Amputations-Nyt Maj 2009 by Annelise Hansen

nyt

Amputations

Maj 2009

Kend dit knĂŚ De fĂ¸rste proteser var noget skrammel NĂĽr mindre giver mere

erimed

College Park Accent

Accent, en knapptryckning mellan hรถgklackat och barfota. Sandaltรฅn och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rรถrelsen i ankeln.

www.erimed.se

Fornyelse af kørekortet Da jeg blev 18 år, ville jeg have kørekort som alle mine venner. Mine venner kunne låne fars bil. Men nej, det måtte jeg ikke. Jeg var handicappet, så jeg skulle have min egen bil og ikke en brugt, men en splinterny. Det havde jeg jo ikke råd til, så jeg opgav. Da jeg blev gift, købte vi en ny bil, for så kunne jeg få lov at køre. Men nej, så måtte min mand ikke køre den. Så blev loven heldigvis lavet om, så vi begge måtte køre. Nu har jeg haft det kørekort i snart 25 år, selvom der var problemer med at få det i første omgang. Det skal fornys hvert 5 år. Første gang skulle jeg til orienterende køreprøve, senere gik det automatisk - indtil august sidste år. Nu skulle jeg have fornyet kørekortet igen. En formssag? Nej! Jeg fik et midlertidigt kørekort gældende i 3 måneder, fornyet i 2 mdr. for nu skulle jeg pludselig til orien-

terende køreprøve. Fornyet igen i 2 måneder, for politiet skulle lige udfærdige det rigtige. Fik kørekortet 2 dage før det midlertidige skulle fornys igen. Kender I det? Og så har jeg endda kun en knop på rattet med kontakter til visker/vasker lys m.m. og automatgear. Problemet med det midlertidige kørekort er, at det kun er gyldigt i Danmark og i de øvrige nordiske lande. Men jeg skulle dog ikke betale for fornyelsen, ”kun” for ny lægeerklæring og køreteknisk anlæg i en halv time. Så det var da godt, jeg ikke også har søgt om at få tilskud til en ny bil, så kunne jeg komme til at vente i op til 14 måneder.

Annelise Hansen

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 19. juni 2009 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen firma@dhf-net.dk Materialefrist 6. august 2009

Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer: Udkommer ca. 25. august 2009 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade

Formand for Amputationskredsen: Annelise Hansen (ansv. red.) Tlf. 40 19 98 61 E-mail: laase-arne@mail.tele.dk Forside: Hverdagsprotesen bliver her skiftet ud med en sportsprotese.

A · nyt maj 2009

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, ortopædist

Kend dit knæ Et knæ er ikke bare et knæ, og slet ikke når det er kunstigt og skal være en del af en protese, der skal matche brugerens ønsker og behov. Som ny-amputeret er det nærmest umuligt at have en mening om, hvilket knæ, man gerne vil have i sin protese, da markedet for protese-knæ både er meget stort og under konstant udvikling. Er man garvet prostesebruger, ved man til gengæld ofte ret præcist, hvad man ønsker af sin protese, for at den skal kunne fungere i dagligdagen, og det gør valget af knæ noget nemmere; selvom mange må prøve flere forskellige typer, før de finder sit match.

Dialogen først Chefbandagist Christer Levin ser hver dag mange forskellige mennesker i

prøverummet på bandageriet ”Sahva” i København, og for ham starter enhver ny protese med en grundig snak med brugeren. ”Jeg har først og fremmest brug for

væv eller nerveender at tage hensyn til? Hvordan er stumpens styrke og muskulatur? Hvor god balance har brugeren? Er der fri bevægelse over hoften?

at vide, hvad brugeren har af ønsker til protesen, hvilke krav, de stiller til funktion, og hvilke begrænsninger, de føler i hverdagen. Derfor er dialogen så uhyre vigtig!” understreger han uden at blinke.

En god dialog og stumpens fysiske tilstand giver bandagisten en god fornemmelse for, hvilket knæled der vil være bedst egnet til den enkelte. ”Det er jo klart, at første gang, man kommer og skal have en protese, er det proteseteamet, der vælger knætypen, da det kan være en uoverskuelig jungle at forholde sig til. Men efterfølgende har brugeren faktisk selv rigtig stor indflydelse på valget,” siger Christer Levin med et smil.

Fysisk formåen Bandagistens andet ligeså vigtige redskab, for at finde det rette knæ til kunden, er den fysiske undersøgelse. Hvordan ser stumpen ud? Er der ar-

Typer af knæ Knæled kan deles ind i fire forskellige grundtyper, som igen omfatter en lang række variationer inden for hver kategori. Dertil kommer en slags femte type, computerknæet, som er helt sit eget. Knæ deles ind i typer efter den stabilitet, der er i selve knæet.

Computerknæ er de mest holdbare på markedet, men også de dyreste. En femur-protese med computerknæ kan ende med en slutpris på omkring 250.000 kroner.

Type 1: Låst knæ. Dette knæ er låst hele tiden, når brugeren går på protesen. Med andre ord et stift ben. Når brugeren skal sidde, udløser han manuelt låsemekanismen ved at trække i en snor bag på hylsteret. Og det er alt, hvad det kan. Låse og låse op. Det er typisk brugere, der har dårlig balance og koordination, og som har brug for at vide, at knæet er der – hele tiden! Et fuldstændigt stabilt knæ uden så mange dikkedarer. Type 2: Friledet knæ. Leddet er her løst og kræver lidt mere af brugeren end det låste knæ. Der sidder en mekanisk frembringer i knæet, der sikrer, at benet bliver ført frem, hver gang man tager et skridt. Når der kommer belastning på hælen, kan det ikke bukke, før man når hen over tåen, hvor det så bukker og gør klar til næste skridt fremad. Et knæ med høj stabilitet, og lidt flere muligheder for bevægelse, end det låste knæ. Type 3: Hydraulisk eller Pneumatisk knæ med svingkontrol. Dette knæ styres af en slags ”pumpe”, som enten er olie- eller luftstyret. Hydro er olie og pneuma er luft. Ledet styrer kun selve svinget fremad og kræver derfor mere af brugeren. Muskulaturen skal være bedre i stumpen for at kunne styre knæet, ligesom det også er en for-

I nogle tilfælde kan det godt lade sig gøre at overflytte et knæ/underben fra et hylster til et andet. Det er for eksempel oplagt til personer, som dels har en hverdagsprotese, og dels dyrker sport, der kræver noget forskelligt af benet.

udsætning, at både brugerens balance og koordination er rimelig god. Der kommer altså mindre stabilitet fra selve knæet og mere styring fra brugeren, som derfor får mulighed for at være mere aktiv.

Type 4: Hydraulisk eller Pneumatisk knæ med sving- og standkontrol. Denne type nærmer sig ligheden med et anatomisk knæ, og de bedste typer indenfor denne kategori kan indstilles

så godt til brugeren, at det kan lade sig gøre at gå op og ned af trapper, fod over fod, og gå hen af fortovet uden det kan ses, han har protese. Det er nødvendigt, at brugeren både har en god muskulatur i stumpen og en fin balance for at kunne styre denne type knæ.

Computerknæ – uden for kategori Den sidste type knæ, som falder lidt uden for kategori, da den ikke så meA · nyt maj 2009

get repræsenterer en type med en række variationer under, men mere er en type i sig selv, er computerknæet. I et computerknæ sidder en mikroprocessor, som styrer knæet til perfektion. Hvert enkelt knæ bliver programmeret til sin specifikke bruger, og det både styrer og tilpasser sig alle situationer, så brugeren ikke skal tænke over de forskellige typer underlag og terræn, han bevæger sig på.

Låneknæ i serviceperioden Computerknæet udmærker sig også ved at have den længste garanti (fem år), hvor de andre typer til sammenligning typisk står inde for en holdbarhed på et år for fabrikationsfejl. Hver 18. måned kommer knæet til service og kommer retur med de nyeste softwareopdateringer, ligesom brugeren får stillet et låneknæ til rådighed i serviceperioden. Denne knætype er supergod til meget aktive personer. Desværre er det også forholdsvist tungt i forhold til øvrige typer, ligesom det er topscorer på prisen! Store prisforskelle De åbenlyse forskelle på knæenes kunnen afspejler sig naturligvis også på prisen. En transfemoral protese (en protese til en person amputeret over knæet, men under hofteleddet) spænder fra 45.000 kroner for den billigste løsning, helt op til 250.000 kroner for den dyreste, der kan det hele. Af samme grund

De mest anvendte knæ i proteser er med svingkontrol, som knæet her i midten. Til venstre ses et computerknæ og forrest i billedet den meget simple type ´låseknæ´.

bliver der søgt bevilling fra protese til protese og fra bruger til bruger, da prisen er så forskellig, og der også sagtens kan ske ændringer i brugerens behov.

Et godt hylster skal der til Til gengæld er det slet ikke givet, at det dyreste er det bedste. Det kommer helt og holdent an på brugerens behov og formåen, og et knæ, der kan en masse, nytter ikke, hvis ikke brugeren er tryg og stærk nok til at udnytte det. ”Jeg foretager hele tiden løbende

analyse af brugeren og hans behov. Er der noget, der ikke fungerer, eller noget der hæmmer nogle funktioner eller bevægelser? Dialogen bliver holdt i gang hele tiden, når det handler om proteser,” siger bandagist Christer Levin endnu engang og slutter med den tankevækkende krølle: ”Alfa og omega er dog et godt hylster! Hvis brugeren har et hylster, der passer dårligt, er det fløjtende ligegyldigt, hvor gode knæ og fødder man ellers sætter på!”

Af: Berit H. Petersen: berithp@webspeed.dk

Halvt menneske, halvt robot Lidt om Össurs Power Knee Et par granvoksne mænd går op og ned ad trapper og ramper, iklædt shorts og en velvoksen protese. Det ser lidt sejt ud, når protesen af sig selv løfter sig op på næste trappetrin. Men trods musik og snakken fra de mange mennesker i messehallen i Leipzig kan vi også tydeligt høre protesen arbejde. Det lyder ligesom robotterne i Star Wars. Tankerne ledes hen på Robocop – halv maskine og halv menneske, her heldigvis med mennesket og dets velbefindende som udgangspunkt. Men trods det, at Power-knee-protesen er stor, ser en anelse klodset ud og har tydelige ’maskinagtige’ lyde, når den går, er konceptet bag protesen godt tænkt. Omkring ankelen på det normale ben sidder en lille sender, der via blue tooth-teknologi sender beskeder til protesen 1350 gange i sekundet. Protesen udregner, hvad det næste skridt bliver – skridtlængde, hastighed, opad/nedad, trappe osv. Det er den første protese, der kan gå op ad trapper. Protesebærerens ryg, hofter og sunde ben skånes, og forsøgspersoner siger, de kan gå længere afstande uden at blive træt. Protesen er oprindelig beregnet til lårbensamputerede, men der gøres også forsøg med protesen på dob-

beltamputerede. Her tilpasser proteserne sig hinandens gangmønster. Der er oplagte fordele bag protesekonceptet, men før teknologien er blevet lettere, mindre i volumen og væsentlig billigere, tror vi ikke

ret mange andre end test-personer kommer til at anvende Össurs Power Knee i praksis. Protesen vejer lidt over 5 kilo, er ca. 6 gange så dyr som en konventionel protese, skal lades op hver 6. time og holder ca. 5 år, hvorefter den må udskiftes. A · nyt maj 2009

Lægebrevkassen Spørgsmål: Kan maveøvelser forhindre at jeg bliver lidt blød og rund på midten? Svar: Over hovedet ikke. Når du træner en muskel, bliver den større. Derfor bør du ikke lave maveøvelser, med mindre du vil have en stor mave.

Af: Berit H. Petersen: berithp@webspeed.dk

Hvad skal vi lege? Barbie har lige fejret 50 års fødselsdag, men modsat vi almindeligt dødelige holder hun sig fantastisk godt. Fejlfri, ikke en rynke og med mål som en fotomodel. Og så alligevel – Barbie har en veninde, der er knap så fejlfri. Hun sidder i kørestol, men ligner ellers Barbie til forveksling. Der findes legetøjsbrandmænd, - superhelte, -prinsesser, -læger og… ja, der er ikke de figurer, man ikke kan lege med og leve sig ind i. Undtagen handicappede. Dette har Stine Malte gjort noget ved. Som webredaktør på handicapportalen.dk skulle hun skrive en artikel om legetøj til børn med handicap, men opdagede at udvalget var nærmest ikke-eksisterende. Derfor har hun oprettet sit eget firma, ”Legetøj med handicap”, der importerer og sælger diverse legetøjsfigurer med handicap. Man kan fx finde dukker i kørestol, figurer med

krykker, blinde med førerhund og også en arm-amputeret teddybjørn og en dobbelt benamputeret dukke. Nu har handicappede børn og børn i familie med en handicappet fået mulighed for at lege oplevelser fra deres egen hverdag og få et stykke legetøj, de kan identificere sig med. Raske børn synes legetøjet er ’anderledes’, og det giver anledning til spørgsmål om handicappede og om hjælpemidler. Det kan være med til at nedbryde fordomsbarrierer over for handicappede. På Stines hjemmeside: www.legetoejmedhandicap.dk kan du bl.a. læse i hendes blog: ”Børn er forskellige, og de vil noget forskelligt med deres leg og deres liv. Uanset om de har et handicap eller ej. Nogle børn med handicap synes, de har rigeligt handicap og hospital i hverdagen, og de gider ikke også at skulle have det ind i legen. Og det skal de selvfølgelig ikke. Andre børn vil virkelig gerne lege de situationer, de kender fra deres hverdag. Også dem, der indebærer handicap og hjælpemidler. Børn skal selv have lov til at vælge, hvad de gerne vil lege. Men det har de ikke haft ret mange muligheder for før, fordi handicap har

været fuldstændig fraværende i legetøjets univers. Det var derfor, jeg startede Legetøj med handicap. Så kan børn vælge at lege med det eller ej. Men de har fået en valgmulighed. Og de kan se, at handicap og hjælpemidler er en lige så naturlig del af tilværelsen som køkkenmaskiner, brandmænd og kasseapparater.” Legetøjet sælges både til private og institutioner. Du kan se og købe legetøjet på: www.legetoejmedhandicap.dk Her kan du også læse mere om Stine Malte og følge hendes velskrevne blog. A · nyt maj 2009

Af Berit Holm Petersen, berithp@webspeed.dk

Smerte-pacemaker? Bagstrengsstimulation, Spinal Cord Stimulation – eller indoperation af en smertestimulator, en såkaldt smerte-pacemaker, kan afhjælpe smerter. Smerterne kan være opstået som følge af bl.a. diskosprolaps, nervelæsioner og amputation. Smertestimulatoren består af en elektrode og en modtagerspole, der opereres ind under huden nær rygraden og fungerer som en pace-maker

ning eller ved situationer, hvor man kan komme til skade ved en pludselig bevægelse. På hjemmesiden: www.glostruphospital.dk kan du se

Den såkaldte bagstrengsstimulation har været foreslået gennem flere år, og i januar i år fik han indopereret en smertestimulator. Han kan selv dose-

ved at sende elektriske stimulationer ud, der forhindrer eller hæmmer smerteimpulser i at nå hjernen. Patienten får en lille ’computer’ eller ’sender’, som sender impulser til elektroden. Computeren kan man selv aktivere, ændre programmer på osv., og man bærer den på sig. Mange patienter oplever ofte, at smerterne bliver betydeligt reducerede, men for en 30 – 40% har smertestimulatoren ingen effekt og den fjernes igen.

fotos og grafik af smertestimulatoren og den lille computer. I søgefeltet i øverste højre hjørne skriver du bagstrengsstimulator, og du vil kunne finde yderligere information.

re impulserne via sin sender afhængigt af, hvor kraftigt smerteniveauet er. Elektroden i ryggen skal lades op en gang om måneden, hvilket han selv kan gøre. Det betyder ikke, at Bjarne er totalt smertefri, men at han er gået kraftigt ned i medicinforbrug og bedre er i stand til at passe sine forpligtelser, ligesom humøret er forbedret væsentligt. I de to nævnte eksempler er patienterne blevet hjulpet af med de værste smerter og har fået væsentlig forbedret livskvalitet efter operationen.

Der er enkelte forholdsregler, man skal tage, når man er ’udstyret’ med smerte-pacemakeren. Man må fx ikke have den tændt, når man kører bil eller cykel, får foretaget MR-scan-

Herhjemme er metoden beskrevet i Ugeskrift for Læger 2008;170(6):460. En mand med benamputation har fået indopereret smerte-stimulatoren med succesfuldt resultat mod fantomog stumpsmerter. Han kunne nedsætte sit medicinforbrug efter smerte-stimulatoren blev indopereret. Bjarne Müller har haft smerter pga. refleksdystrofi og har haft et stort forbrug af smertestillende midler.

Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m. Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Marna Ottosen Susanne Funk Jette Skøtt Horsens Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg

75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00

Se også www.bandagistsyd.dk

Hjørring Tlf. 98 90 23 00 Aalborg Tlf. 98 12 07 00 Randers Tlf. 86 41 56 00

Silkeborg Tlf. 86 80 51 77 Vejle Tlf. 75 42 51 50

Århus Tlf. 87 42 51 00

Horsens Tlf. 75 62 27 00

Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopædisk fodtøj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

Vi glæder os til at tage imod dig.

karriärkvinna | socialt utåtriktad | amputerad

alpha® liner

Bekvämt skydd en alpha liner erbjuder mest komfort och skydd för personer som Judith som har en mängd tidskrav.

Bandagist-Centret i Jylland

Herning Tlf. 97 14 77 66

Judith Flickinger smart shoppare | vårdgivare | författare |

för många amputerade är alpha liner synonymt med komfort. Den mineraloljebaserade alpha-gelen med e-vitamin ger utförlig stötdämpning för stumpen med större komfort och skydd från skav och nedbrytning. alpha linern har slitsstarkt tyg på utsidan för att förlänga linerns livslängd och göra det enklare att ha proteser. Olika modeller av Alpha liner: alpha original • alpha spirit • alpha MaX • alpha aK • alpha ue • alpha p-poD™ • alpha DesiGn®

Real solutions foR Real people

FÖR MER INFORMATION RING OHIO WILLOW WOOD 11 A · nyt maj 2009 +46 (0)18 34 92 91 WWW.OWWCO.SE

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

De første proteser var noget skrammel Smilende står Karin og Finn i døren og byder velkommen. Det er tydeligt, de to er vant til at tage mod gæster. For knap ti år siden realiserede ægteparret Schartau nemlig en drøm, købte Horne Gamle Degneskole, restaurerede og satte i stand, så de i

dag, året rundt, tager mod rejsende i deres Bed & Breakfast.

B&B fælles, men hver deres hobbyer Tre dejlige værelser står klar på førstesalen, og i stueetagen tjener den gamle skolestue til opholdsstue, hvor gæsterne kan hygge sig med tv, kaffe og morgenmad, samt bladre i gæstebogen og finde brochurer på seværdigheder og naturfænomener i omegnen. I haven er der grill og i skolestuen en skiftende udsmykning. En flok damer mødes nemlig her hver mandag vinteren igennem, og under Karins ledelse bruger de lokalet som atelier. De penge, de sparer på underviser og lokaleleje, samler de sammen til udflugter. Det er dog ikke noget, Finn deltager i. - Næ, det er kun for damerne, smiler han og betror mig: - Jeg har mine egne hobbyer. Finn er oldermand i Faaborg Snapselaug og sekretær i Frimurerlogen. Vi sidder i privaten med kaffe og rygeostsalat på det hjemme-

bagte brød – vi er jo på Fyn! - Eksempler på de mange slags snaps, der i flakoner og patentprop-karafler pryder hylderne i stuerne, kommer frem og bliver budt rundt, uhmmm! Frimurerlogen har lokaler, der skal renoveres i år – og det projekt står Finn i spidsen for. Han har været i boligbranchen i mange år frem til han blev pensioneret. Inden da var han ved kommunen. - Jeg ville gerne have været elektriker, men de skulle jo kravle i master, så i stedet blev jeg elev på et kommunekontor, siger han med et skævt smil og fortsætter: - Nu ærgrer jeg mig over, jeg ikke blev bandagist, men vi troede, de blev oplært på Samfundet og Hjemmet for Vanføre, og det afskrækkede – men det var da nemmere dengang, end det er i dag. Det er jo faktisk en lang uddannelse, og man skal til Sverige og tage den. Finn er født uden lægben, underbenene voksede ikke normalt, og han fik derfor begge fødder amputeret som et-årig. Der er ikke tvivl i Finns stemme, da han erklærer, at de første proteser han fik - der tilbage i slutningen af trediverne - var noget skrammel! Som to-årig fik han nogle stive hylstre og besked fra SAHVA Århus, at sådan skulle de være indtil teenageårene. Det fik Finns forældre til

at henvende sig til en anden bandagist i byen, og Finns far betalte selv for en model med knæled. Efter en omfattende klage-korrespondance fik faderen beløbet godtgjort og en ”livslang” bevilling til Finn. Og Finn brugte så dette system til op i tresserne, til han gennem Karin, der er fra Vejle, mødte Bandagist Birk, der kunne lave egentlige underbensproteser – altså uden lårbens-delen.

Man kan så meget Finn husker, hvordan Birk eksperimenterede med en aflastende luftpude indbygget i hylsteret; det var godt tænkt, men kunne desværre ikke holde. - Der skulle to krige til – Korea og Vietnam – før de helt rigtige materialer kom via USA, konkluderer Finn og tænker tilbage på sine gamle proteser og skindmanchetterne, der gav bylder på stumperne, uldstrømperne, hvor huden gik med af, og han var nødt til at tilbringe dage i sengen for at give ro til opheling. Arbejdsgiverne har altid haft forståelse for Finns behov for ”ben-ferie”, et behov, der heldigvis ikke er der længere.

Med siliconens indtog aftog slid- og svedgener, først fik Finn den tykke med skruen i bunden, det gav en god protese, der sad fast, men huden reagerede. Nu har han tynde Derma Sail silicone-linere og ikke flere bylder. Nu er problemet slidgigten i knæene, der har sat en stopper for dansen, ligesom trapper og lange gåture ikke længere er et oplagt valg. - Jeg kan ikke engang cykle på en trehjulet cykel, fortæller Finn med beklagelse i stemmen og betror mig, at forældrene slet ikke syntes, han skulle cykle, så det lærte han først som 10-11-årig af søsterens kæreste. Der var ellers ikke mange ting, Finn ikke gjorde som barn og ung, han klatrede i træer, var fodbold-målmand og en af dem, der blev irettesat i skolen, når han løb på trapper og gange. Finn og Karin har boet i flere egne af landet og også et par år på Grønland. Da de boede i Vestjylland, ville han gerne gå på jagt, men oplevede, det var lidt svært - som tilflytter. Da de boede i Sønderjylland, traf de Kaj, der var amputeret efter en

motorcykelulykke. Det var Finns og Karins fortjeneste, at Kaj både kom på dansegulvet, i bassin og fik mod på at bade fra stranden. Og lysten på udfordringer og oplevelser er der stadig. Heldigvis har Finn en kørestol til udendørs brug, som han bl.a. også tog med på busturen til Toscana sidste efterår. Det fine ved stolen er, at ved forhindringer kan han jo bare rejse sig. Der må være noget, han ikke har kunnet, og ja, han har aldrig rigtig hoppet, og da protesefødderne begyndte at være med tæer, vidste han nøjagtigt hvilke muskler, han skulle aktivere – men tæerne kunne han alligevel ikke bevæge!

Vil du opleve Fyn og Finn Finn Schartau, Degnevej 3, Horne, 5600 Faaborg, Tlf. 62 60 26 11, mail: finn.schartau@mail.tele.dk, Hjemmeside: degneskolen.dk Gæster, der ikke kan gå på trapper, henvises til Lundsgaard, Søren Lundsvej 20, også i Horne. Tlf. 62 60 19 17 / 20 44 80 82. mail@lundsgaard.dk, www.lundsgaard.dk A · nyt maj 2009

Af Annelise Hansen, laase-arne@mail.tele.dk

Nyt fra bestyrelsen Den første weekend i april havde bestyrelsen et konstituerende møde, som var nødvendig efter vores formand Henning Baagøe Andersens død. Undertegnede Annelise Hansen konstitueredes som formand og ny næstformand blev Elisabet Sinding. Som tidligere deltager Amputationskredsen på Health og Rehabmessen i Fredericia d. 12.-14.maj på Dansk Handicap Forbunds stand. Her kan du møde bestyrelsesmedlemmerne Hans

MIDTVEST ORTOPÆDI

Ole Hansen, Tonny Ploug og undertegnede, som vil være at finde på skift sammen med personer fra DHF.

pårørende, vi vil udveksle erfaringer, og Tonny Ploug vil tale om bisidderrådgivning. Vi håber på en ligeså god weekend, som vi plejer at have.

I juni arrangerer vi medlemsmøde. Det foregår som altid på Sct. Knudsborg d. 5.-7. juni. På programmet er bl.a. foredrag ved zoneterapeut, indlæg om positivt livssyn og besøg af bandagist og fysioterapeut fra Sahva, som også vil vise nogle handicapbiler og deres specielle indretninger. Der vil være møde for kontaktpersoner,

Til sidst vil vi opfordre jer til at se på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside, Amputationskredsen. www.dhf-net.dk

Aut. Bandagist Carsten Olsen Ort. Skomagermester Tina Jensen

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •

Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg

Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk

Kort nyt Rejselysten

Lommetoilet

Danske rejsebureauer skræddersyer nu feriedrømmene, så også fysisk handicappede kan være med. En af hemmelighederne er at følge i sporene på OL og Paralympics. En tur på den kinesiske mur, safari i Afrika eller vinterferie i et sneklædt Norge. Sådanne rejseoplevelser har indtil for ganske nylig været ret umulige, hvis man er handicappet. For hvor i den store verden er der hoteller, som har lift ved svømmepølen, og badeværelser, som er indrettet til kørestolsbrugere? Og hvor findes overhovedet de byer, som har taget højde for, at ikke alle kan gå rundt på to ben? Eller hvem arrangerer ferierejser, der tilbyder liftbusser med hjælpere på alle udflugter? Rejsebureauet Handitours tilbyder et stort program med oplevelser verden over. Mere end 25 destinationer, strikket sammen som badeferier, storbyferier, safariophold, krydstogter, rundrejser, grupperejser, vinterferier eller individuelt arrangerede rejser.

En Roadbag er en lille tissepose, som ved hjælp af et superabsorberende materiale (polymer krystaller), optager op til 700 ml urin og omdanner denne til blød gele. Roadbag er nem og hygiejnisk at anvende for mænd i kørestol eller med gangbesvær. Vægt 48 gram. Dimensioner: 12 × 28 cm. Ringåbning Ø 5,5cm. Leveres i lommepakning med vådserviet til håndvask og kan smides i skraldespanden efter brug. 50,- hos nettomedical.dk, tlf. 48 71 36 59.

handitours.dk, christravel.dk samt tigerrejser.dk tilbyder alle ferierejser for handicappede. Sidstnævnte arrangerer busrejser med liftbus. Handitours formidler rejseledsagere og rejselegater, hvis man bestiller en tur hos bureauet. Via hjemmesiden kan søges om støtte op til 3.500 kr. pr. rejse. SH/kilde: B.T. 6. marts 2009, 2. sektion, side 8, Af Eva Baré

Sommerkurser

Bodybuildere

Vandski – Sitski

Har du ikke fået gjort alvor af dit nytårsforsæt med at omforme dit kadaver, så kan du måske hente lidt inspiration her: http://www.youtube.com/ watch?v=CBXWA5ft848

Kerteminde Søndag 7. juni fra kl. 14.30 - ???

– eller bare læn dig tilbage og nyd det.

Sid ned og bad – også når du er hjemmefra Trust er en dansk designet badebænk med lav vægt og god siddekomfort, med glatte, vaskbare overflader og justerbar i højden. Badebænken indretter sig fleksibelt efter ujævnheder i underlaget. Forhandles af promovec.dk eller tlf. 70 27 29 24, der oplyser pris.

Er du klar til at prøve en ægte saltvandsindsprøjtning, så meld dig til en helt speciel oplevelse. Thomas Gertz er vores erfarne bådfører og instruktør, og verdensmesteren Lars Lauridsen er med til at instruere og passe på os undervejs. Prisen bliver 2-300,- pr person, hjælpere og ledsagere får osse lov at prøve, hvis der er ledige pladser. Tilmelding til vandski/sitski (helst inden 28. maj) på tlf. 41 17 29 45 eller mail sol@dhf-net.dk Ved tilmelding oplyses navn(e), telefonnr/mailadresse(r) og type/grad af handicap

Traditionen tro byder DHF sine medlemmer til sommerkurset ”LEG, LATTER OG LIVSGLÆDE” i uge 29, fra 13. - 19. juli. Kurset har særligt børne og familieprogram, voksendelen består af kreative fag, foredrag, sejlads, idræt m.m. Kurset koster 2.800,-. Program kan bestilles på 87 81 79 00, se også egmont-hs.dk SH

Camping? Tjek www.handicapcamping.dk

Kalenderen 12. – 14. maj HEALTH & REHAB I Fredericia 5. – 7. juni Medlems-arrangement på Sct. Knudsborg 7. juni Vandski i Kerteminde 6. – 8. november Den årlige generalforsamling

A · nyt maj 2009

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Tema: Montebello

Tre uger i sol, vand og varme Et langt liv har jeg levet med halvanden arm og halvandet ben. Det slider på kroppen, og jeg har et par gange været på Montebello for at genoptræne gangfunktion, første gang efter fem år i kørestol, anden gang efter at have forstuvet det ”raske” knæ. Foråret 2008 kom jeg til skade med ”den gode arm” og fik langvarige gener i hånd og fingre, fordi nerverne var blevet beskadiget. Det meste af sommeren kunne jeg kun lige akkurat klare dagligdagen, smerterne var der hele tiden, kræfterne næsten forsvundet og jeg tabte ting, kunne kun køre helt små ture i min bil og måtte fatte mig i korthed på computeren med et selvopfundet tommel- og lillefinger-system. Jeg gik selvfølgelig til fys og prøvede på forskellig vis at træne og holde modet oppe, men syntes først, skyerne og tågen lettede, da jeg i efteråret blev bevilget tre uger på Montebello. Som amputeret får man som en af de få privilegerede et værelse for sig selv. Det betød, at jeg kunne trække mig tilbage efter aftenkaffen og ligge på sengen og læse bøger, løse krydsord og vegetere. Vejret var varieret, men i mange pauser kunne jeg findes på det lille soltorv ud for fitnesslokalet. Fordi træningen var så intens havde jeg både behov for og godt af pauserne. 16

Man skal selv rede sin seng og vaske sit personlige tøj, men alle måltider står fristende klar. Og sætter man som jeg pris på salatbar, spanske supper og fisk, hjemmebagt brød og hvidløgsolie i rigelige mængder, jamen, så er det ren luksus at være indlagt på Montebello, der ligger på en sydvendt skråning nogle kilometer inde i landet på den spanske solkyst. For små penge kan man tage bussen rundt i nærområdet, og jeg var ved kysten og havbade, med svævebanen op i bjergene og nogle gange i bjergbyen Mijas. Træningen var obligatorisk og foregik på hold flere gange daglig, på specialhold i bassin, med pilates, bækkenbundstræning og i fitnesscenteret efter individuel instruktion og program. Ud over styrke og udholdenhed var der stor fokus på balance, de øvelser, jeg elskede at hade, fordi det var så megasvært – men de kom mig til gode på busturene og rundt i bjergbyen osv. Og jeg havde en periode, da jeg var kommet hjem igen, hvor jeg næsten glemte at se, hvor jeg gik, fordi det bare gik så godt. Mine smerter blev reduceret til en fjerdedel, og jeg fik sat tempoet op og øgede udholdenheden. Musklerne omkring den svage hofte ved det lille ben var nok der, hvor jeg fik allerstørst udbytte af træningen,

fordi min skønne fys var målrettet og grundigheden selv. Jeg fik fornyede kræfter i fingre og hånd, og jeg begyndte igen at bruge alle fingre på computeren. Jeg lærte mig nogle øvelser, der udfordrer og styrker, stimulerer og top-træner fingrene. I brochuren kunne jeg læse, at man under opholdet kan blive vejledt og inspireret til et rygestop. Dét kunne jeg ikke vente på, så jeg kasserede mine smøger ugen før, jeg tog af sted.

Montebello er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter med behov for genoptræning under indlæggelse og klimabehandling. Der er særlig store chancer for at få et udbytterigt genoptræningsforløb efter nye hofter og knæ, som rygpatient, scleroseramt, gigtramt eller amputeret med tilpasset protese. Egen læge, sygehuslæge eller speciallæge kan udfylde ansøgning og henvisningspapirer. Der er plads til ca. en tredjedel af alle ansøgere. Man indlægges ved skranken i Københavns Lufthavn i Kastrup, og patienter udenfor hovedstadsområdet betaler selv deres rejse. Læs mere på sundhed.dk

Af Lisbeth Mogensen, Ledende terapeut, cand.scient.san, lisbeth.mogensen@montebello.es

Tema: Montebello

Nytter genoptræning? Montebello tilbyder tre ugers træning, hvor man under indlæggelsen fuldt ud kan hellige sig træning uden også at skulle tænke på arbejde, daglige indkøb, børn og rengøring. Træning en sker på holdbasis, og som amputeret træner man også sammen med ikke amputerede. Derfor får man helt sikkert mest ud af opholdet, når protesen er godt tilpasset, og man er blevet fortrolig med brugen af den. Ud af de 15 amputerede, der har været indlagt på Montebello gennem det sidste år, er 11 kvinder. Gennemsnitsalderen har været 66 år. Alle har ved indlæggelse, samt igen ved udskrivelse angivet deres smerteniveau inden for den sidste uge på en skala

fra 0 – 10 (0 angiver ingen smerter 10 angiver værst tænkelige smerter). Gennemsnittet var ved indlæggelse: 5, mens gennemsnittet i smerteangivelse tre uger efter var reduceret til: 3. Reduktionen er signifikant, hvilket vil sige at denne smertereduktion ikke kun kan forklares ved tilfældigheder. Herudover er der testet på, hvor mange gange den enkelte kan rejse og sætte sig fra en stol i løbet af 30 sekunder. Gennemsnittet ved denne test er gået fra 5 gange ved første test til 7 gange ved udskrivelse. Hermed kan det formodes, at især lårmuskulaturen er blevet stærkere og mere udholdende, samtidig med at balancen formodentlig også er forbedret. En ”armflexionstest”, der går ud på at se, hvor mange gange en arm kan bø-

Brug din lokale bandagist!

jes og strækkes i løbet af 30 sekunder, - med en håndvægt i hånden, viser ligeledes en markant forbedring. På indlæggelsestidspunktet var gennemsnittet 15 gentagelser, mens gennemsnittet tre uger efter lå på 32 gange. Til sidst bliver alle testet i trappegang. Tiden for at gå op af et sæt trapper og ned igen lå ved første test på 65 sekunder, hvorimod tiden blev reduceret til 48 sekunder umiddelbart inden udskrivelse. En forbedring på 17 sekunder indikerer en øget muskelstyrke, udholdenhed samt koordination og balance. Generelt kan det konkluderes, at amputerede forbedrer sig en del ved at gennemførelse af tre ugers intensiv træning. Det skal bemærkes, at vi formoder, forbedringerne vil afspejle sig i dagligdagens gøremål, når den enkelte igen kommer hjem. (Forkortet af redaktionen)

- du finder os i Odense, Middelfart og Svendborg Lad os hjælpe dig til et mere aktivt liv

Hos os handler det om livskvalitet, personlig dialog og individuelle løsninger! ©

Otto Bock

Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00 Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81 Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84

Bassintræning er for rygholdet

A · nyt maj 2009

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Tema: Montebello

All-round Midt i maj 2007 sprang en mine under venstre forhjul på et militærkøretøj i Afghanistan. Føreren af bilen, Mattias Ebert Nielsen, er glad for at være i live – og glad for, at ortopædkirurgisk overlæge Knud Stenild Christensen siden reddede hans brækkede, højre ankel fra at blive stiv. Det var samme Knud Stenild, der anbefalede Mattias tre ugers genoptræning på Montebello. - Jeg syntes, det lød som en rigtig god idé, og tidspunktet passede helt fint, smiler Mattias, der fejrede sin 29 års fødselsdag under opholdet på den spanske solkyst. - Det var første gang efter ulykken og indlæggelsen, at jeg var ude at rejse, og selvom jeg har mistet det meste af mit venstre ben, gik det OK med flyet, fordi jeg kan hoppe på det raske ben – også på trapper! Mattias fik stabiliserende operationer i Afghanistan og måtte på hjemturen mellemlande i Tyskland for at få tjekket sine indre organer. Han landede derefter på Rigshospitalet, som forsvaret har kontrakt med – og da det var midt i strejken, gik der en ekstra måned, inden han blev overført til Kommunehospitalet i Århus. På det tidspunkt boede Mattias i en lejlighed på tredje sal, og da han ikke rigtig havde fået en ordentlig protese og som sagt havde brækket anklen, tilbragte han rigtig lang tid på Patienthotellet. Her udviklede han interessen

for fjernstyrede biler, som han kunne sidde og ”skrue i”. Et år efter ulykken fik Mattias en tjenestebolig i Holstebro, og sammen med Trine fandt han i december huset, de bor i i dag, bl.a. valgt på grund af den megen plads og hallen, hvor Mattias går og ”skruer i” gamle biler en stor del af sin fritid. - og man kan godt skubbe en bil, selvom man hopper på ét ben, erklærer Mattias, der er ved at anlægge flise-stier rundt i haven og over gårdspladsen, så det bliver nemmere at komme rundt i kørestolen. Selvom Mattias er meget yngre end de fleste medpatienter på Montebello, synes han, han snakkede fint med de andre – mest med dem, der havde været der en uge, da han ankom. Det var dog dejligt at få eget værelse, fordi kørestolen kræver ekstra plads – og så han ikke behøvede tage hensyn til nogen på værelset. - Fordi vi har så mange forskellige diagnoser, var træningen på Montebello jo ikke særlig specialiseret på protese-træning, men det var givtigt at få trænet hele kroppen all-round, konkluderer Mattias, der havde kontakt til to fysser dernede, der begge prøvede at finde

øvelser, der kunne styrke benstumpen, men den er ret kort, og det er vist bare svært at lave en protese, der passer bedre. Det kræver meget at holde balancen og protesen gnaver, selvom Mattias jævnligt får den tilpasset. Nu, et halvt år efter opholdet på Montebello, bruger Mattias sin protese på arbejde, men i fritiden og fx under indkøb er det meget nemmere at benytte kørestolen – der ellers er katten MivMivs erklærede yndlingsplads. - På protesen kan jeg kun gå få hundrede meter, forklarer Mattias, og det helst med støtte af mindst én stok, og skal man så bære på noget…, forklarer han med et opgivende skuldertræk, snurrer elegant rundt i kørestolen, hopper den hen over dørtrinnet og ned i sit motionsrum, hvor der står en motionscykel (det er nu mest Trine, der kører på den) og en bænk, Mattias bruger til at øve bænkpres. Mattias er stadig ved forsvaret, lige nu i virksomhedspraktik for at afklare, hvor meget han kan holde til - og hans store håb er, at han igen en gang kan blive udsendt. Forsvarsministeren barsler med at åbne mulighed for, at tidligere sårede soldater kan udsendes, og Mattias er ved at undersøge mulighederne for at få en knogleforankret protese, måske i nabolandet Sverige, der har tyve års erfaring på området.

Jeg har hørt at man kan forbedre sit handicap her

Golfskole

Nyt stumpsmerte forsøg Dette forsøg undersøger en ny behandling til stumpsmerter hos voksne, der: • lider af kroniske, moderate til svære stumpsmerter efter amputation af underbenet, over eller gennem knæet • har fået foretaget amputationen for minimum 6 måneder siden • er 18 år eller derover Behandlingen består af en opløsning, der skal smøres på huden. Hvis du er interesseret i at finde ud af mere om deltagelse i dette forsøg, der er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité, Lægemiddelstyrelsen og relevant datamyndighed, kontakt da venligst en af nedenstående:

Forskningsoverlæge Lone Nikolajsen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Dansk Smerteforskningscenter, bygning 1A, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. Telefon nr.: 8949 4317 / 8949 3267

Læge Gitte Irene Juhl Herlev Hospital, Anæstesiologisk afd., Tværfagligt Smertecenter, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev Telefon nr.: 4488 4751

Overlæge Michael Kamp-Jensen Hvidovre Hospital, Smerteklinikken, Anæstesiologisk afdeling, Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Telefon nr.: 3632 2496

Ikke alle personer der henvender sig, vil være egnede til deltagelse i forsøget, men du hører under alle omstændigheder fra os.

A · nyt maj 2009

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Når mindre giver mere Kære læser Jeg husker, hvordan Mick Jagger fik det til at gibbe i mig, ja han kunne nærmest tænde mig seksuelt, da jeg var helt ung teenager, men siden har jeg bare rystet lidt på hovedet, når andre har røbet deres passion for Marilyn Monroe, Harrison Ford, Madonna, Richard Geer, store bryster, små pariserrøve etc. Og helt underligt var det at opdage – via diverse dokumentarudsendelser at nogen faktisk også tænder på små fødder, kæmpebabyer, lig, oppustelige dukker og – meget vedkommende – amputationer. I USA har man sammenslutninger af erklærede ”beundrere” med amputationer som fetish, og når der er kongres for amputerede, mødes mange af disse beundrere på samme hotel samme weekend. For nylig betroede en ung ven sig til mig, at han er sådan en beundrer - forsigtigt, fordi han frygtede, det ville koste vores venskab. Og da jeg spurgte ind og bad ham uddybe, skrev han dette indlæg til Amputa tions-Nyt. Brevet er oversat fra engelsk og brevskriveren anonym, men navnet er redaktionen bekendt.

Hejsa Jeg husker, da jeg var om

kring otte eller ni år, at en kv inde i min hjemby gik ru ndt med kryk ker. Så opdagede jeg, at hun ku n havde ét ben. Jeg huske r, hvordan jeg bare havde lyst til at stirre; jeg var fascineret, men var ikk e rig tig klar over hvorfor, andet, end at hun var en sm ule anderledes. Jeg tænkte egentlig aldrig nærmere over dette. Så om kring for seks år sid en startede jeg på et unive rsitetsstudie, og i min kla sse var der en kv inde, der manglede sin højre underarm. Jeg var kon stant betaget over, hvordan hun gjorde ting, og jeg ønskede virkelig at tale med hende men fandt aldrig modet dertil. Jeg ha r aldrig haft proble mer med at tale med andre piger, men fandt det svært at nærme mig hende her. Efter et par uger talte vi sammen, jeg spurgt e til, hvordan hun havde det og forsøg te at undgå at sti rre på hendes arm. Vi talte tit herefter, me n ikke en eneste gang næ vnte jeg noget om hendes arm – jeg stirrede bare på afstand, uden hun opdagede det. Efter nogen tid opdagede jeg, at jeg føl te mig vakt ved synet af hendes lille arm. Så beg yndte jeg at kigge på

hjemmesider og fotos af am puterede kv inder på intern ettet, som fik mit hjerte til at banke. Jeg tror, det der tænder mig ved amputerede kv inder er det , at de er unikke, og hvordan de gør ting på en anderledes måde, og jeg elsker bare at kigge på enden af stumpen, hv ilket jeg den dag i dag bare ikke rig tig kan for klare, den virker bare så blø d og rund, og jeg ville elske at røre ved en. Min foretrukne amputation er en arm, men jeg elsker også benamputerede, og hv is en kv inde ma ngler mere end to lemmer, er jeg totalt solgt og finder hende bare vildt sexet. Altså, det, jeg mene r, er, at hv is kv inder har fåe t et eller flere lemmer ampu teret, føler de sig måske ikke længere så attraktive, men i mine øjn e er de vidunderlige. ”Mind re giver mere” for mig. Jeg ville elske at hjæ lpe en kv inde med at gøre ting, hendes handicap forhin drer hende i, det ville tænde og tilfredsstille mig. Det er første gang, jeg nogen sinde har formuleret dette, og jeg har bare for nylig røb et mine tanker og følelser for en en kel t person, da jeg skammer mig lidt og tænker, det ikk e er en populær ”fetish”. Jeg ønsker ikke at støde no

gen overhovedet, og jeg ha r meget stor respekt for all e amputerede, men jeg kan ikke gøre for, hvordan jeg føler, det er jo bare sådan, jeg er. Jeg vil le elske at møde og date en kv inde med en ell er flere amputationer, jeg ville omsider føle mig fuldk ommen lyk kelig og ville gøre alt for at støtte hen de.

A · nyt maj 2009

Frihed

til at komme videre

Ved fremstilling af proteser og ortoser er tillid en nødvendighed. Hos Sahva følger vores bandagister dig derfor på nært hold både inden, under og efter fremstilling af det individuelle produkt. Derigennem sikrer vi dig et produkt af høj kvalitet med det formål at give dig et fortsat aktivt liv.

Sahva er Skandinaviens førende virksomhed inden for udvikling, design og produktion af fysiske hjælpemidler. Vores mission er at være en vidensvirksomhed, der anvender den nyeste teknologi og skaber øget livskvalitet for mennesker med bevægelseshandicap. Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre.

Sahva hovedkontor · Borgervænget 5 · 2100 København Ø · Telefon 70 11 07 11 · www.sahva.dk Sahva A/S · Sahva Auto · Sahva Care · Sahva Ryg-center

Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61

Elisabet Sinding Bækkenamputeret Gentofte Tlf. 39 61 69 08 Mobil: 30 24 69 08

Heidi Christiansen Lårbensamputeret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08

Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17

Annelise Hansen Mangler underarm Gilleleje Tlf. 49 71 98 61

Erling Heinze Mangler underben Helsinge Tlf. 48 71 18 17

Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23

Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61

Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67

Lars V. Lauritsen Lårbensamputeret Jyllinge Tlf. 28 11 78 66

Tonny Ploug Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 44 21 51 Mobil: 20 42 66 68

FYN Arvid Westad Dobbelt benamputeret u/knæ Middelfart Tlf. 64 41 63 16

Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90

Finn Schartau Dobbelt underbensamputeret Faaborg Tlf. 62 60 26 11

Nord- og Midtjylland Bent Dam Nielsen Lårbensamputeret Horsens Tlf. 75 61 00 48

Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22

Solveig Hansen Arm- og benamputeret Gjern Tlf. 41 17 29 45

Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18

Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58

Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88

Sydjylland Bjarne Müller Dobbelt knæleds amputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40

Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19

Almaz Emiliussen Dobb. benamp. u/knæ Haderslev Tlf. 74 52 82 78

Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26

A · nyt maj 2009

Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø

Flex-Foot® Assure – komfort og sikkerhed

Nyhed!

Flex-Foot® Assure er perfekt til personer, der primært bevæger sig i nærmiljøet, f.eks. går ud og handler, er i haven eller foretager sig andre enkle huslige sysler. Flex-Foot® Assure er konstrueret til at give dig et symmetrisk bevægelsesmønster med komfort og stabilitet. Alt sammen for at mindske belastningen på din krop og give dig en så komfortabel og sikker gang som muligt samt sørge for, at du orker det, du vil.

Flex-Foot® Assure

Kontakt din bandagist eller besøg vores hjemmeside, www.ossur.com, for yderligere informationer.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 317 registrerede patenter. Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien. Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er vores motto.