Udsyn 2024

Udsyn

Indledning

For fjerde år i træk har Arkitektforeningen udskrevet prisopgaven Udsyn, hvor foreningens medlemmer i fællesskab med andre fagligheder inviteres til at svare på fundamentale arkitektoniske spørgsmål og dilemmaer.

I år omhandlede opgaveformuleringen genanvendelsens praktik i en tid, hvor byggeriet må ændre sig for at afbøde en ressourcekrise.

Mens vi venter på økonomiske incitamenter til genbrug i byggebranchen, skal arkitekter fremvise de potentialer, der kan opstå i at arbejde med genanvendelse. Dette års Udsyn søgte konkrete eksempler på, at materialer, som er røget ud af en materialecyklus og derfor ikke længere opfattes som en ressource, indsamles, bearbejdes og gentænkes i en ny kontekst.

Udfaldet af Udsyn 2024 er et vinderforslag og to rosende omtaler, hvilket offentliggjordes til Arkitektforeningens Årskonference afholdt på Charlottenborg den 23. maj 2024.

Vinderforslaget og de rosende omtaler udstilles i Arkitektforeningens lokaler i Åbenrå 34 frem til sommeren 2024. Alle bedømte forslag nævnes på Arkitektforeningens hjemmeside.

Program

Målet med årets prisopgave er at skærpe arkitektens blik for at se potentialet i de kasserede byggematerialer, som omgiver os i et givent tidsrum på en given lokalitet. Vi ønsker også at fremme tilstedeværelse i den arkitektoniske bearbejdning af genanvendte materialer.

Afleveringsformatet bestod af tre A3-plancher i lavformat, som skulle indeholde:

Udgangspunkt

Foto- samt tekstbeskrivelse af forslagsstillers udgangspunkt før bearbejdning, For eksempel hvor et materiale kom fra eller blev fundet. Materialet måtte gerne bestå af en eller flere forskellige typer materialer. Materialerne kunne være fundet fysisk eller digitalt (for eksempel screenshot fra dba).

Bearbejdning

Illustration (for eksempel collage, diagram eller foto) af en sammensætning eller bearbejdning af materialet ved hjælp af en fysisk eller skitseret mock-up af et bygningselement. Bearbejdningen kunne være fysisk (for eksempel maling, høvling, svejsning, oliering, slibning eller skæring) eller metodisk (for eksempel registrering eller kuratering). Det var tilladt at supplere med nye materialer i et mindre omfang (for eksempel søm eller mørtel).

Rumlig vision

Tegning, visualisering, modelfoto eller andet, der viste byggeelementet indsat i en fiktiv eller eksisterende kontekst.

Bedømmelse

Samlet bedømmelse

Det er altid en fornøjelse at deltage i bedømmelsesprocessen, og de indsendte forslag har bidraget til en værdifuld og dybtgående dialog i bedømmelseskomitéen.

Besvarelserne spænder vidt både i skala og tilgang. En gruppe af forslag beskæftiger sig med en næsten 1:1 genanvendelse, hvor brugte bildæk for eksempel omdannes til gummishingles. Andre forslag systematiserer en metode til genanvendelse, hvor et puslespilsmønster for eksempel bruges til at udnytte ukurante restplader. Andre projekter skaber byggesystemer af forskellige materialer, lige fra plastiktæpper til gasbetonskær. Nogle forslag udforsker materialernes grundlæggende egenskaber og anvender en næsten kemisk tilgang. Endelig udvikler enkle forslag også konkrete produkter, såsom stuk lavet af genbrugspap.

Resultatet af prisopgaven illustrerer derfor mange måder, hvorpå arkitekter kan vise potentialet i kasserede byggematerialer. Udfordringen omkring tidslighed og begrænset adgang adresseres forskelligt. Nogle forslag tager udgangspunkt i specifikke, mindre mængder af materialer, som en kabeltromle, mens andre tager fat i et rest- eller affaldsmateriale, som findes i store mængder for eksempel betonskær på et affaldsanlæg.

Projekterne demonstrerer varierende tilstedeværelse i den arkitektoniske bearbejdning af genanvendte materialer. I den mere umiddelbare ende genbruges for eksempel vinduer til at skabe et nyt stort vinduesparti, mens i den mere kunstneriske ende bliver materialerne genfortolket som kulturelle lag.

Nogle forslag fokuserer på overskydende materialer fra produktioner, mens andre handler om genanvendelse af tidligere anvendte materialer. Dette har udløst en vigtig diskussion i dommerkomitéen om de forskellige måder, hvorpå materialer kan indgå i værdikæder eller blive ekskluderet fra materialecyklusser. Det rejser også spørgsmålet om, hvornår noget kan betragtes som genanvendelse, og hvornår det blot er en alternativ anvendelse? Forslagene udfordrer os som læsere til at revidere vores sprog omkring materialer. I stedet for at tale om affald, spild og rester, minder forslagene os om at tænke i termer af levetid, anvendelsesniveau og grad af udnyttelse.

Spændvidden i besvarelserne har fremprovokeret en aktuel diskussion om, hvad der er afgørende for at opnå en bæredygtig omstilling. Især blev der diskuteret, om en løsning skal være rationel — noget, der kan skaleres og implementeres straks i byggeriet — eller om en mere poetisk tilgang er passende, hvor vi omdefinerer vores opfattelse af ressourcer. Konklusionen er, at både det rationelle og det poetiske er nødvendigt.

Vinder Slaatto Morsbøl

Forslag 58396

Fra betonfragment til byggesten

Thelma Slaatto og Cecilie Morsbøl

Rådgiver: Max Kejser Mortensen, murer, Byggeselskabet C. F. Hansen

Beskrivelse

Besvarelsen er en undersøgelse af, hvordan frasorteret beton kan genbruges i et konventionelt byggesystem. Ved at tilskære ukurante betonfragmenter dannes blokke med standard murstenmål, som kan bruges til bærende facader og vægge. Projektet viser også, hvordan større betonskærver kan kløves til sokkelsten og bruges som fundament. Desuden undersøges muligheden for at nedknuse mindre betonfragmenter til brug i mørtel og belægninger som erstatning for jomfruelige materialer som grus.

Bedømmelse

Bedømmelseskomitéen valgte dette forslag som vinder, da det på fremragende vis håndterer et udskældt materiale, der findes i store mængder som bygge- og anlægsaffald og formår at arbejde både rationelt og poetisk med at transformere det til et produkt af høj arkitektonisk kvalitet.

Forslaget tør at sætte fokus på et kontroversielt materiale som beton, der ofte opfattes som et symbol på det ikke-bæredygtige på grund af dets høje CO2-aftryk. Komitéen håber derfor, at dette bidrag vil inspirere til både individuel og fælles faglig diskussion af, hvilke materialer, der karakteriserer bæredygtighed. Er det først og fremmest de biogene materialer som hamp og ålegræs, eller er det i højere grad den arv af materialer, som er tilgængelige i byggeriet?

Visionens tyngde i forhold til samfundsudfordringen

På bygge- og genbrugspladser står bunker af kasseret beton som monumenter over affaldsproblemet. Hvert år produceres omkring to millioner tons betonaffald i Danmark alene, hvilket udgør hele 25 % af vores totale bygge- og anlægsaffald.1 Selvom omkring halvdelen af dette genanvendes som ubundne bærelag under veje og pladser, fortsætter den CO2-tunge produktion af ny beton ufortrødent. Derfor er der et enormt potentiale i at udforske alternative måder at genbruge beton på.

Forslagets styrke ligger i dets evne til at genanvende beton til bærende konstruktioner, som vægge, der udnytter materialets statiske evner og oprindelige formål. Ved at bruge betonen som fundament udnyttes dens egenskaber bedst muligt, især hvor det ikke er hensigtsmæssigt at erstatte med lette materialer.

Dommerkomitéen kan se et stort potentiale for en industrialiseret proces, som kan drive en stor efterspørgsel og afledt CO2-besparelse. Den beton, som projektet benytter sig af, er, inden for en overskuelig fremtid, en uudtømmelig, lettilgængelig ressource. Og da projektet integrerer sig i det konventionelle byggesystem, bliver spørgsmålet om skalering et spørgsmål om produktionsmetode.

Energiforbruget ved transport og diamantskæring af beton er med andre ord afgørende for forslagets tyngde i forhold til klimakrisen. Kristoffer Negendahl, forsker på DTU, har rådgivet dommerkomitéen og slår fast, at energiforbruget ved produktion af beton er betydeligt højere end ved tilskæring. Han pointerer, at ideelt vil beton ikke nedrives. Men indtil bevaring og transformation af bygninger bliver standard, repræsenterer vinderforslaget for dommerkomitéen et betydeligt alternativ til nuværende praksis.

Vi roser forslagsstillerne for at konsultere en murer og anerkender den værdi, der ligger i, at forslaget er kvalificeret af en supplerende faglighed. Vi opfordrer forslagsstillerne til at fortsætte deres tværfaglige undersøgelser. Gerne med nærmere overvejelser om design for adskillelse, statik og håndtering af farlige stoffer i ældre beton. Vi ser nemlig en betydelig tyngde i vinderforslaget i forhold til ressource- og klimakrisen.

Besvarelsens evne til at indskrive sig i samfundsdebatten Forslaget tager fat i en aktuel debat om “lette og tunge” huse og stiller spørgsmål til, hvilke materialer der ses som bæredygtige. Fleksible, lette materialer som træ eller holdbare, tunge materialer som beton. Forslaget giver ikke et entydigt svar, da dets mock-up står fri for kontekst, og derfor overlader

1

Pedersen, C. D., Dyck-Madsen, S., Jarby. C. (2021). Anvendelse af beton i byggeriet. Concito og Rådet for Grøn Omstilling.

det til læseren selv at beslutte, hvor det giver mening at anvende de præsenterede metoder.

Desuden provokerer projektet ved at foreslå beton som et svar i en opgave om bæredygtighed. Et materiale som ofte vækker negative eller modstridende følelser. Mange arkitekter kan nok genkende at græmmes over det store CO2-aftryk, samtidig med at de er tiltrukket af den æstetik, som beton tilbyder. På den måde tilføjer forslaget en nuanceret kommentar til den igangværende debat ved at præsentere et alternativ, hvor begge behov potentielt kan opfyldes. Kan genanvendt beton med andre ord være med til at løse klimakrisen, ligesom den i 1960’erne var modernisternes foretrukne byggemateriale til at imødekomme boligmangel?

Projektet udfordrer den gængse opfattelse af, hvad ”lokale” materialer er. I byerne er det sjældent, at vi ser ålegræs og hamp gro, derimod er vi omgivet af beton, der har stået her igennem generationer. Så kan vi tale om anden- og tredjegenerationsmaterialer, som snarere burde betragtes som lokale?

Forslaget bidrager også til en bredere branchedebat om inkrementel versus radikal forandring. Dette forslag repræsenterer en konkret byggeteknik, der kan udvikles og igangsættes med det samme. Vi vægter derfor forslagets evne til at

skabe bred resonans i branchen og fremme en overgang væk fra CO2-tung beton.

Besvarelsens evne til at arbejde arkitektonisk rumligt med emnet

En fremragende kvalitet ved forslaget er dets evne til at tilføje ny værdi til et kasseret materiale igennem arkitektonisk bearbejdning. Gennem forslagets eksempel forvandler en simpel bunke beton sig til en stoflig mursten, hvor betonens skjulte indre bliver til en forførende terrazzo. Dommerkomitéen vurderer, at bearbejdningen af betonen er udført med en æstetisk følsomhed og kontrol, der tilføjer markant værdi til materialet.

For at kritiserede og kasserede materialer kan blive et foretrukket valg for arkitekter og bygherrer, må de ikke blot vælges på grund af deres CO2-aftryk, men også på grund af den arkitektoniske kvalitet, de tilfører. Selvom beton værdsættes af mange arkitekter, nyder det ikke altid samme anerkendelse hos den brede befolkning. Det er dog dommerkomitéens overbevisning, at alle i almindelighed vil være tiltrukket af løsningen. Som én i komitéen humoristisk påpegede: ”Det fungerer fra Silvan til Zumthor”.

Og på den måde demonstrerer vinderforslaget, hvordan et arkitektonisk greb kan vise værdien i det udskældte.

1. Hulmur af byggesten fra betondækfragtmenter

2. Sokkel af nedbrudt beton, kløvet

3. Kalkmørtel med tilslag af nedknust beton

4. Kalkpuds med tilslag af nedknust beton

5. Støbt betongulv med tilslag af nedknust beton

6. Afledning af regnvand

7. Kork som trykfast isolering

8. Kalk og korkbaseret trykfast isolering

9. Græsisolering

Opsamling

Besvarelsen rejser lige så mange spørgsmål, som den besvarer. Skal vi fremover bygge tunge, lette eller blandede huse? Og hvorfor udnytter vi ikke allerede genanvendt beton til bærende strukturer? Dommerkomitéen håber derfor, at forslagsstillerne vil fortsætte med at kvalificere projektet.

Forslaget præsenterer ikke en færdigbygget struktur, men overlader det til arkitekten at beslutte, hvor det giver mening at genanvende beton — som sokkel, bærende element, gulv eller mørtel. I komitéens øjne indeholder forslaget en dualitet, hvor svaret ikke er enten-eller, men både-og. En særlig styrke er dets evne til at balancere ofte modsatte hensyn. Det er rationelt i sin tilpasning til et eksisterende byggesystem og samtidig poetisk i sin arkitektoniske bearbejdning.

Rosende omtale Frederik Arqaluk Rosing

Forslag 91365

Grønlands Adaptive Kulturarv

Beskrivelse

Besvarelsen fokuserer på Grønlands materielle og kulturelle arv. Efterladte kabeltromler fra en amerikansk luftbase omdannes til en beklædning af brædder, hvis mønster er inspireret af grønlandsk kultur. Denne beklædning anvendes til at skabe et vindfang, der trækker på inuitisk byggetradition.

Bedømmelse

Hvad kan vi som arkitekter lære af Grønlands adaptive kultur? Dette unikke sted, hvor infrastrukturen er sparsom, og de enorme afstande gør import af materialer ressourcekrævende, og hvor det som kasseres efterlades på lossepladser fremfor at brændes, da der er nok plads at tage af.

“Man kan blive forarget over tusinde års skødesløs misbrug af naturen, eller man kan finde skønhed i kulturernes overlap og et landskab, der altid synes at modstå menneskets indgreb. Jeg finder som arkitekt stort potentiale i de mange lag.” — Frederik Rosing.

Forslaget skiller sig ud fra de øvrige besvarelser ved sin nære tilknytning til stedet. Løsningen indskriver sig som en viderefortælling af Grønlands kultur og byggeskik. Med arkitektonisk nænsom-

hed benyttes et kulturelt nedarvet mønster til at tilføje en æstetisk værdi til et ellers profant materiale. Og på den måde inspirerer forslaget til en omsorg for det eksisterende.

Projektet roses for at gå videre fra en ‘genbrugsæstetik’ til en udtrykkelig grønlandsk æstetik. Forslaget viser, at selvom kasserede materialer og bygningsdele kan virke fremmede, så kan de omdannes til noget genkendeligt. I stedet for at mime moderne, industrialiserede byggematerialer, så anvendes den lokale kultur til dette. Hvilket samtidig øger den arkitektoniske kvalitet. På den måde viser forslaget en arbejdsmetode, som kan gøre genanvendelse både til det naturlige og attraktive valg — ikke fordi, det er genanvendelse, men fordi det giver en rigere arkitektur.

Projektet rejser en debat om en anderledes tilgang til ressourceforvaltning. Kan vi med inspiration fra Grønlands knaphed på nye ressourcer og lette adgang til gamle ressourcer gentænke vores indkøb og bevaring af byggematerialer? Projektet giver ikke konkrete anvisninger, men inspirerer til en ny tænkemåde, som kan oversættes fra sted til sted. I forhold til den konkrete løsning med brædder fra kabeltromler efterspørger dommerkomitéen en større realiserbarhed og skala. Set i et CO2-perspektiv leverer løsningen ikke en stor sænkning, og som en kvalificering af den metodiske bearbejdning savner vi en fysisk bearbejdning af træet, hvor kvalitet og muligheder undersøges.

Tænkningen er det vigtige i dette projekt — poesien og omsorgen.

Rosende omtale Re-Claim

Forslag 26877

The Trunk & Beyond

Alex Quach, Frederik Ankjær Normann Pedersen og Victor Nyland Poulsen

Beskrivelse

Forslaget tager restmaterialer fra forskellige trin i kommerciel træproduktion og transformerer dem til et innovativt vægsystem. Bark, kogler, fyrrenåle og rå harpiks presses sammen til indvendige og udvendige paneler. Blade limes sammen af harpiks og omdannes til isoleringsblokke. Fraskåret træ bliver til vægrammer, som de biogene paneler og isoleringsblokke passer ind i.

Bedømmelse

Forslaget imponerer med sin høje innovationsgrad og ”nose to tail”-tankegang, som vi ser som afgørende for fremtidens bæredygtige produktion.

Efter skovning og savværk fortsætter kun ca. 25 % af den samlede biomasse til videre bearbejdning. De resterende 75 % af biomassen, herunder grene, bark, skaller, spåner og savsmuld, bruges primært til energi. Dertil kommer yderligere energiudnyttelse af spild i den efterfølgende værdikæde. I sidste ende brændes tilnærmelsesvist alt biomassen til energi, når de endelige træprodukter kasseres. Der er derfor et betydeligt potentiale i at øge levetiden for en større del af biomassen som træprodukt, før den ender som brændsel.2 Derfor er det interessant, når dette forslag præsenterer et produkt, der kan udnytte spildmateriale i stor skala og bidrage til en mere bæredygtig byggepraksis og en miljøvenligere træproduktion.

Forslaget rejser en overset dagsorden omkring spild ved træ i byggeriet. Netop nu, hvor efterspørgslen er voksende og produktionsanlæg udvides, understreger forslaget et behov for, at arkitekter stiller krav til leverandører og produktionsmetoder.

Forslagsstillerne skriver, at forslaget “udfordrer den traditionelle opfattelse af arkitektonisk æstetik”. Dette afspejles i en diskussion i dommerkomitéen, hvor nogle medlemmer efterspørger yderligere arkitektonisk bearbejdning, mens andre værdsætter den direkte biogene æstetik og får associationer til japanske paneler.

I en tid præget af tab af biodiversitet er skovning i sig selv blevet en kontroversiel praksis. I forslaget savner dommerkomitéen derfor en klar stillingtagen til anvendelse af materialer som kogler, grene og fyrenåle, som alternativt kunne blive i skovens økosystem. Derudover konstaterer vi, at forslaget fokuserer på en alternativ anvendelse af et materiale fremfor genanvendelse af et materiale, hvorfor forslaget adresserer en anden problemstilling end den, der blev præsenteret i opgaveformuleringen om ’genanvendelsens praktik’. Ikke desto mindre har forslaget åbnet for en diskussion af begrebet ’genanvendelse’ og definitionerne af ’restmateriale’ og ’genanvendt materiale’.

Vi ønsker at rose forslagsstillerne for deres kvalificerede tilgang og formåen til at adressere et spørgsmål, som arkitekter bør tage stilling til netop nu.

2 NIRAS (2023). Fremtidens udnyttelse af træ- og møbelindustriens restprodukter. En potentialeanalyse. Træ- og Møbelindustrien.

Konkurrencefakta

Konkurrenceudskriver

Akademisk Arkitektforening.

Konkurrenceprogram udarbejdet af gruppe-aja v. Alberte Hyttel, Julie Lecuelle og Amalie Holm samt Arkitektforeningens direktør Lars Autrup.

Konkurrenceperiode 15. december 2023 - 19. februar 2024.

Antal forslag

31 hvoraf 30 forslag blev optaget til bedømmelse.

Dommerkomité

Johnny Svendborg (forperson for dommerkomitéen), Ida Lindberg, Alberte Hyttel, Julie Lecuelle, Amalie Holm, Kasper Guldager og Morten Dam Feddersen.

Rådgivere for dommerkomiteen

Lars Autrup, Arkitektforeningen, Kasper Negelgard, DTU, Simon Auken Beck, Træ- og Møbelindustrien og Thomas Raunsbæk, Nordic Wood Industries.

Konkurrencesekretær

Katrine Rasmussen, Arkitektforeningen.

Bedømmelseskriterier Forslagene blev vurderet på deres visions tyngde i forhold til samfundsudfordringen, deres evne til at indskrive sig i samfundsdebatten samt deres evne til at arbejde arkitektonisk rumligt med emnet jf. konkurrenceprogrammets krav og ønsker.

Bedømmelsesperiode 19. februar 2024 - 3. april 2024.

Samlet præmiesum 75.000 kroner.

Konkurrenceresultat

Prisvinder: Forslag 58396 Rosende omtaler: Forslag 91365 og Forslag 26877.

Offentliggørelse af konkurrencens resultat 23. maj 2024.

Johnny Svendborg

Alberte Hyttel

Amalie Holm

Kasper Guldager

Morten Dam Feddersen