Kampen Mod Kræft

Page 1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

ANNONCE

JANUAR 2017 KAMPENMODKRAEFT.COM BEHANDLING længere liv for danske knoglemarvskræftpatienter. s08

KOST OG ERNÆRING Få den

vigtige vejledning fra en diætist. s14

ÅRSAGER Radonstråling kan true dit og familiens helbred. s18

FOTO: SKJERN HÅNDBOLD, BENDT CHRISTIANSEN

Kampen Mod Kræft

Håndboldspiller Daniel Svensson “Fra start af troede jeg på, at jeg ville overleve.”


ler

2 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

INDHOLD

MEDIAPLANET

LÆS MERE PÅ KAMPENMODKRAEFT.COM

Behandling Gennembrud i behandling af kræft med immunterapi

Teknologisk udvikling Med NGS afdækkes det, om målrettet behandling virker

Side 6

Side 10

Online På hjemmesiden kan du se alle artiklerne fra denne samt tidligere udgivelser af Kampen mod Kræft. Her kan du blive oplyst, læse inspirerende historier og få gode råd, hvis du har kræft tæt inde på livet.

Kræftceller

Skræddersyet kræftbehandling kræver skræddersyede forløb

K

Et behandlingstilbud der er skræddersyet den enkelte kræftpatient, kræver et understøttende forløb, der i lige så høj grad tager udgangspunkt i det enkelte menneske – lige nøjagtigt dér, hvor mennesket er.

ræftbehandlingen og ikke mindst kræftforløbene har mange interessenter. Vi har i det danske sundhedsvæsen en ambition om at tilbyde den bedste kræftbehandling. Vi har et ønske om at sænke dødeligheden, at hæve overlevelsesraten og at forbedre livskvaliteten under og efter behandlingsforløb. Vi har fokus på brugerinddragende aktiviteter, vi ønsker at involvere patienter og pårørende og der er en ambition om, at patienter og pårørende ses som partnere til de sundhedsprofessionelle. Vi arbejder ud fra internationale, nationale, regionale og lokale målsætninger. Kræftbehandlingen er altså en arena med ufattelig mange interessenter. Landets førende læger indenfor kræftbehandling har bidraget til dette indstik. Indstikket viser, at behandlingstilbuddene bliver stadigt mere individuelle, idet der til stadigFølg os

hed udvikles nye og forbedrede behandlingstilbud. Behandlingstilbud, der er mere målrettede og til tider også mere skånsomme. Behandlingstilbud, der kan gives ambulant, hvilket betyder, at mange patienter kan undgå langvarige indlæggelser og være mere hjemme end tidligere. Der er rigtig mange fordele ved ikke at være indlagt. Forskning viser, at der opleves færre bivirkninger, når et behandlingsforløb primært foregår ambulant.

Vante omgivelser Eksempler er, at appetitten er bedre, når man er i vante omgivelser, at det sociale liv er lettere at opretholde og familielivet trives bedre. Far kan stadig være far, mor kan være mor, der er mulighed for at deltage i hverdagens aktiviteter. De ambulante forløb stiller også krav. Krav til den enkelte patient og de pårørende om at spille en aktiv rolle i

facebook.com/mediaplanetdanmark

kan være rigtig hårdt at være hjemme under et behandlingsforløb. Der stilles, som ovenfor skitseret, store krav til såvel patient som pårørende under forløbet. Vi er nødt til, som sundhedsvæsen, at interessere os for, hvor store krav vi stiller under dække af brugerinvolverende aktiviteter. Overlader vi sundhedsfaglige opgaver til patienter og pårørende, som måske er for store? Hvordan sikrer vi os, at der er et understøttende forløb, der tager sig af alle de udfordringer, der kommer i kølvandet af en kræftdiagnose?

Ditte Naundrup Therkildsen Formand, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

forløbet. At kunne være hjemme under et behandlingsforløb kræver ofte, at man som patient og pårørende tager aktiv del i eksempelvis forbindingsskifte, er kyndig i selvobservationer og kan differentiere og reagerer på bivirkninger. At de ambulante forløb stiger i antal gør også, at forskningen så småt begynder at interesserer sig for, hvad disse forløb ellers byder på af udfordringer. De første resultater viser, at det @MediaplanetDK

Vigtigt samarbejde Vi skal som sundhedsprofessionelle tænke på tværs af sektorer og på tværs af faggrænser. Vi skal sikre, at patienter og pårørende hjælpes igennem behandlingsforløbet med en understøttende behandling, der matcher selve behandlingstilbuddet. Vi skal sikre uddannelse på tværs, vi skal tænke kræft på tværs! Som skrevet indledningsvist er der

mange interessenter i kræftforløbene. Der er sundhedsstyrelsen, regionerne, de lokale sygehuse, patientforeninger, industri og ikke mindst patienter og pårørende. Vi skal alle arbejde for, at vi som sundhedsprofessionelle formår at skabe et forløb, der er tilpasset den enkelte. Et koordineret forløb kræver viden. Viden om kræftbehandlingen, bivirkningsprofiler, psykosociale aspekter og ikke mindst om, hvordan vi bedst muligt guider og understøtter, så der opnås bedst mulig effekt på alle parametre i forløbet. Vi er nødt til at samarbejde på tværs af sektorer, vi er nødt til at sikre uddannelse på tværs af sektorer. Vi er nødt til at skabe et sundhedsvæsen, hvor vi ikke taler om dem og os, men hvor vi betragter os som et samlet væsen, hvor vi arbejder i samme retning, uanset om vi befinder os i primær sektor, sekundær sektor, i sundhedsstyrelsen, patientforeninger, regioner eller i hjemmet.

linkedin.com/company/mediaplanetdanmark

Genbrug papiret

Direktør: Max Fjellström Grafiker: Vratislav Pecka Produktionschef: Louise Berri Lange Forretningsudvikler: Jacob Mindak Projektleder: Carsten Christensen Telefon: 69 91 18 27 E-mail: carsten.christensen@mediaplanet.com Journalister: Mette Fensbo, Mads Moltsen, Jens Kisker, Bo Christensen, Simon Hoffmann Petersen Distribueret med: Jyllands-Posten, januar 2017 Tryk: Jyllands-Posten Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: 69 91 18 20 E-mail: dk.info@mediaplanet.com Web: www.mediaplanet.com

Brystprotese Vidste du, at du selv må vælge hvor du får din brystprotese, uanset hvad der står på din bevilling*? - brystproteser - lingeri til brystproteser - badetøj til brystproteser -

En af de få lingeributikker i Danmark med brystproteser

Lady Lingeri er en 200 m2 stor lingeributik i Vejen Rita har mere end 20 års erfaring med brystproteser. Vi har ingen egenbetaling på brystproteser og da proteser er et kropsbåren hjælpemiddel, har kvinder frit leverandørvalg og kan handle i hele Danmark, uanset hvilken kommune de bor i. Vi har et kæmpestort udvalg i lingeri og badetøj fra al alle de store mærker til kvinder med og uden brystproteser. Vi er

www.idlingeri.dk

Tel.: 46 36 63 01

*Der kan forekomme egenbetaling på enkelte modeller i enkelte regioner

specialister.


bry

AMOENA G AMOENA GIVER DIG MOENA GIVER DIGDIG MEGET AT AMOENA GIVER DIG AMOENA GIVER AMOENA GIVER DIG MEGET AT VÆLGE MELLEM!

MEGET AT VÆLGE MELLEM! EGET AT VÆLGE MELLEM! MEGET AT VÆLGE MELLEM! MEGET AT VÆLGE MELLEM! opereret Er du opereret forEr brystkræft? du

ErEr du opereret for brystkræft? dudu opereret for brystkræft? opereret for brystkræft? præsenterer endnu flere valgmuligheder duViopereret for brystkræft? Vi præsenterer Vi præsenterer endnu flere valgmuligheder Vi præsenterer flere valgmuligheder præsentererendnu flere valgmuligheder ræsentererViendnu flereendnu valgmuligheder

Amoena Natura Xtra Xtra Light — ny der er lettere Amoena Natura Light — brystprotese, ny brystprotese, derder er er lettere Amoena Natura Xtra Light — ny brystprotese, lettere

Amoena Natura Xtra Light — ny brystprotese, der er lettere end let, i end enlet, helt afrundet facon med bløde hjørner. end ii en helt ny afrundet facon med bløde hjørner. let, i ny en helt afrundet facon med bløde hjørner. oena Natura Xtra Light — ny brystprotese, der erhjørner. lettere end let, en helt nyny afrundet facon med bløde

Amoena

let, i en helt ny afrundet facon med bløde hjørner. end let, Amoena Energy Cosmetic — ultrablød naturtro Amoena Energy Cosmetic ultrablød og naturtro Amoena Energy Cosmetic — ultrablød ogognaturtro Amoena Energy Cosmetic ——ultrablød og naturtro

i

helt

brystprotese - skabt til til dig, der døjer med varmen. brystprotese -tilskabt dig, der døjer med varmen. brystprotese - skabt dig, der døjer med varmen.

brystprotese - skabt til dig, der døjer med varmen. oena Energy Cosmetic — ultrablød og naturtro

- der den eneste selvsiddende brystprotese stproteseAmoena - Amoena skabtContact tilContact dig,Amoena døjer med varmen. - den eneste selvsiddende brystprotese Amoena Contact den eneste selvsiddende brystprotese Amoena Contact den eneste selvsiddende brystprotese med massageeffekt. Den bedste løsning for aflastning af af med massageeffekt. Den bedste løsning for aflastning

endnu

Natura en

for

Xtra

ny

af

Am dk.

Energy

Cos

br ystprotese - skabt t med massageeffekt. Den bedste løsning aflastning med massageeffekt. Den bedste løsning for for aflastning afaf nakke ogog skuldre. nakke skuldre. oena Contact - den eneste selvsiddende brystprotese nakke skuldre. Er du i og tvivl om, enen selvsiddende brystprotese er er detdet rigtige nakke og skuldre. Er du i tvivl om, selvsiddende brystprotese rigtige Er du i tvivl om, en selvsiddende brystprotese er det rigtige d massageeffekt. Den bedste løsning for aflastning af for dig? Prøv den, vi ombytter til til enen løsløs protese inden valg for dig? Prøv den, vi ombytter inden Er du i valg tvivl om, en selvsiddende brystprotese erprotese det rigtige Amoena Contact - de valg for dig? Prøv den, vi ombytter til en løs protese inden for 3 måneder. kevalg og skuldre. for 3Prøv måneder. for dig? den, vi ombytter til en løs protese inden for 3en måneder. med massageeffekt. D u for i tvivl om, selvsiddende brystprotese er det rigtige 3 måneder. Amoena Contact Multi — en dobbeltklæbende bagside,

Amoena Multi — bagside, for dig? Prøv den,Contact vi ombytter tilenendobbeltklæbende løs protese inden nakke og skuldre. der forvandler din løse protese til en selvsiddende protese. Amoena Contact — en dobbeltklæbende bagside, der forvandler dinMulti løse protese til en selvsiddende protese. 3 måneder. Amoena Contact Multi —hvis en dobbeltklæbende bagside, En fantastisk løsning, du vil vil have muligheder åbne. der forvandler din løse protese til enalle selvsiddende protese. En fantastisk løsning, hvis du have alle muligheder åbne. Er du i tvivl om, en

der forvandler din løse protese til en selvsiddende protese. En fantastisk løsning, hvis du vil have alle muligheder åbne. valg for Læs mere find nærmeste forhandler på En fantastisk løsning, du vil have alle muligheder Læs mere - find nærmeste forhandler på bagside,åbne. oena Contact Multi —hvis en dobbeltklæbende

dig? Prøv www.amoena.dk www.amoena.dk for 3 måneder. Læs mere - find nærmeste på forvandler din løse protese til enforhandler selvsiddende protese. www.amoena.dk Læs mere - find nærmeste på antastisk løsning, hvis du vilforhandler have alle muligheder åbne. Amona er er enen tysk virksomhed, derder harhar produceret Amona tysk virksomhed, produceret www.amoena.dk brystproteser og lingeri til brystopererede kvinder i 40 år.år. brystproteser og lingeri til brystopererede kvinder i 40 Amoena Amona er en tysk virksomhed, der har produceret Amoena A/S, Skomagergade 5, 4000 Roskilde

se den

Contact

mere - find nærmeste forhandler på5, 4000 Roskilde Amoena A/S, Skomagergade ogder lingeri tilder brystopererede kvinder i 40vandler år. Amona brystproteser er en tysk virksomhed, har produceret for

dk.info@amoena.com - tlf 4369 5566 dk.info@amoena.com - tlf 4369 5566 ww.amoena.dk Amoena A/S, Skomagergade 5, 4000 Roskilde

brystproteser og lingeri til brystopererede kvinder i 40 år. En dk.info@amoena.com - tlf 4369fantastisk 5566

Amoena A/S, Skomagergade 5, 4000 Roskilde DK_MagazineAd_0916.indd 1 1 der har produceret ona er en tysk virksomhed, DK_MagazineAd_0916.indd dk.info@amoena.com - tlf 4369 5566 stproteser og lingeri til brystopererede kvinder i 40 år. DK_MagazineAd_0916.indd 1

Mu

din løs løsning, 9/19/16 10:59 AM AM 9/19/16 10:59

www.amoena.d Landsdelens største udvalg Læs

mere

oena A/S, Skomagergade 5, 4000 Roskilde nfo@amoena.com DK_MagazineAd_0916.indd 1 - tlf 4369 5566

-

find

9/19/16 10:59 AM nærm

Besøg en af vores afdelinger - Se og prøv de mange muligheder

9/19/16 10:59 AM

Amona er enmedtysk virk Ingen leveringstid - Vi klipper og retter til, og du får hårdelen/parykken hjem samme dag 9/19/16 10:59 AM brystproteser og linge Har din kommune Amoena A/S, Skoma indgået prisaftaledk.info@amoena.co med en bestemt leverandør, KAN DK_MagazineAd_0916.indd 1 DU ALLIGEVEL D FRIT VÆLGE parykleverandør. pa Dit tilskud følger dig. DU BESTEMMER SELV om du vil købe paryk inden for det bevilligede beløb, eller om du vil betale ekstra for en bedre udgave.

azineAd_0916.indd 1

EBSEN PARYKKER www.ebsenparykker.dk Haderslev: Esbjerg: Vejle:

Nørregade 22A Stormgade 22 Vindinggård-center 9A

7452 4908 7545 4966 7452 4908

PROFESSIONEL PARYKLEVERANDØR til hospitaler og kommuner anbefalet af læger. »Vi besøger dig gerne i dit hjem« Brochurer fremsendes. Husk tidsbestilling


4 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION

PERSONLIGE RÅD

Jeg har mistet en form for uskyld Daniel Svensson Håndboldspiller, Skjern

Når du får en kræftdiagnose Mit mantra gennem begge sygdomsperioder har været at alle dage tæller lige meget. Om de er gode eller dårlige. I princippet har jeg tænkt at der kun var tale om et vist antal dage fra starten på min sygdom til jeg var igennem den.

Prøv hver dag at tænke så positivt som muligt – også selvom det er svært.

Tag imod al den hjælp man kan få – psykisk og praktisk og både til den syge og de nærmeste pårørende.

Vær åben og få talt om tanker og problemer. Det hjælper at få sat ord på selv den værste frygt.

Hold dig aktiv. Blot en gåtur på få skridt kan være en sejr.

Læs mere på kampenmodkraeft.com

To gange har den professionelle håndboldspiller Daniel Svensson, 34, fået en kræftdiagnose. På trods af svære odds har han hele tiden troet på at han ville overleve. Positive tanker har givet ham energi. Og hård træning har gjort, at han efter begge sygdomsperioder er kommet tilbage på håndboldbanen. I dag er han erklæret kræftfri. Af Mette Fensbo

Jeg havde lige fået livet tilbage. Turde tænke langsigtet sammen med min kæreste. Så ramte kræften igen. Vi røg begge i dybt chok.” Første gang den professionelle håndboldspiller Daniel Svensson får en kræftdiagnose er i begyndelsen af marts 2013. Hodgkins sygdom er navnet og der er tale om en form for lymfekræft. Han er blot 30 år. Inden den barske besked har han under styrketræning mærket hævede lymfer i halsen uden at tænke nærmere over det. Han spiller i Tyskland og kan pludselig ikke løbe en banelængde i hallen, men må sætte sig på gulvet. Kroppen lukker helt ned.

ling. Da tænkte jeg, at der er nogen, som har det værre end jeg. Jeg skal ikke tude. Positive tanker gav mig energi.” Med kemobehandlingen af fire cyklusser fulgte udmattelse, træthed og udslæt samtidig med at Daniel Svenssons hoved hævede og blev rødmosset. ”Fra start troede jeg på, at jeg ville overleve, selvom der med den kræftsygdom er ti procent, som ikke lander. Det gjorde mig meget eftertænksom, at der kunne være en fatal udgang.” Behandlingen løber over tre måneder og i juli 2013 bliver Daniel Svensson erklæret cancerfri.

Efter et hav af undersøgelser, biopsier, en fejldiagnose og et vægttab på 12 kg. indenfor kun halvanden uge bliver Daniel Svensson indlagt på en almen kræftafdeling på et tysk hospital. ”Ordet kræft var inden da overhovedet ikke nævnt. Med ét følte jeg mig meget alene og bange. På det tidspunkt var det planen, at min kæreste skulle flytte ned til mig, men det var ikke sket endnu. Mine holdkammerater var gode til at støtte mig - og min familie og min kæreste kom i løbet af behandlingen på skift ned til mig. Det har haft afgørende betydning. Jeg var totalt uforstående overfor at jeg skulle rammes af kræft. Jeg var ung, sund og veltrænet. Men den følelse forsvandt, da jeg på afdelingen mødte en lille dreng uden hår efter kemobehand-

Chokket ”Min krop var helt i nul. I fire måneder havde jeg intet lavet. Jeg prøvede

Økologisk Baseret Permanent Hårfarve Den eneste hårfarve testet og solgt i nordiske apoteker.

Nu behøver jeg ikke længere lede efter hårfarver. Tak for et fantastisk produkt!!! - Alexandra, UK

RA

IE

NT

S

IC AN

Fåes også i Kvickly, Føtex, SuperBrugsen, udvalgte Matas og Bilka.

U

T

Alle 19 farver fåes nu i Føtex Webshoppen!

A & N

NYHED! NYHED!

Følg os på facebook med spændende konkurence og inspiration. www.facebook.com/NATURIGIN

WIT H

IE RTIF D OR G CE

L IN GRE

D

CRUREELETY F


DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

MEDIAPLANET 5

sætte den helt rigtige behandling i gang. Det tager næsten halvanden måneder med bl.a. fem smertefulde biopsier, inden diagnosen ligger klar.

Angsten

To gange har Daniel Svensson kæmpet sig tilbage i form til at spille håndbold igen.

at løbetræne, men havde ingen kondition. Jeg kunne intet.” På det tidspunkt er Daniel Svenssons tyske kontrakt tæt på at løbe ud. Men pludselig får han en uventet opringning fra Skjern Håndbold. Klubben vil gerne have en kontrakt med ham og han kan genoptræne hos dem. Træningen begynder i det små og ganske langsomt bliver der lagt lag på lag. ”På det tidspunkt tænkte jeg: ”Nu bliver jeg håndboldspiller igen.” I oktober 2013 spiller Daniel Svensson sin første håndboldkamp efter han fik kræftdiagnosen. Han har presset sig selv i træningen og er i fin form. ”Det var en kæmpesejr – en forløsning. Jeg var super rørstrømsk, da jeg fik lov til at spille.”

Sommeren 2015 melder lægerne Daniel Svensson, at han er rask. Familien bliver samlet og fejrer den længe ventede besked med kølig champagne. Han spiller et fantastisk halvår i 2015 og mærker intet til sin tidligere sygdom. Chokket indfinder sig i begyndelsen af 2016. Sammen med sine holdkammerater skal Daniel Svensson på træningslejr sydpå. Han mærker, at han hiver lidt mere efter vejret, kroppen er træt og stresset, men han slår symptomerne hen. Alt går jo fint – det kan ikke være alvorligt. Inden afrejsen bliver der taget blodprøver. Da Daniel Svensson kommer hjem fra træningslejr, lyder svarene: Noget er galt. Han skal scannes.

”Jeg tog en dag ad gangen og fandt kræfter i vendingen ”at spille bolden, hvor den ligger.” Læs mere på kampenmod kraeft.com

Scanningen viser forstørrede lymfer med kræftaktivitet i brystet mellem lungerne. ”Jeg var rystet, men valgte - som første gang jeg fik kræft - at være åben på de sociale medier om mit tilbagefald. Min læge var fantastisk. Hun sagde tingene som de var. Jeg fik at vide, at mine odds ikke var gode, at lymfekræft var svær at behandle i bund anden gang. Det var en rigtig hård melding. Jeg var helt knust og dybt ulykkelig. Tænkte på at det her kunne gå galt. Da skulle jeg lige bruge nogle dage til at hanke op i mig selv.” Lægerne pointerer overfor Daniel Svensson, at det allervigtigste er at få afklaret nøjagtigt hvilken kræftform, der er tale om. Når det er sket, kan man

”Anden gang var jeg ramt af Non-Hodgkin lymfom – en mere aggressiv type lymfekræft. Jeg gik meget hurtigt fra at have ondt af mig selv til at tro på, at det - uanset situationens alvor - blot var et spørgsmål om dage, inden jeg var rask igen. Jeg tog en dag ad gangen og fandt kræfter i vendingen ”at spille bolden, hvor den ligger.” Daniel Svensson kommer direkte i højdosis kemokur. Desuden gennemgår han stamcellebehandling og stråling. ”Det var utrolig hårdt – et rent helvede, men midtvejs viste en scanning, at behandlingen virkede. Juli 2016 var jeg færdigbehandlet. Igen var min krop slidt ned, men jeg begyndte at træne og prøvede at følge med mine holdkammerater. De har været en kæmpestor hjælp for mig. Og så er det jo et fantastisk held for mig, at mit job også er min rehabilitering.” Midt i september 2016 bliver Daniel Svensson for anden gang erklæret kræftfri. Tre dage senere spiller han sin første håndboldkamp. ”Angsten for om kræften kommer tilbage har jeg hele tiden hængende i baghovedet. Og specielt lige op til et tjek på hospitalet. Da ligger jeg søvnløs. Jeg er stadig kræftfri, men en raskmelding ligger fem år frem i tiden. Jeg har mistet en form for uskyld. Og ved nu, at livet ikke blot er en dans på roser. Jeg lever hver dag med et mentalt pres og stress.”

Tør du lægge planer? ”Ja, min kæreste og jeg tør godt lægge planer, men det er en hård proces, som vi stadig er i gang med. Nu lever vi livet fuldt ud. Jeg er blevet mere afslappet, når det gælder tanker og mål for fremtiden. De krav er modificerede. Jeg vil bare gerne have det godt og sørge for hver dag at være glad og lykkelig for at jeg er til.”

CHARMETROLDE I KAMP MOD KRÆFT Den lille folkekære Lykketrold bliver nu det kreative omdrejningspunkt i en ny landsdækkende kampagne for at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse. En lang række populære danske kunstnere, designere og kendisser har nemlig haft til opgave at forvandle den charmerende og verdensberømte Lykketrold til sjove og dekorative fantasifigurer. Ved køb af en Kunst Lykketrold støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med et fast beløb, som er: 50 kr. excl. moms ved Large 30 kr. excl. moms ved Medium 20 kr. excl. moms ved Small Skaberen af den velkendte Gjøl Trold, Thomas Dam, døde af kræft i 1989 og i lyset af faderens skæbne, ønsker Dam-familien at støtte Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere om lykketroldene på www.lykketrold.dk - eller ring på Tlf. 70 27 76 55 og få oplyst nærmeste forhandler


6 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

MEDIAPLANET

NYHEDER

FAKTA

T-celleterapi styrker immunforsvaret mod kræft Før T-celleterapi har kræftcellerne forskellige beskyttelsesmekanismer som modvirker T-cellernes evne til at genkende dem.

T

T

T T T

1

T

2

Raske celler T-celler udtages fra kræftvævet hos kræftpatienten.

I laboratoriet udvindes T-cellerne og bliver aktiveret ved hjælp af vækstfaktorer.

T

T

T

Kræftceller

De seneste år har budt på et af de største gennembrud inden for behandling af kræft. Immunterapi, hvor man udnytter kroppens immunforsvar til at bekæmpe kræftceller, har vist sig som et meget effektivt redskab mod mange forskellige kræftformer.

Immunterapi giver kroppen kraft til selv at nedkæmpe kræft Af Mads Moltsen

T T T T T T T T T T

T T

T

T

T

T

T

T

T

4

T

T

T

T

3

I laboratoriet dyrkes T-cellerne, så der kommer flere friske og kampklare T-celler.

Imens T-cellerne er i laboratoriet får kræftpatienten kemoterapi. Den slå immunforsvaret ned, så T-cellerne kan arbejde.

T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T

T

T

T

T

T T T T T

5

T-cellerne føres tilbage i kræftpatientens krop via blodbanen, og der gives et stof så T-cellerne holder sig aktive.

Efter T-celleterapien kan T-cellerne nu genkende kræftcellerne og har styrken til at bekæmpe de dårlige celler.

T T T

T T

T T

T

T

T

T

T

T

T

N

år man nævner ordet kræftbehandling vil de fleste nok tænke på kemoterapi eller strålebehandling. De er stadig yderst effektive metoder og bruges flittigt på kræftafdelingerne på landets hospitaler, men lægerne har udvidet arsenalet af våben til bekæmpelse af kræft med behandlingsformen immunterapi. Der findes forskellige former for immunterapi, men kort fortalt går de ud på at aktivere kroppens immunforsvar til på egen hånd at kunne tage kampen op mod de ondsindede kræftceller. Immunforsvarets formål er at angribe fremmede celler i kroppen, og det er faktisk ofte i stand til at genkende kræftceller, men desværre reagerer det ikke kraftigt nok mod dem, og cellerne får lov at overleve. Immunterapien hjælper med at gøre immunforsvaret i stand til at sætte hårdere ind og nedkæmpe kræftcellerne. Langvarig effekt med immunterapi

Immunterapi bliver i øjeblikket brugt til patienter med visse kræftformer, der er udsat for tilbagefald, og det har allerede givet flotte resultater. Det fortæller direktør på Herlev Hospitals Center for Immunterapi, Overlæge, professor, ph.d. Inge Marie Svane. ”Når vi behandler patienter med immunterapi får en del en meget langvarig effekt, og nogle gange ser det endda ud til, at de er blevet helbredt. På den måde er det mere effektivt end kemoterapi,” siger hun. Årsagen til, at immunterapi fungerer så godt, skal findes i immunforsvarets evne til at huske.

Inge Marie Svane overlæge, professor og direktør på Herlev Hospitals Center for Immunterapi

gennembrud kom i 2010. Indtil da havde man forsøgt sig med stoffer, der så at sige trykkede immunforsvarets speeder i bund; stoffer, der aktiverede hele immunforsvaret. I 2010 fandt man imidlertid ud af, at man, i stedet for at speede immunforsvaret op, kunne fjerne nogle bremseklodser, der holder forsvaret nede. Det var mere effektivt. Bremseklodserne er nødvendige for os, fordi immunforsvaret potentielt ville angribe kroppens raske celler, hvis ikke de var tilstede. Men når det gælder om at bekæmpe kræft, er det nødvendigt at fjerne nogle af bremseklodserne.

FOTO: JON NORDDAHL

Stor effekt mod modermærkekræft

”Når vi får en virus – eksempelvis børnesygdommen røde hunde – så kan man kun få det én gang, fordi immunforsvaret nedkæmper den og opbygger en slags hukommelse, som den bruger mod virussen. Fremover vil den kunne genkende virussen og forhindre den i at inficere os igen,” forklarer Inge Marie Svane. På samme måde kan kræftimmunterapi, hvis det er succesfuldt, føre til, at immunforsvaret vil reagere på den type kræftceller, det allerede har nedkæmpet. Det betyder ikke, at man dermed er vaccineret mod kræft for altid, men hvis immunforsvaret én gang har slået en kræfttype ned, er det i stand til at slå den samme type ned igen. Gennembrud

Forskere har eksperimenteret med immunterapi i mange år, men det store

Immunterapi bruges nu i behandlingen af eksempelvis modermærkekræft, lungekræft, lymfeknudekræft, leukæmi og nyrekræft, og der er mange forskellige typer immunterapi til andre kræftformer på vej. Mod modermærkekræft har lægerne oplevet, at man, ved at kombinere to forskellige immunterapibehandlinger kan opnå en meget stor effekt. ”60 procent af vores modermærkekræftpatienter med tilbagefald, som fik to forskellige behandlinger, har oplevet, at kræften blev mindre udtalt eller svandt helt ind,” siger Inge Marie Svane, der mener, at fremtiden vil byde på endnu flere immunterapibehandlinger. ”Vi arbejder på at kombinere behandlinger for at øge effekten. Over de næste år vil man desuden kunne behandle flere typer kræft og tidligere i forløbet end hidtil,” siger hun.


CYTOVAC – NØGLEN TIL IMMUNTERAPI Cytovac er en voksende, dansk biotekvirksomhed, der fokuserer på udvikling af kræftbehandling, der benytter kroppens eget immunsystem. Ved behandlingen gives aktive celler fra immunsystemet til patienterne, hvor de angriber kræftcellerne og aktiverer immunsystemet. Da kun patientens egne blodceller anvendes, er behandlingen meget skånsom. Den udviklede behandlingsmetode kan være en effektiv behandling af flere kræftformer. Cytovac har gode data fra 4 kliniske studier, hvor der er behandlet mere end 100 patienter med hjernekræft, prostatakræft og bugspytkirtelkræft. Cytovac har valgt at koncentrere indsatsen på hjernekræft, og er i gang med kliniske fase II studier i Sverige, hvor 87 patienter bliver inkluderet. Cytovac A/S | www.cytovac.dk

Cytovac arbejder hver dag med at finde nøglen til at bruge immunsystemet til kræftbehandling.

De nordiske lande er vigtige for Celgene. Her har vi igangsat en række initiativer, som styrker forskning og innovation, og som fremmer udbredelsen af nye behandlinger. I Norden er der dataregistre af høj kvalitet, og det skaber gode muligheder for at udføre klinisk forskning. Forskning er Celgenes fundament, og vi investerer mere end en tredjedel af vores overskud i forskning og udvikling. Formålet er at udvikle nye behandlinger til en række alvorlige sygdomme. Det gælder eksempelvis blodkræft og andre former for kræft samt inflammatoriske- og immunologiske sygdomme.

Samarbejde er nøglen til succes. Ved at lytte og opbygge gode relationer til patienter, sundhedspersonale, forskere og beslutningstagere stræber vi efter at udvikle løsninger, som succesfuldt forandrer fremtidens sundhedsbehandlinger. Sammen kan vi arbejde for at forbedre menneskers sundhed, så alvorlige sygdomme kan forebygges, diagnosticeres tidligt, behandles og måske endda helbredes.

NS-CELG170002

CELGENE NORDIC – VI HJÆLPER MENNESKER TIL ET BEDRE OG SUNDERE LIV


8 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION FAKTA: KNOGLEMARVSKRÆFT

Nye behandlinger forlænger livet for danske knoglemarvskræftpatienter Behandlingen af knoglemarvskræft er i en rivende udvikling, og nye metoder forlænger i øjeblikket danske kræftpatienters liv.

K Af Mads Moltsen

noglemarvskræft er en af de mest sejlivede kræftformer, og i øjeblikket findes der ingen mulighed for helbredelse, hvis man er så uheldig at blive ramt. Der findes dog forskellige behandlinger, som kan få sygdommen til at falde til ro. Inden for de seneste år har forskere fra blandt andet Danmark udviklet nye, mere effektive behandlingsformer, som allerede har indfundet sig eller er på vej på markedet. ”De nye metoder har en enorm betydning for behandlingen af knoglemarvskræft. Det store kvantespring er, at vi nu kan give behandlinger, der er mere effektive på både kort og lang sigt, og som samtidig har meget få bivirkninger,” fortæller Niels Abildgaard, klinisk professor, overlæge, dr. med. på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Antistoffer angriber kræftcellerne

En af metoderne er såkaldt antistofbehandling. To medikamenter, som er

kommet på markedet for nylig, virker ved, at antistoffer sprøjtes ind i blodet og angriber kræftcellerne. ”De er blevet en del af vores daglige behandling. Det gode ved antistofbehandlingen er, at patienterne ikke rigtig mærker nogle bivirkninger, og vi ser nogle meget effektive reaktioner. Vi oplever blandt andet, at sygdommen går helt i ro,” fortæller Niels Abildgaard. En anden antistofbehandling, som endnu er i forsøgsstadiet, rammer immunsystemet og stimulerer de naturlige kræftcelledræbende T-celler, vi har i kroppen. En af årsagerne til, at kræft overlever i kroppen er, er at kræftcellerne er i stand til at slukke det signal, der aktiverer immunsystemets T-celler. Det nye lægemiddel kan aktivere disse kræftdræbende celler. Færre bivirkninger

Et problem med flere af de ældre behandlinger er, at de kan have ubehagelige bivirkninger. For eksempel kan behandling med ældre versioner af de såkaldte proteasomhæmmere, der bidrager effektivt til at slå kræftceller ihjel, samtidig gøre skade på nervesystemet.

Nye proteasomhæmmere tåles imidlertid bedre. ”Hidtil har dilemmaet været, om man skulle give den potentielt nerveskadende medicin. Det dilemma er der ikke længere med de nye lægemidler, så alene af den grund venter vi os meget af dem. Derudover har de også vist sig mere effektive,” siger Niels Abildgaard. Forlænger livet med mindst 2-3 år

Knoglemarvskræft er som nævnt uhelbredelig, men det er meget forskelligt, hvor længe patienter lever med sygdommen. Der forskes i vacciner og manipulerede celle-dræbende T-celler, men koden er endnu ikke knækket, så indtil da er det næstbedste nye behandlingsformer, der sætter sygdommen i ro og forlænger livet. Den gennemsnitlige levealder for personer under 70, der blev diagnosticeret for cirka 10 år siden, er i øjeblikket 7-8 år. ”Jeg forventer, at de nye behandlingsmetoder, vi benytter i dag, vil forbedre gennemsnitslevetiden med yderligere 2-3 år. Og det er et forsigtigt bud,” siger Niels Abildgaard.

Cirka

370

danskere får årligt diagnosen knoglemarvskræft.

Sygdommen rammer hyppigst personer over

50 år Knoglemarvskræft er uhelbredelig, men forskellige behandlinger kan holde sygdommen i ro over kortere eller længere perioder.

Efter 1 år med knoglemarvskræft er i gennemsnit 81 procent af mænd

810+190= og 86 procent af kvinder stadig i live.

860+140= Efter fem er i gennemsnit 49 procent af mænd og 51 procent af kvinder stadig i live.

Per, myelomatosepatient

PHDEN/HEM/0916/0004

”Det er en udfordring, at ingen kender til denne sygdom, men også at den er usynlig.” Ny bog med 10 personlige fortællinger om livet med en ukendt og usynlig kræftsygdom i blodet, knoglemarven eller lymfesystemet – læs historierne eller bestil en gratis bog: www.janssen.com/denmark Janssen-Cilag A/S · Bregnerødvej 133 · 3460 Birkerød Tel 45 94 82 82, Fax 45 94 82 83 · www.janssen.com/denmark


DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

MEDIAPLANET 9

Nogle typer blodkræft går uopdaget hen Der er gode behandlingsmuligheder til rådighed for patienter ramt af en af tre MPN-kræftsygdomme. Men diagnoserne stilles ofte alt for sent. Af Bo Christensen

M

an dør ikke nødvendigvis af alle kræftformer. Nogle kræftformer kan nærmest helbredes med en medicinsk behandling. Det gælder f.eks. to af de i alt tre MPN-kræftsygdomme. Desværre går mange med kræftvarianterne i flere år uden at få behandling. ”Hvis vi bliver bedre til at opdage sygdommen, kan vi med behandling hjælpe de kræftramte til et liv med større livskvalitet. Samtidig forebygger behandlingen blodpropper og hjerneblødninger,” siger Hans Hasselbalch, overlæge og klinisk professor på Hæmatologisk Afdeling ved Roskilde Sygehus og Københavns Universitet.

Kan næsten kurere kræften Kræften øger antallet af blodets celler og risikoen for blodprop og hjerneblødning. Men lægemidlet, man bruger i Danmark, har vist sig at styrke immunsystemet og omprogrammerer kræftpatientens gener, så de muterede gener, som er med til at forårsage kræften, undertrykkes. ”Behandlingen kan næsten kurere nogle patienter efter bare fem år, hvis patienten behandles tidligt i kræftens udvikling,” siger Hans Hasselbalch.

Et kik i immunterapiens sorte boks Immunterapi mod cancer består af modulering af det cellulære immunforsvar, blandt andet ved med antistoffer at løsne bremsen på de celler som reagerer mod cancer, ved vacciner og ved celle-baseret immunterapi. Forståelsen af hvilke biologiske virkningsmekanismer der driver den terapeutiske effekt i den enkelte patient er mangelfuld. ImmuMap Services er en nystartet servicevirksomhed udsprunget af forskning på DTU. ImmuMap Services er eksperter i måling af det cellulære immunforsvar. ”Vi tilbyder vores ekspertise til de biotekvirksomheder der udvikler immunterapi – både pre-klinisk og klinisk – ja, til alle der har brug for svar på ikke bare om terapien virker, men hvorfor og hvordan terapien virker. Sådan hjælper vi forskere og klinikere med et kik ind i immunforsvarets sorte boks” - Thomas Mørch Frøsig, Adm. Direktør/CEO. En bedre forståelse for de immunologiske mekanismer er helt essentiel for at kunne forbedre terapierne ligesom det er et stigende krav fra myndighedernes side for godkendelse af nye behandlinger. Mere information: Thomas Mørch Frøsig, Adm. Direktør/CEO tmf@immumap.com eller +45 6178 1882 www.immumap.com

og behandlet rettidigt, før de invalideres eller dør af kræftsygdommens komplikationer – bl.a. blodpropper og blødninger, vurderer Hans Hasselbalch. ”Vi kan muligvis diagnosticere langt flere med kræften, hvis vi hyppigere screener patienter med f.eks. blodpropper,” siger Hans Hasselbalch.

Symptomerne Hans Hasselbalch 65 år, overlæge og klinisk professor på Hæmatologisk Afdeling ved Roskilde Sygehus og Københavns Universitet. Han forsker selv i MPN-sygdomme.

3 sygdomsstadier MPN-sygdommene har tre stadier. Første stadie kan udvikle sig til andet stadie og andet til tredje. I alle stadier er der stærkt øget risiko for blodpropper og blødninger og for at blive ramt af en anden kræftsygdom. I tredje stadie af MPN-sygdommen dør de fleste af pga. knoglemarvssvigt og akut leukæmi.

Antallet af tilfælde er ukendt Ca. 4.000 patienter har kræftsygdommene i Danmark, og årligt diagnosticeres ca. 150 danskere i første og andet stadium. Der er uden tvivl mange patienter, som desværre ikke bliver diagnosticeret

K2 -Vitamin Nøglen til bedre udnyttelse af dit kalktilskud. • D-vitamin øger optagelsen af kalk fra tarmen. • D-vitamin øger produktionen af inaktivt osteocalcin, som er ansvarlig for aflejring af kalk i knoglerne. • K2-vitamin aktiverer osteocalcin og først da kan osteocalcin reagere med kalk og opretholde knoglestrukturen.

Det er svært at opdage MPN-sygdommene. Patienterne har symptomer som bl.a. hovedpine, hudkløe, synsforstyrrelser, manglende appetit og vægttab. ”Det er symptomer, som også følger med andre sygdomme. Derfor kan det være svært at gennemskue, om en patient har MPN-sygdom, når man ser dem første gang,” siger Hans Hasselbalch og fortsætter: ”En blodprøve kan være med til at indikere, om patienten har en MPN-sygdom, hvis der er forhøjet blodcelletal. Men derefter skal man udelukke bindevævssygdomme, infektioner og andre kræftformer. Hvis man laver en gentest, kan man dog afgøre, om patienten har en af de genmutationer, der får knoglemarven til at overproducere for mange blodceller.” Dansk MPN-forskning har vist, at rygning kan øge risikoen for at få en MPN-sygdom.

Pris kun

2,00 kr. pr. dag

DeepSeaPharma anbefaler K2-vitamin til personer, som ønsker at vedligeholde normal knoglestruktur i kombinationen: K-2 vitamin plus et kalktilskud. Hver tablet og indeholder 90 mikrogram K2- vitamin (Menaquinon-7) 120% af ADT. 100% soyafri. Dosis: 1 tablet daglig i forbindelse med et måltid. Pris pr. dagsbehandling med K2 vitamin: 2,00 kr. ved køb af 120 tabletter, porto- og gebyrfrit leveret. Bestil på www.DeepSeaPharma.dk eller ring på 86986540

DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A · 8382 Hinnerup

Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke anvendes som erstatning for varieret kost. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedplejerske anvendes af gravide eller børn under 11 år. Opbevares utilgængeligt for børn.


10 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION

Succes med Next Generation Sequencing (NGS) Ved hjælp af NGS kan man finde de mutationer, der har udviklet sig i en cancer og dermed finde ud af hvor nye målrettede behandlinger virker – og hvor de ikke gør. Af Jens Kisker

D

e seneste årtier er der forsket intensivt i at kortlægge arvemateriale, finde specifikke genfejl og dermed finde mere præcise og effektive behandlinger. Det giver perspektiver inden for mange sygdomme, hvor man i dag behandler mange patienter med meget dyr medicin, men ikke altid har klarhed over, hvem der har mest gavn af medicinen. ”Første gang man sekventerede det humane genom i slutningen af 90’erne, tog analysen ti år og kostede over en milliard dollars, men på grund af den teknologiske udvikling, kan man i dag ved hjælp af NGS lave analysen på en uge til omkring 1.000 dollars. NGS vil kunne anvendes på

næsten alle typer af cancerpatienter og registrere, hvilke mutationer en given kræftpatient har, og om de nye målrettede behandlinger vil virke eller ej,” forklarer Niels Pallisgaard, molekylærbiolog på Patologisk Afdelingen ved Sjællands Universitets Hospital, Region Sjælland.

Korrekt behandling Tidligere har man, ifølge Niels Pallisgaard, givet behandling til en stor gruppe patienter uden at kende effekten hos den enkelte. Med de mange dyre behandlinger, der findes i dag, som ikke virker på alle patienter, er det vigtigt at give behandlingen til de patienter, der har størst gavn af den, siger han og tilføjer, at de, der ikke har

gavn af behandlingen, derved spares for en række bivirkninger og kan få en anden behandling, lige såvel som samfundet bliver sparet for unødige udgifter.

En solstrålehistorie Kronisk Myeloid Leukæmi (CML) var den første sygdom, hvor man benyttede målrettet medicin. Før år 2000 var fem års overlevelse hos disse patienter meget lav, men målrettet medicin har gjort, at i dag vil mere end 90 procent af CML-patienterne kunne forvente en normal livslængde. De vil dø med sygdommen og ikke af den, og man regner fremover med, at 25 procent af patienterne vil blive helt kureret for deres sygdom.

”Inden for CML har man en rigtig god biomarkør, og i en blodprøve kan laboratoriet med de nye molekylærbiologiske PCR-teknikker finde en CML-celle blandt 100.000 normale celler. Præcise målinger af sygdomsbyrden kombineret med, at der nu findes en række effektive målrettede behandlinger, gør at lægerne kan vælge den rette behandling til CML-patienterne. Hos de heldigvis få CML patienter, der ikke responderer godt på standardbehandlingen eller som udvikler en behandlingsresistens, er vi i gang med at udvikle en meget følsom NGS-metode, der på et tidligt tidspunkt vil kunne finde resistensmutationerne, så den rigtige alternative behandling kan blive valgt.”

Rutine inden for hæmatologien Inden for hæmatologien har man, ifølge Niels Pallisgaard, i snart mange år rutinemæssigt anvendt sekvensanalyser og PCR-teknikker til at finde mutationer og til at måle behandlingseffekt hos patienterne, men dette kan også snart blive rutine indenfor andre typer cancer. ”Man ved, at inden for alle kræftformer findes der små mængder af cancer DNA i blodet, og mængden af cancer DNA er et mål for, hvor syg patienten er. Med NGS kan man fra en vævsprøve lave en cancer mutationsprofil for en enkelte patient og ud fra denne ofte kunne forudsige om en behandling vil virke eller ej. NGS-analyser vil fremadrettet også

DK:1701581437

CMLVIDEN.dk Ny hjemmeside for patienter, pårørende og andre, der er tæt på CML – kronisk myeloid leukæmi


DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

MEDIAPLANET 11

INDBLIK

CML i tal Antal nye tilfælde pr. år

Mænd:

Kvinder:

52 37

Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af 2014: Mænd:

397

Kvinder:

324

(Dvs. både personer, som er i behandling eller går til kontrol, og personer, som betragtes som raske)

Overlevelsesrate:

Efter 1 år:

bruges til at finde de rette biomarkører, så man i en blodprøve kan måle, om behandlingen virker eller ej,” fortæller han og påpeger, at før man kan indføre de nye teknikker i rutinen, stadig mangler en validering og standardisering af analyserne.

Hurtigere svar Niels Pallisgaard forklarer, at de mange nye analyser kræver større ressourcer i laboratorierne. Hidtil har man i forskning og forsøg kunnet samle et begrænset antal prøver sammen og lave alle analyserne på en gang. I fremtiden skal man have hurtigt svar på prøverne fra hver enkelt patient, og det vil stille store krav til laboratorierne.

Niels Pallisgaard Molekylærbiolog, Patologisk Afdelingen ved Sjællands Universitets, Hospital, Region Sjælland

”NGS vil kunne anvendes på næsten alle typer af cancerpatienter.”

”Allerede nu og i de kommende år vil der komme mange nye og dyre behandlinger, og ofte vil disse kun virke på nogle af kræftpatienterne med en bestemt cancerform. Der er heldigvis en voksende forståelse i sundhedssystemet for, at det gælder om at vælge den rette behandling til den rette patient på det rette tidspunkt, men ikke alle er helt bevidste om mulighederne, ligesom der mangler viden på visse områder. Medicinalfirmaerne har også udfordringer i forhold til at finde biomarkører, for eksempel ved hjælp af NGS, så man ved hvilke patienter, der har gavn af medicinen, og hvilke der ikke har. Men det koster også penge, og i forvejen er udgifterne til kliniske forsøg meget høje,” forklarer han.

Efter 5 år:

Mænd

Kvinder

81%

84%

Mænd

Kvinder

55%

64%

Overlevelsen er defineret som ’relativ overlevelse’ for patienter diagnosticeret 2010-2014. Den relative overlevelse er et skøn over, hvor mange der overlever en bestemt kræftsygdom i f.eks. 1 eller 5 år efter diagnosen. Den ’relative overlevelse’ svarer altså til overlevelsen, hvis døden kun skyldes den konkrete kræftform. Efter 5-10 år vil risikoen for at dø af ens sygdom være meget mindre, så det næsten svarer til resten af befolkningen.

Dødsfald pr år: Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Mænd:

21

Kvinder:

11


12 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

MEDIAPLANET

PROFESSIONELT INDBLIK

De vigtigste forskelle i tal: Tidsforbrug for sundhedsfaglig personale pr. infusion: 1 time og 34 minutter Tidsforbrug for patient/ pårørende pr. infusion: 6 timer og 58 minutter Hvis tabletbehandling er flatline 0 og sammenligningspunkt, bruges der 2212,5* arbejdstimer på IV let (1 infusion pr. uge) og 7375* arbejdstimer på IV tung (flere infusioner pr. uge) I et økonomisk perspektiv udgør hver infusion ca. 790 kr - beregnet udelukkende på sundhedsfagligt tidsforbrug *pr. 125 patienter årligt Kilde: Jan Sørensen, SDU

Nye kræftbehandlinger giver gevinster for både patienter og samfundsøkonomien Af Mads Moltsen

Behandling med tabletter frigiver økonomiske og menneskelige ressourcer på de danske kræftafdelinger.

Kræft kommer i mange forskellige former, og udvalget af behandlinger er efterhånden lige så mangfoldig. Uanset hvilken behandling, man benytter, handler det om at få et helbredende stof ind i patientens krop, og det kan man gøre på forskellige måder. Overordnet skelnes der mellem intravenøs behandling, hvor lægemidlet sprøjtes direkte ind i patientens blodåre, subkutan behandling, hvor lægemidlet sprøjtes ind lige under huden, og tabletbehandling, hvor man, som navnet antyder, sluger en pille. Det er ikke ligegyldigt for hverken patienten eller samfundsøkonomien, hvilken behandling der benyttes. Mindre pres på sygehusene

Den intravenøse behandling skal foretages af sundhedspersonale, og derfor er patienten nødsaget til at møde op på sygehuset for at få medicinen ind i blodet. Det kræver selvsagt en masse økonomiske ressourcer for sund-

fordel, at man ikke skal bruge tid og kræfter på at transportere sig til sygehuset,” siger Jørgen Schøler Kristensen, der er formand for Danske Regioners Medicinråd. Flere tabletbehandlinger på vej

Jørgen Schøler Kristensen Formand for Danske Regioners Medicinråd

hedsvæsenet og en hel del personlige ressourcer for patienten. Tabletbehandlingen og den subkutane behandling kan derimod ofte klares af patienterne selv i deres eget hjem. ”Det er meget mindre krævende at give behandlingen som tablet end som injektion. I et samfundsøkonomisk perspektiv frigiver det ressourcer til andre behandlinger. Og i stedet for fysisk fremmøde kan man i stedet klare mange ting over telefonen eller på anden vis. For patienten er det en stor

We aspire

to cure cancer

Takeda Pharma A/S - Dybendal Alle 10 - 2630 Taastrup - Denmark - Tlf. 46 77 11 11 - Fax 46 75 66 40 - www.takeda.dk

Af samme årsag arbejder medicinalfirmaer og forskere på at gøre flest mulige kræftbehandlinger tabletbaserede. ”Al behandling, som potentielt kan gives i form af tabletter, forsøger man at lave som tabletter. Det er den vej, udviklingen går. ” siger Jørgen Schøler Kristensen. Effekten af tabletbehandlinger, der ofte rammer et mere specifikt mål end den klassiske intravenøse kemoterapi, er også meget lovende. En af de mest succesfulde tabletbehandlinger er den mod kronisk myeloid leukæmi, som tidligere havde en meget høj dødsrate, men som i dag lægges helt til ro ved hjælp af en enkelt tablet om dagen. ”Endnu er det ikke alle kræftformer, der kan behandles med tabletter. Målet er dog, at flere og flere behandlinger skal kunne tages i tabletform via munden,” siger Jørgen Schøler Kristensen.

DK/IXA/1701/0015 - www.ggp.dk

INDBLIK


4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges Ved at følge nogle konkrete råd, kan du selv gøre noget for at nedsætte din risiko for at få kræft.

Undgå overvægt og bevæg dig jævnlig Bliv røgfri

1 ud af 4 i Danmark har svært ved at finde den sunde balance. Der er 1.300.000 overvægtige i Danmark heraf 400.000 svært overvægtige.

6%

Rygning er årsag til 25-30 % af alle kræfttilfælde i de udviklede lande.

270+730=

af de 30.000 årlige kræftramte er overvægtige og for 1.900 danskeres vedkommende, er deres sygdom direkte forbundet til overvægt

Kræftformer associeret med overvægt: Livmoder, tyktarm, bryst

Spis sundt og undgå alkohol 10 af 100 kræfttilfælde skyldes kosten. Kræftformer associeret med usund kost og overvægt: mundhule, spiserør, tyktarm, bryst, mave. Voksne danskere spiser kun lige under 400 gram frugt og grønt om dagen, hvor anbefalingen er mindst 600 gram. Kun omkring 30% af de voksne danskere spiser den anbefalede mængde fuldkorn.

Deltag i screening

Få bedre miljø

Undgå kontakt med påvirkninger som enten er bevist som kræftfremkaldende eller som mistænkes for det både i hjemmet og på arbejdet. I visse erhverv kan man være udsat for kræftfremkaldende påvirkninger som tobaksforurenet luft, asbest, og kemikalier.

Kvinder mellem 23 og 65 år inviteres til screening for livmoderhalskræft. Kvinder mellem 50 og 70 år inviteres til mammografiscreening hvert andet år.

90% af alle tilfælde af kræft i huden skyldes UV-stråling.

Hvert år konstateres 15.200 nye tilfælde, heraf 1.900 med modermærkekræft. Solen gavner os, men for meget sol kan være skadelig. Solarium bør helt undgås.

1 ud af 7 udvikler kræft i huden

Kvinder og mænd i alderen 50-74 år er siden 1. marts 2014 blevet inviteret til screening for tarmkræft. Der går fire år før alle i aldersgruppen er inviteret første gang. Fra 2018 bliver screening for tarmkræft et tilbud hvert andet år.

Vaccination Vaccinen mod livmoderhalskræft beskytter mod de to typer HPV, der tilsammen er skyld i 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft i Danmark - HPV 16 og HPV 18.

Der har været udført forsøg med screening for lungekræft og æggestokkræft. Men indtil videre har forskerne ikke fundet en undersøgelsesmetode eller test, der er egnet til at stille diagnosen på et tidligt stadium.

Etableret samarbejde med internationalt anerkendte leverandører i branchen!

Skru ned for solen

Det er bedst at blive vaccineret inden seksuel debut, men langt de fleste yngre seksuelt aktive kvinder har også gavn af at blive vaccineret. Vaccinen er forebyggende og virker ikke, hvis man aktuelt har en HPV infektion. KILDE: KRÆFTENS BEKÆMPELSE

200+800= Går du i solarium øger du risikoen for modermærkekræft med 20%

600+400= Går du i solarium, før du fylder 35 år, øges risikoen for at få modermærkekræft med 60%

Ambitiøs og kvalitetsbevidst partner inden for cancerdiagnostik Triolab tilbyder alt fra start til slut både inden for instrumenter, test og forbrugsvarer til præcis og hurtig cancerdiagnostik

• • • • • •

Histologi Advanced staining Klinisk mikroskopi NGS (Next Generation Sequencing) MRD (Minimal Residual Disease) Specifik mutationsdetektion

www.triolab.dk tE Vi forbedrer menneskers liv ved at være en ledende og værdiskabende aktør inden for Life Science.


14 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

MEDIAPLANET

INSPIRATION

Kræftpatienter skal have hjælp fra en diætist Af Mette Fensbo

Kosten har afgørende betydning. Man ved, at de dårligst ernærede patienter på vores sygehuse også er dem der hyppigst får en infektion ligesom de kan have vanskeligt ved at gennemføre en kræftbehandling.

”Det er uhyre vigtigt at tænke ernæring ind i behandlingen og rehabiliteringen af kræftpatienter. De har brug for professionel vejledning fra en fagspecifik person med det fulde kendskab til hvilken mad, den enkelte patient har behov for og på hvilken måde, råvarerne skal tilberedes. Diætister skal være en del af behandlerteamet.” Klinisk diætist Gitte Ploug Balling, Center for Kræft og Sundhed København, peger på, at cancerpatienter ernæringsmæssigt er udfordret på to fronter: Selve sygdommen gør, at folk taber i vægt. Kroppen reagerer som om den er ramt af en infektion, hvilket giver mindre appetit -samtidig med at patienten hurtigere bliver mæt. Alt efter hvor udbredt kræftsygdommen er, forbrænder patienten flere kalorier. Desuden giver selve behandlingen nedsat appetit, f.eks. på grund af kvalme, opkastninger og svamp i munden. ”Mange patienter oplever udtalt

Gitte Ploug Balling Klinisk diætist, Center for Kræft og Sundhed København

madlede. De taber i vægt og det drejer sig om mistet muskelmasse og tab af livsvigtigt væv. Derfor skal hospitalerne råde over ekspertise på området og have mulighed for at henvise deres kræftpatienter til en klinisk diætist. Det er også nødvendigt med en tværfaglig tilgang til patienten. Har vedkommende smerter i munden på grund af svamp, spiser han eller hun ikke. Den lidelse skal derfor behandles først.” Tendensen i dag er ifølge Gitte Ploug Balling, at mange af vores sygehuse, som led i de store besparelser, skærer ned på diætisterne og ansvaret bliver lagt ud til kommunerne. I den over-

gang kan mange kræftpatienter blive tabt på gulvet, da mindre kommuner i landet ikke har mulighed for at tilbyde vejledning ved en diætist. ”En diætist kan tilrettelægge kosten ud fra patientens behov og det som er muligt at spise. Det allervigtigste er at udregne patientens behov for kalorier og proteiner. Efter at have foretaget en grundig analyse kan diætisten lave en kostplan. Kræftpatienter har et øget proteinbehov. Det kan blive dækket gennem mejeriprodukter som f.eks. mælk, cacaomælk, skyr og yoghurt. De glider nemt ned. Desuden indeholder æg, kød og fjerkræ mange proteiner, men ofte har kræftpatienter svært ved at spise kød. Man kan så ty til tilskudsdrikke med proteinpulver.” Kalorierne foreslår Gitte Ploug Balling at man henter ved ekstra fedt i kosten. Det kan være ekstra olie, mayonnaise og smør eller flødeskum på øllebrøden. Fede fisk er også en god idé. ”Det er også vigtigt, at en kræftpatient er dækket ind med vitaminer og mineraler. I visse tilfælde kan der være ting som patienten ikke kan optage, og der må man gå ind og gøre noget. Det kan være at tage en ganske almindelig vitaminpille eller et særligt vitamin- og eller mineraltilskud.”

INSPIRATION TIL KOST

Energitæt is hjælper kræftpatienter

K

ræftpatienter med lav appetit har stor fornøjelse af at spise energitæt is. Samtidig giver isen patienterne vigtige næringsstoffer og kalorier, siger Helle Elkjær, sygeplejerske hos Sorø Ældrepleje. Mange kræftpatienter mister appetitten i forbindelse med en kemobehandling, og så kan det være en udfordring for dem at få nok kalorier og næringsstoffer til at holde vægten og føle sig friske. Her er energitæt is en særlig god hjælp. ”Energitæt is er en rigtig god løsning, da den mindsker kvalme samtidig med, at den give patienterne vigtige proteiner og fedtstoffer. Derudover får patienterne mange kalorier, uden at skulle spise så meget. Det er vigtigt for især kræftpatienter,” siger Helle Elkjær, sygeplejerske hos Sorø Ældrepleje.

Is som ernæringstilskud Isen kan i nogle tilfælde blive økonomisk dækket på lige fod med f.eks. proteindrikke, og man kan selv finde informationer om, hvilke ernæringstilskud der er godkendt af lægemiddelstyrelsen eller spørge sin læge. ”For nogle patienter kan det blive lidt for meget med de lidt tykke proteindrikke, hvor isen kan give patienterne meget af det samme uden at være kvalmende,” siger Helle Elkjær. En del patienter lader også isen stå lidt udenfor fryseren, inden de spiser den, så den bliver blød som softice, og det kan være godt for patienter med synkebesvær. ”Isen er nem at arbejde med for patienterne, og det er f.eks. godt for kræftpatienter med tygge- og synkebesvær. Derudover kommer isen i mange smagsvarianter. Det har mange patienter glæde af,” siger Helle Elkjær.

Beriget flødeis med tilskud Vores berigede is er udviklet sammen med danske hopitaler, som et meget koncentreret og velsmagende alternativ til proteindrikke. Du kan få ordineret is hos egen læge eller hvis du er i et behandlingsforløb på hospitalet. Forhandles på apoteket. Se mere om bestilling på:

www.skeeis.dk

Godkendt af Sundheds-styrelsen, som særlig medicinsk ernæring.

Økologisk – Fairtrade – Ingen tilsætningsstoffer


Ekstra næring i en nem lille mundfuld

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld. Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein. Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot r p e l l a v

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og online forhandlere.

Sundt-vand = flydende livskvalitet Basisk, ioniseret vand, anvendes med gode resultater af mange kræftramte og andre der ønsker et bedre helbred og en renere krop. Nem og dejlig regulering sy af syre/base balancen. Sundt-vand smager fantastisk og giver mere energi. Anbefales af cancer centre i bla. USA og flere holistiske danske læger. Maskiner til hjemme- og kontorbrug.

Meget mere info. og anbefalinger på :

www.sundt-vand.com Eller tlf: 2628 6767 – Erik Stolten


16 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION

Mange kræftpatienter søger alternativ behandling under og efter sygdomsforløbet. Det kan hjælpe dem med at komme helskindet igennem sygdommen, mener Berit Wheler, leder for Informationscenter for Alternativ Kræftbehandling (ICAK).

”Vi skal ikke give kræftpatienter falsk håbløshed” Af Mads Moltsen

S

om supplement til konventionelle kræftbehandlinger såsom kemoterapi og strålebehandling, findes der et væld af alternative behandlingsformer. Akupunktur, c-vitamin, cannabisolie, og omega 3 er blot få eksempler. Fælles for de alternative behandlinger er ifølge Kræftens Bekæmpelse, at ”det er behandlinger, lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Alternativ behandling bruges på patientens eget initiativ som supplement til kræftbehandling.” ”Min erfaring er, at alternativ behandling kan være meget gavnlig for patienten. Så godt som alle de kræftramte, jeg taler med i ICAK, fortæller, at det at gøre noget selv giver en følelse af kontrol i kræftforløbet,” siger Berit Wheler, der er sygeplejerske og har arbejdet med kræftramte børn. ”Overordnet kan alternativ behandling komplementere den konventionelle behandling, men ikke afløse den - det er min overbevisning. Men hvis det ikke længere er muligt med flere behandlinger på kræftafdelingen, og kun døden ven-

mer. Det hele ud fra den grundlæggende præmis, at jeg ønsker at give kræftcellerne de dårligst mulige betingelser for at leve i min krop.” Forskel på alternative behandling

ter, så har mennesker stadig brug for at kæmpe. Jeg har oplevet, at flere terminalt syge er gået alternative veje og mod al forventning blomstrer op og lever længere end forventet,” fortæller Berit Wheler. Hjælp til behandlingen

En af fordelene ved alternativ behandling er ifølge Berit Wheler, at den kan hjælpe patienter med at kapere den konventionelle behandling. ”Mange af de kræftpatienter, jeg har haft med at gøre, har måttet aflyse deres kemobehandlinger, fordi

”Overordnet kan alternativ behandling komplementere den konventionelle behandling.” Læs mere på kampenmodkraeft.com

de ikke har kunnet spise ordentlig. Manglen på næring gør dem så afkræftede, at deres immunforsvar bliver svækket. Flere patienter har imidlertid oplevet, at eksempelvis cannabisolie giver dem appetitten tilbage,” siger hun. På spørgsmålet om, hvordan Berit Wheler selv ville reagere og håndtere det, hvis hun fik konstateret kræft i morgen, lyder svaret: ”Hvis jeg fik kræft i morgen, ville jeg gå i gang med den konventionelle behandling, og så ville jeg begynde at afsøge alternative behandlingsfor-

Markedet for alternativ behandling er omfattende, og det kan være svært at overskue tilbuddene. Man bør dog også være påpasselig, mener Berit Wheler, for der er forskel på, hvor legitime behandlingerne er. ”Der findes folk, der blot forsøger at lukrere på folks kræftsygdomme, men der findes så sandelig også mange gode behandlinger. Derfor mener jeg, at patienterne bør få den rette oplysning om alternativ kræftbehandling. Det ville jeg ønske, at lægerne var bedre til,” siger hun og opfordrer patienter til kun at søge alternativ behandling, hvis man har selv har lyst til det. ”Hvis patienten er positivt indstillet, så tror jeg, behandlingen vil hjælpe. Både mod senfølger og de gener, der opstår i forbindelse med sygdommen. Der er mange steder, hvor man kan sætte ind. Vi skal ikke give falsk håb til kræftpatienter, men vi skal sandelig heller ikke give dem falsk håbløshed,” afslutter hun.


DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

MEDIAPLANET 17

FAKTA

Offentlige sygehuse kan bruge privathospitaler til at reducere kræftpatienters ventetid og samtidig spare regionen penge, siger branchedirektør hos Sundhed Danmark.

Som patient har man ret til behandling Person går til lægen Person

Jesper Luthman, branchedirektør hos Sundhed Danmark - Foreningen af Danske Sundhedsvirksomheder Læge

Er der mistanke om kræft sendes personen videre til hospitalet Patient

Offentlige sygehuse kan få gavn af privathospitaler Af Bo Christensen

Offentlige sygehuse er forpligtet til at tilbyde en forundersøgelse inden for 14 dage

Offentligt hospital

Over 30 dage til udredning eller behandling = ret til privathospital Privathospital

Offentligt-privat samarbejde til gavn for borgeren

D

et offentlige sundhedsvæsen oplever at være presset på tid og ressourcer. Det går blandt andet udover kræftpatienter. Man kan dog afhjælpe problemet ved at sætte flere af kræftafdelingernes opgaver i udbud og lade privathospitaler hjælpe til. ”Privathospitaler kan klare en række af de opgaver, der tilbydes på de offentlige sygehuse, og lige nu har det offentlige ikke kapaciteten til at løfte alle sine opgaver selv. Derfor vil det give mening at sætte nogle opgaver i udbud og lade privathospitalerne hjælpe til. Det vil spare afdelingerne ressourcer og samtidig være til gavn for patienterne,” siger Jesper Luthman, branchedirektør i Sund-

hed Danmark – foreningen af danske sundhedsvirksomheder. For lange forløb

Hvis en læge får mistanke om kræft, ryger patienten i et intensiveret kræftudredningsforløb, hvor personen får en række undersøgelser, så der kan stilles en diagnose. Det skal gå stærkt, og offentlige sygehuse er forpligtet på bl.a. at tilbyde en forundersøgelse indenfor 14 dage, men hver femte patient må vente i længere tid, som det er lige nu, siger Jesper Luthman. ”Hver femte patient, der er under mistanke for at have kræft, får ikke de tilbud, de skal have inden og dermed er risikoen, at hele forløbet trækker ud både til udredning, behandling og opfølgning. Det synes vi er ærgerligt for patienterne. Derfor opfordrer vi til, at

”Hver femte patient, der er under mistanke for at have kræft, får ikke de tilbud, de skal have”

udrednings- eller screeningsopgaver sendes i udbud, så privathospitaler kan hjælpe til,” siger Jesper Luthman. Samarbejde

Danske Regioner og Sundhed Danmark har tidligere indgået udredningsaftaler for bl.a. demente patienter eller hjertepatienter, og det samme kan man gøre med kræftpatienter. ”Regionerne kan betragte privathospitalerne som samarbejdspartner, så vi kommer tættere på, at 100 procent af patienterne får tilbudt undersøgelserne rettidigt,” siger Jesper Luthman. Som det er lige nu, har man som patient rettighed til at søge om plads på et privathospital på det offentliges regning, hvis en operationstid ændres, eller hvis der går længere end 30 dage til udredning eller behandling.

Støt kampen for et bedre liv til kræftpatienter Du kan støtte op om fonden ved at blive medlem af støttekredsen eller give et bidrag. Din støtte går direkte til kræftforskning. På forhånd tak for din hjælp.

Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13). Giro 655 00 29, Danske Bank, reg. 3946. konto. 394 636 3618. www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk


18 KAMPENMODKRAEFT.COM

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

Stråling fra radon i jeres hjem er en risiko, som kan være medvirkende årsag til lungecancer og måske andre kræftformer. Det er nogenlunde enkelt at konstatere strålingen, men kan være noget mere kompliceret at fjerne i eksisterende bygninger.

Radonstråling kan true dit og familiens helbred Af Jens Kisker

O

mkring 300 lungekræfttilfælde om året i Danmark skyldes stråling fra radon – farligst for rygere. Radon er en naturligt forekommende gasart, der findes i undergrunden, hvorfra den trænger op i vores omgivelser. Er der små sprækker eller utætheder i gulvpladen, ved rørgennemføringer, konstruktionssamlinger eller i kældervægge, kan radon trænge ind i bygninger, hvor koncentrationerne kan ophobes og udsætte beboerne for en risiko. I nye huse er det i dag et krav, at der er tætnet for radon-stråling, således at niveauet ikke når over 100 Bq/m3 (Bq er måleenheden for radon). Det vurderes i dag, at omkring 350.000 enfamilieshuse har radon-koncentrationer på over de 100 Bq/m3. ”Det er udmærket, at der er et lovkrav i bygningsreglementet om, at nye huse i dag skal være sikret mod

radon-indstråling, men det er ikke et krav, at man skal dokumentere, at det er overholdt ved en efterfølgende måling. Det er naturligvis lidt ærgerligt, når nu der er krav om dokumentation på mange andre områder i nye bygninger. Desuden er det ret enkelt at inddrage radon-sikring i et nyt byggeri, så det burde være temmelig simpelt, men man ved ikke med sikkerhed, om det er gjort,” siger Manja Alvagård, formand for Dansk Radonforening.

FAKTA Ifølge Sundhedsstyrelsen er der stærke, direkte beviser for, at langvarig udsættelse for radon (selv ned til lave niveauer) øger risikoen for lungekræft. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at radonniveauet skal ligge under 100 Bq/m3, og at det tilmed er tilrådeligt, at nedbringe de gennemsnitlige radonniveauer yderligere. Det har været et krav i Bygningsreglementet siden 2010, at nybyggeri skal radon-sikres, så radon-indholdet ikke overstiger 100 Bq/m3

Manja Alvagård Formand for Dansk Radonforening

Folk må selv være opmærksomme

Mange mennesker er ikke opmærksomme på radon-problematikken, men det er man altså selv nødt til at være, siger Manja Alvagård og nævner, at eksempelvis i en købssituation kan man spørge til radon-stråling i huset eller dele af huset. ”Der står lidt om det i tilstandsrapporten, men der nævnes nogle tal, som ikke længere er tidssvarende i forhold til grænseværdierne i dag. Desuden er der ikke en radon-måling for den enkelte ejendom, så det er stadig op til folk selv at efterspørge dette.

Kilde: Dansk Radonforening

Det gælder om at få køberne aktiveret – det er jo en mulig uforudset udgift,” understreger hun. Ikke svært at måle

Risikoen for konsekvenser af for høj radon-stråling opstår, når man udsættes for strålingen over længere tid, forklarer Manja Alvagård og peger på børnefamilierne, som nogle af dem, der har lidt mere fokus på radon, når de vælger bolig.

”Det er meget nemt at måle strålingen, som man blandt andet kan gøre med et såkaldt dosismeter, som skal hænge/ligge i boligens opholdsrum i en periode på minimum to måneder – men meget gerne mere – hvorefter man efter en analyse i et laboratorie kan konstatere, om der er et for højt strålingsniveau. Det er tiden efter, som kan være lidt sværere, for måske har man en pæn gulvbelægning, som man ikke har lyst til at brække op for at se, om der er sprækker i underlaget. Det bliver

kan hurtigt blive en større udgift, og det er ikke alle, der har råd til det,” fortæller hun og tilføjer, at det derfor også gælder om at få entreprenørerne og bygherrerne med, så radon kan tænkes ind i byggeriet. Her er det ikke særligt dyrt og nogenlunde enkelt at lave et passivt radonsug med et rør i væggen, som senere kan udvides med en mekanisk ventilator, hvis det er nødvendigt. Ventilation er i det hele taget også en af måderne til generelt at nedbringe radon-koncentrationen i boligen.

Er din bolig i en zone med høje radon værdier?

RADONSIKRING — ETABLERING AF RADONSUG Radongas udgør en sundhedsskadelig risiko og det anslås at grænseværdierne er overskredet i ca. 65.000 boliger i hele landet. Det rette indgreb behøver ikke at være kompliceret, men kræver faguddannet rådgivning og håndværk. En velfungerende løsning til at nedbringe niveauet af radongasser i en bolig, behøver ikke at være et kompliceret indgreb. Hos E&P service har vi specialiseret os i radon, og vores radonuddannede renoveringseksperter kender løsningen til netop din bolig.

Vores samlede løsning omfatter • Indledende besigtigelse af ejendom • Udarbejdelse af handlingsplan til nedbringelse af radonværdier • Gennemførelse og tilsyn med radonsikrings-projektet • Aflevering af løsning samt radontest

Læs dig klogere på radonsikring.eogp.dk og få kontakt til en af vores radon-eksperter


DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

MEDIAPLANET 19

Hvad er Radon? 86Rn Radon er en radioaktiv gas.

Radon kan sætte sig i lungevævet og udvikle kræft.

Du kan ikke se, føle, lugte eller smage Radon.

Radon kommer fra jorden, og finder vej ind i huset gennem revner i konstruktionen, som er mod jorden.

300 tilfælde af lungekræft hvert år skyldes Radon.

Der dør flere i Danmark af Radon relaterede aspekter, end der dør i trafikuheld.

Radonsikring

Vi udfører radonsug over hele landet Kontakt os for besøg og uforpligtende tilbud

Estrupvej · 6600 Vejen · Tlf. 7536 0743 · frisesdahl.dk


fordi du handler i NEYE

Lige meget hvad du køber, giver vi overskuddet til kræftforskning Siden 1977 har vi givet vores overskud til kræftforskningen i Danmark. Vi er nemlig ejet af NEYE-Fonden og har derfor ingen aktionærer, som skal have en bid af kagen. Til gengæld har vi vores gode formål, som vi støtter helhjertet. Og det samme gør du, lige meget hvad du køber hos os. Så tak, fordi du støtter os i kampen mod kræft. Læs mere på neye.dk om vores støtte til kræftforskningen i Danmark. Her fortæller vi bl.a. om, hvilken forskel vores seneste donation på 10 millioner kroner gør.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.