amputationsnyt_november_2007 by Annelise Hansen

NYT

AMPUTATIONS

November 2007

Viljen til at ville En sørøver går i land Kontaktpersoner og deres pårørende i centrum

Tænk nyt. Tænk Rheo. Det er én sag at forandre nogens liv. Noget helt andet er at revolutionære det. Tænk hvis protesen gav sådan en tryghedsfølelse og sikkerhed at den amputerede ikke længere behøver at tænke på sin gang men i stedet kan lade tankerne flyve frit? Tænk hvis protesen var selvlærende og altid tilpassede sig efter Dit bevægelsesmønster 1000 gange i sekundet? Der kræves revolutionerende opfindelser for at gøre det muligt for de amputerede at leve et liv uden begrænsninger. Össur gør dette muligt ved ”Bionic – Technology by Össur”. Tænk nyt. Tænk Rheo.

for mere information, kontakt össur nordic - info@ossur.com eller besøg vores hjemmeside www.ossur.com.

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund. Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 14. dec. 2007 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen ﬁrma@dhf-net.dk Materialefrist 22. januar 2008 Næste nummer: Udkommer omkring 11. feb. 2008 Bladet udkommer ﬁre gange om året. Redaktion: Solveig Hansen (Ansv.) Lene Olesen Berit Holm Petersen Journalist Mette Vosgerau Formand for Amputationskredsen: Solveig Hansen Herredsvejen 11 A 8883 Gjern Tlf. 98 22 33 89 Mobil: 41 17 29 45 E-mail: sol@dhf-net.dk Abonnement: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk Forside: Sydafrikanske Oscar Pisterius. Design og produktion: AN Marketing ApS

Indhold Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Viljen til at ville. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Vinteren nærmer sig og dermed ski entusiasternes yndlings årstid. Læs om Lars, som boltrer sig på ski både om vinteren og om sommeren. En sørøver går i land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Tænk at blive undervist i matematik af en rigtig sørøver! Børnene på Børneuniversitetet er så heldige. Bliv inspireret af Kaptajn Stålbens alternative matematikundervisning. Tour de Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 For første gang deltog Racerunnerne i turen rundt om solskinsøen. Læs den opmuntrende beretning. Kørestolstennis?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 DM i kørestolstennis har lige været afholdt. Skal du med næste gang? Fantomsmerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 På Smerteforskningscentret på Århus Sygehus forsker man i årsagerne til fantomsmerter. Hvorfor har nogen smerter og andre ikke? Gasdrevet robotarm med inspiration fra rumfærgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Læs om den spritnye teknik for bevægelige armproteser. Hubbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Igen en dejlig tegning fra Phillip Hubbe. Kort Nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Læs her om sydafrikanske Oscar Pisterius, som med to benproteser vil med til olympiaden. Men får han lov? Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Hvad rører der sig i bestyrelsen. Hold dig orienteret her. Kontaktpersoner og deres pårørende i centrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Det kræver empati, finfølelse og ikke mindst gode kommunikative evner at være kontaktperson. Læs den inspirerende artikel fra kurset for kontaktpersoner og deres pårørende. Huset venture Nordjylland – fra idé til virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Så er det en realitet. Huset Venture Nordjylland er skudt i gang. Men hvad er det? At rejse er at leve. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Hvor kan jeg rejse hen med mit handicap? Chris Travel har flere bud. Miniscootere til minipriser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33 Med teknisk fingersnilde har Jørgen Smed udviklet små miniscootere. Læs om dem og se billederne. Kontaktpersoner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34 Har du brug for en snak? A · nyt november 2007

Ortopro er et Norsk ﬁrma som ble grunnlagt i 2001 av Jørn Kvamme. Ortopro arbeider med forskjellige store og velkjente produsenter av protesedeler. Våre kunder er Ortopediske Verksteder i hele Skandinavia. Jørn Kvamme, Daglig leder

Jørn Kvamme som grunnla Ortopro er utdannet ortopediteknikker i tillegg til selv å være en protesebruker. Dette håper vi i Ortopro er en god ballast for å kunne velge de beste produkter som er tilgjengelig på markedet til glede for deg som protesebruker.

Kristine Tillung, Fysioterapeut

Det arbeider for tiden 6 personer i Ortopro: Helge Reigstad som har ansvar for innkjøp og lagerhold, Øystein Solheim har ansvar for kundeoppfølging og han er eksperten vår på såler og innlegg. Kristine Tillung, salgsansvarlig for ortosemarkedet, Asle Reigstad, økonomiansvarlig, Jan Meurk, selger i Sverige og Jørn Kvamme, daglig leder.

Helge Reigstad, Innkjøp

Silipos Duragel Liner

Øystein Furnes Solheim, Kundeservice

Jan Meurk, Salgssjef Orto Norge AS

Genesis er laget for å etterligne den foten du har mistet. Foten har derfor en bevegelig ankel med bevegelse lik den som er naturlig, i tillegg har den fraspark og en viss mulighet for rotasjon. Denne kombinasjonen gjør det lettere å bevege seg i forskjellig terreng.

Vil du vite mer ta gjerne kontakt med: Jørn Kvamme tlf. 971 60 767.

En Liner for deg som ønsker en behagelig og holdbar gelliner. Alle Linere fra Silipos inneholder stoffer som smører og nærer huden med vitaminer og antioksydanter. Dette hjelper mot sår hud og utslett.

Vil du vite mer ta gjerne kontakt med oss.

ORTOPRO AS 4

MØLLENDALSVEIEN 1 - 5009 BERGEN - NORGE TLF.: +47 55 20 61 00 - FAX: +47 55 20 61 01 E-POST: post@ortopro.no

Bladet i krise… Hen over sommeren har vi i bladudvalg og bestyrelse haft overvejelser om, hvordan Amputations-Nyt – og dermed kredsen? – skulle fortsætte. Der var tiltagende mathed på vores bladmøder, det var svært at forny sig og skaﬀe nok stof. Vi spejdede efter relevante nye landvindinger på markedet for protesekomponenter. Vi gravede i vores netværk efter personer, der kunne give bladet og bladudvalget en håndsrækning. Ikke nogen nem opgave, ligesom redaktøren led under, at mere og mere af det aftalte stof kom dumpende efter deadline. Det pegede hen imod, at bladudvalget overvejede at stoppe. Som om dette i sig selv ikke var nok, ﬁk vi i bestyrelsen den frygt, at ville bladet indstille, kunne kredsen måske ikke overleve?

FLAGSKIB OG FLOT INDSATS Ingen tvivl, bladet er og har i alle årene været kredsens ﬂagskib. Ikke et eneste nummer kommer på gaden, uden vi modtager positive tilbagemeldinger. Men vi har andet og mere at byde på i Amputationskredsen. Den ﬂotte indsats, vores 25 kontaktpersoner yder, er uvurderlig, intet mindre. Mange nyamputerede meddeler, at havde det ikke været for mødet og kontakten med – fx en af kredsens kontaktpersoner – havde de siddet fast i en situation, hvor fremtiden virkede håbløs.

på, at vi fortsætter – i en periode udkommer vi i mindre format – eller rettere med færre sider. Kontaktpersonerne har haft en forrygende weekend, hvor de udvekslede erfaringer og blev trænet i kommunikation, og det har resulteret i nyt stof til dette nummer af bladet. Det er desuden blevet synligt, at vi også har et særligt tilbud til pårørende. Henning, der er tovholder for kontaktpersonerne, er også den, pårørende kan henvende sig til. Så vil han vise videre til den person, han mener, vil være den rette at snakke med.

LYSERE FREMTID ;-) Nu, hvor sommeren er ovre, er fremtiden lysere, både for blad og kontaktpersoner. Bladudvalget er landet

Solveig

Nekrolog I sensommeren måtte Helle Glass give op. Hun døde den 29. august. Hun blev kun 32 år gammel. Helle var i år 2000 med ved opstarten af Amputations-Nyt. Hun sad i redaktionen og var ansigtet udadtil på den måde, at det var hende, man skulle sende stof til. Hun stod for udformningen af kolofonen og bidrog til bla-

det både med gode ideer og diverse indlæg. Hun afholdt gæstfrit flere bladmøder – både hjemme hos forældrene, men også senere, da hun fik egen lejlighed.

tilknyttet. Helle gav et interview og under devisen ”noget for noget” indvilligede Mette som tak i at skrive en artikel til Amputations-Nyt. Hun har siden været fast skribent til bladet.

Helle var ansvarsfuld og omhyggelig, så opgaver lå trygt i hendes hænder. Hun bidrog til bladet i de første to år og var også indirekte årsag til, at vi fik journalisten Mette Vosgerau

Helle havde dårlige nyrer og var hårdt ramt af sygdom i lange perioder af sit liv. Nu har hun fået fred. Æret være Helles minde.

A · nyt november 2007

Tekst: Kent Kjersgaard-Hansen · Foto: Winther Rejser

”Viljen til at ville, er vejen til at kunne” Winther Rejser sponserer en ualmindelig skiløber, der ligegyldigt om underlaget er vand eller sne fortjener den allerdybeste respekt. Drømmene om sne og skiløb er langt væk på denne årets første rigtige sommerdag, hvor solen bager ned over Vallensbæk Vandskiklub. I det fjerne høres speedbådens hidsige motor og sekunder efter er Lars Lauridsen på vej gennem slalombanens seks bøjer med knap 60 kilometer i timen. I total kontrol krænger Lars vandskien rundt om bøjen nærmest liggende vandret i vandet, op igen, linen skifter hånd, udnytter centrifugalkraften til at accelerere eksplosivt henover bådens hækbølge, og så er det næste bøje. Alt virker yndefuldt i fuldkommen kontrol og balance, og jeg føler mig hensat til barndommens fredag aften med Miami Vices store speedbåde og seje fyre på vandski. Forskellen er her, at Lars’ ene bukseben blafrer besynderligt tomt i shortsene. 51-årige Lars Lauridsen mistede som 17-årig sit venstre ben i en arbejdsulykke som dæksdreng på et skib. »Jeg var knust. Jeg vidste, at livet aldrig ville blive det samme mere. Jeg kan huske, at det jeg tænkte mest på var, at jeg ikke kunne sejle mere,« fortæller Lars. I tiden efter ulykken blev sorgen over de knuste drømme langsomt vendt til den positive ﬁlosoﬁ, 6

der siden har præget Lars’ liv. »Jeg indså, at jeg i stedet for at have ondt af mig selv, måtte prøve at få det bedste ud af livet,« forklarer han. I vinteren 1980 blev Lars fascineret af et program han så i fjernsynet om skiløb. ’Det vil jeg sgu lære’, tænkte han. Lars’ daværende kæreste tog ham på

ordet, to skirejser til Østrig blev købt og Lars lånte et par krykkeski og så var det ellers af sted. »Jeg havde jo regnet med, at der var en skiskole, der kunne hjælpe mig i gang, men de havde sgu aldrig set en på et ben før, så jeg tumlede rundt på børnebakken,« siger Lars med et stort smil. Efter et par dage på børnebakken var kærestens tålmodighed ved at være brugt op, og hun tog Lars med op på toppen. »Det var skræmmende, men som så meget andet jeg har gjort i mit liv, var det jo bare at kaste sig ud i det.« Siden er det blevet til masser af skiløb. Allerede to år efter de første sving på en ski begyndte Lars at

deltage i konkurrencer, blandt andet Handicap-OL i Innsbruck i 1984 og i Albertville i 1992. »Skiløbet har givet mig ufatteligt meget. På en måde har det hjulpet

mig til at komme over mit handicap, for jeg løber ligeså godt på ski som dem med to ben.« Om sommeren begyndte Lars at dyrke vandski på konkurrenceplan. Siden er det blevet til et hav af medaljer ved både EM

og VM. »Jeg er et udpræget konkurrencemenneske, men først og fremmest handler det for mig om at vise, at der ikke er noget, jeg ikke kan, bare fordi jeg kun har et ben. Tingene skal jo nogle gange bare gøres

Ort. Skomagermester

Aut. Bandagist

Tina Jensen

Rikke Søgaard

Carsten Olsen

Lundholmvej 7 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 74 00 mail@midtvest-ortopaedi.dk A · nyt november 2007

på en anden måde. Viljen til at ville, er vejen til at kunne, som jeg plejer at sige,« forklarer Lars med et smil. Da Lars i foråret skulle forsvare sine verdensmesterskaber på vandski i Australien, sprang en sponsor fra i sidste øjeblik, og Lars’ muligheder for at forsvare sin position som verdens bedste vandskiløber på et ben så sorte ud. Det fortalte Lars under en skiferie i Passo Tonale til Niels Erik Dahl (Niller) fra Winther Rejser. Han ﬁk lynhurtigt foretaget et par opringninger hjem til Danmark, og med et sponsorat fra Winther Rejser, Højmark Rejser og Ringkjøbing Bank kunne Lars i maj rejse til Australien. Lars kvitterede for tilliden og indtog det øverste trin på medaljeskamlen i både trick og slalom, mens han i hopkonkurrencen måtte tage til takke med en sølvmedalje. 8

Ingen udfordring er for stor for Lars, og i 2001 tog han veninden Cathrine la Cour med på skiferie første gang. Det er der måske ikke noget specielt ved – altså lige bortset fra at Cathrine er blind. Så hvis du til vinter ser en etbenet skiløber i skriggul vest med en blind løber bag sig, så er det med stor sandsynlighed Lars og Cathrine. »Det giver en enorm tilfredsstillelse at stå på ski sammen med Cathrine. Folk stopper op midt på pisten og står måbende og kigger og peger. Det kan jeg sgu godt li’. Jeg kan godt lide at vise verden, at vi kan, selv om vi har nogle andre betingelser.« I år går skiferien blandt andet til Canazei i jul og nytår og derudover en to-tre uger mere, som endnu ikke er planlagt. Superski Dolomiti er et fantastisk område. Pisterne er dejlig brede, og der er gode muligheder for at give den god gas. Og så er de ver-

dens bedste til at præparere og vedligeholde pisterne, noget der måske betyder mere for mig end skiløbere med to ben,« forklarer Lars om sin kærlighed til Canazei. Læs mere om Lars Lauridsen på www.larsetben.dk

Artiklen er skrevet af Kent Kjersgaard-Hansen, (kent.kh@gmail.com, mobil 40 51 59 54) 0g kommer fra Winther Rejsers skikatalog ITALIEN ’08. (www.wintherrejser.dk, telefon 75 88 22 56)

Århus Tlf. 87 42 51 00

Silkeborg Tlf. 86 80 51 77

Randers Tlf. 86 41 56 00

Aalborg Tlf. 98 12 07 00

Hjørring Tlf. 98 90 23 00

Herning Tlf. 97 14 77 66

B ND GIST N

Bandagist-Centret i Jylland

Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopædisk fodtøj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

Vi glæder os til at tage imod dig.

Bandagistprodukter: • Arm- og benproteser • Brystproteser • Bandager f.eks. til støtte af håndled, albuer, knæ og ankler • Fodindlæg • Håndsyede specialsko • Sikkerhedssko • Kompressions- og støttestrømper • Støttekorsetter • Hoftebeskyttere • Underlivsbælter • Brokbandager

Specielt til sportsfolk Bandagisten har et bredt og varieret udvalg af bandager specielt beregnet til idrætsudøvere - såvel eliteidrætsfolk som motionister.

Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko

Specialbutik - åben for alle • Velsiddende og moderne bh'er samt badetøj til brystopererede - samt til alle, der ønsker god støtte.

Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Mette Minke Christian Vestergaard Jette Skøtt Marna Ottosen Kaj Minke Horsens NY Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg

75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00

Se også: www.bandagistsyd.dk

• Sunde og fodvenlige sko i både moderne og klassisk snit - kom ind og se det store udvalg i sandaler, sko og støvler. Åbningstider: Mandag 9-16 Tirsdagtorsdag 8-16 Fredag 8-15

Bandagisten BODY SUPPORT A/S Sundvej 32 C . 8700 Horsens Telefon 75 62 27 00 Fax 75 62 27 10 bandagisten@bodysupport.dk www.bodysupport.dk

A · nyt november 2007

Af Mette Vosgerau, mette_vosgerau@yahoo.dk

En sørøver går i land Kaptajn Stålben eller Sussanne Martinussen. Begge navne er lige rigtige for den 46-årige, benamputerede lærer, der nok kender en historie eller to fra de syv verdenshave. Stormen ruskede i skibet, mens hun kæmpede med at få kuglerne på plads i kanonløbet. Sammen med resten af besætningen var hun ved at skyde et kæmpe fransk handelsskib for at få ﬁngre i skatte og ædelstene. Pludselig griber et hårdt vindstød fat i den unge sørøver og kaster hende over bord. På vej ned af skibssiden får hun en rift på det ene ben – og så snart en stor hvid haj lugter blodet, er den på pletten. I første bid ﬂår den benet af hende, og den har ikke tygget af munden, før den er klar til angreb igen. Men i sidste øjeblik lykkes det en anden sørøver at kaste en rebstige ud fra skibet, hun kæmper sig op i sine to arme - og får et træben. Kaptajn træben er klar til at indtage verden.

”Jeg er sørøver, ikke en barbiedukke” Det er den korte version af, hvordan Susanne Martinussen mistede sit venstre underben. Hvis hun stod foran dig, ville den samme historie være en lidt anden. Den ville være meget længere, meget mere detaljeret – og med garanti meget mere gribende. Men det ændrer ikke på, at kaptajn træben efter ﬂere år med togter og plyndringer 10

gik i land, da sørøverskibet en dag var tæt på København. Og valgte at læse til lærer på Frederiksberg Seminarium. Det var her, hun skiftede træbenet ud med et af stål. ”Pedellerne klagede over, at mit træben lavede mærker i gulvet. Og mine medstuderende var trætte af at det knirkede,” forklarer hun. Så hun tog på Sahva, hvor bandagisten i første omgang tilbød et ben, der lignede det, som hajen havde ædt. ”Men den gik ikke. Jeg er sørøver, ikke en barbiedukke,” siger Susanne. Og sådan blev hun til Kaptajn Stålben. Kaptajn Stålben hedder også Susanne Martinussen. Hun er 46 år, amputeret under knæet på venstre ben og blev færdig som lærer for to år siden. Nu underviser hun i matematik og dansk på Børneuniversitetet, der er en friskole på Vesterbro i det indre København. Men det er ikke æbler og appelsiner, der bliver talt i matematiktimen i mellemste – eller det, der svarer til 2. klasse. Det er derimod kanonkugler og sørøverskibe. Hun bruger sit ben, sine sørøverhistorier og sin evne til at fortælle dem, til at undervise. Og det ER virkelig en sørøver, der tager imod på skolen – eller skibet. Selv bæltet, protesen og strømperne har dødningehoveder. ”Jeg har altid sørøverstrømperne på, selv når jeg er til fest,” griner hun.

”Men hvis jeg en sjælden gang skal være rigtig ﬁn og have kjole på, så kan jeg dække dødningehovedet på protesen til,” forklarer hun.

”Jeg har altid sørøverstrømperne på, selv når jeg er til fest” Klokken er ti onsdag formiddag, matematiktimen er i gang og det kræver en sørøvers stemme at få ungerne til at ﬁnde deres pladser. Dagens historie handler om en helt særlig kanonkugle, som Kaptajn Stålben står med i hånden, mens hun fortæller. I dag skal der tælles kanonkugler, og den særlige en af slagsen skal vejes. ”Det startede, da jeg ﬁk mine egne børn. Når de spurgte nede i børnehaven, hvorfor jeg manglede et ben, så fortalte jeg historien om, at jeg er gammel sørøver. Så i stedet for at tænke ’det er da mærkeligt med en etbenet mor’ så tænkte de ’åh, hvor sejt med sådan en sørøvermor’. I dag er hendes børn 14, 18 og 20, så det er længe siden, børnehaven har lydt af sørøverhistorier. Men det lå lige for at bruge dem i matematiktimen. ”De sad og spidsede blyanter, og der skete ikke rigtig noget. Der skulle være noget mere energi, synes jeg. ’Blyanterne skal være spidsede hjem-

mefra, der skal ske noget, kom nu, kom nu’. Og pludselig kunne jeg se et billede af mig selv: Susanne, du mangler bare en træningsdragt på og en ﬂøjte, så er du en idrætslærer, der render rundt og råber ’tempo, tempo, tempo’” ”Det måtte kunne gøres sjovere Og så fandt jeg på overskriften: Hvordan kan vi klare os i den her verden som sørøvere uden at kunne en masse matematik.” Og sådan blev sørøvermatematik til. Rammerne for det blev skabt i løbet

af en sommerferie sammen med en kollega. Ungerne er en del af historierne og får selv sørøvernavne – Sørøver Guløje, Sørøver Sukkersild, og Lille Stålben for eksempel. I løbet af de to

”Og sådan blev sørøvermatematik til” år med sørøvermatematik er repertoiret blevet udvidet – både fordi eleverne kommer med forslag, og fordi de

har sørøverting med hjemmefra. Dagens kanonkugle er et eksempel på det. En anden forælder har leveret sørøverpenge, en tredje sørøvermusik. Men der ﬁndes for øvrigt også en anden historie om, hvordan Kaptajn Stålben mistede benet. Den handler om en 15-årig pige, der blev kørt ned en novemberaften i 1976. Det er tæt på midnat, sammen med nogle venner er hun på vej hjem fra en fest på knallert, da en hvid Mazda 323 brager ind i hende bagfra. A · nyt november 2007

Kisten gemmer ting til dagens historie – i dag var det kanonkugler og dynamit.

”Bilen har en metalbøjle med nogle ekstra lygter, og den virker som en krybskyttefælde. Så jeg får faktisk klippet benet af,” forklarer hun Heldigvis kan nogle af vennerne førstehjælp. Og inden længe går turen mod hospitalet. ”Jeg ankommer til Odense sygehus med min fod i en plasticpose,” fortæller hun. Hun var ved bevidsthed hele tiden. Men mange detaljer har alligevel fortrængt sig – så med årene er hun begyndt at huske flere og flere ting fra den aften. Lægerne er i tvivl om de skal amputere over eller under knæet. Det bliver 15 centimeter under – men masser af bivirkninger følger, og de næste fem år ryger Susanne ind og ud af hospitalet konstant. I dag har hun stadig problemer med sår og ballade med protesen. Derfor var hun også længere tid om at tage sin uddannelse til lærer end de normale fire år. Og de femten centimeter under knæet er svundet ind til seks. Derfor er protesen ikke så stabil, som en sørøver kunne ønske. Men det stopper hende ikke fra at springe rundt, det tør jeg garantere, for jeg har set det med mine egne øjne. Og hvilken en af hendes to historier, der er den sande… ja, det må du selv vælge. 12

”Jeg vil jo ikke sige, en af dem er den rigtige historie. Der er mange forskellige historier, det er sådan noget, jeg holder fast i. Men det er klart, at den ene historie er mere samfundstilpasset end den anden,” griner Kaptajn Stålben.

EN SØRØVERHISTORIE FRA MATEMATIKTIMEN Nogenlunde sådan her lød sørøverhistorien, den onsdag vi besøgte Kaptajn Stålben og hendes besætning på Børneuniversitetet: Det er sådan, at jeg engang mødte en lille sørøver, der havde noget sjovt under armen. Jeg spurgte ham, hvad det var – og det viste sig, at det var en helt speciel sørøverkanonkugle. ”Hvad skal du bruge den der kanonkugle til?” spurgte jeg. Han fortalte, at han var blevet taget til fange af en lille grim sorthåret fyr med langt skæg. Rigtig længe havde han sejlet af sted på et sørøverskib, og det eneste han måtte lave var at rense kanoner. Og det var han blevet rigtig, rigtig træt af. Så derfor havde han snuppet den kanonkugle, han synes var den mest fantastiske kanonkugle, han havde set, og så var

han stukket af. Kanonkuglen ville han bruge til at ramme Jack Johnson, den sørøver, der havde taget ham til fange. ”Nårh, ham den lille grimme mørkhårede med skæg? Sådan en lille hidsig fyr der tramper i gulvet hele tiden?, spurgte jeg” ”Ja, det er lige ham.” ”Vil du så ikke tage med som en del af min besætning, for jeg er også ude efter ham Jack Johanson. Han er ikke nogen særlig god sørøver, for han stjæler fra os andre sørøvere – og vi synes jo hellere, man skal plyndre nogle handelsskibe.” Og så sejler vi ellers af sted. Vi sejler jo i et rimelig lille sørøverskib, for så kan vi gemme os bag en klippe eller sejle ned af en ﬂod, når vi vil plyndre skibe. Men da Jack Johnson kommer sejlende, ser vi, at han har plyndret et fransk handelsskib, som han så har overtaget, og som nu er et kæmpestort sørøverskib. Man kan ligefrem se hans lille selvtilfredse grin. ”Ha ha, nu har jeg et kæmpe sørøverskib med masse kanoner. Nu skal jeg nok få has på Kaptajn Stålben og hans besætning en gang for alle.”

Men så enkelt er det jo ikke, for nu har vi jo en med på vores skib, der er meget interesseret i at ramme Jack Johnson. Og han er gået i gang med at hale kanonkugler frem oppe på dækket. Han lægger dem i sådan nogle bunker (se nedenunder). ”Hvorfor lægger du kanonkuglerne sådan,” spørger jeg ham. Hvem sagde, at det var tierbunker? Hvad tænker I andre, når jeg tegner kanonkuglerne sådan der? Tænker I også tierbunker? Det er nemlig rigtigt. Og det er ret smart, for så kan man lige holde styr på, hvor mange kanonkugler man har. Men der er så en, der ligger for sig selv. Det er den han allerbedst kan li’ og som skal med hjem igen. De almindelige kanonkugler har vi jo masser af. Nå, Jack Johnson begynder at fyre kanonkuglerne af mod vores skib. Men det er jo ganske lille og smart, så vi kan lige sejle til siden, så vi ikke bliver ramt. Imens skyder vi kanonkugler af, som jo ligger i bunker på dækket, og der begynder at komme sprækker i

Jack Johnsons skib. Der begynder at fosse vand ind, og pludselig kan vi se at Jack Johnson står i vand til knæene. Og han er RIGTIG gal og hidsig. Den lille sørøver, der er kommet med om bord, tager så den ﬁne kanonkugle. Han lader kanonen og sigter lige midt på skibet. Og SÅ knækker det sammen. Vi roer over til skibet for at se, hvad Jack Johnson har om bord. Og det er herligt, for han har jo plyndret et fransk handelsskib. Alt det begynder sørøverne at tælle op - alt efter om det er diamanter eller rubiner, om det er franske guldmønter eller engelske guldmønter. Og så henter vi selvfølgelig også vores kanonkugle igen. Og derfor er det, jeg gerne vil vide, hvor meget den vejer. Så nu prøver jeg at sende den rundt, og så skal I gætte. Eleverne gættede på alt mellem 1 og 20 kilo - og til de læsere, der har gættet med er den rigtige vægt 3,3.

A · nyt november 2007

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Atelier Fotohjørnet, Nexø og Hans Christensen

Tour de Bornholm Ca. 570 deltagere cyklede 1. september 2007 med på det sekstende bornholmerløb for personer med handicap. Blandt cyklerne var der et utal af specielt indrettede cykler, tandemer, trehjulede cykler, side by side-cykler, hvor to sad ved siden af hinanden, cykler med anhængere og cykler med kørestolsbrugere på ladet. Som de allerforreste i rækkerne ved starten var der ti løbecykler. Jeg har gennem nogle år været stærkt involveret i disse løbecyklers muligheder. Jeg har selv en løbecykel, en såkaldt racerunner af mærket Petra, som jeg især bruger til småture i nærområdet og til egentlig konditionstræning. Jeg er holdleder for vores landshold og talenthold, med til at arrangere lejre og træningssamlinger, har demonstreret idrætten som ”Kom og prøv” på løbeskole, til idrætsdage og gennem ﬂere år i År-

hus Festuge og har startet træningstilbud i både Silkeborg, Århus og Aalborg. Jeg troede også længe, at mit engagement i Tour de Bornholm var som holdleder, og jeg opmuntrede meget både egne løbere og venner fra Norge og Sverige til at deltage. Tre uger før løbet stod det dog pludseligt klart, at skulle vi være sikre på at gennemføre en planlagt stafet øen rundt, var der brug for, jeg løb med. Ups, jeg havde egentlig kun pjatløbet på vores børnelejr her i sommer, så jeg ﬁk travlt med at træne mig op til de ti kilometer på de bornholmske veje. Som sagt var vi alle med i starten af løbet, som udgik fra Nexøhuset, en bornholmsk institution for svært handicappede. Beboere herfra og fra boenheder og handicapidrætsklubber landet over samt fra Letland, Litauen, Tyskland og Norge har deltaget i mange år. Vores løbere var med for første gang, og det var vores forsøg på at gennemføre løbet som stafet også. Efter den første kilometer fortsatte Jacob, ledsaget af sin mor på rulleskøjter, mens vi andre

Jeppe og jeg var glade for at have gennemført vores del af ruten uden uheld.

drejede ind på en parkeringsplads, hvor vores følgebiler stod parat til at fragte os til vores startsteder. Jeg fulgtes med Ane fra Norge, der havde en kort rute rundt om Rønne, og jeg selv løb fra Soldaterhjemmet i Rønne til campingpladsen i Hasle, små ni kilometer, som min ledsager for dagen, Jeppe og jeg tilbagelagde på en times tid. De lige stræk på cykelsti var ren fornøjelse, og jeg mødte flere, der genkendte mig fra en udsendelse aftenen før i TV2 Bornholm, hvor jeg kort var blevet interviewet om vores deltagelse. Solen skinnede, bornholmere og turister var flinke, og efter de første par stejle sving på landevej i skovfyldt område så jeg mere roligt frem til det sidste stykke op til campingpladsen, hvor jeg lettet fik lov at låne toilettet. Lidt kålhøgen var jeg, da jeg derefter via mobilen kontaktede min chauffør Hans og fortalte, at Jeppe og jeg var blevet enige om at løbe tilbage til det depot et par kilometer før Hasle, hvor vi kunne få kaffe og madder. Hans bad mig vente lidt, for så ville Ane løbe med. Det blev endnu en hyggelig tur, og efter en velfortjent frokost kørte vi til samlingsstedet nord for Nexø, hvorfra alle ti racerunnere løb samlet den sidste halve kilometer af ruten og i mål, fulgt af

10 løbecykler var forrest, da startskuddet lød til det sekstende bornholmerløb for personer med handicap.

alle vores følgebiler med katastrofeblinkene tændt. Da jeg nærmede mig målstregen og hørte vores navne blive annonceret i højttalerne, var jeg så stolt, som havde vi gennemført en maraton. Vores ældste løber, Alice, der ér gammel maratonløber, men stærkt handicappet efter et færdselsuheld, havde taget 18½ km op omkring Allinge og dermed en af de hårdeste og mest udfordrende strækninger. Vores yngste løber,

Rasmus, der som de ﬂeste af vores løbere er spastisk lammet, havde taget sine egne ti kilometer på sydkysten og fundet det så sjovt at deltage, at han lige nuppede Nannas strækning også, nu han var i gang. Om aftenen ﬁk vi medaljer og diplomer og stor ros - for vores forsøg var lykkedes, vi havde tilsammen tilbagelagt ikke bare rutens 104 kilometer, men endda løbet lidt ekstra. Elsass-

fonden, der havde sponseret vores rejseudgifter, ﬁk en venlig tanke, da jeg senere hvirvlede rundt på dansegulvet, stadig lidt høj over, at vores drøm var gjort til virkelighed.

MERE INFO KAN SØGES PÅ petrabike.com racerunning.dk tourdebornholm.dk

A · nyt november 2007

erimed

Erimed erbjuder ett stort sortiment av ortopedtekniska produkter

Ortos

Protes

Dictus Svensk uppfinning genialisk enkel droppfotshjälp

Venture™ en fusion av energilagring & rörlighet Matrix MAX stabilitet för krävande brukare

A72H innovativt säkerhet länksystem vikt 780 g

ALPS Thermoliner håller formen, sleevar & liners i toppklass

Original CAM Walker

Barnskor

Vuxenskor

Wilma

Weasy

Tiger

WSP post op

Spirit

Baldo

www.erimed.se

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: www.johnsommer.dk

Kørestolstennis?

–mig? Nej tak, jeg bruger ikke kørestol! Ømme muskler helt ud på fingerleddene, solsvedne kinder og dejlig velvære. Sådan føltes det efter DM i kørestolstennis i september. Hvor jeg altså elsker den sport. Og hvordan skulle jeg kunne spille tennis, om ikke i en kørestol? Med proteser når jeg ingenting og kan heller ikke holde til at spille ret lang tid, for slet ikke at snakke om, hvor svært det er at holde balancen i pressede situationer. I den særlige tennisstol derimod er jeg fri til at koncentrere mig om spillet. Det er godt nok vanskeligt at manøvrere stolen med en tyk ketcher i hånden, og jeg har svært ved at få mig placeret optimalt i forhold til bolden, som kommer hurtigt ind imellem. Men specialstolen har god balance og kører let på det faste underlag. Ja ja den er dyr, men de ﬂeste har fået eller låner deres gennem klubben, som søger diverse fonde. I Danmark er vi desværre ikke så mange spillere. En 20 stykker, hvis vi er optimister. De ﬂeste træner i Københavns området, men en enkelt fynbo og et par århusianere er det da også blevet til. Sporten er domineret af herrespillere, men kvinderne kan sagtens være med. Flere handicaps

er repræsenteret, og ved dette DM var vi to amputerede. På verdensplan er kørestolstennis meget udbredt. Der er flere professionelle spillere og et væld af internationale turneringer. Nogle danske spillere deltager også ved internationale stævner. Den mest kendte er Kenneth Kammersgård fra Tilst ved Århus. Han drager den halve verden rundt og håber at kunne kvalificere sig til PL i Beijing. Det var dog en streg i regningen for ham, at han måtte se sig slået i herresingle finalen ved dette års DM. Hans tidligere klubkammerat og boldekvilibristen Christoffer Holmer havde den undertippedes fordel og kunne med nerverne i ro spille det sikre spil, hvilket gav pote. Stævnets absolutte overraskelse.

Jørgen Warberg Telefon 4817 4534 Mobil 2521 4534 E-mail: warberg@mﬁ.ku.dk

Måske var kørestolstennis alligevel noget for dig?? – selvom du normalt ikke bruger stol? Få mere at vide hos formanden for Udvalget for Kørestolstennis under DTF og DHIF:

A · nyt november 2007

Copolymer Liner - Nyt medlem som kompletterer linerfamiljen Copolymerlinern er udviklet til amputerede med en lavaktiv eller mellemaktiv livsstil. Linern er termoformbar for at passe bedre i protesen og fungerer godt sammen med en envejsventil. Den indeholder en medicinsk mineralolie som hjælper til at holde på fugtigheden hvis man har tør hud.

Otto Bock linersortiment

Copolymer-liner

Silikon-liner

SilikonGel-liner

Polyuretan-liner

Otto Bock Scandinavia AB Arnold Nielsens Boulevard 60 · 2650 Hvidovre · Telefon 70 22 32 74 · Telefax 49 22 23 99 · info@ottobock.se · www.ottobock.se

Af projektsygeplejerske Bente Christensen og overlæge Lone Nikolajsen

Fantomsmerter Det vides ikke, hvorfor nogle amputerede har mange fantomsmerter efter amputation, mens andre er helt smertefri. Hvorfor der er sådan en forskel, er vi i gang med at undersøge på Dansk Smerteforskningscenter, Århus Sygehus. 20 amputerede med hel eller delvis arm-amputation deltager i undersøgelsen (10 amputerede med svære fantomsmerter og 10 uden svære fantomsmerter). Forsøgsdeltagerne udfylder spørgeskemaer, der omhandler, hvorledes de forholder sig til smerte, angst og depression. Herefter bliver hudens følsomhed undersøgt ca. 5 cm over amputationsstedet. Vi undersøger følgende: • Tab af følesans • Øget smerte ved prik med et stift hår (pinprick hyperalgesi)

• Smerter udløst af let berøring med blød børste på huden (allodyni) • Smerte udløst af kulde og varme Forsøgsdeltagerne har også mulighed for at deltage i en delundersøgelse, hvor vi måler, hvordan hjernen reagerer på elektriske påvirkninger. Her får forsøgsdeltageren påsat 124 elektroder på hovedet, som registrerer aktivitet i smerte-relaterede områder af

hjernen, mens elektriske stimuli (mild strøm) påføres ca. 5 cm over stumpen. I forskergruppen indgår bl.a. cand. psych. Lene Vase og ﬂere forskere fra både Ålborg og Århus. Forskergruppen planlægger ﬂere undersøgelser. Bl.a. skal der laves forsøg med en såkaldt spejlkasse-model. Her skal spejle og spejling være med til at få fantomsmerter til at forsvinde. Desuden skal det undersøges, om visse gener er behæftet med en øget risiko for udvikling af fantomsmerter. Det er muligt at nogle af Amputationskredsens medlemmer vil blive kontaktet med henblik på evt. at deltage i undersøgelserne.

EEG undersøgelse – med 124 elektroder på hovedet registreres aktivitet i smerte-relaterede områder af hjernen

A · nyt november 2007

Af Thomas Djursing. Artiklen har tidligere været bragt i INGENIØREN

Ny protese:

Gasdrevet robotarm med inspiration fra rumfærgen En ny mekanisk arm giver handicappede førligheden tilbage med principper hentet fra rumfærgens manøvresystem. Med gasdrevne cylindre kan armens muskler løfte 12 kilo, mens den sveder. Den næste generation af bevægelige armproteser minder i høj grad om en rigtig arm. Med bevægelige fingre og et drejeligt håndled kan en robotarm fra Vanderbilt University i USA både gribe om et glas vand og kaste en bold på 12 kilo – begge dele er bevægelser som de nuværende armproteser ikke er i stand til. Robotarmen bevæger sig fire gange hurtigere end de traditionelle eldrevne armproteser, der ofte kun består af en simpel åbne- og lukkemekanisme i form af en klo. Det revolutionerende ved den nye robotarm er, at den får sin kraft fra flydende brintoverilte, der omsættes til gas i cylindre i armen. Fra en lille beholder ved skulderen føres brintoverilte mod en katalysator, som består af iridiumdækkede aluminiumskugler. Katalysatoren omdanner brintoverilten til damp, der driver stempler i armens cylindre og kan sammenlignes med musklerne i en ægte arm.

Processen skaber damp med temperaturer på 232 grader celsius, og derfor har forskerne trukket et isolerende lag plastic hen over armen bestående af termoplastisk polyether æter keton. Det isolerende lag gør det muligt at røre armen uden at brænde sig og samtidig omdanner det dampen til vanddråber. Derfor sveder armen, hvad der svarer til den mængde vand, som en normal person ville svede fra sin arm i løbet af en dag, oplyser Michael Goldfarb i Vanderbilts Online Research Magazine.

MED INSPIRATION FRA RUMFÆRGEN Prototypen til den nyudviklede robotarm har taget et år at udvikle, og ideen opstod hos Michael Goldfarb, der arbejdede på at komme af med de tunge batterier, der driver de nuværende armproteser. Konceptet med at omdanne et ﬂydende brændstof til gas for at skabe bevægelse er ikke ny, men er hentet fra de grundlæggende principper, der gør det muligt at manøvrere rumfærgen.

Den nye teknik imponerede forskere ved John Hopkins University i Baltimore så meget, at de valgte at indgå en samarbejdsaftale og støttede projektet med 15 millioner dollars. Det amerikanske forsvars udviklingscenter Darpa deltager også i udviklingen af den nye robotarm, da de ser store muligheder for at tilbyde kvæstede soldater nye muligheder for at få førligheden tilbage.

KOBLET TIL CENTRALNERVESYSTEMET Helt afgørende for armens bevægelighed er, at de enkelte cylindre er udformet med en nøjagtighed på ned til 100 milliontedele af en tomme. Tidligere modeller har været produceret med en nøjagtighed ned til 50 milliontedele af en tomme. De viste sig at lække. For at skabe sammenhæng mellem tanke og bevægelse har Michael Goldfarb udviklet et system, hvor trykfølsomme sensorer er forbundet til brugerens centrale nervesystem. Samtidig hjælper 22 trykcensorer med at styre armens bevægelser, fremgår det af en pressemeddelelse fra Vanderbilt University.

A 路 nyt november 2007

KORT NYT S. Tumpe overvejer om det er i år, hun skal begynde at vinterbade.

SPØRGESKEMA DHF vil undersøge, om ﬂere førtidspensionister kunne tænke sig et job med løntilskud. De laver derfor en undersøgelse. Vil du bidrage til undersøgelsen,

kan du ﬁnde den på www.dhf-net. dk, eller du kan rette henvendelse til socialpolitisk konsulent, Jeppe Kerckhoﬀs på tlf. 3929 3555 eller via E-mail konsulent@dhf-net.dk

Man skal høre meget før…………..

LANDMÆND MED ARM-AMPUTATION

HØRT I DET VIRKELIG LIV HOKUS POKUS Mit handicap er medfødt, og derfor har jeg haft proteser fra barnsben. Jeg lærte tidligt at læse og skrive og kastede mig med glubende appetit over eventyrbøger, tegneserier og ugeblade. En dag faldt mit blik på en annonce, der ﬁk mig til at spærre øjnene op. Der blev reklameret for en brusetablet. Man skulle blot opløse tabletten i et glas vand, og vupti kunne man nemt og enkelt rense sin protese deri. Dengang var gebis jo noget, man gik stille med, og i min begrebsverden var der derfor kun arm- og benproteser. Jeg fattede simpelthen ikke, hvordan man skulle få et helt ben ned i et glas vand??? Siden har jeg næret stor mistro til reklamer ;-) SH

I Amerika er en gruppe arm-amputerede landmænd gået sammen om at lave gode råd til kolleger i samme situation, fordi de oplevede, at mange får skader af landbrugsarbejdet som følge af amputationen. Der kan opstå skader på arm-stumpen, når den støder imod landbrugsmaskiner eller bygninger. Hvis landmanden benytter armprotese på arbejde, kan den komme i klammeri med maskineri, dyr, afgrøder og udstyr. Den ’raske’ hånd er mere udsat, fordi den bliver brugt til mere risikofyldt arbejde eller skal tage fra ved fald og lignende.

NOGLE AF DE GODE RÅD TIL LANDMANDSKOLLEGERNE LØD SOM FØLGER • det kan være farligt at gå på stiger med en kunstig arm, fordi man ikke kan stole på, at den griber godt nok fat i trinene. Derfor er det en god idé at gribe rundt om stigen med protese-underarmen. • det er godt med en hurtig-udløser på protesen, hvis den skulle sætte sig fast i et tøjr eller en halmballe • lad være med at røre ved el-førende ledninger, da strømmen kan gå op gennem protesen • få lavet ekstra kraftigt albueled, hvis protesen bruges til at bære tunge ting med • sørg for skridsikre underlag på trin op til maskinhuse og lignende og sæt evt. ekstra håndtag i til støtte, hvis balancen er et problem. BHP

EGYPTISK TÅPROTESE De gamle egyptere kunne mange ting. Nu har vi også beviset for, at de kunne lave proteser. Man har fundet en mumie fra mellem 1069 og 664 før Kristus, som bar en protese på storetåen. Det er verdens ældste protese, mener et hold eksperter fra universitetet i Manchester. Protesen laves nu i kopi og skal testes af et hold frivillige, som alle mangler

højre storetå. De skal se, om protesen understøtter gangfunktionen. Protesen blev båret af en kvinde på mellem 50 og 60 år. Har du lyst til at se den meget smukke protese, kan det lade sig gøre på webadressen: http://nyhederne-dyn. tv2.dk/article.php/id-7719348.html

BLADE RUNNER Blade Runner er både titlen på en science-fiction film af Ridley Scott og kælenavnet på sydafrikanske Oscar Pisterius, født 1986 uden knogler i læggene. Valget stod mellem kørestol eller amputationer under knæet, og forældrene valgte det sidste. Blade Runner henviser til hans løbeproteser. Tilfældigvis var det en sportsskade, der lagde grunden til Oscars løbekarriere, som er ret imponerende. Han er indehaver af verdensrekorden i 100, 200 og 400 meter løb for handicappede, men løber også hurtigere end mange ikkehandicappede. Han tilbagelægger 100 meter på 10,91 sekunder og fik i 2007 en sølvmedalje på 400-meterdistancen i konkurrence med ikke-handicappede. Oscar Pistorius´ mål er at deltage i OL på de nævnte distancer på lige fod med ikke-handicappede i Beijing 2008. Hans løbeproteser, der er fremstillet af Össur, går under navnet ”Cheetas” – Geparderne, og de er nu genstand for stor diskussion. Giver de ham en fordel i forhold til ’almindelige’ løbere? Det internationale atletikforbund forbyder ’ ”enhver teknisk anordning, der indebærer fjedre, hjul eller et hvilket som helst andet element, som kan give en bruger en fordel i forhold til en anden atlet, der ikke bruger sådan en anordning”. Derfor skal eksperter i biomekanik i Tyskland analysere hans løbemønster og undersøge, om det er proteserne, der gør ham hurtigere end mange med naturlige ben, eller om det er hans egen fysik, før han får en evt. tilladelse til at deltage i OL. http://www.ossur.com/?PageID=3364 Her kan du læse om sydafrikanske Oscar Pisterius. http://www.youtube.com/watch?v=p5FI_8IHTXA viser en løbesekvens og et interview med Pisterius.

16.-18. NOVEMBER Individet i centrum – set i en større sammenhæng medlemsweekend, program fås hos Lene Bangsgaard på 39 29 35 55 17. NOVEMBER Generalforsamling, program fås hos Lene Bangsgaard på 39 29 35 55 23. – 25. NOVEMBER Bestyrelsesweekend

2008 28. – 30. MARTS Forbundskursus, sidste tilmelding 1. februar. Program ses på forbundets hjemmeside dhf-net.dk og fås på 39 29 35 55 23. – 25. MAJ Medlemskursus, program udarbejdes i løbet af foråret UGE 29 Sommerhøjskole, program udarbejdes i løbet af foråret og fås på 39 29 35 55 7. – 9. NOVEMBER Medlemsweekend inklusive generalforsamling

BHP

HANDICAP POLITISK FORUM Der har været et ønske om at oprette et handicap politisk forum, så det vil vi i bestyrelsen gerne prøve. Meningen er, at medlemmer kan skrive til os med forskellige spørgs-

KALENDEREN

mål eller problemer, som I ønsker et svar på. Så skal vi gøre vores bedste. Den ansvarlige for forumet er Bjarne Müller f-moeller@tdcadsl.dk

”

Forholdet til ens protese er ligesom forholdet til ens samlever. Man skal altid gå på kompromis med noget. (Bandagist) A · nyt november 2007

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Nyt fra bestyrelsen På bestyrelsesmødet i september var det især evaluering af weekendkurset for kontaktpersoner og pårørende og den kommende generalforsamling, der optog os, men også det fællesnordiske samarbejde og ulandsarbejde var emner til debat.

KURSUS FOR KONTAKTPERSONER Samtlige evalueringsskemaer bekræfter bestyrelsens opfattelse af vigtigheden af kurset, og af at udbyttet af kurset var stor. Thomas Leonard Gertz var og fortælle om forbundets opbygning og bl.a. arbejdet i Bygge og Traﬁkpolitisk Udvalg. Gitte Brandenburg Carlsen var på med samtaleteknik og rollespil, og lederen af DUKH afsluttede kurset. Se og læs andet sted i bladet. 97 af evalueringssvarene havde kryds i ”meget godt”, og 102 kryds i ”godt”, mens bare syv kryds i ”middel”, slet ingen i ”under middel” og kun et enkelt kryds i ”dårlig” – heldigvis i spørgsmål om et velkommenbrev, der beklageligvis ikke var nået frem. Vi vil også fremover prioritere og arrangere kurser for kontaktpersonerne; hvert andet år i form af et selvstændigt weekendkursus og de andre år ved at give dem god plads i programmet for generalforsamlingsweekenden. INDIVIDET I CENTRUM Midt i november er der medlemsweekend og generalforsamling. Overskriften for weekenden er ”Indi24

videt i centrum – set i en større sammenhæng”, hvor vi tager udgangspunkt i os selv og deler erfaringer og gode tips og ideer til at lette hverdagen. Eksperter fra Gangskolen for protesebrugere i Hammel giver os indblik i deres tilbud og resultater, og vi får selv lov at prøve at forbedre gangmønster, øve løbeteknik og hvordan man kommer op igen, hvis man er så uheldig at falde. Vi bliver, via forbundets formand, Susanne Olsen indviet i den handicappolitiske verden, og hvordan vi selv kan bidrage, og vi kommer med Chris-Travel på rejser, hvor arrangørerne har stor erfaring i, hvad der skal undersøges og tages hånd om, hvis personer med handicap skal undgå for store udfordringer på områder som trapper, toiletter og hjælpemidler.

GENERALFORSAMLING LØRDAG 17. NOVEMBER Som en del af medlemsweekenden ”Individet i centrum” er der generalforsamling lørdag eftermiddag. Dagsordenen følger kredsens vedtægter og har ud over beretning, regnskab og fremtidigt arbejde valg af formand og øvrig bestyrelse. Som tidligere varslet bliver formandsposten ledig. Næstformand, Henning Baagøe har lovet at stille op og har den øvrige bestyrelses opbakning. Han siger dog frimodigt, at ”skulle en yngre kandidat dukke op, så …” Så bolden er givet op. Har du en formand i maven?

WEEKENDMØDE SIDST I NOVEMBER For at give den nye bestyrelse optimale samarbejdsmuligheder ligger der forslag om et weekendmøde sidste weekend i november. Selve mødet bliver hele lørdagen, men der bliver mulighed for at komme aftenen inden og/eller blive til dagen efter. Har du planer om at stille op til bestyrelsen, beder vi dig derfor reservere weekenden. Ægtefæller/partnere er velkomne til at være med og deltage i måltiderne og det sociale samvær. MESSE OG ARRANGEMENTER 2008 Amputationskredsen har igen valgt at deltage i den store skandinaviske REHAB messe 6. – 8. maj 2008. Messen foregår i Bellacenteret på Amager. Et andet sted, vi igen gerne vil være med, er forbundets sommerkursus i uge 29 på Egmont højskolen. Vi håber, vores medlemmer også gerne vil være med. Kontakt Solveig på 41 17 29 45 eller Bjarne på 73 68 50 40/ 31 16 39 67. Desuden har vi reserveret Sankt Knudsborg to weekender i 2008, den første, 23. – 25. maj 2008, er tænkt som ramme for en medlemsweekend. Generalforsamlingen kan komme med ideer, og det bliver den nye bestyrelse, der fastlægger indholdet. Anden weekend, 7. – 9. november 2008 er bl.a. til afholdelse af generalforsamling. På bestyrelsens vegne Solveig Hansen, formand

A 路 nyt november 2007

Af Henning Baagøe Andersen · Foto: Jørgen Gade

Kontaktpersoner og deres pårørende i centrum Som tovholder for kontaktpersonerne havde Hans Ole Hansen – alias H2O – og jeg fået den spændende opgave at stable et kursus på benene på Sct. Knudsborg den sidste weekend i september.

ERFARING ER SOM AT KØBE BILLET TIL ET TOG, DER ER KØRT !!! Sådan vil de unge ofte føle det, men når man bliver lidt ældre og forhåbentligt lidt mere vis, ved man, at erfarenhed i dette tilfælde udi handicap er god at gæste. Da jeg for 26 år siden ved en helikopterulykke under politiovervågning af færdselen, ﬁk brændt begge underben af, havde jeg i den grad brug for at tale med en ligestillet, uden at det var muligt. Derfor har jeg siden haft glødende interesse for kontaktpersonarbejdet, som jeg faktisk har praktiseret i næsten 25 år. I denne weekend skulle kontaktpersonerne og deres pårørende så opgraderes til ”likemands arbejdet”, som nordmændene kalder det. Der mødte 20 spændte kursister op med hver deres idealforestilling om, 26

hvad det vil sige at løse opgaven som kontaktperson. Dette er det svære, og udfordringen var, at vi alle i det mindste trak i samme retning. Til at hjælpe med denne store opgave skaﬀede H2O og jeg professionel hjælp via center for frivilligt socialt arbejde i Odense. Vi ﬁk anbefalet Gitte Brandenburg Carlsen fra Giraf4connexion, og hun var et godt valg. Den store opgave var at undervise i kommunikation, når vi som kontaktpersoner og pårørende blev hidkaldt af nyamputerede.

”Hvordan skal man lytte, så den anden føler sig hørt?” Der var fokus på lytning og nærvær. Hvordan skal man lytte, så den anden føler sig hørt? Hvordan kan jeg dele mine erfaringer på en hjælpsom måde, og hvordan kan jeg støtte i den svære situation samtidig med, at jeg holder mine egne grænser? Se det var jo noget at en stor mundfuld, som skulle klares om lørdagen. Meget hurtigt viste det sig, at den

inspirerende lærer havde fået nogle engagerede, vittige og gode kursister at arbejde med, og Gitte var vist nok lidt overrasket over vildskaben og sarkasmen. Jens-Jacob fra Svendborg var imponerende mødt op efter en stor operation for kræft. Stolt lukkede han op for det bare bryst og fremviste sin lange hulsøm. Svendborg sygehus er meget aktive til at bruge Jens-Jacob som kontaktperson, og han har derfor mange besøg. Når nogen indlevende fremfører, at det dog er forfærdeligt, at Jens-Jacob er lårbensamputeret, er det prompte svar: ”Nej – det er faktisk rigtigt godt, for ellers var jeg død”. Netop denne indstilling var gennemgående. I stedet for at ærgre sig over, hvad vi har mistet, skal vi glæde os over det, der er tilbage. Kursisterne ﬁk mange gode værktøjer, så vi kunne føre den ofte svære samtale med den nyamputerede og den pårørende bedst muligt. Det, der kan hæmme kontakten, er, at der gives gode råd fra kontaktpersonen. Eller endnu værre at overgå den nyamputerede med, at det da ikke er noget at tale om, for jeg har mistet begge ben. Kontaktpersonen

må heller ikke påstå, at han forstår den nyamputeres situation. Der må heller ikke trøstes med, at det jo ikke er den nyamputeredes skyld. Vi lærte at lytte og være nærværende og skabe gode rammer for samtalen.

ROLLESPIL Som det fremgår, var alt dybt seriøst hele tiden dog krydret med humor. Sluttende med et humorsammenbrud, da vi skulle til eksamen. H2O er vild med rollespil, og jeg tror, han lokkede den stakkels lærer til at spille rollen som nyamputeret. Ingen scener på Det kongelige teater kunne fremvise en tragedie, som den vi blev vidne til. Læreren var så ked af, at hun var blevet amputeret, at der næsten ikke kunne trækkes ord ud af hende, og ingen kontaktpersoner havde haft så vanskelig en nyamputeret. Hun var helt uden for pædagogisk rækkevidde, og der var kun en psykiater med kraftfulde piller, som havde en chance.

Vi skulle så selv prøve, men det var virkelig svært. Alt i den henseende blev dog rettet og løst under lørdagens kammeratskab aften, hvor vi på en helt anderledes let måde gled ind i rollerne i rødvins dampenes skær.

DHF´S NYE STRUKTUR Fredag aften ﬁk vi en rigtig god start, da næstformanden Thomas Leonard Gertz fra RYK blev overtalt til at give et oplæg over DHF´s nye struktur,

”Han har klart accepteret handicappet og er en kontant humoristisk herre” samt om søsterforeningen RYK - De Rygmarvsskadede. Solveig opfandt Thomas, fordi han var en fremragende oplægsholder, og jeg ﬁk overtalt

ham til at komme. Hans lette modvilje mod at berette om DHF´s nye struktur, var, at opbygningen jo kunne ses flot beskrevet på DHF´s hjemmeside under menuen ”Om DHF”. Solveig havde advaret om, at han kunne være særdeles barsk og humoristisk. Ved en lejlighed havde han besværet sig over, at der nu igen i DHF regi, var vrøvl med ”de afstumpede”. Thomas har pådraget sig sin rygmarvsskade som taxachauffør. For høj hastighed gjorde, at han kørte galt og mødte sin skæbne, hvor han endte i en kørestol på livstid. Med han har klart accepteret handicappet og er en kontant humoristisk herre, som har været med i DHF længe inden, der var tænkt på fødslen af amputationskredsen. Hans oplæg gav anledning til en fin snak om de 4 kredse og de 8 udvalg. Thomas har i mange år været medlem af Bygge- og Trafikpolitisk UdA · nyt november 2007

med en garvet handicappet, bruger RYK nogle udvalgte medlemmer til kontaktpersonvirksomheden.

valg, og vi blev indført i arbejdet der. Navnlig emnet tilgængelighed for handicappede fyldte en del. Vi blev indført i RYK´s arbejde. Navnlig var de obs. på kvaliteten af operationer og nye metoder. Fordelen for RYK er, at de faktisk kun er tilknyttet to hospitaler, nemlig Skejby og Hornbæk. Vi blev samtidig belært om, at rygmarvsskade og brækket ryg ikke er det samme, medmindre der er brækket helt ind til marven. RYK har ikke specielle kontaktpersoner, men hvis en ny rygmarvsskadet vil i kontakt

Alt i alt var det en rigtig god debat, og en stor sidegevinst var det at få indsigt i vores DHF søsterfamilie, hvor DHF´s mål naturligvis må være, at vi alle står sammen som en stor handicapenhed. Vi talte om mangel på synlighed af DHF. Erling mente, at vi måske skulle ud og vælte rundt i nogle kørestole for at fange nyhedernes opmærksomhed. Mindre kunne måske gøre det, men det ændrer ikke ved vigtigheden af, at vi skal være synlige.

UDVEKSLING AF ERFARINGER SOM KONTAKTPERSON Debatten med Thomas trak ud, så vi havde mindre tid til fællesmødet og til at sige velkommen til hinanden som kontaktpersoner og pårørende. Vi gik en præsentationsrunde, hvor alle fortalte om deres kontaktpersonarbejde. Det var tydeligt, at nogle havde ﬂere henvendelser og nogle kun ganske få. De mange sygehuse har en vidt forskellig holdning til at lukke kontaktpersoner ind i den første fase af amputationen. Nogle sygehuse bl.a. Ålborg har en speciel patientstøttevirksomhed, hvor

sygehuset sender de interesserede og egnede patientstøtter på kursus, så de faktisk bliver godkendte. Det var jo rigtig ﬁnt, hvis vores kontaktpersoner kunne nå de amputerede patienter via denne patient støttevirksomhed.

”Den pårørende er faktisk lige så hårdt ramt som den amputerede” Alle syntes, at det var en god ide med inddragelsen af de pårørende i kontaktpersonarbejdet, idet den pårørende faktisk er lige så hårdt ramt som den amputerede, der jo naturligvis får hele opmærksomheden, mens den pårørende nærmest magtesløs blot ser til. En vigtig del af debatten gik på, hvor længe kontaktpersonen skal holde fast i en given nyamputeret. Enkelte havde problemer med at slippe den nyamputerede igen, da de jo så gerne vil hjælpe. Naturligvis er der plads til undtagelser, men hovedindstillingen var, at vi blot skal lytte og videresende den nyamputerede med

OM AT LYTTE ”AT LYTTE”. Når jeg beder dig lytte til mig, og du begynder at give råd gør du ikke, hvad jeg beder dig om. Når jeg beder dig lytte til mig, og du fortæller mig, hvorfor jeg ikke må føle, som jeg gør, så tramper du på mine følelser. Når jeg beder dig lytte til mig, og du synes du bør gøre noget for at løse mine problemer, går du galt af mig, hvor mærkeligt det end kan lyde. Måske er det derfor, at bøn er godt for nogle mennesker, fordi Gud er tavs og ikke giver råd eller prøver at ordne tingene. Han lytter og tror på, at du selv kan klare det. Så lyt til mig – hør hvad jeg siger, hvis du ønsker at tale til mig, så vent lige nogle minutter til det bliver din tur, og jeg lover dig, jeg vil høre på dig.

pårørende til deres ny liv, og at en 34 møder må være det maksimale. En anden vigtig pointe er, at uanset om kontaktpersonen har mindre end en håndfuld henvendelser om året, er det vigtigt, at vi i alle landets områder er til stede og synlige.

DUKH -– DEN UVILDIGE RÅDGIVNING FOR HANDICAPPEDE Sidste emne søndag formiddag var DUKH – Den uvildige rådgivning for handicappede.

H2O har nærmest i årevis talt om denne støtte for den handicappede, og han havde gravet DUKH´s leder Alice Brun frem til en redegørelse.

”Tænk at vores politikere har været så kloge”

mune. De kan give råd om regler, sagsbehandling, klageveje og klagemuligheder samt om opgave- og ansvarsfordelingen inden for det oﬀentlige. I nogle tilfælde går de dybere ind i en sag, holder møder med kommunen og borgeren og søger at få løst op for sagen.

For mig og ﬂere at tilhørende var det virkelig et guldæg. Tænk at vores politikere har været så kloge, at de vidste, at vi små handicappede en gang imellem ikke kunne undgå at komme i klemme i den kommunale vridemaskine. Det at slås med de store vindmøller, mener jeg, man skal holde sig fra. Det er så opslidende, at det suger den i forvejen sparsomme energi ud af os. Kommunen er en af vindmøllerne med afslag og klager m.m. Men her er der nu kærkommen hjælp at hente.

Uvildighed - et centralt begreb. Alice understregede, at det netop var styrken, idet kommunen vidste, at DUKH er uvildige. De tager ikke part i sagen. De fungerer dermed heller aldrig som bisidder eller lignende, men de skal alene prøve at løse op for sagen gennem rådgivning og dialog. DUKH yder også generel rådgivning – hvis man har spørgsmål om denne eller hin paragraf eller praksis, kan man komme til dem – hvad enten man er borger, organisation eller myndighed.

DUKH står for Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet. Det er en selvejende institution, der hører under Socialministeriet. De arbejder på at styrke retssikkerheden for borgere med handicap. Det gør de ved at rådgive i enkeltsager mellem en borger med handicap og en myndighed, typisk en kom-

For mig som tovholder for kontaktpersonerne gav weekendens indlæg virkelig perspektiv. Sammen med de herlige kontaktpersoner og deres pårørende var der en ubeskrivelig varm atmosfære og stemning, og vi drog alle berigede hjem til den daglige dont.

A · nyt november 2007

Af Inger Madsen

Huset Venture Nordjylland

– fra idé til virkelighed Huset Venture Nordjylland er unikt. Men inspirationen er hentet i Huset Venture Århus, hvor vi blev fascinerede af at opleve en verden, hvor medarbejderne bliver bedømt på, hvad de kan og ikke på deres begrænsninger, og hvor alle ansatte er stolte over og engagerede i deres arbejdsplads. Sammen med min nu afdøde mand Steen Nielsen begyndte jeg derfor at undersøge muligheden for at skabe en tilsvarende virksomhed i Nordjylland. Med hjælp fra Huset Venture i Århus, som blev besøgt adskillige gange i løbet af 2005, samt en masse stædighed og knofedt blev forarbejdet lavet, og der blev nedsat en arbejdsgruppe af mennesker med samme vision som Steen og jeg. Da forligspartierne i Folketinget skulle fordele midlerne fra den såkaldte satspulje i 2006, lå der en ansøgning fra Nordjylland. Allerede inden den blev sendt, var der dannet en følgegruppe til at stå i spidsen for projektet. Den bestod blandt andet af nordjyske toppolitikere og erhvervsfolk.

DET GIK STÆRKT Ansøgningen blev sendt i slutningen af september 2006, og så gik det stærkt. Inden udgangen af oktober havde Huset Venture Nordjylland fået en bevilling på kr. 13,4 millioner fordelt over ﬁre år. Dermed var projektet en realitet, og jeg opsagde min stilling som chefkonsulent ved markman og blev i stedet Huset Venture Nordjyllands første direktør. I november 2006 blev 30

staben fordoblet, da Anders Dahl valgte at udskifte sin stilling som leder af SIND Daghøjskole i Aalborg med et job som chefkonsulent i Huset Venture Nordjylland. Derfor er det ham, der sammen med mig har haft til opgave at opbygge Huset Venture Nordjylland helt fra bunden. Den 2. januar 2007 sad Anders og jeg således hjemme ved mit spisebord med to computere, to mobiltelefoner og ansvaret for at opbygge en ny virksomhed. Der blev holdt møder med bank, advokat og den midlertidige bestyrelse, og det blev besluttet, at Huset Venture Nordjylland skulle etableres som en selvstændig erhvervsdrivende fond. Penge var der dog ingen af i begyndelsen, så indtil 16. marts, hvor de første penge fra arbejdsmarkedsstyrelsen blev sat ind på bankbogen, levede vi af lån og kredit. Samtidig havde vi travlt med alt det praktiske. Hvor skulle virksomheden placeres? Og hvordan kunne der skaﬀes møbler, computere, telefoner og alle de andre ting, der er nødvendige, når en virksomhed skal fungere?

BRUGTE MØBLER Efter længere tids søgen fandt vi, hvad vi kiggede efter på Bouet Møl-

levej i Nørresundby. En stor tom erhvervsbygning, hvor ejeren var meget velvilligt indstillet over for vores behov for handicapvenlige forhold. Det var en stor dag, da vi første gang indtog vores nye lokaler og kunne gå i gang med at indrette dem med møbler, som blev købt brugt hos andre nordjyske virksomheder. Og endnu vigtigere kunne Huset Venture Nordjylland begynde det arbejde, virksomheden er sat i verden for. Med samarbejde fra Aalborg Kommune blev de første tre personer ansat i fleksjob i midten af april og begyndelsen af maj 2007, og planen er, at der er 40 ansatte i fleksjob inden udgangen af 2008. I skrivende stund er der yderligere ansat to fleksjobbere, en skånejobber og en person på ordinære vilkår og endnu en fleksjobansættelse er på trapperne.

VI VENDER TINGENE PÅ HOVEDET For at blive ansat hos os, skal man have en god idé. En af de måder, vi rekrutterer arbejdskraft på, er gennem kursusforløbet ”Skab dig selv”. På det igangværende forløb har vi 8 kursister, som alle er visiterede til

AKTIVITETER I HUSET Formålet med Huset Venture Nordjylland er at etablere en arbejdsplads, hvor der både er højt til loftet og en produktion, som kan afhændes på markedsvilkår. Vi vil gerne vise, at man godt kan tjene penge, selv om man har en nedsat funktionsevne. Indtil videre er vi i gang med at etablere en web-afdeling, som vil tilbyde at oprette og redigere hjemmesider for virksomheder. Vi har også planer om en regnskabsafdeling, som vil tilbyde at udføre regnskaber for små virksomheder. Vi er også i gang med at etablere en arbejdsformidling for skånejobbere, da vi har en tese om, at mange førtidspensionister gerne vil arbejde – i det omfang de nu kan holde til det. Vi har et samarbejde med Landsforeningen af skåne- og ﬂeksjobbere (www.lafs.dk), som pr. 1. januar etablerer sig med fast kontortid i huset.

Vi er hele tiden på jagt efter nye ideer og nye samarbejdsﬂader, så har du en god idé, eller vil du bare gerne høre mere om os, kan du

kigge ind på vores hjemmeside www.hv-nord.dk eller sende os en E-mail huset@hv-nord.dk

Test din viden I sidste nummer af Amputations-Nyt havde du chancen for at teste din viden indenfor amputationsverdenen. Nu får du chancen igen, men denne gang følger svarene med under kuponen. God fornøjelse.

TIP EN 13’NER 1

I 1700 tallet kunne man amputere et ben på ca 1 minut, hvordan lukkede man såret ?

2 Ved at brænde

Ved at sy

Ved at lægge en stram snor om, over amputationsstedet

Hvor gammel er Amputationskredsen, AK?

Hvad hedder AKs formand?

stedet med en glohed jernplade

3 år

7 år

10 år

Susanne Olsen

Solveig Hansen

Hans Ole Hansen

Hvor mange medfødt amputerede er der i AKs bestyrelse?

Hvor mange kontakpersoner er der i AK?

Hvad koster et ﬁrmaabonnement på AmputationsNyt (5 blade pr udgivelse)?

200

800

1200

Hvor mange medlemmer har AK, ca.?

400

600

800

Hvor mange amputerede antager AK, der er i Danmark?

5000

15000

25000

Hvad er den hyppigste årsag til benamputationer?

Kredsløbssygdomme

Kræft

Færdselsuheld

Kan hælhøjden justeres på benproteser?

Nej

Kun af bandagister

Findes der proteser, der er knogleforankrede med titanskruer?

Ja, men kun til

Ja, men kun til tæn-

tænder

der og armproteser

Ja, også benproteser

Hvor mange landsdækkende amputationsforeninger ﬁndes der i Norge?

Hvor mange andre specialkredse er der i Dansk Handicap Forbund?

Ja, men den type er dyr

Løsning 1: 2 – 2: X – 3: X – 4: X – 5: X – 6: X – 7: 1 – 8: 2 – 9: 1 – 10: 2 – 11: 2 – 12: X – 13: 2

ﬂeksjob. Gennem de 16 kursusuger er opgaven for dem at nå til en afklaring af, hvilke kompetencer de kan gøre brug af i deres kommende arbejdsliv – og når det er på plads, vil vi i fællesskab ﬁnde ud af, om disse kompetencer kan bruges i vores hus. Vi har således ikke på forhånd lagt os fast på, hvad vi skal producere, da det kommer an på, hvilke ideer vores kommende kolleger har med sig.

A · nyt november 2007

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Foto: Chris Travel

At rejse er at leve Nøgleord som service, tryghed, kvalitet og omhu er elementer som indgår i enhver rejseaftale med firmaet Chris Travel, der blev grundlagt for 15 år siden. Christian Eger, ﬁrmaets direktør, startede med at sende personer med fysiske handicap fra Danmark til vinterNorge. Siden er gruppen af rejsende udvidet til, at Chris Travel i dag ﬁnder gode rejsemuligheder nord- og sydpå, året rundt - for alle, der henvender sig, uanset den enkeltes muligheder og begrænsninger, ønsker, krav og interesser. Blandt rejsebureauets kunder har der gennem tiden været feriegæster, der var båreliggende, respiratorbrugere og fx DAMP-børn, der svingede sig i lysekronerne. Alle individuelle forudsætninger tages med ind i Chris Travels tilbud.

HANDICAPPET VIGTIG KVALIFIKATION Ingelise Rohde planlagde for tre år siden at rejse alene til Tenerife, og da hun bl.a. snakkede med Christian om mål og vægt på hendes lille scooter, endte det med, hun lovede at skrive en artikel, og nu er hun fuldtidsansat i ﬁrmaet som den konsulent, der tager ud og undersøger alt muligt på eventuelle nye destinationer. Det er ikke bare selve hotellet, der bliver tjekket for handicapegnethed i forhold til trapper/elevatorer, bassiners dybde,

temperatur og indretning, men også nærområdet, oplagte mål for udflugter, stranden… Kan hjælpemidler lånes, lejes og/eller repareres i området? På forunderligvis er Ingelises handicap blevet en kvalifikation i hendes arbejde. Det er vigtigt for hendes mulighed for at indtænke og kvalitativt undersøge en masse detaljer på og om rejsemålene – finde flere relevante oplysninger, end de almindelige rejsebureauer er gearet til, og måske også mere, end den enkelte kunde selv har fantasi til at undersøge og sikre sig på forhånd.

STORBYFERIE OG SMÅ INTIME HOTELLER Langt de ﬂeste steder, Chris Travel har med i sin oversigt, træﬀes læge og sygeplejerske dagligt, og rigtig mange af stederne har spabad og wellnesstilbud. Dette gælder ikke helt for Barcelona, der til gengæld er regnet som kørestolsbrugernes mekka i Europa. Her er man som kunde ved Chris Travel egentlig på egen hånd, men alle busser har kørestolslift, mange taxaer ligeså (og bespændingsbeslag) og en engelsk paraplegiker servicerer gerne turister med særlige behov for tilgængelighed. Hotellet ligger tæt ved Columbusstatuen ved havnen,

hvorfra der udgår cruises, der også er kørestolsegnede. På Kreta er man indkvarteret på Eria Resort, et lille, ”intimt” hotel, mens hotellet Mar Y Sol på Tenerife er et sted med 135 lejligheder, der alle er kørestolsegnede. Der er små et-værelses lejligheder med thekøkken, altan og et ok badeværelse, men også lidt større lejligheder, og de nyeste har fx hæve-sænke-vaske. Der bliver arrangeret liftbus-ture og ture til den nærliggende strand, hvor Røde Kors har anlagt kørestolsvenlig træ-rampe og har en kørestol med ballonhjul til brug ved havbadning. Hotellet har hver dag og aften underholdning og hver formiddag er der fysioterapeuter, der leder bassintræning/vandaerobic som en del af stedets pakketilbud, men der kan også tilkøbes træning, behandling og egentlig hjælp fx morgen og aften. Der er dykkerkurser og katamaransejlads, og i receptionen kan du mod depositum låne en euronøgle, der giver adgang til en del handicaptoiletter, bl.a. langs den seks kilometer lange strandpromenade. Savner du en rejsefælle, formidler Chris Travel gerne kontakt, og ønsker du at vide mere om de mange muligheder, så gå på christravel.dk eller ring efter brochure på 44 48 21 19.

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Jørgen og Karla Smed

Miniscootere til minipriser Jørgen Smed, der er lårbensamputeret, har været med til Amputationskredsens generalforsamlinger på Sct. Knudsborg to gange og kørte begge gange på en lille hjemmelavet trehjulet el-miniscooter. - Der var ﬂere, der var interesserede, men dengang havde jeg kun lavet en tre stykker for sjov til afprøvning for mig selv, fortæller Jørgen i en mail og fortsætter - men da det er min hobby, har jeg siden lavet nogle ﬂere, både to- og trehjulede og kan muligvis hjælpe andre benamputerede?

Da teknik er Jørgens hobby, er det kun materialerne, han ønsker betalt, og derfor faldbyder Jørgen sine små hjemmelavede scootere til bare 1.700 til 3.500 kr. pr stk.

HISTORIEN BAG Jørgen og Karla Smed solgte deres guldsmedebutik i 1995. Jørgen gik på efterløn, men det gik ligesom ikke. Der var for meget energi, alt for mange ideer, så efter et par år tog han igen

momsnummer og startede med at fremstille små løbehjul med elmotor. Jørgen havde forestillet sig, at personale på hospitaler, lagre, fabriksanlæg, i lufthavne og på andre store virksomheder med store afstande ville anskaﬀe sig disse løbehjul. Så kom EU´s regulativer og forskrifter i vejen. Det ville koste ﬂere hundrede tusinde at komme på markedet, så Jørgen afmeldte sit momsnummer og stoppede produktionen - efter at have solgt nogle enkelte privat, bl.a. til et par lungepatienter, der ikke havde luft til at cykle, og ikke havde kræfter til at bære indkøb hjem fra købmanden etc.

nes bagagekrav, er der ingen problemer. De vejer ca. 31 kg og kan nemt være i en bil, enten løftes op af to personer eller af evt. monteret kran. (Denne kran kan ifølge Jørgen monteres gratis i bilen efter godkendelse om bevægelighedsbehov fra det offentlige)

I 2003 blev Jørgen lårbensamputeret. Han fik tre blodpropper i aorta indenfor et halvt år, en by-pass i benet og trekvart år senere en ny blodprop og blev derefter amputeret. Det var naturligt for ham straks at eksperimentere med sine tohjulede løbehjul og videreudvikle dem til små miniscootere, nu bare til privat brug. Allerede inden amputationen fremstillede han en trehjulet el-scooter til brug i boligen på første sal, én til brug nede i værkstedet, og én til rejsebrug. - Det var i stedet for en kørestol, der jo ikke giver den samme frihed, forklarer Jørgen om de små scootere, der kan komme med som bagage i tog og fly, GRATIS. Da de opfylder flyselskaber-

Vil du høre mere, så kontakt

Jørgen slutter med at forklare, at hans små miniscootere kun kan købes privat, da det kun er materialerne, han ønsker betalt. Altså ingen arbejdsbetaling og ingen fortjeneste, understreger han: - Det er udelukkende hobby, da jeg ikke kan leve uden at lave noget!!!

Jørgen Smed, Nedrevej 56, Albæk, 8900 Randers tlf. 86 44 19 12 fax 86 44 11 60 E-mail: jsmed@post5.tele.dk

A · nyt november 2007

Kontaktpersoner HAR DU BRUG FOR EN SNAK? En række kontaktpersoner, som selv er amputerede, vil efter aftale komme på besøg til en personlig snak. Tilbudet er først og fremmest rettet mod nyamputerede og hospitals-

indlagte i det område, hvor kontaktpersonen bor, men private besøg og besøg længere væk kan også aftales. En del kontaktpersoner har partnere, der ligeledes stiller sig til rådighed for en pårørendesnak.

SJÆLLAND OG ØERNE

Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61

Føler du dig parat til at gøre en indsats for andre, er du velkommen til at rette henvendelse til Amputationskredsens næstformand, Henning Baagøe Andersen for at drøfte muligheden for at komme med i

MIDTJYLLAND Tonny Pluog Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 44 21 51 Mobil: 20 42 66 68

Bent Dam Nielsen Lårbensamputeret Horsens Tlf. 75 61 00 48

Annelise Hansen Mangler underarm Gilleleje Tlf. 49 71 98 61

Freddie Førster Lårbensamputeret Silkeborg Tlf. 86 80 60 41

Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61

Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85

FYN

Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67

Arvid Westad Dobbelt benamputeret u/knæ Middelfart Tlf. 64 41 63 16

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18

Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23

Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90

Solveig Hansen Arm- og benamputeret Silkeborg Tlf. 98 22 33 89

Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17

Henning Baagøe Dobbelt benamputeret u/knæ Odense Tlf. 66 15 09 06

Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58

Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

Jakob Nielsen Lårbensamputeret Svendborg Tlf. 62 22 95 46

Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88

Bliv medlem Medlemskab af Dansk Handicap Forbund, Amputationskredsen, pris 230,kr. for enkeltmedlemmer, kr. 345 for husstand. Som medlem modtager man både Amputations-NYT og forbundets blad HandicapNYT. Medlemskabet giver adgang til arrangementer i Amputationskredsen og i forbundet, både på landsplan og lokalt. Navn(e): _________________________________________________________ Adresse: _________________________________________________________ Postnr./By: _______________________________________________________ Kommune: _______________________________________________________ vores ”korps” af kontaktpersoner. Ligeledes er fagpersoner velkomne til at kontakte Henning for aftale om foredrag/undervisning. Henning kan kontaktes på 66 15 09 06 og baag@galnet.dk

SYDJYLLAND

Telefon: __________________________________________________________ Evt. mailadresse: __________________________________________________ Fødselsår: ________________________________________________________

■ Jeg er amputeret – angiv hvor: ____________________________________ ■ Jeg har andet handicap – angiv hvilket: ____________________________ ■ Jeg ønsker desuden optagelse i Forældrekredsen (forældre til børn med handicap)

Bjarne Müller Dobbelt knæledsamputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40 Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19 Almaz Næsborg-Andersen Dobbelt benamputeret u/knæ Haderslev Tlf. 74 52 82 78 Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26

■ Jeg ønsker desuden optagelse i Ungdomskredsen (unge 14 – 35 år) ■ Jeg ønsker desuden optagelse i RYK (kredsen af rygmarvsskadede) Underskrift: ______________________________________________________

Abonner på AmputationsNYT Som noget nyt tilbyder vi abonnement på AmputationsNYT

■ Almindeligt abonnement, kr. 175,- årligt ■ Firmaabonnement, kr. 800,- årligt for fem eksemplarer af hvert blad Navn(e): _________________________________________________________ Adresse: _________________________________________________________ Postnr./By: _______________________________________________________ Telefon: __________________________________________________________ Evt. mailadresse: __________________________________________________ 4/2007

Porto

Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22

Amputationskredsen Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1 A, 1. 2100 København Ø

NORDJYLLAND

A · nyt januar 2007

Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø

Team Ossur afprøver grænserne Team Ossur er en gruppe af internationalt anerkendte idrætsfolk, som sponsoreres af Össur. Deres opgave er at inspirere amputerede verden over til at leve en tilværelse uden begrænsninger. Össur anvender store resurser til forskning og udvikling, for at finde frem til de bedst mulige proteseløsninger til brugere over hele verden. Team Ossur laver et værdifuldt job i rollen ved at teste vores produkter. Deres tilbagemeldinger har resulteret i at Össur i dag kan præsentere et bredt udvalg af proteseløsninger – både til hverdagen og ved idræt, løsninger som var helt utænkelige for blot få år siden. Oscar Pistorius, et af Team Össurs medlemmer, udfordrer nu verdenseliten for ikke amputerede ved at ansøge om at kvalificere sig til at deltage i OL i Beijing. Spørgsmålet, som det Internationale Fri idrætsforbund skal tage stilling til er, om han vil have fordel af sine proteser eller ej. Et interessant spørgsmål. Team Ossur tør at teste grænserne Gør Du også det?

Oscar Pistorius (født i 1986) Dobbelt amputeret Flex Foot bruger og. han er tredobbelt paralympisk mester med 3 rekorder: 100 m 200 m 400 m

Össur Nordic

tel +46 18 18 22 00

Danmark tel 4824 4599

10.91 21.58 49.16

april 4, 2007 april 5, 2007 april 6, 2007