Amnesty #4 2012

AMNESTY Medlemsblad For Amnesty International | Nr 4 December 2012

REVOLUTIONEN ER DØD

SKRIV FOR LIV

CIRKELINE I AMNESTY

ØKSEMORDER BLEV FOLKEHELT

De unges drøm om frihed og retfærdighed i Egypten blev ikke opfyldt.

Brug ti dage i december på at vise din støtte til mennesker i fare.

Følg Cirkelines kamp for at redde Said – en bådflygtning fra Somalia.

Idømt livstid for drab, udleveret til Aserbajdsjan og modtaget som folkehelt.

EKSKLUSIVT INTERVIEW MED PATTI SMITH

Folket har magten

| leder

Medlemsblad for dansk afdeling af Amnesty International

Redaktør: Ole Hoff-Lund, ohl@amnesty.dk Ansvarshavende: Lars Normann Jørgensen Redaktion: John Nielsen, Oliver de Mylius og Bjarke Windahl Pedersen Design: Dorte Kayser, Datagraf Tryk: Datagraf Oplag: 98.350 ISSN: 0906-4184 Abonnementspris: 200 kr. pr. år Udkommer næste gang: 1. februar 2013 (deadline 7. januar) Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Amnesty Internationals holdning.

Eftertryk med kildeangivelse er kun tilladt efter forudgående aftale med redaktionen.

Miljøcertificeret: Svanemærke godkendt Amnesty International Gammeltorv 8, 4.og 5.sal 1457 København K Tlf. 33 45 65 65 Fax 33 45 65 66 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk Amnesty i Aalborg Danmarksgade 7 · 9000 Aalborg lokal@amnesty-aalborg.dk Amnesty i Århus Mejlgade 50, 1 sal · 8000 Århus C Tlf. 86 19 28 77 Amnesty i Odense Vestergade 73, 1. sal 5000 Odense C odense@amnesty.dk

Forsidefoto: Polfoto

Jorden kalder

Amnestys redaktør: Ole Hoff-Lund

Gennem 50 år har Amnesty Internationals fyrtårn været Det Internationale Sekretariat i London. Her har flere hundrede resear­ chere og eksperter deres base, når ikke de er på missioner i verdens brændpunkter for at dokumentere menneskerettighedskrænkelser og møde ofre for overgreb og forfølgelse. Researcherne har bygget det fundament, som Amnesty hviler på, og som har givet organisationen en troværdighed og styrke, der giver os adgang til præsidenter og statsoverhoveder samt rådgivende status i FN. Hvert år offentliggør Amnesty flere hundrede rapporter, som giver ordet til de undertrykte, bringer uretfærdigheder frem i lyset og kræver handling fra magt­ haverne. Og vi aktionerer for mennesker i fare.

Men i en verden, hvor nyhederne flyver hurtigere end vinden, og hvor globaliseringen rækker ud til den mindste flække på kloden, er der i endnu højere grad brug for, at Amnesty er til stede, hvor det sker – hele tiden. Det har sat gang i en proces, som går under navnet Mo­ ving Closer To The Ground. Vi skal endnu tættere på de mennesker, der hver dag kæmper for grundlæggende rettigheder, og vi skal støtte de demokratiske kræfter, der ønsker forandring og ytringsfrihed.

Derfor er Amnesty i gang med at opbygge nye kontorer i en række lande på den sydlige halvkugle, fra Nairobi og Hong Kong til Rio og Delhi. Det giver større gennemslagskraft og hurtigere reaktionstid på pludseligt opståede kriser over hele verden. Og det skal frem for alt sikre Amnesty større synlighed og relevans for de mennesker, der er frarøvet deres rettigheder i dele af verden, hvor Amnesty traditionelt ikke har haft en permanent tilstedeværelse.

For Amnesty i Danmark betyder den nye strategi, at en endnu større del af medlemsbidragene kommer til at gøre gavn for de menne­ sker, der har brug for vores hjælp. Vores indsats rykker tættere på de uretfærdigt fængslede, på torturofrene og på de undertrykte – særligt i Mellemøsten, Asien, Sydamerika og Afrika. Og selv om det økono­ misk kan gøre livet hårdt for dansk afdeling i en omstillingsperiode, så er det med til at understøtte det vigtige menneskerettighedsarbejde ude i verden.

Projektet er i fuld gang, og det er med udsigt til store og vigtige foran­ dringer i den globale organisation, at John Olsen efter fire år på posten stopper som formand for Amnestys hovedbestyrelse og giver stafetten videre til Lasse Hvid-Jørgensen. Det sker på et tidspunkt, hvor den danske afdeling af Amnesty er nået op på omkring 100.000 medlem­ mer, og hvor vores vigtige Lifeline sms-netværk har passeret 32.000 deltagere, der hver uge aktionerer for menneskerettighederne med de­ res underskrift. Hjælp os med at blive endnu flere – spred budskabet til dine venner og bed dem sende en sms med Lifeline til 1919. Jorden kalder, og Amnesty er rustet til fremtiden.

2 I am n e s ty

I nd hol d | Amnesty på fem minutte r

10 Revolutionen er død

Egyptens helte ser sort på fremtiden.

12 Heksejagt i Egypten

Sager om blasfemi vokser under præsident Morsi.

Illustration: Jannik Hastrup

07

En af Danmarks mest elskede tegneseriefigurer er tilbage.

Sammen med Cirkelines far, tegneren Jannik Hastrup, har AMNESTY udviklet en historie, hvor Cirkeline møder det danske asylsystem på godt og ondt. I første afsnit af ”Cirkeline og Said – rejsen til Europa” møder vi den so­ maliske flygtning Said, der har mistet resten af sin familie på den farefulde sejlads over Middelhavet. Han kommer til Danmark, hvor han møder Cirkeline, men kan hun hjælpe ham til at undslippe asylfængslet i Ellebæk?

Illustration: Mikkel Henssel

10 TEMA Revolutionen er død

10

Egyptens nye præsident Mohamed Morsi proklamerede i oktober, at alle fanger, der blev dømt for at støtte revolu­ tionen, skulle løslades. Men endnu er intet sket. Kritikere peger på, at Morsi heller ikke har taget skridt til at rets­ forfølge militæret og politiet for de drab og overgreb, som blev begået under det militære råd, der sad på magten fra Mubaraks fald og frem til juni i år. En af revolutionens unge helte, Maikel Nabil, mener, at Morsi slår hårdere ned på kritikere end Mubarak: ”Vi har fjernet en diktator, men ikke diktaturet”.

Foto: Scanpix

12 TEMA Heksejagt i Egypten

12 Foto: Scanpix

20

07 Cirkeline og Said – rejsen til Europa

Efter islamisternes sejr ved parlamentsvalget i Egypten er der kommet over 20 sager om blasfemi ved domsto­ lene. De anklagede risikerer minimum tre års fængsel.

Det gælder blandt andre 27-årige Alber Saber, der blev arresteret i september for at betvivle Guds eksistens. Saber blev smidt i fængsel og mishandlet af sine medfanger på direkte opfordring fra fangevogterne. I Mubaraks tid var blasfemisager sjældne. Men præsident Morsi, der tilhører Det Muslimske Broderskab, har anlagt en ny kurs.

16 Vi skreg og forsøgte at gemme os De fleste kvinder i Egypten er omskåret.

18 Diktaturet længe leve

To bloggere beretter om Egypten efter Mubarak.

20 Folket har magten

Patti Smith: ”Det er mennesker i stort antal, der ændrer verden”.

25 Øksemorderen der blev folkehelt Dømt for drab – belønnet af præsidenten.

26 Amnesty dokumenterer

Læs om Amnestys seneste rapporter fra Californien, Kina og Mexico.

29 Fra Assads fængsel til CPH:DOX Hollywood gik i aktion, da syrisk filmmand blev fængslet.

30 Amnesty Live

Deltag i Skriv for Liv-maraton og send et brev de første ti dage i december.

Besøg amnesty.dk/shop

20 Patti Smith: Folket har magten

Den amerikanske musiker og forfatter Patti Smith giver et af sine sjældne interview til AMNESTY. Vi mødte den politisk engagerede rocklegende før den sidste koncert på en tre måneders Europa-turne. Det blev til en snak om politik, religion, krig, ytringsfrihed og de fængslede kvinder fra Pussy Riot: ”Ville Kristus fængsle tre kvinder, som fremsiger en bøn, der er ny, stødende, ja, endda revo­ lutionær? Hvem andre end Kristus er bedre til at forstå en revolutionær bøn? Han er den ultimative revolutionære person! Punktum!”

Gratis fragt i december

a mn e s t y I 3

N yh ede r Foto: Scanpix

En ung demonstrant signalerer, at hun er parat til at dø for at opnå demokrati og frihed i Bahrain.

Bahrain forbyder demonstrationer Bahrain har forbudt alle demonstrationer og frataget 31 oppositionsfolk deres statsborgerskab.

Imens tjener PR-bureauer millioner på at polere kongedømmets blodige image.

Kongedømmet i Bahrain fortsætter med at chokere både sine egne indbyggere og omverdenen med sine konsekvente brud på grundlæggende menneskerettigheder. Sidst i oktober indførte Bahrains indenrigsminister et totalforbud mod at demonstrere og for­ samle sig. Han begrunder forbuddet med, at demonstrationer fører til vold og optøjer, og forbuddet vil derfor vare, indtil sikkerheden er genoprettet.

Amnesty International er rystet over for­ buddet, der fuldstændig ophæver ytrings- og forsamlingsfriheden i landet, men regimets angreb på oppositionen sluttede ikke dér. I november blev 31 oppositionsfolk, aktivister og religiøse ledere frataget deres statsborger­ skab, fordi de har ”skadet statens sikkerhed”.

Men det strider med international lov, fast­ slår Philip Luther, der er leder af Amnestys kontor i Mellemøsten. ”Styret i Bahrain har givet en meget svag begrundelse for, hvorfor disse mennesker skal fratages deres statsborgerskab. Det ser ud til, at det udelukkende handler om, hvor de står rent politisk”, siger han.

Sideløbende arbejder nogle af verdens stør­ ste PR-bureauer på at forbedre omverdenens syn på Bahrain, der allerede er gledet langt ned på den internationale dagsorden, siden den livstidsdømte dansk-bahrainer Abdulhadi Al-Khawaja i foråret opgav sin sultestrejke.

Blandt PR-bureauerne er Qorvis, Bell Pottin­ 44 II am n e s ty

ger Group og M&C Saatchi, der alle har tjent store summer på at polere kongedømmets blodige image, der har minimum 120 menne­ skeliv på samvittigheden.

Den skjulte sandhed En af USA’s mest anerkendte yngre journali­ ster, Amber Lyon, har anklaget sin tidligere arbejdsplads CNN for at være i lommen på Bahrain og for at give efter for PR-bureauer­ nes pres.

Amber Lyon og tre kolleger lavede i 2011 den prisvindende dokumentarfilm ’iRevolu­ tion’, der viser myndighedernes brutale angreb på fredelige demonstranter i Bahrain – deri­ blandt den nu fængslede leder af Bahrain Center for Human Rights, Nabeel Rajab, der er idømt tre års fængsel.

Filmholdet blev selv tilbageholdt og intimi­ deret af 20 maskerede sikkerhedsstyrker, der truede dem med maskinpistoler, konfiskerede kameraerne og ødelagde filmoptagelserne.

Efter seks timers afhøringer blev de løsladt og fortsatte deres arbejde i det skjulte.

Men helt usædvanligt blev filmen kun vist i USA – ikke på CNN’s International. Dermed var dokumentaren, som kostede over 100.000 dollars, ikke tilgængelig i hele den arabiske verden.

Efter længere tids uoverensstemmelser om filmen med CNN’s ledelse blev Amber Lyon fyret, og i august 2012 besluttede hun

at fortælle historien. Til avisen The Guardian afslører hun, hvordan PR-bureauerne har haft held til at presse CNN til at undlade at bringe adskillige kritiske indslag om Bahrain, som i lighed med andre mellemøstlige diktaturer betaler store summer til CNN for såkaldte infomercials – reklamefilm forklædt som ny­ heder.

Hver gang CNN alligevel har bragt et kritisk indslag om Bahrain, er tv-stationen omgående blevet kontaktet af PR-bureauerne, siger Am­ ber Lyon. ”Jeg blev journalist for at afsløre uretfærdig­ hed – ikke for at skjule den. Jeg vil ikke tie om denne sag mere, selv om jeg risikerer at miste mit job”, siger Amber Lyon.

USA er tæt allieret med Bahrain og har blandt andet en strategisk vigtig flådebase i landet ud til Den Persiske Golf og Iran.

A f O l e H off - l und

200.000.000

kort nyt:

Beløb, som Amnesty modtog fra den store tv-indsamling i Norge i oktober.

11 Burma løslader fanger

Pussy Riot sendt til straffelejr Foto: Scanpix

To medlemmer af det russiske punkband Pussy Riot, Nadez­ hda Tolokonnikova og Maria Alekhina, fik ved en appelsag i oktober fastsat deres straf til to år for ”hooliganisme motive­ ret af religiøst had”, fordi de spillede en protestsang mod Ruslands præsident Vladimir Putin i en katedral i Moskva.

Det tredje medlem, Ekaterina Samutsevich, blev løsladt, men har allerede tilbragt over syv måneder i fængsel.

De to dømte kvinder, der begge har små børn, er nu sendt til fangelejre i Perm og Mordovia, som er berygtet for frysende vintertemperatu­ rer, dårlig hygiejne, tuberku­

11 Fortsat dødsstraf i Californien

Californien stemte nej til et forslag om at afskaffe dødsstraf, da indbyg­ gerne i USA’s største delstat havde mulighed for at tage stilling i forbin­ delse med præsidentvalget den 6. november. 53,6 procent stemte nej og 46,4 procent stemte ja til at lade de 724 fanger på dødsgangen få livstid uden mulighed for prøveløs­ ladelse. Californien har henrettet 13 fanger, siden dødsstraffen blev genindført i 1978.

Fængselsdommen til kvinderne i Pussy Riot har skabt støtteaktioner og prtester over hele verden – her foran den russiske ambassade i Prag.

lose samt mangel på medicin og varmt vand. Amnesty har aktioneret for kvindernes løsla­

delse, siden de blev varetægts­ fængslet i marts, og betragter dem som samvittighedsfanger.

11 Svenske journalister løsladt

i Etiopien

Danmark udleverer fanger til Afghanistan Foto: Polfoto

Forsvarsminister Nick Hæk­ kerup (S) står med et alvorligt forklaringsproblem, efter at Danmark har genoptaget ud­ leveringen af fanger i Afgha­ nistan uden selv at undersøge forholdene i fængslerne.

Fangeoverdragelserne har været suspenderet siden maj, hvor briterne standsede udle­ veringerne på grund af risikoen for tortur. Men Hækkerup op­ lyser til forsvarsudvalget, at de danske styrker den 20. oktober udleverede en afghansk fange, der opholdt sig i Camp Bastion, til det berygtede National Di­ rectorate of Security (NDS) i Lashkar Gah, der er kendt for at stå bag systematisk tortur.

Beslutningen blev ifølge mi­ nisteren taget, fordi Storbri­ tannien meddelte, at man ville ophæve sit stop for fangeover­ dragelser. Men det blev brem­ set den 2. november af den britiske højesteret, der fastslår, at soldater ikke må overdrage fanger til afghanske fængsler,

Burma løslod i november yderligere omkring 450 fanger som led i landets nye reformkurs. Præsident Thein Sein har desuden foretaget en hidtil uset gestus overfor den mangeårige poli­ tiske fange og oppositionsleder Aung San Suu Kyi, der nu er valgt ind i parlamentet. På FN’s generalforsam­ ling i september hyldede han hende for hendes ”indsats for demokratiet”.

De to svenske journalister, Johan Persson og Martin Schibbye, der blev pågrebet af militæret i Etiopien og idømt 11 års fængsel for at have hjul­ pet den forbudte oprørsgruppe ONLF, blev benådet og løsladt i september.

Journalisterne siger, at de var vidner til meget tortur i fængslerne, og at de nu vil gøre alt for at fortælle om­ verdenen om forholdene for de mange politiske fanger og journalister i Etio­ piens fængsler.

11 Regeringen siger nej til

Guantánamo-fanger

før en principiel sag om tortur er afgjort. Det sker tidligst 30. november.

Danmark har hidtil fulgt Storbritannien i alle væsentlige beslutninger i Afghanistan, og Amnesty frygter, at det danske forsvar har misforstået sagens substans i Storbritannien. ”Vi er dybt forundrede over, at den danske regering på den baggrund vælger at genoptage fangeudleveringerne. Danmark er ifølge torturkonventionen

juridisk forpligtet til selv at undersøge risikoen for tortur og mishandling. Vi ved, at fangemishandling er udbredt i Afghanistan, og vi har ikke set nogen tegn på systemati­s­ke forbedringer”, siger jurist i Amnesty, Claus Juul.

Nick Hækkerup forsvarer sig med, at den principielle britiske sag ikke ændrer på det britiske forsvarsministeriums grundlæggende vurdering af forholdene i landet.

Regeringen har igen afvist et ønske fra USA om at tage imod Guantána­ mo-fanger, som er frie til at rejse, men som ikke kan vende hjem på grund af risiko for forfølgelse. Flere af de omkring 170 tilbageværende fanger har siddet i lejren siden 2002.

Mange EU-lande har for længst taget imod fanger, men selv om SF og So­ cialdemokraterne i 2009 var klar til at hjælpe præsident Obama med at lukke Guantánamo, så lyder der i dag andre toner fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der afviser, at det er en dansk opgave. ”Det er ikke et aktuelt spørgsmål på nuværende tidspunkt, så der er ikke grund til at gå nærmere ind i den diskussion”, siger hun til Politiken.

Læs flere nyheder på www.amnesty.dk mn aam n eessttyy II 5

N yh ede r yhede Foto: Scanpix

Danske pensionspenge til kampdroner Foto: Scanpix

Danske pensionskunder er med til at investere millioner af kroner i ubemandede amerikanske kampdroner, der gennem de senere år har kostet over 3.000 dræbte i Pakistan, Afghanistan og Yemen. Den britiske organisation Reprieve afslørede i november, at PensionDanmark har investeret i en række af de selskaber, der producerer udstyr til droner af typen Predator og Reaper, som kan affyre laserstyrede bomber og Hellfire missiler. Ud over PensionDanmark har blandt andet Nordea Liv & Pension investeret i Raytheon, Cobham, GE og Honeywell, som producerer dele eller våben til dronerne.

Investeringerne er ikke ulovlige, men den amerikanske brug af kampdroner i områder, hvor der ikke er krig, er i strid med folkeretten og medfører mange civile ofre. ”Kampdronerne bliver i altovervejende grad brugt på en måde, der er dybt problematisk i forhold til menneskerettighederne, og brugen af dem strider imod flere konventioner”, siger Amnestys juridiske konsulent Claus Juul.

PensionDanmarks direktør Jens-Christian Stougaard afviser kritikken: ”I sidste ende handler vores forretning om at skabe det højeste afkast til vores kunder”.

61

6 I am n e s ty

Antal journalister fængslet i Tyrkiet som direkte følge af deres arbejde.

100.000 støtter Nobel-pris til pakistansk pige Den 15-årige pakistanske pige Malala Yousaf­ zai, der den 9. oktober blev skudt af Taleban, da hun var på vej hjem med skolebussen i den tidligere Taliban-højborg i Swat Valley, viser fortsat tegn på bedring.

Malala, der længe har været en torn i øjet på fundamentalistiske kræfter i det nordvestlige Pakistan, blev fløjet til et hospital i London for at modtage behandling. Pigen blev ramt af to kugler – den ene gik gennem hendes hoved og nakke og satte sig fast i skulderen.

Allerede som niårig skrev Malala under pseudonym en blog på BBC om livet under Taleban. Hun har kæmpet for pigers ret til ud­ dannelse ligesom sin far, der var leder af en af de sidste pigeskoler i Swat Valley, inden den blev lukket af Taleban. Familien har flere gange modtaget dødstrusler.

Gennem det seneste år er to andre kvindeak­ tivister Farida Afridi og Zarteef Afridi blevet likvideret af Taleban, som fortsat er særdeles aktive i området. Amnesty fordømmer angre­ bet og opfordrer Pakistan til at styrke kampen for ligestilling, bekæmpe diskrimination og beskytte menneskerettighedsforkæmpere. ”Angrebet viser det ekstremt farlige klima for menneskerettighedsaktivister i det nord­ vestlige Pakistan, hvor særligt kvindelige ak­ tivister lever i konstant frygt for Taleban og andre militante grupper”, siger Mustafa Qadri, der er Amnestys Pakistan-researcher.

Over 100.000 mennesker har underskrevet en opfordring til den norske Nobelkomite for at få Malala Yousafzai nomineret til Nobels Fredspris.

Bloggere og musikere dømt i Vietnam Myndighederne i Vietnam har rettet endnu et hårdt slag mod systemkritikere og musikere, der opfordrer til demokratiske reformer. Efter en retssag, der kun varede få timer, blev tre bloggere i september straffet for at sprede propaganda mod regeringen.

Nguyen Van Hai blev idømt 12 års fæng­ sel, den tidligere politibetjent Ta Phong Tan fik ti års fængsel, og Phan Thanh Hai fik fire års fængsel for propaganda imod staten.

De tre fik i oktober selskab af de to musi­ kere Tran Vu Anh Binh and Vo Minh Tri, der

er idømt fire og seks års fængsel for sangen ’Who Are You’, som handler om at få frihed og demokrati i Vietnam.

Amnesty International betragter dommene som et forsøg på at kvæle kritiske røster i landet og opfordrer regeringen til omgående at løslade dem. ”Vietnam er inde i en foruroligende udvik­ ling, hvor styret undertrykker alle, der udtryk­ ker holdninger, som ikke falder i god jord hos myndighederne”, siger Rupert Abbott, der er Amnestys Vietnam-researcher.

T E GNE R Ja nn ik Ha s tr up | H IS T OR IE L is a B li n k enberg og Mi c hel Ba n z

✂ Klip ud og gem Cirkeline: Ih, jeg glæder mig sådan til at se min svenske ven Özlem og hendes bror igen. Det er alt for lang tid siden, jeg har set hende.

Hun lød så glad, da hun inviterede mig.

Cirkeline: Hej, hvorfor er du så ked af det?

Said: Mit navn er Said. Jeg er trist, fordi jeg savner min familie, min mor, far og tante og onkel, som jeg rejste sammen med fra Somalia. De er allesammen væk nu, og jeg har slet ingen tilbage, som jeg kender.

Cirkeline: De kan da ikke bare blive væk? Skal vi ikke prøve at finde dem?

Said: Nej, det kan vi ikke. Min mor og far er døde. Min onkel og tante forsvandt for lang tid siden, da vi var på vej til Europa. Jeg ser dem nok aldrig mere igen. Måske kan jeg finde min tantes familie. De bor i Sverige.

Said: Da jeg var lille, boede vi alle sammen i Somalia. Det er der, jeg kommer fra. Jeg husker, at min tantes familie altid var sød overfor mig.

Dengang besøgte vi dem engang imellem. Det var en god tid.

Said: Så kom soldaterne til deres landsby. Mange døde. Men de var heldige.

De overlevede og kom hen til os. Da soldaterne kom til vores landsby, flygtede vi alle. Vi kom af sted med en båd, og en dag så vi Europa ude fra havet. Jeg tænkte, vi var reddet.

Grænsebetjent: Goddag. Må jeg se dit pas? Hvad er dit navn, hvor gammel er du?

Said: Øh, jeg hedder Said. Jeg er 16 år og på vej til min familie i Sverige.

Grænsebetjent: Du må vist hellere følge med. Det ligner et falsk pas, og du ser lidt ældre ud. Vi bliver vist nødt til at undersøge det nærmere.

Said: Åh, jeg har ikke gjort noget. Og du, Cirkeline, har heller ikke noget pas?

Cirkeline: Åh, nej, Said, hvad skal vi dog gøre!?

Fortsættelse følger... a mn e s t y I 7

Gode Nyheder

Amnesty aktionerer imod uretfærdige retssager, dødsdomme og andre krænkelser af menneske­rettighederne over hele verden. Du kan skrive under på vores hasteaktioner på amnesty.dk og sms-netværket Lifeline.

Send en sms med teksten ”Lifeline” til 1919. Det er gratis.

Foto: Scanpix

Verdens læger går imod dødsstraf Efter lang tids benarbejde fra Amnestys danske lægegruppe har verdens største lægeorganisation World Medical Association (WMA) nu vedtaget en ny resolution imod brugen af medicin til dødsstraf. Amnestys lægegruppe har samarbejdet med Den Danske Lægeforening, der fremsatte resolutionen om dødsstraf i WMA. ”Det er lykkedes at få WMA til at revidere sin oprindelige resolution imod dødsstraf, så den nu specifikt tager afstand fra, at læger med­ virker til import og udskrivning af medicin til henrettelser”, siger Jakob Mertz fra Amnestys lægegruppe.

I Danmark er medicinalfirmaet Lund­ beck i de senere år kommet under kritik fra blandt andre Amnesty, fordi myndighederne i USA har anvendt firmaets præparater til

dødsstraf. Men Lundbeck er ikke det eneste eksempel på, at medicin bliver brugt til hen­ rettelser. ”Resolutionen er et utrolig vigtigt signal, fordi en række lande i stigende grad bruger medicin til henrettelser. Nu fortsætter vi ar­ bejdet for at få WMA til helt af at tage afstand fra dødsstraf som strafform. Det er et langt sejt træk, men vi tror ikke, det er umuligt”.

I resolutionen fra WMA, som blev vedtaget på organisationens generalforsamling i okto­ ber, hedder det: ”Læger må ikke facilitere importen af eller udskrive recepter for medicin til dødsstraf.

Det er uetisk for læger at deltage i dødsstraf i nogen som helst form, herunder planlæg­ ningen af eller træningen af andre personer i udførelsen af henrettelser”.

massehenrettelser stoppet i gambia

8 I am n e s ty

Foto: Daniel Stenalt

Det vakte rædsel både i og udenfor Gambia, da landet foretog de første ni henrettelser af dødsdømte fanger, kort tid efter at landets præsident Yahya Jammeh i august erklærede, at samtlige 47 fanger på dødsgangen skulle henrettes inden udgangen af september.

Men efter massivt pres fra det internatio­ nale samfund besluttede Gambia at indstille henrettelserne, og alt tyder nu på, at Gambia har annulleret henrettelserne af de øvrige 38 dødsdømte. ”Præsident Yahya Jammeh har besluttet at indføre et moratorium for henrettelser som et resultat af de talrige appeller, der har argu­ menteret derfor”, siger Gambias regering i en officiel erklæring.

Amnesty i Danmark har sendt flere end 13.000 underskrifter til Gambias præsident i protest mod henrettelserne. Også FN, EU, USA og Den Afrikanske Union har fordømt henrettelserne. Amnesty kritiserer Gambia for at bruge dødsstraffen mod kritikere af styret og politiske modstandere. Blandt de resteren­ de fanger er Batch Faye, hvis danske ekskone Lykke Faye arrangerede en demonstration i København sammen med Amnesty.

Indtil august var Gambia et af de 141 lande i verden, som har afskaffet dødsstraf ved lov el­ ler i praksis. På det tidspunkt havde der siden 1985 ikke været henrettelser i Gambia, hvor mord og forræderi kan straffes med døden.

Amnestys vice­ generalsekretær Trine Christensen ved en dansk demonstration imod henrettelserne i Gambia.

A f B ja rk e W inda hl P ede r sen og N anna E l isabet h M ørk e g aa r d Foto: Scanpix

Nu kan du klage over danske virksomheder

Abdul Rahman blev i 2006 truet med dødsstraf ved en domstol i Afghanistan for at have konverteret til kristendom.

Efter internationalt pres blev sagen droppet, og han fik asyl i Italien.

FLYGTNINGENÆVNET SKIFTER KURS Ny afgørelse gør op med en praksis, hvor Danmark giver afslag på asyl til kristne konvertitter og opfordrer dem til at skjule deres tro.

En 21-årig afghansk mand, der risikerer dødsstraf i sit hjemland efter at have konver­ teret til kristendommen, fik i oktober asyl i Danmark. Sagen gør op med årtiers praksis, hvor kristne konvertitter, der risikerer forfølgelse i deres hjemland, har fået afslag på asyl med den be­ grundelse, at de kunne praktisere deres tro i det skjulte. Amnesty betragter den nye afgørelse som en stor sejr. ”At være troende skal ikke være noget, man holder hemme­ ligt, fordi man frygter for sit liv.

Ethvert menneske skal frit kunne give udtryk for sin religion – også offentligt og i fællesskab med andre”, siger generalsekre­ tær, Lars Normann Jørgensen.

I den konkrete sag konverte­ rede afghaneren til kristendom i

Danmark, og han havde tidligere fået afslag på asyl, fordi de af­ ghanske myndigheder ikke vid­ ste, han var konverteret.

Dom vil få principiel betydning I Afghanistan og en række andre lande kan det medføre forfølgelse og dødsstraf, hvis man konverte­ rer fra islam til kristendom. Men Danmark har haft en årelang praksis med at nægte konvertitter fra disse lande asyl og har i stedet opfordret dem til at skjule deres tro i hjemlandet. Derfor har Amnesty arbejdet for, at kristne konvertitter skal kunne få asyl i Danmark.

Tidligere på året fik en anden kristen konvertit, Mohammed Ayoubi, også asyl, men her hen­ viste Flygtningenævnet udeluk­

kende til, at massiv medieomtale gjorde ham særligt udsat i hjem­ landet. Med den nye afgørelse melder Flygtningenævnet klart ud, at man ikke kan bede folk om at skjule deres tro: ”Religionsfrihed er en grund­ læggende menneskerettighed, der ikke kun beskytter den tro­ endes indre religiøse overbevis­ ning, men tillige omfatter retten til at give udtryk for denne indre religiøse overbevisning gennem adfærd og handling”.

Den nye afgørelse vil få be­ tydning i lignende asylsager fremover, og Amnesty håber, at Flygtningenævnet også vil ændre praksis, når det gælder homosek­ suelle asylansøgere, der tidligere er blevet afvist med henvisning til, at de også kan skjule deres seksualitet. 1

Som et af de første lande i verden har Danmark åbnet et kontor, hvor man klage over danske virksom­ heder, investorer, offentlige in­ stanser og organisationer, hvis de krænker menneskerettighederne – også i udlandet. Institutionen, der lyder navnet Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, åbner efter to års ihærdigt lobbyarbejde med Amnesty i spidsen. ”Vi har i Amnesty stået i spid­ sen for 23 organisationer i dette arbejde, og vi kan være glade for resultatet. Med den nye Mæg­ lings- og Klageinstitution placerer Danmark sig blandt de lande i verden, som markerer sig mest positivt, når det handler om virk­ somheders ansvar på menneske­ rettighedsområdet. Selv om vi ikke har opnået alt, hvad vi ville, så er det en milepæl”, siger San­ ne Borges fra Amnesty Danmark.

Amnesty holder øje med, om in­ stitutionen er rede til at foretage undersøgelser og komme med udtalelser om, hvorvidt der er sket brud på menneskerettighederne i konkrete klagesager.

Nyt kontor for børns rettigheder Den 1. november åbnede Om­ budsmandens Børnekontor, efter at Amnesty og flere børneorganisa­ tioner i årevis har kæmpet for, at danske børn får deres eget sted at klage, når deres rettigheder bliver krænket, og de har fået en dårlig behandling af det offentlige. Det nye kontor er et stort skridt frem for børns rettigheder i Danmark og skal udover at behandle kla­ ger overvåge offentlige og private døgntilbud og plejefamilier.

85 procent af Danmarks befolk­ ning gav sidste år i en undersø­ gelse udtryk for, at de ønskede en børneombudsmand. Også FN’s Børnekomité har tidligere anbefa­ let Danmark, at børn får mulighed for vejledning, rådgivning og kla­ geadgang hos en børneombuds­ mand, hvis de oplever, at kom­ munerne svigter deres ansvar, når deres rettigheder bliver krænket. amnesty I 9

T em a: e g y p te n e f te r r e v o l u t i o n en

10 I am n e s ty

A f Ol e Ho ff -l und | Il l ust rati o n M i kk e l Hensse l

Revolutionen er

DØD

Næsten to år efter oprøret i Egypten står mange unge egyptere desillusionerede tilbage. Endnu er ingen ledende officerer stillet til ansvar for militærets drab på civile, antallet af blasfemisager vokser, og landets nye præsident Mohamed Morsi vil beskytte de traditionelle værdier på bekostning af ytringsfriheden.

Det vakte jubel, da Egyptens nye præsident Mohamed Morsi i oktober proklamerede, at alle fanger, der er dømt for deres rolle i begivenheder ”til støtte for revolutionens mål”, skal løslades. Benådningen markerede Morsis første 100 dage ved magten og gælder angi­ veligt de fleste af de over 12.000 egyptere, der er dømt i uretfærdige retssager ved militære domstole.

Men endnu er intet sket, og kritikere peger på, at præsidentens ordre er for løst formu­ leret og derfor åben for fortolkning. Samti­ dig kritiserer de Morsi for, at han stadig ikke har taget skridt til at retsforfølge militæret og politiet for drab og overgreb begået under det øverste militære råd (SCAF), der sad på magten i de 16 måneder fra Mubaraks fald og frem til juli i år.

Det gælder blandt andet den såkaldte Ma­ spero massakre i oktober sidste år, hvor 27 kristne blev skudt eller kørt ihjel af militær­ køretøjer under en demonstration. Kun to chauffører er idømt korte fængselsstraffe, mens ingen ledende officerer er anklaget.

Blodig arv Amnesty International udgav i oktober to rapporter, der i detaljer gennemgår politi­

ets og militærets forbrydelser og opfordrer præsident Morsi til at stille de ansvarlige til regnskab: ”Det vil være et centralt skridt på Egyptens vej mod et opgør med den blodige arv, som det øverste militære råd og Hosni Mubarak har efterladt”, skriver Amnesty.

Få dage efter offentliggørelsen af rappor­ terne iværksatte Morsi en undersøgelse af de mange anklager mod militæret. Men advoka­ ter og menneskerettighedsgrupper påpeger, at SCAF inden magtoverdragelsen til Morsi sikrede sig straffrihed med et dekret, der be­ skytter ledende officerer mod netop den type strafferetlige undersøgelser.

Diktaturet består Mens mange af revolutionens børn stadig afventer deres skæbne bag tremmerne, så er de begyndt at få selskab af nye fanger, der er dømt for blasfemi. Efter islamisternes sejr ved parlamentsvalget er der kommet over 20 blas­ femisager ved domstolene, og de anklagede risikerer minimum tre års fængsel.

Det gælder blandt andre 27-årige Alber Saber, der blev arresteret i september for at betvivle Guds eksistens og vanære både islam og kristendommen. Forinden havde en ra­

sende folkemængde omringet familiens hus og truet med at brænde det ned, fordi der gik rygter om, at Alber Saber havde fornærmet profeten. I stedet for at beskytte Alber Saber, smed politiet ham i fængsel, hvor han blev mishandlet af de indsatte på direkte opfor­ dring fra fangevogterne.

I Mubaraks tid var blasfemisager sjældne.

Men Morsi, der tilhører Det Muslimske Bro­ derskab, har anlagt en ny kurs. På FN’s gene­ ralforsamling i september fastslog Morsi, at han ikke vil tillade nogen at fornærme profe­ ten Muhammed hverken i ord eller handling, og at FN bør slå ned på forhånelse af religion.

Han tilføjede: ”Vi forventer af andre, at de respekterer vore kulturelle værdier og religiøse referencer, og at de ikke forsøger at indføre koncepter el­ ler ideer, som er uacceptable for os”.

Som en af revolutionens helte, den 27-årige blogger Maikel Nabil, der selv blev tortureret og fængslet for at fornærme militæret, siger til AMNESTY: ”Vi har fjernet en diktator, men ikke dik­ taturet. Det Muslimske Broderskab slår langt hårdere ned på kritikere, end Mubarak gjorde, og i realiteten er det stadig militæret, der har magten”. amnesty I 11

➜

T em a: e g y p te n e f te r r e v o l u t i o n en

Heksejagt i Egypten Siden præsident Mubaraks fald er antallet af blasfemisager i Egypten mere end tidoblet. Sådan lyder meldingen fra egyptiske menneskerettighedsorganisationer, som forsvarer de anklagede. AMNESTY har fulgt sagen om Alber Saber, en ung mand fra en kristen familie, hvis forbrydelse består i, at han offentligt har betvivlet Guds eksistens. Han har siddet varetægtsfængslet siden 13. september og står til fem års fængsel.

”Ned med den religiøse stat! Ned med de religiøse domstole! Ned med inkvisitionen”, råber den spinkle arrestant inde fra gitterbu­ ret bagerst i retslokalet.

Stemmen bæver en smule, men går klart gennem det fyldte lokale. Det er en onsdag formiddag i oktober, og det andet retsmøde i sagen om den 27-årige computeringeniør Al­ ber Saber er netop begyndt.

Denne dag har han siddet varetægtsfængs­ let i 36 dage, og da hans kampråb forstummer, har han svært ved at holde tårerne tilbage.

Hans mor, Kariman Mesiah, der har taget opstilling lige ved siden af gitterburet, forsø­ ger at trøste gennem tremmerne.

Alber Saber kommer fra en koptisk kristen familie, og hans forbrydelse består ifølge anklagemyndigheden i, at han betvivler Guds eksistens. Han er blandt an­

Fo

to

:S

ca

np

ix

1 2 I am n e s ty

det anklaget for at ”vanære” såvel kristendom som islam på sin Facebook-side, for at være administrator af en anden Facebook-side, der kaldes ”Fritænkeren”, og for at ”sprede sine ekstremistiske synspunkter med det bevidste formål at skabe sekterisk strid”.

Den offentlige anklager indleder retsmødet med et citat fra Koranen: ”De, der erklærer krig mod Gud, og som skaber splid i landet, skal dræbes eller kors­ fæstes, have én arm og ét ben hugget af eller landsforvises”, siger han, men nøjes med at kræve Alber idømt maksimumstraffen på fem års fængsel for overtrædelse af den såkaldte blasfemiparagraf.

Inden revolutionen blev blasfemiparagraf­ fen mest brugt til at sende eks-præsident Mubaraks kritikere i fængsel, og normalt blev den kun taget i brug

et par gange om året, siger advokaten Adel Ramadan fra menneskerettighedsorganisa­ tionen Egyptian Initiative for Personal Rights (EIPR).

Men efter at islamisterne er kommet til magten, er der kommet over 20 blasfemisa­ ger, hvoraf de 14 er anlagt, efter at Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab blev præsident den 30. juni.

Ifølge Adel Ramadan hænger stigningen ikke mindst sammen med, at de ultrakonser­ vative islamister efter revolutionen har fået mulighed for at bruge blasfemi-sagerne til at fremme deres religiøse ideologi og personlige interesser. ”Samtidig er der en voksende følsomhed i samfundet omkring religion, og mange mus­ limer reagerer voldsomt på anti-muslimsk retorik”, siger Adel Ramadan, der følger Alber Sabers sag som et led i EIPR’s overvågning af de religiøse sager.

De fortjener at dø!

Alber Saber var allerede inden revolutionen en kendt, politisk aktivist, som befandt sig i inderkredsen omkring Nobelprismodtageren Mohamed ElBaradei. Og så er han kendt for at debattere på nettet, hvor han mest skriver om politik, men også er berygtet for at tage religiøse spørgsmål op om eksempelvis Guds eksistens.

Så da balladen brød løs den 11. sep­ tember over filmen ”Muslimernes Uskyld”, der portrætterer profeten som en pædofil og kvindegal svindler, bredte der sig hurtigt et rygte i Albers nabolag om, at han havde lagt traileren til fil­ men ud på sin Facebook-side.

Dagen efter samledes 20-30 unge bøller i caféen i stueetagen

A f E VA P L E S NE R | F o to F LE MMIN G WEI SS ANDE RSEN

i dén ejendom, hvor Alber bor sammen med sin mor på anden sal, og et par stykker af dem kom op for at kræve ham udleveret, fortæller moren, Kariman Mesiah.

De opgav imidlertid, og næste dag om af­ tenen vovede Kariman sig ud for at købe ind.

Da hun kom tilbage, var de der igen, og i løbet af en halv times tid blev de pludselig til flere hundrede. ”Nogle af dem sagde, at det var forbudt at gå ind i andre folks huse, men andre sagde: Lad os gå op og skære dem i småstykker, de er frafaldne, gudsbespottere, de fortjener at dø”, fortæller Kariman.

Og mens bøllerne buldrede ind i den smalle opgang, drejede hun låsen i hoveddøren om to gange. Det lykkedes dem at smadre låsen, men døren satte sig fast i karmen og holdt.

”Men så begyndte de at tage afsæt oppe fra gelænderet for at sparke den ind”, siger Kari­ man.

Allerede da bøllerne var trængt ind i op­ gangen, havde en nabo forsøgt at hjælpe, men hun var blevet jaget væk og havde ringet til politiet. De dukkede imidlertid først op over en time senere. Og i stedet for at arrestere bøl­ lerne, tog de Alber, hans computer og en cd med sig. ”De sagde, at det var den eneste måde, de kunne beskytte ham på, og de lovede at løs­ lade ham, når det hele var stilnet af ”, siger Kariman.

Men da hun næste formiddag henvendte sig på politistationen, fik hun at vide, at Alber var arresteret og skulle til afhøring hos den offent­ lige anklager.

Inden Alber blev kørt væk, fik mor og søn dog lov at tilbringe nogle minutter sammen. ”Han så frygtelig ud”, siger Kariman.

En betjent havde anbragt Alber i en celle med fem andre fanger og sagt: ”Værsgo, her har I manden, der har skændet profeten, brændt koranen og som er imod alle religioner!”

Så havde fangerne bundet Alber, tævet ham og snittet ham i halsen med et barberblad. Da de var færdige, havde betjenten ført ham over i en større celle med omkring 20 fanger, hvor han efter endnu en gang tæv var blevet tvun­ get til at stå op ved siden af toilethullet resten af natten. ”Nu har Albers advokater anmeldt be­ tjenten. Men jeg er sikker på, at han bliver forfremmet som belønning”, siger Kariman bittert.

Alber Sabers mor, Kariman Mesiah, har fået at vide, at den ejendom, hun bor i, vil blive brændt ned, hvis hun kommer tilbage til kvarteret.

Her ses hun efter et af retsmøderne.

En af Abu Islams advokater forsøger at forhindre slagsmål mellem sine kolleger og den koptiske kirkes advokater. Det lykkes ikke.

Kræv Alber Saber løsladt Du kan lægge pres på Egypten for at løslade Alber Saber ved at skrive til myndighederne eller den egyptiske ambassade i Danmark og kræve, at • De egyptiske myndigheder omgående og

betingelsesløst løslader Alber Saber, som Amnesty betragter som en samvittighedsfange arresteret alene for at bruge sin ytringsfrihed.

• Alber Saber får en retfærdig retssag, som lever op til Egyptens

forpligtelser under international lov.

• Alber Saber får adgang til enhver medicinsk behandling, han må have brug for, og at forholdene i fængslet lever op til internationale standarder.

Send dit brev til:

Minister of Interior Ahmed Gamal El Din Ministry of Interior El Sheik Rihan St Cairo, Egypt Fax: +202 2795 9494

Den Egyptiske Ambassade Kristianiagade 19 2100 København Ø

amnesty I 13

➜

T em a: e g y p te n e f te r r e v o l u t i o n en Den islamistiske tvprædikant Abu Islam, hvis rigtige navn er Ahmed Mohamed Abdallah, står anklaget for at have revet en bibel i styker. “Men den var ikke hellig, for det var en engelsk oversættelse”, siger han.

➜

Religiøse domstole Et par dage efter Albers arrestation brød po­ litiet ind i familiens lejlighed og konfiskerede endnu en computer, en printer og nogle bøger, og selv om der ikke var spor af den berygtede film på Albers Facebook-side, mener den of­ fentlige anklager, at han har rigeligt med stof til en blasfemisag.

Ifølge Alber Sabers advokat, Ahmed Ezzat, bygger anklagerne på et 11 timer langt forhør, som Alber blev udsat for lige efter den natlige mishandling i fængslet. Ahmed Ezzat var til stede under hele forhøret og fortæller, at de fleste spørgsmål drejede sig om en 39 minut­ ter lang video, der blev fundet på dén cd, som politiet konfiskerede i forbindelse med Albers arrestation. ”I videoen forsøger Alber at påvise, at Gud ikke eksisterer ud fra visse historiske begiven­ heder”, siger Ahmed Ezat. ”Han kritiserer også den sunni-muslimske Al-Azhar institution og den koptiske kirke for at bruge religionen til at opnå magt. Men på intet tidspunkt opfor­ drer han til vold imod andre på grund af deres religion. Og at kritisere med ord er ikke en forbrydelse, selv om kritikken kan virke gene­ rende på nogen”.

Men Alber og hans hold af forsvarsadvoka­ ter er oppe imod stærke kræfter. ”Den offentlige anklager er en meget tro­ ende mand. I hans øjne er dét at være ateist værre end at være vantro”, siger Ahmed Ezzat og fortæller, at da han opsøgte ham før det første retsmøde, blev han mødt med følgende spørgsmål: ”Sig mig, skammer De dem ikke over at forsvare sådan en person?”

Ahmed Ezzat blev temmelig overrasket og svarede, at ingen vel er skyldig, før det mod­ 14 I a m n e s ty

satte er bevist. Og at det i øvrigt – uanset skyld – var hans job at overvåge, at Alber fik en ret­ færdig rettergang og en uvildig efterforskning af sagen. ”Hvilken uvildig efterforskning er det, De snakker om”, spurgte anklageren. ”De har jo selv set videoen, og hvordan han fornærmer religionerne”.

Ahmed Ezzat har som så mange andre for­ svarsadvokater, der påtager sig blasfemi sager, modtaget dødstrusler, og han frygter, at Alber aldrig vil få en retfærdig retssag. ”Domstolene er under hårdt pres fra både gadens parlament og de nye magthavere”, siger han. ”De har udviklet sig til en slags religiøse domstole, som vækker mindelser om inkvisi­ tionen”.

Begræns ytringsfriheden!

Samme dag, som retssagen imod Alber Saber blev indledt, stod Egyptens første demokratisk valgte præsident nogensinde, Mohamed Morsi, på FN’s talerstol i New York og slog fast med syvtommersøm, at forhånelser imod islams profet er fuldstændigt uacceptable.

De er en del af et organiseret angreb på muslimernes religiøse og kulturelle værdier, sagde Morsi og opfordrede FN til at arbejde for begrænsninger i ytringsfriheden på ver­ densplan, når det gælder kritik af religionerne.

Han advarede imod forsøg på at pådutte egyp­ terne ”uacceptable” koncepter udefra, og med en stemme, der dirrede af vrede, gjorde han det klart, at egypterne ”aldrig vil tillade nogen at håne og spotte Profeten, hverken i ord eller gerning”.

Efterfølgende har Morsis konservative, is­ lamistiske bagland sammen med den ligeså

konservative koptiske kirke fået blasfemilove­ ne ophøjet fra blot at være del af straffeloven til at indgå i dét forfatningsforslag, som for­ ventes at blive sendt til folkeafstemning inden årets udgang.

Den absolutte respekt for de himmelske religioner står over ytringsfriheden og er en indgroet del af den egyptiske kultur, lyder ar­ gumentet, og dét synspunkt møder genklang blandt det store flertal af politikerne og befolk­ ningen. Og for de ivrigste troende er det en dyd altid at være på vagt over for selv de mind­ ste tegn på gudsbespottelse og religionsforagt.

De seneste eksempler tæller en sag om to drenge på ni og ti år, der blev arresteret den 30. september i Beni Suef, anklaget for at have revet sider ud af Koranen og tisset på dem.

Drengene, som begge er analfabeter og fandt Koransiderne i en bunke affald bag en moské, måtte tilbringe fem døgn i et ungdomsfæng­ sel, før de blev løsladt.

Dagen inden blev en koptisk-kristen sam­ fundsfagslærer, der var gravid i niende måned, arresteret i byen Assiyut, fordi én af hendes elever havde anklaget hende for at sige i un­ dervisningen, at Profeten voksede op i fattige kår (hvilket er bredt anerkendt som historisk faktum).

Efterfølgende kom det frem, at eleven slet ikke havde været i skole den pågældende dag, og anklagerne blev frafaldet. Og det samme er sket i sagen imod de to drenge fra Beni Suef.

Men de fleste blasfemisager ender med ubetingede fængselsstraffe. Senest blev den kristne engelsklærer Bishoy al-Behery dømt for at have prydet sin Facebook-side med teg­ ninger, der gør grin med profeten og præsi­ dent Morsi.

Det kostede ham seks års fængsel – tre år for at vanære profeten og yderligere tre år for at fornærme præsidenten. Ude foran domhuset protesterede vrede demonstranter over dom­ men. Den var for mild, mente de, og råbte ”Ingen skal røre vores profet!”

Bibelafbrænding Ud af de flere end 20 sager, som menneskeret­ tighedsorganisationen EIPR har dokumente­ ret, er kun to af de anklagede muslimer. Og kun i én af sagerne er den anklagede sigtet for at have vanæret Kristendom.

Det er den karismatiske, islamistiske TVprædikant, Abu Islam, der under protesterne over filmen ”Muslimernes Uskyld” lod sig vi­ deofilme foran den amerikanske ambassade i Kairo, mens han flåede et eksemplar af Biblen i stykker og satte ild til siderne.

Hver gang der er retsmøde i sagen, afholder Abu Islams støtter en larmende demonstra­ tion foran retsbygningen, og den 14. oktober opstod der slagsmål mellem advokaterne fra den koptiske kirke og Abu Islams advokater.

Selve retsmødet blev udskudt på grund af tumulten. Men endnu engang fik Abu Islam lejlighed til at holde en improviseret presse­ konference foran domhuset, hvor han fast­

Så hårdt bliver ”gudsbespottere” dømt Tre eksempler på domme afsagt i blasfemisager efter revolutionen.

De tre dømte er alle kristne.

Ayman Mansour, 22-årig blogger.

Idømt tre års fængsel i oktober 2011 for at håne islam i sin blog. Appelsag nægtet.

Gamal Abdou Massoud, 17 år.

Idømt tre års fængsel i januar 2012 for at lægge satiriske tegninger ud på sin Facebook-side, der gør grin med islam og profeten Mohammad. Efter at familien blev fordrevet fra deres landsby og deres hus brændt ned, blev Gamal anklaget for at have anstiftet til optøjer.

Makarem Diab Said, 49-årig skolelærer.

Idømt seks års fængsel i april 2012 for blasfemi og opfordring til sekterisk vold. Sagen blev udløst af et skænderi mellem Said og en kollega, hvor Said angiveligt brugte nedsættende ord om islam.

holdt, at han ikke har begået noget strafbart.

Den Bibel, han har brændt af, er nemlig en engelsk oversættelse og kan derfor ikke anses som en hellig bog, lyder hans argumentation.

Efter pressemødet kunne Abu Islam tage tilbage til sin TV-station el-Umma som en fri mand, omgivet af fans og livvagter, for i mod­ sætning til Alber Saber har han på intet tids­ punkt i sagen været varetægtsfængslet.

Albers mor, Kariman Mesiah, har måt­ tet opgive sin lejlighed i Eizbeth el-Nakhl på grund af trusler om, at hele ejendommen vil blive brændt ned og en nærliggende kirke med, hvis hun nogensinde viser sig igen. ”De fleste af dem, der er efter os, er narko­ maner. De er overhovedet ikke religiøse”, siger hun og fortæller, at den hårde kerne vendte tilbage til lejligheden morgenen efter Albers arrestation. ”De sagde, at hvis de fik fat i min søn, ville de slagte ham og partere ham og anbringe et stykke af ham i hvert et nabolag i byen. De be­ tragter ham som et stykke offentlig ejendom, som de kan gøre med, hvad de vil”.

Bare fødder i fængslet Det andet retsmøde i Albers sag ender efter knapt 40 minutter, og dommeren forlænger

varetægtsfængslingen med yderligere fire uger.

Ifølge Kariman er Albers celle i Tora-fængs­ let på cirka fem kvadratmeter, toilettet er et hul i jorden, og i modsætning til de andre fan­ ger har han ikke adgang til aviser og tv. Han bliver nægtet behandling for en betændt tand og får ikke lov at komme uden for i sollyset, og han lider af maveinfektion på grund af den uspiselige mad.

Da Alber bliver ført ud af retslokalet, bliver han mødt af en flok ophidsede unge mænd, der er trængt ind i retsbygningen. ”Dræb den vantro, dræb den vantro”, råber de og forsøger at overfalde ham.

I tumulten mister Alber sine plastiksanda­ ler. Kariman opdager det og løber efter flok­ ken af fængselsbetjente, der fører hendes søn bort, men forgæves. Nogle minutter senere vender hun forpustet tilbage med begge san­ daler i hænderne. ”Hvordan skal han klare sig på bare fødder”, siger hun fortvivlet. ”Der går en hel uge, før jeg kan besøge ham igen”.

En lille time senere lykkes det hende dog at aflevere en pose med lidt tøj, mad og et par sandaler til en fængselsbetjent, som lover at få det overbragt til Alber. 1

Skal det være forbudt at krænke religioner?

Mohamed Abu Laden, 32 år, ingeniør: ”Selvfølgelig skal vi have en lov imod blasfemi. Blasfemi er en dødssynd. Men den lov, vi har nu, er alt for svag. Man kan slippe med en bøde på 30 kroner for at fornærme profeten. Derfor bør loven skærpes.

Profeterne i både islam, kristendom og jødedom er Guds sendebude, de er hellige og ukrænkelige, og dén, der overtræder forbuddet, skal straffes med døden”.

Mikael Harfiq, 53 år, koptisk kristen: ”Jeg er imod krænkelser af alle religioner – kristendom, jødedom og islam. (I Egypten er det de eneste anerkendte religioner, alle andre betragtes som afgudsdyrkelse, red.) Og det er godt, at blasfemi er forbudt ifølge loven. Folk må lære at udtrykke sig moderat, så de ikke sårer andres følelser. Og det gælder uanset, om de er kristne, jøder eller muslimer”.

Reda Saied, 24 år, studerer kommunikation ved Kairo Universitet: ”Jeg støtter loven af hele mit hjerte. At fornærme islam og håne vores profet bør straffes med døden. Vi må beskytte religionerne for enhver pris. Egypten er et af de mest religiøse lande i verden. Vi lever side om side med de kristne, og hvis vi begynder at fornærme hinandens religiøse følelser, ender det grueligt galt”.

Mohamed Rabia, 21 år, soldat: ”Det er Guds lov, at vi ikke må fornærme religionerne. De er givet til os af ham, og hvis vi overtræder loven, skal vi straffes. Det er en menneskeret, at loven beskytter én imod religionskrænkelse. Profeten er den bedste iblandt os alle, ingen kan fornærme ham!”

amnesty I 15

T em a: e g y p te n e f te rT em r eav:oeltu ttiioå nr en med terror

Better Life har holdt kurser for omkring 5.000 piger. Den hidtil største succes er en landsby, som har besluttet helt at holde op med at omskære døtrene.

Vi skreg og forsøgte at gemme os De fleste egyptiske kvinder er omskåret. Selv om traditionen blev forbudt i 2007, er der ikke meget, der har ændret sig, og i foråret begyndte parlamentarikerne at diskutere en annullering af loven. AMNESTY har besøgt den egyptiske organisation Better Life, som arbejder imod omskæring af kvinder.

MINYA, Egypten: ”Jeg har det psykisk dår­ ligt og føler mig anderledes end de piger, som har forsvaret deres rettigheder”.

Sådan siger 14-årige Mona Gamel Ateya.

Hun er iført sin brune nonnelignende skole­ uniform og er komplet tildækket af et slør.

Ved siden af hende sidder veninderne Amira Mohammed Ateya og Sene Ahmad Ateya.

Alle blev de omskåret for fire år siden, selv om de forsøgte at værge sig. ”Vi skreg og forsøgte at gemme os, men det hjalp ikke”, husker Mona med et forskrækket blik.

Jeg møder pigerne i landsbyen Dawadeyya øst for Nilen. Med sine 220.000 indbyggere regnes selv områdets hovedby Minya for en mindre provinsby sammenlignet med Kairo, der ligger tre timer nord herfra. Ud over fi­ skeri og jordbrug arbejder de fleste med mi­ nedrift i bjergene.

Forældrene bestemte Inden den dag, hvor en jordemoder kom hjem til pigerne i følgeskab med en anden kvinde, som med vold fastholdt dem, mens de fik skåret deres ydre kønsorganer og klitoris af,

16 I a m n e s ty

havde Mona og hendes to veninder gået på et kursus om kvindelig omskæring organiseret af organisationen Better Life.

Derfor vidste de godt, at omskæring – eller Female Genital Mutilation (FGM) – medfører både medicinske risici og giver livslange mén, og at der hverken i Koranen eller i Biblen fin­ des noget religiøst grundlag for det. Alligevel lykkedes det ikke pigerne at overtale deres forældre til at lade være.

Det gjorde det derimod for Rania Mithat og Karstyn Asamy. De er begge 14 år, kristne og drømmer om at bliver læger. De fulgte FGMkurset, da de var otte år gamle sammen med deres mødre, som selv er omskåret. Der var 80 piger på kurset, hvor både læger og imamer underviste. Langt de fleste kristne deltagere besluttede efterfølgende, at de ikke længere ville omskære deres døtre. ”Det lykkes at ændre 95 procent af de krist­ nes synspunkt på kvindelig omskæring, mens det kun lykkes at overbevise 30 procent af muslimerne”, fortæller en af Better Life’s frivil­ lige, Salma Mohammed Zaki.

Ifølge hende er årsagen, at meningerne om omskæring er meget forskellige indenfor is­

T ek st og fo t AofHanna HannaSSiste istekk

tragter rigtigt og forkert på, og hvordan jeg opdrager mine børn”, fortæller hun.

Men hvad omskæring angår, har hendes mening ikke ændret sig. ”Jeg vil omskære mine døtre, fordi jeg er bange for, at de kan blive ofre for deres eget begær”, forklarer hun.

Hendes veninder, som ikke er omskåret, og som godt kan lide sex, har været afskrækken­ de eksempler for hende – specielt den ene. ”Hendes mand var helt udmattet. Det kom så vidt, at han vendte sig om i døren og gik, når han så sin kone”, fortæller hun.

Selv fortæller Howayda, at hun har et ud­ mærket sexliv. Mange andre omskårede kvin­ der fortæller det modsatte.

Salma Mohammed Zaky er frivillig i Better Life og har besluttet, at hendes datter ikke skal omskæres.

lam. Ganske vist står omskæring ikke nævnt i Koranen, men det findes omtalt i et par ha­ dither, som er fortællinger om Mohammed, hvor han blandt andet skulle have talt om ”at skære blidt”.

Beskytter mod eget begær En af dem, som ikke lod sig overbevise om ulemperne ved omskæring, er Howayda Khedr Mohammed, en smuk 30-årig mor til to i brun fodlang kaftan og grønt slør. Hendes to døtre er otte og 11 år gamle, og da de fleste omskæringer sker i alderen mellem otte og 13 år, er det snart tid. Trods beslutningen om at omskære sine døtre har Howayda sat stor pris på Better Life’s kursus. ”Træningen har påvirket den måde, jeg be­

Sex gør ondt Det er morgen i Minya, og solen skinner, mens de knap 30 deltagere tager plads i Better Life’s undervisningscenter med hvid-grønne gulvklinker, tunge gardiner og farverige bil­ leder af forskellige demonstrationer imod omskæring, som Better Life har arrangeret gennem årene.

I dag skal en UNICEF-konsulent lære dem mere om at mobilisere lokale ressourcer til at oplyse om ulemperne ved omskæring, men de begynder med at tale om drømme. Deltager­ ne, lederne fra landsbyerne, skolelærerne og ledere fra forskellige organisationer drømmer om en forbedret situation for kvinder.

Amira Makram Eshae på 31 år, med lilla neglelak, sminke og hestehale, diskuterer livligt under gruppearbejdet. Hun er omskå­ ret og arbejder i en ungdomsorganisation for kvinder. ”Jeg fik mange problemer efterfølgende især i forhold til min mand. Det gør ondt, når vi har sex. Det føles, som at blive omskåret igen”, fortæller hun.

Det var først, da hun fulgte Better Life’s kursus som 23-årig, at Amira forstod, at hen­ des smerter ikke var normale. Da hun senere

meldte sig som frivillig hos organisationen, var det imod familiens vilje. Emnet er meget følsomt.

Fremskridt under pres Det var ikke let for Better Life at begynde arbejdet mod omskæring i et egyptisk land­ distrikt som Minya. Better Life’s undersøgelser viser, at størstedelen af pigerne bliver gift, før de fylder 15, mange udsættes for vold og seksuel tvang indenfor hjemmet, og analfa­ betisme er udbredt. De første fem år koncen­ trerede organisationen sig om at forbedre de generelle livsvilkår for indbyggerne, og de byggede bedre toiletter og infrastruktur. ”Det tog os lang tid at etablere tillid blandt befolkningen”, forklarer en af organisationens grundlæggere, 42-årige Magda Naguib, der er iført jeans, solbriller og en sort top.

I dag afholder organisationen både kurser og har frivillige, som går fra dør til dør nogle gange om måneden for at tale om omskæring hjemme hos folk. Desuden henvender Better Life sig direkte til de ”jordemødre”, som udfø­ rer indgrebene. Organisationen har oprettet en fond, som simpelthen giver jordemødrene cirka 75 kroner om måneden for ikke at om­ skære.

Better Life har kæmpet imod omskæring i 12 år og opfattede det derfor som en stor sejr, da Egypten i 2007 indførte forbud mod om­ skæring. Ikke fordi loven har ændret meget på situationen i landet på grund af manglende lokal opbakning, men den sendte de rigtige signaler.

Men forbuddet er under pres. I foråret kræ­ vede de to parlamentarikere Nasser al-Shaker fra det ortodokse salafistparti og Azza al-Garf fra Det Muslimske Broderskab, at loven skal trækkes tilbage. Better Life forventer ikke, at præsident Morsi vil adlyde kravet. I mellem­ tiden fortsætter de arbejdet med at oplyse om de alvorlige konsekvenser ved kvindelig om­ skæring. 1

Amnesty bekæmper omskæring Omskæring er internationalt anerkendt som en grov krænkelse af kvinders rettigheder.

Det gælder kvinder og pigers ret til psykisk og mental integritet, frihed fra vold, retten til sundhed, frihed fra kønsbaseret diskrimination samt frihed fra umenneskelig og nedværdigende behandling.

Amnesty arbejder i Europa for at få EU til at vedtage en omfattende plan for at beskytte kvinder og piger, som flygter fra deres hjemlande af frygt for omskæring. Amnesty

samarbejder med lokale organisationer for at få EU til at indsamle dokumentation for omskæring i Europa, oplyse sundhedsarbejdere om omskæring og integrere omskæring i EU’s tiltag imod vold imod kvinder.

Siden 2009 har Amnestys kampagne ”End FGM” (Female Genital Mutilation) indsamlet over 42.000 underskrifter mod omskæring og fået 50 medlemmer af Europaparlamentet til at forpligte sig på at bekæmpe omskæring.

amnesty I 17

T em a: e g y p te n e f te r r e v o l u t i o n en

Diktaturet længe leve De fjernede en diktator, men ikke diktaturet i Egypten.

Militæret og Det Muslimske Broderskab viderefører Mubaraks diktatur og slår endnu hårdere ned på kritikere end før revolutionen, siger to fremtrædende bloggere.

AMNESTY har mødt to af revolutionens stemmer – Maikel Nabil Sanad og Mahmoud ”Sandmonkey” Salem.

Jeg indså, at hvis jeg skrev under, ville jeg have tabt alt, hvad jeg havde kæmpet for Maikel Nabil Sanad

Håbet blev vakt blandt millioner af egyp­ tere, da præsident Mubarak faldt under oprø­ ret i Egypten i 2011. Efter i årtier at have levet i et lukket og undertrykkende samfund gik befolkningen på gaden og krævede forandrin­ ger. I forreste geled stod unge aktivister, som brugte internettet til at mobilisere demon­ stranter og sprede informationer om regi­ mets overgreb på befolkningen. Demokrati, ytringsfrihed og frihed fra vold og tortur var pludselig indenfor rækkevidde.

Men det blev ved drømmen, lyder det i dag fra to af revolutionens mest fremtræ­ dende skikkelser, de egyptiske bloggere og aktivister Mahmoud ”Sandmonkey” Salem og Maikel Nabil Sanad. De mener, at militæ­ ret og Det Muslimske Broderskab fastholder Mubarak-æraens jerngreb om befolkningen, og at ytringsfriheden i Egypten i dag er under endnu større pres end før revolutionen. ”Egypten er stadig et diktatur. Mubarak er faldet, og Det Muslimske Broderskab er kom­ met til, men i realiteten er det stadig militæ­ ret, der har magten”, siger Maikel Nabil Sanad.

Siden 2006 har han kritiseret magthaverne i Egypten, og med mere end 1.800 blogs er hans budskab gået verden rundt. I dag er han 27 år. Han studerer i Tyskland, og det er ikke til at mærke, at han for mindre end ét år siden sad bag tremmer i Egypten, hvor han blev ud­ sat for tortur. Én blog fik afgørende betydning.

Militæret lyver Halvanden måned efter revolutionen publi­ cerede Maikel en blog med titlen ”Militæret og folket var aldrig på samme side”, hvor han dokumenterede militærets overgreb på civile egyptere under det egyptiske oprør. Militæret løj, da de påstod, at de var på demonstranter­ nes side imod Mubarak, skrev han. De satsede

18 I a m n e s ty

blot på den vindende hest i revolutionen for selv at komme til magten.

Maikel ville have sandheden frem – men prisen var høj. En militærdomstol sendte ham tre år i fængsel, dømt for at fornærme mili­ tæret. Det var i tiden efter Mubarak, hvor det øverste militære råd (SCAF) officielt sad på magten.

I El Magr fængslet i Egypten sad han i en celle uden sollys. Han blev udsat for tortur, og han blev nægtet lægehjælp, da han blev syg.

Han blev bedt om at underskrive en officiel undskyldning for at blive løsladt, men han nægtede. ”Jeg indså, at hvis jeg skrev under, ville jeg have tabt alt, hvad jeg havde kæmpet for”, siger Maikel Nabil, der fik verdens opmærk­ somhed, da han indledte en sultestrejke i pro­ test mod sin fængsling.

Amnesty var blandt de organisationer, der kæmpede for Maikels løsladelse, og efter ti måneder bag tremmer lykkedes det. Den 23. januar 2012 blev Maikel Nabil løsladt af det militære råd. ”De kalder det en benådning, men det kan jeg ikke acceptere. Jeg burde aldrig have været fængslet”, fortæller Maikel.

Anklaget for blasfemi Efter sin løsladelse har Maikel Nabil fortsat sine kritiske blogs og sin aktivisme. På trods af de ubeskrivelige lidelser, han blev udsat for under sin fængsling, vil han ikke opgive kampen for et mere retfærdigt Egypten. ”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er bange for at skulle i fængsel igen. Det var forfærdeligt. Men jeg mener ikke, at jeg har et alternativ. Egyptens befolkning har ikke noget alternativ. Hver dag risikerer fredelige men­ nesker at blive arresteret af politiet. Myndig­

A f O l ive r de M yl ius | Fo t o J oh n N ie l sen

hederne gør, hvad de vil. Men hvis alle bare gav op, ville intet ændre sig”, fortæller Maikel, der for tiden studerer på universitetet i Erfurt i Tyskland.

I Maikel Nabils optik er der mange tegn på, at det går den forkerte vej i Egypten. Han er selv under efterforskning for blasfemi, fordi han har skrevet på sin Twitter-profil, at han er ateist, og han risikerer dermed tre års fængsel: ”Vi har fjernet en diktator, men ikke dik­ taturet. Egypten er stadig et diktatur, og Det Muslimske Broderskab slår langt hårdere ned på kritikere, end Mubarak gjorde. I dag er der 20 love i Egypten, der krænker ytringsfrihe­

Her kan du læse bloggene Både Maikel Nabil og Mahmoud Salem er aktive blogger. På maikelnabil.com kan du læse både nye og gamle blogs fra Maikel Nabil, mens Mahmoud Salems blogs kan findes på sandmonkey.org.

den. Det er forbudt at kritisere islam. Det er forbudt at kritisere præsidenten og parlamen­ tet. Det er forbudt at kritisere militæret. Jour­ nalister, tv-værter og bloggere bliver forfulgt i stor stil. Til sammenligning blev kun én per­ son fængslet for at kritisere Mubarak de sidste 10 år, han var ved magten”.

Stands støtten til Egypten Den holdning deler Mahmoud Salem, der under navnet Sandmonkey har været en fremtrædende blogger både før, under og efter revolutionen. Ligesom Maikel Nabil mener han, at egypternes frihed kun er blevet mere begrænset efter revolutionen. Da jeg spør­ ger, om situationen i Egypten ikke er blevet forbedret efter Mubaraks fald, udbryder han ”Hell no!” og uddyber: “Det Muslimske Broderskab er på ingen måde anderledes end Mubaraks regering. Den eneste grund til, at de var en del af revolutio­ nen, var, at de ønskede at overtage Mubaraks plads. Ikke fordi de mente, at den måde han ledte landet på var uacceptabel. Det kan man se på den måde, de leder landet nu. De slår ned på aviser, journalister – ja, alle er i fare”.

Sandmonkey har blogget siden 2004. I flere år var han anonym, men efter at være blevet overfaldet af politiet kort efter Mubaraks fald, valgte han at afsløre sin sande identitet.

Mahmoud har lavet kampagnearbejde for en række forskellige organisationer i Egypten og arbejdet for demokrati og kvinders rettig­ heder. Og han er kendt for at sprede videoer på internettet, der afslører militærets brug af tortur. ”Jeg håber, at verden forstår, at Det Muslim­ ske Broderskab ikke er revolutionens regering.

Egypten er ikke et demokrati. Man må begyn­ de at skelne mellem ægte og falske demokra­ tier, og det her er et falsk demokrati. Det in­ ternationale samfund bør hverken samarbejde med dem eller støtte dem”, siger han.

Også Maikel Nabil håber, at det internatio­ nale samfund vil støtte de ægte demokratiske kræfter i Egypten i stedet for landets regering: ”Hvis Egypten er et demokrati, er det på samme måde som i Hviderusland eller Rus­ land. Det er ren manipulation, og militæret og Det Muslimske Broderskab holder hånden over hinanden. Og det er et kæmpe problem, at udlandet støtter sådan et regime”. 1 amnesty I 19

Patt i smi th

Folket har magten Den amerikanske musiker og forfatter Patti Smith giver her et af sine sjældne interview. AMNESTY mødte hende før den sidste koncert på en tre måneders Europa-turne til en snak om politik, religion, krig, ytringsfrihed og Pussy Riot.

Foto: Scanpix

20 I a m n e s ty

A f Ol e Ho ff - Lund

En kunstner eller poet eller musiker kan inspirere og lede folket, men i sidste ende er det mennesker i stort antal, der ændrer verden Patti Smith

Patti Smith strækker en knyttet næve i vejret og opfordrer publikum i Vega til at støtte kvinderne i det russiske punkband Pussy Riot, der sidder fængslet for at have spillet en kritisk sang om præsident Putin i en katedral i Moskva. Begejstringen skyller tilbage mod den 65-årige rocklegende med det lange grånende hår, mens hun spiller sin signatursang ”People Have The Power”. Typisk for den karismatiske poet og rockmusiker, der som få andre musikere kan levere en ætsende og præcis kritik af korrupte politikere og mul­ tinationale virksomheder – og folket elsker hende for sin kamp mod undertrykkelse og uretfærdighed.

Tre dage forinden ringede Patti Smiths personlige manager og fortalte, at Patti Smith gerne ville mødes med AMNESTY – et af de ganske få interviews på hendes Europa-turne.

Mødet var en opfølgning på den kontakt, jeg havde med Patti Smith i 2008, hvor hun done­ rede en stribe signerede fotografier, tegninger og bøger, som et heldigt dansk medlem af Am­ nesty vandt ved fejringen af 60-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. ”Blev han glad for præmien?”, spørger Patti Smith, da vi sidder sammen i et værelse oven­ over koncertsalen.

Jeg forklarer, at glad måske ikke er et fyl­ destgørende ord. Vinderen var en begejstret fan af Patti Smith, så præmien fandt sin rig­ tige ejermand. Patti Smith smiler. ”Jeg er glad for at kunne yde mit beskedne bidrag til Amnestys fantastiske arbejde”, siger hun og undskylder dernæst, at hun er træt ef­ ter tre måneder på landevejen med sit band. ”Jeg har mistet tidsfornemmelsen. Jeg træn­ ger til at vende hjem”, siger hun.

Aftalen er, at vi ikke taler om musik eller bøger og kunst, men om politik, religion, krig, ytringsfrihed, Pussy Riot – og folket.

Energien Gennem hele din karriere har du været en stærk stemme for de svageste med et mantra om, at folket har magten. Hvor kommer din energi og styrke fra?

”Jeg betragter det ikke sådan, at jeg har mere energi end andre mennesker. Vi har alle vores kald, og vi har ting, som vi føler, at vi skal gøre. Se på en person som Alan Ginsberg (amerikansk forfatter og aktivist, red.). Jeg kommer slet ikke i nærheden af at nå op på hans energiniveau i forhold til at samle folk om en sag og gå til demonstrationer. Det var fantastisk, som han kunne bringe folk sam­ men. Jeg gør, hvad jeg kan som performer og kunstner, men jeg er ikke politiker. Jeg er end ikke politisk. Jeg er humanist. Min energi kommer fra at være menneske og mor og være bekymret for mine børns fremtid og alle andre børns fremtid. I aften – hvis jeg er træt før en koncert – vil jeg alligevel finde energien frem. Resten kommer fra folket. De er meget generøse med deres energi, og de giver mig en masse”.

Er dit mantra om ’People have the power’ en reaktion på politiske korruption og magtmisbrug? ”Det er faktisk min seneste mands ord­ sprog. Vi har alle en kreativ energi, som vi kan bruge, som vi vil. Vi har alle styrke til at gøre noget, uanset om det er små ting. Hvis du ikke kan hjælpe en befolkning mod hungersnød, så kan du måske lave suppe til din nabo. Vi kan alle gøre noget. Nogen gør store ting, og no­ gen gør små ting, men de er alle nødvendige.

Det er et meget simpelt koncept. Vi har alle en indre styrke, og hvis vi forener den energi, så multiplicerer den til noget stort. Hvis vi er utilfredse med præsidenten, kan vi forenes og stemme imod ham. Vi kan ændre udvik­ lingen. Vi kan strejke og lukke en fabrik. Vi kan rense en flod. Hvis vi står sammen, kan vi skabe store resultater”.

Folket I sin selvbiografi ’ Just Kids’ skriver Patti Smith om den vrede og sorg, der ramte hende, da den sorte amerikanske prædikant og borgerrettighedsaktivist Martin Luther King blev dræbt ved et attentat i 1968. Hun forsøgte dengang uden held at sætte ord på den følelse af afmagt, som mordet udløste i hende.

”Men det virkede som om, at hver gang jeg ville udtrykke uretfærdighed, kunne jeg aldrig finde de rigtige linjer”, skriver Patti Smith.

Føler du dig nogensinde magtesløs i en politisk sammenhæng? ”Jeg føler mig aldrig magtesløs som per­ son, men jeg er klar over, at forandringer ikke kommer med en person eller en håndfuld personer. Selv tusind mennesker er nogle gan­ ge ikke nok. Da vi gik imod Bush, som var på vej i krig med Irak, var det meget vanskeligt at samle folk, fordi de var fyldt med så meget frygt efter terrorangrebet den 11. september.

Jeg følte mig ikke magtesløs, men vi havde ikke befolkningen med os. På samme måde er vores virksomheder så store og så korrupte og aggressive, at de får os til at føle os så små, at vi ikke kan stille noget op. Og på en måde er det rigtigt. Med mindre vi står sammen.

Det er Gandhis lære. Han stod op imod det britiske imperium med så små midler som at lave sit eget salt og væve sit eget tøj. Men han havde millioner af mennesker bag sig, og det fik imperiet i knæ. Man kan ikke skabe foran­ dring med en halvhjertet indsats. En kunstner eller poet eller musiker kan inspirere og lede folket, men i sidste ende er det mennesker i stort antal, der ændrer verden”.

Det arabiske oprør er skyllet henover Mellemøsten og Nordafrika gennem de seneste to år, hvor folket har krævet demokrati og ytringsfrihed. Hvad er din besked til de diktatorer, som undertrykker deres befolkninger? ”Jeg ønsker slet ikke at tale med dem. Jeg vil tale med folket. Det, de gør ved at risikere deres liv, er skræmmende, men igen – det er de store menneskemængder, der tvinger dik­ tatorer i knæ. Det samme gælder i Rusland, hvor præsident Putin og de gejstlige sørgede for at få fængslet de tre kvinder i Pussy Riot for at opfinde en ny form for bøn. Min besked er ikke til Putin eller kirken, men til folket om ikke at finde sig i det. For det er da helt i orden, at en ny generation finder nye måder at bede på. Jesus blev korsfæstet for at indføre en ny form for bøn. Husk på, at kirken ikke er vores kanal til Gud. Putin er ikke vores ka­ amnesty I 21

➜

Patt i smi th

Foto: Scanpix

Patti Smith forsøger ikke at skjule, at hun er blevet 65 år. Som Politikens anmelder skrev efter koncerten i Vega, så er der ingen, der kan få evig ungdom til at se mere opreklameret og kedelig ud end Patti Smith.

➜

nal til Gud. Disse mennesker, kirkens ledere, er intet. Ingen præsident, ingen præst, ingen virksomhedsleder er noget uden deres befolk­ ning. Ellers ender du som konge af ingenting.

Folket skal forstå, hvor nødvendige de er. Selv Gud har brug for folket, for vi forstørrer kon­ ceptet om Gud med vores kærlighed og tro.

Folket er vigtigt”.

Kirken Kan du forstå, at nogle mennesker bliver forargede over, at Pussy Riot fremførte deres protest i en kirke?

“Hvad er en kirke? Det er et menneskeskabt hus, der skal forestille et sted, hvor hyrden og fårene kan søge beskyttelse. Hverken præsten eller præsidenten er herre af kirken. Det er Kristus. Ville Kristus fængsle tre kvinder, som fremsiger en bøn, der er ny, stødende, ja, endda revolutionær? Hvem andre end Kristus er bedre til at forstå en revolutionær bøn?

Han er den ultimative revolutionære per­ son! Punktum! Så jeg føler, at både præsten og Putin er karikaturer. Jeg føler mig endnu mere vred og skuffet over præsten, som lader disse kvinder blive fængslet. Den selvtilstræk­ kelighed, der ligger i, at det er hans hellige hus, og at der ikke kan være plads til andre udtryksformer end kirkens egne ritualer for at vise sin bekymring – det er det, der gør mig mest gal. For det er ikke, hvad Jesus ønskede.

Folk sulter og lider i hele verden, og hvis Jesus kom tilbage til jorden, ville han tage sig af dem frem for at besøge disse store bygnings­ værker og katedraler. Han ville være ligeglad med kirken og præsterne. Han er manden, der væltede boderne foran templet og smed sølvmønterne på gaden”.

Ungdommen I mange af verdens lande foregår der uretfærdige retssager, hvor mennesker straffes på baggrund af oppustede anklager. Hvordan skal vi nogensinde komme det til livs? ”Det er jo ikke kun Pussy Riot. Vi ser det også i USA, hvor hundredvis af mennesker stadig er interneret i Guantánamo Bay uden sigtelse og uden anklage efter ti år med mis­ handling og grove brud på deres rettigheder.

Og så er der John Walker Lindh (amerikansk statsborger, der blev pågrebet som fjendtlig kombattant i Afghanistan i 2001, red.). Han fik 20 års fængsel og blev det sorte får efter

9/11, selv om han ikke har skudt eller dræbt nogen amerikanere. Han blev fængslet som 20-årig. Nu er han 30, og han er oven i købet blevet frataget retten til at bede sammen med sine muslimske brødre. Han er blevet straf­ fet langt ud over nogen rimelighed, og han appellerer til staten for at få lov at udøve fæl­ lesbøn i fængslet. Hvorfor straffer vi menne­ sker på den måde? Der er også fredaktivisten Rachel Corrie, der blev dræbt af en israelsk bulldozer under en militær aktion mod pa­ læstinensiske bebyggelser (i 2003, red.). Jeg ser på de tre begivenheder samlet set, selv om man ikke kan tale om en rigtig sammen­ sværgelse. Israel har netop frikendt mili­ tæret for drabet. Min regering vil ikke lade John Walker Lindh bede sammen med sine muslimske brødre. Og den russiske regering fængsler tre unge kvinder for at udføre en revolutionær bøn i en kirke. Men det er tre eksempler på, at den unge generation prøver at protestere og gøre opmærksom på nogle ting, som den føler er forkert. Det er unge mennesker, der bliver retsforfulgt af tre store statsmagter – Rusland, USA og Israel. Folk undrer sig over, hvorfor den unge generation nogle gange føler sig opgivet og fortabt. Mit raseri gælder ikke kun Pussy Riot, men alle de tre sager og alle dem, jeg ikke har kend­ skab til. Min bekymring er, at den unge ge­ neration føler sig magtesløs og fødes ind i en verden, der er så korrupt og magtfuldkom­ men, at de ikke har nogen steder at gå hen.

Mit budskab er, at de kan gå til hinanden. De kan samles – også gennem moderne tekno­ logi, der gør det muligt at mødes online. Den nye generation kan med et tryk med tom­ melfingeren samles i millionvis globalt om en sag eller et mål. De har meget mere magt, end de ved”.

PATTI SMITH BLÅ BOG Født 30. december 1946 i Chicago. Moderen var Jehovas Vidne og Patti Smith fik en stærkt religiøs opdragelse, indtil hun forlod religionen som teenager og flyttede til New York. Hun fik arbejde i en boghandler på Manhattan og mødte kunstneren Robert Mapplethorpe, som blev hendes livs kærlighed, indtil han døde af aids i 1989.

Parret blev en del af New Yorks hippe kunstnerscene og boede i længere perioder på det

22 I a m n e s ty

berømte Chelsea Hotel sammen med blandt andre Bob Dylan, Lou Reed, Janis Joplin og William S. Burroughs.

Patti Smith har omtalt den franske forfatter Arthur Rimbaud som sin kæreste.

Til gengæld har musikanmeldere beskrevet hende som ”Rimbaud med Marshall forstærkere” på grund af sine poetiske musiktekster. Hun gav sin første offentlige digtoplæsning i 1971, og året efter udkom hen-

des første digtsamling ’Seventh Heaven’.

I 1975 slog hun igennem musikalsk med albummet ’Horses’, og året udkom ’Radio Ethiopia’.

I alt er det blevet til 11 album – senest ’Banga’ (2012) – og 15 bøger og digtsamlinger. Hendes seneste bog ’Just Kids’ (2010) vandt National Book Award i USA. Politisk har Patti Smith været en hård kritiker af både USA’s krig mod terror og af Israels

ulovlige bosættelser. Hun anførte den første store demonstration i USA imod Irak-krigen, allerede da den var på tegnebrættet i 2002, og hun har opfordret til rigsretssag mod tidligere præsident George W. Bush. I 1997 skrev hun sangen ’1959´om Kinas invasion af Tibet, og i 2006 skrev hun sangene ’Qana’ og ’Without Chains’ om Israels drab på civile i landsbyen Qana i Libanon og om Guantánamofangen Murat Kurnaz.

Frelseren Kunne du have været en af de tre kvinder i Pussy Riot, når du ser tilbage på begyndelsen af din egen karriere? ”Absolut. Da min første plade ’Horses’ ud­ kom med sangen ’Gloria’ og teksten ’Jesus died for somebodys sins but not mine’, fik jeg hadebreve og trusler fra folk, der hævdede, at jeg ville blive ramt af Guds straf. Hvis jeg havde boet i et mere rigidt samfund, ville det helt sikkert have fået større konsekven­ ser for mig. Men selv med alle sine fejl har det amerikanske samfund stadig et ret stærkt vindue til ytringsfrihed. Jeg er blevet straffet på forskellige måder, for eksempel ved at blive nægtet spilletid i radioen, eller ved at mine plader er blevet forbudt i visse stater. Men det er ting, jeg kan leve med, for jeg har ret til at sige og synge disse ting. Da jeg lavede album­ met ’Easter’ med sangen ’Rock’n’roll Nig­ ger’, blev pladen forbudt i store dele af sydstaterne. De forstod ikke mine tekster. De sagde til mig, at jeg ikke troede på Jesus Kristus.

Men jeg sagde, at jeg tror så meget på Jesus, at han er det

allerførste ord på min første plade. Sangen var en reaktion på organiseret religion, men jeg er senere nået frem til, at Jesus ikke er en del af den organiserede religion. Hans lære ligger meget langt fra organiseret religion. Grund­ læggende siger han bare, at vi skal elske hinanden og behandle hinanden, som vi selv gerne vil behandles. Det er et meget simpelt koncept. Vi har ikke brug for templer og paladser og et hierarki af præster til at for­ tælle os det. Og hvis præsterne selv adlød Jesu lære, så ville de omfavne Pussy Riot og prøve at forstå dem. Jeg siger ikke, at de nød­ Foto: Scanpix vendigvis skal kunne lide deres musik.

Men de burde glæde sig over, at de kommer til kirken for at søge frelse i det hus. Det er Jesus’ hus. Ikke præsternes. Jeg ville ønske, at jeg kunne spørge disse præster, om de tror, at Jesus ville have smidt de tre kvinder ud af kirken og givet dem to år i fængsel. Hvad ville Jesus have gjort?”. 1

Foto: Amnesty

Tre sager for Patti Smith Rachel Corrie Den 23-årige amerikanske fredsaktivist Rachel Corrie blev dræbt af en israelsk militærbulldozer i Rafah i det sydlige Gaza i 2003, da hun sammen med andre aktivister forsøgte at bremse militærets ødelæggelser af palæstinensiske hjem. Iført skrigende orange jakke og en megafon blev hun kørt over af bulldozeren to gange og døde af sine kvæstelser. Rachel Corries familie sagsøgte Israel, men i august 2012 fastslog en israelsk domstol, at militæret ikke var ansvarlig for hendes død. Amnesty har fordømt afgørelsen og kræver en uafhængig undersøgelse.

Pussy Riot De tre unge kvinder i det russiske punkband Pussy Riot blev arresteret i februar og sigtet for ”hooliganisme motiveret af religiøst had” efter at have spillet en kritisk sang om Vladimir Putin i en katedral i Moskva. 22-årige Nadezhda Tolokonnikova og 24-årige Maria Alekhina, der begge har små børn, blev idømt to års fængsel og sendt til straffelejre langt fra Moskva, mens 30-årige Jekaterina Samutsevitj blev løsladt efter otte måneders varetægtsfængsling.

Amnesty betragter dem som samvittighedsfanger.

John Walker Lindh

lfot

: Po

Patti Smith

o Fot

Jesus died for somebody’s sins, but not mine

Foto: Scanpix

John Walker Lindh blev taget til fange i Afghanistan i november 2001 af Den Nordlige Alliance. Han indgik forlig med anklagemyndigheden i USA, erkendte sig skyldig i våbenbesiddelse og materiel støtte til Taleban og idømt 20 års fængsel. Der er aldrig fundet bevis for, at han har affyret et skud mod hverken afghanske eller amerikanske styrker, men USA betegnede John Walker Lindh som en vigtig fangst i krigen mod terror. Amnesty har kritiseret sagen for at mangle helt grundlæggende beviser for hans skyld.

o

amnesty I 23

Giv menneskerettighederne videre til næste generation Overvejer du at lade Amnesty International arve efter dig?

Arnfred Advokater kan hjælpe dig med dit testamente.

Et testamente giver ro De færreste af os kan lide at tænke på døden. Men med et testamente kan du sikre dig, at dit sidste ønske bliver opfyldt.

Når du opretter et testamente, vælger du hvem, der skal arve efter dig. Det giver ro.

Arnfred Advokater kan besvare alle dine spørgsmål om testamenter og hjælpe dig med at sikre, at din arv bliver fordelt præcis, som du ønsker det – helt fortroligt.

En gave til fremtiden Med en gave til Amnesty i dit testamente giver du et løfte om at beskytte menneskerettighederne i fremtiden.

Din gave hjælper Amnesty med at kæmpe mod krænkelser og overgreb mod den næste generation.

Og Amnesty stopper ikke før alle lever et værdigt liv, før alles stemmer kan høres, før den sidste samvittighedsfange er løsladt, og før det sidste torturkammer er lukket.

Kontakt Arnfred Advokater for en uforpligtende indledende samtale på tlf. 33 30 86 86

Arnfred sponsorerer Amnesty Award ved CPH:DOX 2012 24 I

www.arnfred-advokater.dk

A serbajd s j a n

T e m a : d et h e mm e l i g e fæ n g s e l

Af Ke ld Brok sø Foto: Polfoto

Netop hjemvendt blev Ramil Safarov benådet af præsident Ilham Aliyev, som bad ham lægge blomster ved martyrernes grav i Baku.

Øksemorderen Ramil Safarov blev idømt livsvarigt fængsel i Ungarn, men da han efter otte år blev udleveret til Aserbajdsjan, blev han modtaget som en folkehelt.

Øksemorderen der blev folkehelt Ondskaben fra den kaukasiske krig om Nagorno Karabakh-enklaven sneg sig ind i et hotelværelse i Budapest den 19. februar 2004.

Her sov den 26-årige armenske løjtnant Gur­ gen Margaryan, der deltog i et kursus under NATO’s udvekslingsprojekt Partnerskab for Fred.

Sekunder senere lå Margaryan parteret med en økse, så hovedet var næsten skilt fra krop­ pen. Morderen var løjtnant Ramil Safarov fra Aserbajdsjan, der deltog i samme kursus og trængte ind på værelset midt om natten. Mar­ garyans værelseskammerat vågnede ved lyden af øksen, og i retten beskrev han, hvordan Sa­ farov tværede en cigaret ud på den døde krop, som ifølge obduktionen var ramt 16 gange med øksen.

Ramil Safarov syntes selv, han var en helt. ”Jeg er ked af, at jeg ikke dræbte armeniere før”, forklarede han i retten i Ungarn, da han i 2006 blev idømt livsvarigt fængsel.

Hyldet i Aserbajdsjan I september 2012 indgik Ungarn og Aserbajd­ sjan en udleveringsaftale, så Safarov kunne af­ sone resten af straffen i sit hjemland. Men ved hjemkomsten stod det klart, at Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev også betragter økse­ morderen som en helt. Safarov blev forfrem­ met og fik udbetalt otte års soldaterløn for sin tid i fængsel samt et hus som en belønning.

I dag er mordet endt som en principiel sag om udleveringsaftaler, og det har sat blus på

den gamle konflikt mellem Aserbajdsjan og Armenien, der afbrød de diplomatiske forbin­ delser til Ungarn, som på sin side føler sig for­ rådt af Aserbajdsjan.

Amnesty International tager skarpt afstand fra bruddet på udleveringsaftalen: ”Disse handlinger øger spændingerne mel­ lem Aserbajdsjan og Armenien, og de opfor­ drer til øget etnisk motiveret vold”, lyder det fra Amnesty, som appellerer til begge lande om at fordømme vold baseret på etnicitet.

Rasende armeniere Armeniens ambassadør i Danmark, Hrachya Aghajanyan, kalder historien en skandale. ”Sagen underminerer respekten for loven, menneskerettighederne og menneskelig vær­ dighed”, siger han.

Næstformanden for Europarådets dan­

Mord som hævn for Nagorno Karabakh Konflikten i 1988-1994 mellem Aserbajdsjan og den overvejende armenskbefolkede enklave inde i landet, Nagorno Karabakh, kostede 30.000 døde.

Enklaven blev støttet af Armenien. De to nabolande er fortsat de facto i krig. En fredsaftale er aldrig undertegnet.

ske delegation, Michael Aastrup Jensen (V), er enig. Han sidder i en overvågningskomite for nye medlemmer af Europarådet, som skal fremme demokrati, menneskerettigheder og retssamfund. ”Det er et følsomt emne for Aserbajdsjan og Armenien, men landene udenfor konflik­ ten må insistere på retssikkerhed. Er man dømt, så kan man ikke bare blive Mr. Nice Guy på grund af politiske interesser”, siger Michael Aastrup Jensen.

Også USA har fordømt heltekåringen af Safarov, og NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen hastede til Armenien og siden Aserbajdsjan for at forebygge mere kon­ flikt.

Blev Ungarn snydt?

Formentlig havde ingen hørt om sagen, hvis ikke Aserbajdsjan havde snydt Ungarn.

Safarov var overført til eget land som fange efter reglerne i Strasbourg-konventionen, og Ungarn var forsikret om, at han fortsat skulle afsone. I stedet kunne en fri Safarov under stor mediebevågenhed lægge blomster ved graven for præsidentens far, tidligere præsi­ dent Heydar Aliyev, og ved den evige flamme for døde soldater.

Nu nager mistanken om en underhånds­ aftale mellem det olierige Aserbajdsjan og Ungarn. Ifølge BBC forhandler Aserbajdsjan om milliardlån til Ungarn, hvilket Ungarns ministerpræsident Victor Orban afviser. 1 amnesty I 25

A M NESTY DO K U MENTERER Amnesty Internationals mission er at dokumentere og aktionere imod alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Over 70 researchere i Amnesty international udarbejder hvert år omkring 300 rapporter om brud på menneskerettighederne verden rundt. I hvert nummer sætter AMNESTY fokus på en række udvalgte rapporter. Du kan finde dem på: www.amnesty.org

Illustraion: Pete Collins, indsat i Pelican Bay

Isolationsfængslet i årtier i Californien Over 3.000 mennesker sidder isoleret på ubestemt tid i Californiens fængsler. Hver eneste dag sidder de minimum 22,5 timer alene i en celle på under otte kvadratmeter uden kontakt til andre mennesker eller noget meningsfuldt at tage sig til, mens de kun kan drømme om at se solens stråler.

Foto: Scanpix

Over 500 fanger i Californien har afsonet mere end ti år i isolation, og 78 har været isoleret i over 20 år.

”Det hårdeste er manglen på kontakt med andre mennesker. Du kan ikke røre andre, du mangler sollys, endda larm. Det er et komplet tab af sansernes brug.”

Sådan fortæller en indsat fra det californiske fængsel Pelican Bay til sin hustru. Ingen anden amerikansk stat holder så mange indsatte i iso­ lation i så lang tid som Californien. Over 500 mennesker har afsonet mere end 10 år i isola­ tion, og 78 har været isoleret i over 20 år.

I rapporten USA – The Edge of Endurance, Prison Conditions in California’s Security Hou­ sing Units, dokumenterer Amnesty de umen­ 26 I a m n e s ty

neskelige forhold, som indsatte i de californiske isolationsfængsler lever under. Kun halvanden time om dagen får de lov at forlade deres vin­ duesløse celle for at træne. Det sker alene i en aflukket og bar betongård, der er overdækket af tykt, armeret plexiglas, så de heller ikke her får mulighed for at se rigtigt dagslys. Resten af døgnets timer sidder de indsatte alene i deres celler uden mulighed for at deltage i rehabilite­ ringsprogrammer eller arbejde. ”Det er chokerende forhold. At frarøve de indsatte dagslys, tilstrækkelig motion el­ ler meningsfuld menneskelig kontakt er en

unødvendigt hård straf og kan ikke forsvares uanset omstændighederne. Adgang til dagslys og motion er basale behov, der er nødvendige for både det fysiske og psykiske helbred”, siger Amnestys USA-researcher Angela Wright, der gennem otte år har haft eksklusiv adgang til fængslerne.

Afskåret fra omverdenen Familiebesøg i fængslerne er begrænset til et minimum og foregår altid bag tykke glasru­ der, så der ikke er mulighed for fysisk kontakt.

Kun i absolutte nødstilfælde får du lov til at

A f N anna E l isabet h M ø rk e g aa r d

Voldsomme tvangsrydninger i Kina

tale i telefon med dine nærmeste, for eksem­ pel hvis der er dødsfald i familien. ”I 15 lange år har min familie kun været i stand til at besøge mig en eneste gang. Jeg fik tilladelse til 80 minutters besøg af min søster gennem tykt glas. Fysisk kontakt er ikke til­ ladt med nogen. Forestil dig 10, 20 og 30 år uden så meget som et kram eller et klem fra din elskedes hånd eller lyden af din mors el­ ler dit barns stemme i telefonen”, skriver en indsat, der har siddet i Pelican Bay i 15 år i et brev.

Mærket for livet Konsekvenserne af de årelange indespærrin­ ger i isolation er alvorlige. Selvmordsraten er langt højere end blandt almindelige indsatte, og mange får alvorlige psykiske problemer. En undersøgelse af 100 tilfældigt udvalgte ind­ satte i 1990’erne viste, at stort set alle havde symptomer på psykiske lidelser, blandt andet depression, angst og koncentrationsbesvær.

Mange af de indsatte fra undersøgelsen sidder stadig fængslet. Og for de fanger, der kommer ud i friheden, fortsætter lidelserne ofte i lang tid bagefter.

En tidligere indsat, der sad syv år i isola­ tion, forklarer: ”Resultatet af at være spærret inde alene i årevis er, at du altid vil være alene. Ensomhe­ den følger mig. Jeg bliver nervøs i større fol­ kemængder, og jeg kan ikke lide at være sam­ men med andre. Nogen gange har jeg mest lyst til bare at løbe væk og låse mig selv inde”.

Stemplet som bandemedlem Størstedelen af de isolationsfængslede er endt i isolation, fordi de er blevet udpeget som bandemedlemmer, og det stempel er svært at slippe af med. Banderelationer betyder, at man kan idømmes isolation på ubestemt tid, uden at være anklaget eller dømt for noget specifikt. Indtil der i år blev indført et nyt nedtrapningsprogram, har de indsatte ikke haft nogen mulighed for selv at påvirke deres situation gennem eksempelvis god opførsel.

Men det nye program forbedrer ikke for­ holdene væsentligt, og det tager som mini­ mum fire år, hvor man stadig er i isolation. ”De nuværende forhold er ekstremt alvorli­ ge og bliver brugt for meget. Isolation bør kun bruges i ekstraordinære tilfælde og i så kort tid som muligt”, siger Angela Wright. 1

Det konstante krav om vækst og udvikling i Kina har store omkostninger for den kinesiske befolkning, der i titusindvis bliver tvunget fra deres hjem for at gøre plads til nye fabrik­ ker og veje.

I rapporten Standing Their Ground – Thousands face violent Eviction in China, undersøger Amnesty de umenneske­ lige metoder, de kinesiske myndigheder og entreprenører bruger ved tvangsrydninger. Systematisk chikane, overfald, fængsling og tvangsarbejde hører til de midler, der bliver sat i værk for at tvinge beboere til at flytte og acceptere alt for lave kompensationer for deres ejendom. I flere tilfælde har politiet taget børn som gidsler for at få forældrene til at makke ret.

Befolkningen står magtesløse overfor myndighederne, og flere har i et sidste desperat for­ søg på at skabe opmærksomhed om deres situation sat ild til sig selv. ”Mange af dem, der forsøger at gå rettens vej, bliver fængslet og tortureret. Vi kæmper ikke for et personligt forlig, men for retfærdighed”, siger menneskerettighedsforkæmperen Mao Hengfeng.

Hun vendte selv hjem i kørestol efter 17 måneders tvangsarbejde. En anden menneske­ rettighedsaktivist Shen Pilan, hvis eget nabolag blev ryddet i 2010, har været fængslet over 100 gange på ti år.

Torturbølge hærger Mexico På bare fire år er antallet af torturanklager i Mexico tredob­ let. Myndighederne har fuldstændig tilsidesat menneskeret­ tighederne i kampen mod organiseret kriminalitet og narko­ karteller.

I rapporten Abusers known, victims ignored: Torture and ill-treatment in Mexico dokumenterer Amnesty en eksplosiv stigning i brugen af tortur, siden præsident Felipe Calderón trådte til i 2006. Det er især varetægtsfængslede, der bliver tortureret, og beviser fremkommet under tortur anvendes uden at betvivle troværdigheden af dem. ”Myndighederne har udvist komplet mangel på lederskab i kampen mod tortur, både på statsligt og føderalt niveau. Den eneste måde, man kan tackle tortur på, er ved at sikre grun­ dig efterforskning og retsforfølgelse af alle anklager”, siger Amnestys Mexico-researcher, Rupert Knox.

Samtidig menes over 11.000 migranter at være blevet kidnappet af kriminelle bander i løbet af et halvt år. Migranterne tvinges til at udføre kriminalitet og narkosmugling for kartel­ lerne, og mange af dem bliver ligeledes udsat for grov mishandling. Kidnapningerne sker ofte efter hemmelige aftaler med embedsmænd. Amnesty har ikke kunnet finde et eneste tilfæl­ de, hvor de ansvarlige er blevet retsforfulgt.

Mexicos kommende præsident, Enrique Peña Nieto, har i et brev til Amnesty forpligtet sig til at sætte en stopper for tortur.

Andre rapporter: Det multinationale firma Trafigura, der har base i Storbritannien, er stadig ikke blevet stillet til ansvar for deres dumpning af tonsvis af giftigt affald i Elfenbenskysten i 2006, hvor over 100.000 mennesker blev syge. De berørte kæmper for kompensation og retfærdighed efter katastrofen. Amnesty kræver, at Storbritannien indleder en straffesag mod Trafigura.

I Serbien er næsten tusind romaer blevet tvangsforflyttet fra deres hjem uden for Beograd.

Romaerne bor nu på gaden eller er blevet genhuset i raceadskilte containerlejre langt fra job­ muligheder eller adgang til offentlig transport eller sundhedspleje.

Der bliver slået hårdt ned på demonstranter, der protesterer mod spareplanerne i Spanien, Grækenland og Rumænien. Politiet har i flere tilfælde omringet fredelige demonstranter og slået dem knipler, skudt med gummikugler og brugt tåregas og chokgranater. Politiet må kun bruge magt, når det er strengt nødvendigt, og der skal være klare retningslinjer for hvordan.

I Sydsudan bliver mænd, kvinder og børn voldtaget, tortureret og skudt af politi og militær.

Hele landsbyer bliver hærget af sikkerhedsstyrkerne, der har indledt en kampagne for at af­ væbne befolkningen.

Følg Amnesty på amnesty I 27

PSSST! Der er noget, du skal vide.

Der findes en avis for de nysgerrige og tænksomme. Der findes en avis, hvor diskussionen er udfordrende og fordomsfri.

Her gennemgås de mest presserende emner af landets bedste hoveder. Her skaber vi refleksion. Her sætter vi fremtidens agendaer.

Her går vi til de store spørgsmål med kritisk sans og glimt i øjet.

Hvis du nogensinde har drømt om at sidde med i et vidensøkonomisk, multikulturelt, flerfagligt og dagsordensættende åbent-for-altingagtigt diskussionsfællesskab, så er et abonnement på Information det tætteste, du kan komme den drøm i virkeligheden.

4

Prøv uger gratis

Det er sjovt. Det er alvorligt.

Det er vigtigt.

De første fire uger er gratis.

✁

Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B

Ja tak, jeg vil gerne bestille et gratis abonnement Navn: Adresse: Postnr. / By: Telefon: E-mail: Jeg er studerende (med henblik på senere rabat)

Send kuponen, ring 70 10 19 30, SMS “TILBUD” til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis Information udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til 3.12.2012 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København.

Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto.

Amnesty

Store Kongensgade 40 C

KULTUR

A f B ja rk e W inda hl P ede r sen

KU

NS T

Foto: John Nielsen

Fra Assads fængsel til CPH:DOX Den syriske filmfestivalarrangør Orwa Nyrabia blev løsladt fra fængsel efter pres fra internationale filmstjerner.

”Det lyder måske absurd, men jeg tror på, at vi ved at lave film kan ændre verden. Når folk mødes, personligt eller gennem en film, så vil der ske noget. Verden vil gradvist ændre sig”.

Orwa Nyrabia taler roligt og passioneret, og når man sidder overfor ham, virker hans tro på film alt andet end absurd. Sammen med sin hustru stiftede han i 2008 Dox Box, aner­ kendt som en af den arabiske verdens vigtigste dokumentarfilmfestivaler. Siden har Orwa på egen krop oplevet det syriske regimes uhyg­ gelige vrangside. Han har været fængslet, men blev frigivet efter en stor kampagne anført af internationale filmstjerner. I dag kan han ikke vende tilbage til Syrien. ”Men jeg kan tale frit”, siger han til AM­ NESTY, som mødte ham til årets CPH:DOX, hvor han sad i juryen for Amnesty Award.

Den parallelle virkelighed Arbejdet med Dox Box var fra start en balan­ cegang for at undgå regimets censur. Festi­ valen havde efterretningsfolk på besøg hver aften, men undgik censuren ved at præsentere sig som et forretningsforetagende. Og i stedet for at vise film fra Syrien, opfandt de udtryk­ ket ”parallel virkelighed” og viste film fra diktaturer i resten af verden. ”Når folk forlod biografen, vidste vi godt, de ikke ville snakke om andre lande. De ville tale om Syrien”, siger Orwa.

I 2011 fandt Dox Box sted få dage før revo­ lutionens udbrud, og myndighederne adva­ rede imod at vise film, som kunne skabe kaos.

”Menneskerettighedsspørgsmål betyder kaos.

Men vi ville ikke stoppe. Tiden var rigtig for at gøre det, og vi havde endda et hemmeligt tema – revolution. Vi viste film om revolutio­ ner fra Latinamerika og Østeuropa”. Året efter aflyste Dox Box filmfestivalen i protest mod massakrerne på civile i landet. ”Vi kunne ikke bede folk om at se film, når de havde travlt med at tørre blod op overalt omkring sig”.

I stedet arrangerede Dox Box en Global Day for Syria og bad kolleger over hele verden om at vise syriske film. ”Det var på tide, at verden mødte det syri­ ske folk. Nu fortsætter vi Global Day for Syria, selv når Syrien er frit”.

Filmstjerner: Free Orwa Den 23. august i år blev Orwa Nyrabia arre­ steret i Damaskus. Ikke på grund af sit filmar­ bejde, men fordi han havde hjulpet flygtninge.

Han blev indespærret sammen med 80 andre fanger i en varm og fugtig celle på tre gange syv meter fyldt med insekter og sygdom. Når der var læger på besøg, undersøgte de ikke de syge, men tævede dem foran de andre. ”At se den slags gør det klart, hvilken tra­ gedie det er, hvis verden ikke forstår, at vi må stoppe dette regime. Der er et monster løs, og vi bliver nødt til at stoppe det”.

Orwas sag kom for retten tre uger sene­ re, og han blev løsladt. Ikke mindst fordi en række instruktører og filmstjerner som Mar­ tin Scorsese, Robert De Niro, Jeremy Irons og Ken Loach støttede kampagnen Free Orwa.

Kameraet er blevet folkets ven under revolutionen i Syrien, siger Orwa Nyrabia.

”Jeg håbede, at nogen ville forsvare mig.

Men jeg havde ingen anelse om størrelsen på reaktionen”.

Orwa tager en dyb indånding og læner sig tilbage i stolen. Så fortsætter han: ”Jeg er meget taknemmelig. Men jeg ved også, at det skete, fordi jeg ikke kan beskyl­ des for at være terrorist eller islamist. Så jeg er også kritisk. Når vi kan gøre det for én person, hvorfor gør vi det så ikke for alle?”

Orwa Nyrabia virker tynget af dårlig sam­ vittighed. Men han er glad for det signal, hans sag sendte til det syriske folk. For filmkamera­ erne ruller stadig i Syrien. ”Selv nu bliver der lavet flere og bedre film end nogensinde før. Kameraet er blevet folkets ven. Det er den gode side. Det er fremtiden, som er begyndt”. 1

AMNESTY AWARD Orwa Nyrabia var med i juryen, der kårede filmen ”Tomorrow” som vinder af Amnesty Award under CPH:DOX. Prisen på 5.000 euro var sponsoreret af Arnfred Advokater.

amnesty I 29

AMNESTY

– Din støtte gør en forskel!

Li v e - r e d a k t i o n : o l i v e r d e m y l i u s

November 2012

Et maraton der redder liv I år er det ti år siden, at Amnestys Skriv for Liv-maraton for første gang samlede tusinder af mennesker til at skrive breve, som redder menne­ skeliv. I de ti år er maratonet vokset støt. Sidste år sendte Amnestyaktivister fra 78 forskellige lande mere end 1,3 millioner breve i løbet af de ti dage, maratonet varer.

Den 1. december lyder startskud­ det til dette års Skriv for Liv-maraton, og frem til 10. december skriver

Amnestys medlemmer og aktivister breve til fordel for ti personer eller grupper, hvis rettigheder bliver krænket.

I år skriver vi blandt andet for Azza, som blev gennemtævet af politiet, fordi hun demonstrerede på Tahrir-pladsen i Kairo, og for Hussain, som siden 2003 har været tilbageholdt på den amerikanske militærbase Guantánamo uden at blive sigtet for en forbrydelse.

Det virker…

Sidste år bidrog Amnestys medlem­ mer i Danmark med 12.000 breve, 43.000 sms-underskrifter, 2.300 solidaritetshilsner og 6.000 under­ skrifter. Og det virker! Efter Skriv for Liv-maraton 2011 skete der forbedringer i flere af sagerne.

Det er nemt at være med Der er flere måder at tage del i Skriv for Liv-maraton. Hos Amnesty kan du bestille et brevskrivnings­ sæt, som du modtager med posten, men du kan også bruge mobiltele­ fon eller e-mail.

Du kan læse om alle sagerne og være med til at redde mennesker fra dødsstraf, tortur, forfølgelse og diskrimination på www.amnesty.dk/ maraton.

Jabbar Studenterakti­ visten Jabbar Savalan blev løsladt fra et fængsel i Aser­ bajdsjan den 26. december 2012. Han takker alle, der skrev for hans sag: ”Jeg er taknemmelig for det hårde arbejde, som Amnesty og andre organisationer udfører i kampen for frihed i Aserbajdsjan”.

Jabbar er stadig forfulgt af regerin­ gen, og Amnesty overvåger fortsat hans sag.

Ines og Valentina Ines og Va­ lentina blev voldtaget af mexicanske soldater, som aldrig blev stillet for en dommer.

Efter Skriv for Liv-maraton 2011 har den mexicanske regering of­ ficielt påtaget sig ansvaret for vold­ tægten af Valentina Rosendo Cantú og Inés Fernández Ortega.

Port Harcourt

Fakta om Skriv for Liv-maraton •S kriv for Liv-mara­ ton blev startet af Amnesty Inter­ national i Polen i 2001 og blev

30 I a m n e s tyLive

en international kampagne i 2002.

Danmark har været med siden 2010.

•S idste år deltog aktivister fra 78 lande, som skrev mere end 1,3 mil­ lioner breve.

•F olk skriver enten til magthavere og beder dem ændre en bestemt situa­ tion eller til perso­

ner for at udtrykke støtte og sympati med vedkommen­ des situation.

200.000 men­ nesker i Port Harcourt i Ni­ geria kæmper imod rege­ ringens planer om at tvangsrydde deres hjem. Jim George, formand for indbyggernes kamp mod rydnin­ gerne, siger: ”Brevene fra Amnesty er som at trække en mundfuld frisk luft. De giver os nyt mod, og vi føler, at vi har brødre, søstre, tanter, mødre, fædre og onkler over hele verden”.

Besøg amnesty.dk/shop ragt Gratis f ber i decem

Det kan du gøre...

Foto: Amnesty

Råb op!

– en kampagne for ytringsfrihed

2 minutter Red liv med din mobil.

Tilmeld dig Amnestys sms-netværk ved at sende LIFELINE til 1919 (0 kr. + alm. takst). Vi sender dig 2-3 hasteaktioner om måneden.

Det koster kun alm. sms takst at svare. Det virker – der er resultater i næsten halvdelen af de sager, vi sender ud.

10 minutter

Giv julegaver med mening. På amnesty.dk/ shop finder du masser af lækkert Amnesty gear til både børn og voksne.

20 minutter på 10 dage Vær med i et maraton, der redder liv.

Amnesty arrangerer Skriv for Liv-maraton fra 1-10. december. Gå ind på amnesty.dk/ maraton og se, hvordan du kan hjælpe.

Dette efterår har handlet om ytrings­ frihed i Mellemøsten og Nordafrika.

For at udtrykke solidaritet med de befolkninger, som i de seneste år har rejst sig i protest mod undertryk­ kelse og diktatur, har Amnestys ak­ tivister siden september indsamlet billeder af folk med tape for mun­ den – et symbol på den manglende ytringsfrihed i regionen. Billederne bliver også sendt til myndighederne i Egypten og Bahrain som en protest mod deres krænkelser af ytrings- og forsamlingsfrihed.

Amnesty modtager hver uge flere hundrede billeder, og vi vil gerne sige

et stort tak til alle jer, som har del­ taget i kampagnen. Billederne bliver nu sat sammen i en collage og sendt til menneskerettighedsforkæmpere i regionen som et symbol på, at de og deres kamp ikke er glemt.

Råb op i 2013 Kampagnen er slut i denne om­ gang, men i foråret sætter Amnesty igen fokus på den igangværende revolution i Mellemøsten og Nord­ afrika. Læs om kommende aktioner og hold dig opdateret om emnet på: www.facebook.com/groups/ amnestydk

Nye fradragsregler fra 2012 Fradragsreglerne ændres fra og med 2012, således at alle bidrag op til 14.500 kroner fra i år er fradragsberettigede. Medlems­ kontingentet er dog stadig ikke fradragsberettiget. Du vil kunne se ændringerne på din årsopgørelse for 2012, som du modtager fra SKAT i 2013.

Amnesty indberetter dine fra­ dragsberettigede bidrag til SKAT. Indberetningen til SKAT sker via dit CPR-nummer, som vi derfor skal kende. Har du tidligere oplyst dit

CPR-nummer, for eksempel i forbin­ delse med oprettelse af betalings­ service, har vi det allerede.

Du kan oplyse dit CPR-nummer via www.amnesty.dk/fradrag, ved at ringe til Medlemsservice på tlf. 33 45 65 65 eller ved at fremsende det i en lukket kuvert til Amnesty International, Gammeltorv 8, 5. sal, 1457 København K. Har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 33 45 65 65 eller skriv til medlemsservice@amnesty.dk

MOBILPORTO DIN MOBIL ER FULD AF FRIMÆRKER Scan & hent Hent den gratis Mobilporto app*, så er du klar til at købe frimærker på din mobil til breve i alle vægtklasser i Danmark. Når du køber frimærker på mobilen, får du en portokode, som du skriver på frimærkets plads.

Nemmere bliver det ikke. Og du bestemmer selv, om du vil betale via din mobilregning eller med kreditkort.

POST DANMARK STØTTER AMNESTYS ”SKRIV FOR LIV-MARATON”

POST PÅ DIN MÅDE Afhængigt af dit abonnement kan det koste alm. datatrafik-/sms-takst at hente og bruge app’en.

*

am n e s t y Live I 3 1

Sorteret magasinpost ID-nr. 41156 Al henvendelse; Amnesty International, Telefon 33 45 65 65.

Bahrains politi slår slår brutaltbrutalt ned på befolkningen, når den deBahrains politi ned på befolkningen, når ”Situationen i Bahrain er monstrerer for frihed ogfor demokrati. fængsler og tortu­ den demonstrerer frihedPolitiet og demokrati.

Politiet stadig meget kritisk. Jeg rerer endda læger, som behandler de sårede demonstranter. fængsler og torturerer endda læger, som behandler de vil gerne takke Amnesty for støtten og for arbejdet sårede demonstranter.

Situationen i Bahrain er Befolkningen i Bahrain har desperat brug for hjælp.

for ytringsfrihed. Det er stadig meget kritisk. Jeg livsvigtigt, at vores kamp Befolkningen i Bahrain har desperat brug Med din støtte kan Amnesty International fortsætte medfor at hjælp. vil gerne Amnesty holdestakke i live.” hjælpe udsatte i Bahrain. Vi afslører vold mod demonstranter for støtten og for arbejdet Med din støtte Amnesty og presser styret til kan at sikre alles ret tilInternational at ytre sig frit. fortsætte Nabeel Hameed for ytringsfrihed.

Det erog Hjernekirurg, fængslet med at hjælpe udsatte i Bahrain. Vi afslører vold mod tortureretatforvores at operere kampsårede demonstranter og presser styret til at sikre alles ret til livsvigtigt, demonstranter. holdes i live

at ytre sig frit.

Støt amnestys arbejde for ytringsfrihed STØT AMNESTYS ARBEJDE FOR YTRINGSFRIHED

Nabeel Hameed Hjernekirurg, fængslet og tortureret for at operere sårede demonstranter.

Mobil: netbank: Mobil: sms AMNESTY 150 Reg. nr. 2191 sms AMNESTY 150 til 1919 til 1919 og støt Kontonr. med 150med kr. og støt 150 kr. 8129124300

Netbank: Din støtte bliver brugt til at sikre og fremme Reg. nr.: 2191 menneskerettighederne i Bahrain og andre lande. Amnesty International øremærker ikke Kontonr.: 8129124300 bidrag. Det giver os de bedste betingelser for

(sms koster 150 kr. + alm. sms-takst)

hjælpe dér, hvor der er størst behov.

(Mærk betalingen at “Frihed”)

(sms koster 150 kr. + alm. sms-takst)

(Mærk betalingen ”Frihed”)

Din støtte bliver brugt til at sikre og fremme menneskerettighederne i Bahrain og andre lande. Amnesty

Foto: Hamad I Mohammed/Scanpix

GIV FRIHED TIL BAHRAIN