NOVA News Ekstraordinært, Juni 2022
Ekstraordinært nyhedsbrev Novadan nyhedsbrev
Forsyningskæden oplever ”Den perfekte storm”
Kære Novadan kunde, Hermed en opdatering på råvaresituationen og forventningerne til Q3
Markedsopdatering 2022 er mere turbulent end nogensinde set, og forventningerne til Q3 er tilsvarende. Siden vores sidste opdatering, hvor vi nærmest ikke troede, situationen kunne blive værre, må vi konstatere, at vi endnu engang tog fejl – desværre. Råvarerne fortsætter deres stigende tendenser og er nu yderligere blevet udfordret af den politiske uro, som der er i Europa og med forsyningskæderne fra Asien. Verden er ikke normal mht. priser og leveringer af råvarer. Hvordan ser det ud her og nu - og for Q3 i 2022? Situationen har ikke ændret sig, og vi har modtaget massive prisstigninger her i Q2. Der er mange forklaringer på situationen og mange årsager hertil, men de generelle argumenter er: • • • • • • •
Høje stigninger i energiomkostninger (Gas og EL) – skubber produktionsomkostninger op på råvarer, da stort set alle kemiske råvarer er energitunge at fremstille. De øgede olieomkostninger presser på selve emballagedelen. Krigen i Ukraine skaber uro og nervøsitet i markedet generelt, og forsyninger af råvarer, som eventuelt er kommet øst fra til Europa – kommer ikke længere pga. sanktioner m.m. Fortsat høje fragtrater (især fra Asien) skubber priserne op, samt forsinkelser i forsyningskæderne på grund af nedlukninger i Asien (CV-19). Høje fragtrater på tankleveringer, da der er begrænset kapacitet og chauffører. Generelt meget høje inflationsrater (incl. lønstigninger) i alle lande presser hele forsyningskæden. Force Majour meldinger fra flere store producenter (bl.a. Amerikanske Eddikesyre producenter)
Top 50 råvarer
Denne kurve er en illustration af udviklingen af vores 50 største råvarer i Novadan (kun kemi!). Som du kan se, har vi logning af tallene siden Q1 2014 og indtil nu. Der er ingen tvivl om, at det, vi har set de seneste 9 måneder, er en eksplosion af priserne på råvarer - hvilket vi ikke kunne have forudset for 12 måneder siden.
Hvordan er leveringssituationen? Vi forudser mange og fortsatte leveringsproblemer og længere leveringstider for indeværende i Q2, men desværre nok også for Q3. Nogle produkter er mere påvirket end andre. Som det er nu, ser vi flest udfordringer her: •
Fosforsyre: Haves igen på lager, priserne er 4-5 gange højere end normalt, som alt andet lige påvirker slutprodukterne markant meget.
•
Natronlud (NaOH): Fik en gevaldig prisstigning her over foråret. Begrundet i øgede energiomkostninger, men også nedlukning af værker pga. vedligehold. Desværre et produkt, som påvirker mange varer.
•
Salpetersyre: Salpetersyre er præget de høje energipriser og tillægges månedligt energitillæg. Varen kan igen fås, men til højere priser.
•
Kaliumhydroxid (KOH): Høj efterspørgsel efter produktet og begrænset adgang til råvarer har øget prisen på produktet signifikant. Der arbejdes på at få tilført mængder til Europa fra oversøiske markeder, men prisen er mere end tredoblet de seneste 6 måneder.
•
Eddikesyre: Prisen på Eddikesyre er fortsat høj, og de mængder som tidligere kom fra østeuropæiske lande, kommer p.t. ikke til Europa. De oversøiske leverandører er udfordret med at kunne levere.
•
MSA Syre: I takt med at Fosforsyren forsvandt fra markedet, er efterspørgslen på MSA syre steget markant. Derfor er produktet svært at skaffe p.t.
•
Glycerin: Produktet er steget rigtigt meget, da fremstillingsråvaren (typisk raps, soja m.m.) har været stærkt stigende pga. manglende mængder i markedet.
•
Klor: Produktet er påvirket af de høje energi- og fremstillingsomkostninger.
Ovenfor nævnte produkter er bare et udvalg af produkter, hvor vi ser de største leveringsudfordringer pt. Men generelt påvirker det også indholdsstoffer såsom tensider, silikater, opløsningsmidler, syrer, fosfater, Silikone olier osv.
Er det kun kemiske produkter, som stiger i pris? Vi ser stigninger overalt - både i plastemballage, karton, IBC’er, træpaller, folie, fragt, energi-omkostninger (Novadan’s eget forbrug af el og gas i produktionen). Det er mere eller mindre ”Den Perfekte Storm”, som vi er oppe imod, når det kommer til prisstigninger - alle dele er berørt – her i Q2 og det ser ud til at fortsætte ind i Q3 på nuværende tidspunkt. Hvornår forventer vi at se flere ”normale” priser igen? Det er meget svært at sige. En ting er dog sikker. Så længe vi har høje energipriser, vil vi stadig se et højt niveau på råvarepriserne. Dertil gør krigen i Ukraine og de ustabile forsyningskæder heller ikke tingene nemmere mht. tingenes udvikling og prissætning. Vi kan ikke fastsætte en dato for, hvornår situationen normaliserer sig, men forhåbentlig vil det blive bedre i Q4 i år, men ingen kan præcisere det. Vi takker for din forståelse, når vi bliver nødt til at hæve priserne løbende, da det er nødvendigt grundet de meget store prisstigninger, som vi får af vores leverandører. Vi håber og krydser alle fingre i Novadan for, at vi får normale tider igen i vores industri. Afslutningsvist ønsker vi alle kunder en rigtig dejlig sommer. Med venlig hilsen Novadan ApS Andre eksempler på råvareprisudviklingen:
OBS: Vær opmærksom på følgende: Novadan holder åbent hele sommeren. I perioden 27-28-29-30-31-32 afholdes ferie, og der køres med lav bemanding, hvilket betyder reduceret kapacitet. Længere behandlingstid/leveringstid kan således forekomme.
Bestil derfor i god tid - og gerne på mail!
Innovators in Cleaning
Innovators in Cleaning