1 minute read

Satiretegner på flugt

Khalid Albaih kommenterer i sine tegninger ofte den vestlige og arabiske verdens interaktion; politik, ulighed og migration. Her tegningen ¨Worlds’.

Khalid Albaihs 3 inspirationskilder

Advertisement

Naji Ali

Palæstinensisk satiretegner, der i sine tegninger kritisk kommenterede arabisk og israelsk politik. Hans signatur er drengen Handala, der altid vender ryggen til beskueren.

”Naji Alis tegninger lærte mig, at satiretegninger ikke behøver at være sjove. Jeg kopierede hans stil og gør det stadig”.

Banksy

Graffitikunstner fra Storbritannien, hvis identitet stadig er ukendt. Hans kunst forhandles for millioner af kroner.

“Banksy har hacket kunstverdenen og dens kapitalistiske tilgang til kunst. Det er lykkedes ham at få sin kunst betalt af de selvsamme mennesker, som han kritiserer”.

Graffiti i Khartoum

På skiltet står der “Revolution indtil sejr. Sudanesere, forén jer”.

”Graffiti er et sjældent syn i Sudan, som jo var en politistat i 30 år, og hvor enhver offentlig protesthandling kunne få store konsekvenser for udøveren. Alligevel tog nogen chancen og klatrede op på et reklamebanner midt i Khartoum og skrev et revolutionært slogan”.

OM KUNSTNEREN

Khalid Albaih boede i Qatar, da Det Arabiske Forår brød ud i slutningen af 2010, og det var herfra han begyndte at dele sine tegninger på de sociale medier. Det blev dog i stigende grad farligt for ham at udøve sin kritik af magthaverne, og siden 2018 har han boet i Danmark på grund af fribyordningen ’International Cities of Refugee Network’ (ICORN), som er et internationalt netværk, der yder beskyttelse til forfattere, skribenter og tegnere, hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande.

This article is from: