i centrum for
dansk-franske
diplomatiske forbindelser
UDSTILLING
Det Thottske PalĂŚ
a f h i s t o r i s ke d o k u m e n t e r
En af Københavns helt unikke bygninger, som står danskernes hjerter nær, er det Thottske Palæ på Kongens Nytorv. Palæet har tilhørt den franske stat siden 1930 og udgør et symbol på de tætte bånd mellem vore to lande. I anledning af indvielsen af den nye facade på det Thottske Palæ har den franske ambassade arrangeret en særudstilling af historiske dokumenter, som skildrer de diplomatiske relationer mellem vore to lande. Udstillingen gengiver en række begivenheder, der har haft særlig betydning for de historiske forbindelser mellem Frankrig og Danmark. Den nye facade fremstår i dag, som den dansk bosiddende franskfødte arkitekt, Nicolas Jardin, oprindeligt tegnede den i 1763. Restaureringen af facaden, som er blevet udført i overensstemmelse med de traditionelle materialer og teknikker, har været lagt i hænderne på chefarkitekten for historiske bygninger i Frankrig, Frédéric Didier, og hans tegnestue 2BDM, samt den danske entreprenør KBS byg A/S. Forud for restaureringen blev der udført et omfattende historisk analysearbejde for at finde frem til palæets udseende og farve fra 1763. Udstillingen af de historiske dokumenter er kommet i stand takket være afdelingen for diplomatiske arkiver ved det franske udenrigsministerium, det danske Rigsarkiv og Det Kongelige Bibliotek, der har åbnet deres skatkamre og gjort det muligt at vise dokumenterne for offentligheden. Det skal de have en stor tak for. Jeg ønsker ligeledes at takke Nationalmuseet for lån af deres udstillingsmontrer samt BNP Paribas Fortis, der har støttet tilrettelæggelsen af udstillingen. V. Bujon-Barré Frankrigs ambassadør i Danmark
Hovedtrappen
Stik af det Thottske Palæ, 1763 Holdet bag restaureringen af det Thottske Palæ (forår 2012) udførte et omfattende historiske analysearbejde for at finde frem til arkitekten Nicolas Jardins opringeligt benyttet farver på palæets facade og indgangsporten.
Telegram, hvor den franske ambassadør Hermite fremhæver palæets særlige kvaliteter og anbefaler et køb
Købsaftale for palæet i 1930 I 1922 lejede den franske regering det Thottske Palæ af Baron ReedtzThott, efter at palæet havde været benyttet som ambassade af henholdsvis Rusland, Italien og Tyskland. Den daværende franske ambassadør opfordrede i et telegram den franske regering til at købe palæet og fremhævede i særdeleshed palæets unikke kvaliteter og placering. Købsaftalen blev underskrevet i 1930.
Lejeaftale for palæet i 1922 I 1922 lejede den franske regering det Thottske Palæ af Baron Reedtz-Thott, efter at palæet havde været benyttet som ambassade af henholdsvis Rusland, Italien og Tyskland. Den daværende franske ambassadør opfordrede i et telegram den franske regering til at købe palæet og fremhævede i særdeleshed palæets unikke kvaliteter og placering. Købsaftalen blev underskrevet i 1930.
Liste over venskabs-, alliance- og handelstraktater indgået mellem Danmark og Frankrig fra 1456 til 1645 (sider 1 & 2, side 3 er udeladt)
Den røde s a lo n
Den fransk-danske alliance- og venskabstraktat fra 1645 (ratificeret i 1646) blev indgået i en turbulent tid i perioden op til afslutningen på 30-års krigen. Traktaten, der er underskrevet ganske få måneder efter freden i Brømsebro, som afsluttede Torstensson-krigen, indebar at Danmark måtte give efter for en række svenske krav. Denne traktat gjorde det muligt for Christian IV at regne med fransk støtte. Frankrig havde indtil da været allieret med Sverige.
Venskabstraktat 1646 – Fransk ratifikationsinstrument underskrevet af regent Anna af Østrig, på vegne af sin søn Ludvig XIV, som endnu ikke var myndig
Venskabstraktat 1646 – Dansk ratifikationsinstrument underskrevet af Christian IV og Rigsrüdet
Handelstraktat 1742 - Dansk ratifikationsinstrument underskrevet af Christian VI (sider 1 & 3, side 2 er udeladt)
Jardins pa s s a g e
Portræt af Nicolas Jardin (1720-1799) Kopi af maleri udført af den danske maler Peder Als i 1764. Den franske arkitekt tilbragte den største del af sit arbejdsliv i Danmark og underviste bl.a. på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Jardin hentede inpiration til sin arkitektur i antikken og skabte en række bygninger i Danmark såsom Bernstorffs Slot og medvirkede til opførelsen af Marmorkirken. Fra 1760 til 1763 omdannede Jardin det Thottske Palæs hovedfacade, som han gav et lettere og mere elegant udtryk. Palæet, som indtil da havde været kendt som Juels Palæ, tog nu navn efter den nye ejer, Otto Thott.
Kobberstik af Christian Gyldenløves ligfærd, udført af Andreas Reinhardt i 1709 Kobberstik, som gengiver Christian Gyldenløves ligfærd på Kongens Nytorv den 29. juli 1703. Christian Gyldenløve (16741703) var uægte søn af Christian V, som fik ham med Sophie Amalie Moth. Til venstre ser man det Thottske Palæ, hvor han boede indtil sin død.
Musiks a lo n e n
Portræt af Christian Gyldenløve Kopi af maleri af H. Rigaud. I 1692 tilbragte Christian Gyldenløve nogen tid ved Ludvig XIV’s hof, hvorefter han dannede et dansk regiment ”Royal danois”. Gyldenløve ledede regimentet med udmærkelser under flere slag. Ved sin ankomst til Paris skrev han dette brev til sin far, Christian V.
Portræt af Otto Thott (1703-1785). Del af et maleri af P. Kraft. Lensgreve og økonom Otto Thott overtog palæet i 1760. Udover at være en stor kunst- og bogsamler (hans bibliotek indeholdt mindst 120.000 bøger) var Thott chef for det danske Kancelli i en periode, og i 1780 blev han udnævnt til udenrigsminister. Hans arvtagere, famillien Reedtz-Thott forblev palæets ejere indtil 1930.
Brev fra Christian Gyldenløve til hans far Kong Christian V
Portræt af Admiral Niels Juel (1703-1785) I 1677 modtog Admiral Niels Juel betydelige prisepenge for sin sejr i søslaget ved Køge Bugt. Pengene gav Juel mulighed for at opføre Juels Palæ fra 1683 til 1686. Palæet skiftede navn til det Thottske Palæ efter den nye ejer Otto Thott i 1763.
Kvittering for skulptur ”Den unge fløjtenist” I 1930 underskrev Louis Hermite, den franske ambassadør i Danmark fra 1924 til 1933, købsaftalen for det Thottske Palæ. Hans kone, Mme Jeanne Hermite, købte ”Den unge fløjtenist” i terrakotta, som stadig kan ses i musiksalonen.
Reproduktion af udsmykningen på det Thottske Palæs facade i anledning af den nye tronarvings fødsel Ludvig XV’s og Marie Leczinkas første søn, Ludvig Ferdinand, blev født den 4. september 1729. I anledning af hans fødsel opfordrede Ludvig XV de franske ambassader i hele Europa til at fejre den nye tronarvings fødsel. Den daværende franske ambassadør i Danmark, Grev de Plélo, holdt en storslået fest, hvor vinen flød i stride strømme. Både det Thottske Palæ og Altemps Palæet i Rom var blandt de franske ambassader, der blev udsmykket i denne anledning. En lokal københavnsk avis ”Ekstraordinære Relationer” beskrev festlighederne og berettede om, at festen varede i fire dage. Ludvig Ferdinand døde inden sin far og efterfulgte ham derfor ikke, men tre af hans sønner blev senere franske konger.
Reproduktion af udsmykningen af ALTEMPS PalĂŚet, Frankrigs ambassade i Rom, i samme anledning
Telegram fra Grev de Plélo angående festlighederne i det Thottske Palæ
Presseomtale af begivenhederne i avisen ’Ekstraordinære Relationer’
D o b b e ltsalonen
Stik af Grev de Plélos død under slaget ved DANTZIG
Fredstraktat mellem Frankrig og Danmark 2. september 1679. Det danske ratifikations instrument (sider 1,2 & 15, de andre sider er udeladt) Under den såkaldte ’hollandske krig’ var Frankrig og Danmark indirekte modstandere i kraft af de alliancer, de hver især havde indgået (Sverige, England og Frankrig på den ene side og alliancen bestående af Nederlandene, Det Hellige Romerske Rige, Spanien og Lorraine samt Danmark på den anden). Danmark modsatte sig Nijmegen-traktaten fra 1678 og indgik efterfølgende en separat fredsaftale med Frankrig i 1679.
Ratifikation af alliancetraktaten d. 31. oktober 1807 (sider 1, 6 & 7, de andre sider er udeladt) Mens København mellem 2. og 5. september 1807 for anden gang blev bombet af englænderne (det første angreb fandt sted i 1801) styrkede Danmark sin alliance med det franske kejserdømme og underskrev en alliancetraktat. Det blev starten på den såkaldte ’kanonbådskrig’ mod den engelske Royal Navy. Kampene og den danske alliance med Napoleons kejserdømme ophørte først med Kiel-traktaten i 1814, som Danmark underskrev med England og Sverige.
Brev fra Grev de Plélo til Christian VI i 1734, hvori Plélo forklarer, hvorfor han har måttet forlade København Under den polske arvefølgekrig støttede Frankrig Stanislaw Leszczynski, Ludvig XVs svigerfar, som ny konge i Polen. Østrig og Rusland støttede derimod August III Kurfyrste af Sachsen. Den 27. maj 1734 blev Grev de Plélo, Frankrigs ambassadør i København, dræbt i Gdansk under et forsøg på at komme Stanislaw Leszczynski til undsætning, idet byen var under belejring af den russiske hær. I et brev til Christian VI dateret den 25. maj, bad greven om forladelse for sin forhastede afrejse fra København, som skyldtes ”tjeneste hos hans herre, kongen”. Han lovede at vende hurtigt tilbage til København.
Kodeark som blev brugt i Danmark i det 18. 책rhundrede
Telegram fra den danske ambassadør, som beskriver reaktionerne på Ludvig XVI’s henrettelse den 25. januar 1793 Under den franske revolution var Danmark det eneste land, der havde en åben ambassade i hele perioden. Ambassadør Otto von Blome var én af de få diplomater, som stadig var i Paris den 21. januar 1793. Telegrammet, hvori han underretter Kongen af Danmark om henrettelsen af Ludvig XVI ”l’Infortuné Louis XVI” er både et meget fascinerende og bevægende dokument. Slutningen af dokumentet, tekstens mest ømtålelige passage, er krypteret ved hjælp af de kodeark, der blev brugt på den tid. Kodearket kan ses her.
Spisestuen
Artikler, som beskriver det bal, der blev afholdt i det Thottske Palæ den 7. juni 1967 for at fejre kronprinsesseparrets forlovelse Presseudklippene beretter om det bal, der blev afholdt på den franske ambassade den 7. juni 1967 for at fejre Kronprinsesse Margrethes bryllup med den franske Grev Henri de Monpezat. Flere end 600 gæster stimlede sammen om det kongelige par i det Thottske Palæs indre gård, som var blevet overdækket til lejligheden.
Menuen ved den middag, som blev afholdt i det Thottske PalĂŚ den 7. juni 1967 til ĂŚre for kronprinsesseparret Indbydelsen ved samme anledning
Frokostmenu ved President Fallières’ besøg i den franske ambassade den 21. juli 1908 i København Fransk gastronomi blev i 2010 optaget som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv. De receptioner og officielle frokoster og middage, der afholdes på den franske ambassade, giver altid anledning til at fremvise udsøgt fransk gastronomi.
Menuen, som blev serveret i det franske udenrigsministerium den 17. maj 1914 under Christian X’s og Dronning Alexandrines statsbesøg
Askebæger fra Royal Copenhagen fra 1935, håndmalet motiv efter et foto af det Thottske Palæ Direktøren for Royal Copenhagen, Christian Christensen, som var meget frankofil, fik i 1935 lavet askebægeret “Légation de France” til den franske ambassadør, Monsieur Arsène Henry, og hans hustru.
Det Thottske Palæs porcelænsstel Stel forgyldt med finguld påstemplet “RF-ambassade de FranceCopenhague” fra den franske manufaktur i Sèvres