Erhvervsforum nr. 4

Page 1

Andelskassens

| Nr. 4 • 2008 |

ErhvervsForum Tema | Landbrug | Udvikling, specialisering og innovation i dansk landbrug

Tune ind på din pension

Kreditforsikring

Gældspleje

Andelskassen sætter fokus på pension for

Krisetegn får flere virksomheder til at

Finansielle instrumenter til optimering

selvstændigt erhvervsdrivende.

forsikre salget.

af virksomhedens gæld.


Landbruget i fremtiden – fremtiden i landbruget I denne udgave af Erhvervsforum har vi valgt at sætte fokus på landbrug. Det er en uhyre spændende branche, hvor der i disse år sker en stor udvikling på flere områder. Danmark er en fremtrædende eksportør af landbrugsprodukter, og landbruget er i det hele taget et vigtigt erhverv i Danmark med stor betydning for landets velstand. Læs bl.a. om, hvad eksperten,

Erhvervsforum

forskeren og ministeren ser i krystalkuglen, når de stiller skarpt på fremtidens landbrug, om

Ansvarshavende: Inge Rishøj, Andelskassens Erhvervsgruppe Mia Krog Pedersen, Andelskassen

i Danmark.

Redaktion: Mia Krog Pedersen, Andelskassen Martin Rask Pedersen, Andelskassen Christoffer Boserup Skov, Andelskassen Øvrige skribenter: Birgitte Normann, Danske Andelskassers Bank A/S Christian Nielsen, Danske Andelskassers Bank A/S Thomas Møller Jensen, Danske Andelskassers Bank A/S Volker Nowak, Danske Andelskassers Bank A/S Niels-Peder Nielsen, Dansk Svineproduktion

landmanden på de finansielle markeder, eller om hvordan det er at være hollandsk landmand

Du kan også læse om Andelskassens nye samarbejdspartner, kreditforsikringsselskabet Atradius, som kan tilbyde vores erhvervskunder en række fleksible løsninger. Desuden bringer vi artikler om gældspleje og – som du kan se på modstående side – pension for selvstændigt erhvervsdrivende. Den verserende finanskrise har betydet et øget fokus på finanssektoren som helhed. Det er vigtigt for os, at du som erhvervskunde i Andelskassen kan være forvisset om, at vi er et solidt pengeinstitut med en god egenkapital og likviditet samt en ordentlig udlånssammensætning. Det kan du læse mere om i artiklen på side 29, hvori direktionen i Sammenslutningen Danske

Art Director: Rikke Risager, Andelskassen

Andelskasser kommenterer den finansielle uros betydning for Andelskassen.

Udgiver: Sammenslutningen Danske Andelskasser

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til nogle af artiklerne eller magasinet i sin helhed, er

Adresse: Sammenslutningen Danske Andelskasser Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Tel: 87 99 30 00 E-mail: erhverv@dabank.dk

din rådgiver i din lokale andelskasse.

Tryk: Digisource Danmark A/S Redaktionen er afsluttet den 22. september 2008

2

| Erhvervsforum 4/08 |

du meget velkommen til at sende os en mail på erhverv@dabank.dk – eller du kan kontakte

God læselyst!

Inge Rishøj, Erhvervskonsulent Andelskassens Erhvervsgruppe


Tune ind på din

Andelskassen anbefaler at have fokus på pension. Det er nemlig en rigtig god idé, for som selvstændig kan du, ved at skrue på de rigtige knapper, sikre dig en optimal pensionsopsparing.

» Af Birgitte Normann, pensionschef

Pensionsalderen er en tid fuld af muligheder.

»De fleste

Der er her, hvor man endelig har tid og frihed

selvstændigt er-

til at prøve nogle af de ting, som man måske

hvervsdrivende har

længe har gået og ønsket sig eller drømt om. På

kalenderåret som regnskabsår.

den måde kan man sige, at pensionsalderen er

Derfor er slutningen af året også

ens anden ungdom.

en afslutning af virksomhedens resultat i det forløbne år. Afslutningen

»Men du har selvfølgelig kun en masse mulig-

af regnskabet er en god lejlighed til at få

heder, hvis du i tide har sat penge af til det,«

overblik over økonomien i virksomheden

fortæller pensionskonsulent Jørn Johansen fra

og samtidig tune ind på din egen pensionsop-

Danske Andelskassers Bank og fortsætter:

sparing.«

| Erhvervsforum 4/08 |

3


1956 Folkepensionen bliver indført

1891 Danmark indførte en offentlig alderspension

1964 ATP blev indført

1922 Ændring af aldersrenteloven, med flere faste satser i stedet for individuelle skøn

Historisk tilbageblik på pension

1890 »

1900 »

Fakta 2008

1950 »

Er virksomheden nok værd?

pensionsordning, fra du fylder 25 år,« fortæller

Har du overblik over, hvornår din pensionsop-

pensionskonsulent Jørn Johansen.

sparing er stor nok til, at du kan stoppe med at arbejde?

Hvis du venter, til du er fyldt 40 år, skal der indbetales 21-32% af din nuværende indkomst

Indbetaling på kapitalpension

Tanken om at man bliver ældre ligger måske

for at få samme opsparing. Det handler derfor

max. 44.500 kr.

ikke lige for. Faktisk viser undersøgelser, at der

om at komme i gang hurtigst muligt.

Ophørspension op til 2.425.500 kr.

fortsat er 50% af de selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har en pensionsordning.

Ikke en fordel at spare op i virksomheden Jørn Johansen fortæller, at han ofte får spørgs-

Ratepension: Som selvstændigt

Mange forventer, at virksomheden kan sælges,

mål fra selvstændige, der går på, om det ikke

erhvervsdrivende har du mulighed

og at overskuddet ved salget er stort nok til

er bedre at spare op i virksomheden og derved

for at indbetale op til 30% af det

at dække pensionsalderen. Desværre er det

beholde opsparingen i virksomheden.

korrigerede overskud før renter og

sjældent tilfældet, og mange må nøjes med en

få fuldt fradrag i indbetalingsåret.

lavere levestandard, end de havde regnet med.

»Her vil jeg gerne slå fast, at der er flere fordele ved at spare op på en traditionel pensionsord-

Pension som selvstændig

ning end i virksomhedsskatteordningen. En

Opfyldningsfradrag for ratepension

Selvstændige har ofte et efterslæb på pensions-

fordel er, at man som selvstændigt erhvervsdri-

44.500 kr.

indbetalingerne i forhold til deres ansatte, som

vende får spredt sine investeringer: De penge,

typisk er omfattet af en overenskomstmæssig

som du har stående på en pensionsordning,

arbejdsmarkedspension.

er også kreditorbeskyttet, hvilket kan have en

Husk indbetaling på pensionsordninger senest tirsdag den 30. december 2008

| Fakta |

4

1960 »

| Erhvervsforum 4/08 |

betydning, hvis der skulle ske noget med din »En tommelfingerregel er, at du som selvstændig bør indbetale 10-15% af din indkomst på en

virksomhed.«

1


1999 Efterlønsreform for at fastholde folk på arbejdsmarkedet

1980 Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettes. De indefrosne dyrtidspenge fra 1977-1979 bliver indbetalt på LD

1982 Realrenteafgiften bliver indført

1980 »

2001 Ophørspensionen bliver indført for selvstændigt erhvervsdrivende, som ophører med virksomheden

1998 DMP og SP oprettes i løbet af to år, baggrunden var finanspolitisk

1990 Nye arbejdsmarkedspensioner bliver etableret

1979 Efterlønnen bliver indført

1970 »

1990 ATP bliver udvidet, så alle beskæftigede bliver omfattet såvel som ledige

1990 »

2004 30% ordningen for selvstændige bliver mulig

2000 »

30% ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende

hvordan overskuddet bliver nedbragt ved at lave

»Man opnår en besparelse på beskatningen af det løbende afkast, som på pensionsordningen

Som selvstændigt erhvervsdrivende kan du ind-

for indbetalingen. Det skyldes, at opsparet

er 15%, hvorimod det er 25% i virksomheden.

betale på din ratepension og fradrage op til 30%

overskud beskattes fuldt ud, når du afhænder

Det gør en stor forskel både på kort og lang sigt,

af det korrigerede overskud før renter - uden at

din virksomhed. Opsparet overskud kan ikke

og gør at der over en periode bliver større opspa-

binde dig til fremtidige indbetalinger.

indbetales på en ophørspension.

sparet op i virksomheden. Dog skal man altid

Det gør det nemmere at tilpasse indbetalingerne

»Det handler om at få tilpasset sin pensions-

være opmærksom på, at likviditeten er god for at

i forhold til virksomhedens resultat. Du har dog

opsparing til ens behov og ønsker. Jo før, man

kunne fortsætte udviklingen af virksomheden.«

altid mulighed for at indbetale op til 44.500 kr.

kontakter sin kunderådgiver, jo bedre,« slutter

(2008) på en ratepension.

Jørn Johansen.

Jørn Johansen peger også på en anden fordel:

pensionsindbetalinger og derved få fuldt fradrag

ring på pensionsordningen, end hvis man havde

Og nærmer du dig de 60 år, så bør du være speciel opmærksom og søge rådgivning. Det er

Hvis du har opsparet overskud i virksomheds-

nemlig ikke muligt at oprette kapital- og ratepen-

skatteordningen, er det en god ide, hvis du

sion, når man har nået efterlønsalderen.

sammen med en revisor udarbejder en plan for,

Skema over 30% ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende År

Årets korrigerede overskud

30% af årets overskud

Indbetaling på ratepension

Fradrag i alt

2008

1.000.000

300.000

300.000

300.000

2009

400.000

120.000

150.000

120.000

2010

100.000

30.000

0

30.000

| Erhvervsforum 4/08 |

5


Krisetegn får flere til at forsikre salget Kreditkrise, forlængede kredittider og dårlige betalere sætter likviditeten under pres og truer mange virksomheder på eksistensen. Kreditforsikring bliver et mere og mere udbredt modtræk - også for mindre og mellemstore hjemmemarkedsorienterede virksomheder. Danske virksomheder er nemlig blandt de dårligste betalere.

» Af Mia Krog Pedersen Dårlige betalere og forlængede kredittider

somheder presset længere kredittider igennem

det kapital, som kunne være brugt produktivt.

sætter likviditeten under pres i mange mindre

over for leverandørerne. Hvor det tidligere typisk

Hvis denne kapital er fremmedfinansieret, er der

og mellemstore virksomheder herhjemme.

hed løbende måned plus 30 dage, er det nu

yderligere omkostninger.

Ekstra kredittid koster virksomhederne dyrt –

løbende måned plus 60 eller 90 dage.

Også et dansk problem

ikke mindst i en tid, hvor kreditkrise, stigende råvarepriser og lønomkostninger i forvejen tærer

»Vi har set det som en trend på det seneste, at

Dårlige betalere er absolut ikke kun et

på fedtet.

store virksomheder er begyndt at bruge længere

fænomen, som de danske eksportvirksomheder

kredittid hos leverandørerne som alternativ

støder på. Tværtimod viser Atradius’ undersø-

»Mange danske virksomheder – navnlig blandt

’finansiering’ i en periode, hvor de selv døjer

gelse, at danske virksomheder kommer ind på

de små og mellemstore virksomheder – har alt

med højere omkostninger,« siger Erik Skovgaard

en flov tredjeplads på en liste over de dårligste

for lidt fokus på kreditpolitik i dag. Det kan koste

Nielsen.

betalere efter Storbritannien og Italien, mens

dem livet i lyset af den aktuelle udvikling,« siger

vores store samhandelspartnere som Norge,

vicedirektør i kreditforsikringsselskabet Atradius,

Og forlænget kredittid koster de mindre

Sverige og Tyskland klarer sig langt bedre i

Erik Skovgaard Nielsen.

leverandører dyrt. Allerede inden kreditkrisen

undersøgelsen.

strammede til, har Atradius beregnet, at den

Forlænger kredittiden

ekstra kredittid – altså tiden fra, at kunder skulle

»Tidligere sagde man, at der ikke var nogen

Det ikke kun overskredne kredittider, der tynger

betale, til de rent faktisk betaler – i gennemsnit

grund til bekymring, hvis man solgte til en

virksomhedernes likviditet. I takt med den

binder 1,5 million kroner i de små og mellem-

virksomhed i fx Vejle, mens man skulle være

økonomiske afmatning har mange store virk-

store virksomheder herhjemme. Ikke bare binder

langt mere agtpågivende, hvis det fx var til en

6

| Erhvervsforum 4/08 |


virksomhed i udlandet. Sådan er det ikke læn-

de kan koncentrere sig om det, de er bedst til,

gere. I dag er det mindst lige så vigtigt at forsikre

nemlig at drive forretning.

den del af omsætningen, der stammer fra de indenlandske kunder,« siger Erik Skovgaard

Ifølge Erik Skovgaard Nielsen er den del af

Nielsen.

forsikringssummen i Atradius, som relaterer sig til indenlandske handler, mere end femdoblet på

Atradius • Største kreditforsikringsselskab i Danmark • Årlig forsikret omsætning DKK 159 mia.,

Det er ikke mindst på den baggrund, at Erik

fem år til at udgøre 54 milliarder kroner i 2007,

Skovgaard Nielsen bekymrer sig på vegne af

mens Atradius sidste år forsikrede en eksport-

de over 90 procent af de små og mellemstore

omsætning på yderligere 105 milliarder kroner.

• Ca. 65 pct. markedsandel

danske virksomheder, som i dag ikke forsikrer

Samlet voksede virksomhedens salg af kreditfor-

• Ca. 120 medarbejdere

deres tilgodehavender.

sikringer med 10 procent fra 2006 til 2007.

• Har også inkassoaktiviteter og garantiakti-

»Det er en stor risiko at tage. Vi ved, at de fleste

En typisk kreditforsikring dækker 90 procent af

virksomheder har 25-40 procent af deres aktiver

en virksomheds udestående med en kunde, der

bundet i tilgodehavender hos kunder. Der er

ikke betaler. Desuden vil adgang til inkassoser-

altså adskillige tusinde danske virksomheder,

vice typisk være en integreret del af policen,

der lever livet meget farligt. Specielt i lyset af,

som også giver adgang til en omfattende

at markedsforholdene i øjeblikket forværres

database med køberinformation.

heraf eksport ca. DKK 100 mia.

viteter • Kontorer i København og Århus

Læs mere på www.atradius.dk

hastigt«, siger han. På den måde har man som virksomhed

Flere forsikrer deres salg

mulighed for at eliminere sine risici og gøre

Der er da også flere og flere virksomheder, som

hverdagen meget nemmere, således at der

får øjnene op for, at en kreditforsikring ikke bare

er bedre mulighed for at koncentrere sig om

betyder, at de kan sove roligt om natten, men at

virksomhedens drift og udvikling.

| Fakta |

Kreditforsikring i Atradius via Andelskassen Andelskassen har indgået et samarbejde med kreditforsikringsselskabet Atradius, som giver vores erhvervskunder mulighed for en række fleksible og tilpassede løsninger: • Gør virksomheden mindre sårbar • Sikkerhed i budgetteringen • Sikkerhed mod likviditetsudsving • Adgang til database med mere end 52 mio. købervirksomheder • Inkassomuligheder i hele verden Hør mere om dine muligheder for kreditforsikring i Andelskassen.

| Fakta |

| Erhvervsforum 4/08 |

7


Gode råd fra Atradius Erik Skovgaard Nielsens helt basale råd til

»Findes en sådan politik og efterleves den i

skræddersyet kreditforsikringsløsning. Henvend

danske virksomheder er, at de tager stilling til:

praksis, vil mange danske virksomheder leve et

dig i Andelskassen og bliv klogere på, hvordan

mindre farligt liv, end det er tilfældet i dag, og

din virksomhed kan drage nytte af en aftale med

være langt bedre rustet til den hastige forandring

Atradius.

• type, størrelse og spredning af kreditrisici i forbindelse med salget

i omverdenen,« siger Erik Skovgaard Nielsen.

• hvor meget risiko man selv kan tage ud fra indtjening og kapitalgrundlag

En aftale med Atradius indeholder en grundig

• hvordan den øvrige risiko afdækkes/outsources

analyse af de ovennævnte punkter. Atradius

• forretningsgang og beslutningsprocedure for at

kigger på den enkelte virksomheds kunde-

påtage sig og følge op på kreditrisici.

sammensætning og udarbejder herefter en

Publikationer om kreditstyring Atradius udgiver en række publikationer, som kan læses og downloades på hjemmesiden www.atradius.dk. Det drejer sig om blandt andet: • Landerapporter, som giver kort og præcis information over den makroøkonomiske udvikling og værdifulde tips om bl.a. kreditsikringsmuligheder. • Brancherapporter, som er Atradius’ expertanalyser af nøglebrancher. • Betalingserfaringer, som er Atradius’ barometer, hvor 1200 virksomheder fra seks europæiske lande giver en evaluering af deres lokale- samt internationale kunders betalingspraksis. • Alt om kreditstyring, briefinger og checklister om alle vigtige aspekter af kreditstyring og risikohåndtering. • Eksportfokus, som indentificerer de mange typer af risici, eksportører ofte står over for. • Compass Magazine og Global Trade, som er engelsksprogede magasiner, samt • Aktuelt, som er Atradius’ danske kundemagasin

| Fakta |

8

| Erhvervsforum 4/08 |


Tema | Landbrug |

Fremtidens landbrug

er specialiseret Specialisering, genteknologi og økologi er nogle af byggestenene for fremtidens landbrug. Men hvordan selve byggeriet ser ud, afhænger af hvem man spørger. Erhvervsforum spurgte Peter Gæmelke, Birger Lindberg Møller og Evald Vestergaard

» Af Martin Rask Pedersen

Hvis en landmand fra begyndelsen af det

bruges, og der vil blive stadig mere specialise-

satse på afgrøder med en højere værdi. Når det

1900-tallet trådte ind i en svinestald i dag eller

ring. Vi skal hele tiden forske, udvikle og være

gælder fremtidens landbrug i Danmark, har man

snakkede med en moderne landmand, ville han

innovative, og det er vigtigt at bruge ny teknologi

altid sagt højkvalitet, men det kræver også noget

formentlig tabe kæben og strået mellem tæn-

indenfor for eksempel miljø, dyrevelfærd og fø-

af forbrugerne. Jeg håber, de også får øjnene

derne af bar forbavselse over, hvad der er sket.

devaresikkerhed. I takt med den stigende afsæt-

op for det, lige som man har set indenfor for

ning vil der komme mere økologi, og selv om

eksempel øl, fortæller Birger Lindberg Møller,

Så hvordan mon nutidens landmand vil reagere,

nogen kæmper imod, vil der også komme mere

professor ved Institut for Plantebiologi og Bio-

hvis han ser et landbrug om 100 år? 50 år? 20

genteknologi og mere bæredygtige kraftfulde

teknologi på Københavns Universitet, modtager

år? Eller bare 10 år?

produkter, siger Peter Gæmelke, præsident for

af Danmarks største forskningspris, Villum Kann

Landbrugsrådet og formand for Dansk Landbrug.

Rasmussens forskerpris på 2,5 millioner kroner,

Erhvervsforum har stillet spørgsmålet til tre

i 2007 og en varm fortaler for genteknologi og

personligheder med viden om og kompetencer

En faktor, der gør specialisering nødvendig, er, at

indenfor landbrug, og svarene er i nogle tilfælde

landbruget er blevet en global industri. Markedet

naturlig variation.

lige så forskellige som raps og rug og i andre

for danske landbrugsprodukter er hele verden,

Hos Økologisk Landsforening mener formand

tilfælde identiske som kornene på en majskolbe.

og samtidigt importeres landbrugsprodukter fra

Evald Vestergaard, at dansk landbrug bliver

Specialisering er imidlertid et nøgleord for alle

hele verden.

meget mere differentieret i fremtiden.

de adspurgte. - Om 20 år kan vi være i en situation, hvor alt

- Jeg tror, det for landbrugene kommer til at

- Landbruget er nødt til at følge med udviklingen

korn for eksempel produceres i Afrika og til

handle mere om indhold i produkterne end

i den store verden. Ny viden og ny teknologi skal

lavere priser end i dag. Derfor skal man i vesten

om at øge produktionen med endnu flere svin.

| Erhvervsforum 4/08 |

9


Tema | Landbrug |

Vi vil se nogle andre ejerformer, hvor landbru-

gælder også inden for den finansielle sektor,

Gæmelke kort, mens Birger Lindberg Møller

gene bliver sammenslutninger med flere ejere

hvor det er nemmere at få støtte til at købe

understreger, at der er mange fordele ved at

og flere fokusområder. Nogle vil fortsætte ad

naboens bedrift end til at støtte ”skøre” ideer.

bruge genteknologi:

den traditionelle vej, men vi vil se et fokus på

Produktudviklingen skal komme fra de mindre

bedrifter med flere ansatte, hvor selve landbru-

landbrug og virksomheder, som hele tiden skal

- Fordelene ved genteknologi er blandt andet, at

get bliver en virksomhed, der mikser forskellige

være et par skridt foran de store. Det kræver, at

man kan skabe afgrøder, der har en større vin-

produktionsgrene. Moderne mennesker ønsker

posen bliver rystet, og man ser på muligheder,

terfasthed og er mere modstandsdygtige overfor

arbejdspladser, der beriger dem, og det bliver

mener Evald Vestergaard.

kulde, varme, salt og så videre. Reparationsme-

en udfordring for landbrugene i fremtiden, lyder det.

Ansvar for udviklingen

kanismerne forbedres. Samtidig kan man lave Sat i forhold til landbrug internationalt set, er

afgrøder, der er bedre til at optage næringssalte

dansk landbrug imidlertid meget godt stillet,

fra jorden. Det hænger altså sammen med hele

pointerer Peter Gæmelke.

udbytteproblematikken, hvor man søger at få så

Mens der er enighed om, at specialisering er

meget udbytte som muligt, og det er noget af det,

fremtiden, er præsidenten, professoren og for-

- Dagens danske landbrug følger godt med i den

manden knap så enige, når det gælder, hvordan

internationale udvikling og er meget dynamisk.

der arbejdes på netop nu, forklarer professoren.

dansk landbrug er rustet til dette. Og hvordan

Produktionen er blevet samlet på færre og me-

Han mener, at den nuværende fødevarekrise

landbruget er rustet til ”kampen” med udenland-

get konkurrencedygtige bedrifter, og der er inve-

er medvirkende til, at folk får et nyt og mere

ske landmænd.

steret i et meget moderne produktionsapparat.

positivt syn på genteknologi. Den har nemlig

Samtidigt er det en styrke for dansk landbrug, at

sat fokus på manglen på fødevarer, og gennem

- Det har skadet hele landbrugssektoren, at

det er landmændene, der er andelshavere og

genteknologi er der blandt andet mulighed for at

man hele tiden har arbejdet ud fra kortsigtede

dermed ejer af mejerier, slagterier, foderstofle-

skabe stærkere planter, der giver større udbytte.

interesser. Man har ikke været særligt fremsynet

verandører og så videre. Jord til bord-sammen-

inden for sektoren, og det skyldes blandt andet

hængen findes ikke på denne måde ret mange

- Fødevarekrisen har været en øjenåbner både

den pressede økonomi, landbruget har haft.

steder i verden, og den suppleres af et effektivt

i EU og globalt. Og når klimaændringerne

Det er svært at tænke langsigtet, hvis man er

og velorganiseret rådgivningssystem, der bringer

samtidig ændrer forholdene for planterne, så

presset, men det fritager ikke ledelsen i dansk

viden ud til de i forvejen meget veluddannede

der bliver faldende udbytte, kommer gen-

landbrug for dens ansvar, siger Birger Lindberg

landmænd.

teknologien til at spille en stadig større rolle. Genteknologi og naturlig variation er nu på et

Møller.

De omdiskuterede gener

niveau, hvor man kan gå ind og finde de plan-

Evald Vestergaard er enig i, at der ikke har været

En af de pinde, Peter Gæmelke hev frem i sin

ter, der har naturlige variationer og de kvaliteter,

den udvikling, der med fordel kunne have været.

vurdering af fremtiden, var genteknologi. Og

man efterspørger. Meget af diskussionen om

Han mener imidlertid, at udviklingen og de nye

landbrugspræsidenten er absolut positiv overfor

genteknologi vil forsvinde i takt med, at folk får

initiativer skal komme fra de mindre landmænd

de muligheder, der kommer fra denne front.

øjnene op for samspillet mellem genteknologi

- og via forskning og innovation.

- Genteknologi er bedre end pesticider, og jeg

og naturlig variation, vurderer Birger Lindberg

- Meget af fokus har været på stordrift, og det

ser frem til mere genteknologi, fastslår Peter

Møller og fortsætter:

10

| Erhvervsforum 4/08 |


Tema | Landbrug |

- Hele diskussionen om genteknologi har haft sit

- Økologisk landbrug vil udvikle sig i takt med, at

Der er større krav til økologiske planter, fordi de

udgangspunkt i, dels at nogle mennesker beteg-

forbruget stiger, men økologi er ikke rent Morten

har færre midler at gøre godt med bagefter. Og

ner det som unaturligt at spise planter, der har

Korch-landbrug. Økologiske landbrug er mindst

heller ikke indenfor økologi er der investeret nok

fået gener sat ind fra for eksempel mikroorganis-

lige så store som traditionelle landbrug, de er

i forskning, mener Birger Lindberg Møller, der

mer eller dyr, selv om der sker utroligt mange af

mindst lige så afhængige af innovation, og de

imidlertid ikke møder megen forståelse for sit

disse genoverflytninger i naturen i forvejen, dels

bruger også moderne maskiner og teknologi.

synspunkt hos Økologisk Landsforening.

at patenterne i starten var ejet af store multina-

Når man ikke bruger for eksempel pesticider,

tionale virksomheder, hvorfor protesten mest var

må man finde andre løsninger, påpeger Peter

Hvis man overfører den konventionelle mo-

rettet mod disse, og dels, at miljøorganisationer

Gæmelke.

nokultur til økologi, giver det for lave udbytter.

savnede noget at kæmpe mod. Desuden er

Det er økologiens udfordring. Og derfor skal vi

der endnu ikke kommet nogle produkter på

Øget efterspørgsel efter økologi kommer imidler-

ganske rigtigt investere mere i forskning, siger

plantesiden, der er uundværlige, fordi der ikke er

tid ikke af sig selv. Det har stillet og stiller fortsat

Evald Vestergaard. Holdningen til blandingen af

sat penge nok af til forskningen, og på det punkt

krav til alle led i den økologiske fødekæde.

genteknologi og økologi er dog klar:

er der tale om en ond spiral. - I de få år, vi har dyrket økologisk landbrug, har

- Genteknologi er forbudt, understreger Evald

Helt overstået er debatten om genteknologi dog

vi gennem et samarbejde mellem producen-

Vestergaard.

næppe. Hos Økologisk Landsforening er hold-

ter, udviklingsled og detailhandel nået en stor

ningen i hvert fald, som den altid har været.

markedsandel og en stor eksportandel. Det er

Helt tegne fremtidens landbrug kan man næppe

lykkedes at organisere sig og trænge ind på et

gøre, før man befinder sig midt i det. Og så vil

- Biodiversiteten er vigtig for naturen og vores

stort marked gennem en udvikling fra gårdbu-

man nok igen prøve at se længere frem.

overlevelse. Naturens egen balance skal man

tik til salg i detailhandlen. Økologi har været

ikke røre ved. Vi har ikke forudsætningerne for

i offensiven, og vi gør meget for at involvere

Skitserne kan man imidlertid godt lave, og nogle

at se det i det store perspektiv, og en ting er

forbrugerne. Man skal være parat til at høre på

af stregerne udgøres af specialisering, gentekno-

begejstringen lige nu, men hvad med om 50 år?

forbrugernes ønsker og søge at imødekomme

logi og økologi. Hvordan de tegnes i forhold til

Hvorfor er forplantningsevnen hos unge mænd

dem, siger Evald Vestergaard.

hinanden må imidlertid stå hen i det uvisse.

for eksempel halveret på 50 år, spørger Evald Vestergaard og lader svaret hænge i luften.

Birger Lindberg Møller mener ikke, det er nok at lytte til forbrugernes ønsker. Økologi har større

Økologi i vækst

udfordringer foran sig i de kommende år.

En anden pind, Peter Gæmelke så i krystalkug-

- Økologiens problem er det for lave udbytte, og

len for dansk landbrug, var økologi. De seneste

det bør de begynde at tage alvorligt. De bør se

år er forbruget af økologiske fødevarer steget,

på regelsættet for økologi, for det kræver planter,

og landbrugspræsidenten forudser en fortsat

der er bedre til at optage mineraler fra jorden.

stigning.

Der skal simpelthen et forædlingsprogram til.

Hvordan mon nutidens landmand vil reagere, hvis han ser et landbrug om 100 ar? 50 ar? 20 ar? Eller bare 10 ar?

| Erhvervsforum 4/08 |

11


Tema | Landbrug |

Hollandsk kvægbrug

på Varde-egnen Siden slutningen af 1980’erne har omkring 600 hollandske landmænd købt landbrug i Danmark med mælkeproduktion. En af dem er Jan Lambert Leegte, der i december 2006 rykkede fra Holland til Danmark for at starte en kvægbesætning med jerseykøer op. Flytningen har været en positiv oplevelse, og familien har fundet sig godt til rette i det sydvestjyske. » Af Mia Krog Pedersen Gården Kristiansminde Jerseys ligger øst for

lyst til at bo her«, forklarer Jan. Canada var også

det var ikke så lige til at finde det helt rigtige, før

Varde og ejes af Jan Lambert Leegte. Jan er –

med inde i hans og familiens overvejelser, men

gården Kristiansminde kom ind i billedet.

som navnet antyder – fra Holland. Jan Leegte

det viste sig at være en bekostelig affære at

har siden december 2006 drevet besætningen,

investere i et landbrug på det nordamerikanske

»Jeg havde bare en rigtig god fornemmelse

som i dag tæller 145 jerseykøer.

kontinent. Så jagten gik ind på det perfekte

omkring den her gård«, fortæller Jan. »Bygnin-

landbrug lidt tættere på hjemlandet: i Danmark

gerne var gode, jorden var fin, det var et godt

eller i Sverige.

område for børnene, der var bare alt det, vi

I Holland drev Jan Leegte et landbrug sammen med sin bror, mens hustruen arbejdede som

havde ledt efter«. Familien var parat til, at der

sekretær uden for familieforetagendet. Men Jan

Alt det, vi havde ledt efter

måske skulle bygges nye stalde eller i hvert fald

havde lyst til at starte op i udlandet. »Jeg har

Ikke mindre end 18 besøg i det skandinaviske

sættes en større renovering i gang, inden de

altid været interesseret i Skandinavien og haft

blev det til, mens eftersøgningen stod på. Men

kunne tage den nye gård i brug. Imidlertid var

12

| Erhvervsforum 4/08 |


Tema | Landbrug |

Kristiansmindes stalde fra 2001 og bygningerne

i Danmark. Familien trives, og det går også

Endnu en positiv ting ved Danmark, som Jan

generelt i god stand, så det viste sig ikke at

rigtig godt for gården. Jeg har tæt på perfekte

Leegte vil fremhæve, er en anden Jan – nemlig

være nødvendigt.

arbejdsbetingelser her, og jeg får en god

erhvervsrådgiveren fra Andelskassen, Jan Kir-

pris for min mælk«. De fordelagtige vilkår i

kensgaard. »Det var egentlig lidt et tilfælde, at vi

»Det var selvfølgelig et kæmpe plus, at vi kunne

Danmark betyder også, at der er adskillige

blev kunder i Andelskassen. Vi fik Jan anbefalet

flytte ind og stort set bruge gården, som den var.

andre hollandske landmænd i området, men

af en bekendt, da vi kom hertil, og så blev vi

Det gav os ro til at fokusere mere på børnene

Jan Leegte mener, at man selv har et ansvar for

kunder hos ham«. På det tidspunkt var Jan

og deres start her i landet. Det var selvfølgelig

at lære nogle danskere at kende, så man ikke

Kirkensgaard ansat i et andet pengeinstitut, men

vigtigt«, siger Jan Leegte. Der er tre børn i

isolerer sig i en hollandsk enklave. Både han

da chancen bød sig for at starte Andelskassens

familien, og den ældste var 15 år, da familien

selv og hustruen er da også ved at mestre det

nye filial i Esbjerg op, slog han til, og blev ansat

flyttede til Danmark. Det var også hensynet til

vanskelige, danske sprog.

i Andelskassen. Familien Leegte og Kristians-

børnene, der var afgørende for, at Jans hustru

minde Jerseys flyttede med kort efter:

valgte at gå hjemme frem for at få et job, lige da

Foderet til de 145 jerseykøer kommer fra

de flyttede til Danmark. Siden har hun fulgt et

de omkringliggende marker, der hører til

Andelskassen med på råd

uddannelsesforløb, og når eksamen forhåbentlig

Kristiansminde Jerseys, så gården er stort

»Det er altid vigtigt, at have en bankrådgiver som

bliver vel overstået til december, er hun klar til

set selvforsynende med grovfoder – og det

man har tillid til – men når man starter en bedrift

det danske arbejdsmarked.

der ellers skal bruges, bliver primært købt

op i et fremmed land, bliver det altafgørende«,

i foderstofforeningen i Næsbjerg. »Hvis jeg

fortæller Jan Leegte. »Jeg kunne ikke rigtigt

600 hollandske landmænd i Danmark

ville, kunne jeg benytte mig af hollandske

finde den samme trygge følelse i mit tidligere

Det er bl.a. de forholdsvis lave priser på dansk

leverandører til alt, hvad jeg skal bruge, der er

pengeinstitut, efter Jan havde forladt det – så

landbrugsjord, der de sidste 15-20 år har fået

jo mange hollandske firmaer her i Danmark

vi besluttede at følge med til Andelskassen.

omkring 600 hollandske landmænd til at flytte til

også. Men jeg vælger danske leverandører

Det skridt er jeg glad for vi tog. Jan var god til at

Danmark. I dag står de for omkring 10 % af den

i så vid udstrækning, det kan lade sig gøre«,

hjælpe lige fra begyndelsen, og vi klikkede bare«,

danske mælkeproduktion.

fortæller Jan Leegte.

fortæller Jan Leegte.

Hollænderne engagerer sig dog ikke alene i danske kvægbrug. Den hollandske interesse har også i høj grad været rettet mod landbrugsejendomme i Belgien, Frankrig, Tyskland og Canada. Både udbuddet af og prisniveauet for kvægbrugsejendomme har været attraktivt i Danmark i forhold til situationen i Holland. I Danmark udbydes der forholdsvis mange store kvægbrugsejendomme til salg i fri handel, hvorimod ca. 90% af ejendommene med animalsk produktion afsættes inden for familien i Holland. En anden årsag til den hollandske efterspørgsel formodes at være, at hollænderne har vurderet mulighederne for at udvide bedriften til at være bedre i Danmark end i Holland. Dertil kommer, at den kulturelle forskel mellem danskere og hollændere er forholdsvis lille. De hollændere, der har etableret sig i Danmark, er tilsyneladende faldet godt til – og det gør naturligvis et positivt indtryk, der danner grundlag for yderligere tilflyttere.

Trives i Danmark Det med at falde godt til kan familien Leegte

Andelskassen i Esbjerg slog dørene op i Torvegade i marts 2008. Afdelingen beskæftiger 11 medarbejdere, heraf fire i erhvervsafdelingen.

skrive under på: »Vi er meget glade for at bo

| Erhvervsforum 4/08 |

13


Tema | Landbrug |

Fokus på erhvervs- og landbrugsrådgivning

»Selv om vi er glade for vores nye, flotte faciliteter

En anden ting, der kendetegner erhvervsråd-

Kristiansminde Jerseys er blot en af Andelskas-

her i Esbjerg, skal vi jo ikke bare sidde bag vores

givningen i Andelskassen Sydvestjylland, er, at

sen Sydvestjyllands mange store landbrugs-

skriveborde i Andelskassen. Vi lægger stor vægt på

hver kunde er tilknyttet to erhvervsrådgivere,

kunder, der indbefatter snart sagt alle grene

at komme ud til kunderne og se deres virksomhe-

som begge kender kunden og virksomheden.

inden for landbruget. Erhvervsporteføljen tæller

der. Vi bliver bedre som rådgivere, når vi kommer

Bankverdenen har oplevet en periode med

naturligvis også en bred vifte af erhvervskunder

tæt på vores erhvervskunder på den måde. Der

høj mobilitet. Fordi beskæftigelsesprocenten

inden for andre brancher, der spænder lige fra

er bare nogle ting, du ikke kan få ved at læse

har været meget høj, har det været vanskeligt

håndværksmesteren over liberale erhverv til

regneark og tabeller«, fastslår Jan Kirkensgaard.

produktionsvirksomheden.

at fastholde medarbejderne. »Når vi er to rådgivere på hver kunde, undgår vi den lidt

Det spiller selvfølgelig også en rolle, at Andels-

trælse situation, at kunden pludselig skal skifte

Jan Kirkensgaard har beskæftiget sig med

kassen historisk har sine rødder i andelsbevæ-

til en helt ny rådgiver, fordi en medarbejder har

landbrugs- og erhvervsrådgivning de seneste syv

gelsen. »Jeg tror, at Andelskassen historisk set

søgt væk – vi sikrer, at vi og kunden ikke skal

år, og i den periode har han oplevet, at fokus

har en større forståelse for det at drive landbrug,

til at »starte forfra« i samarbejdet«, forklarer Jan

har flyttet sig i rådgivningen. »Tidligere var der

fordi samarbejdet i mange år har været så tæt«,

Kirkensgaard.

en tendens til, at vi bankfolk først og fremmest

siger Jan Kirkensgaard.

kiggede på tallene. I dag er det nødvendigt,

Andelskassens rådgivere prøver så vidt muligt

at vi har forståelse for og kendskab til det

Samarbejde er hjørnestenen

at følge med i, hvad der rører sig i »marken«, og

driftsøkonomiske, typen af landbrug og hvordan

Samarbejde er i det hele taget en hjørnesten i

hvad der er af nye tiltag, både inden for land-

landmandsfamilien har det – vi skal have

Andelskassens erhvervsrådgivning. Det er ikke

brug og inden for erhvervsområdet som helhed.

forståelse for helheden«.

alene samarbejdet mellem Andelskassen og

»Der sker jo rigtig meget, bl.a. fylder hensynet til

kunden, der er fokus på – Andelskassen samar-

miljøet nu mere end nogensinde i landbruget.

Derfor fylder virksomhedsbesøg en hel del i

bejder også med kundens øvrige rådgivere som

Derfor følger vi rådgivere de kurser, som vi kan –

kalenderen, når man er erhvervsrådgiver i An-

driftsøkonomer, revisorer og advokater, »fordi

gerne sammen med nogle af landbrugets egne

delskassen. Det er nemlig besøget hos kunden,

vi som sagt skal have forståelse for helheden«,

folk«, siger Jan Kirkensgaard.

der gør forskellen.

siger Jan Kirkensgaard. Da Andelskassen i februar åbnede sin filial i Esbjerg, valgte man at samle erhvervskræfterne her for at få et egentligt erhvervscenter. »Ved at samle erhvervsrådgiverne her i Esbjerg opnår vi at skabe et miljø for kollegial sparring og ekspertise, som kommer vores kunder til gode«, fortæller Jan Kirkensgaard. Placeringen i Esbjerg betyder dog ikke, at de mange erhvervskunder i oplandet har fået længere, når de skal have en snak med deres rådgiver: »Virksomhedsbesøgene er en del af dagligdagen, så derfor har det ikke den store betydning for kunden, om vi er placeret i Esbjerg eller på et af de andre kontorsteder«. »Andelskassen har ikke ambitioner om at blive områdets største pengeinstitut, heller ikke når det gælder erhverv. Vi skal ikke have 1000 erhvervskunder, for så kan vi ikke magte at leve op til den standard, vi ønsker i vores rådgivning. Det er sjovere på den her måde, det giver langt den største arbejdsglæde«, slutter Jan Kirkensgaard.

Filialdirektør og rådgiver Jan Kirkensgaard (tv.) på virksomhedsbesøg hos Kristiansminde Jerseys. Jan Leegte (th.) har været kunde hos Jan siden ankomsten til Danmark for to år siden.

14

| Erhvervsforum 4/08 |


Tema | Landbrug |

Innovation - der gør en forskel

Fødevareinnovation, klima, bioenergi og miljøteknik. Det er bare nogle af de områder, som Agro Business Park er med til at sætte skub i gennem nye, innovative projekter og virksomheder. » Af Christoffer Boserup Skov

Der går næppe en dag uden, at ord som »miljø«,

sige udfordringer med blandt andet fødeva-

Skabelsen af et miljø, hvor sådanne produkter

»klimaforandringer«, »fødevarekrise« og »stigende

remangel, klimaforandringer, energiprisernes

og virksomheder kan vokse, er Agro Business

energipriser« er med i mediernes nyheder. Miljø

himmelflugt og globalisering understreger

Parks kernekompetence. Alt sammen kompe-

er med andre ord på dagsordenen og er ikke

behovet for at skabe innovation og vidensiværk-

tencer, som samarbejdspartnere og især lejere i

længere noget, man forbinder med Greenpeace

sætteri inden for fødevare- og miljøområdet«,

Agro Business Park kan nyde godt af«, siger Lars

eller få »frelste« idealister. Natur og miljø er blevet

fortæller adm. direktør for Agro Business Park,

Visbech Sørensen.

noget, alle forholder sig til og bekymrer sig om.

Lars Visbech Sørensen.

Tag bare Al Gores verdensturne, der har sat miljø

Ét er at få en god idé – noget helt andet er at

Fremtiden er bæredygtighed

sikre, at idéen også kan udnyttes kommercielt.

Verdens forbrugere skriger på olie, og naturens

Det er noget, Agro Business Park kan hjælpe

Og netop miljø er centralt for forskerparken

reserver tappes dag for dag. Men skal man

med at vurdere og udvikle.

Agro Business Park, som er en forskerpark og

sikre en bæredygtig udvikling for kloden, så er

rugekasse inden for det agro-relaterede område.

alternative energikilder og metoder vejen frem.

»Vores forskerpark er et effektivt og moderne

Formålet med Agro Business Park er at være

Det kræver innovation, forskning og en vilje til at

udviklingsmiljø, der bygger på fællesskabet om

bindeled mellem forskning, erhvervsliv og

afprøve nye muligheder.

at skabe løsninger inden for det agro-relaterede

højest på den internationale politiske agenda.

kapitalmarkedet.

område«, fortæller Lars Visbech Sørensen. »Det er et område, der rummer store forretnings-

»Konceptet Agro Business Park har aldrig været

potentialer, fordi løsningerne ligger i innovative

Netværk skaber udvikling

mere aktuelt end nu. De store samfundsmæs-

produkter, serviceydelser og vidensvirksomheder.

Et stort fokusområde for forskerparken er at

| Erhvervsforum 4/08 |

15


Tema | Landbrug |

knytte kontakter på tværs af virksomheder,

Agro Business Park er altid åben for henven-

som mulig bl.a. ved at tilbyde idémagerne et

organisationer, universiteter og det politiske liv.

delser fra folk med gode idéer, som har en

kortere ophold i ét af husets to innovationskon-

drøm om at opstarte egen virksomhed. Det

torer. Her kan de potentielle iværksættere i den

»Din virksomhed har fra første dag i Agro

eneste, som forskerparken kræver, er, at idéen

helt tidlige fase få ro og fred til at sætte fokus på

Business Park en masse kontaktmuligheder. Et

har et højt vidensindhold og en væsentlig

og vurdere idéens potentiale og bæredygtighed.

godt netværk er alfa og omega for virksomhe-

nyhedsværdi, og at den ligger inden for det

der – især når man arbejder med innovation

agro-relaterede område.

»Man kan bruge opholdet til at arbejde videre med idéen i form af fx forretningsplan, klarlæg-

og videnstunge emner«, pointerer Lars Visbech Forskerparken kan ved hjælp af sit omfat-

ning af kundegrupper og markeder. Det er også

tende netværk hjælpe med mange ting i

muligt at trække på vores rådgivning – der er

Og netværket er ikke kun nationalt. Forskerpar-

opstartsfasen bl.a. identificering af kapitalkilder.

masser af tunge videnskompetencer, der kan

ken blev i starten af året udvalgt af EU-Kommis-

Også forskerparken selv kan tilbyde kapital

hjælpe én videre«, siger Lars Visbech Sørensen.

sionen til at deltage som partner i Enterprise

gennem husets eget investeringsselskab, Agro

Udover et ophold i husets innovationskontorer

Europe Network – det største netværk i Europa,

Business Innovation A/S, som har risikovillig

kan også det inspirerende og nære udviklings-

der yder rådgivning til små og mellemstore

kapital til nye, vidensbaserede virksomheder og

miljø gøre en forskel. Det kan mange gange give

virksomheder i forbindelse med at udvikle deres

udviklingsprojekter inden for jordbrug, fødevarer

de sidste idéer og den sidste finpudsning.

innovative potentiale.

og miljø.

Vidensiværksætteri på dagsordenen

For potentielle iværksættere kan det være et

Går du rundt med en god idé, som du gerne

stort skridt at kaste sig ud i arbejdet med at

vil prøve af, så er opfordringen fra Lars Visbech

kommercialisere sin idé. Agro Business Park

Sørensen klar: Prøv den af!

ønsker at gøre den proces så nem og behagelig

Sørensen.

Lejerne i Agro Business Park får stor gennemslagskraft gennem forskerparkens kontakter og netværk. Her ses direktør Holger Nehmdal (th), ConTerra, i dialog med miljøminister Troels Lund Poulsen (tv) og direktør i Agro Business Park, Lars Visbech Sørensen (midt), i forbindelse med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgs besøg den 13. august 2008.

16

| Erhvervsforum 4/08 |


Tema | Landbrug |

Agro Business Park Agro Business Park blev indviet i år 2000 og råder over 3.500

Læs mere om Agro Business Parks medlemskab af netværket

m2 kontor-, møde- og konferencefaciliteter samt laboratorier,

Enterprise Europe Network på www.enterprise-europe-network.

der udlejes til vidensbaserede virksomheder, som arbejder med

ec.europa.eu og læs mere om det danske konsortiums arbejde

jordbrug, miljø og innovation. Forskerparken ligger tæt ved Viborg.

i netværket på www.enterprise-europe.dk.

Agro Business Park dækker i dag over tre juridiske selskaber:

Bringer danske virksomheder i international topklasse Agro Business Park er involveret i mange projekter - ét af de

- Agro Business Park A/S, der er et management- og projektudviklingsselskab - Agro Business Innovation A/S, der investerer i innovative virksomheder - »Ejendomsfonden« for Forskerpark Foulum, der udlejer bygningskomplekset Agro Business Park

større har udmøntet sig i teknologicenteret Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI). Centeret arbejder – gennem samarbejde og vidensdeling med forskellige institutioner, forskningsinstitutioner og universiteter – bl.a. med at udvikle teknologier til bioenergi fra husdyrgødning og biomasse. Læs mere på www.cbmi.dk

Læs mere på www.agropark.dk

| Fakta |

| Erhvervsforum 4/08 |

17


Tema | Landbrug |

Fødevareminister:

Jeg er optimistisk på landbrugets vegne Dansk landbrug har et godt fundament, men også i fremtiden vil det møde store krav fra blandt andet forbrugerne » Af Martin Rask Pedersen

18

| Erhvervsforum 4/08 |


Tema | Landbrug |

Der er et stort potentiale i dansk landbrug, men det er ikke ensbetydende

Danske landmænds fokus på øko-

med, at det bliver let at være dansk

logi har også betydet, at Danmark er

landmand i fremtiden.

udnævnt til årets økologiske land, når verdens største økologimesse, Biofach-

Sådan lyder vurderingen fra Eva Kjer

messen, holdes i Nürnberg i februar

Hansen (V), der siden september

2009.

2007 har været minister for fødevarer, Messearrangørerne fremhæver i den

landbrug og fiskeri.

sammenhæng blandt andet, at 6,5 - Dansk landbrug har fortsat en meget

procent af alle solgte fødevarer i Dan-

stor betydning og spiller eksempelvis

mark i 2007 var økologiske, og at salget

en stor rolle i forhold til eksporten. Jeg

af økologiske fødevarer steg med 33

er optimistisk på landbrugets vegne,

procent samme år.

fastslår Eva Kjer Hansen. - Kåringen som årets økologiske land Optimismen bunder blandt andet i, at

natur og miljø, og vi skal sørge for at lave nogle

giver os en platform, der skal udnyttes

landbruget har vist gode evner til hele tiden at

rammer, der skaber den rigtige balance mellem

bedst muligt, og det er noget, vi arbejder videre

forny sig.

produktion og miljø. Klimaudfordringerne vil

med. I Danmark er vi som nævnt rigtigt gode

ramme landbruget, men landbruget er også en

på det forskningsmæssige felt, og vi har indledt

del af løsningen, påpeger Eva Kjer Hansen.

et internationalt samarbejde på det økologiske

- Det er kendetegnende for landbruget, at

område, der er et vigtigt felt for os, fortæller Eva

man er god til at udvikle sig, optimere sig og tilpasse sig de mange krav, der bliver stillet. Og

For at skabe de rigtige rammer indleder føde-

at man har gjort det på en positiv måde. Vi skal

vareministeriet en række drøftelser omkring

prioritere ressourcer til innovation og forskning,

landbruget i 2022, hvor parter indenfor sektoren

og der skal hele tiden udvikles ny teknologi,

bliver indkaldt for på denne måde at finde

som kan hjælpe landbruget med at skabe et

svarene på en række spørgsmål.

Kjer Hansen. Et andet vigtigt felt er genteknologien. - Vi skal være åbne omkring mulighederne i genteknologi, men vi skal hele tiden sørge for,

større udbytte og brede sig til nye områder og markeder. Man skal tænke i at udnytte det hele

- Det bliver en åben drøftelse af muligheder og

at eksperter overvåger, hvad der sker. Gentekno-

optimalt, siger Eva Kjer Hansen og nævner som

begrænsninger. En drøftelse af, hvordan vi ska-

logien har store perspektiver, men sikkerheden

eksempel, at der i foråret blev indledt et projekt

ber de bedste rammer for landbruget, og også

skal være i orden, fastslår Eva Kjer Hansen og

omkring brugen af biomasse til energi.

når det gælder for eksempel arbejdskraft. Land-

fortsætter:

bruget er i en benhård konkurrencesituation, og Et andet eksempel er dansk forskning og tekno-

vi skal se på, hvilke muligheder der er, og hvad

- Nogle af perspektiverne er muligheden for at

logi indenfor landbrugsområdet.

vi har brug for, forklarer Eva Kjer Hansen.

afhjælpe manglen på fødevarer og den deraf følgende hungersnød forskellige steder i verden,

- I Danmark er vi rigtigt gode på det forsknings-

Muligheder i økologi og genteknologi

mulighederne i forhold til resistens overfor

mæssige område, og den teknologiske udvikling

Et eksempel på forbrugernes fokus på miljø og

insektangreb og mulighederne i forhold til at

baner også vejen for eksport af for eksempel

dyrevelfærd er, at stadigt flere køber økologiske

begrænse brugen af pesticider. Vi skal i EU se

maskiner. Det er med til at udvikle og motivere,

fødevarer.

med friske øjne på genteknologien og overveje,

og dansk teknologisk viden på området er meget efterspurgt, påpeger fødevareministeren.

Store krav

hvordan vi kan bruge den. Og netop på dette område er landbrugets evne til at indstille sig på udefrakommende krav

Muligheder er der altså mange af for dansk

blevet meget tydelig.

landbrug i årene, der kommer. Spørgsmålet er

Meget taler altså til fordel for dansk landbrug, men der venter også udfordringer forude.

hvilke, der skal gribes, og hvordan. - Indenfor økologien er landmændene rigtigt gode til at indrette sig efter forbrugernes ønsker.

Eva Kjer Hansen tvivler dog ikke på, at landbru-

- Landbruget har et godt udgangspunkt. Men

En analyse har vist, at forbrugerne gerne vil have

get nok skal gribe de rigtige bolde og lade de

forbrugerne stiller store krav, og der er fokus på

flere økologiske varer, hvis der bliver flere varer

dårlige falde til jorden.

dyrevelfærd og miljø, så landbruget skal være

at vælge imellem, og samtidig har vi set en

klar over, at der bliver stillet øgede krav. Land-

stigning i antallet af ansøgninger om omlægning

bruget er god til at fungere i et samspil med

til økologisk drift, konstaterer Eva Kjer Hansen.

- Jeg tror på dansk landbrug, understreger hun.

| Erhvervsforum 4/08 |

19


Tema | Landbrug |

Indretning af svinestalde - nye lovkrav fra 2013 » Af afdelingschef Niels-Peder Nielsen, Afd. for Stalde og Produktionssystemer, Dansk Svineproduktion

Fra 1. januar 2013 er der bl.a. krav om, at alle drægtige søer og gylte senest fire uger efter løbning og indtil syv dage før forventet faring skal være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper.

20

| Erhvervsforum 4/08 |


Tema | Landbrug |

De nye krav til opstaldning af søer og gylte, som

• Arealkrav afhængig af flokstørrelse

at udvide til 950 DE. Tilsvarende for slagtesvi-

træder i kraft den 1. januar 2013, har været

• Fast eller drænet gulv med strøelse (1,30 m2

nebesætninger skal Lov om indendørs hold af

kendt i mange år, men selv om der er mere end 4 år igen, er det på høje tid at forberede sig til denne situation, hvilket mange også allerede har

pr. so og 0,95 m2 pr. gylt) • Den enkelte sti må ikke på noget sted være

smågrise, avls- og slagtesvin (krav om fast eller drænet gulv) også opfyldes fra 1. januar 2010.

smallere end 3 m

gjort. Omlægningen til løsdrift vil samtidig være

• Permanent adgang til beskæftigelsesmaterialer

Velfærdskontrol

en naturlig lejlighed til en større overvejelse af

• Fra 1. januar 2014 vil der desuden være krav

Det går i den rigtige retning med dyrevelfærden

bedriftens fremtid og udvidelse.

om overbrusning / temperaturregulering

i de danske stalde. Det viser Fødevarestyrelsens tal for de velfærdskontrolbesøg, som myndighe-

Lovkrav fra 1998

Fra 1. juli 2015 vil der endvidere være nye krav

derne har gennemført i 2006 og 2007. I 2006

Det vurderes, at mindst 70 pct. alle drægtige

til alle smågrise- og slagtesvinestalde. Stalde

gennemførte myndighederne i alt 611 kontrolbe-

søer og gylte er løsgående fra senest 4 uger

med fuldspaltegulve er forbudt, og der er krav

søg i svinebesætninger og i 2007 569 besøg.

efter løbning og frem til 7 dage før forventet

om overbrusning / temperaturregulering til alle

faring. Fra 1. januar 2013 gælder det for alle

svin over 20 kg.

stalde. Kravet blev indført i forbindelse med

Kontrollen omfatter fem pct. af alle husdyrbesætninger med flere end ti dyr.

det danske lovkrav om løsdrift i 1998. (Lov nr.

I stier til smågrise og slagtesvin skal mindst

404. Lov om indendørs hold af drægtige søer

1/3 af det til enhver tid gældende minimums-

Antallet af indskærpelser faldt fra 996 i 2006

og gylte). Loven er siden revideret i forbindelse

arealkrav være fast eller drænet gulv eller en

til 537 i 2007, og tilsvarende faldt antallet af

med implementeringen af et EU-direktiv i 2003.

kombination heraf. I stier, der kun anvendes til

politianmeldelser fra 129 forhold i 2006 til 37 i

Loven indeholdt også en overgangsordning for

smågrise, skal dog mindst halvdelen af det til

2007. Nedgangen i antallet af både indskærpel-

alle eksisterende stalde.

enhver tid gældende minimumarealkrav være

ser og politianmeldelser skyldes hovedsageligt

fast eller drænet gulv.

færre søer med skuldersår, færre tilfælde af

Solid viden

manglende behandling af syge dyr, færre

Løsdrift til drægtige søer og gylte indrettes bedst

950 DE

tilfælde af manglende blødt underlag i sygestier

i nye stalde. Siden begyndelsen af 1990erne

Det ser nu ud til, at det bliver muligt at etablere

og færre tilfælde med manglende beskæftigel-

er der gennemført mange afprøvninger med

landbrugsbedrifter med op til 950 DE, der opfyl-

ses- og rodemateriale. Disse forhold udgør dog

forskellige indretninger og fodringsprincipper.

der visse skærpede krav til bl.a. dyrevelfærd. Der

fortsat en væsentlig del af både indskærpelser

Det er baggrunden for, at der i dag foreligger

er en ny bekendtgørelse på vej.

og politianmeldelser, så der er fortsat behov for

en solid viden, så der kan etableres løsdriftsstier

at have fokus på disse forhold i besætningerne.

uden, at det påvirker produktiviteten negativt.

For sobesætninger betyder det, at reglerne for

I forbindelse med kontrollen i 2006 havde 270

Afprøvningerne har vist, at det især er vigtigt at

opfyldelse af Lov om indendørs hold af drægtige

besætninger ingen anmærkninger, hvilket svarer

have fokus på fodringsprincippet, da en sikker

søer og gylte (bl.a. krav om løsdrift) fremrykkes

til 44 pct. I 2007 havde 328 besætninger ingen

og individuel fodring er afgørende for et godt

til 1. januar 2010 for de bedrifter, der ønsker

anmærkninger, hvilket svarer til 57 pct.

produktionsresultat. Derfor har udviklingen de sidste år været centreret om stier med henholdsvis elektronisk sofodring (ESF) og fodring i ædebokse – beskrives senere i artiklen. Mere simple principper som fx tørfodring på gulv og vådfodring i langkrybbe vurderes som mindre produktionssikre. Dette gælder især, hvis disse principper bruges i søernes implantationsperiode, dvs de første fire uger efter løbning.

Andre krav Foruden fokus på løsdrift indeholder loven også en række andre krav, som skal være opfyldt d. 1. januar 2013, hvor der hidtil har været en overgangsordning. Det gælder følgende forhold:

Fareboksen skal justeres så der er god plads til både so og pattegrise.

| Erhvervsforum 4/08 |

21


Tema | Landbrug |

INFO-svin

krævende at have en sti, hvor alt areal uden for

Endvidere henvises til INFO-svin på www.

boksene er placeret mellem boksrækkerne. Men

infosvin.dk, hvor der både er beskrivelser af de

der er ingen tydelig »zoneopdeling« af stien, og

forskellige stiindretninger under »staldsystemer«

som konsekvens er det under 10 pct. af søerne,

samt lovgivningen under »dyrevelfærd«.

der opholder sig uden for boksene. Når søerne i disse stier er uden for boksene, er det ofte i

Elektronisk sofodring (ESF) ESF er baseret på computerstyret tildeling af

forbindelse med afsætning af gødning. Derfor vil Pattegrisehulen skal sikre pattegrisene et godt nærmiljø.

foder i en foderstation, hvor søerne æder på

en sti uden redekasse være præget af tilsvining i hele området uden for boksene. Det gør det

skift. Ca. 60 søer deles om én foderstation. Det

Træningsstien bør grundlæggende være

arbejdskrævende at holde rent, og strøelse bliver

er derfor vigtigt, at såvel ejer som driftsleder

udformet som drægtighedsstalden, det vil sige

nemt vådt og utiltalende.

har indsigt i funktionen af foderstation og

med et leje med strøelse og et aktivitetsområde

computer.

med træningsstation. Der skal være mulighed

Søer vælger at ligge op ad en væg, hvis den er

for at opdele stien for derved at kontrollere, om

der. Man kan, i stier uden redekasser, opsætte

Foderstationerne skal jævnligt overvåges i

poltene har lært at benytte foderstationen. Evt.

to-tre ”liggevægge”. Det er ca. 2 meter lange

forbindelse med, at foderdøgnet begynder. Det

kan flere hold af polte deles om én trænings-

inventarstykker, der placeres i området mellem

er på dette tidspunkt, at der er mest aktivitet ved

station.

boksrækkerne. Disse vægge har dog vist sig ikke

foderstationerne, og det bliver dermed muligt

at ændre væsentligt på stifunktionen i en sti

at se, om foderstationerne fungerer tilfredsstil-

En æde- /hvileboks pr. so

lende, og at søerne ikke belastes.

Et stikoncept baseret på en æde-/hvileboks pr.

uden redekasse.

so er det dyreste at etablere pr. stiplads. Årsa-

I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner

Indretningen af stier til ESF bør være baseret på

gen, til at systemet alligevel er meget udbredt, er

på bokse til ikke-lakterende søer. Ændringerne

store redekasser med strøelse. Forudsat gulvet i

formodentlig at:

er foretaget på baggrund af målinger af danske

aktivitets-, æde- og gødeområdet holdes skridsik-

- stien kan udgøre kontrolafdeling med opboks-

krydsningssøer. Boksbredden er varierende,

kert, kan der være spaltegulv i disse områder af

ning af søer de første 4 uger efter løbning

stien. En redekasse skal være tilstrækkelig strøet

- der er stor sikkerhed for, at den enkelte so får

for at være attraktiv for søerne. Redekassen ind-

»sin egen« basisration foder

afhængig af boksens funktion. I løbeafdeling såvel som kontrolafdeling (0-4 uger efter løbning) med boksopstaldning er der behov

rettes med en 3 meters åbning og har følgende

- der er godt overblik over den enkelte so

for at have to boksbredder: 60 cm eller 70 cm

dimensioner: 4,5 x 6 meter. Lejet bør være

- en so kan søge »væk« fra fællesskabet

(indvendige mål). I den daglige drift skal man

sænket, og der kan forventes et halmforbrug på

vurdere størrelsen på den enkelte so, når man

70-100 kg pr. stiplads pr. år. Moderate mængder

Søerne skal stadig tildeles supplerende foder

af strøelse kan kun opnås, hvis der:

efter huld. I mange tilfælde fravælges en

vælger, hvilken boks den skal placeres i.

fodergang foran krybben, og i stedet opstaldes

Sygestier

- jævnligt fjernes gødning og våd halm fra lejet

søerne i boks i kontrolperioden. Her kan søerne

Loven foreskriver, at der skal være sygestier.

- tildeles strøelse 3-4 gange om ugen.

fodres individuelt efter huld, hvilket, eventuelt

Sygestier skal overholde følgende:

suppleret med en sortering af søer efter huld

- der skal være et »tilstrækkeligt antal« (det vil

Poltene skal trænes til at bruge foderstationerne,

ved indsættelse i stien, mindsker risikoen for

hvilket kan ske i en separat sti, hvor dyrene også

uens huld.

- arealkravet vedrører »frit tilgængeligt areal«

Derfor er træning af poltene et nødvendigt

Forventningen til en velfungerende sti varierer

- der må maksimalt være 3 søer pr. sti

arbejde, som er mest tidsbesparende og

mellem besætningsejere. Grundlæggende må

- 2/3 af stien skal være med blødt leje (det

skånsomt for dyrene i polteperioden frem for

man kræve, at det areal man har tildelt søerne,

vil sige »at soen ikke kommer i kontakt med

efter løbning.

og som man derfor har betalt for, skal udnyttes

gulvet« (dræn med strøelse, strøelse eller

af søerne, og at arbejdsforbruget til håndtering af

gummimåtte))

skal vænnes til at indgå i en dynamisk gruppe.

sige »altid mindst én sygesti klar til brug«) (2,8 m2 pr. so, dog mindst 3,5 m2 pr. sti)

Træningsstrategien skal fastlægges i f.m.

søerne, tildeling af strøelse samt renholdelse af

- afkølingsfacilitet og varmekilde

projektering af byggeriet, fordi det har indflydelse

stierne er mindst mulig.

- stien skal indrettes, så træk i sygestien

på indretning af flere forskellige staldafsnit.

undgås. Fx ved at have lukket inventar i lejet

Følgende forhold skal være afklaret: Antal polte

Som udgangspunkt gælder, at der skal være

pr. hold og alder på poltene, træning i f.m.

et lejeareal i form af en »redekasse« med

Sygestier til drægtige søer bør etableres i dræg-

karantænestalden (”dummy”), tidspunkt for

vægge, for at søerne vælger at ligge der. Derfor

tighedsstalden, hvilket gør det nemmere både

flytning til løbestald, og arbejdskraften der kan

anbefales T- eller L-stier, hvis man ønsker en sti

at flytte en so til og fra sygestien samt holde øje

stilles til rådighed til træning.

med begrænset strøelse. Det er mindre areal-

med den eller de syge søer.

22

| Erhvervsforum 4/08 |


Tema | Landbrug |

Robotterne vinder frem i staldene » Af Martin Rask Pedersen

Som forhandler af Lely malkerobotter har der været endog meget travlt hos OJ Køle- og Malketeknik ApS de seneste år

Koen går af sig selv ind i boksen. Halsbåndet aflæses, og maskinen tildeler koen den anbefalede mængde kraftfoder. Mens koen spiser aftørrer maskinen yveret, en robotarm sætter malkemaskinen på, og koen malkes. Få minutter efter er den ude af maskinen igen, og næste ko kan komme ind… Med malkerobotter slipper landmanden blandt andet for meget hårdt og uergonomisk arbejde, der er ingen malketider, der skal overholdes, og mange ting kan overvåges fra computerskærmen. Disse fordele får stadig flere øjnene op for. - Markedet er simpelthen eksploderet de seneste år, konstaterer Johnny Andersen, medindehaver af OJ Køle- og Malketeknik ApS i Viborg, der siden 1. januar 2006 har solgt malkerobotter, køletanke, skraberrobotter og andet udstyr fra Lely på franchisebasis. Og det »eksploderende« marked kan bestemt aflæses i virksomheden. Ved opstarten i 2006

| Erhvervsforum 4/08 |

23


Tema | Landbrug |

bestod OJ Køle- og Malketeknik kun af Johnny

Malketeknik servicerer en malkerobot indenfor

- Meget af kontakten med Lely går gennem

Andersen og medindehaver Ole Andersen,

to timer, efter den er fejlmeldt.

Johnny og jeg, og vi bruger derfor en del tid på

men det blev hurtigt nødvendig at ansætte flere

kontoret. Men vi er jo håndværkere, og derfor

Større besætninger

har vi ansat en daglig leder, der blandt andet

Tidligere var det især landmændene med

skal tage sig af personalepolitik og lignende,

I dag er der således 19 personer ansat i afdelin-

mellemstore besætninger, der købte og brugte

fortæller Ole Andersen, der suppleres af Johnny

gen, og der er flere nyansættelser på vej.

malkerobotter. Men i dag er producenter med

Andersen:

medarbejdere. Mange flere.

endog meget store besætninger begyndt at - Vi havde regnet med at skulle starte stille og

bruge malkerobotter.

roligt, og vi havde håbet på at sælge 10 malke-

- Ledelse er let, når man kun er fire-fem medarbejdere, men ikke når man er flere. Når

robotter det første år. Men det første år solgte vi

- Hver malkerobot kan tage omkring 70 køer, og

man selv arbejder på værkstedet og går rundt

18 malkerobotter, året efter cirka 50 malkero-

nogle har op mod seks robotter stående. Næste

blandt folkene, som Ole og jeg gør, er det svært

botter, og i år når vi op på at sælge omkring 80

år kan vi se, at nogle klargør projekter, hvor de

at være hård i filten, som det sommetider er

malkerobotter. Vores mål fra starten var at sælge

regner med 10 til 12 malkerobotter, fortæller

nødvendigt.

200 robotter i løbet af de første 10 år, men det

Johnny Andersen.

Fortsat stort marked

når vi jo lang tid før, siger Johnny Andersen. Medvirkende til travlheden er også løbende

Den øgede interesse for malkerobotterne skyl-

Med den start, OJ Køle- og Malketeknik har

des en kombination af forskellige faktorer.

fået, er virksomhedens ejere ikke overraskende

opdateringer af maskiner. Og døgnservice, der betyder at en medarbejder fra OJ Køle- og

OJ Køle- og Malketeknik ApS

positive, når snakken falder på fremtiden. - Hvor det i 1980’erne især var svineproducenterne, der moderniserede, er det nu indenfor

- Der er stadig et stort marked for malkerobotter,

kvægbrug, ny teknologi tages i brug. Renten har

og vi kan mærke, det betyder meget, at vi også

været lav, og prisen for mælken er steget, og det

kan tilbyde løsninger på køleområdet. Folk er

har givet en vældig optimisme. Samtidig er det

interesserede i at få en samlet pakke, vurderer

imidlertid svært at få folk ind i landbruget, og det

Johnny Andersen og fortsætter med et smil:

er især det hårde fysiske arbejde, der skræmOJ Køle- og Malketeknik ApS i Viborg forhandler, monterer og servicerer Lely malkerobotter, køletanke til opbevaring af mælk og andre Lely produkter. Virksomheden har 24 timers service på sine produkter. OJ Køle- og Malketeknik ApS blev etableret 1. januar 2006 af Johnny Andersen og Ole Andersen. Siden er virksomheden vokset fra to til 19 medarbejdere, og den er flyttet ind i en nybygget ejendom i Viborg. Lely er en hollandsk virksomhed, der blev etableret i 1948. Virksomheden er den absolutte markedsleder indenfor malkerobotter i Danmark og i resten af verden. I 2007 solgte Lely mere end 1200 malkerobotter på verdensplan. Læs mere om OJ Køle- og Malketeknik på www.lelycenter.com/danmark/viborg/ og læs mere om Lely på www.lely.com

mer. Med malkerobotterne sænkes behovet for

- Jeg håber ikke, det bliver ved med at gå lige så

arbejdskraft, og noget af det fysisk hårde arbejde

hurtigt som nu. Vi skal jo gerne kunne følge med

fjernes, forklarer Ole Andersen og bemærker, at

og give kunderne en tilfredsstillende service.

en malkerobot ikke fjerner alt arbejde med

Men når det er sagt, vil vi naturligvis arbejde

køerne:

for at bevare Lelys dominerende position på markedet.

- Man slipper for at malke, og på computeren kan man se blandt andet, hvilke køer, der mangler at blive malket, og hvordan kvaliteten af mælken er. Men man skal jo stadig sørge for foder, for rengøring og for at tilse dyrene.

Nye lokaler I april i år flyttede OJ Køle- og Malketeknik ApS ind i nybyggede lokaler i Viborg. De gamle lokaler var ganske enkelt blevet for små, og allerede nu tales der om nødvendigheden af en udvidelse, så kontorfolkene får bedre plads. Også ledelsesmæssigt har det været nødvendigt at udvide. Det er stadig Ole Andersen og Johnny Andersen, der står i spidsen for virksomheden, men de har

| Fakta |

24

| Erhvervsforum 4/08 |

valgt at ansætte en person til at varetage den daglige ledelse.

OJ Køle- og Malketeknik ApS blev etableret 1. januar 2006 af Johnny Andersen og Ole Andersen.


Tema | Landbrug |

Landmanden i de finansielle markeder:

fra fritidsinteresse til levebrød » Af Christian Nielsen, aktiestrateg og Thomas Møller Jensen, investeringsrådgiver

Introduktion – fra overalls til jakkesæt

ner, men efter ændringen blev det også muligt

bl.a. eksponering over for aktier. Strukturerede

Dansk landbrug har gennemgået en rivende

at investere i akkumulerende investeringsbeviser

produkter og certifikater giver mulighed for

udvikling – ikke blot når man skuer 30-40 år

og visse finansielle kontrakter, som f.eks. struktu-

eksponering mod mange forskellige aktivklasser,

tilbage i tiden – men også ved at kigge 3-4 år

rerede produkter og certifikater.

og med certifikater kan man endvidere afdække risici. I det følgende afsnit ser vi nærmere på

bagud. På den ene side gør den teknologiske udvikling store fremskridt. Landbrugsraadet

Investeringerne i andet end danske blåstemp-

investeringsmulighederne ved de forskellige

påpeger således, at Danmark er blandt de lande

lede obligationer bliver beskattet efter lagerprin-

investeringsprodukter, som er til rådighed for

med det højeste investeringsniveau inden for

cippet, hvilket betyder, at man bliver beskattet af

landmanden i dag.

landbruget hvad angår investeringer i ny tekno-

en eventuel kursgevinst, uanset om kursgevin-

logi (Landbrugsraadet 2007, 5).

sten er realiseret eller ej. Derudover skal man som investor være opmærksom på, at hvis man

Porteføljefordeling med investeringsforeningsbeviser

På den anden side har landbrugets værdiska-

bruger en akkumulerende investeringsforening

Til virksomhedsskatteordningen skal man som

belse også forskudt sig i de senere år. Tidligere

til at investere i danske obligationer med, så kan

investor benytte akkumulerende investeringsfor-

var fokus traditionelt på værdiskabelse, dvs.

der ikke opnås skattefrihed ved kursgevinster,

eningsbeviser. En god porteføljefordeling ekspo-

landmandens aktiver, gennem rentabel drift

som det er tilfældet ved investering i danske

nerer investoren over for forskellige geografiske

af besætning og jordbesiddelser ved hjælp af

blåstemplede obligationer.

områder, herunder Europa, USA, Fjernøsten og udviklingslande så som Kina, Indien og Brasilien.

teknologiske fremskridt og procesforbedringer. Nu er fokus i stigende grad også flyttet over på

Mangfoldighed mindsker risikoen

Derudover bør porteføljefordelingen også søge

optimering af det enkelte landbrugs finansielle

Set fra et investeringssynspunkt er det en fordel,

en balance imellem vækst og value-orienterede

situation. Denne udvikling betegnes ofte som en

at ”produktsortimentet” er blevet udvidet med

aktier, obligationer med forskellige varigheder,

bevægelse fra Kansas til Armani.

ændringerne i lovgivningen. Dette har betydning

samt virksomhedsobligationer.

for ”aktiv-allokeringen”, eller asset allocation, Således er der inden for landbruget kommet

som det kaldes i finanskredse. Aktiv-allokering

Hvorledes den konkrete sammensætning af

stigende fokus på de gevinstmuligheder, der

går ud på optimering af en porteføljes afkast i

investeringsforeningsbeviserne tager sig ud, vil

ligger i sammensætningen af landmandens pas-

forhold til dens risiko. Dette gøres ved at sprede

være afhængig af den individuelle investors

siver. Eksempelvis gældspleje og udnyttelse af

investeringerne, således at porteføljen ikke er

tidshorisont og risiko. Har man eksempelvis en

jordværdier, herunder belåning af konjunkturge-

så følsom over for enkelte økonomiske faktorer,

tidshorisont på 9 år og en mellem-risikoprofil,

vinster til investering i værdipapirer. Sidstnævnte

eksempelvis renteudviklingen.

vil porteføljen fordele sig med 70 pct. i aktier og 30 pct. i obligationer. Den endelige fordeling

fik et vigtigt rygstød i 2005 med en ændring af investeringsmulighederne inden for virksom-

Fra en investeringsvinkel betyder dette, at land-

under hensyn til risiko- og geografisk spredning

hedsskatteordningen.

manden bliver mindre afhængig af svingninger-

vil være:

ne på et bestemt finansielt produkt, eksempelvis

Baggrund – ændringer til virksomhedsskatteordning

obligationer, og kan udnytte at nogle finansielle

Investeringsforening

produkter ikke påvirker hinanden i udpræget

Sparinvest SICAV Global Value

55,0

Pr. 1. juli 2005 blev loven om investeringer i

grad (fx råvarer og ejendomme), eller svinger

Sydinvest BRIK akkumulerende

15,0

virksomhedsskatteordningen ændret. Tidligere

modsat af hinanden (fx obligationer versus

Sparinvest SICAV Long Danish Bonds

20,0

var det kun muligt at investere i enkelt-obligatio-

aktier). Investeringsforeninger giver mulighed for

Sparinvest SICAV High Yield Value Bonds

10,0

Fordeling, %

| Erhvervsforum 4/08 |

25


Tema | Landbrug |

Det kan også være fordelagtigt at sprede inve-

investering i enkeltaktier, aktieindeks og alterna-

at hvis den underliggende hvedepris stiger til

steringerne i værdipapirer til andre aktivklasser

tive aktivklasser som fx:

over dette niveau, så vil man blive »stoppet ud«

end aktier og obligationer. Til dette formål findes

» futures på statsobligationer

af investeringen, og et evt. restbeløb vil blive

der en række forskellige finansielle kontrakter,

» ledende valutakryds

udbetalt.

herunder strukturerede produkter – til den

» ædelmetaller så som guld og sølv

forsigtige investor – og certifikater – til den mere

» råvarer, herunder

Af skattemæssige hensyn er der størst fordel i

risikobetonede investor.

- kobber

at afdække risici i hvede-priserne ved at købe

- aluminium

hvede-futures. På samme måde som med

Alternative aktivklasser – med sikkerhed

- kakao

future-kontrakten har man her mulighed for at

Strukturerede produkter giver investor mulighed

- bomuld

kurssikre sin hvede-produktion mod faldende

for at investere i aktivklasser, som svinger meget,

- juice

hvedepriser ved at købe et certifikat som stiger i

men med tilkøb af en forsikring.

- korn

takt med at hvedepriserne falder. Ovenstående

- hvede

certifikat var et sådan kort certifikat, som følger

- olie

hvede-priserne på Chicago-børsen. De danske

Et eksempel på sådan et produkt kunne være et

hvedepriser og priserne på Chicago-børsen har

positivt afkast, hvis USD kursen stiger i forhold til danske kroner, men en forsikring mod tab, hvis

De øvrige typiske landmands-aktiver, herunder

i de senere år nærmet sig hinanden, og deres

det omvendte skulle være tilfældet. Afkastgrafen

produktion af svin og mælk, kan ikke afdækkes

korrelation er temmelig god. Den større korrela-

i figur 1 viser, at dette strukturerede produkt, ved

med certifikater på samme måde som de mest

tion skyldes især det faktum, at de europæiske

et fald eller en uændret USD kurs over for dan-

gængse afgrøder.

subsidier er blevet gradvist formindsket.

viser afkastgrafen, at investor får glæde af en

Et certifikat er et optionslignende investerings-

Som illustreret foroven, så findes der mange

positiv udvikling i USD over for danske kroner.

produkt, dog uden udløbstidspunkt, ligesom

forskellige investeringsmuligheder for de

det er tilfældet ved almindelige optioner. Med

landmænd, som ønsker at placere likviditet i de

For investorer med lav risikotolerance giver

et certifikat har man mulighed for at investere i

finansielle markeder, og denne udvikling i pro-

strukturerede produkter således nem adgang til

både stigende og faldende markeder. Certifikater

duktsortimentet vil fortsætte med uformindsket

en række spændende investeringsmuligheder,

giver således nem adgang til et investeringsuni-

styrke i de kommende år.

så som valutakryds, råvareindeks, renteindeks,

vers, som ellers normalt har været forbeholdt

samt markeds- og ejendomsindeks.

professionelle investorer. Nedenstående graf i

ske kroner, giver et afkast på DKK 0. Derimod

figur 2 viser udviklingen på et hvede-certifikat,

Alternative aktivklasser – med eller uden gearing

som bevæger sig modsat af hvede-prisen med

Har man som investor mod på en højere risiko,

derliggende aktiv er 727,25. På dette certifikat er

kan man med fordel benytte certifikater, både til

der et stop loss på kurs 1.036, hvilket betyder,

en gearing på 3,11. Referencekursen på det unLitteratur: Landbrugsraadet 2007. Teknologi udvikler fremtidens landbrug. L.B. Jensen m.fl. (Red.), København

Figur 1

Figur 2

Afkastsimulering for struktureret produkt funderet på USD

Hvede-certifikat med gevinst ved faldende priser CBOT Wheat Future May 2008 Turbo Short Certificate Ref. 727.25

240,00

Ask 29.04

Last Update: 23/09/08 11:34:51

220,00 Indfrielseskurs

Bid 28.54

200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 -10%

Indfrielseskurs Basis 0%

10%

20%

30%

40%

Valutakursudvikling maks

26

| Erhvervsforum 4/08 |

Indfrielseskurs Extra 50%

60%

70% Stop loss: 1.036

Gearing: 3.11

NL0006268344 % Chg. - 0.31 %


Gældspleje - mere end en swap

» Af Volker Nowak, erhvervskonsulent I rigtig mange virksomheder bliver der snak-

og japansk yen (JPY). Havde man således

anbefale et eller en kombination af flere forskel-

ket livligt om swaps, swaptioner, optioner,

optimeret sin finansiering ved at anvende disse

lige finansielle instrumenter for at skræddersy en

terminskontrakter og andre finansielle

valutaer, har man nydt godt af både den lave

låneportefølje med en risiko, der passer præcist

kontrakter, som anvendes til at optimere

rente i disse lande, og at finansieringen gennem

til dig og din virksomhed. Her kommer begreber

virksomhedens gæld. Optimering betyder i

faldende valutakurser blev markant billigere at

som swap, swaption, rente- og valutaoptioner,

denne sammenhæng, at virksomheden til

indfri. Dette er grunden til, at de fleste har hørt

terminskontrakter osv. ind i billedet.

enhver tid har en fornuftig rente- og valu-

om store indtjeninger, og det skaber naturligvis

taeksponering, som passer til den aktuelle

endnu mere interesse.

Gældspleje er som at køre bil De færreste kan på ståede fod gøre rede for,

situation på de finansielle markeder. I Andelskassen mener vi også, at finansielle

hvordan disse finansielle forretninger helt

På de finansielle markeder er der altid en nøje

kontrakter er kommet for at blive. De er mere

nøjagtigt virker og i hvilke situationer, det ene in-

sammenhæng mellem indtjening (besparelse)

fleksible, nemmere at anvende og oven i købet

strument er mere velegnet end et andet. Derfor

og risiko. De sidste år har været kendetegnet

som regel billigere end de midler, man ellers

er det vigtigt at få den nødvendige rådgivning fra

ved lave, korte renter og faldende valutakurs af

har brugt for at opnå samme effekt, eksempel-

Andelskassen, som kender din virksomhed, dine

de valutaer, som typisk anvendes som finan-

vis omlægning af realkreditlån og optagelse af

holdninger og styrker. At indgå finansielle for-

sieringsvaluta, primært schweizer franc (CHF)

valutalån. For at pleje din gæld vil vi derfor typisk

retninger er lidt som at køre bil: Man skal have

| Erhvervsforum 4/08 |

27


en overordnet viden om, hvordan bilen fungerer

Valuta-terminsforretning

Salg af call

og man skal naturligvis kende færdselsreglerne.

En terminsforretning er en ganske almindelig

Forpligtelse til at sælge til en forudbestemt pris

De mere komplicerede ting, der skal ordnes ved

valutahandel med udskudt levering. En termins-

på et aftalt tidspunkt. For risikoen modtages en

bilen, har man en fagmand til. Således er det

handel kan således have en afviklingstermin,

præmie.

også ved finansielle forretninger. Naturligvis skal

som ligger mellem tre dage og flere måneder

man forstå, hvordan de finansielle instrumenter

eller år frem i tiden. Da man aftaler at levere

Køb af put

virker, og hvordan de anvendes, men ligesom

valutabeløbet (mod at modtage en anden

Retten til at sælge til en forudbestemt pris på et

mekanikeren løbende vil holde øje med, om

valuta) på et senere tidspunkt, skal der tages

aftalt tidspunkt mod betaling af en præmie.

der skal »ordnes« noget ved bilen, kan du få

højde for den renteforskel, som er mellem de

Andelskassen til løbende at vurdere, om din

to valutaer. Renteforskellen i »løbetiden« frem

Salg af put

låneportefølje trænger til tilpasning til ændrede

til afviklingstidspunktet bliver omregnet til et

Forpligtelse til at aftage til en forudbestemt pris

markedsforhold. Hvis der skal ændres noget i

kurstillæg eller -fradrag. Køber virksomheden

på et aftalt tidspunkt. For risikoen modtages en

virksomhedens låneportefølje, sker dette (lige-

f.eks. en højere forrentet valuta mod DKK på

præmie.

som ved en god mekaniker) efter aftale med

termin, vil der blive trukket lidt fra i kursen,

dig. Hele denne proces med løbende at holde

da Andelskassen får lov til at beholde den

Virksomheden risikerer at miste præmien ved

fokus på sammensætningen af låneporteføljen

højere forrentede valuta et stykke tid, selvom

købte call- og put-optioner, hvis det ikke kan

og at sørge for de nødvendige tilpasninger,

handelen allerede er gennemført. Omvendt vil

betale sig at bruge optionen. På den anden side

kaldes »gældspleje«.

man skulle betale et tillæg, hvis man sælger

er man ikke afskåret fra en (for virksomheden)

den højere forrentede valuta. Ved gældspleje

positiv markedsudvikling.

Der findes et hav af finansielle forretninger, som

spiller terminsforretninger en rolle, hvis man

ikke alle kan gennemgås her. Vi vil i det følgende

overordnet set ikke ønsker at ændre noget ved

Ved solgte optioner er situationen omvendt.

sætte fokus på nogle af dem, vi i Andelskassen

en finansiering, men gerne vil gardere sig mod

Virksomheden vil gerne have præmieindtægten

anser for de vigtigste:

kortvarige valutakursstigninger.

og håber, at modparten ikke udnytter sin option.

Swap

FRA (Future Rate Agreement)

gerne brugt til at »tjene penge på sine hold-

Med en swap kan virksomheden i en aftalt

FRA er en forkortelse, som står for en aftale om

ninger«. Ønsker man alligevel at indgå valutafi-

periode bytte en rente ud med en anden. Man

en rente for en fremtidig periode. Instrumentet

nansiering på et bestemt valutakursniveau (og

kan eksempelvis ændre rentebetalingerne fra

kan fx anvendes, når man ikke ønsker at ændre

sælge valutaen), kan man med fordel sælge en

fast til variabel rente eller omvendt. Da den

sin aktuelle variable finansiering men frygter,

call-option, hvor man giver modparten ret til at

korte rente oftest er lavere end den lange

at rentesatserne lige op til næste fixingtermin

købe på det niveau, hvor man alligevel gerne

rente, kan virksomheden derved spare likviditet.

skulle trække op. Hvis man har indgået en FRA,

vil sælge. Således modtager man penge, mens

Risikoen er, at den rente, som man har byttet sig

vil man modtage differencen mellem den aftalte

man venter på at »komme ind« i den ønskede

til, stiger efterfølgende. Bytter man omvendt fra

rente og den fixede rente, såfremt den fixede

finansiering. Det værste, der kan ske, er således,

variabel til fast rente er virksomheden beskyttet

rente er højere.

at man åbner en finansiering på det ønskede

Ved valutafinansiering bliver salg af call-optioner

mod stigende renter, men risikoen er nu, at virk-

niveau.

somheden betaler den (som regel højere) faste

Option

rente og renten ikke stiger eller endda falder.

En option er retten, men ikke forpligtelsen, til at

Swaption

Når renterne stiger eller falder efter indgåelse

købe eller sælge på et bestemt tidspunkt til en

En option på en swap. En swaption anvendes på

af en swap, opstår der altid en »markedsværdi«.

forud aftalt pris. Optioner findes på alle mulige

samme måde som øvrige optioner. Man køber

Markedsværdien er groft sagt det beløb, som

aktiver som valuta, aktier, renter osv. For retten

eller sælger her bare retten til at indgå en swap

markedet som helhed forventer at tjene eller

til at kunne købe eller sælge til en forud fastlagt

på fastlagte betingelser. En swaption anvendes

tabe på den indgåede forretning - dvs. det

pris betaler køberen af en option en såkaldt

f.eks. også til at modtage en præmie, mens man

beløb, som virksomheden ville modtage eller

præmie til sælgeren. Der findes købsoptioner

venter på de rigtige markedsbetingelser til ind-

skulle betale, hvis forretningen ønskes lukket

(call) og salgsoptioner (put). Følgende mulig-

gåelse af en swap.

pågældende dag.

heder findes overordnet set ved anvendelse af optioner:

Bliv klogere på gældspleje Hvis du ønsker yderligere information om

Der er ligeledes mulighed for at vælge en rente, der er relateret til en fremmed valuta. Ved

Køb af call

gældspleje og hvad de forskellige finansielle

det valg opstår der altid en valutakursrisiko på

Retten til at købe til en forudbestemt pris på et

instrumenter kan betyde for din virksomhed, så

hele hovedstolsbeløbet. Valutakursudviklingen

aftalt tidspunkt mod betaling af en præmie.

kontakt din rådgiver i Andelskassen.

efter indgåelse af en swap vil ligeledes indgå i markedsværdien.

28

| Erhvervsforum 4/08 |


Andelskassen - et stort og solidt pengeinstitut Direktionen i Sammenslutningen Danske Andelskasser kommenterer her på den finansielle uros betydning for Andelskassen » Af Vagn T. Raun og Bent H. Jakobsen, direktører i Sammenslutningen Danske Andelskasser

I løbet af 2008 har medierne haft meget fokus

en god kvalitet i disse udlån. I denne artikel vil vi

sektorer, og hvor ingen sektor eller enkeltkunde

på situationen for danske og udenlandske pen-

redegøre nærmere for dette og for den styrke,

udgør en uforholdsmæssig stor del af udlånet.

geinstitutter. Finanskrisen, som den betegnes,

hver andelskasse har gennem sit medlemskab

har ramt nogle af Andelskassens konkurrenter

af Sammenslutningen Danske Andelskasser

Lad os i den forbindelse understrege, at vi ikke

hårdt, og det har naturligt nok affødt en stærk

(SDA).

ser ejendomssektoren, der i SDA udgør 16 procent af det samlede udlån, som en »skurk«.

interesse for sektoren. Et naturligt omdrejningspunkt for flere artikler

Vi er glade for de kunder, vi har indenfor denne

Ikke alene skrives og tales der om de banker,

har været likviditeten, og her har flere mindre

sektor.

der som følge af uheld eller dårlig ledelse er

pengeinstitutter været nævnt. Når det gælder

kommet i uføre. Der gættes også på, hvilket

likviditet, er der imidlertid intet »mindre« over

Naturligvis findes der indenfor ejendoms-

pengeinstitut, der bliver det næste, som kommer

Andelskassen. Den enkelte andelskasse er et

sektoren som indenfor alle andre sektorer,

i uføre, og efterhånden har enhver avis bragt en

selvstændigt pengeinstitut, men gennem SDA

virksomheder, der ikke er kreditværdige. Men

liste, hvor de ud fra forskellige kriterier vurderer

hæfter andelskasserne solidarisk for hinan-

som pengeinstitut er det ens opgave at sige nej

bankernes risiko for at komme i problemer.

den, og det betyder jævnfør regnskabstallene

til udlån til disse virksomheder. Det skal gøres

for 2007, at den enkelte andelskasse har en

af hensyn til kunden, til de andre kunder og til

Andelskassen har i denne sammenhæng ikke

egenkapital på 2,028 milliarder kroner, mens

pengeinstituttet selv, og netop opgaven med at

fyldt ret meget i mediebilledet. Og det er der

den samlede balance i koncernen er 15,519

finde den rigtige balance mellem risiko og sik-

gode grunde til. For en journalist med kritiske

milliarder kroner. Likviditetsmæssigt har vi en

kerhed er en af de vigtigste for et pengeinstitut.

briller på er der nemlig ikke noget at skrive om.

tilfredsstillende overdækning på 107,3 procent.

Den balance har vi altid fundet i SDA, og det vil vi fortsat gøre.

Meget sigende har en af de eneste gange, vi har været nævnt, været på en liste i BT – og vel at

Et andet omdrejningspunkt har været sammen-

mærke som et af de sikre pengeinstitutter.

sætningen af udlån, hvor især pengeinstitutter

I Andelskassen er låntagernes situation indenfor

med et stort udlån til ejendomssektoren har

alle sektorer meget fornuftig. Dette illustreres af

Det kommer naturligvis ikke bag på os. Kort sagt

været i fokus. I SDA som helhed og i de enkelte

den meget lave nedskrivningsprocent på udlån

er Andelskassen et solidt pengeinstitut med en

andelskasser har vi en meget fornuftig sammen-

på 0,1 i første halvår af 2008.

god likviditet, en god udlånssammensætning og

sætning af vores udlån, der er spredt på mange

| Erhvervsforum 4/08 |

29


Konsolidering og fremtidssikring

Her har vi haft fokus på at bruge de seneste års

hjælpe erhvervs- og privatkunder med at nå

Den finansielle uro, der i første omgang blev

rekordregnskaber til at konsolidere og fremtids-

deres mål og drømme.

affødt af problemer med de amerikanske sub-

sikre hele organisationen frem for at søge vækst

primelån, har kunnet fejre sin et års fødselsdag.

for vækstens skyld.

boligejere, er det blevet noget, der angår os alle.

I vil også fremover opleve stadig bedre rådgivning og specialiserede produkter, ligesom I også

Fra at være noget, der især angik amerikanske Der er blandt andet investeret i intensiv vide-

fremover vil opleve en andelskasse, hvor værdi-

reuddannelse af medarbejderne i andelskas-

erne stabilitet, tillid, engagement og samarbejde

Danmark har været i – og er kommet ud af

serne, så de kan levere rådgivning på højeste

er gældende.

– hvad der betegnes som teknisk recession.

niveau. Der har været en løbende udvikling af

Aktiekurserne er faldet. Boligpriserne er på vej

nye produkter, så vi også på denne front er på

Og skulle I have nogle spørgsmål, er I naturligvis

i samme retning. Samtidigt er benzinpriserne

forkant. Og så har mange af andelskasserne

altid velkomne til at kontakte os.

uafhængigt af disse forhold steget til rekordhøj-

renoveret lokalerne og i nogle tilfælde bygget

der. Udviklingen går så hurtigt, at situationen, når

nyt, hvilket er til glæde for både kunder og

du læser dette, kan være en hel anden, end den

medarbejdere.

var, da ordene blev skrevet.

Godt rustede At dansk økonomi på denne måde er bremset

»Det er svært at spå. Især om fremtiden«, sagde

op, er ikke nogen overraskelse. Det er velkendt

Storm P. Det gælder også for situationen på

for økonomer og finansfolk, at en periode med

de finansielle markeder netop nu, men vi er

fremgang følges af en periode med opbrems-

ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere små

ning, og at der med jævne mellemrum kommer

pengeinstitutter, der som Forstædernes Bank og

»kriser«.

Lokalbanken i Nordsjælland lader sig købe op

Sammenslutningen Danske Andelskasser Sammenslutningen Danske Andelskasser (SDA) består af 22 andelskasser med

eller fusionerer for at være rustet til fremtiden.

knap 80 betjeningssteder samt Danske

denne lektie og fokuseret på vækst uden at

Sådanne tiltag er ikke nødvendige for andels-

mershøj og er ejet af andelskasserne. SDA

tænke på at konsolidere sig. Sådan er det ikke

kasserne i SDA. Vi er på forhånd godt rustet til

i SDA.

fremtiden, og vi glæder os til også fremover at

Tilsyneladende er der nogle, der har glemt

Andelskassers Bank A/S, der ligger i Hambeskæftiger 600 medarbejdere. Andelskasserne i SDA hæfter solidarisk og har dermed en fælles egenkapital på 2,028 milliarder kroner. Danske Andelskassers Bank A/S er ejet af andelskasserne og er en gros- og specialbank for disse. Bankens 100 specialister indenfor blandt andet erhverv, investering, kredit, HR, pension og marketing bakker således op om den lokale og faglige ekspertise i andelskasserne. Danske Andelskassers Bank A/S forestår også et omfattende videreuddannelsesprogram for hele organisationen, ligesom banken har en mindre portefølje af institutionelle-, virksomhedsheds- og formuende kunder. Læs mere på www.andelskassen.dk, www.dabank.dk eller http://da.wikipedia.org/wiki/Andelskasse

Bent H. Jakobsen Bankdirektør

30

| Erhvervsforum 4/08 |

Vagn T. Raun Bankdirektør

| Fakta |


Kort nyt 160 nyheder til Agromek i november

Få Investeringstips på mobil og mail

Besøgende på landbrugsmessen Agromek får mulighed for at

Få tips om aktuelle anbefalinger og interessante investeringer.

studere ikke mindre end 160 godkendte Agromek-nyheder til

Alt sammen dugfriskt og direkte på din mobiltelefon eller i din

den fortsatte udvikling af landbrug, entreprenørvirksomheder

indbakke.

og den grønne sektor. Nyhederne er vurderet, godkendt og klassificeret af Agromeks nyhedsudvalg.

Andelskassen udsender jævnligt aktieanbefalinger, investeringstips og andre nyheder, som kan være relevante for dig

Blandt de godkendte nyheder er der mange store nyheder

som investor. Ønsker du at modtage investeringsnyheder fra

til markbrug og svineproduktion, men også adskillige til

os på e-mail, kan du tilmelde dig via www.andelskassen.dk.

kvægbrug.

Du kan til enhver tid framelde dig denne service igen.

Agromek løber af stabelen i Messecenter Herning, 25. - 29.

Du har også mulighed for at modtage investeringstips på din

november 2008. Læs mere på www.agromek.dk.

mobiltelefon. Det gør du ved at sende en SMS til 1220 med teksten: SDA TILMELD. Du kan til enhver tid afmelde investeringstips på din mobiltelefon ved at sende en SMS til 1220 med teksten: SDA AFMELD.

Husk pensionen inden årets udgang Som selvstændig kan du sætte op til 30 % af din virksomheds overskud ind på en pensionsordning hvert år – uden at blive bundet til et fast beløb. Samtidig har du fuldt fradrag i din personlige indkomst i det år, hvor du indbetaler beløbet. Husk derfor indbetaling på din pensionsordning senest tirsdag den 30. december 2008.

| Næste erhvervsforum udkommer i april 2009 |

| Erhvervsforum 4/08 |

31


Andelskassen Alssund

Andelskassen Sydvestjylland

Løgstrup Andelskasse

Augustenborg • telefon 87 99 35 00

Agerbæk • telefon 87 99 35 90

Løgstrup • telefon 87 99 57 40

Sundeved • telefon 87 99 36 45

Glejbjerg • telefon 87 99 36 10

Viborg • telefon 87 99 57 25

Fynshav • telefon 87 99 35 45

Årre • telefon 87 99 35 75

Skive • telefon 87 99 59 80

Nordborg • telefon 87 99 59 59

Grimstrup • telefon 87 99 35 65

Gråsten • telefon 87 99 38 38

Esbjerg • telefon 87 99 36 10

Andelskassen Fyn

Andelskassen Sønderjylland

Kværndrup • telefon 87 99 52 60

Tandslet • telefon 87 99 56 00

Oure-Vejstrup Andelskasse

Stenstrup • telefon 87 99 55 10

Sønderborg • telefon 87 99 55 85

Oure • telefon 87 99 53 90

Ringe • telefon 87 99 55 40

Tinglev • telefon 87 99 55 55

Svendborg • telefon 87 99 53 80

Gislev • telefon 87 99 35 20

Rens • telefon 87 99 55 50

Odense • telefon 87 99 59 30

Høruphav • telefon 87 99 55 70

Andelskassen Himmerland

Andelskassen Vesthimmerland

Hvilsom • telefon 87 99 39 60

Brøndum • telefon 87 99 53 20

Næsbjerg Andelskasse Næsbjerg • telefon 87 99 53 10

Outrup Andelskasse Outrup • telefon 87 99 54 10 Andelskassen Varde Nordenskov • telefon 87 99 56 70

Mejlby • telefon 87 99 39 75 Aars • telefon 87 99 39 85

Andelskassen Østjylland

Ansager • telefon 87 99 57 05

Hvam • telefon 87 99 39 70

Hammershøj • telefon 87 99 39 00

Grindsted • telefon 87 99 35 35

Harridslev • telefon 87 99 52 45

Skovlund • telefon 87 99 54 65

Andelskassen MidtVest

Randers • telefon 87 99 38 55

Varde • telefon 87 99 56 90

Ikast • telefon 87 99 37 00

Silkeborg • telefon 87 99 59 60

Ølgod • telefon 87 99 54 55

Bording • telefon 87 99 37 15

Thorsager • telefon 87 99 56 15

Billum • telefon 87 99 36 80

Ilskov • telefon 87 99 37 30

Tirstrup • telefon 87 99 56 25

Alslev • telefon 87 99 36 55

Vorgod • telefon 87 99 37 45

Ørum • telefon 87 99 39 05

Oksbøl • telefon 87 99 36 65

Linde • telefon 87 99 37 35

Århus • telefon 87 99 38 80 Thorstrup Andelskasse

Tarm • telefon 87 99 39 30 Bork • telefon 87 99 39 20

Frederiks og Omegns Andelskasse

Borris • telefon 87 99 37 60

Frederiks • telefon 87 99 38 00

Rækker Mølle • telefon 87 99 37 75

Haderup • telefon 87 99 38 18

Vammen-Rødding Andelskasse Vammen • telefon 87 99 56 55

Skjern • telefon 87 99 37 85 Holstebro • telefon 87 99 53 00

Thorstrup • telefon 87 99 56 35

Horne Andelskasse

Rødding • telefon 87 99 56 45

Horne • telefon 87 99 39 50 Andelskassen Midtthy Midtthy • telefon 87 99 54 80

Jernved-Rømø Andelskasse Gredstedbro • telefon 87 99 52 25

Andelskassen Norddjurs

Bramming • telefon 87 99 39 95

Voldby • telefon 87 99 35 10

Egebæk-Hviding • telefon 87 99 52 10 Ribe • telefon 87 99 52 20

Andelskassen Nordøstjylland

Rømø • telefon 87 99 54 40

Rostrup • telefon 87 99 54 30

Tønder • telefon 87 99 57 85

Arden • telefon 87 99 35 55 Hadsund • telefon 87 99 36 25

Kærup-Janderup Andelskasse

Onsild • telefon 87 99 53 65

Janderup • telefon 87 99 52 90

Hobro • telefon Tlf. 87 99 53 35 Klejtrup • telefon 87 99 53 50 Aalborg • telefon 87 99 57 60

www.andelskassen.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.