Andelskassens
| Nr. 6 • 2009 |
ErhvervsForum Tema i Miljø I Mads Øvlisen:
»Social ansvarlighed er ikke en døgnflue«
Efter stormen
Nye regler for ratepension
Skattereformen
Det finansielle landskab har ændret sig, og
Hvad skal du være opmærksom på som
Læs, hvad skattereformen kommer til at
det er tid til oprydning for investorerne.
selvstændigt erhvervsdrivende?
betyde for din virksomhed.
Grønt efterår Efteråret 2009 står for alvor i klimaets tegn. Det, forhåbentlig, helt store højdepunkt bliver, når Danmark i december skal være vært for COP15-konferencen – her er målet, at der kan nås en ambitiøs global klimaaftale, der omfatter alle verdens lande. På FN-topmødet i september stod verdens politikerne nærmest i kø for at ytre sig om, hvor vigtigt det er, at vi gør noget ved miljøet. Japans premierminister Yukio Hatoyama sagde fx: ”Jeg appellerer indtrængende til jer om at arbejde sammen, så vi kan gøre markante fremskridt i København til december, og så verdens folk kan sige, at deres ledere traf afgørende
Erhvervsforum Ansvarshavende: Inge Rishøj, Andelskassens Erhvervsgruppe Mia Krog Pedersen, Andelskassen Redaktion: Mia Krog Pedersen, Andelskassen Martin Rask Pedersen, Andelskassen Christoffer Boserup Skov, Andelskassen
beslutninger for at sikre fremtidige generationer.” Sikkert er det, at klima og miljø er kommet på den politiske dagsorden. Og dermed er det også interessant for erhvervslivet, for hvordan skal virksomhederne agere i en ny og grønnere verden, hvor der er et stadigt øget fokus på miljø- og klimaindsatser? I dette nummer af Erhvervsforum er temaet miljø og du kan bl.a. læse om, hvorfor det betaler sig som virksomhed at gøre noget for miljøet. Og du kan også læse et spændende interview med Mads Øvlisen, der fortæller om, hvorfor han brænder for virksomhedernes
Øvrige skribenter: Christian Nielsen, Danske Andelskassers Bank A/S Birgitte Normann, Danske Andelskassers Bank A/S Karin Hald, Revisionsfirmaet Beierholm Jane Hurup, Revisionsfirmaet Beierholm
sociale ansvar.
Art Director: Rikke Risager, Andelskassen
Har du spørgsmål eller kommentarer til nogle af artiklerne eller til magasinet i sin helhed, er
Udgiver: Sammenslutningen Danske Andelskasser
rådgiver i Andelskassen.
Adresse: Sammenslutningen Danske Andelskasser Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Tel: 87 99 30 00 E-mail: erhverv@dabank.dk
God grøn læselyst!
Tryk: Digisource Danmark A/S Redaktionen er afsluttet den 5. oktober 2009
2
| Erhvervsforum 6/09 |
Desuden belyser vi, hvad skattereformen betyder for din virksomhed.
du meget velkommen til at kontakte os på erhverv@dabank.dk – du kan også kontakte din
Inge Rishøj, Erhvervskonsulent Andelskassernes Erhvervsgruppe
Efter stormen kommer oprydning Af Christian Nielsen, Aktiestrateg, Danske Andelskassers Bank A/S
Efter de sidste knap to års turbulens på de
tidshorisont kunne en fornuftig fordeling af et
På baggrund af investors investeringsprofil har
finansielle markeder er der vendt op og ned på
investeringsdepot med en pålydende værdi på
det således været mest hensigtsmæssigt med
mange ting. Det finansielle landskab har ændret
500.000 kroner, som blev investeret for to år
en overordnet fordeling mellem obligationer og
sig markant, både hvad angår afkast og forvent-
siden, have set således ud som tabel 1.
aktier på henholdsvis 40 procent og 60 procent.
Tabel 1
Tabel 2
ninger til fremtiden. De afkast- og risikoscenarier, som var mest sandsynlige inden for de gængse aktivklasser før kreditkrisen, er nu for de flestes vedkommende ændret betydeligt. Det betyder, at man som investor bør gennemgå sine depotbeholdninger i relation til de nye forudsætninger, der nu gør sig gældende.
Papirnavn
Fordeling
01.09.07
Lange Obligationer
30,0%
150.000
High Yield Value Bonds
10,0%
50.000
Obligationer i alt
40,0%
200.000
Value Aktier
40,0%
200.000
Sydinvest BRIK
10,0%
50.000
S&P500
10,0%
50.000
60,0%
300.000
Aktier i alt
100,0%
500.000
I alt
Rebalancering er vigtig
Aktier i alt
For en investor med middel risiko og en lang
I alt
Papirnavn
Fordeling 01.09.09
Lange Obligationer
42,3%
158.970
High Yield Value Bonds
11,8%
44.428
Obligationer i alt
54,1%
203.398
Value Aktier
29,9%
112.474
Sydinvest BRIK
7,5%
28.037
S&P500
8,5%
32.112
45,9%
172.624
100,0%
376.021
| Erhvervsforum 6/09 |
3
Selv efter de gode kursstigninger, som aktie-
dette tilfælde. Det afgørende er ikke, hvordan
i aktier via A/S eller ApS, så har den nye skat-
markederne har set i de seneste måneder,
investeringerne har udviklet sig i den seneste
tereform fra regnskabsåret 2010 en væsentlig
har kreditkrisen sat sit spor på denne investors
periode, men snarere hvordan man forventer,
påvirkning.
aktivfordeling. Tabel 2 viser kursværdierne pr.
de vil udvikle sig. Derfor er det essentielt, at
1. september 2009, forudsat at investor ikke har
man med jævne mellemrum får rebalanceret
Overgangsordningerne, inden skattereformen
foretaget nogen omallokeringer i porteføljen.
sine investeringer og tilpasset dem den aktuelle
træder i kraft, kan indeholde nogle fordelagtige
situation.
muligheder, som man bør være opmærksom
Såfremt investors risikoprofil ikke har ændret
på. Det vil derfor være oplagt at kontakte
sig over de sidste to år, er der nu alt for stor en
Den menneskelige psykologi er indrettet på en
Andelskassen eller din revisor for at diskutere
andel af obligationer i forhold til aktier. Dette vil
måde, så vi har sværere ved at realisere tab end
mulighederne.
betyde, at investor vil få for lidt ud af fremtidige
gevinster. Man skal derfor passe på med at stirre
kursstigninger på aktiemarkedet i forhold til
sig blind på historiske købskurser og ærgre sig
Markedsudsigterne
den risiko, der ønskes. Den nuværende risiko i
over tab. Derimod bør man være konsekvent
På 6-12 måneders sigt forventer vi højere
porteføljen svarer mere til en lav-risiko investor
med at tilpasse sit depot til de aktuelle realiteter.
aktiekurser, selvom det her skal understreges,
end en investor med middel risiko.
at der stadig er mange synlige risici i markedet. Med en formueplejeaftale i Andelskassen havde
Især fordi prognoserne for dansk økonomi først
Det ovenstående eksempel er ikke så radikalt,
disse rebalanceringer allerede været klaret lø-
peger på en vending i selve økonomien medio
som det kunne være, idet investor allerede
bende, men har man uovervågede depoter, bør
2010. Samtidig er de danske aktier, målt på P/E
inden krisen havde en fornuftig spredning i for-
man lave en gennemgang af dem. Og timingen
niveau (den pris der betales i gennemsnit for
hold til sin risikoprofil. Udsvingene havde været
her kan ikke være bedre, både set i lyset af,
en forventet overskudskrone), faktisk dyrere i
endnu mere markante, hvis investor havde haft
at aktierne inden for de næste 6-12 måneder
skrivende stund, end de var på noget tidspunkt i
en højrisiko profil.
forventes at ligge højere end det nuværende
perioden 2003 til 2007. Hertil skal man spørge
niveau, samt at den nye skattereform åbner
sig selv, om fremtidsudsigterne - og dermed
muligheder for selskaber.
også indtjeningsforventningerne for de danske
Kig fremad
virksomheder - i dag synes mere optimistiske
Det kan virke paradoksalt, at man skal købe op i de aktivklasser, som er faldet mest, men
Skattereformen kan give muligheder
end i perioden 2003 til 2007. Under alle
det er ikke desto mindre det, man bør gøre i
Det er vigtigt at bemærke, at hvis man investerer
omstændigheder anbefaler vi rådgivning.
4
| Erhvervsforum 6/09 |
Tema | Miljø |
Det betaler sig at gøre noget for miljøet Spar på energiforbruget, tiltræk kunder, få og fasthold de dygtigste medarbejdere, vær på forkant med lovgivningen og gør det hele med god samvittighed. Miljøhensyn er langt fra kun en gene for virksomhederne Af Martin Rask Pedersen
- Virksomhederne kan opnå økonomiske fordele
fordele, fortæller professoren, der blandt andet
fra investorer, hvis man har sådan nogle. Det er
ved at være miljøbevidste. En typisk form for
har skrevet bogen ”When Principles Pay” –
noget virksomheder kommer til at tage stilling til,
miljøbevidsthed er jo for eksempel at spare på
”Når principper betaler sig” – om hvordan
forklarer Geoffrey Heal.
energien, og effekten af det kan tydeligt aflæses.
virksomheder forbedrer bundlinjen ved at gøre ”det rigtige”.
Som et eksempel på en virksomhed, der har gjort noget ekstra og er blevet belønnet for
Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School og medredaktør på bogen ”Forretning
Øgede krav fra kunder
det af kunderne, nævner han verdens største
eller ansvar? – Social ansvarlighed i små og
Nogle af de positive effekter ved miljøbevidst-
producent af chokolade, engelske Cadburys,
mellemstore virksomheder” er ikke i tvivl, når
hed kan nærmest ses på bundlinjen fra dag
som i januar 2008 lancerede Cadbury Cocoa
han får spørgsmålet om, hvorfor virksomheder
et. Det gælder det omtalte eksempel med at
Partnership.
skal interessere sig for miljøet.
spare på energiforbruget, og det gælder også for eksempel tiltag på emballage-området.
Det er den amerikanske professor Geoffrey Heal fra Columbia Business School heller ikke.
Andre effekter er mere langsigtede og mindre
»When Principles Pay« – »Når principper betaler sig«
håndgribelige. Men ikke nødvendigvis mindre - Grundlæggende skal virksomheder være
fordelagtige for virksomheden.
Formålet med dette partnership, hvor der over 10 år skal investeres 45 millioner britiske pund,
miljøbevidste, fordi det er det rigtige at gøre. Men mange virksomheder ser det som en
- Kunderne efterspørger og forventer i stadig
er ifølge Cadburys at sikre økonomisk, social og
omkostning i stedet for en fordel, og det er
større grad, at virksomheder har den rigtige
miljømæssig bæredygtighed for cirka en million
ganske enkelt forkert. De fleste virksomheder,
miljøprofil. I nogle segmenter har det fået
kakaofarmere i Ghana, Indien, Indonesien og
der begynder at være miljøorienterede, gør
endog meget stor betydning, og virksomheder
Caribien.
det, fordi de føler, det er det rigtige, men så er
kan i fremtiden forvente at få et stigende antal
det jo et plus i forhold til at overbevise alle i
spørgsmål omkring emnet fra private kunder, fra
I forbindelse med regnskabet for første halvår
virksomheden om, at der også er økonomiske
virksomheder, man er underleverandør til, og
2009 kunne Cadbury’s direktør Todd Stitzer
| Erhvervsforum 6/09 |
5
Tema | Miljø |
ikke alene melde om en ”rørende respons” på
virksomheden hensyn til miljøet og lignende
miljø bare er et forbigående fænomen, og at
initiativet fra forbrugernes side. Han kunne også
skaber det medarbejdertilfredshed og trivsel,
man som virksomhed vil sidde om fem år og se
melde om et overskud på 2,8 milliarder pund.
og det medvirker til at tiltrække og fastholde
sin indsats som skønne spildte kræfter?
- De tog beslutningen på trods af den økono-
medarbejdere. Ikke mindst for højtuddannede er
miske krise. Kriser kommer og går, men det her
det en vigtig parameter, fastslår Steen Vallentin
Det afviser både Geoffrey Heal og Steen
var en langsigtet og vigtig beslutning. Og et af
og leverer endnu et argument for at gøre en
Vallentin.
argumenterne - ud over at ville gøre noget godt
indsats på området.
- var, at kunder ikke behøver købe chokolade.
Dels er der de nævnte konkrete fordele, dels er
De er ikke tvunget til det for at overleve. Så
Den megen fokus på miljø er nemlig ikke gået
kunderne køber det kun, hvis de har det godt
politikernes næse forbi.
med det, pointerer Geoffrey Heal og skærer pointen endnu skarpere ud: - Der er ikke mange varer, forbrugerne er tvunget til at købe.
klimaet jo ikke noget, der lige forsvinder. - Ikke mindst debatten om klimaændringerne
»Goodness is the only invest-
gør, at der vil være fokus på det her. Det står klart for mange, at der er nået et ”point of no
ment that never fails« – »God-
return”. I mange virksomheder er der blevet
hed er den eneste investering,
sige B, anfører Steen Vallentin og bemærker,
Tiltrække og fastholde medarbejdere
der aldrig fejler«
I Danmark og de fleste vestlige lande er man heller ikke tvunget til at arbejde. Man er i hvert
sagt A, og nu er der ingen vej udenom også at at arbejdet med området efterhånden vil få mindre fokus, fordi det bliver en naturlig del af virksomhedens drift.
fald ikke tvunget til nødvendigvis at tage det
- Og ved at vise, at man kan regulere sig selv,
første og bedste/dårligste arbejde, der byder sig,
kan man imødegå eventuelle lovindgreb. Ved
- På den lange sigt bliver vi jo alle – inklusive
og slet ikke, hvis man er blandt de bedste til det,
at tage ansvar kan man simpelthen undgå at
virksomhederne – påvirket af klimaforandringer,
man gør.
blive pålagt noget fra politikernes side og være
så man kan ikke komme udenom at gøre noget
på forkant, hvis der alligevel kommer lovgivning,
for miljøet, siger Geoffrey Heal, der indleder
lyder det.
”When Principles Pay…” med et citat af den
Også når virksomheden skal sælges til (potentielle) medarbejdere, kan miljøfokus derfor være en fordel.
amerikanske forfatter og filosof, Henry David
Ikke et forbigående fænomen
Thoreau:
Men nu kommer der jo hele tiden nye områder, - For mange medarbejdere er det et plus at ar-
virksomheder bør fokusere på. Nye tiltag. Nye
”Goodness is the only investment that never
bejde i en virksomhed, der sender et signal om,
fænomener. Ny lovgivning. Nyt dit. Nyt dat.
fails” – “Godhed er den eneste investering, der
at man tager sine forpligtelser alvorligt. Så tager
Risikerer man ikke, at det nuværende fokus på
aldrig fejler”.
6
| Erhvervsforum 6/09 |
Tema | Miljø |
Kampen for
vindmøllerne
Bjarne Madvig Christensen er vindmølleejer med store ambitioner. Ikke alene ejer, vedligeholder og udvikler hans enmandsfirma en sand skov af vindmøller, han kæmper også for et nyt forsøgsprojekt af international klasse
Af Mia Krog Pedersen » Fotos: Mikkel Berg Klimatruslen og usikkerhed om fremtidens
havmøllepark ved Horns Rev ca. 14 kilometer
Til tops i møllerne
forsyningssikkerhed har tydeliggjort, at vindmøl-
ud for Blåvands Huk. Her producerer de 80 off
Det flade, sydvestjyske landskab egner sig per-
ler er et nødvendigt element i den fremtidige
shore møller, hvad der svarer til strømforbruget
fekt til vindmøller. Og det er da også her, man
energiforsyning. En EU-målsætning om, at 30
i 150.000 danske husstande. Men også på land
finder hjemstedet for Bjarne Christensens ISO
procent af energien i Danmark skal komme
har Danmark gode muligheder for at opføre
2009 godkendte enmandsvirksomhed. Gennem
fra vedvarende kilder i 2020 lægger op til en
flere og større møller. Og det er netop målet
snart to årtier har han opkøbt vindmøller, og selv
omfattende udbygning af vindenergien de kom-
for Bjarne Madvig Christensen, som er kunde i
om det efterhånden er blevet til rigtig mange
mende år. I september åbnede verdens største
Jernved-Rømø Andelskasse.
møller, klarer han selv vedligeholdelsen, bl.a. ved
| Erhvervsforum 6/09 |
7
Tema | Miljø |
serede sælgere. I begyndelsen kørte han rundt i området og spurgte folk, om de vidste, hvem der ejede den vindmølle, der stod lige der. - Og efter lidt detektivarbejde stod jeg pludselig hos ejeren. Typisk blev de vindmølleejere, jeg kontaktede med henblik på køb, overraskede over, hvor god en pris de kunne få for deres mølle. Det rygtedes selvfølgelig, at der var en god handel at gøre, og derfor begyndte vindmølleejerne at henvende sig til mig, husker Bjarne Christensen om den spæde begyndelse på karrieren som vindmølleopkøber og -ejer. En karriere, der tog fart og udviklede sig til, at vindmøllerne efterhånden ikke bare blev erhvervet en ad gangen, men i hobetal. - For 5-6 år siden var der et vindmøllelaug til salg i Esbjerg, som jeg købte, og kort derefter fik jeg også chancen for at købe et større vindmøllelaug – det var faktisk Danmarks største på det tidspunkt, fortæller Bjarne Christensen. Det var til gengæld en handel, der ikke var helt nemt at få i hus. Forhandlingerne foregik i en bygning på havnen i Esbjerg, som normalt benyttes af havnearbejderne. - Hele ejerkredsen var til stede, og jeg forhandlede med dem på én gang, og det var altså 168 mennesker. Så hver gang, jeg havde afgivet et tilbud, måtte jeg gå udenfor, så de kunne drøfte det indbyrdes. Og så kunne jeg komme ind og forhandle videre. Det var en sej kamp, men ejerkredsen og bestyrelsen blev enige til sidst, og jeg købte vindmøllelauget.
Samarbejde med Siemens at klatre op ad møllerne som en anden bjerg-
Bjarne Christensen øjnede en god forretning i
For nogle år siden besluttede regeringen, at
bestiger. Selv reparationen af de store gearkasser
den vedvarende energikilde i begyndelsen af
otte områder i Danmark skulle udlægges til
klarer han selv. Gearkassen er et meget vigtigt
1990’erne, og han husker tydeligt første gang,
opførelsen af store forsøgsvindmøller, og et af
og dyrt komponent i vindmøllen, og når den går
han købte en vindmølle:
områderne var netop en af Bjarne Christensens
i stykker, kan en reparation godt beløbe sig til mellem 500.000 og 1 millioner kroner.
vindmøllelaug. Det undersøgelsesarbejde, - Det var op mod jul i 1991, og jeg sad i køk-
der var blevet udført for at områderne kunne
kenet og forhandlede med den her landmand,
udpeges, havde indtil da været hemmeligt, så
- Jeg har jo efterhånden lært, hvordan det hele
som endte med at sælge mig sin mølle. Det
nyheden kom Bjarne Christensen for øre, da
fungerer, og jeg lærer noget nyt hver eneste
var rigtig spændende. Efter nogle år købte jeg
han hørte det i radioen. Men fra da af har han
dag – det er gevinsten ved selv at foretage
hans nabos mølle også, og så fik jeg jo blod på
kæmpet for, at han i samarbejde med Siemens,
reparationerne. Samtidig har jeg også et godt
tanden. Jeg kunne jo se, at energipriserne steg,
som er en gigant i vindmøllebranchen, kunne
netværk af professionelle samarbejdspartnere
og at vindmøllerne ikke faldt i pris.
opføre de fire kæmpestore forsøgsvindmøller.
ke på, når jeg støder på problemer, jeg ikke
Det har aldrig været nødvendigt for Bjarne
Vindmølleplanlægning er en lang proces med
selv kan løse. Så jeg er ikke helt alene i verden.
Christensen at annoncere for at finde interes-
mange faser, der inkluderer VVM-redegørelse,
og kyndige og hjælpsomme folk, jeg kan træk-
8
| Erhvervsforum 6/09 |
Tema | Miljø |
borgerinddragelse, tilladelser fra kommunen og
forsøgsvindmøller i Esbjerg, der vil være blandt
omega for vindmøllebranchen i almindelighed
mulighed for indsigelser. Bjarne Christensen har
verdens største, når de står færdige.
og forsøgsprojekter i særdeleshed.
Han har bl.a. flere gange benyttet sig af mulighe-
Efter således at have været igennem lidt af et
- Det er afgørende for branchen og den videre
den for at få foretræde og fremlægge sagen for
politisk forhindringsløb, regner Bjarne Christen-
udvikling af vindenergien, at man kan lave de
miljøminister Troels Lund Poulsen, selv om det
sen derfor med at få en VVM-vurdering på plads
her forsøg. Ingeniørerne har arbejdet på denne
har betydet mange timers ventetid i gangene
i løbet af november eller december.
mølletype i mange år, men den skal jo opføres
arbejdet hårdt for at bane vejen for projektet.
og afprøves i praksis, for at vi kan blive klogere.
på Christiansborg. Det gav dog ikke umiddelbart bonus; - Han svarede som en politiker nu en gang gør – uden rigtig at svare på noget og i hvert fald uden at love noget, smiler Bjarne Christensen.
»De fire forsøgsvindmøller i Esbjerg vil være blandt verdens største, når de står færdige«
Der er ingen tvivl om, at Danmark har været foregangsland på området. Men desværre er udviklingen gået i stå. Danmark har haft en førerposition på området, men de seneste år har vi hvilet på laurbærrene. Vi er sakket bagud i forhold til andre europæiske lande. Hvis man fortsætter med at fjerne incitamentet til at bygge
I stedet forsøgte han en anden vej og fik foretræde for Energipolitisk Udvalg på Miljøcenter
Udvikling er fortsat vigtigt
møller i Danmark, vil branchen flytte arbejds-
Odense.
Allerede i 1980’erne var den danske vindmølle-
pladser til udlandet. Eksempelvis kommer både
industri internationalt førende. Brede koalitioner
Indien og Kina buldrende med eksprestogsfart.
- Når man fremlægger en sag for Energipolitisk
i det danske folketing stod solidt bag at støtte
Udvalg, skal der komme et svar fra ministeren.
udviklingen af vindkraft, der dengang var på
Jeg håber inderligt, at vores politikerne vil genop-
Og selv om det trak ud, kom svaret til sidst – og
et tidligt stade i sin udvikling. Og ifølge Bjarne
tage den gode udvikling, vi tidligere havde i gang
det var positivt i forhold til at opføre de fire
Christensen er den politiske opbakning alfa og
på vindmølleområdet, slutter Bjarne Christensen.
Vindmøllerne vinder frem på verdenskortet I Danmark vil vi gerne se os selv som førende inden for vindenergi – men vender man blikket mod resten af kloden, er sandheden en anden. USA er verdens førende producent
ordnet er det hensigten, at de vedvarende
vedvarende energikilder udgør vindkraft det
Vindmøllerne skyder op i USAs vindblæste
energikilder, der i 2004 udgjorde cirka 10
absolut største potentiale og det forventes,
egne i et tempo, der betyder, at landet er
procent af den samlede energiforsyning, skal
at vindkraft vil dække 10 procent af landets
blevet verdens største producent af vind-
nå 12,5 i 2010, 20 i 2020 og 50 procent i
samlede elektricitetsforbrug i 2010.
energi. Samtidig er USA et af verdens hurtigst
2050.
Vindmøllerne invaderer Kina
voksende markeder for vindenergi. Politisk medvind i Indien
Sammen med en omfattede udbygning af
Tyskland er verdens største vindenergimarked
Siden midten af 1980’erne har Indien ener-
A-kraften står Kina foran en massiv udvik-
gipolitisk satset på udvikling af vedvarende
ling af grønne teknologier. Eksperter inden
Med cirka 35 procent af den globale vindka-
energikilder i kapløbet for at matche landets
for området vurderer, at kineserne de næste
pacitet installeret er Tyskland verdens største
energiforsyning med den kraftigt stigende
år vil investere mere end 500 milliarder
vindenergimarked – og alt tyder på, at det vil
efterspørgsel. Vindkraft er begunstiget af
dollars om året i bæredygtig teknologi, og
fortsætte med at udvikle sig de kommende
politisk medvind i Indien. Som det eneste
vindmøller i det kinesiske landskab vil ikke
år. De nuværende vindmøller dækker godt 4
land i verden har Indien etableret et mini-
længere være et særsyn.
procent af Tysklands elektricitetsbehov. Over-
sterium alene for vedvarende energi. Blandt
| Fakta |
| Erhvervsforum 6/09 |
9
Tema | Miljø |
Det er ikke så svært... Mange virksomheder opfører sig faktisk allerede mere miljørigtigt, end de tror. Og det kræver ikke nødvendigvis de store investeringer at blive endnu mere skarp på miljøområdet Af Martin Rask Pedersen
Begynd derfor med at tage spejlet frem og
Princippet om at begrænse sig bakkes op af
sustainability, drivhuseffekt, Kyoto-protokol,
se på, hvad I gør i dag. Mange virksomheder
Birgitte Mogensen, der bemærker:
COP15, livscyklusvurderinger…
er jo allerede i gang med affaldssortering og
CO2-kvoter, cleantech, Carbon Footprints,
energibesparende foranstaltninger med mere,
- Man risikerer at drukne, hvis man ikke opstiller
men de tænker bare ikke over det som en
grænser. Der skal jo for eksempel også tages
begreber, initiativer, regler og organisationer. Og
klimastrategi, konstaterer Birgitte Mogensen,
stilling til, om man vil stille krav til leverandører.
det er måske heller ikke helt forkert.
partner i revisionsfirmaet Pricewaterhouse-
Klimaområdet kan synes en jungle af forskellige
Coopers, der har specialiseret sig indenfor
Vælg fem konkrete ting
Som virksomhedsejer/leder skal man imidlertid
virksomheder og miljø, fordi virksomheder
Med viden, om hvad man allerede gør, og græn-
ikke lade sig skræmme, hvis man gerne vil have
– med Birgitte Mogensens ord – bliver positivt
ser på plads, er det tid til at se på konkrete tiltag,
en grøn profil og gøre noget for miljøet.
påvirket på enten top- eller bundlinjen af at
der kan gøre virksomheden mere miljøvenlig.
fokusere på området. - Mange virksomheder laver allerede en hel
- Virksomheden skal se på, hvad der flytter
masse på området men kommunikerer det ikke
Begrænsningens kunst
noget. Der udarbejdes en bruttoliste med en
ud, fordi de frygter følgerne. Det er imidlertid
Næste skridt er naturligvis at se på, hvad virk-
masse mulige tiltag, og så skal man vælge fem
vigtigt at kommunikere både internt i forhold til
somheden vil på miljøområdet. Og her handler
eller seks ting ud, som man så virkelig gør noget
medarbejderne og eksternt i forhold til kunderne
det i høj grad om begrænsningens kunst.
ud af. Det er vigtigt med en grundig diskussion,
og andre interessenter, så længe man sørger
så argumenterne for, hvorfor man gør, som man
for at fortælle, hvad man reelt har gjort, og ikke
- Begræns dig, understreger Lars Bo Hansen,
tager munden for fuld, fortæller Christina Busk,
konsulent i Copenhagen Consulting Company
konsulent ved DI.
og medforfatter til bogen ”Klima på den
- Det er en god idé at involvere medarbejderne
strategiske agenda i danske virksomheder”, med
i processen, og så kan man i øvrigt med fordel
bestemthed i stemmen og fortsætter:
bruge en del af det sparede beløb på noget
En anden grund til, at virksomhederne ikke kommunikerer det ud, er, at de faktisk ikke ved, at de gør noget miljørigtigt.
gør, er på plads.
i forhold til medarbejderne, så de kan se et - Klima er jo alt fra transporten til arbejde til
umiddelbart udbytte af indsatsen, forklarer
automatiske lys, og det bliver hurtigt uoversku-
Birgitte Mogensen og bemærker, at det også er
Første skridt i forhold til en miljøstrategi er derfor
eligt. Så man skal kigge på, hvad man vil som
en rigtig god idé at se på, hvad ens kunder gør
at se på virksomheden selv. Eventuelt med
virksomhed og bruge det som udgangspunkt
på området:
assistance fra en ekstern konsulent, da det jo
for strategien. Den forretningsmæssige strategi
kan være lettere ”at se splinten i sin broders øje
skal bruges til at kigge på klima. Vil man være
- De er den altoverskyggende interessent, og det
end bjælken i sit eget”.
verdens billigste til at producere et produkt, skal
handler ikke om, hvad de sagde i går eller siger i
man jo for eksempel ikke producere glittede og
dag, men om hvad de siger i morgen.
- Hovedbudskabet er, at man ikke skal gøre
dyre brochurer, der fortæller, hvad man gør. Der
som naboen, men som det passer en bedst.
skal skæres skarpt.
10
| Erhvervsforum 6/09 |
Lars Bo Hansen nævner bygge- og anlægs-
Tema | Miljø |
virksomheden MT Højgaard som eksempel på
der passer den enkelte virksomhed bedst. På
Og i forhold til
en virksomhed, der har fulgt strategien med at
hjemmesiden er der også en CO2-beregner, så
den manglende
udvælge og fokusere.
virksomheden kan beregne sin CO2-udledning
kommunikation, Christina
og se, hvor CO2-udledningen er størst. Derudfra
Busk omtalte, er det et område,
Inden for hvert af de tre områder ”drift”, ”produk-
kan virksomheden relativt simpelt identificere
virksomhederne også skal have med i
tion” og ”produkt” blev der udvalgt fem ideer,
mulige indsatsområder, forklarer Christina Busk,
klimastrategien.
som er ved at blive implementeret.
der hos DI er projektleder for klimakompasset. dk.
- Men kommunikation er mange ting. Om der skal laves en decideret rapport, lægges noget
- Det kan sagtens være ideer, der ikke umiddelbart virker store. Hellere starte småt og så
Baggrunden for etableringen af denne hjemme-
ud på virksomhedens hjemmeside, kommuni-
bygge ud i stedet for at blive tvunget til det
side var et ønske fra store danske virksomheder.
keres gennem sælgerne eller noget helt fjerde
omvendte. Det handler ikke om, hvad der virker
Men den er mindst lige så anvendelig for små
afhænger af den enkelte virksomheds situation,
fint og forkromet, men om sund fornuft. En af
og mellemstore virksomheder.
lyder det fra Birgitte Mogensen.
som udgangspunkt at udskrive på begge sider af
- Hjemmesiden er nyttig for alle typer af erhverv
Det skal gøres ordentligt
papiret, og det har faktisk sparet papir svarende
og industri, små som store, kontorer som pro-
Før man farer ud på nettet eller samler nogle af
til højden på Eiffeltårnet. Den gode ledelse er
duktionsvirksomheder. For virksomheder, som
virksomhedens medarbejdere for at fastlægge
den, der er i stand til at sige ”dét kan vi, men det
ønsker at lave en klimastrategi på et eller andet
en klimastrategi, er der dog grund til at tænke
har vi valgt ikke at gøre, fordi vi i første omgang
niveau, synes vi, det er et rigtigt godt værktøj,
sig om.
fokuserer på det her”, siger Lars Bo Hansen.
siger Christina Busk.
ideerne var for eksempel at sætte alle printere til
Selv om Christina Busk, Birgitte Mogensen og
www.klimakompasset.dk
Husk at følge op
Lars Bo Hansen alle er enige om, at de fleste
En alternativ – eller supplerende – tilgang til
Uanset hvilken vej, man vælger i arbejdet med
virksomheder opnår driftsmæssige og økonomi-
klimaarbejdet kan man få på hjemmesiden
at lave en klimastrategi, er det vigtigt, at man
ske fordele ved at fokusere på klimaet, kan det
www.klimakompasset.dk, der tilbyder en enkel
ikke nøjes med at sætte toget i gang.
for nogle være klogest at slå koldt vand i blodet.
Man skal også sørge for at holde det kørende og
- At gøre en indsats i forhold til miljøet er ikke for
for at tjekke, at man er på rette spor.
alle. Det skal gøres ordentligt, og det er noget,
indgang til en klimastrategi. Hjemmesiden er udarbejdet af Dansk Industri i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
der kræver tid og indsats. Hvis man ikke har den - Det er vigtigt med en årlig gennemgang af
nødvendige tid, fordi ”lokummet brænder”, så
- Klimakompasset.dk er let tilgængelig og giver
listen, hvor man evaluerer, hvordan tiltagene
sæt det på standby. Det her bør altså ikke stå
rigtigt mange muligheder. Eksempelvis er der en
fungerer og tager stilling til, om der eventuelt
øverst på alle virksomheders agenda. Gør man
syvpunktsplan, der giver alle virksomheder mu-
skal sættes nye tiltag i gang, fastslår Birgitte
det ikke ordentligt, risikerer man at blive til grin,
lighed for at arbejde med klimaet på den måde,
Mogensen.
pointerer Lars Bo Hansen.
| Erhvervsforum 6/09 |
11
Tema | Miljø |
7
10
trin til og vise ord om en klimastrategi De 1 0 vis
1. K
limas
ment
trateg
ien s
e ord
kal u nders 2. K rretni tøtte limas ngsst og ko t r r a a tegie mple tegi h 3. E n a ndler n klim o astra m forret tegi b og en ning estår p l a a n f g 4 k in f . o o n K nkret r, hvo limas opbak e må rdan trateg elsens d l le d 5 å e F . g i n li e V 1. r g å a n v in s skal v irksom ans irkn a v å m p li a k æ hede eg re ko ns klim n ska 2. Udp nkret klima mhede ion t o k s u l k ir d og m b v s e r e r t r e 2 s a s l O t u ly egien ålbar tte, h 6. V for C r 3. Ana e g v s in i or br rksom kal fa tn æ ls å e v m d h ne t til eden gsplan 4. Ops (køb skal t handlin n e a a f g jd e still CO2rbe 7. V tegien ing ti kvote 5. Uda mastra irksom li k l offs r r ) e t n e etting h m eden gen in r 6. Imple e t d s n e k e a t m l e le komm r lave er imp 8. F st, ve e ove 7. Evalu d at l ind il r heg d æ net, h sjæle re fra k .d t e s n s vor e ove andre pa aktive m o k a r m a r li l .k t d w i e w virkso m 9. S Kilde: w mhed øg ik ke de en – og store forbe i nnov dring a t er – ive jo der s det e rdskr kal kæ r de edssmå 10. H mpes skridt vis ik s kam ke le delse p, der g n tror p ør. å det , så e r der Kilde ingen : ”Klim , a på de virkso n stra mhed tegisk er” e age Børse nda i ns Fo dans rlag, ke 2009
rin
t De syv
12
| Erhvervsforum 6/09 |
ere fo
Tema | Miljø |
Når rigtigt er godt Han gjorde socialt ansvar til en del af virksomhedsstrategien hos Novo Nordisk, før der var noget, der hed socialt ansvar. Og beviste samtidigt, at det bestemt kunne betale sig. Efter en lang erhvervskarriere arbejder Mads Øvlisen stadig for at fremme området
Af Martin Rask Pedersen » Fotos: Scanpix ser det som noget, du gør, når det passer ind
det område, der også er kendt som Corporate
i dine øvrige planer, så kan du godt glemme
Social Responsibility eller CSR, så følger der
det. Og når du har skrevet under, så klapper
forpligtelser med.
fælden. Har du forpligtet dig, må du stå ved dine forpligtelser. Er der et element af fusk, er
Social ansvarlighed giver god bundlinie
der et element af korruption, er der et element
Smilet sætter imidlertid også en streg under, at
af misbrug, så må du stå af, lyder det fra Mads
der med forpligtelserne følger noget andet.
Øvlisen.
- Undersøgelser over hele verden har vist, at det er konkurrencemæssigt fordelagtigt for virksom-
»Social ansvarlighed har ikke
heder at arbejde strategisk med samfundsan-
noget med velgørenhed at gøre.
ansvarlighed, klarer sig væsentligt bedre end
Det har at gøre med den måde, man tjener sine penge på«
svar. At virksomheder, der arbejder med social deres konkurrenter. Men det er vigtigt at gøre det til en væsentlig og integreret del af måden, virksomheden drives på. Social ansvarlighed har ikke noget med velgørenhed at gøre. Det har at gøre med den måde, man tjener sine penge på,
Hensigten med ordene fra den tidligere direktør
påpeger Mads Øvlisen og fortsætter:
og formand for Novo Nordisk, tidligere formand Han kører kontorstolen helt hen til skrivebordet.
for Lego og nuværende formand for det af
- Oprindeligt var social ansvarlighed drevet af
Armene lægges på skrivebordet. Uden at hvile
regeringen nyetablerede Rådet for Samfundsan-
virksomheder, der fandt, at det var en rigtig måde
på det. Øjnene lyser skarpt og understreger
svar er ikke at skræmme.
at drive virksomhed på. Det har så vist sig, at det
stemmens budskab.
også er en god måde at drive virksomhed på. Det er at gøre opmærksom på, at når
- Hvis du ikke er parat til at betragte det som
virksomheder gør socialt ansvar til en del af
Socialt ansvar har været en del af Mads
en forpligtende og væsentlig strategi, men bare
driften og strategien, når de bevæger sig ind på
Øvlisens (arbejds)liv, siden han i 1972 kom ind
| Erhvervsforum 6/09 |
13
Tema | Miljø |
i medicinalvirksomheden Novo. Og ikke mindst
Novo Nordisk i front
Når du kunne se, at det lå lige i forlængelse af
siden han i 1981 blev administrerende direktør
Beviser for, at samfundsansvaret har betalt sig
din forretning at gøre noget her. Jamen så hørte
samme sted.
for Novo – der efter en fusion i 1989 blev til
det da med til almindelig anstændighed, at
Novo Nordisk – skal man ikke lede længe efter.
man gjorde det, siger Mads Øvlisen og nævner
- Det skyldes uden tvivl den virksomhedskultur,
Mads Øvlisens efterfølgere i både direktør- og
som eksempel Novo Nordisks igangværende
jeg er opdraget i. Jeg var tredje generation i
formandsstolen har fastholdt det sociale fokus,
”Changing Diabetes”-program.
Novo og kendte grundlæggerne, min kones
og det har kort sagt betalt sig. Med renter og
familie. De kom fra Øster Hurup, som dengang
renters rente.
var en fattig fiskerflække i Østjylland, de var
Med baggrund i en viden om at op mod 150 millioner mennesker de næste 15 år får sukkersyge,
opdraget i meget beskedne kår, og de havde
Da Berlingske Nyhedsmagasin offentliggjorde sin
fordi de ikke har adgang til allerede eksisterende
følt, hvad vi i dag vil kalde social uretfærdighed.
årlige imageundersøgelse i maj 2009, var Novo
viden, som kunne have forhindret det, har Novo
Derfor havde de besluttet, at de ville lave en
Nordisk for femte gang i træk og for ottende gang
Nordisk under overskriften ”Changing Diabetes”
virksomhed, der var kendetegnet ved, at det
på 10 år den virksomhed, der havde det bedste
afsat en halv milliard kroner til at udbrede den
afgørende ikke var, hvor du kom fra, hvad du
image (og Lego var såmænd nummer to).
nødvendige viden.
var parat til at påtage dig for virksomheden,
På Guld 1000-listen offentliggjort af samme
Set med forretningsmæssige briller mindsker
for dine kolleger og for dig selv. Var du parat til
magasin i oktober 2008 var der også en liste
Novo Nordisk dermed umiddelbart antallet
at tage ansvar, skulle virksomheden nok tage
over virksomheder med størst overskud. Her var
af (potentielle) købere af virksomhedens
ansvar for dig.
Novo Nordisk nummer to (og Kirkbi Invest, der
diabetesmedicin.
hed, og hvor fin du var, men hvilket ansvar du
ejer 75 procent af Lego, nummer 14). - Der var en forpligtelse til at interessere sig for
- Men når Novo Nordisk bringer den viden
medarbejderne, og den forpligtelse har så givet
- Mine efterfølgere, Lars Rebien Sørensen og
ud, bringer de den ud ved for eksempel
en meningsfyldt arbejdsplads, hvor man kunne
Steen Scheibye, vil fortælle at en strategi, der
at hjælpe patienter med at organisere sig i
diskutere værdier og føle samfundsansvar. Det
inkluderer socialt ansvar, som tidligere nævnt
patientforeninger, der kan påvirke myndigheder
har været mit store held, at jeg aldrig behøvede
ikke kun er en rigtig måde at drive forretning
og måske sundhedsstrategier og dermed starte
at have andre holdninger med på arbejde, end
på. Det er også en god måde. Det er ikke for
en ordentlig behandling af diabetes. Og om
dem jeg havde, når jeg var mig selv, forklarer
at være hellig, men for mig var det bare fordi,
20-30 år fører det måske til, at man begynder
Mads Øvlisen.
det var den rigtige måde. Når du kunne hjælpe.
at købe insulin. Så Novo Nordisk bruger det, de
14
| Erhvervsforum 6/09 |
Tema | Miljø |
er gode til, og integrerer det i forretningen med
største danske virksomheder med virkning fra i
men også husker på nogle af de andre kolossale
et kommercielt langsigtet syn, uddyber Mads
år skal rapportere om politikker for samfundsan-
udfordringer. Korruption er eksempelvis stadig
Øvlisen.
svar, stiller store krav.
et kæmpe problem, og man kan også forestille sig, at der kommer mere holdningsprægede
Det kræver dialog Hvad, der startede med ønsket om at gøre det
»Vi var måske engang et fore-
rigtige, er siden blevet en del af det at drive en
gangsland, men der er en
virksomhed. Ikke kun i Danmark men også i resten af verden. Politiske initiativer er kommet på banen. Og der forskes intensivt i området. Eksempelvis
lang række lande, der er i hvert fald lige så langt, som vi er, på det her område«
på Copenhagen Business School, hvor Mads
ting, som eksempelvis hvordan virksomheder opfører sig værdigt og anstændigt i andre lande, vurderer Mads Øvlisen, der i løbet af samtalen flere gange læner sig tilbage i stolen, skubber stolen lidt tilbage fra bordet, kigger ud ad vinduet, er i gang. Nu kommer stolen imidlertid tilbage til skrivebordet. Endnu engang bliver tonen i stemmen og
Øvlisen er adjungeret professor i Corporate
blikket i øjnene den anelse mere fast, en erfaren
Social Responsibility, og hvor Erhvervsforum har
- Regeringen har valgt at sige, ”vi vil ikke tvinge
taler ved, fanger ens opmærksomhed, der dog i
sat ham stævne på hans kontor.
virksomheder til at påtage sig socialt ansvar, men
dette tilfælde for længst er fanget.
de virksomheder, der har påtaget sig det, synes Det er imidlertid magtpåliggende for den
vi, skal blive bedre til at rapportere om det”.
- Der er en vis opfattelse af, at vi i Danmark
pensionerede erhvervsmand – men langt fra
Ønsket er at gøre Danmark internationalt kendt
er nået meget langt på det her område. Vi var
pensionerede ildsjæl – at understrege, at social
for ansvarlig vækst, men hvis virksomhederne
måske engang et foregangsland, men der er
ansvarlighed ikke kun er noget, der tæller på
ikke rapporterer om det, de gør, får vi jo ikke den
en lang række lande, der er i hvert fald lige så
Christiansborgs gange, på forskningsinstitutioner
konkurrencemæssige fordel.
langt, som vi er på det her område. Det kan
eller i virksomheder med direktionsgange, men
godt være, det er fordi, vi ikke er gode nok til at
også det enkelte kontor, værksted eller for den
- En udfordring for alle bliver at huske, at det
kommunikere om alt det gode, som vi gør, at vi
sags skyld i den enkelte stald.
stadig er virksomheder, der skal drive det her.
ser os overhalet i internationale undersøgelser.
Rapportering skal være så enkel som mulig, så
Men jeg tror også, det skyldes, at for mange
- Det er en måde at styrke virksomheden på.
der ikke skal laves flere volumenstore rapporter,
af os har sagt ”Jamen det her, det kan vi bare”
De væsentligste erfaringer kommer fra større
som ikke hænger sammen, men tværtimod
og så har sat det ud på sidelinien. Så jeg gør
virksomheder, men undersøgelser over hele
laves en sammenhængende rapportering,
også det her for at minde om, at det er vigtigt
verden viser, at der er fordele ved det for både
påpeger Mads Øvlisen.
at udvikle sig hele tiden, og jeg er sikker på, at
store og små, lyder det fra Mads Øvlisen.
Rådet for Samfundsansvar kan komme til at
Vigtigt at udvikle sig
gøre en forskel.
Som formand for Rådet for Samfundsansvar er
Kontoret på Handelshøjskolen i København
det ikke kun hans ønske at gøre opmærksom
kan virke koldt og farveforladt. Hvide vægge
- Og så synes jeg også, at regeringens ambition
på værdien af social ansvarlighed. Det er også
uden udsmykning. Et skrivebord. En computer.
om at gøre os kendt på området, er en mulig-
at fastslå vigtigheden af at fortælle omverdenen
Arbejde frem for hygge. Men Mads Øvlisen taler
hed for at placere Danmark på det internationale
om det gode, man gør.
hurtigt sig selv og rummet varmt.
verdenskort, kendt for nogle andre ting, end
- Du kan ikke som virksomhed sidde bag luk-
At han sagde ja til posten som formand for Rådet
Danmark kendt også som et inklusivt samfund,
kede døre og sige, ”dette er mit sociale ansvar”.
for Samfundsansvar og tillige er bestyrelsesmed-
som et samfund for alle. Det er sådan en lille
Du er nødt til at have en kritisk dialog. Først
lem i FNs Global Compact skal på ingen måde
personlig ambition, jeg har, forklarer Mads
inde i virksomheden, hvor I finder ud af, hvad I
betegnes som et ønske om pæne retræteposter.
Øvlisen med et stille smil.
vil, og siden med civilsamfundet. Dels fordi der
Snarere ønsket om fortsat at gøre en forskel. Om
i mange civilsamfundsgrupper sidder dygtige
at præge og følge udviklingen fremadrettet.
vi er kendte for i dag. En mulighed for at gøre
personer, der kan lære virksomheden noget,
Et smil, der signalerer, at den lille personlige ambition nok skal blive forfulgt.
dels fordi rapportering er den eneste måde,
- Social ansvarlighed er ikke en døgnflue. Det bli-
samfundet kan holde dig ansvarlig på, fortæller
ver spændende at se, hvordan det vil udvikle sig.
Mads Øvlisen.
Der er ingen tvivl om, at en stor del af interessen for øjeblikket kommer fra klimaforandrings-
Han bemærker, at Rådet for Samfundsansvar
diskussionerne, og en af udfordringerne er at
ikke har nogle sanktionsmuligheder at gribe til.
sørge for, at det hele ikke kommer til at handle
Heller ikke den nye lov, om at de cirka 1100
om klima. At vi ikke kun hopper på klimavognen
| Erhvervsforum 6/09 |
15
Tema | Miljø |
»En af de letteste muligheder er at tilslutte sig FNs Global Compact« Mads Øvlisen har en klar anbefaling til virksomheder, der gerne vil arbejde med socialt ansvar Det er ikke kun på dansk niveau, Mads Øvlisen
for virksomheder i mange andre lande. Et er, at
arbejder for at fremme virksomheders sociale
DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med flere
ansvar. Det gør han også på verdensplan
har udarbejdet diverse hjælpeværktøjer.
gennem FNs Global Compact, hvor han er
Mads Øvlisen
bestyrelsesmedlem.
Noget andet, at mange danske virksomheder allerede uvidende har taget de første ofte solide
Og netop Global Compact fremhæves af Mads
skridt.
Mads Øvlisen er født i 1940, er uddannet
Øvlisen, når han får spørgsmålet om, hvad virk-
jurist og har tillige en MBA fra Stanford
somheder, der gerne vil i gang med at inddrage
- Mange mindre virksomheder gør meget uden
University i USA.
socialt ansvar, skal gøre.
at have en strategi for det, men alene fordi de
I 1972 blev han ansat i Novo, hvor han i
- Der er mange måder at gå i gang på, men en
for medarbejderne. I forhold til Global Compact
1981 blev administrerende direktør. Han
af de letteste muligheder er i virkeligheden at
starter de fleste med at se på medarbejdersitua-
fortsatte som administrerende direktør efter
tilslutte sig FNs Global Compact. Det er verdens
tionen, fordi vi alle har data for, hvad vi gør for
fusionen med Nordisk i 1989 og frem til
største frivillige netværk for social ansvarlighed,
at lave arbejderbeskyttelse og fremme sundhed
2000.
og det, jeg synes er godt, er, at det ikke er et
på arbejdspladsen med videre. Og det er alt
sæt standarder, man skal leve op til, men et sæt
sammen meget fremskredent i forhold til mange
Fra 2000 til 2006 var Mads Øvlisen besty-
principper, man arbejder henimod, siger Mads
andre lande. Så man kan komme relativt let
relsesformand i Novo Nordisk, fra 1990 til
Øvlisen.
i gang, og det er min erfaring, at når man er i
synes, det er sund fornuft at gøre noget godt
2008 var han bestyrelsesmedlem i Lego
gang, så vokser appetitten, og det kommer til at
(fra 1996 til 2008 som formand), og fra
De i alt 10 principper fordeler sig i fire forskellige
påvirke medarbejderne positivt, fortæller Mads
2000 til 2007 var han bestyrelsesformand
kategorier – menneskerettigheder, arbejdstager-
Øvlisen.
for Det Kongelige Teater.
rettigheder, miljø og antikorruption – og som virksomhed forpligter man sig til en gang om
Netop medarbejderne er centrale for at få
året at rapportere om arbejdet på disse områder.
succes med socialt ansvar.
Sverige, medlem af bestyrelsen for FNs
- Man skal først rapportere på alle fire sæt
- Social ansvarlighed lykkes kun, hvis den er
Global Compact og formand for Rådet for
principper efter fem år, og der er ikke nogen
drevet af topledelsen, men også ejes af resten
Samfundsansvar.
faste mål. Med Global Compact kan du sige, ”jeg
af virksomheden. Enhver medarbejder skal føle
Han er i dag formand for Kunstrådet, bestyrelsesmedlem i Wanas Fondet i
kan ikke overkomme alt det her”, og fokusere på
en forpligtelse og have mandat til at indarbejde
Han er tillige adjungeret professor i Corpo-
eksempelvis forsyningskæden i første omgang,
sociale og miljømæssige betragtninger i arbejdet,
rate Social Responsibility ved Copenhagen
hvis du vurderer, at det er det vigtigste for din
understreger Mads Øvlisen.
Business School.
virksomhed, forklarer Mads Øvlisen.
| Fakta |
16
| Erhvervsforum 6/09 |
Gør allerede meget For danske virksomheder er Global Compact måske endda en endnu lettere mulighed end
Tema | Miljø |
Bølgegang I dag er Danmark selvforsynede med energi – skal det fortsætte i fremtiden, gælder det om at udvikle alternative måder at generere energi på. Fremtiden byder på nye, spændende teknologier som fx bølgekraft. Potentialet er stort – men på trods af gyldne udsigter er branchen ramt af manglende vilje til at investere.
Af Christoffer Boserup Skov I en tid, hvor ”energi-effektivitet” er et nøgleord,
ved at blive udtømt. Og bølgeenergi er et varmt
35.000 millioner kWh, hvis de er placeret i
er tallene slående:
emne, fordi det er en attraktiv, vedvarende
Atlanterhavet.
energiform; bølgekraft er energiudnyttelse af – Hvis man forestiller sig bølgekraftsanlæg
havbølger – bølgernes energi bliver transforme-
Ren energi – men manglende investeringer
langs Europas vestkyster, så vil de kunne dække
ret til el ved hjælp af en generator.
– Bølgekraft har jo den store fordel, at det er
halvdelen af Europas elforbrug. Potentialet
ren energi. Når først anlægget er lavet, så kan vi
er enormt, fortæller bestyrelsesformand for
– Der findes forskellige typer af anlæg. Der er
udnytte bølgeenergien i stor stil. Bølgekraft har
bølgekraft-virksomheden Wave Dragon Hans
anlæg, der er sat fast på bøjer, og de anlæg kan
– i forhold til fx vindmølleenergi – den fordel, at
Christian Sørensen.
producere 250 kW – bøjerne kan så bygges
man meget præcist kan forudsige bølgekraften.
sammen til støtteanlæg. De anlæg, vi arbejder
Bølger er lavet af vinden, og havbølgerne kom-
Disse tal burde umiddelbart vække stor glæde
med i Wave Dragon, kan producere 12.000
mer typisk 6-8 timer efter vinden. I forbindelse
i en verden, hvor de fossile brændstoffer er
millioner kWh om året i Nordsøen – og op mod
med stormvejr kan vi endda lave forudsigelserne
| Erhvervsforum 6/09 |
17
Tema | Miljø |
meget før, siger Hans Christian Sørensen,
– Der er en katastrofal mangel på støtte til disse
ikke været den politiske opbakning til at gøre
der også er næstformand i den europæiske
teknologier og virksomheder. Det er fuldstændig
noget, forklarer klima-ordføreren for SF.
brancheorganisation for bølgeenergi.
tåbeligt, at man i et land, der er omgivet af vand ikke investerer mere i bølgeenergi. Omstillings-
– Der er masser af teknologier, man kan
Selvom teknologien faktisk er på plads og
processen fra de fossile brændstoffer som kul
satse på; bølgeenergi er en af dem, solceller
potentialet er stort, så er branchen nået til et
og olie, kræver jo netop, at man satser på flere
indbygget i huse er en anden, biokraftvarme
kedeligt stoppunkt.
forskellige teknologier.
og biogas er andre. I forhold til bølgeenergi er etableringen af demonstrationsanlæg en
– Allerede i 2005 var vi faktisk klar med
Tanken om, at Danmark mister den grønne
relativ dyr affære, derfor skal der være midler
full-scale anlæg, men vi mangler simpelthen
førertrøje til andre lande er ifølge Holmsgaard
og politisk opbakning til sådanne projekter. Det
investorer. Typisk skal vi ud at finde halvdelen
en politisk sag:
nytter ikke, at man efter to år løber tør for midler, og projektet går i stå. Tilskudsordningerne er lige
af finansieringen blandt private investorer – det kan være svært, når det tager ca. tre år at få til-
– Vi gør uendelig lidt i Danmark i forhold til at
nu én stor pærevælling, og der mangler ganske
ladelse til at bygge et anlæg, siger Hans Christian
udvikle alternativ energi. Det er et område, vi
enkelt penge til området. Og det er et politisk
Sørensen.
skal satse meget stærkere på. Jeg mener, at der
anliggende, pointerer Anne Grete Holmsgaard.
er tale om et decideret politisk svigt – der har Ifølge Hans Christian Sørensen har liberaliseringen af energimarkedet betydet, at mange energiselskaber har stort fokus på den aktuelle bundlinje, og derfor ikke er interesseret i alt for
Fakta om virksomheden Wave Dragon
langsigtede investeringer som bølgeenergi. Dertil kommer, at støtteordningerne ikke er attraktive
Wave Dragon er et dansk firma, der har specialiseret sig i at udvikle den såkaldte Wave
nok – det gør det især svært i opstartsfasen.
Dragon-teknologi. I modsætning til de fleste flydende bølgekraftanlæg ligger Wave Dragon stille i bølgerne og fungerer nærmest som en strandbred, hvor bølgerne skyller op i et stort
– I skotland har man forstået det og giver en
reservoir. Det opskyllede vand strømmer herefter tilbage til havet gennem simple vandturbiner
hel del mere i tilskud – og portugiserne er også
af samme type, som anvendes i mange vandkraftværker.
godt på vej. I England har man lært af historien og sagt, at man ikke vil begå den samme fejl
Alle andre bølgekraftskonstruktioner er beregnet til at svinge i takt med bølgerne, hvilket som
som tidligere med vindmølleindustrien og lade
regel medfører store vedligeholdelsesudgifter og kort levetid - Wave Dragon anlæg forventes
Danmark få førertrøjen; derfor vil England satse
at have en levetid på 50 år.
stort på bølgeenergi, fortæller Hans Christian Sørensen.
Firmaet har organisationsmæssigt en meget fleksibel struktur med en lille kerne og et stort netværk af eksperter og forskere. Du kan læse mere om firmaet på www.wavedragon.net.
På spørgsmålet om, hvornår bølgeenergi bliver en integreret del af energiforsyningen, anlægger
Indtil dato er der anvendt ca. 100 mio. kroner til udvikling af Wave Dragon, hvoraf halvdelen
Hans Christian Sørensen både en negativ og
kommer fra Energistyrelsen, Energinet.dk (PSO), den Walisiske Regering samt EU. Den øvrige
positiv vinkel.
halvdel er finansieret af de 15 virksomheder, der er, eller har været, involveret i udviklingen.
– Vi troede – og håbede – at det ville gå hurtigere. Vi har ganske enkelt haft problemer med at finde pengene. Men på den anden side så har teknologien den fordel, at når man først har fået tilpasset teknologien til den konkrete bølgelængde, så kan den produceres i tusindvis.
Politisk opbakning efterlyses Wave Dragon har 20 anlæg klar til godkendelse og opførelse – og venter sådan set bare på grønt lys i form af økonomisk tilskud. Det manglende grønne lys er ikke noget, der huer SFs klimaordfører Anne Grete Holmsgaard.
18
| Erhvervsforum 6/09 |
| Fakta |
Skattereformen
- hvad betyder den for din virksomhed? Den 1. januar 2010 træder den skattereform, som regeringen vedtog i foråret, i kraft. Hensigten med reformen er at bidrage til at sætte skub i samfundsøkonomien ved blandt andet at sænke skatten på arbejde. Derudover indeholder reformen en række miljø- og sundheds-fremmende tiltag. Cand. jur. Karin Hald redegør her for en række udvalgte områder, hvor reformen får betydning for virksomhederne.
Af Karin Hald, Revisonsfirmaet Beierholm
Nedsættelse af marginalskatten
Sidste frist for store pensionsindskud
Investering efter reformen
Det overordnede formål med reformen var at
En af kilderne til finansiering af skattelempelserne
Efter gældende regler medregnes positiv
nedsætte skatten på arbejdsindkomst. Dette er
er, at der med virkning fra og med indkomståret
nettokapitalindkomst i grundlaget for beregning
primært sket ved at ophæve mellemskatten (6
2010 er lagt loft over fradrag for indbetalinger
af topskat. Fra og med 2010 indføres en
procent) og nedsætte bundskatten med 1,5
til ratepensioner med videre. Fra 2010 kan der
bundgrænse på 40.000 kroner, og det dobbelte
procent, hvilket i alt giver en marginalskattelem-
højst opnås fradragsret for 100.000 kroner pr.
for ægtefæller. Med andre ord kan hver person
pelse på 7,5 procent - fra 59 procent til 51,5
person. Derfor anbefaler vi også, at man i 2009
have en positiv (netto)kapitalindkomst på
procent før AM-bidrag og kirkeskat. Beløbsgræn-
indbetaler mest muligt til ratepensionsordninger
40.000 kroner, hvor skatten kun er 36,5 procent.
sen for, hvornår der skal betales topskat, er også
og lignende. Der findes en række overgangs-
Hvis der eksempelvis er tale om en investering i
hævet - med cirka 55.000 kroner over årene
regler for eksisterende pensionsaftaler, men her
obligationer med 5 procent i rente, betyder det,
2010 og 2011.
anbefaler vi, at man får personlig rådgivning om
at afkastet af en investering på 800.000 kroner
ens konkrete situation.
alene beskattes med 36,5 procent.
krone motiverer til at holde indkomsten under
Lønmodtagere, herunder personer ansat i
Kapitalindkomsten består af eksempelvis renter,
topskattegrænsen i 2009 (347.200 kroner),
eget selskab, bør overveje at etablere såkaldte
kursgevinster/tab på obligationer i udenlandsk
idet skatten på indkomst over dette beløb falder
arbejdsgiverordninger, hvor arbejdsgiveren
valuta, visse strukturerede produkter, beviser i
med 7,5 procent 1. januar 2010.
indsætter en del af den ansattes gage på en
akkumulerende investeringsforeninger og aktier
pensionsordning. Der er principielt ingen grænse
i visse investeringsselskaber med videre. Frem-
Hvis man anvender virksomhedsskatteordningen,
for hvor stor en del af lønnen, der kan indsættes
adrettet bør man tilstræbe at udnytte grænsen
kan man med fordel holde sine hævninger under
via en arbejdsgiverordning, og der er ikke noget
på de nævnte 40.000 kroner pr. person, idet
grænsen for topskat i 2009 og derved spare skat.
til hinder for, at den fulde gage i årets sidste må-
beskatningen er i den laveste ende.
Opsparet overskud fra tidligere år i virksomheds-
neder indsættes på pension via arbejdsgiveren.
ordningen vil ved hævning i 2010 eller senere
Pas dog på med at konvertere allerede udbetalt
Skema 1 på næste side viser, hvordan skattere-
også nyde godt af marginalskattenedsættelsen.
løn til pensionsindbetaling på denne måde.
formen fremadrettet indvirker på investerings-
Nedsættelsen af skatten på den sidst tjente
| Erhvervsforum 6/09 |
19
området – du kan få flere informationer hos
mindre end 10 procent. Udbytte fra sådanne
Aktiernes handelsværdi ved indgangen til
din revisor eller hos din investeringsrådgiver i
aktier beskattes altid fuldt ud, og der er således
indkomståret 2010 anses som indgangsværdi
Andelskassen.
ikke længere noget nedslag på 34 procent som
ved opgørelse efter lagerprincippet. Denne
i dag. Avancer/tab beskattes altid uanset ejertid,
indgangsværdi opgøres for selskabets samlede
Selskabers aktier i andre selskaber
og beskatningen sker som hovedregel efter et
beholdning af porteføljeaktier under et. Hvis den
Skattereformen opdeler selskabers aktier i andre
lagerprincip. Efter dette princip beskattes vær-
samlede handelsværdi primo 2010 er lavere
selskaber i datterselskabsaktier/ koncernsel-
distigninger – også de urealiserede – løbende,
end den samlede faktiske anskaffelsessum for
skabsaktier og porteføljeaktier. Datterselskabsak-
ligesom tab fradrages. Beskatningen sker som
samme beholdning, opstår en nettotabssaldo
tier defineres som aktier, hvor der ejes mindst
almindelig selskabsindkomst, og fradraget
som forskellen mellem de to beløb. Saldoen
10 procent af det andet selskab. Udbytter og
indrømmes i samme.
nedsættes dog med den skattefri del af udbytter,
avancer fra datterselskabsaktier er skattefrie
som selskabet i 2007–2009 har modtaget af ak-
uanset ejertid. Fra og med indkomståret 2010
De ændrede regler gælder fra og med ind-
tierne. Nettotabssaldoen kan fremføres til mod-
findes der med andre ord ikke længere nogen
komståret 2010, og der findes særlige over-
regning i kommende års avancer. Konsekvensen
tre-års-regel i relation til selskabers aktieavancer.
gangsregler for de porteføljeaktier, som et
heraf er, at der ikke sker beskatning af avancer,
Alle andre aktier er porteføljeaktier. Det vil som
selskab har anskaffet før starten af indkomståret
før kursværdien af den samlede aktiebeholdning
hovedregel sige aktier, hvor ejerandelen er
2010.
overstiger den samlede anskaffelsessum. For at undgå omgåelse er det bestemt, at hvis
Skema 1: Personers investering
selskaber i perioden fra 25. maj 2009 til starten på indkomståret 2010 sælger aktier ejet over tre
FØR skattereform
EFTER skattereform
• Afkast, der beskattes som kapitalindkomst, eksempelvis renter, visse kursgevinster og aktier i investeringsselskaber
• Afkast, der beskattes som kapitalindkomst, eksempelvis renter, visse kursgevinster og aktier i investeringsselskaber
men på disse fortsat indgå på nettotabssaldoen.
• Positiv kapitalindkomst, laveste marginal, ekskl. kirkeskat 38%
• Positiv kapitalindkomst, laveste marginal, ekskl. kirkeskat ca. 36,5%
sådanne aktier med gevinst skattefrit og eventu-
• Positiv kapitalindkomst, højeste marginal, ekskl. kirkeskat 59%
• Positiv kapitalindkomst, højeste marginal, ekskl. kirkeskat 51,5%
• Negativ kapitalindkomst ca. 33,5%.
• Negativ kapitalindkomst ca. 33,5%/25% (2019)
år, skal anskaffelsessummen og afståelsessumPå den måde undgås det, at selskabet sælger elt beholder aktier med tab, således at dette tab medtages på nettotabssaldoen.
• Positiv nettokapitalindkomst op til DKK 40.000 pr. person/ægtefælle beskattes med 36,5%, svarende til en obligationsinvestering i niveau DKK 800.000 (5%)
Løn eller udbytte
• Fra 2019 vil renteindtægter reelt alene beskattes med 25%, når personen også har renteudgifter.
skal hæve midler ud af selskabet som løn eller
Når man skal vurdere, om en hovedaktionær udbytte, skal man se beskatningen i selskabet og hos aktionæren under et. Efter skattereformen vil udbytte ved laveste marginal blive beskattet med i alt 45 procent og 56,5 procent
Aktier
Skema 2: Personers aktieinvestering
på højeste marginal.
FØR skattereform
EFTER skattereform
• Aktieindkomst, 28%/43%/45% skat, såvel udbytter som avancer.
• Aktieindkomst, 27%/42% skat, såvel udbytter som avancer.
• Kildeartsbegrænset fradrag for tab på børsnoterede aktier.
• Kildeartsbegrænset fradrag for tab på børsnoterede aktier (»aktier optaget til handel på reguleret marked«).
Aktier i eget Holdingselskab (ikke omfattet af ABL $ 19)
• HUSK indberetning af køb betingelse for senere fradrag for tab.
20
• Holdingselskabets aktier realiseres skattefrit efter 3 år, og provenu udloddes til personaktionær • Samlet skat på marginalen 45%.
• Datterselskabs- og koncernaktier er skattefrie
• Holdingselskabets aktier realiseres skattepligtigt (mindre end 3 års ejertid), avance beskattes med 25%, resultat efter skat udloddes til personaktionær
• Holdingselskabets porteføljeaktier beskattes med 25% (lagerbeskatning), såvel udbytter som værdistigninger.
• Porteføljeaktier: Resultat efter skat på 25% udloddes til personaktionær
• Samlet skat på marginalen 58,75% • Holdingselskabet modtager udbytte af aktierne, 66% heraf beskattes med 25%, resultat efter skat udloddes til personaktionær • Samlet skat på marginalen, 54,1%.
• Samlet beskatning på marginalen, 56,5% (45% ved laveste udbytte skat) • Holdingselskabet modtager udbytte af aktierne, 100% heraf beskattes med 25%, resultat efter skat udloddes til personaktionær • Samlet skat på marginalen, 56,5%.
| Erhvervsforum 6/09 |
• Samlet skat på marginalen 42%.
Til sammenligning vil løn på laveste marginal blive beskattet med cirka 40 procent og cirka 56 procent på højeste marginal, begge inkl. AM-bidrag og kirkeskat. Beskatningen er således stort set ens, uanset om midlerne hæves som løn eller udbytte. Der er med andre ord ikke længere nogen fordel ved at hæve udbytte frem for løn. Reglerne er meget komplekse, og der er mange hensyn, der skal tages og mange overvejelser at gøre sig, hvorfor det under alle omstændigheder må anbefales at søge konkret rådgivning – i Andelskassen eller hos sin revisor – i hver enkelt situation.
Skattereformen
- de væsentligste ændringer i moms og afgifter Af Jane Hurup, Revisonsfirmaet Beierholm
En af skattereformens væsentligste finansieringskilder er ophævelsen af nogle momsfritagelser. Også øgede miljø- og energiafgifter og mindskelse af erhvervslivets refusionsmuligheder for samme afgifter er i høj grad med til at finansiere skattereformen. Jane Hurup ridser her de væsentligste ændringer på moms og afgiftsområdet op.
der skal betales moms af fortjenesten af de
Energiafgifter
enkelte rejser. Når rejsen anvendes til brug for
De vigtigste ændringer fremgår i oversigtsform
momspligtige formål, vil køber have fradragsret
af skemaet.
for momsbeløbet. Virksomhederne har altså kun fradragsret for moms af rejsebureauydelser, når
Miljøafgifter
der er tale om udgifter af streng erhvervsmæs-
Fra 1. januar 2010 ændres beskatningen af biler.
sig karakter. Det er kun rejser inden for EU,
Vægt- og ejerafgift på dieseldrevne personbiler
der bliver momspligtige. Rejser uden for EU
samt på nye varebiler fra den 18. marts 2009
bliver momsfritaget med en nul-momssats, der
eller senere - uden partikelfilter - forhøjes med
medfører, at momsen kan trækkes fra.
1.000 kroner om året. Nye varebiler beskattes af bilernes brændstofforbrug i stedet for efter bilens
Administration af fast ejendom (Gældende fra
vægt. Fremover gælder således samme satser
1. januar 2011)
som for personbiler, hvilket medfører en årlig
Den nuværende fritagelse for moms af
meromkostning på 2.000–3.000 kroner pr. bil.
administration af fast ejendom ophæves pr. 1. januar 2011. Som en konsekvens af indførelsen
Sundhedsfremmende afgifter
Moms- og lønsumsafgift
af momspligt for administrationen ophæves
Med virkning fra 1. januar 2010 indføres
Levering af fast ejendom (Gældende fra 1.
lønsumsafgiften.
herudover stigninger på en række sundheds-
januar 2011)
fremmende afgifter. Det gælder bl.a. afgift
Som udgangspunkt vil salg af fast ejendom sta-
Lønsumsafgift for den finansielle sektor
på chokolade- og sukkervarer, is, sodavand,
dig være fritaget for moms, men levering af nye
(Gældende fra 1. januar 2013)
cigaretter og tobak.
bygninger og byggegrunde bliver dog omfattet
Virksomheder i den finansielle sektor – herunder
af momspligten. Det betyder, at der pr. 1. januar
pengeinstitutter og forsikringsselskaber – betaler
Som det fremgår af ovenstående gennemgang
2011 bliver indført moms på erhvervsmæssigt
nu lønsumsafgift med 9,13 procent af den
får skattereformen stor økonomisk betydning
salg af fast ejendom i form af nye bygninger
samlede lønsum i virksomhederne. Efter
for mange danske virksomheder. Det er derfor
med tilhørende jord og byggegrunde.
ændringerne forhøjes denne lønsumsafgiftssats
vigtigt allerede nu at inddrage de nye moms- og
til 10,5 procent.
afgiftsregler i overvejelserne vedrørende den
Rejsebureauer (Gældende fra 1. januar 2011)
økonomiske planlægning. Vores opfordring er,
Med skattereformen ophæves momsfritagelsen
Miljø- og energiafgifter
at du afholder et møde med Andelskassen eller
for rejsebureauvirksomhed. Også lønsums-
Erhvervslivet kommer til at mærke afgiftsstignin-
din revisor, hvis du ikke allerede har gjort det.
afgiftspligten ophæves. Rejsearrangører og
ger inden for miljø og energi, og desuden bliver
rejsebureauer skal fra 1. januar 2011 betale
mulighederne for afgiftsrefusion færre efter
moms efter en særordning, som medfører, at
skattereformen.
Energiafgifter fra 1. januar 2010
Godtgørelse – momsregistrerede virksomheder
1. januar 2010
Afgift på smøreolie på 205,6 øre pr. l
Ingen godtgørelse
1. januar 2010
Generel forhøjelse af afgifterne på brændsel på 15%
Ja, efter de alm. regler
1. januar 2010
Generel forhøjelse af afgifterne på elektricitet på 5%
Ja, efter de alm. regler
1. januar 2010
Ingen godtgørelse af energi der anvendes til aircondition/køling til komfort
Ingen godtgørelse
2010 – 2012
Godtgørelsen af afgifter på brændsel til proces nedsættes med DKK 4,5 pr. GJ
Godtgørelsen reduceres fra 100% til ca. 92%
2013 -
Godtgørelsen af afgifter på brændsel til proces nedsættes med DKK 15 pr. GJ
Godtgørelsen reduceres fra 100% til 75%
2010 – 2012
Indførelse af tillægsafgift på el på 1,6 øre pr. kWh
Ingen godtgørelse
2013 -
Tillægsafgiften på el øges til 6,2 øre pr. kWh el
Ingen godtgørelse
| Erhvervsforum 6/09 |
21
Læs her, hvad de nye regler betyder for dig! Pension er en personlig ting. Det handler om at skrue sin pensionsordning sammen, så den passer til ens forventninger i fremtiden og til ens aktuelle situation. Dine pensionsbehov er forskellige alt efter, om du er midt i 30’erne eller midt i 50’erne, om du har familie eller om du er single. Af Birgitte Normann , Pensionschef, Danske Andelskassers Bank A/S Uanset, hvor du er henne i dit livsforløb, er
indbetalingen ligger ud over 100.000 kroner.
det en god ide med jævne mellemrum at få
Der er fortsat fuldt fradrag for indbetalingen.
set din pensionsordning igennem. Her kan du læse lidt mere om, hvad du som selvstændigt
Hvad er en livsvarig livrente?
erhvervsdrivende skal være opmærksom på.
Livrente er, kort fortalt, en pensionsordning, som sikrer dig en indkomst så længe, at du er i live.
Nye regler for ratepension
Du sikrer derfor, at du ikke løber tør for penge.
Lønmodtagere og selvstændige med eget ApS
Læs eventuelt mere på www.andelskassen.dk.
og A/S bliver fra 2010 omfattet af nye regler for indbetaling på ratepension. Fra 2010 er det
Husk skattefordelene på indbetalingerne!
nemlig kun muligt at indbetale i alt 100.000
2009 er sidste chance for store pensionsindbe-
kroner (108.695 kroner på en arbejdsgiver
talinger på arbejdsgiver-ratepensioner. Næste
ordning) på ratepension.
år falder skattefradraget for indbetalinger på ratepension nemlig fra 59% til 51,5%.
Du har mulighed for at oprette en ratepension frem til du fylder 75 år. 31. maj blev seneste udbetaling af kapitalpension ændret, således at den senest skal være udbetalt ved 75 år (efterlønsalderen + 15 år) Fra 1. januar 2010 kan man oprette nye kapitalpensioner frem til man fylder 75 år. (efterlønsalderen + 15 år)
I Andelskassen har du fortsat mulighed for at indbetale mere end 100.000 kroner på pension.
Så det kan være en rigtig god idé, at benytte dig
Det kan ske ved at indbetale på kapitalpension,
af muligheden for at spare tusindvis af kroner
hvor grænsen for indbetaling ligger på 46.000
ved at indbetale på ratepension i år.
Prøv Andelskassens pensionsberegner
kroner. Derudover kan man indbetale på livsvarige livrenter via Andelskassen.
Nye muligheder
Skatteværdi af pensionsindskud Indkomst
2009
2010
Selvstændigt erhvervsdrivende
> 389.000
59 %
51,5 %
På www.andelskassen.dk kan du fra den 1.
Selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter
347.200-389.000
59 %
36,5 %
november prøve vores nye, pensionsbereg-
42.900-347.200
38 %
36,5 %
sig af virksomhedsskatteordningen, har fortsat mulighed for at indbetale på ratepension via 30%-ordningen for selvstændige.
Indbetalinger på private ratepensioner må
ner. Så kan du beregne, om din nuværende pensionsordning passer til dine ønsker i fremtiden.
ikke overstige 46.000 kroner i 2009. Kontakt Du kan derfor indtil 31. december 2014 fortsat
Andelskassen og få pensionsrådgivning, som
indbetale på en ratepension – også selvom
passer til din situation.
22
| Erhvervsforum 6/09 |
| Fakta |
Kort Nyt Agromek messe i Herning Kvægbrugere, svineproducenter og andre husdyrbrugere får rig lejlighed til at få inspiration og nye idéer, når Agromek-husdyr for første gang bliver gennemført i dagene 24. - 28. november i Messecenter Herning. Det nye navn – Agromek-husdyr – markerer, at Agromek nu er forskellig fra år til år.
Overlad opkrævninger til PBS Andelskassen anbefaler, at din virksomhed bruger PBS’ opkrævningsløsninger for at sikre, at dine kunder betaler til tiden. Få desuden en mere effektiv faktureringsprocedure, der kan frigive flere ressourcer til din kernekompetence, hvor du samtidig sparer penge og kan fastholde dine kunder i længere tid. Ring til PBS og hør mere på tlf. 44 89 75 00.
Andelskassens aktieteam anbefaler:
Køb Vestas
Vi anbefaler at købe Vestas på kort sigt, idet opmærksomheden omkring de ”klimavenlige aktier” vil være stigende op til og i forbindelse med FN’s Klimakonference, der holdes i København i december. I Danmark er der flere gode bud på ”klimavenlige aktier”, herunder Danisco, Novozymes og Rockwool. Vi tror dog på, at Vestas i denne sammenhæng vil stjæle meget af opmærksomheden, da selskabets produkt er nemt at forstå i forhold til klimadebatten. Endvidere er Vestas i forvejen blandt de mest eksponerede klimavenlige selskaber i verden. Vores tidshorisont på denne kortsigtede købsanbefaling er frem til slutningen af klimakonferencen i december 2009. Læs mere på www.andelskassen.dk under ”Investering” eller rådfør dig med din investeringsrådgiver i Andelskassen.
Pressefoto: Vestas
| Erhvervsforum 6/09 |
23
Andelskassen Alssund
Andelskassen Nordøstjylland
Kærup-Janderup Andelskasse
Augustenborg • telefon 87 99 35 00
Rostrup • telefon 87 99 54 30
Janderup • telefon 87 99 52 90
Sundeved • telefon 87 99 36 45
Arden • telefon 87 99 35 55
Nordborg • telefon 87 99 59 59
Hadsund • telefon 87 99 36 25
Løgstrup Andelskasse
Gråsten • telefon 87 99 38 38
Hobro • telefon Tlf. 87 99 53 35
Løgstrup • telefon 87 99 57 40
Klejtrup • telefon 87 99 53 50
Viborg • telefon 87 99 57 25
Andelskassen Frederiks
Aalborg • telefon 87 99 57 60
Skive • telefon 87 99 59 80
Frederiks • telefon 87 99 38 00
Haderup • telefon 87 99 38 18
Andelskassen Sydvestjylland
Næsbjerg Andelskasse
Agerbæk • telefon 87 99 35 90
Næsbjerg • telefon 87 99 53 10
Andelskassen Fyn
Årre • telefon 87 99 35 75
Kværndrup • telefon 87 99 52 60
Esbjerg • telefon 87 99 36 10
Oure-Vejstrup Andelskasse Oure • telefon 87 99 53 90
Stenstrup • telefon 87 99 55 10
Svendborg • telefon 87 99 53 80
Ringe • telefon 87 99 55 40
Andelskassen Sønderjylland
Gislev • telefon 87 99 35 20
Tandslet • telefon 87 99 56 00
Odense • telefon 87 99 59 30
Sønderborg • telefon 87 99 55 85
Outrup Andelskasse
Tinglev • telefon 87 99 55 55
Outrup • telefon 87 99 54 10
Andelskassen Himmerland
Rens • telefon 87 99 55 50
Hvilsom • telefon 87 99 39 60
Høruphav • telefon 87 99 55 70
Andelskassen Varde Nordenskov • telefon 87 99 56 70
Mejlby • telefon 87 99 39 75 Aars • telefon 87 99 39 85
Andelskassen Østjylland
Ansager • telefon 87 99 57 05
Brøndum • telefon 87 99 53 20
Hammershøj • telefon 87 99 39 00
Grindsted • telefon 87 99 35 35
Hvam • telefon 87 99 39 70
Harridslev • telefon 87 99 52 45
Skovlund • telefon 87 99 54 65
Randers • telefon 87 99 38 55
Varde • telefon 87 99 56 90
Andelskassen MidtVest
Silkeborg • telefon 87 99 59 60
Ølgod • telefon 87 99 54 55
Ikast • telefon 87 99 37 00
Thorsager • telefon 87 99 56 15
Billum • telefon 87 99 36 80
Bording • telefon 87 99 37 15
Ørum • telefon 87 99 39 05
Alslev • telefon 87 99 36 55
Vorgod • telefon 87 99 37 45
Århus • telefon 87 99 38 80
Oksbøl • telefon 87 99 36 65 Thorstrup • telefon 87 99 56 35
Tarm • telefon 87 99 39 30 Bork • telefon 87 99 39 20
Horne Andelskasse
Skjern • telefon 87 99 37 85
Horne • telefon 87 99 39 50
Vammen-Rødding Andelskasse Vammen • telefon 87 99 56 55
Holstebro • telefon 87 99 53 00 Jernved-Rømø Andelskasse Andelskassen Midtthy
Gredstedbro • telefon 87 99 52 25
Midtthy • telefon 87 99 54 80
Bramming • telefon 87 99 39 95
Rødding • telefon 87 99 56 45
Egebæk-Hviding • telefon 87 99 52 10 Andelskassen Norddjurs
Ribe • telefon 87 99 52 20
Voldby • telefon 87 99 35 10
Rømø • telefon 87 99 54 40 Tønder • telefon 87 99 57 85
www.andelskassen.dk