Andelskassens
| Nr. 4 • 2008 |
ErhvervsForum Tema | Landbrug | Udvikling, specialisering og innovation i dansk landbrug
Tune ind på din pension
Kreditforsikring
Gældspleje
Andelskassen sætter fokus på pension for
Krisetegn får flere virksomheder til at
Finansielle instrumenter til optimering
selvstændigt erhvervsdrivende.
forsikre salget.
af virksomhedens gæld.
Landbruget i fremtiden – fremtiden i landbruget I denne udgave af Erhvervsforum har vi valgt at sætte fokus på landbrug. Det er en uhyre spændende branche, hvor der i disse år sker en stor udvikling på flere områder. Danmark er en fremtrædende eksportør af landbrugsprodukter, og landbruget er i det hele taget et vigtigt erhverv i Danmark med stor betydning for landets velstand. Læs bl.a. om, hvad eksperten,
Erhvervsforum
forskeren og ministeren ser i krystalkuglen, når de stiller skarpt på fremtidens landbrug, om
Ansvarshavende: Inge Rishøj, Andelskassens Erhvervsgruppe Mia Krog Pedersen, Andelskassen
i Danmark.
Redaktion: Mia Krog Pedersen, Andelskassen Martin Rask Pedersen, Andelskassen Christoffer Boserup Skov, Andelskassen Øvrige skribenter: Birgitte Normann, Danske Andelskassers Bank A/S Christian Nielsen, Danske Andelskassers Bank A/S Thomas Møller Jensen, Danske Andelskassers Bank A/S Volker Nowak, Danske Andelskassers Bank A/S Niels-Peder Nielsen, Dansk Svineproduktion
landmanden på de finansielle markeder, eller om hvordan det er at være hollandsk landmand
Du kan også læse om Andelskassens nye samarbejdspartner, kreditforsikringsselskabet Atradius, som kan tilbyde vores erhvervskunder en række fleksible løsninger. Desuden bringer vi artikler om gældspleje og – som du kan se på modstående side – pension for selvstændigt erhvervsdrivende. Den verserende finanskrise har betydet et øget fokus på finanssektoren som helhed. Det er vigtigt for os, at du som erhvervskunde i Andelskassen kan være forvisset om, at vi er et solidt pengeinstitut med en god egenkapital og likviditet samt en ordentlig udlånssammensætning. Det kan du læse mere om i artiklen på side 29, hvori direktionen i Sammenslutningen Danske
Art Director: Rikke Risager, Andelskassen
Andelskasser kommenterer den finansielle uros betydning for Andelskassen.
Udgiver: Sammenslutningen Danske Andelskasser
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til nogle af artiklerne eller magasinet i sin helhed, er
Adresse: Sammenslutningen Danske Andelskasser Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Tel: 87 99 30 00 E-mail: erhverv@dabank.dk
din rådgiver i din lokale andelskasse.
Tryk: Digisource Danmark A/S Redaktionen er afsluttet den 22. september 2008
2
| Erhvervsforum 4/08 |
du meget velkommen til at sende os en mail på erhverv@dabank.dk – eller du kan kontakte
God læselyst!
Inge Rishøj, Erhvervskonsulent Andelskassens Erhvervsgruppe
Tune ind på din
Andelskassen anbefaler at have fokus på pension. Det er nemlig en rigtig god idé, for som selvstændig kan du, ved at skrue på de rigtige knapper, sikre dig en optimal pensionsopsparing.
» Af Birgitte Normann, pensionschef
Pensionsalderen er en tid fuld af muligheder.
»De fleste
Der er her, hvor man endelig har tid og frihed
selvstændigt er-
til at prøve nogle af de ting, som man måske
hvervsdrivende har
længe har gået og ønsket sig eller drømt om. På
kalenderåret som regnskabsår.
den måde kan man sige, at pensionsalderen er
Derfor er slutningen af året også
ens anden ungdom.
en afslutning af virksomhedens resultat i det forløbne år. Afslutningen
»Men du har selvfølgelig kun en masse mulig-
af regnskabet er en god lejlighed til at få
heder, hvis du i tide har sat penge af til det,«
overblik over økonomien i virksomheden
fortæller pensionskonsulent Jørn Johansen fra
og samtidig tune ind på din egen pensionsop-
Danske Andelskassers Bank og fortsætter:
sparing.«
| Erhvervsforum 4/08 |
3
1956 Folkepensionen bliver indført
1891 Danmark indførte en offentlig alderspension
1964 ATP blev indført
1922 Ændring af aldersrenteloven, med flere faste satser i stedet for individuelle skøn
Historisk tilbageblik på pension
1890 »
1900 »
Fakta 2008
1950 »
Er virksomheden nok værd?
pensionsordning, fra du fylder 25 år,« fortæller
Har du overblik over, hvornår din pensionsop-
pensionskonsulent Jørn Johansen.
sparing er stor nok til, at du kan stoppe med at arbejde?
Hvis du venter, til du er fyldt 40 år, skal der indbetales 21-32% af din nuværende indkomst
Indbetaling på kapitalpension
Tanken om at man bliver ældre ligger måske
for at få samme opsparing. Det handler derfor
max. 44.500 kr.
ikke lige for. Faktisk viser undersøgelser, at der
om at komme i gang hurtigst muligt.
Ophørspension op til 2.425.500 kr.
fortsat er 50% af de selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har en pensionsordning.
Ikke en fordel at spare op i virksomheden Jørn Johansen fortæller, at han ofte får spørgs-
Ratepension: Som selvstændigt
Mange forventer, at virksomheden kan sælges,
mål fra selvstændige, der går på, om det ikke
erhvervsdrivende har du mulighed
og at overskuddet ved salget er stort nok til
er bedre at spare op i virksomheden og derved
for at indbetale op til 30% af det
at dække pensionsalderen. Desværre er det
beholde opsparingen i virksomheden.
korrigerede overskud før renter og
sjældent tilfældet, og mange må nøjes med en
få fuldt fradrag i indbetalingsåret.
lavere levestandard, end de havde regnet med.
»Her vil jeg gerne slå fast, at der er flere fordele ved at spare op på en traditionel pensionsord-
Pension som selvstændig
ning end i virksomhedsskatteordningen. En
Opfyldningsfradrag for ratepension
Selvstændige har ofte et efterslæb på pensions-
fordel er, at man som selvstændigt erhvervsdri-
44.500 kr.
indbetalingerne i forhold til deres ansatte, som
vende får spredt sine investeringer: De penge,
typisk er omfattet af en overenskomstmæssig
som du har stående på en pensionsordning,
arbejdsmarkedspension.
er også kreditorbeskyttet, hvilket kan have en
Husk indbetaling på pensionsordninger senest tirsdag den 30. december 2008
| Fakta |
4
1960 »
| Erhvervsforum 4/08 |
betydning, hvis der skulle ske noget med din »En tommelfingerregel er, at du som selvstændig bør indbetale 10-15% af din indkomst på en
virksomhed.«
1
1999 Efterlønsreform for at fastholde folk på arbejdsmarkedet
1980 Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettes. De indefrosne dyrtidspenge fra 1977-1979 bliver indbetalt på LD
1982 Realrenteafgiften bliver indført
1980 »
2001 Ophørspensionen bliver indført for selvstændigt erhvervsdrivende, som ophører med virksomheden
1998 DMP og SP oprettes i løbet af to år, baggrunden var finanspolitisk
1990 Nye arbejdsmarkedspensioner bliver etableret
1979 Efterlønnen bliver indført
1970 »
1990 ATP bliver udvidet, så alle beskæftigede bliver omfattet såvel som ledige
1990 »
2004 30% ordningen for selvstændige bliver mulig
2000 »
30% ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende
hvordan overskuddet bliver nedbragt ved at lave
»Man opnår en besparelse på beskatningen af det løbende afkast, som på pensionsordningen
Som selvstændigt erhvervsdrivende kan du ind-
for indbetalingen. Det skyldes, at opsparet
er 15%, hvorimod det er 25% i virksomheden.
betale på din ratepension og fradrage op til 30%
overskud beskattes fuldt ud, når du afhænder
Det gør en stor forskel både på kort og lang sigt,
af det korrigerede overskud før renter - uden at
din virksomhed. Opsparet overskud kan ikke
og gør at der over en periode bliver større opspa-
binde dig til fremtidige indbetalinger.
indbetales på en ophørspension.
sparet op i virksomheden. Dog skal man altid
Det gør det nemmere at tilpasse indbetalingerne
»Det handler om at få tilpasset sin pensions-
være opmærksom på, at likviditeten er god for at
i forhold til virksomhedens resultat. Du har dog
opsparing til ens behov og ønsker. Jo før, man
kunne fortsætte udviklingen af virksomheden.«
altid mulighed for at indbetale op til 44.500 kr.
kontakter sin kunderådgiver, jo bedre,« slutter
(2008) på en ratepension.
Jørn Johansen.
Jørn Johansen peger også på en anden fordel:
pensionsindbetalinger og derved få fuldt fradrag
ring på pensionsordningen, end hvis man havde
Og nærmer du dig de 60 år, så bør du være speciel opmærksom og søge rådgivning. Det er
Hvis du har opsparet overskud i virksomheds-
nemlig ikke muligt at oprette kapital- og ratepen-
skatteordningen, er det en god ide, hvis du
sion, når man har nået efterlønsalderen.
sammen med en revisor udarbejder en plan for,
Skema over 30% ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende År
Årets korrigerede overskud
30% af årets overskud
Indbetaling på ratepension
Fradrag i alt
2008
1.000.000
300.000
300.000
300.000
2009
400.000
120.000
150.000
120.000
2010
100.000
30.000
0
30.000
| Erhvervsforum 4/08 |
5
Krisetegn får flere til at forsikre salget Kreditkrise, forlængede kredittider og dårlige betalere sætter likviditeten under pres og truer mange virksomheder på eksistensen. Kreditforsikring bliver et mere og mere udbredt modtræk - også for mindre og mellemstore hjemmemarkedsorienterede virksomheder. Danske virksomheder er nemlig blandt de dårligste betalere.
» Af Mia Krog Pedersen Dårlige betalere og forlængede kredittider
somheder presset længere kredittider igennem
det kapital, som kunne være brugt produktivt.
sætter likviditeten under pres i mange mindre
over for leverandørerne. Hvor det tidligere typisk
Hvis denne kapital er fremmedfinansieret, er der
og mellemstore virksomheder herhjemme.
hed løbende måned plus 30 dage, er det nu
yderligere omkostninger.
Ekstra kredittid koster virksomhederne dyrt –
løbende måned plus 60 eller 90 dage.
Også et dansk problem
ikke mindst i en tid, hvor kreditkrise, stigende råvarepriser og lønomkostninger i forvejen tærer
»Vi har set det som en trend på det seneste, at
Dårlige betalere er absolut ikke kun et
på fedtet.
store virksomheder er begyndt at bruge længere
fænomen, som de danske eksportvirksomheder
kredittid hos leverandørerne som alternativ
støder på. Tværtimod viser Atradius’ undersø-
»Mange danske virksomheder – navnlig blandt
’finansiering’ i en periode, hvor de selv døjer
gelse, at danske virksomheder kommer ind på
de små og mellemstore virksomheder – har alt
med højere omkostninger,« siger Erik Skovgaard
en flov tredjeplads på en liste over de dårligste
for lidt fokus på kreditpolitik i dag. Det kan koste
Nielsen.
betalere efter Storbritannien og Italien, mens
dem livet i lyset af den aktuelle udvikling,« siger
vores store samhandelspartnere som Norge,
vicedirektør i kreditforsikringsselskabet Atradius,
Og forlænget kredittid koster de mindre
Sverige og Tyskland klarer sig langt bedre i
Erik Skovgaard Nielsen.
leverandører dyrt. Allerede inden kreditkrisen
undersøgelsen.
strammede til, har Atradius beregnet, at den
Forlænger kredittiden
ekstra kredittid – altså tiden fra, at kunder skulle
»Tidligere sagde man, at der ikke var nogen
Det ikke kun overskredne kredittider, der tynger
betale, til de rent faktisk betaler – i gennemsnit
grund til bekymring, hvis man solgte til en
virksomhedernes likviditet. I takt med den
binder 1,5 million kroner i de små og mellem-
virksomhed i fx Vejle, mens man skulle være
økonomiske afmatning har mange store virk-
store virksomheder herhjemme. Ikke bare binder
langt mere agtpågivende, hvis det fx var til en
6
| Erhvervsforum 4/08 |
virksomhed i udlandet. Sådan er det ikke læn-
de kan koncentrere sig om det, de er bedst til,
gere. I dag er det mindst lige så vigtigt at forsikre
nemlig at drive forretning.
den del af omsætningen, der stammer fra de indenlandske kunder,« siger Erik Skovgaard
Ifølge Erik Skovgaard Nielsen er den del af
Nielsen.
forsikringssummen i Atradius, som relaterer sig til indenlandske handler, mere end femdoblet på
Atradius • Største kreditforsikringsselskab i Danmark • Årlig forsikret omsætning DKK 159 mia.,
Det er ikke mindst på den baggrund, at Erik
fem år til at udgøre 54 milliarder kroner i 2007,
Skovgaard Nielsen bekymrer sig på vegne af
mens Atradius sidste år forsikrede en eksport-
de over 90 procent af de små og mellemstore
omsætning på yderligere 105 milliarder kroner.
• Ca. 65 pct. markedsandel
danske virksomheder, som i dag ikke forsikrer
Samlet voksede virksomhedens salg af kreditfor-
• Ca. 120 medarbejdere
deres tilgodehavender.
sikringer med 10 procent fra 2006 til 2007.
• Har også inkassoaktiviteter og garantiakti-
»Det er en stor risiko at tage. Vi ved, at de fleste
En typisk kreditforsikring dækker 90 procent af
virksomheder har 25-40 procent af deres aktiver
en virksomheds udestående med en kunde, der
bundet i tilgodehavender hos kunder. Der er
ikke betaler. Desuden vil adgang til inkassoser-
altså adskillige tusinde danske virksomheder,
vice typisk være en integreret del af policen,
der lever livet meget farligt. Specielt i lyset af,
som også giver adgang til en omfattende
at markedsforholdene i øjeblikket forværres
database med køberinformation.
heraf eksport ca. DKK 100 mia.
viteter • Kontorer i København og Århus
Læs mere på www.atradius.dk
hastigt«, siger han. På den måde har man som virksomhed
Flere forsikrer deres salg
mulighed for at eliminere sine risici og gøre
Der er da også flere og flere virksomheder, som
hverdagen meget nemmere, således at der
får øjnene op for, at en kreditforsikring ikke bare
er bedre mulighed for at koncentrere sig om
betyder, at de kan sove roligt om natten, men at
virksomhedens drift og udvikling.
| Fakta |
Kreditforsikring i Atradius via Andelskassen Andelskassen har indgået et samarbejde med kreditforsikringsselskabet Atradius, som giver vores erhvervskunder mulighed for en række fleksible og tilpassede løsninger: • Gør virksomheden mindre sårbar • Sikkerhed i budgetteringen • Sikkerhed mod likviditetsudsving • Adgang til database med mere end 52 mio. købervirksomheder • Inkassomuligheder i hele verden Hør mere om dine muligheder for kreditforsikring i Andelskassen.
| Fakta |
| Erhvervsforum 4/08 |
7
Gode råd fra Atradius Erik Skovgaard Nielsens helt basale råd til
»Findes en sådan politik og efterleves den i
skræddersyet kreditforsikringsløsning. Henvend
danske virksomheder er, at de tager stilling til:
praksis, vil mange danske virksomheder leve et
dig i Andelskassen og bliv klogere på, hvordan
mindre farligt liv, end det er tilfældet i dag, og
din virksomhed kan drage nytte af en aftale med
være langt bedre rustet til den hastige forandring
Atradius.
• type, størrelse og spredning af kreditrisici i forbindelse med salget
i omverdenen,« siger Erik Skovgaard Nielsen.
• hvor meget risiko man selv kan tage ud fra indtjening og kapitalgrundlag
En aftale med Atradius indeholder en grundig
• hvordan den øvrige risiko afdækkes/outsources
analyse af de ovennævnte punkter. Atradius
• forretningsgang og beslutningsprocedure for at
kigger på den enkelte virksomheds kunde-
påtage sig og følge op på kreditrisici.
sammensætning og udarbejder herefter en
Publikationer om kreditstyring Atradius udgiver en række publikationer, som kan læses og downloades på hjemmesiden www.atradius.dk. Det drejer sig om blandt andet: • Landerapporter, som giver kort og præcis information over den makroøkonomiske udvikling og værdifulde tips om bl.a. kreditsikringsmuligheder. • Brancherapporter, som er Atradius’ expertanalyser af nøglebrancher. • Betalingserfaringer, som er Atradius’ barometer, hvor 1200 virksomheder fra seks europæiske lande giver en evaluering af deres lokale- samt internationale kunders betalingspraksis. • Alt om kreditstyring, briefinger og checklister om alle vigtige aspekter af kreditstyring og risikohåndtering. • Eksportfokus, som indentificerer de mange typer af risici, eksportører ofte står over for. • Compass Magazine og Global Trade, som er engelsksprogede magasiner, samt • Aktuelt, som er Atradius’ danske kundemagasin
| Fakta |
8
| Erhvervsforum 4/08 |
Tema | Landbrug |
Fremtidens landbrug
er specialiseret Specialisering, genteknologi og økologi er nogle af byggestenene for fremtidens landbrug. Men hvordan selve byggeriet ser ud, afhænger af hvem man spørger. Erhvervsforum spurgte Peter Gæmelke, Birger Lindberg Møller og Evald Vestergaard
» Af Martin Rask Pedersen
Hvis en landmand fra begyndelsen af det
bruges, og der vil blive stadig mere specialise-
satse på afgrøder med en højere værdi. Når det
1900-tallet trådte ind i en svinestald i dag eller
ring. Vi skal hele tiden forske, udvikle og være
gælder fremtidens landbrug i Danmark, har man
snakkede med en moderne landmand, ville han
innovative, og det er vigtigt at bruge ny teknologi
altid sagt højkvalitet, men det kræver også noget
formentlig tabe kæben og strået mellem tæn-
indenfor for eksempel miljø, dyrevelfærd og fø-
af forbrugerne. Jeg håber, de også får øjnene
derne af bar forbavselse over, hvad der er sket.
devaresikkerhed. I takt med den stigende afsæt-
op for det, lige som man har set indenfor for
ning vil der komme mere økologi, og selv om
eksempel øl, fortæller Birger Lindberg Møller,
Så hvordan mon nutidens landmand vil reagere,
nogen kæmper imod, vil der også komme mere
professor ved Institut for Plantebiologi og Bio-
hvis han ser et landbrug om 100 år? 50 år? 20
genteknologi og mere bæredygtige kraftfulde
teknologi på Københavns Universitet, modtager
år? Eller bare 10 år?
produkter, siger Peter Gæmelke, præsident for
af Danmarks største forskningspris, Villum Kann
Landbrugsrådet og formand for Dansk Landbrug.
Rasmussens forskerpris på 2,5 millioner kroner,
Erhvervsforum har stillet spørgsmålet til tre
i 2007 og en varm fortaler for genteknologi og
personligheder med viden om og kompetencer
En faktor, der gør specialisering nødvendig, er, at
indenfor landbrug, og svarene er i nogle tilfælde
landbruget er blevet en global industri. Markedet
naturlig variation.
lige så forskellige som raps og rug og i andre
for danske landbrugsprodukter er hele verden,
Hos Økologisk Landsforening mener formand
tilfælde identiske som kornene på en majskolbe.
og samtidigt importeres landbrugsprodukter fra
Evald Vestergaard, at dansk landbrug bliver
Specialisering er imidlertid et nøgleord for alle
hele verden.
meget mere differentieret i fremtiden.
de adspurgte. - Om 20 år kan vi være i en situation, hvor alt
- Jeg tror, det for landbrugene kommer til at
- Landbruget er nødt til at følge med udviklingen
korn for eksempel produceres i Afrika og til
handle mere om indhold i produkterne end
i den store verden. Ny viden og ny teknologi skal
lavere priser end i dag. Derfor skal man i vesten
om at øge produktionen med endnu flere svin.
| Erhvervsforum 4/08 |
9
Tema | Landbrug |
Vi vil se nogle andre ejerformer, hvor landbru-
gælder også inden for den finansielle sektor,
Gæmelke kort, mens Birger Lindberg Møller
gene bliver sammenslutninger med flere ejere
hvor det er nemmere at få støtte til at købe
understreger, at der er mange fordele ved at
og flere fokusområder. Nogle vil fortsætte ad
naboens bedrift end til at støtte ”skøre” ideer.
bruge genteknologi:
den traditionelle vej, men vi vil se et fokus på
Produktudviklingen skal komme fra de mindre
bedrifter med flere ansatte, hvor selve landbru-
landbrug og virksomheder, som hele tiden skal
- Fordelene ved genteknologi er blandt andet, at
get bliver en virksomhed, der mikser forskellige
være et par skridt foran de store. Det kræver, at
man kan skabe afgrøder, der har en større vin-
produktionsgrene. Moderne mennesker ønsker
posen bliver rystet, og man ser på muligheder,
terfasthed og er mere modstandsdygtige overfor
arbejdspladser, der beriger dem, og det bliver
mener Evald Vestergaard.
kulde, varme, salt og så videre. Reparationsme-
en udfordring for landbrugene i fremtiden, lyder det.
Ansvar for udviklingen
kanismerne forbedres. Samtidig kan man lave Sat i forhold til landbrug internationalt set, er
afgrøder, der er bedre til at optage næringssalte
dansk landbrug imidlertid meget godt stillet,
fra jorden. Det hænger altså sammen med hele
pointerer Peter Gæmelke.
udbytteproblematikken, hvor man søger at få så
Mens der er enighed om, at specialisering er
meget udbytte som muligt, og det er noget af det,
fremtiden, er præsidenten, professoren og for-
- Dagens danske landbrug følger godt med i den
manden knap så enige, når det gælder, hvordan
internationale udvikling og er meget dynamisk.
der arbejdes på netop nu, forklarer professoren.
dansk landbrug er rustet til dette. Og hvordan
Produktionen er blevet samlet på færre og me-
Han mener, at den nuværende fødevarekrise
landbruget er rustet til ”kampen” med udenland-
get konkurrencedygtige bedrifter, og der er inve-
er medvirkende til, at folk får et nyt og mere
ske landmænd.
steret i et meget moderne produktionsapparat.
positivt syn på genteknologi. Den har nemlig
Samtidigt er det en styrke for dansk landbrug, at
sat fokus på manglen på fødevarer, og gennem
- Det har skadet hele landbrugssektoren, at
det er landmændene, der er andelshavere og
genteknologi er der blandt andet mulighed for at
man hele tiden har arbejdet ud fra kortsigtede
dermed ejer af mejerier, slagterier, foderstofle-
skabe stærkere planter, der giver større udbytte.
interesser. Man har ikke været særligt fremsynet
verandører og så videre. Jord til bord-sammen-
inden for sektoren, og det skyldes blandt andet
hængen findes ikke på denne måde ret mange
- Fødevarekrisen har været en øjenåbner både
den pressede økonomi, landbruget har haft.
steder i verden, og den suppleres af et effektivt
i EU og globalt. Og når klimaændringerne
Det er svært at tænke langsigtet, hvis man er
og velorganiseret rådgivningssystem, der bringer
samtidig ændrer forholdene for planterne, så
presset, men det fritager ikke ledelsen i dansk
viden ud til de i forvejen meget veluddannede
der bliver faldende udbytte, kommer gen-
landbrug for dens ansvar, siger Birger Lindberg
landmænd.
teknologien til at spille en stadig større rolle. Genteknologi og naturlig variation er nu på et
Møller.
De omdiskuterede gener
niveau, hvor man kan gå ind og finde de plan-
Evald Vestergaard er enig i, at der ikke har været
En af de pinde, Peter Gæmelke hev frem i sin
ter, der har naturlige variationer og de kvaliteter,
den udvikling, der med fordel kunne have været.
vurdering af fremtiden, var genteknologi. Og
man efterspørger. Meget af diskussionen om
Han mener imidlertid, at udviklingen og de nye
landbrugspræsidenten er absolut positiv overfor
genteknologi vil forsvinde i takt med, at folk får
initiativer skal komme fra de mindre landmænd
de muligheder, der kommer fra denne front.
øjnene op for samspillet mellem genteknologi
- og via forskning og innovation.
- Genteknologi er bedre end pesticider, og jeg
og naturlig variation, vurderer Birger Lindberg
- Meget af fokus har været på stordrift, og det
ser frem til mere genteknologi, fastslår Peter
Møller og fortsætter:
10
| Erhvervsforum 4/08 |
Tema | Landbrug |
- Hele diskussionen om genteknologi har haft sit
- Økologisk landbrug vil udvikle sig i takt med, at
Der er større krav til økologiske planter, fordi de
udgangspunkt i, dels at nogle mennesker beteg-
forbruget stiger, men økologi er ikke rent Morten
har færre midler at gøre godt med bagefter. Og
ner det som unaturligt at spise planter, der har
Korch-landbrug. Økologiske landbrug er mindst
heller ikke indenfor økologi er der investeret nok
fået gener sat ind fra for eksempel mikroorganis-
lige så store som traditionelle landbrug, de er
i forskning, mener Birger Lindberg Møller, der
mer eller dyr, selv om der sker utroligt mange af
mindst lige så afhængige af innovation, og de
imidlertid ikke møder megen forståelse for sit
disse genoverflytninger i naturen i forvejen, dels
bruger også moderne maskiner og teknologi.
synspunkt hos Økologisk Landsforening.
at patenterne i starten var ejet af store multina-
Når man ikke bruger for eksempel pesticider,
tionale virksomheder, hvorfor protesten mest var
må man finde andre løsninger, påpeger Peter
Hvis man overfører den konventionelle mo-
rettet mod disse, og dels, at miljøorganisationer
Gæmelke.
nokultur til økologi, giver det for lave udbytter.
savnede noget at kæmpe mod. Desuden er
Det er økologiens udfordring. Og derfor skal vi
der endnu ikke kommet nogle produkter på
Øget efterspørgsel efter økologi kommer imidler-
ganske rigtigt investere mere i forskning, siger
plantesiden, der er uundværlige, fordi der ikke er
tid ikke af sig selv. Det har stillet og stiller fortsat
Evald Vestergaard. Holdningen til blandingen af
sat penge nok af til forskningen, og på det punkt
krav til alle led i den økologiske fødekæde.
genteknologi og økologi er dog klar:
er der tale om en ond spiral. - I de få år, vi har dyrket økologisk landbrug, har
- Genteknologi er forbudt, understreger Evald
Helt overstået er debatten om genteknologi dog
vi gennem et samarbejde mellem producen-
Vestergaard.
næppe. Hos Økologisk Landsforening er hold-
ter, udviklingsled og detailhandel nået en stor
ningen i hvert fald, som den altid har været.
markedsandel og en stor eksportandel. Det er
Helt tegne fremtidens landbrug kan man næppe
lykkedes at organisere sig og trænge ind på et
gøre, før man befinder sig midt i det. Og så vil
- Biodiversiteten er vigtig for naturen og vores
stort marked gennem en udvikling fra gårdbu-
man nok igen prøve at se længere frem.
overlevelse. Naturens egen balance skal man
tik til salg i detailhandlen. Økologi har været
ikke røre ved. Vi har ikke forudsætningerne for
i offensiven, og vi gør meget for at involvere
Skitserne kan man imidlertid godt lave, og nogle
at se det i det store perspektiv, og en ting er
forbrugerne. Man skal være parat til at høre på
af stregerne udgøres af specialisering, gentekno-
begejstringen lige nu, men hvad med om 50 år?
forbrugernes ønsker og søge at imødekomme
logi og økologi. Hvordan de tegnes i forhold til
Hvorfor er forplantningsevnen hos unge mænd
dem, siger Evald Vestergaard.
hinanden må imidlertid stå hen i det uvisse.
for eksempel halveret på 50 år, spørger Evald Vestergaard og lader svaret hænge i luften.
Birger Lindberg Møller mener ikke, det er nok at lytte til forbrugernes ønsker. Økologi har større
Økologi i vækst
udfordringer foran sig i de kommende år.
En anden pind, Peter Gæmelke så i krystalkug-
- Økologiens problem er det for lave udbytte, og
len for dansk landbrug, var økologi. De seneste
det bør de begynde at tage alvorligt. De bør se
år er forbruget af økologiske fødevarer steget,
på regelsættet for økologi, for det kræver planter,
og landbrugspræsidenten forudser en fortsat
der er bedre til at optage mineraler fra jorden.
stigning.
Der skal simpelthen et forædlingsprogram til.
Hvordan mon nutidens landmand vil reagere, hvis han ser et landbrug om 100 ar? 50 ar? 20 ar? Eller bare 10 ar?
| Erhvervsforum 4/08 |
11
Tema | Landbrug |
Hollandsk kvægbrug
på Varde-egnen Siden slutningen af 1980’erne har omkring 600 hollandske landmænd købt landbrug i Danmark med mælkeproduktion. En af dem er Jan Lambert Leegte, der i december 2006 rykkede fra Holland til Danmark for at starte en kvægbesætning med jerseykøer op. Flytningen har været en positiv oplevelse, og familien har fundet sig godt til rette i det sydvestjyske. » Af Mia Krog Pedersen Gården Kristiansminde Jerseys ligger øst for
lyst til at bo her«, forklarer Jan. Canada var også
det var ikke så lige til at finde det helt rigtige, før
Varde og ejes af Jan Lambert Leegte. Jan er –
med inde i hans og familiens overvejelser, men
gården Kristiansminde kom ind i billedet.
som navnet antyder – fra Holland. Jan Leegte
det viste sig at være en bekostelig affære at
har siden december 2006 drevet besætningen,
investere i et landbrug på det nordamerikanske
»Jeg havde bare en rigtig god fornemmelse
som i dag tæller 145 jerseykøer.
kontinent. Så jagten gik ind på det perfekte
omkring den her gård«, fortæller Jan. »Bygnin-
landbrug lidt tættere på hjemlandet: i Danmark
gerne var gode, jorden var fin, det var et godt
eller i Sverige.
område for børnene, der var bare alt det, vi
I Holland drev Jan Leegte et landbrug sammen med sin bror, mens hustruen arbejdede som
havde ledt efter«. Familien var parat til, at der
sekretær uden for familieforetagendet. Men Jan
Alt det, vi havde ledt efter
måske skulle bygges nye stalde eller i hvert fald
havde lyst til at starte op i udlandet. »Jeg har
Ikke mindre end 18 besøg i det skandinaviske
sættes en større renovering i gang, inden de
altid været interesseret i Skandinavien og haft
blev det til, mens eftersøgningen stod på. Men
kunne tage den nye gård i brug. Imidlertid var
12
| Erhvervsforum 4/08 |
Tema | Landbrug |
Kristiansmindes stalde fra 2001 og bygningerne
i Danmark. Familien trives, og det går også
Endnu en positiv ting ved Danmark, som Jan
generelt i god stand, så det viste sig ikke at
rigtig godt for gården. Jeg har tæt på perfekte
Leegte vil fremhæve, er en anden Jan – nemlig
være nødvendigt.
arbejdsbetingelser her, og jeg får en god
erhvervsrådgiveren fra Andelskassen, Jan Kir-
pris for min mælk«. De fordelagtige vilkår i
kensgaard. »Det var egentlig lidt et tilfælde, at vi
»Det var selvfølgelig et kæmpe plus, at vi kunne
Danmark betyder også, at der er adskillige
blev kunder i Andelskassen. Vi fik Jan anbefalet
flytte ind og stort set bruge gården, som den var.
andre hollandske landmænd i området, men
af en bekendt, da vi kom hertil, og så blev vi
Det gav os ro til at fokusere mere på børnene
Jan Leegte mener, at man selv har et ansvar for
kunder hos ham«. På det tidspunkt var Jan
og deres start her i landet. Det var selvfølgelig
at lære nogle danskere at kende, så man ikke
Kirkensgaard ansat i et andet pengeinstitut, men
vigtigt«, siger Jan Leegte. Der er tre børn i
isolerer sig i en hollandsk enklave. Både han
da chancen bød sig for at starte Andelskassens
familien, og den ældste var 15 år, da familien
selv og hustruen er da også ved at mestre det
nye filial i Esbjerg op, slog han til, og blev ansat
flyttede til Danmark. Det var også hensynet til
vanskelige, danske sprog.
i Andelskassen. Familien Leegte og Kristians-
børnene, der var afgørende for, at Jans hustru
minde Jerseys flyttede med kort efter:
valgte at gå hjemme frem for at få et job, lige da
Foderet til de 145 jerseykøer kommer fra
de flyttede til Danmark. Siden har hun fulgt et
de omkringliggende marker, der hører til
Andelskassen med på råd
uddannelsesforløb, og når eksamen forhåbentlig
Kristiansminde Jerseys, så gården er stort
»Det er altid vigtigt, at have en bankrådgiver som
bliver vel overstået til december, er hun klar til
set selvforsynende med grovfoder – og det
man har tillid til – men når man starter en bedrift
det danske arbejdsmarked.
der ellers skal bruges, bliver primært købt
op i et fremmed land, bliver det altafgørende«,
i foderstofforeningen i Næsbjerg. »Hvis jeg
fortæller Jan Leegte. »Jeg kunne ikke rigtigt
600 hollandske landmænd i Danmark
ville, kunne jeg benytte mig af hollandske
finde den samme trygge følelse i mit tidligere
Det er bl.a. de forholdsvis lave priser på dansk
leverandører til alt, hvad jeg skal bruge, der er
pengeinstitut, efter Jan havde forladt det – så
landbrugsjord, der de sidste 15-20 år har fået
jo mange hollandske firmaer her i Danmark
vi besluttede at følge med til Andelskassen.
omkring 600 hollandske landmænd til at flytte til
også. Men jeg vælger danske leverandører
Det skridt er jeg glad for vi tog. Jan var god til at
Danmark. I dag står de for omkring 10 % af den
i så vid udstrækning, det kan lade sig gøre«,
hjælpe lige fra begyndelsen, og vi klikkede bare«,
danske mælkeproduktion.
fortæller Jan Leegte.
fortæller Jan Leegte.
Hollænderne engagerer sig dog ikke alene i danske kvægbrug. Den hollandske interesse har også i høj grad været rettet mod landbrugsejendomme i Belgien, Frankrig, Tyskland og Canada. Både udbuddet af og prisniveauet for kvægbrugsejendomme har været attraktivt i Danmark i forhold til situationen i Holland. I Danmark udbydes der forholdsvis mange store kvægbrugsejendomme til salg i fri handel, hvorimod ca. 90% af ejendommene med animalsk produktion afsættes inden for familien i Holland. En anden årsag til den hollandske efterspørgsel formodes at være, at hollænderne har vurderet mulighederne for at udvide bedriften til at være bedre i Danmark end i Holland. Dertil kommer, at den kulturelle forskel mellem danskere og hollændere er forholdsvis lille. De hollændere, der har etableret sig i Danmark, er tilsyneladende faldet godt til – og det gør naturligvis et positivt indtryk, der danner grundlag for yderligere tilflyttere.
Trives i Danmark Det med at falde godt til kan familien Leegte
Andelskassen i Esbjerg slog dørene op i Torvegade i marts 2008. Afdelingen beskæftiger 11 medarbejdere, heraf fire i erhvervsafdelingen.
skrive under på: »Vi er meget glade for at bo
| Erhvervsforum 4/08 |
13
Tema | Landbrug |
Fokus på erhvervs- og landbrugsrådgivning
»Selv om vi er glade for vores nye, flotte faciliteter
En anden ting, der kendetegner erhvervsråd-
Kristiansminde Jerseys er blot en af Andelskas-
her i Esbjerg, skal vi jo ikke bare sidde bag vores
givningen i Andelskassen Sydvestjylland, er, at
sen Sydvestjyllands mange store landbrugs-
skriveborde i Andelskassen. Vi lægger stor vægt på
hver kunde er tilknyttet to erhvervsrådgivere,
kunder, der indbefatter snart sagt alle grene
at komme ud til kunderne og se deres virksomhe-
som begge kender kunden og virksomheden.
inden for landbruget. Erhvervsporteføljen tæller
der. Vi bliver bedre som rådgivere, når vi kommer
Bankverdenen har oplevet en periode med
naturligvis også en bred vifte af erhvervskunder
tæt på vores erhvervskunder på den måde. Der
høj mobilitet. Fordi beskæftigelsesprocenten
inden for andre brancher, der spænder lige fra
er bare nogle ting, du ikke kan få ved at læse
har været meget høj, har det været vanskeligt
håndværksmesteren over liberale erhverv til
regneark og tabeller«, fastslår Jan Kirkensgaard.
produktionsvirksomheden.
at fastholde medarbejderne. »Når vi er to rådgivere på hver kunde, undgår vi den lidt
Det spiller selvfølgelig også en rolle, at Andels-
trælse situation, at kunden pludselig skal skifte
Jan Kirkensgaard har beskæftiget sig med
kassen historisk har sine rødder i andelsbevæ-
til en helt ny rådgiver, fordi en medarbejder har
landbrugs- og erhvervsrådgivning de seneste syv
gelsen. »Jeg tror, at Andelskassen historisk set
søgt væk – vi sikrer, at vi og kunden ikke skal
år, og i den periode har han oplevet, at fokus
har en større forståelse for det at drive landbrug,
til at »starte forfra« i samarbejdet«, forklarer Jan
har flyttet sig i rådgivningen. »Tidligere var der
fordi samarbejdet i mange år har været så tæt«,
Kirkensgaard.
en tendens til, at vi bankfolk først og fremmest
siger Jan Kirkensgaard.
kiggede på tallene. I dag er det nødvendigt,
Andelskassens rådgivere prøver så vidt muligt
at vi har forståelse for og kendskab til det
Samarbejde er hjørnestenen
at følge med i, hvad der rører sig i »marken«, og
driftsøkonomiske, typen af landbrug og hvordan
Samarbejde er i det hele taget en hjørnesten i
hvad der er af nye tiltag, både inden for land-
landmandsfamilien har det – vi skal have
Andelskassens erhvervsrådgivning. Det er ikke
brug og inden for erhvervsområdet som helhed.
forståelse for helheden«.
alene samarbejdet mellem Andelskassen og
»Der sker jo rigtig meget, bl.a. fylder hensynet til
kunden, der er fokus på – Andelskassen samar-
miljøet nu mere end nogensinde i landbruget.
Derfor fylder virksomhedsbesøg en hel del i
bejder også med kundens øvrige rådgivere som
Derfor følger vi rådgivere de kurser, som vi kan –
kalenderen, når man er erhvervsrådgiver i An-
driftsøkonomer, revisorer og advokater, »fordi
gerne sammen med nogle af landbrugets egne
delskassen. Det er nemlig besøget hos kunden,
vi som sagt skal have forståelse for helheden«,
folk«, siger Jan Kirkensgaard.
der gør forskellen.
siger Jan Kirkensgaard. Da Andelskassen i februar åbnede sin filial i Esbjerg, valgte man at samle erhvervskræfterne her for at få et egentligt erhvervscenter. »Ved at samle erhvervsrådgiverne her i Esbjerg opnår vi at skabe et miljø for kollegial sparring og ekspertise, som kommer vores kunder til gode«, fortæller Jan Kirkensgaard. Placeringen i Esbjerg betyder dog ikke, at de mange erhvervskunder i oplandet har fået længere, når de skal have en snak med deres rådgiver: »Virksomhedsbesøgene er en del af dagligdagen, så derfor har det ikke den store betydning for kunden, om vi er placeret i Esbjerg eller på et af de andre kontorsteder«. »Andelskassen har ikke ambitioner om at blive områdets største pengeinstitut, heller ikke når det gælder erhverv. Vi skal ikke have 1000 erhvervskunder, for så kan vi ikke magte at leve op til den standard, vi ønsker i vores rådgivning. Det er sjovere på den her måde, det giver langt den største arbejdsglæde«, slutter Jan Kirkensgaard.
Filialdirektør og rådgiver Jan Kirkensgaard (tv.) på virksomhedsbesøg hos Kristiansminde Jerseys. Jan Leegte (th.) har været kunde hos Jan siden ankomsten til Danmark for to år siden.
14
| Erhvervsforum 4/08 |
Tema | Landbrug |
Innovation - der gør en forskel
Fødevareinnovation, klima, bioenergi og miljøteknik. Det er bare nogle af de områder, som Agro Business Park er med til at sætte skub i gennem nye, innovative projekter og virksomheder. » Af Christoffer Boserup Skov
Der går næppe en dag uden, at ord som »miljø«,
sige udfordringer med blandt andet fødeva-
Skabelsen af et miljø, hvor sådanne produkter
»klimaforandringer«, »fødevarekrise« og »stigende
remangel, klimaforandringer, energiprisernes
og virksomheder kan vokse, er Agro Business
energipriser« er med i mediernes nyheder. Miljø
himmelflugt og globalisering understreger
Parks kernekompetence. Alt sammen kompe-
er med andre ord på dagsordenen og er ikke
behovet for at skabe innovation og vidensiværk-
tencer, som samarbejdspartnere og især lejere i
længere noget, man forbinder med Greenpeace
sætteri inden for fødevare- og miljøområdet«,
Agro Business Park kan nyde godt af«, siger Lars
eller få »frelste« idealister. Natur og miljø er blevet
fortæller adm. direktør for Agro Business Park,
Visbech Sørensen.
noget, alle forholder sig til og bekymrer sig om.
Lars Visbech Sørensen.
Tag bare Al Gores verdensturne, der har sat miljø
Ét er at få en god idé – noget helt andet er at
Fremtiden er bæredygtighed
sikre, at idéen også kan udnyttes kommercielt.
Verdens forbrugere skriger på olie, og naturens
Det er noget, Agro Business Park kan hjælpe
Og netop miljø er centralt for forskerparken
reserver tappes dag for dag. Men skal man
med at vurdere og udvikle.
Agro Business Park, som er en forskerpark og
sikre en bæredygtig udvikling for kloden, så er
rugekasse inden for det agro-relaterede område.
alternative energikilder og metoder vejen frem.
»Vores forskerpark er et effektivt og moderne
Formålet med Agro Business Park er at være
Det kræver innovation, forskning og en vilje til at
udviklingsmiljø, der bygger på fællesskabet om
bindeled mellem forskning, erhvervsliv og
afprøve nye muligheder.
at skabe løsninger inden for det agro-relaterede
højest på den internationale politiske agenda.
kapitalmarkedet.
område«, fortæller Lars Visbech Sørensen. »Det er et område, der rummer store forretnings-
»Konceptet Agro Business Park har aldrig været
potentialer, fordi løsningerne ligger i innovative
Netværk skaber udvikling
mere aktuelt end nu. De store samfundsmæs-
produkter, serviceydelser og vidensvirksomheder.
Et stort fokusområde for forskerparken er at
| Erhvervsforum 4/08 |
15
Tema | Landbrug |
knytte kontakter på tværs af virksomheder,
Agro Business Park er altid åben for henven-
som mulig bl.a. ved at tilbyde idémagerne et
organisationer, universiteter og det politiske liv.
delser fra folk med gode idéer, som har en
kortere ophold i ét af husets to innovationskon-
drøm om at opstarte egen virksomhed. Det
torer. Her kan de potentielle iværksættere i den
»Din virksomhed har fra første dag i Agro
eneste, som forskerparken kræver, er, at idéen
helt tidlige fase få ro og fred til at sætte fokus på
Business Park en masse kontaktmuligheder. Et
har et højt vidensindhold og en væsentlig
og vurdere idéens potentiale og bæredygtighed.
godt netværk er alfa og omega for virksomhe-
nyhedsværdi, og at den ligger inden for det
der – især når man arbejder med innovation
agro-relaterede område.
»Man kan bruge opholdet til at arbejde videre med idéen i form af fx forretningsplan, klarlæg-
og videnstunge emner«, pointerer Lars Visbech Forskerparken kan ved hjælp af sit omfat-
ning af kundegrupper og markeder. Det er også
tende netværk hjælpe med mange ting i
muligt at trække på vores rådgivning – der er
Og netværket er ikke kun nationalt. Forskerpar-
opstartsfasen bl.a. identificering af kapitalkilder.
masser af tunge videnskompetencer, der kan
ken blev i starten af året udvalgt af EU-Kommis-
Også forskerparken selv kan tilbyde kapital
hjælpe én videre«, siger Lars Visbech Sørensen.
sionen til at deltage som partner i Enterprise
gennem husets eget investeringsselskab, Agro
Udover et ophold i husets innovationskontorer
Europe Network – det største netværk i Europa,
Business Innovation A/S, som har risikovillig
kan også det inspirerende og nære udviklings-
der yder rådgivning til små og mellemstore
kapital til nye, vidensbaserede virksomheder og
miljø gøre en forskel. Det kan mange gange give
virksomheder i forbindelse med at udvikle deres
udviklingsprojekter inden for jordbrug, fødevarer
de sidste idéer og den sidste finpudsning.
innovative potentiale.
og miljø.
Vidensiværksætteri på dagsordenen
For potentielle iværksættere kan det være et
Går du rundt med en god idé, som du gerne
stort skridt at kaste sig ud i arbejdet med at
vil prøve af, så er opfordringen fra Lars Visbech
kommercialisere sin idé. Agro Business Park
Sørensen klar: Prøv den af!
ønsker at gøre den proces så nem og behagelig
Sørensen.
Lejerne i Agro Business Park får stor gennemslagskraft gennem forskerparkens kontakter og netværk. Her ses direktør Holger Nehmdal (th), ConTerra, i dialog med miljøminister Troels Lund Poulsen (tv) og direktør i Agro Business Park, Lars Visbech Sørensen (midt), i forbindelse med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgs besøg den 13. august 2008.
16
| Erhvervsforum 4/08 |
Tema | Landbrug |
Agro Business Park Agro Business Park blev indviet i år 2000 og råder over 3.500
Læs mere om Agro Business Parks medlemskab af netværket
m2 kontor-, møde- og konferencefaciliteter samt laboratorier,
Enterprise Europe Network på www.enterprise-europe-network.
der udlejes til vidensbaserede virksomheder, som arbejder med
ec.europa.eu og læs mere om det danske konsortiums arbejde
jordbrug, miljø og innovation. Forskerparken ligger tæt ved Viborg.
i netværket på www.enterprise-europe.dk.
Agro Business Park dækker i dag over tre juridiske selskaber:
Bringer danske virksomheder i international topklasse Agro Business Park er involveret i mange projekter - ét af de
- Agro Business Park A/S, der er et management- og projektudviklingsselskab - Agro Business Innovation A/S, der investerer i innovative virksomheder - »Ejendomsfonden« for Forskerpark Foulum, der udlejer bygningskomplekset Agro Business Park
større har udmøntet sig i teknologicenteret Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI). Centeret arbejder – gennem samarbejde og vidensdeling med forskellige institutioner, forskningsinstitutioner og universiteter – bl.a. med at udvikle teknologier til bioenergi fra husdyrgødning og biomasse. Læs mere på www.cbmi.dk
Læs mere på www.agropark.dk
| Fakta |
| Erhvervsforum 4/08 |
17
Tema | Landbrug |
Fødevareminister:
Jeg er optimistisk på landbrugets vegne Dansk landbrug har et godt fundament, men også i fremtiden vil det møde store krav fra blandt andet forbrugerne » Af Martin Rask Pedersen
18
| Erhvervsforum 4/08 |
Tema | Landbrug |
Der er et stort potentiale i dansk landbrug, men det er ikke ensbetydende
Danske landmænds fokus på øko-
med, at det bliver let at være dansk
logi har også betydet, at Danmark er
landmand i fremtiden.
udnævnt til årets økologiske land, når verdens største økologimesse, Biofach-
Sådan lyder vurderingen fra Eva Kjer
messen, holdes i Nürnberg i februar
Hansen (V), der siden september
2009.
2007 har været minister for fødevarer, Messearrangørerne fremhæver i den
landbrug og fiskeri.
sammenhæng blandt andet, at 6,5 - Dansk landbrug har fortsat en meget
procent af alle solgte fødevarer i Dan-
stor betydning og spiller eksempelvis
mark i 2007 var økologiske, og at salget
en stor rolle i forhold til eksporten. Jeg
af økologiske fødevarer steg med 33
er optimistisk på landbrugets vegne,
procent samme år.
fastslår Eva Kjer Hansen. - Kåringen som årets økologiske land Optimismen bunder blandt andet i, at
natur og miljø, og vi skal sørge for at lave nogle
giver os en platform, der skal udnyttes
landbruget har vist gode evner til hele tiden at
rammer, der skaber den rigtige balance mellem
bedst muligt, og det er noget, vi arbejder videre
forny sig.
produktion og miljø. Klimaudfordringerne vil
med. I Danmark er vi som nævnt rigtigt gode
ramme landbruget, men landbruget er også en
på det forskningsmæssige felt, og vi har indledt
del af løsningen, påpeger Eva Kjer Hansen.
et internationalt samarbejde på det økologiske
- Det er kendetegnende for landbruget, at
område, der er et vigtigt felt for os, fortæller Eva
man er god til at udvikle sig, optimere sig og tilpasse sig de mange krav, der bliver stillet. Og
For at skabe de rigtige rammer indleder føde-
at man har gjort det på en positiv måde. Vi skal
vareministeriet en række drøftelser omkring
prioritere ressourcer til innovation og forskning,
landbruget i 2022, hvor parter indenfor sektoren
og der skal hele tiden udvikles ny teknologi,
bliver indkaldt for på denne måde at finde
som kan hjælpe landbruget med at skabe et
svarene på en række spørgsmål.
Kjer Hansen. Et andet vigtigt felt er genteknologien. - Vi skal være åbne omkring mulighederne i genteknologi, men vi skal hele tiden sørge for,
større udbytte og brede sig til nye områder og markeder. Man skal tænke i at udnytte det hele
- Det bliver en åben drøftelse af muligheder og
at eksperter overvåger, hvad der sker. Gentekno-
optimalt, siger Eva Kjer Hansen og nævner som
begrænsninger. En drøftelse af, hvordan vi ska-
logien har store perspektiver, men sikkerheden
eksempel, at der i foråret blev indledt et projekt
ber de bedste rammer for landbruget, og også
skal være i orden, fastslår Eva Kjer Hansen og
omkring brugen af biomasse til energi.
når det gælder for eksempel arbejdskraft. Land-
fortsætter:
bruget er i en benhård konkurrencesituation, og Et andet eksempel er dansk forskning og tekno-
vi skal se på, hvilke muligheder der er, og hvad
- Nogle af perspektiverne er muligheden for at
logi indenfor landbrugsområdet.
vi har brug for, forklarer Eva Kjer Hansen.
afhjælpe manglen på fødevarer og den deraf følgende hungersnød forskellige steder i verden,
- I Danmark er vi rigtigt gode på det forsknings-
Muligheder i økologi og genteknologi
mulighederne i forhold til resistens overfor
mæssige område, og den teknologiske udvikling
Et eksempel på forbrugernes fokus på miljø og
insektangreb og mulighederne i forhold til at
baner også vejen for eksport af for eksempel
dyrevelfærd er, at stadigt flere køber økologiske
begrænse brugen af pesticider. Vi skal i EU se
maskiner. Det er med til at udvikle og motivere,
fødevarer.
med friske øjne på genteknologien og overveje,
og dansk teknologisk viden på området er meget efterspurgt, påpeger fødevareministeren.
Store krav
hvordan vi kan bruge den. Og netop på dette område er landbrugets evne til at indstille sig på udefrakommende krav
Muligheder er der altså mange af for dansk
blevet meget tydelig.
landbrug i årene, der kommer. Spørgsmålet er
Meget taler altså til fordel for dansk landbrug, men der venter også udfordringer forude.
hvilke, der skal gribes, og hvordan. - Indenfor økologien er landmændene rigtigt gode til at indrette sig efter forbrugernes ønsker.
Eva Kjer Hansen tvivler dog ikke på, at landbru-
- Landbruget har et godt udgangspunkt. Men
En analyse har vist, at forbrugerne gerne vil have
get nok skal gribe de rigtige bolde og lade de
forbrugerne stiller store krav, og der er fokus på
flere økologiske varer, hvis der bliver flere varer
dårlige falde til jorden.
dyrevelfærd og miljø, så landbruget skal være
at vælge imellem, og samtidig har vi set en
klar over, at der bliver stillet øgede krav. Land-
stigning i antallet af ansøgninger om omlægning
bruget er god til at fungere i et samspil med
til økologisk drift, konstaterer Eva Kjer Hansen.
- Jeg tror på dansk landbrug, understreger hun.
| Erhvervsforum 4/08 |
19
Tema | Landbrug |
Indretning af svinestalde - nye lovkrav fra 2013 » Af afdelingschef Niels-Peder Nielsen, Afd. for Stalde og Produktionssystemer, Dansk Svineproduktion
Fra 1. januar 2013 er der bl.a. krav om, at alle drægtige søer og gylte senest fire uger efter løbning og indtil syv dage før forventet faring skal være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper.
20
| Erhvervsforum 4/08 |
Tema | Landbrug |
De nye krav til opstaldning af søer og gylte, som
• Arealkrav afhængig af flokstørrelse
at udvide til 950 DE. Tilsvarende for slagtesvi-
træder i kraft den 1. januar 2013, har været
• Fast eller drænet gulv med strøelse (1,30 m2
nebesætninger skal Lov om indendørs hold af
kendt i mange år, men selv om der er mere end 4 år igen, er det på høje tid at forberede sig til denne situation, hvilket mange også allerede har
pr. so og 0,95 m2 pr. gylt) • Den enkelte sti må ikke på noget sted være
smågrise, avls- og slagtesvin (krav om fast eller drænet gulv) også opfyldes fra 1. januar 2010.
smallere end 3 m
gjort. Omlægningen til løsdrift vil samtidig være
• Permanent adgang til beskæftigelsesmaterialer
Velfærdskontrol
en naturlig lejlighed til en større overvejelse af
• Fra 1. januar 2014 vil der desuden være krav
Det går i den rigtige retning med dyrevelfærden
bedriftens fremtid og udvidelse.
om overbrusning / temperaturregulering
i de danske stalde. Det viser Fødevarestyrelsens tal for de velfærdskontrolbesøg, som myndighe-
Lovkrav fra 1998
Fra 1. juli 2015 vil der endvidere være nye krav
derne har gennemført i 2006 og 2007. I 2006
Det vurderes, at mindst 70 pct. alle drægtige
til alle smågrise- og slagtesvinestalde. Stalde
gennemførte myndighederne i alt 611 kontrolbe-
søer og gylte er løsgående fra senest 4 uger
med fuldspaltegulve er forbudt, og der er krav
søg i svinebesætninger og i 2007 569 besøg.
efter løbning og frem til 7 dage før forventet
om overbrusning / temperaturregulering til alle
faring. Fra 1. januar 2013 gælder det for alle
svin over 20 kg.
stalde. Kravet blev indført i forbindelse med
Kontrollen omfatter fem pct. af alle husdyrbesætninger med flere end ti dyr.
det danske lovkrav om løsdrift i 1998. (Lov nr.
I stier til smågrise og slagtesvin skal mindst
404. Lov om indendørs hold af drægtige søer
1/3 af det til enhver tid gældende minimums-
Antallet af indskærpelser faldt fra 996 i 2006
og gylte). Loven er siden revideret i forbindelse
arealkrav være fast eller drænet gulv eller en
til 537 i 2007, og tilsvarende faldt antallet af
med implementeringen af et EU-direktiv i 2003.
kombination heraf. I stier, der kun anvendes til
politianmeldelser fra 129 forhold i 2006 til 37 i
Loven indeholdt også en overgangsordning for
smågrise, skal dog mindst halvdelen af det til
2007. Nedgangen i antallet af både indskærpel-
alle eksisterende stalde.
enhver tid gældende minimumarealkrav være
ser og politianmeldelser skyldes hovedsageligt
fast eller drænet gulv.
færre søer med skuldersår, færre tilfælde af
Solid viden
manglende behandling af syge dyr, færre
Løsdrift til drægtige søer og gylte indrettes bedst
950 DE
tilfælde af manglende blødt underlag i sygestier
i nye stalde. Siden begyndelsen af 1990erne
Det ser nu ud til, at det bliver muligt at etablere
og færre tilfælde med manglende beskæftigel-
er der gennemført mange afprøvninger med
landbrugsbedrifter med op til 950 DE, der opfyl-
ses- og rodemateriale. Disse forhold udgør dog
forskellige indretninger og fodringsprincipper.
der visse skærpede krav til bl.a. dyrevelfærd. Der
fortsat en væsentlig del af både indskærpelser
Det er baggrunden for, at der i dag foreligger
er en ny bekendtgørelse på vej.
og politianmeldelser, så der er fortsat behov for
en solid viden, så der kan etableres løsdriftsstier
at have fokus på disse forhold i besætningerne.
uden, at det påvirker produktiviteten negativt.
For sobesætninger betyder det, at reglerne for
I forbindelse med kontrollen i 2006 havde 270
Afprøvningerne har vist, at det især er vigtigt at
opfyldelse af Lov om indendørs hold af drægtige
besætninger ingen anmærkninger, hvilket svarer
have fokus på fodringsprincippet, da en sikker
søer og gylte (bl.a. krav om løsdrift) fremrykkes
til 44 pct. I 2007 havde 328 besætninger ingen
og individuel fodring er afgørende for et godt
til 1. januar 2010 for de bedrifter, der ønsker
anmærkninger, hvilket svarer til 57 pct.
produktionsresultat. Derfor har udviklingen de sidste år været centreret om stier med henholdsvis elektronisk sofodring (ESF) og fodring i ædebokse – beskrives senere i artiklen. Mere simple principper som fx tørfodring på gulv og vådfodring i langkrybbe vurderes som mindre produktionssikre. Dette gælder især, hvis disse principper bruges i søernes implantationsperiode, dvs de første fire uger efter løbning.
Andre krav Foruden fokus på løsdrift indeholder loven også en række andre krav, som skal være opfyldt d. 1. januar 2013, hvor der hidtil har været en overgangsordning. Det gælder følgende forhold:
Fareboksen skal justeres så der er god plads til både so og pattegrise.
| Erhvervsforum 4/08 |
21
Tema | Landbrug |
INFO-svin
krævende at have en sti, hvor alt areal uden for
Endvidere henvises til INFO-svin på www.
boksene er placeret mellem boksrækkerne. Men
infosvin.dk, hvor der både er beskrivelser af de
der er ingen tydelig »zoneopdeling« af stien, og
forskellige stiindretninger under »staldsystemer«
som konsekvens er det under 10 pct. af søerne,
samt lovgivningen under »dyrevelfærd«.
der opholder sig uden for boksene. Når søerne i disse stier er uden for boksene, er det ofte i
Elektronisk sofodring (ESF) ESF er baseret på computerstyret tildeling af
forbindelse med afsætning af gødning. Derfor vil Pattegrisehulen skal sikre pattegrisene et godt nærmiljø.
foder i en foderstation, hvor søerne æder på
en sti uden redekasse være præget af tilsvining i hele området uden for boksene. Det gør det
skift. Ca. 60 søer deles om én foderstation. Det
Træningsstien bør grundlæggende være
arbejdskrævende at holde rent, og strøelse bliver
er derfor vigtigt, at såvel ejer som driftsleder
udformet som drægtighedsstalden, det vil sige
nemt vådt og utiltalende.
har indsigt i funktionen af foderstation og
med et leje med strøelse og et aktivitetsområde
computer.
med træningsstation. Der skal være mulighed
Søer vælger at ligge op ad en væg, hvis den er
for at opdele stien for derved at kontrollere, om
der. Man kan, i stier uden redekasser, opsætte
Foderstationerne skal jævnligt overvåges i
poltene har lært at benytte foderstationen. Evt.
to-tre ”liggevægge”. Det er ca. 2 meter lange
forbindelse med, at foderdøgnet begynder. Det
kan flere hold af polte deles om én trænings-
inventarstykker, der placeres i området mellem
er på dette tidspunkt, at der er mest aktivitet ved
station.
boksrækkerne. Disse vægge har dog vist sig ikke
foderstationerne, og det bliver dermed muligt
at ændre væsentligt på stifunktionen i en sti
at se, om foderstationerne fungerer tilfredsstil-
En æde- /hvileboks pr. so
lende, og at søerne ikke belastes.
Et stikoncept baseret på en æde-/hvileboks pr.
uden redekasse.
so er det dyreste at etablere pr. stiplads. Årsa-
I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner
Indretningen af stier til ESF bør være baseret på
gen, til at systemet alligevel er meget udbredt, er
på bokse til ikke-lakterende søer. Ændringerne
store redekasser med strøelse. Forudsat gulvet i
formodentlig at:
er foretaget på baggrund af målinger af danske
aktivitets-, æde- og gødeområdet holdes skridsik-
- stien kan udgøre kontrolafdeling med opboks-
krydsningssøer. Boksbredden er varierende,
kert, kan der være spaltegulv i disse områder af
ning af søer de første 4 uger efter løbning
stien. En redekasse skal være tilstrækkelig strøet
- der er stor sikkerhed for, at den enkelte so får
for at være attraktiv for søerne. Redekassen ind-
»sin egen« basisration foder
afhængig af boksens funktion. I løbeafdeling såvel som kontrolafdeling (0-4 uger efter løbning) med boksopstaldning er der behov
rettes med en 3 meters åbning og har følgende
- der er godt overblik over den enkelte so
for at have to boksbredder: 60 cm eller 70 cm
dimensioner: 4,5 x 6 meter. Lejet bør være
- en so kan søge »væk« fra fællesskabet
(indvendige mål). I den daglige drift skal man
sænket, og der kan forventes et halmforbrug på
vurdere størrelsen på den enkelte so, når man
70-100 kg pr. stiplads pr. år. Moderate mængder
Søerne skal stadig tildeles supplerende foder
af strøelse kan kun opnås, hvis der:
efter huld. I mange tilfælde fravælges en
vælger, hvilken boks den skal placeres i.
fodergang foran krybben, og i stedet opstaldes
Sygestier
- jævnligt fjernes gødning og våd halm fra lejet
søerne i boks i kontrolperioden. Her kan søerne
Loven foreskriver, at der skal være sygestier.
- tildeles strøelse 3-4 gange om ugen.
fodres individuelt efter huld, hvilket, eventuelt
Sygestier skal overholde følgende:
suppleret med en sortering af søer efter huld
- der skal være et »tilstrækkeligt antal« (det vil
Poltene skal trænes til at bruge foderstationerne,
ved indsættelse i stien, mindsker risikoen for
hvilket kan ske i en separat sti, hvor dyrene også
uens huld.
- arealkravet vedrører »frit tilgængeligt areal«
Derfor er træning af poltene et nødvendigt
Forventningen til en velfungerende sti varierer
- der må maksimalt være 3 søer pr. sti
arbejde, som er mest tidsbesparende og
mellem besætningsejere. Grundlæggende må
- 2/3 af stien skal være med blødt leje (det
skånsomt for dyrene i polteperioden frem for
man kræve, at det areal man har tildelt søerne,
vil sige »at soen ikke kommer i kontakt med
efter løbning.
og som man derfor har betalt for, skal udnyttes
gulvet« (dræn med strøelse, strøelse eller
af søerne, og at arbejdsforbruget til håndtering af
gummimåtte))
skal vænnes til at indgå i en dynamisk gruppe.
sige »altid mindst én sygesti klar til brug«) (2,8 m2 pr. so, dog mindst 3,5 m2 pr. sti)
Træningsstrategien skal fastlægges i f.m.
søerne, tildeling af strøelse samt renholdelse af
- afkølingsfacilitet og varmekilde
projektering af byggeriet, fordi det har indflydelse
stierne er mindst mulig.
- stien skal indrettes, så træk i sygestien
på indretning af flere forskellige staldafsnit.
undgås. Fx ved at have lukket inventar i lejet
Følgende forhold skal være afklaret: Antal polte
Som udgangspunkt gælder, at der skal være
pr. hold og alder på poltene, træning i f.m.
et lejeareal i form af en »redekasse« med
Sygestier til drægtige søer bør etableres i dræg-
karantænestalden (”dummy”), tidspunkt for
vægge, for at søerne vælger at ligge der. Derfor
tighedsstalden, hvilket gør det nemmere både
flytning til løbestald, og arbejdskraften der kan
anbefales T- eller L-stier, hvis man ønsker en sti
at flytte en so til og fra sygestien samt holde øje
stilles til rådighed til træning.
med begrænset strøelse. Det er mindre areal-
med den eller de syge søer.
22
| Erhvervsforum 4/08 |
Tema | Landbrug |
Robotterne vinder frem i staldene » Af Martin Rask Pedersen
Som forhandler af Lely malkerobotter har der været endog meget travlt hos OJ Køle- og Malketeknik ApS de seneste år
Koen går af sig selv ind i boksen. Halsbåndet aflæses, og maskinen tildeler koen den anbefalede mængde kraftfoder. Mens koen spiser aftørrer maskinen yveret, en robotarm sætter malkemaskinen på, og koen malkes. Få minutter efter er den ude af maskinen igen, og næste ko kan komme ind… Med malkerobotter slipper landmanden blandt andet for meget hårdt og uergonomisk arbejde, der er ingen malketider, der skal overholdes, og mange ting kan overvåges fra computerskærmen. Disse fordele får stadig flere øjnene op for. - Markedet er simpelthen eksploderet de seneste år, konstaterer Johnny Andersen, medindehaver af OJ Køle- og Malketeknik ApS i Viborg, der siden 1. januar 2006 har solgt malkerobotter, køletanke, skraberrobotter og andet udstyr fra Lely på franchisebasis. Og det »eksploderende« marked kan bestemt aflæses i virksomheden. Ved opstarten i 2006
| Erhvervsforum 4/08 |
23
Tema | Landbrug |
bestod OJ Køle- og Malketeknik kun af Johnny
Malketeknik servicerer en malkerobot indenfor
- Meget af kontakten med Lely går gennem
Andersen og medindehaver Ole Andersen,
to timer, efter den er fejlmeldt.
Johnny og jeg, og vi bruger derfor en del tid på
men det blev hurtigt nødvendig at ansætte flere
kontoret. Men vi er jo håndværkere, og derfor
Større besætninger
har vi ansat en daglig leder, der blandt andet
Tidligere var det især landmændene med
skal tage sig af personalepolitik og lignende,
I dag er der således 19 personer ansat i afdelin-
mellemstore besætninger, der købte og brugte
fortæller Ole Andersen, der suppleres af Johnny
gen, og der er flere nyansættelser på vej.
malkerobotter. Men i dag er producenter med
Andersen:
medarbejdere. Mange flere.
endog meget store besætninger begyndt at - Vi havde regnet med at skulle starte stille og
bruge malkerobotter.
roligt, og vi havde håbet på at sælge 10 malke-
- Ledelse er let, når man kun er fire-fem medarbejdere, men ikke når man er flere. Når
robotter det første år. Men det første år solgte vi
- Hver malkerobot kan tage omkring 70 køer, og
man selv arbejder på værkstedet og går rundt
18 malkerobotter, året efter cirka 50 malkero-
nogle har op mod seks robotter stående. Næste
blandt folkene, som Ole og jeg gør, er det svært
botter, og i år når vi op på at sælge omkring 80
år kan vi se, at nogle klargør projekter, hvor de
at være hård i filten, som det sommetider er
malkerobotter. Vores mål fra starten var at sælge
regner med 10 til 12 malkerobotter, fortæller
nødvendigt.
200 robotter i løbet af de første 10 år, men det
Johnny Andersen.
Fortsat stort marked
når vi jo lang tid før, siger Johnny Andersen. Medvirkende til travlheden er også løbende
Den øgede interesse for malkerobotterne skyl-
Med den start, OJ Køle- og Malketeknik har
des en kombination af forskellige faktorer.
fået, er virksomhedens ejere ikke overraskende
opdateringer af maskiner. Og døgnservice, der betyder at en medarbejder fra OJ Køle- og
OJ Køle- og Malketeknik ApS
positive, når snakken falder på fremtiden. - Hvor det i 1980’erne især var svineproducenterne, der moderniserede, er det nu indenfor
- Der er stadig et stort marked for malkerobotter,
kvægbrug, ny teknologi tages i brug. Renten har
og vi kan mærke, det betyder meget, at vi også
været lav, og prisen for mælken er steget, og det
kan tilbyde løsninger på køleområdet. Folk er
har givet en vældig optimisme. Samtidig er det
interesserede i at få en samlet pakke, vurderer
imidlertid svært at få folk ind i landbruget, og det
Johnny Andersen og fortsætter med et smil:
er især det hårde fysiske arbejde, der skræmOJ Køle- og Malketeknik ApS i Viborg forhandler, monterer og servicerer Lely malkerobotter, køletanke til opbevaring af mælk og andre Lely produkter. Virksomheden har 24 timers service på sine produkter. OJ Køle- og Malketeknik ApS blev etableret 1. januar 2006 af Johnny Andersen og Ole Andersen. Siden er virksomheden vokset fra to til 19 medarbejdere, og den er flyttet ind i en nybygget ejendom i Viborg. Lely er en hollandsk virksomhed, der blev etableret i 1948. Virksomheden er den absolutte markedsleder indenfor malkerobotter i Danmark og i resten af verden. I 2007 solgte Lely mere end 1200 malkerobotter på verdensplan. Læs mere om OJ Køle- og Malketeknik på www.lelycenter.com/danmark/viborg/ og læs mere om Lely på www.lely.com
mer. Med malkerobotterne sænkes behovet for
- Jeg håber ikke, det bliver ved med at gå lige så
arbejdskraft, og noget af det fysisk hårde arbejde
hurtigt som nu. Vi skal jo gerne kunne følge med
fjernes, forklarer Ole Andersen og bemærker, at
og give kunderne en tilfredsstillende service.
en malkerobot ikke fjerner alt arbejde med
Men når det er sagt, vil vi naturligvis arbejde
køerne:
for at bevare Lelys dominerende position på markedet.
- Man slipper for at malke, og på computeren kan man se blandt andet, hvilke køer, der mangler at blive malket, og hvordan kvaliteten af mælken er. Men man skal jo stadig sørge for foder, for rengøring og for at tilse dyrene.
Nye lokaler I april i år flyttede OJ Køle- og Malketeknik ApS ind i nybyggede lokaler i Viborg. De gamle lokaler var ganske enkelt blevet for små, og allerede nu tales der om nødvendigheden af en udvidelse, så kontorfolkene får bedre plads. Også ledelsesmæssigt har det været nødvendigt at udvide. Det er stadig Ole Andersen og Johnny Andersen, der står i spidsen for virksomheden, men de har
| Fakta |
24
| Erhvervsforum 4/08 |
valgt at ansætte en person til at varetage den daglige ledelse.
OJ Køle- og Malketeknik ApS blev etableret 1. januar 2006 af Johnny Andersen og Ole Andersen.
Tema | Landbrug |
Landmanden i de finansielle markeder:
fra fritidsinteresse til levebrød » Af Christian Nielsen, aktiestrateg og Thomas Møller Jensen, investeringsrådgiver
Introduktion – fra overalls til jakkesæt
ner, men efter ændringen blev det også muligt
bl.a. eksponering over for aktier. Strukturerede
Dansk landbrug har gennemgået en rivende
at investere i akkumulerende investeringsbeviser
produkter og certifikater giver mulighed for
udvikling – ikke blot når man skuer 30-40 år
og visse finansielle kontrakter, som f.eks. struktu-
eksponering mod mange forskellige aktivklasser,
tilbage i tiden – men også ved at kigge 3-4 år
rerede produkter og certifikater.
og med certifikater kan man endvidere afdække risici. I det følgende afsnit ser vi nærmere på
bagud. På den ene side gør den teknologiske udvikling store fremskridt. Landbrugsraadet
Investeringerne i andet end danske blåstemp-
investeringsmulighederne ved de forskellige
påpeger således, at Danmark er blandt de lande
lede obligationer bliver beskattet efter lagerprin-
investeringsprodukter, som er til rådighed for
med det højeste investeringsniveau inden for
cippet, hvilket betyder, at man bliver beskattet af
landmanden i dag.
landbruget hvad angår investeringer i ny tekno-
en eventuel kursgevinst, uanset om kursgevin-
logi (Landbrugsraadet 2007, 5).
sten er realiseret eller ej. Derudover skal man som investor være opmærksom på, at hvis man
Porteføljefordeling med investeringsforeningsbeviser
På den anden side har landbrugets værdiska-
bruger en akkumulerende investeringsforening
Til virksomhedsskatteordningen skal man som
belse også forskudt sig i de senere år. Tidligere
til at investere i danske obligationer med, så kan
investor benytte akkumulerende investeringsfor-
var fokus traditionelt på værdiskabelse, dvs.
der ikke opnås skattefrihed ved kursgevinster,
eningsbeviser. En god porteføljefordeling ekspo-
landmandens aktiver, gennem rentabel drift
som det er tilfældet ved investering i danske
nerer investoren over for forskellige geografiske
af besætning og jordbesiddelser ved hjælp af
blåstemplede obligationer.
områder, herunder Europa, USA, Fjernøsten og udviklingslande så som Kina, Indien og Brasilien.
teknologiske fremskridt og procesforbedringer. Nu er fokus i stigende grad også flyttet over på
Mangfoldighed mindsker risikoen
Derudover bør porteføljefordelingen også søge
optimering af det enkelte landbrugs finansielle
Set fra et investeringssynspunkt er det en fordel,
en balance imellem vækst og value-orienterede
situation. Denne udvikling betegnes ofte som en
at ”produktsortimentet” er blevet udvidet med
aktier, obligationer med forskellige varigheder,
bevægelse fra Kansas til Armani.
ændringerne i lovgivningen. Dette har betydning
samt virksomhedsobligationer.
for ”aktiv-allokeringen”, eller asset allocation, Således er der inden for landbruget kommet
som det kaldes i finanskredse. Aktiv-allokering
Hvorledes den konkrete sammensætning af
stigende fokus på de gevinstmuligheder, der
går ud på optimering af en porteføljes afkast i
investeringsforeningsbeviserne tager sig ud, vil
ligger i sammensætningen af landmandens pas-
forhold til dens risiko. Dette gøres ved at sprede
være afhængig af den individuelle investors
siver. Eksempelvis gældspleje og udnyttelse af
investeringerne, således at porteføljen ikke er
tidshorisont og risiko. Har man eksempelvis en
jordværdier, herunder belåning af konjunkturge-
så følsom over for enkelte økonomiske faktorer,
tidshorisont på 9 år og en mellem-risikoprofil,
vinster til investering i værdipapirer. Sidstnævnte
eksempelvis renteudviklingen.
vil porteføljen fordele sig med 70 pct. i aktier og 30 pct. i obligationer. Den endelige fordeling
fik et vigtigt rygstød i 2005 med en ændring af investeringsmulighederne inden for virksom-
Fra en investeringsvinkel betyder dette, at land-
under hensyn til risiko- og geografisk spredning
hedsskatteordningen.
manden bliver mindre afhængig af svingninger-
vil være:
ne på et bestemt finansielt produkt, eksempelvis
Baggrund – ændringer til virksomhedsskatteordning
obligationer, og kan udnytte at nogle finansielle
Investeringsforening
produkter ikke påvirker hinanden i udpræget
Sparinvest SICAV Global Value
55,0
Pr. 1. juli 2005 blev loven om investeringer i
grad (fx råvarer og ejendomme), eller svinger
Sydinvest BRIK akkumulerende
15,0
virksomhedsskatteordningen ændret. Tidligere
modsat af hinanden (fx obligationer versus
Sparinvest SICAV Long Danish Bonds
20,0
var det kun muligt at investere i enkelt-obligatio-
aktier). Investeringsforeninger giver mulighed for
Sparinvest SICAV High Yield Value Bonds
10,0
Fordeling, %
| Erhvervsforum 4/08 |
25
Tema | Landbrug |
Det kan også være fordelagtigt at sprede inve-
investering i enkeltaktier, aktieindeks og alterna-
at hvis den underliggende hvedepris stiger til
steringerne i værdipapirer til andre aktivklasser
tive aktivklasser som fx:
over dette niveau, så vil man blive »stoppet ud«
end aktier og obligationer. Til dette formål findes
» futures på statsobligationer
af investeringen, og et evt. restbeløb vil blive
der en række forskellige finansielle kontrakter,
» ledende valutakryds
udbetalt.
herunder strukturerede produkter – til den
» ædelmetaller så som guld og sølv
forsigtige investor – og certifikater – til den mere
» råvarer, herunder
Af skattemæssige hensyn er der størst fordel i
risikobetonede investor.
- kobber
at afdække risici i hvede-priserne ved at købe
- aluminium
hvede-futures. På samme måde som med
Alternative aktivklasser – med sikkerhed
- kakao
future-kontrakten har man her mulighed for at
Strukturerede produkter giver investor mulighed
- bomuld
kurssikre sin hvede-produktion mod faldende
for at investere i aktivklasser, som svinger meget,
- juice
hvedepriser ved at købe et certifikat som stiger i
men med tilkøb af en forsikring.
- korn
takt med at hvedepriserne falder. Ovenstående
- hvede
certifikat var et sådan kort certifikat, som følger
- olie
hvede-priserne på Chicago-børsen. De danske
Et eksempel på sådan et produkt kunne være et
hvedepriser og priserne på Chicago-børsen har
positivt afkast, hvis USD kursen stiger i forhold til danske kroner, men en forsikring mod tab, hvis
De øvrige typiske landmands-aktiver, herunder
i de senere år nærmet sig hinanden, og deres
det omvendte skulle være tilfældet. Afkastgrafen
produktion af svin og mælk, kan ikke afdækkes
korrelation er temmelig god. Den større korrela-
i figur 1 viser, at dette strukturerede produkt, ved
med certifikater på samme måde som de mest
tion skyldes især det faktum, at de europæiske
et fald eller en uændret USD kurs over for dan-
gængse afgrøder.
subsidier er blevet gradvist formindsket.
viser afkastgrafen, at investor får glæde af en
Et certifikat er et optionslignende investerings-
Som illustreret foroven, så findes der mange
positiv udvikling i USD over for danske kroner.
produkt, dog uden udløbstidspunkt, ligesom
forskellige investeringsmuligheder for de
det er tilfældet ved almindelige optioner. Med
landmænd, som ønsker at placere likviditet i de
For investorer med lav risikotolerance giver
et certifikat har man mulighed for at investere i
finansielle markeder, og denne udvikling i pro-
strukturerede produkter således nem adgang til
både stigende og faldende markeder. Certifikater
duktsortimentet vil fortsætte med uformindsket
en række spændende investeringsmuligheder,
giver således nem adgang til et investeringsuni-
styrke i de kommende år.
så som valutakryds, råvareindeks, renteindeks,
vers, som ellers normalt har været forbeholdt
samt markeds- og ejendomsindeks.
professionelle investorer. Nedenstående graf i
ske kroner, giver et afkast på DKK 0. Derimod
figur 2 viser udviklingen på et hvede-certifikat,
Alternative aktivklasser – med eller uden gearing
som bevæger sig modsat af hvede-prisen med
Har man som investor mod på en højere risiko,
derliggende aktiv er 727,25. På dette certifikat er
kan man med fordel benytte certifikater, både til
der et stop loss på kurs 1.036, hvilket betyder,
en gearing på 3,11. Referencekursen på det unLitteratur: Landbrugsraadet 2007. Teknologi udvikler fremtidens landbrug. L.B. Jensen m.fl. (Red.), København
Figur 1
Figur 2
Afkastsimulering for struktureret produkt funderet på USD
Hvede-certifikat med gevinst ved faldende priser CBOT Wheat Future May 2008 Turbo Short Certificate Ref. 727.25
240,00
Ask 29.04
Last Update: 23/09/08 11:34:51
220,00 Indfrielseskurs
Bid 28.54
200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 -10%
Indfrielseskurs Basis 0%
10%
20%
30%
40%
Valutakursudvikling maks
26
| Erhvervsforum 4/08 |
Indfrielseskurs Extra 50%
60%
70% Stop loss: 1.036
Gearing: 3.11
NL0006268344 % Chg. - 0.31 %
Gældspleje - mere end en swap
» Af Volker Nowak, erhvervskonsulent I rigtig mange virksomheder bliver der snak-
og japansk yen (JPY). Havde man således
anbefale et eller en kombination af flere forskel-
ket livligt om swaps, swaptioner, optioner,
optimeret sin finansiering ved at anvende disse
lige finansielle instrumenter for at skræddersy en
terminskontrakter og andre finansielle
valutaer, har man nydt godt af både den lave
låneportefølje med en risiko, der passer præcist
kontrakter, som anvendes til at optimere
rente i disse lande, og at finansieringen gennem
til dig og din virksomhed. Her kommer begreber
virksomhedens gæld. Optimering betyder i
faldende valutakurser blev markant billigere at
som swap, swaption, rente- og valutaoptioner,
denne sammenhæng, at virksomheden til
indfri. Dette er grunden til, at de fleste har hørt
terminskontrakter osv. ind i billedet.
enhver tid har en fornuftig rente- og valu-
om store indtjeninger, og det skaber naturligvis
taeksponering, som passer til den aktuelle
endnu mere interesse.
Gældspleje er som at køre bil De færreste kan på ståede fod gøre rede for,
situation på de finansielle markeder. I Andelskassen mener vi også, at finansielle
hvordan disse finansielle forretninger helt
På de finansielle markeder er der altid en nøje
kontrakter er kommet for at blive. De er mere
nøjagtigt virker og i hvilke situationer, det ene in-
sammenhæng mellem indtjening (besparelse)
fleksible, nemmere at anvende og oven i købet
strument er mere velegnet end et andet. Derfor
og risiko. De sidste år har været kendetegnet
som regel billigere end de midler, man ellers
er det vigtigt at få den nødvendige rådgivning fra
ved lave, korte renter og faldende valutakurs af
har brugt for at opnå samme effekt, eksempel-
Andelskassen, som kender din virksomhed, dine
de valutaer, som typisk anvendes som finan-
vis omlægning af realkreditlån og optagelse af
holdninger og styrker. At indgå finansielle for-
sieringsvaluta, primært schweizer franc (CHF)
valutalån. For at pleje din gæld vil vi derfor typisk
retninger er lidt som at køre bil: Man skal have
| Erhvervsforum 4/08 |
27
en overordnet viden om, hvordan bilen fungerer
Valuta-terminsforretning
Salg af call
og man skal naturligvis kende færdselsreglerne.
En terminsforretning er en ganske almindelig
Forpligtelse til at sælge til en forudbestemt pris
De mere komplicerede ting, der skal ordnes ved
valutahandel med udskudt levering. En termins-
på et aftalt tidspunkt. For risikoen modtages en
bilen, har man en fagmand til. Således er det
handel kan således have en afviklingstermin,
præmie.
også ved finansielle forretninger. Naturligvis skal
som ligger mellem tre dage og flere måneder
man forstå, hvordan de finansielle instrumenter
eller år frem i tiden. Da man aftaler at levere
Køb af put
virker, og hvordan de anvendes, men ligesom
valutabeløbet (mod at modtage en anden
Retten til at sælge til en forudbestemt pris på et
mekanikeren løbende vil holde øje med, om
valuta) på et senere tidspunkt, skal der tages
aftalt tidspunkt mod betaling af en præmie.
der skal »ordnes« noget ved bilen, kan du få
højde for den renteforskel, som er mellem de
Andelskassen til løbende at vurdere, om din
to valutaer. Renteforskellen i »løbetiden« frem
Salg af put
låneportefølje trænger til tilpasning til ændrede
til afviklingstidspunktet bliver omregnet til et
Forpligtelse til at aftage til en forudbestemt pris
markedsforhold. Hvis der skal ændres noget i
kurstillæg eller -fradrag. Køber virksomheden
på et aftalt tidspunkt. For risikoen modtages en
virksomhedens låneportefølje, sker dette (lige-
f.eks. en højere forrentet valuta mod DKK på
præmie.
som ved en god mekaniker) efter aftale med
termin, vil der blive trukket lidt fra i kursen,
dig. Hele denne proces med løbende at holde
da Andelskassen får lov til at beholde den
Virksomheden risikerer at miste præmien ved
fokus på sammensætningen af låneporteføljen
højere forrentede valuta et stykke tid, selvom
købte call- og put-optioner, hvis det ikke kan
og at sørge for de nødvendige tilpasninger,
handelen allerede er gennemført. Omvendt vil
betale sig at bruge optionen. På den anden side
kaldes »gældspleje«.
man skulle betale et tillæg, hvis man sælger
er man ikke afskåret fra en (for virksomheden)
den højere forrentede valuta. Ved gældspleje
positiv markedsudvikling.
Der findes et hav af finansielle forretninger, som
spiller terminsforretninger en rolle, hvis man
ikke alle kan gennemgås her. Vi vil i det følgende
overordnet set ikke ønsker at ændre noget ved
Ved solgte optioner er situationen omvendt.
sætte fokus på nogle af dem, vi i Andelskassen
en finansiering, men gerne vil gardere sig mod
Virksomheden vil gerne have præmieindtægten
anser for de vigtigste:
kortvarige valutakursstigninger.
og håber, at modparten ikke udnytter sin option.
Swap
FRA (Future Rate Agreement)
gerne brugt til at »tjene penge på sine hold-
Med en swap kan virksomheden i en aftalt
FRA er en forkortelse, som står for en aftale om
ninger«. Ønsker man alligevel at indgå valutafi-
periode bytte en rente ud med en anden. Man
en rente for en fremtidig periode. Instrumentet
nansiering på et bestemt valutakursniveau (og
kan eksempelvis ændre rentebetalingerne fra
kan fx anvendes, når man ikke ønsker at ændre
sælge valutaen), kan man med fordel sælge en
fast til variabel rente eller omvendt. Da den
sin aktuelle variable finansiering men frygter,
call-option, hvor man giver modparten ret til at
korte rente oftest er lavere end den lange
at rentesatserne lige op til næste fixingtermin
købe på det niveau, hvor man alligevel gerne
rente, kan virksomheden derved spare likviditet.
skulle trække op. Hvis man har indgået en FRA,
vil sælge. Således modtager man penge, mens
Risikoen er, at den rente, som man har byttet sig
vil man modtage differencen mellem den aftalte
man venter på at »komme ind« i den ønskede
til, stiger efterfølgende. Bytter man omvendt fra
rente og den fixede rente, såfremt den fixede
finansiering. Det værste, der kan ske, er således,
variabel til fast rente er virksomheden beskyttet
rente er højere.
at man åbner en finansiering på det ønskede
Ved valutafinansiering bliver salg af call-optioner
mod stigende renter, men risikoen er nu, at virk-
niveau.
somheden betaler den (som regel højere) faste
Option
rente og renten ikke stiger eller endda falder.
En option er retten, men ikke forpligtelsen, til at
Swaption
Når renterne stiger eller falder efter indgåelse
købe eller sælge på et bestemt tidspunkt til en
En option på en swap. En swaption anvendes på
af en swap, opstår der altid en »markedsværdi«.
forud aftalt pris. Optioner findes på alle mulige
samme måde som øvrige optioner. Man køber
Markedsværdien er groft sagt det beløb, som
aktiver som valuta, aktier, renter osv. For retten
eller sælger her bare retten til at indgå en swap
markedet som helhed forventer at tjene eller
til at kunne købe eller sælge til en forud fastlagt
på fastlagte betingelser. En swaption anvendes
tabe på den indgåede forretning - dvs. det
pris betaler køberen af en option en såkaldt
f.eks. også til at modtage en præmie, mens man
beløb, som virksomheden ville modtage eller
præmie til sælgeren. Der findes købsoptioner
venter på de rigtige markedsbetingelser til ind-
skulle betale, hvis forretningen ønskes lukket
(call) og salgsoptioner (put). Følgende mulig-
gåelse af en swap.
pågældende dag.
heder findes overordnet set ved anvendelse af optioner:
Bliv klogere på gældspleje Hvis du ønsker yderligere information om
Der er ligeledes mulighed for at vælge en rente, der er relateret til en fremmed valuta. Ved
Køb af call
gældspleje og hvad de forskellige finansielle
det valg opstår der altid en valutakursrisiko på
Retten til at købe til en forudbestemt pris på et
instrumenter kan betyde for din virksomhed, så
hele hovedstolsbeløbet. Valutakursudviklingen
aftalt tidspunkt mod betaling af en præmie.
kontakt din rådgiver i Andelskassen.
efter indgåelse af en swap vil ligeledes indgå i markedsværdien.
28
| Erhvervsforum 4/08 |
Andelskassen - et stort og solidt pengeinstitut Direktionen i Sammenslutningen Danske Andelskasser kommenterer her på den finansielle uros betydning for Andelskassen » Af Vagn T. Raun og Bent H. Jakobsen, direktører i Sammenslutningen Danske Andelskasser
I løbet af 2008 har medierne haft meget fokus
en god kvalitet i disse udlån. I denne artikel vil vi
sektorer, og hvor ingen sektor eller enkeltkunde
på situationen for danske og udenlandske pen-
redegøre nærmere for dette og for den styrke,
udgør en uforholdsmæssig stor del af udlånet.
geinstitutter. Finanskrisen, som den betegnes,
hver andelskasse har gennem sit medlemskab
har ramt nogle af Andelskassens konkurrenter
af Sammenslutningen Danske Andelskasser
Lad os i den forbindelse understrege, at vi ikke
hårdt, og det har naturligt nok affødt en stærk
(SDA).
ser ejendomssektoren, der i SDA udgør 16 procent af det samlede udlån, som en »skurk«.
interesse for sektoren. Et naturligt omdrejningspunkt for flere artikler
Vi er glade for de kunder, vi har indenfor denne
Ikke alene skrives og tales der om de banker,
har været likviditeten, og her har flere mindre
sektor.
der som følge af uheld eller dårlig ledelse er
pengeinstitutter været nævnt. Når det gælder
kommet i uføre. Der gættes også på, hvilket
likviditet, er der imidlertid intet »mindre« over
Naturligvis findes der indenfor ejendoms-
pengeinstitut, der bliver det næste, som kommer
Andelskassen. Den enkelte andelskasse er et
sektoren som indenfor alle andre sektorer,
i uføre, og efterhånden har enhver avis bragt en
selvstændigt pengeinstitut, men gennem SDA
virksomheder, der ikke er kreditværdige. Men
liste, hvor de ud fra forskellige kriterier vurderer
hæfter andelskasserne solidarisk for hinan-
som pengeinstitut er det ens opgave at sige nej
bankernes risiko for at komme i problemer.
den, og det betyder jævnfør regnskabstallene
til udlån til disse virksomheder. Det skal gøres
for 2007, at den enkelte andelskasse har en
af hensyn til kunden, til de andre kunder og til
Andelskassen har i denne sammenhæng ikke
egenkapital på 2,028 milliarder kroner, mens
pengeinstituttet selv, og netop opgaven med at
fyldt ret meget i mediebilledet. Og det er der
den samlede balance i koncernen er 15,519
finde den rigtige balance mellem risiko og sik-
gode grunde til. For en journalist med kritiske
milliarder kroner. Likviditetsmæssigt har vi en
kerhed er en af de vigtigste for et pengeinstitut.
briller på er der nemlig ikke noget at skrive om.
tilfredsstillende overdækning på 107,3 procent.
Den balance har vi altid fundet i SDA, og det vil vi fortsat gøre.
Meget sigende har en af de eneste gange, vi har været nævnt, været på en liste i BT – og vel at
Et andet omdrejningspunkt har været sammen-
mærke som et af de sikre pengeinstitutter.
sætningen af udlån, hvor især pengeinstitutter
I Andelskassen er låntagernes situation indenfor
med et stort udlån til ejendomssektoren har
alle sektorer meget fornuftig. Dette illustreres af
Det kommer naturligvis ikke bag på os. Kort sagt
været i fokus. I SDA som helhed og i de enkelte
den meget lave nedskrivningsprocent på udlån
er Andelskassen et solidt pengeinstitut med en
andelskasser har vi en meget fornuftig sammen-
på 0,1 i første halvår af 2008.
god likviditet, en god udlånssammensætning og
sætning af vores udlån, der er spredt på mange
| Erhvervsforum 4/08 |
29
Konsolidering og fremtidssikring
Her har vi haft fokus på at bruge de seneste års
hjælpe erhvervs- og privatkunder med at nå
Den finansielle uro, der i første omgang blev
rekordregnskaber til at konsolidere og fremtids-
deres mål og drømme.
affødt af problemer med de amerikanske sub-
sikre hele organisationen frem for at søge vækst
primelån, har kunnet fejre sin et års fødselsdag.
for vækstens skyld.
boligejere, er det blevet noget, der angår os alle.
I vil også fremover opleve stadig bedre rådgivning og specialiserede produkter, ligesom I også
Fra at være noget, der især angik amerikanske Der er blandt andet investeret i intensiv vide-
fremover vil opleve en andelskasse, hvor værdi-
reuddannelse af medarbejderne i andelskas-
erne stabilitet, tillid, engagement og samarbejde
Danmark har været i – og er kommet ud af
serne, så de kan levere rådgivning på højeste
er gældende.
– hvad der betegnes som teknisk recession.
niveau. Der har været en løbende udvikling af
Aktiekurserne er faldet. Boligpriserne er på vej
nye produkter, så vi også på denne front er på
Og skulle I have nogle spørgsmål, er I naturligvis
i samme retning. Samtidigt er benzinpriserne
forkant. Og så har mange af andelskasserne
altid velkomne til at kontakte os.
uafhængigt af disse forhold steget til rekordhøj-
renoveret lokalerne og i nogle tilfælde bygget
der. Udviklingen går så hurtigt, at situationen, når
nyt, hvilket er til glæde for både kunder og
du læser dette, kan være en hel anden, end den
medarbejdere.
var, da ordene blev skrevet.
Godt rustede At dansk økonomi på denne måde er bremset
»Det er svært at spå. Især om fremtiden«, sagde
op, er ikke nogen overraskelse. Det er velkendt
Storm P. Det gælder også for situationen på
for økonomer og finansfolk, at en periode med
de finansielle markeder netop nu, men vi er
fremgang følges af en periode med opbrems-
ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere små
ning, og at der med jævne mellemrum kommer
pengeinstitutter, der som Forstædernes Bank og
»kriser«.
Lokalbanken i Nordsjælland lader sig købe op
Sammenslutningen Danske Andelskasser Sammenslutningen Danske Andelskasser (SDA) består af 22 andelskasser med
eller fusionerer for at være rustet til fremtiden.
knap 80 betjeningssteder samt Danske
denne lektie og fokuseret på vækst uden at
Sådanne tiltag er ikke nødvendige for andels-
mershøj og er ejet af andelskasserne. SDA
tænke på at konsolidere sig. Sådan er det ikke
kasserne i SDA. Vi er på forhånd godt rustet til
i SDA.
fremtiden, og vi glæder os til også fremover at
Tilsyneladende er der nogle, der har glemt
Andelskassers Bank A/S, der ligger i Hambeskæftiger 600 medarbejdere. Andelskasserne i SDA hæfter solidarisk og har dermed en fælles egenkapital på 2,028 milliarder kroner. Danske Andelskassers Bank A/S er ejet af andelskasserne og er en gros- og specialbank for disse. Bankens 100 specialister indenfor blandt andet erhverv, investering, kredit, HR, pension og marketing bakker således op om den lokale og faglige ekspertise i andelskasserne. Danske Andelskassers Bank A/S forestår også et omfattende videreuddannelsesprogram for hele organisationen, ligesom banken har en mindre portefølje af institutionelle-, virksomhedsheds- og formuende kunder. Læs mere på www.andelskassen.dk, www.dabank.dk eller http://da.wikipedia.org/wiki/Andelskasse
Bent H. Jakobsen Bankdirektør
30
| Erhvervsforum 4/08 |
Vagn T. Raun Bankdirektør
| Fakta |
Kort nyt 160 nyheder til Agromek i november
Få Investeringstips på mobil og mail
Besøgende på landbrugsmessen Agromek får mulighed for at
Få tips om aktuelle anbefalinger og interessante investeringer.
studere ikke mindre end 160 godkendte Agromek-nyheder til
Alt sammen dugfriskt og direkte på din mobiltelefon eller i din
den fortsatte udvikling af landbrug, entreprenørvirksomheder
indbakke.
og den grønne sektor. Nyhederne er vurderet, godkendt og klassificeret af Agromeks nyhedsudvalg.
Andelskassen udsender jævnligt aktieanbefalinger, investeringstips og andre nyheder, som kan være relevante for dig
Blandt de godkendte nyheder er der mange store nyheder
som investor. Ønsker du at modtage investeringsnyheder fra
til markbrug og svineproduktion, men også adskillige til
os på e-mail, kan du tilmelde dig via www.andelskassen.dk.
kvægbrug.
Du kan til enhver tid framelde dig denne service igen.
Agromek løber af stabelen i Messecenter Herning, 25. - 29.
Du har også mulighed for at modtage investeringstips på din
november 2008. Læs mere på www.agromek.dk.
mobiltelefon. Det gør du ved at sende en SMS til 1220 med teksten: SDA TILMELD. Du kan til enhver tid afmelde investeringstips på din mobiltelefon ved at sende en SMS til 1220 med teksten: SDA AFMELD.
Husk pensionen inden årets udgang Som selvstændig kan du sætte op til 30 % af din virksomheds overskud ind på en pensionsordning hvert år – uden at blive bundet til et fast beløb. Samtidig har du fuldt fradrag i din personlige indkomst i det år, hvor du indbetaler beløbet. Husk derfor indbetaling på din pensionsordning senest tirsdag den 30. december 2008.
| Næste erhvervsforum udkommer i april 2009 |
| Erhvervsforum 4/08 |
31
Andelskassen Alssund
Andelskassen Sydvestjylland
Løgstrup Andelskasse
Augustenborg • telefon 87 99 35 00
Agerbæk • telefon 87 99 35 90
Løgstrup • telefon 87 99 57 40
Sundeved • telefon 87 99 36 45
Glejbjerg • telefon 87 99 36 10
Viborg • telefon 87 99 57 25
Fynshav • telefon 87 99 35 45
Årre • telefon 87 99 35 75
Skive • telefon 87 99 59 80
Nordborg • telefon 87 99 59 59
Grimstrup • telefon 87 99 35 65
Gråsten • telefon 87 99 38 38
Esbjerg • telefon 87 99 36 10
Andelskassen Fyn
Andelskassen Sønderjylland
Kværndrup • telefon 87 99 52 60
Tandslet • telefon 87 99 56 00
Oure-Vejstrup Andelskasse
Stenstrup • telefon 87 99 55 10
Sønderborg • telefon 87 99 55 85
Oure • telefon 87 99 53 90
Ringe • telefon 87 99 55 40
Tinglev • telefon 87 99 55 55
Svendborg • telefon 87 99 53 80
Gislev • telefon 87 99 35 20
Rens • telefon 87 99 55 50
Odense • telefon 87 99 59 30
Høruphav • telefon 87 99 55 70
Andelskassen Himmerland
Andelskassen Vesthimmerland
Hvilsom • telefon 87 99 39 60
Brøndum • telefon 87 99 53 20
Næsbjerg Andelskasse Næsbjerg • telefon 87 99 53 10
Outrup Andelskasse Outrup • telefon 87 99 54 10 Andelskassen Varde Nordenskov • telefon 87 99 56 70
Mejlby • telefon 87 99 39 75 Aars • telefon 87 99 39 85
Andelskassen Østjylland
Ansager • telefon 87 99 57 05
Hvam • telefon 87 99 39 70
Hammershøj • telefon 87 99 39 00
Grindsted • telefon 87 99 35 35
Harridslev • telefon 87 99 52 45
Skovlund • telefon 87 99 54 65
Andelskassen MidtVest
Randers • telefon 87 99 38 55
Varde • telefon 87 99 56 90
Ikast • telefon 87 99 37 00
Silkeborg • telefon 87 99 59 60
Ølgod • telefon 87 99 54 55
Bording • telefon 87 99 37 15
Thorsager • telefon 87 99 56 15
Billum • telefon 87 99 36 80
Ilskov • telefon 87 99 37 30
Tirstrup • telefon 87 99 56 25
Alslev • telefon 87 99 36 55
Vorgod • telefon 87 99 37 45
Ørum • telefon 87 99 39 05
Oksbøl • telefon 87 99 36 65
Linde • telefon 87 99 37 35
Århus • telefon 87 99 38 80 Thorstrup Andelskasse
Tarm • telefon 87 99 39 30 Bork • telefon 87 99 39 20
Frederiks og Omegns Andelskasse
Borris • telefon 87 99 37 60
Frederiks • telefon 87 99 38 00
Rækker Mølle • telefon 87 99 37 75
Haderup • telefon 87 99 38 18
Vammen-Rødding Andelskasse Vammen • telefon 87 99 56 55
Skjern • telefon 87 99 37 85 Holstebro • telefon 87 99 53 00
Thorstrup • telefon 87 99 56 35
Horne Andelskasse
Rødding • telefon 87 99 56 45
Horne • telefon 87 99 39 50 Andelskassen Midtthy Midtthy • telefon 87 99 54 80
Jernved-Rømø Andelskasse Gredstedbro • telefon 87 99 52 25
Andelskassen Norddjurs
Bramming • telefon 87 99 39 95
Voldby • telefon 87 99 35 10
Egebæk-Hviding • telefon 87 99 52 10 Ribe • telefon 87 99 52 20
Andelskassen Nordøstjylland
Rømø • telefon 87 99 54 40
Rostrup • telefon 87 99 54 30
Tønder • telefon 87 99 57 85
Arden • telefon 87 99 35 55 Hadsund • telefon 87 99 36 25
Kærup-Janderup Andelskasse
Onsild • telefon 87 99 53 65
Janderup • telefon 87 99 52 90
Hobro • telefon Tlf. 87 99 53 35 Klejtrup • telefon 87 99 53 50 Aalborg • telefon 87 99 57 60
www.andelskassen.dk