amputationsnyt_januar_2006 by Annelise Hansen

NYT

AMPUTATIONS

Januar 2006

Et dødﬂot lår Min datter er hensynsløs! Little Big Man

The Elite FootTM gives the right response, in the right places, no matter what the terrain. It offers the perfect solution for achieving the healthiest sports/life balance.

US patent number 6719807

KerbĂ¸llingvej 126 7182 Bredsten, Danmark Tlf.: 76 50 00 57 Fax: 76 50 00 58 E-mail: mail@ortodan.dk

MĂ¸llendalsveien 1 5009 Bergen, Norge Tlf.: +47 55 20 61 00 Fax: +47 55 20 61 01 E-mail: post@ortopro.no

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund. Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 15. februar 2006 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen sponsor@dhf-net.dk Materialefrist 8. marts 2006 Næste nummer: Udkommer omkring 10. april 2006 Bladet udkommer 4 gange om året. Redaktion: Lene Olesen (Ansv. red.) Berit Holm Petersen Solveig Hansen Michael Soelberg Pedersen Journalist Mette Vosgerau Formand for Amputationskredsen: Solveig Hansen Remstrupvej 41 8600 Silkeborg Tlf. 98 22 33 89 E-mail: sol@dhf-net.dk

Indhold Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Amputationspatienter uden fantomsmerter søges . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Et dødﬂot lår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Amputationskredsens årsberetning 2004-2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Hubbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Den nyvalgte bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Little Big Man . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Langt ude på landet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Min datter er hensynsløs! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Feriecenter Slettestrand vinder Nordjysk Handicappris 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . side Cykling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Håndcykling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Vidt omkring på ét ben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Av min arm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Året der gik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Messe i Leipzig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side Kontaktpersoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side

4 5 6 9 10 13 14 16 18 20 22 25 26 28 29 30 32 34 35

Abonnement: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk Fotos: PhotoWorld, Sønderborg, Jørgen Gade, Private fotos Forside: Vi har fået en forkvinde med styrke. Solveig i aktion. Design og produktion: AN Marketing I/S A · nyt januar 2006

Leder STRUKTURFORM Folketinget har vedtaget, at kommunerne fremover skal være borgerens indgang til bl.a. den sociale service. Dette får en væsentlig betydning for handicapområdet. Indﬂydelsen på handicappolitikken og dens udmøntning kommer til at ske i kommunerne, og især gennem de nye lovpligtige handicapråd, som træder i arbejde 1. april i år. Handicaprådene bliver et rådgivende dialogforum for lokale politikere, embedsmænd og repræsentanter fra handicaporganisationerne. Det er organisationerne med deres viden, som skal give De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI input og indstillinger til gode tillidsfolk til vores råd og nævn, skolebestyrelser og andre relevante steder. DSI er paraplyen for 32 organisationer med tilsammen over 320.000 medlemmer. Allerede her i efteråret har DSI søgt at oprette DSI lokalafdelinger i samtlige 98 kommende kommuner for at samle kræfterne lokalt og skabe fælles holdninger til en god handicappolitik. En ting er sikkert. Der vil blive brug for mange nye hænder og hoveder. Og DSI tilbyder derfor nogle modulopdelte tillidsmandskurser, så vi får fælles fodslag og fornyet viden. Amputationskredsen opfordrer sine medlemmer til at blande sig i debatten, stille op til nogle af de tillidsposter, der skal besættes i fremtiden og søg ind på disse tillidsmandskurser, 4

der giver en bred viden om DSI, medlemsorganisationerne og hvordan man repræsenterer dem alle. Følg med på www.handicap.dk Også vores eget forbund barsler med ny struktur. Her er en af kongstankerne også at oprette lokalafdelinger i de nye kommuner. Lokalafdelingerne skal, som forslaget tager sig ud lige nu, både have en bestyrelse, der tager sig af medlemspleje og et handicappolitisk udvalg, der opdelt eller samlet tager sig af socialpolitik, tilgængelighed og andre mærkesager. Hvordan amtsbestyrelsernes nuværende opgaver skal varetages fremover er lidt usikkert. Det drejer sig om fælles arrangementer, fx kurser og fælles repræsentation i forretningsudvalg og på repræsentantskabsmøderne. Vi håber på, at strukturudvalget i løbet af foråret får udarbejdet et forslag, som vi kan invitere vores medlemmer til at høre mere om den sidste weekend i april.

NEKROLOG Steen Nielsen, formand for Amputationskredsen i de første fem år, er gået bort. Efter lang tids svær sygdom sov han stille ind midt i november. Det var hans eget ønske at få fred - og han var omgivet af alle sine kære. Steen blev bisat få dage senere og i stedet for blomster ønskede han at betænke Kræftens Bekæmpelse.

Steen, der blev 49 år, var en markant person i Amputationskredsen, i forbundet, hvor han sad med både i Hovedstyrelse, Forretningsudvalg og Socialpolitisk udvalg samt i andre foreninger. I DSI, handicaporganisationernes paraplyorganisation, var han aktiv i det nordjyske, og rettigheden til et selvbestemt, aktivt liv, gerne på arbejdsmarkedet, blev hans ﬂagskib og beskæftigelse. Steen er savnet, både organisatorisk og i høj grad socialt. Han formåede at sprede stemning og humør og gik ikke af vejen for intense og dybe samtaler. Æret være hans minde

Solveig Hansen, formand

ANNONCE

Amputationspatienter uden fantomsmerter søges til videnskabelig undersøgelse af følsomhed Du kan deltage, hvis du har fået amputeret enten en hel arm eller dele af en arm, hvis du ikke har fantomsmerter, og hvis du ellers er sund og rask. I undersøgelsen vil der blive målt følsomhed i forhold til thermale (varme, kulde), mekaniske (tryk og berøring) og kemiske (capsaicin og mentol) påvirkninger. Disse påvirkninger vil blive påført cirka 5 cm over stumpen. Derudover vil du

blive bedt om at udfylde spørgeskemaer vedr. absorption, somatisering, somatosensorisk ampliﬁkation, autonom perception og coping (der omhandler, hvorledes man forholder sig til kropslige stimuli og smerte), samt angst og depression (der omhandler, i hvor høj grad man er bekymret eller nedtrykt). Du skal kunne deltage i 1 session af cirka 3 timers varighed, og evt. udgifter til transport vil blive godtgjort.

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte: Lene Vase Dansk Smerteforskningscenter Telefon: 89493287 E-mail: dprc@akhphd.au.dk Undersøgelsen er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité i Århus Amt

A · nyt januar 2006

Af Mette Vosgerau, mette_vosgerau@yahoo.dk

Et dødﬂot lår Præsten Anne-Mette Gravgaard mistede for to et halvt år siden både højre ben og venstre arm i en dramatisk ulykke. For hende er proteserne meget mere end brugsgenstande. Låret har en lækker græsgrøn farve og på skinnebenet svømmer små glade neonﬁsk rundt. Sådan ser den protese ud, som 56-årige Anne-Mette Gravgaard går rundt på. Det kræver nok en forklaring – og den kommer senere. Først er der historien om, hvorfor hun overhovedet har brug for proteser. Anne-Mette Gravgaard er amputeret ved venstre overarm og midt igennem højre knæ. Hun er præst, gift, mor til tre og oprindeligt uddannet kunsthistoriker. Og så er hun på arbejde, da jeg møder hende. Hendes kontor ligger i Lutherkirken på Østerbro i København, ikke langt fra hendes hjem. To nybagte forældre er på besøg for at snakke om dåben. Dagen er for så vidt helt almindelig, en skøn efterårsdag. Solen skinner, ligesom den gjorde den augustdag for bare lidt mere end to år siden, hvor denne beretning starter. Som sædvanlig var hun på cykel den dag. Hun cyklede altid, når hun skulle rundt i København. Hun var nået til Skt. Annæ plads i det indre København. - Jeg oplevede, at min kjole bliver ligesom suget ind i et hjul. Først troede jeg, at det var en turistbus, og jeg nåede lige at tænke, at det var da grusomt synd for de stakkels turister, fortæller hun. 6

Men det var ikke en turistbus. Det var en lastbil, der havde overset hende, da den skulle svinge. Hun bliver trukket med rundt om hjørnet og kørt over to gange. Chauﬀøren bakker tilbage over hende, da han opdager hende. Hendes arm bliver revet af, og begge ben bliver kørt over. Anne-Mette Gravgaard kan berette sekund for sekund, for hun var ved bevidsthed hele tiden. Og det gør hun helt roligt. - Jeg kunne se min arm. Den lå ved siden af mig og var blottet for hud, det var kun blodigt kød, hvide sener og muskler. Fuldstændig som en anatomitegning, siger hun og fortæller, hvordan hun vendte hovedet til den anden side, så hun ikke behøvede at kigge på den.

SLOG KNUDER PÅ VENERNE Hun husker menneskene, der stimlede sammen, hun husker, at det var enormt vigtigt at give praktiske informationer – hendes mor måtte ikke være den første, der ﬁk besked. Hun husker, at det gjorde djævelsk ondt, og at hun lå og sagde: ”Åh nej, åh nej”. Ligesom når man føder, forklarer hun. Hun husker, at der kom en mand løbende hen i mod hende og råbte, at han var læge. Hun husker lyden af kjolen, der blev revet i stykker. Først da ambulancen kom, og hun ﬁk en indsprøjtning, så hun mistede bevidstheden, husker hun ikke mere. Lægen, der kom løbende, var kirurg og havde sin klinik, lige hvor ulykken

skete. Hvis ikke han havde bundet knuder på hendes vener, der var helt blottet der, hvor armen var revet af, var hun ikke nået på hospitalet i live.

OVERLEVEDE VED ET TILFÆLDE Efter ti timers operation var lægerne ved at give op. Blødningerne ville ikke stoppe. 30 liter donorblod var løbet ind i hendes krop og ligeså meget ud. Det kunne ikke fortsætte sådan ret meget længere. En læge foreslår at lave et forsøg, og Anne-Mette Gravgaards familie går med til det. Forsøget var et nyt medikament fra Novo Nordisk, og det var aldrig blevet brugt på den måde. Så det var bare et tilfælde, at der var tre ampuller på intensiv-afdelingen. Og det var – sammen med fire ekstra portioner blod - hvad der skulle til, før AnneMette Gravgaard levede. Og så begynder hun at huske igen. - Jeg ved ikke rigtig, hvordan man fik fortalt mig, at jeg manglede en arm og et ben. Jeg tror nok, jeg sagde, at jeg godt vidste det. Både for at trøste dem omkring mig, og fordi det var lidt pinligt at ligge der og ikke vide, hvad der er sket. Men det var ligesom det mindste af det, siger hun. Hendes allerførste tanke smiler hun stadig over. Den var, at hvis hendes søn fik tvillinger, kunne hun ikke holde dem på samme tid. Hvor det kom fra, ved hun ikke. - Men jeg har hele tiden været helt sikker på, at jeg ville rejse mig igen. Inde i mit hovedet begyndte jeg at

designe krykkestokke til mig selv, siger hun og forklarer, hvordan de skulle være af ibenholt og have kristne symboler indgraveret i sølv.

DET HVIDE PULVER Det er først langt senere, det gik op for hende, hvor alvorlig hendes situation havde været. Fordi alt blodet havde været skiftet ud, var der stor risiko for følgesygdomme. Men hun klarede skærene på trods af alle odds og blev ﬂyttet fra intensiv-afdelingen til ortopædkirurgisk afdeling og senere til plastikkirurgisk afdeling og lå i ﬂere måneder på enestue. Hun kunne ikke komme op at stå, og der skulle to portører til at vende hende. - Jeg lå og så på skyer. Det var fantastiske formationer. Og så blev jeg halvforelsket i alle sygeplejerskerne. De fortalte om sig selv og deres børn, og hvordan de havde fodret grise hos svigerforældrene i weekenden. Det var en helt ny måde for mig at møde mennesker på, siger Anne-Mette Gravgaard. Ifølge hende selv havde hun kun ganske få perioder, hvor hun virkelig var i krise. En af dem var forbundet med en voldsom kvalme, og samtidig kunne hendes krop ikke længere holde til alle de rør og slanger, der sad i hende. - Jeg havde en oplevelse, hvor jeg gennemgik alle mine venner, og tænkte hvem af dem, der ville komme med et lille hvidt pulver eller et barberblad. Da var jeg helt tæt på

tanken om selvmord. Men Rigshospitalet var jo et tosset sted at forsøge sig med sådan noget, siger hun og griner lidt. En anden tristhed oplevede hun lidt senere i forløbet, hvor hun kom til at føle sig som en belastning. Hun var hjemme og besøge familien, men blev glemt i en af stuerne i sin kørestol. - Der sad jeg så og kunne ikke komme over dørtrinnet ind i den næste stue.

Det var faktisk en meget ubehagelig situation. Da de så skulle have mig hjem til hospitalet igen, måtte min søn bære mig, og min mand var ved at vælte mig, da han skulle give mig frakke på. Jeg kunne simpelthen mærke, at alt, hvad jeg gjorde, var en belastning, og det var slemt, siger hun. Det bliver en af de få gange under interviewet, hvor hun må søge efter ordene. A · nyt januar 2006

- Jeg kan huske, at jeg var rigtig, rigtig ulykkelig, da Kristoﬀer gik fra mig ovre på Rigshospitalet den aften. Men det er til gengæld også det eneste rigtige stik af ulykke, jeg har mærket, siger hun.

BLEV ACCEPTERET Det blev oktober måned, før hun kunne sidde i en kørestol og hun kom så tilbage på ortopædisk afdeling. Julegaven fra Rigshospitalet blev hendes første protese, og anden juledag holdt hun sin første gudstjeneste stående. Men i løbet af december havde hun allerede ledet gudstjenesten fra kørestolen. Godt nok genoptog hun sit arbejde som præst, men i en lang periode kun ved hjælp af familie, venner og kolleger, der bogstaveligt talt bar hende rundt. - Jeg skulle ikke leve op til noget som helst. Det kunne jeg jo slet ikke. Alligevel accepterede folk mig, som den jeg var, og det var en pragtfuld oplevelse, siger hun. Samtidig var hun involveret i et stort kunstprojekt i kirkerne på Østerbro, som skulle skydes i gang, netop som 8

hun i bogstaveligste forstand kom på benene. - Det var utrolig vigtigt for mig, at der var noget, der skulle gennemføres, forklarer hun og understreger en anden ting, der også hjalp hende til at kæmpe med genoptræningen. - Jeg har været utrolig glad for, at folk fulgte med i min fremgang. At man interesserede sig for min fremgang betød, at jeg selv interesserede mig for det.

FORTSÆTTER GENOPTRÆNINGEN Genoptræningen går hun stadig til stort set hver fredag på Rigshospitalet. Både fordi hun stadig synes, det hjælper, og fordi hun bare elsker det. - For det første møder jeg andre medpatienter, og det er godt at snakke med dem. Og for det andet er det det eneste tidspunkt på ugen, hvor jeg går uden, at det kun drejer sig om at komme fra et sted til et andet, siger hun og viser, hvordan hun netop i fredags ﬁk et nyt tip, der har hjulpet hendes gang. Og den snak må naturligvis lede til-

bage til proteserne, for det er nemlig en af hendes kæpheste – og det overbeviser hun mig hurtigt om, da hun viser mig benprotesen. Protesen er af metal med bøjeligt knæled. Låret er betrukket med mørkt græsgrøn læder, mens der svømmer neonﬁsk rundt på underbenet. - Den grønne farve passer til mine mahognimøbler. Min arm ser lige sådan ud, og jeg synes det, er så hyggeligt, at når jeg lægger det fra mig, så er det nogle rigtig smukke ting. Det er legetøj. Æstetisk legetøj. Det har været meget væsentligt for mig, fortæller hun og roser sin benbandagist for at have leget med. For eksempel var det første ben, han lavede til hende i lækkert turkis læder. - Det var et dødﬂot lår, griner hun og fortsætter. - Jeg mener, at reservedele, vi kan se, er reservedele, og som vi kan forholde os til som reservedele, er meget bedre, end noget der ligner noget, som det alligevel ikke er. Og det har jeg fået overbevist en del af mine medpatienter om efterhånden, siger hun.

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Nyt fra bestyrelsen Siden udgivelsen af sidste blad har vi haft generalforsamlingsweekend på Sct. Knudsborg. Der var en del afbud grundet sygdom, men de, der mødte frem, havde en god og udbytterig weekend. Nogle valgte at tage imod tilbuddet om at ankomme fredag aften, bestyrelsen holdt et sidste forberedende møde og lørdag startede programmet kl. 9 med møde for kontaktpersoner, hvor de fremmødte benyttede lejligheden til at udveksle erfaringer og komme med ideer til kursusindhold. De pårørende havde et møde ”bag lukkede døre”, hvor de frit kunne drøfte det, de finder relevant at dele med andre i samme situation. Også kredsrepræsentanterne holdt møde. Om eftermiddagen, hvor vi var ca. 35 fremmødte, startede Martin Christiansen fra Liftup med at demonstrere FlexStep Platform og Terapitrappe. Den fantastiske trappe, der kan forvandles til en lift ved et tryk på en knap, findes nu også som et flytbart trappegangs-trænings-apparat. Poul Marcussen demonstrerede på opfordring sin genvundne evne til at gå ned af trappe med sit computerknæ. Se mere på www.liftup.dk Forbundets socialpolitiske konsulent, Else Volsgaard holdt et oplæg om socialloven og dens muligheder, og sidst på eftermiddagen fortalte Holger Terkelsen fra Sammenslut-

ningen af Danske Bandagister om fagets historie, de seneste års revolutionerende muligheder og den store frygt, bandagister og andre har for, at proteser m.m. drukner i den nye struktur. Bandagisterne ønsker at undgå EU-udbud og foreslår en landsoverenskomst, hvor det tydeligt fremgår, hvad der skal være af proteser, ortoser osv. De vil ikke konkurrere på priser, kun på service og kvalitet. Om aftenen var der jubilæumsmiddag med efterfølgende levende musik. Aftenen bød på fællessang og dans og masser af fortrolige og hyggelige snakke. Generalforsamlingen forløb stille og roligt. Et fyldestgørende referat, som vores sekretær, Lea Dernov, har renskrevet efter båndoptagelse, ﬁndes på vores hjemmeside www. dhf-net.dk/amputerede. Tonny Ploug fra Sverige var dirigent, beretning (der kan læses andetsteds i bladet og også ligger på hjemmesiden) og regnskab blev godkendt. Beretningerne fra kredsrepræsentanter viste, at det er yderst forskelligt, hvordan forbundets amtskredse fungerer, men de ﬂeste af vores repræsentanter føler sig heldigvis velkomne og

bliver draget med ind i arbejdet. Bestyrelsen havde stillet forslag til vedtægtsændringer, der i korthed går ud på, at nu vælges formand og kasserer forskudt, dvs. formand i ulige år og kasserer i lige år. Disse vedtægtsændringer er efterfølgende godkendt af formandskabet på et Hovedstyrelsesmøde. Solveig Hansen blev valgt til formand uden modkandidater, mens der var kampvalg til de øvrige bestyrelses- og suppleantposter. Se præsentation af bestyrelsen andetsteds i bladet. Fem nye meldte sig til arbejdet som kredsrepræsentanter og –suppleanter. Der var også mulighed for at melde sig til dele af det fremtidige arbejde. Ønskerne fremgår af beretningen, og bestyrelsen vil på et weekendmøde i januar prioritere arbejdsopgaver og økonomiens muligheder for omfang. Under eventuelt vedtog forsamlingen at sende en hilsen til vores æresmedlem, Steen Nielsen, bladudvalget ﬁk sin obligatoriske ﬂaske for arbejdet med landets bedste blad for amputerede og medlemmerne roste den veltilrettelagte weekend.

A · nyt januar 2006

Af formand Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

AMPUTATIONSKREDSENS

Årsberetning 2004-2005 JUBILÆUMSÅR AK fylder 5 år i år. Jeg var ikke selv med til den stiftende generalforsamling, men når vi kigger i forbundets jubilæumsblad fra dengang, hvor forbundet netop fyldte 75, kan vi læse, at AKs mærkesager fra starten var at støtte og vejlede vore medlemmer og sikre information, nyttige tips og ideer. Intentionen var at styrke udviklingen af nye proteser og forbedre vilkårene for de mennesker, der lever med amputationer, genoptræningsmuligheder, bl.a. i form af ﬂere gangskoler, et rummeligt arbejdsmarked og synlighed. NYKONSTITUERET FORMAND Siden har jeg deltaget aktivt, først og fremmest i bladarbejdet, og for et par år siden blev jeg valgt ind i bestyrelsen – dengang totalt uden ambitioner om at stå her i dag og aﬂægge

formandsberetning. Gennem det seneste år har vores medlemmer kunnet følge Steens sygdomsforløb i Amputations-Nyts ledere og senest kunnet læse, at han i sensommeren overdrog sin formandspost til næstformanden på møde i Aalborg 10. september. Da Krista samtidig var inde i en svær periode, valgte hun at træde tilbage fra næstformandsposten, og efter at have overvejet den nye situation valgte bestyrelsen at konstituere mig på formandsposten med Henning som næstformand.

MÆRKESAGER På møde på Fyn 23. september havde vi en drøftelse af vores nuværende situation, og hvordan vi kommer videre. Der var gennem hele mødet lyst til og fornyet energi på arbejdet, selvom vi næsten manglede halvdelen af den gamle bestyrelse. Inger havde trukket sig samtidig med Steen, og Krista og Lene havde meldt afbud til mødet. I en beretning skal man kigge tilbage på året, der er gået, gøre status og være lidt visionær. At skulle lave beretningen har tynget mig en del i løbet af september måned, alt føltes svært, men efter mødet på Fyn blev tingene lidt nemmere – selvom det

stadig er svært at acceptere Steens situation.

STØTTE OG VEJLEDE VORE MEDLEMMER Vores korps af kontaktpersoner havde sit første kursus sidste sommer, et kursus om sorg- og krisearbejde, og planerne var derefter at holde et kursus II her i foråret om værktøjer og redskaber, erfaringsudveksling og sammen bidrage til en manual om, hvordan vi kan gribe kontaktpersonarbejdet an. Økonomien var ikke til at holde kursus, men vi fornemmer, at kontaktpersonerne har haft hinanden som netværk, hvis der blev brug for at hente støtte, og at vores medlemmer og andre med behov for en snak har haft et godt tilbud. I bladudvalget prioriteres kontaktpersonerne ved altid at ﬁgurere på sidste side. Tak til kontaktpersonerne for indsatsen året igennem. Arbejdet er ulønnet og uforudsigeligt, men en vigtig støtte til andre. INFORMATION, NYTTIGE TIPS OG IDEER Vores ﬂagskib, Amputations-Nyt blev agterudsejlet i efteråret 2004, idet vi

nok en gang var tvunget til at skifte bureau. Denne gang stod vi på herrens mark og måtte bryde traditionen med fire årlige numre. Vores nye samarbejde med AN Marketing er faldet på plads, vores to fleksjobbere, Kirsten og Tina, har fundet en rytme i annoncetegningens svære kunst, og resultatet er igen synlighed i form af Danmarks flotteste blad for amputerede. Indholdet af bladet håber vi, alle kender og har glæde og nytte af, og vi håber også på, at vores hjemmeside følger trop. En ny hjemmeside er netop ved at blive introduceret i forbundet, men en egen hjemmeside med et ”personligt” præg og større professionalisme vil være en

stor gevinst for kredsen. Planerne om at deltage på REHABmessen i Fredericia i april blev droppet grundet dårlig økonomi, og det samme gjorde ønsket om at udbyde et sommerkursus. En video til nyamputerede har været undervejs et par år, men arbejdet er ved at tage form.

UDVIKLINGEN AF NYE PROTESER Både på vores generalforsamlingsweekend sidste år og på et storslået medlemsmøde 1. april i år har vi præsenteret skeletforankrede proteser. Denne meget specielle mulighed for især lårbensamputerede, der af forskellige årsager kun dårligt eller slet ikke kan benytte konventio-

nelle proteser, har gennem det seneste tiår vundet indpas i et par af vore nabolande, nemlig England og især Sverige. Nogle få modige danskere har med denne teknik øjnet nye chancer for mobilitet, og jeg håber, vi fra kredsens side kan bakke op om deres ansøgninger og bane vejen for dette alternativ på det danske marked. Aprilmødet, der lå samtidig med Danske Bandagisters Årsmøde, gav i øvrigt lejlighed til at hilse på bandagister og producenter, se de nyeste linere og protesekomponenter, og Mona Lisa og Henning berigede bandagisterne med nogle fremragende indlæg om ”Sådan nogen som os”. Om at blive set og hørt som hele mennesker, både

Nyt bandageri i Herning Bandagist-Centret har nu åbnet bandageri og ortopædisk skomageri Silkeborgvej 6A i Herning Vi glæder os til at tage imod dig Bestil venligst tid på 97 14 77 66 Besøg os også på www.bandagist-centret.dk

A · nyt januar 2006

på det mentale plan, men også når reservedelene skal udvikles og tilpasses.

FORBEDRE LEVEVILKÅR At forbedre levevilkår er stort og omfangsrigt. Bestyrelsens medlemmer og vores kredsrepræsentanter har medvirket på centralt og lokalt plan i forbundet til at lave oplysende arbejde, diskuteret handicappolitik, socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, tilgængelighed og ulandsarbejde. Annelise blev i september AKs repræsentant i Hovedstyrelsen, og Henning er min suppleant med mulighed for fuld deltagelse, fordi jeg er kongresvalgt. Annelise og jeg deltog 31. september og 1. oktober på forbundets formandsmøde, hvor emnerne var velfærdreformer, ”det gode liv”, strukturdebat både om egen struktur og den i paraplyorganisationen, DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer samt introduktion til forbundets nye hjemmeside og RYKs Tilgængelighedsbase. GENOPTRÆNING OG GANGSKOLER Gangskolen i Hammel leverer fortsat kvalitativ genoptræning til mange amputerede, og Gangskolen i Hvid12

ovre har et lignende tilbud. Om vores ambition med en gangskole i hvert amt med den nye struktur bliver et ønske om to eller tre gangskoler i hver region, er nok ikke så væsentlig som et bredt ønske om hurtig og nok kvalitativ genoptræning for alle med behov. Gangskolen har igen i år udbudt Løbeskole for et mere sportslystent klientel, og disse aktive dage trods proteserne appellerer bredt, både aldersmæssigt og geograﬁsk. Dette følger vi op på med en hel uges sommerkursus på Egmont Højskolen i uge 29, hvor et af fagene bliver ”Frit løb” stærkt inspireret af Løbeskolernes succeser.

MÆRKESAGERNE  IGEN Mærkesagerne er der stadig, præget af en udvikling der bl.a. afspejler sig i ønsket om i højere grad at vende os udad mod andre i forbundet via deltagelse i amtskredse og på både centralt og lokalt plan, mod vores søsterorganisationer i nord i et mere formaliseret samarbejde og i udviklingsarbejde, måske med konkrete projekter i fx Nepal. De gode kontakter med fagfolk og myndigheder skal plejes og udvides, vi skal i fornuftig og konkret dialog

med de rigtige, og også denne del af arbejdet skal formaliseres og sættes i system og udvikles på baggrund af realistiske drømme og forventninger.

ØNSKER FOR FREMTIDEN Helt konkret håber vi efter i dag at have nogle udvalg, der fx arbejder med et børnearrangement, pr/deltagelse på bl.a. REHAB-messen, forårsseminar, hvor indholdet bl.a. kan være forbundets nye struktur, manual- og værktøjskasse for kontaktpersoner, hjemmesiden, sommerkursus, ulandsarbejde og selvfølgelig bladet. Og så er det vist her, jeg om et øjeblik skal overlade til min næstformand at føre ordet og slutte beretningen med at takke alle, der er mødt frem for at bidrage til debatten og generalforsamlingens afvikling, tak til de, der var forhindrede denne weekend, men i løbet af året har ydet en indsats, tak til bestyrelsens medlemmer, der efter et emotionelt dyk og en stillestående periode igen er på banen med gejst og energi – ja, tak herfra På vegne af AKs bestyrelse Solveig

…ENDNU EN OMGANG? SE’FØLI SKAL JEG HAVE EN TIL DET ANDET BEN.

A · nyt januar 2006

Den nyvalgte bestyrelse FORMAND

BESTYRELSESMEDLEM

SUPPLEANT

Solveig Hansen Remstrupvej 41 8600 Silkeborg Telefon: 98 22 33 89 E-mail: sol@dhf-net.dk

Annelise Hansen Hillerødsvejen 62 3250 Gilleleje Telefon: 49 71 98 61 / 40 19 98 61 E-mail: laase-arne@mail.tele.dk

Lilian Larsen Gammel Kulhusvej 35 A 3630 Jægerspris Telefon: 47 53 65 17 E-mail: terracotta@mail.dk

NÆSTFORMAND

BESTYRELSESMEDLEM

SUPPLEANT

Henning Baagøe Andersen Hjallesegade 29 F 5260 Odense S Telefon: 66 15 09 06 E-mail: baag@galnet.dk

Mona Lisa Serritslev Nørrebjerg Runddel 37 b 5220 Odense Telefon: 65 93 14 10 E-mail: monalisa1962@hotmail.com

Jørgen Gade Gl. Skivevej 54 1. th. 8800 Viborg Telefon: 86 62 90 33 / 20 11 42 86 E-mail: gade@post3.tele.dk

KASSERER

BESTYRELSESMEDLEM

SEKRETÆR

Erling Heinze Tømmerholtåsen 19 3200 Helsinge Telefon: 48 71 18 17 E-mail: heinze@pc.dk

Bjarne Müller Trompeterager 12 Hørup 6470 Sydals Telefon: 73 68 50 40 E-mail: f-moeller@tdcadsl.dk

Helle Szydlowski Bymosevej 5 Hasle 8210 Århus V. Telefon: 86 26 24 58 E-mail: hsz@fk.aarhus.dk

Solveig: er 46 år, ansat i skånejob på et feriecenter og bor ved åen i Silkeborg, hvor hun nyder naturen og dyrker et par af sine interesser: racerunning, kajak og sejlads. Solveig arbejder handicappolitisk og idrætspolitisk i mange sammenhænge og håber via sin plads i AKs bestyrelse og bladudvalg at styrke kredsen og øge medlemstilbuddene. Blandt hendes mærkesager er oplysning, oplevelse og tilgængelighed.

Henning: er 59 år, politiassistent, foredragsholder og formand for Foreningen for Amputerede i Odense. Henning spiller l’hombre og er ivrig gæst på kasino, men uden at være ludoman – tror han nok. Herudover er han ivrig foredragsholder med ”INGEN BEN I ET GODT LIV” om det fatale helikopterstyrt med en 52 % tredjegrads forbrænding, hvor begge ben blev amputeret under knæene. Mærkesag: ”Accepten af sig selv”

Erling: er 61, er gift og har to voksne børn og et barnebarn. Er på ﬂexløn og arbejder med administration samt regnskab. Erling er amputeret på venstre underben pga. fejlbehandling og deraf følgende koldbrand, hans mærkesag er, at der udvikles bedre proteser.

Mona Lisa: er 42 år og single. Hun er femuramputeret på højre ben efter ulykke juleaftensdag i 1982, hvor en bilist mistede herredømmet, kørte op over fortovet og ramte hende. Mona Lisa er uddannet beskæftigelsesvejleder og folkeskolelærer. Siden 86 har hun arbejdet fuldtids men har for tiden valgt at gå arbejdsløs for at gå efter sine drømme. Hendes fritidsinteresser spænder fra håndarbejde, at lave bolcher, holde foredrag ”Genvind balancen”. Hun elsker at danse og udfolde den nysgerrige eksistentialist med hang til hekseri, der fører hende vidt omkring fx til Sedona USA, hvor hun besteg toppen af the Cathedral Rock på et ben og med to stokke. Hendes mærkesag er at gøre en forskel: Socialpolitisk og gennem medlemsarrangementer. Annelise: er gift og selvstændig sammen med sin mand. Hun er armamputeret og ”født sådan”. Annelise har børne-

Med en komfortvarmer får du tid til livets værdifulde øjeblikke.

ne og de armamputerede som mærkesager og er blevet lokalt aktiv via sin funktion som kredsrepræsentant. Helle er 50, hun er gift og har to voksne børn. Helle mistede sit venstre ben en junimorgen i 2002, og ud over at have mistet benet har hun en masse andre skader, som i det daglige hæmmer hende meget. Arbejder nu i ﬂeksjob ved kommunen. Helle har udskiftet et aktivt friluftsliv med et overraskende vidunderligt kulturliv. Helle vil arbejde for en lettere hverdag og bedre muligheder for en rimelig genoptræning. Bjarne er 32 år, har en søn på 7 år og bor sammen med Ninna. Bjarne er vores kontaktperson til forbundets øvrige specialkredse, og han vil arbejde med at støtte og vejlede vore medlemmer, bl.a. ved kurser og børne/unge arrangementer. Herudover vil han gerne

arbejde for tilgængelighed og med ulandsarbejde. Jørgen er bedst kendt som Gade. Han er 48 og weekendfar til to dejlige piger. Han arbejder i modtagelsen på Grundfoss og interesserer sig for jagt og ﬁskeri. Han vil arbejde for mere synlighed og en bredere struktur, samt samarbejde med de nordiske lande og være med til at løse praktiske opgaver. Lilian er amputeret i dec. 2004. Hun vil arbejde for kendskabet til foreningen og hente viden om de rettigheder, vi som amputerede har. Efter sin egen amputation var der mange spørgsmål, ingen bedre end andre i samme båd kunne besvare. Lilian ﬁnder det fællesnordiske samarbejde spændende.

Undgå det kolde gys

Det er slut med at skrabe is af ruderne og køre i blinde med tilduggede ruder. Cirkulationen af varm luft i bilens kabine betyder, at du og dine medpassagerer hele tiden beﬁnder jer i et godt indeklima. Vi giver dig frihed til at vælge den løsning, der dækker netop dine behov

• Komfortvarmere i alle prisklasser • Nu også ﬁnansieringsmulighed

Kontakt os for yderligere oplysninger eller hvis du ønsker et uforpligtende tilbud til netop din bil

Glostrup 7080 7345 Esbjerg Fax: 4345 1345 Fax: info@ketner.dk

7080 7347 Holstebro 7514 3692 Fax:

7080 7351 9741 0346

Kolding Fax:

7080 7353 Odense 7631 4121 Fax:

7080 7355 Aalborg 6615 9133 Fax:

7080 7359 Århus 9818 7666 Fax:

7080 7361 8624 0290

ak.esbjerg@ketner.dk ak.holstebro@ketner.dk ak.kolding@ketner.dk ak.odense@ketner.dk ak.aalborg@ketner.dk ak.aarhus@ketner.dk

A · nyt januar 2006

Fotos og tekst: Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Little Big Man MIRAKLERNES TID ER IKKE FORBI, HAR VI ENDNU ENGANG KONSTATERET! I sidste nummer af Amputations-Nyt bragte vi en artikel om Globaleleverne på Egmont Højskolen og især om dobbelt benamputerede Ram fra Nepal, der deltog på Løbeskolen og fik mange ideer til bevægelse med sig hjem. Han skævede jo noget misundeligt til de unge fyre og deres moderne proteser, men ingen af os troede på, at noget tilsvarende kunne fremstilles til ham. Vi kunne dog ikke dy os for at spørge Holger Terkelsen fra Bandagist-Centeret, om han ville kigge på Ram og komme med en vurdering. Holger har tidligere år forsynet globaleleverne Adam fra Sydafrika, Aisa fra Uganda og Nirmala fra Nepal med proteser, men da har opgaven ikke virket så kompliceret. Men, men, Globaleleverne blev budt på rundvisning på Bandagist-Centeret, fint guidet af Eva, der taler flydende engelsk - og efterfølgende

blev Ram inviteret ind på en prøvestue, og et eventyr begyndte. Næsten klar til at tage hjem som en ny mand.

FØRST SKAL MAN GÅ SÅ GRUELIG MEGET IGENNEM Det er blevet til mange ture mellem Egmont Højskolen og Risskov i løbet af efteråret, men vi er bestemt ikke kørt forgæves. Eva og Brian har været enestående på opgaven. Rams benstumper er ganske ramponerede for menigmand at kigge på, lappet sammen som de er efter et toguheld tilbage midt i ﬁrserne i Indien, hvor Ram bare var en stor teenageknægt. Disse stumper, som han har kravlet rundt på efter de første to års indlæggelser, viser sig at være sunde og stærke og velegnede til et par nye proteser. Da Ram tog de første vaklende skridt, på et knæ, der i tyve år har været bøjet bagud, var der kamp til stregen med at føre protesen fremad og rette benet ud. Han er dog en ﬁghter, der meget hurtigt slap gangbarren og

De første skridt oppe i mandshøjde.

Ventetiden kan være lang…

Ram på studietur til Berlin, arkivfoto.

Ram til første prøvning hos Brian og Holger.

Eva tager afstøbning.

BRAUN 955

bad om at låne et par krykker i stedet – og stod kry og rettede på blusen, kun støttet til en enkelt krykke. Ret hurtigt syrede han til, og smerter steg i styrke, så han var lige ved at opgive (har han bagefter betroet mig). Brian og Eva kunne berolige med, at det var naturligt med smerterne, fordi underbenet ikke er vant til presset – og Ram kom forbavsende hurtigt efter det der med at sætte hælen i gulvet foran den anden fod.

OPPE I MANDSHØJDE For at give så god en balance som muligt, er Ram ikke blevet så høj, som han ville have været uden amputationer – men han er kommet op i mandshøjde, har været ude og investere i lange bukser og ﬁne sko. Tanken om, hvordan hans hustru og børn, ja, den øvrige familie og venner vil tage imod Ram, den tanke leger både han og hans danske venner med. Stor tak til Holger, Eva og Brian, der har kastet mange ressourcer i opgaven.

Lift med sideindkørsel. - Bedre adgang når andre parkerer for tæt.

BRAUN 800 SVING

Optimal Perfekt udnyttelse af bilen: Original bagsæde og et ﬁnt bagagerum.

BRAUN UVL

Topmodellen: Liften ligger under bilen. Kabinen er uberørt - indret bilen som du vil! Liftene ovenfor har alle det sikre afrullestop. Statistikken taler for sig selv: 0 ulykker gennem 10 år ! Ring eller mail for yderligere information. Tlf.: 86 16 49 14 Mail: info@langhoej.dk

Brian foretager endnu et par justeringer.

w w w . l a n g h o e j . d k A · nyt januar 2006

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Langt ude på landet Langt ude på landet ligger der et hus så smukt, men hvad er det dog der i baggrunden? Er det minareterne til en moske? Helt herude? Mon dog ..... Ved nærmere eftersyn viser det sig at være tre høje telefonspæle, der knejser bagved den ensomme ejendom i Vester Lem. Tre pæle tæt beklædt med stærekasser! Men hvad skal dog alle de stære der? ”De er effektive skadedyrsbekæmpere”, fortæller stedets indehaver Knud Trærup. ”Når man som jeg ikke kan tåle syntetiske dufte og kemiske lugte, så er stærene gode hjælpere. De erstatter brugen af pesticider”. Knuds hjerte banker for miljøet. Hans viden er stor omkring, hvad der skaber balance og ubalance i naturen. Det afspejler sig tydeligt i hans omgivelser. Hans fortrinsvis selvbyggede oase af et hjem er et bugnende spisekammer om sommeren. Man ser overensstemmelsen mellem livsindstilling og levevis. Knud er næsten selvforsynende. Han lever af grøntsager, frugt, fjerkræ og fisk. At leve i pagt med naturen kræver en stor grad af viden, gør-det-selv mentalitet og praktisk kunnen. Det hele besidder Knud. Intet har holdt ham tilbage. Det hele startede for omkring 67 år siden. Da blev Knud født. Han voksede op i en stor søskendeflok med ti brødre og seks søstre. Forældrene 18

havde et landbrug. En dag kom Knud galt afsted. Han hang og svingede i nogle remme, da faderen uforvarende startede tæskeværket. Den syvårige Knud blev trukket med op og ﬁk armen i klemme i remtrækket. Armen stod ikke til at redde, og den måtte amputeres helt oppe ved skulderen. Den manglende højre arm har dog ikke sat de store begrænsninger på Knuds liv. Han tog sin realeksamen, arbejdede med forskelligt manuelt arbejde for derefter at skaﬀe sig en læreplads som maler. Til mesters skepsis om Knud nu kunne male hurtigt nok, svarede denne kvikt: ”Ja, har du nogensinde set nogen male med to hænder?”

MALERSYNDROM Malerkarrieren fik en kedelig afslutning efter 11 år, da Knud begyndte at få symptomer på forgiftning. Han oplevede at blive svimmel, når han malede. Han blev langsom til arbejdet og følte sig som beruset. Efter en pause på et halvt år fik han det bedre, og man blev klar over, at det var de farlige stoffer i malererhvervet, som gjorde ham syg. På det tidspunkt var malersyndrom endnu ikke et erkendt problem, og det har været meget vigtigt for Knud at være med til at gøre opmærksom på malerfagets risici. Han har derfor også medvirket i en portrætudsendelse i Danmarks Radio, hvor malersyndromets konsekvenser for Knuds liv beskrives. Udsendelsen er

produceret af Erik Dræn, blev sendt i 1979 og hedder ”Hellere miste den højre arm”. Knuds arbejdsskade skærpede hans interesse for økologi. Han ved om nogen, hvor meget kemi betyder for den levende organisme, mennesker, dyr som planter. Derfor har han også i mange år levet i stor harmoni med naturen. Han dyrker grøntsager i sin baghave. Han har drivhuset fyldt til bristepunktet med grønne planter. På taget sidder der solfangere, så han kun bruger ganske lidt fossilt brændstof. Han har en masse høns og andre fugle. Haven er fyldt med frugttræer, og terrassen er omkranset af store sunde tomatplanter. Han har gennem tiden gået på jagt og ﬁsket i den nærliggende fjord. Og så videre og så videre ...... Knuds aktive liv og mange gøremål har da også sat sig sine præg. Den humoristiske og lattermilde mand smiler bredt og fortæller, om den-

gang han mistede fortanden, da han skulle tømme åleruserne. De gamle bildæk fyldt med ål skulle tømmes, og han måtte som så ofte tage tænderne til hjælp. Men desværre var rebet for kort, da han slap rusen, så tanden røg med ud! At bruge en skruetrækker går heller ikke så gelinde mere. Den efterhånden gigtplagede venstre hånd vil ikke altid makke ret. Men ellers har Knud kunnet alting. I den føromtalte portrætﬁlm, vises mange forskellige situationer, som sikkert kunne være meget lærerige for andre med kun een brugbar arm. Vi ser ham ude i fjorden i et par store vaders i færd med at tømme åleruser. I skoven, hvor han tapper birkesaft af træerne. Vi ser, hvordan han med tændstikker tænder sin pibe. Hvordan han laver hjemmelavet vin og hejser den store vinbeholder op under loftet. Hvordan han derefter tapper vinen på ﬂasker og måler sukker og alkoholprocent.

Vi ser ham i haven, når han graver og kører med trillebør. Vi ser ham reparere en stikkontakt og bruge en skruetrækker, og vi ser byggeriet, som han selv har lavet. En rigtig handyman er han. Mange sjove historier kan han også fortælle. Som dengang han deltog i et skydearrangement. Selvsagt tog han geværet op med een arm og skød. Da han anden gang gjorde det samme, blev det dommeren for meget. Han råbte irriteret over til den formodede unge blærerøv: Hvorfor fanden bruger du ikke den anden arm også?” Knuds ven tog ham straks i forsvar. ”Du kan da for f… se, at han kun har én arm!” Dommeren forblev tavs under resten af skydeseancen, men mon ikke der blev givet ekstra point for den tekniske udførelse og sværhedsgraden?

A · nyt januar 2006

KORT NYT ER DU FLYTTET?

Forskningsprojektet

Amputationskredsen får jævnligt blade retur, fordi medlemmer eller andre modtagere af bladet er ﬂyttet. Vi skal derfor opfordre alle til i forbindelse med ﬂytning at melde ny adresse til vores sekretær, Lea Dernov, enten pr mail: ak@dhf-net.dk, på telefon: mandag - torsdag mellem 9 og 15 på 39 29 35 55 eller brev/ postkort til: Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø

HOT  HANDICAPEGNEDE OFFENTLIGE TOILETTER SEMINAR OM TILGÆNGELIGHED SOM BEGREB OG I PRAKSIS. Den 31. januar 2006 kl. 9.30 til 16.00. Forskningsprojektet HOT, der behandler temaet det handicapegnede offentlige toilet, afrundes med udgangen af januar 2006. Afrundingen af projektet markeres med afholdelse af et seminar, hvor de involverede i projektet Arkitekt Lissen Højrup Olsen, Industriel Designer Mie Schou Olsen og Industriel Designer Line Ubbesen vil præsentere resultater af halvandet års forskningsindsats. Formiddagens program har overskriften ”Omtanke omsat til ansvar” og overskriften for eftermiddagens program lyder ”På vej mod løsninger”.

RUMMELIGT ARBEJDSMARKED Mangler du en vej ind på (eller tilbage til) arbejdsmarkedet kan du få hjælp via en online cv- & job-bank på www.ijobnu.dk. På websiden kan du orientere dig om støtteordninger og jobmuligheder for personer med handicap. Er du på ”den anden side af skrivebordet” og ønsker at åbne din virksomheds døre for personer, der måske ikke er strømlinede men har alternative ressourceproﬁler, er du også velkommen på www.ijobnu.dk. Er du uden netadgang eller har du brug for personlig vejledning og svar på dine spørgsmål, så ring på 36 75 17 77 til De Samvirkende Invalideorganisationer, der står bag initiativet. sh

Ud over de tre forfatteres fremlæggelser vil programmet omfatte overordnede betragtninger vedrørende tilgængelighed, og forskningsresultatet vil blive kommenteret af udefrakommende opponenter. Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Sahva Fonden, Sygekassernes Helsefond og Vanførefonden. Arrangementet er åbent for alle. Tilmelding ikke nødvendigt. Læs mere på Arkitektskolen i Aarhus’ webside: http://aarch.dk/institutter/ institut_for_design/forskning_og_udvikling/forskningsprojekter/hot/

VIDSTE DU…. - at jordskælvet i Pakistan også har krævet mange amputeringer. I begyndelsen af november opgjorde Ministeren for sundhed i Pakistan iﬂg. Netavisen PakTribune, at der lå 956 ofre med amputationer rundt på forskellige hospitaler. lo

FØDT SÅDAN? Jeg er både arm-og benamputeret, medfødt, og det er tit vældig interessant for børn. Således også Malte, der først var meget optaget af min lille arm, så ganske betaget af min plasticfod – og af, at han måtte røre. Her senest ville han vide, om ikke det var svært at bære ting, når man kun har én arm? Jeg forklarede, at det jo ikke er så slemt, jeg er jo vant til det, fordi jeg er født sådan. Vildt benovet udbrød han: Jamen, er du så også født med plasticfoden? sh

HVAD GLOR DU PÅ?

RYK HOLDER SEMINAR OM BILER

- Når børn uden handicap møder børn med handicap

Dansk Handicap Forbund har foruden Amputationskredsen tre andre specialkredse: Forældrekredsen, Ungdomskredsen og RYK – kredsen af rygmarvsskadede. Alle forbundets medlemmer har mulighed for at være med i én eller ﬂere specialkredse, modtage deres blade og deltage i relevante tilbud. Første weekend i maj holder RYK seminar om biler. Er det noget for dig, kan du rette henvendelse til specialkredsenes sekretær, Lea Dernov mandag – torsdag 9-15 på 39 29 35 55 eller sende mail på ak@dhf-net.dk. sh

Vi kender det alle. Pludselig står vi overfor én med handicap. Uforberedte. Og med en underlig følelse af skyld og skam over vores uvidenhed og kejtethed. Med børneperspektivet som omdrejningspunkt har Film& TV Compagniet og Børnerådet samarbejdet om denne dokumentarfilm, der sætter fokus på mødet mellem handicappede og ikke handicappede børn og unge i alderen 9-14 år. I filmen følger vi Eddis, der er blind, Simone, der er dværg, og Dicte, der er autist. Vi møder deres familie, deres nærmeste venner og deres skolekammerater. Filmen blotlægger de tabuer, der kan være svære, når handicappede og ikke handicappede mødes. Og Eddis, Simone og Dicte giver deres egne bud på, hvordan børn med og uden handicap kan mødes på en god måde for alle. Filmen er finansieret med støtte fra Undervisningsministeriet og Sygekassernes Helsefond. For yderligere oplysning kontakt Anne Mejer i Børnerådets sekretariat 33 78 33 00, brd@brd.dk

DEN MERE BIZARRE…… En thailandsk bager i Ratchaburi-provinsen har specialiseret sig i at lave kager udformet som afskårne lemmer. Du kan købe en blodig underarm eller et par afskårne ﬁngre og nyde dem til søndagskaﬀen. Kagerne er meget populære og går som varmt brød. Se mere på nettet på adressen: http://www.infocast.dk/jp/launch.php?id=1045 lo

FRIT LØB I UGE 29 Traditionen tro holder Egmont Højskolen en række sommerkurser i sommerugerne 2006. Forskellige grupper og handicaporganisationer er med i planlægningen. I uge 29 er Amputationskredsen med, sammen med Forældrekredsen og DHFs kursusudvalg udbyder vi en uge fyldt med herlige, spændende og lærerige oplevelser. Der er specielt program for børnene noget af tiden, specielt program for børnefamilierne og specielt program for voksne med og uden handicap. Der bliver grill og ølsmagning, medrivende foredrag, samtalegrupper, digitale billeder, sejlads, kunst og keramik, ﬁlosoﬁ og litteraturhistorie. kulturelt forum og som noget nyt et friluftsfag, der medtager mange af de discipliner, vores medlemmer har glæde af på den årlige løbeskole for benamputerede. Sæt uge 29 af til en oplevelse for livet og læs mere i næste nummer af Amputations-Nyt. Mere info og folder om kurset fås hos Solveig

GENERALFORSAMLING CITAT:

Var du forhindret i at komme til generalforsamlingen?

Det er ikke altid et handicap at være handicappet Knud Trærup

Bare rolig…….referatet ﬁndes på hjemmesiden på adressen: http://www.dhf-net.dk lo A · nyt januar 2006

Af Ea Eskildsen, eaeskildsen@hotmail.com

Min datter er hensynsløs! Jeg kunne godt have gået en tur med klapvognen nu, men så ved jeg, at jeg vil have færre kræfter tilbage til resten af dagen.

Katinka ser op på mig med sit frækkeste smil. ”Åh nej”, tænker jeg – ”Ikke nu!” Vi står midt på fortovet, og tumlingen har allerede sat den ene fod foran den anden for at sætte i løb. Hun vender sig om og ser igen på mig med øjne, der siger ”Fang mig nu, mor!”. Jeg ved, at selvom det ville være ok at løbe på fortovet på denne stille villavej, bliver jeg nødt til at stoppe legen med det samme. Hvis hun er ved at løbe ud foran en bil, vil jeg ikke have en chance for at nå at stoppe hende. Det er lørdag eftermiddag, og Katinka ligger i klapvognen og ser træt ud. Hun skal sove middagslur og vil gerne køres en tur, sådan som hendes far plejer at gøre, når han lægger hende til at sove. Jeg siger ”Nej, jeg kan ikke køre dig en tur, men jeg kan vugge dig lidt, mens du falder i søvn”. Hun græder og brokker sig, men falder til sidst i søvn. Det, jeg sagde til hende, var ikke helt rigtigt. 22

Jeg har sat mig for at skrive en artikel om at være mor til et lille barn og samtidig være benamputeret. Det er svært at samle alt under én hat, fordi situationen ændrer sig hele tiden. Hovedet og kroppen er optaget af de udfordringer, jeg står overfor lige nu, hvor Katinka lige er fyldt to. Børn udvikler sig så stærkt, at ikke to måneder er ens. Indtil hun kunne gå, skulle min datter bæres for at kunne komme rundt: I liften, i babyslyngen og på armen. Rygmuskulaturen blev udfordret. Men hun blev bare tungere og tungere og kunne stadig ikke gå. Så begyndte hun at kravle, og da blev min evne til at ﬂytte mig hurtigt udfordret. Da hun begyndte at gå, skulle jeg også gå, springe og hoppe hurtigere. Så begyndte hun at kunne forstå mere, og dette var en stor lettelse for mig. Jeg kunne nemlig begynde at opdrage hende til at gøre de ting, jeg ville. Mine pædagogiske evner blev udfordret.

PERSONLIGE GRÆNSER Min datter er hensynsløs – og det skal hun også være. De to ovennævnte eksempler på dagliglivet som mor viser, at jeg, som benamputeret, bliver nødt tíl at mærke og kende mine personlige grænser. Jeg bliver også nødt til at sætte dem overfor min datter. I

hverdagen er jeg bevidst om at tænke forud og sætte mine egne grænser, uanset om de er ubelejligede og gør min datter ked af det i nuet. Jeg ved med mig selv, at når jeg er træt og har ondt, fordi protesen gnaver, bliver jeg sur og irriteret. Den reaktion er umulig for et lille barn at sætte sig ind i, mens det sagtens kan forstå et nej. På den måde kan jeg selv tage ansvaret for min særlige situation og undgå at lægge det over på min datter. Dette princip er ikke anderledes end anden børneopdragelse og gælder jo også for omgangen med venner og familie. Vi har alle vores fysiske og psykiske grænser. Som handicappet når man de grænser, som ligger på området for ens handicap, hurtigere end andre mennesker. Derfor lægger man måske mere mærke til dem. I forhold til små børn er det ekstra vigtigt at sætte sine personlige grænser, fordi de netop ikke tager hensyn, hvis de ikke får at vide, at de skal og retningslinier for hvordan. Som handicappet skal man selvfølgelig overveje, om man kan klare den fysiske udfordring i at have et barn. Men jeg tror, at langt de ﬂeste forhindringer kan overvindes. Det vigtigste er nok, at man helt ærligt erkender sine grænser, og så indretter sig sådan, at de bliver tilgodeset. Hvis man går meget dårligt på sin protese, er det måske værd at overveje at gå over til kørestol i den periode, barnet

er lille. Det er hårdt at have små børn, så det gælder om at indrette sig sådan, at man har overskud til dem, familien og ikke mindst sig selv.

DEN FYSISKE UDFORDRING Det hårdeste ved at være småbarnsmor på et ben er, at jeg bruger langt mere energi end andre på det samme arbejde. Det betyder i praksis, at jeg bliver hurtigt træt og har brug for megen hvile. Jeg føler mig markant ældre i kroppen, end før jeg fik barn, og jeg kan tydeligt mærke, at jeg slider på min krops fysiske kapital. Før jeg fik Katinka, havde jeg tænkt over, at nogle situationer kunne være svære pga. mit manglende ben. Men det, der egentlig viste sig at være hårdest, var at de svære situationer lå som perler på en snor. Min datter havde jo hele tiden brug for mig. Hun var ikke i stand til at vise hensyn, selvom protesen gnavede ad helvede til, og der var fire timer til min mand kom hjem fra arbejde. Hjemme hos os sover vi alle tre i samme soveværelse, selvom Katinka er fyldt to og egentlig har sit eget væ-

relse. Det er nok det tydeligste tegn på, at jeg er benamputeret. Indtil nu har det ikke skabt problemer - hvis de opstår, ﬁnder vi en løsning. For mig er det vigtigt, at de løsninger, vi ﬁnder på forskellige problemer, ikke består i, at min mand skal klare det alene. Det er vigtigt for mit selvværd og min identitet som mor, at løsningen inkluderer mig. Om natten har jeg jo ikke min protese på. Selvom jeg kan hoppe langt, er det en risikabel vej hen til barnets værelse i mørke med fare for at snuble i et stykke legetøj. For ikke at nævne det faktum at jeg ville være lysvågen bagefter. Hvis jeg skal have en chance for at være med til at tage mig af Katinka om natten, skal hun sove ved siden af min seng. Og det gør hun så indtil videre. ”Indtil videre” – det bringer mig til en anden vigtig pointe. Børn udvikler sig med rasende fart i starten. Det betyder, at den vigtigste færdighed, man kan have som nybagt (handicappet)

forælder, er evnen til at tilpasse sig nye situationer og ﬁnde nye løsninger. For at min protese sidder godt, er det vigtigt for mig at komme i bad, inden jeg tager den på om morgenen. Dette kunne godt være et problem, da Katinka var helt lille, og min mand skulle tidligt på arbejde. Først var løsningen, at jeg stod op og gik i bad, inden han tog af sted. Da Katinkas søvnmønster blev mere forudsigeligt, kunne jeg tage et bad, mens hun stadig sov. En overgang var hun tilfreds med at ligge i sengen og kigge på en uro, de 10 minutter det tog mig.

KAN SELV! ”Neeeij!” råber Katinka. Hun smider sig ned på gulvet og græder i raseri. Jeg når lige at få hånden ind under hendes hoved, inden hun knalder det ned i trappen. Jeg sætter mig

A · nyt januar 2006

ned på gulvet og tager hende i favnen. Hun stritter i mod: ”Nej! Mor gå!”. Jeg indser, at det vil tage lang tid at få hende beroliget. Der er koldt her i opgangen, og jeg ved, at det, der virkelig vil hjælpe her sent på eftermiddagen, er noget at drikke og spise og at sidde sammen i sofaen og slappe lidt af med en billedbog. Jeg tager den 14 kilo tunge Katinka under armen. Med den ene hånd har jeg et fast greb i hendes glatte ﬂyverdragt (hvorfor fås de dog ikke med hank?), og den anden knuger om gelænderet. Oppe i varmen hjælper mad/drikke/samvær-kuren på ulvetimehysteriet. Efterhånden som børn bliver større, kan man skabe rutiner, der skåner en fysisk handicappet forælder. Senere kan man lære dem at tage hensyn helt af sig selv, fordi de vil være i stand til at forstå årsagen til, at de skal hjælpe til. Men mens barnet er helt lille, vil det være afhængig af at blive båret og løftet. Som eksemplet

ovenfor viser, vil det nogle gange være nødvendigt at løfte uhensigtsmæssigt på barnet, selvom det for længst har lært at gå. Helt almindelige hjælpemidler kan være en stor hjælp i hverdagen. En trappestige ved pusleplads, køkkenbord og håndvask. At alle ting har deres faste plads gør, at også de helt små selv kan ﬁnde ud af at rydde op efter sig. Hav nerver af stål i den første tid og lær barnet selv at klatre op ad trapper, stole og klapvogne, lige så snart det har lært at kravle. Sig tak og øs med ros. Du skåner ryggen, men en sidegevinst til dette er, at barnet føler sig stolt og nyder selvstændigheden. Min erfaring er, at jo mere jeg kan appellere til Katinkas kan-selv-gen, jo nemmere er det at få hende til at gøre de ting, jeg gerne vil have hende til og på den måde være hensynsfuld overfor mig. Nyhedens interesse er størst, så det kan betale sig at ﬁnde på nye udfordringer til hende hele tiden.

Nordhavnsvej 4 6000 Haderslev Tlf. 74 52 88 21

Ketill Næsborg Christine R. Nielsen Kaj Minke Marna Ottesen Christian Vestergaard Mette Minke Jette Skøtt

Jernbanegade 4 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 12 00

Klostergade 10 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 00 97

Katinka har endnu ikke opdaget, at ikke alle mødre leger fangeleg på et ben. Ligesom det indtil videre er den naturligste ting i verden for hende at hjælpe mig med at tage min protese på om morgenen. Hun har helt styr på, hvilke ting jeg skal bruge hvornår. Jeg er spændt på, hvad hun siger, når det går op for hende, at det ikke er alle børn, der hjælper deres mor med det. Der er måske stof til endnu en artikel om nogle år …bare hæng på!

Autoriserede bandagister:

C. F. Tietgensvej 7B 6000 Kolding Tlf. 75 54 21 00

Storegade 14 6700 Esbjerg Tlf. 74 45 40 71

I øjeblikket kan jeg lokke Katinka med hjem fra vuggestuen (uden at skulle lege en halv times fangeleg først), ved at spørge om hun vil låse cyklen op.

Vælg frit din leverandør Bandagist Syd leverer og servicerer Proteser Ortoser Indlæg Sko

Information: syd@bandagistsyd.dk www.bandagistsyd.dk

PRESSEMEDDELSE

Feriecenter Slettestrand vinder Nordjysk Handicappris 2005 Nordjysk Handicappris gives i år til Feriecenter Slettestrand. Med prisen følger der en check på 5000 kr., og en platte udført af amtets glasværksted i Hammer Bakker.

arbejdet, og det er ikke for at vinde priser, men fordi vi mener, at det skal gøres”, siger Inger Marie Kronborg, som modtager prisen sammen med sin mand John Kronborg.

ikke føler sig anderledes. Vi brænder for ligestilling, der er derfor plads til både handicappede og almindelige feriegæster på vores feriecenter, afslutter Inger Marie Kronborg.

Feriecenter Slettestrand er indstillet af Dansk Handicap Forbund Nordvest, Yvonne Simonsen, medlem af Polio Traﬁk og Ulykkeskadede og Gigtforeningens Aalborg Kreds.

PRISEN GIVES BL.A. FORDI: Feriecenter Slettestrand er et feriecenter for alle. Man kan bo og spise godt, og der er mange muligheder for at være aktiv, uanset hvilket handicap man har. Flere værelser er udstyret med loftslift, der er allergivenlige værelser og der er selvfølgelig tilgængeligt for kørestole overalt. Der er elevator, så man kan komme i kælderen, som huser Danmarks første motionscenter for handicappede. Har man lyst til en tur på stranden, er der lavet adgang for kørestole - helt ned til vandkanten.

Nordjyllands Amt og DSI håber, at andre lader sig inspirere af det gode eksempel fra Slettestrand. Tillykke til Feriecenter Slettestrand.

Nordjysk Handicappris blev stiftet af Nordjyllands Amt og DSI som en udløber af fejringen af Det Europæiske Handicapår 2003. Handicapprisen har til formål at fremhæve en person, en forening, en virksomhed eller andre, som udfører en særlig indsats for at forbedre handicappedes forhold. Nordjyllands Amt og DSI mener, som de tre indstillere, at Feriecenter Slettestrand opfylder formålet med prisen, og uddeler derfor med glæde Nordjysk Handicappris 2005 til feriecenteret. “Vi er utrolig glade for, at der er nogle, der værdsætter vores arbejde, og vi er overraskede over at vinde prisen, da vi ikke er gode til at råbe op om os selv. Vi lægger mange timer i

Hvis du vil vide mere om handicapprisen, kan du kontakte: Lars Mathiesen, direktør for social og psykiatriområdet, tlf.: 96 35 17 00 Knud Simonsen, formand for DSI Nordjylland, tlf.: 98 29 35 96 Johnny Juhl Sørensen, fuldmægtig, tlf.: 96 35 17 03

Feriecenter Slettestrand har gjort et stort stykke arbejde for, at handicappede skal have mulighed for at opleve ferie og rekreation. “Det er en livsholdning at tage hånd om dem, der er udenfor, og med feriecenteret har vi gjort det muligt at efterleve denne livsholdning”, fortæller Inger Marie Kronborg. “For os er det vigtigt, at de handicappede A · nyt januar 2006

Af Berit Holm Petersen, berithp@webspeed.dk

Cykling I sidste nummer af Amputations-Nyt bragte vi en artikel om Armin Köhli, der har gennemført Tour d’Afrique – et cykelløb på 11.750 km – med to underbensproteser. Cykelmotion er go’ motion, og vi giver et par ideer til at komme i gang med cyklen, hvis du ikke allerede er kørende.

BENAMPUTEREDE Cyklens ramme skal passe til én, men mange foretrækker, at den er lidt mindre end det anbefalede mål. Sadelhøjden skal passe med, at man kan nå jorden med tæerne på det ”raske” ben. Hvis man vil sætte protesen i jorden, skal en større del af protesen kunne nå for ikke at glide. Det kan være en fordel med ﬂere gear, især hvis det fortrinsvis er det ”raske” ben, der laver alt arbejdet. Håndbremser for og bag er også bedre end fodbremser. Hvis du er bange for, at protesefoden smutter af pedalen, kan den fx spæn-

des fast eller bare holdes på plads af en tårem, der skrues på pedalen. Man kan også vælge at låse den fast i pedalen. Det kræver pedaler med clicksystem og en speciel sko med beslag under sålen, der passer i pedalen. Fordelen er, at foden sidder godt fast og både kan træde ned og hive op. Ulempen er, at man skal give et lille vrid i fod eller underben for at få skoen af pedalen. I begge tilfælde risikerer man, at foden bliver siddende ved et styrt. Pedaler til mountainbikes er konstrueret, så foden ikke glider så let på dem, og det kan være en god idé at bruge dem. Som lårbensamputeret kan man vælge at få forkortet pedalarmen i protesesiden. På den måde kan man stadig have en god sadelhøjde og undgå at protesen retter sig helt ud, når pedalen er i bund. Hvis det sker, er det ikke sikkert, knæleddet bøjer igen, når pedalen er på vej op igen, og det er ikke særlig smart på en cykel. Det er en fordel at cykle med sin benprotese, hvis ikke man er meget højt amputeret. Musklerne i benstumpen bliver aktiveret ved at cykle. Er man femuramputeret, hofte- eller bækkenamputeret har protesen ingen egentlig funktion mht. at cykle, og det er en smagssag, om man cykler med eller uden protesen. Uanset amputationssted er balancen ændret, og jo højere man er amputeret på benet, jo større vil man opleve balanceændringen.

Lårbensamputerede kan med fordel anvende silikoneliner eller en liner med stålstift, der låses fast i proteseskaftet, så protesen sidder godt fast. En smal ryttersadel kan forhindre, at protesen slides mod sadlen. Nogle vil opleve, at protesefoden slår mod pedalarmen, fordi foden er stillet lidt udad. En forlængelse af pedalaksen kan afhjælpe problemet. På internetadressen www.mtbamputee.com/bikemodiﬁcations. htm kan du læse om modiﬁcerede cykler og se en mængde detaljerede fotos af cykler, der er ombyggede til underarms- og overarmsamputerede. Der er også billeder af cyklister i aktion på deres mountain-bikes og enkelte personer, der har deres egen hjemmeside, hvor du kan læse mere om deres cykelinteresse. Siden har links til cykler ombygget til benamputerede. Der vises også arm- og benproteser specielt egnede til cykling. Siden er lavet af en armamputeret mountainbike-rytter, som har gjort det til sit speciale at videreudvikle mountainbikes og proteser til amputerede, så alle får glæde af cykelsporten og cykling i det hele taget. Han opfordrer folk til at sende fotos af deres cykler, hvis man har opfundet en god idé. En af de indkomne ideer viser et bremsesystem, der gør det muligt for en overbensamputeret at stå op i pedalerne og at køre med begge pedaler i vandret position. Kører man mountainbike i

ujævnt terræn osv. er det en stor fordel. Tjek også www.amputee-online. com/amputee/onyerbike.html. Her er der også gode ﬁf til at fortsætte med cykling eller komme i gang. Begge sider er på engelsk. Konkurrence-cykling for amputerede dyrkes både som landevejsløb og mountainbikeløb, bl.a. til de Paralympiske lege. Til disse konkurrencer cykler lårbens- og hofteamputerede uden protese.

EN BÆKKENAMPUTERETS CYKELERFARINGER Lad dig ikke indskrænke af, hvad andre siger, du ikke kan. Du har selv en fore-

stilling om, at det kan lade sig gøre. Du får ingen hjælp af protesen i forhold til at cykle, allerhøjst måske til bedre balance. Ellers slæber du bare flere kilo dødvægt med op ad bakkerne. Og det er dit raske ben, der skal gøre alt arbejdet. Find en cykelhandler, der synes, det er spændende at finde den rigtige cykel til dig og som vil fifle lidt ved cyklen. Er du ny og usikker på cyklen, kan et støttehjul i den ”amputerede” side og en cykelhjelm måske hjælpe dig over den første usikkerhed. Lav gearing og mange gear er en fordel.

et almindeligt aluminiumsstel, som er ret stift for at energien hurtigt omsættes til selve cyklingen. Rammen er lidt mindre end jeg egentlig skal have den. Der er 24 rimeligt lave gear, som er helt nødvendige, da jeg ikke kan stå op og træde cyklen og nægter at gå op ad bakkerne. En lav gearing er heller ikke så belastende for knæet. Protesen er ikke til nogen hjælp rent cykelmæssigt. I varmt vejr og ved længere ture cykler jeg uden protese. Pedalen på den ”raske” side er med clips, og jeg kører med cykelsko. Foden sidder fast og al energi overføres til cyklen og ikke til evt. friktion mellem fod og pedal. Desuden kan jeg også hive pedalen op med foden. På protesesiden har jeg valgt at få pedalen savet af – når jeg cykler med protese, behøver den ikke køre med rundt, og så er den almindelige pedal i vejen. Pedal og pedalarm er sat på stellet, så protesen kan hvile på pedalen, hvis jeg cykler med protese. På denne side er der tåclips/tårem til foden, fordi den ellers hopper af pedalen i ujævnt terræn. Ændringen er ret simpel men fungerer godt. Hvis man ikke har mod på at cykle alene, er en tandem jo en mulighed. De kan købes i tur- og racerudgaver med ﬂere gear og er sjovere at køre end en traditionel 3-gears tandem.

Min egen cykel er købt til hygge- og motionsture, ikke til ræs. Den har A · nyt januar 2006

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Håndcykling – en god mulighed for dobbelt benamputerede Da min datter blev så gammel, at hun selv kunne cykle, vidste jeg, at så måtte jeg have en cykel, så vi kunne tage på ture sammen eller cykle op til Brugsen efter is. Hvorfor jeg ikke havde fået én tidligere skyldtes det faktum, at der endnu ikke fandtes tilstrækkelig gode cykler på det tidspunkt. Jeg havde da set nogle i bybilledet; trehjule-

de usmarte mastodonter, som med møje og besvær bevægede sig med tre kilometer i timen. Ikke noget for mig i hvert fald. Men endelig på en rehabmesse for knap en halv snes år siden, kom så et alternativ. En hånddrevet cykel lige til at spænde på kørestolen. Den var godt gearet, handy, nem at montere på stolen og lige til at smide ind bag i bilen. Det sidste gjorde jeg. Med rabat, pga. det var en udstillingscykel, tog jeg derfra befriet for 10 000 kroner, og med min dejlige cykel bagi. Siden er der kommet mange udmærkede

hånddrevne cykler på markedet, både beregnet til nænsom motion og til race. Man kan få forskellige slags alt efter ens behov. Der er også muligheder for ﬂere steder, at få cyklen bevilliget fra de sociale myndigheder. Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, og det gør mine muskler og min styrke heller ikke. Det kan være hårdt at cykle på en hånddrevet cykel, og det er ikke alle opadgående bakker, jeg kan forcere. Men jeg er blevet god til at planlægge ruter, så jeg tager den vej rundt, hvor der er færrest stigninger. Jeg nyder, når vinden suser i håret ned ad bakke, og når pulsen pludselig kan mærkes. Så selvom turenes længde og hyppighed er begrænsede efterhånden, så er nydelsen stor, når det sker.

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Foto: Rie Jensen

Vidt omkring på ét ben Jeg er født med 1½ arm og 1½ ben. At cykle var alligevel en naturlig del af min barn- og ungdom. Som barn havde jeg først en specialbygget trehjulet cykel, siden en tilpasset minicykel, hvor højre pedal var afmonteret og venstre pedal kørte rundt hele tiden på samme måde som på en trehjulet cykel. Det betød, at pedalen selv kom op, parat til nyt nedtræd med det ”raske” ben, men også, at hvis der var fart på ned ad bakke, måtte jeg ﬂytte benet og bare lade pedalen fare rundt. Jeg kunne så hvile benet fremme på stangen op til styret, som jeg jo bare holdt med den ”raske” arm. Benprotesen, der var uden knæled, hvilede på en fast pedal. Det fungerede ﬁnt, selvom jeg med behov for at tilbagelægge større afstande i teenageårene gerne ville have haft en knallert – her kunne jeg vælge mellem et blankt nej fra mine forældre eller en

handicapknallert, så jeg fortsatte med at cykle. Jeg cyklede frem til, jeg som nittenårig fik stjålet cyklen og ikke fik anskaffet en ny, da jeg dels havde slidt mit knæ op og dels var i færd med at tage kørekort og fik invalidebil. Senere i livet har jeg et par gange forsøgt at finde en cykel med hjælp fra kommunen. Første gang fik jeg en cykel, som ikke en gang min bjørnestærke kæreste kunne køre, så tung var den at træde. Cyklen blev leveret tilbage næsten ubrugt efter et halvt års tid. Anden gang forsøgte jeg mig med en trehjulet cykel, som vist blev hevet frem fra et depot. Trods tre hjul var jeg ganske usikker, og jeg skulle afprøve og godkende inden evt. ombygning og tilpasning. Det var umuligt med protesen på. Jeg forsøgte så uden protese og følte mig ikke spor dus med cyklen og fik også

ondt i knæet og var parat til nok en gang at opgive. Men heldigvis kom sagsbehandleren til at kalde mig Connie, så jeg kom til at tænke på Connie Hansen, der er opﬁnder af løbecyklen Petra. Jeg prøvede Petra et par uger senere, og sammen med Connie fandt jeg frem til, hvordan den skulle udformes og afsted røg en ansøgning til kommunen. De gav først afslag, men jeg vandt min anke med henvisning til, at Petra erstatter en længe savnet cykel – og hold da fast, Petra har siden ført mig vidt omkring. - På træningssamlinger og til stævner, på sejrsskamler og til ﬁne ceremonier, rundt i naturen og nærområdet, sågar til eftermiddagsjazz, rundt på messer i ind - og udland, rundt på Lanzerote og i sommeren 2005 havde jeg den med til USA, hvor jeg var med vores Landshold til Verdensmesterskaberne for spastisk lammede.

En albuestøtte er perfekt til, at jeg kan styre med begge arme, og mavepladen overtager vægtbæringen, så jeg kan løbe frit og uden at belaste knæet. Min Petra er lavet så bred mellem de store hjul, at protesefoden kan løbe frit uden at komme ind i egerne, hvis jeg vælger at løbe med protesen. Protese og svedgener og cykelbukser er bare ikke nogen skøn kombination, så jeg foretrækker at løbe uden protesen.

A · nyt januar 2006

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Av min arm Den gør slet ikke så ondt mere den lille arm! Jeg er født med 1½ arm og 1½ ben og gennem hele min teenage- og voksentilværelse har jeg gået jævnligt til fys for at afhjælpe myoser i skulder- og nakkeparti. Jeg havde vænnet mig til, at det var en del af mine livsvilkår at have smerter mere eller mindre permanent. Men sådan behøver det ikke være.

ARME OVERALT Jeg skrev et resumé til AmputationsNyt af en undersøgelse om armprotesebrugere og hørte kort efter på en messe i Leipzig om myo-elektriske armproteser og havde fornøjelsen af at se forskellige andre protesekomponenter. Under foredraget blev der vist en lille video om en lille skolepige i en gymnastiksal. Hun brugte armprotese og greb bl.a. fat i nogle ringe og svingede frem og tilbage. Det var fantastisk for mig at se, men for den lille pige var det blot en almindelig gymnastiktime. Da næsen kløede, slap hun taget i den ene ring og kløede sig

– og hang nu kun i armprotesen! Billedet ville ikke forlade nethinden og bevidstheden…

ARBEJDSPROTESE BEVILGET Nå, men jeg var godt træt af at have ondt og fandt sammen med venner og bandagist frem til, at stumpprotese måske kunne afhjælpe uhensigtsmæssige skuldervrid ved computeren. Vi søgte og fik bevilget en arbejdsprotese med mulighed for forskellige funktionskomponenter. Den vigtigste var en (grøn) pegefinger til tastaturbrug, den næste en (rød) albuepude til at hvile/støtte på arbejds/skolebord, og som tillægsgevinst fik jeg en krog til kajakbrug. Jeg fortalte begejstret om mine nye armfunktioner til min fys, og vi opfandt sammen en fjerde komponent til brug i træningssalen, og så skete der ting og sager. Smerterne forsvandt i takt med tendensen til ”mormor-arme” og den regelmæssige træningsindsats. Jeg havde pludselig slet ikke behov for at aflaste ved computeren.

SOM ALLE ANDRE I sommer, hvor jeg ikke havde protesen med i den sparsomme bagage til USA og ikke fik trænet i et par uger, kom myoserne igen, men min søde fys fik hurtigt has på smerterne, og jeg kunne træne videre. Pagajkrogen gør, at jeg nu kan dyrke en yndet sport uden behov for efterfølgende rekreation. Tidligere holdt jeg pagajen tæt ved armhulen og vred kroppen for hvert åretag, nu padler jeg stort set som alle andre. Hvis jeg kommer til at arbejde mere intensivt ved pc, kan jeg stadig tage min grønne pegefinger i anvendelse, men behovet er der ikke lige nu. Men protesen, den er kommet for at blive!

A 路 nyt januar 2006

Ă&#x2026;ret der gik

A 路 nyt januar 2006

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Messe i Leipzig Omkring bededagsferien er der igen den store ORTHOPÄDIE + REHATECHNIK fagmesse i Leipzig, hvor de store ﬁrmaer stiller op og præsenterer deres produkter. Tidspunktet denne gang er nærmere bestemt fra den 10. – 13. maj 2006. Messen henvender sig primært til bandagister, andre behandlere og fagfolk, men også brugere er velkomne. For et par år siden drog bladgruppen af sted til messe, og vi kan klart anbefale amputanter at tage derned. På messen har man mulighed for at blive præsenteret for de seneste nyheder indenfor proteseteknik. De respektive ﬁrmaer er til stede og meget interesserede i at udbrede viden om deres produkter. Dette foregår via farverige og informationsmættede udstillinger ofte indlagt med forskellige shows, men løbende er der også foredrag i de tilstødende konferencerum. Det hele foregår selvfølgelig på tysk eller engelsk, så det er en god ide at alliere sig med en sprogkyndig person, hvis man ikke selv lige er opdateret.

Da vi var af sted, deltog også de tyske handicaporganisationer i messen. De havde et par af de store haller til rådighed og viste forskellige sider af handicap-verdenen. De demonstrerede handicapidræt, udstillede handicapbiler, lavede skønhedskonkurrence, viste klatring, orienterede om feriemuligheder, osv. Den gamle østtyske by Leipzig er i sig selv en rejse værd, og vil man bo billigt, kan vi anbefale den campingplads, som vi boede på. Den var helt køre-

LEGS

stolsvenlig og havde nogle udmærkede hytter til udlejning, hvis man ikke lige er til det mere primitive campingliv. Er du blevet nysgerrig efter at høre mere kan du ﬁnde messens hjemmeside på adressen: www.ort2006.de Du kan også ﬁnde de gamle Amputations-Nyt blade frem og læse nogle af de artikler, som blev resultatet af vores besøg. Oktoberbladet 2004 havde et særligt temaafsnit derfra.

Kontaktpersoner Har du brug for en snak? En række kontaktpersoner, som selv er amputerede, vil efter aftale komme

SJÆLLAND OG ØERNE Annelise Hansen Mangler underarm Gilleleje Tlf. 49 71 98 61 Ea Svendsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61 Gerda Andersen Underbensamputeret Nr. Alslev Tlf. 54 43 43 15 Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67 Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

FYN Arvid Westad Dobbelt benamputeret u/knæ Middelfart Tlf. 64 41 63 16

på besøg til en personlig snak. Tilbudet er først og fremmest rettet mod nyamputerede og hospitalsindlagte i

Hanne Lillelund Underbensamputeret Odense Tlf. 60 11 28 70 Henning Baagøe Dobbelt benamputeret u/knæ Odense Tlf. 66 15 09 06

NORDJYLLAND Lene Bonde Lårbensamputeret Randers Tlf. 87 12 05 99

MIDTJYLLAND Bent Dam Nielsen Lårbensamputeret Horsens Tlf. 75 61 00 48 Freddie Førster Lårbensamputeret Silkeborg Tlf. 86 80 60 41 Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Skanderborg Tlf. 86 53 80 85

det amt, hvor kontaktpersonen bor, men private besøg og besøg i naboamterne kan også aftales.

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18 Solveig Hansen Arm- og benamputeret Silkeborg Tlf. 98 22 33 89 Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58 Birte Harbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 28 92 37 79

SYDJYLLAND Bjarne Müller Dobbelt knæledsamputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40 Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19

A · nyt januar 2006

Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 KĂ¸benhavn Ă&#x2DC;