Rapport 11

rapport 11 Arkitektforeningen

Temaet for årsberetningen 2011 er arkitekt MAA. Læs interviews med fire MAA’ere, der med hver deres historie repræsenterer standens mangfoldighed.

Læs også om året der gik i foreningen – fra lokalafdelingerne ude i landet til Christiansborg – og læs interviews med de fem ministre, som har ansvaret for arkitekturen og det byggede miljø.

Udgivelse: Marts 2012 Redaktion: Jane Sandberg (ansvarshavende), Cæcilie Skovmand og Marie Leth Rasmussen Layout: Esméralda Rotne Fotos: Johan Rosenmunthe, Ilija G. Weber, Peter Bølling Ladegaard, Finn Gammelgård Jensen, Julia Knipschildt, Marie Brøndum, Marianne Brandt Bundgaard, Esméralda Rotne, Marie Leth Rasmussen, Filip Bjerke Fyri, Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen.

Ophavsret: Al tekst tilhører Arkitektforeningen.

Teksterne må gengives, når det sker med passende kildeangivelse. Ophavsretten til fotos tilhører de fotografer, som er angivet ved fotos.

index

4 FORMANDENS BERETNING

Arkitekt MAA Natalie Mossin

34 ARKITEKTURENS DAG Snapshots

8 SPØRGSMÅL & SVAR

Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter

36 SPØRGSMÅL & SVAR

Morten Østergaard, minister for forskning,

innovation og videregående uddannelser

10 KUNSTEN AT FORSVINDE

Interview med Per Arnoldi 14 SPØRGSMÅL & SVAR

Ida Auken, miljøminister 16 ARKITEKTONISK KVALITET I PLANLÆGNINGEN

Task force 18 PÅ JAGT EFTER DRØMMEJOBBET

Interview med arkitekt MAA Per Bertelsen

38 ARKITEKTFORENINGENS EFTERUDDANNELSE 39 UDVIKLING AF DEN

EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE

Task force 40 PÅ DET LOKALE VERDENSKORT

Året der gik i lokalafdelingerne 42 SPØRGSMÅL & SVAR

Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister

20 JEG HAR VÆRET UTROLIG HELDIG

Interview med arkitekt MAA Kjersti Bjerke Hagen

44 ARKITEKTKONKURRENCER 2011

22 DER BLIVER IKKE NOGET OTIUM

Interview med arkitekt MAA Hans Bølling

48 SPØRGSMÅL & SVAR

Uffe Elbæk, kulturminister

24 VI VAR JO PIONERER

Interview med arkitekt MAA Gertrud Galster

50 UIA CONGRESS, TOKYO 2011 51 RETS- OG RESPONSUMUDVALGET

26 EN STOR BANK FYLDT MED VIDEN

Interview med arkitekt MAA Marie Woge Nielsen

52 LEGATER & PRISER

28 GOD PLANLÆGNING ER SOM ET KINDERÆG

Interview med arkitekt MAA Peer Frank

53 KVALITET I ALMENE BOLIGKVARTERER

Task force

30 ÅRSKONFERENCE 2011 Snapshots

54 FIK DU LÆST...

Links til andre artikler fra 2011

32 NYE VINDE

Arkitektforeningens politiske arbejde

formandens beretning Formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin

Jeg vil indlede denne beretning, der hvor man normalt slutter: Med et stort tak! Tak til jer, der er med til at gøre Arkitektforeningen til en pulserende og fagligt stærk standsforening. Det gælder både alle jer, der har repræsenteret foreningen i faglig sammenhæng, jer, der har brugt jeres fritid på at engagere jer i udvalg, repræsentantskab og bestyrelse, og alle jer MAA’ere, der viser jeres faglige engagement ved at være medlemmer. Vi har brug for hver og en af jer, hvis vi som forening og stand skal kunne gøre en forskel for arkitekters vilkår og for kvaliteten af vores fælles byer, bygninger og miljø. Årsberetningen giver anledning til at se tilbage, men også til at pege på kimen til det nye år i det forgangne. 2011 var præget af folketingsvalg og vil blive husket som et år med en politisk diskurs, der – på tværs af partiskel – fokuserede på underskud og på at dæmpe vores fælles forventninger til fremtiden. 2011 var et år, hvor mange mennesker oplevede at stå uden job, men også et år hvor arkitekters beskæftigelse så småt begyndte at bevægede sig op igen. Og der er heldigvis mange steder, hvor arkitektfaglige kompetencer er værdifulde. Arkitekter favner vidt, og i dag er flertallet af MAA’ere beskæftiget med andet arbejde end bygningsarkitektur. Et glimt af standens mangfoldighed fik vi i årets sidste halvdel gennem udstillingsrækken MAA MM. Arkitektforeningen viste vidt forskellige kunstprojekter – fra perleplader over fotos til akvareller – skabt af medlemmer.

Udstillingsrækken fortsætter i 2012.

Politiske fokusområder Arkitektforeningens arbejde har året igennem været præget af vores tre politiske fokusområder. De har hver været understøttet af et hurtigtarbejdende udvalg, en task force, der har haft til opgave at udarbejde grundlaget for foreningspolitik på området samt anbefalinger til foreningens videre arbejde inden for feltet.

Politikområdet Kvalitet i almene boligkvarterer har været omdrejningspunkt for Arkitekturens Dag, hvor mennesker over hele landet blev præsenteret for arkitektur i de 4

almene boligkvarterer, og hvor Arkitektforeningen bl.a. samarbejdede med Boligselskabernes Landsforening og en lang række lokale boligforeninger. Task forcen pegede bl.a. på behovet for udvikling af den almene bolig, ikke mindst potentialet for ældreboliger og alternative boformer integreret i almene boligbebyggelser. Disse ideer er foreningen gået videre med til medlemmer af folketingets boligudvalg.

Foreningen er på boligområdet også engageret i BOLIG+ og Bedre Billigere Boliger. Her er status, at BOLIG+-samarbejdet har haft vanskeligheder med at få realiseret vinderprojektet i Aalborg, ikke mindst fordi projektet er blevet ramt af de store ændringer i økonomiske konjunkturer. Der forhandles fortsat om projektets fremtid. Bedre Billigere Boliger har ligget stille i en periode, men er nu så småt ved at røre på sig igen. Det bliver både spændende og væsentligt for foreningen at følge og bidrage til udviklingen på boligområdet i den kommende tid.

Politikområdet Udvikling af den eksisterende bygningsmasse var tema for årskonferencen, der blev afholdt for fulde huse i Diamanten. Her fortalte Elizabeth Diller om sine erfaringer fra Diller Scofidio + Renfro’s arbejde med bl.a. High Lineprojektet i New York.

I løbet af året har vi også, med sekretariatsbistand fra det nye Klima-, Energi- og Bygningsministerium, deltaget i en bred tænketank om renovering og, sammen med Grundejernes Investeringsfond (GI) og Bygherreforeningen, arbejdet for at sætte Renovering på dagsordenen. Samarbejdet med GI og Bygherreforeningen, der også inkluderer Dansk Byggeri og IDA, har bl.a. resulteret i en Hvidbog om bygningsrenovering, en række arrangementer og en bustur med folketingets boligudvalg.

Arkitektforeningen har endvidere lanceret efteruddannelse på området og været med til at afholde en international foredragsrække i samarbejde med Erik Møller Arkitekter, Kulturstyrelsen, Dansk Bygningsarv og Realdania.

Hvis den kommende tids store renoveringsbyrde skal løftes på en sådan måde, at det fremmer – ikke forringer – kvaliteterne i det byggede miljø, er der i det hele taget

brug for samarbejde på tværs af byggeriets parter. Vi kan ikke gøre det alene.

Endelig har politikområdet Arkitektonisk kvalitet i planlægningen bidraget til at skabe en øget bevidsthed om arkitekternes rolle i planlægningen. Task forcen understregede behovet for, at vi som standsforening arbejder for afbureaukratisering og forenkling – og pegede endvidere på klimatilpasningsproblematikken som et yderst væsentligt planlægningsområde. På baggrund af arbejdet i task forcen er netværket AKIP blevet grundlagt. AKIP vil bl.a. være tovholder på arbejdet med at udforme et planlægningsmanifest.

Foto: Johan Rosenmunthe

Nye ministerier og dialog Folketingsvalget der fandt sted den 15. september medførte et regeringsskifte, nye ministerier samt en omfordeling af ressortområder. Det betød, at arkitektuddannelsen flyttede fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der blev oprettet et nyt ministerium for by, bolig og landdistrikter, der bl.a. har overtaget ansvar for det almene fra Socialministeriet, og byggeriet er flyttet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Der er i regeringsgrundlaget lagt op til en højere prioritering af uddannelse og forskning samt af boliger, byggeri, renovering og planlægning. Hvordan de nye ministerier vil formå at forvalte deres opgaver – og om regeringsgrundlaget vil føre til implementerede løft på de nævnte områder – er endnu uvist. Fra foreningens side følger vi med engagement arbejdet på Christiansborg, og i nærværende beretning kan I læse interviews med de 5 ministre, der, på forskellig vis, i særlig grad har med arkitektur at gøre i deres ressortområder.

Men det politiske arbejde i et parlamentarisk system som vores bestemmes ikke af den siddende minister alene. For at øge de folkevalgtes viden om, hvad vi som arkitekter kan bidrage med, har jeg sammen med direktør Jane Sandberg 5

taget initiativ til en række møder med politiske ordførere, hvis arbejdsområder har relevans for arkitektur og arkitekters virke. Indtil videre har vi oplevet positivt gehør og interesse for standens viden og værdi, på tværs af alle folketingets partier.

Synlighed Arkitektforeningen arbejder til stadighed på at øge interessen for det byggede miljø, og for at arkitekters stemme høres i den offentlige debat. Arkitektforeningen bliver for hvert år mere synlig i pressen, bl.a. via debatindlæg i landsdækkende medier. Med indlæggene har vi forsøgt at sætte fokus på problemstillinger, hvor arkitekters stemme kan bidrage til – endda være afgørende for – udviklingen af vores fælles samfund. Således nåede foreningens pressehits i 2011 op på 429 – eller mere end ét om dagen.

Grøn, grønnere, grønnest Selvom ordet bæredygtighed i sig selv er ved at være godt slidt, så kan – og skal – det fortsat genbruges! Hvordan vi forvalter de naturlige ressourcer er mere aktuelt end nogensinde i alle fagets hjørner. At lovgivning og udbudsregler fremmer udviklingen af bygninger, planlægning og design i samspil med miljøet, vil vi blive ved med at arbejde for i foreningen. I 2011 meldte vi os derfor ind i den grønne tænketank Concito med det formål at øge vores egne kræfter ved, sammen med en række af erhvervslivets og civilsamfundets andre aktører, at kunne udforme analyser og beregninger, der kan påvirke debatten om klima, miljø og energi og ikke mindst agendaen på Christiansborg i en grønnere retning.

I forbindelse med ændringerne i bygningsreglement og den nye bygningsklasse 2020 tog Arkitektforeningen initiativ til, og deltog i, en række diskussioner og debatter.

Formålet var at skabe lydhørhed for, at de nye 2020-krav helt eksplicit skal kunne give det udviklingsrum, der er nødvendigt for, at vi både kan mindske miljøbelastningen og møde de mange andre hensyn, der indgår i god arkitektur. Arkitektforeningen afleverede sit høringssvar den 6

23. juni efter et langt og frugtbart samarbejde med rigtig mange engagerede MAA’ere.

Konkurrenceområde i udvikling Ved repræsentantskabsmødet i maj blev det besluttet at nedsætte et nyt konkurrenceudvalg. Udvalget har påbegyndt sit arbejde under ledelse af Jan Albrechtsen og bistår Konkurrenceafdelingen med sparring, kritik og udvikling af konkurrenceområdet.

Et samarbejde med Bygherreforeningen om udviklingen af nye konkurrenceformer gav sig udslag i afholdelsen af to temamøder til afklaring af hhv. bygherrernes og arkitekternes syn på hinanden og på arkitektkonkurrencerne som middel til at opnå et gunstigt resultat og et godt samarbejde.

Temamøderne gav deltagerne stor inspiration og et væld af ideer til fremtidige udviklingsmuligheder og samarbejder, og de to foreninger nedsatte efterfølgende en arbejdsgruppe, der har fået mandat til at formulere konkrete forslag til samarbejdsprojekter, der kan føre til bedre forventningsafstemning og øget ressourceoptimering.

Internationalt udsyn I 2011 afholdt the International Union of Architects (UIA) kongres i Tokyo. Kongressen afholdes hvert tredje år, og foreningen var repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Martin Keiding og leder af politik og analyse, Annette Blegvad. Arkitektforeningen er aktiv i flere arbejdsgrupper, bl.a. Sustainable by Design og Architecture for All. Som et vigtigt resultat fra kongressen kan nævnes, at UIA’s Sustainable by Design-strategi blev vedtaget med stort flertal, hvorved alle lande forpligter sig til at udarbejde en miljøpolitik eller -strategi. Endvidere vedtog kongressen, i forlængelse af det i 1996 vedtagne UNESCO/UIA Charter for Arkitektuddannelse, at uddannelsen skal være på minimum 5 år, og at kandidater skal have mindst to års relevant erfaring eller efteruddannelse, før de kan certificeres som praktiserende arkitekt.

Den finske arkitektforening, SAFA, er ordførende i UIA

for de nordiske lande i perioden frem til udgangen af 2012, hvor ordførerskabet går videre til den norske arkitektforening, NAL. I det europæiske samarbejde (ACE) har vores primære fokus været på ændringerne i Professional Qualifications Directive (Anerkendelsesdirektivet), der regulerer arkitektuddannelsen. Direktivet regulerer erhvervenes mulighed for fri bevægelighed, dvs. det indeholder normerne for arkitektuddannelsens varighed og indhold. Fremover vil det også indeholde krav til livslang læring, til et europæisk erhvervspas og til gensidig anerkendelse af en superviseret, dokumenteret praksisperiode, før man som arkitekt opnår retten til at praktisere. ACE har kæmpet en intens kamp mod indførelsen af et europæisk erhvervspas og for at få 5-årig uddannelse som gældende norm. Men desværre har kommissionen valgt at anbefale, at landene kan vælge mellem 4 år + 2 års efterfølgende professional praksis eller 5 år + 1 års efterfølgende professional praksis.

Forhandlingerne fortsætter i 2012 og forventes ikke afsluttet før udgangen af 2013.

Arkitektskolerne 2011 var et begivenhedsrigt år for de 2 arkitektskoler, og i særdeleshed for Kunstakademiets Arkitektskole. Fra Arkitektforeningens side har vi fulgt, og gennem høringssvar kommenteret, fusionen med Danmarks Designskole og Konservatorskolen, udpegningen af ny bestyrelse og implementeringen af den ny struktur.

Samarbejdet med skolerne har i 2011 bl.a. omfattet det fælles arbejde i koordineringsudvalget for efter- og videreuddannelse, arbejdet med den frivillige danske +2-ordning, uddelingen af bachelorlegater, afholdelse af en række forelæsninger om bæredygtig arkitektur på Arkitektskolen i Aarhus, afholdelse af det fælles kursus om byplanfaglig overbygning, interviews med ph.d.-studerende, samarbejde i det rådgivende udvalg for uddannelserne samt markedsføring af masteruddannelserne.

Hverdagen i fokus i 2012 På repræsentantskabsmødet i juni 2011 blev det kommende års politiske fokusområde indkredset. På baggrund af de meget samstemmende input fra repræsentantskabet har bestyrelsen vedtaget titlen Hverdagsarkitekturens værdier og muligheder for 2012’s politiske fokusområde. Det betyder, at vi i indeværende år vil sætte fokus på design, bygninger og steder, der præger vores hverdag. Det kan være daginstitutionen, villavejen eller busstoppestedet. Steder man måske er tilbøjelig til at tage for givet, men som er uundværlige for vores dagligdag og livskvalitet. Få steder i verden er ”hverdagens arkitektur” af højere kvalitet end den, danske arkitekter skaber. Den særlige hverdagskvalitet skal vi værne om, udbrede, udvikle – og gerne eksportere. En task force er nedsat og afleverer sine anbefalinger til bestyrelsen i første kvartal 2012.

Præsentation Beretningen startede – hvor man normalt slutter – med stor tak til alle jer, der bidrager til foreningens arbejde, og jeg vil gerne have lov til at slutte, hvor man normalt starter, med en præsentation af de ændringer, der er sket i bestyrelsen: Ved bestyrelsesårets begyndelse, i september 2011, tiltrådte Peter Thorsen som ny næstformand efter Peder Baltzer. Og i november trådte Martin Keiding ud af bestyrelsen – vi vil savne ham i arbejdet, men er glade for at kunne byde ham velkommen som ny redaktør på Arkitekten.

De bedste hilsner, Natalie Mossin

Fotos fra venstre: Repræsentantskabsmøde 2011 på Klarskovgaard.

Kvalitet i planlægningen var et af de politiske fokusområder i 2011, her er det cyklister på Nørrebro i København.

Arkitekt MAA Naja Tolsing udstillede værker af perler som den første i rækken MAA MM. Arkitekturens Dag var i de almene boligers tegn. Her er det fra Brøndby Strand.

7

spørgsmål & svar Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, Socialdemokratiet

Hvordan mener du, at det almene boligbyggeri igen kan vinde status og bidrage til vækst og innovation? ”De almene boliger er en helt unik boligform, som godt og vel en million danskere nyder godt af. På landsplan er der mere end 7.000 almene boliger, og langt hovedparten af boligforeningerne er velfungerende. Så selvom man kan få det modsatte indtryk, når man følger med i medierne, så er det kun et mindre antal af de store almene boligafdelinger, der gennem en årrække har været – og desværre fortsat er – ramt af problemer. Problemer der kan have rod i for eksempel sociale forhold, byggetekniske forhold eller manglende integration blandt beboerne.

Men langt den største del af de almene boligafdelinger fungerer altså godt, de drives effektivt, og beboerne er rigtig glade for at bo der. Og mange danskere vil rent faktisk gerne bo i almene boliger. En spørgeundersøgelse, som Danmarks Almene Boliger fik udarbejdet for et par år siden, viste, at 39 pct. af danskerne kunne forestille sig at flytte i en almen bolig, så jeg køber ikke præmissen om, at det er uattraktivt at bo i alment boligbyggeri.

Det er helt klart min opfattelse, at det almene boligbyggeri er innovativt. Der udvikles nye byggemetoder. Processerne strømlines. Og der udvikles nye boligsociale tiltag.

Ikke mindst på energisiden er der en række initiativer i gang. Så jeg er sikker på, at vi med de forsøgspuljer, vi råder over i ministeriet, i høj grad er med til at skabe innovation i boligbyggeriet – til gavn for alle boligtyper i Danmark”.

Hvordan vil du sikre, at de erfaringer (både de gode og mindre gode) og den viden, der genereres i forbindelse med den kommende renoveringsindsats i den almene sektor, bedst samles og anvendes? ”Det siger sig selv, at det er meget vigtigt, at der sker en effektiv og hurtig erfaringsformidling, så så mange som muligt får gavn af de erfaringer – gode som mindre gode – der gøres i den almene sektor. Det er ét af de områder, hvor vi kan drage fordel af den almene boligsektors organisering. Der sker blandt andet gennem Byggeskadefonden og AlmenNet en betydelig erfaringsformidling, som alle kan trække på og nyde godt af. Så samlet set synes jeg, at 8 8

det almene boligbyggeri har fat i den lange ende og er rigtig fint med”.

Hvordan vil du arbejde for, at de kommende renoveringer af almene boligbebyggelser sker med respekt for det eksisterende – men med den nyeste viden på området? ”Det er en vanskelig problematik. Der skal være respekt for det eksisterende byggeri, men samtidig er der behov for at modernisere byggeriet og gøre det tidssvarende og attraktivt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der særligt i 60’erne, 70’erne og 80’erne blev bygget i et tempo og i et omfang, der ikke alle steder tilgodeså bygningernes arkitektur. For nu at sige det diplomatisk.

Jeg er ikke i tvivl om, at når den enkelte lejer står og overvejer, om han skal flytte ind i en bolig, så er der mange faktorer, der gør sig gældende – herunder byggeriets arkitektur. Det er en del af byggeriets attraktivitet.

Ansvaret for at afveje de forskellige hensyn, når der skal renoveres, ligger hos boligorganisationerne. Det er jeg tryg ved. Det er min oplevelse, når jeg rejser rundt i landet, at den almene boligsektor i meget høj grad har opmærksomheden rettet mod bygningernes arkitektur i forbindelse med både renoveringsarbejder, og når der bygges nyt”.

I forhold til landdistriktspolitikken: Er der en grænse for, hvor mange kulturtiltag man kan stable på benene, fx i form af kulturhuse, haller m.m.? Er der landsbyer vi blot må acceptere forsvinder med udviklingen? ”Der er ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af, at færre danskere fremover vil bo på landet. Det er en generel tendens overalt i verden, som vi også herhjemme må acceptere og få det bedste ud af. Men det betyder ikke, at vi stiltiende skal se til, at landsbyer sygner hen og afvikles.

Jeg ser gerne, at vi fortsat støtter kultur- og foreningslivet i vores landdistrikter. Det kan eksempelvis være ved at give puljemidler til, at nedlagte skoler omdannes til kulturhuse, der kan danne ramme om livet i landsbyerne. De er med til at gøre det attraktivt at bo i landsbyerne. Og man skal

?/! bestemt ikke underkende, at kulturhuse har en enorm betydning i mange mindre lokalsamfund. Derfor ser vi ogsĂĽ i disse ĂĽr, at gamle forsamlingshuse rundt om i landet omdannes til moderne multikulturhuse, der kan bruges til stort set alle former for aktiviteter.

Det er positivt�.

Foto: Fotograferne Mikkel & Thomas Aps

9

Foto: Lars H. Laursen

10 10

Kunsten at forsvinde Politik, administration og djøfisering. Er det et sprog for sig, eller kan det godt gå i dialog med et kunstnerisk sprog? Og passer det virkelig, at en af landets mest berømte kunstnere, der ellers ikke er bleg for at stå i rampelyset, helst vil forsvinde i mødet med arkitekturen?

”Selvfølgelig skal alle kunstarter sidestilles. Det gælder også arkitekturen. Det er en af de mærkesager, jeg gik ind i Kunstrådet med. Og dér mødte jeg modstand. For det er bestemt ikke et synspunkt, alle er enige i. Jeg ved, det er en kompleks debat, men jeg kan ikke acceptere, at alle kunstarter ikke er ligestillede under denne administrative paraply, vi opererer med”, understreger Per Arnoldi og nipper til sin te. Vi sidder i Arnoldi og hans hustru Christiane Rohdes smukke hjem i det indre København. Omkring os hænger flere af de karakteristiske værker i blå, røde og gule farver.

Udenfor pisker regnen ned.

Den verdensberømte kunstner og formidler har i tiden efter sin exit fra Kunstrådet reflekteret over og udarbejdet et oplæg til, hvorledes kunststøtten kan se ud i fremtiden. Forslaget er nu på vej til kulturminister Uffe Elbæks bord. Det samme er den rapport, som Kunststøtteudvalget med Lars Liebst ved roret har udarbejdet, der overordnet anbefaler, at Statens Kunstfond og Statens Kunstråd erstattes af et nyt samlet kunstinstitut. Derfor kan Arnoldi i skrivende stund endnu ikke løfte sløret for sine anbefalinger. Desværre.

En håndgranat i andedammen Men hvorfor valgte Per Arnoldi egentlig at kvitte en ellers prestigefyldt post som formand for Kunstrådet? En del af svaret skal findes i noget så banalt som sprog: ”Det var som om, det sprog, der blev talt i Kunstrådet, ikke var kongruent med det, det hele handlede om – nemlig kunsten. I hvert fald var sproget ikke kongruent med mig”, forklarer Per Arnoldi. ”Samtalerne med de andre kunstnere var berigende, ja berusende, men det administrative sprog, DJØF-sproget om man vil, er det rene volapyk for mig. Og det generer mig, at der – helt grundlæggende – er en bygningsfejl i konstruktionen af hele støttesystemet, fordi der ikke findes et fælles sprog.

Måske kan man kalde det at give op. Omvendt kan man sige, at min exit i den grad har skabt røre i andedammen. Ja man kan nærmest sige, at der er blevet kastet en håndgranat”, smiler Per Arnoldi, der i dag ikke er et sekund i tvivl om, at han tog det rigtige valg ved at forlade formandspos-

ten. Han understreger også, at der ingen bitterhed eller sure miner er: ”Formandsposten var bare ikke for mig”.

Ingen signatur Men nok om Kunstrådet. Per Arnoldi har nemlig gennem årene arbejdet sammen med flere af verdens mest anerkendte arkitektvirksomheder, blandt andre Foster + Partners og Henning Larsen Architects, og entusiasmen lyser ud af kunstneren, hver gang samtalen handler om arkitektur og arkitekter.

Hvordan opstår magien, når arkitekter og billedkunstnere arbejder sammen? ”Når kunstneren forsvinder”, siger Per Arnoldi og holder en retorisk pause. ”Det øjeblik, hvor kunst, konstruktion, materialer og farver går op i en højere enhed, opstår der magi. Det er ikke magi, når der hænges et maleri op på en væg. Så er arkitekturen og kunsten ikke integreret.

Jeg føler, at jeg har fuldført en opgave i samarbejde med arkitekter optimalt, når jeg helt forsvinder. Hermed ikke sagt at jeg ikke kan lide opmærksomhed, men jeg får så rigeligt af det igennem mine billeder. Det er ikke i dialogen med arkitekturen, at jeg som kunstner skal fremhæves.

Af samme grund vil jeg ikke have mit bidrag signeret, når jeg leverer arbejder til arkitekturprojekter. Jeg prøver ikke på at udvise falsk beskedenhed her. Det ligger ikke til min natur”, smiler kunstneren med et glimt i øjet.

Den engelske forbindelse Per Arnoldi har i en årrække været kunstnerisk rådgiver for Foster + Partners blandt andet i forbindelse med The National Police Memorial i London, Commerzbank i Frankfurt og Rigsdagen i Berlin.

Arnoldi kalder samarbejdet med Foster + Partners udfordrende og tilfredsstillende, fordi tingene oftest går op i en højere enhed og er præget af balance. ”Med Norman Foster kan man være helt sikker på at forsvinde. I det samarbejde findes der kun én stjerne, og det er fint med mig”, siger Per Arnoldi.

11

The National Police Memorial, London. Arkitekt Sir Norman Foster.

Philologische Bibliothek, Berlin. Arkitekt Sir Norman Foster.

Graffiti på Det Kongelige Teaters mur.

Oprindeligt havde Norman Foster tegnet Rigsdagen i ”klassiske arkitekttoner” hvid, glas og stål. Men så kom Tysklands tidligere kansler Helmuth Kohl på byggepladsbesøg, og han insisterede på, at der skulle flere farver ind i bygningen. Og så blev der sendt bud efter Per Arnoldi.

Integrationen Som svar på spørgsmålet om, hvordan det er som kunstner at arbejde sammen med arkitekter, svarer Arnoldi, at der, som så meget andet her i livet, findes en sørgelig og glædelig form for samarbejde, der dog i praksis ikke er så sort og hvid: ”Man kan sagtens komme ud for et yderst besværligt samarbejde med en masse grus i maskineriet og egoer, der kæmper med hinanden, og få et perfekt resultat. Omvendt kan man have en helt gnidningsfri proces med et kedeligt resultat.

Det virkelige problem opstår, hvis der er ”grus” i integrationen mellem kunst og arkitektur. Det er dét, der gør ondt.

For mig handler god arkitektur om balancen mellem anonymitet og personlighed. Og det var netop det, min favoritarkitekt Vilhelm Lauritsen og ikke mindst Arne Jacobsen mestrede: De lavede arkitektur, der fungerer, som man kan bruge, og som oven i købet har en høj æstetisk værdi og stilsikkerhed. Jeg mærker det, hver gang jeg ser Bellavista i Klampenborg, Radiohuset og rådhuset i Aarhus. Det er godt byggeri, hvor ambitionerne er lykkedes”, understreger Per Arnoldi. ”Min absolutte yndlingsbygning i København er noget så hverdagsagtigt og uspektakulært som Kay Fiskers Hornbækhus fra 1922 ude ved Borups Allé.

Ladegårdsåen, hvor jeg soppede som dreng, er forsvundet. Huset, hvor min familie boede, står så stolt endnu ... og fungerer. Hvad har vi glemt? ... eller hvad har vi i bare sensationalisme fravalgt?”, spørger Arnoldi retorisk.

Vittighedsarkitektur ”I den modsatte grøft mener jeg, at der bliver lavet alt for meget opblæst ”vittighedsarkitektur” i dag. Bygninger, der har det til fælles, at de i virkeligheden er beregnet til at skulle stå en kort periode fx på en verdensudstilling. Der er ikke tale om bygninger, der er beregnet til at stå i 200 år. Eller 12

til at bo i og benytte for den sags skyld. Disse bygninger har ingen respekt for tyngdekraften eller funktion! Og med fare for at lyde virkelig kedelig så spørger jeg mig selv, om vor tids arkitekter husker at stille helt banale spørgsmål som, hvordan gør vi det her hjørne rent? Hvordan pudser vi vinduerne? På mange nye byggerier er det helt umuligt”.

Kan du give et eksempel? ”Det grelleste jeg kan komme i tanker om, er det der frygtelige skæve noget ude i Ørestad (Bella Sky – red.)”. ”Det er lige præcis en vittighed! Og det karakteristiske ved en vittighed er, at den er kortlivet. Man griner lidt, og det er så det. Derfor må billedkunst godt være en vittighed – et billede går man forbi og forholder sig kun til det i det omfang, man selv vælger. En bygning er anderledes fundamental og påtrængende”, siger Per Arnoldi. ”Det kan godt være, jeg er en pernittengryn og kedelig, men tag fx et hotel. Der er en lang række faktorer, der skal være i orden, for at det kan få sine stjerner. Og hvis et hotelvindue har så bizar en konstruktion, at man ikke kan sætte mørklægningsgardiner op, så mister det en stjerne. Det vil sige, at arkitekters fikse ideer kan få et hotel til at falde i værdi”.

En flygtig farve ”Det andet vittighedseksempel er Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard. Det er jo en skændsel for den gamle museumsbygning! Det håner stedets ånd og karakter og er mere et monument for en museumsdirektør end noget andet. Det er opstyltet, hovent, dårlig smag og har ingen respekt for hverken stedets ånd eller museets funktion”, siger Arnoldi. ”Denne vittighedsarkitektur er en jargon, som jeg ikke bryder mig om. Og jeg mener jargon. For der er ikke tale om et sprog! Det er som noget temporært, en flygtig farve af noget der lige fiser gennem kulturen. Sagen er bare den, at arkitekturen har det indbyggede vilkår, at det som oftest er permanent … det er banalt, men det er jo grundlaget for god arkitektur – at det kan holde i årevis”.

Du begår dig meget på den internationale scene. Hvad mener du, at omverdenens billede af dansk arkitek-

tur er? Er vi stadig tilbage ved klassikerne, Jacobsen, Lauritsen mfl.? ”Det håber jeg, ja. For det er unikt. Tendensen i dag er, at vi alle gør det samme. Nu skubber vi etager og forskyder terrasserne, så sætter vi et grid op, og der skal vel også være et LED-show af en art, så man ikke kan se huset…

Mange af disse vittigheder er tynde og kortlivede, og vi er dårligt hjulpne med computerteknologien, hvis man kun anvender dens evne til pudseløjerligheder. Der er trods alt stadig noget, der hedder tyngdekraft, lodret og vandret, der skal respekteres!

Og se, nu begynder han igen, ham den gamle reaktionære mand”, smiler Arnoldi. ”God arkitektur er for mig det klassiske, funktionelle og underspillede”.

der får sin egen graffiti! Og som min gode ven professor Carsten Thau sagde, da han så det: ”Den korrekte tegnsætning indskrænker antallet af mistænkte!”. ”Arkitekterne er i foruroligende grad med på moden.

Spørgsmålet er bare, om det er et godt sted at være? … sagde den gamle sure, bitre mand”, smiler Arnoldi.

Hvad er så dit råd til vor tids arkitekter? ”Hold fast i det ”normale”, det enkle, det klassiske! Der findes ikke noget sværere end at tegne et ”normalt” elegant hus, der fungerer på alle planer. Det aparte er for nemt, og drenge og piger, det svære er: det normale!”. ”Hvis arkitekterne vil lege med det skæve, det anderledes, og kokettere med tyngdekraften og op og ned, kan de bare blive billedkunstnere og skåne omverdenen for de lunefulde bygninger.

Det handler i virkeligheden om det tilpassede og det utilpassede. Kunsten har lært sig at agere som en urolig og UTILPASSET størrelse i samfundet. At komme med udsagn der måske stritter imod og i alle retninger: Se mig, hør her, stop op ... reager eller la’ vær’.

Arkitekturen er for mig netop et TILPASSET element.

En samarbejdskunstart hvis fornemste opgave er at tjene og fungere! At tilpasse sig, at indgå, at glemme sig selv.

Forsvinde kan den jo ikke, men den kan lade være med at gøre forkert og for meget væsen af sig selv. ”Brug mig!” i stedet for ”Se mig!”.

Det er ikke for ingenting, at jeg fik mit helt eget graffitipiece på Det kongelige Teaters mur for nogle år siden. ”Per Arnoldi, dit konservative røvhul!” stod der”, siger Arnoldi og smiler. ”Det er jeg faktisk ret stolt af. Det er ikke hvem som helst, 13

Foto: Steen Brogaard

”Hvor fanden er de (store tegnestuer – red.) henne i den her diskussion. Er de for fine til at tage filmmediet alvorligt, eller hvad...?”

Ida Auken i Politiken om Bo Tæt-konkurrencen 14

Spørgsmål & svar Ida Auken, miljøminister, SF

Hvordan vil du arbejde for, at Planloven bliver mindre bureaukratisk og et bedre værktøj at arbejde med? ”Grundlæggende synes jeg, at Planloven er en god og vigtig lov. Planloven har været med til at skabe nogle relativt tætte byer med en klar afgrænsning til det åbne land. Når det er sagt, så er det klart, at man løbende må vurdere, hvornår der er behov for at ændre en lov. Jeg vil nu se på de ændringer, som den forrige regering gennemførte i foråret 2011 med ’Danmark i Balance’, og nøje overveje, i hvilket omfang de skal rulles tilbage.

Vi skal også blive bedre til at lave bæredygtige byer og satse på bykvalitet, og det skal vi hjælpe kommunerne med at gennemføre. Jeg har allerede sendt et lovforslag om ’klimalokalplaner’ i høring. Forslaget vil gøre det muligt for kommunerne at lægge vægt på klimatilpasnings- og forureningsmæssige hensyn, når de udarbejder deres lokalplaner. Det er en mulighed, som har været efterspurgt af kommunerne, og de får nu et konkret redskab, som de kan bruge i deres arbejde med lokalplaner fremover”.

Hvordan vil du arbejde for, at regeringens ambitioner om forøgelse af antallet af vindmøller realiseres på bedste vis – med respekt for omgivelserne? ”Vi har i regeringen en ambition om, at vi i 2020 skal dække halvdelen af vores elforbrug med vindkraft. For at nå målet skal der være et tæt samarbejde med kommunerne, som er en væsentlig medspiller. For at kunne realisere vores ambitiøse mål skal vi finde flere arealer, hvor møllerne kan stå. Derfor har jeg igangsat en arbejdsgruppe, hvor vi blandt andet ser på, om kommunernes muligheder for at sætte møller op er tilstrækkelige. Det er vigtigt, vi får planlagt områder til flere vindmøller over hele landet, men det er altså også et krav, at det sker med respekt for naboer, landskabet og naturen”.

Hvordan vil du sikre, at flere kommuner i fremtiden vil udvikle arkitekturpolitikker? ”Selve arkitekturpolitikken er kulturministerens område, men byplanlægning er i høj grad også en arkitektopgave, så jeg vil opfordre til, at det arkitektoniske i høj grad indgår i

kommunernes planlægning. Det er vigtigt, at der er arkitektonisk kvalitet i byerne, så borgerne får gode oplevelser.

Vi ved jo, at det betyder meget for borgerne, at byerne er indrettet på en fornuftig måde, og at der er smukke omgivelser. Vi skal satse på bæredygtige bebyggelser, hvor alt fra kloakker, vandafledning og afstand til børneinstitutioner og offentlige transportmidler er tænkt ind i planlægningen”.

Hvordan vil du sikre tværministerielt samarbejde med fx Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter? ”Regeringen er meget optaget af, at der skal være et tæt samarbejde mellem ministerierne. Jeg har selvfølgelig et nært samarbejde med både Martin Lidegaard, vores klima-, energi- og bygningsminister, og Carsten Hansen, vores minister for by, bolig og landdistrikter, for vores ressorter ligger tæt op af hinanden.

For eksempel er kystferieturisme med til at skabe jobs og udvikling i landets yderområder, hvor turismens hovedattraktioner er vores kyster, natur og landskab. Når vi skal udvikle kystturismen, berører vi mange forskellige interesser og interessenter. Og der er det både helt naturligt og meget væsentligt, at vi i Dialogforum om turisme belyser, hvilke muligheder, men også udfordringer for udvikling af turismen, der er i Planloven. Det arbejde har jeg naturligvis inviteret Erhvervs- og Vækstministeriet, og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at deltage i”.

?/!

15 15

Arkitektonisk kvalitet i planlægningen I 2011 har MAA’ere fra hele landet engageret sig i hurtigtarbejdende udvalg – task forces – der har haft til opgave at omsætte Arkitektforeningens politikområder til anbefalinger, mål og initiativer.

Task forcen Arkitektonisk kvalitet i planlægningen er nået frem til følgende:

Task forcen Arkitektonisk kvalitet i planlægningen anbefaler, at planlægningen skal afbureaukratiseres, så der bliver mindre fokus på paragraffer, mere fokus på kvalitet, mindre detailstyring og mere strukturering. Desuden skal arkitekter vinde yderligere terræn på området, og der skal et langt større fokus på overordnede visioner og kvalitet i forbindelse med den planlægning, der finder sted rundt omkring i landet.

Målsætningerne er, at arkitekterne skal være med til at fremtidssikre Danmark bl.a. ved at skabe forståelse for, at planlægning både har en teknisk-videnskabelig og en kunstnerisk side, som gør en åben tværfaglighed nødvendig. Standen skal desuden tage et større ansvar for at skabe rammerne for, hvordan vi vil leve.

Arkitekterne skal arbejde for at forenkle lovgivningen vedrørende fysiske rammer bl.a. ved at arbejde for mere dynamiske, handlingsorienterede processer samt at arbejde for, at mål og regler er helhedsorienterede og forståelige.

Arkitekterne skal italesætte og visualisere konsekvenserne af planlægningen bl.a. ved at skabe medejerskab til visioner blandt borgere og politikere med sprog og billeder.

16

De skal sikre, at arkitekturen er en integreret del af den kommunale og nationale planlægning, og de skal ligeledes dele viden og erfaringer fra både ind- og udland.

Task forcen anbefaler blandt andet, at der etableres et fagligt digitalt netværk om Arkitektonisk kvalitet i planlægningen, der kan skabe et forum for arkitektfaglig debat og viden- og erfaringsudveksling inden for planlægning. Med inspiration fra ”New Nordic Kitchen Manifesto” af Claus Meyer, René Redzepi mfl. skal man udvikle et koncept for et planlægningsmanifest, som kan danne udgangspunkt for det videre arbejde.

Medlemmer i Arkitektonisk kvalitet i planlægningen: Bodil Henningsen, Aalborg Kommune; Gøsta Knudsen, stadsarkitekt i Aarhus; Lars Wang Maarbjerg, Københavns Ejendomme; Lisbeth Nørskov, Freja Ejendomme; Mads Rue, Teknik & Miljø, Greve Kommune; Karin Skousbøll, ekstern lektor, KA; Eva Møller Sørensen, Arkitektfirmaet C. F. Møller (bestyrelsens repræsentant). Annette Blegvad, Akademisk Arkitektforeningen, har været sekretær for task forcen.

1 + 1 = 7.000 Arkitektur skal planlÌgges, formes, bygges, bruges, opleves og forklares – og det krÌver en mangfoldig arkitektstand.

pü jagt efter drømmejobbet Per Bertelsen tog afgang i sommer fra Kunstakademiet og har trods flere samtaler i udlandet ikke landet et job endnu.

18

”Jeg vidste jo godt, at jobbet som arkitekt er meget konjunkturfølsomt. Men jeg har altid tænkt, at jeg nok skulle få et job. Det kom bag på mig, hvor svært det er. Hvor meget det handler om at have kontakter. I København lige nu er det lige meget, hvor dygtig du er. Hvis ikke du kender nogen, så kommer du ikke til samtale”, konstaterer Per Bertelsen.

Per Bertelsen er lige kommet hjem fra jobsamtale hos arkitekten Carl-Viggo Hølmebakk i Oslo, da jeg møder ham i sin lejlighed på Nørrebro. ”Samtalen var en rigtig god oplevelse. Ud af 126 ansøgninger havde de valgt 6 ud, som kom til samtale. Det varede 2 timer, så vi havde tid til at snakke det hele igennem. Tegnestuen er ret kendt i Oslo.” siger Per Bertelsen.

På tegnestuen arbejder 5-6 arkitekter. Den perfekte størrelse for Per Bertelsen der gerne vil være med på et projekt fra start til slut. Nordmændene var på jagt efter en nyuddannet, de kunne forme, så chancerne for at gå videre er ikke dårlige, mener Per Bertelsen. ”I Oslo ledte de efter en arkitekt med få års erfaring, som de kunne forme. Så chancerne er bedre end herhjemme, hvor næsten alle jobs kræver fem års erfaring”, siger Per Bertelsen.

Samtale i London Jagten efter det gode job har ikke kun ført Per Bertelsen til Oslo. Han har også været til samtale i London på den prestigefyldte tegnestue Sergison Bates. ”Det er et virkelig spændende sted. Jeg havde sendt en uopfordret ansøgning til dem, og da jeg tog derover, troede jeg, at der var tale om en konkret stilling. Men det var mere et møde for at se, hvem jeg var, hvis de lige pludselig fik travlt og fik brug for flere folk”, siger Per Bertelsen.

Drømmejobbet er dog ikke i London eller Norge. Det er i København på en tegnestue, der arbejder med transformation, eller på en lille tegnestue, hvor der er mulighed for at følge et projekt fra start til slut. ”Jeg vil gerne arbejde direkte med brugeren, så jeg får skabt et hus, hvor alle detaljer passer perfekt til brugerens behov”, siger Per Bertelsen, hvis egen lejlighed er et studie i, hvad en god arkitekt kan gøre med lidt plads.

Fra oliefabrik til hotel Per Bertelsen tog afgang fra Kunstakademiets afdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering i sommer. Hans afgangsprojekt var en transformation af en gammel oliefabrik på Grønlandske Handels Plads i nærheden af noma.

Huset har stået tomt i 10 år, men rummer store potentialer særligt når to nye broer åbner og forbinder Grønlandske Handels Plads med Nyhavn, mener Per Bertelsen. I projektet omdanner han den gamle oliefabrik til et fashionabelt hotel med et nordisk præg. ”Med de nye broer bliver stedet virkelig eksponeret. I mit projekt bearbejder jeg pladsen og forbinder de to broer ved at bruge spor, som allerede er i området. Huset selv er et stort betonhus, som har været brugt til kontorhus og har nedhængte lofter. De nedhængte lofter fjerner jeg, så konstruktionerne bliver tydelige, og rumlighederne træder frem”, siger Per Bertelsen og viser en visualisering af hotellets restaurant med søjler og højt til loftet.

Muligheder i gamle bygninger

For at skabe kontrast til betonsøjlerne og en varm og venlig atmosfære forer Per Bertelsen væggene med træfiner og sætter nye store trævinduer ind i den gamle bygning. ”Jeg er fascineret af ældre bygninger, som har historie.

Jeg kan godt lide at se mulighederne i dem og gøre dem til noget nyt. Der er masser af kulturarv i København, der er værd at bevare og holde ved lige. I stedet for altid at bruge kræfter på at bygge nyt, kan man efterisolere de gamle bygninger og nærmest få dem op til nye standarder. Man får meget foræret, når man tager en eksisterende bygning. Tag bare de to siloer på Islands Brygge, som MVRDV har bygget lejligheder udenpå. De er utroligt flotte og meget specielle”, siger Per Bertelsen. Åben konkurrence Spændingsfeltet mellem noget eksisterende og noget nyt går også igen i en af de konkurrencer, Per Bertelsen har deltaget i, siden han blev færdig. Han har sammen med to studievenner tegnet et pilgrimscenter i forbindelse med en gammel norsk stavkirke. Det var en åben konkurrence, hvor alle kunne byde ind med et projekt: ”Vi tegnede et underspillet center. Vores ide var, at det ikke skulle tage fokus fra kirken, men være en addition til den. Det er et meget enkelt hus med længebygninger og et simpelt saddeltag bygget i de samme materialer som kirken.

Det var en virkelig spændende opgave”, siger Per Bertelsen og ruller tegningerne ud på gulvet.

Ud over pilgrimscenteret har han også deltaget i en konkurrence om en helt ny kirke i Våler i Norge. Her arbejdede han sammen med de samme to studiekammerater. ”En åben konkurrence er en alle tiders måde at få vist, hvad man kan. Vi deltager på lige fod med alle andre, og hvis vi er heldige og vinder, kan vi starte vores egen tegnestue”, slutter Per Bertelsen.

Siden interviewet har Per Bertelsen fået job hos Baumann Arkitekter.

Per Bertelsens afgangsprojekt; transformation af oliefabrik til luksushotel på Grønlandske Handels Plads på Christianshavn.

19

Ungdomsarbejdsløshed, krise, bankkrak. Næsten hver dag læser vi om virksomheder, der må lukke, og nyuddannede, der ikke kan finde arbejde. Men der er lyspunkter derude.

Ikke alt er så trist, som det kan synes på en lang gråvejrssøndag. Det er arkitekt Kjersti Bjerke Hagen et godt eksempel på. Hun tog afgang fra Institut for By og Landskab på Arkitektskolen Aarhus i sommer, fik en projektansættelse i efteråret og er nu ved at lande et fast job hos Rambøll.

Opskriften er netværk og studiejob. ”Jeg har været så heldig at opleve, at der er brug for mig. Jeg fik en projektansættelse hos LIW Planning i efteråret. Det er en lille landskabstegnestue”, siger Kjersti Bjerke Hagen over en kop kaffe på café Von Fressen på Vesterbrogade. Hun har taget turen fra Aarhus til København i weekenden for at mødes med nogle studiekammerater. Mandagen har hun så tilbragt på tegnestuen, der ligger i baggården til caféen.

Flere studiejobs Tilknytningen til LIW Planning går tilbage til andet år på skolen, hvor Kjersti Bjerke Hagen fik et studiejob på tegnestuen. Nu arbejder hun for tegnestuen på en konkurrence om et nyt Biomedicinsk Fakultet til Aarhus Universitet i efteråret. Arbejdet for LIW Planning er langtfra den eneste erhvervserfaring Kjersti Bjerke Hagen kan skrive på sit cv.

Da hun på fjerde år fik praktikplads hos performanceteatret Hotel Proforma i København, fik hun samtidig studiejob hos Gehl Architects. ”Jeg havde arbejdet hos LIW Planning i to år og havde lyst til at prøve kræfter med en anden del af faget. Jeg har tidligere studeret teater og har en stor interesse for faget, så jeg ville se, om de to felter kunne kombineres. Derfor søgte jeg praktik som udstillingsarkitekt på performanceteatret Hotel Proforma i København. Mens jeg var ved at pakke mine kufferter, fik jeg en e-mail fra Gehl Architects, om jeg ville komme til samtale om et job som studentermedhjælper hos dem. Det ville jeg gerne”, fortæller Kjersti Bjerke Ha20 20

gen, der oplevede noget nær drømmescenariet for enhver arkitektstuderende: at blive inviteret til samtale på en internationalt anerkendt tegnestue uden overhovedet at have sendt en ansøgning.

Arkitektskolen Aarhus hjalp til Kjersti Bjerke Hagen har været god til at spille den hånd, hun har fået. Men det var ikke gået uden Arkitektskolen Aarhus: ”Jeg har oplevet at have enormt engagerede vejledere på Institut for By og Landskab. De gør virkelig noget for at få deres studerende ud i verden og knytte kontakter til erhvervslivet. Jeg er sikker på, at det er nogen på skolen, som har fortalt Gehl Architects om mig. Ligesom kontakten til Rambøll ikke var kommet i stand uden deres hjælp.

Jeg synes, at det er rart, at arkitektskolen gør så meget for at hjælpe deres studerende i gang med en karriere. Arkitektskolen har også et studentervæksthus for iværksætterspirer, Ark:Idea, hvor de studerende kan få rådgivning om, hvad der skal til for at starte op selv. Det har givet mig modet til at starte mit eget op, hvis jeg skulle være så uheldig at blive arbejdsløs”, siger Kjersti Bjerke Hagen.

For Kjersti Bjerke Hagen har studiejobbene været essentielle i hendes karriereforløb. De har givet hende netværk og erfaring, hun kunne bruge i sit arbejde på arkitektskolen.

Og rustet hende til livet efter skolen: ”Jeg kan kun opfordre andre studerende til at tage et studiejob. Jeg har virkelig fået meget ud af det. Ikke kun netværk og erfaring. På det personlige plan er jeg blevet mere modig og tør springe ud i mere. Når man oplever, at ting kan lade sig gøre, tør man også noget mere”, siger hun.

Vandt konkurrence i Nordnorge I sin fritid er Kjersti Bjerke Hagen med i det kreative fællesskab byterra, der består af hende selv og tre andre piger fra arkitektskolen. De fire veninder har et fagligt fællesskab,

Jeg har været utrolig heldig Kjersti Bjerke Hagen blev færdig på Arkitektskolen Aarhus i sommer og har allerede fået flere jobtilbud.

hvor de mødes, drøfter idéer og udvikler projekter. De har givet hinanden håndslag på at fortsætte med netværket, selvom alle fire har fået job og er spredt for alle vinde. I december deltog de i konkurrencen om udviklingen af byen Harstad i Norge og vandt. ”Vi kom med nogle ideer til, hvordan centrum af byen kunne udvikle sig ved at tage fat på Harstads kvaliteter og potentialer. Vi formulerede en langsigtet udviklingsstrategi, hvor et af værktøjerne var at kickstarte en udvikling af byens rum. Vores motto var: Hvor meget kan man gøre med hvor lidt? Frem for en 20-års plan startede vi med, hvad der var at bygge videre på”, siger Kjersti Bjerke Hagen, der netop i weekenden har mødtes med veninderne for at arbejde på et landskabsprojekt i Singapore. Håbet er, at projektet kan føre til lignende opgaver andre steder.

Lyst til at tage ud i verden Tanken om at arbejde i Singapore går godt i tråd med Kjersti Bjerke Hagens afgangsprojekt. Her tog hun og en medstuderende til Vietnam for at undersøge urbaniseringens konsekvenser i gadeplan. De tog udgangspunkt i Ho Chi Minh City – en by med en eksplosiv befolkningstilvækst med en forventet stigning fra 9 millioner indbyggere til 20 millioner på under 10 år. ”Vi tog til Ho Chi Minh City i efteråret og foråret og optog videoer 9 forskellige steder i byen med mange forskellige folk. Vi ville undersøge, hvad urbaniseringen betyder for det enkelte menneske, byens rum og rytmen i en by, hvor der ikke er tid til at tænke på udviklingen af demokratiske rum. Det var sjovt at prøve at gøre sådan et stort emne konkret og få det helt ned på gadeplan. Det kunne jeg godt tænke mig at arbejde mere med i fremtiden: Hvordan man gør verden bedre for den enkelte og skaber rammerne for et godt hverdagsliv”, slutter hun.

at være arkitekt... ”At være arkitekt handler om at se verden med åbne øjne, se muligheder, skabe oplevelse.

Udfordringen er så at få det til at gå op med snit, planer osv. Når det lykkes, føles det som gåsehud på armene. Fuldstændig som en forelskelse” Arkitekt MAA Rasmus Brønnum i filmen ”Hvad vil det sige at være arkitekt for dig?”

”Jeg bliver stolt over at være arkitekt, når jeg kan se, at det lykkes arkitekter at få det meget komplekse projekt at designe et hospital til at gå op i en højere helhed, som nogen endda vil betegne som helende” Arkitekt MAA Lene Dammand Lund i filmen ”Hvad vil det sige at være arkitekt for dig?”

”Arkitektur er for mig en gestus – en kærlighedserklæring. Jeg ville ønske, at det slet ikke var tilladt at bygge, hvis ikke der er tale om en gestus” Arkitekt MAA Lene Tranberg i filmen ”Hvad vil det sige at være arkitekt for dig?”

”Det at være arkitekt kan sammenlignes med at fortælle en kærlighedshistorie; at vi skal have omsorg for vores medmennesker og omgivelser” Arkitekt MAA Jens Thomas Arnfred i filmen ”Hvad vil det sige at være arkitekt for dig?”

21 21

Der bliver ikke noget otium. Det har jeg det for sjovt til.

Hans Bølling er slet ikke færdig med livet som arkitekt, selvom han er fyldt 80.

Det er en blæsende vinterdag, da Hans Bølling byder indenfor i sin tegnestue i Charlottenlund. På døren proklamerer et skilt: ”Arkitekter er bedst efter at være fyldt 70”. Et hurtigt kig rundt synes at bekræfte udsagnet. Her står danske designklassikere fra bakkebordet til de små træfigurer Anden og Ællingen. Her er også viskestykker med grafisk print og lysestager i en modernistisk fortolkning. Hans Bølling selv sprudler af energi. Historierne flyver rundt i rummet, og fortid og nutid væves sammen.

Det hele startede med Søs, som Hans Bølling forelskede sig i til en fest, da han var 21, og hun var 16. Det blev begyndelsen på en livslang kærlighedsaffære – og en karriere som arkitekt. For Søs var datter af arkitekten Axel Wanscher og kom fra et rigtigt arkitekthjem. Mødet med familien Wanscher åbnede en helt ny verden for Hans Bølling. ”Jeg var utrolig heldig. Jeg kom fra en meget omsorgs22 22

fuld familie og fik masser af kærlighed. Søs’ hjem var et arkitekthjem. Her lærte jeg at forstå ballet, teater, opera og arkitektur, så jeg fik det bedste fra begge verdener”, siger Hans Bølling.

Træfigurer til kæresten På Aksel Wanschers opfordring skippede Hans Bølling uddannelsen inden for reklame og gik i stedet i lære som tømrer for at kunne uddanne sig som arkitekt. Om aftenen sad han og lavede små figurer i træ til Søs. Figurerne viste han til grundlæggeren af Form & Farve-butikkerne Torben Ørskov, som tog dem til sig. Kort derefter vandt Hans Bølling en konkurrence om at tegne et tæppemønster. Pengene herfra brugte han til en drejebænk, og så kom der gang i produktionen. ”Det gik rigtig godt. De sidste år på Kunstakademiet

tjente jeg rigtig gode penge på royalties”, siger Hans Bølling og drikker en tår kaffe, inden han tager fat på at vise sine mange figurer frem. Her er Anden og Ællingen, Optimisten og Pessimisten og hunden Oscar. Figurer som Hans Bølling designede i 1950’erne, og som nu har fået en renæssance takket være firmaet ArchitectMade.

Design populært igen ”For seks år siden kom Morten Thonsgaard. Han havde startet virksomheden ArchitectMade med gamle designklassikere som Finn Juhl, Jørn Utzon og Kristian Vedel.

Han spurgte, om jeg ville være med. Så jeg fyldte kufferten med ting og sager og tog ud til ham. Da han så Anden, sagde han: Den vil jeg gerne prøve at lave. Han tog ud til en mindre trædrejervirksomhed i Kina for at høre, om de kunne lave den. Det kunne de godt”, fortæller Hans Bølling.

Salget af Anden gik vældig godt, så ArchitectMade udvidede produktionen til også at omfatte Ællingen, hunden Oscar, Optimisten og Pessimisten. Alle træfigurerne fremstilles nu i Kina. ”Der bliver ikke uddannet drejere i Danmark, som kan det gamle håndværk. Det gør der i Kina. På værkstedet i Kina har de en stor tv-skærm, så vi kan sidde og diskutere og kigge på figurerne sammen, selvom vi er i Danmark, og de er i Kina. Morten Thonsgaards kæreste er fra Mongoliet, så hun oversætter”, siger Hans Bølling og viser en arbejdstegning fra 1953 frem: ”Se, her er en tegning af Strit. Den er virkelig detaljeret og ikke så let, som man umiddelbart skulle tro. Træstykkerne skal drejes og sættes sammen på en helt speciel måde”. Og så går snakken ellers om alle de andre projekter, Hans Bølling har gang i, lige fra figurer over store vægmalerier til viskestykker: ”Se her. Det er det mønster, som jeg tegnede i 1953. Det sælger Torben Ørskovs søn gennem firmaet Ørskov & Co. Der er både viskestykker, duge og forklæder”, siger han og viser et smukt viskestykke med et moderne dekorativt design frem.

Tegnestue med svigerfar Selvom Hans Bølling i dag nok mest er kendt for bakkebordet og sine træfigurer, har han en lang karriere som arkitekt bag sig. Da han var færdig på Kunstakademiet, dannede han tegnestue med svigerfaderen Axel Wanscher og fik barndomsvennen arkitekt Flemming Behnke med: ”Vi var 12-15 mand og tegnede boliger og fabrikker. Både boliger og større projekter i ind- og udland”, fortæller Hans Bølling.

Flyvende start på egen tegnestue Tegnestuen kørte i mange år, men da Axel Wanscher døde, besluttede partnerne at gå hver til sit. Og så var det, at Søs fandt det gamle ismejeri i Charlottenlund, hvor Hans Bølling stadig holder til: ”Vi plejede at gå forbi ismejeriet og købe en ¼ sød til vor Anne-Mette i børnehaven. Så det var lidt sjovt at overtage det. Og så var det jo meget tæt på vores hus i Charlottenlund”, siger Hans Bølling, der selv har tegnet villaen i Charlottenlund og sommerhuset på Anholt.

Hans Bøllings egen tegnestue fik en flyvende start takket være en anbefaling fra Undervisningsministeriet til det japanske Tokai University, der ledte efter en arkitekt til

at tegne et japansk kulturcenter i Danmark. Ministeriet henviste dem til Hans Bølling. ”Vi fandt en gammel Vedbæk-villa, som jeg byggede om til kultur- og kursuscenter. I parken skulle der opføres en kopi af et japansk tehus fra 1700-tallet tegnet af en japansk arkitekt. Men ellers fik jeg fuldstændig frie hænder.

Vi tog i Illums Bolighus, og så fik jeg lov til at vælge det, jeg ville have. Så jeg valgte Ole Wanscher-, Wegner- og Børge Mogensen-møbler”, siger Hans Bølling.

Svømmehal med skovudsigt Tehuset blev bygget med japanske materialer af japanske håndværkere, som kom og boede i kælderen. Arbejdet med kulturcenteret førte til en stor opgave med at bygge en japansk kostskole for børn af japanske familier, som var udstationeret i Europa. Hans Bølling rejste rundt i Europa for at studere kostskoler, og sammen med bygherren fandt han et tidligere sanatorium i Evensølund ved Præstø, som ville være egnet til skolen. Igen fik han frie hænder: ”Jeg spurgte, hvor mange børn kostskolen skulle projekteres til? De svarede: Det bestemmer du. Så sagde jeg: Okay, vi bygger en kostskole til 500 børn”.

Hans Bølling tegnede afdelinger til undervisning, elevboliger, læsestuer, sportshal og judohal, og på spørgsmålet om der skulle være en svømmehal, kom svaret prompte: ”Selvfølgelig, en svømmehal”. ”Det er Danmarks smukkest beliggende svømmehal.

Jeg lagde vandspejlet, svømmehalsgulvet og skovbunden udenfor i samme plan. Hele bassinhallen har store glasruder ud mod skoven, så om vinteren kan børnene i bassinet ligge og se dådyrene i skoven udenfor. Det var vidunderligt at få lov til at bygge sådan”, siger Hans Bølling.

En sommerfugl Favorithuset er dog et hus, som Hans Bølling tegnede for en skolelærer i Ålsgårde. Grunden ligger ud til indsejlingen til Øresund. Ved hjælp af en række gasbetonsten lagde Bølling huset op, så udsigten, solindfald og lækrog blev synlige for bygherren, og træerne kunne ses i 1:1. Huset blev bygget i genbrugsmaterialer. ”Det er det smukkeste hus, jeg har tegnet. Huset blev tegnet til de dejligste mennesker, familien Peschke Køedt.

Da fredningsstyrelsen kom og så det, sagde de: Det ligner en stor sommerfugl”.

Verdens lykkeligste mand Hans Bølling har bygget meget gennem sit liv. En del af boligerne fører han stadig tilsyn med, ligesom han jævnligt er ude at besøge byggepladser og møde nye forretningsforbindelser, som måske kan føre et nyt eventyr med sig. ”Man kan ligeså godt fortsætte med at være kreativ og lege, så længe man kan. Jeg plejer altid at sige, at jeg er verdens lykkeligste mand, verdens heldigste mand og verdens mest taknemmelige mand”.

På vej ud af døren efter halvanden times tour de force kigger jeg op og får igen øje på skiltet om, at arkitekter er bedst efter at være fyldt 70. Jeg når lige at få sneget et enkelt spørgsmål ind om hvorfor og får det enkle svar: ”Så er der ikke længere noget at bekymre sig om”.

23

Vi var jo pionerer Gertrud Galster blev uddannet som arkitekt i 1948, men det var ikke altid lige let at få lov til at arbejde i et mandsdomineret fag, der hellere så kvinderne bag kødgryderne end ude på byggepladserne.

Regnen siler ned, da jeg ankommer til Bondebyen i Lyngby.

Jeg banker på den brune trædør, og Gertrud Galster åbner op. ”Du skal råbe lidt højere, jeg er døv”, siger hun med en høj venlig stemme, da jeg rækker hånden frem for at hilse.

Hun leder mig ind i stuen, hvor en tændt stor, hvid Appleskærm dominerer skrivebordet. Teleslyngen bliver tændt, mens vi venter på kaffemaskinen, og så begynder Gertrud Galster at fortælle sin usædvanlige livshistorie.

Kampe og eventyr Gertrud Galster er ikke en helt almindelig kvinde. I en tid hvor få kvinder blev uddannet, og endnu færre fik en karriere, tog Gertrud Galster det usædvanlige skridt at gå efter et job som arkitekt. Et valg som betød mange kampe, men også eventyr og rejser over hele kloden.

Gertrud Galster voksede op i en familie, hvor moderen, mosteren og fasteren havde en uddannelse, så det var naturligt, at kvinder fik en uddannelse. Om de så brugte den, var en anden sag: ”Vi så acceptable ud, så vores chancer på ægteskabsmarkedet var ikke de dårligste. Min far sagde til mig: Selvom du bliver gift, er en uddannelse aldrig spildt. Han regnede med, at jeg måske ikke ville bruge den,” fortæller Gertrud Galster.

Dengang blev en uddannelse mere brugt som en billet til ægteskabsmarkedet end til begyndelsen på en karriere. Under uddannelsen kunne pigerne være heldige at møde den eneste ene og stifte familie. Men romantiske dagdrømmerier lå ikke til Gertrud Galster. Hun ville have en uddannelse, hun kunne bruge til noget, og besluttede sig for at blive arkitekt, da hun var god til at tegne. For at blive arkitekt skulle man have et praktisk fag. Derfor begyndte Gertrud Galster på bygmesterskolen ved Aalborg Tekniske Skole: ”På teknisk skole var de lidt nervøse for at modtage mig.

De var bange for, at det ville skabe konflikt i klassen mellem de unge mænd, at der kom en ung pige. Det gik nu pænt”, siger Gertrud Galster og smiler.

Beskyttet på lærepladsen Det var svært at få en læreplads som murer og som kvinde.

Arbejdsgiverne ville hellere have en frisk ung fyr end en 24

pige. Men takket være familiens netværk fik Gertrud Galster en læreplads i et murer- og entreprenørfirma. Her lærte hun håndværket at kende. ”Jeg gik på bygmesterskolen sammen med en pige, som aflagde svendeprøve som tømrer. Det var tungt. Hun havde ikke håndlangere, som jeg havde som murer, men slæbte og købte materialerne selv. Jeg var meget beskyttet på min læreplads. De passede på, at der ikke var nogen, der kom med sjofelheder, og hver ny svend lærte mig op fra grunden”, siger Gertrud Galster og tager en tår kaffe.

På stuebordet står tre flotte chokoladekager, men ingen af os får spist noget i løbet af de to timer, vi taler sammen.

Der er så meget, der skal fortælles.

Job fra dag til dag Under uddannelsen følte Gertrud Galster sig ligeværdig med sine mandlige medstuderende. Men hun fandt hurtigt ud af, at det var så som så med ligeværdigheden uden for skolens mure. Lige efter bygmesterskolen fik hun en tegnestueplads sammen med en mandlig medstuderende og bad chefen om at få den samme løn som sin mandlige kollega. Hun fik et klart nej og svaret: ”De bor jo hjemme, og han er mere moden”. ”Mere moden!”, siger Gertrud Galster, ruller med øjnene og fortsætter så: ”Men på en måde havde han jo ret.

Vi kvinder fik jo intet ansvar, så på den måde var vi mere umodne. Vi fik ikke lov til at udvikle os fagligt på samme måde som vores mandlige kolleger”.

Efter uddannelsen som murer og bygningskonstruktør begyndte Gertrud Galster på Kunstakademiet. Det var under krigen, så af frygt for at de studerende skulle blive bortført af tyskerne, rykkede undervisningen fra Charlottenborg ud på tegnestuerne. Undervejs blev Gertrud Galster gift og fik en søn, men det fik hende ikke til at opgive ideen om at arbejde som arkitekt. ”Ind imellem havde jeg job på forskellige tegnestuer.

Man mødte op og spurgte, om der var arbejde at lave og viste sine anbefalinger, hvis man havde nogen. Når der ikke var mere arbejde, blev man fyret. En af mine mandlige kolleger rådede mig til at søge en ledig halvdagsstilling hos

”Den Kommitterede i Byplansager”. Byplanområdet er der fremtid i, sagde han”, fortæller Gertrud Galster.

Skiftede sønnen på chefens bord Gertrud Galster fik jobbet og tog sin søn med på arbejde. ”Jeg tog elevatoren op på femte sal, hvor der var en indvendig balkon ud mod gården. Han var et meget fredeligt barn, så han lå og sov i barnevognen. Men ind imellem skulle han jo ammes og skiftes. Det skete på Den Kommitteredes bord, når han var væk. Men det huede ikke Den Kommitterede.

Så jeg måtte lade ham blive hjemme i gården og få overboen, hvis barn allerede stod i gården, til at kigge efter ham. Men det varede jo ikke længe, for vi boede til fremleje.

Vi fik vores egen etværelseslejlighed i Virum. I Virum var der en vuggestue, men jeg kunne ikke komme i betragtning. Der var ikke plads, og jeg var jo heller ikke alenemor.

Så jeg måtte ty til den forbudte balkon. Så tog en ældre dame i ejendommen – stærkt tilskyndet af min svigermor – ud til vuggestuen og sagde til forstanderinden: I er nødt til at tage det barn! Og det gjorde de”, siger Gertrud Galster.

Det var Gertrud Galsters mand, som afleverede sønnen i vuggestuen, og det måtte han høre noget for på sin arbejdsplads: ”De unge læger vil hellere rende efter en barnevogn end passe karrieren”, var chefens kommentar.

Femmes Architectes’ 3. kongres i Bukarest. Her gik det op for hende, at mange kvinder verden over oplevede de samme problemer som hende: ”Det var en øjenåbner. Jeg havde aldrig tænkt politisk, men pludselig kunne jeg se, at min kamp var en del af noget større. Vores problemer skyldtes, at samfundet ikke fulgte med udviklingen. Jeg mødte nogle utroligt spændende personligheder. Det var helt fantastisk. For eksempel var der feministen Maria Adele Crocioni, som ville have en konkurrence om en boligform, som kunne befri kvinderne fra husholderiets slaveri. En af ideerne var, at vi skulle afskaffe alle køkkener. Det forfærdede kvinderne fra østblokken.

De havde kæmpet i årevis for at få køkkener og toiletter og havde lige fået det. Når man kom ud på deres toiletter, var de pyntet fint med tæpper og nips”, siger Gertrud Galster og smiler.

Arbejdet i den kvindelige arkitektforening gav Gertrud Galster venner verden over, som hun rejste ud og besøgte.

Mange af dem mailer hun stadig med og får besøg af. ”Det internationale arbejde er nok det, jeg har været mest glad for ved arbejdet som arkitekt. Mødet med alle de utroligt spændende personligheder. Det har virkelig været en gave”, slutter Gertrud Galster.

Kvinder fik ikke ansvar Efter nogle år på Den Kommitteredes kontor havde Gertrud Galster lyst til at se noget rigtigt byggeri, så hun fik arbejde på en privat tegnestue. Det var dog begrænset, hvor meget hun fik lov til at komme ud på byggepladserne. Hun blev i stedet for sat til at tegne køkkener. Det måtte en kvinde jo have forstand på.

Efter noget tid på tegnestuen fik hun arbejde på Københavns Rådhus med at behandle byggesager og føre tilsyn.

Et spændende job for Gertrud Galster, der havde de rette forudsætninger. Men ikke alle hendes kolleger var lige så begejstrede som hun. En del af de ældre arkitekter var imod hendes ansættelse, så hverdagen på kontoret var ikke altid lige let.

Til Højesteret for at få pensionen udbetalt For Gertrud Galster var kampen for at blive respekteret og tjene sine egne penge en privat kamp. En kamp hun førte samtidig med, at hun fik tre børn og måtte finde ud af at få tilværelsen til at hænge sammen i et samfund, der var skruet sammen efter, at mændene gik på arbejde, og kvinderne blev hjemme. Den løn, hun tjente, blev endda hårdere beskattet end mændenes. Den blev nemlig lagt oven i mandens løn og dobbelt beskattet på grund af det progressive skattesystem. Og da Gertrud Galster i 1974 blev skilt, måtte hun gå hele vejen til Højesteret for at få sin andel af den pension, hun havde sparet op til sammen med sin mand. Det blev en principiel sag, som hun heldigvis vandt.

Venner verden over Først da Gertrud Galster var midaldrende, fandt hun ud af, at hendes kamp var en del af en større samfundsbevægelse.

Det skete i 1972, da hun deltog i Union Internationale des 25

En stor bank fyldt med viden For arkitekt MAA og planlægger i Furesø Kommune Marie Woge Nielsen har deltagelsen i konkurrencen Fremtidens Forstæder givet en masse ideer til udviklingen af Farum by.

26 26

Med konkurrencen Fremtidens Forstæder satte Realdania udviklingen af forstæderne på dagsordenen. Seks kommuner deltager i konkurrencen, der løber i 2011-2012, og har Arkitektforeningen som konkurrencerådgiver. En af de kommuner er Furesø Kommune, der deltager med konkurrencen ’Farum i udvikling’. ”Initiativet blev taget i 2011. Vi var den første af de seks kommuner til at gå i gang. Vi har nogle konkrete behov i Farum. Vi skal have tiltrukket investorer og byomdannet en central grund, hvor der tidligere lå en skole. Derudover skal vi skabe mere byliv og bedre sammenhænge på tværs, så vi får en attraktiv forstad, hvor det hele ikke foregår på bilens præmisser”, siger Marie Woge Nielsen.

Godt byliv Konkurrencen begyndte i 2011. Seks teams blev indbudt til en dialogkonkurrence, tre gik videre til anden runde, og nu er der ikke særlig lang tid til, at vinderen bliver udpeget.

Vinderforslaget skal både give pragmatiske bud på emner som parkering og infrastruktur til mere højtsvævende emner som: Hvad er et godt byliv og hverdagsliv i Farum? ”Vi skal finde ud af, hvordan vi byfortætter og skaber et godt byliv. Det er en anden type by, vi har herude, end inde i den tætte by. Her er mere åbent og længere mellem de forskellige byfunktioner. Folk herude dyrker sport og bruger de rekreative grønne områder meget. Det skal vi knytte an til og skabe steder i byen, hvor folk kan mødes. Byen er også fysisk spredt ud med separate øer for erhverv, handel og bolig. Vi skal have skabt rumlige og funktionelle sammenhænge mellem øerne og gerne lidt mere blandet by”, siger Marie Woge Nielsen.

Bæredygtighed og livskvalitet Det gode hverdagsliv handler også om at skabe bedre muligheder for cyklisterne. I fremtidens Farum skal der være flere cykelstier og bedre sammenhænge mellem dem, så det bliver let og trygt at bevæge sig fra A til B på cyklen. Der skal også være plads til flere cykler i byrummet. Derudover ønsker kommunen kreative forslag til forskellige byfunktioner, der både kan give kobling til og virke som drivere for udvikling af den gamle skolegrund. ”Vi ønsker at få en mere kvalitetsfuld byudvikling, der er oplevelsesrig, bæredygtig og tryg. I Furesø Kommune er de to gennemgående temaer i planstrategien bæredygtighed og livskvalitet. Det er kvalitetsmål. Overordnet handler det om at få det, vi allerede har, gjort meget bedre”, siger Marie Woge Nielsen.

Viden og inspiration Farum ligger lige op til landbrugsland, og det grønne element skal være mere synligt i bylivet i fremtidens Farum.

Flere træer skal pryde byens gader, der skal være flere byrum med beplantning, og så skal vandopsamling og -nedsivning indgå i bybilledet på en smuk måde. ”Det skal være et bæredygtigt projekt. Både socialt, økonomisk og miljømæssigt. De tre pinde går igen i vurderingen af alle forslagene”, siger Marie Woge Nielsen, der har været glad for arbejdet med Realdania-konkurrencen: ”Det har været en rigtig spændende proces af mange

grunde. Det er meget inspirerende at få rum til en anden type faglig diskussion, end der normalt er tid til i det daglige. Samarbejdet med Realdania, Arkitektforeningen og COWI har givet mulighed for at komme mere i dybden og løfte projektet. Det er skønt at stå med så stort et gods, som konkurrencen rummer. Vi har fået en stor bank af viden og inspiration, som det bliver dejligt at arbejde videre med”.

Mange roller Marie Woge Nielsens opskrift på en god plan er en plan, der både er robust nok til at holde gennem mange år og tilpas fleksibel til, at der kan ske ændringer undervejs. Som planlægger skal man kunne balancere mange forskellige interesser og finde et fælles mål, der skaber en helhed og en retning, alle kan blive enige om. ”Det sjove ved at være planlægger er jo at sætte noget i gang og styre en udvikling. Som planlægger har man i virkeligheden mange roller. Man har rollen som planlægger, arkitekt og tekniker. Men ud over det er der kontakten til den politiske ledelse og samarbejdet med investorer og bygherrer, hvor man for eksempel skal vide, hvad der er vigtigt for at drive en detailhandel. Derudover er der også arbejdet med at inddrage borgerne”, siger Marie Woge Nielsen, som allerede er gået i gang med at arrangere en udstilling af vinderprojektet, der åbner, når projektet offentliggøres i slutningen af februar.

Farum i udvikling Konkurrencen Farum i udvikling blev skudt i gang den 24. juni 2011.

Formålet er at få en helhedsplan for midtbyen med vægt på mere byliv og sammenhæng på tværs af byen, nye anvendelser af Bybækgrunden og en styrkelse af Farum Midtpunkt.

Den 28. februar 2012 blev det offentliggjort, at Tegnestuen Vandkunsten i samarbejde med Esbensen A/S, Sloth Møller A/S, Tyréns AB (SE) og Lise Gamst vandt arkitektkonkurrencen, der er én af i alt seks konkurrencer i Realdanias initiativ Fremtidens Forstæder.

Vandkunstens vinderforslag blev i betænkningen omtalt som en ”moderne fortolkning af Kartoffelrækkerne”.

Illustration fra vinderforslaget.

27 27

God planlægning er som et Kinderæg God planlægning skal kunne flere ting på en gang, mener formand for Foreningen af Byplanlæggere Peer Frank, der glæder sig til at se Nordhavn vokse frem.

28

Planlægning er et komplekst fag, der spænder over mange fagområder. Arkitekter, ingeniører, geografer og mange andre faggrupper arbejder sammen for at skabe visionære planer, der holder mange år frem. Denne tværfaglighed er en utrolig styrke ved at være planlægger, mener Peer Frank: ”Vi er nok nogle af de arkitekter, som arbejder allermest på tværs. Vi favner bredt og skal tænke mange ting ind i vores arbejde. Tag for eksempel det sundhedsfremmende arbejde.

I de senere år er kommunerne begyndt at lægge bevægelse ind i planlægningen af de rekreative rum for at få borgerne til at bevæge sig mere. Her er det helt nødvendigt, at vi som planlæggere samarbejder med andre fagligheder, så vi forstår de rigtige sammenhænge og får skabt de bedste løsninger”.

Lovgivning sparer os for konflikter En del af planlæggernes arbejde går med at forholde sig til lovgivning og paragraffer. Det kan tage tid væk fra de visionære opgaver, som arkitekterne helst vil arbejde med.

Men der er ingen vej uden om lovteksterne: ”Vi er jo inde at styre ret store investeringer. Derfor er det nødvendigt med et retligt grundlag. Hvis ikke vi havde det system, vi har, ville vi have en masse sager ved domstolene. Lovgivningen sparer os for mange konflikter”, siger Peer Frank.

Bilerne skal fylde mindre Peer Frank har været formand for Foreningen af Byplanlæggere siden 2003. Han har arbejdet for Dansk Bygningsarv og er netop begyndt som konsulent hos NIRAS. Peer Franks store mærkesag er trafikken i de store byer, som han mener, truer udviklingen af byerne. Han vil have flere bilister over i den kollektive trafik eller op på jernhesten. ”Alle taler om fremkommelighed. Jeg er egentlig ikke så optaget af fremkommelighed. Det må bilisterne selv finde ud af. Det store problem er det areal, som bilerne tager fra byen. Fx skaber de store indfaldsveje til bycentrene store barrierer samtidig med, at de optager store arealer. Vi skal have bilerne til at fylde mindre”, siger Peer Frank.

Det gælder om at skabe bæredygtige byer. Byer der har masser af rekreative rum og forbindelser på tværs gennem byen, hvor det er rart og behageligt at cykle, så flere får lyst til at bevæge sig. Midlerne er en mere tæt by – og et betalingssystem, hvor det koster penge at komme ind til byen. ”Betalingsringen er en lappeløsning på den lange bane.

På den lange bane skal vi bygge byer, hvor det er oplagt at bruge andre transportsystemer end bilen. Men på den korte bane er betalingsringen en god ide. Vi er et af de sidste lande på vores breddegrader til at indføre det, så det kan vel ikke komme bag på nogen, at vi har behov for det?”, spørger Peer Frank lidt undrende.

Nordhavn er visionært Men hvordan får man flere til at lade bilen stå og lade sig transportere på en anden og mere miljørigtig måde? Det gør man ved at skabe tættere byer, hvor der bor flere mennesker på færre kvadratmeter. På den måde får man den kritiske masse, der skal til for at skabe grundlaget for en god offentlig transport. En af de bydele, der eksperimenterer med det, er Nordhavn i København, som skal vokse frem i løbet af de næste 40 år.

”Jeg glæder mig til at se, hvad der sker i Nordhavn. Københavns Kommune har haft mange spændende intentioner i planlægningen. De har ønsket at begrænse bilismen og blande arealanvendelsen, så der både er boliger, erhverv og institutioner i bydelen. Hvis det lykkes at få kvaliteterne fra Nørrebro og Vesterbro ind i bydelen, kan det blive rigtig godt.

Men det er svært, når man bygger nyt at fremelske de rigtige kvaliteter. Tit styres udviklingen af investeringerne, og man ser kommunerne ændre planlægningen i forhold til, hvor investeringerne går hen. Det var det, der skete i Havnestaden på Islands Brygge. Man havde lavet en plan med en blanding af byfunktioner. Men da der var stor efterspørgsel på boliger, blev planen ændret, så der kunne bygges flere boliger. Resultatet er, at der er kommet for mange boliger i Havnestaden. Det er blevet lidt for meget en soveby”, siger Peer Frank.

Gode bydele har liv For Peer Frank er en god bydel en bydel, hvor der er tilpas meget liv til, at caféen rundt om hjørnet kan løbe rundt. Det skal ikke være en bydel, hvor folk kun tager hen efter arbejde, eller en bydel der tømmes efter kl. 17, når kontorerne lukker. Det skal være en bydel, hvor der er liv i alle døgnets vågne timer, hvor folk føler sig trygge. ”Jeg har lige deltaget i en workshop med Det Kriminalpræventive Råd for at komme frem til, hvad det er, der skaber en tryg by. Det er meget enkelt. Det handler om, at der er mennesker på gaden, god belysning og en rar atmosfære.

Det er jo også det, der gør, at Nørrebro fungerer så godt. Her er mennesker på gaden hele tiden, så man føler sig aldrig alene. Skræmmescenariet er de amerikanske sydstatsbyer, hvor centrum er fyldt med erhverv. Når kontorerne lukker, bliver byen tømt og føles meget utryg”, siger Peer Frank.

Den grønne sti En god by er ikke kun en by, der er tryg og grøn. Det er også en by, hvor der er gode forbindelser, så det er let at bevæge sig rundt i byen til fods eller på cykel, mener Peer Frank.

Derfor er et af hans yndlingsprojekter den grønne sti, som forbinder København med Frederiksberg. ”Den grønne sti løber på byens gamle jernbanetracé tværs gennem København og Frederiksberg. Undervejs skifter stien karakter. I nogle områder er den meget urban, mens den er meget grøn andre steder. Når man så kommer til Åboulevarden, cykler man over trafikken. På mange måder minder den om New Yorks High Line Park. Den grønne sti er et fantastisk projekt”, siger Peer Frank.

Som byplanlægger skal man kunne tænke mange år frem i tiden, men lige så vigtigt er det at være åben, mener Peer Frank, der opfordrer alle byplanlæggere til at rejse ud i verden: ”En vigtig del af vores fag er at være åbne for, hvad der sker i verden. Vi skal suge viden til os, få inspiration fra de gode projekter og lære, hvad vi ikke skal gøre, af de dårlige projekter. Det er meget vigtigt at tage ud og få udvekslet erfaringer med byplanlæggere i andre lande”, slutter Peer Frank.

29

Den 4. november 2011 var flere end 300 arkitekter MAA samlet i Diamanten i København til Arkitektforeningens årskonference. Temaet var bæredygtig udvikling af den eksisteren Blandt talerne var arkitekt Elizabeth Diller fra Diller Scofidio + Renfro, der står bag The High Line i New York, professor Christoffer Harlang, redaktør på Arkitekten Martin Keidi

30

MAA – et varemærke

nde bygningsmasse. ing og Københavns stadsarkitekt Tina Saabye.

årskonference 2011

31

Nye vinde – på trods af krise Godt drevet af bl.a. den aktuelle klimadagsorden og Arkitektforeningens politiske benarbejde blev 2011 året, hvor bygnings- og boligområdet for alvor kom tilbage på det politiske landkort.

Ikke nok med det. 2011 blev året, hvor bygninger og boliger endnu engang fik deres egne ministerier efter at have været spredt ud i diverse departementer og styrelser i godt 10 år.

Endvidere blev 2011 også året, hvor regeringen besluttede at fremrykke investeringer for 5,5 mia. kr. af Landsbyggefondens midler til renovering af det almene. Alt i alt et meget begivenhedsrigt år for Arkitektforeningen.

merne fra Folketingets By- og Boligudvalg samt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Formålet med disse møder har overordnet været at diskutere, hvad Arkitektforeningen og arkitektstanden som helhed kan bidrage med inden for udvalgenes arbejdsområder samt at sikre, at arkitektfaglige aspekter medtages i udformningen af de politiske initiativer.

Byer og boliger på dagsordenen 2011 blev året, hvor bygninger og boliger for alvor kom tilbage på den politiske dagsorden og i politikernes bevidsthed.

Og tak for det. Et folketingsvalg, en ny regering, de triste økonomiske konjunkturer, den stigende arbejdsløshed samt ønsket om at Danmark skulle leve op til sine klimaforpligtelser var i høj grad medvirkende til at dette skete i løbet af 2011.

Politiske caféer og andre arrangementer I løbet af 2011 afholdt Arkitektforeningen flere politiske caféer og arrangementer. I forbindelse med årets første politiske café om boligforliget satte Arkitektforeningen Morten Østergaard (RV) og Torben Schack Pedersen (V) stævne for bl.a. at diskutere, hvordan arkitektur kan være med til at forandre udsatte boligområder. Efterfølgende har Arkitektforeningen afholdt debatarrangementer om tilgængelighed, den nye 2020-energiklasse, metrobyggeriet i København, Bo Tæt samt Arkitekturens Dag, som havde fokus på det almene byggeris mange kvaliteter.

Arkitekturens ministerium Til Arkitektforeningens store glæde, og noget som foreningen har påpeget og været fortaler for gennem længere tid, valgte den nye S-SF-R regering af oprette Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

En stemme i debatten I løbet af 2011 har Arkitektforeningen ved flere lejligheder blandet sig i den aktuelle politiske debat i medierne.

Arkitektforeningen har bl.a. udtalt sig om den tidligere og nuværende regerings (knap så) forskellige energistrategier, det manglende fokus på bygningsmassens reelle reduktionspotentiale, supersygehuse, afbureaukratisering, udsatte boligområder, betalingsring, renovering af det almene samt boligaftale(r) og finanslov(e).

Høringssvar og ministermøder Arkitektforeningen har i løbet af året indsendt 9 høringssvar bl.a. om Kunststøttesystemet, Bygningsklasse 2020, BR10 og almene boliger.

I forbindelse med folketingsvalget og den nye regering har Arkitektforeningen holdt møder med flere af medlem32

Arkitektforeningens arbejde i netværk I løbet af 2011 indgik Arkitektforeningen i indtil flere samarbejder, som overordnet har renovering som fællesnævner, herunder Renovering 2010, Tænketank for Bygningsrenovering initieret af Realdania og Grundejernes Investeringsfond samt initiativet Renovering på dagsordenen i regi af GI og Bygherreforeningen.

Undersøgelser I løbet af 2011 gennemførte Arkitektforeningen to større medlemsundersøgelser, som bl.a. viste, at det går fremad med udbredelsen og implementeringen af kommunernes arkitekturpolitik, og at flere af Arkitektforeningens medlemmer mener, at arbejdsopgaverne i fremtiden vil komme til at handle mere om energirenoveringer. +2: Praksisorienteret kompetenceforløb for arkitekter En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Arkitektforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Arkitektforbundet, Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole har i løbet

af 2010 og 2011 arbejdet på en dansk model for et +2 superviseret professionaliseringsforløb for danske arkitekter for at imødekomme det krav om dokumenteret erhvervserfaring, som danske arkitekter ofte møder, navnligt i udlandet.

I forbindelse med revisionen af Kvalifikationsdirektivet (Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) har den europæiske arkitektforening ACE besluttet, at grunduddannelsen skal være 5 år, og at erhvervserfaringskrav skal være 2 år, dvs. 5+2. Dette direktiv har været i høring i flere omgange hen over 2011, og Arkitektforeningen har her bakket op om ACEs holdning. I skrivende stund er den danske arbejdsgruppe ved at lægge sidste hånd på et forslag om en dansk ”+2-model”.

sagt i 2011 ”Regeringens klimaudspil mangler en forståelse for, at udviklingen ikke vil kunne drives alene af økonomiske incitamenter, men også må knyttes til en helhedstilgang i udviklingen af værdi i det byggede miljø.”

Formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin i Jyllandsposten

”Arkitekter skal påtage sig mere ansvar når det gælder planlægning, og vi skal arbejde for kvalitet frem for kvantitet” Arkitekt MAA Eva Møller Sørensen i film om task forcen Arkitektonisk kvalitet i planlægningen

”Det er begrænsende for fagets udvikling, at arkitekter er så optagede af arkitektur i sig selv frem for arkitekturens konsekvenser og muligheder i samfundet” Arkitekt MAA Jesper Pagh i filmen ”Hvad vil det sige at være arkitekt for dig?”

33

34

35

36 Foto: Steen Brogaard

Spørgsmål & svar ?/!

Morten Østergaard, minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, Radikale Venstre

2011 var året, hvor arkitektuddannelsen kom ind under dit ressortområde: Hvordan vil du sikre den bedste synergi mellem de kunstneriske uddannelser og andre fagretninger, der hører under dit ministerium? ”Regeringen har som noget nyt valgt at samle alle de videregående uddannelser i et ministerium, Uddannelsesministeriet. Herved får vi mulighed for at sikre rammerne for samarbejde og synergi mellem de forskellige områder. Jeg ser det som en af de primære opgaver at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet.

Jeg er i dialog med institutionerne om, hvordan vi bedst gør det. Jeg besøgte i december 2011 Arkitektskolen Aarhus.

Jeg har netop været på et kort besøg på Holmen og planlægger endnu et besøg på Holmen i foråret.

De kunstneriske uddannelser kan både i form og indhold bidrage til den tværfaglighed og multidisciplinaritet, som bør kendetegne det danske uddannelses- og forskningssystem i årene, der kommer”.

Hvordan går det med innovationsstrategien, og hvilken rolle, mener du, de kunstneriske uddannelser – især arkitektuddannelsen – spiller heri og for vækst generelt? ”Design og arkitektur er en dansk styrkeposition, som vi skal vide at udnytte. Designtænkning og den funktionelle og æstetiske problemløsning er et næste element i fremtidens innovation.

De kreative fag uddanner til brancher, hvor der findes rigtig mange iværksættere. Der er derfor et stort potentiale her for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Det er én af de ting, som vi skal se nærmere på i relation til innovationsstrategien.

Innovationsstrategien skal inddrage alle dele af uddannelsessystemet, herunder arkitektuddannelsen. Vi skal blandt andet se på, hvordan vi kan fremme en mere entreprenant kultur, og hvordan de videregående uddannelser kan styrke de innovative kompetencer hos de studerende”.

En sammenlægning af arkitektur, design og konservering i København har bl.a. haft til formål at sikre

en videndeling mellem fagene. Hvordan vil du sikre, at denne videndeling og tværfaglighed også kommer til udtryk i forskningen? ”Jeg har det overordnede ansvar i denne sag, men jeg arbejder grundlæggende for en tillidsreform, der går væk fra detailstyring. Jeg følger udviklingen, men vil ikke diktere den konkrete forskning på institutionerne.

Jeg har tillid til, at bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering sammen med den nyudpegede rektor Lene Dammand Lund vil finde de områder, hvor der er tværfagligt potentiale, og dyrke dem på den fusionerede institution”.

sagt i 2011 ”I relation til branchens størrelse har byggeriet en meget lille andel i forskningsmidler. At skære yderligere i bevillingerne til SBi vil svække en udvikling, der er stærkt brug for.”

Formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin på arkitektforeningen.dk

” Hvis du bygger noget skidt, er det ligegyldigt, hvad du har sparet i første omgang, pengene vil alligevel være spildt.”

Formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin i Licitationen 37

Arkitektforeningens efteruddannelse I 2011 har Arkitektforeningens Efteruddannelse som altid haft fokus på fremtidens krav til arkitekters kompetencer. Det førte blandt andet til tre helt nye kurser: PQ og PR, Innovation og Certificering samt Renovering.

PQ og PR – Kommunikation på tegnestuer Arkitektforeningens Efteruddannelse udviklede i efteråret nyheden PQ og PR – kommunikation på tegnestuer. Kurset blev hurtigt udsolgt, hvilket vidner om et stort behov i standen for mere viden og uddannelse inden for feltet.

Kurset er relevant i en tid, hvor prækvalifikation gennem offentlige udbud ikke blot er en mulighed for at vinde en konkurrence, men også for at etablere samarbejder, netværk og få promovering i branchen.

På kurset underviser Beate Bernhoft, cand.comm., Kontrapunkt, og Jennifer Dahm Petersen, arkitekt MAA og partner, OP; begge erfarne kommunikatører med bl.a. BIG og ADEPT som reference.

Kurset er på programmet igen i maj 2012.

Innovation og Certificering I 2011 blev anden generation af successen Arkitektur + Energi udviklet. Kurset Innovation og Certificering – Arkitektur + Bæredygtighed introducerer ny viden og nye værktøjer til, hvordan bæredygtighed håndteres konkret i den arkitektfaglige praksis.

Arkitekt MAA Mia Scheel, der til daglig arbejder for White Arkitekter, vil guide deltagerne gennem de 4 kursusdage, og det er lykkedes at få den internationalt anerkendte Helmuth Meyer, Transsolar, fra Tyskland på programmet.

Kursets introducerer en konkret metode til at programmere og projektere bæredygtig arkitektur, og forløbet er en kombination af teori, præsentation og afprøvning af værktøjer i praksis gennem workshops og case studies, besigtigelse af byggede eksempler samt debat.

Renovering er sagen Fremtidens arkitektjobs ligger inden for renovering og energirenovering. Der er brug for arkitekter, der ved, hvordan man får energiforbruget ned og samtidig skaber merværdi for brugeren. Derfor udviklede Arkitektforeningen i samarbejde med Erik Møller Arkitekter (EMA) i 2011 kurset Renovering – værdi, strategi og virkemidler, der klæder arkitekter på til at håndtere renoveringsprocesser fra start til slut.

Renoveringskursets program har en lang række enga38

gerede undervisere fra nogle af landets største tegnestuer, der ved, hvordan man driver processen frem til det bedste resultat. Ud over viden og værtøjer til at skabe værdi og kvalitet med renovering får kursisterne også en procesmodel med hjem.

Thomas Waras Brogren og Morten Ørsager fra EMA samt Signe Kongebro fra HLA er blandt underviserne på kurset.

”Arkitekterne må simpelthen til at lære at kommunikere med andre end sig selv.”

Direktør Frederik Preisler, Mensch, i Politiken

”Kun 1 % af vores samlede bygningsmasse er nybyggeri, så der er god grund til at sætte spot på renovering og energirenoveringer – og ikke mindst løfte kompetencerne i arkitekt- og byggebranchen på renoveringsområdet.”

Direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg i Building Supply

Udvikling af den eksisterende bygningsmasse I 2011 har MAA’ere fra hele landet engageret sig i hurtigtarbejdende udvalg – task forces – der har haft til opgave at omsætte Arkitektforeningens politikområder til anbefalinger, mål og initiativer.

Task forcen Udvikling af den eksisterende bygningsmasse er nået frem til følgende:

Nybyggeri supplerer årligt bygningsmassen med ca. 1 procent. Det eksisterende byggeris kvalitet, tilstand og energiforbrug har derfor afgørende betydning for det byggede miljø og for livskvaliteten på arbejdspladser, i boligen og i institutioner. Task forcen Udvikling af den eksisterende bygningsmasse har i 2011 arbejdet med, hvorledes Arkitektforeningen på bedste vis kan understøtte en gunstig udvikling i det eksisterende byggeri.

Mål og initiativer Et af task forcens mål er allerede blevet realiseret i årets løb: En international konference med deltagelse af MAA’ere fra hele standen, arkitektskolerne samt byggeriets øvrige parter. Konferencen fandt sted den 4. november med flere end 300 deltagere og blandt andre gæstetaler Elizabeth Diller, Diller Scofidio + Renfro.

Yderligere et mål er, at der igangsættes et forsøg med ”radikale eksperimenter” i 1:1.

Politisk skal standen engagere sig væsentlig mere i debatten om den eksisterende bygningsmasse, MAA’ere skal repræsenteres i relevante råd og nævn, og endelig har task forcen som mål, at Arkitektforeningen bliver høringsberet-

tiget i relevante sager på området.

Task forcen anbefaler bl.a., at Arkitektforeningen i sit arbejde med området har særligt fokus på styrkelse af lovgivningen inden for nyere bevaringsværdige bygninger samt fokus på designskalaen.

Task forcen anbefaler også, at sekretariatet i foråret 2012 udarbejder en handlingsplan med stærkt fokus på undervisningsdelen/videndeling, da det er afgørende for udviklingen af området. Konkret skal denne indsats også gå hånd i hånd med aktiviteter, der – direkte eller indirekte – kan påvirke håndværksfaget og erhvervsskolerne.

Medlemmer i Udvikling af den eksisterende bygningsmasse: Søren Bøgh, MURO; Torben Dahl, lektor KADK; Bent Ellegaard, bygningschef Lyngby-Taarbæk Kommune; Tanja Jordan, Tanja Jordan arkitekter; Martin Keiding, redaktør, Arkitektens Forlag; Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen; Marie Kirstine Pilegaard, ph.d.-studerende, AARCH samt Graves Simonsen, Bygherreforeningen.

39

På det lokale verdenskort Året der gik i lokalafdelingerne

På Bornholm stod 2011 i arkitekturpolitikkens tegn. Lokalafdelingens følgegruppe overrakte i oktober et inspirationsoplæg til politikerne, som de skal arbejde videre med, så øen kan få sin egen arkitekturpolitik.

Lokalafdelingen i Sydjylland har blandt andet været på studietur til Oslo, og der har været guidet tur til nye projekter og tegnestuebesøg i Horsens.

En anden af årets begivenheder var guidet tur til arkitektur i Vejle.

40

I lokalafdelingen Østjylland var der også tæt pakket kalender i 2011: Green Zone, Talks on Architectural Engineering og A_Scenen var tre succesfulde forelæsningsrækker med såvel kendte som upcoming navne fra arkitekturverdenen.

Arkitektfirmaet C. F. Møller, Juul & Frost, Kim Herforth Nielsen/3XN, Nille Juul Sørensen/Arup (nu DDC), Arkitema, AplusB, Krads og Kontur, Sou Fujimoto, Fukuyama, White Arkitekter, Sarah Wigglesworth, CUBO, Nobel og mange flere trak arkitekter og interesserede til Arkitektskolen Aarhus’ auditorium i løbet af året.

Flere af forelæsningerne blev arrangeret i samarbejde med IDA i Østjylland og Arkitektskolen Aarhus.

Et andet samarbejde var med Dansk Landskabsarkitektforening Østjylland og Østjyske Planlæggere om et fyraftensarrangement om regnvandshåndtering – i et kommunalt og et forskningsmæssigt perspektiv.

På Arkitekturens Dag gik lokalafdelingen sammen med Boligselskabernes Landsforening Aarhus om et stort slideshow om almene boligkvarterer på storskærm i Aarhus centrum på Sct. Clemens Torv ved Domkirken, og i Gellerupparken var der idræt, integration og arkitektur på programmet i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden.

Et af årets sidste store arrangementer var et totalt udsolgt debatarrangement om livet på de bynære havnearealer i Aarhus i samarbejde med Østjyske Planlæggere og Danske Landskabsarkitekter Østjylland, hvor blandt andre Gøsta Knudsen og Jan Gehl holdt oplæg.

Arkitektforeningen Vestjylland startede året med nytårskur på Vestjyllands førende musikscene, Fermaten, tegnet af Kim Utzon Arkitekter. Året bød også på debat om bebyggelsesplaner, tur til DGI-huset i Herning med Peter Kristiansen fra Årstiderne Arkitekter som rundviser, tur til Herning Erhvervsgymnasium og ”Bakkehuset” i Ikast samt hospitalsområdet i Gødstrup. Årets studietur gik til Aarhus for at opleve nye boligbyggerier, arkitektskolens afgangsprojekter og besøg hos Arkitektfirmaet C. F. Møller.

Østifterne besøgte udstilling af projekter om Region Syddanmarks Universitetshospital i samarbejde med Fynske Planlæggere. Og den 23. marts gik turen til København, nærmere bestemt SEB-Bank med rundvisning ved Lundgaard & Tranberg Arkitekter og byvandring til Rigsarkivet, Tivoli Hotel og Aller Press med gennemgang ved PLH Arkitekter.

Lokalafdelingen drog også på ekskursion til Assens Rådhus, Assens Sukkerfabrik og Assens Arena, på byvandring i Teglgårdsparken i Middelfart, Nyborg Slot, Odense Adelige Jomfrukloster samt Center for Bygningsrestaurering. Blandt årets foredrag var Tankefuld – Bæredygtige byggerier i Svendborg Kommune ved arkitekt MAA Poul Mathiesen, Svendborg Kommune.

Blandt de mange events i lokalafdelingen København var en diskussion af konkurrenceforslagene til den ny Amagerforbrændingen. Arrangementet blev afholdt den 29. marts i Arkitekternes Hus, hvor både fagdommere og konkurrencedeltagere var til stede.

I juni måned var Københavns Metro Cityring til debat i medierne og ikke mindst i standen. Lokalafdelingen og Dansk Landskabsarkitektforening gav derfor ordet frit til debat om Københavns nye byrum, og hvorvidt der skulle have været udskrevet en åben konkurrence i den forbindelse. Året bød også på byggepladsbesøg i Industriens Hus på Rådhuspladsen og besøg i Fælledklubhuset på Amager.

I lokalafdelingen i Nordjylland har der i årets løb været flere torsdagsbarer med oplæg fra bl.a. Nicolai Steinø, lektor på Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Michael Mullins, institutleder på Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, og Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt i Aalborg Kommune.

Der har været en række forelæsninger på Utzon Center bl.a. med Knud Holscher under overskriften “Design Thinking” og Katerina Dionysopoulou fra Heatherwick Studio om ”UK Pavilion Shanghai Expo 2010 + New projects” og Martin Rein-Cano fra Topotek 1 om ”The Design of Urban Open Space”. Blandt årets udflugter har været ture til de nyrenoverede almene boliger Skelagergårdene i Hasseris, hospitalsområdet i Gødstrup, Birk og HEART.

41

Spørgsmål & svar Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister, Radikale Venstre

Hvornår kan vi forvente at se en samlet strategi for energieffektiviseringer af byggeriet? ”Lige nu forhandler jeg med de øvrige partier om en ny energiaftale, og når vi forhandler, kan meget jo ske. Af regeringens oplæg til en ny energiaftale ”Vores energi” fremgår det dog, at regeringen inden udgangen af 2013 forventer at præsentere en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien, der også er beskrevet i regeringsgrundlaget, vil indeholde en samlet plan for, hvordan vi kommer i mål med at reducere energiforbruget i det eksisterende byggeri og fremtidssikre hele vores bygningsmasse”.

Fotos: Camilla Wyrma Hansen

42 42

Hvorledes vil du sikre, at byggeriet kommer mere i spil i klima- og energipolitikken? ”Byggeriet spiller en helt central rolle i regeringens klimaog energipolitik. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål i regeringens energiudspil ”Vores energi” om at reducere CO2udledningen med 40 pct. i 2020, er vi nødt til at gennemføre markante energieffektiviseringer i byggeriet, som i dag står for omkring 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug.

Derfor har regeringen samlet ansvaret for byggelovgivningen og hovedparten af det statslige byggeri i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. På den måde samler vi politikken og praktikken. Ved at samle statsligt byggeri i én styrelse –

Bygningsstyrelsen – har vi desuden skabt en ny aktør i dansk byggeri, som med sin størrelse kan trække sektoren frem i klimasporet og skabe udvikling i markedet”.

Hvordan kommer Danmark igen i front med klima- og energipolitikken? ”Med energiudspillet ”Vores energi” sætter Danmark sig i front på klima- og energipolitikken. Regeringen vil fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn vækstøkonomi, hvor energi- og transportsystemet omstilles til 100 pct. vedvarende energi i 2050. De ambitiøse mål skal nås gennem en omfattende indsats inden for energieffektivisering af bl.a. bygninger, elektrificering af bl.a. dele af transportsektoren og en øget anvendelse af vedvarende energi”.

Hvorledes vil du sikre, at den kommende tids energirenoveringer – fx i det almene – ikke blot bliver ”quick fixes” og teknologiske løsninger, men løses med respekt for arkitekturen? ”I de kommende år skal den danske bygningsmasse gennemgå omfattende energirenoveringer. Det skal ske med respekt for bygningernes arkitektoniske udtryk. Målet er at bygge energirigtigt uden at gå på kompromis med æstetik, funktionalitet, indeklima og økonomi. Jeg vil derfor gerne opfordre arkitektbranchen og den øvrige byggebranche til at tage fat på udfordringen, så vi får udviklet løsninger og metoder, der giver helhedsorienteret energirenovering af høj kvalitet. Når vi skal udarbejde den nye strategi for energirenovering, vil vi samtidig sørge for, at de kommende krav til det eksi-

sterende byggeri også balancerer hensynet til energi, arkitektur, indeklima mv.”.

Hvordan vil du sikre den bedste tværministerielle dialog fx med Miljøministeriet og med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter? ”Regler for privat udlejning og det almene boligbyggeri hører under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Et tæt samarbejde mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er derfor helt afgørende for, at vi kan få gennemført regeringens ambitiøse målsætninger på bygningsområdet. Det gælder fx i forhold til energirenovering i alle dele af bygningsmassen og i forhold til et godt indeklima og sundhed i byggeriet.

Også i forhold til planlovgivningen, som varetages af Miljøministeriet, er det afgørende, at vi har et godt samarbejde om at få regler om energirenovering og planlovgivningen til at spille godt sammen og understøtte hinanden”.

?/!

Collage: Johan Rosenmunthe

43

44

Arkitektkonkurrencer 2011

Arkitektforeningens konkurrenceudvalg På Arkitektforeningens repræsentantskabsmøde i juni 2011 blev det vedtaget, at foreningen skulle have et konkurren-

ideer til, hvordan de kan omsættes til konkrete initiativer og projekter.

ceudvalg.

Konkurrenceudvalget har til opgave at rådgive og sparre med konkurrenceafdelingen blandt andet i forhold til afdelingens udviklingsarbejde. Desuden rådgiver udvalget bestyrelsen om konkurrenceinstitutionen.

Udvalget består af Jan Albrechtsen (leder), Grith BechNielsen, Eva Jarl Hansen, Rikke Hansen, Mette Mogensen, Klaus Petersen, Mikala Holme Samsøe og Michael Sørensen. Udvalget mødes fire gange om året.

Eksempler på konkurrencer i 2011 Fremtidens Forstæder – en Realdania-kampagne Fra juni 2011 og frem til februar 2013 er konkurrenceafdelingen involveret i gennemførelsen af i alt seks konkurrencer, som alle på hver sin måde beskæftiger sig med forstadsproblematikker og udfordringer under overskriften Fremtidens Forstæder. Initiativet skal skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne.

I Farum-konkurrencen er der tale om en helhedsplan for midtbyen med vægt på mere byliv og sammenhæng på tværs af byen, nye anvendelser af Bybækgrunden og en styrkelse af Farum Midtpunkt.

I Vejle-konkurrencen handler det om en visionsplan for området Søndermarken, om bedre image og branding af et typisk forstadskvarter med alment boligbyggeri, parcelhusområde samt ældre erhvervsområde.

I Aalborg er det en international konkurrence om gentænkning af forstadens boformer, mobilitet og multifunktionelle mødesteder i Aalborg Øst.

I Glostrup ønskes en udviklingsstrategi for Ejby Erhvervsområde.

I Albertslund handler konkurrencen om en udviklingsstrategi for Hersted Industripark, og endelig er der Guldborgsund, hvor det er nye bosætningsformer og planlægning af de rekreative områder på Ydre Østerbro i Nykøbing Falster, det drejer sig om.

Nye fagdommere En gang om året indkalder Arkitektforeningen ansøgninger fra medlemmer, der ønsker at være fagdommere i konkurrencebedømmelser. 40 MAA’ere ansøgte i 2011, og i februar bød bestyrelsen velkommen til 14 nye fagdommere, der repræsenterer en faglig, geografisk og aldersmæssig spredning i forhold til medlemskredsen.

De nye fagdommere deltog i maj i et heldagskursus for at lære om de formelle aspekter ved bedømmelsen, herunder EU’s udbudsdirektiv. Samtidig havde kurset til formål at styrke fagdommernes fornemmelse for den samarbejdende bedømmelsesproces med fokus på formidling af arkitektonisk kvalitet.

Konkurrencesamarbejde med Bygherreforeningen Arkitektforeningen og Bygherreforeningen afholdt i fællesskab to temamøder i april og maj 2011. Møderne, der handlede om værdiskabelse, ressourceudnyttelse, udfordringer og muligheder for at forbedre grundlaget for arkitektkonkurrencer, havde til formål at bidrage til gensidig forståelse mellem arkitekter og bygherrer. Samtidig sigtede møderne på at identificere mulige initiativer, som foreningerne forpligter sig til at arbejde videre med.

Efterfølgende er der nedsat en fælles arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen har gennem workshops og diskussioner på fire møder i løbet af november og december arbejdet videre med resultaterne af de to temamøder for at komme med

Thomas B. Thriges Gade i Odense I 1960’erne gennembrød man den historiske bydel i Odense med en voldsom vejgennemføring, Thomas B. Thriges Gade. Odense Kommune har besluttet at lukke denne gennemføring og udskrev sammen med Realdania i februar 2011 en indbudt projektkonkurrence i to faser. Den overordnede vision med konkurrencen er at udvikle et sammenhængende, bæredygtigt og tæt Odense med bylivet i fokus. Konkurrencen skal komme med ideer til, hvordan byen kan heles og bindes sammen igen.

45

Falkonergårdens Gymnasium I april 2011 blev det afgjort, hvem der skulle tegne udvidelsen af Thomas Havnings gymnasium fra 1950’erne.

Konkurrencen bestod i at komme med forslag til en ny udbygning bestående af en idrætshal, der også skulle kunne bruges som samlingssted for de ca. 1.000 elever, og seks nye klasselokaler – alt i en høj arkitektonisk kvalitet. Der blev i konkurrencematerialet lagt vægt på, at skolens ånd og særlige kvalitet skulle bevares. Det blev arkitekterne Tage Lyneborg, Høgni Hansen og Carl Th. Lyneborg, som sammen skal slå stregerne til udvidelsen af gymnasiet.

islandsk og to danske teams løb med førstepræmierne.

Vinderne i Allerød blev arkitekterne Eyrun Margret Stefansdottir og Mette Blankenberg. I København blev det arkitekterne Flemming Rafn Thomsen og Ole Schrøder og i Rødovre arkitekterne Søren Leth og Rasmus Therkildsen.

Byudvikling af Humlebæk Syd Fredensborg Kommune udskrev i juni 2011 en åben etapekonkurrence for Humlebæk Syd. Kommunen ønsker en helhedsplan for en ny by i høj arkitektonisk kvalitet med indbygget mangfoldighed, med gode sociale kontaktmuligheder og med gennemgående respekt for klima og bæredygtighed. Området ligger på grænsen mellem by og det åbne land, og visionen er at få et overordnet landskabeligt og infrastrukturelt greb, der sammenkæder landskab, bebyggelse og natur.

Statens Naturhistoriske Museum Byggestyrelsen og Københavns Universitet udskrev i september 2011 en international, indbudt konkurrence om Statens Naturhistoriske Museum, som i dag består af det tidligere Botanisk Museum, Zoologisk Museum og Geologisk Museum. Alle museerne skal lægges sammen i ét samlet bygningsanlæg i symbiose med Botanisk Have og i en høj international klasse til formidling af de mange tusinde sjældne og værdifulde udstillingsgenstande. Derudover skal der skabes et forskningssted med ideelle arbejdsvilkår for en lang række ansatte og endelig betryggende opmagasineringsvilkår for alle de genstande, der ikke vises i udstillingerne. Kravene til nybyggeri er meget stramme, og en stor del af byggeriet forventes at skulle placeres under jorden mellem Geologisk Museum og den gamle Polytekniske Læreanstalt ved Sølvtorvet.

Europan 11 97 arkitektteams fra hele Europa valgte i 2011 at rette blikket mod den danske del af Europan 11-konkurrencen, hvor unge arkitekter under 40 år har skullet arbejde med det nære hverdagsliv koncentreret omkring konkurrencegrunde i Allerød, København og Rødovre. I Allerød efterspurgtes en nytænkning af forstadens parcelhusstruktur set i et bæredygtighedsperspektiv. I København ønskede man områdefornyelse ved Skt. Kjelds Plads, og i Rødovre var målet at styrke hele Islevs bystruktur og identitet ved at definere og udvikle bymiljøets funktioner, form og særegenhed. Et

Gødstrup Supersygehus I september 2011 valgte Region Midtjylland det Aarhusbaserede byggekonsortium CuraVita som totalrådgiver for Det Nye Hospital i Vest. CuraVita består bl.a. af Arkitema, Aart Architects, Grontmij og Moe & Brødsgaard. Hospitalet skal rumme den samlede hospitalsfunktion fra de nuværende optageområder for Hospitalsenheden Vest og de nuværende psykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske funktioner i Vest. Ambitionen med byggeriet er at få skabt et hospital, hvor fremtidens patientforløb er i fokus. Dette betyder, at funktionaliteten og de bygningsmæssige rammer

46

skal sikre patienten en høj faglig kvalitet. Der vil også blive lagt vægt på en løsning, hvor patientens sanser påvirkes positivt, både for at understøtte patientens oplevelser af tryghed og velvære og fordi viden dokumenterer, at dette fremmer patientens helingsprocesser.

Copenhagen Arena I december 2011 udskrev Arena CPHX (Københavns Kommune og Realdania er aktionærer) en indbudt konkurrence i to faser om Copenhagen Arena. Arenaen skal opføres i den nordlige ende af Ørestad Syd og vil være centralt beliggende i et nyt bykvarter, hvor der ud over boliger og virksomheder også kommer en skøjtehal og en folkeskole med tilhørende idrætshal. Arenaen får et etageareal på 15.000 m², og skal rumme nationale og internationale musik-, kultur- og sportsarrangementer.

sagt i 2011 ”Når vi laver noget så ambitiøst som metroen, er det også en kæmpe mulighed for at få en helhedsbetragtning med og se på, hvad pladserne kan tilføje byen, og hvordan metroen bliver et aktiv ikke bare under byen, men også over.”

Formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin i Politiken

Ejerskab og tilhørsforhold er vigtigt, men mindst lige så vigtigt er det at undgå, at de almene boligforeninger bliver øer i sig selv.

Direktør for Arkitektforeningen Jane Sandberg i Politiken Forrige opslag: Europan 11 vinderforslag fra København af arkitekterne MAA Flemming Rafn Thomsen og Ole Schrøder.

Dette opslag fra venstre: Udvidelse af Falkonergårdens Gymnasium; vinderforslag af arkitekterne MAA Tage Lyneborg, Høgni Hansen og Carl Th. Lyneborg.

Gødstrup Supersygehus; vinderforslag af byggekonsortium CuraVita og rendering af samme forslag.

Luftfoto af Botanisk Have hvor det nye Statens Naturhistoriske Museum skal ligge.

”At være arkitekt handler om drømmen om at gøre livet bedre for andre – og for en selv” Arkitekt MAA Georg Rotne i filmen ”Hvad vil det sige at være arkitekt for dig?”

47

Spørgsmål & svar Uffe Elbæk, kulturminister, Radikale Venstre

Foto: Poul Rasmussen

Hvad kan kulturen – og især arkitekturen – gøre for et Danmark i økonomisk krise? ”Kulturen kan bidrage med rigtig meget. Den er et frirum, hvor vi kan hente ny energi, nyt håb og nye ideer til at komme videre. Samtidig udgør den kreative verden også en industri og en branche, som kan skabe jobs og ny vækst. Allerede i dag er den kreative industri en af de hurtigst voksende i verden.

Arkitekturen spiller en stor rolle. For det første er det en god eksportartikel. Når Bjarke Ingels bygger i New York, eller når danske arkitekter bygger i Golfstaterne, så går der eksportkroner hjem til Danmark. Men det handler ikke kun om penge: Arkitekternes internationale arbejde betyder meget for billedet af Danmark som en kreativ nation, hvilket skaber grobund for nye projekter og nye aftaler mellem udenlandske bygherrer og danske arkitekter, ingeniører og byggefirmaer.

Dansk arkitektur er allerede en succes i udlandet, og vi skal sørge for, at succesen fortsætter.

Samtidig er arkitekturen en vigtig del af vores hverdag og byliv. Arkitekturen er også byudviklingspolitik og kan give spændende og visionære svar på nogle af de udfordringer, vi har omkring klima, byudvikling, landskaber og infrastruktur. Personligt er jeg meget inspireret af amerikaneren Jane Jacobs og hendes tanker om lokale bymiljøer og byfornyelse med omtanke. I Danmark har fx Jan Gehl gjort en kæmpe forskel ved at tænke cyklen ind i byplanlægningen. Arkitekturen har meget at byde på, og vi skal blive endnu bedre til at invitere den indenfor”.

48 48

?/!

Hvordan vil du arbejde for, at arkitekturen som kunstart får samme status og vilkår som andre kunstarter? ”Jeg er fuldt opmærksom på, at danske arkitekter gennem længere tid har efterspurgt bedre muligheder for projektstøtte. Jeg har også en vis forståelse for argumentet om, at projektmidler formentlig ville styrke mulighederne for eksperimenter af mere kunstnerisk karakter inden for arkitekturen. Men det er økonomisk krisetid, så problemet er derfor ikke helt så enkelt. Men vi kigger for tiden på hele kunststøttestrukturen i forlængelse af Liebstrapporten (Lars Liebst red.), som kom sidste efterår, og som vi kort før jul fik høringssvar på – bl.a. fra Arkitektforeningen. Og jeg har da bestemt lyttet til arkitekterne.

Præcis hvilken form og organisering kunststøtten fremover vil få, kommer an på de kommende politiske forhandlinger, så det kan jeg ikke sige noget om lige nu. Men projektstøtte til arkitektur er én af de løsningsmodeller, vi arbejder med i regi af kunststøttereformen. Dog synes jeg, det hører med til billedet, at Kulturministeriet ud over at støtte arkitekturen via kunststøttesystemet også støtter Dansk Arkitektur Center i fællesskab med Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet og Realdania”.

Hvornår får Danmark en ny national arkitekturpolitik? ”Det er min ambition at kigge nærmere på arkitekturpolitikken i løbet efteråret 2012. Verden har jo flyttet sig en del, siden den forrige regerings arkitekturpolitik udkom i 2007, og der sker mange spændende ting inden for arkitekturen med nye metoder og teknologier inden for bl.a. bæredygtighed, som kan komme meget mere i spil. Jeg kan ikke sætte nogen præcis dato for en ny arkitekturpolitik, men jeg vil gerne drøfte emnet med både branchen og mine ministerkolleger. Arkitekturpolitik berører jo ikke blot Kulturministeriet, men også Erhvervs- og Vækstministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Socialministeriet, Miljøministeriet, Uddannelsesministeriet – og Udenrigsministeriet med det eksportrettede. Dialogen er så småt startet, og gode ideer og input er velkomne.”

”Bygningsområdet er politisk hjemløst – spredt ud på over 14 ministerier, en række styrelser og over 10 forskellige ordførerskaber, der hver beskæftiger sig med en lille del af området. Hvor er det ordførerskab, som arbejder med hele bygningsområdet?”

Jane Sandberg (Arkitektforeningen), Frida Friost (IDA), Henrik Bang (Bygherreforeningen) og Lars Axelsen (GI) 49

24. UIA Congress Tokyo 2011 Godt 6.000 arkitekter fra hele verden var med på kongressen, der havde temaet Design 2050: Beyond Disasters, through Solidarity, towards Sustainability i solidaritet med de japanske arrangører.

Som delegerede fra Akademisk Arkitektforening deltog chefredaktør for Arkitekten Martin Keiding som bestyrelsens repræsentant og chefkonsulent Annette Blegvad som leder af Politik & Analyse. Herudover deltog Peder Baltzer, stadsarkitekt i Aalborg, Mia Scheel, lokalafdeling København, og Tobias Konishi, lokalafdeling Østjylland.

UIA Kongres - Tilgængeligt, bæredygtigt Arkitektforeningen har de seneste tre år deltaget aktivt i især to arbejdsgrupper Sustainable by Design, der arbejder med bæredygtighed, og Architecture for All, der arbejder med tilgængelig arkitektur. Begge arbejdsgrupper arrangerede debatter og seminarer og udstillede plancher og film med pæn repræsentation af danske eksempler. Architecture for All-udstillingen, hvor arkitekt MAA Erik Bahn har været meget aktiv, går nu videre rundt i verden, og der etableres en hjemmeside, der præsenterer de gode eksempler fra alverdens lande til inspiration for alle.

Der var masser af forelæsninger, udstillinger, seminarer, workshops og debatter i løbet af kongressen. Og der blev også uddelt UIA-hædersbevisninger, hvor bl.a. 78-årige Alvaro Siza modtog UIA’s Gold Medal og kvitterede med en forelæsning om det kommende gæstecenter ved Alhambra i Spanien.

UIA Generalforsamling UIA’s generalforsamling fandt sted efter kongressen fra den 29. september til den 1. oktober.

Her blev der aflagt beretninger, diskuteret politik, økonomi i en krisetid samt strategi, og formanden Louise Cox fortalte om arbejdet med at gøre UIA mere synlig udadtil – bl.a. i forbindelse med UN’s COP i København, Mexico og Durban – og for mere tværfagligt samarbejde.

UIA’s Sustainable by Design-strategi blev vedtaget med stort flertal. Alle lande forpligter sig heri til at udarbejde en miljøpolitik eller -strategi, og de fem regionale arbejdsprogrammer om Architecture for a Sustainable Future skal indarbejde strategiens ti handlingspunkter i deres arbejde.

Globale retningslinjer Uddannelseskomiteen aflagde beretningen og orienterede 50

om revisionen af UNESCO/UIA Charter for Arkitektuddannelse, som blev vedtaget i 1996 med det formål at udarbejde nogle fælles globale retningslinjer for arkitektuddannelsen.

Et forslag om at forøge listen fra 11 til 16 fundamentale mål for arkitektuddannelse blev vedtaget sammen med kravet om, at uddannelsen skal være på minimum 5 år på en anerkendt uddannelsesinstitution, og at kandidater skal have mindst to års relevant praktisk erfaring, før de kan certificeres som praktiserende arkitekt. Det er her en målsætning, at dette krav skal ændres til tre år på sigt.

Ligeledes aflagde konkurrencekomiteen beretning og rapporterede om stor aktivitet og interesse. Der var interesse for at få fagdommeremner fra flere lande, og vi skal på det næste nordiske møde aftale en procedure for fremsendelse af nordiske fagdommere til internationale konkurrencer.

Der var også en vis åbenhed over for en lempelse i særlige situationer af de noget besværlige og stramme UNESCO/ UIA-konkurrenceregler.

RIBA og Anerkendelsesdirektivet Beretningen fra UNESCO/UIA Validation Council var imødeset med spænding, da der på dette punkt var stor diskussion på generalforsamlingen i Torino i 2009, fordi UIA har overladt valideringen af arkitektskolerne til RIBA i en forvaltningsaftale. Det betyder, at RIBA organiserer, superviserer og anerkender arkitektskoler rundt om i verden.

Skolerne valideres for 5 år ad gangen. Arkitektforeningen og den nordiske sektion efterlyste beslutningen fra Torino om, at UIA, dvs. RIBA, ikke skulle validere arkitektuddannelser i de områder, hvor der i forvejen findes valideringssystemer, som fx i Europa med Anerkendelsesdirektivet.

Ny formand Franske Albert Dubler blev valgt til ny formand. Michel Barmaki, Libanon, blev valgt til generalsekretær, Patricia Emmett fra Sydafrika til kasserer. Ny vicepræsident for region 1 er italienske Antonio Riverso.

Kongressen i 2014 afholdes i Durban. Og efter et opslidende valg blev det besluttet, at kongressen i 2017 skal afholdes i Seoul.

Rets- og Responsumudvalget

§

Arkitektforeningens Rets- og Responsumudvalg (RRU) behandler sager og afsiger kendelser i tvistigheder af faglig, kollegial og økonomisk art mellem arkitekter og andre parter i byggeriet.

I 2011 behandlede RRU 13 sager, hvoraf de 11 handlede om honorartvister og 2 om manglende rådgivning og ydelse.

I alt modtog udvalget 21 nye sager i 2011, hvilket er 8 mere end i 2010. I 2 af sagerneindgik man forlig før udvalgets behandling, 1 sag blev afvist og 1 er udsat. I 8 sager udgjorde medlemmer af Arkitektforeningen den ene part.

RRU stillede forslag om syns- og skønsmænd i 24 sager, hvilket er 2 mere end i 2010.

Ud over sagsbehandlinger har RRU i 2011 afsluttet vedtægtsændringerne til EU-regelsæt og Retsplejeloven.

Udvalget har også udarbejdet en folder om RRU’s virke og i det hele taget arbejdet med synliggørelse over for advokater og juridiske instanser og på Arkitektforeningens hjemmeside. Også fremover vil udvalget gøre en indsats for at få bragt artikler i relevante fagblade mm.

En af formidlingsindsatserne handler om at formidle forebyggende om arkitekters fodfejl i relevante branchemedier.

RRU indledte i 2011 erfaringsudveksling med Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og deres Rets- og Responsumudvalg, og ambitionen er fremover at få et bedre overblik og dialog med andre faggruppers retsudvalg.

51

Legater & priser uddelt i 2011

Østre Gasværk af Marius Costan og Søren Hykkelbjerg Poulsen.

Arkitektforeningens Bachelorlegater Fra Kunstakademiets Arkitektskole modtog Kasper Hansen legatet for projektet Kunsthal København, Vesterbro Baneterræn.

Arkitektskolen Aarhus indstillede to studerende til årets legat; Marius Costan og Søren Hykkelbjerg Poulsen, som modtog legatet for et byfortætningsprojekt på Østre Gasværksgrunden i København.

Legatet uddeles primært til studerende, der gennem deres arbejde har været med til at styrke det faglige niveau på uddannelsen og virket som inspiration for deres medstuderende.

dibaseret byplanlægning i Kina.

Emilie Bergren modtog 20.000 kr. til masteruddannelse i Urban Design ved Columbia University.

Elisabeth Victoria Friis fik 20.000 kr. til studier i Mongoliet om udvikling og urbanisering i slumområder.

Lea Olsson modtog 20.000 kr. til studier i Housing & Urbanism ved London School of Architecture.

Fra William og Hugo Evers Fond er der fordelt 4.000 til Siv Britt Mansa til masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning.

6.000 kr. fra Adda og Henning Oppen Strands Hæderslegat er givet til Tordis Henriette Berstrand til støtte til studierejse i forbindelse med ph.d. studier ved University of Kent, UK.

Arkitektforeningens legatudvalg delte i årets løb øvrige legatmidler ud til medlemmer Arkitekt MAA Rasmus Graakjær modtog Kommunelæge Vilhelm Christian Eilschous Legat på 15.000 kr. som støtte til frivilligt arkitektarbejde med at bygge sportsanlæg til børn og unge i Nigeria.

Lemvigh-Müller Fondens pulje på 75.000 kr. til studieformål gik til: Serban Cornea modtog 15.000 kr. til studieprojekt om vær-

Den Grønne Nål Elizabeth Diller fik prisen Den Grønne Nål som anerkendelse for den inspiration, tegnestuen Diller Scofidio + Renfro viderebringer til danske kolleger, når det gælder banebrydende arkitektur.

Den Grønne Nål uddeles for at markere arkitektstandens fortsatte engagement i udviklingen og udformningen af de bedste langtidsholdbare løsninger på de globale energi- og klimaudfordringer, som vi står over for.

52

Kvalitet i almene boligkvarterer I 2011 har MAA’ere fra hele landet engageret sig i hurtigtarbejdende udvalg – task forces – der har haft til opgave at omsætte Arkitektforeningens politikområder til anbefalinger, mål og initiativer.

Task forcen Kvalitet i almene boligkvarterer er nået frem til følgende:

Task forcen Kvalitet i almene boligkvarterer anbefaler, at der arbejdes aktivt for at placere de almene boligbebyggelser i en central rolle inden for dansk arkitektur og planlægning.

Det skal igen være prestigefyldt for arkitekter og planlæggere at arbejde med almene boligbebyggelser.

Arkitektforeningen skal arbejde for: • Højere arkitektonisk kvalitet i de almene boligbebyggelser.

• Bedre integrering af de almene boligbebyggelser i de omgivende byområder.

• Større variation i almene boligbebyggelser.

• Monofunktionalitet skal ikke være et ideal i almene boligbebyggelser.

• Almene boligbebyggelser skal være udviklingsmotor for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

• Nyt blik på beboerdemokratiets muligheder i fremtiden.

• Væk fra billige løsninger der er dyre på sigt.

Task forcen har også fremlagt konkrete ideer til, hvordan Arkitektforeningen skal agere politisk for at opnå målsætningen. I uddrag: Arkitektforeningen skal arbejde for at

få kommunerne til at være mere generøse med kvoterne som et middel til at sikre byens positive udvikling; at der planlægges for blandede byområder ved at stille krav til funktionsblanding, samt at miljø- og energikravene til det almene byggeri skærpes.

Arkitektforeningen skal bl.a. arbejde for at få bygherrerne til at indgå i partnerskaber, der kan sikre funktionsdiversiteten, blandede ejerformer og blandede funktioner; at der købes god og tilstrækkelig rådgivning, og det beboerdemokratiske system respekteres, samt endelig at der stilles høje krav til kvaliteten af rummene mellem bygningerne.

Arkitektforeningen skal arbejde for at få staten til at udarbejde nye regler for Landsbyggefonden i forhold til finansiering af miljø- og energirenoveringsprojekter; at rammebeløbet afskaffes, og der i stedet indføres maksimumgrænser for huslejeniveauer for det almene byggeri; at stigmatiseringen af boligområderne og ”ghettobegrebet” afskaffes; at der afsættes forsøgs- og udviklingsmidler til kvalitetsmålinger, og at forskning og evaluering på forskningsinstitutionerne i samarbejde med praksis sikres, samt endelig at der iværksættes ph.d.-uddannelser på skolerne, på forskningsinstitutionerne og i erhvervet.

Endelig var de almene boligkvarterer på plakaten ved Arkitekturens Dag.

Medlemmer af Kvalitet i de almene boligkvarterer: Bente Melgaard, leder, bestyrelsens repræsentant, Arkitektskolen Aarhus; Claus Bech-Danielsen, professor, SBi, København; Torben Gade, GBL gruppen for by & landskabsplanlægning, Kolding; Martin Krogh, ADEPT, København; Michael Larsen, Vejle Kommune; Christina Olsen, Ketner Olsen arkitekter, Esbjerg; Karin Thuesen Pedersen, COWI A/S, Aalborg; Rie Øhlenschlæger, AplusB, Aarhus samt Annette Blegvad, Arkitektforeningen, sekretær.

53

FIK DU LÆST...

Martin Keidings blog fra Tokyo Lad os få respekten for de almene boliger tilbage Jan Gehl om de bynære havneområder i Aarhus: Tænk jer om!

Bornholms arkitekturpolitik på vej mod mål Et arkitektonisk laboratorium i Gellerupparken Alment boligbyggeri – en top 5 Gyldenrisparken blomster igen Hvor blev byerne af?

Vi skal bo her til vores dages ende…

Læren fra det nordiske køkken Arkitekturpolitik i hele landet Repræsentantskabsmøde 2011: reportage Danmark som Designnation i 2020 Arkitektens rolle er under pres – interview med Graves Simonsen Med streg under faglig – interview med Merete Ahlfeldt-Mollerup Afbureaukratiser byudviklingen Stor bevilling fra ELFORSK til A+E:3D