniske problemer At det fungerer som det er tænkt, så det højner undervisningen i stedet for at spænde ben for den

I T U 88

Printeropkobling skal virke (screeeningsarbejde) At det er tilgængeligt for mig selv uanset hvilken afdeling, jeg er på At det virker. At det virker hurtigt, hvilket sjældent er tilfældet :-( Stabilitet At alt virker At alt er sikret for at undgå virus At alle printere og kopimaskiner kan „tale“ sammen At „lortet“ virker! Stabilt udstyr

At lortet virker At teknikken fungerer Det er meget vigtigt for mig, at systemet er hurtigt og stabilt Hyppige driftsforstyrrelser At kursister og lærere har nem og problemfri adgang til velfungerende og opdateret soft-, hardware og netværk. At systemet fungerer og ikke går ned, ikke er tilgængeligt eller sletter filer At maskinerne fungerer med diverse falige programmer At systemer og pc fungerer stabilt At skidtet virker

At det fungerer hver gang og hvis det ikke gør at jeg så kan få hurtig hjælp uden grin eller nedladenhed eller hvor dum har man lov til at være eller skal være taknemmelig og give basser til kaffen

Teknikken skal fungere!

At systemet virker hurtigt - hvilket det ikke gør

At skidtet fungerer. Vi har smartboard så det er VIRKELIG vigtigt at det fungerer

At det fungerer

Det fungerer hver gang

At maskiner og tilbehør virker

At det fungerer - hele tiden!

At udstyret virker

At det er pålideligt og virker, så det ikke er nødvendigt med en plan B

At tingene virker

At printere fungerer og at man tildeles adgang til relevante printere.

At jeg ikke mister data, dvs at det hele ikke pludselig er væk som det er sket her for nogle måneder siden. Da jeg er edb-lærer er det særlig vigtigt at hardwaren virker fx også printere og scannere Stikord : support At login fungerer - brugeradministration Velfungerende med hurtig fejlretning At visse supportopgaver gennemføres med jævne mellemrum og på itsupportens eget initiativ, evt. automatisk via scripts - fx opdatering af Acrobat Reader, Fronter, Flash mmm. At jeg har mulighed for at hente hjælp til tekniske problemer At supportsystemet fungerer It support inden for rækkevidde

At der er mulighed for at få hjælp/ vejledning af edb-konsulenter

At det er tilgængeligt i størstedelen af lokalerne

At jeg kan få det til at virke - når det ikke virker

Tilgængelighed - komplicerede adgangsveje, information om at der er nye oplysninger og hvor de findes, så jeg sparer tid i søgningen af data.

At der er let et og hurtig adgang til support At der er hurtig support Hurtig support, når tingene ikke fungerer Teknisk assistance At der er hurtig adgang til support At jeg kan få support At der er god og hurtig service, når noget ikke virker Stikord : Tilgængelighed Nem adgang til udstyret for både lærere og kursister (Læs: tilstrækkeligt antal fordelt på matriklen)

Hvis tingene ikke virker, så skal de laves hurtigst muligt

At IT-udstyret er let tilgængeligt

At vi har to gode it-folk, der servicerer og hjælper

At det er tilgængeligt

At det er lettilgængeligt

Så nemt tilgængeligt som muligt Maskinerne er let tilgængelige At det er let tilgængeligt til forberedelse Stikord : udstyr Tilstrækkeligt antal pcer At vi har tidssvarende hardware der fungerer Det „næstnyeste“ At maskinerne er nyere med henblik på hastighed Stor hjælp at vi nu har edb og projektor i alle klasserum At der er en printer i lokalet At det ikke tager for lang tid at starte op

I T U 89

Interaktive tavler er kun i HF-lokaler Kopimaskinen er koblet op på nettet, så det er hurtigt at scanne noter-opgaver ind Kraftig pc og netforb. At it er tilgængeligt så kursisterne kan bruge det i undervisningen - dvs. 28 computere i en klasse, som kan reserveres i uv-tiden Kursister - de har mulighed for at låne bærbar, hvis de er ordblinde Let og ubegrænset adgang til IT-udstyr Hurtigt Hurtighed

I T U 90

Hurtige pc’er PC og videokanon i alle lokaler Hellere driftsikkerhed end det sidste nye og smarte Doggingstationer Hastighed, så alle på et hold op til 30 kan arbejde med de samme net-

resurser samtidigt, fx uv. i brugen af Gmail, Krak, Streetview mmm.

Efterfølgende er IKKE tildelt stikord, idet det er svært kategoriserbart

Forældet udstyr

Fagligt: hurtig søgning

For få muligheder i den almindelige undervisning. Eks egen computer kan ikke anvendes - kan ikke kobles til projektor

At der planlægges i samarbejde med lærerne, hvad der er behov for

PC er koblet sammen med kopimaskine At det trådløse netværk udbygges så vi fritstilles i forhold til hvor vi kan bruge computer At det er fleksibelt (bærbare, trådløst netværk) Personlig PC Effektivitet (fart/hastighed) At der er moderne it-udstyr til rådighed (pc, projektor, højttalere + evt. smartboard) Hurtige forbindelser

Disiplin og overskuelighed Dynamik i undervisningen Edb som arbejdsredskab : udarbejdelse af arbejdsspørgsmål til undevisningen Meget af uv materialet ligger på usbstick At det kan være med til at skabe overblik for både lærer og elev Manglende forståelse for undervisernes behov At det letter arbejdsgange og ikke det modsatte At eleverne evt. har mulighed for at arbejde med materialet derhjemme At eleverne også bruger informations-systemerne (og det gør de desværre sjældent)

Direkte anvendelse i undervisningen

Information

At jeg har parallel-undervisning =video - konference (kemi tænder Gram

I forhold til hvad

Muliggør løsninger, som ellers ikke ville kunne opnås

I forbindelse med retning af opgaver (FVU’er) Dagbogsføring

At kursisterne er selvkørende - dvs. de har adgang til det nødvendige programmel via deres egen computer

Synes det er et uforståeligt spørgsmål

Funktionalitet

Undervisningsformen kræver edb (fjernundervisning - parallelundervisning

Giver større mulighed for at eksperimentere Godt pædagogisk redskab At jeg nemt og effektivt kan producere eget undervisningsmateriale som supplement til bøger o.lign.

Spørgsmålet uklart Arbejdet med edb i fagene

At jeg har fjern undervisning

Forberedelse

Jeg er ikke sikker på, jeg forstår spørgsmålet; men mit bud er: at give kursisterne indblik i it’ens mangfoldige anvendelse. At supplere matematik undervisningen med it som hjælpemiddel(herunder fx fanebladet matematik i Excel)

At arbejdspladsen støtter brugen af it i undervisningen

Det er en naturlig del af min undervisning

Det er meget vigtigt for mig, at jeg kan kommer til mine filer på alle lokaliteter At vi hele tiden følger med og integrerer nye tiltag inden for IT Arbejdsbesparelse og overblik Vi har gode muligheder for IT i klassen Vidensdeling

I T U 91

I T U 92

Figur 29 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Har du altid en „Plan B“ når du anvender it i din undervisning ?

Figur 30 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor godt føler du dig vidensmæssigt påklædt ?

I T U 93

I T U 94

Figur 31 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor godt synes du jeres edb-netværk er opbygget til den opgave du synes det skal løse ?

Figur 32 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor drifts stabilt synes du jeres netværk er ?

I T U 95

I T U 96

Figur 33 : Spørgeskemabesvarelse fra lærerne : Hvor godt synes du jeres VUC er til at supportere dig, når du har behov for pædagogisk support ?

Figur 34: SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra lĂŚrerne : Hvor godt synes du jeres VUC er til at supportere dig, nĂĽr du har behov for teknisksupport ?

I T U 97

I T U 98

Figur 35 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra lĂŚrerne : Hvilket indtryk har du af jeres it personales it-kompetence niveau ?

Lærere personlige kommentarer Afrapportering af denne del af spørgeskemaet til lærerne kan ikke på samme måde kvantificeres, som de øvrige. Jeg har derfor tilført en række stikord efter mit valg, og nedenstående er en liste over de indkomne svar, grupperet efter mine stikord. Stikord : Udstyr Vigtigt at vi har 1. gode arbejdspladser til at forberede os på skolen, 2. god pc stillet til rådighed (efter den nye skat har jeg fx lige fået en ny bærbar) Lærerens arbejde er tit besværliggjort, da der enten mangler pc’ere, eller edb-rummene er optaget. Pc’erne er for gamle. Stikord : support It- support er for langt væk fysisk og for arbejds-belastet til at klare basale behov Spørgsmålet om den pædagogiske vejledning kan jeg ikke rigtig svare

på, da det er mig selv der leverer den. Der mangler orientering om hvornår et fejlmeldt problem senest vil være løst samt en orientering når opgaven er løst. Timing is everything - It-personalet er desværre tit nødt til at arbejde, når lærere og kursister har fri - f.eks. kan nye servere godt installeres i uge 42 og ikke i uge 43! It supporten har mistet forbindelsen til undervisningen og har derfor ikke det nødvendige overblik, hvad der egentlig er behov for. Nogle af spørgsmålene er for mig svære at svare på, da jeg har en dobbeltrolle. Jeg er selv IT-administrator og pædagogisk datavejleder samtidig med at jeg arbejder som AVU-lærer (matematik og IT), så det med om jeg synes supporten (både pæd og teknisk) er god eller dårlig skal du nok tage med et gran salt :-) - jeg er min egen supporter (sammen med en kollega der er også er system-

administrator og 4 andre, der er pædagogiske datavejledere). Stikord : stabilitet Hos os er tavler fjernet, så al aktivitet skal foregå virtuelt selv om systemerne (nettet) ikke er stabilt. Det giver dobbeltarbejde i stort omfang, som selvfølgelig ikke honoreres. PositivtModtaget - Jeg underviser i it og matematik (AVU og hf), og med den nye avu-reform er it blevet en væsentlig del af fagene, og stik mod min forventning, har kursisterne taget det til sig, og har i grad formået at bruge it hensigtsmæssigt ifht. fagene. Stikord : politik Jeg finder det vigtigt, at institutionen (med deltagelse af alle personalegrupper) formulerer en it-politik, der bl.a. bør munde ud i, at det ikke forventes, at personalet er online altid.

I T U 99

Stikord : kursus Vi har intro-kursus til Fronter og Ludus. Men et sådan kursus bør følges op et par måneder efter, for der har man flere spørgsmål og er parat til at lære mere om de forskellige systemers muligheder. Når man selv skal sidde og bruge for lang tid på diverse vejledninger, så opgiver man hurtigt... Stikord : Kompliceret

I T U 100

Meget er unødigt kompliceret pga centralisering og fusioner. F.eks. har hver lærer flere initialer og login-koder i hvert system/ program. Ellers er det en klar fordel med it i fht klassemapper, elevmapper mv på Fronter samt fraværsregistrering, hvor man altid kan gå ind og se det aktuelle fravær. Afl af opgaver lettes. Film/ hjemmesider/ billeder/ animationer mulighederne er mange og gode som supplement til tavleundervisning, forsøg, gruppearbejde mv. Et stort problem med it i undervisningen er den anden vej rundt, med

kursisters piratkopiering af andres opgaver. Stikord : Kompetence Jeg har fået alt for lidt efteruddannelse i den tekniske brug og slet ikke nok af det der hedder hands on som jeg mener er det eneste effektive- og det er ikke med 25 på en gang. Jeg har brug for en meget mere personlig undervisning. Jeg er brudt sammen flere gange over at jeg ikke kan finde ud af elementære ting og tror hver gang det ikke virker er det fordi jeg er dum. og det er det ikke altid!! Jeg tror alle andre er meget dygtigere end mig, men nogen gange har det så vist sig at det ikke er sandt. Derfor har jeg ikke svaret på det med uddannelse i dine spørgsmål for jeg synes ikke jeg har fået nogen. Jeg synes at generelt er lærerenes itkompetencer for ringe. Vi har et gevaldigt efterslæb i forhold til at bruge it effektivt både til eget arbejde og i undervisningen. Efter min mening burde undervisere være top-uddan-

nede til at bruge den nyeste teknologi i undervisningen. Det er de ikke, og de halser efter udviklingen, og får ikke den fulde nytte af alle de spændende ting på web 2.0. Set i lyset af, at vi på avu må undervise op til 80% virtuelt. Det er kombinationen af it og pædagogik afgørende. Stikord : Kommunikation Jeg kan godt se idéen med Fronter, hvor man både kan kommunikere med elever og ansatte, men jeg synes det fungerer elendigt - f.eks. mailsystemet, der ikke er særlig udviklet sammenlignet med Outlook f.eks..Grundet min „administrative“ funktion som uddannelseskonsulent OG som lærer skal jeg benytte to netværk, og det er utrolig besværligt hele tiden at skulle logge på både et undervisnings- og et administrativt netværk samtidig med, at det ikke er på alle maskiner muligt at logge på begge - dvs det kræver adgang til 2 forskellige computere! Og for at det ikke skal være løgn, skal jeg også benytte to forskellige login ;(

Stikord : forandring Forandring i betjeningen af programmer (især administrativt) er ihjelslående. Ofte opleves at det er forandring for forandringens skyld. Efterfølgende er IKKE tildelt stikord, idet det er svært kategoriserbart Held og lykke :-) Egentlig bare, at det gav mig anledning til at reflektere over vores „it-situation“ og hvordan jeg bruger it. Godt initiativ - og vigtigt, da vi bruger it i så udstrakt grad. På masteruddannelsen mødte jeg for første gang (for ca. 5-6 år siden) ideen om at „gå meta“ og reflektere bl.a. over hvordan vi bruger it. der er sket meget på den tid... Jeg har det sådan, at jeg er meget begejstret for vores brug af it i undervisningen. Men samtidig -og lidt paradoksalt - så er jeg altid træt af at skulle lære noget nyt, nye rutiner, selvom de gør hverdagen lettere. Jeg vil gerne bruge it, men jeg „gider“ ikke lære det!! Det skyldes nok, at vi har nok at gøre med de pædagogiske og didaktiske

udfordringer i undervisningen. Teknikken skal supporte, men vi skal jo nødvendigvis også kunne anvende den. Da jeg er på barsel ved jeg ikke hvordan IT-afd. fungerer nu, eftersom der har været udskiftning i løbet af det sidste år. Vi er under opbygning af vores egne platforme, servere og øvrige systemer, og det tager tid, hvor mange må være tålmodige, indtil det er på plads og virker IT er udmærket som supplement til traditionel undervisning, men for mange lader sig dupere af teknikken på bekostning af undervisningens indhold. Jeg tænker på overdreven brug af powerpoint og smartboard. Jeg anvender ikke edb virkelig meget. Når jeg gør det, er det primært, når jeg ønsker, at formidle/anvende billeder og film(klip), oftest som udbygning af/supplement til anden formidling; audiovisuelle midler tænkt mere som middel end som mål: „billeder siger mere end mange ord“, altså

udsagnskraften af billeder er stor, derved husker kursisten dem som regel bedre end „det levende ord“ og tekster; samtidigt understøtter billederne ofte hukommelsen ift. stoffet iøvrigt. God fornøjelse med projektet - håber, det gøres tilgængeligt for VUC’er - det er tiltrængt med eksternt input Jeg er ret ny i VUC-sammenhæng (har tidligere arbejdet på en handelsskole) og kan således ikke med BETYDELIG vægt udtale mig om fx skolens IT system og de andre læreres ITkompetencer. Jeg har dog besvaret skemaet alligevel ud fra mit indtryk af tingene - jeg tænkte, at det dog kunne betyde noget for dig (også ang. kvantitet). Jeg synes i øvrigt, emnet er meget spændende!! It er en af de største stress-faktorer i hverdagen. Skolens ambitioner er høje, men ressourcerne passer ikke til ambitionerne.

I T U 101

Bilag 14 - Resultat-grafer fra spĂ¸rgeskemaet til it personalet

I T U 102

Figur 36 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor gammel er du ?

Figur 37 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor godt synes du selv din it-uddannelse lever op til det behov du har ?

I T U 103

I T U 104

Figur 38 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : PĂĽ hvilket VUC arbejder du ?

Figur 39 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af jeres platform kĂ¸rer Windows ?

I T U 105

I T U 106

Figur 40 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af jeres platform kĂ¸rer MacOS ?

Figur 41 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af jeres platform kĂ¸rer Linux ?

I T U 107

I T U 108

Figur 42 : Spørgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af jeres platform kører andre operativsystemer ?

Andre kommentarer om operativ systemer På serverniveau er det VUCxxx’s driftspartner xxx, der varetager tingene. Det læser jeg således at respondenten ikke ønsker at oplyse, eller ikke ved noget om emnet.

Figur 43 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af programmer er lokalt installeret pĂĽ hver enkelt maskine ?

I T U 109

I T U 110

Figur 44: SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af programmer afvikles via en Terminalserver eller Citrix installation ?

Figur 45 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Kan jeres brugere se om en applikation er lokalt installeret eller afvikles som en distribueret applikation pĂĽ Terminalserver eller Citrix server ?

I T U 111

I T U 112

Figur 46 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Anvender i login til en fuld desktop pĂĽ en Terminalserver / Citrix lĂ¸sning?

Figur 47 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Hvor stor en procentdel af programmer afvikles via en App-V lĂ¸sning ?

I T U 113

I T U 114

Figur 48 : SpĂ¸rgeskemabesvarelse fra it personalet : Kan jeres brugere se om en applikation er lokalt installeret eller kĂ¸rer via App-V ?

IT personales personlige kommentarer Afrapportering af denne del af spørgeskemaet til it personalet kan ikke på samme måde kvantificeres, som de øvrige, og nedenstående er en liste over de indkomne svar. Det er planen at virtuallisere vores severe hen over sommeren2010 og på sigt vores pc’er. Hvis du har lyst, er du velkommen til at besøge os (efter skr. eksamensperiode) og se dig for og spørge ... Vi bruger UIU som gør at jeg kan lave images hardwareuafgængig. Det reducerer administrationen af softwareinstallation betydeligt. Til udrulning benytter vi Ghost.

I T U 115

Vedlagte CD Vedlagte CD Vedlagte CD indeholder de tre sæt spørgeskemaer, der ved hjælp af GoogleDocs [GogD] er brugt til indsamlingen af spørgeskemaresultaterne. Indholdet er i rå form, blot er e-mail adresserne fjernet for de respondenter der har oplyst denne, for på denne måde at overholde løftet om anonymisering. Filerne er i Open Document formatet ODF til regneark.

I T U 116

På CDen findes endvidere den database jeg har importeret disse data i, således at jeg kunne anvende denne til mit videre arbejde. Databasen er ikke normaliseret, men til trods herfor alligevel anvendelig. Filen er i Access 2007 format. Sluttelig findes også denne opgave i PDF format.