Rapport 12

rapport 12 Arkitektforeningen

2012 var året, hvor Arkitektforeningen satte fokus på hverdagsarkitekturens værdier og muligheder, såvel i det lokale nære som på Christiansborg og i kommunerne.

Arkitekter MAA fra hele landet har året igennem iværksat projekter, debatter, udstillinger m.m. for at sætte arkitekturens betydning for mennesker, samfund og miljø på dagsordenen.

Læs om de mange ting, der skete i året der gik – og hvad der er på vej …

DET ARBEJDER ARKITEKTFORENINGEN FOR Arkitektur på dagsordenen siden 1879 Arkitektforeningen er arkitekternes uafhængige standsforening, der siden 1879 har arbejdet for at sikre de bedste vilkår for arkitekturen og arkitektstanden. Det gør vi blandt andet ved at arbejde målrettet og politisk i forhold til Christiansborg, landets kommuner og regioner, byggebranchen og andre relaterede brancher.

Politisk fokus og indflydelse Arkitektforeningen er en demokratisk forening, drevet af medlemmernes engagement og indflydelse, og det er medlemmerne selv, der via repræsentantskabet bestemmer, hvilke politiske fokusområder foreningen skal arbejde med. Fokusområderne er blandt andet bæredygtig arkitektur og planlægning, arkitekturpolitik i kommunerne, arkitektonisk kvalitet, forstæder, hverdagsarkitektur samt boligpolitik.

Engagement – i hele landet Arkitektforeningen har 7 lokalafdelinger fordelt over hele landet. Afdelingernes opgave er gennem faglige og sociale arrangementer at understøtte videndeling og netværksdannelse.

Konkurrencer Arkitektforeningens konkurrenceafdeling tilbyder professionel rådgivning i arkitektkonkurrencer. Arkitektforeningen rådgiver ud fra tre overordnede områder: Bygherrens interesse i at få et godt projekt til prisen, konkurrencedeltagernes interesse i et veldefineret, realistisk og inspirerende konkurrencegrundlag på rimelige vilkår samt endelig Arkitektforeningens interesse i at fremme høj arkitektonisk kvalitet.

Efteruddannelse og faglig udvikling Arkitektforeningens ambition er at tilbyde standen den bedste og mest relevante efteruddannelse. Arkitektforeningens kurser udvikles i tråd med branchens og den enkelte arkitekts behov for faglig udvikling samt tendenser i samfundet. Derudover understøtter foreningen medlemmernes faglige opdatering med arrangementer, netværk og mentorordning.

Mangfoldighed Arkitektforeningens godt 7000 medlemmer har vidt forskellige baggrunde inden for cand.arch.-uddannelsen. De arbejder med alt fra bygningsarkitektur, by- og landskabsplanlægning, administration, it, design og politik til undervisning og forskning – både i offentligt og privat regi.

Udgivelse: Januar 2013 Redaktion: Jane Sandberg (ansvarshavende), Cæcilie Skovmand og Esméralda Rotne (grafik).

Ophavsret: Al tekst tilhører Arkitektforeningen. Teksterne må gengives, når det sker med passende kildeangivelse. Ophavsretten til fotos tilhører de fotografer, som er angivet ved fotos. Hvor intet andet er angivet, tilhører fotos Arkitektforeningen.

Forsidefoto: Stud. arch. MAA Gunhild Askehave Henriksen.

rapport 12 index

4 FORMANDENS BERETNING

Arkitekt MAA Natalie Mossin

34 RENOVER 35 TASKFORCES

8 FOKUS PÅ ARKITEKTUDDANNELSEN HAR ALDRIG VÆRET STØRRE

Interview med rektorerne på arkitektskolerne

36 GRÆNSELØS ARKITEKTUR

Samarbejdsparter i udlandet 37 BYGNINGSPRÆMIERING

12 TAG ANSVAR

Interview med Lars Goldschmidt 14 MOD AFGRUNDEN

Interview med Steen Hildebrandt

16 ARKITEKTFORENINGENS KONKURRENCEAFDELING 18 KAMPEN OM FREMTIDENS HOSPITALER

38 ARKITEKTFORENINGENS ÅRSKONFERENCE

40 ARKITEKTFORENINGEN KØBENHAVN 42 ARKITEKTFORENINGEN ØSTJYLLAND 43 ARKITEKTFORENINGEN NORDJYLLAND

22 EFTERUDDANNELSE DER

MATCHER TIDENS UDFORDRINGER

44 ARKITEKTFORENINGEN BORNHOLM 46 ARKITEKTFORENINGEN VESTJYLLAND

26 ARKITEKTURENS DAG 2012 47 ARKITEKTFORENINGEN ØSTIFTERNE 30 VÆKST I DE KREATIVE ERHVERV Vækstkonference

48 ARKITEKTFORENINGEN SYDJYLLAND

32 DEBAT I GLIMT

51 udvalg

formandens beretning 2012 i hverdagens, faglighedens og politikkens navn Af Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen

2012 var hverdagens år i Arkitektforeningen. Gennem vores politiske fokusområde Hverdagsarkitekturens værdier og muligheder belyste og debatterede vi, hvordan kvaliteter i netop hverdagens arkitektur letter og understøtter boligliv, arbejdsliv og fritidsliv.

En taskforce under ledelse af arkitekt MAA Knud Holscher udfoldede emnet, og temaet blev bl.a. fejret med mere end 60 arrangementer landet over på Arkitekturens Dag den 1. oktober. Her blev hverdagsarkitekturen diskuteret i alt fra skoleklasser til museer og byrum. Vi fejrede også en af hverdagens store forkæmpere, nemlig arkitekt MAA Jan Gehl, der i juni modtog Arkitektforeningens æresmedalje for sit mangeårige virke og store bidrag til kvaliteten af byrum i Danmark og verden rundt.

Infrastruktur er også arkitektur Adgangen til effektiv og økonomisk transport for varer og mellem bolig og arbejde, til venner og familie, skole og offentlige myndigheder, er en væsentlig komponent i den gode hverdag. I by som på land har vi behov for udvikling af, og visioner for, landets infrastruktur, herunder offentlig transport. Uden nytænkning og styrkelse af den eksisterende infrastruktur udsulter vi yderområderne og kvæler de store byer. Arkitektforeningen deltog i årets start i debatten om den såkaldte ”betalingsring” og bidrog bl.a. med en perspektivering af problemstillingen i Politiken.

Desværre endte forløbet, som mange sikkert husker, med, at den offentlige debat tog livet af forslaget, uden det politiske system magtede at stille noget andet i stedet. Det kommer forhåbentligt i det kommende år – og de indledende udspil om national roadpricing har fået en rimelig modtagelse. Infrastruktur er (også) arkitektur og indgår både direkte og indirekte i samspil med arkitekters planlægnings-, bygnings- og designkompetencer.

Det er derfor også fremadrettet vigtigt at give faglig stemme til behovet for nye strategier på det trafikpolitiske område.

Renovering på dagsordenen Så snart en ny bygning er taget i brug, starter vedligehold, justeringer og renoveringsplanlægning. Vi bor, arbejder og færdes alle i eksisterende byggeri. Renovering er kort sagt en del af alle dan4

skeres hverdag – og behovet for renovering er stort, både i forhold til ændret brug, bedre energiperformance, tilgængelighed og et løft af bygningstilstand. Kvalitet i det byggede miljø hænger uløseligt sammen med kvaliteten af den eksisterende bygningsmasse, og hvordan denne forvaltes og udvikles. I det forgangne år har Arkitektforeningen arbejdet for at sætte Renovering på dagsordenen i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, IDA, COWI og MT Højgaard. Arbejdet fortsætter i 2013, hvor kredsen styrkes med Danske Ark, FRI og NCC’s deltagelse. Vi har også fortsat bidraget til tænketank om renovering, der er iværksat af Realdania og GI og i samarbejde med Energi- og Bygningsstyrelsen; et arbejde der afsluttes i januar 2013, og hvor Arkitektforeningen har budt ind som tovholder på indsatsområdet ”Fremme af helhedstænkning ved renovering” sammen med SBi. Derudover bidrog Arkitektforeningen til en række arrangementer om emnet, arrangerede en konference om arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse gennem renovering og udviklede efteruddannelsen Renovering – værdi, strategi og virkemidler, der blev gennemført første gang i foråret 2012.

Solceller med bivirkninger Det var også i det forløbne år, at solcelleanlæg for alvor blev hvermandseje. En positiv udvikling, men også en indkøbsbølge med uheldige bivirkninger i form af uhensigtsmæssige taggennembrydninger og manglende designmæssig indarbejdning af de nye anlæg. Med afsæt i en opfordring fra Lokalafdeling Syd satte Arkitektforeningen fokus på behovet for produktudvikling og faglig rådgivning på området. Indsatsen udmøntede sig i debatindlæg i dagspressen, en folder med 10 gode råd for indarbejdning af solceller, skrevet i samarbejde med foreningen Solar City Copenhagen, samt en opfordring til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard om at udarbejde retningslinjer for opsætning af anlæg af hensyn til den danske bygningsmasses arkitektoniske udtryk.

Reformernes år På regeringsniveau var 2012 et reformår, og via bl.a. debatindlæg, møder, deltagelse i tænketanke og gennem afgivelse af hørings-

Fra venstre: Natalie Mossin, foto: Nana Reimers. Frokost i Superkilen med blandt andre fhv. kulturminister Uffe Elbæk (R), stadsarkitekt Tina Saaby og Jan Gehl. Foto: Arkitektforeningen.

svar arbejdede Arkitektforeningen for arkitektfaglig forankring i den lovgivningsmæssige udvikling. Vi formulerede i alt 17 høringssvar, mange med direkte bidrag fra engagerede medlemmer der stillede deres ekspertviden til rådighed for standen. Alle høringssvarene kan læses på vores hjemmeside; her vil jeg blot fremhæve tre.

I januar afgav vi høringssvar vedr. ændring af lov om planlægning, klimalokalplaner og forenkling af planloven. Høringen blevet lagt ud i det faglige netværk om arkitektonisk kvalitet i planlægningen og blev i høj grad udarbejdet med hjælp fra de fagligt dygtige og engagerede medlemmer af netværket. Det var en rigtigt god proces, og en proces der demonstrerer, hvad det er vi kan, når medlemmers viden gennem standsfællesskabet virker til fremme for alle arkitekter og for kvalitet i arkitekturen.

I april afgav vi høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om byfornyelse og udvikling af byer. I høringssvaret påpeger vi vigtigheden af helhedstænkning og værdien af arkitektfagligt indhold i de kommende energirenoveringer i den private udlejningssektor. Behovet for helhedstænkning har været en gennemgående pointe i alle årets energirelaterede høringer. Vi kan ikke nedsætte energiforbruget i bygningsmassen uden at inddrage kontekst, bygningsorganisering, brugsvaner og samspil mellem teknologiske løsninger. At forankre denne grundlæggende forståelse hos de statslige beslutningstagere er en vigtig opgave for arkitektstanden og afgørende for, om reformerne får den ønskede effekt for miljø, velfærd og bygningskultur. I forlængelse heraf har Arkitektforeningen fx også bidraget til udvælgelsen af gode eksempler på energiløsninger både i nybyggeri og i forhold til renovering. Energistyrelsen udgiver eksempelsamlingen primo 2013.

I november afgav vi høringssvar vedr. forslag til lov om Statens Kunstfond, udkast til bekendtgørelse om Statens Kunstfond og udkast til bekendtgørelse om musikskoler. Her argumenterede Arkitektforeningen for arkitekters ligestilling med de andre kunstarter og for, at der udvikles en klarere og mere demokratisk støttestruktur til fremme af dansk arkitektur og dens udøvere.

Folkemøde på Bornholm Arkitektforeningen deltog i 2012 for første gang i Folkemødet på Bornholm. Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen deltog i vores debat om, hvordan arkitekturpolitik kan fremme vækst i landkommuner med den nye bornholmske arkitekturpolitik som case. Arrangementet var blevet til i samarbejde med lokalafdeling Bornholm og trak fulde huse. Ministeren var ikke mindst imponeret af de bornholmske ildsjæle og fremhævede lokalt samarbejde og engagement som afgørende for ”forpostkommunernes” udvikling. Derudover inviterede Arkitektforeningen udvalgte kulturordførere og samarbejdsparter til et aftenarrangement i Oluf Høst Museet. Og vi deltog i to arrangementer i regi af Renovering på dagsordenen; dels en debat med Bygherreforeningen, IDA og GI dels som debattør i en af Dansk Byggeris klima- og energibattles.

By, Bolig og Landdistrikter Dialogen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tog fart efter Folkemødet og har affødt en række givtige møder samt deltagelse i flere arrangementer i ministeriets regi. Således deltager Arkitektforeningen ved direktør Jane Sandberg bl.a. i ministeriets tænketank for Fælleskab og BYEN 2015. Med årets udgang lancerede ministeriet i samarbejde med Arkitektforeningen en åben konkurrence om udvikling af nye bæredygtige, almene boliger.

Et stærkt initiativ fra ministeriets side som vi forventer os meget af. Arkitektforeningen kan i det hele taget kun glæde sig over, at der med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er kommet et ministerium, der, som Arkitektforeningen, arbejder til fremme for en arkitektur, der kan understøtte velfærd og kvalitet i lokalsamfund og bebyggelser over hele landet.

Morgenmøder og behov for vækst Arkitekter holder ikke blot af hverdagen, men også af deres morgenkaffe. I det forgangne år lancerede Arkitektforeningen en ny række intime morgendebatter: møder der sættes op med kort tilløb i respons på aktuelle emner. Således afholdt vi bl.a. et morgenmøde om dagpengeregler for de kreative fag i sam5

arbejde med Arkitektforbundet. Beskæftigelsessituationen har været kritisk i 2012, og er det fortsat. Det påvirker hele faget, fra uddannelsesinstitutioner over de offentlige instanser til private virksomheder, og allermest påvirker det den enkelte arkitekt, både de der er uden arbejde, de der er i usikre ansættelser, og de der pga. af det usikre arbejdsmarked afholder sig fra det fagligt udviklende flyt eller skift i arbejdsplads. Arkitektforeningen har i denne sammenhæng gentagne gange ytret sig vedr. kommunernes anlægsloft og eksklusion af rådgivere i den nu tidligere boligjobordning samt opfordret til vækstfremme gennem en mere progressiv offentlig indkøbspolitik. Vi har endvidere fremsendt anbefalinger til beskæftigelsesministeren i forbindelse med trepartsforhandlingerne samt arrangeret en bustur til Malmø for arbejdsløse arkitekter i samarbejde med Arkitektforbundet. Godt 30 arkitekter deltog, og busturen genererede en del medieomtale, bl.a. i P1, P3 og DR Nyheder.

Arkitekturpolitik på vej Hele året – siden sidste års rapport – har igangsættelse af arbejdet med en opdateret arkitekturpolitik været på vej og lige om hjørnet. Arkitektforeningen har i løbet af året gentagne gange over for nu forhenværende kulturminister Uffe Elbæk påpeget behovet for at få en revision og for politisk samling på tværs af ressortområder bag politikken. Det tværministerielle samarbejde er en forudsætning for en arkitekturpolitik, der kan rumme og flytte på de udfordringer vi står over for, både i udviklingen af den eksisterende bygningsmasse, i fremme af sundhed og tilgængelighed gennem det byggede miljø, i udvikling af læringsmiljøer og kreative kompetencer, vækst og eksportfremme af kreative kompetencer, det offentlige som ”lead user”, både som indkøber og gennem plads til eksperimenter i kommunerne, samt øget bæredygtighed i byggeriets processer og livscyklus. Ministerskiftet forsinkede processen, men engagementet er heldigvis uformindsket fra Kulturministeriets side, og det er vores klare forventning, at processen vil påbegyndes, mens det nye år er ungt.

6

Anerkendelsesdirektivet I det europæiske samarbejde, ACE, har revisionen af Anerkendelsesdirektivet (PQD) været et stort emne. Og dermed har emnet også fyldt meget for samarbejdet mellem de to arkitektskoler og de tre arkitektorganisationer i Danmark. Der er lange forhandlinger, og der skal indgås mange kompromisser, inden der kan laves et fælles politisk dokument, der afspejler de europæiske arkitekters holdning. I ACE er der opnået enighed om at kræve, at uddannelsen er på minimum 5 år, så det også svarer til Bologna-aftalen. Der er dog stadig tyske uddannelser, som er på blot 4 år. Endvidere er det lykkedes at nå til enighed om at foreslå en ”professional practice experience”-periode på to år oven på kandidatgraden. I de fleste europæiske lande stilles langt højere krav for at kunne blive registreret som arkitekt, så det er et godt resultat set fra et dansk synspunkt. I Danmark er arkitektfaget ikke lovreguleret, og der er derfor ikke umiddelbart opbakning for forslaget fra de danske myndigheders side, men vi arbejder dedikeret videre med at sikre danske arkitekters anerkendelse i de øvrige europæiske lande.

Rum for vækst Ved repræsentantskabsmødet i juni arbejdede repræsentantskabet sig ind på det kommende års fokusområde. Dette input blev bearbejdet yderligere på bestyrelsesseminaret i september og resulterede i fokusområdet Rum for vækst. Der kom 38 ansøgninger til taskforcen om emnet, en foreløbig rekord, og under ledelse af arkitekt MAA og bestyrelsesmedlem Jesper Nielsen, gennemførte en engageret taskforce sit arbejde på et internat i tide til præsentation for bestyrelse og lokalledere i forbindelse med det årlige møde mellem disse i december. Foreningen tog dog forskud på belysning af emnet, da de af regeringen nedsatte vækstteams gav Arkitektforeningen anledning til, i samarbejde med Danske Designere, at afholde en konference på Christiansborg om vækst i de kreative fag. Konferencen, som tiltrak 200 tilhørere, havde til formål at sætte fokus på vækstpotentialet i de kreative fag samt diskutere, hvordan dette potentiale bedst forløses. Jeg ser frem til en yderligere udfoldelse af emnet i det kommende år, praktisk

Fra venstre: Renovertopmødet med blandt andre Bygherreforeningen, GI og Realdania tilbage i 2011. Arkitekt MAA Jan Gehl modtager Arkitektforeningens Æresmedalje i juni 2012.

Repræsentantskabet 2012, fotograferet ved Klarskovgaard, Korsør, af Nana Reimers.

– hvordan sikres gode rammer for vækst i arkitekterhvervene – såvel som kritisk. Det er vigtigt, at vi forholder os til, hvilken vækst der bedst understøtter udviklingen af et fornyet velfærdssamfund, hvilken vækst der vil kunne fremme udviklingen af et samfund, der både er socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Økonomisk vækst er et middel til dette, ikke et mål i sig selv.

Jeg vil opfordre til videre læsning i nærværende årsrapport, hvor indsats og resultater for Arkitektforeningens efteruddannelses- og konkurrenceafdelinger, årets to taskforces og ikke mindst arbejdet i foreningens syv lokalafdelinger samt udvalg og nævn omtales.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke ledelsen i Arkitektforeningens syv lokalafdelinger, der igen i år har skabt grobund for den gode faglige debat overalt i landet. Med flere end 50 vidt forskellige arrangementer i foreningens 7 lokalafdelinger er adgang til faglig sparring og inspiration en del af hverdagen for arkitekter i hele Danmark. Det er utroligt flot – og resultatet af mange frivillige timers arbejde i lokalledelserne. Også en stor tak til næstformand Peter Thorsen og den øvrige bestyrelse for et usvigeligt engagement og en altid konstruktiv tilgang til arbejdet. Tak til de valgte i foreningens faste udvalg, de mange kompetente udpegede og ildsjæle i netværk og debatter. Det er dette engagement af den enkelte arkitekt i vores fælles fag, der gør os til en levende forening og betyder, at vi som stand kan inspirere hinanden og sikre, at arkitekters stemme bliver hørt. Arkitektforeningen har, i året der er gået, arbejdet målrettet for, at arkitekters faglighed er blevet hørt af de politiske beslutningstagere, med gode resultater. Og vi har som forening været markante i medierne. Arbejdet fortsætter, med jeres bidrag, ufortrødent i det nye år.

“DET HANDLER IKKE OM AT DISKUTERE BEVILLINGER ELLER ENKELTSTÅENDE PROBLEMSTILLINGER FOR BRANCHEN, MEN OM AT LØFTE PROBLEMSTILLINGEN OP PÅ ET VÆKSTPOLITISK NIVEAU, DER KAN ÆNDRE RAMMERNE FOR VÆKST VIA DE KREATIVE INDUSTRIER.” Natalie Mossin Formand for Arkitektforeningen ”DER ER BRUG FOR EN 2013-VISION FOR ENERGIRENOVERINGSOMRÅDET. NU OG HER.” Jane Sandberg, Lars Storr-Hansen, Frida Frost og Ane Buch i debatindlæg

Godt nytår, Natalie Mossin Formand

7

Fokus på arkitektuddannelsen har aldrig været større

Hvad vil de to arkitektskoler gøre for at tage ansvar for den høje ledighed og bidrage til vækst? Og i hvor høj grad spiller verden udenfor en rolle for det akademiske miljø på skolerne?

Arkitektforeningen satte de to rektorer for henholdsvis Arkitektskolen Aarhus, Torben Nielsen, og for KADK, Lene Dammand Lund, stævne en formiddag i Aarhus. ”Vi skal arbejde sammen. Det i sig selv er ikke noget nyt. Nyheden er, at vi vil arbejde endnu tættere sammen end tidligere”, siger Lene Dammand Lund.

Torben Nielsen er enig: ”Ja, og vi skal være endnu klarere på, hvor vi ligner hinanden, og hvor vi adskiller os. En skole kan og bør ikke favne det hele. Vi skal finde enheden, men bestemt også de forskelle vi skal dyrke. Det giver en langt mere specifik og individuel uddannelse”.

Arbejdsfordeling er forskellen. Vi skænker kaffe, og startskuddet til en interessant samtale har lydt, for det er ikke ofte, de to rektorer har tid til en fælles eftermiddagssnak om skolernes visioner og strategier. Og der er rigeligt at tage fat på. Vi starter midt i hvepsereden, nemlig med Arkitektforeningens politiske fokusområde for 2013: Vækst – et emne der også denne formiddag i Aarhus viser sin kompleksitet ved at trække lange tråde dybt ind i arkitekters faglige identitet. For hvad er det egentlig, vi som arkitekter kan bidrage med til samfundet og verdensøkonomien, og – måske vigtigst af alt – hvordan får vi det formidlet?

Vi forsager dogmet ”Det er vigtigt at forstå, at vi ikke bor på en isoleret ø. Vi skal være langt bedre til at fortælle verden, hvad det er, vores kandidater kan. Jeg tror, vi lider lidt under et dogme om, hvad arkitekter er og kan, som bliver reproduceret i industrien og erhvervslivet, hvor man har en helt bestemt forestilling om, hvad det vil sige at være arkitekt. Dette faglige snæversyn tror jeg, man kan komme til livs ved at informere meget mere om, hvad der egentlig sker på skolerne og i faget. Så tror jeg, man vil opdage, at vores kandidater kan meget mere, end man antager”, siger Torben Nielsen og tilføjer, at man på skolerne nu sætter en aftager- og kandidatundersøgelse i gang blandt andet med det sigte at finde ud af, hvor det er kandidaterne overhovedet er beskæftiget. For det er kun godt en tredjedel, der er ansat i ’traditionelle’ arkitektvirksomheder. En anden tredjedel er ansat i fx kommuner, og den sidste tredjedel er der kun begrænset viden om. Sigtet med undersøgelsen er blandt andet at blive klogere på vækstområder, og hvor skolerne bedst muligt kan støtte de studerende.

Forbrydelsens æstetik ”Når vi taler vækst, er det vigtigt at huske, at dansk arkitektur og design har en langt bredere indvirkning end den, der kan måles på virksomhedernes bundlinje. Vi kan naturligvis godt måle den kreative branches andel af BNP, men tag fx en serie som Forbrydelsen; dens internationale succes handler i vid udstrækning om det designunivers, serien bygger på – selve krimien og fortællingen er ikke nok. Der er tale om en æstetisk kultur, som vækker international interesse. På den måde er fagets bidrag langt større, end det er muligt at måle”, siger Lene Dammand Lund og fortsætter: ”Vi oplever historisk stor opmærksomhed på vores uddannelser fra samfundets side, og heldigvis smitter det også af på os, at regeringen med den nyeste finanslov har afsat flere midler til forskning”.

Ligestilling I 2011 kom arkitektuddannelserne ind under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse efter at have boet i Kulturministeriet. Og til spørgsmålet om, hvordan arkitektuddannelsen rangerer i det nye ministerium, er der ifølge de to rektorer ”intet der tyder på, at vi er blevet ringere stillet, end vi var i KUM”. Måske tværtimod: ”Vi er kommet ind på lige fod med universiteterne og har derfor fået en større andel af de forskningsmidler, der er blevet sat af. Det forpligter selvfølgelig også – når vi er blevet sat på dagsordenen, så skal vi også levere, og vi skal vænne os til at svare på langt flere spørgsmål, redegøre og bevise vores værd i forhold til samfundet. Vi får ikke lov til at være egenrådige”, understreger Lene Dammand Lund og fortsætter: ”Noget af den øgede positive bevågenhed (og pres), vi får fra samfundet, bliver lynhurtigt omsat til en retorik, der handler om, at når vi nu får ’så mange’ penge, så skal vi være mere erhvervsrettede. Og ja, det skal vi. Til en hvis grad. Nu er det bare sådan, at vi tror på, at vi skaber markedet. Ikke kun i morgen, også i fremtiden. Det tror jeg også gælder for andre universitære uddannelser. Grundforskning og kunstnerisk udviklingsarbejde har ikke en deadline i morgen …

Vi griber nogle af de tendenser, der er i tiden. Et eksempel er, at vi tager fat på det, man i gamle dage kaldte indretningsarkitekt, og som næsten er blevet et fyord, for det kan du uddanne dig til alle mulige andre steder. Ikke desto mindre er der rigtig mange 9

Torben Nielsen på Arkitektskolen Aarhus. Foto: Ejgil Lihn.

Lene Dammand Lund og studerende ved KADK. Foto: KADK

”Vi mangler virkelig gode bygherrer i dag, oftest fordi mange bygherrer desværre har problemer med at se nytten i det kunstneriske og dybt arkitektfaglige”.

af vores kandidater, der arbejder med dette felt, som har stort potentiale for vækst”.

Torben Nielsen er enig: ”Vores branche ændrer sig hele tiden.

I dag er det hospitaler, der er på dagsordenen. Om 5-10 år så er det noget helt andet. Vi ved derfor reelt set ikke, hvad det er for et marked, vi uddanner vores kandidater til, så vi er nødt til at give dem et beredskab snarere end et konkret fagområde”.

De nye muligheder der er i dag for at kunne sammensætte sin egen uddannelse fra flere forskellige uddannelsessteder: hvilke muligheder og ulemper er der her i forhold til cand.arch.-titlen? ”Jeg tror tanken om, at alle skal gå det samme sted 5 år og lære nogenlunde det samme, er ved at være hårdt prøvet. Jeg tror, vi kommer til at se en større grad af udskillelsesløb, end det vi ser i dag. Kun de, der har talentet, uddanner sig fem år og kommer ud som cand.arch.er.

I fremtiden vil der komme flere, der fx tager en bacheloruddannelse på Arkitektskolen og så læser videre et andet sted. Og det, synes jeg, er fint. Vi skal ikke holde på de kandidater, der ikke ønsker eller egner sig til at være arkitekter. Måske skal vi endda hjælpe dem med at forstå, at det er bedre, at de skifter til fx DTU eller CBS. Det kan give en helt ny faggruppe med en forståelse for det felt, vi opererer i. Og dermed kan vi faktisk medvirke til en større udbredelse af brugen af arkitekter, fx som undervisere på gymnasier eller seminarier”, siger Lene Dammand Lund.

Torben Nielsen er enig i, at der er potentialer i de nye studiekombinationer: ”Måske er det dem, der bliver fremtidens gode bygherrer, som er i stand til at forstå de arkitektfaglige muligheder og vilkår, frem for primært økonomi og rammestyring. Vi mangler virkelig gode bygherrer i dag, oftest fordi mange bygherrer desværre har problemer med at se nytten i det kunstneriske og dybt arkitektfaglige. Der skal være en villighed til at se mere end 5 år frem – snarere 15-20 år.

10

Hvis man skal forfølge hele ideen – herunder regeringens væksteams anbefalinger – om designtænkning, så er det et felt, der skal bredes ud. Det nytter ikke noget, hvis faget kun dækker en lille elite. Hvis man derimod kan nuancere det mere og få design ud til et bredere område; ja så ville man rent faktisk få en tænkning ind”.

Lene Dammand Lund supplerer: ”Det handler om en stigende grad af specialisering, uden at give køb på at arkitektuddannelsen er en helhedsuddannelse, der er kunstnerisk baseret. Vi skal på et tidligere tidspunkt have øje for, hvem der fx egner sig til at forske – noget vi ikke har prioriteret højt nok, fordi skolerne traditionelt set har så stort fokus på praksis”. ”Vi skal imidlertid huske, at det praktiske fokus let forsvinder, fordi vi jo i dag er en højere akademisk uddannelse. Alene skiftet til uddannelsesministeriet tyder på et større forskningsfokus. Derfor skal vi værne om praksis, da det er vores særkende som arkitekter. Ligesom det kunstneriske er.

Meget af det samfundet efterspørger – innovation, entreprenørskab, praktiske relationer m.m. – er grundsten i vores fag, det hele vores uddannelse går ud på, og her vækstpotentialet ligger.

Det er en af grundene til, at vi også insisterer på at fastholde det kunstneriske, for et vilkår ved det kunstneriske er jo, at det frisætter os fra det rationelle. Det vil sige den klare tanke og den lige vej. Og det er jo netop herfra innovation opstår – når vi ikke er rationelle og ensrettede i vores tankemønstre”, siger Torben Nielsen. ”Jeg er meget enig”, siger Lene Dammand Lund: ”På KADK er vi i fuld gang med at lave en ny struktur, hvor vi ændrer hele vores faglige organisering. Vi samler de forskellige tilgange til undervisningen, den kunstneriske, den praksisbaserede og den forskningsbaserede, i tematiske enheder. På den måde kommer de studerende forhåbentlig til at opleve en større sammenhæng. Hvis man skal kritisere arkitektuddannelsen over de seneste årtier, er det for, at man er endt mellem to stole, hvor man hverken er teoretisk eller praktisk nok, hvor man uddan-

ner folk i et mellemrum, der er halvabstrakt og ikke teoretisk konsistent. Og der har også været en manglende forståelse for, hvad det egentlig er, man skal blive til efter endt uddannelse, og hvad forskning egentlig handler om.

Praksis efterspørger i stigende grad forskningsbaseret viden.

I gamle dage, når man spurgte aftageren, så var det meget ’anvendt byggeteknik’, tekniske detaljer og den slags, der primært var på dagsordenen.

I dag stiller virksomhederne krav om evidensbaseret design, fx i forbindelse med alle hospitalsprojekterne. Her kan vi som skoler hjælpe med at uddanne kandidaterne til at tænke i den retning, der handler om, at du også skal kunne bevise. Ikke nødvendigvis det hele, for det kan du ikke, når der er tale om en kunstnerisk tilgang – men delelementer, det kan du faktisk godt bevise”.

Specialiseret helhedsuddannelse Men spørgsmålet er, hvilken betydning alle disse strømninger har for fremtidens arkitektuddannelse? En del af svaret handler om specialisering og mere bevidst stillingtagen, uden der gives køb på helhedsuddannelsen. Et andet spørgsmål drejer sig om de studerende selv; hvordan formidler man en ’ny arkitektuddannelse’, når de studerende selv har en dogmatisk forestilling om, hvad det vil sige at være arkitekt?

Lene Dammand Lund: ”Det er drøn svært. Det er tit de studerende, der er de mest bekymrede. De har truffet et meget bevidst valg om at gå på en kunstnerisk uddannelse og har måske en forestilling om, at en kunstnerisk uddannelse betyder, at du skal kunne ’lidt af det hele’. Det ’nye’ budskab er, at du sagtens kan have en kunstnerisk tilgang og samtidig, gennem livet, have forskellige fokuspunkter, hvor du går i dybden”.

Tre nøgleord for jeres fremtidige strategi? ”Praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning. Det er de tre ben, undervisningen skal gå på – og så skal vi skabe

mulighed for en højere grad af fokusering og differentiering”, svarer Lene Dammand Lund.

Torben Nielsen: ”Kunst, videnskab og praksis. Det handler om de tre metodiske tilgange til at beskæftige sig med arkitektur. Det er de kompetencer, en arkitekt skal have. Det vigtigste er dog, hvad vi i Arkitektskolen Aarhus’ strategi har valgt at kalde ’Engaging through Architecture’ – det er det helt centrale; at engagere sig i samfundets relevante og væsentlige spørgsmål og gøre det med den arkitektur man igangsætter. Det er et samfundsengagement i sin bredeste forstand. Det skal give værdi i og til samfundet – det er det, der er vejen, hvis vi skal have en berettigelse fremover”.

Vidste du...

– at folkeskolelærere gennem Arkitektforeningen kan bestille en arkitekt MAA til at bidrage til undervisningen?

– at Arkitektforeningen i forbindelse med Arkitekturens Dag udarbejdede et idékatalog med konkrete forslag til læringsforløb i arkitektur og design?

11

Lars Goldschmidt. foto: DI

Tag ansvar ”Arkitekter og designere beskæftiger sig med de faktorer ved et produkt eller en ydelse, der er knyttet til kundens oplevelse.

Derfor er et af de vigtigste områder, den kreative branche kan bidrage med, den oplevede værdi, som langt hen ad vejen er det, som vækker købelyst hos kunden”, siger Lars Gold-schmidt.

Hvilke steder i en større organisation er det oplagt at inddrage arkitekter og designere? ”Det er primært i udviklings- og innovationsfasen. Ikke mindst i den brugerdrevne fase af innovationen, hvor man bliver klog på kunderne, hvilket er afgørende for succes: Hvem er kunden overhovedet? Hvad er det for prioriteringer og værdisystemer, han eller hun har, og hvordan benytter de produktet eller servicen?

Disse aspekter er vigtige at forstå, for at vi præcist kan ramme det, kunderne har behov for. Det handler om ’oversættelsen’ af den forståelse, vi har af kunden, til produkter og ydelser vi rent 12

faktisk kan levere. Og det er i denne fase – i dialogen med brugerne og i oversættelsen – der især er brug for kreative kompetencer”, siger Lars Goldschmidt og tilføjer: ”Et andet centralt sted, hvor designeren eller arkitekten har meget at bidrage med, handler om samspillet mellem menneske og proces. Det drejer sig fx om den fysiske tilrettelæggelse af levering, altså de procesflow der er, uanset om vi taler logistik eller fysisk layout af produktionen, interaktionen mellem medarbejdere og maskiner, teknologier og værktøjer – alt afhængigt af virksomheden. Her har designtænkning, grænsende til arkitekturtænkning, en vigtig rolle at spille”.

Ved vækstkonferencen den 25. oktober på Christiansborg kom du med to forholdsvis provokerende statements. Det ene af dem var ”Arkitekter er en destruerende branche”.

Hvad mener du med det?

Lars Goldschmidt er om nogen en vigtig aktør i det danske erhvervsliv. Derfor var Goldschmidt også blandt talerne på Arkitektforeningens vækstkonference på Christiansborg den 25. oktober. Men hvad mener direktøren for Dansk Industri, at arkitekter og designere kan berige erhvervslivet med?

”I har fralagt jer et ansvar. Arkitekter er en af de væsentligste akademikergrupper, når det handler om byggeri i Danmark.

Byggeriet har her til lands over de seneste 20 år haft en negativ produktionsudvikling, og det kan man ikke som væsentlig aktør fralægge sig ansvaret for.

Det er også en kritik, jeg giver til de rådgivende ingeniører; altså når man har SÅ stort et samfundsmæssigt ansvar for produktivitet, så er der et problem. Og byggeriet er jo ikke bare vigtigt for at bygge huse. Det er også vigtigt for alle de aktiviteter, der kræver byggeaktivitet for at kunne blive gennemført.

Det er af generel betydning, at dansk byggeri lige nu står med meget store udfordringer, og dem, mener jeg, arkitekterne skal være med til at løse. I skal tage et ansvar for de byggeprocesser, som I er så vigtig en del af. Det var dét, jeg mente, da jeg sagde, at I er en destruerende branche. Det var en opfordring til at tage ansvar.

Det går faktisk bedre i andre lande, end det gør her – og det kan jo ikke være rigtigt!”

Du sagde også: ”I er ikke noget særligt”. Hvad mente du med det? ”Det er fordi både arkitekter, designere og en række andre, der var med i regeringens vækstteam, havde en forestilling om, at man skulle gøre noget særligt for de kreative erhverv. Jeg er imidlertid sikker på, at langt de fleste virksomheder inden for design, arkitektur og relaterede brancher er kendetegnet ved at have de samme problemstillinger som alle andre virksomheder.

Problemstillinger som administrativt bøvl, vanskeligheder ved at få kapital, er helt almindelige udfordringer for virksomheder. Og jeg mener, der er en stor styrke i at anskue sig selv sådan, for så bliver man ikke lige pludselig nogen, som skal ses som ’noget særligt’. Man er på lige vilkår med alle andre typer erhverv.

I den store volumen handler det egentlig bare om at have en ordentlig forretningsmodel. Ellers løber forretningen ikke rundt.

Det samme gælder grundlæggende faktorer som et godt kendskab til kunder, et ordentligt netværk, et godt produkt eller ydelse.

Det er alt sammen regler, der gælder for, hvordan man driver en lille virksomhed. Man behøver ikke lave specielle initiativer for de kreative erhverv. Det handler derimod om at finde ud af, hvor det er, I har en unik forretningsposition, og hvor er det, I har de samme problemer som alle de andre”.

Det stiller vel krav til, hvordan vi uddanner designere og arkitekter i dag? ”Bestemt. Jeg mener fx, at det er en fordel, at arkitektuddannelsen er kommet ind under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, blandt andet fordi det vil styrke det tværfaglige samarbejde. Der er jo næsten ingenting i dag, der ikke laves i heterogene fællesskaber. Og det at indgå i heterogene fællesskaber, det kan man lige så godt have blik for under sin uddannelse. Det handler om at erkende, at man har en særlig kompetence, men at man også bare er en åndsarbejder, der har et produkt og en kompetence, der er hamrende vigtig for det samlede kollektive – så længe man kan skabe det sammen med andre.

Det gør også, at hvis man som lille virksomhed skal ud og sælge sig selv, så har man mere en fornemmelse af, at man sælger til nogen, man kender. Barrieren ved at være speciel betyder jo også, at adgangsbarrieren til det ukendte territorium, hvor man skal ud og sælge, bliver meget større.

Og jeg mener – fx en ingeniør og en designer – de ligner jo hinanden på mange måder. Der er tale om lidt forskellige værktøjer, men begge arbejder jo i krydsfeltet mellem den sociale og fysiske virkelighed, og det betyder noget. Jeg tror, det er en fordel at være en del af det store fællesskab, men med specifikke kompetencer”.

Lars Goldschmidt er oprindeligt uddannet civilingeniør og ph.d. inden for teknik og organisation fra Copenhagen Business School. Han har en bred erhvervsbaggrund – fra teaterverdenen til Mærsk og direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI. 13

Mod afgrunden Den form for vækst, den industrialiserede verden stræber efter, er kortsigtet og roden til mange af de miljømæssige og sociale problemer, den moderne verden står overfor i dag, mener professor og forfatter Steen Hildebrandt.

Derfor er der brug for en radikal nytænkning af vækstbegrebet.

Steen Hildebrandt. Foto: Morten Holtum

”Vækst er blevet identisk med kortsigtet materiel og økonomisk vækst. Vi evner ikke i de moderne samfund at diskutere problemstillinger og temaer, der rækker ret mange år frem”, siger Steen Hildebrandt. ”Forskere, kunstnere, debattører, filosoffer og andre anlægger ofte meget langsigtede betragtninger, men det slår ikke igennem i de dagsaktuelle politiske og økonomiske debatter. Stort set alle danske politikere taler om, at vi skal ”tilbage på sporet”, ”tilbage på vækstsporet”. Vækst – underforstået materiel-økonomisk vækst – er løsningen på stort set alle de problemer, som de moderne demokratiske, kapitalistiske samfund har. Sandheden er muligvis den modsatte: Kortsigtet økonomisk vækst er årsagen til, eller forklaringen på, nogle af de væsentligste problemer, de moderne samfund kæmper med. Problemer som giver sig udslag i de aktuelle kriser inden for økonomi, klima, sundhed, vandforsyning m.m.

Vi er uhyre ensidige og kortsigtede i vores bestræbelser og i de måder, hvorpå vi måler produktion, vækst, succes, performance og bundlinje. Efter min opfattelse er det en tænkning og en politik, der bringer os direkte mod en afgrund. Som Einstein ofte er blevet citeret for at sige: ”Et problem kan ikke løses med den tænkning, der har skabt det”.

Og det er præcist, hvad vi inden for en række områder gør.

Med det resultat at mange af vores bestræbelser er kontraproduktive: De gør ondt værre”.

Du har tidligere sagt, at vi i Danmark burde have et produktivitetsforum – og ikke et vækstforum. Hvad mener du med det? ”Produktivitet handler om, hvor gode vi er til at udnytte vores ressourcer og kompetencer. Noget vi, efter min opfattelse, ikke er særligt gode til. Det handler ikke om kortsigtet betingelsesløs udnyttelse af ressourcer, som fx mennesker, men om en bæredygtig, langsigtet og klog måde at tage vare på vores ressourcer, som indebærer, at vi ikke slider mennesker og natur ned, men tværtimod producerer varer og tjenesteydelser på måder, så mennesker ikke bliver syge, og naturen ikke bliver ødelagt.

Det kræver helt sikkert betydelige omstillinger, men det er sådanne omstillinger, der er behov for – og som vi, i parentes bemærket, på mange områder allerede er ved at forstå og realisere. Det er klart, at sådanne formuleringer lyder overordentligt naive og urealistiske; hvad de også er, hvis vi ser på dem med traditionelle vækst- og politikbriller. Det er derfor, hovedudfordringen er, at vi skal ændre tankesæt og forståelse, såfremt verden skal ændres.

Verden er et resultat af vores måde at tænke på; verden er

et resultat af vores måder at tænke og prioritere på”, siger Steen Hildebrandt.

Hvad er bæredygtig vækst for dig – og hvordan kan arkitekter og den kreative branche bedst være med i konkurrencen her? Hvad er vores styrker, som du ser dem? ”Bæredygtig vækst er vækst, der ikke ødelægger natur, ikke ødelægger og nedslider mennesker og ikke overbelaster økosystemerne.

Jeg ville være en lille smule forsigtig med at tale om ’kreative brancher’, for de såkaldt kreative brancher har bidraget, og gør det fortsat, til rigtig meget, der ikke tåler betegnelsen kreativ – endsige bæredygtig. Så man skal passe på med, hvilke etiketter man hæfter på sig selv.

Dette sagt i al fredsommelighed.

Arkitekter kan – lige såvel som andre – være med, hvis de sætter sig ind i, hvad bæredygtighed er, hvad bæredygtigt byggeri er, hvad bæredygtig byudvikling er, bæredygtigt design m.m. er og ud fra det forsøge at bidrage med løsninger, der er bæredygtige.

De ’kreative brancher’ kan bidrage på rigtig mange måder, når det gælder vækst. Men måske først ved at erkende at der alle steder er kreative potentialer; der findes i udgangspunktet ikke kreative og ikke-kreative brancher. Det er en misforståelse, som måske i sig selv bidrager til at forhindre en masse kreative ideer i at blive født og realiseret.

Man kan jo begynde at tale om, hvad vækst, og ikke mindst bæredygtig vækst, overhovedet er. Er vækst alene et økonomisk fænomen, der måles i kroner og ører? Eller er livskvalitet, lykke, sundhed, spirituel og social vækst også vækst? Man må drøfte, man må problematisere, man må tage stilling til, hvilket – eller hvilke – vækstbegreber, der er behov for i fremtiden, og så begynde at implementere disse forståelser ind i ens daglige professionelle praksis”, siger Steen Hildebrandt.

Steen Hildebrandt, ph.d., professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, har gennem årene markeret sig som forfatter og debattør på en række samfundsområder. Især er Hildebrandt kendt for sine teorier om bæredygtig og helhedsorienteret ledelse og organisationsforståelse.

15

konkurrencer 2012 Vidste du ...

– at Arkitektforeningens Konkurrencerådgivning har været sekretariat for 3 åbne og 23 indbudte konkurrencer i 2012?

– at Arkitektforeningen modtog 26 fagdommeransøgninger og optog 7 – at Arkitektforeningen har været involveret i 44 konkurrencer i 2012

AFSLUTTEDE KONKURRENCER 2012 Svendborg byrumsforløb City in between, Aalborg Øst (Fremtidens forstæder) Søndermarken, Vejle (Fremtidens forstæder) Regionshospitalet Viborg, Nyt Akutcenter Kolding HF og VUC Humlebæk Syd Ejby Erhvervsområde, Glostrup (Fremtidens forstæder) Nyt Statens Naturhistoriske Museum Udbygning af DTU Fra gade til by – Thomas B. Thriges Gade Farum i Udvikling (Fremtidens forstæder) Copenhagen Arena Køge Kulturhus, idekonkurrence På arkitektforeningen.dk kan du se vinderforslag og dommerbetænkninger.

IGANGVÆRENDE KONKURRENCER Modsatte side: Byrumsforløb i Svendborg: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Praksis Arkitekter, Vand og Landskab og Lysdesigner Jesper Garde Kongshaug.

Denne side: CPH Arena: 3XN og HKS Architects, Arup, ME Engineers og Planit.

Udviklingsplan i Humlebæk:Tegnestuen LiWplanning ved Lisbeth Westergaard, i samarbejde med i Grontmij.

Bæredygtig forstad i Aalborg: Tegnestuen Vandkunsten i samarbejde med Hausenberg, Esbensen, Sloth Møller, Tyréns, ICP og professor Peter Maskell.

Hersted Industriområde, Albertslund (Fremtidens forstæder) Ydre Østerbro, Nykøbing Falster (Fremtidens forstæder) Udvidelse af Lyngby-Taarbæk Rådhus En redningsstige til de danske havne Nyt hospital i Nordsjælland, NHN Nyt Hvidovre Hospital Ny anstalt i Nuuk, Grønland

Regionshospitalet Viborg, Nyt akutcenter Vinderforslag af konsortiet Sweco bestående af Sweco Architects, AART arkitekter, Midtconsult og WSP UK.

Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling sørger i videst muligt omfang for, at programmet for hvert eneste hospitalsbyggeri er formuleret så visionært, fleksibelt og fremtidssikret som muligt. Men hvordan er det gået de ambitiøse planer for sygehusbyggerierne?

Bygherren: Region Midtjylland Region Midtjylland skal opføre tre nye kvalitetsfondsfinansierede storsygehuse. Det drejer sig om Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), Det Nye Hospital i Vest, i Gødstrup nord for Herning (DNV) samt en omfattende udbygning af Regionshospitalet i Viborg (RHV).

Arkitektforeningen har udpeget fagdommere til bedømmelseskomiteen i konkurrencen om Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Ved de to andre projekter bidrog Arkitektforeningen – udover at hjælpe med at finde de rigtige fagdommere – også med at tilrettelægge og gennemføre selve processen fra konkurrenceudskrivelsen til afslutning med udarbejdelse af bedømmelsesrapport. Og det har styrket arkitektfagligheden, siger chefkonsulent i Region Midtjylland med fokus på deling af viden inden for hospitalsbyggeri, arkitekt MAA Klavs Bjerre: ”Arkitektforeningens medvirken har betydet stor arkitektfaglig kvalificering af hele processen og betrygget bedømmelseskomiteens øvrige medlemmer i, at de arkitektfaglige problemstillinger er blevet varetaget særdeles kompetent”.

Som tidligere bygningschef og leder af regionens bygningskontor har Klavs Bjerre siden 2007 medvirket ved planlægning 18

og gennemførelse af udbud af rådgiverydelser ved regionens store nye hospitalsbyggerier. Han har bl.a. siddet i bedømmelseskomiteen, da rådgiverydelsen på Det Nye Universitetshospital i Aarhus skulle i udbud – gennemført som konkurrencepræget dialog som det første kvalitetsfondsprojekt i Danmark. ”Der var brug for at udnytte den mulighed, som den konkurrenceprægede dialog giver for at inddrage rådgiverbranchen så tidligt som muligt i processen og dermed kvalificere det endelige udbudsmateriale.

Jeg husker processen som særdeles spændende, udfordrende og interessant. Men også meget krævende; en opfattelse som, jeg ved, deles af de deltagende rådgivere”.

I projektet Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup, blev udbud af rådgiveropgaven gennemført mere traditionelt som en indbudt projektkonkurrence, fortæller Klavs Bjerre: ”Efter en forudgående prækvalifikation afleverede fem konsortier deres tilbud, der alle blev optaget til bedømmelse. Tilsammen beskrev de fem forslag fem meget forskellige måder at løse opgaven på, og bedømmelseskomiteens opgave var positivt vanskelig forstået på den måde, at der skulle vælges mellem flere særdeles kvalificerede løsninger”.

Det seneste rådgiverudbud, der er gennemført, er projektet i Viborg. Opgaven her er at foretage en betydelig tilbygning til det eksisterende hospital samt en gennemgribende ombygning. Også her blev udbuddet gennemført som en indbudt projektkonkurrence, hvor seks grupper blev prækvalificeret til at afgive tilbud.

Processen blev afsluttet september i år med et særdeles tilfreds-

Kampen om fremtidens hospitaler Omkring 2025 vil Danmarks gigantiske hospitalsbyggeri stå færdigt med ny sygehusstruktur og supersygehuse på størrelse med mindre provinsbyer. Arkitektforeningen er konkurrencerådgiver for mange af de projekter, der er skudt i gang i de senere år – heriblandt tre storsygehuse i Region Midtjylland.

stillende resultat, både hvad angår processen og resultatet af konkurrencen, når Klaus Bjerre med tilfredshed ser på forløbet i de tre konkurrencer – trods knaster undervejs: ”Vi må nok konstatere, at både rådgivere og udbyder måtte bruge ekstraordinært mange kræfter på den konkurrenceprægede dialog i projektet Det Nye Universitetshospital. Alligevel føler jeg, at vi fik stort udbytte af processen, og at det – netop fordi det var det første projekt i bølgen af nye store hospitalsprojekter i Danmark – har kastet meget viden af sig. Til nytte for såvel Region Midtjyllands andre projekter som for de øvrige projekter i de andre regioner.

Jeg tænker også, at processen har givet gode og brugbare erfaringer for de deltagende rådgiverkonsortier, hvoraf vi jo har set flere deltage i og også vinde nogle af de efterfølgende projektkonkurrencer. Samlet set er der for mig ingen tvivl om, at konkurrencerne som en væsentlig sidegevinst har medvirket til at rette opmærksomheden mod de fysiske rammers betydning for hospitalernes kerneydelser med begreber som ’Helende Arkitektur’. Ligesom forhold omkring arbejdsmiljø og hygiejne m.m. har fået en særdeles central plads i bevidstheden hos de deltagende parter”.

De nye sygehusprojekter er meget store, ikke mindst set i en dansk byggekontekst. Det betyder, at der skal forholdsvis brede skuldre til at løse opgaverne, både kapacitetsmæssigt, kompetencemæssigt og finansielt. Resultatet er, at det kan være vanskeligt for mindre og mellemstore rådgivningsfirmaer at komme på banen.

”Heldigvis har vi set, at der i flere af de vindende konsortier indgår mindre firmaer, hvilket kan medvirke til at sikre en vis faglig fornyelse. Omvendt mener jeg, at vi som udbyder må forholde os til, at det netop er meget store projekter, hvor det kræver ’muskler’ at løse opgaven, og sikre, at de, der får tildelt opgaven, også er i stand til at løse den. Jeg ved ikke, om der kunne tænkes udviklet udbudsformer, der i højere grad end de nuværende tilgodeser såvel ønsket om faglig bredde og fornyelse som tilstrækkelig sikkerhed og kvalitet i realisering af projekterne?”, spørger Klavs Bjerre, der gerne slår et slag for konkret videndeling i forbindelse med Danmarks gigantiske hospitalsbyggeri: ”I tilknytning til projekteringen af de nye sygehuse genereres en meget betydelig mængde ny viden. Jeg ser det som en meget væsentlig opgave at sikre, at den viden deles systematisk mellem de enkelte projekter, og jeg er derfor glad for, at Danske Regioner har etableret det såkaldte Pejlemærkeprojekt. Et projekt, hvor der inden for ti områder foregår konkret videndeling til fælles bedste.

Projektet kan ses på hjemmesiden Godtsygehusbyggeri.dk. Det er mit indtryk, at de rådgivende arkitekter og ingeniører, der deltager i projekterne, har gavn af denne fælles videndeling – som i øvrigt også har et meget stort potentiale i en eksportmæssig sammenhæng. For den udvikling af hospitaler, som vi ser i Danmark, afspejler jo en tilsvarende udvikling over det meste af verden”.

Arkitekten og konkurrencerne Arkitema Architects er blandt de store danske arkitektfirmaer, der har markeret sig i internationale hospitalskonkurrencer 19

med flere vinderprojekter. Fx i Norge med Østfold Sygehus sydøst for Oslo, det største byggeri nogensinde i regionen, tegnet i samarbejde med arkitektfirmaet AART og den norske tegnestue ELN – og herhjemme som medlem af konsortiet CuraVita med supersygehuset i Gødstrup ved Herning i Region Midtjylland.

Arkitema Sundhed er et forretningsområde i Arkitema, der har speciale i patientrelateret arkitektur med brugerinddragelse som et centralt begreb og værktøj og med projekter p.t. i Danmark, Norge og Kina.

Partner i Arkitema og leder af Arkitema Sundhed, arkitekt MAA Wilhelm Berner-Nielsen har deltaget i adskillige hospitalskonkurrencer, både som konkurrencedeltager og som bygherrerådgiver for bl.a. Region Midtjyllands Regionshospitalet Viborg, hvor han har kunnet trække på sine mange erfaringer: “Arkitema har været gennemgående bygherrerådgiver i projektkonkurrencen om Regionshospitalet i Viborg. Min opgave har været at vejlede bygherren i sit valg ud fra de overordnede mål og præmisserne for regeringens tilsagn for projektet, og det vil sige: økonomi, tid og indhold/kvalitet.

Vi har benyttet vores erfaring fra andre konkurrencer til at skærpe fokus på det, vi spørger de deltagende konsortier om. Det betyder, at vi ikke spørger om unødvendige forhold og ikke belaster deltagerne i konkurrencen yderligere. Det synes jeg egentlig er lykkedes godt i denne sag”.

Men generelt kunne Wilhelm Berner-Nielsen godt ønske sig et meget mere præcist formuleret konkurrencegrundlag, for ”der er jo rent faktisk udstukket meget præcise rammer” for de mange forskellige hospitalsprojekter fra Glostrup og Hvidovre til Hillerød, Køge, Aabenraa eller Sankt Hans ved Roskilde. ”Alternativt kunne jeg tænke mig, at man bevidst arbejdede meget mere på konceptniveau, så der først blev valgt et vinderkoncept, inden man gik i gang med en programmering inden for de afstukne rammer. Nu vil man begge dele på én gang, og det er meget vanskeligt at opnå konsensus om dette i en konkurrencesituation”.

Når det gælder de såkaldte tofasede konkurrencer, projektkonkurrencer med efterfølgende udbud ved forhandling, så mener Wilhelm Berner-Nielsen, at totrinsforløbet resulterer i en uforholdsmæssig fordyrelse af konkurrencen: ”Det har ofte vist sig, at konceptvalget i 1. runde er udslagsgivende i sidste ende, og at 2. runde primært bruges til at trykke honoraret, sådan at det modtagne honorar bestemt ikke modsvarer ydelserne for det omfattende arbejde udført i begge runder af dem, som går videre i konkurrencen”.

Men de gode konkurrenceoplevelser har der bestemt også været nogle stykker af – bl.a. med vinderprojektet “langt fra metervarer”, som regionsrådsformand Bent Hansen (S) udtrykte det, da Region Midtjylland udpegede Arkitema (som en del af CuraVita) til vinder af den månedlange projektkonkurrence om det nye supersygehus i Gødstrup.

Som projektchef i CuraVita sagde Wilhelm Berner-Nielsen i den forbindelse: “Det har været et langt og meget grundigt forløb. Men hele vejen igennem har det overordnede fokus for os været at lave et 20

projekt, der på den ene side tilbyder både behandlingsmæssig og driftsmæssig effektivitet i den absolutte topklasse og på den anden side opleves som poetisk, venligt og imødekommende af både patienter, pårørende og personale. Vi er glade for, at dommerne er enige med os i, at dette projekt løser opgaven”. ”Der var tale om kompetente bygherrer, og det interessante for CuraVita var, at vi i 1. runde havde det stærkeste funktionelle koncept, men ikke den bedste arkitektur. Det fik vi en meget klar og præcis indikation af i bedømmelsen af 1. runde, og dermed kunne vi benytte 2. runde til at rette dette punkt op, uden at der blev ændret ved det konceptuelle greb”, tilføjer Wilhelm BernerNielsen, som også har pæne ord med på vejen til konkurrencen om Nyt Odense Universitetshospital (OUH), der blev vundet af konsortiet Medic OUH med bl.a. arkitektfirmaerne KHR Arkitekter, White Arkitekter og Dall/Lindhardtsen. ”Det var en god konkurrence med meget kompetente bygherrer, og det var en god proces med fokus på afklaringer for hvert skridt fremad – især i fase 2.

I denne konkurrence var det tydeligt, at også bygherren bliver klogere for hvert trin i processen. Dette bevirker dog også, at der kommer unødigt mange alt for detaljerede spørgsmål ... men måske er de også forårsaget af de mange bygherrerådgivere, som er involveret i processen?”

”DET GIVER RIGTIG GOD MENING AT BETRAGTE DELTAGELSE I KONKURRENCER SOM AKTIV JOBSØGNING.” Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen, og Arne Ennegaard Jørgensen, direktør i Arkitektforbundet

Afsluttede og igangværende hospitalskonkurrencer hvorArkitektforeningens Konkurrenceafdeling har været rådgiver.

Afsluttede og igangværende hospitalskonkurrencer hvortil Arkitektforeningen har udpeget fagdommere.

Sygehus Vendsyssel

Aalborg Universitetshospital

Sygehus Thy-Mors

Regionshospitalet Viborg, Nyt akutcenter

Skejby Sygehus DNV-Gødstrup, Det Nye Hospital i Vest Nyt Hospital Nordsjælland Herlev Hospital Nyt Hospital Hvidovre Neurorehabiliteringshus, Glostrup Hospital Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Køge Centralsygehus Nyt Odense Universitetshospital

Nyt psykiatrisygehus i Slagelse

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

21

Efteruddannelse der matcher tidens udfordringer Arkitektforeningens Efteruddannelse udvikler hele tiden nye kurser og målrettet efteruddannelse med udgangspunkt i arkitekternes mange karriereveje, arkitektfagets kompleksitet og skiftende samfundskrav.

Omdrejningspunktet for arkitektstandens viden- og kompetenceudvikling er Arkitektforeningens Efteruddannelse.

Det ambitiøse mål er at dække hele fagets bredde og imødekomme MAA’ernes meget forskelligartede individuelle behov. Men hvad karakteriserer tidens behov for efteruddannelse – på tegnestuerne, de offentlige arbejdspladser og i de private virksomheder?

Her er tre bud fra Henning Larsen Achitects, Aarhus Kommune og NNE Pharmaplan.

Tegnestuen: Viden er altafgørende for konkurrencekraften Hos Henning Larsen Architects betragtes efteruddannelse som et fælles ansvar mellem virksomheden og den enkelte medarbejder.

Tegnestuen belønner dygtiggørelse, og ledelsen baner vejen for medarbejderne ved at synliggøre, hvor der er behov for kompetenceløft i virksomheden, og hvilke færdigheder der skal til for at få ansvar som fx projektleder eller specialist. HLA arbejder med 22

kompetenceplatformen udviklet til arkitektbranchen, hvor den enkelte medarbejders og virksomhedens kompetencer kortlægges og måles.

Arkitektforeningens kurser annonceres på intranettet, og ledelsen hos Henning Larsen Architects anbefaler også kurser i forbindelse med medarbejdersamtaler (MUS), fortæller adm. direktør og partner, arkitekt MAA Mette Kynne Frandsen: “Kurser i virksomheden er primært ’håndværkskurser’ for at løfte det generelle færdighedsniveau inden for fx digitale værktøjer og sprog. Vi støtter ekstern, længerevarende efteruddannelse af medarbejderne – både af generalister og specialister – og støtter certificeringer i fx projektledelse og DGNB. Vi prioriterer at sende medarbejdere på efteruddannelse eksternt, så den enkelte medarbejder kommer ud af huset og møder andre kolleger – gerne 2-3 sammen – så de bagefter kan dele erfaringer. Men e-learning kunne også være en god ide – som en billigere efteruddannelsesform for dem, der har brug for at tilrettelægge kursustiden fleksibelt”.

Kursister på efteruddannelse: LKVV – Ledelse i Kreative Videnvirksomheder. Foto: Jesper Reinholdt.

Denne side: adm. direktør og partner, arkitekt MAA Mette Kynne Frandsen. Foto: Agnete Schlichtkrull.

Efteruddannelse for tegnestueledere skal if. Mette Kynne Frandsen have fokus på personligt lederskab, salg, økonomi, entrepreneurship ligesom Arkitektforeningens uddannelsestilbud LKVV (Ledelse i Kreative Videnvirksomheder). Projektledere skal være skarpe på styringsredskaber, personligt lederskab, forhandling og projektledelse – ligesom byggeøkonomuddannelsen. Og de nyuddannede arkitekter lærer bedst ved at arbejde i teams med erfarne medarbejdere ude i virksomhederne og komme igennem et helt projektforløb. ”Professionaliseringskurser for arkitekter med 2-3 års erfaring er rigtig gode. Andre EU-lande har en certificering af kandidater. Det er et toårigt forløb i en virksomhed suppleret med kurser. Forløbet afsluttes med en eksamen og giver en beskyttet titel. Det er en mulighed, som branchen bør se på og udvikle i samarbejde med arkitektskolerne”, siger Mette Kynne Frandsen, der fremhæver viden som altafgørende for arkitekters konkurrencekraft: ”Design er ikke nok – det skal understøttes af viden.

Der er en stigende tendens til, at virksomheder specialiserer sig inden for et eller flere faglige emner – fx sundhedsbyggeri eller undervisning. Men det er også vigtigt med specialister inden for fx facadeteknologi, bæredygtighed, materialer, proces m.m. Den enkelte medarbejders CV er betydningsfuldt for virksomheden for at blive prækvalificeret til opgaver eller for at få opgaver i direkte opdrag, og ligeledes skal den enkelte medarbejder kunne dokumentere efteruddannelse ved jobskifte. Det er dokumenteret viden, der efterspørges – kurser, certificeringer, erfaringer og kundeudtalelser. Og vi skal også have kvalificeret vores kompetencer i forhold til at arbejde globalt – sprog, kommunikation, forståelse af forskellige kulturer og samarbejde”.

Kommunen: Den brede vifte af kompetencer I Aarhus Kommune løser arkitekter mange forskellige opgaver lige fra kommuneplanlægning til design af lysarmaturer og renlivet administration, så behovet for efteruddannelse er utrolig forskelligartet.

Kommunen har ikke nedfældet nogen overordnet strategi.

Hver enkelt afdeling har egen kursuskonto, hvor forbruget er styret af det aktuelle behov, fortæller afdelingsarkitekt for Byarkitektur i Aarhus Kommune, arkitekt MAA Thorkild Green Jensen: “Egentlige efteruddannelseskurser prioriteres højt. Dog har det i mange år været sådan, at der hvert andet år gennemføres en studietur til udlandet, ligesom der af og til planlægges ekskursioner for inspirationens skyld, afledt af igangværende planlægnings- eller projektarbejde. Men der arbejdes løbende på at udvikle medarbejdere til det, der tidligere hed nøglemedarbejdere, men i dag bare kaldes projektledere. Derfor har vi hvert år en eller to medarbejdere, som deltager i projektlederkurser”.

I følge Thorkild Green Jensen foretrækker de fleste arkitekter i Aarhus Kommune korte kurser af en halv, en hel eller måske to dages varighed frem for e-learning. ”Men når det gælder de nyuddannede arkitekter, så skal der helt andre udfordringer til”, mener den 62-årige arkitekt, der har erfaringer fra en lang arkitektkarriere og mange år som offentlig leder: “Giv den unge arkitekt opgaver, der udfordrer kreativitet og omhu. Den unge arkitekt er uddannet, men ofte udannet – i betydningen manglende overblik eller forståelse – set i relation til de krav og forventninger, som arbejdspladsen og kunderne giver udtryk for.

Forventningerne overgår ofte det, der eksplicit gives udtryk for.

Den unge arkitekts egne forventninger ufortalte!”

Den private virksomhed: Global videndeling Det er en stor fordel med praktik under studieforløbet og meget gerne international erfaring, hvis en nyuddannet arkitekt vil have et job i NNE Pharmaplan, verdens førende rådgivende ingeniørvirksomhed inden for farma-og biotekindustrien.

Hos NNE Pharmaplan, et datterselskab af Novo Nordisk med hovedkontor i Gentofte, arbejder ingeniører, arkitekter, farmaceuter og andre faggrupper tæt sammen. Arkitekt MAA Henriette Schubert er ansat som specialist i “Cleanroom & Biocontainment” inden for planlægning og design af speciallaboratorier og medicinalindustriens faciliteter – en stilling der indebærer både projektarbejde, salgsaktiviteter og intern undervisning – ”og når det gælder efteruddannelse, så overlades intet til tilfældighederne hos NNE Pharmaplan”, fortæller Henriette Schubert, der har arbejdet for virksomheden siden 1997. ”Vi har et medarbejderudviklingssystem, der binder firmaets overordnede mål sammen med medarbejdernes mål for udvikling og efteruddannelse. I den forbindelse opsættes hvert år nye målbare mål, der følges op fire gange om året. Virksomheden afsætter hvert år puljer til efteruddannelse og medarbejderud23

vikling – dette kan være til både kurser og studierejser. Det er den enkelte afdeling, der administrerer tildelte puljer. Ligesom det er afdelingens leder og medarbejdere, der i fællesskab finder ud af, om fx en studierejse kan bidrage til at opnå de mål, der er sat for afdelingen, medarbejderne og virksomheden”.

Hos NNE Pharmaplan er der grundige introduktionskurser for nyansatte med fokus på faglig indføring i de specialområder, virksomheden rådgiver indenfor, og introduktionen indebærer også faglig coaching. Der er bl.a. en afdeling, som tager sig af projektledernes kompetencer, og virksomhedens interne medarbejderudviklingssystem omfatter også en afdeling for særlig uddannelse og udvikling af ledelsesgruppen.

E-learning bruger de allerede hos NNE Pharmaplan, for det meste anvendt som en specialiseret form for efteruddannelse for den enkelte. ”Men er der tale om en større gruppe medarbejdere, så tror vi mest på effekten af, at man befinder sig i samme rum som kursuslederen”, siger Henriette Schubert, der fremhæver virksomhedens fokus på global videndeling – som også når ud til de arkitekter og ingeniører, der sidder i afdelingerne rundt omkring i Kina, Rusland, Tyskland, USA eller Indien. Det sker bl.a. via en webbaseret platform, hvor virksomheden har sin best practice-viden, men hvor der også er mulighed for yderligere videndeling og faglige diskussioner. ”NNE Pharmaplan har et system, vi kalder NP Academy, hvor især specialister og ledere holder kurser og forelæsninger om deres forskellige specialer. Alle kan melde sig til det, de finder relevant, og alt foregår på engelsk og bliver optaget på video, så medarbejdere worldwide kan få glæde af denne form for efteruddannelse”.

Når det gælder MAA’ernes specialer – og hos NNE Pharmaplan hersker der ingen tvivl om, at arkitektstanden har et enormt hidtil ikke fuldt udnyttet potentiale inden for en lang række specialområder – hænger det if. Henriette Schubert sammen med, at der i mange år været et temmelig ensidigt fokus på det traditionelle tegnestuemiljø, hvor der typisk er ansat mange generalister og ’enkeltfaglige’ arkitekter: ”Hos NNE Pharmaplan mener vi, at der ligger et stort potentiale i at bringe arkitektstanden meget mere i spil som både ’ægte’ tværfaglige generalister og specialister. Det gælder for arkitekterne i NNE Pharmaplan, hvor opgavernes særlige karakter og

det meget tætte samarbejde med andre faggrupper giver rigtigt gode betingelser inden for vores specielle felt i branchen.

Arkitekter er både som generalister og specialister nødsaget til at ’kravle lidt ind over hegnet’ til vores ingeniørkollegaer for at løse opgaverne bedst muligt. Det hører med til historien, at vores ingeniørkollegaer gør det samme i forhold til os. På den måde arbejder vi som helstøbte tværfaglige teams, uden at vi i dagligdagen tænker forfærdeligt meget over, hvilken baggrund vi har.

I stedet koncentrerer vi os om at supplere og udfordre hinanden, så vi kan løse opgaverne ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret synsvinkel”, siger Henriette Schubert, der slutter med at foreslå en ekstra indsats: ”Det er på høje tid at få synliggjort bredden i, hvad arkitekter kan komme til at arbejde med – også over for arkitektstuderende og nyuddannede arkitekter. Det kan fx ske via forelæsningsrækker på arkitektskolerne, og derudover synes jeg, at det ville være en god ide at fortsætte artikelserien i vores fagblad Arkitekten om arkitekters mere nicheprægede jobmuligheder – gerne suppleret med gode tilbud på relevant efteruddannelse!”

”DET ER BERIGENDE AT VÆRE ARKITEKT I DET OFFENTLIGE. DET GIVER EN UDSIGTSPLATFORM.” Arkitekt MAA Otto Käszner

Fra venstre: afdelingsarkitekt for Byarkitektur i Aarhus Kommune, arkitekt MAA Thorkild Green Jensen.

Arkitekt MAA Henriette Schubert, specialist i “Cleanroom & Biocontainment” . Foto: NNE Pharmaplan.

Vidste du ...

– at 64 % af deltagerne på kurser i Arkitektforeningen i 2012 var kvinder?

– at de første 100 mentorforløb i foreningens regi er nu passeret?

– at 120 arkitekter MAA har gjort brug af tilbuddet om en mentor?

– at 23 ledere lige nu er i gang med uddannelsen Ledelse af Kreative Videnvirksomheder?

– at der blev spist næsten 300 croissanter til kurser i Arkitektforeningen i 2012?

– at 3241 læste med på interviews om 6 seniorarkitekters meget forskellige karrierer?

– at man kan finde en kæreste på et af kurserne i Arkitektforeningens Efteruddannelse?

Det er sket ...

Legater 2012 Anna Aslaug Lund modtog 15.000 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til studierejse til Portland, Oregon, med studier af grønne gaderum.

Anne Galmar og Anne Dorthe Vestergaard modtog 20.000 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til at deltage i et udviklingsprojekt i Mexico City om urbane haver.

Marianne Filtenborg modtog 15.000 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til studier af japanske rumlige forhold med udgangspunkt i sociale miljøer.

Jeanette W. Frisk og Rasmus Frisk modtog 13.000 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til at rejse til Chicago i forbindelse med udvikling af et undervisningsprojekt.

Mia Scheel modtog 5.000 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden og 5.000 kr. fra Vilhelm Christian Eilschous Legat til undersøgelser og feltarbejde i udvalgte byer, som kan inspirere Danmarks aktører og arkitekter mod udviklingen af et mere socialt bæredygtigt samfund.

Johanne Vestergaard modtog 11.000 kr. – heraf 7.000 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden og 4.000 kr. fra William & Hugo Evers Fond – til studieophold i Ladakh, Indien.

Louise Heebøll modtog 10.000 kr. fra Vilhelm Christian Eilschous Legat til udgivelsen af masteropgave om en strategi for inddragelse af unge i byudvikling i provinsbyerne.

25

Hverdagens arkitektur handler om de menneskelige relationer ... har du hilst på din nabo i dag?

!?

Arkitektforeningen Østjylland skabte på Arkitekturens Dag debat i Aarhus med 300 talebobler med kommentarer og spørgsmål om arkitektur og byplanlægning.

26

Arkitekturens KAMPDag 2012

Det handlede om alt fra busstoppestedet, arbejdspladsen, børnehaven og parkeringspladsen til infrastruktur og det lokale supermarked. Alt det, der får vores dagligdag til at glide, og som mange glemmer at lægge mærke til. Hverdagens værdier og muligheder var temaet for Arkitekturens Dag mandag den 1. oktober.

Tegnestuer, kommuner, kulturinstitutioner, foreninger og skoler stod bag ikke færre end 60 vidt forskellige begivenheder på dagen.

På skoleskemaet Dertil kom en lang række skoler og engagerede lærere, som havde taget imod opfordringen fra Arkitektforeningen om at sætte hverdagens arkitektur på skoleskemaet. Eksempelvis blev fantasien hos en 3. og 5. klasse på Himmelev Skole sluppet løs i skolens ellers tomme og kedelige skolegårde, opført i 1960’erne, med både gennemtænkte og realistiske modelforslag som resultat – godt hjulpet på vej af en arkitekt MAA, udsendt af Arkitektforeningen.

En 8. klasse fra Sortedamskolen var ”arkitekter for en dag”, og på Morten Børup Skolen i Skanderborg skrev eleverne om deres drømmeværelser og lavede fotoudstilling. Et tredje sted, på Køge Bugt Privatskole, indrettede 1. klasserne skotøjsæsker som små boliger, mens 7. klasserne øvede sig i modelbygningens ikke helt enkle kunst. I Roskilde på TCR TiendeklasseCenter tog en 10. klasse fat på et af kommunens kommende renoveringsprojekter og sendte forslagene ind til de lokale byrådspolitikere i spændt forventning om respons.

Arkitekturen tog ordet I Hjørring Kommune var der en overvældende interesse blandt byens borgere – ikke færre end 300 arkitektur-nysgerrige borgere besøgte det nye ældrecenter Svanelundsbakken, stillede

spørgsmål til arkitekterne og hørte oplæg om ideerne bag. Og i Silkeborg trak havnens nye trædæk med dans, musik og kajakpolo 150 gæster.

Interessen var også til at tage at føle på i Aarhus, hvor Arkitektforeningens Lokalafdeling Østjylland i bogstaveligste forstand tog ordet og hængte hundredevis af ”talebobler” op i bybilledet. Talebobler, som knyttede sig til steder, byrum og bygninger, og som rettede opmærksomheden på byens kvaliteter eller potentialer. Det kunne være udsagn som ”Hverdagens arkitektur handler om de menneskelige relationer – Har du hilst på dine naboer i dag?” eller ”Det er dejligt at bo bag en smuk og velbevaret facade – Genboen nyder sandsynligvis facaden i endnu højere grad”.

Nørrebros tomater På taget af et stort skraldeskur i et gårdkompleks på Nørrebro i København drejede debatten sig om tomatdyrkning. Hele sommeren havde tomatplanterne vokset til overflod, og i september blev de høstet til glæde for ejendommens beboere. Interessen for dyrkningsprojekter i byen er stor i disse år blandt ”menigmand”, og nu var der åbent tag med mulighed for gode råd om, hvordan man egentlig griber et grønt baggårdsprojekt an.

I Vejle satte knap 200 mennesker – gymnasielever, politikere, arkitekter, bygherrer, oplægsholdere og en masse andre interesserede – hinanden stævne i Spinderihallerne, blandt andet til overrækkelse af bygningspræmiering. Og Arkitektforeningen viste for fulde huse Andreas Dalsgaards dokumentarfilm The Human Scale efterfulgt af livlig paneldebat om fremtidens storbyer.

27

28

Nederst højre: Regnvandet har stor betydning for, hvordan vi designer vores byer i fremtiden. Rambøll inviterede til debat om, hvordan vi skal designe vores byer til stigende regnmængder.

Midt - højre: Projekt Tagtomat bød på ægte ”Urban Farming” med dyrkning af grøntsager på skralde- og cykelskurene i Jagtgården på Nørrebro, København. Øverst fra venstre: Arkitekt MAA og partner Jonas Sangberg fra POLYFORM viste rundt i det nye Center for Renhold på Hauser Plads i København.

Nederst midt: På Arbejdermuseet kunne nysgerrige opleve den nyindrettede tagetage af Lundgaard & Tranberg Arkitekter i Arbejdernes Forsamlingsbygning.

Nr. to fra højre, øverst: Hos arki_lab kunne besøgende se fotos fra projekter i Portland, USA, samt Japan og København.

Nr. tre øverst, midten: Favrskov Kommune, ved arkivleder Poul Nørgaard Jensen og byplanarkitekt Sine Rauff Schultz, inviterede på byvandring i Hammel.

Nr. to fra venstre, øverst: Alle de mange indtryk giver anledning til et lille hvil. Her er det Frederikshavn Bibliotek, hvor der både var foredrag, film og fotoudstilling, blandt andet i samarbejde med RAMASJANG. Modeller og børn: Skoleelever fra Himmelev Skole i Roskilde bygger arkitekturmodeller med arkitekt MAA Julie Dufour Wiese.

Yderst til højre, øverst: Der var uddeling af bygningspræmiering og udstilling af lokal arkitektur på Horsens Rådhus.

Midten: Center for Idræt og Arkitektur samt Lokale- og Anlægsfonden inviterede på cykeltur rundt til ny idrætsarkitektur i København. Her er det i Søndermarken.

29

vækst i de kreative erhverv

Toneangivende aktører fra arkitektur-, design- og erhvervsområdet, i alt 220 tilmeldte, var samlet på Christiansborg torsdag den 25. oktober 2012 for at tage temperaturen på arkitekt- og designfagenes vækstpotentiale og -vilkår anno 2012 og give et kvalificeret og fagligt funderet indspil til regeringens handlingsplan på området.

Baggrunden for konferencen var, at Danmark befinder sig i verdenseliten, når det gælder arkitektur og design, og vi skaber nogle af de bedste løsninger inden for grønne teknologier, velfærdsarkitektur, boliger, byrum og design. Alligevel formår vi ikke at udnytte og udfolde de to branchers enorme potentiale for vækst.

Dagen var tæt programsat og sammenflettede de mange indspark i den opsamlende debat: Den samlede branche bør højne ambitionsniveauet, styrke talentmassen, indgå i tværfaglige samarbejder allerede fra uddannelsesniveau og ikke mindst stille krav til det offentliges indkøbspolitik om at hæve kvalitetsbarren.

I dag står de kreative erhverv for 7 % af Danmarks samlede eksportomsætning. Med nedsættelsen af regeringens vækstteam håber Benny Engelbrecht (S) og regeringen, at det tal vil stige over de kommende år, og ifølge tal fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) er der stort potentiale for, at det kan ske.

CKO’s behovsanalyse 2012 foretaget blandt 2022 virksomheder peger på, at kun omkring 5 % af dansk erhvervsliv benytter sig af de kreative kompetencer, mens hele 50 % efterspørger dem.

Der er altså i det øvrige erhvervsliv et marked for de kreative erhvervs kerneydelser, innovationsprocesser og produktinnovation. Spørgsmålet er så, hvordan de 5 % møder de 50 %?

Konferencens konklusioner var mange og langt fra entydige: Udbudsreglerne bør forenkles, det offentlige skal foran, når det handler om indkøb og konkurrencer, samarbejder med det øvrige erhvervsliv bør fremmes, konsolideringen styrkes, så dansk erhvervsliv kan løfte større opgaver og på den måde styrke den globale konkurrenceevne.

Vækstkonferencen blev senere fulgt op af en kronik, som blev bragt i Jyllandsposten, i kølvandet på, at regeringens vækstteam for de kreative erhverv og design afleverede sine anbefalinger.

30

I kronikken lægges der vægt på betydningen af en ændret offentlig indkøbs- og udbudspolitik, som kan styrke innovation og udvikling, hvordan arkitekter og designere, som en integreret del af virksomheders organisation og produktion, kan tilføre innovative og procesoptimerede løsninger, som øger virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, samt hvordan den kommende revision af den nationale arkitekturpolitik kan bruges som et strategisk redskab til at styrke væksten i arkitekterhvervet.

Blandt oplægsholderne var MF Benny Engelbrecht (S) og erhvervsordfører; Mads Nipper, Executive VP & Chief Marketing Officer, LEGO; Dan Stubbergaard, arkitekt MAA, partner & direktør, COBE; Vibeke Rovsing Lauritzen, ambassadør og centerchef for Eksportrådet; Lars Goldschmidt, direktør, Dansk Industri; Marco Steinberg, Director of Strategic Design, the Finnish Innovation Fund; Andreas Klok Pedersen, arkitekt MAA, partner & designdirektør, Bjarke Ingels Group (BIG); Rasmus Wiinstedt Tscherning, direktør, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) samt Vinay Venkatraman, partner, Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID).

Læs reportage fra dagen på arkitektforeningen.dk

– at

Panelet til vækstkonferencen Natalie Mossin, Rasmus Wiinstedt Tscherning, Marco Steinberg, Jesper Moseholm, Andreas Klok Pedersen, Lars Goldschmidt, Mikkel B. Rasmussen, Vinay Venkatraman.

Ordfører: Steinar Valade-Amland.

ANBEFALINGER TIL VÆKSTTEAMS Regeringen har nedsat en række vækstteams, som skal komme med anbefalinger til en ny vækstorienteret erhvervspolitik. I vækstteamet for kreative erhverv og design var ingen arkitekter inviteret med, men Arkitektforeningen afleverede alligevel en række anbefalinger, der blandt andet var: – at ændre på dagpengereglerne, så reglerne kan blive mere fleksible og gøre det muligt for arkitekter at deltage i konkurrencer, at bevare virksomhed, hjemmeside osv. også i de kortere eller længere perioder, hvor de måtte blive afhængige af dagpenge

– at revurdere SKI-aftalerne, så kvaliteten kommer i højsædet – at det offentlige bør gå foran og benytte de kreative kompetencer ved at stille ”svære” opgaver – at vi skal videreudvikle og formidle ”den danske/nordiske model” – at det skal være lettere at rejse ud og lettere at få talentfulde arkitekter fra udlandet til Denmark.

31

Debat i glimt

Fra Torvehallerne til Bornholm og Sverige.

Igen i år satte Arkitektforeningen medlemmer og offentligheden stævne med debatter og møder.

Her er et glimt af årets højdepunkter:

Boligselskabernes Landsforenings dome på Folkemødet.

Paneldebat med GI, Bygherreforeningen, IDA og DI. Statsminister Helle Thorning på talerstolen.

Folkemøde I forbindelse med folkemødet på Bornholm var Arkitektforeningen vært for to arrangementer om hhv. arkitekturpolitik som vækstfremmer i udkantsområderne, hvor blandt andre ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, deltog, og udvikling af den eksisterende bygningsmasse, som satte fokus på, hvordan den eksisterende bygningsmasse bedst sikres mod fremtidens udfordringer, krav og behov. Desuden var Arkitektforeningens formand Natalie Mossin med i Dansk Byggeris Battle om Klima og Energi.

EU Galaxy I forbindelse med at det 5. European Summit of Regions and Cities blev afholdt i København, inviterede Arkitektforeningen og det Europæiske Forum for Arkitekturpolitik interesserede til præsentation af projektet EU Galaxy. Projektet skal belyse, hvordan arkitektur og byplanlægning kan styrke Europa i en omskiftelig verden. Ved arrangementet blev professor Winy Maas, grundlægger af MVRDV og leder af The Why Factor ved Delft University of Technology, sat stævne med Mercedes Bresso, President of the Committee of the Regions i EU, for at diskutere udviklingsmuligheder.

Gå hjem-møde om nye og anderledes boligformer I juni afholdt Arkitektforeningen et arrangement om nye boformer og satte fokus på, hvordan arkitektstanden kan sikre, at boligerne lever op til fremtidens ønsker og behov, samt hvordan man kan få nye og varierende beboersammensætninger til at opstå. Blandt oplægsholderne var Claus Bech-Danielsen, SBi; Kirstine Brøgger Jensen, Projekt ’Under Samme Tag’ – nye veje til fornyelse og fremtidssikring i den almene boligsektor; Rolf Andersson, byggedirektør KAB, samt Laura Juvik, arkitekt MAA, projektleder Albertslund Kommune.

Morgenklog: Torvehallerne I kølvandet på en ophedet debat om Torvehallerne afholdt Arkitektforeningen i april det første Morgenklog-arrangement, som samlede op på debatten om arkitekters ret (eller pligt) til at blande sig i bygningsprojekters udvikling, efter at bygningen er taget i brug. Debattørerne var arkitekt MAA Hans Peter Hagens, som har tegnet Torvehallerne, og kunstdebattør Torben Sangild.

Arkitekt MAA Hans Peter Hagens og kunstdebattør Torben Sangil til morgendebat i Arkitektforeningen.

Bustur til Malmø for arbejdsløse arkitekter I oktober fyldte arkitektforeningen en bus med arbejdsløse arkitekter og satte kursen mod Malmø, for at deltagerne kunne høre om jobmulighederne på den anden side af Øresund. Godt 30 arkitekter valgte at tage med, og de kunne i den forbindelse høre oplæg af Sandra Olséni, Sveriges arkitekter; Christer Olsson, Øresund Direkt; Stine Tang, arkitekt MAA, Horisont Arkitekter; Anne Solberg, Malmø Kommune, og Anders Öreberg, Sweco.

Busturen fik rigtig god pressedækning og blev bl.a. omtalt i P1, P3 og DR Nyheder.

Morgenklog: A-klassen I samarbejde med bl.a. Danske Designere, Arkitektforbundet og Dansk Skuespillerforbund var Arkitektforeningen vært for et Morgenklog-arrangement, som havde til formål at identificere de fælles barrierer, som de kreative erhverv støder på i mødet med dagpengesystemet, og formulere fælles bud på løsninger, som skulle videregives til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen som et indspil til trepartsforhandlingerne.

Besøg hos White Arkitekter i Malmø

33

Renovering i Albertslund: Nova 5 arkitekter A/S

Renovering på dagsorden

RENOVER-kampagnen, der løb gennem 2012, har været en succes, og formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin har deltaget i en tænketank om bygningsrenovering sammen med en række organisationer, blandt andre Bygherreforeningen og Dansk Byggeri. Professor Christian Schultz og professor Claus Bech-Danielsen var formænd for tænketanken, der gennem en lang række temamøder er nået frem til 7 initiativer, som forsøges gennemført med det formål at udvikle ny viden og bedre arbejdsmetoder inden for bygningsrenovering: 1. Fremme af helhedstænkning ved renovering 2. Statistisk kortlægning af den faktiske renoveringsaktivitet 3. Bevarelse af bygningers værdi gennem systematisk kortlægning af renoveringsbehov 4. Tydeliggørelse af effekten af energirenovering 5. Styrkelse af den faglige og tværfaglige uddannelse inden for renovering 6. Fremme af innovation inden for bygningsrenovering 7. Fremme af videndeling om renovering af bygninger.

Renovering, arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse I januar afholdt Arkitektforeningen et temamøde om renovering, arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse. Formålet var at demonstrere, hvordan arkitektonisk kvalitet kan afspejles i bygningernes markedsværdi, men også i værdien for den enkelte beboer og for samfundet i form af mindre miljøbelastning gennem et reduceret energiforbrug og længere levetid for bygningsdelene. Blandt oplægsholderne var Anne Beim, professor, Kunstakademiets Arkitektskole; Connie Barfod, vicedirektør, Bygningsstyrelsen, og Torben Chrintz, videnschef, CONCITO.

”HUSK, AT BYGNINGEN HOLDER 5 X LÆNGERE END FUNKTIONEN.” Arkitekt MAA Johan Fogh om renovering og værditilførsel ”THE BEST WAY TO PREDICT THE FUTURE IS TO DESIGN IT.” Marco Steinberg, Director of Strategic Design, the Finnish Innovation Fund (SITRA).

34

Taskforces 2012 En taskforce er et hurtigtarbejdende udvalg bestående af arkitekter MAA, der har ansøgt om deltagelse, og som besidder viden og interesse for det specifikke emne. Taskforcens opgave er at formulere anbefalinger om, hvilke projekter og indsatser Arkitektforeningen skal prioritere.

Se anbefalingerne på arkitektforeningen.dk

HVERDAGSARKITEKTUR MED EKSPORTPOTENTIALE ”Bygninger, planer og designprodukter, der tilpasser sig omgivelserne og derfor ofte er ret anonyme i modsætning til monumentalarkitektur, der fremstår som ikon løsrevet fra konteksten”, var den forståelse af hverdagsarkitektur taskforcen arbejdede med, da de mødtes til internat i maj.

Taskforcen understregede, at emnet rummer en række muligheder for at bidrage til Danmarks eksport- og vækstmuligheder. Med brede, tværfaglige samarbejder kan Danmark blive foregangsland og dermed udvikle løsninger, som besidder netop eksportpotentiale, var blandt taskforcens konklusioner.

RUM FOR VÆKST Bestyrelsen nedsatte i efteråret en taskforce om vækst. Taskforcen har arbejdet med at formulere forslag til konkrete indsatser, der kan føre til en generel forståelse for, og viden om, at kreativt arkitektarbejde er en del af løsningen på den store vækstudfordring, som vi står med i dag. Både herhjemme og i udlandet.

Taskforcen mødtes i november 2012 og havde besøg af sekretariatschef Niels Chr. Beier fra Produktivitetskommissionen.

Taskforcen anbefaler blandt andet, at foreningen udvikler et nyt politisk værktøj, der kan bringe arkitekterne mere i spil som aktører i drøftelserne af en ny dagsorden, hvor der også kan tales om vækst i kvalitet og ikke kun i kvantitet.

Taskforcen bestod af Knud Holscher, som var formand for gruppen; Bente Melgaard, medlem af bestyrelsen og leder af Arkitektforeningen Østjylland; Jørgen Gehl, planlægger og arkitekt i Udviklings- og erhvervsafdelingen, Frederikshavns Kommune; Ulla Kristensen, arkitekt hos Aalborg Kommune; Ulla Egebjerg, arkitekt hos Vejdirektoratet; Anne Skytte Christensen, stud., Arkitektskolen Aarhus, og Carsten Maegaard, arkitekt hos Holstebro Kommune.

Taskforcen bestod af Anders Brix, KADK; Andreas Lykke-Olesen, Kollision; bestyrelsesmedlem Anne Bjerre, stud., KADK; Bent Hindrup-Andersen, Aarhus Universitet; Hanne Dalsgaard, Dalsgaard & Halskov; Jan Yoshiyuki Tanaka, JAJA Architects; Jeppe Brogård, arkitekt hos Herlev Kommune; Jesper Nielsen, medlem af bestyrelsen, Soft-Cell, og Kasper Videbæk, KADK.

ELFORSK Prisen 2012 A+E:3D – digitalt værktøj til arkitektonisk energioptimering tidligt i designfasen af bygninger – vandt ELFORSK Prisen 2012 ved et storstilet arrangement på Carlsberg.

70 % af en bygnings energioptimeringspotentiale knytter sig til designbeslutninger, der tages i de tidligere skitseringsfaser, og værktøjet kan bane vejen for en langt tidligere dialog mellem ingeniør og arkitekt i et byggeprojekt.

35

Det grænseløse samarbejde Arkitektforeningen har stærke samarbejder med internationale arkitektorganisationer verden over.

I 2012 var især Anerkendelsesdirektivet på dagsordenen.

Arbejdet med Professional Qualifications Directive, også kaldet Anerkendelsesdirektivet, har været intensiveret i 2012 i ACE-regi. Man har afholdt en lang række møder og telefonkonferencer for at nå til en fælles europæisk enighed om at arbejde for, at en arkitektuddannelse er af 5 års varighed i alle EU-landene, altså alle direktivlandene.

I andre lande, undtagen de nordiske, stilles der krav om optjening af yderligere erhvervsmæssige kvalifikationer for at opnå titlen arkitekt. I mange lande forekommer også regulering af de opgaver, som arkitekter må påtage sig.

5+2 Der er i ACE opnået enighed om at harmonisere disse yderligere krav til at foreslå et, for alle gældende, 2-årigt Professional Practice Experience-forløb, så kravet fra ACE’s side i forbindelse med forhandlingerne med EU-kommissionen dermed er blevet 5 år + 2 år. Forhandlingerne foregår stadig, men forventes afsluttet i løbet af den irske formandsperiode i foråret 2013.

Det nordiske samarbejde I 2012 blev der også afholdt møde med de øvrige nordiske arkitektforeninger, hvor det handlede om efteruddannelse, arkitektkonkurrencer, tidsskrifter og andre spørgsmål af fælles interesse.

Den norske arkitektforening, NAL, har overtaget ordførerskabet for Norden i UIA Nordic Section, som hører ind under UIA’s region 1, frem til næste UIA Verdenskongres i Durban, Sydafrika, i august 2014, hvor temaet bliver Other Way Architecture.

”THE BEST INNOVATION POLICY IS CULTURAL POLICY.” Marco Steinberg, Director of Strategic Design, the Finnish Innovation Fund (SITRA). ”DET ER ABSURD, HVIS ET RIGIDT ANLÆGSLOFT SKAL SPÆNDE BEN FOR INVESTERING I DANMARKS FREMTID.” Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen, i debatindlæg i Politiken ”DER ER FOR MEGET FOKUS PÅ DE DÅRLIGE HISTORIER OM LANDDISTRIKTERNE.” Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter ”ARKITEKTUR OG DESIGN ER LØFTESTANG FOR DET KREATIVE POTENTIALE, SOM SAMFUNDET I DAG EFTERSPØRGER.” Jane Sandberg i brev til Christine Antorini (S)

36

bygningspræmiering Arkitektforeningen opfordrer hvert år alle landets kommuner til at præmiere god arkitektur.

Bygningspræmieringsordningen skal fremme kvalitet i både nybyggeri og i vedligeholdelsen af den eksisterende bygningsmasse.

Bygningspræmiering er en pris for arkitekten og bygherren, men prisen er også til glæde for kommunen, da den er med til at støtte op om smukt byggeri til glæde og gavn for kvaliteten i bymiljøet og byens borgere.

I 2012 valgte 38 kommuner at præmiere lokal arkitektur – heriblandt Aabenraa, Aarhus, Frederikshavn, Horsens, Hørsholm, Skagen, Slagelse og Københavns Kommune.

Se billeder og læs mere på arkitektforeningen.dk Foto: Vestre Ringgade 51 i Aarhus af Cubo Architects A/S

arkitektforeningens 책rskonference 2012

38

Auditoriet på Arkitektskolen Aarhus summede af liv og arkitektfaglige debatter fredag d. 2. november, da det dannede rammen om Arkitektforeningens årskonference. Flere end 200 arkitekter havde fundet vej for at diskutere hverdagsarkitekturens værdier og muligheder.

TV-vært Clement Kjersgaard styrede slagets gang med overskud og overblik, og publikum oplevede både dansk og international hverdagsarkitektur og byplanlægning i verdensklasse gennem forelæsningerne af arkitekt MAA Jan Gehl og norske Børre Skodvin fra Jensen & Skodvin.

Mellem oplæggene var der udfordringer til deltagerne om at løse konkrete hverdagsrelaterede problemstillinger i hhv. København, Haderslev og Vejen.

Fotos: Claus Sjödin

39

Solid faglig platform i KBH Louise Lybye og Marco Berenthz Arkitektforeningen København

”I Arkitektforeningen København arbejder vi hårdt på at skabe en fagpolitisk platform, som, vi mener, har manglet. Nu fokuserer vi på at skabe events, men vi har også hævet ambitionerne i forhold til et konkret pavillonprojekt og vores 1E Torsdag-arrangementer”, siger Marco Berenthz fra lokalafdelingen i København og forklarer, at de nye tiltag er et produkt af et strategiseminar, som lokalafdelingen afholdt sidste år. ”Vi har før haft meget fokus på at skabe sociale netværksfora, hvoraf Nytårskuren er vores største succes”, siger Louise Lybye, leder af lokalafdelingen, og tilføjer: ”I efteråret 2011 tog vi på strategiseminar for at finde ud af, hvor vi som lokalafdeling var på vej hen, hvilket har ført til, at vi vil fokusere på færre, men bedre tilrettelagte arrangementer, samt at vi nu har opdelt vore kræfter i 3 kategorier. Det drejer sig om Årets Arne (prisuddeling samt Nytårskur), Klub KBH, som indeholder debatarrangementer, vores stadig populære byggepladsbesøg og de førnævnte 1E Torsdag-arrangementer, samt det nyeste tiltag Pavillon”. ”Vi manglede en struktur og en retning på vores aktiviteter.

Den har vi etableret nu”, supplerer Marco.

1E Torsdag skal, efter planen, blive et fast ankerpunkt i lokalafdelingens aktiviteter. Det er her, man som MAA i hovedstaden kan komme hen og få ”faglig optankning” og møde andre arkitekter. ”Det er et uformelt rum, hvor man har mulighed for at møde andre, end dem man normalt ”netværker” med. Det første arrangement, der handlede om udstillingsrum, løb af stablen 1. november, og der var fuldt hus, så jeg tror, at det bliver en succes fremover”, siger Marco og tilføjer, at lokalafdelingen har indgået et samarbejde med den Norske Ambassade om at få en række unge norske tegnestuer til at besøge foreningen og holde oplæg ved torsdagsarrangementet i december, hvis alt går efter planen.

Pavillon med ambitioner Men det projekt, der fylder mest lige nu hos de københavnske MAA’ere, er helt klart en ny konkurrence om opførelsen af førnævnte pavillon. Pavillon-projektet gennemføres af Arkitektforeningens sekretariat i samarbejde med Arkitektforeningen København. ”Vi har på nuværende tidspunkt allerede rejst 375.000 kr. til at opføre pavillonen for – det går vi i gang med til sommer.

40

Og så har vi netop fået at vide, at Teknisk Skole har indvilliget i, at 10 elever skal opføre pavillonen som en del af deres uddannelsesforløb. Ikke nok med det. Vi har også et samarbejde med Kongens Have, hvor pavillonen skal udstilles hele juli måned”, siger Marco med stor entusiasme i stemmen og understreger, at Nytårskuren med uddeling af Årets Arne og sommerfesten stadigvæk vil være vigtige begivenheder, som lokalafdelingen lægger energi og arbejde i. ”Jeg var med til at starte uddelingen af Årets Arne tilbage i 2007, og siden da er både prisuddelingen og Nytårskuren vokset støt, og vi ser hvert år frem til, hvordan vi nu kan overraske og glæde, og ikke mindst rumme, alle vores medlemmer til et brag af en fest og en spændende prisoverrækkelse”, siger Louise.

Vi skal generobre territorier ”I forhold til vækst, Arkitektforeningens politiske fokusområde for 2013, glæder jeg mig meget til at diskutere, hvilken form for vækst vi egentlig ønsker. For mig at se handler det i høj grad om, at arkitektstanden skal ændre fokus væk fra drømmen om det store prestigebyggeri og få øjnene op for de markeder, vi har accepteret, ikke længere er vores. Jeg mener, at vi skal generobre markeder såsom det danske enfamiliehus, inventar og møbler i vores skoler og undervisningsinstitutioner. Helt overordnet tror jeg, at vi trænger til at gøre op med den stiltiende accept af den stigende homogenisering, der har overtaget de områder, som vi ikke længere er til stede i. Jeg tror, det hele starter med, at vi gør op med de uendelige og overflødige certificeringer og overdrevne bureaukratiske finurligheder, der ikke højner kvaliteten, men derimod udvander forskelligheden”, slutter Marco Berenthz.

Louise er enig: ”Jeg vil glæde mig meget over flere arkitekttegnede huse for den almindelige dansker i fremtiden. Men som Marco også spørger: Hvad er det egentlig, væksttemaet dækker over? Jeg ser mange muligheder for vækst i byggebranchen og i vores fag. Det skal vi blive bedre til at gøre opmærksom på – og få opdyrket nye områder inden for eksempelvis procesudvikling, rådgivning m.m.”

OM PAVILLONEN Pavillonen er et initiativ af Lokalafdeling København efter forbillede af Serpentine Gallery i London og PS1 MOMA i NYC. Visionen er, at der gennem en konkurrence for MAA’ere skal udformes og opføres en pavillon, der skal være et samlingssted for arkitekter MAA, skabe opmærksomhed om standen og kunne flyttes rundt til forskellige locations.

OM 1:E TORSDAG 1:E Torsdag er et fagligt og socialt arrangement hver 1. torsdag i måneden i Arkitekternes Hus i Strandgade 27A. Hvert arrangement har en række oplægsholdere, mulighed for debat og efterfølgende bar.

OM ÅRETS ARNE Årets Arne uddeles hvert år ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur. I 2012 gik prisen ”Store Arne” til Københavns Kommune for dens uderum og friarealer. ”Lille Arne” gik til givrum.nu.

OM LOKALAFDELINGEN Lokalafdelingen i København har ca. 3800 medlemmer – alle arkitekter MAA – bosat i København. Ledelsen består af Louise Lybye (leder), Martin Keiding, Ali Arvanaghi-Jadid, Mia Scheel Kristensen, Pernille Faber, Jesper Dahl, Rune Bech, Sophus Søbye, Nikoline Dyrup Carlsen (suppl.), Laura Wedderkind Bank (suppl.), samt de yderst aktive faste støtter Marco Berenthz og Kirsten Birk-Hansen.

41

Nytårskur i Arkitektforeningen Østjylland på Godsbanen, Aarhus.

Modsatte side: Utzon Center i Aalborg.

Foto: Michael Rønnow Jørgensen/Wikipedia Commons

Fest, formidling & faglighed Bente Melgaard Arkitektforeningen Østjylland

Hvad har været de vigtigste begivenheder i 2012? ”Som altid har det været en succes med vores nytårskure. Det er et stort trækplaster, hvor der kommer op mod 200 MAA’ere. Opskriften er simpel: En god kombination mellem fagligt og festligt.

Derudover har samarbejdet med Arkitektskolen Aarhus om den internationale forelæsningsrække ’A+I_Scenen’ og temarækken ’Arkitektur+Sundhed’ på Godsbanen været en succes.

Hen over efteråret og vinteren rullede også forelæsningsrækken Green Zone om bæredygtighed – som noget andet og mere end et buzzword”, siger Bente Melgaard, leder af Arkitektforeningens lokalafdeling i Østjylland, og understreger, at lokalafdelingen har haft et øget fokus på de studerende i året, der er gået, og at det er noget, de vil fortsætte med: ”Vi vil inddrage de studerende i alle de sammenhænge, det er muligt. Fx var det studerende fra skolens festforening ARKIbal, der arrangerede festen efter årskonferencen. Vi vil også inddrage dem fagligt. Jeg ser det som meget vigtigt for hele foreningen at vide noget om, hvordan de studerende tænker, og hvad der fx kan gøre, at de vil engagere sig.

Gennem vores gode studenterrepræsentanter får vi at vide, at de studerende efterspørger flere arbejdsmæssige fordele og en tættere tilknytning til praksis gennem Arkitektforeningen”, svarer Bente Melgaard på spørgsmålet om, hvad de studerende egentlig ønsker sig. ”Det kunne fx være i forhold til at danne netværk og etablere praktikaftaler. Det er jo de færreste, der bare lige går hen til en tegnestuepartner og siger: ’Hej her er jeg – se, hvad jeg kan’. Dette møde kunne foreningen måske godt være bedre til at etablere – da her er rigtig gode rammer for netværk”.

Hvad er jeres tanker omkring fremtiden? ”Vores strategi for det kommende år har formidling og kommunikation som helt centrale faktorer. Vi skal skabe synlighed omkring vores arbejde og arrangementer – ikke alene over for samarbejdsparter, men også for offentligheden. Der er en lang 42

række faglige debatter, vi ønsker at få ud over stepperne og i medierne. Og helt konkret har vi ansat en studerende til at blogge på StudArk (StudArk er et forum for arkitektstuderende i Danmark.

Bloggen drives frivilligt af arkitektstuderende fra Aarhus og København). Vi mener, at det er en god investering på formidlingsfronten.

Spejdernetværk Bente Melgaard har iværksat et ’spejdernetværk’ i Østjylland.

Formålet er at komme ud over Aarhus’ bygrænse, ud til de andre kommuner i Østjylland. I praksis betyder det, at lokalafdelingen har en kontaktperson i hver kommune, der fungerer som sparringspart og inspirator i forhold til at starte nye debatter fra lokalområderne etc. Men også gensidig information om, hvad der sker i kommunerne og i foreningen, er på programmet. ”Spejdernetværket er helt sikkert et initiativ, jeg forventer mig meget af, og som vi vil arbejde for at styrke i det kommende år”.

Arkitektforeningen Østjylland er med 1311 medlemmer Arkitektforeningens 2. største lokalafdeling, og lokalledelsens medlemmer er: Bente Melgaard (leder), Dorte Sibast, Jesper Laursen, Katrina Wiberg, Rie Øhlenslæger, Trine Lybech Madsen, Sarah Maria Thorup (stud.rep.), Jeanette Amby (stud.rep.), Rasmus Brønnum (suppl.) og Alette Lena Skov-Hansen (suppl.). Niels Kjær Thomsen er ansat som studentermedhjælp.

Ud over de valgte medlemmer har lokalafdelingen en række faste støtter, der også deltager aktivt i planlægningen: Hans-Jørgen Vesthardt, Johnny Christensen, Tina Seerup, Anne Winther Worm, Tobias Konishi, Anne Corlin og yderligere to studerende: Tony Diep og Sarah Falbe-Hansen.

Det nordjyske fristed Eva Møller Sørensen Arkitektforeningen Nordjylland

”Arkitektforeningens lokalafdeling i Nordjylland skal være et fagligt ”fristed” for arkitekter MAA. Det skal være her man kan mødes, videndele og lære af hinanden, uden at det handler om konkurrence og arbejdsmæssige roller og relationer. Det er vores ambition”, fortæller Eva Møller Sørensen, arkitekt MAA og leder i den nordjyske lokalafdeling, og tilføjer, at et sådan fristed kan være ekstra givende nu, hvor branchen stadig er meget berørt af ledighed og krise. ”Netværk er altid vigtigt, men måske endnu vigtigere når man ikke har sin daglige gang på en arbejdsplads. Vi vil derfor arbejde for at kunne tilbyde nordjyske arkitekter fagligt netværk”.

”Et andet tiltag, jeg håber, bliver en succes, er et ”spejdernetværk”, vi har etableret, der minder om det, man også har lavet i Arkitektforeningen Østjylland. Netværket går ud på at have ”spejdere” i de nordjyske kommuner, der holder øje med sager og begivenheder, der har relevans for arkitekter, i hele den nordjyske region”.

Tanker om fremtiden Den nordjyske lokalafdeling er en af Arkitektforeningens mindste med godt 200 medlemmer. Derfor er mange af lokalafdelingens initiativer blevet til i samarbejde med andre aktører. En af de faste samarbejdspartnere er Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet, som de nordjyske MAA’ere i årenes løb har arrangeret en række events og forelæsninger sammen med. I år bl.a. en forelæsningsrække DKgoesGLOBAL med 4 danske tegnestuer, der har formået at få succes internationalt, og en festforelæsning om det kommende Musikkens Hus med Wolfgang D. Prix fra Coop Himmelblau. Også FAB (Foreningen af byplanlæggere), Foreningen By og Land samt Utzon Center arbejder lokalafdelingen sammen med. ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi – i frivillighedens navn – arbejder hårdt for at få medlemmernes opbakning til arrangementer. Derfor gør vi også en indsats for at ”udbyde” begivenheder. I den forbindelse påtænker vi at sende en opfordring ud til de lokale arkitekter, hvor vi spørger: Hvordan vil du bruge 5000 kr. på en arkitektfaglig begivenhed?”

Hvad har de største succeser været i årets løb? ”Vores årsmøde og juletræf er altid et stort trækplaster – en god forening af fest og faglighed”, siger Eva Møller Sørensen.

Arkitektforeningen Nordjylland består af: Eva Møller Sørensen (leder), Johanne Lundager, Nicolai Steinø, Trine Kammer, Kristian Lange (suppl.) og Niels Hurup (suppl.)

43

Arkitektur som vækstfremmer på Bornholm Birgit Stoltz Andersen Arkitektforeningen Bornholm

Arkitektforeningens lokalafdeling på Bornholm er med sine 20 medlemmer den mindste. Alligevel er programmet med arrangementer og initiativer tæt pakket året rundt. ”Arkitekturpolitikken for Bornholm har fyldt rigtig meget de seneste 3 år, og den 26. april blev Arkitekturpolitik for Bornholm endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen”, siger leder af den bornholmske lokalafdeling Birgit Stoltz Andersen og fortsætter: ”Vedtagelsen satte kronen på værket, som var resultatet af 3 års samarbejde mellem Arkitektforeningens lokalafdeling Bornholm, Bornholms Regionskommune og en bred række af lokale interessenter. Dermed blev Bornholm den 19. kommune i Danmark til at vedtage en arkitekturpolitik.

Her i lokalafdelingen er vi glade og stolte over, at samarbejdet mellem Arkitektforeningen og Bornholms Regionskommune og hele den store følgegruppe bliver brugt, både i Danmark og andre steder i Norden, som eksempel på et vellykket samarbejde”.

Hvilke emner er på dagsordenen i 2013? ”Her på Bornholm mener vi, at det er vigtigt med debat om, hvad arkitektonisk kvalitet er. Det handler om at se og vide noget om bygninger, helheder, detaljer og sammenhænge. Debat om arkitektur skønnes at være en god indgangsvinkel til generelt større bevidsthed om former, steder, lokal egenart, helhed plus detaljer”, siger Birgit Stoltz Andersen.

Lokalafdelingen på Bornholm har derfor en række ideer til offentlige events, blandt andet arkitekturture hvor emner som arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed, planlægning samt faglige og politiske beslutningsprocesser vil være gennemgående, og hvor der vil være rig mulighed for at snakke og diskutere. ”Vi vil gøre, hvad vi kan, for at der til hver begivenhed er repræsentanter fra de udførende arkitekter på de konkrete projekter, Bornholms Regionskommune og andre interessenter som byforeningerne og Sammenslutningen af Borgerforeninger på

Bornholm. På den måde kan vi få ønsker og interesser fra flere kanter med fra start og dermed forhåbentlig også et større engagement”, siger Birgit Stoltz Andersen.

Hvordan vil I arbejde for at sætte diskussionen om arkitektur på vækstdagsordenen på jeres lokale dagsorden? ”Bornholm arbejder på flere felter med den overordnede vision og strategi ’Bright Green Island’. Her vil lokalafdelingen arbejde på at få arkitektur og æstetik med på banen, så der bliver tænkt på andet og mere end de rent tekniske løsninger.”

Hvad har været højdepunkterne i 2012? ”Folkemødet på Bornholm var klart et højdepunkt, med tusindvis af borgere, politikere og græsrødder. Arkitektforeningen var med for første gang, og et af årets helt klare højdepunkter var debatten om ’Arkitektur som vækstfremmer’ i Allinge den 15. juni, hvor man diskuterede, hvordan – og om – god arkitektur og arkitekturpolitikker kan være medvirkende til at fremme en positiv udvikling i Danmarks udkantsområder. Her blev bl.a. ’Arkitekturpolitik for Bornholm’ sat ind i en overordnet sammenhæng, og betydningen af at sætte arkitekturpolitik ind som en integreret del af den lokale vækststrategi blev kraftigt pointeret”, siger Birgit Stoltz Andersen.

Arkitektforeningens lokalledelse på Bornholm består af: Birgit Stoltz Andersen (leder), Gugga Zakariasdottir (rep.) og Niels-Holger Larsen.

Hammerhavn på Bornholm af CUBO Arkitekter A/S

”Arkitekter kan se, hvor andre er blinde, og det har vores samfund brug for.”

Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen, i tale til dimittender

Kølig hawaii-brise i udkanten Tyge Dahl Arkitektforeningen Vestjylland

”I afdeling Vestjylland har især udkantsproblematikken været på dagsordenen i 2012”, siger Tyge Dahl, leder af Arkitektforeningens lokalafdeling i Vestjylland.

Det var blandt andet lokalafdelingens deltagelse i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters konference i april, ”Visioner for vækst”, der satte gang i diskussionerne om de centraliseringstendenser, der er i det danske samfund, og som på mange områder påvirker vestjyderne – og Danmark i det hele taget. ”Vores medlemmer i de mindre bysamfund mærker effekterne af skolelukninger og fraflytninger. Vi mærker det også på de arkitektfaglige arbejdsområder i form af dalende aktivitetsniveau. Det gælder både planlæggere i kommunerne og arkitekter i byggebranchen”, forklarer Tyge Dahl, der trods de negative tendenser understreger, at der også er noget at glæde sig over: ”Et af de mest omtalte eksempler på en nystart for et udkantsområde findes i lokalafdelingens distrikt, nemlig Cold Hawaiiprojektet i Thy. Lokalafdelingen satte fokus på dette med et arrangement med foredrag og debat i januar”.

skabende aktiviteter endnu mere, end det sker i dag. Vi ønsker at bidrage til de lokale debatter om udviklingen i vores byer og landområder. Vi prøver derfor at være opmærksomme på de ting, der sker i området, så vi får mulighed for at byde ind med arkitektfaglige synsvinkler”, siger Tyge Dahl.

Et andet emne, der har været ”hot” i 2012, er solceller: ”Solcellebølgen over Danmark har også været et debatemne her i Vestjylland, idet vores medlemmer i kommunerne slås med problemer med manglende administrative redskaber til regulering af solcelleanlæggenes placering og udseende.

Problemerne med solcelleanlæg, der monteres på gamle huse, i haver og på friarealer med manglende omtanke for arkitektur og fremtræden i det fysiske miljø, er helt reel og meget nærværende her i lokalafdelingen”.

Hvad er jeres tanker for fremtiden? ”Afdelingen har ønske om at styrke de udadvendte og debat-

Arkitektforeningen Vestjylland består af: Tyge Lundø Dahl (leder), Carsten Maegaard, Anette Vinther, Dorte Gad, Therese Agerkilde (suppl.) og Aksel Fyhn (suppl.).

Vi vil vise arkitektur, der rykker Claus Boelsmand Arkitektforeningen Østifterne

Sorø Kunstmuseums tilbygning tegnet af Lundgaard & Tranberg.

Foto: Anders Sune Berg/Sorø Kunstmuseum.

Det er en glæde at se, at medlemmerne deltager i vores forelæsninger, ture og arrangementer for at få inspiration og for at deltage i den kollegiale debat om det, vi ser”, siger arkitekt MAA Claus Boelsmand, der er leder i Arkitektforeningens lokalafdeling Østifterne. Østifterne har i år, bl.a. med studietur til Hamburg og guidet sejlads i Københavns Havn, haft fokus på bæredygtig byudvikling og Arkitektforeningens fokusområde hverdagens arkitektur, og i den kommende tid vil lokalafdelingen blandt andet beskæftige sig med de nye tendenser i dansk arkitektur. ”Vi vil vise medlemmerne arkitektur, der rykker, og vi må nok erkende, at vi ikke er så lokale, men vender hovedet mod hovedstadsområdet for at kunne præsentere byggeri og byudvikling til inspiration for vores virke på øerne”, siger Claus Boelsmand og tilføjer, at lokalafdelingen vil gøre en indsats for at nå bredere ud over ’egne cirkler’ og få flere, også ikke-arkitekter, med til arrangementerne.

Små virksomheder i en globaliseret verden Østifterne, der dækker over det Sydfynske Øhav, det sydlige Sjælland og øerne, er med sine 800 medlemmer Arkitektforeningens tredjestørste lokalafdeling. ”Her i området er arkitektbranchen mest præget af mindre virksomheder. Derfor er det i det kommende år også oplagt at fokusere på, hvordan arkitekten i lokalområdet får gennemslagskraft i en globaliseret verden”.

Hvordan vil I arbejde for at sætte diskussionen om arkitekter på vækstdagsordenen på jeres lokale dagsorden i den kommende tid?

Vi vil fortsat, med ekskursioner og studieture, vise det bedste af

vores medlemmers arbejde frem. Det kan kun inspirere, bidrage til den faglige debat og bidrage til, at en høj faglig standard fastholdes. Vi drømmer om, at den begejstring, vi oplever blandt medlemmerne, når ud til vores brugere og vil derfor arbejde på, at informationen om vores arrangementer bredes ud, så vi pirrer nysgerrigheden hos både borgere, politikere og bygherrer. Helt i tråd med det fortsætter Østifterne samarbejdet med bl.a. Fynske Planlæggere og Kultursamarbejdet Megafonen i Køge.

Hvad har været højdepunkterne i 2012? ”Studieturen til Hamburg og havnerundfarten i Københavns Havn med stadsarkitekt Tina Saaby var begge tour de forces i mesterværker og byudvikling og var til stor inspiration, uanset i hvilken ende af fagets skala man befinder sig. Begge arrangementer var velbesøgte.

Et andet arrangement, jeg vil fremhæve, er besøget på Novo Nordisk Favrholm Campus, der gav et fornyende indblik i, hvordan man med udgangspunkt i et fredet bygningskompleks kan tage arkitekturen til kanten af faget, og det gav samtidig et lille indblik i en progressiv virksomhedskultur”.

Arkitektforeningen Østifterne består af: Claus Kvistgaard Boelsmand (leder), Anders Hulgaard, Kirsten Sander, Knud Erik Holst, Mette Prip Bonné, Torben Wissing, Poul Lind Jorsal (suppl.) og Rikke Cora Larsen (suppl.)

47

Solceller & nye samarbejder Anette Kold Arkitektforeningen Sydjylland

Anette Kold er leder af Arkitektforeningens lokalafdeling i Sydjylland, der har 358 medlemmer og har en kalender pakket med alt fra solcelledebat til events og fester.

Hvad er du mest stolt af i året, der gik? ”I efteråret afholdt vi et meget succesfuldt arrangement i samarbejde med Aabenraa Kommune og en lokal borgergruppe i Aabenraa, hvor Jan Gehl kom på besøg og talte for 240 mennesker på Folkehjem. Blandt tilhørerne var næsten en tredjedel af Aabenraas Byråd, lokale erhvervsdrivende, arkitekter og planlæggere fra hele Sydjylland samt dagspressen. ”Ideen til arrangementet opstod, da Jan Gehl modtog Arkitektforeningens Æresmedalje i juni 2012, alt imens Aabenraa Kommune i samarbejde med Realdania startede projekt ’Aabenraa – Fremtidens Købstad’ op. Arrangementet var ud over den faglige vinkel tænkt som inspiration til borgere og beslutningstagere, og dagspressen refererede flot en del af Jan Gehls statements og anbefalinger til byen”, siger Anette Kold.

Sol over Sydjylland ”Noget andet, vi er stolte over, er, at vi har været med til at bringe solcelledebatten på dagsordenen i Arkitektforeningen. En del af os arkitekter her i Sydjylland arbejder i kommunale forvaltninger og er i det daglige i dialog med borgere, der har spørgsmål i forbin48

delse med solceller. Vi har set et pres indefra på solcellemarkedet og følt en magtesløshed over for den alt for ofte manglende respekt for æstetik, kontekst og byggestil. Og vi har desværre måtte give lidt køb på vores faglighed, fordi vi ikke havde nogen nationale retningslinjer eller lovgivning at læne os op ad. Det udløste en frustration, der førte til, at vi startede en debat i Arkitektforeningen, som nu blandt andet har udmøntet sig i en række anbefalinger til boligejere.

Jeg mener ikke, at vi som arkitekter skal være smagsdommere, men vi skal rådgive om det æstetiske og have en holdning til det og tage part i en vigtig debat om, hvad det gør ved bygningers værdi og udtryk, når man sætter solcelleanlæg op”, siger Anette Kold og føjer til listen af 2012-succeser, at der generelt har været stor lokal opbakning til lokalafdelingens arrangementer, og at der er en glæde blandt de frivillige i lokalledelsen ved at lave events, der trækker fulde huse.

Nye og flere samarbejder Blandt tankerne for det kommende år er flere arrangementer i stil med Gehl-eventen: ”Det er sjovere at lave events, hvor der kommer mange. Naturligvis skal der også være noget eksklusivt for medlemmerne, men personligt synes jeg, at det er fedt med brede arrangementer for et bredt publikum – på den måde kan vi brede faget ud og gøre opmærksom på den faglighed, arkitekter

Sønderborg Kommune udnævnte Zeni Arkitekters VUC-byggeri i Haderslev til Årets Byggeri på Arkitekturens Dag 2012.

kan bidrage med”.

Blandt lokalafdelingens arrangementer i 2012 kan desuden nævnes: Nytårskur hos Zeni arkitekter, årsmøde i Spinderihallerne i Vejle med oplæg fra SHL architects, internationalt samarbejde om ’Grænseværdier’, studietur til Helsinki, samarbejde med Vestjyllandsafdelingen om københavnertur m.m. ”I lokalledelsen går vi op i, at der også er plads til at netværke og være sociale. Der er langt mellem arkitekterne her i Sydjylland, da vi dækker et stort geografisk område, så der er virkelig et stort ønske om at mødes og være faglige og sociale i lokalafdelingen.

Der er mange der kommer for at diskutere faglighed med ligesindede og sparre omkring problemstillinger. Vi er endvidere ved at have en stor aldersspredning, og det ser vi som en styrke – det er faget, der bringer os sammen, og ikke alderen. ”Jeg tror, at samarbejdet med kommuner kan udvikle sig meget mere. Det er helt ude i de lokale byråd, at de vigtige beslutninger om vores byers udformning bliver truffet. Og det er de enkelte lokale beslutningstageres smag, der ofte er afgørende.

Derfor er det vigtigt, at vi som forening når ud til de lokale politikere: Vi skal have løftet deres engagement og evne til at se, hvad god arkitektur er – klæde de danske byråd på til at se, hvad der fungerer, og have kritisk sans, når der er dialog med investorer m.m. Jeg tror, foreningen kan spille en endnu større rolle, end vi gør i dag lokalt. Mange kommuner er tyngede af konkurrence

fra andre kommuner. Vækst handler om, at der bygges. Det vil mange lokalpolitikere gerne have skub i, og det kan nogle gange overskygge krav til æstetik og kvalitet. Og her bør vi som fagfolk bidrage til at ruste de lokale politikere til at stille disse æstetiske og kvalitative krav”, siger Anette Kold.

Arkitektforeningen Sydjylland består af: Leder Anette Kold, Signe Rosenfeldt, Christina Birch, Christian Hylgaard, Mette Holm Pedersen samt Torben Engsig Svan Sørensen.

49

stop! se! Tænk!

Arkitekturens Dag 2012 var tredje gang, Arkitektforeningen udskrev fotokonkurrence for studerende.

Tre billedserier præmieredes i et tæt opløb mellem de 28 deltagere. De har hver på meget forskellig vis besvaret opgaven at beskrive årets tema ’Hverdagsarkitektur – værdier og muligheder’ med fortolkninger af både positive, tabte, tvivlsomme og tankevækkende værdier.

Gunhild Askehave Henriksen vandt førstepræmien med bl.a. forsidefotoet fra rapporten, mens Troels Thor Axelsen fik tredjeprisen for at vise et væsentligt tema i hverdagsarkitekturen: institutionen. Foto på denne side.

Alle fotos kan ses på arkitektforeningen.dk

arkitektforeningens udvalg

KONKURRENCEUDVALGET I 2011 nedsatte Arkitektforeningens repræsentantskab Konkurrenceudvalget, der bistår Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling med rådgivning bl.a. i forhold til afdelingens udviklingsarbejde. Udvalget bidrager også med anbefalinger i forhold til evaluering og udvikling af konkurrenceinstitutionen. Konkurrenceudvalget rådgiver bestyrelsen om konkurrenceinstitutionen.

I 2012 har udvalget holdt fire møder og har bl.a. rådgivet konkurrenceafdelingen i forbindelse med Arkitektforeningens projektsamarbejde med Bygherreforeningen. Desuden har Konkurrenceudvalget arbejdet med at formulere oplæg til foreningens konkurrencepolitik og har som led i dette arbejde inviteret en række bygherrerepræsentanter til at deltage i en workshop for at få klarlagt, hvad foreningen skal kunne tilbyde på konkurrenceområdet.

Medlemmerne vælges af repræsentantskabet, og ved udvalgets sammensætning skal det sikres, at to pladser besættes af medlemmer med særlig erfaring som udbyder af konkurrencer, og to af udvalgets pladser besættes af medlemmer med erfaring i at deltage i konkurrencer som udførende.

Konkurrenceudvalgets medlemmer er Jan Albrechtsen, (leder), Gerti Axelsen, Mette Mogensen, Klaus Petersen, Rikke Hansen, Eva Jarl Hansen, Hans Jørgen Vesthardt og Torben Wissing.

OPTAGELSES- OG KVALIFIKATIONSNÆVNET Optagelses- og Kvalifikationsnævnet vurderer om arkitekter, der ikke direkte opfylder krav om medlemskab via deres uddannelse, alligevel kan blive optaget som medlem i Arkitektforeningen. Det sker på baggrund af indsendte arbejder, der vurderes af nævnets medlemmer.

Optagelses- og Kvalifikationsnævnet rådgiver desuden bestyrelsen vedrørende uddannelsesmæssige spørgsmål og rådgiver lederen af Arkitektforeningens Efteruddannelse i forhold til udviklingsarbejde.

I 2012 arbejdede nævnet blandt andet med kompetencekrav, med de nye strukturer for arkitektskolerne og bedømmelseskriterier.

Udvalgets medlemmer er Anne Beim (leder), Lene Nepper Larsen, Lars Henriksen, Pernille Schyum Poulsen, Marcelle Meier, Peter Thule Kristensen og Gregers Sten Gregersen.

RETS- OG RESPONSUMUDVALGET Rets- og Responsumudvalget er en uvildig institution inden for Arkitektforeningen, der er klagenævn og tager sig af sager og tvister af juridisk karakter. I 2012 behandlede udvalget i alt 15 sager.

Tvisterne, udvalget behandler, kan handle om alt fra arkitektydelser til uenighed om aftaleforhold eller økonomi.

Udvalget behandler sager og afsiger kendelser i tvister af faglig, kollegial eller økonomisk art; mellem arkitekter og deres klienter, mellem arkitekter indbyrdes eller mellem byggeriets parter, når arkitektfaglige problemer indgår i tvisten.

Rets- og Responsumudvalget er nedsat af repræsentantskabet, og medlemmerne besidder erfaring og ekspertise i faglige emner vedrørende arkitekterhvervet og byggeri generelt, herunder tekniske, økonomiske og aftalemæssige forhold.

Medlemmerne er Poul Jorsal (leder), Alexandra Thygesen (stedfortræder), Jan Sander Frederiksen, Ole Holst, Hanne Alrø, Lars-Bo Lund Johansen, Flemming Andersen, Anne Wewer, Lars Krogh, Anne Mikkelsen og Kim Christiansen.

10 gode grunde til at være medlem af Arkitektforeningen Politisk indflydelse Titlen Arkitekt MAA – en beskyttet titel Efteruddannelse med rabat Landsdækkende netværk Mentorordning 1:1 Mulighed for at blive fagdommer eller udpeget i forbindelse med kommunal bygningspræmiering MAA Årskonference, lokale arrangementer, fester og debatter Kontante fordele på forsikring, ferieboliger, bøger mm.

Adgang til Arkitektforeningens legatpulje Magasinet Arkitekten 12 gange årligt og ugentligt nyhedsbrev med nyt fra faget direkte i din indbakke

TILMELD DIG VIA ARKITEKTFORENINGEN.DK