Læsepolitik Kildemarkskolen by Anna Johansen

K ILDEMARKSKOLEN Næstved Kommune

LÆSEPOLITIK J UNI 2013

S IGNE S CHJELDE

H EIDI S TOVGAARD

L ÆSEPOLITIKKEN INDEHOLDER :

K ÆRE KOLLEGER Som følge af de mange inter-

Derimod er læsning ikke

der til enhver tid har betydning

nationale undersøgelser af

nævnt i de humanistiske fag,

for lærerens undervisningsprak-

børn og unges læsefærdighe-

som historie, kristendoms-

sis. Eller sagt lidt enklere – vi

der, er der udarbejdet Nye

kundskab og samfundsfag.

har alle en bestemt måde at

Fælles Mål, og her er der især

Det giver ikke så god mening.

gøre tingene på, nogle faste

øget fokus på betydningen af

vaner og forestillinger om,

faglig læsning; altså undervis-

På Kildemarkskolen skal læs-

hvordan vi vil have tingene

ning i at læse i alle fag.

ning være en del af alle bogli-

gjort.

Som noget nyt er det derfor

ge fag. Vi følger altså de Fæl-

ikke længere kun dansklærer-

les Mål, men stiller derudover

Hvis noget nyt skal have en

ne, der skal varetage læseun-

krav til, at lærerne i de huma-

chance for at blive en del af

dervisningen. Det giver god

nistiske fag forholder sig til

vores måde at gøre tingene

mening.

læsning. Det skal ikke ses som

på, er vi nødt til at være ind-

Anbefalinger til hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang Retningslinjer for, hvordan læsning bliver en del af årsplanerne i alle boglige fag Retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet Procedurer for evaluering af læseundervisningen efter hvert klassetrin, således at progressionen fastholdes

en ekstra byrde, men som en

stillede på at ændre i vores

Desværre er det fortsat ikke

hjælp til at få det optimale ud

praksisteori.

alle de udvalg, der har udfær-

af undervisningen.

diget de nye Fælles Mål, som

Når det er sagt, så skal der

har været opmærksomme på

ikke være nogen tvivl om, at

at få læsning ind som en del af

det at implementere noget nyt

deres fag.

altid vil kræve en ekstra ind-

Det fremstår i Nye Fælles Mål

sats i begyndelsen. Mange af

Beskrivelse af tiltag for elever med læsevanskeligheder

sådan, at det er dansklærerne,

os vil være nødt til at ændre i

Læsevejledernes rolle

samt lærerne i naturfagene

vores praksisteori. Med prak-

(matematik, geografi, biologi,

sisteori forstås den enkelte læ-

natur/teknik og fysik/kemi),

rers private og sammenvævede,

der skal varetage læseunder-

men stadig foranderlige system af

visningen.

kundskab, erfaring og værdier,

Placering af faste læsekurser gennem hele skoleforløbet

INDHOLD

F ORMÅLET MED EN LÆSEPOLITIK Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til, på alle trin i skoleforløbet,

O M LÆSNING

INDSKOLINGEN

at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser.

som en rød tråd gennem læseundervisningen.

MELLEMTRINNET

Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af kulturteknikken læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet.

Det siger sig selv, at denne læsepolitik er et dynamisk dokument, der løbende justeres, så det afspejler den gældende forskning inden for læsning og undervisning.

UDSKOLINGEN

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere;

LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER

R ESSOURCEPERSONER

LÆSEHUSKELISTE

LÆSEPOLITIK

S IDE 2

B ETRAGTNINGER OM LÆSNING En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse.

Læseforståelse - hvorfor og hvordan af Merete Brudholm ; både om læsning af skøn– og faglitteratur. Især for mellemtrinnet og udskolingen. Vi har den på lærerbiblioteket.

Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sam-

men opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Ovenstående er en rigtig, men

lidt unuanceret betragtning af, hvad læsning er. I stedet kan man anskue den gode læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel. Den gode læsefærdighed opnås, når alle elementer i modellen optimeres og sættes i spil. I det efterfølgende vil vi kort gennemgå indholdet af modellen.

D EN INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER , DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED , FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED

V IDEN OM VERDEN

Principper for god læseundervisning: En grundbog om læsning, mest for indskolingen - den har vi også på biblioteket.

Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen,

vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser).

Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten.

J UNI 2013

S IDE 3

V IDEN OM SPROG Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om ”drengen slår pigen” eller om ”pigen slår drengen.” Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal

undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion)

svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng – eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram.

Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange,

V IDEN OM TEKSTER Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse.

ninger til, hvad der skal ske i teksten – og giver dermed en bedre forhåndsviden.

Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med ”Der var engang” så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op. Den vækker forvent-

Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren fint beskrevet således: ”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv.” Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette

eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende – og dermed stor betydning for den samlede forståelse.

B OGSTAV - LYD OG ORDKENDSKAB Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab; ordforråd og

ordbillede-forråd, har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ”ordets udseende” Det er også helt

selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd.

Læsedetektiven: Rigtig godt engangsmateriale der er velegnet til at arbejde med faglig læsning i alle fag. Materialet egner sig super godt til et samarbejde om faglig læsning i teamet. Gennem arbejdet med bøgerne udvikles et fælles sprog for lærere og elever på tværs af faggrænser. (Fra 3.—9. klasse) Disse 3 indeholder teori. ideer og vejledning i faglig læsning

LÆSEPOLITIK

S IDE 4

H UKOMMELSE OG METABEVIDSTHED Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse.

type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med.

En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf.

Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal.

Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser – og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser.

Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning.

hjælp er en tidlig opsporing af børn med særlige behov og en hurtig, fleksibel, intensiv og kvalificeret indsats i forhold til disse børn med inddragelse af forældrene . Tidligt læseløft tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med lærerne fra ressourcecenteret.

hovet for individuelt tilrettelagt undervisning (specialundervisning).

Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme

L ÆSEVANSKELIGHEDER Nogle børn har større eller mindre problemer med at lære at læse. Vi har på Kildemarkskolen gode erfaringer med at tilbyde et tidligt læseløft, allerede fra 1. klasse. Målgruppen er børn der har vanskeligt ved at tilegne sig individuelle læsestrategier i klasseundervisningen. Den overordnede strategi for tidlig læse-

Nyere forskning viser desuden, at en tidlig indsats i det hele taget minimerer be-

Derfor prioriterer vi på Kildemarkskolen en del timer på den grundlæggende læse- og skriveundervisning, ligesom en lærer fra ressourcecenteret følger såvel bh. klasse som 1. klasse i form af løbende diagnosticerende tests og med efterfølgende indsats for enkeltelever.

Opsummering Læseundervisningen vil i de første skoleår være fokuseret omkring elevens afkodningsstrategier og umiddelbare læseforståelse. Denne opgave ligger primært hos dansklæreren, der lægger grunden for, at læsning, i resten af barnets liv, bliver et redskab for yderligere læring. Det er, uden sammenligning, det vigtigste redskab, vi lærer os at anvende. Elbros Læsevanskeligheder giver god indsigt i, hvordan man kan arbejde med børn med læsevanskeligheder

Når læsningen er automatiseret, er det vigtigt, at alle skolens fag videreudvikler læse-

Godt materiale til at få styr på læseteknikker , hastighed, notater m.m. i faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi har begge bøger som klassesæt på skolen

kompetencen hos eleverne. Det bliver, i takt med progressionen i fagene, også vigtigt, at eleverne lærer et fags specifikke genrer og teksttyper at kende. Og til dette formål er faglæreren bedre klædt på end dansklæreren, der vil bruge sin læseundervisning på genrer og teksttyper, der hører danskfaget til. I dette tværgående arbejde med læsning i alle fag, kan det anbefales at arbejde tæt sammen omkring klasserne, da et

Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren, er et godt materiale til den almene læseundervisning. Jørgen Frost

fælles sprog og metodevalg omkring læseundervisningen er til gavn for både elever og lærere. Det kan fx betale sig at udvælge notatteknikker og læseforståelsesstrategier som fælles udgangspunkt i flere fag. Hvis vi løfter i flok og bruger hinandens viden om fagenes tekster, vil vi med sikkerhed hæve elevernes læseniveau.

LUS er et rigtig godt redskab til at få sat ord og struktur på elevernes læseudvikling, primært i indskolingen og på mellemtrinnet.

J UNI 2013

S IDE 5

Kildemarkskolens Før-skole-indsats På Kildemarkskolen har der gennem rigtig mange år været sat fokus på betydningen af den tidlige indsats i forbindelse med læseindlæring. Et af de tidligste initiativer var projektet ” fra læseføl til læsehest ” ( opstart 1998 ), et projekt, der bl.a. blev nomineret til ”Årets læsepris”. Projektet satte fokus på betydningen af den tidlige sprogstimulering, daglig historiefortælling og oplæsning samt lege med sproget. Desuden blev det tydeligt, at det ikke alene skulle være et ” tag selv bord”, m.h.t. hvorvidt det enkelte barn skulle lytte til historier. Der skulle bydes ind med en daglig dosis –

også til ”mooncar-drengene”. I de efterfølgende års sprogscreeninger, var der tydelige resultater af indsatsen. En anden del af projektet gik ud på, at der blev etableret læseklub for distriktets børn. De ældste børn fra børnehaverne kommer sammen med deres pædagoger på skolens bibliotek. Her får de læst historie og efterfølgende låner de en bog med hjem , så forældrene ”fodres” med oplæsningsbøger, og de kommende skolestartere bliver trygge ved skolen. (De indtager i øvrigt også deres medbragte mad i SFOen.) Efterfølgende er initiativet udbygget med nye tiltag i børne-

haverne bl.a. dialogisk oplæsning og troldetema. Af institutionernes årsplan fremgår det tydeligt, at der arbejdes målrettet med den sproglige udvikling. Der samarbejdes og koordineres mellem Skole, SFO og børnehaver på 5 årlige troldemøder. Seneste tiltag: Et af vores seneste tiltag på førskoleområdet er ”Til Kildemarkens læsespirer”. Vi hjemsender en lille folder samt bogen ”Okker Gokker” med sundhedsplejersken, den sidste gang hun er på hjemmebesøg ( ca 1 1/2 årsalderen). I folderen fortælles om forældrenes rolle og ansvar m.h.t. at gøde for den senere læsefærdig-

hed. Ligeledes rummer den en del forslag til aktuelle oplæsningsbøger. Et andet tiltag er, at alle vore nye bh. klasseelever ved indskrivningen får udleveret en boggave samt CD – nemlig Halfdans ABC med en hilsen fra skolelederen. Den seneste indsats er udarbejdelsen af en folder, der præsenteres og omdeles på mødet med kommende børnehaveklasseforældre. Folderen informerer om læsestart og læselyst, og rummer en masse ideer og bogforslag.

L ÆSNING I INDSKOLINGEN Generelle betragtninger Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål for Kildemarkskolen er netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse/ skriveudvikling. I dag indgår læsning og skrivning i samtlige af skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvalifikationer er altså et krav fra det moderne samfund. Men læsning er ikke mindst viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder i menneskets arbejds- og uddannelsesliv, men også i fritiden. På Kildemarkskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og igennem et helt skoleliv. Derfor skelner vi ikke imellem dem, og når vi i nedenstående beskrivelse skriver læsning, menes der begge dele af læseudviklingen – altså

både skrive- og læseudviklingen. Læsning er et sprog Prøv at forestille dig bare én dag ikke at kunne læse, ingen bustider, ingen skilte, ingen tekst på arbejdet, ingen beskeder, ingen huskesedler, ingen tv-tekster osv. Det ville være en meget mærkelig dag! Læsning er sprog og derfor en livslang og dynamisk proces, der starter allerede før skolestart. En proces hvor menneskets aktivitet og nysgerrighed er vigtig, og en proces hvor anerkendelse og respons fra omverden er en afgørende faktor. Meget tidligt begynder børn at lege med sproget. De laver lyde, efterligner tone og rytme i de voksnes tale, de aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte til kendte børnerim og børneremser og at lege klappekage og erfare og opleve gentagelser ved oplæsning. Dette udvikler børns sprog.

Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det sig. Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Forældreindflydelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan elevernes forældre i samarbejde med skolen hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forudsætninger har barnet for sprog, og dermed en god bagage til den videre læse/skrive udvikling. Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv. For at få forældrene på banen i arbejdet omkring elevernes læseudvikling, har vi udarbejdet en folder om læsning, der er tilpasset forældre til elever i

indskolingen. Vi vil gerne komme til et forældremøde og præsentere folderne for forældrene.

LÆSEPOLITIK

S IDE 6

L ÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN F ASTE

F ORMÅL : A T STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER

TILTAG

Inden før-skolestart holdes møde med pædagoger fra afgivende distriktbørnehaver om kommende elever. Inden skolestart overleveres fra SFO til skole.

rence med børnehaveklasselærer, motoriklærer, SFO – pædagog, kommende klasselærer, læsevejleder, pædagogisk leder samt evt. repræsentanter fra ressourcecenteret.

I efteråret afholdes der klassekonference med afsæt i KTI med pædagogisk leder, børnehaveklasseleder, talepædagog, SFOpædagog samt læsevejleder.

Læsebånd: en halv times dialogisk oplæsning hver dag fra efterårsferie til jul.

I maj afholdes der klassekonfe-

Læsevejleder deltager 1—2 ugentlige lektioner i 6 uger mellem jul og påske. I disse timer

indgår litteraturundervisning med afsæt i Kæmpebøger/ Big Books eller den gode historie samt 20 minutters begyndende frilæsning i logografiske frilæsningsbøger og opstart af læsegrupper. I forbindelse med forløbet deltager læsevejlederen på forældremøde. Kommende 1. kl. lærer kommer 2 til 5 dage i maj/ juni.

S AMT A T GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE – OG SPROGINDLÆRING

A NBEFALELSESVÆRDIGE

L ÆSEKOMPETENCER Mundtligt: Deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig Er opmærksom på sprogets forskellige funktioner og kan tilpasse sit sprog til forskellige situationer.

MATERIALER

Kan samtale om indholdet i tekster

Her kommer jeg

Er fonologisk opmærksom og sprogligt parat til at lære at læse.

Bogslottet

Kan fortælle om egne oplevelser

”Big Books” Rim og remser Logografiske letlæsningsbøger, fx Kiwi-bøgerne eller Få fidus til at læse og skrive i bh. klassen.

A NBEFALINGER

EFTER

KLASSE

Kan lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold. Læsning: Kan læse sit eget navn Kan legelæse og eksperimentere med at læse små tekster. Kender bogstavernes navn, form og lyd. Kan høre et ords begyndelseslyd. Kan genkende enkelte ordbilleder.

Skrivning: Kan skrive sit eget navn Kan børneskrive til egne tegninger samt lege og eksperimentere med sætnings– og orddannelse. Lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation. Bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer.

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS ...

Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale der inspirerer til at legeskrive og - læse (magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen, og bør opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med deres barn. En folder til forældrene om læsning er udarbejdet af læsevejlederne. Elever i 0. klasse kan låne bøger med hjem fra skolens bibliotek. Liste til forældrene med gode ideer til oplæsningsbøger.

Dette fordi forskning viser, at alle børn bør lære mindst 30 nye ord om ugen.

Det talte sprog Dagens ord—ugens begreb (evt. sammenhæng mellem over– og underbegreber) Snakke bagvendt Man kan lave en bagge snavvendt historie. Lydskelne: ex d og t : drage— trave, drak—trak Forundringsord: Hvad er en frømand? Hvad laver han? Antonymer/ Modsatte ord: hæslig—smuk, tyk—tynd

Gæt et dyr ud fra hints: Store ører…. Fire ben… Er gråt… Sammensatte ord: Abra Kadabra. Tryl ordet om: Brandbil— bilbrand, giftslange—slangegift Sang og bevægelse: Hoved, skulder, knæ og tå… Jeg er en lille undulat… Rim og remser: Alle børnene… (Alle børnene slog en prut, undtagen Ruth, hun sagde det var forbudt) Talremser: Poli en, Poli to, Poli tre….Poli ti. Vrøvlerim og -remser: (med klap) Ohn, Dohn, Dehn.. Hvem er jeg? Gæt ud fra rim:

J UNI 2013

S IDE 7

L ÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN Jeg har lange ben og en lille krop. Jeg kravler ned, jeg kravler op. Jeg kravler ud, jeg kravler ind og væver mig et silkespind… Skibet er ladet med… rim-ord, forlyd eller andet Det er også rigtig godt at arbejde med rim-ord og anden sproglig opmærksomhed i værksteder. Desuden arbejdes der med SO sammen med læsevejlederen, som beskrevet i ”Læsevejlederens rolle under ”faste tiltag”)

Dialogisk oplæsning

Det skrevne sprog—læse

Det skrevne sprog—skrive

Dialogisk oplæsning (se boks)

Legeskrivning: Skrive til egne tegninger. Barnets tekster skal i starten ledsages af tegninger for at støtte hukommelsen, når barnet skal fortælle, hvad det har skrevet.

Legelæse: Lade eleverne læse op for hinanden af bøger, de har hørt flere gange. Have fokus på læseretning i BigBooks og på storskærm/ projektor. Oplæsning og samtale om billedbøger med fokus på både billeder og tekst (på skolebiblioteket og i klassen) Værksteder med fokus på forlyd og begyndende læsning.

Herudover ønskelister, postkort, huskesedler, formbøger mm. Fokus på bogstavernes form og skriveretning. Skriv på tavlen, i sand, i skolegården med gadekridt, med modellervoks og i trylledej.

EVALUERING Børnehaveklasselederen foretager i samarbejde med ressourcecenteret, talepædagog/ (skolepsykolog) og SFO KTItesten (Kontrolleret tegneiagttagelse) i september. Børnehaveklasseleder foretager i samarbejde med ressourcecentert i perioden april -maj DLB

T YPISKE

testen ( et iagttagelsesmateriale til beskrivelse og vurdering af lyd– og bogstavkendskab)

nævnelse, Fonologisk analyse/ LUS).

Ressourcecenteret foretager en individuel prøve med de elever, der ikke klarer læseevalueringsopgaverne tilfredsstillende (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet – Bogstavbe-

KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU

Eleven har lyst til at læse, kan i at vist omfang eksperimentere med ord og rim. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan indgå i samtale og

dialog.

stav, ord og sætning.

Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier.

Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd.

Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter. Eleven kender begreberne bog-

Gode bøger til arbejdet med sproglig opmærksomhed

Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave.

Fem gode råd til at komme i gang med dialogisk oplæsning Forbered dig Tag styringen Vis du har tid

”Kom skal vi lege?” Af

”Skibet er ladet med”

Helen Nilesen

Har vi på skolebiblioteket

Sgalaj? Og Sgalaj mere? Af Margrete JuulPetersen er fyldt med gode ideer .

Stil åbne spørgsmål Hvad kan I se på billedet?, Hvad tror I sker nu? Var der noget, I ikke kunne lide? Giv feedback Tal færdig med det enkelte barn, spørg ind. De andre må vente

”Dialogisk oplæsning handler om at den voksne stiller spørgsmål og snakker med børnene undervejs i oplæsningen. På den måde støtter man barnet i at kunne fortælle og bruge sproget på det niveau, det befinder sig på. Den voksne skal få barnet til at sige lidt mere end barnet kan af sig selv, og herved udvide barnets ordforråd og sprog generelt” Mette Nygaard Jensen

Det anbefales at læse bogen to gange, når man benytter sig af dialogisk oplæsning. Ved første læsning kan man, inden bogen læses, snakke om forsiden, hvad tror I bogen handler om? Hvad kan I se? Osv. Men mens historien læses, må eleverne ikke afbryde. Den første læsning skal være en sammenhængende tekstoplevelse. Ved anden læsning skal man lade eleverne afbryde, når de undres, og man skal afbryde sin egen læsning og stille spørgsmål undervejs, som udbygger og understøtter forståelsen af historien. Spørgsmålene kan være både til billeder og tekst. De kan være meddigtende og fylde tomme pladser i teksten (f.eks. Hvad tror I sker efter historien er slut?) Det er dog vigtigt, at det er den voksne, der styrer læsningen og afbrydelserne. Det er en balancegang, hvor afbrydelserne forbliver en del af læsningen og ikke kommer til at ødelægge læsningen Efter læsningen er slut, kan man lade eleverne arbejde videre med historien gennem tegninger, tegneserier og drama. I dialogisk læsning er det vigtigt, at den voksne har forberedt sig og tænkt over, hvilke spørgsmål, der er gode at stille og hvilke opgaver, der kan passe til historien. Læs mere i At læse med børn—dialogisk oplæsning af Mette Nygaard Jensen , Klim, 2007

LÆSEPOLITIK

S IDE 8

L ÆSNING I 1. KLASSE Læsning er en langsommelig affære, men vidunderlig at lære

F ASTE

TILTAG

Klassekonference afholdes efter gennemførelse af ILbasis – pædagogisk leder, dansklærer, læsevejleder og speciallærer deltager. Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov.

M ÅL

FOR LÆSNING EFTER

Fokus på læsevaner (læsesamarbejde mellem skole og hjem. Jvf. læsepjecen for indskolingen) Daglig læsestund: 20 minutter hver dag

KLASSE

F ORMÅL : Det talte sprog:

A T STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER ,

A T GIVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT ERFARE , AT LÆSNING OG SKRIVNING KAN GIVE OPLEVELSER OG VIDEN

A T STIMULERE ELEVERNES LÆSE – OG SKRIVELYST

1. Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk 2. Læse enkle tekster op med god artikulation 3. Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet 4. Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig. 5. Fremlægge, referere, fortælle og dramatisere. 6. Improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder. Det skrevne sprog - læse:

A NBEFALINGER

1. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster 2. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier 3. Søge forklaring på ukendte ord 4. Opnå passende læsehastighed og præcision 5. Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste 6. Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad 7. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster

8. Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste 9. Udvikle begyndende læserutiner 10. Finde og vælge bøger til egen læsning Det skrevne sprog—skrive: 1. Skrive enkle fiktive tekster og fagtekster 2. Udtrykke sig i enkle produkter med billede og tekst 3. Skrive de små og store bogstaver i håndskrift 4. Bruge skriftsprog til at fastholde og støtte egne tanker

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS ...

Det talte sprog: Ad 1) Ord– og begrebskort. Der kan indføres dagens ord

holde indhold af en tekst, kan eleverne arbejde med at tegne handlingen på en handlingslinje.

Ad 2) Træning af oplæsning i par.

Der kan arbejdes med fiktive teksters 3-deling—indledning, handling, afslutning (handlingsbroen)

Det er væsentligt, at eleverne læser selvstændigt i bøger, der passer til den enkeltes niveau.

Eleverne kan opdele tekster i mindre bidder med overskrifter, der siger mest muligt om indholdet.

Som lærer skal du sikre dig, at eleven har adgang til bøger, der kan læses selvstændigt - eleven læser 96% af ordene rigtigt. Disse bøger bruges til træning.

Læreren læser først og eleverne gentager med fokus på artikulation og intonation. Samtale med eleverne om hvilke ord i sætninger, de synes er særlige vigtige for betydningen, og hvordan man ved oplæsning kan understrege disse. Ad 3) Som træning til at kunne fast-

Ad 4) og 5) Begge punkter kan tilgodeses i story-line forløb. Ad 6) Dramatisering af eventyr.

Photo-story kan anvendes fra 1.kl. da eleverne kan indtale teksten til billederne.

ven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning.

Det skrevne sprog—læse:

Som evalueringsredskab til disse mål kan anvendes LUS– skemaet.

Derudover skal eleven have adgang til bøger, der fremmer elevens læseudvikling - eleven læser i disse bøger 90% af ordene rigtigt. Det er vigtigt, at ele-

Bemærk at læseoplevelser gennem lærerens eller forældrenes højtlæsning er afgørende for elevens læseudvikling. Det skrevne sprog—skrive: Arbejde med formbøger Skrive logbog/ dagbog Arbejde med temabøger Storyline forløb

J UNI 2013

S IDE 9

L ÆSNING I 1. KLASSE A NBEFALELSESVÆRDIGE Fællesmaterialer:

MATERIALER

Freja og Eskil (litteraturundervisning)

Læsefidusen Big books (Bogslottet m.fl.)

Tid til dansk (litteraturundervisning)

Den første læsning (Afkodningstræning, velegnet til makkerlæsning)

EVALUERING IL-basis testen gennemføres i efteråret i samarbejde mellem dansklærer og speciallærer. Der kan arbejdes med at læseregistrere eleverne ud fra LUS I maj tages den kommunale

T YPSIKE

læseprøve OS64 af Ressourcecenteret. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme sammen med indskolingens læsevejleder. Desuden kan man inddrage SL1. Denne supplerer med afdækning af den skriftsproglige udvikling og elevens vurdering af egne

læsefærdigheder og læselyst. Der udarbejdes individuelle elevplaner, afholdes elevsamtaler og gennemføres årlig klassekonference i dansk.

KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU

Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder som teksten bygger på.

Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tek-

Viktor Vampyr Kvadratisk

ster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv.

Gode bøger til den første selvstændige læsning: Logografisk læsning: (Vægt på sammenhængen mellem tekst og billeder) Ikke lydrette. Bogslottet (de røde) Viktor Vampyr (kvadratiske) Læsefidusen Kiwi-bøgerne (læseløft) Solstråle bøgerne Birte Kot Fonologisk læsning: (Lydret læsning) Lydret Dingo Spec. Pæd. Forlag (læs lydret) Lydret PS Lydlet læsning Søren og Mette Den første læsning Ortografisk læsning: (ikke lydret. ”Rigtig” læsning) Viktor vampyr—serien Ridder Rollo PS Super Let

Specialpædagogisk forlag har mange gode bøger til den første læsning

Viktor Vampyr - Serien

A RBEJDET

MED

LÆSNING SKAL

Kiwi bøgerne kan bruges til læseløft

Der er bøger om Læsefidusen til alle niveauer i den første selvstændige læsning. Og børnene elsker dem

FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

S IDE 10

F ASTE

LÆSEPOLITIK

TILTAG

Læs og skriv med CD-ord. Tilrettelægges i samarbejde med læsevejlederen.

L ÆSNING I 2. KLASSE M ÅL

FOR LÆSNING EFTER

Læsning:

Gode læsevaner. Samarbejde mellem skole og forældre

Læse lette tekster uden hjælp (lix 10 – 15)

Læsestund: 15 min hver dag

Tilegne sig relevante afkodningsstrategier (lydere, dele og kvalificeret gæt mm) Anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) Opnå passende læsehastighed

F ORMÅL : AT ELEVEN FORTSAT HAR LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE AT ELEVEN KAN ANVENDE LÆSNING OG SKRIVNING I HVERDAGEN AT ELEVEN FÅR

Læse enkle tekster op med god artikulation Kunne gengive indholdet af en læst tekst

OG INFORMATION AT BRUGE SKRIFT SOM EGENTLIGT KOMMUNIKATIONSMIDDEL

Finde informationer i forskellige medier Søge forklaring på ukendte ord Skrivning: Skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse Skrive enkle tekster om egne oplevelser. Skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr

Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier Læse fiktive og ikke fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad Finde og vælge bøger til egen læsning Kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog Udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation

Skrive i hånden og på computer

Arbejde med den strukturerede litteratursamtale

Vide, at sproget består af forskellige ordklasser

Være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra de indlærte staveregler

T YPISKE

Litteraturundervisning:

Organisere ideer til egen skrivning, herunder disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning.

Stave til lydrette og hyppige ord (stavetrin 2)

Have begyndende kendskab til genres særpræg Udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og gennem drama.

KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU

Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksom-

A NBEFALINGER

Merete Brudholms bog giver godt indblik i læsningens væsen, ligesom den har gode ideer til arbejdet med den begyndende læseforståelse

KLASSE

Vide, at der er forskel på det talte og skrevne sprog

OPLEVELSEN AF , AT LÆSNING GIVER OPLEVELSER AT ELEVEN BRUGER LÆSNING TIL OPLYSNING

hed – læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden.

Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende.

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS ...

Klasseværelset bør være velforsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive.

altid at medtænke læsning i emne og værkstedsundervisning, på samme måde som en differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skriveudvikling.

Det er vigtigt, at læsning/ skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, evt. børnestavning. Ligeledes er det meget vigtigt

Tid og ro til fordybelse. Tidlig undervisning i faglig læsning Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling .

Udlevere lister med gode oplæsningsbøger til eleverne og forældrene. (se bilag) Fortsat højtlæsning i klassen

S IDE 11

J UNI 2013

Eksempel på begrebskort

L ÆSNING I 2. KLASSE

Hvad ved jeg om ordet

EVALUERING I efteråret deltager 2. klasse i prøvetestene til De Nationale Test. I april deltager klassen i De Nationale Test. I maj tages læseprøve OS120 af speciallærer/læsevejleder. Læsevejlederen følger op på

denne test. Læseudvikling: LUS-skemaet kan anvendes Desuden kan SL1 og SL2 inddrages. Disse kan supplere med afdækning af skrift-

A NBEFALELSESVÆRDIGE Fællesmaterialer:

sprogsudviklingen og elevens egen vurdering af læseudvikling og læselyst. Der udarbejdes elevplaner, afholdes elevsamtaler og gennemføres en årlig klassekonference.

MATERIALER

Freja og Eskild

Bøger til den selvstændige læsning:

Læsefidusen

Lydret PS fra Alinea

Den første læsning

Solstrålebøgerne

Tid til dansk

Tid til læsning (Alinea)

Grøn og blå Dingo Før mens og efter læsning:

De små fagbøger Fakta-bøgerne

Før-læsning:

Læs Dansk serien

Hvad ved jeg om emnet? Kig på billeder i bogen Hvad skal jeg lære? Lille film eller historie Svære ord og begreber

Drageherren

Fri læsning (Alinea)

Mens jeg læser:

Læsning i alle fag

Eleverne skal allerede fra indskolingen gøres bevidste om forskellige teksttyper, at forskellige teksttyper er knyttet til forskellige fag, og at valg af teksttype er vigtig i det skriftlige arbejde. Ifølge Nye Fælles Mål, skal eleverne efter 2. klasse kunne:

a) Begynde at læse sig til viden i faglige tekster b) søge forklaring på ukendte ord c) læse ikke-fiktive tekster og digitale tekster af passende sværhedsgrad d) læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste.

Tegn et billede

Ideer til

PS super let

I løbet af 2. klasse er elevernes læsefærdigheder på et sådant niveau, at de kan begynde at arbejde med læsning og skrivning i alle fag.

Ord/ begreb

af læreren i det enkelte fag. I arbejdet med faglige tekster er det vigtigt at fokusere på Forforståelse (før læsning) Læsestrategier (under – læsning) Fastholdelsesstrategier: (efter læsning) Arbejdet med teksttyper skal ske i en vekselvirkning mellem at læse og producere den teksttype, der arbejdes med.

Finde nøgleord i teksten Finde svære ord i teksten Stille spørgsmål til det læste. Lave tankekort Efter læsning Hvad har jeg lært? Lave ordkort over nye ord. Lave begrebskort med tegning. Tankekort over emnet Kolonnenotat Reproducere teksttype

Disse punkter skal tilgodeses

Velegnede teksttyper til arbejdet i indskolingen: Instruerende tekster: - Opskrifter - Regler til et spil - Forklar en rute Beskrivende tekster: - et dyr - et område - sig selv

Tal om hvordan teksten er bygget op, hvad kendetegner sådanne tekster, skriv sammen med eleverne og lad eleverne prøve selv.

Et godt materiale til at få ideer til arbejdet med faglig læsning i indskolingen.

A RBEJDET

MED LÆSNING I DE FORSKELLIGE FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

S IDE 12

LÆSEPOLITIK

L ÆSNING I 3. KLASSE F ASTE

Formål: at bevare og fortsat udvikle lysten til at læse og skrive At få oplevelser og tilegne sig viden gennem læsning af forskellige genrer At stifte bekendtskab med dele af børnelitteraturen At anvende læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene At erfare at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation At hente inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra det, der læses, høres og ses

TILTAG

Der afholdes et 3 ugers læsekursus i samarbejde med -og med deltagelse af lærere fra Ressourcecenteret. Kurset har fokus på læseforståelse og tekstforståelse.

M ÅL

Der afholdes en klassekonference i maj/juni måned, med deltagelse af klassens dansklærer, klassens kommende dansklærer, læsevejleder, lærer i dansk som andetsprog samt

FOR LÆSNING EFTER

mylder, tankekort og idéliste

Lytte koncentreret og stille relevante spørgsmål til det oplæste.

Strukturere egen tekst kronologisk

Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt Læse alderssvarende skøn– og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse Læse og forstå en arbejdsbeskrivelse i fx dansk– eller matematikbogen Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning

Nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære Bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform Vide hvad en sætning er, anvende punktum korrekt, lave overskrift og afsnit samt markere direkte tale i egne tekster Kende anvendelsen af små og store bogstaver Skrive en begyndende sammenhængende skrift Anvende computer

Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad

Udnytte det fonematiske princip – lydret stavning – svarende til stavetrin 2

Skrivning:

Stave de almindeligste ord korrekt – 120 ord

Omsætte læste tekster eller egne fortællinger til en skreven tekst

Formålet er at sikre en god brobygning mellem indskoling og mellemtrin.

KLASSE

Læsning:

Læse ukendte tekster med stigende hastighed

Ressourcecenterkoordinator.

Stavelsesdele Videreudvikle lydskelneevnen

Begynde at arbejde med procesorienteret skrivning – idé-

Litteraturundervisning:

Til arbejdet med faglig læsning og læseforståelsesstrategier kan man bruge Gerd Fredheims ”At læse for at

lære”. Bogen har en smule baggrundsteori, men er ellers fyldt med gode redskaber til arbejdet med testopbygning

Give udtryk for følelser, fantasi, erfaringer og viden Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier Reflektere over og samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse Beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning og blive opmærksom på sammenhængen mellem billeder og tekst i multimodale tekster Søge og vælge skøn– og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier Have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryksmiddel Kende genres og enkelte forfatterskabers særpræg Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form

og især ideer til, hvordan eleverne lærer at fastholde den nyopnåede viden.

J UNI 2013

S IDE 13

L ÆSNING I 3. KLASSE A NBEFALINGER

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS ...

Lærerens oplæsning – giver gode lyttevaner, letter tilgangen til svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) - Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser. Selvstændig læsning – øger den sproglige kompetence,

automatiserer læsning og giver læselyst. Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen – motiverer til fordybelse. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc. Undervisning i faglig læsning. Bruge skolebiblioteket så meget som muligt.

Fortælleøvelser – brug lydoptagelser – læg mærke til tonen, hastigheden og pauserne. Fortæl derefter det samme med mimik og kropssprog. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre? Fx handlingsbroen Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager: (fx huskeseddel, fødselsdagskort, roman osv.)

EVALUERING Dansklæreren melder klassen til ”De frivillige nationale test” for 2. eller 4. trin i efteråret.

Læsekurset tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med Specialcenter og læsevejleder.

Dansklæreren tager ST3 inden 2. skole hjem-samtale. Resultaterne medbringes til klassekonference med læsevejleder. Der gives kopi til pæd. leder.

Ressourcecenteret tager SL60 i maj måned. (Næstved Kommune udmelder hvilken uge)

Læsestatus i forbindelse med læsekursus for hele klassen.

Hvis der er behov for yderligere test, kan eksempelvis LUS— læseudviklingsskeamet punkt 13 –17 anvendes. LUS er et rigtig godt redskab til at få sat ord og struktur på elevernes læseudvikling, primært i indskolingen og på mellemtrinnet .

Elevsamtaler i forbindelse med skole hjem-samtaler og udarbejdelse af elevplaner.

HUSK A RBEJDET

MED

LÆSNING I DE FORSKELLIGE FAG , SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

Gode titler til arbejdet med faglig læsning og læseforståelse: Merete Brudholm: Læseforståelse Gerd Fredheim: At læse for at lære D’ dansk: Tid til læseforståelse Kirsten Jakobsen: Læsningens Landskab Elisabeth Arnbæk: Læsedetektiven

Norsk og svensk Ifølge Nye Fælles Mål skal norsk og svensk indgå i undervisningen i 3. klasse. Der er i øjeblikket ikke mange gode materialer til arbejdet med norsk og svensk i 3. klasse. Der er derimod en masse gode materialer til mellemtrinnet. En anbefaling vil derfor være at ”varme op” til

T YPISKE

norsk og svensk på mellemtrinnet ved f.eks. at deltage i Nordens dag, hvor der læses op af nordiske forfattere på skolebiblioteket. At se kortfilm, hvor sproget er norsk eller svensk. Der er lavet mange rigtig gode. Og ved at læse gode nordiske bøger højt. Det kan være forfatterskabslæs-

ning med Astrid Lindgren eller Thorstein Egners gode klassikere. Pippi Langstrømpe Emil fra Lønnebeg Brødrene Løvehjerte Mio min Mio Ronja Røverdatter Folk og Røvere I Kardemommeby Dyrene i Hakkebakkeskoven

KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU

Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af

funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidlige-

re. Læseren foretrækker typisk stillelæsning.

Der er lavet et materiale med opgaver i læseforståelse til de 4 første bind af den populære serie ”Drageherren” af Josefine Ottesen

LÆSEPOLITIK

S IDE 14

G ENERELT

LÆSNING PÅ

L ÆSNING I 4. KLASSE

MELLEMTRINNET

Faste tiltag og evaluering

Når eleverne begynder på

November/ december: Frivillige nationale test i dansk.

mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel – først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstil-

Forår: Den nationale test i dansk ST4—i løbet af året—skal medbringes til klassekonference i

M ÅL

For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en

1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel

3. anvende sikre og automatiseredeafkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster

et godt kendskab til tekst-

4. tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad.

bånd. Læserens viden om

5. læse sprogligt udviklende

god syntaktisk forståelse og

verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt.

Formål: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster At skabe læsere med en aktiv læseindstilling At bevare læselysten

Når årsplanen lægges, aftales tidspunkt med læsevejleder for kursus i læseforståelsesstrategier. Læsevejlederen kommer ud i klassen og deltager i kurset.

FOR LÆSNING I DANSK

2. give udtryk for fantasi, følelser, erfaring og viden.

ling.

dansk.

A NBEFALINGER -

EFTER

Kursus for klassen om multimodale tekster, herunder billedbogen. (læsevejleder/skolebiblioteket)

KLASSE

tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 6. søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 7. kende forskellige læseteknikker 8. kunne fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge 9. udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt

11. læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 12. læse sig til danskfaglig viden 13. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 14. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 15. læse lette og korte norske og svenske tekster

10. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse.

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS

1) Hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlitterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkantede historier. 3/4) Ved afslutningen af 4. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være 120-150 ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på www.undervis.dk læsning i dansk - læsehastighed. Eller benyt 5 - 5 - 5 startegien fra ”Læs med”. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne.

5) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 25. Vælg ud, fælles i teamet, hvilke I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. 6) Arbejd gerne systematisk med ord– og begrebskort. Lær eleverne at læse med en blyant i hånden. Husk også at inddrage dansk2 i arbejdet med ord– og begrebsforståelse. 7) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? (Det læseformål eleven får præsenteret) På længere sigt, skal man kunne skelne og vælge mellem at skimme-

læse, oversigtslæse og nærlæse. I 4. klasse anbefaler vi, at man ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I nærlæsningen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbindelse med læsning af skønlitterære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug forskellige kolonnenotater til arbejdet. 9) Ved afslutningen af 4. Klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé. 10) Eleverne skal kunne samtale om handling og temaer i skønlitteratur og kunne demonstrere forståelse af faglitteratur ved at vise/gøre på en anden måde. 11) I dette arbejde kan man lære

J UNI 2013

S IDE 15

L ÆSNING I 4. KLASSE elverne at fastholde læst/forstået tekst via mind map, referat eller rammenotat. 12) Her henvises til, når eleven fx læser om genrekarakteristika. Fx en tekst om, hvad der kendetegner et eventyr. Eller når eleven læser sig til viden om grammatik eller sprog. Fx en tekst om ordklasser. I det hele taget arbejdet med læsemodeller/ læsestrategier på metaniveau.

13) Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav evt. et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempel på side 27) Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor

M ÅL Titler til arbejdet med faglig læsning på mellemtrinnet Læsedetektiven At læse for at lære Læs til Læs med

mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen) 14) husk at lave aftale med pædagogisk servicecenter om søgekursus. 15) Anvend gerne sange og kort-

film i arbejdet med norsk og svensk. Man kan også arbejde med uddrag af kendte tekster på originalsproget fx Egeners ”Karius og Baktus” eller ”Folk og Røvere i Kardemommeby” eller Astrid Lindgrens bøger og filmatisering af samme. Undervisningsmaterialet ”Broer” (kortfilm) har rigtig gode film på norsk og svensk (findes på skolebiblioteket)

FOR LÆSNING I FAGENE

Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matema-

tisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype

2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktionfiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje

IDEER TIL HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 3) Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Se eksempel i ”Læseforståelse” af Merete Brudholm eller på personaleintra under samlemapper/faglig læsning/matematik Natur/teknik 1) På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige be-

greber. Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende. Et eksempel på et ordkendskabskort kan ses på: www.undervis.dk/faglig læsning/notatteknik. Eller på Personaleintra/samlemapper/faglig læsning. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregels for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendomskundskab 1) Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at ele-

verne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. Se beskrivelse af berettende tekster på: www.undervis.dk - ved at følge et link på denne side fremgår det også, hvordan en tidslinje kan laves. 2) Især i Ind i historien er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne

spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. 3) Dette kan fx gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på: www.undervis.dk eller i bøgerne ”At læse for at lære” eller i bilag

LÆSEPOLITIK

S IDE 16

L ÆSNING I 5. KLASSE Faste tiltag og evaluering Læs 5 samt ST5 medbringes ved klassekonference i dansk 3 ugers læsekursus i læseforståel-

God bog til Fælleslæsning

F ORMÅL : AT

KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER

SKABE LÆSERE

MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING

BEVARE

LÆSELYSTEN

A NBEFALINGER

M ÅL

se med deltagelse og overordnet planlægning af lærere fra Ressourcecenteret.

FOR LÆSNING I DANSK

1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål 2. anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståel-

Kursus i faglig læsning og skrivning med deltagelse af læsevejleder

FRA NYE FÆLLES MÅL

se af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier

9. læse sig til danskfaglig viden

5. kende forskellige læseteknikker

10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste

6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad

11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur

7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form

12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning

8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse

13. læse lette norske og svenske tekster

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS

Dansk 1) Da der nu er fokus på en fortolkende betoning vil det være oplagt at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. 2/6) Ved afslutningen af 5. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være 150-170 ord i minuttet. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster

på www.undervis.dk - læsning i dansk - læsehastighed. Eller benyt 5 - 5 - 5 startegien fra ”Læs med”. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter

læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin. 4) Fra 5. klasse vil det være en god idé at lære eleverne at søge i opslagsværker og ordbøger på nettet. Såvel i forhold til ordenens stavemåde som ordenes betydning. Benyt fx www.gyldendalsleksikon.dk eller www.ordbogen.com 5) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? (elevens læseformål) Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne også nu lære at skimmelæse og oversigtslæse. - ved skimmelæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak

gratisaviser med i skole. Kig på tvprogrammerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om – eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst funktionelt – i en situation, hvor eleverne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. Opgaver til dette arbejde findes i Læs med som findes som klassesæt på skolen. 7) Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven med hjælp fra Læs med kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. I Læs med er begge notatteknikker gennemgået. 11) Det vil være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer

til hver enkelt elev (se eksempel på side…) Stil krav om, at der som minimum læses 25-30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen) Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være 2000-2500 sider i løbet af året.

Ideer til elevernes oplæsning: Digte af Poul Larsen Digte af Piet Hein Louis Jensen: Firkantede historier

J UNI 2013

S IDE 17

L ÆSNING I 5. KLASSE M ÅL

FOR LÆSNING I FAGENE

Matematik 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk

viden og kunnen Natur/teknik 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende tekst-

type 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje

Anbefalede materialer Danskundervisningen: Fra en anden klode, Dansklærerforeningen Fandango 5, Gyldendal Find også inspiration i : Det’ Dansk

IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE NÅS Matematik 1) Eleverne begynder nu at møde mere og mere tekst i matematik. De møder mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: betegnelser for processer: Addere, multiplicere… betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet… betegnelser for funktioner: ligninger… Kendte ord bruges på en ny måde: punkt – ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem… søjle – ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer – ikke at skære noget over, men to linjer der mødes… Bestemme - ikke styre men regne ud. Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. 3) Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. Klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekst-

stykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. Natur/teknik 1) I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange Natur/ teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. Historie og kristendomskundskab 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og

individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat på www.undervis.dk eller i Læsedetektiven. 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. 3) Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet, og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på: www.undervis.dk. Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder, i bøger eller på internettet. 4) Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.

Læsning i fagene: Læs med Fokus på læsestrategier, læsehasighed mm. (Klassesæt på psc) At læse for at lære Gerd Fredheim Læsedetektiven, Elisabeth Arnbæk

A RBEJDET

MED

LÆSNING I ALLE FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

S IDE 18

LÆSEPOLITIK

Faste tiltag og evaluering

L ÆSNING I 6. KLASSE

Efterår: Frivillige nationale tests Forår: Den nationale test

M ÅL

ST6 + TL1 før klassekonference Læseforståelse: Inspirationskursus i lærerhøjde fra læsevejleder. Evt. med modellering i klassen.

FOR LÆSNING I DANSK — FRA FÆLLES MÅL

se af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier

9. læse sig til danskfaglig viden

5. kende forskellige læseteknikker

10. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste

6. udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad

11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur

7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form

12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning

8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse

A NBEFALINGER OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS Dansk 1) Målet er det samme, som for 5. Klassetrin. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. For at variere genren kunne det på dette klassetrin måske være gyserhistorier, eleverne læste op for hinanden. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Selv om det ikke har ret meget med læsning at gøre kunne man også forsøge at skabe en progression i dét at fremlægge. Lad eventuelt eleverne få ansvar for at skulle tilpasse stemningen i lokalet til oplæsningen.

F ORMÅL : AT

KONSOLIDERE

LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER

SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING

BEVARE LÆSELYSTEN

2/6) Ved afslutningen af 6. Klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30 - 35) være 175 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samlemapper, LUS og læsning, tekster til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster. 3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning

af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin…

bruge til træningen.

4) Fra 6. Klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår.

11) Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år.

5) Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt – og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs med er dette område gennemgået. Hjemmesiden ”Danske dyr” vil være oplagt at

Inspiration til Materialer i dansk i 6. klasse

7) Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst.

En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen) Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af året.

J UNI 2013

S IDE 19

L ÆSNING I 6. KLASSE M ÅL

FOR LÆSNING I ALLE FAG

A NBEFALINGER

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE NÅS

Matematik 1) Fortsæt arbejdet med ordbogen. Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. Årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik: I matematiksprog benyttes ofte bydeform. Aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn… Som øvelse til at tydeliggøre dette – og for at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Det skal kun gøres i et begrænset omfang, da eleverne skal vænne sig til, at sådan er matematiksprog bare! Ideen er udelukkende at tydeliggøre for eleverne, at det ikke har en særlig betydning, at der ofte bruges bydeform. Der vil også tit forekomme det, man kalder for afpersonalisering af subjektet, hvilket betyder at sætningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen… Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men i længden skal de vænne sig til passivkonstruktionerne. Formålet er at tydeliggøre for eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive formuleringer. 3) Arbejdet med procesnotater fortsættes – eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne

måder at gøre det på. Natur/teknik 1) I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mindmaps over dem. I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et udsagnsord (i sjældnere tilfælde et tillægsord) der laves om til et begreb – et navneord. Et eksempel: Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Nitrifikation er en nominalisering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes – og det kan anbefales eleverne at prøve at ”tilbagedanne” ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen. Historie og kristendomskundskab 1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater.

2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor – og hvad der så er mere troværdigt end andet. 3) VØL modellen bør tilpasses på dette klassetrin. Før eleverne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer eleverne, hvad de lærer af nye ting, og i den tredje kolonne noterer eleverne ned, hvad de synes om det læste – forsøg at lade dem problematisere emnet. Man kan også arbejde med den mere detaljerede VØSLE-model. 4) Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.

A RBEJDET

MED

LÆSNING I ALLE FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

Vi har denne bog i et eksemplar på læsevejlederkontoret

Fagtekster og teksttyper Fagteksters overordnede formål er at informere om faglige emner. Fagtekster handler om verden omkring os, men de gør det på en faglig måde. Blomster er ikke bare blomster. De kan opdeles i arter efter særlige kriterier. De beskrives på en særlig måde med ord som støvdragere, kronblade m.m. Eleverne skal kunne omsætte deres hverdagserfaringer med forskellige emner til en faglig måde at beskæftige sig med dem på. Fagtekster har forskellige formål og dermed forskellige måder at formidle viden på. Der findes flere forskellige måder at kategorisere fagtekster på. Grundlæggende kan de inddeles i 6 teksttyper: berettende, instruerende, beskrivende, forklarende, overtalende, diskuterende. Tekster kan bestå af en blanding af disse teksttyper. Eleverne skal kende de særlige teksttyper. Multimodale tekster De fleste fagtekster er multimodale tekster. De består af mange forskellige kilder til viden som tabeller, grafer, fotos, ord og sætninger m.m. Alle modaliteter har en særlig funktion. De anvendes i læremidler, fordi der er særlige fordele ved dem. Eleverne skal kunne læse og anvende illustrationer mm i fagtekster.

S IDE 20

LÆSEPOLITIK

G ENERELT

OM LÆSNING I UDSKOLINGEN

L ÆSNING I 7. KLASSE

I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden og elevens begrebs– og ordforråd udvides. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder:

M ÅL

Udvidet fagligt ordkendskab Genrekendskab (kendskab til teksttyper) Evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny viden med allerede eksisterende viden Evne til at drage følgeslutninger Metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) Kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster Evne til at følge den røde tråd i teksterne F ORMÅL : A T KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER

A T SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING

A T BEVARE LÆSELYSTEN

E VALUERING OG F ASTE TILTAG ST7 og TL2 før klassekonference Fokus på faglig læsning og skrivning. Der er afsat kursus på 6 lektioner i klassen sammen med læsevejleder samt kursus for naturfagslærerne på et fagteammøde.

FOR LÆSNING I DANSK

Det talte sprog: 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

5. 6. 7.

Det skrevne sprog – læse: 2. beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster 4. bruge ordforklaring, opslagsvær-

A NBEFALINGER

8. 9.

FRA FÆLLES MÅL

ker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste

(9.

KLASSE )

10. fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. læse norske og svenske tekster

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS

Dansk 1) For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kunne man for eksempel i forbindelse kanonlæsning lade eleverne øve at læse ældre danske tekster fx af Grundtvig op for hinanden. Man kunne også lave et ”hold en tale for klassen” forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen – med fokus på artikulation og betoning, gestik og mimik. 2/7) Ved afslutningen af 7. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Brug evt. materialet ”Prøveklar. Læsning 9. klasse” der har et godt afsnit til måling af læsehastighed. Og som kan bruges som skabelon til senere målinger. Du kan også bruge www.undervis.dk/læsning i dansk/læsehastighed Se også på Personaleintra/ samlemapper/faglig læsning/fælles for alle fag. Det er afgørende, at forståelsen følger med læsehastigheden, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster.

5) Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Læs på kan med fordel anvendes til dette arbejde. 6) Ved afslutningen af 7. klasse bør eleven med hjælp fra læreren, ud over de tidligere indlærte teknikker, kunne anvende: Kompositionsdiagram se www.undervis.dk årsag-følge kort se www.undervis.dk Tekstproblemløsning se www.undervis.dk Venn diagram Disse kan med fordel gennemgås af dansklæreren, men de skal primært anvendes ude i fagene! Aftal på årgangen, hvem der gør hvad. Der findes eksempler på www.undervis.dk, i mappen udleveret af Læsevejleder eller i ”At læse for at lære” og ”Læsedetektiven”. 8/10) Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. På dette klassetrin kan der med fordel fokuseres på både skønlitteratur og faglitteratur. Nogle elever læser så meget skønlitteratur, at vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at der i stedet for – eller som et supplement, også skal skrives på læsebarometeret, hvad de har læst af faglitteratur. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i biblioteksti-

men). I stedet for at fokusere på læsemængden for alle elever, kan man evt. begynde at fokusere på hvad de læser. Meget dygtige læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, for eksempel novellesamlinger, digte eller ældre litteratur. 9) Introducer eleverne for elevens læsehuskeliste i begyndelsen af skoleåret. Se eksempel på: http:// www.undervis.dk/teksttyper/ laesehuske.html Der er også lagt eksempel i bilag og på Personaleintra i arkiv/samlemapper /faglig læsning/ fælles for alle fag Vælg en god tekst til formålet. Det tager lang tid, og det må ikke gøres for tit, men gør det oftere i begyndelsen af året, til en start i dansktimerne med snart efter i forskellige timer, så eleverne bliver fortrolige med redskabet og oplever at læsehuskelisten kan og skal bruges i flere fag. Senere skal eleverne selv bruge læsehuskelisten, når de arbejder i dybden med tekster. Arbejdet med læsehuskelisten er en vigtig del af at lære eleverne at have en aktiv læseindstilling. Det tager tid, men det er godt givet ud at lære eleverne, hvor meget der kræves for at læse en tekst fuldt ud.

www.undervis.dk Et rigtig godt sted på nettet om læsning. Der kan du lære om teksttyper, læseteknikker og læseforståelse samt finde tekster til måling af læsehastighed.

J UNI 2013

S IDE 21

L ÆSNING I 7. KLASSE M ÅL

FOR LÆSNING I FAGENE

Matematik 1. læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 3. opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere

A NBEFALINGER

løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 4. skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og Fysik/kemi 1. læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og kristendomskundskab 1. eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af

tekstproblemløsning 2. eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster 3. eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat

Læsning i fagene generelt 1. eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. 2. eleverne skal præsenteres for – og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper 3. eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS

Matematik 1) Fortsæt arbejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på tidligere årgange. 3) Arbejdet med procesnotater fortsættes – eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. 4) Som noget nyt skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitionen er central i naturvidenskabelige tekster – der er mange af dem! Definitioner kan kendes på, at verbet ”er” optræder på en eller anden måde i sammenhængen. Lidt udvidet optræder følgende verber i en eller anden form næsten altid i forbindelse med en definition: Være, blive, have, kalde… Et eksempel: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har tre rette sider og en vinkelsum på 180 grader. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. Hvis eleverne kender til disse kendetegn for en definition, bør de kunne skelne mellem dem og andre sætninger. I arbejdet med ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren måske opfordres til at prøve at lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op. Geografi, biologi og fysik 1) Det må siges at være en meget upræcis formulering, man finder i de

Fælles Mål. Her følger en række tiltag, der kan præcisere opgaven: de tre nævnte fag kunne i samarbejde udarbejde en fælles fagenes ordbog (se tidligere årgange under natur/ teknik). Lav en mappe til alle elever med en masse tomme ordkendskabskort (se bilag). De absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer… Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces. Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repeter for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende notatteknikkerne Kompositionsdiagram og årsag-følge kort. Derudover bør eleverne selvstændigt kunne anvende notatteknikkerne mindmap, tidslinje, kolonnenotat, resumé, referat og tekstproblemløsning. Koordiner indbyrdes, hvem af jer der på et tidspunkt lader eleverne bruge elevens læsehuskeliste Historie og kristendom 1) Arbejdet med den berettende

teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Introducer eleverne for notatteknikken tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig egentlig bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på en almindelig berettende tekst, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er rigtig god træning for eleverne; det sikrer at de forholder sig aktivt kritiske til det læste. Se eksempel på tekstproblemløsning på: www.undervis.dk/ teksttyper/tekstproblemløsning og find skabelon i læsepolitikkens bilag. 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor – og hvad der så er mere troværdigt end andet.

A RBEJDET

MED

LÆSNING I ALLE FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

4) Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Læsning i fagene generelt 1) Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på: indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse etc. Det anbefales endvidere at man i samarbejde med eleverne udvikler en hensigtsmæssig læseretning/anvisning af fagbogens sider. 2) Læreren skal være opmærksom på altid at give eleverne et læseformål. I samarbejde med eleverne arbejdes der med læsehuskelisten som et redskab til at øge elevernes aktive læseindstilling.

G ENNEMGANG

TEKSTTYPER , NOTATTEKNIKKER OG ELEVENS LÆSEHUSKELISTE I BEGYNDELSEN AF ÅRET

S IDE 22

LÆSEPOLITIK

L ÆSNING I 8. KLASSE

F ORMÅL : AT

KONSOLIDERE

LÆSNINGEN VED AT

M ÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE )

ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER

SKABE LÆSERE MED EN

SELVSTÆNDIG , AKTIV LÆSEINDSTILLING

BEVARE OG

UDVIDE LÆSELYSTEN SÅLEDES AT FLERE FORSKELLIGE GENRER LÆSES

A NBEFALINGER

Det talte sprog: 1. Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Det skrevne sprog – læse: 2. beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster 3. læse sprogligt udviklende tekster 4. bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og

fagudtryk 5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker 6. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 7. læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 8. læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 9. læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS

Dansk 1) På 8. klassetrin bør eleverne trænes i prøvelignende situationer. Det kan være en ide at lade oplæsning indgå som fast bestanddel i arbejdet med tekster, så eleverne får et naturligt forhold til at læse op med betoning og pauser. 2/7) Ved afslutningen af 8. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster

på www.undervis.dk, på personaleintra under arkiv/samlemapper, LUS og læsning/hastighedstræning eller i ”Prøveklar” til læsning.

tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt. 8/10) På dette klassetrin fortsættes der med fokus på både skønlitteratur og faglitteratur.

Det er afgørende, at forståelsen følger med hastigheden, derfor er det en god ide at udarbejde kontrolspørgsmål til teksterne. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventuelt også laves med faglige tekster.

Nogle elever ved vi godt læser så meget skønlitteratur, at vi ikke er bekymrede for deres læsekultur. Stil krav til disse elever om, at de, som et supplement, også skal læse faglitteratur eller aktuelle artikler i aviser eller på andre medier.

6) Ved afslutningen af 8. klasse bør eleven kunne anvende alle

9) Elevens læsehuskeliste skal jævnligt benyttes, således af ele-

Prøverne i dansk Det er en god ide, allerede fra 8. klasse, at arbejde målrettet frem imod prøverne i dansk i 9. klasse. Det kan gøres ved at planlægge tema - genre- og periodearbejdet for 8. og 9. klasse samtidig, så man sikrer en god progression gennem de sidste to års arbejde. Da kravet om perspektivering er en stor del af prøveform b, kan det være givtigt for eleverne, allerede fra 8. klasse, at inddrage perspektiveringsarbejde som en fast del af tekstarbejdet.

Det er en god ide at have en årsprøve i mundtlig dansk, hvor eleverne afprøver arbejdet med at udforme en synopsis til en selvvalgt tekst. For ikke at bruge for mange af fordybelsesområderne inden 9. klasse, kan man lade eleverne arbejde i grupper med et enkelt tema, eller lade dem arbejde med fordybelsesområder, som man allerede ved, man ikke vil benytte i 9. klasse. Center for undervisning har udarbejdet er godt materiale til brug i arbejdet med fordybelsesområder og

11. foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. læse norske og svenske tekster

www.dafolo.dk/nationaletest

verne oplever det som et sikkert redskab, der hjælper dem i deres læsning. Man kan evt. i perioder arbejde med udvalgte dele af læsehuskelisten, da det er et omfattende arbejde at bruge hele listen, og at man på denne måde husker at holde fokus på at læsning foregår før, under og efter læsningen af teksten. Husk at samarbejde i teamet om brugen af læsehuskelisten, så arbejdet fordeles ud over alle fag og over hele året.

EVALUERING synopser. Man kan arbejde målrettet hen imod prøverne i dansk retskrivning og læsning ved at bruge materialet ”Prøveklar”. Materialet kan bruges i både 8. og 9. klasse. Jeg vil anbefale, at man kun arbejder med dele af materialet i 8. klasse. Men materialet er godt til at give eleverne en forståelse af, at de er nødt til at angribe opgaverne ud fra deres personlige faglige standpunkt for at få det bedst mulige resultat.

Efterår: den frivillige nationale test Forår: National test i læsning ST8 + TL3 i forbindelse med klassekonference i dansk

J UNI 2013

S IDE 23

L ÆSNING I 8. KLASSE M ÅL

FOR LÆSNING I FAGENE

Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 3. opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorien-

A NBEFALINGER

terede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 4. skelne mellem definitioner og sætninger Biologi, geografi og Fysik/kemi (fra Nye Fælles Mål) 1. læse og forstå informationer i faglige tekster

2. 3. 4.

Historie og samfundsfag (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå den

berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi eleverne skal kunne fastholde det

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE NÅS

absolut centrale ord og begreber for årgangen føres undervejs ind i mappen. Det kunne være de begreber, der nævnes i trinmålene, som fx: magnetisme, korrosion, tyngdekraft, temperatur, tryk, luftfugtighed, fotosyntese, respiration, næringsstoffer… Det må ikke blive for mange ord og begreber, da det er en tidskrævende proces. I stedet for at gøre denne disciplin lærerstyret, må eleverne på denne årgang selv vurdere, hvilke ord og begreber, der er de centrale – evt. med efterfølgende vejledning af læreren. Eleverne skal selvstændigt kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Eleverne bør af sig selv tage hensigtsmæssige notater alt efter teksttype. Koordiner indbyrdes, hvem af jer der på et tidspunkt lader eleverne bruge elevens læsehuskeliste

Historie og samfundsfag 1) Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere års historieundervisning suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster fra samfundsfag. Bliv ved med at minde om formålet med at læse de enkelte teksttyper. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster, enten i form af tidslinjer, kolonnenotater, kompositionsdiagrammer, tekstproblemløsning, Venn-diagram eller egne udviklede metoder. 2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. 4) Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Læsning i fagene generelt 1) Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt

væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik Læsning i fagene generelt (lokale mål) 1. eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper 2. eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen

A RBEJDET MED LÆSNING I ALLE FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE R EPETITION

AF TEKSTTYPER , NOTATTEKNIKKER OG ELEVENS LÆSEHUSKELISTE I BEGYNDELSEN AF SKOLEÅRET

– det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. Læsehuskelisten bruges nu fast af eleverne. Læreren fungerer som katalysator i denne sammenhæng. 2) Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper. Således at elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides.

Gode materialer til arbejdet med læsning i alle fag

Super god hjemmeside til arbejdet med læsning i alle fag

Læsning og skrivning i alle fag indeholder ideer til arbejdet med læsning i alle fag. Her kan du fx finde ideer og forløb til faglig læsning i hjemkundskab, fysik og håndarbejde.

LÆSEPOLITIK

S IDE 24

L ÆSNING I 9. KLASSE A RBEJDET

MED LÆSNING I ALLE FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE

EVALUERING Terminsprøve og Folkeskolens afgangsprøve

F ORMÅL :

M ÅL

FOR LÆSNING I DANSK

5. 6. 7. 8.

FRA NYE FÆLLES MÅL

værker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på

internet 9. læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 10. fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 11. foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 12. læse norske og svenske tekster

A T KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER

A T SKABE LÆSERE MED EN SELVSTÆNDIG , AKTIV LÆSEINDSTILLING AT

BEVARE OG UDVIDE

LÆSELYSTEN SÅLEDES AT FLERE FORSKELLIGE GENRER LÆSES

A NBEFALINGER

OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE OPNÅS

Dansk 1) Eleverne skal trænes i forskellen på højtlæsning og oplæsning. I forbindelse med oplæsning af tekster kunne der arbejdes med at lade elever vælge centrale tekststykker/uddrag som de finder særligt vigtige for tolkningen af teksten.

2-11) På 9.årgang forudsætter vi, at eleverne mestrer de forskellige læsemetoder og har et bredt udvalg af forståelsesstrategier, de kan trække på. Det er lærerens opgave at fastholde eleverne i at være opmærksomme på at have en aktiv læse-

indstilling, hvilke læsemetoder de anvender og hvornår. Læreren skal ligeledes fastholde og opmuntre eleverne til at bruge forståelsesstrategier, når de læser.

M ÅL FOR LÆSNING I FAGENE Matematik 1. læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler 3. opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater 4. skelne mellem definitioner og sætninger

Biologi, geografi og Fysik/ kemi 1. læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og samfundsfag 1. eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning 2. eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster 3. eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik

Læsning i fagene generelt 1. eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper 2. eleverne skal kunne anvende relevante læseforståelsesstrategier og notatteknikker i arbejdet med de respektive teksttyper. IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE NÅS

Læsning i fagene generelt 1-2) Det forventes nu, at elevernes arbejde med læseformål og notatteknik er så automatiseret, at eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egne lærings- og forståelsesstrategier.

Gyldendals fagportal til dansk www.dansk.gyldendal.dk er et rigtig godt sted at søge materialer til undervisningen i dansk og til at finde egnede tekster til elevernes selvvalgte prøveoplæg.

Faste tiltag I forbindelse med udarbejdelsen af elevernes synopsis til den mundtlige prøve i dansk, afsætter læsevejleder i samarbejde med skolebiblioteket 10 timer til vejledning af eleverne under arbejdet med at udvælge tekster og udarbejde en synopsis.

J UNI 2013

S IDE 25

L ÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. (Brudholm) Strategierne deles i 4 hovedkategorier:

OG ANDRE LITTERATURPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER

hukommelsesstrategier: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den organisationsstrategier: bruges til at skabe overblik

elaboreringsstrategier: bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden overvågningsstrategier: bruges til

at evaluere egen forståelse I det efterfølgende er vist en række forslag til anvendelsen af sådanne strategier eller værktøjer, både før, under og efter læsning.

Før læsning af en tekst Genrekendskab teksttypekendskab Forfatterkendskab

Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen.

Emnekendskab Periodekendskab Titlens betydning Svære ord Ordkendskabskort Stil deres nysgerrighed

Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i – eller den tid, handlingen foregår i. Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten. Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på denne måde Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning – eller samlet gennemgang efter endt læsning. Ind imellem kan det give en god forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt.

VØL model Tip en tekst Lærers oplæsning

Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter – lad dem fortælle.

Under læsning af en tekst FARAO læsning Rollelæsning

Meddigtning Moddigtning Skyg en person Citatmosaik Logskrivning Lav overskrifter til kapitler Synsvinkelskift Børn/voksne Stikord/overstregning/ understregning Biodigt

Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksempel på: http://www.undervis.dk/teksttyper/farao.html Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på nyt. Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis… Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten. Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift. I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder – og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel! Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema! Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig – motiv og tema! Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet.

Årsag-følge kort

Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: fornavn, linje2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler… 3 eksempler, linje 6: trænger til… 3 eksempler, linje 7: frygter… 3 eksempler, linje 8: giver… 3 eksempler, linje 9: ønsker… 3 eksempler, linje 10: efternavn Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse! Skal kun laves for korte tekststykker! Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster

kompositionsdiagram mindmap

Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier

Spændingskurve

Fokus på komposition

Sæt manglende oplysninger ind i teksten Tidslinje kolonnenotat

Øge opmærksomhed på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik!

Hvem er du? kort dobbeltnotat

Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster

LÆSEPOLITIK

S IDE 26

L ÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER , FORTSAT ... Efter læsning af en tekst Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge

Resumé Referat Opsummering Berettermodel

Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning, udtoning Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden) Analyseværktøj for lidt større elever, personer, tid sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet Kompositionsværktøj i de små klasser – velegnet til eventyr

Fortælleansigter fortællingskort Eventyrbro Aktantmodel Kontraktmodel Procesnotat Venn diagram Tekstproblemløsning 5 spørgsmål Spørgsmål til teksten Læreren laver spørgsmålene til eleverne eller eleverne laver spørgsmål til hinanden

Det litterære klatretræ

Find et vigtigt sted… Dramatisering Tableau Lav tegneserie Omskriv til anden genre Den varme stol paneldiskussion

E KSEMPEL

Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver – objekt – modtager, hjælper - subjekt - modstander Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt Til tekststykker i matematik Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj Læs teksten, find 5 spørgsmål som du synes det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes du har forstået teksten fuldt ud, formuler de fem ting som spørgsmål, diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater– svar på spørgsmålene Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne) 1. 2. Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne) 1. 2. Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og viden om andre temaer (ud over linjerne) 1. 2. De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø – på linjerne Træets grene: motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer – på og mellem linjerne Træets stamme: tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition – bag om linjerne, læser tolkende Træets rodnet: tema, budskab, litterære principper og traditioner – tolkende, reflekterende, perspektiverende Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed – og genrekendskab! Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev ”er” en person fra teksten, resten stiller spørgsmål. Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret – kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra flere forskellige tekster – eller måske fra flere forskellige perioder.

PÅ LÆSEHUSKELISTE TIL BRUG I UDSKOLINGEN

Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster 1.A Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter, illustrationer osv. Aktivering af forhåndsviden. 1.B Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål – giv et bud på hvad teksten handler om. 2. Nærlæs nu teksten: Indebærer altid skrivelæsning, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. (faglæreren kan her vælge at give eleverne en notatteknik) 3. Skriv ned hvad teksten handlede om (fungerer som et slags svar til læseformålet) (Huskelisten hænges på væggen i alle klasser og faglokaler)

J UNI 2013

S IDE 27

L ÆSNING I ÅRSPLANERNE E KSEMPEL

FRA HISTORIE PÅ

Generelt om historiske tekster gælder det, at de meget ofte tilhører den berettende teksttype. Formålet med en berettende tekst er som hovedregel at fortælle om en række begivenheder, enten for at underholde eller for at informere. Teksterne er kronologisk bygget op og beskriver hændelser, der er en konsekvens af – og /eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. Teksternes komposition vil ofte minde

E KSEMPEL

Forhåndsviden

Jeg vil fortsat arbejde med at aktivere eleverne forhåndsviden om emnet, inden vi går i gang med et nyt kapitel i bogen. Bladr kapitlet igennem sam-

ÅRGANG

om skønlitterære tekster, med en begyndelse, en midte og en afslutning. For læseren vil formålet med læsning af en berettende tekst ofte være at få indblik i begivenhederne i den rækkefølge, de bliver fortalt i. Eleverne skal derfor lære at benytte følgende læseforståelsesstrategier som hjælp til deres læseforståelse: Tidslinje

FRA MATEMATIK PÅ

Faglig læsning i matematik: Eleverne har arbejdet med faglig læsning i matematik siden 4. klasse. De fleste af nedenstående ting er kendt stof eller velkendte metoder for eleverne. De er nævnt i tilfældig rækkefølge, og der arbejdes kontinuerligt med det i undervisningen.

ALENE TÆNKT SOM INSPIRATION

To kolonne notat Tekstproblemløsning Fra i år vil eleverne støde på en lang række centrale ord og begreber, som det er vigtigt, at de forstår og husker. Eleverne laver en fagets ordbog, som vi fylder ord i, efterhånden som de dukker op. Derudover vil hver periode afsluttes med meget åbent formulerede opgaver, hvor eleverne selv skal formulere læn-

gere svar. Ved årets afslutning gennemfører alle tre klasser et projektopgaveforløb i dansk, som kædes sammen med historie, således at eleverne gradvist vænner sig til at udfærdige problemformuleringer og arbejde projektorienteret.

ÅRGANG

men. Hvad ved vi i forvejen? Hvad skal vi lære? Evt. som brainstorm eller tankekort. Tekstopgaver Eleverne har siden 5. klasse arbejdet med matematiknotater i forbindelse med tekstopgaver i matematik. Jeg oplever, at en del af dem synes, det er mere besværligt end givtigt, så jeg kunne godt tænke mig i år at få dem til at forbedre matematiknotaterne og selv lave en ny form, som bliver mere brugbar for den enkelte.

EKSEMPEL PÅ LÆSEBAROMETER FOR

emnet. Guldkorn Jeg vil fortsat lade eleverne lave deres egne guldkornsider efter hvert emne. Siderne gemmes i plastikchartek og fungerer, som elevernes egen matematikordbog, hvor de tegner, forklarer, fortæller og give eksempler på de vigtigste begreber. Plancher Jeg kunne godt tænke mig at indføre, at vi i klassen hængte plancher op med relevante ord i perioden med

Grafiske fremstillinger Arbejde med at aflæse tabeller og diagrammer og selv fremstille dem, så de bliver forståelige for andre. Matematiksproget Arbejde med bevidstgørelsen om passiviteten i matematiksproget. At gøre det passive sprog aktivt.

4. KLASSETRIN

Jeg vil gerne læse ________ minutter om dagen, hver dag i hele 4. Klasse! Det er ok, hvis det smutter engang imellem, men det må ikke ske for tit. Det er en god idé, hvis du finder et fast tidspunkt at læse på hver dag, især hvis du ikke er så god til at få det gjort! Hvornår på dagen vil du helst læse? ______________ Dato

Titel

Fra side... til side…

Hvor mange sider er det?

Så meget har jeg læst i år

Let, middel, svær?

Uge 33

Eva og Adam, Kærlighed og kammerater

5 - 51

Middel

Uge 34

Eva og Adam…

52 - 116

110

Uge 35

Tyggegummibanden

7- 44

147

let

J UNI 2013

S IDE 28

L ÆSEVEJLEDERENS OPGAVER På Kildemarkskolen er der to læsevejledere; Heidi Stovgaard, der er skolens pædagogiske leder og leder af skolens fagspecialcenter og Signe Schjelde, der primært er tilknyttet skolens almenafdeling og skolebiblioteket. Sammen med Christine Felbo, der er koordinator i fagspecialcenteret, varetager vi bl.a. følgende opgaver: Gennemfører kurser for dele af lærergruppen med henblik på videndeling og optimering

af faglige kompetencer Underviser og støtter lærere i anvendelse og evaluering af gruppetest på klassetrinnet samt de nationale test Vejleder i udførsel af forskellige korte kurser – fx faglige læsekurser på hold eller i hele årgangsteam Støtter team i at udarbejde læseplaner i læsning og deltager i årgangsmøder med henblik på at støtte i tilrettelæg-

gelse af undervisning – herunder læsning i alle fag Vejleder i forhold til læseindlæring, læseforståelse, læseteknikker, læsestrategier, og læseevaluering m.m. Observerer og vejleder eller superviserer i forhold til faktisk forekommende læseundervisning Står for eller vejleder årgangsteamene i gennemførelse af forskellige kurser med fokus

på læsning Afholder årlige klassekonferencer i dansk Samarbejder med områdets børnehaver om tidlig læseindsats Deltager i forældremøder om læsning på udvalgte klassetrin og for førskolebørn Deltager i skolens ressourceteams supervisionsmøder for lærere på skolen.

Skolebibliotekets rolle Skolebiblioteket understøtter læsepolitikken på Kildemarkskolen ved i det daglige at vejlede eleverne i søgning og udvælgelse af skønlitteratur og anden frilæsning. Skolebiblioteket står for udlån og vedligeholdelse af it-rygsække til elever med svære læse- og skriveproblemer. Desuden tilbyder skolebiblioteket

følgende: Søgekurser på skolebibliotekets web-side Søgning og kildekritik på internettet Kursus i brug af CD-ord Kursus i programmet Photostory og programmets anvendelse i forbindelse med faglig læsning og skrivning

Højtlæsning for alle klasser der ønsker det.

Hjælp til udvælgelse af fagbøger til emnearbejde

Modellering i klasserne omkring arbejdet med dialogisk oplæsning og læsning af billedbøger

Hjælp til sammensætning af frilæsningskasser

Besøg i klasserne med inspirationskasser til klassen med skønlitteratur tilpasset aldersgruppe og læseniveau.

Samarbejde med børnehaverne om projekt Fra Læseføl til Læsehest, som bl.a. indeholder ugentligt besøg på skolebiblioteket, hvor der læses højt og lånes bøger.

Ressourcecenterets rolle Ressourcecenteret er fællesbetegnelsen for Kildemarksskolens team af personer med særlige funktioner. Ressourcecenteret repræsenterer: AKT, SSP, dansk 2, IT-vejledning, matematikvejledning, naturfagsvejledning, læsevejledning, fagspecialcenteret og motorik. Dansk 2 understøtter læsepolitikken ved at arbejde med læseforståelsesstrategier specielt tilpasset elever med dansk som andetsprog. De arbejder både i klassen som ekstra hjælp til dansk 2 eleverne og individuelt med tilpassede undervisningsforløb uden for klassen. Matematikvejlederne under-

støtter læsepolitikken ved at undervise og inspirere matematiklærerne i arbejdet med læsning i matematik. Det drejer sig især om arbejdet med problemløsningsopgaver og fagets specifikke ordforråd. Naturfagsvejlederen understøtter læsepolitikken ved at vejlede og undervise naturfagslærerne i brugen af modeller, der typisk forefindes i naturfagstekster. Fagspecialcenteret understøtter læsepolitikken i det daglige ved at tilbyde læseløft og matematikhop til elever med vaskeligheder tilknyttet læsning, stavning og matematik.

Læseløft omfatter undervisning på et lille hold eller alene med fokus på og udgangspunkt i den enkeltes faglige niveau. Desuden står fagspecialcenteret for læsekursus i 3. klasse og 5. klasse med fokus på læseforståelse. Kurset afholdes med deltagelse af flere lærere fra fagspecialcenteret, så klasserne kan holddeles efter niveau. Koordinator for fagspecialcenteret forestår test af 0. klasseelevene, når de sprogscreenes, ligesom hun forestår test i 1. klasse, når eleverne første gang skal læsetestes.

AKT: Helene Hornbøl og Bo Blichfeldt SSP: Kim Hansen Dansk 2: Susanne Digbeu-Larsen og Ghita Cini Matematikvejledning: Anders R. Nielsen og Line Wenck Naturfagsvejledning: Suzie Auener Læsevejledning: Signe Schjelde Fagspecialcenter: Christine Felbo Anders R. Nielsen Line Wenck Mette Høj Andersen Lise Roed Jørgensen

Læsehuskeliste Før læsning Hvad handler teksten om?

(læs overskrifterne)

Hvad ved jeg i forvejen?

(Skriv det ned)

Hvordan er teksten bygget op?

(orienter dig i teksten/ bogen)

Hvorfor skal jeg læse?

(få overblik, finde oplysning, lære)

Hvordan skal jeg læse?

(oversigtslæse, nærlæse, punktlæse)

Hvad kan jeg spørge teksten om?

(lave spørgsmål)

Er der, ved oversigtslæsning, ord jeg ikke kender?

(slå ord op)

Kan jeg bruge en model?

(skriv det du allerede ved ind i modellen)

Under læsning Hvad er det vigtigt at lægge mærke til?

(få fat i hovedindholdet via valg af læseforståelsesstrategier)

Forstår jeg det jeg læser?

(Ord, sætninger, mening)

Hvad gør jeg, når jeg ikke forstår?

(Notér, hvad jeg ikke forstår og prøv at svare på, hvorfor jeg ikke forstår det)

Skriver jeg nye ord op?

(Brug egen eller fagets ordbog)

Noterer jeg noget undervejs?

(Nøgleord, punkter, mindmap)

Kan jeg skrive ind i en model?

(Brug læseforståelsesstrategier)

Efter læsning Kan jeg skrive ind i modellen?

(skrive)

Hjælper modellen mig til at forstå og huske?

(tænke)

Hvad har jeg fået svar på?

(tjek spørgsmålene)

Hvad har jeg lært?

(tænk og skriv – udfyld mindmap eller lign.)

Kan jeg lave spørgsmål til andre?

(Være ”lærer”)

Sæt kryds

TekstproblemlĂ¸sning Der findes et udfyldt eksempel pĂĽ www.undervis.dk

Hvad er det?

Det er ikke...

Kendetegn

Eksempler

Kan skrives ud fra www.undervis.dk - i meget pĂŚnere udgave

Udfyldt eksempel