POR TFO LIO A n n e Mø l l er cand.polyt.urb
CURRICULUM VITAE
04
DESIGNING FOR URBAN GROWTH
06
HELHEDSPLAN FOR HOV HAVN
10
DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN
12
FRACTAL LANDSCAPE
14
RESTARTING BATTERSEA
16
ROOF TOP PIER
20
EXPERIENCE LANDSCAPE
22
NØRREBRO SWITCH
24
BUDOLFI PLADS
26
Curriculum Vitae Anne Møller - Cand.polyt. i Urbant Design
PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn: Anne Møller Fødselsdag: 08.02.1989 Kontakt: +45 26 11 56 32 moeller.anne@hotmail.com www.linkedin.com/pub/anne-m%C3%B8ller/87/a8a/229
PROFIL Med min akademiske baggrund som cand.polyt.urb. fra Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet falder det mig naturligt at arbejde metodisk og problemorienteret med kreative designprocesser. Jeg har igennem min studietid arbejdet med designs i forskellig skala, fra produkt- og bygningsdesign til større masterplanprojekter, men har altid været særligt grebet af den urbane skala, hvor strategiske og konceptuelle visioner kan kombineres med form og æstetik. Som faglig person ynder jeg at arbejde analytisk og struktureret og har særligt kompetencer indenfor idé- og konceptudvikling samt grafisk og skriftlig formidling. I løbet af min studietid og mit tidligere praktikophold har jeg ligeledes opnået kompetencer indenfor brugerinddragelse som metode. Jeg har fundet stor interesse i, hvordan inddragelse på forskellige niveauer kan biddrage positivt til designudvikling samt styrke den igangværende proces.
UDDANNELSE Sep. 2012 - Jun. 2014
Cand.polyt. i Urbant Design, Aalborg Universitet Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi •
Sep. 2009 - Jun. 2012
Bachelor i Arkitektur og Urbant Design, Aalborg Universitet Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi •
Aug. 2005 - Jun. 2008 4
Specialeprojekt: “Designing for Urban Growth - Settlement Strategies in Bhubaneswar”. Projekt omhandlende den stigende urbanisering i udviklingslande, særligt med fokus på sanitære forhold, regnvandshåndtering og bosætningsstrategier.
Bachelorprojekt: “Budolfi Plads”. Projekt omhandlende hybrid, storskalaarkitektur i den centrale del af Aalborg.
Student, Aalborg Katedralskole STX, Naturvidenskablig studieretning
ERHVERVSERFARING Aug. 2013 - Dec. 2013
Feb. 2006 - Aug. 2013
Praktikant, Arkitema Architects Urban Design-afdelingen i Aarhus •
Helhedsplan for Hov Havn Arbejdsopgaver: Udarbejdelse af brochurer og materiale til borgermøder, planlægning af borgermøder, analysearbejde, udarbejdelse af diagrammer, layout-opgaver, skitsering samt idé- og konceptudvikling.
•
Drøn på Skolegården Arbejdsopgaver: Udarbejdelse af materiale til og planlægning af inddragelsesforløb med 75 skoleelever fra Kongehøjskolen i Aabenraa, afholdelse af inddragelsesforløb, analysearbejde, grafisk arbejde i forbindelse med udarbejdelse af diagrammer, præsentationsmateriale og layout til konkurrencemappe.
•
Frederiksgade: Blå-grønt kulturstrøg Arbejdsopgaver: Analysearbejde, udarbejdelse af diagrammer, skitsering, konceptudvikling, udarbejdelse af oplæg til indledende møde med samarbejdspartnere.
Servicemedarbejder, Restaurant Bone’s Aalborg KURSER
Feb. 2014 - Feb. 2014
Design_Lab Orissa INDEX: Design to Improve Life workshop i Bhubaneswar, Indien •
2½ uges workshopforløb med deltagere fra Estland, Nepal, Indien og Danmark. Workshoppen forløb som en international og tværfaglig designproces efter metode og teknikker udviklet af INDEX: Design to Improve Life Education. Min deltagelse i workshoppen dannede rammen for udarbejdelsen af mit efterfølgende specialeprojekt ved Aalborg Universitet.
KOMPETENCER Software
Adobe Photoshop CS6 Adobe Illustrator CS6 Adobe InDesign CS6 Google SketchUp Pro Vray til Google SketchUp Rhinoceros 4.0 MS Office Autodesk AutoCAD
Analog
Analysearbejde, skitsering, idé- og konceptudvikling, strategisk planlægning, byrumsdesign, landskabsdesign, udarbejdelse af masterplaner, indsigt i planlov, processtyring, planlægning og udførelse af inddragelsesprocesser, modelarbejde i hånd og med lasercutter samt grafisk og skriftlig formidling af projekter.
Sprog
Dansk (modersmål) Engelsk (Flydende mundtligt og skriftligt) 5
Designing for urban growth Settlement strategies in Bhubaneswar Specialeprojekt 10. semester Projektgruppe: Anne Møller Katrine Hoé Projektperiode: 03.02.14 - 28.05.14 Omfang: 14.000 m2 Temaer: Urbanisering Arkupunktur strategi Regnvandshåndtering Bosætning Sanitære forhold Sikkerhed Inddragelse
6
Designing for Urban Growth beskæftiger sig med den stigende urbanisering i udviklingslande, og med de problemer der er knyttet hertil. Derfor er det målet med dette projekt at adressere bosætningsforhold, de manglende, sanitære forhold samt den utilstrækkelige håndtering af regn- og spildevand i Bhubaneswar, en middelstor by i det nordøstlige Indien. Gennem projektet er der særligt lagt fokus på kvinder og børn og på at skabe simple og billige designs, der kan forbedre målgruppens levevilkår på daglig basis. Resultatet er to designforslag; implementeringen af toiletfaciliteter og offentlige pladser i slumområder samt implementeringen af billige og delte boligtypologier i den centrale del af byen. De to designforslag bindes senere sammen i en strategi, der visualiserer hvordan de generelle forhold for kvind-
er og børn i Bhubaneswar kan forbedres over tid. De to designs skal således ikke ses som alternativer til hinanden, men som en del af en større bosætningsstrategi for byer i udviklingslande. Projektet anvender en akupunkturstrategi til at udvælge to repræsentative projektsites i byen. Det første site, Kharbel Community, er et tomt bebyggelsesplot i den centrale del af byen, hvor et nyt og billigt boligområde implementeres. Det andet site, Railway Basti, er et udviklende slumområde langs jernbanen og under en bro, hvor toiletfaciliteter benyttes som rumskabende element for at sikre offentlige områder og højere sikkerhed i det tætte slumområde. Afleveringsformatet var en projektrapport, A0 plancher, modeller samt en mundtlig, gruppeeksamen.
1. 1. 1.COMPOSE COMPOSE COMPOSETHE THE THEURBAN URBAN URBANLANDSCAPE LANDSCAPE LANDSCAPETO TO TOHANDLE HANDLE HANDLE LOCAL LOCAL LOCALRAINWATER RAINWATER RAINWATER N
xxx222
Samlet plan, Satya Nagar Situationsplan, Kharbel Community
Grundplan, Kharbel Community N
N
Klimatiske principper
Naturlig ventilation Boligens udforming med det åbne gårdrum og tagets konstruktion muliggør naturlig ventilation.
Regnvandsopsamling Regnvand opsamles og opbevares og kan således benyttes ved boligens toiletfaciliteter.
Beskyttelse mod sol Tagets udhæng beskytter boligerne fra den skarpe sol imens ydervæggene kan absorbere varmen vha. termisk masse. 7
Visualisering, Kharbel Community Principper for typologi
Delt courtyard Boligen tager udgangspunkt i den traditionelle indiske courtyard, men deles i dette tilfĂŚlde af fem familier. Snit, Kharbel Community
8
Dobbelt courtyard En variation af typologien er denne to-etagers courtyard, der deles af ti familier.
Opløst courtyard Endeligt findes denne opløste courtyard, hvor det offentlige flow kan passere igennem.
+ + + Visualisering, Railway Basti Principper for toiletfacilitet
Offentlige områder Toiletstrukturen kombineres med et vægelement, der benyttet tíl at skabe og sikre offentlige områder.
Flow Strukturen placeres i forbindelse med det eksisterende flow for at skabe bedre sikkerhed for kvinder.
Stabilitet Vægelementet kan bruges af slumbeboerne til at bygge deres hytter op imod for stabilitet.
Snit, Railway Basti
9
Helhedsplan for hov havn Masterplan og Bebyggelse Projekt 9. semester, praktikforløb Projektguppe: Arkitema Architects Bygherre: Odder Kommune Projektperiode: 26.08.13 - 02.12.13 Omfang: 27.000 m2 Temaer: Boliger Livet mellem husene Aktiviteter Havnemiljø Natur Inddragelse
10
Dette projekt omhandler en helhedsplan for Hov Havn, der er beliggende i Østjylland, 30 km syd for Aarhus. Havnen er idyllisk placeret mellem skov og vand, og er således et attraktivt sted for både lokale og turister. Visionen for projektet var derfor at skabe et karakterfyldt område, der bevarede de nuværende kvaliteter, samtidig med at unikke udemiljøer og gode boliger blev implementeret. Bebyggelsen består af rækkehuse i 2 og 3 etager, der orienterer sig mod solen og vandet. Langs havnebassinet har bebyggelsen en sammenhængende facaderække, imens den er mere opløst i de bagvedliggende rækker. Imellem husene er grønne havnehaver inkorporeret. Disse består af beplantning med fyrretræer og små klitter.
Langs havnepromenaden findes et offentligt stiforløb, der forbinder byen med kysten og giver mulighed for rekreative aktiviteter, såsom vandsport og badning fra det nye trædæk. Endeligt indeholder projektforslaget et nyt vejkryds, udformet som et shared-space, der fordeler trafikken mellem færgelejet, det nye boligområde og lystbådehavnen. Projektet er udviklet i samarbejde med byens borgere og brugere af havnen, private interessenter samt Odder Kommune. Projektet blev igangsat med et borgermøde, hvor indledende idéer og ønsker blev fremført og afsluttet med en præsentation af helhedsplanen, ligeledes på et borgermøde.
Ha e vn
N
ga
ej uv
de
Ho
nde Sø
Samsø færgen
rga
Shared space
de
Ny bygning
Garager/ værksteder pullerter
Parkering Parkering i klitlandskab
Offentlige funktioner de
S
ga trand
Ophold
Leg
Cykelsti
Udsigt
Garager/ værksteder Udeservering
Værft Havnepladsen
P Tunø Slæbested
Parkering i klitlandskab
Offentlige funktioner
Støjskærm Værksteder
Tunø færgen
Gods
slæbested
Kran
Lystfisker
Bådoplag
Vandtrappe Bådoplag/ sommeraktiviteter
Strøg med klitter
Havnehave
Havnehave
Grillplads
Offentlige funktioner Havnebad Vandtrappe
Udsigtspunkt
Situationsplan Designudvikling
27.000 m2
01: Projektområde Projektområdet er placeret mellem en lystbådehavn og et færgeleje der forbinder Hov med Samsø og Tunø.
02: Sigtelinjer Helhedsplanen inkorporerer de eksisterende, fysiske og visuele forbindelser mellem by og havn.
03: Bebyggelse Bebyggelsen placeres så sigtelinjer og adgang fra byen til havet bevares.
04: Orientering af bygninger Bygningerne vinkles så alle er sikret sollys og udsyn til vandet.
05: Offentlige områder De offentlige områder placeres langs havnepromenaden, hvilket sikrer offentligheden adgang til vandet.
06: Grønne områder I områderne mellem bebyggelserne implementeres havnehaver med lokal beplantning, der knytter sig til boligerne. 11
Drøn på skolegården Kongehøjskolen i Aabenraa Konkurrenceprojekt 9. semester, praktikforløb Projektguppe: Arkitema Architects Center for Idræt og Arkitektur INDEX Aabenraa Kommune Kongehøjskolen Aabenraa Bygherre: Aabenraa Kommune Projektperiode: 05.08.13 - 03.12.13 Omfang: 25.000 m2 Temaer: Skolegård Bevægelse Inddragelse
12
Drøn på Skolegården er et konkurrenceprojekt arrangeret af Kræftens Bekæmpelse, Realdania og Lokale og Anlægsfonden. Projektet er den del af en kampagne, der udfordrer brugen og udformningen af den traditionelle skolegård og herved forsøger at inspirere børn til at være mere fysisk aktive i løbet af skoledagen. Projektet er udført i et samarbejde mellem projektgruppen og Kongehøjskolen i Aabenraa, der er beliggende i Sønderjylland. Projektet bestod af et omfattende inddragelsesforløb, hvor 75 skoleelver fra Kongehøjskolen deltog i tre workshops efter metode af INDEX: Design to Improve Life Education, og en yderligere implementeringsworkshop med deres lærere. Gennem dette workshopforløb analyserede og kortlagde eleverne deres nuværende brug af sko-
legården samt skitserede, modellerede og kom med idéer til dens fremtidige udformning. Projektgruppens vision var at integrere de eksisterende, velfungerende elementer med nye og skæve påfund, der lagde op til bevægelse og leg. I projektet var der særligt fokus på de stillesiddende piger, og på at gøre bevægelse til en naturlig del af skoledagen. Det endelige projektforslag består af en samling af elevernes idéer, bundet sammen af to stiforløb. Stiforløbene løber gennem fem forskellige områder; Astfaltjunglen, der er den nye skolegård, Trælandia, der er en tarzan-bane i skoven, Hyggetopia, der er en tagterrasse, Muldvarpebakkerne, der består af geometriske græshøje og området ved skolens hovedindgang.
N
GRØNT OMRÅDE
SKULPTURELLE MØBLER INDGANG JUNGLESTI VESTVEJEN
TAGTERRASSE
SCENE
LEGEPLADS INDGANG
TRAMPOLINER HULER
PARKERING
UDSKOLING KLATRESPIL
MULTIBANE
3 12
4
5
LØBEBANE
SKUR GRÆSHØJE
TANDPLEJE CYKELPARKERING
CYKELPARKERING BUSLOMME
TØNDERVEJ
Situationsplan Inddragelsesproces
01: Kortlægning På den første workshop blev eleverne bedt om at kortlægge deres skolegård med med gode og dårlige steder.
02: Idégenerering En opvarmningsøvelse fik fantasien igang og eleverne tegnede sjove elementer til deres skolegård.
03: Modelworkshop På workshop to byggede de forskellige designteams deres idéer og gav hinanden feedback.
04: Visualisering På den tredje workshop så eleverne Arkitemas visualiseringer af deres forslag og kom med kritik hertil.
05: Prioritering Eleverne lavede desuden en prioritering med pengesedler af hvilke elementer de helst ville have.
06: Implementeringsworkshop En sidste workshop med skolens lærere omhandlede hvordan det nye design kunne blive aktivt implementeret. 13
Fractal landscape An Urban installation in Aarhus Miniprojekt 8. semester Projektgruppe: Anne Møller Joann Rexen Busk Katrine Hoé Projektperiode: 03.06.13 - 21.06.13 Omfang: 300 m Temaer: Installation Kunst Iscenesættelse
14
Projektet Fractal Landscape har strækningen langs Botanisk Have ved Ringgaden i Aarhus som sit projektsite. Projektet tager udgangspunkt i den fysiske og visuelle barriere som hækken ved haven skaber. På trods af enkelte perforeringer skjuler den høje hæk havens kvaliteter og skaber en fysisk forhindring for besøgende. Dette projekt beskæftiger sig således med at nedbryde denne barriere samtidig med at havens særlige karakter fremhæves. Designforslaget er en transformation, hvor den høje hæk erstattes med en urban installation. Installationen har sit udgangspunkt i et voronoi grid, som forekommer naturligt i naturen i for eksempel blade fra træer. Dette grid er inddelt i fraktaler, baseret på en række parametre, og kan således fortættes og ekspanderes i forhold til udvalgte punk-
ter. I installationen betyder dette at der skabes siddepladser samt kig til haven, hvor griddet er størst, mens griddet skjuler og skaber nysgerrighed, hvor det er tættest. Griddet vil således give en varierende og iscenesættende oplevelse af Botanisk Have, når man bevæger sig langs Ringgaden. Installationen består af anodiseret aluminium, der har en gylden glød og som komplementerer havens skiftende nuancer alt efter tid på året. Siddepladserne er beklædt med træ for at give dem en mere indbydende karakter. Afleveringsformatet for projektet var en A0 planche, en model og et teoretisk paper omhandlende æstetik og natur. Projektet blev efterfølgende evalueret ved en mundtlig eksamen.
SCAPE CAPEFRACTAL LANDSCAPE
een between
del seta set was lem was rier om from o atecreate rden, by by
ge msstems hen n. When unictal uniaam stream
grid. The The Acers. Aces ingsitting
has erial has botanical ical he uc-strucThe ing. The and um and teresting ing
Modelbillede
Projektsitets placering på Ringgaden
Situationsplan med viewpoints
The project takes its point of departure along the stretch between Ringgaden and the botanical garden in Århus.
Problem and potential
N
Through an analysis of the site and an initial section model a set of potentials and problems were found. The biggest problem was the hedge, which created both a visual and physical barrier from the Ringgade. As a result of that we found it interesting to create better access and visual connection to the botanical garden, by breaking down the barrier of the hedge.
Nature as inspiration The Botanical The Botanical Garden Garden
Our source of inspiration in the transformation of the hedge stems from nature, as it is on the border of the botanical garden. When you look at a leaf through a microscope you enter a fractal universe, where the voronoi tessellation occurs naturally as a stream of networks. The intervention of the hedge is made from the voronoi grid. The variation in the voronoi grid depends on a set of parameters. According to selected points, the grid opens up and creates sitting areas and views to the botanical garden.
Materials and experience Ringgaden Ringgaden The intervention is made of anodized aluminium. This material has
a golden glow, which complements the greenery in the botanical garden at all seasons. Furthermore the seating areas in the structure are covered with wood in order to make them appealing. The contrast between the man-made material of the aluminium and the natural material of the wood gives the structure an interesting play between cold and warm and likewise hard and soft. The contrast in the material, together with the pattern of the voronoi grid, will create an interesting and varying experience when passing by it, whether you are a pedestrian, cyclist or a driver. The experience of the stretch will vary in character through the year. The voronoi grid creates windows in the intervention, which frame the season’s different landscapes.
Opstalt
N
The Botanical Garden
Ringgaden
N
The project site’s location along Ringgaden
Voronoi grid in a leaf
N
N
N
Plan 1:2000 with the selected view and access points
Digitalization of voronoi grid
Anodized aluminium
Larch wood
The project The project site’s location site’s location along Ringgaden along Ringgaden
Plan 1:2000 Plan 1:2000 with thewith selected the selected view and view access and access points points
VoronoiVoronoi grid in grid a leafin a leaf
Anodized Anodized aluminium aluminium
vorthe vorhen ce when The iver. The ear. he year. ch meframe Digitalization Digitalization of voronoi of voronoi grid grid
N
Site Morphology I June 2013 I MSc.2 - URB I Anne Møller I Katrine Hoe I Joann Rexen Busk
Larch wood Larch wood
15
N
Restarting Battersea Urban transformation in London Hovedprojekt 8. semester Projektgruppe: Anne Møller Christina Schmidt Jonas Christensen Katrine Hoé Liane Laustsen Projektperiode: 25.03.13 - 22.05.13 Omfang: 132.000 m3 Temaer: Bytransformation Restaurering Boliger Offentlige områder Erhverv Kultur
16
Med temaet Designing for Urban Transformation omhandler dette projekt transformationen af Battersea Powerstation i London samt udarbejdelsen af en masterplan til det omkringliggende område. Projektet bindes op af kulturel og strategisk planlægning, hvor sociale og kontekstuelle forhold tages i betragtning.
karakter. Begge akser inkorporerer desuden offentlige byrum.
Projektet indeholder stor diversitet i program, typologi, skala og brugergruppe, der blandt andet kommer til udtryk gennem projektets koncept med to hovedakser. Disse akser definerer to strækninger med forskellig karakter, atmosfære og brug. Den kulturelle og kommercielle akse, Battersea Boulevard, forbinder den kommende metrostation med Battersea Powerstation og bærer præg af forretning og erhverv. Det grønne strøg, Battersea Gardens, forbinder de omkringliggende grønne områder og har en mere intim og privat
Den forladte powerstation er blevet transformeret til et kulturelt landmark i byen med bibliotek, undervisningslokaler, musikstudier og sportsfaciliteter. Havnefronten består af felter med forskellige belægninger i forskellige niveauer, der hver især tilgodeser bestemte aktiviteter såsom skateboarding, offentlige arrangementer, leg og ophold.
Gennem dette projekt er der ligeledes udarbejdet to needle-pin designs; transformationen af selve Battersea Powerstation og havnefronten foran stationen, hvor de to akser mødes.
Afleveringen bestod i en projektrapport, A0 plancher, modeller samt en mundtlig gruppeeksamen.
N
Masterplan Designudvikling
01: Koncept Konceptet består af to akser: En grøn, beplantet akse og en kulturel og kommerciel akse.
02: De to akser Akserne forbinder hhv. metro station og vandkant samt de omkringliggende grønne områder.
03: Byrum langs akserne De offentlige byrum arrangeres langs de to akser og har forskellig karakter alt efter hvilken akse de ligger langs.
04: Tilgængelighed Området kobles på det omkringliggende infrastrukturelle system.
05: Zoner Området inddeles i tre forskellige zoner med hver deres karakter.
06: Bygningsvolumner Bygningsvolumner tilpasses de to akser, infrasturktur og de offentlige områder. 17
Battersea Riverfront Perspektiviske snit
01: Battersea Gardens Den grønne akse forbinder et grønt område i konteksten med projektsitet og består af et stiforløb og beplantning.
02: Battersea Gardens Aksen løber gennem bebyggelserne og skaber derved kontakt mellem det offentlige flow og de private boliger.
03: Battersea Gardens Den grønne akse differentierer i bredde og ender til sidst ud i en offentlig park foran Battersea Powerstation.
01: Battersea Boulevard Den kulturelle og kommercielle akse er et differentieret gadeforløb der skiftevis eksponerer og skjuler Battersea.
02: Battersea Boulevard Fra aksen er der adgang og kig til de semiprivate karré-gårde. I stueetagerne er der kommercielle programmer.
03: Battersea Boulevard Aksen ender i en forplads til den transformerede Battersea Powerstation.
18
N
Battersea Riverfront plan Battersea Powerstation tvĂŚrsnit
19
Roof top pier A floating public space in Limfjorden Miniprojekt 8. semester Individuelt projekt Projektperiode: 27.02.13 - 18.03.13 Omfang: 320 m2 Temaer: Flydende strukturer Bæredygtighed Offentlige rum
20
Dette miniprojekt omhandler en flydende, offentlig bygning med tilhørende byrum i Limfjorden, i Aalborg. Bygningens program er et studenterhus med bar og café, hvor byens unge og studerende kan samles til diverse arrangementer. På bygningens skrånende tag findes et offentligt dæk med indbyggede bænke. Dækket kan bruges som tribune under arrangementer eller som offentligt byrum, hvorfra byens og havnekantens aktiviteter kan observeres. Projektet har sin oprindelse i et konceptuelt inspirationsbillede af en gammel færge. Lige som færgens stævn, rejser bygningen sig af vandet. Og lige som færgens dæk tilbyder udsigt fra forskellige niveauer, tilbyder bygningen udsigt fra forskellige punkter på tagdækket.
Strukturen flyder ved hjælp af et betondæk med en polystyrenkerne og består derudover af lærketræ, glas og bede med beplantning. Materialerne er valgt baseret på bæredygtighedsprincipper samt deres æstetiske indpasning i det eksisterende havnemiljø. Bygningen tilpasser sig således sin kontekst i materiale mens den skiller sig ud men dens geometriske formsprog. Dette miniprojekt, med temaet Sustainable Techniques and Strategies, omhandler ydermere beregning af flydende strukturer samt materialers kvaliteter og bæredygtighed. Afleveringsformatet for projektet var en A0 planche, en model samt efterfølgende mundtlig præsentation.
N
A B
A B
Situationsplan Modelbilleder
Snit AA
Snit BB
21
Experience landscape transforming Godsbanen in Aarhus Miniprojekt 8. semester Projektgruppe: Anne Møller Katrine Hoé Projektperiode: 04.02.13 - 26.02.13 Omfang: 125.000 m2 Temaer: Bytransformation Oplevelseslandskab Iscenesættelse
22
Experience Landscape er et projektforslag til udvikling af Godsbanearealet i Aarhus. Forslaget inkorporerer programmer som bolig, erhverv og kultur med et større grønt område, der fungerer som et oplevelseslandskab. Med dette projekt transformeres det tidligere industrielle site til et rekreativt og offentligt område, hvilket giver det en ny identitet samtidig med at det historiske lag bevares. Designet er inspireret af OMA’s forslag til Parc de la Villette, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem masterplanen, der består af en række overlappende lag. Det første, historiske lag består af gamle jernbaneskinner og godsbanebygninger, der bevares. Dernæst findes et lag med de vigtigste sigtelinjer i området, til ARoS og den nye 3XN bygning. Et grønt bælte placeres langs sigtelinjerne, og dette deles op i tre forskellige zoner med hver de-
res atmosfære. Der skabes herved et gennemgående landskab, hvor brug og oplevelse varierer. Hernæst placeres et grid med midlertidige installationer på sitet. Disse skal fungere som katalysatorer for fremtidig udvikling og samtidig spille sammen med områdets nuværende, kulturelle brug. Endeligt integreres infrastruktur og bygningsplots i planen. Planen implementeres gennem tre faser, først med parkområdet og de midlertidige installationer, der lægger op til yderligere udvikling. Hernæst integreres veje og bygningsplots, og til sidst bindes sitet sammen med dets kontekst gennem enfortsættelse af det grønne, rekreative bælte mod Aarhus å. Afleveringen bestod i to A0 plancher samt et mundtligt oplæg.
N
Situationsplan Designudvikling
Faser for implementering Building lots 07: Zoner til bebyggelse udpeges
roads and paths implementeres 06: Infrastruktur
Grid temporary installations 05: with Et grid med midlertidige installationer lægges ned over sitet
04: En grøn in zone Green zones theimplementeres public area i det offentlige bælte
03: Offentlige funktioner placeres i et public area bælte, der sikrer sigtelinjerne 03 sight lines 02: De vigtigste sigtelinjer identificeres
history 01: Det historiske lag bevares
23
Nørrebro switch Metro station in Copenhagen Hovedprojekt 7. semester Projektgruppe: Anne Møller Anthony Galvan Elisabeth Jacobsen Emil Hristov Lavinia Marcu Projektperiode: 24.10.12 - 02.01.13 Omfang: 12.000 m2 Temaer: Mobilitet Netværksbyen Tilgængelighed
24
Med den nye cityring, der åbner i 2018, vil 17 nye stationer blive tilføjet det nuværende metronetværk i København. Dette projekt omhandler derfor et designforslag til den kommende station på Nørrebro samt en plan for det omkringliggende stationsområde. Visionen for projektet er at skabe et stationsområde med egen identitet, der skiller sig ud fra de eksisterende metrostationer i København, og som kan have en positiv indvirkning i nærområdet. Derudover skal designet inkorporere forskellige transportmidler på en logisk og sikker måde. Selve designets koncept tager udgangspunkt i metaforen for et switchboard. Med dette kan områdets forskellige funktionelle, sociale, mekaniske og mo-
bilitets punkter, eller ”switches”, lokaliseres. Dernæst skabes der et hierarki mellem disse switches, og herefter organiseres de i et nyt netværk for at skabe en bedre forbindelse imellem dem. De nye switches’ placeringer og hierarkiske størrelser anvendes til at skabe et parametrisk flowmønster, der resulterer i et organisk design med et sammenhængende landskab af bånd. Disse bånd skaber indgange til stationen, cykelparkering, markedspladser samt opholdsmuligheder på stationspladsen. Båndene er gennemgående, og benyttes således også til at skabe inventar og skiltning på metroplatformen. Afleveringsformatet var en projektrapport, A0 plancher, modeller samt en individuel, mundtlig eksamen.
Hovedindgang Designudvikling
Situationsplan A
N
01: Switchboard som koncept
02: Omrokering af switches
Snit AA
A
03: Skabe hieraki mellem switches
04: Generere flowmønster 25
Budolfi plads Hybrid storskalaarkitektur i Aalborg Bachelorprojekt 6. semester Projektgruppe: Anne Møller Ann Bentzen Christina Schmidt Liane Laustsen Matias Jakobsen Projektperiode: 01.02.12 - 12.04.12 Omfang: 7.400 m2 Temaer: Hybridbyggeri Storskalaarkitektur Dobbeltprogramering
26
Bachelorprojektet, Budolfi Plads, omhandler transformationen af Budolfi Plads i den centrale del af Aalborg. Projektforslaget består af et hybridbyggeri i stor skala, der sammensmelter by og bygning. Bygningens programmer består af kulturelle og kommercielle formål, en tagpark samt parkering. Parkering er et centralt program eftersom parkeringshusets dæk dobbeltprogrammeres med bygningens andre funktioner. Bygningstypologien tager udgangspunkt i et massiv, der herefter transformeres og tilpasses konteksten. Samtidig skabes et indre, offentligt byrum, hvorfra bygningens funktioner og parkeringshusets nedkørselsramper er synlige. På taget inkorporeres en tagpark med fire
forskellige zoner. Disse zoner lægger hver især op til forskellige aktiviteter og henvender sig derved til en bred gruppe af befolkningen. Parken er udformet med et kunstigt landskab af højdekoter, der understreger dens enestående placering, centralt i byen, på toppen af en bygning. Bygningen beklædes med en skal af anodiseret aluminium. Dette net perforeres ved udvalgte vinduesåbninger imens det fortsættes over andre. Herved skabes et foranderligt udtryk fra dag til aften. Afleveringsformatet var en projektrapport, A0 plancher, modeller samt en individuel, mundtlig eksamen.
N
B
A
A B
TITEL: BUDO
EMNE: SITU
Situationsplan
GRUPPE: BSC6
Designudvikling
01: Massivet Designudviklingen tager udgangspunkt i et massiv der tilpasses kontekst, klima og programmer.
02: Det indre byrum Massivets facader knækkes for at skabe et mere differentieret gadeforløb og samtidig skabes et indre byrum.
03: Solforhold Bygningens højde tilpasses solforholdene på området.
04: Skallen En sammenhængende facadebeklædning lægges ned over hele bygningsmassen og tilpasses vinduesåbningerne.
05: Tagpark Et kunstigt landskab med fysiske højdekoter lægges ned over bygningens tag.
06: Tilpasning Landskabet trækkes med ned i det indre byrum og herved opløses bygningens stringente indre. 27
Anne Møller Cand. Polyt. Urb +45 26 11 56 32 moeller.anne@hotmail.com 28