Amnesty #1 2019

Page 4

Foto: Suman Paul/Ritzau Scanpix

› NYHEDER

SHAHIDUL ENDELIG FRI Efter mere end 100 dage bag tremmer er fotograf og aktivist Shahidul Alam fra Bangladesh blevet løsladt mod kaution. Amnesty aktionerede globalt i efteråret 2018 for at få Shahidul Alam løsladt. 45.695 danskere skrev under på kravet for Shahiduls frihed. ”Det er fantastisk, at jeg på en eller anden måde har fået kontakt til så mange mennesker over hele verden. Det er især Amnestys medlemmer og støtter, som har spillet en afgørende rolle i at gøre det her til virkelighed, og som har skabt det pres, der førte til min løsladelse”, sagde Shahidul efter sin tilbagevenden til friheden.

KNAP 40.000 HAR SKREVET UNDER MOD GOOGLE-SØGEMASKINE Knap 40.000 danskere har skrevet under på, at Googles direktør Sundar Pichai offentligt skal forpligte sig til helt at droppe planerne om en censureret søgemaskine i Kina - og at han skal beskytte de ansatte, som har sagt fra over for projektet. Under kodenavnet Dragonfly har Google igennem længere tid arbejdet på at relancere deres søgemaskine i Kina, selvom det betyder, at it-virksomheden må samarbejde med den kinesiske regering og følge deres undertrykkende censur- og overvågningsregler på internettet. Eksempelvis vil kineserne ikke kunne bruge sider som Wikipedia og Facebook og tilgå indhold, hvor søgeord som for eksempel ’menneskerettigheder’ bliver brugt. Den kinesiske regering – der konsekvent sender folk i fængsel for at dele deres politiske overbevisning på nettet – vil endda være i stand til at overvåge brugere af Google. Efter massive protester fra journalister, menneskerettighedsorganisationer og Googles egne medarbejdere valgte Google i december 2018 at sætte projekt Dragonfly på pause.

Foto: Amnesty

Badeferie i bosættelse. Amnesty protesterer udenfor Tripadvisors kontor i London. I en ny rapport retter organisationen skarp kritik mod bookinggiganterne AirBnB, Booking. com, Expedia og Tripadvisor for at promovere overnatninger og turistattraktioner i israelske bosættelser på besat palæstinensisk jord.

4 I


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.