nyt
Amputations
Maj 2010
Lotte kan ikke undvære at træne Joes nye ben Fødder på museum
erimed College Park
™
Synkroniserede fjedre for et jævnt og balanceret skridt • Multipla fjeder elementets dele fungerer sammen så de skaber en glidende overgang fra hælisætning til toe-off • Det policentriske ankel design giver en utrolig ståfase kontrol • Indbygget vertikal støddæmpning
Den patenterede Soleus ™ fod integrerer flere sammensatte fjedre gennem et stærkt fleksibelt plantar ligament. Dette unikke design giver et utroligt kvalitets bevægelsesomfang, samtidig med at det giver en stor del af energien tilbage. Soleus ™ foden giver en meget glidende overgang mellem hælisætning og toe-off.
For mere information: Kontakt bandagist Matts Larsson +46 706 892 135 2
www.erimed.se Tlf. +46 8 449 56 50
Velkommen til den lyse tid Jeg har lige været i kontakt med et af vore medlemmer, der både har været deprimeret over ikke at have fået den rigtige protese og af det mørke vejr og sneen. Nu er han glad, det lysner i vejret og måske især fordi han har fået en ny protese, der ser ud til at virke. DR’s program ”Ha’ det godt” havde en udsendelse om fantomsmerter, og Berit Holm Petersen fra bladredaktionen var med i programmet. Det var en positiv udsendelse, men emnet er for stort til så kort en udsendelse. Vi har fået megen positiv respons på vores pressemeddelelse vedrørende Jyllandspostens artikel om soldaterproblematikken. Jeg vil hermed sige Elisabet og Tonny tak for deres hurtige reaktion på artiklen. Vi er i fuld gang med at forberede vores proteseudstilling på Medicinsk
Museion og håber at få en god udstilling med mange varianter af proteser, og nogle eksempler på, hvordan amputationer blev foretaget før i tiden. Proteseudstillingen vil vi forsøge at få rundt i landet, der er foreløbig forespurgt i Århus. Vi har nu programmet for medlemsmødet i juni på plads.
Vi håber, vi får en rar og hyggelig weekend.
Du kan f.eks. • møde tidligere elitesoldat Thomas Hvass-Skovlund • afprøve dine evner indenfor boccia eller linedance • tage en tur på el-scooter • få gode råd fra bandagisten Christer Levin. Er du pårørende til en amputeret, kan du udveksle erfaringer med andre pårørende og alle kan få viden og inspiration, når Torben Pehrsson fra Handicapidrættens Videnscenter fortæller.
Forbundet skal spare, og et sted der kan spares er på kørepengene, så for fremtiden er kørepenge til vores møder sat til kr. 2,00 pr. km. Jeg håber ikke dette vil afholde nogen fra at deltage i vores arrangementer. Håber I får en god sommer.
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 6. august 2010 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen kirsten@dhf-net.dk Materialefrist 31. august 2010
Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Web: danskhandicapforbund.dk Bladet udkommer 4 gange om året.
Næste nummer: Udkommer ca. 20. september 2010 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade
Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: laase-arne@mail.tele.dk Forside: Joe havde blot ni dage til at lære at bruge den nye protese. Foto: Merete Nørgaard, Sahva. A · nyt maj 2010
3
Af Merete Nørgaard · Fotos: Merete Nørgaard og Ole Andsbjerg
Joes nye ben Det nye liv starter her. Lige nu. Sådan føles det i hvert fald for Joe Amoh fra Ghana, som han står dér i gangbarren hos Sahva i København med sin spritnye benprotese og ligner en strålende, forbløffet og lykkelig mand. Sahvas bandagist, Christer Levin, trækker forsigtigt strømpen ud gennem det lille hul i bunden af Joe Amohs nye hylster til en benprotese. Joe Amoh følger nøje med. Musestille, intenst, forundret. Han har været amputeret lige siden, han var ude for en traktorulykke som otte-årig et sted i Ghana, - og nu ligger han her, tyve år senere, og oplever en drøm gå i opfyldelse lige for øjnene af ham. ”Kom, så kan du prøve at rejse dig. Jeg skal nok passe på dig,” smiler bandagisten, og Joe Amoh sætter sig op. Han rejser sig tøvende og usikkert, mens han hele tiden kigger ned på det nye ben og kan slet ikke lade være med at smile stort.
Benprotesen er en simpel model. Med god grund. Inden bandagisten begyndte arbejdet med at fremstille den nye protese, sad han længe sammen med Joe Amoh og så billeder fra hjemlandet.
” Det er ok at være handicappet” Billederne bar præg af at være bragt vidt omkring, lidt krøllede, falmede, slidte at se på. Men de gav et klart indtryk af Joe Amohs liv, sådan som det ser ud i den ghanesiske hverdag - og dermed hvad den nye protese skal kunne holde til. Joe Amoh ømmer sig. Hylsterkanten gnaver lidt, og stumpen vænner sig ikke lige med det samme til den indespærrede fornemmelse. Alligevel er han lykkelig. Tænderne blinker kridhvidt mod den mørke hud, hver gang han sender et af sine store smil gennem rummet. Og det gør han tit.
Handicap i det skjulte I Ghana er Joe Amoh træner for landsholdet i fodbold for benamputerede. På banen er det ikke tilladt at bruge nogen former for proteser, så de seks markspillere drøner rundt på ét ben Joes protese kan måske blive medvirkende til, at flere handicappede bliver aktive.
4
og krykker – men i rasende fart og med fuld kontrol over bolden. Målmanden har dog begge sine ben i behold, men mangler til gengæld en arm. Når proteser er bandlyst, stiller det alle de amputerede lige, for i virkelighedens verden er der ingen i Ghana, der har mulighed for at få en protese. Der er hverken ressourcer eller økonomi til den slags luksus. Det er Joe Amoh da også tindrende bevidst om, og han har derfor flere formål med nu selv at blive udstyret med protese. ”I Ghana er det svært at være handicappet. Man har tendens til at gemme sig væk for at skjule sit handicap. Det vil jeg gerne ændre på. Jeg vil gerne vise, det er okay at være handicappet, og at der er masser af muligheder for et godt liv alligevel. Som for eksempel i sporten,” ivrer han, mens han holder en pause i gangtræningen. Hvor andre mennesker normalt har flere måneder til at lære at bruge og bevæge sig korrekt med en protese, er Joe Amoh tvunget til at lære det på blot ni dage. Så skal han nemlig tilbage til Ghana, og dérfra må han klare sig selv. ”Du får lidt reservedele med, så du selv kan reparere protesen, hvis der bliver noget med den. Jeg skal vise dig hvordan,” siger bandagist Christer Levin, og har fundet et ekstra knæ, en umbraconøgle og en reservefod frem.
Alle spillerne er benamputerede, og bruger stokke når de spiller. Dog ikke målmanden. Han mangler en arm.
Joe Amoh nikker taknemligt. Sahva har valgt at sponsere hans nye ben kvit og frit. ”Det er måske ikke noget, vi får noget ud af som sådan,” indrømmer Christer Levin. ”Men vi vil gerne støtte en mand af Joes type, fordi han gør så meget for de handicappede i Ghana. På sigt er det da også håbet, at netop hans nye protese kan være med til, at flere handicappede i landet kommer ud af busken og bliver aktive – og så er det jo det hele værd.”
Den lange rejse Rejsen til briksen på klinikken i Sahva har været lang. Flere år. Den første kontakt kom via projektet ”Sport for Development and Peace”, hvor uddannelseskonsulent Ole Andsbjerg fra Dansk Handicap Idrætsforbund var repræsenteret. Som led i projektet tog han til Ghana for at hjælpe med til at organisere idræt som en mulighed for handicappede i hovedstaden Accra. Det stod hurtigt klart, at fodbolden var den foretrukne sport, og det tog heller ikke lang tid at finde frem til et helt hold. Joe Amohs talent var åbenbart, selvom han på ingen måde er kommet sovende til sin nuværende form. Allerede da han blev amputeret som otteårig, insisterede han på at fortsætte sin passion for sport ved at spille med de raske drenge - helt som han plejede. Nu blot med krykkerne til hjælp. ”I starten blev de lidt bange for mig, fordi jeg manglede et ben og hop-
pede rundt med mine krykker. Men jeg ville. Og til sidst fik jeg også lov til det. Derfor var jeg tvunget til at blive god til spillet så hurtigt,” griner han. I Ghana lagde Ole Andsbjerg straks mærke til Joe Amoh. ”Der var noget over ham. Noget specielt. Han fangede min opmærksomhed, uden jeg helt kan forklare hvorfor. Og da han så fortalte mig sin historie, og hvor brændende han ville ønske, han kunne få en protese for at kunne få et nyt arbejde og blive gift, ja, så kontaktede jeg Sahva og spurgte, om de ville hjælpe,” fortæller han engageret. De seneste to år er så gået med at søge sponsorstøtte til både rejsen, visa og ophold. Det lykkedes endeligt, så Joe Amoh og en repræsentant fra Handicapforbundet i Ghana kunne hoppe ombord på flyveren i slutningen af februar.
Protesen åbner døre For Joe Amoh har protesen mere end blot signalværdi. For ham betyder det helt nye muligheder. For ikke at sige et helt nyt liv. ”Jeg har i mange år arbejdet for den ghanesiske forening for fysisk handicappede i Ghana. Jeg cyklede rundt i byen med en telefon, som folk så kunne købe taletid af. Men nu er der også i Ghana kommet flere mobiltelefoner, og derfor var der ikke længere arbejde til mig. Så har jeg søgt noget forskelligt, men ingen vil have mig, når jeg går rundt med mine
krykker,” fortæller han alvorligt. Joe Amoh havde også en kæreste, som han håbede at kunne gifte sig med. Da han mistede jobbet, måtte han samtidig også sige farvel til kæresten. Der var ganske enkelt ikke råd til at blive gift, og derfor ville det være uansvarligt at fortsætte forholdet.
” Med en protese kan jeg få et job” Ifølge Joe Amoh findes der i Ghana en såkaldt ”bryllupsliste” over ting, brudgommen skal kunne skænke sin kommende hustru. Blandt andet ti stykker klæde, en bibel, tre bruderinge og bryllupstøjet. Det er ganske enkelt et krav – og uden arbejde, derfor intet ægteskab. ”Med en protese kan jeg få et job, fordi jeg ikke længere er afhængig af mine krykker,” forklarer Joe Amoh – og tilføjer med et smil: ”Og så kan jeg blive gift.” Derfor starter det nye liv lige her. Midt i vinterkolde Danmark i en gangbarre hos Sahva i København.
Flere afrikanske lande har et fodboldhold for benamputerede, ifølge Joe Amoh. Første år Ghana deltog i de Afrikanske Mesterskaber, tog de pokalen hjem! I november 09 blev der afholdt verdensmesterskab i fodbold for benamputerede i Argentina. Danmark har ingen hold i disciplinen.
A · nyt maj 2010
5
Af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com · Fotos: Private
Lotte kan ikke undvære at træne Efter halvandet år med rigtig mange blodpropper og operationer fik Lotte, der nu er 66, amputeret sit ene ben. Selvom det snart er seks år siden, har den tidligere butiksslagter ikke rigtig vænnet sig til sin nye rolle og færdes derfor aldrig udenfor hjemmet i sin ellers ret fikse kørestol. Det ærgrer hende derfor ekstra meget, at det er så svært at få en protese, der bare virker. Lige nu har hun en ny protese, der mest står i skammekrogen, fordi polstringen har gjort
den besværlig at bøje i knæet. Den gamle ”siger lyde”, og den nye var ellers så lovende, at Lotte troede, hun både skulle ”hoppe og danse”.
En svær sommer Efter operationerne og med den første, meget tunge protese tog Lotte fornøjet og optimistisk på sit første træningsophold på Montebello. - Min søn fandt det på nettet, og operationslægen henviste mig. Jeg ville jo hurtigst muligt tilbage i arbejde og tog derfor af sted så snart det var muligt – desværre i juli måned med op til 45°, ikke behageligt med den besværlige protese. Det var ikke sommerens eneste genvordigheder. Tilbage i jobbet med de glatte gulve og skarpe knive blev Lotte ufrivilligt afhængig af hjælp fra sine søde kolleger og måtte efter få uger træffe en hård beslutning om at stoppe. Nyder at have tid til børnebørnene Lotte måtte også opgive sit tre etagers byhus og flyttede i en nybygget andelsbolig i et roligt kvarter og en eng med heste som nærmeste nabo. Haven er flisebelagt med mange hyggelige bede, et par bassiner og fire fast møblerede ”kroge”. Huset er lyst og venligt, for Lotte og John valgte at sløjfe en gang og et værelse, så det er nemmere at møblere og komme rundt
6
i stolen. Lotte og John har rejst en del, og Lotte nyder at overvinde udfordringerne og sætter sig gerne mål om at bade i havet, klatre i klipper, gå ad snoede stier og gennem buskadser for at nyde udsigten eller besøge små bjergbyer med deres højtliggende kirker. En af de hårdeste ture var for at besøge sønnen, der bor i Grønland med sin kone og børn. Heldigvis har Lotte sine fire andre børnebørn boende så tæt på, at hun jævnligt kan servicere og hygge sig med dem.
En aktiv hverdag - Jeg står for den daglige husholdning og går til træning tre gange om ugen, fortæller Lotte. - Mandag får jeg behandling for min lænd og skuldre, der er helt ødelagt af de krykker, jeg altid går med. Derefter er det selvtræning i forskellige maskiner, balancetræning på vippebræt og kasser, jeg går op og ned af, og jeg går meget i gangbarren, som vi endelig har fået. Onsdag har jeg gangtræning, hvor jeg går alene med min fys. Ved siden af laver vi balancetræning med forskellige vippebrætter og med forskellige størrelser bolde. Fredag får jeg igen behandling, og derefter træner jeg selv et par timer, det giver mig meget, jeg kan slet ikke undvære det – men jeg savner at træne på hold, som vi gør på Montebello.
Træningen nytter Lotte har været på Montebello seks gange, men kun truffet to andre amputerede. Siden den meget varme julioplevelse har hun været heldig at komme derned i maj-juni og glæder sig altid til at hilse på yndlingsfyssen Herdis og de mange gengangere. - Jeg føler mig privilegeret i forhold til fx de unge med sclerose. Ved du, at der på Montebello er 365 trin? Jeg har gået på dem alle. Jeg afslår den crosser, de altid tilbyder mig, og i løbet af opholdet opnår jeg mere udholdenhed, flere kræfter, bedre balance og får et mentalt boost. I løbet af dagen bruger Lotte sin protese mest muligt – med passende pauser, og om aftenen, hvor de andre er ved at være ”brugt op”, slapper hun af i
kørestolen. Fantomsmerterne er ikke så slemme som om vinteren, men de kommer uden varsel, måske bare som trefire elektriske jag eller de kan vare i flere døgn, og så er det rart ikke at skulle tage hensyn til en værelseskammerat.
Ku’ godt nøjes med to uger Vi har siddet og sludret over kaffen og de dejlige osteboller en times tid, da Lotte chokerer mig: - Jeg er vild med opholdene på Montebello, men jeg ku’ godt nøjes med to uger. Bladets udsendte må lægge kuglepennen og finde en grimasse, der ka’ passe, før jeg chokeret mumler: - Hvorfor kun to uger? Lotte sender mig et friskt smil og svarer: - Jeg kunne godt nøjes med den tid,
hvor der er intensiv træning. Jeg synes, jeg spilder tiden den første uge, hvor vi bare går og venter på samtalerne med lægen og sygeplejersken. Det virker altså sært, at jeg ikke bare må gå i bassinet eller i træningscentret, hvor jeg har tilbragt så mange timer de tidligere år.
Badebro for kørestolsbrugere Varbjerg Strand på nordsiden af Fyn fik i sensommeren 09 en badebro, som er brugbar for kørestolsbrugere. Det er den første kørestolsvenlige badebro i Middelfart kommune, men den er til gengæld efter sigende noget nær en perfekt en af slagsen. ”Det er genialt det her. Stedet er perfekt, fordi der ikke er særlig stejlt, men stadig dybt nok til, at man kan komme helt ned i vandet”, siger Arvid Westad, som er medlem af Middelfart kommu-
nes handicapråd og desuden næstformand i Amputationskredsen. For at komme helt i vandet, men undgå saltvand på sin egen stol, er der en særlig kørestol. Den er låst inde i en toi letbygning ved badebroen, og nøglen kan hentes i kiosken ved siden af.
Arvid Westad prøver den nye bro af.
Badebroen ligger tæt på DHF`s kursusejendom Sct. Knudsborg, så måske skulle den prøves af ved medlemsmødet i juni? A · nyt maj 2010
7
Tekst: Solveig Hansen, sol1920@gmail.com · Foto: Jørgen Gade, gade@post3.tele.dk
På værksted Rigtig mange af os har tilbragt halve og hele dage i venteværelser og prøverum, når vi skulle have individuelt tilpassede, kropsbårne hjælpemidler som proteser, håndsyede sko, skinner eller korsetter. Bandagist-Centret i Risskov ved Århus åbnede en tidlig
forårsaften dørene for en flok nysgerrige medlemmer af den lokale afdeling af PTU, Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede. Amputations-Nyt var med, da Bandagist Jens Peter Tovgaard og Skomagermester René Nychel bød på et kig ind i værkstederne.
I plastværkstedets ”pizzaovn” kan det næsten færdige produkt pyntes med mønsterpapir, der på det rigtige tidspunkt i processen lægges med ind i den 200 grader varme ovn.
Bandagist-Centret har syv ejere og 68 medarbejdere. Udover hovedafdelingen i Risskov har de værksteder i otte andre jyske byer. Da vi har frit leverandørvalg, søges Bandagist-Centret af kunder fra hele landet, og da de er stolte og samvittighedsfulde håndværkere, har de faktisk kunder i hele verden. Bandagist-Centret er gerne behjælpelige med formuleringer, når man skal udfylde sit ansøgningsskema. Førstegangsansøgere skal vedlægge henvisning fra læge eller sygehus. Bor man i en kommune med prisaftale med et andet bandageri/ skomageri, kan der forekomme en egenbetaling. Ved ortopædiske sko er der altid en egenandel svarende til prisen på almindelige sko. Se mere på www.bandagist.centret.dk
Der er et bredt udvalg af mønstre til skinner, proteser og korsetter.
Jens Protese til hofteamputeret. Bandagist a ekstr er det at arer, forkl aard Peter Tovg man når se, prote en med gå svært at al mangler tre led, og det kræver optim er brug en start ”I sen. prote selve i balance man når men ter, kræf ge man for man alt lærer det, ”kipper” man lige med sit bæk .” frem sen prote er ken og sving
”Kender I en kravlegård?” En tydeligt berørt René Nychel beretter om en nydansk familie, hvor to af børnene er ofre for minesøgning. De forkrøblede ben og fødder kan få den fornødne støtte ved særligt tilpasset indlæg og fodtøj – hvis sagsbehandleren kan forstå og acceptere prisen, der er mærkbart højere end for standardfodtøj.
8
Bandagist Jens Peter Tovgaard med et par skinne r til en ung fodboldfan med rygmarvsbrok. En italiener fandt for ca. 20 år siden ud af, at giver man babyer med rygmarvsbrok et ståstøttestativ, når de er ca. ni måneder, lyser deres ansigt op, når de finder balancen, og ca. et halvt år senere kan barnet få de første bevægelige skinner og måske lære sig at gå, evt. med rollatorstøtte. Dette højner livskvaliteten og afbøder for mange af de skader, et helt liv i kørestol kan afstedkomme. Her er de to skinner forbun det med remme rundt om livet, hvilket ydermere kompenserer for en uheldig udadrotation af begge ben. Skinnerne, der er opkaldt efter den italienske opfinder, har det forjættende navn Ferrari-skinner.
Af: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com
Proteser og identitet Skal proteser nødvendigvis ligne den manglende arm eller et ben? Hvad med en vinge eller en dyrefod? På hjemmesiden www.ted.com/talks/aimee_mullins_prosthetic_aesthetics.html kan man se og høre Aimee Mullins holde foredrag om sine proteser og de muligheder, de giver hende. Aimee Mullins fik begge ben amputeret under knæet som barn. I 1996 satte hun verdensrekord i løb ved de Paralympiske Lege i Atlanta, USA. Nu fungerer hun som model, skuespiller og aktivist for kvinder, sport og en ny generation af proteser. På den omtalte hjemmeside kan man se hende gå omkring på scenen på meget høje hæle, mens hun taler om idealer for kvindekroppen, og hvad det vil sige at være handicappet. Fx har Pamela Anderson mere kunstigt materiale i sin krop end Aimee Mullins, men ingen siger, Pamela Ander-
son er handicappet. Efter at have optrådt på forsiden af et magasin iført sine ’cheetah’-proteser (sportsproteser), blev hun hyret til at gå modeshow for Alexander McQueen på et par smukt udskårne asketræs-træben. Publikum troede, det var træstøvler. Proteserne fungerede som bærbare skulpturer. Herefter er det gået slag i slag: leopard-ben i filmen Cremaster Cycle, ’glasben’ (polyurethan), grønssagsben med rødbeder, kartoffelspirer osv, vandmandsagtige ben og flere ben i forskel-
lige højder. Alle proteser er lavet for at provokere sanserne hos beskuerne og på samme tid giver de Aimee Mullins superkræfter, som hun siger; ekstra højde, skønhed, hastighed og mulighed for at lege med sin identitet. Proteser skal ikke længere blot erstatte tab af legemsdele, de kan også gøre brugeren til arkitekt af ens egen personlighed og skifte identitet efter lyst. Proteserne gør os smukke, siger hun.
Brug din lokale bandagist! - du finder os i Odense, Middelfart og Svendborg Lad os hjælpe dig til et mere aktivt liv
Hos os handler det om livskvalitet, personlig dialog og individuelle løsninger! ©
Otto Bock
Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00 Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81 Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84
A · nyt maj 2010
9
Af: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com
Fantomsmerter Forskere ved Københavns Universitet har fundet et lille molekyle, FSC321, som måske kan betyde et gennembrud i behandlingen af neuropatiske smerter, som fx fantomsmerter. Med opdagelsen af stoffet håber forskerne, de kan udvikle et lægemiddel mod smerter i løbet af 5 til 10 år. Det kræver dog mange videnskabelige forsøg, inden en evt. færdig medicin er udviklet. Diabetikere, patienter med blodpropper og kokainmisbrugere kan også få gavn af stoffet, da de alle har det til fælles, at deres hjerne er stresset, og at cellerne derfor reagerer uhensigtsmæssigt. Stressen består i læderede nerve-ender eller degenerering af nerver, så nerve-cellerne bliver overfølsomme.
’Låse og nøgler’ Stoffet virker ved at binde sig til et PICK-1-protein, også kaldet PDZ, inde i nervecellerne. En nervecelle i hjernen fungerer i princippet som en aflåst boks, der er omgivet af en strøm af forskellige signalstoffer. Når der kommer et signalstof forbi, der har ’nøglen’ til boksen, bliver nervecellen ’låst op’ – den reagerer, og på den måde kan vi fx tænke, føle lyst, sult, smerte, bevæge os, lære nyt, være kreative, huske osv. Hver eneste nervecelle, et neuron, er fyldt med små ’nøglehuller’, receptorer, og når den rigtige ’nøgle’ – signalstof – kommer forbi, klikker det sig på receptoren. Herved reagerer neuronet på en forudbestemt måde. En gruppe af 10
receptorer kaldes AMPAreceptorer, og når ’nøglerne’, kaldet glutamat, går i forbindelse med dem, sker der en række gavnlige effekter forbundet med hjernens hukommelsesfunktion. I en stress-situation oversvømmes nervecellerne med de livsvigtige signalstoffer, glutamat, og i værste fald begår nervecellerne selvmord. Fantomsmerter skyldes en glutamatoverreaktion, som har fået hjernens nerveceller til at opbygge en fejlagtig hukommelse om smerter.
Svært at finde løsningen Det ville være godt, hvis man medicinsk kunne blokere AMPA-receptorerne og derved hæmme overreaktionen af glutamat, så hjernen ikke ’husker forkert’, men hvis man blokerer glutamat-kredsløbet vil det påvirke hjernens hukommelsesstruktur negativt. Der findes to typer AMPA-receptorer, ’nøglehuller’, som modtager glutamatsignaler, men receptorerne sender forskellige signaler ind i neuronet/nervecellen. Det ene signal kaldes GluR2, og det har kun gavnlige effekter. Det andet signal kaldes GluR1, og det kan skabe negative effekter ved glutamat-overreaktionen. Desværre er det også GluR1-signalet, der er flest af på neuronets overflade. Og så er vi tilbage ved PICK-1proteinet. Det binder sig nemlig til
GluR2-nøglehullet og forhindrer det i at komme i forbindelse med nervecellens overflade og dermed skabe gavnlige effekter. Et stof, der kan forhindre PICK-1-proteinet i at binde sig til GluR2 vil sikre, at der kom flere af de gavnlige AMPA-nøglehuller ud på neuronets overflade og dermed mindsker det effekten af glutamatoverreaktionen, med deraf færre fantomsmerter til følge. Det er netop dette stof, forskergruppen ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet som de første har været i stand til at finde i samarbejde med virksomheden Neurosearch og flere udenlandske forskergrupper. Professor og projektleder Ulrich Gether og lektor Dimitris Stamou har modtaget 34 mio. kr fra Lundbeckfonden til etablering af et forskningscenter inden for nanomedicin. Forhåbentlig fører forskningen til udviklingen af ny medicin mod neuropatiske smerter.
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Løbeskolen – med og uden løb! Alle benamputerede, der kunne tænke sig at blive bedre på protesen, er velkomne på Sahvas Løbeskole, som i år foregår den sidste weekend i august, i Farum Parks lækre omgivelser. Weekenden den 27. til 29. august er reserveret, og forberedelserne er mere end godt i gang for at have alt klar til dette års udgave af Sahvas Løbeskole for benamputerede. Programmet spænder vidt, så der er masser at komme efter, uanset om man vil fintrimme sprinten eller bare blive bedre til at gå på trapper og brolagte gader. Det er nemlig ikke farten, det kommer an på. Løbeskolen handler om teknikker og øvelser, der kan gøre benamputerede endnu bedre til både at udnytte protesen og – ikke mindst – bruge den på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til kroppen i øvrigt.
eliteudøver eller hverdagsbruger. Alle kan altid blive bedre! Udover teknikker, sport og leg, er weekenden krydret med god mad, godt fællesskab og kompetente kræfter til at lede slagets gang. Både bandagister og fysioterapeuter med speciale i træning for amputerede vil være til stede fra først til sidst – sammen med en veludstyret værktøjskasse. På den måde bliver Løbeskolen en lille luksusbid for dig, som bruger benprotese og gerne vil bruge den både bedre og mere, end du allerede gør. Velkommen til Løbeskolen 2010.
Balance, teknik og sport På Løbeskolen vil der være undervisning i både gang-teknik og løb, ligesom man også kan prøve kræfter med sport og bevægelser, som man ikke før har prøvet. Badminton, romaskiner, basketball, svømning, dans og løb, - noget for enhver smag og alle ønsker, både ude og inde. Hele idéen med Løbeskolen er at inspirere både de grønne og de garvede til at komme skridtet videre i forhold til at bruge sin protese. Løbeskolens niveaudelte program er sat sammen sådan, at alle skal kunne få noget med hjem, uanset om man er
Det sagde de sidste år ”Noget af det, der virkelig har gjort indtryk på mig, var at se, hvor forskelligt vi
tog benene af og på, da vi var i svømmehallen lørdag aften, og hvordan vi bevægede os uden protesen. Der er jo så mange måder at gøre det på. Og så har jeg fundet ud af, at jeg kan meget mere med mit ben, end jeg troede.” Randi Marstrand, 59 år, Vanløse. ”Jeg er med på Løbeskolen for at lære at bruge min springfod rigtigt. Lære nogle teknikker, så jeg kan blive bedre. Mit mål er at blive god nok til at stille op til PL i 2012.” Daniel Wagner Jørgensen, 16 år, Vejle.
Fakta om løbeskolen Sahva har arrangeret Løbeskole for benamputerede hvert år de sidste ti år. Løbeskolen er for alle – også protesebrugere som ikke er kunder hos Sahva. Hvis du vil med, så send dine kontaktoplysninger til info@sahva.dk og skriv ”Løbeskole” i emnefeltet. Så får du invitation og tilmelding med pris, program og praktiske oplysninger tilsendt i løbet af juni måned. For at få udbytte af Løbeskolen skal du kunne tåle at have protesen på en hel dag og være i stand til at gå almindeligt med den uden problemer. Læs mere om Sahva på hjemmesiden: www.sahva.dk eller find Sahvas officielle side på Facebook, som også vil have en særlig gruppe for deltagere (og andre interesserede) i Løbeskolen.
A · nyt maj 2010
11
MIDTVEST ORTOPÆDI Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •
Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg
Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:
Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk
Kort nyt Aktive Unge Amputerede AUA – ny forening
Sommerkurser på Egmont Højskolen Egmont Højskolen er meget smukt beliggende tæt ved skov og strand – i udkanten af havnebyen Hou ca. 30 km syd for Århus. Beliggenheden og de velholdte bygninger udgør de ideelle rammer for et udbytterigt sommerhøj skoleophold for ca. 100 kursister pr. uge. Skolen er en folkehøjskole for alle. Højskolen er derfor indrettet med henblik på, at kørestolsbrugere kan færdes uhindret overalt og har bl.a. værelser med loftlift og særlig indretning. Ved stranden er der en 170 m lang badebro. Stisystemet er asfalteret helt ned til badebroen, så også gangbesværede kan komme i tæt kontakt med vand og strand. Fra 28. juni til 8. august er der ugekurser, åbne for alle. Kurserne er udviklet i samarbejde med forskellige handicaporganisationer, men medlemskab af disse organisationer er ikke en betingelse for deltagelse. Priser fra 3.000,- pr. kursus. Kontakt højskolen for at få en fælles brochure over alle kurser eller brochure for netop den uge, der interesserer dig. Tlf. 87 81 79 00 eller se mere på egmont-hs.dk SH
Amputee Clinic 2010 På Comwell hotellerne i Roskilde og Middelfart får nordiske benamputerede 13. og 14. oktober lejlighed til at møde canadiske Bob Gailey og deltage i workshops for at få det bedste ud af deres proteser. Bob Gailey er fysioterapeut og har i de sidste 19 år været assisterende professor på The University of Miami School of Medicine. Han har publiceret mere end 40 forskningsrapporter om bl.a. biomekanik og rehabilitering af benamputerede. Deltagelse koster 650 kr. inkl. forplejning og kursusmateriale. Kommer du som bruger i et team med en bandagist og en fysioterapeut, deltager du uden omkostKalenderen ninger. Tilmelding inden 4. – 6. juni 1. juli. AKs medlemsweekend Kontakt Össur Nordic Mads Madsen, tlf. 48 24 45 99 eller Magnus Lilja info@ossur. com for program og tilmeldingsskema. SH
Uge 26 – 31 Sommerhøjskole 27. – 29. august Løbeskole
”Ja når man ellers var højaktiv bruger af ”Vandet” til extremsport & almindelig hygge. - Ér det pludseligt smertefuldt, blot at være tilskuer til andres Sport, Leg & Nydelse..... Hvormed skulle man derved selv få stillet sine behov for bare middelmådige oplevelser?” Sådan står skrevet som indledning til AUA´S hjemmeside. Tjek den ud på www.123hjemmeside.dk/etbenet/ 25914960 Måske var det noget for dig? LO
Gangbar øl Gangbar Lager er intet mindre end verdens første tilgængelige øl, da den kun må forhandles på steder, der er ”gangbare” for kørestolsbrugere og gangbesværede. Gangbar Lager er produceret af Viborg Bryghus i samarbejde med Muskelsvindfonden. For hver solgt flaske går fem kr. til Muskelsvindfondens arbejde. Se udsalgssteder på gangbar-lager.dk BB
Hvor f..... er kamelerne? Ifølge Handicapportalen og Herning Folkeblad har tyske forskere har fundet frem til, at handicappede får en bedre effekt ved at ride på en kamel end på en hest. Kameler går pasgang, - en af årsagerne til den bedre effekt. I Herning går Jesper Bækgaard og pusler med tanken om at etablere et sted, hvor handicappede kan få mulighed for at ride på kameler. SH A · nyt maj 2010
13
Tekst og fotos af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com
Grøn Handi – Skovdag for handicappede En søndag i fjor satte Skov- og Naturstyrelsen fokus på brugere med handicap med en landsdækkende natur-event for handicappede: ’Grøn Handi: Skovdag for handicappede’. Eventen – som var den første af sin slags – bestod af mere end 25 arran gementer fordelt over hele landet. Det var gratis at deltage og de fleste arran gementer krævede ikke tilmelding.
muligheder, gav det os brugere en chance for at (gen)opdage naturens rigdom og Skov- og Naturstyrelsens bestræbelser på at give os alle nogle fantastiske oplevelser.
Rundt om i landet blev der fx budt på: • Ture med hestevogn • Snobrød og vildt tilberedt ved bålet • GPS-løb • Guidede vandre- og sanseture • Kanoture • Musik i det fri
Grøn Handi i Søhøjlandet ”Skoven er for alle, og vi vil gerne sikre at dem, der er interesseret også kan komme derud.” sådan stod der i invitationen fra Silkeborg Kommune, hvor man har opgraderet stien rundt om Vejlbo Mose og skoven, så den er egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere.
Ud over at dagen blev brugt til at indvie steder med særlig gode adgangs-
På Grøn Handidag indviede vi stien med ekstra information på ruten og
Selve mosefladen er rester af gammel højmose, og vandet er surt og næringsfattigt. Plantevæksten er derfor mest dværgbuske, halvgræsser og mosser.
14
afsluttede turen ved bålet bagved AQUA Sø og Naturcenter med snobrød, kaffe og mosesnaps. Ca. 40 handicappede havde vovet sig ud på den skønne rute, ca. 1 km med en halv snes hvile- og udsigtspladser undervejs. Et enkelt sted var det lidt tungt for de manuelle kørestole at komme gennem det nylagte stabilgrus, men tilfredsheden med den succesfulde renovering af området var stor, både blandt brugere og de naturvejledere, der langs ruten fortalte om beplantning og kryb til lands og i selve mosevandet.
Vejlbo Mose har områdets mest artsrige dværgbusksamfund med fx blåbær, rosmarinlyng og tyttebær. Langs søens bred kan man finde pors, kærmysse og gifttyde.
Siden 1986 har Silkeborg Statsskovdistrikt plejet området for at genskabe og fastholde mosenaturen og undgå selvsået skov. Det har bl.a. resulteret i Midtjyllands tætteste bestand af hugorme.
Naturen er for alle På www.skovognatur.dk og i de mange foldere om stier og steder kan du orientere dig om de mange tiltag og muligheder, vi kan nyde rundt i landet. Folderne finder du på biblioteker, turistbureauer eller ved at ringe til Miljøministeriets Informationscenter på tlf. 70 12 02 11.
VEJLBO MOSE Vejlbo Mose var førhen en lavvandet sø, der groede til og blev mose. Folk fra Silkeborgegnen har gennem flere hundrede år gravet tørv her. Tørven blev sejlet til Papirfabrikken ad en lille kanal, der blev gravet til Brassø. Bl.a. startede papirfabrikant Michael Drewsen i midten af 1800-tallet stor industriel produktion af tørv. Man gennemgravede mosen i fuld dybde, hvorved den nuværende sø opstod.
Af: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com
Jordskælvets følger Jordskælvet på Tahiti den 12. januar 2010 var ikke kun tragisk, fordi store dele af et i forvejen forarmet land blev smadret og familier mistede familiemedlemmer, opholds- og indtægtsmuligheder, men også fordi mange af ofrene måtte have arme eller ben amputeret. De dårlige hygiejniske forhold og manglen på nødvendig lægehjælp og medicin udgjorde en øget risiko for infektioner i sårene hos de tilskadekomne. En del læger valgte at amputere i stedet for at prøve at redde arme eller ben, der var slemt læde-
rede eller inficerede. På Renaissance Hospital foretog lægerne 45 amputationer på tre dage, en del af dem var dobbeltamputationer af ben. Organisationen Handicap International anslår, at der er foretaget mellem 2000 og 4000 amputationer. En del af disse amputationer kunne muligvis være undgået. Franske læger mener, at mange amerikanske læger har været for hurtige til at bruge saven ved simple arm- og benbrud, som kunne have været sat sammen. En del af amputationerne er sket ved et direkte snit, den såkaldte ’guilloti-
nemetode’. Den gør det svært for såret at gro ordentligt sammen og øger risikoen for infektioner med yderligere afskæring til følge. Metoden kræver også et sekundært kirurgisk indgreb, der former arm-/benstumpen, så den bliver egnet til protesebrug, men de fleste læger er taget tilbage til deres hjemlande, så det er tvivlsomt om de amputerede får foretaget et eventuelt sekundært indgreb. Desuden manglede Røde Kors krykker og blev nødt til at give benamputerede én krykke i stedet for 2, så flest mulige amputerede kunne blive mobile. A · nyt maj 2010
15
Af: Berit H Petersen, bp.elbaek@gmail.com · Foto: Ane Rønn-Poulsen/DHIF
PL i Vancouver Et af de helt store sportsarrangementer, nemlig De paralympiske Vinterlege, er for længst overstået, når dette blad går i trykken. Der var deltagelse af to danskere i disciplinerne skiskydning for blinde/svagtseende og i siddende langrend. De to deltagere er ikke arm- eller benamputerede, men de forskellige vintersportsgrene appellerer også til amputerede, hvad enten man holder af fart og action eller koncentration og præcision. De Paralympiske Vinterlege består af færre vintersportsgrene end de traditionelle vinterlege, og de er alle interessante for arm-benamputerede. Det drejer sig om stående og siddende alpin-skiløb, hvor man konkurrerer i slalom, storslalom og styrtløb. I stående biathlon(skiskydning) og langrend kører man med protese. Arm- og benamputerede deltager i samme løb. I siddende biathlon og langrend sidder man på almindelige langrendsski, hvorpå der er monteret en form for sæde, og man stager sig frem i sporet ved hjælp af korte langrendsstave. I is-slæde-hockey sidder man også på en art slæde med små skøjtemeder under og stager sig frem med 2 korte ishockeystave, der har pigge i den ene ende og den normale slag-flade i den anden. Kørestols-curling spilles fra kørestolen. Spillerne bruger en form for stav til at skubbe stenen mod målet, og man fejer ikke isen som i rask-curling. http://www.youtube.com/user/ParalympicSportTVUSA er en lille trailer, der giver et indblik i de forskellige sportsgrene. På www.handitv.dk kan du se et indslag med Marianne Maibøll, der deltog i siddende langrend 10 km, 5 km og 1 km sprint.
Marianne Maibøll på 5 km ved PL 2010
16
Boganmeldelse af Solveig Hansen, sol1920@gmail.com · Fotos: Steen A. Andreassen
En eventyrlig rejse Gabriella Nagy lever et eventyrligt liv, både bogstavelig talt og i den mere dagligdags betydning. Gabriellas eventyr og forestillingsverden ligner hverken Brødrene Grimms, H. C. Andersens eller andre af de kendtes arketypiske eventyr i sin opbygning, men har dog lige så fantasifuldt indhold. Hun tror på engle og på værdien af at leve i nuet. Når tiden er inde, kommer al den lykke, man ønsker på alle livsområder!
Samtaler blev startskuddet Gabriellas eget liv (i Nuet) er, om ikke en dans på roser, hvor tornene er slidt ned, så ganske fantastisk. Hun har gået så grueligt meget igennem og skullet løse den svære opgave, det er at gennemskue eget liv og tage hånd om fortrædelighederne for at ”komme ud på den anden side”. Først da hun som singlemor skulle til samtaler ved præsten som forberedelse til datterens konfirmation, gik der hul på bylden, og hun fik talt sig gennem meget af det, der havde hobet sig op i normalitetens navn. Med sit nye klarsyn var hun nu parat til den besværlige, men senere så givtige rejse rundt i sit eget univers. Med bogen ”Rejsen til Nuet” med tilhørende øvehæfte inviterer hun sine læsere til lignende rejser, fordi hun under os alle et gladere og mere eventyrligt liv. Bogen bliver flittigt citeret, når hun som sidste år på Amputationskredsens medlemsweekend holder sine in-
spirerende foredrag. Bogen blev købt af mange af os, og jeg påtog mig at omtale den her i bladet.
Hjælp til rundrejse i eget liv Det har faktisk været svært for mig at læse bogen, ikke fordi den ikke er holdt i et forståeligt sprog, men måske fordi jeg selv er på rundrejse i eget liv? Og, som hun skriver, den slags rejser er ikke enkle, der er ikke nogen facitliste og opskrift – og dog. Gabriella har med sine bøger (bog og øvebog) beskrevet både sin egen rejse og kommet med sit bud på, hvordan vi andre kommer nemmere gennem vores rejser til Nuet. Og hun
advarer kærligt mod, at rejsen først kan foretages, når man er parat. Det forvirrede mig, at Gabriella i starten af bogen bruger en blanding af jeg-form, fagsprog, myter, drømme og kryptiske tanker, men nu véd jeg, hun tror på reinkarnation, og jeg ser frem til at læse bogen igen, - klar til en ny rundtur. Øvehæftet forklarer om aura, chakraer (energicentre i vores krop), meditation, bøn og Ærkeengle, giver forslag til øvelser, selvfordybelse, musik og supplerende litteratur. Se mere på www.gabriellanagy.dk
Rejsen til Nuet ”Bogen er en livsprocesbog om forfatterens egen, undertiden smertelige, rejse gennem livet, dets bekymringer og begrænsninger, frem til N U E T – selvet og hendes egne ønsker til livet” Pris 148,-
Arbejdshæfte - Rejsen til nuet Arbejdshæftet er ”opskriften” til den, der har lyst til at tage bedre hånd om eget liv. På en pædagogisk og letforståelig måde forklares, hvordan man, ved hjælp af forskellige øvelser og enkle meditationsteknikker, kan komme i bedre kontakt med sig selv og sin omverden. Pris 98,-
A · nyt maj 2010
17
Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva
Fødder på museum En borger i Valby har gennem de sidste 24 år brugt en kunstig fod. Gennem årene er det blevet til rundt regnet 20 forskellige fødder, og de fleste af dem har han gemt. Nu kommer de mange fødder på museum hos Sahva på Østerbro. Det er ikke lige til at se det, når han går rundt i stuen hjemme i lejligheden i Valby. Men den ene fod er kun halv – og resten bygget i ren silikone. Han har ikke lyst til at få sit navn nævnt, men fortæller gerne baggrunden for det store lager af kunstige fødder, han nu har givet til Sahva på Borgervænget, som er i gang med at samle effekter til et nyt ”Sahva Museum”, hvor hjælpemidler, proteser og finurlige tilladelser fra det offentlige skal organiseres og vises frem. I 1986 fik han forfoden amputeret, da han fik en blodsygdom, der førte koldbrand med sig. Amputationen var så usædvanlig, så bandagisterne stod en smule rådvilde over for hvilken løsning, der bedst passede til fodstumpen. Han har derfor stået model til flere forsøg og mange fødder med mere eller mindre heldigt udfald, der tilsammen afspejler både den voksende erfaring og nye ma18
terialer i fremstillingen af proteser. Hans nuværende protese har Sahva lavet i ren silkone. ”Det er den bedste fod, jeg til nu har haft. Uden tvivl. Og det er også den letteste. Nogle af de første fødder vejede jo som et ondt år, og de allerførste var bygget op som en hel støvle, langt op ad benet”, fortæller han. Ikke alle modeller er blevet gemt gennem tiden. Nogle har ganske enkelt fungeret så elendigt, at de er røget lukt i skakten. Men 13 fødder ligger nu hos Sahva på Borgervænget – og så beholder han selv to af de nyeste fødder i reserve til ferieture, eller hvis noget skulle ske med den, han har.
Museum på vej I Sahva er de glade for de mange fødder. ”Det viser jo en del af den udvikling, der har været, når det handler om proteser og materialer, og så har det jo en stor effekt alene i kraft af det
store antal,” siger Mette Lund Petersen fra Sahva, som er tovholder på projekt ”Sahva Museum”. ”Da direktøren fik idéen til at lave et museum, var jeg ikke klar over, hvor mange spændende og sjove ting der befandt sig rundt om i landet. Det er væltet ind med ting fra nær og fjern – alt fra gamle træben og proteser, politimesterens tilladelse til at sælge kondomer og gummipessarer og til folderen om smertefri forløsning ved frugtsyrebehandling”, fortæller Mette Lund Petersen. Hvornår Sahva åbner sit museum er ikke lagt fast endnu. Lige nu er man ved at sortere i de indkomne effekter, og håber stadig, der kommer mere. Så skulle nogen ligge inde med gamle proteser, breve, stativer, læderbandager eller andre ting som Sahva gennem tiden har været inde over, så modtages de med både smil og tak på Borgervænget.
Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m. Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Marna Ottosen Susanne Funk Jette Skøtt Horsens Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg
75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00
Se også www.bandagistsyd.dk
En Verden fuld af
verden
En fuld af
Her finder du Bandagist-Centret Hjørring 9890 2300
muligheder
Muligheder
Aalborg 9812 0700
Viborg 8660 3160 Herning 9714 7766 Silkeborg 8680 5177
Randers 8641 5600 Århus 8742 5100
Horsens 7562 2700
Til protesebrugere!
Vejle 7542 5150
Bandagist-Centrets 9 afdelinger tilbyder alt inden for proteser, ortoser, ortopædisk fodtøj samt brystproteser og lingeri.
Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk
AROS KOMMUNIKATION
Vi glæder os til at tage imod dig!
Ny software til analyse af opstillingen af din protese. Den subjektive proces, hvor bandagisten indstiller din protese efter øjemål, erfaring og dine input, kan nu erstattes af en objektiv proces, hvor vores nye softwareprogram giver feedback til bandagisten om den korrekte opstilling. Det er små justeringer, der skal til for at få din protese til at skifte fra god til perfekt opstilling. Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.
Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk
•
•
•
1360 København K
2300 København S
Telefon +45 33 11 85 57
A · nyt maj 2010
19
Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk
Handicap og aldring ”Mit liv har været fuld af bekymringer. Kun meget få af dem blev til noget.” Man skal ikke male fanden på væggen, som citatet af Mark Twain ovenover antyder, men der er nok alligevel grund til at tage forskningen om handicap og aldring alvorlig. Aldring foregår nemlig hurtigere for handicappede end for ikke handicappede. De fleste ikke handicappede mennesker er på toppen af deres funktionsniveau i 25-års alderen. Herefter falder niveauet med en procent om året. Det betyder, at man ved 70 års alderen er nede på omkring 40 procent af det optimale funktionsniveau. På dette tidspunkt bliver kroppen også mere modtagelig for aldersrelaterede sygdomme. For handicappede foregår denne udvikling med mindst halvanden procent om året. Det betyder også, at aldingsprocesserne sætter tidligere ind.
Særlige tegn på aldring hos handicappede -postsyndromer Varigheden af ens handicap spiller en større rolle på disse processer end den biologiske alder. Dr. Bryan Kemp fra det amerikanske Rehabilitation Research and Training Center taler således om såkaldte postsyndromer, som alle handicapgrupper rammes af. Det er typisk smerter, træthed og svaghed.
Disse symptomer udvikles for eksempel gennem vedvarende overudnyttelse af svækkede nerver og muskler eller for lav udnyttelse at disse på grund af gangbesvær, manglende aktivitet og dårlig kondition. De skyldes også ofte mangel på motion, dårlig ernæring, for stort kalorieindtag, alkoholisme eller mangel på træning og forebyggelse. Er man blevet handicappet tidligt i livet, som barn eller ung, er der således stor sandsynlighed for, at man allerede i 30-40 års alderen risikerer at blive ramt af postsyndrom. Dertil kommer risikoen for også tidligt at få en aldersrelateret sygdom. Det være sig hjerte –kar sygdom, diabetes, knogleskørhed eller depression. Med den viden er det afgørende, at man som handicappet konsulterer sin læge og jævnligt bliver tjekket for de aldersrelaterede sygdomme. Følgerne af disse kan nemlig minimeres ved den rette behandling.
Hvad kan jeg gøre for at forebygge? Som for alle mennesker er motion god medicin for kroppens forfald. Det amerikanske forskningscenter har 20
dokumenteret, at motion forebygger problemerne med for tidlig aldring hos handicappede. Vi skal træne fysisk mindst et kvarter om dagen. Man skal op på 60 procent af maksimalpulsen for at forbedre eller vedligeholde sit funktionsniveau. Man skal selvfølgelig også passe på at belaste sin krop på den rigtige måde, så man ikke overbelaster unødigt. Til dette har man nok brug for hjælp af en fysioterapeut. Derudover skal man selvfølgelig også sørge for at holde sig i gang socialt. Iflg. psykolog Pia Bilde Kuhlman tidligere ansat i PTU skal ethvert individ have mindst 36 menneskelige kontakter i løbet af en uge. Man skal sørge for at spise ordentligt, bl.a. sørge for at få tilstrækkelig kalk i maden, og man skal holde hjernen i gang. Vil du vide mere om emnet, så google ”aging with disability”. Læs desuden Amputations-Nyt, oktober 05: ”Når alderen trykker” af Solveig Hansen Kilde: Foredrag med Pia Bilde Kuhlman, og artikel ”Handicappede ældes hurtig ere” i PTU-NYT 3/2005
Hold op med at jamre. Jeg kan heller ik’ gøre for at kørestolsrampen er så stejl her!
A · nyt maj 2010
21
Sidder din protese godt? Otto Bock har markedets største udvalg af liner. Uanset om du bruger protesevedhæftning med pinkobling eller vakumteknik med den nye Harmony P3. Spørg din bandagist.
Otto Bock Scandinavia AB Tlf. 36 94 41 35 • www.ottobock.dk A-Nyt_10-2_Harmony-P3_halvA4L_DK.indd 1
CENTRI ®
2010-04-28 11:42:13
• www.centri.se • centri@centri.se T: +46 8 505 332 00 • F: +46 8 505 332 05 • Sollentuna, Sweden
OTS
Hydraulisk, enkelledad fot
Fot med 50 o rörelse från Motion Control
MYO Elektrisk Teknologi Utah Arm från Motion Control
Stötdämpare DuraShock från Fillauer LLC
6 -axlat mekaniskt knä
med hydraulisk pump för mjukare gång
Slip- & fräsmaskiner från Trautman
Innovativa lås Gator Lock, X-Lock, & Razor Lock från Fillauer LLC
Kosmetiska produkter Kosmetiska handskar och Dreamskin från Centri
22
Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61
Erling Heinze Underbensamputeret Helsinge Tlf. 48 71 18 17
Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66
Annelise Hansen Underarmsamputeret Gilleleje Tlf. 49 71 98 61
Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67
Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17
Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61
Heidi Christiansen Lårbensamputeret, skeletforankret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08
Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15
Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08
Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23
Thomas Skovlund Lårbensamputeret Vallensbæk Tlf. 22 26 92 28
Tonny Ploug Lårbensamputeret, skeletforankret Næstved Tlf. 55442151/20426668
FYN Arvid Westad Dobbelt underbensamputeret Middelfart Tlf. 64 41 63 16
Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90
Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11
Jylland Almaz Emiliussen Dobbelt underbensamputeret Haderslev Tlf. 74 52 82 78
Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58
Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19
Per Vestring Underbensamputeret Kolding Tlf. 75 53 24 04
Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88
Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85
Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26
Solveig Hansen Arm- og benamputeret Hammel Tlf. 41 17 29 45
Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Bolderslev Tlf. 40 46 39 17
Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22
Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18
A · nyt maj 2010
23
Iceross® med skræddersyet funktion KOMFORT • STABILITET • SIKKERHED • HUDPLEJE
Med vores viden og erfaring skræddersyr vi silikonens egenskaber, så den passer til forskellige behov og forudsætninger. Alt sammen for at sikre, at ICEROSS®-lineren altid giver den rette funktion til dig.
Vælg mellem Comfort, Dermo og Synergy
Vælg en Iceross med “Aktiv hudpleje” –
Vælg en Iceross med “Wave-funktion” –
Össur tilsætter Aloe Vera og vaseline til silikonen for at forebygge og behandle hudproblemer
Wave giver øget komfort ved stillesiddende arbejde og forbedret bevægelighed ved hverdags- og motionsaktiviteter
For mere information, kontakt Össur Nordic, info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99. WWW.OSSUR.COM
Afsender: Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø
– forskellige skræddersyet silikonblandinger for at tilgodese dine individuelle behov og ønsker